Skønsmæssig momsforhøjelse ved nulangivelser og overdragne virksomheder

Journalnr. 24-0101084 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Indehaverens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2020 Forhøjelse af salgsmoms 308.185 kr. Hjemvisning Nedsættes til 308.184 kr. Forhøjelse af købsmoms 82.053 kr. Hjemvisning Hjemvisning Afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2021 Forhøjelse af salgsmoms 176.358 kr. Hjemvisning Stadfæstelse Forhøjelse af købsmoms 17.067 kr. Hjemvisning Hjemvisning Afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2022 Forhøjelse af salgsmoms 225.672 kr. Hjemvisning Stadfæstelse Forhøjelse af købsmoms 6.301 kr. Hjemvisning Hjemvisning Faktiske oplysninger Virksomheden [klager] [person1] (herefter indehaveren) har i indkomstårene 2020-2022 drevet virksomheden [klager] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 2. februar 2016 og er registeret under branchekode 439900 Andre specialiserede byggeaktiviteter i.a.n. Virksomheden er momsregistreret den 13. juni 2017. Virksomheden har for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 2. halvår 2022 indsendt nulangivelser. Virksomheden har indberettet momstilsvar for 1. halvår 2020 den 5. januar 2021. Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om at fremsende regnskaber, bogføring for virksomheden samt dokumentation for formuebevægelser og kontoudtog for indehaverens bankkonti for indkomstårene 2020-2022. Indehaverens daværende repræsentant har henholdsvis den 3. januar 2024 og 7. februar 2024 fremlagt årsrapporter, saldobalancer og bogføring for indkomstårene 2020-2022 over for Skattestyrelsen. Repræsentanten har desuden den 3. januar 2024, 7. februar 2024 og 14. februar 2024 fremlagt kontoudtog for nedenstående bankkonti tilhørende indehaveren: Bankkonto med kontonr. [kontonr.1] i [finans1] (virksomhedsbankkonto) for perioderne 23. september 2019 til 26. oktober 2020 samt fra 2. november 2020 til 23. juni 2023. Bankkonto med kontonr. [kontonr.2] i [finans1] (virksomhedsbankkonto) for perioderne 27. september 2019 til 28. december 2020 samt fra 1. december 2020 til 10. marts 2023. Bankkonto med kontonr. [kontonr.3] i [finans1] (privatbankkonto) for perioderne 30. september 2019 til 7. december 2020 samt fra 1. december 2020 til 31. marts 2023. Bankkonto med kontonr. [kontonr.4] i [finans2] (privatbankkonto) for perioden 4. oktober 2021 til 4. marts 2023. Bankkonto med kontonr. [kontonr.5] i [finans2] (privatbankkonto) for perioden 4. juni 2022 til 1. oktober 2023. Skattestyrelsen har ved en gennemgang af de fremsendte kontoudtog konstateret, at der er uoverensstemmelser i de fremsendte kontoudtog. Skattestyrelsen har på den baggrund indkaldt indehaverens kontoudtog for indehaverens bankkonti i [finans2] og [finans1]. Skattestyrelsen har den 10. april 2024 fremsendt forslag til afgørelse om bl.a. forhøjelse af virksomhedens salgs- og købsmoms for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 2. halvår 2022. Skattestyrelsen har den 15. juli 2024 fremsendt et fornyet forslag til afgørelse om bl.a. forhøjelse af virksomhedens salgs- og købsmoms for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 2. halvår 2022. Skattestyrelsen har den 2. oktober 2024 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Det fremgår af indehaverens bankkonti med kontonr. [kontonr.1], [kontonr.2], [kontonr.3] og [kontonr.4] hos [finans1] og [finans2], at der er modtaget en række indsætninger i indkomstårene 2020-2022. Indehaveren er eneindehaver af bankkontiene. Skattestyrelsen har fundet, at indsætningerne på samlet 1.540.919 kr. (134.628 + 135.701 + 1.141.290 + 129.300) for indkomståret 2020, på 881.790 kr. (303.713+70.177+507.900) for indkomståret 2021 og på 1.128.357 kr. (119.162 + 23.195 + 986.000) for indkomståret 2022 udgør omsætning inkl. moms i indehaverens virksomhed bestående af [klager], [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3]. Af selskabets fremlagte årsrapporter og saldobalancer for indkomstårene 2020-2022, som selskabet har fremlagt over for Skattestyrelsen, fremgår følgende oplysninger om salgs- og købsmoms. (Beløbene er angivet uden decimaler og er afrundet): 2020 2021 2022 Salgsmoms 228.038 kr. 20.585 kr. 13.156 kr. Købsmoms 90.334 kr. Erhvervelsesmoms (køb i udlandet) 23.591 kr. 0 kr. Nyt regnskabsmateriale Indehaverens nye repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt nye saldobalancer med dertilhørende bogføringsmateriale for indkomstårene 2020-2022. Af de nye fremlagte saldobalancer med tilhørende bogføring for indkomstårene 2020-2022 fremgår følgende salgs- og købsmoms: 2020 2021 2022 Salgsmoms 287.783,80 kr. 176.358,00 kr. 225.671,40 kr.* Købsmoms 94.653,57 kr. 106.987,11 kr.* 69.413,57 kr.**/ 69.174,16 kr.*** Erhvervelsesmoms (køb i udlandet) 65.839,74 kr. 92.045,49 kr.* 18.821,24 kr. * Det bemærkes, at de oplyste ”bevægelser i perioden” ikke stemmer med summen af posteringerne på kontoen i bogføringen. ** Beløbet fremgår af saldobalancen for 2022. *** Beløbet er summen af posteringer foretaget i bogføringen for 2022 på konto 6903: Købsmoms. Indtægter Skattestyrelsen har på baggrund af kontoudtog for bankkonti med kontonr. [kontonr.1] og [kontonr.3] konstateret flere indsætninger, som Skattestyrelsen har vurderet, vedrører omsætning i virksomheden [klager]. For indkomståret 2020 har Skattestyrelsen fundet, at 25 indsætninger modtaget i perioden 24. januar 2020 til 23. december 2020 på samlet 134.628 kr. udgør omsætning inkl. moms. Indsætningerne har en beløbsstørrelse fra 1,80 kr. til 25.380 kr. For indkomståret 2021 har Skattestyrelsen fundet, at 40 indsætninger modtaget i perioden 12. januar 2021 til 17. december 2021 på samlet 303.713 kr. udgør omsætning inkl. moms. Indsætningerne har en beløbsstørrelse fra 375 kr. til 31.250 kr. For indkomståret 2022 har Skattestyrelsen fundet, at 12 indsætninger modtaget i perioden 11. januar 2022 til 16. december 2022 på samlet 119.162 kr. udgør omsætning inkl. moms. Indsætningerne har en beløbsstørrelse fra 2.000 kr. til 63.352,75 kr. Repræsentanten har den 17. februar 2024 fremsendt en kopi af Skattestyrelsens bilag 2, 3 og 4 til afgørelsen. I bilagene er der oplyst, hvilke indsætninger, som ifølge repræsentanten ikke vedrører virksomheden. For indkomståret 2020 er oplyst to indsætninger modtaget henholdsvis den 2. februar 2020 og den 18. juni 2020 på samlet 5.200 kr. og for indkomståret 2021 én indsætning af 17. december 2021 på 1.125 kr., som ikke udgør omsætning. For indkomståret 2022 er oplyst syv indsætninger i perioden 14. januar 2022 til 6. december 2022 på samlet 90.140 kr., som ikke udgør omsætning. Udgifter I de regnskabsbilag, som Skattestyrelsen har modtaget fra repræsentanten, indgår et stort antal udgiftsbilag, som vedrører indkomstårene 2019-2022. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms på henholdsvis 150 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2020, 1.436 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2021 og 747 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2022. De udgiftsbilag, som Skattestyrelsen har vurderet, skulle omhandle virksomheden [klager], og hvor Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag, udgør et samlet beløb på henholdsvis 105.779 kr., 218.867 kr. og 49.675 kr. inkl. moms for indkomstårene 2022-2022. Skattestyrelsen har desuden nægtet fradrag for købsmoms for udgifter, som Skattestyrelsen har vurderet, udgør private udgifter. Skattestyrelsen har fundet, at udgifter for henholdsvis 35.457,48 kr. for indkomståret 2020, 176.831,23 kr. inkl. moms for indkomståret 2021 og 158.531,72 kr. for indkomståret 2022 udgør private udgifter. Skattestyrelsen har endvidere nægtet fradrag for købsmoms for 12 udgiftsbilag, hvor datoen for udgiften ikke kan identificeres og fem fakturaer dateret henholdsvis den 4. november 2019, 28. december 2019 og 31. december 2019 fra henholdsvis [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Repræsentanten har fremlagt en kopi af Skattestyrelsens bilag 5 til afgørelsen. På bilaget er der ud for størstedelen af de udgifter, som Skattestyrelsen har vurderet som værende private, angivet en beskrivelse af udgiften. Der fremgår eksempelvis ” Rottebekæmpelse ved hunde arealer”, “ Jord til vedligehold af løbegårde” og “Kølemiddel til AC på biler [virksomhed1]”. Der er ligeledes angivet beskrivelser ud for de bilag, som vedrører indkomståret 2019. Repræsentanten har den 17. februar 2024 under klagesagen fremlagt kontoudtog for indehaverens bankkonti med kontonr. [kontonr.4], [kontonr.1], [kontonr.2] og [kontonr.3]. På kontoudtogene er der ud for flere posteringer bl.a. påført tekst med angivelse af bl.a. ”Fak(nr.)”, ”hegn” og ”Løn udgift til medarbejder”. Derudover har repræsentanten fremlagt 212 udgiftsbilag, som repræsentanten anfører vedrører driften af indehaverens virksomhed. Af de 212 udgiftsbilag er 48 nye bilag, som ikke har været fremlagt tidligere. De 48 nye bilag er dateret i perioden 30. september 2019 til 28. januar 2025 og udgør udgifter til bl.a. [virksomhed8], [virksomhed6], [revisionsfirma1], [...], [virksomhed9] A/S, [virksomhed7], [virksomhed10] ApS. Virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2] Indtægter Skattestyrelsen har på baggrund af kontoudtog for indehaverens bankkonti med kontonr. [kontonr.1], [kontonr.2] og [kontonr.3] konstateret indsætninger, som Skattestyrelsen har vurderet, vedrører [virksomhed1] og [virksomhed2] på henholdsvis 135.701 kr. inkl. moms og 1.141.290 kr. inkl. moms for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har desuden på baggrund af indehaverens kontoudtog for bankkonti med kontonr. [kontonr.1] og [kontonr.3] konstateret indsætninger, som Skattestyrelsen har vurderet, vedrører [virksomhed1] på 70.177 kr. inkl. moms for indkomståret 2021 og på 23.195 kr. inkl. moms for indkomståret 2022. Indehaveren har fremlagt en skriftlig erklæring, hvoraf det fremgår, at indehaveren har overdraget virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2] til indehaverens bror henholdsvis den 1. april 2020 og den 1. juli 2020. Erklæringen er underskrevet med datoen 17. maj 2024. Repræsentanten har oplyst, at indehaverens bror efter overtagelsen har anvendt indehaverens virksomhedsbankkonti med kontonr. [kontonr.1] og [kontonr.2], indtil broderen selv fik etableret en virksomhedsbankkonto. Virksomhedskontiene er brugt til at modtage virksomhedernes indtægter og til at afholde løbende udgifter for virksomhederne. Repræsentanten har oplyst, at der ikke blev aftalt en overdragelsessum i forbindelse med overdragelsen af virksomhederne. Repræsentanten har endvidere oplyst, at ikke alle indtægter er videreført til den nye ejer, idet dele af indtægterne er brugt til at anskaffe nyt inventar. Repræsentanten har, som dokumentation for overførslerne, fremlagt indehaverens kontoudtog for indehaverens bankkonti med bankkontonr. [kontonr.1], [kontonr.2] og [kontonr.3], hvori indehaveren har angivet, hvilke overførsler, som er en videreførelse af indtægterne i virksomhederne. For bankkonto med kontonr. [kontonr.1] er der angivet otte overførsler i perioden 1. maj 2021 til 22. december 2021 på samlet 13.227 kr. For indkomståret 2022 fremgår to overførsler den 30. november 2022 og den 12. december 2022 på samlet 21.852 kr. For bankkonto med kontonr. [kontonr.2] er angivet to overførsler den 14. september 2020 på samlet 2.000 kr. og to overførsler den 7. april 2021 og 14. juni 2021 på samlet 1.300 kr. og én overførsel den 31. december 2022 på 2.000 kr. Der er for bankkonto med kontonr. [kontonr.3] angivet 12 overførsler i perioden 3. januar 2020 til 30. november 2020 på samlet 59.054 kr., tre overførsler henholdsvis den 17. maj 2021, 4. juni 2021 og 28. august 2021 på samlet 5.885 kr. og fem overførsler i perioden 19. september 2022 til 27. december 2022 på samlet 4.395 kr. Repræsentanten har den 17. februar 2024 fremsendt en kopi af Skattestyrelsens bilag 2, 3 og 4 til afgørelsen. Det fremgår bl.a. heraf, at en række indsætninger på bankkonti med kontonr. [kontonr.1] og [kontonr.3] ikke udgør erhverv. For [virksomhed2] er angivet ni indsætninger i perioden 30. september 2020 til 30. december 2020 på samlet 141.638,40 kr. Repræsentanten har anført, at de ni overførsler er interne overførsler mellem indehaverens bankkonti. For [virksomhed1] er angivet 59 indsætninger i perioden 26. januar 2021 til 27. december 2021 på samlet 48.999,19 kr. og 25 indsætninger i perioden 3. januar 2022 til 12. december 2022 på samlet 22.095,11 kr. Repræsentanten har desuden fremlagt en allonge af 1. juli 2020, hvoraf det fremgår, at indehaveren udtræder af lejemålet vedrørende [virksomhed2], som i stedet overtages af [person2]. Overdragelsesaftalen er ikke underskrevet. Udgifter Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms for virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2] for 81.559 kr. (8.628 + 72.931) for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2020, samt fradrag for købsmoms til virksomheden [virksomhed1] på 8.727 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2021 samt 915 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2022. De udgiftsbilag, som Skattestyrelsen har vurderet, skulle omhandle virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2], og som Skattestyrelsen ikke har godkendt købsmomsfradrag for, udgør en samlet udgift på 197.000 kr. inkl. moms (45.000 + 152.000) for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2020. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifterne, idet udgifterne ikke fremgår af indehaverens bankkontoudtog, og der ikke foreligger en dokumentation for betaling. På den af repræsentanten fremlagte opgørelse med specifikationer af udgifter for indkomstårene er angivet en oplysning om, hvad udgiften vedrører, eksempelvis ”Medarbejder Tshirt pizzeria”, ”Reservedel til bil” og ”Kølemiddel tuk AC på biler [virksomhed1]”. Repræsentanten har fremlagt en forbrugsopgørelse fra [virksomhed11]. Det fremgår bl.a. heraf, at det samlede forbrug på ejendommen udgør 31.969 kWh, og at forbruget for [virksomhed1] udgør 17.224 kWh, hvoraf én kWh har en pris á 1,63 kr. Den samlede moms udgør 5.897,31 kr. [virksomhed3] Indtægter Skattestyrelsen har på baggrund af indehaverens kontoudtog for bankkonti med kontonr. [kontonr.3] og [kontonr.2] konstateret 22 indsætninger, som er anset at vedrøre driften af [virksomhed3] på 129.300 kr. inkl. moms for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har på baggrund af indehaverens kontoudtog for bankkonti med kontonr. [kontonr.1], [kontonr.3], [kontonr.4] og [kontonr.2] konstateret 62 indsætninger, som er anset at vedrøre drift af [virksomhed3] på 507.900 kr. inkl. moms for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har på baggrund af indehaverens kontoudtog for bankkonti med kontonr. [kontonr.1], [kontonr.2], [kontonr.4] og [kontonr.3] konstateret 100 indsætninger, som er anset at vedrører drift af [virksomhed3] på 986.000 kr. inkl. moms for indkomståret 2022. Repræsentanten har fremlagt en oversigt over salg af hunde for indkomståret 2020. Det fremgår heraf, at indehaveren i perioden 25. september 2020 til 28. december 2020 har solgt otte hunde til samlet 102.800 kr. Hundene er solgt i en prisklasse fra 10.800 kr. til 16.000 kr. Derudover er der fremlagt en oversigt over salg af hunde for indkomståret 2021. Det fremgår heraf, at indehaveren i perioden 18. januar 2021 til 15. december 2021 har solgt 29 hvalpe til samlet 459.000 kr. Hundene er solgt i en prisklasse fra 9.000 kr. til 28.000 kr. Repræsentanten har også fremlagt en oversigt over salg af hunde for indkomståret 2022. Det fremgår heraf, at indehaveren i perioden 11. januar 2022 til 27. december 2022 har solgt 63 hvalpe til samlet 861.500 kr. Hundene er solgt i en prisklasse fra 5.000 kr. til 25.000 kr. Repræsentanten har oplyst, at to overførsler den 4. september 2020 på henholdsvis 9.000 kr. og 2.000 kr. fra [virksomhed12], ikke udgør salg af hunde. Repræsentanten har oplyst, at der har været tale om en hobbyvirksomhed, og at der ikke har været overskud. Udgifter Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms for [virksomhed3] med 344 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2020, 6.904 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2021 samt 4.639 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2022. De udgiftsbilag, som Skattestyrelsen har vurderet skulle omhandle driften af [virksomhed3], og hvor Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag, udgør et samlet beløb på henholdsvis 2.037,15 kr. inkl. moms for indkomståret 2020, 57.312,56 kr. inkl. moms for indkomståret 2021 og 29.100,45 kr. inkl. moms for indkomståret 2022. Bilagene udgør eksempelvis fakturaer udstedt af [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16] GmbH, [virksomhed17], [virksomhed18], [virksomhed19], [virksomhed20] og [virksomhed21]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har i afgørelse af 2. oktober 2024 forhøjet virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2020 med 308.185 kr., 1.-2. halvår 2021 med 176.358 kr. og 1.-2. halvår 2022 med 225.672 kr. Skattestyrelsen har endvidere forhøjet virksomhedens købsmoms for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2020 med 82.053 kr., for 1.-2. halvår 2021 med 17.067 kr. og for 1.-2. halvår 2022 med 6.301 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”[…] Moms: Du driver momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1. Du har pligt til at sende virksomhedens momsregnskab og bilag til os. Det står i momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4. Du har den 7. februar 2024 sendt os et momsregnskab over virksomhedens salgsmoms og købsmoms, som ikke kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen heraf for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2022. I de modtagne momsangivelser har I opgjort momsen til følgende beløb pr. halvår: (opgjort i kr.) Salgsmoms Moms af varekøb i udlandet Købsmoms Til betaling 1. halvår 2020 162.432 64.294 98.138 2. halvår 2020 65.604 26.039 39.565 1. halvår 2021 3.235 7.500 7.500 3.235 2. halvår 2021 17.349 16.091 16.091 17.349 1. halvår 2022 0 0 0 0 2. halvår 2022 13.156 0 0 13.156 I alt 261.776 23.591 113.924 171.443 Det er vores opfattelse, at de modtagne opgørelser ikke kan lægges til grund for opgørelsen af momstilsvaret. Der er følgende mangler: Der har været mere omsætning ifølge kontoudtogene fra bankerne, end der er registreret i virksomhedens skattemæssige opgørelser og årsregnskaber. Alle transaktioner skal registreres jævnfør bogføringslovens § 7, stk. 1 og 2. Vi har tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag, og vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn. Det kan vi gøre efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. punktum. Vi har ifølge ovenstående opgjort virksomhedens omsætning, og anvender dette grundlag ved opgørelsen af virksomhedens salgsmoms. Vi anser hele beløbet som momspligtigt salg efter momslovens § 4, stk. 1. Vi har med udgangspunkt i bilag 2 opgjort virksomhedens salgsmoms for indkomståret 2020 til 308.185 kr. Vi har med udgangspunkt i bilag 3 opgjort virksomheden salgsmoms for indkomståret 2021 til 176.358 kr. Vi har med udgangspunkt i bilag 4 opgjort virksomhedens salgsmoms for indkomståret 2022 til 225.672 kr. Salget af varer og ydelser, der leveres her til landet, er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1. Momsgrundlaget er 80 % af de modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1. Det samlede modtagne beløb anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet. Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1. Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i den tidligere momsbekendtgørelses § 82 vedrørende indkomstårene 2020 og 2021 og i den tidligere momsbekendtgørelses § 81 vedrørende indkomståret 2022. Landsskatteretten har i afgørelsen SKM2021.456.LSR nægtet fradrag for købsmoms, fordi der ikke er hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2 til at godkende et skønsmæssigt udokumenteret fradrag for købsmoms. Landsskatteretten har efterfølgende i en ny afgørelse SKM2021.692.LSR fundet, at bankkontoudskrifter, herunder posteringstekster, betalingsmodtagere og betalingernes interval, ikke i sig selv opfyldte kravet til dokumentation. Landsskatteretten nægtede derfor fradrag for købsmoms med den konsekvens, at der skete en forhøjelse af det af Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte momstilsvar ud fra bankkontoudskrifter. Du har ikke lavet opgørelser eller specifikationer, som kan anvendes til at foretage en afstemning af posteringerne og moms. Der kan derfor kun delvist godkendes fradrag for købsmoms, da vi mener nogle af de indsendte bilag er private og dermed ikke fradragsberettiget. Vi har godkendt købsmoms på de udgifter vi mener er erhvervsmæssige, hvor der er indsendt bilag, som viser købsmoms, og som ligeledes er betalt fra dine bankkonti. Derudover har vi beregnet købsmoms på de posteringer, der er købt fra samme virksomheder, hvor der er indsendt bilag fra, og som viser købsmoms, da det er sandsynliggjort, at der er købsmoms på køb derfra. Vi henviser til vedlagte bilag 6. Vi opgør ændringer af virksomhedens salgs- og købsmoms således: Salgsmoms 2020 Beregnet salgsmoms – Pizzeria 228.258 kr. Beregnet salgsmoms – [virksomhed3] 25.860 kr. Beregnet salgsmoms – [klager] 26.926 kr. Beregnet salgsmoms – [virksomhed1] 27.141 kr. Angivet salgsmoms 0 kr. Forhøjelse af salgsmoms 2020 308.185 kr. Købsmoms 2020 Godkendt købsmoms – Pizzeria 72.931 kr. Godkendt købsmoms – [virksomhed3] 344 kr. Godkendt købsmoms – [klager] 150 kr. Godkendt købsmoms – [virksomhed1] 8.628 kr. Angivet købsmoms 0 kr. Forhøjelse af købsmoms 2020 82.053 kr. Salgsmoms 2021 Beregnet salgsmoms – [virksomhed3] 101.580 kr. Beregnet salgsmoms – [klager] 60.742 kr. Beregnet salgsmoms – [virksomhed1] 14.036 kr. Angivet salgsmoms 0 kr. Forhøjelse af salgsmoms 2021 176.358 kr. Købsmoms 2021 Godkendt købsmoms – [virksomhed3] 6.904 kr. Godkendt købsmoms – [klager] 1.436 kr. Godkendt købsmoms – [virksomhed1] 8.727 kr. Angivet købsmoms 0 kr. Forhøjelse af købsmoms 2021 17.067 kr. Salgsmoms 2022 Beregnet salgsmoms – [virksomhed3] 197.200 kr. Beregnet salgsmoms – [klager] 23.833 kr. Beregnet salgsmoms – [virksomhed1] 4.639 kr. Angivet salgsmoms 0 kr. Forhøjelse af salgsmoms 2022 225.672 kr. Købsmoms 2022 Godkendt købsmoms – [virksomhed3] 4.639 kr. Godkendt købsmoms – [klager] 747 kr. Godkendt købsmoms – [virksomhed1] 915 kr. Angivet købsmoms 0 kr. Forhøjelse af købsmoms 2022 6.301 kr. Moms til betaling udgør 604.794 kr. (308.185 – 82.053 + 176.358 – 17.067 + 225.672 – 6.301). De samlede forhøjelser udgør herefter: Skat 1.763.466 kr. Moms 604.794 kr. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. november 2024 udtalt følgende: ”[…] Punkt 1 overdragelse af virksomhed I forhold til overdragelse af virksomhederne til klagers bror, fremgår det af kontoudtog modtaget fra banken, at der er indsætninger vedrørende pizzeriaet og auto, som går ind på klagers bankkonti efter overdragelsen. Derudover fremgår det ligeledes af kontoudtog, at disse beløb ikke er blevet overført til klagers bror efterfølgende. Vi har ligeledes ikke modtaget oplysninger om at der er andre der har adgang/fuldmagt til disse bankkonti. Det er derfor vores opfattelse, at indsætningerne som går ind på klagers konti, efter henholdsvis den 1. april 2020 og 1. juli 2020 vedrører klageren. Punkt 2 [virksomhed3] og [klager] Vedrørende [virksomhed3] og virksomheden [klager], har vi godkendt de udgifter, hvor der er indsendt bilag, og hvor betalingen er sket fra klagers bankkonti. I forhold til de indsendte bilag, er der i flere tilfælde, hvor vi har konstateret, at der står betalt med kort på bilaget, men hvor vi ikke har kunne afstemme betalingerne til klagers konti. Der er ligeledes indsendt bilag, som er udstedt til andre personer, som vi ligeledes ikke har godkendt. Derudover har vi ligeledes konstateret, at flere af de indsendte bilag er blevet betalt kontant. Vi har ikke konstateret kontante indsætninger på klagers bankkonti, det er derfor vores opfattelse, at der er modtaget kontantomsætning i virksomhederne. Som vi også har nævnt i afgørelsen, anser vi denne kontante omsætning at dække klagers udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter. Det er vores vurdering efter gennemgang af bilagene, at der ikke er fradragsberettiget udgifter svarene til 100 % af den skattepligtige omsætning for [virksomhed3] og [klager], især siden nogle af de indsendte bilag ikke er udstedt til klager, og andre bilag står som værende betalt med kort, uden at vi kan se at det fremgår af kontoudtogene. Vi gør opmærksom på at det er klager der skal kunne dokumentere de erhvervsmæssige udgifter. Vedrørende punkt 1 og 2 henviser vi i øvrigt til side 9 i Skattestyrelsens afgørelse af den 2. oktober 2024. […]” Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 5. marts 2025 anført: ”[…] 1. Pizzeria I forhold til pizzeriaet, er der ikke modtaget oplysninger, om at der er andre der har haft adgang/fuldmagt til klagers konti i perioden. Indsætningerne er kommet ind på klagers konti, og det fremgår ikke af kontoudtog, at beløbene er sendt videre til klagers bror. Der er ligeledes ikke modtaget oplysninger/dokumentation for hvordan indsætningerne, som kommer ind på klagers konti efter den 1. juli 2020, er overdraget til klagers bror. Som der også fremgår af afgørelsen, har klager ikke dokumenteret, at indsætningerne er hans indkomst uvedkommende. Ifølge jeres bemærkninger, fremgår det af bilag 7, at der den 4. august 2020 og 31. august 2020 er blevet betalt husleje til [virksomhed2], hvilket er efter overdragelsen. Det fremgår ligeledes af indsendt bilag 9, at klagers bror har overført samlet 141.638 kr. til klager i perioden 30. september 2020 til 30. december 2020, med teksterne ’Fra [virksomhed2]’ og ’Lønoverførsel’. 2. [virksomhed3] I forhold til [virksomhed3], fastholder vi at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, som nævnt i afgørelsen. Vi har godkendt de udgifter, hvor der er indsendt bilag, og hvor betalingen er sket fra klagers bankkonti. Vi har ikke godkendt udgifter som er betalt kontant, eller med kort, hvor det ikke har været muligt at afstemme betalingerne til klagers konti. Som vi tidligere i afgørelsen har nævnt, har der ikke været indsendt hverken et regnskab eller en oversigt over de bilag der har været indsendt. De regnskaber som klagers revisor tidligere havde indsendt, var opgjort ud fra forfalsket kontoudtog. Vi har derfor ikke kunne lægge disse regnskaber til grund for en opgørelse. Der har været indsendt en del bilag, hvor der er betalt kontant. Vi har ikke konstateret kontante indsætninger på klagers bankkonti, det er derfor vores opfattelse, at der er modtaget kontantomsætning. Denne kontante omsætning anses at dække klagers udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter. Vi fastholder derfor det der fremgår af afgørelsen. 2.2 Antallet af hunde Vi fastholder at vi kun godkender udgifter, hvor der er indsendt bilag, og hvor betalingen er sket fra klagers bankkonti. Idet der er en del udgifter der er betalt kontant, fastholder vi, at der er vores opfattelse at der er modtaget kontantomsætning. I forhold til indsætningerne fra ”[virksomhed12] I/S”, har vi ikke modtaget dokumentation på at indsætningerne er klagers indkomst uvedkommende. 3. [virksomhed1] Vi fastholder at indsætningerne vedrørende [virksomhed1] efter den 1. april 2020 vedrører klager. Indsætningerne er kommet ind på klagers konti, og det fremgår ikke af kontoudtog, at beløbene er sendt videre til klagers bror. Der er ligeledes ikke modtaget oplysninger/dokumentation for hvordan indsætningerne, som kommer ind efter den 1. april 2020, er overdraget til klagers bror. 4. Yderligere dokumentation for fradragsberettigede udgifter Vi har tidligere i afgørelsen taget stilling til dette, og fastholder at det ikke været muligt at identificere hvilke udgifter, der vedrører hvilke brancher, da der ikke er indsendt hverken et regnskab eller en oversigt over udgifterne. Vi fastholder at der kun godkendes udgifter, hvor der er indsendt bilag, og hvor betalingen er sket fra klagers bankkonti. I forhold til jeres bemærkninger med 9 overførsler fra [virksomhed2], er der ikke blot tale om interne overførsler mellem klagers egne konti, men overførsler fra klagers bror med teksterne ’[virksomhed2]’ og ’Lønoverførsler’ på samlet 141.638 kr. I forhold til overførsler med teksten ”Lån”, ”Tak for lån”, ”TRAILER” og ”Tag pap”, har vi ikke modtaget dokumentation for at indsætningerne er klagers indkomst uvedkommende, og vi fastholder derfor at indsætningerne er skattepligtige. I forhold til jeres bemærkninger vedrørende beløb modtaget fra afsenderen ”[person3]”, har vi ikke modtaget dokumentation for at der er tale om udlæg, og vi fastholder ligeledes at beløbene er skattepligtige. Vi har ligeledes ikke modtaget dokumentation for at beløbet på 63.352,75 kr. fra ”MOBILPAY A/S”, var en fejl og at beløbet er sendt videre til klagers bror. Vi fastholder ligeledes at denne indsætning er skattepligtig. 5.1 Skat og 5.2 Moms Vi har tidligere i afgørelsen taget stilling til, at vi ikke har konstateret kontante indsætninger på klagers bankkonti. Det er vores opfattelse, at der er modtaget kontantomsætning. Denne kontante omsætning anses at dække klagers udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter. Vi fastholder at vi kun godkender de udgifter, hvor der er indsendt bilag, og hvor betalingen er sket fra klagers bankkonti. 6. Skønsmæssigt fradrag for udgifter Vi har tidligere taget stilling til dette og fastholder det der fremgår af afgørelsen. […] 8. Fristerne for ændring af moms og skat er overskredet Vi fastholder det der fremgår af afgørelsen, da det er vores opfattelse at klager har handlet mindst groft uagtsomt. […]” Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 28. august 2025 anført: ”[…] 1. Indledende bemærkninger Det er vores opfattelse, at de kontoudtog, som viste sig for at være ændret, er udarbejdet af klager selv [person1]. I forhold til de nye saldobalancer, der er indsendt, er der ikke modtaget kontospecifikationer, som kan vise, hvilke udgifter der er medtaget. De udgiftsbilag, der er indsendt i bilag 8 i forbindelse med klagen, er hverken nummererede, og der heller ikke indsendt kontospecifikationer, som bilagene kan sammenholdes med Der har tidligere i kontrolsagen været indsendt billeder af 607 bilag, uden bilagsnumre eller tilhørende kontospecifikationer. Flere af udgiftsbilagene der var indsendt i forbindelse med kontrolsagen, fremgår også af bilag 8, som er indsendt i forbindelse med klagen. Vi gør igen opmærksom på, at vi ligesom der fremgår af afgørelsen, har godkendt de udgifter, hvor der var indsendt bilag, som vi mener er erhvervsmæssige og hvor vi kan se, at betalingen er foretaget på klagers konti. Vi godkender ikke udgifter der er betalt kontant, eller betalt fra andre konti, som klager ikke ejer, da vi mener der har været en kontant omsætning, som ikke er medtaget i vores opgørelse. Denne kontante omsætning anses at dække klagers udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter. I forhold til at få adgang til andre systemer, er dette ikke en mulighed, da vi ikke må få adgang til andre systemer. Vi fastholder derfor det, der fremgår af afgørelsen, da vi ikke mener, at de nye saldobalancer præsenterer et retvisende billede af, hvordan klagers drift af virksomhederne har været. […] 2.1 Bemærkninger vedrørende [virksomhed2] Vi mener ikke, at der er tale om transaktioner, der har været i transit på klagers konto, da vi ikke mener det er sandsynliggjort, at der er overdraget beløb relateret til pizzeriaet, efter den dato som klager mener, der er sket en overdragelse. Som vi i vores tidligere udtagelse har skrevet, fremgår det ifølge klagers bemærkninger af bilag 7, at der den 4. august 2020 og 31. august 2020 er blevet betalt husleje til [virksomhed2], hvilket er efter overdragelsen den 1. juli 2020. I forhold til bilag 15, kan vi konstatere, at der er primært, er tale om mindre beløb, som fremstår som private overførsler, hvorfor vi fastholder det, der fremgår af afgørelsen. 2.2 Bemærkninger vedrørende [virksomhed22] Vi kan ikke sammenholde denne påklaget sag med afgørelsen fra bilag 11, da der er væsentlige forskelle. I denne sag, har vi ikke modtaget nogen oplysninger i forhold til registreringen af hunde hos [forening1] eller salgskontrakter, hvorfor vi ikke anser at der foreligger nye oplysninger i forhold til vores afgørelse. Vi mener, at der har været en kontantomsætning, som ikke er med i vores opgørelse, da der ingen kontantindsætninger har været i banken. Som det fremgår af afgørelsen, har vi konstateret at der har været en del udgifter, som er betalt kontant, hvilket indikerer at der må have været en større kontantomsætning. Denne kontante omsætning anses derfor at dække klagers udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter. 3. Moms Vi fastholder det, der fremgår af afgørelsen. […]” Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 24. september 2025 anført: ”[…] Bemærkninger Ud fra det nu indsendte regnskabsmateriale i form af saldobalancer, posteringslister og kontokort, mener vi fortsat, at de oprindelige ansættelser fra Skattestyrelsen afgørelse fra den 2. oktober 2024 ikke skal ændres. Vi har tidligere, i forbindelse med den oprindelige kontrolsag, anmodet om at modtage alt relevant regnskabsmateriale, hvilket vi ikke har modtaget. Den skønsmæssige ansættelse blev derfor foretaget på grundlag af det materiale vi havde i kontrolsagen på daværende tidspunkt. I øvrigt mener vi stadig ikke, at alt relevant regnskabsmateriale er blevet indsendt. De bilag (bilag 8), vi tidligere har modtaget i forbindelse med klagesagen, er som tidligere nævnt, ikke nummereret. Det er derfor ikke muligt at følge transaktionssporet ud fra de indsendte kontokort eller posteringslister. Samtidig mener vi ikke at alle bilag, som har været anvendt til udarbejdelsen af kontokortene, er indsendt. Det ændrer derfor ikke vores opfattelse, og vi fastholder det, der fremgår af afgørelsen, da vi ikke mener, at de nye saldobalancer præsenterer et retvisende billede af, hvordan klagers drift af virksomhederne har været, når transaktionssporet ikke kan følges. Vi gør desuden igen opmærksom på, at ud fra de nye indsendte saldobalancer er klagers skattepligtige resultat opgjort til 146.630,03 kr. i 2020, - 110.192,70 kr. i 2021 og 524.996,44 kr. i 2022. På baggrund af disse saldobalancer, vil klagers privatforbrug have været lavt i 2020 og negativt i 2021, hvilket ikke vil være virkelighedsnært og realistisk, hvorfor vi fastholder vores oprindelige ansættelser fra afgørelsen. […]” Indehaverens opfattelse Indehaverens repræsentant har fremsat påstand om, at sagen hjemvises til fornyet handling. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”[…] ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at klager ikke har oppebåret den af Skattestyrelsen opgjorte omsætning. Det gøres endvidere gældende, at klager har afhændet to af de i sagen omhandlede virksomheder til klagers bror i første halvår af 2020, hvorfor eventuel omsætning der måtte have været i disse to virksomheder under alle omstændigheder, er klager uvedkommende. Herudover gøres det gældende, at klager i forbindelse med driften af [klager] og hundeavl ikke har oppebåret en fortjeneste. Klager har haft flere udgifter ved driften end opgjort og dokumenteret af Skattestyrelsen. Klager har dog ikke yderligere dokumentation, hvorfor klager anmoder om syn og skøn på sin hundeavl med henblik på at afdække om denne har været underskudsgivende, som antaget af klager. […]” Indehaverens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Indehaverens repræsentant har den 17. februar 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 13. november 2024: ”[…] SAGSFREMSTILLING Sagens omstændigheder er nærmere, at klager har drevet forskelligartede virksomheder i indkomstårene 2020, 2021 og 2022, herunder blandt andet et pizzeria, autoværksted samt [klager]. Herudover har klager, på hobbyplan, opdrættet hvalpe på sine brugshunde. Vedrørende virksomheden ”[klager]” bestrides det, at der har været overskud ved driften heraf, men klager kan ikke dokumentere udgifter i et i yderligere omfang end det, som allerede er fremlagt for Skattestyrelsen. Klager fastholder derfor, på baggrund af det fremlagte, at han ikke har oppebåret indtægter ved driften ag ”[klager]”. For så vidt angår virksomheden ”[virksomhed1]”, så blev denne overdraget til klagers bror, [person2], pr. den 1. april 2020. Selve driften af virksomheden, herunder de skattemæssige forhold, er således fra dette tidspunkt klager uvedkommende. Klager er dog af den overbevisning, at ejeren af virksomheden på behørig vis har indberettet skat og moms i forbindelse med driften. Blot et par måneder senere i 2020 overdrog klager tillige virksomheden ”[virksomhed2]”. Overdragelsen blev realiseret den 1. juli 2020, og overdragelsen skete ligeledes til klagers bror, [person2]. Der blev i forbindelse med overdragelsen af de to forretninger ikke aftalt en overdragelsessum, da klager på daværende tidspunkt var hårdt ramt af stress og dermed havde et akut behov for, at der var en anden, der kunne overtage forretningerne. Betalinger, der vedrørte de enkelte virksomheder, indgik således fortsat fra klagers erhvervskonto, og klager foretog på vegne af de to virksomheder, og dermed på vegne af sin bror, betalinger af de løbende udgifter. Klager har overfor Skattestyrelsen fremlagt dokumentation for overdragelsen i form af skriftlig erklæring fra køber, klagers bror, [person2]. Som supplerende dokumentation for overdragelsen fremlægges tillige opsigelse af lejemålet, som korrespondance med udlejer om overdragelse af lejemålet til ny køber, sagens bilag 2. Det er uklart af Skattestyrelsens afgørelse af den 2. oktober 2024, om Skattestyrelsen reelt anerkender, at der er sket en overdragelse af de to ovennævnte virksomheder. Klager fastholder imidlertid, at der er sket overdragelse af de nævnte virksomheder som hævdet – dette uagtet, at der i forbindelse med overdragelsen ses en fortsat brug af klagers erhvervskonto i tiden efter. Det fastholdes derfor, at brugen af klagers erhvervskonto alene har været som transitkonto for indtægter og udgifter fra de respektive overdragne virksomheder. For så vidt angår [virksomhed3] fastholdes det fortsat, at der alene har været drevet virksomhed på et hoppyplan. Såfremt det ikke anerkendes, at der er tale om en hobbyvirksomhed, bestrides det, at der har været overskud ved driften af [virksomhed3], og klager gør blandt andet gældende, at Skattestyrelsen, ved den skønsmæssige ansættelse af klagers skatteforhold, ikke har taget stilling til de udgifter, som unægteligt er forbundet med hundehold, hundeavl samt salg af hunde. Klager vil i det følgende uddybe ovennævnte nærmere, herunder fremlægge nye bilag af betydning for nærværende sag. 1 Pizzeria Som bemærket tidligere – og i øvrigt af klager overfor skattestyrelsen – overdrog klager virksomheden ”[virksomhed2]” til sin bror den 1. juli 2020. Klager har i den forbindelse forelagt skattestyrelsen en erklæring, hvori det fremgår, at klagers bror anvendte klagers konto i perioden efter overdragelsen indtil, at denne selv fik etableret en driftskonto for virksomheden. Det har haft den konsekvens, at indtægter og udgifter relateret til virksomheden har været omkring klagers konto i en periode efter, at overdragelsen fandt sted. Denne omstændighed er dog ikke ensbetydende med, at omtalte transaktioner, der har været i transit på klagers konto, skal have indvirkning på klagers skattemæssige opgørelse, idet klagers bror selv er ansvarlig for de skattemæssige forhold, der er forbundet med driften af det pågældende pizzeria. Skattestyrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at de ikke kan se, at alle beløb, der er overført til klagers konto, bliver sendt videre. I den forbindelse gør klager opmærksom på, at man ikke tydeligt kan følge beløbets ”rejse”, idet klager – i stedet for at sende beløbet videre – efter aftale samt på vegne af sin bror, har købt inventar samt andre produkter til brug for brorens videre drift af [virksomhed2]. Til støtte for omtalte overdragelse af virksomheden ”[virksomhed2]” gør klager dog opmærksom på, at det, med afsæt i hans kontoudtog, kan udledes, at han ikke har betalt husleje for erhvervslejemålet siden overdragelsen. 2 [virksomhed3] 2.1.1 Indledning Klager har opdrættet hunde på adressen [adresse1], [by1], hvor klager har indrettet sig således, at der er plads til alle klagers brugshunde. Det fastholdes på den baggrund, at klager alene har drevet hobbyvirksomhed som et udslag i sin interesse for hunde. For det tilfælde, at Skatteankestyrelsen måtte fastholde, at klagers hvalpeopdræt udgør erhvervsmæssig virksomhed, gøres det indledningsvis gældende, at klager i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har krav på fradrag for de driftsomkostninger, der utvivlsomt er forbundet med udøvelsen af erhvervet – dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. For det tilfælde, at udgifterne ikke direkte kan udledes af klagers bilag, da har klager krav på, at udgifterne fastsættes skønsmæssigt. Der henvises i øvrigt til afsnit 6, hvor en mere udførlig redegørelse af klagers ret til en skønsmæssig fastsættelse af fradrag gennemgås. Særligt for hundeopdræt har Skattestyrelsen i tidligere sager indrømmet skatteyderen et fikseret fradrag pr. hundehvalp, som skatteyderen har avlet. I de pågældende sager har Skattestyrelsen, ved fastsættelse af det fikserede fradrag, taget udgangspunkt i vejledende retningslinjer udfærdiget af [forening1]. Vejledningen er tilbage fra 2018, hvor [forening1] opgjorde de forventede udgifter ved avl til kr. 3.500 pr. hvalp. Ovennævnte beløb har Skattestyrelsen, i tidligere sager, fremskrevet til nutiden og der forefindes således eksempler, hvor Skattestyrelsen har indrømmet skatteyderen et skønsmæssigt fradrag på kr. 4.500 pr. hvalp eller mere. Skattestyrelsen anerkender herved, at der, som foreskrevet i de vejledende retningslinjer fra [forening1], er relativt store udgifter forbundet med selve opdrættet af hundehvalpe, og der bør således med afsæt i lighedsgrundsætningen, tillige indrømmes klager et tilsvarende skønsmæssigt fradrag i nærværende sag. Vejledningen fremlægges som bilag 3, og der henvises særligt til side 4. Udgifterne nævnt i [forening1]s vejledning omfatter følgende: Sundhedsundersøgelser før parring Parringsafgift Kørsel og evt. overnatning Dyrlæge ifm. drægtighed/fødsel Stambøger Chipmærkning Registrering i DHR Ormekur Dyrlægetjek af hvalpe og vaccination Foder til mor og hvalpe Tilbehør til hvalpe Som det fremgår, indeholder ovennævnte oplistning ikke de udgifter, der måtte være til indretning af hundegård eller i øvrigt de udgifter, der unægteligt er i form af husleje, vand, el og varme. Det skønsmæssigt fastsatte fradrag, som Skattestyrelsen har godkendt, er således væsentligt mindre end de reelle omkostninger, der reelt vil være forbundet med opdrættet af én hvalp. Det understreges igen, at klager i forbindelse med opdrættet har haft løbende udgifter til vand, varme og el på den ejendom, som klager låner af klagers kæreste til brug for opdræt. Klager har tidligere indsendt dokumentation for afholdelse af ovenstående udgifter, men som Skattestyrelsen har afvist med henvisning til, at den adresse, hvor klager har folkeregisteradresse, har fjernvarme. Der fremgår samtidig flere udgifter af skattestyrelsens bilag 5, som retteligt bør være fradragsberettigede, idet de har været forbundet med klagers hundehold og opdræt. 2.2 Antallet af hunde Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i klagers kontoudtog og har i den forbindelse vurderet, at klager, ved drift af [virksomhed3], har oppebåret et skattepligtigt resultat på henholdsvis kr. 102.062, 377.011 og 770.244 for indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Klager fastholder, at der ikke har været tale om erhvervsmæssigt hundeopdræt, og at klager derfor ikke er skattepligtig af de salg, klager har foretaget. Skulle Skattestyrelsen, mod forventning, fastholde, at klagers privatopdræt af hunde udgør erhvervsmæssig virksomhed, da gøres det gældende, at klager har krav på et skønsmæssigt fradrag af ovennævnte karakter, og at dette fradrag som minimum skal fastsættes til kr. 4.500 pr. hundehvalp, som klager måtte have solgt. Skattestyrelsen har, som bilag til afgørelsen, udarbejdet et oversigtsark over specifikationer af indsætninger, som omfatter de transaktioner, som Skattestyrelsen lægger til grund for forhøjelsen af klagers skatte- samt momsansættelse. Der er tale om henholdsvis bilag 2, 3 og 4 – med betegnelsen ”Specifikation af indsætninger 2020/2021/2022 – ny”. Klager har følgende bemærkninger til de enkelte bilag. 2.2.1 Indkomståret 2020 Ud fra den af Skattestyrelsen udarbejdede opgørelse, der er fremlagt som Skatte-styrelsens bilag 2, herunder beløbets størrelse, kan det udledes, at klager i indkomståret 2020 har solgt 8 hunde. Som bilag 4 fremlægges en oversigt over solgte hunde i 2020. Klager vil således i henhold til ovennævnte, og udover de fradrag han allerede har dokumenteret, som minimum være berettiget til et samlet skønsmæssigt fradrag på kr. 4.500 pr. hvalp solgt, svarende til kr. 36.000 (= 8 x kr. 4.500) for indkomståret 2020. Skattestyrelsens opregning af klagers omsætning i forbindelse med [virksomhed3] er således fastsat med et for stort beløb. I øvrigt må det bemærkes, at de to overførsler af den 4. september 2020 med ”[virksomhed12] I/S” ikke vedrører klagers drift af [virksomhed3], hvorfor et samlet beløb på kr. 11.000 skal udgå af denne opgørelse. 2.2.2 Indkomståret 2021 Ud fra den af Skattestyrelsen udarbejdede opgørelse, der er fremlagt som Skattestyrelsens bilag 3, herunder beløbets størrelse, kan det for indkomståret 2021 udledes, at klager har solgt 29 hvalpe. Som bilag 5 fremlægges en oversigt over solgte hunde i 2021. Klager vil således i henhold til ovennævnte, og udover de fradrag han allerede har dokumenteret, som minimum være berettiget til et samlet skønsmæssigt fradrag på kr. 4.500 pr. hvalp solgt, svarende til kr. 130.500 (= 29 x kr. 4.500) for indkomståret 2021. 2.2.3 Indkomståret 2022 Ud fra den af Skattestyrelsen udarbejdede opgørelse, der er fremlagt som Skattestyrelsens bilag 4, herunder beløbets størrelse, kan det for indkomståret 2022 udledes, at klager har solgt 63 hvalpe. Som bilag 6 fremlægges en oversigt over solgte hunde i 2022. Klager vil således i henhold til ovennævnte, og udover de fradrag han allerede har dokumenteret, som minimum være berettiget til et samlet skønsmæssigt fradrag på kr. 4.500 pr. hvalp solgt, svarende til kr. 283.500 (= 63 x kr. 4.500) for indkomståret 2022. 3 [virksomhed1] Der ses i nærværende sag at være bilag, som skattestyrelsen ikke har godkendt med henvisning til, at der ikke står ”rette modtager” herpå. Det må i den forbindelse bemærkes, at bilag, der er dateret efter den 1. april 2020, hvor klager overdrog virksomheden, selvfølgelig ikke er rettet til klager, men derimod til det persongalleri, der driver virksomheden videre. Det bemærkes her, at klagers bror, [person2], som overtog virksomheden, i tiden efter overdragelsen anvendte klagers konto til drift, og at indtægter samt udgifter dermed har været omkring klagers konto i denne periode. Overførslerne udligner imidlertid hinanden, og det ses, at indtægter fra virksomheden ”[virksomhed1]” reelt er gået til at betale løbende driftsomkostninger i form af renovation, el, vand, varme og forbrug af reservedele etc.. På denne baggrund finder klager, at overførsler, der er udtryk for indtægter fra henholdsvis ”[virksomhed2]” og ”[virksomhed1]” i tiden efter overdragelserne, skal udgå af hans skattepligtige opgørelse. Fastholder Skatteankestyrelsen imidlertid, at klager skal beskattes af de indtægter, der har været i transit på hans konto, som følge af brorens anvendelse af klagers erhvervskonto i, bemærker klager, at han i den forbindelse er berettiget til et fradrag for de udgifter, han har afholdt – uagtet at han ikke står som rette modtager på de enkelte fakturaer. Der er efter klagers opfattelse enighed om, at der er sket overdragelse af hans virksomheder ”[virksomhed2]” samt ”[virksomhed1]”, ligesom det må stå Skattestyrelsen klart, at klagers bror har anvendt klagers erhvervskonto i tiden efter overdragelsen af ovennævnte virksomheder. Som nævnt ovenfor, er det mellem klager og dennes bror aftalt, at de indtægter, som blev indsat på klagers erhvervskonto, skulle betale løbende driftsomkostninger. I SKM2021.596.LSR var det SKATs opfattelse, at man ved vurderingen af, hvem der er rette omkostningsbærer skal forholde sig til de konkrete aftaler, herunder de faktiske omstændigheder. I nærværende sag er der tale om en reel forpligtigelse hos klager. For at en omkostning kan anses som fradragsberettiget, skal den være afholdt i virksomhedens interesse og være erhvervsmæssigt begrundet. De beløb, der henføres til klagers erhvervskonto, er tæt forbundet med driften af henholdsvis ”[virksomhed2]” og ”[virksomhed1]”. Udgifterne relaterer sig dermed til erhvervelse af skattepligtig indkomst og er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det skattemæssige udgangspunkt må derfor være, at omkostninger henføres til det skattesubjekt, som har en retlig og faktisk forpligtelse til at afholde omkostninger – i nærværende sag er klager den, som har den retlige forpligtelse til at afholde udgifterne. Det er skatteyderen, som bærer bevisbyrden for, at udgiften de facto er afholdt. I den forbindelse gøres det gældende, at Skattestyresen er i besiddelse af dokumentationen for udgiftens berettigelse, herunder klagers faktiske afholdelse af disse, hvorfor klager finder, at Skatteankestyrelsen, såfremt de fastholder, at klager skal beskattes af de indtægter, der kort har været i transit på hans erhvervskonto, bør anerkende udgiften som en fradragsberettiget driftsomkostning. 4 Yderligere dokumentation for fradragsberettigede udgifter Skattestyrelsen har, i forbindelse med sagens behandling, udarbejdet et oversigtsark som deres bilag 5, hvor den af klager indsendte dokumentation for driftsudgifter er nærmere specificeret. Der ses at være flere udgifter tilknyttet driften af klagers virksomheder, som skattestyrelsen ikke godkender, og dermed ikke anser for at være fradragsberettiget, herunder f.eks. indkøb af t-shirts til personalet, der blev foretaget i [virksomhed23], som Skattestyrelsen vurderede som en privat udgift. Herudover har klager fundet flere relevante udgifter, som kan henføres til driften, og dermed er fradragsberettiget. I den forbindelse fremlægges bilag 7, der tager udgangspunkt i Skattestyrelsens bilag 1, som indeholder klagers kontoudtog. Hertil har klager indført sine egne bemærkninger med rødt, og har blandt andet opdelt sine bemærkninger i følgende kategorier: Udgifter, der foreligger fakturaer på (Fakturaerne 1-212 fremlægges i kronologisk rækkefølge som bilag 8) Specifikationer af afholdte udgifter, herunder f.eks. ”Hundefoder” Overførsler til klagers bror i forbindelse med, at klagers erhvervskonto, i tiden efter overdragelsen af sine virksomheder, har været anvendt som transitkonto Lønudgifter til medarbejdere Husleje Moms, B-skat og ATP Varer til brug for driften af de enkelte virksomheder, herunder f.eks. ”grønthandler” og ”skinke” På baggrund af ovenstående finder klager, at alle overførsler, som han har indført sine bemærkninger samt fremlagt kvitteringer til, er dokumenteret i sådan en grad, at de bør udgå af klagers skattepligtige opgørelse. I øvrigt fremgår det af Skattestyrelsens bemærkninger i bilag 5, at flere udgifter ikke godkendes som følge af, at disse betales kontant. Der henvises i den forbindelse til afsnit 5 i nærværende indlæg. Som bilag 9 har klager, med afsæt i Skattestyrelsens bilag 2, 3 og 4, specificeret hvilke overførsler, der ikke har erhvervsmæssig karakter, og dermed ikke skal indgå i opgørelsen. I den forbindelse ønsker klager særligt at fremhæve følgende: Klager har på side 6 bemærket, at i alt 9 overførsler fra [virksomhed2] ikke vedrører hans erhverv. I den forbindelse ønsker klager at tilføje, at der blot er tale om interne overførsler mellem hans egne kontoer, hvorfor han ikke skal beskattes af disse beløb. På side 10 samt 11 ses overførsler med teksten: ”Lån”, ”Tak for lån”, ”TRAILER” og ”Tag pap”, som Skattestyrelsen har medtaget i den skattepligtige opgørelse. Klager bemærker i den forbindelse, at de to overførsler med teksten ”Lån” og ”Tak for lån”, der er angivet som anden personlig indkomst, er udtryk for, at klager har lånt sine bekendte penge, og at der derfor ikke er tale om realisering af en indtægt, der skal beskattes. For så vidt angår overførslen ”TRAILER” oplyser klager, at han har hjulpet sin far med at sælge en trailer, og i den forbindelse fik lov til at beholde beløbet selv. Overførslen ”Tag pap” er et udtryk for tilbagebetaling, idet klager reklamerede over tagpap, der led af en mangel. På side 12 og 13 ses flere beløb modtaget fra afsenderen ”[person3]”. Klager ønsker i den forbindelse at oplyse, at [person3] lånte klagers konto hos [virksomhed5], idet han ikke selv havde en konto. Klager bemærker dog, at det fremgår at hans kontoudtog, at pengene går ud igen. På side 15 ses et modtaget beløb på kr. 63.352,75 fra ”MOBILPAY A/S”. Klager oplyser, at MobilePay, ved en fejl, udbetalte beløbet til klager i stedet for hans bror. Klager bemærker i den forbindelse, at han dog løbende har betalt beløbet til sin bror, hvilket også fremgår af hans kontoudtog. Som bilag 10 fremlægges Skattestyrelsens bilag 5 med dertilhørende indsatte bemærkninger fra klager, som fremhæver de enkelte, ikke godkendte udgifter, som klager mener er fradragsberettigede udgifter tilknyttet de i sagen omhandlede virksomheder. 5 Ligningslovens § 8 Y […] 5.2 Moms I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen har noteret sig en udgift, som kan henføres konkret til en af de i sagen omhandlede virksomheder, men hvor der er nægtet fradrag for udgiften, idet betalingen heraf er foretaget kontant, da glemmer Skattestyrelsen, at den manglende fradragsret, som kan udledes af ligningslovens § 8 Y ikke forhindrer, at klager imødekommes et momsfradrag. Klager har i disse tilfælde dokumenteret, at der har været afholdt, hvad der efter klagers opfattelse udgør en fradragsberettiget udgift og som lever op til momslovens § 37. Klager kan således – til trods for nægtelsen af fradrag, jf. ligningslovens § 8 Y, stadig fradrage købsmomsen i opgørelsen af den skattepligtige omsætning. Skattestyrelsen opfordres således til på ny at gennemgå det fremsendte materiale med henblik på at yde klager det berettigede momsfradrag for de faktiske afholdte udgifter. […] 7 Moms I henhold til det af klager anførte for så vidt angår Skattestyrelsens skatteansættelse, finder klager, at der bør ske en korresponderende nedsættelse af dennes salgsmoms. I øvrigt bemærkes, at klager fastholder, at de bilag m.v., som han har fremsendt som dokumentation, ikke har privatretlig karakter, som påstået af Skattestyrelsen, men derimod erhvervsmæssig karakter, hvorfor der tillige bør indrømmes et fradrag for klagers købsmoms. 8 Fristerne for ændring af moms og skat er overskredet 8.1 Moms Det gøres indledningsvis gældende, at fristen for Skattestyrelsens mulighed for at ændre klagers moms for 2020 er overskredet. Dette følger klart af skatteforvaltningslovens § 31; Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Den varslede ændring af klagers momsansættelse for 2020 skal således afvises, idet klager ikke, som Skattestyrelsen ganske korrekt angiver, blev varslet inden for den ordinære frist. Skattestyrelsen angiver i den forbindelse, at der foreligger sådanne omstændigheder, at undtagelsesreglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 bliver aktuel, idet Skattestyrelsens påstår, at klager skulle have handlet groft uagtsomt eller med fortsæt. Dette synspunkt skal afvises. Der er efter klagers opfattelse ikke grundlag for at antage, at klager har handlet med fortsæt eller i øvrigt handlet groft uagtsomt, som påstået af Skattestyrelsen. Klagers momsansættelse skal således reguleres således, at de for 2020 opgjorte beløb udgår af Skattestyrelsens opgørelse. […]” Indehaverens yderligere bemærkninger til sagen Indehaverens repræsentant har den 20. marts 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 5. marts 2025: ”[…] 1 Skønsmæssigt fradrag for udgifter - [virksomhed3] Skattestyrelsen fastholder i deres udtalelse, at de alene godkender udgifter, hvor der er indsendt bilag, og hvor betalingen er sket fra klagers bankkonti. Der henvises helt overordnet til vores supplerende indlæg af 17. februar 2025, og det må i den forbindelse erindres, at Skattestyrelsen, i medfør af skattekontrollovens § 74, stk. 3, har foretaget en skønsmæssig skatte- samt momsansættelse af klagers personlige og virksomhedsmæssige forhold. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a, at der, i forbindelse med beregning af den skattepligtige indkomst, skal fradrages driftsomkostninger, altså udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Såfremt Skatteankestyrelsen finder, at klager har drevet erhvervsmæssig virksomhed gennem opdræt af hunde med den virkning, at han er skattepligtig af udbyttet heraf, da gøres det gældende, at klager har krav på et skønsmæssigt fradrag for de udgifter, han har afholdt i forbindelse hermed. Selvom fradragsretten er betinget af, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, findes der ikke særlige formkrav, hvorfor der ikke kan stilles krav om, at en udgift skal dokumenteres ved et egentligt bevis for afholdelsen og størrelsen, herunder for eksempel i form af fakturaer, kvitteringer eller lignende. Det er derimod tilstrækkeligt, at den skattepligtige sandsynliggør udgiftens afholdelse, hvortil der kan henvises til omfattende retspraksis, jf. for eksempel UfR.2002.1484 H samt Landsskatterettens kendelser af henholdsvis den 9. september 2009 (LRS’s j.nr. 08-03789), den 30. november 2010 (LSR’s j.nr. 09-01782), og den 31. maj 2013 (LSR’s j.nr. 12-0189378). I den forbindelse har klager, i det supplerende indlæg af 17. februar 2025, gjort Skattestyrelsen opmærksom på Skattestyrelsens egne administrative praksis, hvor Skattestyrelsen tidligere i lignende sager har indrømmet skatteyderen et fikseret fradrag per hvalp, som skatteyderen har opdrættet, med afsæt i de vejledende retningslinjer fra [forening1]. I den forbindelse fremlægges som bilag 11, en anonymiseret afgørelse fra Skattestyrelsen, hvor et sådan fikseret fradrag tildeles per opdrættet hundehvalp. Det fremgår endog meget klart af afgørelsen, at Skattestyrelsen anerkender, at der vil være faste udgifter forbundet med opdræt af en hvalp, og henviser, som også tidligere nævnt til opregningen heraf foretaget af [forening1]. Det er således efter klagers opfattelse klart, at Skattestyrelsen skal indrømme klager et fradrag pr. hvalp, som klager har opgjort i det tidligere fremsendte supplerende indlæg. En forsat nægtelse af at anerkende et skønsmæssigt fradrag af ovennævnte karakter er, efter klagers opfattelse, i strid med lighedsgrundsætningen, som Skatte-styrelsen er forpligtet til at iagttage. Med afsæt i det ulovbestemte forvaltningsretlige princip, der skal sikre, at der træffes identiske afgørelser i forhold til borgere med identiske omstændigheder, betyder det, at Skattestyrelsen ikke må udøve usaglig forskelsbehandling, og dermed ikke foretage enkeltstående ubegrundede afvigelser fra sin administrative praksis. Samtidig betyder det, at en borger under nærmere betingelser skal kunne støtte ret på Skatteforvaltningens administrative afgørelsespraksis. Ved at fravige Skattestyrelsens tidligere administrative praksis, som Skattestyrelsen i øvrigt er bundet af, uden en saglig begrundelse herfor, stilles klager i en ringere situation end andre identiske sager, hvorfor der sker en usaglig forskelsbehandling på baggrund heraf. Der henstilles til, at Skattestyrelsen, med afsæt i afgørelsen i bilag 11, på ny tager stilling til spørgsmålet om skønsmæssigt fradrag for de af klager afholdte udgifter. 2 Skattestyrelsens afvisning af den fremlagte dokumentation for udgifter i øvrigt Skattestyrelsen har i deres udtalelsen af 6. marts ikke nærmere forholdt sig til den af klager fremlagte dokumentation for afholdte og fradragsberettigede udgifter. I den forbindelse skal det bemærkes, at der efter klagers opfattelse er tale om fuldt ud fradragsberettigede udgifter, hvorfor det tidligere anførte herom fastholdes. Klager vil i lyset af de sporadiske bemærkninger fra Skattestyrelsen i et senere indlæg fremlægge yderligere dokumentation samt systematisering af udgiftsposterne. […]” Indehaverens repræsentant har den 11. september 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 28. august 2025: ”[…] SAGSFREMSTILLING Indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsens udtalelse af 28. august 2025 ikke har givet klager anledning til at ændre påstand eller synspunkt, hvorfor det tidligere fremførte i klagen samt dertilhørende supplerende indlæg og bemærkninger fortsat gøres gældende. Skattestyrelsens udtalelse foranlediger dog følgende bemærkninger fra klager. Skattestyrelsen oplyser, at der ikke i forbindelse med de nye saldobalancer, som klager fremlagde i sit supplerende indlæg af 20. august 2025, er modtaget kontospecifikationer, som kan vise, hvilke udgifter, der er medtaget. Klager har netop modtaget disse specifikationer fra sin revisor, idet Skattestyrelsen ikke har mulighed for at få adgang til systemet, der har udarbejdet saldobalancerne. Disse specifikationer vil fremlægges i det følgende som bilag 16 – 22. Som bilag 16-18 fremlægges kontokort for henholdsvis 2020, 2021 og 2022. Som bilag 19 fremlægges en kontoplan. Som bilag 20-22 fremlægges de enkelte posteringer for henholdsvis 2020, 2021 og 2022. Det bemærkes, at de nye saldobalancer er udarbejdet og dermed tager udgangspunkt i de samme omsætningstal, som Skattestyrelsen selv har angivet i deres afgørelse af 2. oktober 2024. Af samme årsag er klager uenig i følgende udtalelse fra Skattestyrelsen: ”I forhold til at gå adgang til andre systemer, er dette ikke en mulighed, da vi ikke må få adgang til andre systemer. Vi fast- holder derfor det, der fremgår af afgørelsen, da vi ikke mener, at de nye saldobalancer præsenterer et retvisende billede af, hvordan klagers drift af virksomhederne har været.” (Min fremhævning) Idet klager nu har fremlagt de posteringer samt kontospecifikationer, der ligger til grund for de udarbejdede saldobalancer, der blev fremlagt den 20. august 2025, finder klager, at Skattestyrelsen bør foretage en ny skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst for årene 2020, 2021 og 2022. I den forbindelse må da også erindres, at selvom Skatteforvaltningen Med andre ord er Skattestyrelsen altså forpligtet til at foretage et skøn, der er så virkelighedsnært og realistisk som muligt, hvorfor der skal tages højde for de konkrete forhold, som gør sig gældende for den pågældende skatteyder. Klager finder derfor, at en fastholdelse af den skønsmæssige ansættelse af klagers indkomst, som Skattestyrelsen foretog i sin afgørelse af 2. oktober 2024, vil medføre, at afgørelsen er truffet på et faktuelt forkert grundlag, som har betydelige konsekvenser for klager. Med afsæt i de nye saldobalancer, herunder de netop fremlagte specifikationer, mener klager, at Skattestyrelsen bør foretage en ny skønsmæssige ansættelse, så det sikres, at der sker en realistisk skønsudøvelse, og dermed foretages en materiel korrekt afgørelse. […]” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”[…] Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, og fastholder forhøjelsen af salgsmoms for 1.-2. halvår 2020, selvom Skatteankestyrelsen nedsætter fra 308.185 kr. til 308.184 kr., på grund af en lille afrundingsfejl. Skattestyrelsen er ligeledes enig med Skatteankestyrelsen om forhøjelse af salgsmoms for afgiftsperioderne 1. halvår 2021 til 2. halvår 2022. Skattestyrelsens er desuden enig med Skatteankestyrelsen om, at der er grundlag for at hjemvise spørgsmålet om fradrag for købsmoms for de afholdte udgifter til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. I den sammenholdte sag, sagsnr. [sag1], er det beskrevet, at der må laves en afgørelse vedrørende fradrag for driftsudgifter for indkomstårene 2020-2022 på baggrund af 48 nye fakturaer fremlagt i sagen, da det har ændret oplysningsgrundlaget i væsentlig grad. Formelt Skattestyrelsen tilslutter sig i det hele det af Skatteankestyrelsens anførte vedr. formalitetsindsigelsen. […]” Indehaverens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Indehaverens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Indlæg under retsmødet Indehaverens repræsentant har under retsmødet gentaget sin påstand om, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Repræsentanten gennemgik og uddybede sine anbringende i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Skattestyrelsen indstillede sagen afgjort i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens salgsmoms med 308.185 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2020, med 176.358 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2021 og med 225.672 kr. for afgiftsperioderne 1.-2. halvår 2022. Sagen angår desuden, om der kan opnås yderligere fradrag for købsmoms for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 2. halvår 2022. Retsgrundlaget Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af momslovens § 23, stk. 1, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varer eller ydelser finder sted. Der fremgår følgende af bestemmelsens stk. 2 og stk. 3: ”Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Stk. 3. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt, (...)” Retten til fradrag indtræder på det tidspunkt, hvor afgiftspligten for den fradragsberettigede vare eller ydelse indtræder (leveringstidspunktet) jf. momslovens § 36 a. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Det fremgår af momslovens § 55. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dette fremgår af momslovens § 57, stk. 4. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. For indkomstårene 2020 og 2021 fremgår det af dagældende momsbekendtgørelses § 82 (momsbekendtgørelses nr. 808 af 30. juni 2015) og for indkomståret 2022 fremgår det af dagældende momsbekendtgørelses § 81 (momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021). Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, for indkomstårene 2020 og 2021, og § 57, stk. 1, for indkomståret 2022, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Regnskabet over indkøb og afgiften heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v. Dette fremgår af dagældende momsbekendtgørelsens § 79, stk. 1, for indkomstårene 2020 og 2021, og § 78, stk. 1, for indkomståret 2022. Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Byretten har udtalt: ”... Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skaffeforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. ...” For virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode i første og andet halvår af 2020, sammenlægges første halvdel af kalenderåret 2020 med anden halvdel af kalenderåret 2020, således, at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheder angivet et momstilsvar for første halvår senest den 1. september 2020. Dette følger af § 8 i lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v. med senere ændringer. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, kan den afgiftspligtiges afgiftstilsvar genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, når den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en fastsættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. En fastsættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan dog alene foretages, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. En fastsættelse, der er varslet af Skattestyrelsen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage fastsættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3. pkt. Landsskatterettens begrundelse og resultat Salgsmoms Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato, sagsnummer [sag1], stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af virksomhedens omsætning ekskl. moms med 1.232.735 kr., 705.431 kr. og 902.686 kr. for indkomstårene 2020-2022. Retten finder på den baggrund, at der er grundlag for at beregne salgsmoms af virksomhedens omsætning, jf. momslovens § 4, stk. 1. 1. pkt. Der er herved henset til, at der drives virksomhed med hegn, pizzeria, autoværksted og [virksomhed3], og at der således ud fra det oplyste ikke er tale om momsfritaget aktivitet i henhold til momslovens § 13, stk. 1. Retten finder således, at virksomhedens salgsmoms skal opgøres til 308.184 kr. (1.232.735 * 25 %) for 1.-2. halvår 2020, til 176.358 kr. (705.431 * 25 %) for 1.-2. halvår 2021 og til 225.672 kr. (902.686 * 25 %) for 1.-2. halvår 2022. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår forhøjelsen af salgsmoms for 1.-2. halvår 2020 og nedsætter salgsmomsen fra 308.185 kr. til 308.184 kr. Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for afgiftsperioderne 1. halvår 2021 til 2. halvår 2022. Købsmoms Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato, sagsnummer [sag1], hjemvist Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fradrag for driftsudgifter for indkomstårene 2020-2022 på baggrund af 48 nye fakturaer fremlagt i sagen. Retten har fundet, at oplysningsgrundlaget ved Landsskatteretten er ændret i væsentlig grad. Retten finder derfor, at der ligeledes er grundlag for at hjemvise spørgsmålet om fradrag for købsmoms for de afholdte udgifter til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten hjemviser på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Frister Angivelsesfristen for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2020 udløb henholdsvis 1. september 2020 og den 1. marts 2021. Det fremgår af § 8 i lov nr. 211 af 17. marts 2020 om bl.a. midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister mv., at første halvdel af kalenderåret 2020 sammenlægges med anden halvdel af kalenderåret 2020, således, at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for første halvår senest den 1. september 2020. Da virksomheden har oplyst sit momstilsvar den 5. januar 2021 udløb fristen for at udsende varsel om ændring af afgiftstilsvaret for 1. halvår 2020 den 1. marts 2024. Skattestyrelsen har henholdsvis den 10. april 2024 og 15. juli 2024 fremsendt forslag til afgørelse vedrørende virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 2. halvår 2022. Varslingen blev derfor fremsendt efter fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 og 2. halvår 2020. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, kan den afgiftspligtiges afgiftstilsvar genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, når den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en fastsættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Retten finder, at virksomheden har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse Skattestyrelsen om korrekt momstilsvar. Herved er henset til, at virksomheden har oplyst nulangivelser, og at indehaveren har modtaget et betydeligt antal indsætninger, som Skattestyrelsen ikke er blevet gjort bekendt med. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 2. halvår 2020 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er dermed opfyldt. Skattestyrelsen modtog den 7. maj 2024 materiale i form af en specifikation af indsætninger for 2020-2022, en el-oversigt, [person4]s kontoudtog, forbrugsopgørelse for [virksomhed1], en allonge samt billeder af udgiftsbilag. Retten finder på den baggrund, at Skattestyrelsen tidligst den 7. maj 2024 var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Retten finder således, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Skattestyrelsen foretog ændringen den 2. oktober 2024. Retten finder på den baggrund, at 3-måndersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., er overholdt.