Forskerskatteordning ved jobskifte under fritstilling godkendt

Journalnr. 24-0099484 Skattestyrelsen har givet afslag på, at klageren kan beskattes efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 17. januar 2024. Landsskatteretten anser klageren for at opfylde betingelserne i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt., og ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Faktiske oplysninger Klageren har været registreret på forskerskatteordningen under sin ansættelse i [virksomhed1] A/S fra den 1. april 2019 til den 31. marts 2024. Af mailkorrespondance mellem klageren og [virksomhed1] A/S fremgår, at klageren blev fritstillet den 18. september 2023 og fratrådte endeligt den 31. marts 2024. Det fremgår desuden, at klageren modtog løn indtil fratrædelsesdatoen, da hans nye ansættelse er i en ikke-konkurrerende virksomhed. Klageren blev ansat i [virksomhed2] A/S fra den 17. januar 2024 og søgte den 16. juli 2024 om beskatning efter forskerskatteordningen i dette ansættelsesforhold. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og F fra den 17. januar 2024 for vederlag fra [virksomhed2] A/S. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Skattestyrelsens kommentarer til dine indsendte bemærkninger: Du mener, at din situation er omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, fordi du skifter ansættelse. Men kilde­skat­te­lovens § 48 F, stk. 2 kan kun anvendes, når der er sket ophør af den første ansættelse før ansættel­se nr. 2 starter. Din ansættelse hos [virksomhed2] A/S starter før den tidligere ansættelse hos [virksomhed1] A/S ophører. Derfor kan du ikke anvende denne undtagelsesbe­stem­melse, men skal i stedet anvende hovedreglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1. Derfor skal din skattepligt indtræde i forbindel­se med ansættelsen hos [virksomhed2] A/S, og det gør den ikke. For at kunne anvende forskerskatteordningen skal man opfylde alle kriterierne og ikke kun en del af dem. Betingelserne i kildeskattelovens § 48 E er objektive og der er ingen dispensationsmuligheder. Dette følger af gældende ret, som nævnt i bemærkningerne til lovforslag 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2009: ”2. Gældende ret Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensa­tionsmu­lig­heder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke.” Da du ikke opfylder betingelsen om, at din skattepligt skal indtræde i forbindelse med starten af din ansættel­se hos [virksomhed2] A/S, så kan du ikke anvende ordningen. Skattestyrelsen er ikke enig i, at der ikke findes offentligt tilgængeligt information omkring denne situation. Det bindende svar SKM2023.163.SR fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.6.1.2: ”Der skal indtræde fuld skattepligt efter KSL § 1 eller begrænset skattepligt af lønindkomst efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med, at medarbejderen begynder at arbejde under anvendelse af forskerskatte­ord­nin­gen. Se KSL § 48 E, stk. 1. Se SKM2023.163.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at forskerskatteordningen kunne anvendes under forud­sætning af opfyldelse af en række betingelser, herunder at der skulle indtræde dansk skattepligt i forbindelse med, at spørgeren påbegyndte arbejde under anvendelse af ordningen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne have to forskellige arbejdsgivere under forskerskatteordningen, hvis kontrakt nr. 2 startede senere end kontrakt nr. 1.” Endvidere fremgår det af skat.dk under Forskerskatteordningen, at: ”..Hvis du skifter job, skal du også være opmærksom på, at der højst må gå én måned, fra du stopper i det ene job, til du starter et nyt, for fortsat at være omfattet af forskerskatteordningen.” Hver enkelt ansættelse skal vurderes særskilt. Dette fremgår af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1: ”..i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver,..” Man er således ikke garanteret at være på ordningen, fordi man har fået godkendt en registrering i sit første ansættelsesforhold. Når dette ansættelsesforhold ophører, så skal man for næste ansættelsesforhold igen opfylde alle betingelser for at komme på forskerskatteordningen. Derfor bliver man også afmeldt ordningen for den enkelte ansættelse, når dette ophører. 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Ved vurdering af, om beskatning kan ske efter kildeskattelovens §§ 48 E-F er det ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, en betingelse, at du bliver skattepligtig til Danmark i forbindelse med indtræden i forskerskatteord­nin­gen hos en dansk arbejdsgiver. Der er en undtagelse i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, hvor et nyt ansættelsesforhold skal påbegyndes senest 1 måned efter ophør af den tidligere ansættelse. Når det tidligere ansættelsesforhold således er ophørt, så ser man bort fra indtræden af skattepligten, når blot det nye ansættelsesforhold starter indenfor en måned efter ophøret af den tidligere ansættelse. Du har siden din skattepligts indtræden den 10. april 2019 haft ansættelse hos [virksomhed1] A/S. Dette ansættelsesforhold ophører den 31. marts 2024. Dit nye ansættelsesforhold hos [virksomhed2]­ A/S startede den 17. januar 2024. Da din ansættelse hos [virksomhed1] A/S ikke er ophørt på det tidspunkt du starter din ansættelse hos [virksomhed2] A/S, så kan du ikke anvende undtagelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, da din ansættelse nr. 1 ikke er ophørt før du påbe­gynder ansættelse nr. 2. Da du ikke kan anvende undtagelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, så omfattes du af hovedreglen i kilde­skat­telovens § 48 E, stk. 1, og denne betinger at din skattepligt skal indtræde samtidig med starten af din ansættelse hos [virksomhed2] A/S. Det gør den ikke, da du er indtrådt i din skatte­pligt den 10. april 2019. Der henvises til det bindende svar i SKM2023.163.SR, hvoraf det fremgår, at man ikke kan anvende forsker­skat­te­ordningen i et ansættelsesforhold, der påbegyndes senere end det ansættelsesforhold, hvor ordningen anvendes samtidig med skattepligtens indtræden. Du kan således ikke være omfattet af forskerskatteordningen i din ansættelse hos [virksomhed2] A/S, fordi der ikke indtræder skattepligt i forbindelse med påbegyndelsen af denne ansæt­telse, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 19. november 2024 udtalt: ”Klager anfører, at han har været ansat hos [virksomhed1] A/S indtil den 31. marts 2024. Han har vedlagt en mail fra sin tidligere arbejdsgiver, hvori følgende fremgår: Will you please issue me this letter showing the last date of employment as Jan 16th 2024 ? I am joining a non competitor in the financial sector on Jan 17th. We cannot issue you a letter with the termination date you are asking, but we can confirm in the letter that you were release from duties on 18 September 2023 and the termination to be in 31st March 2024 [virksomhed1] A/S bekræfter heri, at ansættelsen først ophører 31. marts 2024, og at de derfor ikke kan udstede et ansættelsesophør pr. 16. januar 2024, hvilket Skattestyrelsen er enig i. Klager oplyser, at han har talt med Skattestyrelsen inden han startede sin ansættelse hos [virksomhed2] A/S: “Prior to starting at [virksomhed2], I called SKAT to clarify if beginning a new role during garden leave would affect my eligibility under the researcher tax scheme (KSL § 48 EF).During this call, I was advised that a gap of no more than one month was required between employments. Based on this, I proceeded with my application to the scheme in good faith.” Skattestyrelsen formoder at der henvises til en telefonsamtale den 8. november 2023, hvor der i et telefonno­tat er oplyst følgende: ”Løn fra [virksomhed1] frem til 31.10.2023. Fuld skattepligt, ny ansættelse indenfor 1 måned efter ophør hos tidli­ge­re arbejdsgiver. Vederlagskrav skal opfyldes.” Ifølge notatet er det oplyst, at han ophører med at få løn fra arbejdsgiver pr. 31. oktober 2023, og at ansættel­sen således var ophørt på dette tidspunkt. At klager ikke er klar over sin ansættelsesretlige stilling (fortsat ansat som fritstillet) kan ikke tillægges Skattestyrelsens vejledning omkring forskerskatteordningen. Desuden har Skattestyrelsen i vejledningen lagt vægt på, at den nye ansættelse senest måtte starte 1 måned efter ophør af den tidligere ansættelse. Pkt. 1: Klager mener, at han opfylder undtagelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, idet overlappet mellem ansættel­ser­ne udelukkende skyldes at han har en opsigelsesperiode med løn fra den tidligere arbejdsgiver. Skattestyrelsen er ikke enig heri, idet han netop ikke kan anvende undtagelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, fordi hans ansættelse hos [virksomhed1] A/S netop ikke er ophørt før han påbegynder sin ansættelse hos [virksomhed2] A/S. Lovgiver har i forarbejderne til den oprindelige indførsel af forskerskatteordningen taget stilling til muligheden for at skifte stilling og fortsat benytte ordningen. Af LFF 1991-12-10 nr. 158 fremgår det at: ”Hvis den nye ansættelseskontrakt træder i kraft senest en måned efter udløbet af den tidligere ansættel­ses­kontrakt, og hvis vederlaget i henhold til begge kontrakter i øvrigt er, respektive kan blive, beskattet efter de foreslåede bestemmelser, stilles der ikke krav om, at skattepligten her til landet skal indtræde i forbindelse med ansættelsesforholdets begyndelse. Det er således ikke nødvendigt, at den skattepligtige fraflytter landet i tiden mellem to kontrakter for at bevare retten til 30 pct.s-beskatning.” Dette fremgår også af LFF 2018-10-03 nr. 30 i forbindelse med lovgivers afbureaukratisering af ordningen i 2018: ”Hvis medarbejderen har indgået flere samtidige aftaler om ansættelsesforhold med forskellige danske ar­bejds­givere, kan forskerskatteordningen kun anvendes, hvis alle betingelser er opfyldt for det enkelte ansæt­telses­forhold. Dermed er det muligt at have flere ansættelser, som er omfattet af ordningen, mens det ligele­des er muligt at have en ansættelse, som er omfattet af ordningen, og samtidig have en anden ansættelse, der er omfattet af de almindelige regler. Kombineres flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinan­den, skal alle betingelserne for at anvende ordningen være opfyldt for hvert enkelt ansættelsesforhold. Et nyt ansættelsesforhold skal ifølge kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, tiltrædes senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse. ” Hovedreglen er således at samtlige betingelser skal opfyldes i det nye ansættelsesforhold, men at undtagel­sen i KSL § 48 F, stk. 2 kan anvendes når ansættelse nr. 2 påbegyndes inden for 1 måned efter ophøret af ansættelse nr. 1. Desuden mener skatteyder ikke, at Skattestyrelsen kan forvente, at han skal udskyde sin nye ansættelse, med risiko for, at han ikke havde fået sin ansættelse hos [virksomhed2] A/S. Skattestyrelsen bemærker hertil, at betingelserne i kildeskattelovens § 48 E er objektive og der er ingen dispen­­­sa­tions­muligheder. Dette følger af gældende ret, som nævnt i bemærkningerne til lovforslag 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008: ”Gældende ret. Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensa­tions­muligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne eller også gør man det ikke.” Skattestyrelsen er således pålagt af lovgiver at administrere forskerskatteordningen ud fra objektive kriterier og kan derfor ikke tillægge subjektive hensyn betydning . Skattestyrelsen vil dog i denne sammenhæng påpe­ge at det netop grundet de objektive kriterier er muligt for både virksomheder og medarbejdere at indrette sig herefter. Klager kunne således have valgt at starte ansættelsen hos [virksomhed2] A/S den 1. april 2024 eller senest den 1. maj 2024. Skatteyder mener, at ansættelsesforholdet hos [virksomhed2] A/S opfylder alle de objektive kriterier. Skattestyrelsen er ikke enig heri, da dette ansættelsesforhold ikke opfylder betingelsen i kildeskatte­lo­vens § 48 E, stk. 1, om at man skal blive skattepligtig i forbindelse med at man starter et ansættelsesforhold under forskerskatteordningen. Skatteyder har dog været skattepligtig til Danmark siden den 10. april 2019, og han bliver derfor ikke skatte­plig­tig i forbindelse med starten af ansættelsesforholdet hos [virksomhed2] A/S, da han allerede er skattepligtig på det tidspunkt, hvor han starter ansættelsen hos denne arbejdsgiver. Pkt. 2: Skatteyder mener, at man kan have mere end en ansættelse under forskerskatteordningen uden at det diskva­li­fi­cerer fra at anvende ordningen. Skattestyrelsen er enig heri, men så skal begge ansættelser starte på samme tidspunkt, så medarbejderen i begge ansættelsesforhold indtræder i skattepligten samtidig med at ansættelsen påbegyndes, jf. SKM2023.163.SR. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan der kun ses bort fra skattepligts indtræden ved ansættelsens start, hvis medarbejderen senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse starter i en ny ansættelse under forskerskatteordningen. Da den tidligere ansættelse ikke er ophørt, så kan undtagelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2 ikke anvendes, og hovedreglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1 bliver gældende. Efter denne bestemmelse skal skattepligten indtræde ved ansættelsens start, og dette er ikke tilfældet her, hvor han er indtrådt i skattepligten den 10. april 2019 og han starter ansættelsen den 17. januar 2024. Pkt. 3: Skatteyder anfører, at han ikke mener løn i opsigelsesperioden er det samme som løn under arbejde. Skatte­sty­rel­sen er ikke enig heri, da der fortsat er en forpligtelse fra arbejdsgiver til at udbetale lønnen i henhold til ansættelseskontrakten. Det kræ-ver ikke at der bliver arbejdet fysisk i perioden med opsigelse, og arbejdsgi­ver kan således godt fritstille medarbejderen i opsigelsesperioden, men det ændrer ikke på, at de stadig har forpligtelsen til at udbetale lønnen i henhold til Funktionærlovens (lovbekendtgørelse 2017-08-24 nr. 1002), § 2, stk. 1: ” Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forud­gå­ende varsel i overensstemmelse med nedenstående regler.” Skatteyder henviser til KEN nr 11499 af 01/07/1996, som omhandler hvorvidt en fratrædelsesgodtgørelse kan være omfattet af LL § 7 O. Det fremgår af denne afgørelse, at indkomsten er A-indkomst, og dermed omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1: ”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.” Der er således tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Skattestyrelsen mener derfor ikke, at denne afgørelse kan anvendes til at vurdere, om indkomsten i opsigelsesperioden skulle være andet end almindelig lønindkomst for udført arbejde for arbejdsgiver. Pkt. 4: Der henvises til pkt. 1, hvor der ifølge bemærkningerne til lovforslag 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008, er tale om en objektiv ordning. Enten opfylder man betingelserne eller også gør man det ikke. Skattestyrelsen fastholder med baggrund i ovenstående sin afgørelse af 4. september 2024.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om beskatning efter forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 17. januar 2024 i forbindelse med ansættelse i [virksomhed2] A/S. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”I have been residing and working in Denmark since April 2019 on the researcher tax scheme, initially with [virksomhed1] A/S ([virksomhed1]). My employment with [virksomhed1] continued until March 31, 2024, with an overlap of 3 months as I began a new role at [virksomhed2] A/S on January 17, 2024. This overlap occurred because I was on garden leave with [virksomhed1], during which I received severance payments but did not actively work however was employed at [virksomhed1]. [virksomhed1] confirmed that, under our arrangement, should I secure another non-competing role, I could join the new employer while remaining on their payroll solely to complete the garden leave period and continue to receive the severance payments which were part of my contract. Attachment: Please see attachment ‘Email from [virksomhed1]’ Prior to starting at [virksomhed2], I called SKAT to clarify if beginning a new role during garden leave would affect my eligibility under the researcher tax scheme (KSL § 48 E-F). During this call, I was advised that a gap of no more than one month was required between employments. Based on this, I proceeded with my application to the scheme in good faith. Response from SKAT In a letter dated September 4, 2024, SKAT informed me that my eligibility for the researcher tax scheme was denied due to an overlap in employment. This decision seemed to focus solely on the employment overlap without taking into account the nature of my garden leave or the guidance I had received. Furthermore, SKAT cited a case involving an individual who returned to Denmark after an extended absence—a situation not applicable to me, as I am already a resident and have been continuously working in Denmark. When I referenced the phone call I had with SKAT prior to my joining my new employer, SKAT also stated that phone advice is non-binding, and no written guidance was provided on this matter. Attachment: Letter received from Skat My Reason for Appealing 1. Compliance with the no more than One-Month employment Gap Requirement: I complied with the no more than one-month employment gap requirement for the scheme. My employment overlap was strictly due to the garden leave period with [virksomhed1]. Based on my conversation with SKAT, I understood that meeting this gap requirement was sufficient to maintain my eligibility. Although I recognize that SKAT’s phone guidance is non-binding, it directly informed my decision to accept employment at [virksomhed2] with confidence in my continued eligibility. In further support of my appeal, I respectfully ask SKAT to consider the practical implications of my situation regarding garden leave. When I accepted my position with [virksomhed2], I had only three months remaining of garden leave at [virksomhed1]. This arrangement provided a temporary income during a period when I was not actively employed, yet left me with the risk of being without a job or income once the garden leave expired. In this situation, SKAT’s expectations regarding employment transitions during garden leave are unclear. Would SKAT have expected me to delay starting my new role until the garden leave period was fully complete, risking me to lose the job, even though I was prepared to join a new position immediately? I sincerely hope that SKAT will take into account the reasonable and necessary actions I took to secure stable employment while maintaining compliance with the scheme requirements to the best of my knowledge. As outlined in LIGNINGSVEJLEDNING 2003 LIGNINGSVEJLEDNINGEN; DOBBELTBESKATNING 2003 - 2 (paragraph on page 73 highlighted in the attached document ), the law clearly states: "Hvis alle betingelser er opfyldt, kan den skattepligtige vælge beskatning efter KSL § 48 E af vederlaget i penge i stedet for almindelig indkomstbeskatning. Har den skattepligtige indgået ansættelsesforhold med flere arbejdsgivere, kan den særlige skatteordning kun anvendes for det/de ansættelsesforhold, der hver især opfylder betingelserne." This provision confirms that the special tax scheme can be applied to any specific employment that independently meets the conditions, even if there are multiple employments. My employment with [virksomhed2] fully satisfies all necessary eligibility requirements, including income thresholds, and should therefore qualify for the scheme. 2. Meeting All Scheme Conditions: My current employment with [virksomhed2] independently meets the researcher tax scheme’s criteria, including the required income thresholds. The law permits applying the tax scheme to any specific employment that qualifies, regardless of multiple concurrent employments. According to Ligningsvejledning 2003, having more than one employment is not a disqualifying factor, as long as each role meets the eligibility conditions. 3. Severance Payments vs. Active Salary: My income from [virksomhed1] during the overlapping period was severance pay, not active salary. Severance income is fundamentally distinct from salary for active employment and does not represent ongoing work. I refer to Retsinformation: 1996/11499, which clarifies the treatment of severance payments in tax matters and supports that this form of payment should not interfere with my eligibility for the researcher tax scheme at [virksomhed2]. 4. Alignment with Denmark’s Objectives: As a highly skilled international professional, my employment aligns with Denmark’s aim to attract skilled talent to address labor shortages. The researcher tax scheme is a crucial factor in making Denmark competitive for such talent. A denial of eligibility, especially in this context, would contradict Denmark’s broader objectives and send a discouraging message to qualified professionals like myself. Request for Decision Review I respectfully request that the Danish Tax Agency reconsider my eligibility for the researcher tax scheme based on the points above. As a show of good faith, I am also willing to forego tax benefits on my income from January to March 2024, should my eligibility be reinstated from April 2024 onward. I would further appreciate a conversation in English before any final decision, if needed, to ensure a clear understanding of my case.” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren ved jobskifte i forbindelse med fritstilling er omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt., og hans lønindkomst fra [virksomhed2] A/S fra den 17. januar 2024 derfor kan beskattes efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E og F. Retsgrundlaget Af kildeskattelovens § 48 E, stk. 1 og stk. 3, samt § 48 F, stk. 1 og stk. 2, fremgår: ”§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F. … Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6. … § 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 27 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 3. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 84 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforhold påbegyndelse. Tilsvarende perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1. Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det er en betingelse for beskatning efter forskerskatteordningen, at lønmodtageren bliver skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1. Hvis nyt ansættelsesforhold tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det dog ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt. Retten finder, at det afgørende for, om undtagelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt., kan finde anvendelse, er, at det nye ansættelsesforhold substituerer det gamle ansættelsesforhold, og at der maksimalt er en periode på 1 måned imellem de to ansættelsesforhold. Klageren blev fritstillet fra [virksomhed1] A/S den 18. september 2023, og ansættelsen ophørte endeligt den 31. marts 2024. Klageren blev ansat i [virksomhed2] A/S pr. 17. januar 2024. Retten finder, at klagerens ansættelse i [virksomhed2] A/S er tiltrådt senest 1 måned efter ophør af det tidligere ansættelsesforhold. Retten har lagt vægt på, at fritstilling uigenkaldeligt fritager arbejdstageren fra sin pligt til at varetage sine arbejdsopgaver, inden ansættelsesforholdet formelt er ophørt. Heroverfor pålægges arbejdstageren som udgangspunkt en tabsbegrænsningspligt til at finde anden beskæftigelse med tiltrædelse inden udløb af fritstillingsperioden. På denne baggrund finder retten, at en almindelig substitution mellem ansættelsesforhold i en fritstillingssituation er karakteriseret ved, at det nye ansættelsesforhold kan tiltrædes inden udløbet af det tidligere ansættelsesforholds formelle og endelige sluttidspunkt. Retten finder derfor, at en sådan jobskiftesituation er omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt. Retten finder, at det ikke er afgørende, om der i en periode formelt er to ansættelsesforhold. Det er heller ikke en betingelse, at det nye ansættelsesforhold er tiltrådt efter, at den tidligere ansættelse formelt og endeligt er ophørt. Det forhold, at arbejdsgiveren i denne sag har frasagt sig retten til modregning i fritstillingsperioden, kan ikke ændre herpå. Under disse omstændigheder opfylder klageren betingelserne i kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, 2. pkt. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Landsskatteretten har ikke taget stilling til, om klageren opfylder de øvrige betingelser for beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E og F ved ansættelsen i [virksomhed2] A/S pr. 17. januar 2024.