Hæftelse for A-skat af direktørhævninger og kontantløn til rumænske ansatte

Journalnr. 24-0096716 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 1. januar 2020 til 31. december 2020: Beløb, som selskabet er betalings- og indeholdelsesplig-tig af vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag: . Beløb bogført på mellemregningskontoen med [person1] 585.075 kr. O kr. Stadfæstelse Refunderede udgifter til kost – [person1] 111.665 kr. 0 kr. Nedsættelse til 0 kr. Værdi af fri brændstof – [person1] 45.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Løn til [person2] 19.022 kr. 0 kr. Stadfæstelse Yderligere løn til rumænske medarbejdere - 38.600 kr. Hjemvisning 1. januar 2021 til 31. december 2021: Beløb, som selskabet er betalings- og indeholdelsesplig-tig af vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag: Beløb bogført på mellemregningskontoen med [person1] 535.395 kr. 0 kr. Stadfæstelse Refunderede udgifter til kost – [person1] 57.207 kr. 0 kr. Nedsættelse til 0 kr. Værdi af fri brændstof – [person1] 48.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Yderligere løn ifølge bogføring – [person1] 263.432 kr. 0 kr. Stadfæstelse Løn til [person2] 24.375 kr. 0 kr. Stadfæstelse Yderligere løn til rumænske medarbejdere - 19.400 kr. 19.400 kr. Faktiske oplysninger [klager] ApS (herefter benævnt selskabet) blev ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet den 9. november 2016 af [person3], som er den reelle ejer af selskabet. Selskabet er registreret med branchekode 012900 Dyrkning af andre flerårige afgrøder, og dets registrerede formål er at beskæftige sig med skovdrift, herunder juletræer, pyntegrønt og skovservice, opstilling af telte og dermed beslægtet virksomhed. [person3] var selskabets direktør fra stiftelsen indtil den 11. oktober 2021, hvor [person1] tiltrådte som direktør. Selskabet tegnes af direktøren alene. [person3] og [person1] er ifølge Skattestyrelsens oplysninger søskende. Skattestyrelsen opstartede en kontrol vedrørende udenlandske arbejdskraft og var den 28. oktober 2021 på uanmeldt besøg sammen med Arbejdstilsynet og politiet i en plantage ved [adresse1], [by1], som et led i en regional aktion i projektet ”Social Dumping”. Skattestyrelsen har efterfølgende bedt om forskelligt materiale i form af lønbogholderi, bogføringen og saldobalancer for indkomstårene 2020 og 2021 samt kopi af selskabets bankkontoudtog. Det sidste materiale modtog Skattestyrelsen i februar 2023. Skattestyrelsens endelige afgørelse vedrører ikke uregelmæssigheder omkring lønindberetning på den udenlandske arbejdskraft bortset fra, at Skattestyrelsen har konstatereret, at der manglede indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende én rumænsk medarbejder ved navn [person2] i begge indkomstår. Selskabets danske ansatte var i indkomstårene 2020 og 2021: Indkomståret 2020 Indkomståret 2021 [person4] [person4] [person5] [person6] [person7] [person7] Selskabet havde ikke en bankkonto i indkomståret 2020 og i store dele af indkomståret 2021. Selskabets revisor har forklaret, at han lod selskabet anvende [revisionsfirma1] ApS’ bankkonto i [finans1] som likvidkonto, fordi selskabet ikke kunne få lov til at oprette en bankkonto. Revisorens bankkonto i [finans1] blev lukket den 11. oktober 2021. Ultimo 2021 fik selskabet oprettet to [finans2] konti – én i danske kr. og én i euro. Der fremgår ikke kontonumre til de to [finans2] konti af de fremsendte bankkontoudtog. Af bankkontoudtog for [finans2] er første postering den 26. november 2021 på krone-kontoen og den 11. november 2021 på euro-kontoen. Selskabet anvendte i begge indkomstår bogføringsmæssigt konto 5820 ”Mellemregning [revisionsfirma1] IVS” til at bogføre de posteringer, der gik via revisorens bankkonto. I indkomståret 2021 ophørte bogføringen på mellemregningskontoen med [revisionsfirma1] IVS den 31. december 2021, men allerede efter den 30. november 2021 er der kun få posteringer. For indkomståret 2020 fremgår bl.a. følgende bogført i den oprindelige kontospecifikation: Konto 5820 ”Mellemr. [revisionsfirma1] IVS” havde for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 265 posteringer. Blandt posteringerne var bl.a. betalinger til og fra navngivne kunder, posteringer med teksten ”Mellemr. [revisionsfirma1] IVS”, betaling af forbrugsomkostninger, kontantbetalinger til [person1], betaling til [person5], betaling af løn til danske medarbejdere og vægtafgift. Kontoen 6295 ”Uafklarede bilag” havde fire posteringer, hvoraf de tre var debetposteringer med løn til navngivne rumænske medarbejdere, og den sidste er en kreditpostering den 31. december 2020 på 22.450 kr. med transaktionsteksten ”Uafklarede bilag”, som udlignede kontoen pr. 31. december 2020. For indkomståret 2021 fremgår følgende oplysninger i den oprindelige kontospecifikation: Konto 5820 ”Mellemr. [revisionsfirma1] IVS” havde for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 294 posteringer. Kontoen 6295 ”Uafklarede bilag” indeholdt 102 posteringer for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. På konto 6295 var der bl.a. bogført betalinger fra kunder, kreditnotaer, betaling af forbrugsafgifter, udgifter til mad, betaling til Skattestyrelsen, og derudover var der posteringer uden tekster og posteringer med teksten ”uafklarede bilag”. Der var ikke en mellemregningskonto med ”[person5]” i indkomståret 2021. I forbindelse med klagesagsbehandlingen sendte repræsentanten reviderede bogføringer for begge indkomstår, herunder med en ny konto for kontantbeholdningen i selskabet. Kontiene ”uafklarede bilag” og ”mellemregning [person1]” eksisterer ikke i den nye bogføring. Forholdet omkring den bogførte kontantbeholdning og [person1] gennemgås senere i afgørelsen. Følgende fremgår af de reviderede finansbalancer, modtaget sammen med repræsentantens supplerende indlæg den 12. februar 2025: Indkomståret 2020: Konto Kontonavn Beløb 1360 Brændstof 24.626,95 kr. 2549 Mad til ansatte 69.187,99 kr. Indkomståret 2021: Konto Kontonavn Beløb 1301 Benzinudgifter 4.394,37 kr. 2549 Mad til ansatte 44.731,73 kr. Indeholdelsespligtig løn til [person1] Udenlandsk arbejdskraft Under Skattestyrelsens kontrol den 28. oktober 2021 mødte Skattestyrelsen 6 udenlandske personer på arbejde, som alle henviste til [person1], der ikke selv var til stede. [person1] mødte efterfølgende op. Skattestyrelsen havde forinden, via en tolk, fået oplyst fra medarbejderne, at de alle var ansat af [person1], og at de havde været i Danmark i ca. 2 måneder. De havde en ansættelseskontrakt med selskabet og en løn på 1.400 EUR om måneden. Medarbejderne var i tvivl om, hvorvidt kost og logi var en del af lønnen. Lønnen ville blive udbetalt, når de var færdige med deres arbejde. Medarbejderne havde den opfattelse, at de ville modtage deres løn kontant i en kuvert. De havde alle fundet arbejdet via en bekendt, som også arbejder i Danmark. Da [person1] ankom til stedet, oplyste han, at han for nylig var tiltrådt som direktør i selskabet, men havde haft forskellige virksomheder inden for denne branche i over 30 år. [person1] forklarede, at de ansatte fik udbetalt en løn på ca. 9.750 kr. om måneden, ekskl. eventuel bonus. Dette beløb fremgår også af de af selskabet fremsendte ansættelsesbeviser for indkomståret 2021. De ansatte boede i boliger anvist af [person1]. [person1] oplyste, at de ansatte betalte ham for de omkostninger, som han havde til boligerne (termin, forbrug og øvrige udgifter). [person1] oplyste, at selskabets revisor fra [revisionsfirma1] ApS bistod med at skaffe skattepersonnumre og skattekort, samt foretage lønindberetningerne for de rumænske ansatte. [person1] forklarede, at udgifter til kost og private fornødenheder for de rumænske medarbejdere blev afholdt af ham selv, hvorefter han fordelte udgifterne på de enkelte medarbejdere ud fra et skøn, og [person1] fik herefter penge refundereret fra medarbejderne. Der var på tidspunktet for kontrollen ikke indberettet korrekt løn for de rumænske medarbejdere, men Skattestyrelsen var efter kontrollen i tæt dialog med selskabets revisor med henblik på at få lønindberetningerne korrekt foretaget, hvilket skete inden Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse. Selskabet havde før afgørelsen indberettet lønomkostninger til e-Indkomst for 936.559 kr. for indkomståret 2020. Ved afgørelsen forhøjede Skattestyrelsen selskabets fradrag for løn med 73.199 kr., idet selskabet i henhold til regnskabet kun havde fradraget 863.359 kr. i løn. For indkomståret 2021 gav Skattestyrelsen selskabet yderligere 42.523 kr. i fradrag for at bringe de fradragsberettigede lønomkostninger i overensstemmelse med e-indkomstindberetningerne, således at de fradragsberettigede lønomkostninger for indkomståret 2021 blev 1.711.927 kr. Selskabet har udbetalt en del af lønnen til de rumænske ansatte kontant, og en del er overført til bankkonto. Overførslerne har ikke i alle tilfælde været foretaget til den pågældende ansattes bankkonto i Rumænien, men har også været overført til f.eks. hustru eller venner. Dette forhold er ikke en del af den påklagede afgørelse. Der er i henhold til selskabets R75S indberettet følgende lønoplysninger, som for A-indkomstens vedkommende er inklusiv de ændringer, som blev foretaget med den påklagede afgørelse. 2020 2021 A-indkomst 1.678.300 kr. 2.615.961 kr. Indeholdt AM-bidrag 133.573 kr. 205.478 kr. Indeholdt A-skat 327.576 kr. 559.557 kr. Repræsentanten har som bilag 4 og bilag 5 i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremsendt en oversigt over selskabets lønudbetalinger til rumænerne, og for indkomståret 2020 indeholder opgørelsen også lønudbetalinger til danske ansatte. I indkomståret 2020 viser selskabets opgørelse lønudgifter 994.181,20 kr., og for indkomståret 2021 viser selskabets opgørelse over løn 1.709.577 kr. Som en del af bilag 4 og 5 er der fremsendt underskrevne kvitteringer fra de rumænske ansatte, hvor de har kvitteret for kontant udbetalt løn samt, i nogle tilfælde, den andel, der blev overført til bankkonto. Ifølge kvitteringerne i bilag 4 er der skrevet under på, at der blev udbetalt følgende i kontant løn i indkomståret 2020: Navn Kontanter Dato [person8] 19.500 kr. 12.12.20 [person9] 21.850 kr. 12.12.20 [person10] 21.500 kr. 12.12.20 [person11] 21.150 kr. 12.12.20 [person12] 15.500 kr. 05.12.20 [person13] 18.000 kr. 12.12.20 [person14] 19.050 kr. 05.12.20 [person15] 19.500 kr. 12.12.20 [person16] 19.500 kr. 12.12.20 [person17] 19.500 kr. 12.12.20 [person18] 19.500 kr. 12.12.20 [person19] 19.500 kr. 12.12.20 [person20] 19.500 kr. 12.12.20 [person21] 19.500 kr. 12.12.20 [person22] 21.150 kr. 12.12.20 [person23] 17.500 kr. 05.12.20 [person24] 19.500 kr. 12.12.20 [person25] 21.150 kr. 12.12.20 [person26] 21.150 kr. 12.12.20 [person27] 19.500 kr. 12.12.20 [person28] 18.000 kr. 12.12.20 [person29] 17.500 kr. 12.12.20 I alt 428.500 kr. Ifølge kvitteringerne i bilag 5 er der skrevet under på, at der blev udbetalt følgende i kontant løn i indkomståret 2021: Navn Beløb Dato [person30] 6.000 kr. 12.12.21 [person31] 6.000 kr. 12.12.21 [person32] 6.000 kr. 01.09.21 [person32] 5.000 kr. 15.07.21 [person32] 2.300 kr. 01.07.21 [person32] 2.250 kr. 01.05.21 [person32] 2.250 kr. 01.06.21 [person33] 1.450 kr. 15.07.21 [person33] 1.500 kr. 01.07.21 [person33] 750 kr. 01.06.21 [person33] 3.000 kr. 01.05.21 [person34] 4.875 kr. 04.09.21 [person34] 1.500 kr. 01.06.21 [person35] 3.000 kr. 04.09.21 [person35] 3.000 kr. 01.06.21 [person35] 3.000 kr. 01.05.21 [person36] 6.000 kr. 12.12.21 [person36] 5.000 kr. 01.06.21 [person36] 1.500 kr. 30.06.21 [person37] 1.500 kr. 30.06.21 [person37] 5.000 kr. 01.06.21 [person2] 4.875 kr. 04.09.21 [person2] 5.000 kr. 01.06.21 [person38] 6.000 kr. 05.12.21 [person39] 1.500 kr. 30.06.21 [person39] 1.500 kr. 04.09.21 [person39] 5.000 kr. 01.06.21 [person40] 2.925 kr. 15.07.21 [person40] 5.300 kr. 01.06.21 [person19] 6.000 kr. 12.12.21 [person12] 6.000 kr. 12.12.21 [person41] 6.000 kr. 12.12.21 [person22] 6.000 kr. 12.12.21 [person42] 6.000 kr. 12.12.21 [person43] 6.000 kr. 12.12.21 [person44] 6.000 kr. 12.12.21 [person45] 6.000 kr. 12.12.21 [person13] 6.000 kr. 12.12.21 [person46] 6.000 kr. 12.12.21 [person47] 6.000 kr. 12.12.21 [person48] 6.000 kr. 12.12.21 [person49] 6.000 kr. 12.12.21 [person21] 6.000 kr. 12.12.21 [person50] 6.000 kr. 12.12.21 [person51] 6.000 kr. 12.12.21 [person52] 6.000 kr. 12.12.21 [person53] 6.000 kr. 05.12.21 [person54] 6.000 kr. 12.12.21 [person55] 6.000 kr. 12.12.21 [person56] 3.525 kr. 13.11.21 [person57] 6.000 kr. 12.12.21 [person58] 6.000 kr. 12.12.21 [person59] 6.000 kr. 12.12.21 I alt 244.500 kr. Mellem de fremlagte bilag er der to kvitteringer fra [person33], datereret henholdsvis den 2. marts 2021 og ”august” på 6.000 kr. Begge bilag mangler underskrifter for modtagelsen af kontanter. Der foreligger et dokument, dateret i 2021, men hvor den eksakte dato ikke er tydelig, hvorpå der er anført fire af de rumænske ansatte ved fornavn: [person60], [person61], [person62] og et navn, som starter med ”M”. Der er anført beløb ud for hvert navn: 2 gange 6.825 og 2 gange 8.400, samlet 30.450, som [person1] har kvitteret for modtagelse af. Selskabet har påstået, at pengene til de kontant udbetalte lønninger hidrører fra hævninger foretaget af og oprindeligt bogført som udbetalt til [person1]. Selskabets bogføring – kontanter og [person1] I indkomståret 2020 fremgår bl.a. følgende i selskabets oprindelige bogføring: Konto 6769 ”Mellemr. [person1]” indeholdt for indkomståret 2020 i den oprindelige bogføring en primo saldo på 1 kr. og derefter en postering den 1. januar 2020, hvor selskabet overførte 47.052,51 kr. til [person1]. Derefter var der fra den 29. maj 2020 til den 5. december 2020 yderligere 6 posteringer i [person1]s favør på i alt 585.075 kr., hvoraf den største postering er på 480.000 kr., posteret den 5. december 2020. Der blev foretaget flere efterposteringer pr. 31. december 2020, således at kontoens saldo blev 836.384,81 kr. i selskabets favør. De 585.075 kr. er alle modposteret på mellemregningskontoen med [revisionsfirma1] ApS – konto 5820 som betalt til [person1] og i nogle tilfælde som ”kontant betalt”. I indkomståret 2021 var der i den oprindelige bogføring på konto 6769 ”Mellemr. [person1]” en primo saldo på 836.384,81 kr. pr. 1. januar 2021 i selskabets favør. I indkomståret 2021 bogførte selskabet udbetalinger til de rumænske medarbejdere på mellemregningskontoen med [person1], og der blev også bogført posteringer, hvor rumænerne tilbagebetalte penge til [person1]. Som løn til rumænerne blev der bogført 950.664,84 kr. som debetposteringer. Der er ikke datomæssig sammenhæng mellem de underskrevne bilag, hvor rumænerne har skrevet under på at modtage kontanter, og posteringerne på mellemregningskontoen med [person1]. Der blev bogført følgende kreditposteringer med penge retur til [person1] fra rumænerne på [person1]s mellemregningskonto – konto 6769: Dato Bogføringstekst Beløb 08.04.2021 returnering [person63] 5.815,00 kr. 11.06.2021 returnering [person64] 6.040,00 kr. 11.06.2021 returnering [person65] 6.415,00 kr. 11.06.2021 returnering [person40] 5.517,00 kr. 11.06.2021 [person66] 6.075,00 kr. 11.06.2021 returnering [person66] 5.517,00 kr. 21.06.2021 retur [person66] 5.518,00 kr. 06.07.2021 returnering [person67] 5.440,00 kr. 16.07.2021 retur [person66] 6.547,00 kr. 30.07.2021 retur [person66] 6.567,00 kr. I alt 59.451,00 kr. Som kreditposteringer blev der den 31. december 2021 bogført løn til udenlandsk arbejdskraft med 1.669.403 kr., AM-bidrag med 12.825 kr., ”vdr-a-skat” med 16.063 kr. og afstemning til skattekontoen med 218.833,59 kr. Som udbetalinger til [person1] og udgifter afholdt på vegne af ham blev der bogført følgende beløb i indkomståret 2021: Dato Bogføringstekst Debet 11.01.21 Udbetalt kontant til [person1] 10.000,00 kr. 01.03.21 Udbetalt kontant til [person1] 30.450,00 kr. 04.04.21 Udbetalt kontant 6.000,00 kr. 04.04.21 Udbetalt kontant til [person1] 6.000,00 kr. 27.05.21 Køb andelsbolig 42.000,00 kr. 31.05.21 Husleje [adresse2] 2.554,00 kr. 07.07.21 Betalt husleje for [person1] 2.810,00 kr. 02.08.21 El lejlighed 817,22 kr. 02.08.21 Lejlighed [person1] 2.810,00 kr. 31.08.21 Betalt [...] 3.196,29 kr. 31.12.21 Mellemregning [person1] 1.075.051,72 kr. 31.12.21 7.145,96 kr. 31.12.21 Uafklarede bilag 434.508,91 kr. I alt 1.623.344,10 kr. Derudover blev der bogført to kontantbeløb som kreditposteringer fra [person1] for i alt 56.000 kr. Efter reguleringerne foretaget pr. 31. december 2021 var der 463.831,65 kr. i selskabets favør. Revideret bogføring fremsendt af repræsentanten – herunder kontanthævninger Repræsentanten har i forbindelse med klagesagsbehandlingen sendt uddrag af [revisionsfirma1] ApS’ bankkontoudtog for perioderne 2. januar 2020 til 30. december 2020 samt 4. januar 2021 til 11. oktober 2021. Repræsentanten har ligeledes fremsendt reviderede kontospecifikationer for begge indkomstår, hvoraf der fremgår en ny bogføringskonto nr. 5805 ”Kassebeholdning”. De reviderede kontospecifikationer indeholder ikke en mellemregningskonto med [person1]. På konto 5805 ”Kassebeholdning” fremgår følgende debetposteringer for indkomståret 2020, ligesom en eventuel transaktionstekst fra bankkontoen fremgår. Dato Bogføringstekst Evt. transaktionstekst på bankkonto Beløb 29.05.20 udbetalt kontant 12.000 kr. 30.06.20 udbetalt kontant 18.000 kr. 01.10.20 udbetalt kontant 29.000 kr. 11.11.20 hævet kontant VD Kontanthævning 10.000 kr. 12.11.20 hævet af [person68] kontant til [klager] [person68] 20.000 kr. 12.11.20 hævet af [person69] kontant til [klager] [person69] 20.000 kr. 13.11.20 hævet kontant DK Kontanthævning 10.000 kr. 16.11.20 hævet kontant 2000 kr.* 16.11.20 hævet kontant 2000 kr.* 16.11.20 hævet kontant VD Kontanthævning 6.000 kr. 16.11.20 hævet kontant DK Kontanthævning 10.000 kr. 17.11.20 hævet af [person68] kontant til [klager] [person68] 20.000 kr. 17.11.20 hævet af [person69] kontant til [klager] [person69] 20.000 kr. 18.11.20 hævet kontant VD Kontanthævning 10.000 kr. 20.11.20 hævet af [person68] kontant til [klager] [person68] 10.000 kr. 20.11.20 hævet af [person69] kontant til [klager] DK Kontanthævning 10.000 kr. 23.11.20 kontant hævet DK Kontanthævning 10.000 kr. 23.11.20 hævet af [person69] kontant til [klager] [person69] 30.000 kr. 24.11.20 hævet af [person68] kontant til [klager] [person68] 25.000 kr. 25.11.20 vd kontanthævning VD Kontanthævning 10.000 kr. 26.11.20 hævet af [person69] kontant til [klager] [person69] 25.000 kr. 26.11.20 dk kontanthævning DK Kontanthævning 10.000 kr. 27.11.20 hævet af [person68] kontant til [klager] [person68] 15.000 kr. 30.11.20 dk kontanthævning DK Kontanthævning 10.000 kr. 30.11.20 hævet af [person69] kontant til [klager] [person69] 20.000 kr. 01.12.20 hævet af [person69] kontant til [klager] [person69] 20.000 kr. 01.12.20 hævet af [person68] kontant til [klager] [person68] 20.000 kr. 03.12.20 hævet kontant til [klager] DK Kontanthævning 5.000 kr. 04.12.20 hævet kontant af [person69] til [klager] [person69] 10.000 kr. 04.12.20 dk kontanthævning DK Kontanthævning 5.000 kr. 07.12.20 hævet kontant af [person68] til [klager] [person68] 10.000 kr. 07.12.20 hævet kontant af [person69] til [klager] [person69] 10.000 kr. 10.12.20 hævet kontant til [klager] [person69] 6.000 kr. I alt 446.000 kr. *der er to VD overførsler på 2.000 kr. på banken, men det er ikke kontanthævninger. Ifølge bankkontoudtoget er der yderligere fire kontanthævninger i 2020, hvoraf de tre har transaktionsteksten ”[person68]” og den sidste ”VD Kontanthævning”. De fire transaktioner beløber sig til 23.000 kr. Revisoren har telefonisk forklaret til Skatteankestyrelsen, at [person69] er tilknyttet [revisionsfirma1] ApS. Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen sendt underskrevne kvitteringer fra [person1] på at have modtaget de tre første posteringer kontant hos [revisionsfirma1] ApS. Kreditposteringerne på kontoen for kassebeholdninger er 21 udbetalinger til navngivne rumænske medarbejdere i perioden 5. december 2020 til. Udbetalingerne beløber sig i alt til 409.600 kr. i kontantløn ifølge bogføringen. For indkomståret 2021 er der på konto 5805 ”Kassebeholdning” en række kontante udbetalinger til de rumænske medarbejdere. Der er 20 udbetalinger i perioden 1. marts 2021 til 30. juni 2021, 14 udbetalinger i perioden 1. juli 2021 til 4. september 2021, 1 udbetaling den 13. november 2021 og 27 udbetalinger i perioden 3. december 2021 til 12. december 2021. Der er bogført udbetalinger af kontant løn for i alt 274.950 kr. De øvrige bogførte posteringer for indkomståret 2021 på kassebeholdningen er nedenstående. De bogførte kontante debetposteringer ses ikke hævet på revisorens bankkonto. De nedenstående posteringer er modposteret på mellemregningskontoen med [revisionsfirma1] IVS – konto 5820, som i den oprindelige bogføring var udtryk for posteringer på revisorens bankkonto. Dato Bogføringstekst Beløb 01.01.21 Primosaldo 29.400 kr. 01.01.21 Primosaldo 11.000 kr. 05.07.21 udb. kontant til [klager] 18.000 kr. 09.07.21 udb. kontant til [klager] 13.000 kr. 20.07.21 udb. kontant til [klager] 9.400 kr. 30.07.21 udbetalt kontant til [klager] 10.000 kr. 28.08.21 udb. kontant til [klager] 20.000 kr. 03.12.21 udb. kontant til [klager] 74.000 kr. I alt 184.800 kr. Den reviderede bogføring fremsendt fra repræsentanten viser, at kassebeholdningen var bogført negativ fra den 1. juli 2021, og blev positiv med en kontantindsætning på 10.000 kr. den 30. juli 2021. Herefter blev kontoen igen negativ den 12. december 2021, og slutter i -81.900 kr. efter bogføring af den sidste udbetaling af kontant løn den 12. december 2021. For indkomståret 2021 har repræsentanten i sit bilag 15 sendt underskrevne kvitteringer fra [person1], som skriver under på, at han har fået udbetalt kontanter. Følgende fremgår af kvitteringerne: Den 5. juli 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 18.000 kr. i kontanter fra [revisionsfirma1] ApS. Den 9. juli 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 13.000 kr. i kontanter fra [revisionsfirma1] ApS. Den 27. juli 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 9.400 kr. i kontanter fra [revisionsfirma1] ApS . Den 30. juli 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 10.000 kr. i kontanter. Det fremgår ikke, hvem han har modtaget pengene fra. Den 28. august 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 20.000 kr. i kontanter fra [revisionsfirma1] ApS. Den 3. december 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 74.000 kr. i kontanter. Det fremgår ikke, hvem han har modtaget pengene fra. Mad til ansatte og brændstof I forbindelse med Skattestyrelsens kontrolbesøg den 28. oktober 2021 oplyste [person1], at de ansatte selv betale for deres kost. Selskabets revisor har den 18. april 2023 oplyst til Skattestyrelsen, at medarbejderne ikke betaler for mad og at de ej heller betaler husleje. Ifølge ansøgning om skattekort for en rumænsk medarbejder i 2021 er det oplyst, at arbejdsgiver ikke betaler for kost og logi, ligesom det følger af ansøgningen, at der søges om fradrag for kost og logi. Repræsentanten har i et supplerende indlæg af 12. februar 2025 oplyst, at selskabet har afholdt omkostninger til morgenmad og aftensmad til de rumænske ansatte, og at de ansatte har haft madpakke med til frokost, som blev lavet på den adresse, hvor rumænerne boede. Den oprindeligt fremsendte bogføring på konto 2549 ”mad til ansatte” viser, at selskabet har afholdt udgifter til mad til de ansatte for 117.735 kr. ekskl. moms i indkomståret 2020 og 45.766 kr. ekskl. moms i indkomståret 2021. Beløbene ses ikke at være tilbageført til selskabet fra de ansatte. Følgende fremgår af den oprindelige bogføring for indkomståret 2020 vedrørende konto 2549: Dato Bilag Tekst Beløb Moms Modkonto 04.11.2020 1 Købmand 6.593.38 kr. 1.648,35 kr. 5820 Mellemregning revisor 04.11.2020 55 Mad til ansatte 6.593.38 kr. 1.648,35 kr. 5820 Mellemregning revisor 31.12.2020 68 Mad til ansatte 9.336,48 kr. 2.334,12 kr. 6764 Skyldige omkostninger 31.12.2020 199 Mad til ansatte 95.212,50 kr. 23.803,05 kr. ? I alt 117.735,44 kr. 29.433,87 kr. Der er på kontoen 5835 ”[person5]” en kreditpostering på 119.015,25 kr. (95.212,50 + 23.803,05) den 31. december 2020 og bilagsnr. 199. Bilagsnr. 199 går igen på en række posteringer foretaget den 31. december 2020. På kontoen 6904 ”Indgående afgift” er den 31. december 2020 en postering på 23.803,05 kr. med bogføringsteksten ”Mad til ansatte”. Revisoren har forklaret til Skattestyrelsen, at [person5] er en ven til [person1], som havde forskellige udlæg på vegne af selskabet/[person1], fordi [person1] ikke selv havde et kreditkort. [person1] har telefonisk oplyst til Skatteankestyrelsen, at ”[person5]” er [person5]. Kontoen 5835 ”[person5]” indeholdt i indkomståret 2020 8 debetposteringer for perioden 6. oktober 2020 til 23. december 2020, som blev udlignet den 31. december 2020 med én kreditpostering på 119.015,25 kr. De 8 debetposteringer er krediteret på mellemregningskontoen med [revisionsfirma1] IVS. Det kan ikke udledes heraf, hvilke omkostninger posteringerne dækker over. Følgende fremgår af den oprindelige bogføring for indkomståret 2021 vedrørende konto 2549: Dato Bilag Tekst Beløb Moms Modkonto 30.09.2021 211 2.042,12 kr. 510,53 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.10.2021 209 udgifter til mad 11.077,60 kr. 2.769,40 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.10.2021 210 udgifter til mad 3.356,98 kr. 839,25 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.11.2021 208 10.313,60 kr. 2.578,40 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.12.2021 8 Mad til ansatte 18.976,28 kr. 4.744,07 kr. 6760 Kreditorer I alt 45.766,58 kr. 11.441,65 kr. Momsen er bogført på konto 6904 Indgående afgift. Der blev i den oprindelige bogføring i indkomståret 2020 bogført 8 brændstofkøb på konto 1360 Brændstof for i alt 120.533,82 kr. ekskl. moms. For indkomståret 2021 blev der i den oprindelige bogføring bogført 10 brændstofkøb for i alt 123.364,59 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har den 5. marts 2025 oplyst til Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen ikke modtog bilag vedrørende brændstof, og at baggrunden for, at Skattestyrelsen antog, at der var et brændstofkort tilknyttet selskabet, var, at bogføringen på konto 1360 ”Brændstof” blev foretaget månedligt. Sammen med det supplerende indlæg af 12. februar 2025 sendte repræsentanten en række bonner fra køb af madvarer, brændstof og øvrige småudgifter, f.eks. til kontorhold og tøj for indkomstårene 2020 og 2021. De nye bilag er bogført i de reviderede kontospecifikationer. For indkomståret 2020 er der sendt 162 nye bilag og for indkomståret 2021 er der sendt 161 nye bilag. Der er i de reviderede bogføringer for indkomståret 2020 på konto 2549 ”Mad til ansatte” bogført 69.188 kr. og i indkomståret 2021 44.732 kr. I begge indkomstår ses i den reviderede bogføring kontoen 5836 ”[person5]”, hvorpå der modposteres køb af mad, brændstof mv., og i indkomståret 2020 er der fra mellemregningskontoen med [revisionsfirma1] IVS overført en række beløb fra revisorens bankkonto til ”[person5]”, hvilke beløb også fremgår af revisorens bankkontoudtog. Fælles for de nye fremlagte bonner er, at langt de fleste er påført 2 eller 3 forskellige bilagsnumre. Der er lavet en helt ny række af bilagsnumre, som den nye bogføring er lavet efter. Repræsentanten har ikke lavet en afstemning op imod bilagsnumrene i de oprindelige bogføringer. En andel af bonnerne fra dagligvarebutikkerne er betalt kontant. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har pålagt selskabet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af afholdte lønudgifter i indkomstårene 2020 og 2021 med i alt 707.838 kr. i A-skat og 135.132 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 3. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag … 3.3 Vores bemærkninger og begrundelse 3.3.1 Løn til udenlandske medarbejdere indberettet af selskabet. Selskabet har siden 15.11.2016 uafbrudt været registreret som arbejdsgiver med pligterne A-skat, ar­bejdsmarkedsbidrag og ATP. Umiddelbart efter Skattestyrelsens uanmeldte besøg den 28.10.2021 er det konstateret, at selskabet i 2020 og 2021 har angivet A-indkomst på hhv. 606.934 kr. og 54.926 kr. I 2021 omfatter lønnen udelukkende 3 personer, og det er kun en af disse, der er mødt ved Skattesty­relsens kontrol. Personaleudgifterne for 2020 og 2021 udgør ifølge det offentlige regnskab hhv. 1.089.916 kr. og 1.938.597 kr. Skattestyrelsen anmoder om lønbogholderiet for både 2020 og 2021, herunder en liste indeholdende samtlige lønmodtagere for 2021, samt dokumentation for de ansøgte skattepersonnumre og skatte­kort. Herudover anmodes der om bankkontoudtog til afstemning af de udbetalte lønninger. Skattestyrelsen er herefter løbende i dialog med selskabets revisor [person68], der oplyser, at han har indsendt ansøgningsblanket 04.063 på i alt 34 medarbejdere i 2021, men fortsat afventer dannelse af skattekort på en del af medarbejderne, og dermed ikke kan afslutte indberetningen til eIndkomst. Den 25.1.2022 er der ifølge [person68] dannet skattekort på de fleste og den 7.2.2022 har han fået lønningerne omregnet fra netto til brutto, da de fleste af lønmodtagerne allerede på det tidspunkt, havde fået løn udbetalt. Fra dette tidspunkt påbegynder han lønindberetningerne, og giver jævnligt en status herover, og fremsender kvitteringer på indberetningerne. Den 31.3.2022 foreligger der for 2021 i alt 34 lønangivelser, hvoraf 2 er danske lønmodtagere. Ifølge [person68] mangler der dog fortsat indberetninger på enkelte lønmodtagere, som han arbejder videre på. For 2020 er der endnu ikke modtaget det ønskede materiale. Senere modtages der lister over selskabets ansatte for både 2020 og 2021, og det er disse lister, der har dannet grundlag for Skattestyrelsens kontrol af de foretagne indberetninger. En del af indberet­ningerne sker uden brug af de tildelte skattepersonnumre og revisor korrigerer løbende de foretagne indberetninger. Den 13.7.2022 foreligger der en samlet lønindberetning for begge år på hhv. 936.559 kr. for 2020 og 1.711.927 kr. for 2021. For 2020 og 2021 er der i alt tilbageholdt arbejdsmarkedsbidrag på 74.234 kr. og 133.165 kr. samt A-skat på 20.499 kr. og 178.451. Skattestyrelsen har gennemgået de foretagne indberetninger og afstemt disse med de foreliggende op­lysninger, samt lønmodtagernes skattekort og anmodninger herom. De foretagne indberetninger godkendes og det er disse indberetninger, der har dannet grundlag for de kendte lønmodtageres årsopgø­relser for 2020 og 2021. For begge år mangler der imidlertid fortsat indberetning af løn til [person2]. der ikke har laet tildelt hverken skattepersonnummer eller skattekort for nogen af årene. Ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde A-skat i det udbetalte beløb. Se kildeskattelovens § 46, stk. 1. Arbejdsgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som nævnt i kildeskatte­lovens § 49 A, stk. 1-2, skal også indeholde arbejdsmarkedsbidrag. Se kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Når der ikke foreligger et skattekort, er arbejdsgiveren forpligtet til at indeholde A-skatten med 55% efter reglerne i kildeskattelovens § 48, stk. 8. Da selskabet ikke har indsendt tilstrækkelige oplysninger til, at der har kunnet dannes et skatteper­sonnummer eller skattekort til [person2], opgøres A-skatten til 55% De manglende skatter opgøres til følgende: 2020 Bruttoløn udbetalt til [person2] uden skattetræk: 19.022 8% arbejdsmarkedsbidrag 1.521 55% A-skat af (19.022-1.521) 9.625 Manglende skatter 11.146 2021 Bruttoløn udbetalt til [person2] uden skattetræk: 24.375 8% arbejdsmarkedsbidrag 1.950 55% A-skat af (19.022-1.521) 12.333 Manglende skatter 14.283 Der er ikke modtaget indsigelser eller kommentarer til dette punkt, hvorfor afgørelsen træffes i overensstemmelse med forslaget af 11. april 2024. 3.3.2 Manglende skatter vedrørende løn til udenlandske medarbejdere på grundlag af overførsler fra selskabets [finans2] konti: Der henvises til afsnit 1.3.4. hvor Skattestyrelsen frafalder opgørelsen af yderligere lønudgifter til udenlandske medarbejdere på grundlag af indbetalingerne på selskabets [finans2] konti i 2021. Som konsekvens heraf frafaldes også indeholdelsespligten af yderligere A-skatter og arbejdsmarkedsbi­drag vedrørende de foretagne indbetalinger, som tidligere opgjort i Skattestyrelsens forslag af 11. april 2024 jævnfør nedenfor. 3.3.3 Løn til [person1], hvoraf der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag: Som anført i afsnit 1 har Skattestyrelsen vurderet, at [person1] har fortaget hævninger i selska­bet, der har karakter af at være kontantløn til ham. De hævede beløb er anset for at være bruttobeløb og kan i alt opgøres til følgende: Afsnit Tekst 2020 2021 1.3.2. Hævning af refunderede udgifter til kost 111.665 57.207 1.3.8. Hævninger på mellemregningskontoen 585.075 535.395 1.3.9. Yderligere løn ifølge bogføringen 263.432 1.3.11. Værdi af fri brændstof 45.000 48.000 I alt 741.740 904.034 Som ovenfor beskrevet, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solida­risk for de ikke-indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter kildeskattelovens § 68 eller hos den indehol­delsespligtige efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren, mens den indeholdelsespligtige kun hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed. Skattestyrelsen vurderer, at [klager] ApS har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat m.v. i udbetalinger til og hævninger foretaget af direktør [person1], der med rimelig tyde­lighed falder ind under begrebet A-indkomst efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 43, stk. 1. Skattestyrelsen gør kravet og hæftelsen gældende mod [klager] ApS efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 69, stk. 1, men såfremt det konstateres, at selskabet ikke betaler eller ikke er i stand til at betale, gøres der subsidiært hæftelse gældende mod [person1] efter kildeskatte­lovens § 68. Ifølge praksis må den A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der opkræves hos den indeholdelsespligtige ikke overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat og restbidrag eksklusive procent­tillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår. Det følger af den administrative praksis for opgørelse af kravet, som fremgår af afsnit A.D.5.2.2. i Den Juridiske Vejledning. Størrelsen af kravet skal derfor opgøres, som den samlede, ikke betalte restskat og restbidrag for me­darbejderen. For at kunne opgøre dette krav, skal der laves en skatteberegning med udgangspunkt i lønmodtagerens indkomst og fradrag for de pågældende år. Der er derfor foretaget en beregning af [person1]s samlede skat med udgangspunkt i de op­gjorte indtægter, og de manglende skatter kan opgøres til følgende beløb: Udbetalt Løn til [person1] for 2020: 741.740 8% arbejdsmarkedsbidrag 59.339 A-skat iflg. beregning: 307.774 Udbetalt Løn til [person1] for 2021: 904.034 8% arbejdsmarkedsbidrag 72.322 A-skat iflg. beregning: 381.106 Manglende skatter i alt 817.541 3.3.4 Forældelse og frister A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er ikke omfattet af reglerne om ansættelsesændringer og forældelse skatteforvaltningsloven, men er i stedet omfattet af reglerne i forældelsesloven. Fristen for forældelse af en fordring regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve at få fordringen betalt, medmindre andet følger af andre bestemmelser jævnfør forældelseslo­ven § 2. Indeholdt A-skat og am-bidrag skal som udgangspunkt indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af kalendermåneden (afregningsperioden) efter opkrævningsloven § 2, stk. 5. Forfaldstidspunktet er således begyndelsestidspunktet for den almindelige 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven § 3, stk. 1. Den 3-årige forældelsesfrist suspenderes ved kreditors manglende kendskab til fordringen eller skyld­neren jævnfør forældelsesloven § 3, stk. 2. Suspension af forældelsesfristen betyder, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt udskydes. Det vil sige, at forældelsesfristen først regnes fra den dag, hvor fordringshaver fik eller burde få kendskab til fordringen eller til skyldneren. Suspensionen løber altså indtil den dag, da fordringshaver fik eller burde få kendskab til fordringen eller til skyldneren. I nærværende sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at vi tidligst den 24.11.2022 fik kendskab til for­dringen vedrørende A-skatten og am-bidrag på de ukendte lønmodtagere, da vi her modtog de første oplysninger om, at der er overført beløb til navngivne personer, der vurderes at være lønmodtagere. Det er pr. denne dato at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt udskydes til. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 1. november 2024 udtalt: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Dog fremhæves der følgende til klagers oplysninger: Der klages bl.a. over, at Skattestyrelsen gør indeholdelsespligt gældende i udbetalinger til navngivne personer, der overføres fra selskabets [finans2]-konto i 2021. Selskabets revisor har i sin indsigelse til Skattestyrelsens forslag gjort dette gældende, og har indsendt dokumentation for de foretagne udbetalinger. Skattestyrelsen har behandlet revisors indsigelse og vurderet, at den påtænkte indeholdelse frafaldes. Dette fremgår af afgørelsens side 10 og 11 samt afsnit 3. Dette klagepunkt anses herefter ikke længere for aktuelt og er ikke yderligere kommenteret. Skattestyrelsen er enig med klager i, at de til direktøren udbetalte og hævede beløb ikke er omfattet af ligningslovens § 2 eller § 16 E. Det fremgår også af Skattestyrelsens afgørelse, at direktøren ikke ejer selskabet og således ikke er omfattet af disse bestemmelser. Dette ændrer dog ikke på, at direktøren har foretaget hævninger i selskabet, som der ikke er redegjort for og som ikke kan anses for at være et lån, han har mulighed for at betale tilbage. Den efterspurgte dokumentation for bevægelserne på mellemregningskontoen er ikke modtaget og Skattestyrelsen har vurderet at de foretagne hævninger er løn, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Han har ikke i øvrigt modtaget eller selvangivet løn fra selskabet. Det skal her pointeres, at der på grund af den korte ligningsfrist, som direktøren er omfattet af, ikke er foretaget ændringer af dennes indkomst, men at selskab og direktør er omfattet af den solidariske hæftelse efter kildeskattelovens § 68 og 69. Der er således heller ikke dannet årsopgørelser til direktøren på grundlag af disse udbetalinger. Herudover skal Skattestyrelsen henlede opmærksomheden på, at bogføringen er af en så ringe beskaffenhed, at Skattestyrelsen med rette kan foretage skønsmæssige vurderinger efter skattekontrollovens § 74. De øvrige klagepunkter er der ikke yderligere kommentarer til og der henvises til vedlagte sagsnotater, bilag og sagsfremstilling. …“ Skattestyrelsen har den 6. marts 2025 sendt følgende supplerende udtalelse: ”… Bogføring og likvide midler: Repræsentanten pointerer, at alt er bogført og stemmer, og at der er en fuldstændig oversigt over selskabets beholdning af kontanter. Den kontante kassebeholdning ultimo 2020 på 40.400 kr. stemmer overens med kassebeholdningen primo 2021 på 40.400 kr., ligesom der ultimo skulle være en kontant beholdning på 81.900 kr. Skattestyrelsen er i besiddelse af de finansbalancer for 2020 og 2021, som er lagt til grund ved opgørelsen af selskabets selvangivne skattepligtige indkomster og selskabets formuer, og som danner grundlag for selskabets årsopgørelser for 2020 og 2021. De likvide beholdninger ultimo 2020 er i alt opgjort til 1.244.220,25 kr. og består udelukkende af en mellemregning med [revisionsfirma1] IVS. (konto 5820). Der findes således ikke en bogført kontant beholdning i det aflagte regnskab, som svarer til de tal, repræsentanten nu fremfører. Det samme gør sig gældende for 2021, hvor den likvide beholdning udgør 2.773.412,10 i alt og sammensætter sig af mellemregninger med [revisionsfirma1] IVS på 1.077.793,21, driftsselskabet [virksomhed1] på 474.096,31, Skattestyrelsen (sikkerhed) på 244.000 kr., indestående i [finans2] på 917.522,58 og et tilgodehavende hos [person70] på 60.000 kr. Heller ikke her er der hverken primo eller ultimo bogført en kontant beholdning i selskabet. De balancer og kontokort, som repræsentanten nu fremlægger, er utvivlsomt ændret i forhold til den oprindelige bogføring, udelukkende for at vise en kontant pengestrøm i selskabet, men kan efter Skattestyrelsens overbevisning på ingen måde lægges til grund ved vurderingen af forholdene i nærværende sag, da de skønnes rekonstrueret til formålet. De nu fremsendte balancer og kontokort viser også kun et uddrag af de respektive år og indeholder kun en oversigt over kontanter, og kan derfor ikke afstemmes med den oprindelige bogføring. Den nu rekonstruerede kontante beholdning for 2021 udviser ovenikøbet negative beholdninger løbende og ender også ud i en negativ beholdning ultimo på 81.900 kr. Dette kan efter Skattestyrelsens bedste overbevisning ikke lade sig gøre og bekræfter blot vores tidligere vurdering af, at regnskabet ikke hviler på en løbende ført og afstemt bogføring. Skattestyrelsens ændringer vurderes derfor at være foretaget med rette og skal ikke omstødes af en rekonstruktion af selskabets kontante bogføring, der på ingen måde er pålidelig. Der henvises derfor til Skattestyrelsens sagsfremstilling og øvrige dokumenter. Kontanter udbetalt til [person1] Hævningerne er ifølge den oprindelige bogføring ganske rigtigt overvejende foretaget i den periode, hvor de udenlandske medarbejdere arbejder for selskabet, og hvor det er oplyst, at en del af lønnen udgør kontante betalinger. Den nu rekonstruerede bogføring, ændrer imidlertid ikke på Skattestyrelsens vurdering af, at [person1] har foretaget hævninger i selskabet, der skal anses for at være skattepligtige for ham, ligesom omfanget af hævningerne heller ikke vurderes at skulle ændres på grund af en rekonstrueret pengestrøm 3-4 år efter bogføringens afslutning. Skattestyrelsen har ikke på noget tidspunkt fået den efterspurgte dokumentation for bevægelserne på mellemregningskontoen mellem selskabet og [person1], og er derfor fortsat af den overbevisning, at der sker en sammenblanding af selskabets og [person1]s midler, ligesom brugen af revisorens konti som likvid beholdning, ikke giver sikkerhed for selskabets reelle pengestrøm og blot yderligere indikerer en manglende afstemning. Skattestyrelsen vurderer derfor ikke, at der er kommet nye oplysninger, der ændrer på den tidligere vurdering heraf, og der henvises derfor til Skattestyrelsens sagsfremstilling og øvrige dokumenter. Kost og logi: Det er oplyst, at de 34 rumænere bor på adressen [adresse3], [by2], mens de har sæsonarbejde i DK for [klager] ApS. Det oplyses, at de får deres aftensmad og morgenmad hver dag på virksomheden samt at de får en madpakke med til arbejdsdagen. Skattestyrelsen har konstateret, at der er lejet beboelsesvogne til de udenlandske ansatte, som deler disse med 7 andre kollegaer. Hvorvidt disse er placeret på adressen, er ikke bekræftet. Udgifterne til beboelsesvognene fremgår af konto 1303 i 2020 og 1313 i 2021. Det bestrides som tidligere ikke, at det er selskabet der i første omgang afholder udgiften til maden til de ansatte, eller at udgiften i første omgang afholdes af [person5] ved brug af dennes kort. Men Skattestyrelsen fastholder fortsat, at der ved besøget blev oplyst, at disse udgifter bliver refunderet af medarbejderne, ved en forholdsmæssig fordeling af udgifterne. Da selskabet ikke beskatter denne refusion, er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at betalingen for maden sker til [person1], uden bogføring heraf i selskabet. Repræsentanten indsender nu manglende bilag på udgifter til mad, der er forsynet med nye, fortløbende bilagsnumre og som er betalt kontant. Bilagene er bogført på ny i det rekonstruerede regnskab over selskabets kontante bevægelser. Den indsendte dokumentation for udgifterne og fornyede bogføring ændrer imidlertid ikke på Skattestyrelsens oprindelige vurdering af forholdet. Det pointeres igen, at der ved ansøgningen om skattepersonnumrene til de udenlandske ansatte er oplyst, at lønnen ikke indeholder kost og logi. Hvis Skatteankestyrelsen er af en anden opfattelse efter repræsentantens beskrivelse, så gøres der opmærksom på, at der ligeledes skal ske beskatning heraf, og at der skal indeholdes A-skatter og am bidrag heri. Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens sagsbehandling og øvrige dokumenter. Brændstof: Skattestyrelsen bestrider heller ikke, at der bliver brugt en del brændstof til selskabets forskellige driftsmidler og maskiner. Dette ændrer dog ikke på det faktum, at det er oplyst, at selskabet også betaler brændstoffet til [person1] private bil, som både bruges privat og til kørsel for selskabet. Revisor har fordelt udgifterne på privat og erhvervsmæssigt efter en skønnet procentdel, hvilket ikke er muligt i et selskab, hvor alle udgifter som udgangspunkt er erhvervsmæssige. I stedet skal der ske beskatning hos [person1] af den private anvendelse. Selv om det oplyses, at [person1] ikke er i besiddelse af et betalingskort til køb af brændstof, er det Skattestyrelsens overbevisning, at han har adgang til at købe brændstof på selskabets regning og således også til sin private bil. Den indsendte dokumentation for brændstof ændrer ikke på Skattestyrelsens vurdering heraf. Da der ikke foreligger et kørselsregnskab, hvoraf hans private kørsel fremgår, kan Skattestyrelsen foretage et skøn, hvilket er sket med udgangspunkt i [person1]s og revisorens egne oplysninger om kørte km m.m. sammenholdt med tilgængelige oplysninger om bilen. Der henvises til Skattestyrelsens sagsbehandling og øvrige dokumenter. …” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag bortfalder i sin helhed. Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Til støtte for påstandene er bl.a. anført: ”… PÅSTANDE: Principal påstand: Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, … at Skattestyrelsens øvrige reguleringer bortfalder i sin helhed. Subsidiær påstand: Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at afgørelsen af 26. juli 2024 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen … 2. ANBRINGENDER … 2.1.1 Brændstofudgifter Derudover er det grundlæggende Klagers opfattelse, at Klager ikke kan være indeholdelsespligten af yderligere løn til [person1] for afholdte udgifter til brændstof med henholdsvis DKK 45.000 for indkomståret 2020 og DKK 48.000 for indkomståret 2021. Det er Klagers opfattelse, at der har været tale om en afholdt erhvervsmæssig udgift, selvom der ikke har været ført et kørselsregnskab over de kørte kilometer. Baseret på [person1]s kørselsmønster og antal kørte kilometer, er der ikke grundlag for Skattestyrelsen til at pålægge Klager at skulle indeholde A-skat og AM-bidrag for en indkomstforhøjelse på henholdsvis DKK 45.000 og DKK 48.000 for indkomstårene 2020 og 2021, idet [person1] bil slet ikke har kørt et antal kilometer privat, der kan underbygge denne forhøjelse. Med en gennemsnitlig brændstofpris på 11,5 (diesel) vil det betyde, at [person1] skulle have købt 3.913 liter diesel i 2020 og 4.173 liter diesel i 2021 til privat brug. Det svarer til, at [person1] skulle have kørt 58.695 km privat i 2020 og 62.608 km privat i 2021 (ved en gennemsnitlig km/l på 15). Det er flere kilometer, end de fleste kørende sælgere kører, og [person1] kører kun i skoven og rundt i skoven, på arbejde. Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse er derfor ikke virkelighedsnær, og dermed ugyldig for så vidt angår forhøjelsen af dieseludgifter som yderligere løn. … 2.1.4 Mad til de ansatte Skattestyrelsen anfører, at de betalinger, der er sket, er yderligere løn til [person1]. Det begrunder Skattestyrelsen med, at det er oplyst af [person1], at kost og logi skal de udenlandske ansatte selv sørge for. Som det dog også er anført af Skattestyrelsen, er der handlet madvarer og diesel for de omhandlede penge. Det, der er forklaret fra [person1]s side er, at den kost og logi, som de ansatte skulle afholde er den kost og logi, der sker efter endt arbejdsdag. Der er imidlertid indkøbt mad mv., til de lange dage, når de er i marken. Indkøbene er foretaget af [person1], men [person1] har aldrig modtaget nogen refusion fra de udenlandske ansatte. Det er også en bevismæssig problematisk position at bringe skatteyderne i, hvis Skattestyrelsen blot kan anføre, at de mener, at [person1] har modtaget refusionen, uden at have dokumentation eller forklaring på, at det skulle være tilfældet. Hvordan skulle [person1] ellers modbevise, at han ikke har modtaget refusionen. Hvis Skattestyrelsen mener [person1] skulle have modtaget refusion, skal Skattestyrelsen dokumentere, at [person1] skulle have modtaget disse fra de udenlandske ansatte. Hverken de udenlandske ansatte, eller bilagene i øvrigt underbygger eller blot sandsynliggør, at [person1] skulle have modtaget noget som helst, hverken på Klagers vegne eller egne vegne. Samtidig er den indkøbte diesel til brug for de maskiner, som anvendes, når de er i skoven for at udføre opgaver. Disse kan heller ikke være for [person1], eftersom han allerede er blevet beskattet af henholdsvis DKK 45.000 og DKK 48.000 for indkøb af brændstof. Der må være grænser for, hvor meget brændstof, Skattestyrelsen kan pålægge [person1] at lade sig beskatte af. Det er derfor Klagers opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af en hævning i selskabet, lige som der fortsat er fradrag for de omhandlede udgifter, idet disse er afholdt for at sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, hvorfor der således er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. i, litra a. Der er derfor heller ikke grundlag for, at selskabet skal indeholde og indbetale A-skat og AM-bidrag ud fra en forudsætning om, at der er tale om yderligere løn til [person1], hvorfor dette punkt skal nedsættes i sin helhed til DKK 0. … 2.1.6 Mellemregning med [person1] Der er enighed mellem Klager og Skattestyrelsen om, at de to beløb, på henholdsvis DKK 585.075 for indkomståret 2020 og DKK 535.395 for indkomståret 2021 er fradragsberettigede udgifter for Klager. Der er imidlertid ikke enighed mellem parterne om, hvad udgifterne er fradragsberettiget som. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om yderligere løn til [person1]. Skattestyrelsen antager, at selskabets registreret ejer er fiktiv, og at [person1] dermed har fuldstændig rådighed over selskabets midler, og derved kan træffe egne beslutninger over egen aflønning. Skattestyrelsen har imidlertid ikke anvist hjemmel til at foretage denne antagelse, idet den ikke er hjemlet i hverken ligningslovens § 2, § 16 eller § 16 E, idet det kræver, at [person1] er ejer, eller gift med ejer. Det er [person1] ikke. Ud over, at der ikke er hjemmel til den gennemførte beskatning, er der heller ikke faktuel realitet i beskatningen. Alle hævninger, og også posten uafklarede bilag, dækker over kontant udbetaling af løn til de udenlandske ansatte, jf. i øvrigt ovenstående afsnit. På selskabets konto, herunder mellemregningskontoen med revisor, er der hævet kontantbeløb, til at kunne udbetale aconto til de ansatte, og slutafregninger til de ansatte. Derudover er der anvendt kontanter til at indkøbe brændstof og andet til brug i selskabets daglige virke. De kontanter, der hæves, bliver derfor ikke brugt til, eller i øvrigt tilgår [person1] på nogen måde. De går til selskabets udgifter, herunder kontantaflønning af de udenlandske ansatte i overensstemmelse med bilag 3. Skattestyrelsen har da heller ikke foretaget en privatforbrugsberegning på [person1], der skulle kunne underbygge, at [person1] meget spartanske livsstil skulle medvirke til, at [person1] skulle have modtaget midlerne privat til privatforbrug. [person1] har et meget beskedent privatforbrug, men det ved Skattestyrelsen ikke, for Skattestyrelsen har ikke ulejliget sig med at lave en privatforbrugsberegning. Gjorde Skattestyrelsen imidlertid dette, ville den udvise, at [person1] ikke har et negativt privatforbrug, men et positivt privatforbrug, idet [person1] lever meget sparsomt. Bilag 3, når dette er endeligt, samt de øvrige bilag, der er sendt til Skattestyrelsen underbygger derfor, at de anvendte midler ikke er tilgået [person1] som yderligere løn, men er anvendt til udgifter i Klager, herunder kontantaflønning af ansatte, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af disse posteringer, som yderligere løn, hvorfor Klager derfor ikke skal indeholde og indberette A-skat og AM-bidrag af beløbene. 2.2 Ad den subsidiære påstand Som den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet der er en række faktuelle forhold, der ikke er undersøgt, eller i hvert fald bilag, der ikke er iagttaget i Skattestyrelsens oprindelige afgørelse, lige som forhøjelsen af [person1]s skattepligtige indkomst med følgevirkning for Klager ikke er underbygget og begrundet i en opgørelse over [person1]s privatforbrug …“ Selskabets repræsentant har den 16. december 2024 fremsat følgende bemærkninger vedrørende forholdet om kreditnotaer og kontanthævninger: ”… 1. Lønudbetalinger/kontanthævninger Som det er anført flere gange, så foretager Skattestyrelsen en forhøjelse af Klagers fradrag for lønudgifter, idet Skattestyrelsen finder, at en række udbetalinger for 2020 og 2021 er udtryk for yderligere løn til [person1] i 2020 og 2021. Hvis vi først koncentrere os om kontanthævningerne i 2020 og 2021, så er der tale om samlet DKK 585.075 for indkomståret 2020 og DKK 535.395 for indkomståret 2021. Som det fremgår af bilag 4, for indkomståret 2020 og bilag 5 for indkomståret 2021, så har Klagers revisor, igen på en snor lige måde, lavet en opgørelse og dokumentation for, at disse kontanter ikke er hævet som yderligere løn for [person1], men er hævet for at kunne udbetale de enkelte rumænske arbejdere et kontantbeløb som en del af deres løn. Som det ses af bilag 4, side 1, så er der i alt udbetalt løn for DKK 1.735.921. Som det ses af bilag 4, side 2, så er der bogført løn til personale, det vil sige personale eksklusive [person1], på i alt DKK 994.181,20. Videre i bilag 4, på side 8 kan en udskrift af Skattestyrelsens eIndkomstsystem ses. Her er der indberettet en samlet lønsum på i alt DKK 1.678.299, og senere igen i bilag 4, på side 9 ses en skrivelse til Skattestyrelsen, hvor den sidste løn, i alt DKK 38.600 indberettes. Af bilag 5, for så vidt angår indkomståret 2021, ses på side 1 en opgørelse over udbetalt løn i alt. På side to er en opgørelse over udbetalingen af løn til alle andre end [person1]. På side 8 ses indberetningen til Skattestyrelsen over lønudgifterne. På side 7 skattestyrelsens eIndkomstsystem ses. Her er der indberettet en samlet lønsum på i alt DKK 2.615.960,99. De 1.709.577 er løn til rumænerne. Alt den løn, der bliver udbetalt, bliver således indberettet. Hvis vi ser på udbetalingen af løn (indkomståret 2020), fremgår det af bilag 5, side 13, at der er udbetalt DKK 19.500 kontant, side 14, at der udbetales DKK 21.850 kontant, side 15, at der udbetales DKK 21.500 kontant, side 16 at der udbetales DKK 31.150 kontant, side 17 at der udbetales DKK 15.500, side 18 at der udbetales DKK 18.000, osv. i det bilag. Når alle de kontante betalinger tælles op, så beløber det sig til DKK 445.100, ud af de hævede 585.075. Det vil sige, at der er en resterende post på DKK 139.975. Denne kontantbeholdning er imidlertid heller ikke tilflydt [person1], idet der er betalt kontant for brændstof til maskiner til [person1]s bil, der alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, men hvor Skattestyrelsen beskatter [person1] af DKK 45.000 for 2020 i relation til brændstofudgifter. Disse brændstofudgifter mv. er gået til betaling for udgifter, herunder brændstof til maskiner i skoven, [person1]s bil, mm. Hvis vi ser på selve udbetalingen af løn, så fremgår det af bilag 5 (indkomståret 2021), side 9, at der er udbetalt DKK 23.450. Men i modsætning til 2020, udbetales det hele ikke kontant, men noget kontant, og den største del bliver overført. På side 9 betales der 6.000 kontant. Videre på side 10 ses, at der udbetales kontant flere gange, DKK 5.000, DKK 1.500, DKK 4.875, samtidig med der sker overførsel via [finans2]-kontoen. Det skyldes, at Klager skiftede procedure i 2021, hvor en større del af rumænernes løn skulle betales som overførsler, og ikke som kontanter. På side 11 udbetales igen 6.000 kontant osv. i det bilag 5. Når alle de kontante betalinger tælles op, så beløber det sig til DKK 329.950, ud af de hævede 535.395. Det vil sige, at der er en resterende post på DKK 205.645. Denne kontantbeholdning er imidlertid heller ikke tilflydt [person1], idet der er betalt kontant for brændstof til maskiner til [person1]s bil, der alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, men hvor Skattestyrelsen beskatter [person1] af DKK 48.000 for 2020 i relation til brændstofudgifter. Disse brændstofudgifter mv. er gået til betaling for udgifter, herunder brændstof til maskiner i skoven, [person1]s bil, mm. Det ses allerede opgjort af revisor, hvad de øvrige kontanter er gået til af udgifter for Klager, jf. side 14 og 15 i afgørelsen fra Skattestyrelsen. [person1] har ikke modtaget nogle af kontanterne hævet i 2020 eller 2021 som yderligere løn. Uanset hvad Skattestyrelsen end måtte have lagt til grund om de kontante hævninger, så kan der i hvert fald ikke blive tale om, at de DKK 445.100 og DKK 329.950 for henholdsvis 2020 og 2021 kan anses for yder­ligere løn til [person1], idet det er dokumenteret, at i hvert fald disse kontanter er brugt til hel eller delvis aflønning af rumænerne, og derfor ikke både kan være [person1] og rumænernes på samme tid, og rumænerne har ved underskrift og pasfoto dokumenteret og skrevet under på, at det er dem, der har mod­taget kontanterne. 2. Processuelt Klager anmoder om, når Skatteankestyrelsen finder at have modtaget tilstrækkeligt med dokumentation til at tage konkret og oplyst stilling til de enkelte poster, at der gennemføres et kontormøde med Skatteanke­styrelsen via Teams, hvor Klagers revisor også kan deltage. Samtidig anmodes Skatteankestyrelsen om konkret at tage stilling til, om der er bilag, som Skatteankesty­relsen mener Skatteankestyrelsen kunne have behov for at modtage. Hvis det er tilfældet, vil Klager natur­ligvis fremfinde disse. Det kan være lidt svært for Klager at vide, hvad Skatteankestyrelsen helt konkret kunne have behov for af dokumentation, hvorfor anmodningen derfor fremsættes til Skatteankestyrelsen om at oplyse Klager om, hvad for en form for bilag, der kunne være brugbare for Skatteankestyrelsen til den videre sagsbehandling. Klager er af den opfattelse, at Klager har dokumenteret, at der ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst, med undtagelsen af den forhøjelse Klager har anført i påstanden, lige som Klager ikke mener, at Skattestyrelsens ændring af Klagers fradrag, som følge af yderligere udbetaling af løn til [person1] er korrekt, og derfor skal fjernes sammen med forhøjelsen af Klagers indkomst, ud over det accepterede, idet Klager har dokumenteret, at der ikke er grundlag herfor. Men Skatteankestyrelsen kunne tænkes at mangle noget dokumentation, og derfor bedes Skatteankesty­relsen oplyse Klager om dette, inden et kontormøde, så det kan fremfindes og Skatteankestyrelsen kan gen­nemgå dette, inden et kontormøde. …” Selskabets repræsentant har den 12. februar 2025 fremsat følgende bemærkninger til sagen: ”Beskrivelse af virksomheden [klager] ApS I 2020 var der følgende ansatte i perioden 24/9 – 15/12 2020: [person4], [adresse4], [by1] [person5], [adresse5], [by3] [person7], [adresse6], [by4] + 34 rumænere De 34 rumænere bor på adressen [adresse3], [by2], mens de har sæsonarbejde i Danmark for [klager] ApS. Her får de deres aftensmad og morgenmand hver dag af virksomheden. En arbejdsdag starter typisk 06.30, hvor de ansatte køres ud til forskellige skovområder sammen med en dansker. Arbejdet starter så snart det er lyst. Alle ansatte har en madpakke med til dagen, som er blevet lavet på [adresse3], [by2]. Normalt er de ansatte tilbage på [adresse3], [by2] kl. 18.00, hvor de får aftensmad (varm mad) hver dag. Arbejdet i skoven går med at lave pyntegrønt og fældning af juletræer. Til dette arbejde bruges der forskellige skovredskaber og maskiner, hvilket betyder, at der skal hentes brændstof m.v., som bliver hentet af danskerne dvs. [person7], [person4] eller [person5], da ingen af rumænerne har kørekort. [person1] holder opsyn med de forskellige arbejdssteder i skoven, og kører derfor mellem disse flere gange dagligt, lige som det er [person1], der er ansvarlig for kontakten til kunderne og de chauffører, der kommer i skoven og afhenter de købte juletræer og pyntegrønt. [person1] bevæger sig således meget rundt i skoven i løbet af dagen i sin bil. I 2021 var der følgende ansatte i perioden 3/10 – 15/12 2021: [person4], [adresse4], [by1] [person6], [adresse7], [by5] [person7], [adresse6], [by4] + 34 rumænere Den samme beskrivelse som i 2020. Det skal bemærkes, at der er tale om sæsonarbejde, hvilket tillige kan aflæses i selskabets bogføring, hvor kontanthævningerne, der er foretaget på selskabets revisors konto, primært er foretaget sidst på året, lige som betaling af mad og brændstof primært sker i denne periode. … … Selskabets revisor har på fornemste vis scannet og fremsendt underbilagene for 2020 og 2021. Der er tale om det Skattestyrelsen kalder udefinerede bilag, som ikke er udefinerede, men indkøbsbilag til primært mad til de ansatte og brændstof til maskinerne, der bruges i skoven. Som det ses af finanskontoen, så er der en fuldstændig oversigt over kassebeholdningen, altså beholdningen af kontanter, lige som der er en oversigt over udgifter afholdt til mad. Alle bilag til indkøb af mad og brænd­stof, som fremgår af selskabets finanskonto, kan genfindes i de fremsendte bilag 6 – 18, for henholdsvis 2020 og 2021. Som det endvidere ses, så stemmer kassebeholdningen. Som det ses, så debiteres kassebeholdningen med teksten udbetaling til [klager]. Det er de hævninger, der sker på selskabets konto, som overhøres til selskabets kassebeholdning. Samtidig sker der en udbetaling af kontanter til rumænerne, der nedbringer kassebehold­ningen. Kassebeholdningen stemmer også ultimo 2020 på DKK 40.400 og med primo 2021 på DKK 40.400. Det ses også af samme bilag, at alle hævninger på selskabets revisors konto, der blev anvendt af selskabet, idet selskabet ikke kunne få egen konto, tillige er bogført. Det ses også, at en del af betalingerne for mad til de ansatte sker fra [person5]s konto. Det ses af konto 5835. [person5] har således foretaget indkøb, og fået refunderet udlægget for selskabet, hvilket også er bogført, og overførelsen ses af revisors kontoudtog. På konto 5820 ses både kontanthævninger og betalinger til [person5]­til udligning af konto 5835. … … Som de bilag revisor på fornemste vis nu har samlet og systematiseret for Skatteankestyrelsen, kan der ikke længere være tvivl om, at alt er kørt snor lige, og kontanterne ikke er anvendt til [person1], men brugt til betaling af de udenlandske ansatte, og resten står i selskabet som en kontantbeholdning (ultimo 2021 stod der DKK 81.900). Derudover er der ikke tale om udefinerede bilag. Der er tale om købsbilag, der underbygger, at selskabet har afholdt en lang række fradragsberettigede udgifter, herunder til mad og brændstof. Alt stemmer og alt er bogført. …” Selskabets Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ”Der er ikke tale om, at selskabet har rekonstrueret en bogføring. Man har forsøgt at sandsynliggøre, hvad der er sket med de kontanter, der er hævet på revisorens konto. Man har således forsøgt at synliggøre et kasseregnskab og transaktionssporet for bevægelserne i kassen. Angående rumænernes mad: Der skal ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag vedrørende maden, idet medarbejderne ikke kan komme hjem til deres egen bopæl. Sagsbehandleren har spurgt, hvem er [person69] er, og repræsentanten har oplyst, at hun er ansat hos revisoren. Sagsbehandleren har spurgt mere ind til [person1] rolle, og repræsentanten har præciseret, at [person1] i højsæsonen (de sidste 3-4 måneder i året) bruger arbejdsdagene på at kører rundt imellem de forskellige arbejdssteder i skoven og sørger for, at rumænerne fælder de rigtige træer på de forskellige fældningssteder. Det er ligeledes [person1], som har kontakten til de lastbilchauffører, der kommer og henter træerne. I årets øvrige måneder foretager selskabets ansatte almindeligt vedligehold i skovområderne.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 8. august 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” … Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Formelt Skattestyrelsen er enig i de anførte begrundelser i indstillingen og at Skattestyrelsens afgørelse er indenfor forældelsesfristerne. Materielt Skattestyrelsen er enig i de anførte begrundelser i indstillingen for de enkelte reguleringer for selskabets indeholdelses- og betalingspligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og har ikke yderligere bemærkninger hertil. Forholdet gælder ligeledes den subsidiære påstand om hjemvisning, hvor der ikke findes at være grundlag herfor. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har ikke fremsat konkrete bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse, men har den 28. august 2025 anmodet om at udtale sig på retsmøde. Indlæg under retsmødet Repræsentanten fremsatte sine påstande i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anmodede om, at retsmødet blev udsat, da selskabet har politianmeldt selskabets revisor. Repræsentanten anførte i den forbindelse, at han ikke ved, om de fremlagte bilag afspejler de faktiske forhold. På den baggrund og af advokatetiske årsager ønskede repræsentanten derfor ikke at påberåbe sig de enkelte bilag. Repræsentanten anførte dog, at hvis Landsskatteretten finder, at sagen er tilstrækkeligt belyst, fører det nu fremlagte til, at selskabet skal have medhold i den principale påstand. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Skattestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke er bekendt med en politianmeldelse af selskabets revisor. Styrelsen fastholdt, at der er rod i regnskabsføringen, idet er er store uoverensstemmelser mellem det fremlagte materiale og det, der kan afstemmes til bankkonti. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet selskabets indeholdelses- og betalingspligtige A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende løn til selskabets direktør, skønnet løn til selskabets direktør samt indberettet løn for en enkelt rumænsk ansat. Derudover angår sagen, om selskabet er indeholdelses og betalingspligtig af yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn til rumænske ansatte, som selskabet har anmodet om fradrag for under klagesagsbehandlingen, samt repræsentantens subsidiære påstand om hjemvisning. Retsgrundlaget Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af dagældende kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016). Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7. Personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, jf. i øvrigt Østre Landsrets dom i SKM2017.117.ØLR. og Højesterets dom i SKM2023.13.HR. Kravene til udarbejdelse af regnskab fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan virksomhedens afgiftstilsvar fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal vederlag i form af sparet privatforbrug medregnes, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1. Formalitet Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal som udgangspunkt indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af kalendermåneden. Det fremgår af opkrævningslovens § 2, stk. 5. For dele af kalenderårene 2020 og 2021 var der udskudte indbetalingsfrister. Det fremgår af § 1 i Lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v., hvoraf nedenstående følger: ”For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 10. september 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 12. oktober 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 10. november 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 29. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. marts 2021, for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. maj 2021, for april 2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 27. september 2021, og for maj 2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. januar 2022.” Følgende fremgår af forældelseslovens § 2, stk. 1: ”Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.” Af forældelseslovens § 3, stk. 1 og stk. 2, fremgår: ”Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat På retsmødet anmodede repræsentanten om, at dette blev udsat. Som begrundelse herfor anførte repræsentanten, at selskabet har politianmeldt revisor, og at der derfor er usikkerhed om, hvorvidt de fremlagte bilag afspejler de faktiske forhold. Derfor ønskede repræsentanten på grund af de advokatetiske regler ikke at påberåbe sig de enkelte bilag. Hvis Landsskatteretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, gjorde repræsentanten dog gældende, at selskabet skal have medhold i den principale påstand. Da der ikke foreligger konkrete holdepunkter for, at sagen ikke kan afgøres på grundlag af det fremlagte bilagsmateriale, har Landsskatteretten ikke fundet grundlag for at udsætte retsmødet og afgørelsen af sagen. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2020 og 2021 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabets bogførte kontante udbetalinger til [person1] er at anse som løn. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om, at de af selskabet bogførte lønudgifter på i alt 263.432 kr. i indkomståret 2021 skal anses for at være løn til [person1]. Selskabet har ikke indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag af ovenstående, og da selskabet ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed, er selskabet ansvarlig over for det offentlige for den manglende betaling af A- skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, offentliggjort som SKM2017.117.ØLR og Højesterets dom af 8. december 2022, offentliggjort som SKM2023.13.HR. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på disse punkter. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] fundet, at omkostninger afholdt til bespisning af de rumænske medarbejdere, ikke er at anse for yderligere løn til [person1]. Der skal herefter ikke indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af 111.665 kr. i indkomståret 2020 og 57.207 kr. i indkomståret 2021, og Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selskabet havde oprindeligt bogført udgifter til brændstof med 120.533 kr. i indkomståret 2020 og 147.742 kr. i indkomståret 2021. Bogføringen blev foretaget månedsvis. Den reviderede bogføring for indkomstårene 2020 og 2021 er vedlagt en række bonner på brændstofkøb og viser omkostninger til brændstof i indkomståret 2020 på 24.627 kr. Den reviderede bogføring for indkomståret 2021 viser omkostninger til brændstof for 4.394,37 kr. [person1] har oplyst, at han havde megen kørsel for selskabet, som foregik i hans private bil, og at selskabet afholdt udgifterne til brændstof på [person1]s bil. [person1] forklarede oprindeligt for Skattestyrelsen, at han kørte ca. 45.000 km årligt i sin private bil, hvoraf han skønnede, at 90 % var erhvervsmæssigt for selskabet. Der foreligger ikke et kørselsregnskab. [person1]s bil var en varebil, der kørte på diesel, indregistreret til privat kørsel. Landsskatteretten finder det dokumenteret, at selskabet har afholdt [person1]s private brændstofudgifter relatereret til [person1]s private bil. Skattestyrelsen har opgjort det sparede privatforbrug skønsmæssigt med udgangspunkt i bilens brændstofforbrug, opslået på hjemmesiden ”hvor langt på literen”, de gennemsnitlige dieselpriser og et kørselsforbrug på 45.000 km. årligt, hvilket resulterede i et skønnet brændstofforbrug på 45.000 kr. i indkomståret 2020 og 48.000 kr. i indkomståret 2021, hvilket Landsskatteretten finder rimeligt. Beløbene kan indeholdes i selskabets oprindeligt bogførte brændstofudgifter. Selskabet har i øvrigt ikke dokumenteret erhvervsmæssig kørsel. Det sparede privatforbrug skal indgå i [person1]s skattepligtige indkomst, hvoraf der skal betales A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet har ikke indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, og da selskabet ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed, er virksomheden ansvarlig over for det offentlige for den manglende betaling af A- skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Skattestyrelsen konstaterede, efter at selskabets revisor havde foretaget de sidste lønindberetninger den 13. juli 2022, at der manglede at blive indberettet løn for begge indkomstår for den rumænske medarbejder [person2], som ikke havde skattepersonnummer eller skattekort. Skattestyrelsen opgjorde herefter, at selskabet skulle indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af en løn på 19.022 kr. i indkomståret 2020 og 24.375 kr. i indkomståret 2021. Repræsentanten har ikke haft konkrete bemærkninger dertil, og Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selskabet har under klagesagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen anmodet Skattestyrelsen om yderligere fradrag for lønomkostninger til to rumænske medarbejdere i indkomståret 2020 og en medarbejder i indkomståret 2021. Selskabet har ifølge indberetningerne til eIndkomst ikke indeholdt A-skat, men alene arbejdsmarkedsbidrag. Skattestyrelsen har for så vidt angår indkomståret 2021 og medarbejderen [person31] indstillet, at selskabet har pligt til at indeholde 1.552 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 9.816 kr. i A-skat. Landsskatteretten finder, at selskabet er pligtigt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af lønnen på 19.400 kr., svarende til 1.552 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 9.816 kr. i A-skat. Skattestyrelsen har ikke udtalt sig omkring det yderligere fradrag for indkomståret 2020. Landsskatteretten hjemviser vurderingen af, hvorvidt selskabet skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønomkostninger for indkomståret 2020, samt den talmæssige opgørelse heraf til Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder, at der ikke i øvrigt er fremlagt nyt materiale af en sådan karakter, at selskabets subsidiære påstand om hjemvisning skal tages til følge. Formalitet: En fordring på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag forældes efter forældelseslovens regler, og beregningen af den 3-årige forældelsesfrist beregnes fra fristen for rettidig indbetaling efter opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller efter de udskudte betalingsfrister i § 1 i Lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v. Skattestyrelsen var ikke bekendt med den manglede indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor den 3-årige forældelsesfrist først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen fik kundskab herom. Skattestyrelsen forhøjede selskabets A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på baggrund af manglende indberetninger vedrørende løn til én rumænsk medarbejder og manglende indberetninger vedrørende løn til [person1]. Skattestyrelsens kundskabstidspunkt er forskellige for de to forhold. Den 13. juli 2022 forelå der en samlet lønindberetning fra selskabets revisor for indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen godkendte indberetningerne for begge indkomstår og kunne konstatere, at der manglede indberetning af løn for medarbejderen [person2], som ikke havde skattepersonnummer eller skattekort for nogle af indkomstårene. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen på dette tidspunkt fik kundskab om, at der ikke var indberettet løn for [person2], hvorfor forældelsesfristen begyndte at løbe fra dette tidspunkt. Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at styrelsen modtog regnskabsmateriale vedrørende indkomståret 2021 den 12. september 2022 og det sidste regnskabsmateriale vedrørende indkomståret 2020 den 5. februar 2023. Landsskatteretten finder herefter, at den 3-årige forældelsesfrist tidligst begynder at løbe fra disse datoer. Skattestyrelsen traf afgørelse den 26. juli 2024, hvorfor kravene ikke er forældet.