Administrationsselskab kan ikke få datterselskabs ansættelse prøvet via sambeskatningsindkomst

Journalnr. 24-0098746 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2019 Forhøjelse af skattepligtig sambeskatningsindkomst grundet ændring af den skattepligtige indkomst i sambeskattet datterselskab 2.197.900 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2020 Forhøjelse af skattepligtig sambeskatningsindkomst grundet ændring af den skattepligtige indkomst i sambeskattet datterselskab 233.420 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af skattepligtig sambeskatningsindkomst grundet ændring af den skattepligtige indkomst i sambeskattet datterselskab 2.045.833 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS (herefter ”selskabet”) blev ifølge CVR-registret stiftet i 2018. Selskabet er administrationsselskab i en sambeskatning med datterselskabet [virksomhed1] ApS (herefter ”datterselskabet”) for bl.a. indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Skattestyrelsen har ved afgørelse af 1. maj 2024 forhøjet datterselskabets skattepligtige indkomst med 2.197.900 kr. for indkomståret 2019, 233.420 kr. for indkomståret 2020 og 2.045.883 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har bl.a. ikke anset datterselskabet for rette indkomstmodtager af honorarer, forhøjet overskuddet og anset et antal overførsler for maskeret udlodning. Skattestyrelsen har ved afgørelse af 5. august 2024 forhøjet sambeskatningsindkomsten med samlet 4.477.203 kr. for indkomstårene 2019-2021 som følge af, at sambeskatningsindkomsten blev forhøjet ved Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024 vedrørende datterselskabet. Forhøjelsen blev varslet ved forslag til afgørelse af 16. juli 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens sambeskatningsindkomst med 2.197.900 kr. for indkomståret 2019, 233.420 kr. for indkomståret 2020 og 2.045.883 kr. for indkomståret 2021 som følge af ændringer af den skattepligtige indkomst for et sambeskattet datterselskab. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Når der sker regulering i indkomsten hos det sambeskattede datterselskab [virksomhed1] ApS, skal der ligeledes ske regulering til den oplyste sambeskatningsindkomst. Indkomsten i datterselskabet [virksomhed1] ApS er blevet forhøjet med 2.197.900 kr. i 2019, 233.420 kr. i 2020 og 2.045.883 kr. i 2021. Selskabsskattelovens § 31 stk. 2 angiver at der skal opgøres en sambeskatningsindkomst, og § 29 B stk. 2 angiver at sambeskatningsindkomsten skal opgøres hos administrationsselskabet. Selskabets sambeskatningsindkomst forhøjes herefter med 2.197.900 kr. i 2019, 233.420 kr. i 2020 og 2.045.883 kr. i 2021. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. december 2024 udtalt: ”1. Klagepunkt, klagen side 3 Klager ønsker som led i behandlingen af en ændring af [klager] ApS' skattepligtige sambeskatningsindkomst at få realitetsbehandlet forhøjelserne af den skattepligtige indkomst i [virksomhed1] ApS, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024. Skattestyrelsens bemærkning til klagepunkt 1 Der henvises til Skatteankestyrelsens ovenstående afgørelse af 26/9 2024, sagsnr. [sag1], hvori der er taget stilling til spørgsmålet om realitetsbehandling af Skattestyrelsens ændring af datterselskabets skatteansættelse. Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at et administrationsselskab i en sambeskatning ikke er klageberettiget vedrørende de andre selskabers skatteansættelser, da afgørelserne ikke er direkte rettet mod administrationsselskabet, og administrationsselskabet derfor ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i ansættelserne. Ændringen af sambeskatningsindkomsten har udelukkende afledt karakter for administrationsselskabet. Jf. Den Juridiske vejledning A.A.10.2.1. Der henvises til SKM2018.103LSR og SKM2014.856.BR. Sarnbeskatningsinstituttet medfører ikke, at der gennemføres en samlet beskatning af koncernindkomsten, men at hvert selskab opgør sin skattepligtige indkomst for sig. Der er derfor ikke ved påklage af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten mulighed for ændring af de enkelte sambeskattede selskabers skatteansættelser. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at sambeskatningsindkomsten nedsættes med 2.197.900 kr. for indkomståret 2019, 233.420 kr. for indkomståret 2020 og 2.045.883 kr. for indkomståret 2021. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Ad regulering til det sambeskattede datterselskab [virksomhed1] ApS [by1]s byret har i afgørelse refereret i SKM2014.856.BR afgjort to sager vedr. sambeskatning. Den ene sag omhandlede, hvorvidt administrationsselskabet var klageberettiget i forbindelse med SKATS nedsættelse af den skattepligtige indkomst for en række datterselskaber, som H1 A/S var sambeskattet med. Den anden sag omhandlede, hvorvidt administrationsselskabet som led i behandlingen af en ændring af administrationsselskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst kunne få realitetsbehandlet nedsættelsen af den skattepligtige indkomst i de pågældende datterselskaber. I nærværende sag er det den anden sag, som er relevant, idet [klager] ApS som led i behandlingen af denne klagesag ønsker at få realitetsbehandlet ændringerne af den skattepligtige indkomst for datterselskabet foretaget af Skattestyrelsen, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024, i forbindelse med opgørelse af sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2019 – 2021. Skatteministeriets bemærkninger fremgår af SKM2014.856.BR, side 13-17. (…) På side 16-17 er der et afsnit benævnt ”Særligt om sagsøgers standpunkt”. Det fremgår af afsnittet: ”Det er imidlertid ikke sammenhængen mellem de foretagne ansættelsesændringer og konkursboet tilbagebetalingskrav, der er den primære årsag til, at sagsøger har en interesse i at få ændret skatteansættelserne for de berørte selskaber. Den primære årsag er, at sagsøger som følge af manglende betalingsevne hos andre i sambeskatningen deltagende selskaber risikerer i et eller andet omfang at lide tab på sine regreskrav.” … ”Skulle sagsøger gives medhold i det anførte, ville klageberettigelse for en kreditor kunne grundes alene på, at udfaldet af en klagesag vedrørende debitor på afgørende vis ville kunne forbedre kreditors inddrivelsesmuligheder. Således er retsstillingen ikke.” … ”Et eventuelt tab er ikke eller højst kun indirekte en følge af de foretagne ansættelsesændringer, men i stedet direkte foranlediget af den økonomiske situation i de af sambeskatningen omfattede selskaber” Skatteministeriets sidste anbringende på side 17 lyder således: ”at spørgsmålet om tvisten mellem H1.1 A/S under konkurs [datterselskab – indsat] under de foreliggende omstændigheder har et tilbagesøgningskrav mod sagsøger, skal afgøres i en tvist mellem disse to selskaber og ikke i en sag ved Landsskatteretten om skatteansættelsen for H1.1 A/S og øvrige datterselskaber.” Det fremgår af dommens præmisser: ”Efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at H1 A/S foretog en viderebetaling af sambeskatningsbidrag, der tilkom de underskudsgivende datterselskaber for indkomstårene 2006 og 2007, og at H1 A/S ikke kan inddrive alle de sambeskatningsbidrag, der er viderebetalt til de underskudsgivende datterselskaber, idet flere af datterselskaberne, herunder H1.6, er gået konkurs. H1.6 modtog for indkomståret 2007 et sambeskatningsbidrag på ca. 23 mio. kr. Det lægges til grund, at at H1 A/S på grund af betydelige skattemæssige underskud i årene 2008-2013 reelt ikke for tiden har mulighed for at udnytte det yderligere skattemæssige underskud, der kan fremføres for indkomstårene 2006 og 2007 som en konsekvens af indkomstnedsættelserne i H1.1 A/S og dette selskabs datterselskaber.” Byretten fandt, at administrationsselskabet ikke kunne påklage SKATs afgørelser om ændring af datterselskabernes skattepligtige indkomster for 2006 og 2007. Om prøvelse af ændring af datterselskabernes skattepligtige indkomster for 2006 og 2007 udtalte retten; ”Af de ovenfor anførte grunde kan H1 A/S heller ikke i forbindelse med påklage af SKATs afgørelse af 10. juni 2011 vedrørende opgørelsen af H1 A/S’ sambeskatningsindkomst få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed af SKATs afgørelser af 10. juni 2011 om ændring af datterselskabers indkomster for indkomstårene 2006 og 2007.” Det gøres gældende, at byretsdommen er konkret, jf. citater fra præmisserne ovenfor, og kan ikke lægges til grund, hvor de konkrete omstændighederne afviger fra de konkrete omstændigheder i byretsdommen. Omstændighederne i SKM2014.856.BR må anses for ekstraordinære og usædvanlige, jf. beskrivelsen af dommen ovenfor. I nærværende sag er de konkrete omstændigheder meget anderledes end i SKM2014.856.BR samt ordinære og sædvanlige, idet sagen alene omhandler det forhold, at administrationsselskabet bør kunne inddrage og imødegå ændringer i datterselskabs skattepligtige indkomst foretaget af Skattestyrelsen i forbindelse med opgørelse af sambeskatningsindkomst. Det gøres gældende, at byretsdommen ikke udgør et præjudikat i forhold til nærværende sag. Det gøres endvidere gældende, at der i denne sag er grundlag for som led i behandlingen af en ændring af [klager] ApS’ skattepligtige sambeskatningsindkomst at få realitetsbehandlet forhøjelserne af den skattepligtige indkomst i [virksomhed1] ApS, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024. Ifølge selskabsskattelovens § 29 B, stk. 2, skal sambeskatningsindkomsten opgøres hos administrationsselskabet. Administrationsselskabet kan ikke opgøre sambeskatningsindkomsten korrekt, hvis administrationsselskabet ikke kan inddrage Skattestyrelsens afgørelse vedr. et datterselskab i forbindelse med opgørelse af sambeskatningsindkomsten, i tilfælde af, at administrationsselskabet ikke kan tiltræde ændringer af datterselskabets skattepligtige indkomst foretaget af Skattestyrelsen. Som følge heraf formuleres påstandene som følger: Sambeskatningsindkomst for 2019 Påstand: Sambeskatningsindkomstsopgørelsens postering, ændring af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS, 2.197.900 kr., nedsættes til 0, eller nedsættes til et beløb fastsat af Skatteankestyrelsen. Sambeskatningsindkomst for 2020 Påstand: Sambeskatningsindkomstopgørelsens postering, ændring af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS, 233.420 kr., nedsættes til 0, eller nedsættes til et beløb fastsat af Skatteankestyrelsen. Sambeskatningsindkomst for 2021 Påstand: Sambeskatningsindkomstopgørelsens postering, ændring af den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS, 2.045.883 kr., nedsættes til 0, eller nedsættes til et beløb fastsat af Skatteankestyrelsen. Juridisk argumentation Det bestrides, at [virksomhed1] ApS’ resultat af virksomhed 2019 skal opgøres som anført af Skattestyrelsen i afgørelsen af 1. maj 2024 på side 15. Det bestrides, at [virksomhed1] ApS’ resultat af virksomhed 2020 skal opgøres som anført af Skattestyrelsen i afgørelsen af 1. maj 2024 på side 16. Det bestrides, at [virksomhed1] ApS’s resultat af virksomhed 2021 skal opgøres som anført af Skattestyrelsen i afgørelsen af 1. maj 2024 på side 16 (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) Ad udtalelsens bemærkninger til klagen, side 3 Det fremgår af udtalelsens side 2, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at et administrationsselskab i en sambeskatning ikke er klageberettiget vedrørende de andre selskabers skatteansættelser, og at administrationsselskabet derfor ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte og individuel interesse i ansættelserne. Klagen af 4. november 2024 udgør ikke en påklage af afgørelsen vedr. [virksomhed1] ApS af 1. maj 2024. Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS’ ansættelser, herunder som fastsat af Skattestyrelsen, kan ændres ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, således at sambeskatningsindkomsten og den deraf følgende skattebetaling for hele koncernen kan blive korrekt. Klageren har som administrationsselskab en væsentlig, direkte og individuel interesse i ansættelserne, da ansættelserne i datterselskaber har direkte indflydelse på opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, og den samlede skat, som administrationsselskabet skal betale. Det fremgår af lovforslaget, der indførte lovregler om sambeskatning, lovforslag nr. 121 fremsat den 2. marts 2005 (lov nr. 426 af 6. juni 2005), de specielle bemærkninger: ”For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.” Det gøres gældende, at ovennævnte anbringende kan anses for en undtagelse, der gælder for sambeskattede selskaber, jf. citatet straks ovenfor. Undlader man at inddrage datterselskabernes ansættelser ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten, kan den samlede skattebetaling blive højere, end den ville have været, hvis en afgørelse om datterselskabernes ansættelser, der ikke bliver korrigeret i forbindelse opgørelse af sambeskatningsindkomsten. Der ses ikke at være et teknisk problem ved at korrigere et datterselskabs ansættelse for et indkomstår, der er blevet ændret i forbindelse med opgørelse af sambeskatningsindkomsten. Herved vil hvert selskab fortsat have egen skattepligtig indkomst. Det taler også til støtte for, at datterselskabernes ansættelser, herunder som fastsat af Skattestyrelsen, kan justeres i forbindelse med opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, at Skattestyrelsen ikke kan påvirke forløbet omkring ansættelser af koncernselskaber. Skattestyrelsens afgørelse vedr. [virksomhed1] ApS er dateret 1. maj 2024. Skattestyrelsens afgørelse vedr. klageren er dateret 5. august 2024, få dage efter udløbet af klagefristen for afgørelsen vedr. [virksomhed1] ApS. Eneejeren [person1]s afgørelse er dateret 11. juni 2024. De tre sager burde være ekspederet parallelt, og afgørelserne dateret samme dag, så det var muligt forholde sig til alle tre afgørelser samtidigt. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ”Det fremgår af sagsbehandlerens referat af mødet den 19. november 2025, at der ud over byretsdommen offentliggjort som SKM2014.856.BR, som fremhævet i klagen, også foreligger en anden byretsdom offentliggjort som SKM2025.416.BR. De to byretsdomme omtales i det følgende. Ad SKM2025.416.BR Det fremgår af de faktiske oplysninger i Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2023 (J.nr. [sag2]), der blev indbragt for byretten, at sambeskatningsindkomsten for selskabet var forhøjet med i alt 20.394.976 kr. for indkomstårene 2014 og 2015, som følge af SKAT’s tilsvarende forhøjelse af datterselskabets skattepligtige indkomst for 2014 og 2015. Det var selskabets påstand, at sambeskatningsindkomsten skulle nedsættes med i alt 20.394.976 kr. for indkomstårene 2014 og 2015. Landsskatterettens afgørelse lyder således: ”Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at ændre selskabets sambeskatningsindkomst som følge af ændringer foretaget i det sambeskattede, nu konkursramte, datterselskab. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag3] og [sag4] vedrørende det nu konkursramte datterselskab [virksomhed2] ApS afvist klagen og herunder selskabets anmodning om for egen regning og risiko at videreføre de pågældende sager, da selskabet ikke er klageberettiget i forhold til den påklagede afgørelse. Landsskatteretten tiltræder på den baggrund, at selskabets sambeskatningsindkomst for 2014 og 2015 er forhøjet med i alt 20.394.976kr., og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.” Landsskatteretten afgør således spørgsmålet, hvorvidt SKAT har været berettiget til at ændre selskabets sambeskatningsindkomst som følge af ændringer foretaget i det sambeskattede, nu konkursramte, datterselskab, med begrundelsen, at selskabet ikke er klageberettiget i forhold til den påklagede afgørelse. I byretsdommen havde selskabet nedlagt tre påstande: Principalt: Hjemvisning til Landsskatteretten med henblik på afholdelse af retsmøde. Subsidiært: Selskabets sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 nedsættes med i alt 20.394.976 kr. Mest subsidiært: Hjemvisning til Skattestyrelsen til fornyet behandling af selskabets sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2014 og 2015. Byrettens afgørelse for så vidt angår den subsidiære påstand lyder således: ”H1 har subsidiært påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at deres sambeskatningsoverenskomst for 2014 og 2015 nedsættes med samlet 20.394.976 kr. Idet sambeskatningsafgørelsen er en direkte konsekvens af SKAT’s afgørelse om at forhøje datterselskabets indkomstskat med samme beløb, og da H1 ikke tilnærmelsesvis har redegjort for eller godtgjort, på hvilke punkter Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2023 er materielt forkert ud over at der ikke i sagen er afholdt retsmøde, tages H1’s subsidiære påstand ikke til følge.” Det gøres gældende, at byretsdommen slet ikke tager stilling til spørgsmål om realitetsbehandling af datterselskabs skatteansættelser uden påklage af datterselskabets skatteansættelser, da Landsskatteretten har afvist sagen på grund af manglende klageberettigelse, og det følger af byrettens præmisser, at H1 (selskabet) ikke har godtgjort, at Landsskatterettens begrundelse var forkert. Byretsdommen er således ikke relevant for nærværende sag. Ad SKM2014.856.BR. Denne byretsdom omfattede to sager: ”Sagen BS 44C-276/2013, der er anlagt den 17. november 2013, drejer sig om, hvorvidt H1 A/S er klageberettiget i forbindelse med SKATs nedsættelse af den skattepligtige indkomst for en række datterselskaber, som A/S var sambeskattet med.” Sagen BS 44C-1536/2013, der er anlagt den 5. april 2013, drejer sig om, hvorvidt H1 A/S som led i behandlingen af en ændring af selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst kan få realitetsbehandlet nedsættelsen af den skattepligtige indkomst i de i påstandene nævnte datterselskaber. Sidstnævnte sag drejer sig om spørgsmålet i nærværende sag, nemlig om [klager] ApS som led i klagebehandlingen af selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst kan få realitetsbehandlet skattemæssige ansættelser i datterselskabet, [virksomhed1] ApS. I sagen om klageberettigelse kommer byretten frem til, at selskabet ikke kan påklage SKATs afgørelser om ændring af datterselskabernes skattepligtige indkomster for 2006 og 2007. For vidt angår sagen om realitetsbehandling bemærker byretten i sin begrundelse og afgørelse: ”Af de ovenfor anførte grunde kan H1 A/S heller ikke i forbindelse med påklage af SKATs afgørelse af 10. juni 2011 vedrørende opgørelsen af H1 A/S´ sambeskatningsindkomst få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed af SKATs afgørelser af 10. juni 2011 om ændring af datterselskabernes indkomster for indkomstårene 2006 og 2007.” ”de ovenfor anførte grunde” er grunde nævnt over nævnte afsnit i byrettens begrundelse og afgørelse. ”heller ikke” betyder, at spørgsmålet om klageberettigelse og spørgsmålet om realitetsbehandling baserer sig på de samme grunde, som derfor er de grunde over nævnte afsnit, som ikke omhandler spørgsmålet om klageberettigelse. Disse grunde er som følger: ”H1 A/S var i indkomstårene 2006 og 2007 som moderselskab i koncernen administrationsselskab i den sambeskatningskreds, hvori blandt andre H1.1 A/S og dette selskabs datterselskaber indgik, jf. den dagældende selskabsskattelov § 31. H1.1 A/S og datterselskaberne selvangav i 2006 og 2007 positive skattepligtige indkomster. For 2007 udgjorde den selvangivne skattepligtige indkomst for H1.1 A/S 103.942.188 kr., der af SKAT blev nedsat til -17.135.812 kr. H1 A/S og dette selskabs datterselskaber havde i 2006 og 2007 betydelige skattemæssige underskud til fremførsel, der i kraft af sambeskatningen i koncernen kunne udnyttes af blandt andre H1.1 A/S, hvilket i medfør af dagældende selskabsskattelovs § 31, stk. 6, udløste betaling af et beløb svarende til henholdsvis den betalte indkomstskat og skatteværdien af underskuds-udnyttelsen (sambeskatningsbidrag) fra H1.1 A/S m.fl. til H1 A/S, der herefter var forpligtet til at betale underskudsselskaberne i koncernen et beløb svarende til skatteværdien af det udnyttede underskud. SKATs afgørelser om nedsættelser af de skattepligtige indkomster for H1.1 A/S og dette selskabs datterselskaber for indkomstårene 2006 og 2007 har medført, at H1.1 A/S under konkurs over for H1 A/S har rejst krav om tilbagebetaling af et sambeskatningsbidrag for disse år på 27.482.841 kr. Beløbet er endnu ikke betalt af H1 A/S, der bestrider kravet. Retten lægger efter MLs forklaring til grund, at kravet er omfattet af den aftale, der er indgået med H1 A/S' kreditorer om en moratorieordning, der afventer en endelig afvikling af H1 A/S' aktiver. Efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at H1 A/S foretog viderebetaling af de sambeskatningsbidrag, der tilkom de underskudgivende datterselskaber for indkomstårene 2006 og 2007, og at H1 A/S ikke kan inddrive alle de sambeskatningsbidrag, der er viderebetalt til de underskudsgivende datterselskaber, idet flere af datterselskaberne, herunder H1.6, er gået konkurs. H1.6 modtog for indkomståret 2007 et sambeskatningsbidrag på ca. 23 mio. kr. Det lægges til grund, at H1 A/S på grund af betydelige skattemæssige underskud i årene 2008-2013 reelt ikke for tiden har mulighed for at udnytte det yderligere skattemæssige underskud, der kan fremføres for indkomstårene 2006 og 2007 som en konsekvens af indkomstnedsættelserne i H1.1 A/S og dette selskabs datterselskaber.” Det gøres gældende, at byrettens afgørelse af spørgsmålet, om H1 A/S i forbindelse med påklage af SKATs afgørelse af 10. juni 2011 vedrørende opgørelsen af H1 A/S’ sambeskatningsindkomst at få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed af SKATs afgørelser af 10. juni 2011 om ændring af datterselskabernes indkomster for indkomstårene 2006 og 2007, er meget konkret, og at byretsdommen derfor ikke udgør et præjudikat for nærværende sag. I det følgende behandles Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024 vedr. [virksomhed1] ApS. Først citater fra afgørelsen: ”Sagsfremstilling og begrundelse for afgørelse 1. Selskabet ikke anset for rette indkomstmodtager af honorarer … Vi har fra [virksomhed3] A/S modtaget oplysninger om, at hovedanpartshaverens enkeltmandsvirksomhed har modtaget indtægter fra [virksomhed3] A/S i 2019, og at selskabet [virksomhed1] ApS har modtaget indtægter fra [virksomhed3] A/S i 2020-2021. Da hovedanpartshaverens enkeltmandsvirksomhed lukkede den 26. februar 2019 finder vi det sandsynligt, at indkomst efter denne dato er sket ved fakturering fra selskabet. Vi anser derfor alle indsættelser efter den 26. februar 2019 for at være faktureret fra selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Der er i perioden 01/01 2019 – 30/09 2019 indgået 1.177.583 kr. på hovedanpartshaverens konto fra [virksomhed3] A/S, heraf er 974.205 kr. indgået efter den 26. februar 2019, hvorfor vi anser de 974.205 kr. for at være faktureret fra selskabet. … Efter en samlet konkret vurdering, på baggrund af ovenstående kriterier, er det vores opfattelse, at hovedanpartshaveren er rette indkomstmodtager i indkomstårene 2019-2021 og skal anses som lønmodtager. Vederlaget, der faktureret fra selskabet og udbetalt til hovedanpartshaverens private bankkonto, er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Se TFS2000,715 samt SKM2005.124ØLR og modsat i SKM2004.452LSR. Vi anser hovedanpartshaveren for lønmodtager efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, da selskabet har modtaget størstedelen af omsætningen fra samme hvervgiver, da det reelt er en kæde af virksomheder herunder [virksomhed3] A/S, henholdsvis projektejer og slutkunde, der har båret den økonomiske risiko ved arbejdet. Derudover fremgår det af standardkontrakten, at hovedanpartshaveren er underlagt instruktion, og at vederlaget beregnes på baggrund af en timeløn. Løn beskattes som personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1, og er arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1 og § 1. Det forhold, at hovedanpartshaveren er konstrueret i selskabsform kan ikke føre til et andet resultat. Vi kan på baggrund af de nuværende oplysninger ikke fastlægge, hvem i kæden af virksomheder, der fremover skal indeholde A-skat i forbindelse med udbetalingerne til hovedanpartshaveren jf. kildeskatteloven § 46, stk. 1. Men spørgsmålet anses ikke at have betydningen for opgørelsen af hovedanpartshaverens skat for 2019-2021, da hovedanpartshaveren som udgangspunkt selv hæfter for den manglende restskat efter kildeskatteloven § 68. … Ved udstedelsen af fakturaerne fra selskabet til [virksomhed3] A/S, har selskabet opnået et krav på betaling fra [virksomhed3] A/S. Da pengene er overført direkte til hovedanpartshaverens bankkonto, har selskabet opnået et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren. Da indkomsten fra [virksomhed3] A/S anses som personlig lønindkomst til hovedanpartshaveren skal selskabets tilgodehavende hos hovedanpartshaverne ikke medregnes som omsætning i selskabet, men skal i stedet medregnes som et tilskud fra hovedanpartshaveren til selskabet. Vi foretager følgende ændring til selskabets resultat af virksomhed: (…) Det er Skattestyrelsens opfattelse at disse indsætninger hidrører fra fakturering foretaget af selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr.: [...1], da hovedanpartshaverens enkeltmandsvirksomhed er lukket den 26. februar 2019.” Det gøres gældende, at Skattestyrelsen har begået to fejl ved ansættelsen af tilskud fra hovedanpartshaveren til selskabet: Skattestyrelsen anfører, jf. citat ovenfor, at selskabet har opnået et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren som følge af, at selskabet ved fakturering har opnået et krav mod [virksomhed3] A/S, og at pengene er overført direkte til hovedanpartshaveren bankkonto. I det følgende citat ovenfor anfører Skattestyrelsen, at selskabets tilgodehavende skal medregnes som et tilskud fra hovedanpartshaveren til selskabet. Når selskabet (kreditor) har et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren (debitor), kan tilgodehavendet aldrig udgøre et tilskud fra hovedanpartshaveren til selskabet, da det er selskabet, der ejer fordringen. Den anden fejl omhandler ansættelsen af lønindkomst for hovedanpartshaveren og fakturaer udstedt af selskabet. Den klassiske situation, hvor et beløb kan beskattes flere gange, er, hvor en hovedanpartshaver lader selskabet betale et beløb uden for selskabets interesser, f.eks. til en ven af hovedanpartshaveren, hvor beløbet skattemæssigt anses for at have passeret hovedanpartshaveren på vejen fra selskabet til modtageren. I nærværende sag er der tale om to mulige modtagere af det samme beløb, og [virksomhed3] A/S, der er en uafhængig part, betaler ét beløb for en IT-ydelse. Det kan aldrig være sådan, at beløbet, som [virksomhed3] A/S har betalt, skal medregnes hos to modtagere. Konsekvensen af, at hovedanpartshaveren er anset som lønmodtager som rette indkomstmodtager, er, at så kan det samme beløb ikke også anses for at være modtaget af selskabet på baggrund af fakturaer. Der må bortses fra fakturaerne, da selskabet ikke er rette indkomstmodtager. Skattestyrelsen kan derfor ikke separat i forhold til lønindkomsten foretage andre ansættelser på baggrund af de samme fakturaer, som der ligger til grund for lønindkomsten, herunder maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS til hovedanpartshaveren. Det gøres gældende, at Skattestyrelsens ansættelser af skattepligtige tilskud fra hovedanpartshaveren til [virksomhed1] ApS er åbenbart forkerte, og at der derfor allerede af den grund er grundlag for at realitetsbehandle afgørelsen af 1. maj 2024 for [virksomhed1] ApS i forbindelse med behandlingen af klagesagen vedrørende [klager] ApS. Ad ugyldighed Det fremgår af sagsbehandlerens referat af mødet den 19. november 2025: ”Repræsentanten udtrykte utilfredshed over Skattestyrelsens sagsbehandling af afgørelserne ang. klager, [virksomhed1] ApS og [person1], herunder særligt at afgørelserne ikke var truffet og udsendt i nær tidsmæssig sammenhæng.” Det fremgår af den juridiske vejledning, afsnit A.A.7.4.5.2 Høring i sambeskattede selskaber, med henvisning til Højesterets dom af 23. januar 2001 (SKM2001.344.HR): ”Det betyder, at Skatteforvaltningen ved ændring af skatteansættelsen i et datterselskab, der indgår i en sambeskatning, skal Sende forslag til afgørelse til det/de selskab(er), hvor der foretages ændring af skatteansættelsen. Sende forslag til afgørelse til administrationsselskabet om ændring af sambeskatningsindkomsten. I sagsfremstillingen medtages under de faktiske forhold de oplysninger, som har betydning for opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, herunder oplysning om, hvor meget indkomsterne er ændret med i datterselskaberne. Der henvises til SEL § 31, stk. 2, hvor det fremgår, at der skal opgøres en sambeskatningsindkomst og til SEL § 29 B, stk. 2, hvor det fremgår, at sambeskatningsindkomsten skal opgøres hos administrationsselskabet.” Det må forudsættes i ovennævnte citat, at forslag til afgørelse til datterselskabet, hvor der foretages ændring af skatteansættelsen, og forslag til afgørelse til administrationsselskabet om ændring af sambeskatningsindkomsten, skal sendes samtidigt eller i meget nær tidsmæssig sammenhæng, hvorved administrationsselskabet kan gøre indsigelse i forhold til både datterselskabets skattesag og egen skattesag i relation til sambeskatningen. Forslag til afgørelse til [virksomhed1] ApS er dateret 26. februar 2024, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024, side 6. Det fremgår ikke af nævnte afgørelse, at forslaget af 26. februar 2024 er sendt til administrationsselskabet, [klager] ApS. Det fremgår ikke af Skattestyrelsens afgørelse af 5. august 2024 vedr. administrationsselskabet, [klager] ApS, at der skulle være sendt et forslag til afgørelse til [klager] ApS. Da [klager] ApS ikke på nogen måde har været involveret under behandlingen af [virksomhed1] ApS’ skattesag frem til afgørelsen af 1. maj 2024, hverken i form af en høring rettet til [klager] ApS eller ved modtagelse af forslaget af 26. februar 2024 til afgørelse til [virksomhed1] ApS, og da [klager] ApS ikke har modtaget et forslag til afgørelse, hverken den 26. februar 2024 eller senere, gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024 vedr. [virksomhed1] ApS og Skattestyrelsens afgørelse af 5. august 2024 vedr. [klager] ApS begge er ugyldige. (…) Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har bl.a. udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til det af Skatteankestyrelsens anførte i forslaget til afgørelsen, og kan i det hele tilslutte den. (…) Formelt Skattestyrelsen finder i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsens anførte, at der ikke er grundlag for at anse Skattestyrelsens afgørelse for ugyldig. Materielt Skattestyrelsen fastholder, at når der sker regulering i indkomsten hos det sambeskattede datterselskab [virksomhed1] ApS, skal der ligeledes ske regulering til den oplyste sambeskatningsindkomst. Indkomsten i datterselskabet [virksomhed1] ApS er blevet forhøjet med 2.197.900 kr. i 2019, 233.420 kr. i 2020 og 2.045.883 kr. i 2021. Selskabsskattelovens § 31 stk. 2 angiver, at der skal opgøres en sambeskatningsindkomst, og § 29 B stk. 2 angiver at sambeskatningsindkomsten skal opgøres hos administrationsselskabet. Skattestyrelsen fastholder således, at selskabets sambeskatningsindkomst herefter forhøjes med 2.197.900 kr. i 2019, 233.420 kr. i 2020 og 2.045.883 kr. i 2021. (…)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har bl.a. fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”Ad realitet Det fremgår af afsnittet om realitet i Skatteankestyrelsens forslag, at Landsskatteretten har forstået klagen således, at [klager] ApS ønsker at klage over Skattestyrelsens afgørelse af 5. august 2024 som følge af, at [virksomhed1] ApS (datterselskabet) fik forhøjet sin skattepligtige indkomst ved Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024. Begrundelsen for klagen er mere specifik, idet klagen er begrundet med, at der skal ske en realitetsbehandling af datterselskabets skatteansættelser i afgørelsen af 1. maj 2024 ([virksomhed1] ApS) i forbindelse med behandlingen af klagen over afgørelsen af 5. august 2024 ([klager] ApS). De bestrides, at Skatteankestyrelsens bemærkning om muligheden for at søge om genoptagelse vedr. datterselskabet har betydning for nærværende sag. Det fremgår videre: ”Der er ikke ved påklage af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten mulighed for ændring af de enkelte sambeskattede selskabets skatteansættelser, her skatteansættelsen vedrørende datterselskabet.” Der henvises til to byretsdomme, SKM2014.859.BR og SKM2015.426.BR. Det bemærkes hertil, at realitetsbehandling af datterselskabets skatteansættelser kun vedrører [klager] ApS’ klage over Skattestyrelsens afgørelse af 5. august 2024, ikke Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024 vedrørende datterselskabet. Realitetsbehandlingen er for at sikre, at sambeskatningsindkomsten bliver korrekt. Det skal derfor atter fremhæves, at [klager] ApS i brev af 28. november 2025 til Skatteankestyrelsen har gennemgået de ovennævnte to byretsdomme, og har for så vidt angår SKM2015.426.BR gjort gældende,”(…)”. For så vidt angår SKM2014.859.BR skal det atter fremhæves, at [klager] ApS har gjort gældende, ”(…)”. Denne byretsdom er også behandlet i klagen af 4. november 2024. Det fastholdes, at der skal ske realitetsbehandling af skatteansættelser for [virksomhed1] A/S ved behandlingen af [klager] ApS’ klagesag ved Skatteankestyrelsen, idet realitetsbehandling kan foretages, jf. de to ovennævnte byretsdomme. Om realitetsbehandling henvises endvidere til klagen af 4. november 2024. Skatteankestyrelsen ses ikke at tage stilling til spørgsmålet om realitetsbehandling i sit forslag til afgørelse. Skatteankestyrelsen opfordres til at tage stilling dette spørgsmål. Ad formalitet Det fastholdes, at Skattestyrelsen skal følge den juridiske vejledning, afsnit A.A.7.4.5.2 Høring i sambeskattede selskaber, med henvisning til Højesterets dom af 23. januar 2001 (SKM2001.344.HR), og at Skattestyrelsen ikke har fulgt disse retningslinjer, og at afgørelsen af 5. august 2024 vedr. [klager] ApS og afgørelsen af 1. maj 2024 vedr. [virksomhed1] ApS begge er ugyldige som følge heraf. Der henvises til brevet af 28. november 2025 til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen ses ikke at tage direkte stilling til denne begrundelse for, at der foreligger ugyldighed, i sit forslag til afgørelse. Det bemærkes, at [klager] ApS i klagen af 4. november 2024 har anført en yderligere ugyldighedsgrund vedr. afgørelsen af 5. august 2024, ad [klager] ApS’ underskudssaldo, hvor det gøres gældende, ”at ændringerne vedrørende [klager] ApS’ underskudssaldo er ugyldige, fordi Skattestyrelsen ikke har begrundet udligning af selskabets selvangivne underskud.” (…)” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er grundlag for at ændre den påklagede afgørelse vedrørende ansættelsen af sambeskatningsindkomsten for 2019-2021. Retsgrundlaget Følgende fremgår af selskabsskattelovens § 29 B, stk. 2, 1. pkt.: ”For sambeskattede selskaber mv. beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 6, eller § 31 A, stk. 4. ” Følgende fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 1. pkt.: ”For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. ” Landsskatterettens begrundelse og resultat Realitet Landsskatteretten har forstået klagen således, at [klager] ApS (herefter ”selskabet”) i egenskab af at være administrationsselskab ønsker at klage over Skattestyrelsens afgørelse af 5. august 2024, hvorved Skattestyrelsen forhøjede selskabets sambeskatningsindkomst med samlet 4.477.203 kr. for indkomstårene 2019-2021 som følge af, at [virksomhed1] ApS (herefter ”datterselskabet”) fik forhøjet sin skattepligtige indkomst ved Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024. Den påklagede afgørelse vedrører en forhøjelse af selskabets sambeskatningsindkomst. Landsskatteretten kan derfor alene tage stilling til, om der er grundlag for at forhøje sambeskatningsindkomsten. Den ændrede skatteansættelse af sambeskatningsindkomsten er en konsekvens af en ændret skatteansættelse for datterselskabet. En ændring af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten forudsætter en ændret skatteansættelse for datterselskabet for de relevante indkomstår. Dette kræver en selvstændig genoptagelse af selskabets skatteansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der er ikke ved påklage af ansættelsen af sambeskatningsindkomsten mulighed for ændring af de enkelte sambeskattede selskabers skatteansættelser, her skatteansættelsen vedrørende datterselskabet. Der henvises til byrettens dom af 30. oktober 2014 offentliggjort som SKM2014.856.BR samt byrettens dom af 1. maj 2025 offentliggjort som SKM2025.416.BR. Formalitet Høring Den påklagede afgørelse af 5. august 2024 vedrørende ændring af sambeskatningsindkomsten er varslet ved forslag til afgørelse af 16. juli 2024. Der er således sket korrekt høring af selskabet forud for afgørelsen. Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at anse Skattestyrelsens afgørelse for ugyldig. Forhøjelsen af datterselskabets indkomst kan som nævnt ikke prøves under nærværende sag. Dette gælder også spørgsmålet om ugyldighed af Skattestyrelsens afgørelse for datterselskabet. Begrundelsesmangel Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ændringerne vedrørende selskabets underskudssaldo er ugyldige som følge af begrundelsesmangel. Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til de relevante retsregler og har angivet, hvad der er lagt vægt på, jf. forvaltningslovens § 24. Afgørelsen indeholder derfor ikke begrundelsesmangler. Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.