Skærpelse af momstilsvar ved underkendte kreditnotaer og kontantomsætning

Journalnr. 24-0096715 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 1. kvartal 2021 Forhøjelse af salgsmoms 787 kr. 0 kr. Stadfæstelse Forhøjelse af salgsmoms på baggrund af yderligere skønnet kontantomsætning - 0 kr. Forhøjes til 15.218 kr. Godkendt fradrag for købsmoms vedrørende brændstof 3.418 kr. - Nedsættes til 0 kr. 2. kvartal 2021 Forhøjelse af salgsmoms 58.636 kr. 0 kr. Nedsættes til 20.006 kr. Forhøjelse af salgsmoms på baggrund af yderligere skønnet kontantomsætning - 0 kr. Forhøjes til 15.218 kr. Godkendt fradrag for købsmoms vedrørende brændstof 3.663 kr. 3.663 kr. Nedsættes til 0 kr. 3. kvartal 2021 Forhøjelse af salgsmoms på baggrund af yderligere skønnet kontantomsætning - 0 kr. Forhøjes til 15.218 kr. Godkendt fradrag for købsmoms vedrørende brændstof -3.028,50 -3.028,50 Forhøjes til 0 kr. Nedsættelse af fradrag for købsmoms hidrørende fra madudgifter 511 kr. 0 kr. Stadfæstelse 4. kvartal 2021 Forhøjelse af salgsmoms 39.485 kr. 0 kr. Forhøjes til 292.785 kr. Forhøjelse af salgsmoms på baggrund af yderligere skønnet kontantomsætning - 0 kr. Forhøjes til 15.218 kr. Godkendt fradrag for købsmoms vedrørende brændstof 27.388 kr. 27.388 kr. Nedsættes til 599 kr. Nedsættelse af fradrag for købsmoms hidrørende fra madudgifter 10.930 kr. - Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS (herefter benævnt selskabet) blev ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet den 9. november 2016 af [person1], som er den reelle ejer af selskabet. Selskabet er registreret med branchekode 012900 Dyrkning af andre flerårige afgrøder, og dets registrerede formål er at beskæftige sig med skovdrift, herunder juletræer, pyntegrønt og skovservice, opstilling af telte og dermed beslægtet virksomhed. [person1] var selskabets direktør fra stiftelsen indtil den 11. oktober 2021, hvor [person2] tiltrådte som direktør. Selskabet tegnes af direktøren alene. [person1] og [person2] er ifølge Skattestyrelsens oplysninger søskende. Selskabet var registreret med kvartalsvis afregning af moms. Selskabet har oprindeligt indberettet følgende moms for 1. til 4. kvartal 2021: Kvartal Udgående afgift Indgående afgift 1. kvartal 2021 - 47.615 kr. 2. kvartal 2021 173.935 kr. 34.730 kr. 3. kvartal 2021 111.688 kr. 2.365 kr. 4. kvartal 2021 326.527 kr. 120.236 kr. I alt Selskabet havde ikke udfyldt momsangivelsens pkt. B vedrørende værdi af varesalg- eller ydelser til købere i andre EU-lande. Kontrollen af selskabet blev opstartet som en kontrol vedrørende udenlandsk arbejdskraft, men Skattestyrelsen foretog også en kontrol af selskabets skat og indberettede moms vedrørende angivelsesperioderne perioden 1. januar 2020 til 31. august 2021.Skattestyrelsen har alene foretaget ændringer vedrørende angivelsesperioderne i 2021. Selskabet havde i den oprindelige bogføring bogført kreditnotaer for 1.591.036 kr. på salgskontoen. Selskabets revisor forklarede for Skattestyrelsen, at baggrunden for, at der havde været en række kreditnotaer var, at kunderne havde ønsket en anden tekst, at der var skrevet forkert på fakturaen, eller at fakturaen var udstedt til forkert modtager. Forklaringen er gentaget for Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen forsøgte at afstemme bogføringen og har i bilag 1 og 2 til afgørelsen oplistet, hvilke kreditnotaer, der blev godkendt, og hvilke der dannede grundlag for ændringer i den skattepligtige indkomst. De kreditnotaer, som Skattestyrelsen ikke har godkendt, er ikke blevet fulgt op af nye fakturaer. Skattestyrelsen godkendte kreditnotaer for 778.203 kr. ud af det samlede beløb på 1.591.036 kr. Der var herefter kreditnotaer for 812.833 kr., som Skattestyrelsen ikke godkendte fradrag for. De kreditnotaer, som ligger til grund for den momsmæssige ændring i Skattestyrelsens afgørelse, er momsmæssigt bogført med følgende beløb i den oprindelige bogføring på konto 6902 ”Udgående afgift”: Dato Kunde Debet 1. januar 2021 Kreditnota 344 Konsulent [person3] 787,50 kr. 26. april 2021 Kreditnota 313 [virksomhed1] 19.305,00 kr. 29. juni 2021 Kreditnota 262 [person4] 39.331, 25 kr. 17. oktober 2021 Kreditnota 276 [person5] 59.600 kr. 31. december 2021 Kreditnota 309 [virksomhed2] A/S 89.669,50 kr. 31. december 2021 Kreditnota 308 [person6] 9.415,50 kr. I alt 218.108,75 kr. Kreditnota 276 er bogført med reference til bilagsnr. 0, men med følgende bogføringstekst: ”fakt 276 euro 40000,00 forudbetalin”. Fakturanr. 258 og 259 er begge posteret som kreditposteringer på 19.665,63 kr. den 29. juni 2021. Der er ikke en postering af fakturanr. 404 den 29. juni 2021. Sammen med klagen sendte repræsentanten sit bilag 2, som er en opgørelse over de kreditnotaer, som selskabet påstår, skal fradrages sammen med underliggende dokumentation i form af debitorkontoudtog, fakturaer og kreditnotaer. Sammen med dokumentationen i bilag 2 er der også en redegørelse fra revisoren omkring baggrunden for de enkelte kreditnotaer. Debitorkontoudtog, kreditnotaer og fakturaer gennemgås nedenfor med de supplerende bemærkninger fra selskabets revisor, fremsendt den 15. januar 2025 via selskabets repræsentant. Fælles for det fremsendte materiale er, at alle debitorkontoudtog, fakturaer og kreditnotater henviser til betaling til en bankkonto i [finans1]. Der er tale om reference til samme bankkonto, uanset om der er tale om fakturaer til danske kunder eller [person5] fra Tjekkiet. Derudover fremgår alle de fremsendte kreditnotaer af de respektive debitorkontoudtog for de enkelte kunder. Debitorkontoudtogene er bogført inklusive moms. For så vidt angår fakturaer og kreditnotaer udstedt til [person5], fremgår det ikke af debitorkontoudtoget, hvorvidt der er tale om beløb i danske kroner eller euro. Det må dog forudsættes, at der er tale om en opgørelse i danske kroner. Fakturaer og kreditnotaer udstedt til [person5] er udstedt i euro. Fakturaer til [person5] er udstedt til en adresse i Tjekkiet og angiver køberens momsnummer. Fakturaerne er udstedt uden dansk moms og uden angivelse af ”reverse charge” eller lignende. Kreditnotaer i perioderne 1. januar 2021 til 31. december 2021 Revisoren har oplyst, at kreditnota 344 af 1. januar 2021 på 3.927,50 kr. til Konsulent [person3] blev udstedt uden, at selskabet har forsøgt at inddrive pengene. Det fremgår ikke af revisorens oplysninger, hvilken faktura kreditnota 344 skal udligne, men teksten på kreditnotaen er ”kunden kan ikke betale”, og beløbet er det samme som på fakturanr. 212 af 16. oktober 2020 vedrørende hegnsklipning. Revisoren har oplyst, at kreditnota 313 af 26. april 2021 på 77.220 kr., ekskl. moms (96.525 kr. inkl. moms) til [virksomhed1] af 26. april 2021 skulle udligne fakturanr. 254, fordi fakturanr. 253 og 254 begge var udstedt vedrørende arbejde udført i februar 2021. Fakturanr. 253 og 254 blev begge udstedt den 18. april 2021 og vedrørte 360 timers arbejde udført i februar 2021. Fakturanr. 253 angiver en timepris på 195 kr., en enhedsrabat på 10 og en total på 77.220 kr. (360*195=77.220), svarende til 96.525 kr. inkl. moms. Fakturanr. 254 angiver en timepris på 195 kr. og en ny linje med en rabat på 7.020 kr., svarende til 78.975 kr. inkl. moms. Kreditnota 313 angiver ”timer, antal 1” og prisen 77.220 kr. plus moms, svarende til i alt 96.525 kr., inkl. moms. Der er på revisorens bankkonto indbetalt et beløb på 78.975 kr. den 4. maj 2021 med transaktionsteksten ”Faktura 254”. Revisoren har oplyst, at kreditnota 262 på 157.325 kr. ekskl. moms (196.656,25 inkl. moms) for [person4], udstedt den 29. juni 2021 skulle udligne fakturaerne med nr. 258 og 259. Efterfølgende blev fakturanr. 404 udstedt til erstatning og betalt den 2. juli 2021. Fakturaerne 258 og 259 af 29. juni 2021 har enslydende fakturatekster for arbejde udført i 2021, angivet som ”Formklip [...] 76,50 antal á 175 kr., Fuglepinde Hjemme 28 antal á 175 kr., Nibning 205 antal á 174 kr. og Topstol 140 antal á 175 kr.” for i alt 78.662,50 kr. plus moms, svarende til i alt 98.328,13 kr. inkl. moms. Fakturanr. 404 er udstedt den 29. juni 2021 og med en tekst, der referer til ét salg á 76.662,50 kr., svarende til 98.328,13 kr. inkl. moms. Den 2. juli 2021 fremgår en indbetaling på revisorens bankkonto på 98.328,13 kr. og transaktionsteksten ”Fra [person4] … -Se medd.”. Af debitorkontoudtoget fremgår betalingen med bogføringsteksten fakt.nr. 259. Revisoren har anført, at der skal godkendes fradrag for kreditnota 276 på 238.400 kr. til [person5], men der er ikke forklaret yderligere fra revisoren herom. Debitorkontoudtoget for [person5] viser, at det bogførte bilag med nr. 276 er en faktura. Der er medsendt kopi af fakturanr. 276, som vedrører forudbetaling af juletræer til 40.000 euro. Derudover har repræsentanten fremsendt en kopi af fakturanr. 296 af 20. december 2021, som viser en opgørelse af leveret grønt og juletræer, og hvor forudbetalingen er trukket fra. Selskabet har i den oprindelige bogføring på konto 1010 ”Varesalg” bogført en indbetaling af fakturanr. 276 på 298.000 kr. uden moms, samt en yderligere bogføring af beløbet som en kreditnota med moms og således alene med 238.400 kr. Skattestyrelsen har i sin afgørelse og nærmere beskrevet i bilag 2 til afgørelsen godkendt skattemæssigt fradrag for fakturanr. 276 for et beløb på 59.000 kr., som Skattestyrelsen vurderede, var fejlagtigt bogført som omsætning. Revisoren har oplyst, at kreditnota 309 på 358.678 kr. ekskl. moms (448.347,50 kr. inkl. moms) til [virksomhed2] A/S den 31. december 2021 blev udstedt efter utallige diskussioner med kunden, hvorefter de blev enige om denne kreditnota. Repræsentanten har til dokumentation medsendt en kopi af fakturanr. 299 af 28. december 2021 vedrørende ”Juletræsseon 2021” ”Klipning af græs [by1] 12 stk. á 800 kr. og Oparbejdning af tærer [by1] 23.447 stk. á 18 kr.” til i alt 431.646 kr. plus moms, svarende til i alt 539.557,50 kr. Kreditnota 309 angiver i teksten ét salg til 358.678 kr. plus moms, svarende til i alt 448.347,50 kr. Revisoren har oplyst, at kreditnota 308 på 37.660 kr., ekskl. moms (47.075 kr. inkl. moms) til [person6] den 31. december 2021 blev udstedt på baggrund af enighed mellem selskabet og [person6]. Der er alene medsendt en kopi af kreditnotaen, som angiver ét salg á 37.660 kr. ekskl. moms. Der er ikke bogført fakturaer på [person6] debitorkontoudtoget, som beløbsmæssigt passer med kreditnotaen, men beløbet er det samme som primosaldoen pr. 1. januar 2021. Kontant løn til udenlandsk arbejdskraft Under Skattestyrelsens kontrol den 28. oktober 2021 mødte Skattestyrelsen 6 udenlandske personer på arbejde, som alle henviste til [person2], der ikke selv var til stede. [person2] mødte efterfølgende op. Skattestyrelsen havde forinden, via en tolk, fået oplyst fra medarbejderne, at de alle var ansat af [person2], og at de havde været i Danmark i ca. 2 måneder. De havde en ansættelseskontrakt med selskabet og en løn på 1.400 EUR om måneden. Medarbejderne var i tvivl om, hvorvidt kost og logi var en del af lønnen. Lønnen ville blive udbetalt, når de var færdige med deres arbejde. Medarbejderne havde den opfattelse, at de ville modtage deres løn kontant i en kuvert. De havde alle fundet arbejdet via en bekendt, som også arbejder i Danmark. Da [person2] ankom til stedet, oplyste han, at han for nylig var tiltrådt som direktør i selskabet, men havde haft forskellige virksomheder inden for denne branche i over 30 år. [person2] forklarede, at de ansatte fik udbetalt en løn på ca. 9.750 kr. om måneden, ekskl. eventuel bonus. Dette beløb fremgår også af de af selskabet fremsendte ansættelsesbeviser for 2021. De ansatte boede i boliger anvist af [person2]. [person2] oplyste, at de ansatte betalte ham for de omkostninger, som han havde til boligerne (termin, forbrug og øvrige udgifter). [person2] oplyste, at selskabets revisor fra [revisionsfirma] ApS bistod med at skaffe skattepersonnumre og skattekort, samt foretage lønindberetningerne for de rumænske ansatte. [person2] forklarede, at udgifter til kost og private fornødenheder for de rumænske medarbejdere blev afholdt af ham selv, hvorefter han fordelte udgifterne på de enkelte medarbejdere ud fra et skøn, og [person2] fik herefter penge refundereret fra medarbejderne. Selskabet har udbetalt en del af lønnen til de rumænske ansatte kontant og en del er overført til bankkonto. Repræsentanten har som bilag 5 i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremsendt en oversigt over selskabets lønudbetalinger til rumænerne, som viser selskabets opgørelse over løn til 1.709.577 kr. for 2021. Som en del af 5 er der fremsendt underskrevne kvitteringer fra de rumænske ansatte, hvor de har kvitteret for kontant udbetalt løn samt, i nogle tilfælde den andel, der blev overført til bankkonto. Ifølge kvitteringerne i bilag 5 er der skrevet under på, at der blev udbetalt følgende i kontant løn i 2021: Navn Beløb Dato [person7] 6.000 kr. 12.12.21 [person8] 6.000 kr. 12.12.21 [person9] 6.000 kr. 01.09.21 [person9] 5.000 kr. 15.07.21 [person9] 2.300 kr. 01.07.21 [person9] 2.250 kr. 01.05.21 [person9] 2.250 kr. 01.06.21 [person10] 1.450 kr. 15.07.21 [person10] 1.500 kr. 01.07.21 [person10] 750 kr. 01.06.21 [person10] 3.000 kr. 01.05.21 [person11] 4.875 kr. 04.09.21 [person11] 1.500 kr. 01.06.21 [person12] 3.000 kr. 04.09.21 [person12] 3.000 kr. 01.06.21 [person12] 3.000 kr. 01.05.21 [person13] 6.000 kr. 12.12.21 [person13] 5.000 kr. 01.06.21 [person13] 1.500 kr. 30.06.21 [person14] 1.500 kr. 30.06.21 [person14] 5.000 kr. 01.06.21 [person15] 4.875 kr. 04.09.21 [person15] 5.000 kr. 01.06.21 [person16] 6.000 kr. 05.12.21 [person17] 1.500 kr. 30.06.21 [person17] 1.500 kr. 04.09.21 [person17] 5.000 kr. 01.06.21 [person18] 2.925 kr. 15.07.21 [person18] 5.300 kr. 01.06.21 [person19] 6.000 kr. 12.12.21 [person20] 6.000 kr. 12.12.21 [person21] 6.000 kr. 12.12.21 [person7] 6.000 kr. 12.12.21 [person22] 6.000 kr. 12.12.21 [person23] 6.000 kr. 12.12.21 [person24] 6.000 kr. 12.12.21 [person25] 6.000 kr. 12.12.21 [person26] 6.000 kr. 12.12.21 [person27] 6.000 kr. 12.12.21 [person28] 6.000 kr. 12.12.21 [person29] 6.000 kr. 12.12.21 [person30] 6.000 kr. 12.12.21 [person31] 6.000 kr. 12.12.21 [person32] 6.000 kr. 12.12.21 [person33] 6.000 kr. 12.12.21 [person34] 6.000 kr. 12.12.21 [person35] 6.000 kr. 05.12.21 [person36] 6.000 kr. 12.12.21 [person37] 6.000 kr. 12.12.21 [person38] 3.525 kr. 13.11.21 [person39] 6.000 kr. 12.12.21 [person40] 6.000 kr. 12.12.21 [person41] 6.000 kr. 12.12.21 I alt 244.500 kr. Mellem de fremlagte bilag er der to kvitteringer fra [person10], datereret henholdsvis den 2. marts 2021 og ”august” på 6.000 kr. Begge bilag mangler underskrifter for modtagelsen af kontanter. Der foreligger et dokument, dateret i 2021, men hvor den eksakte dato ikke er tydelig, hvorpå der er anført fire af de rumænske ansatte ved fornavn: [person42], [person43], [person44] og et navn, som starter med ”M”. Der er anført et beløb ud for hvert navn: 2 gange 6.825 og 2 gange 8.400, samlet 30.450, som [person2] har kvitteret for modtagelse af. Selskabet har påstået, at pengene til de kontant udbetalte lønninger hidrører fra hævninger foretaget og oprindeligt bogført som udbetalt til [person2]. Selskabet bogførte udbetalinger til de rumænske medarbejdere på mellemregningskontoen med [person2], og der blev også bogført posteringer, hvor rumænerne tilbagebetalte penge til [person2]. Som løn til rumænerne blev der bogført 950.664,84 kr. som debetposteringer. Der er ikke datomæssig sammenhæng mellem de underskrevne bilag, hvor rumænerne har skrevet under på at modtage kontanter, og posteringerne på mellemregningskontoen med [person2]. Revideret bogføring fremsendt af repræsentanten – herunder kontanthævninger Der er på konto 5805 ”Kassebeholdning” en række kontante udbetalinger til de rumænske medarbejdere. Der er 20 udbetalinger i perioden 1. marts 2021 til 30. juni 2021, 14 udbetalinger i perioden 1. juli 2021 til 4. september 2021, 1 udbetaling den 13. november 2021 og 27 udbetalinger i perioden 3. december 2021 til 12. december 2021. Der er bogført udbetalinger af kontant løn for i alt 274.950 kr. De øvrige bogførte posteringer på kassebeholdningen i 2021 er nedenstående. De bogførte kontante debetposteringer ses ikke hævet på revisorens bankkonto. De nedenstående posteringer er modposteret på mellemregningskontoen med [revisionsfirma] IVS – konto 5820, som i den oprindelige bogføring var udtryk for posteringer på revisorens bankkonto. Dato Bogføringstekst Beløb 01.01.21 Primosaldo 29.400 kr. 01.01.21 Primosaldo 11.000 kr. 05.07.21 udb. kontant til [klager] 18.000 kr. 09.07.21 udb. kontant til [klager] 13.000 kr. 20.07.21 udb. kontant til [klager] 9.400 kr. 30.07.21 udbetalt kontant til [klager] 10.000 kr. 28.08.21 udb. kontant til [klager] 20.000 kr. 03.12.21 udb. kontant til [klager] 74.000 kr. I alt 184.800 kr. Den reviderede bogføring fremsendt fra repræsentanten viser, at kassebeholdningen blev bogført negativ fra den 1. juli 2021 og blev positiv med en kontantindsætning på 10.000 kr. den 30. juli 2021. Herefter blev kontoen igen negativ den 12. december 2021, og slutter i -81.900 kr. efter bogføring af den sidste udbetaling af kontant løn den 12. december 2021. Repræsentanten har i sit bilag 15 sendt underskrevne kvitteringer fra [person2], som skriver under på, at han har fået udbetalt kontanter. Følgende fremgår af kvitteringerne: Den 5. juli 2021 er der kvitteret for, at [person2] personligt har modtaget 18.000 kr. i kontanter fra [revisionsfirma] ApS. Den 9. juli 2021 er der kvitteret for, at [person2] personligt har modtaget 13.000 kr. i kontanter fra [revisionsfirma] ApS. Den 27. juli 2021 er der kvitteret for, at [person2] personligt har modtaget 9.400 kr. i kontanter fra [revisionsfirma] ApS. Den 30. juli 2021 er der kvitteret for, at [person2] personligt har modtaget 10.000 kr. i kontanter. Det fremgår ikke, hvem han har modtaget pengene fra. Den 28. august 2021 er der kvitteret for, at [person2] personligt har modtaget 20.000 kr. i kontanter fra [revisionsfirma] ApS. Den 3. december 2021 er der kvitteret for, at [person2] personligt har modtaget 74.000 kr. i kontanter. Det fremgår ikke, hvem han har modtaget pengene fra. Mad til ansatte og brændstof I forbindelse med Skattestyrelsens kontrolbesøg den 28. oktober 2021 oplyste [person2], at de ansatte selv betale for deres kost. Selskabets revisor har den 18. april 2023 oplyst til Skattestyrelsen, at medarbejderne ikke betaler for mad og at de ej heller betaler husleje. Ifølge ansøgning om skattekort for en rumænsk medarbejder i 2021 er det oplyst, at arbejdsgiver ikke betaler for kost og logi, ligesom det følger af ansøgningen, at der søges om fradrag for kost og logi. Repræsentanten har i det supplerende indlæg af 12. februar 2025 oplyst, at selskabet har afholdt omkostninger til morgenmad og aftensmad til de rumænske ansatte, og at de ansatte har haft madpakke med til frokost, som blev lavet på den adresse, hvor rumænerne boede. Den oprindeligt fremsendte bogføring på konto 2549 ”mad til ansatte” viste, at selskabet havde afholdt udgifter til mad til de ansatte for 45.766 kr., ekskl. moms. Beløbene ses ikke at være tilbageført til selskabet fra de ansatte. Følgende fremgår af den oprindelige bogføring vedrørende konto 2549: Dato Bilag Tekst Beløb Moms Modkonto 30.09.2021 211 2.042,12 kr. 510,53 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.10.2021 209 udgifter til mad 11.077,60 kr. 2.769,40 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.10.2021 210 udgifter til mad 3.356,98 kr. 839,25 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.11.2021 208 10.313,60 kr. 2.578,40 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.12.2021 8 Mad til ansatte 18.976,28 kr. 4.744,07 kr. 6760 Kreditorer I alt 45.766,58 kr. 11.441,65 kr. Momsen blev bogført på konto 6904 Indgående afgift. I den oprindelige bogføring blev der bogført 10 brændstofkøb for i alt 123.364,59 kr. ekskl. moms på konto 1360 ”Brændstof”. Moms af brændstofkøb blev bogført på konto 6904 ”Indgående afgift”: Dato Bilag Tekst Debet Kredit 11.03.2021 81 Brændstof 385,49 kr. 31.03.2021 37 Brændstof 3.032,50 kr. 31.05.2021 80 Brændstof 3.063,21 kr. 31.08.2021 59 Brændstof 6.095,71 kr. 30.09.2021 37 Brændstof 3.067,21 kr. 29.10.2021 37 Brændstof 6.972,42 kr. 30.11.2021 37 Brændstof 7.196,21 kr. 02.12.2021 128 Brændstof 1.108,74 kr. 30.12.2021 37 Brændstof 3.445,20 kr. 31.12.2021 22 [virksomhed3] 5.220,70 kr. 31.12.2021 23 Brændstof 3.445,20 kr. I alt 30.455,68 kr. 6.095,71 kr. Samlet blev der således bogført købsmoms for 24.360 kr. for perioderne 1. januar 2021 til 31. december 2021 hidrørende fra brændstofkøb. Skattestyrelsen har den 5. marts 2025 oplyst til Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen ikke modtog bilag vedrørende brændstof. Sammen med det supplerende indlæg af 12. februar 2025 sendte repræsentanten en række bonner fra køb af madvarer, brændstof og øvrige småudgifter, f.eks. til kontorhold og tøj. De nye bilag er bogført i den reviderede kontospecifikation. Der blev sendt samlet 161 nye bilag. I den reviderede bogføring er følgende vedrørende brændstof: På konto 1301 ”Benzinudgifter” er der bogført 6 posteringer for i alt 4.394,37 kr. De underliggende bilag indeholder følgende oplysninger: Bilag 157 er en kvittering fra [virksomhed4] på 40,68 liter blyfri 95 den 7. december 2021 på 399,97, og moms på 99,99 kr. er betalt med dankort. Bilag 156 er en kvittering fra [virksomhed5] på 48,75 liter diesel den 7. december 2021 på 428,61 kr. og moms på 107, 15 kr. Bilag 155 er en kvittering fra [virksomhed4] på 78,46 liter diesel den 7. december 2021 på 696,10 kr. og moms på 174,02 kr. Bilag 154 er en kvittering fra [virksomhed4] på 133,71 liter blyfri 95 den 2. december 2021 på 1.314,64 kr. og moms på 328,66 kr. Bilag 153 er en kvittering af [virksomhed6] på 53,96 liter diesel den 5. december 2021 på 474,42 kr. og moms på 118,60 kr. Bilag 152 er en kvittering fra [virksomhed6] på 109,91 liter [...] den 5. december 2021 på 1.080,63 kr. og moms på 270,16 kr. Bilag 153 indeholder også et håndskrevet bilagsnummer 128. I den oprindelige bogføring er der bogført brændstofudgifter den 2. december 2021 for 4.434,95 kr. med bilagsnummer 128. På konto 2549 ”Mad til ansatte” er der bogført køb for 44.732 kr. ekskl. moms. På kontoen 5836 ”[person45]” modposteres køb af mad, brændstof mv. På konto 6904 ”Indgående afgift” er der bogført i alt 12.437,69 kr. Posteringsteksterne viser, at der er tale om indkøb i dagligvarebutikker og køb af brændstof. Revisoren har forklaret til Skattestyrelsen, at [person45] er en ven til [person2], som havde forskellige udlæg på vegne af selskabet/[person2], fordi [person2] ikke selv havde et kreditkort. [person2] har telefonisk oplyst til Skatteankestyrelsen, at ”[person45]” er [person45]. Fælles for de nye fremlagte bonner er, at langt de fleste er påført 2 eller 3 forskellige bilagsnumre. Der er lavet en helt ny række af bilagsnumre, som den nye bogføring er lavet efter. Repræsentanten har ikke lavet en afstemning op imod bilagsnumrene i de oprindelige bogføringer. En andel af bonnerne fra dagligvarebutikkerne er betalt kontant. De af repræsentanten fremlagte bilag vedrørende brændstofudgifter: Bilag bogført som madudgifter: Bilag 145 til 149 er kopi af den samme bon fra [virksomhed7], datereret den 7. september 2021. Bilag vedrørende bespisning af medarbejderne er i overvejende grad kasseboner fra dagligvarebutikker. Der er fremlagt to bilag fra [virksomhed8] (repræsentantens bogføringsbilag bilag 101 og 144), hvoraf det ikke er muligt at aflæse kundenavn eller CVR-nr. Bilagene er hovedsageligt bogført på konto 2549 ”Mad til ansatte”, og momsen er bogført på konto 6904 ”Indgående afgift”. Indkøbene vedrører køb af madvarer, øvrige husholdningsvarer, rengøringsartikler mv. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 110.348 kr. for angivelsesperioderne i 2021. Forhøjelserne skyldes, at Skattestyrelsen har tilsidesat kreditnotaer udstedt af selskabet, hvorved salgsmomsen er blevet forhøjet, og ikke godkendt købsmomsfradrag for udgifter bogført til køb af mad. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 2. Ændring af selskabets moms … 2.3. Vores bemærkninger og begrundelse 2.3.1 Moms af ikke godkendte kreditnotaer Som oplyst i afsnit 1.3.1. har selskabet for 2021 bogført kreditnotaer på i alt 1.591.036 kr., der er de­biteret på varesalgskontoen og krediteret på hhv. konto 5610 "debitorer" og konto 5902 "udgående afgift". Det angivne momstilsvar er således reduceret med momsen af de udstedte kreditnotaer. Kreditnotaer anvendes, hvis der efterfølgende sker en ændring af den pris, som oprindelig er aftalt og faktureret. Det kan være tilfældet, hvis en vare returneres, og salgsprisen helt eller delvist godtgøres eller hvis der efterfølgende indrømmes en rabat, som skal påvirke momsgrundlaget. Der gælder samme formkrav til en kreditnota, som gælder for fakturaer. Hjemlen til at udstede en kreditnota fremgår af momslovens § 52 a, stk. 5. Som det fremgår af afsnit 1.3.1 er det Skattestyrelsens vurde­ring, at flere af de bogførte kreditnotaer er en camouflering af et tab, der ikke er reelt konstateret eller ikke tilstrækkeligt dokumenteret, da der kun er indsendt bilag på et udsnit af de bogførte kreditnota­ter. Efter reglerne i momslovens § 27, Stk. 6 kan der i momstilsvaret fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet kon­stateres. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medreg­nes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Beløbet medregnes i den afgiftsperiode, hvor betalingen finder sted. Da der imidlertid ikke er modtaget tilstrækkelig dokumentation for, at der er konstateret et tab efter ovenstående regler, eller er i øvrigt er modtaget dokumentation for de faktisk bogførte kreditnotaer, er det Skattestyrelsens vurdering, at ændringen af momstilsvaret skal ske i overensstemmelse med de foretagne reguleringer i indkomsten jf. afsnit 1.3.1. Den foreslåede regulering fremgår af bilag 2. Som det fremgår heraf, er en af kreditnotaerne fejlag­tigt bogført inkl. moms på salgskontoen og det er Skattestyrelsens vurdering, at selve kreditnotaen kun skulle have udgjort momsen. Dette er lagt som forudsætning ved Skattestyrelsens ændringer. Ændringen foretages i den udgående moms med følgende beløb: Kvartal Dato Tekst Ændring 1. kvartal 2021 01.01.2021 344/34651558 kreditnota 787 2. kvartal 2021 18.04.2021 253/5 faktura 19.305 29.06.2021 262/6 kreditnota 39.331 4. kvartal 2021 17.10.2021 276/81 faktura -59.600 31.12.2021 309/30899148 kreditnota 89.669 31.12.2021 308/13 kreditnota 9.415 Yderligere momstilsvar 2021 98.907 Der er anmodet om at den samlede forhøjelse af kreditnotaterne for 2021 ændres, men uden at frem­sende dokumentation eller begrundelser herfor, og uden at kommentere på den momsmæssige be­handling heraf, se afsnit 1.3.1. Afgørelsen træffes derfor i overensstemmelse med forslaget af 11. april 2024. 2.3.2 Moms af ikke godkendt fradrag for mad til ansatte Som beskrevet i afsnit 1.3.2. anses udgiften til mad for at være refunderet af de ansatte, og for at være hævet af [person2] som kontantløn. Løn er ikke en momspligtig ydelse efter momslovens § 4, og der er således ikke fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1. I stedet godkendes der fradrag for det fulde beløb inklusive momse som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til afsnit 1. Momstilsvaret ændres i overensstemmelse hermed og ændringen foretages i den indgående moms med følgende beløb. Kvartal Dato Tekst Ændring 3. kvartal 2021 30.09.2021 Ingen 511 4. kvartal 2021 30.10.2021 Udgifter til mad 2.769 30.10.2021 Udgifter til mad 839 30.11.2021 Ingen 2.578 31.12.2021 Mad til ansatte 4.744 Yderligere momstilsvar 2021 11.441 [person46] har oplyst, at [person2] ikke har modtaget refusion for maden, men har i øvrigt ikke dokumenteret rigtigheden heraf. Der henvises til afsnit 1.3.2. for Skattestyrelsens afgørelse af indkomsten på dette punkt. 2.3.3. Selskabets betaling af brændstof til [person2]s bil. Som anført i afsnit 1.3.8 ejer [person2] en varebil af mærket Nissan Primastar, årgang 2010. Bilen har en total vægt på 2935 kg og er indregistreret til privat brug. Selskabet afholder samtlige brændstofudgifter, men da det er tale om en varebil, der efter Skattestyrelsens vurdering er omfattet af momslovens § 41, stk. 2, kan momsen på brændstofkøbet afledtes efter momslovens § 41, stk. 2. uanset at bilen kun delvist bliver anvendt til erhvervsmæssige formål i selskabet. Skattestyrelsen foretager herefter ingen reguleringer på momsen i den relation, men henviser til afsnit 3 for indeholdelsespligten af betalingen af brændstoffet. 2.3.4. Frister og forældelse. Skatteforvaltningen kan ikke sende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end tre år efter angivelsesfristens udløb. Det følger af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 31. stk. 1, 1. pkt. Selskabets er registreret med kvartalsvise momsafregningerne og angivelsesfristerne for 1., 2., 3. og 4. kvartal 2020 er hhv. 1.9.2020, 1.9.2020, 1.3.2021 og 2.3.2021. Da varslingsfristerne for 2020 således er overskredet, opkræves der ikke yderligere moms for 2020. Angivelsesfristerne for 1., 2., 3. og 4 kvartal 2021 er hhv. 1.6.2021, 1.9.2021, 1.12.2021 og 1.3.2022. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udlø­bet af fristen efter 1. eller 2. pkt. og er overholdt ved udsendelse af denne afgørelse. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 1. november 2024 udtalt: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Dog fremhæves der følgende til klagers oplysninger: … Skattestyrelsen er enig med klager i, at de til direktøren udbetalte og hævede beløb ikke er omfattet af ligningslovens § 2 eller § 16 E. Det fremgår også af Skattestyrelsens afgørelse, at direktøren ikke ejer selskabet og således ikke er omfattet af disse bestemmelser. Dette ændrer dog ikke på, at direktøren har foretaget hævninger i selskabet, som der ikke er redegjort for og som ikke kan anses for at være et lån, han har mulighed for at betale tilbage. Den efterspurgte dokumentation for bevægelserne på mellemregningskontoen er ikke modtaget og Skattestyrelsen har vurderet at de foretagne hævninger er løn, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Han har ikke i øvrigt modtaget eller selvangivet løn fra selskabet. Det skal her pointeres, at der på grund af den korte ligningsfrist, som direktøren er omfattet af, ikke er foretaget ændringer af dennes indkomst, men at selskab og direktør er omfattet af den solidariske hæftelse efter kildeskattelovens § 68 og 69. Der er således heller ikke dannet årsopgørelser til direktøren på grundlag af disse udbetalinger. Herudover skal Skattestyrelsen henlede opmærksomheden på, at bogføringen er af en så ringe beskaffenhed, at Skattestyrelsen med rette kan foretage skønsmæssige vurderinger efter skattekontrollovens § 74. De øvrige klagepunkter er der ikke yderligere kommentarer til og der henvises til vedlagte sagsnotater, bilag og sagsfremstilling. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen. …“ Skattestyrelsen har den 6. marts 2025 sendt følgende supplerende udtalelse: ”… Bogføring og likvide midler: Repræsentanten pointerer, at alt er bogført og stemmer, og at der er en fuldstændig oversigt over selskabets beholdning af kontanter. Den kontante kassebeholdning ultimo 2020 på 40.400 kr. stemmer overens med kassebeholdningen primo 2021 på 40.400 kr., ligesom der ultimo skulle være en kontant beholdning på 81.900 kr. Skattestyrelsen er i besiddelse af de finansbalancer for 2020 og 2021, som er lagt til grund ved opgørelsen af selskabets selvangivne skattepligtige indkomster og selskabets formuer, og som danner grundlag for selskabets årsopgørelser for 2020 og 2021. De likvide beholdninger ultimo 2020 er i alt opgjort til 1.244.220,25 kr. og består udelukkende af en mellemregning med [revisionsfirma] IVS. (konto 5820). Der findes således ikke en bogført kontant beholdning i det aflagte regnskab, som svarer til de tal, repræsentanten nu fremfører. Det samme gør sig gældende for 2021, hvor den likvide beholdning udgør 2.773.412,10 i alt og sammensætter sig af mellemregninger med [revisionsfirma] IVS på 1.077.793,21, driftsselskabet [virksomhed9] på 474.096,31, Skattestyrelsen (sikkerhed) på 244.000 kr., indestående i [finans1] på 917.522,58 og et tilgodehavende hos [person47] på 60.000 kr. Heller ikke her er der hverken primo eller ultimo bogført en kontant beholdning i selskabet. De balancer og kontokort, som repræsentanten nu fremlægger, er utvivlsomt ændret i forhold til den oprindelige bogføring, udelukkende for at vise en kontant pengestrøm i selskabet, men kan efter Skattestyrelsens overbevisning på ingen måde lægges til grund ved vurderingen af forholdene i nærværende sag, da de skønnes rekonstrueret til formålet. De nu fremsendte balancer og kontokort viser også kun et uddrag af de respektive år og indeholder kun en oversigt over kontanter, og kan derfor ikke afstemmes med den oprindelige bogføring. Den nu rekonstruerede kontante beholdning for 2021 udviser ovenikøbet negative beholdninger løbende og ender også ud i en negativ beholdning ultimo på 81.900 kr. Dette kan efter Skattestyrelsens bedste overbevisning ikke lade sig gøre og bekræfter blot vores tidligere vurdering af, at regnskabet ikke hviler på en løbende ført og afstemt bogføring. Skattestyrelsens ændringer vurderes derfor at være foretaget med rette og skal ikke omstødes af en rekonstruktion af selskabets kontante bogføring, der på ingen måde er pålidelig. Der henvises derfor til Skattestyrelsens sagsfremstilling og øvrige dokumenter. Kontanter udbetalt til [person2] Hævningerne er ifølge den oprindelige bogføring ganske rigtigt overvejende foretaget i den periode, hvor de udenlandske medarbejdere arbejder for selskabet, og hvor det er oplyst, at en del af lønnen udgør kontante betalinger. Den nu rekonstruerede bogføring, ændrer imidlertid ikke på Skattestyrelsens vurdering af, at [person2] har foretaget hævninger i selskabet, der skal anses for at være skattepligtige for ham, ligesom omfanget af hævningerne heller ikke vurderes at skulle ændres på grund af en rekonstrueret pengestrøm 3-4 år efter bogføringens afslutning. Skattestyrelsen har ikke på noget tidspunkt fået den efterspurgte dokumentation for bevægelserne på mellemregningskontoen mellem selskabet og [person2], og er derfor fortsat af den overbevisning, at der sker en sammenblanding af selskabets og [person2]s midler, ligesom brugen af revisorens konti som likvid beholdning, ikke giver sikkerhed for selskabets reelle pengestrøm og blot yderligere indikerer en manglende afstemning. Skattestyrelsen vurderer derfor ikke, at der er kommet nye oplysninger, der ændrer på den tidligere vurdering heraf, og der henvises derfor til Skattestyrelsens sagsfremstilling og øvrige dokumenter. Kost og logi: Det er oplyst, at de 34 rumænere bor på adressen [adresse1], [by2], mens de har sæsonarbejde i DK for [klager] ApS. Det oplyses, at de får deres aftensmad og morgenmad hver dag på virksomheden samt at de får en madpakke med til arbejdsdagen. Skattestyrelsen har konstateret, at der er lejet beboelsesvogne til de udenlandske ansatte, som deler disse med 7 andre kollegaer. Hvorvidt disse er placeret på adressen, er ikke bekræftet. Udgifterne til beboelsesvognene fremgår af konto 1303 i 2020 og 1313 i 2021. Det bestrides som tidligere ikke, at det er selskabet der i første omgang afholder udgiften til maden til de ansatte, eller at udgiften i første omgang afholdes af [person45] ved brug af dennes kort. Men Skattestyrelsen fastholder fortsat, at der ved besøget blev oplyst, at disse udgifter bliver refunderet af medarbejderne, ved en forholdsmæssig fordeling af udgifterne. Da selskabet ikke beskatter denne refusion, er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at betalingen for maden sker til [person2], uden bogføring heraf i selskabet. Repræsentanten indsender nu manglende bilag på udgifter til mad, der er forsynet med nye, fortløbende bilagsnumre og som er betalt kontant. Bilagene er bogført på ny i det rekonstruerede regnskab over selskabets kontante bevægelser. Den indsendte dokumentation for udgifterne og fornyede bogføring ændrer imidlertid ikke på Skattestyrelsens oprindelige vurdering af forholdet. Det pointeres igen, at der ved ansøgningen om skattepersonnumrene til de udenlandske ansatte er oplyst, at lønnen ikke indeholder kost og logi. Hvis Skatteankestyrelsen er af en anden opfattelse efter repræsentantens beskrivelse, så gøres der opmærksom på, at der ligeledes skal ske beskatning heraf, og at der skal indeholdes A-skatter og am bidrag heri. Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens sagsbehandling og øvrige dokumenter. Brændstof: Skattestyrelsen bestrider heller ikke, at der bliver brugt en del brændstof til selskabets forskellige driftsmidler og maskiner. Dette ændrer dog ikke på det faktum, at det er oplyst, at selskabet også betaler brændstoffet til [person2]s private bil, som både bruges privat og til kørsel for selskabet. Revisor har fordelt udgifterne på privat og erhvervsmæssigt efter en skønnet procentdel, hvilket ikke er muligt i et selskab, hvor alle udgifter som udgangspunkt er erhvervsmæssige. I stedet skal der ske beskatning hos [person2] af den private anvendelse. Selv om det oplyses, at [person2] ikke er i besiddelse af et betalingskort til køb af brændstof, er det Skattestyrelsens overbevisning, at han har adgang til at købe brændstof på selskabets regning og således også til sin private bil. Den indsendte dokumentation for brændstof ændrer ikke på Skattestyrelsens vurdering heraf. Da der ikke foreligger et kørselsregnskab, hvoraf hans private kørsel fremgår, kan Skattestyrelsen foretage et skøn, hvilket er sket med udgangspunkt i [person2]s og revisorens egne oplysninger om kørte km m.m. sammenholdt med tilgængelige oplysninger om bilen. Der henvises til Skattestyrelsens sagsbehandling og øvrige dokumenter. …” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens ændringer af momstilsvaret skal bortfalde. Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Til støtte for påstandene er bl.a. anført: ” … PÅSTANDE: Principal påstand: Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst ved afgørelsen af 26. juli 2024 for 2020 nedsættes til DKK 2.205.200 og for 2021 nedsættes til DKK 0 for så vidt angår kreditnotaer, samt anerkende, at Skattestyrelsens øvrige reguleringer bortfalder i sin helhed. Subsidiær påstand: Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at afgørelsen af 26. juli 2024 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen … 2. ANBRINGENDER 2.1 Ad den principale påstand Det gøres gældende, at Klager ikke skal beskattes af yderligere indkomster, andet end de DKK 2.205.200, som følge af fejlagtige kreditnotaer for 2020. Det betyder derfor også, at Skattestyrelsens forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst alene skal/kan forhøjes med DKK. 2.205.200, idet alle øvrige poster er dokumenteret ikke at kunne begrunde Skattestyrelsens forhøjelse. Det er under beskrivelsen af de faktiske forhold anført, at bogholderiet indeholder en fejl, idet der er anført en kreditnota på DKK 2.205.200, for så vidt angår [person5]. Denne kreditnota er udtryk for en fejl, og Klager accepterer, at Klagers skattepligtige indkomst forhøjes baseret på denne fejl. 2.1.1 Brændstofudgifter Derudover er det grundlæggende Klagers opfattelse, at Klager ikke kan være indeholdelsespligten af yderligere løn til [person2] for afholdte udgifter til brændstof med henholdsvis DKK 45.000 for indkomståret 2020 og DKK 48.000 for indkomståret 2021. Det er Klagers opfattelse, at der har været tale om en afholdt erhvervsmæssig udgift, selvom der ikke har været ført et kørselsregnskab over de kørte kilometer. Baseret på [person2]s kørselsmønster og antal kørte kilometer, er der ikke grundlag for Skattestyrelsen til at pålægge Klager at skulle indeholde A-skat og AM-bidrag for en indkomstforhøjelse på henholdsvis DKK 45.000 og DKK 48.000 for indkomstårene 2020 og 2021, idet [person2]s bil slet ikke har kørt et antal kilometer privat, der kan underbygge denne forhøjelse. Med en gennemsnitlig brændstofpris på 11,5 (diesel) vil det betyde, at [person2] skulle have købt 3.913 liter diesel i 2020 og 4.173 liter diesel i 2021 til privat brug. Det svarer til, at [person2] skulle have kørt 58.695 km privat i 2020 og 62.608 km privat i 2021 (ved en gennemsnitlig km/l på 15). Det er flere kilometer, end de fleste kørende sælgere kører, og [person2] kører kun i skoven og rundt i skoven, på arbejde. Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse er derfor ikke virkelighedsnær, og dermed ugyldig for så vidt angår forhøjelsen af dieseludgifter som yderligere løn. … Derudover anmoder Klager om tilsagn om 100 % omkostningsgodtgørelse til udmeldelse af syn og skøn i henhold til retsplejelovens § 343, så ejendommens markedspris og dermed beskatningsgrundlag for [person2], kan fastslås. 2.1.3 De bogførte kreditnotaer Som det allerede er anført af revisor [person46], så skyldes de kreditnotaer, som ikke vedrører de DKK 2.205.200 for så vidt angår [person5], forhold, hvor der er fejl i den først udsendte faktura, enten i forhold til fakturateksten, beløbene eller lignende, hvorfor Klager har fremsendt en kreditnota, for så at fremsende en ny faktura. Det ses også tydeligt af bilag 3, at der er tale om udstedelse af faktura, med efterfølgende kreditnota, men hvor der for alle, undtagen [person5], er positiv indkomst forbundet med kunden. Det er derfor grundløst, når Skattestyrelsen anfører, at Klager har forsøgt at kamuflere tab, ved at udstede kreditnotaer. Der er positivt resultat, hvilket dårligt kan anføres at skulle kamuflere tab. Derfor er det også Klagers opfattelse, at klagers skattepligtige indkomst alene kan forhøjes med DKK 2.205.200 på grund af en fejlagtig kreditnota for [person5], og at resten af Skattestyrelsens forhøjelse på dette punkt, skal nedsættes til DKK. 0. 2.1.4 Mad til de ansatte Skattestyrelsen anfører, at de betalinger, der er sket, er yderligere løn til [person2]. Det begrunder Skattestyrelsen med, at det er oplyst af [person2], at kost og logi skal de udenlandske ansatte selv sørge for. Som det dog også er anført af Skattestyrelsen, er der handlet madvarer og diesel for de omhandlede penge. Det, der er forklaret fra [person2]s side er, at den kost og logi, som de ansatte skulle afholde er den kost og logi, der sker efter endt arbejdsdag. Der er imidlertid indkøbt mad mv., til de lange dage, når de er i marken. Indkøbene er foretaget af [person2], men [person2] har aldrig modtaget nogen refusion fra de udenlandske ansatte. Det er også en bevismæssig problematisk position at bringe skatteyderne i, hvis Skattestyrelsen blot kan anføre, at de mener, at [person2] har modtaget refusionen, uden at have dokumentation eller forklaring på, at det skulle være tilfældet. Hvordan skulle [person2] ellers modbevise, at han ikke har modtaget refusionen. Hvis Skattestyrelsen mener [person2] skulle have modtaget refusion, skal Skattestyrelsen dokumentere, at [person2] skulle have modtaget disse fra de udenlandske ansatte. Hverken de udenlandske ansatte, eller bilagene i øvrigt underbygger eller blot sandsynliggør, at [person2] skulle have modtaget noget som helst, hverken på Klagers vegne eller egne vegne. Samtidig er den indkøbte diesel til brug for de maskiner, som anvendes, når de er i skoven for at udføre opgaver. Disse kan heller ikke være for [person2], eftersom han allerede er blevet beskattet af henholdsvis DKK 45.000 og DKK 48.000 for indkøb af brændstof. Der må være grænser for, hvor meget brændstof, Skattestyrelsen kan pålægge [person2] at lade sig beskatte af. Det er derfor Klagers opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af en hævning i selskabet, lige som der fortsat er fradrag for de omhandlede udgifter, idet disse er afholdt for at sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, hvorfor der således er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. i, litra a. Der er derfor heller ikke grundlag for, at selskabet skal indeholde og indbetale A-skat og AM-bidrag ud fra en forudsætning om, at der er tale om yderligere løn til [person2], hvorfor dette punkt skal nedsættes i sin helhed til DKK 0. … 2.1.6 Mellemregning med [person2] Der er enighed mellem Klager og Skattestyrelsen om, at de to beløb, på henholdsvis DKK 585.075 for indkomståret 2020 og DKK 535.395 for indkomståret 2021 er fradragsberettigede udgifter for Klager. Der er imidlertid ikke enighed mellem parterne om, hvad udgifterne er fradragsberettiget som. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om yderligere løn til [person2]. Skattestyrelsen antager, at selskabets registreret ejer er fiktiv, og at [person2] dermed har fuldstændig rådighed over selskabets midler, og derved kan træffe egne beslutninger over egen aflønning. Skattestyrelsen har imidlertid ikke anvist hjemmel til at foretage denne antagelse, idet den ikke er hjemlet i hverken ligningslovens § 2, § 16 eller § 16 E, idet det kræver, at [person2] er ejer, eller gift med ejer. Det er [person2] ikke. Ud over, at der ikke er hjemmel til den gennemførte beskatning, er der heller ikke faktuel realitet i beskatningen. Alle hævninger, og også posten uafklarede bilag, dækker over kontant udbetaling af løn til de udenlandske ansatte, jf. i øvrigt ovenstående afsnit. På selskabets konto, herunder mellemregningskontoen med revisor, er der hævet kontantbeløb, til at kunne udbetale aconto til de ansatte, og slutafregninger til de ansatte. Derudover er der anvendt kontanter til at indkøbe brændstof og andet til brug i selskabets daglige virke. De kontanter, der hæves, bliver derfor ikke brugt til, eller i øvrigt tilgår [person2] på nogen måde. De går til selskabets udgifter, herunder kontantaflønning af de udenlandske ansatte i overensstemmelse med bilag 3. Skattestyrelsen har da heller ikke foretaget en privatforbrugsberegning på [person2], der skulle kunne underbygge, at [person2]s meget spartanske livsstil skulle medvirke til, at [person2] skulle have modtaget midlerne privat til privatforbrug. [person2] har et meget beskedent privatforbrug, men det ved Skattestyrelsen ikke, for Skattestyrelsen har ikke ulejliget sig med at lave en privatforbrugsberegning. Gjorde Skattestyrelsen imidlertid dette, ville den udvise, at [person2] ikke har et negativt privatforbrug, men et positivt privatforbrug, idet [person2] lever meget sparsomt. Bilag 3, når dette er endeligt, samt de øvrige bilag, der er sendt til Skattestyrelsen underbygger derfor, at de anvendte midler ikke er tilgået [person2] som yderligere løn, men er anvendt til udgifter i Klager, herunder kontantaflønning af ansatte, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af disse posteringer, som yderligere løn, hvorfor Klager derfor ikke skal indeholde og indberette A-skat og AM-bidrag af beløbene. 2.2 Ad den subsidiære påstand Som den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet der er en række faktuelle forhold, der ikke er undersøgt, eller i hvert fald bilag, der ikke er iagttaget i Skattestyrelsens oprindelige afgørelse, lige som forhøjelsen af [person2]s skattepligtige indkomst med følgevirkning for Klager ikke er underbygget og begrundet i en opgørelse over [person2]s privatforbrug …“ Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Selskabets repræsentant har den 16. december 2024 fremsat følgende bemærkninger vedrørende forholdet om kreditnotaer og kontanthævninger: ”… Som det første, vil jeg gerne minde Skatteankestyrelsen om, at Klagers revisor i bilag 2, meget udførligt har redegjort for, hvorfor der er grundlag for at nedsætte Skattestyrelsens forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst for 2020 med DKK. 1.188.750 og for indkomståret 2021 med DKK 812.833. Skattestyrelsen har forhøjet Klagers skattepligtige indkomst som følge af underkendte kreditnotaer for både indkomståret 2020 og 2021, hvilket Klagers revisor har tilbagevist med henvisning til selskabets bogføring, regnskab og kontoudtog, jf. bilag 2. I relation til sagens videre forløb, bedes Skatteankestyrelsen oplyse, om Skatteankestyrelsen mangler mere eller anden dokumentation for, at der alene er tale om én fejl for så vidt angår kreditnotaerne, (vedrørende [person5]). Resten er præcis, som bogføringen underbygger. Det kan dog ske, at Skatteankestyrelsen har behov for yderligere vedrørende kreditnotaerne, hvorfor Skat­teankestyrelsen opfordres til at give Klager besked herom, hvis det skulle være tilfældet. 1. Lønudbetalinger/kontanthævninger Som det er anført flere gange, så foretager Skattestyrelsen en forhøjelse af Klagers fradrag for lønudgifter, idet Skattestyrelsen finder, at en række udbetalinger for 2020 og 2021 er udtryk for yderligere løn til [person2] i 2020 og 2021. Hvis vi først koncentrere os om kontanthævningerne i 2020 og 2021, så er der tale om samlet DKK 585.075 for indkomståret 2020 og DKK 535.395 for indkomståret 2021. Som det fremgår af bilag 4, for indkomståret 2020 og bilag 5 for indkomståret 2021, så har Klagers revisor, igen på en snor lige måde, lavet en opgørelse og dokumentation for, at disse kontanter ikke er hævet som yderligere løn for [person2], men er hævet for at kunne udbetale de enkelte rumænske arbejdere et kontantbeløb som en del af deres løn. Som det ses af bilag 4, side 1, så er der i alt udbetalt løn for DKK 1.735.921. Som det ses af bilag 4, side 2, så er der bogført løn til personale, det vil sige personale eksklusive [person2], på i alt DKK 994.181,20. Videre i bilag 4, på side 8 kan en udskrift af Skattestyrelsens eIndkomstsystem ses. Her er der indberettet en samlet lønsum på i alt DKK 1.678.299, og senere igen i bilag 4, på side 9 ses en skrivelse til Skattestyrelsen, hvor den sidste løn, i alt DKK 38.600 indberettes. Af bilag 5, for så vidt angår indkomståret 2021, ses på side 1 en opgørelse over udbetalt løn i alt. På side to er en opgørelse over udbetalingen af løn til alle andre end [person2]. På side 8 ses indberetningen til Skattestyrelsen over lønudgifterne. På side 7 skattestyrelsens eIndkomstsystem ses. Her er der indberettet en samlet lønsum på i alt DKK 2.615.960,99. De 1.709.577 er løn til rumænerne. Alt den løn, der bliver udbetalt, bliver således indberettet. Hvis vi ser på udbetalingen af løn (indkomståret 2020), fremgår det af bilag 5, side 13, at der er udbetalt DKK 19.500 kontant, side 14, at der udbetales DKK 21.850 kontant, side 15, at der udbetales DKK 21.500 kontant, side 16 at der udbetales DKK 31.150 kontant, side 17 at der udbetales DKK 15.500, side 18 at der udbetales DKK 18.000, osv. i det bilag. Når alle de kontante betalinger tælles op, så beløber det sig til DKK 445.100, ud af de hævede 585.075. Det vil sige, at der er en resterende post på DKK 139.975. Denne kontantbeholdning er imidlertid heller ikke tilflydt [person2], idet der er betalt kontant for brændstof til maskiner til [person2]s bil, der alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, men hvor Skattestyrelsen beskatter [person2] af DKK 45.000 for 2020 i relation til brændstofudgifter. Disse brændstofudgifter mv. er gået til betaling for udgifter, herunder brændstof til maskiner i skoven, [person2]s bil, mm. Hvis vi ser på selve udbetalingen af løn, så fremgår det af bilag 5 (indkomståret 2021), side 9, at der er udbetalt DKK 23.450. Men i modsætning til 2020, udbetales det hele ikke kontant, men noget kontant, og den største del bliver overført. På side 9 betales der 6.000 kontant. Videre på side 10 ses, at der udbetales kontant flere gange, DKK 5.000, DKK 1.500, DKK 4.875, samtidig med der sker overførsel via [finans1]-kontoen. Det skyldes, at Klager skiftede procedure i 2021, hvor en større del af rumænernes løn skulle betales som overførsler, og ikke som kontanter. På side 11 udbetales igen 6.000 kontant osv. i det bilag 5. Når alle de kontante betalinger tælles op, så beløber det sig til DKK 329.950, ud af de hævede 535.395. Det vil sige, at der er en resterende post på DKK 205.645. Denne kontantbeholdning er imidlertid heller ikke tilflydt [person2], idet der er betalt kontant for brændstof til maskiner til [person2]s bil, der alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, men hvor Skattestyrelsen beskatter [person2] af DKK 48.000 for 2020 i relation til brændstofudgifter. Disse brændstofudgifter mv. er gået til betaling for udgifter, herunder brændstof til maskiner i skoven, [person2]s bil, mm. Det ses allerede opgjort af revisor, hvad de øvrige kontanter er gået til af udgifter for Klager, jf. side 14 og 15 i afgørelsen fra Skattestyrelsen. [person2] har ikke modtaget nogle af kontanterne hævet i 2020 eller 2021 som yderligere løn. Uanset hvad Skattestyrelsen end måtte have lagt til grund om de kontante hævninger, så kan der i hvert fald ikke blive tale om, at de DKK 445.100 og DKK 329.950 for henholdsvis 2020 og 2021 kan anses for yder­ligere løn til [person2], idet det er dokumenteret, at i hvert fald disse kontanter er brugt til hel eller delvis aflønning af rumænerne, og derfor ikke både kan være [person2]s og rumænernes på samme tid, og rumænerne har ved underskrift og pasfoto dokumenteret og skrevet under på, at det er dem, der har mod­taget kontanterne. 2. Processuelt Klager anmoder om, når Skatteankestyrelsen finder at have modtaget tilstrækkeligt med dokumentation til at tage konkret og oplyst stilling til de enkelte poster, at der gennemføres et kontormøde med Skatteanke­styrelsen via Teams, hvor Klagers revisor også kan deltage. Samtidig anmodes Skatteankestyrelsen om konkret at tage stilling til, om der er bilag, som Skatteankesty­relsen mener Skatteankestyrelsen kunne have behov for at modtage. Hvis det er tilfældet, vil Klager natur­ligvis fremfinde disse. Det kan være lidt svært for Klager at vide, hvad Skatteankestyrelsen helt konkret kunne have behov for af dokumentation, hvorfor anmodningen derfor fremsættes til Skatteankestyrelsen om at oplyse Klager om, hvad for en form for bilag, der kunne være brugbare for Skatteankestyrelsen til den videre sagsbehandling. Klager er af den opfattelse, at Klager har dokumenteret, at der ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst, med undtagelsen af den forhøjelse Klager har anført i påstanden, lige som Klager ikke mener, at Skattestyrelsens ændring af Klagers fradrag, som følge af yderligere udbetaling af løn til [person2] er korrekt, og derfor skal fjernes sammen med forhøjelsen af Klagers indkomst, ud over det accepterede, idet Klager har dokumenteret, at der ikke er grundlag herfor. Men Skatteankestyrelsen kunne tænkes at mangle noget dokumentation, og derfor bedes Skatteankesty­relsen oplyse Klager om dette, inden et kontormøde, så det kan fremfindes og Skatteankestyrelsen kan gen­nemgå dette, inden et kontormøde. …” Selskabets repræsentant har den 15. januar 2025 sendt en redegørelse fra selskabets revisor omkring de udstedte kreditnotaer. Det fremsendte materiale er gennemgået ovenfor under de faktiske oplysninger. Selskabets repræsentant har den 12. februar 2025 fremsat følgende bemærkninger til sagen: ”Beskrivelse af virksomheden [klager] ApS I 2020 var der følgende ansatte i perioden 24/9 – 15/12 2020: [person48], [adresse2], [by3] [person45], [adresse3], [by4] [person49], [adresse4], [by5] + 34 rumænere De 34 rumænere bor på adressen [adresse1], [by2], mens de har sæsonarbejde i Danmark for [klager] ApS. Her får de deres aftensmad og morgenmand hver dag af virksomheden. En arbejdsdag starter typisk 06.30, hvor de ansatte køres ud til forskellige skovområder sammen med en dansker. Arbejdet starter så snart det er lyst. Alle ansatte har en madpakke med til dagen, som er blevet lavet på [adresse1], [by2]. Normalt er de ansatte tilbage på [adresse1], [by2] kl. 18.00, hvor de får aftensmad (varm mad) hver dag. Arbejdet i skoven går med at lave pyntegrønt og fældning af juletræer. Til dette arbejde bruges der forskellige skovredskaber og maskiner, hvilket betyder, at der skal hentes brændstof m.v., som bliver hentet af danskerne dvs. [person49], [person48] eller [person45], da ingen af rumænerne har kørekort. [person2] holder opsyn med de forskellige arbejdssteder i skoven, og kører derfor mellem disse flere gange dagligt, lige som det er [person2], der er ansvarlig for kontakten til kunderne og de chauffører, der kommer i skoven og afhenter de købte juletræer og pyntegrønt. [person2] bevæger sig således meget rundt i skoven i løbet af dagen i sin bil. I 2021 var der følgende ansatte i perioden 3/10 – 15/12 2021: [person48], [adresse2], [by3] [person50], [adresse5], [by6] [person49], [adresse4], [by5] + 34 rumænere Den samme beskrivelse som i 2020. Det skal bemærkes, at der er tale om sæsonarbejde, hvilket tillige kan aflæses i selskabets bogføring, hvor kontanthævningerne, der er foretaget på selskabets revisors konto, primært er foretaget sidst på året, lige som betaling af mad og brændstof primært sker i denne periode. … … Selskabets revisor har på fornemste vis scannet og fremsendt underbilagene for 2020 og 2021. Der er tale om det Skattestyrelsen kalder udefinerede bilag, som ikke er udefinerede, men indkøbsbilag til primært mad til de ansatte og brændstof til maskinerne, der bruges i skoven. Som det ses af finanskontoen, så er der en fuldstændig oversigt over kassebeholdningen, altså beholdningen af kontanter, lige som der er en oversigt over udgifter afholdt til mad. Alle bilag til indkøb af mad og brænd­stof, som fremgår af selskabets finanskonto, kan genfindes i de fremsendte bilag 6 – 18, for henholdsvis 2020 og 2021. Som det endvidere ses, så stemmer kassebeholdningen. Som det ses, så debiteres kassebeholdningen med teksten udbetaling til [klager]. Det er de hævninger, der sker på selskabets konto, som overhøres til selskabets kassebeholdning. Samtidig sker der en udbetaling af kontanter til rumænerne, der nedbringer kassebehold­ningen. Kassebeholdningen stemmer også ultimo 2020 på DKK 40.400 og med primo 2021 på DKK 40.400. Det ses også af samme bilag, at alle hævninger på selskabets revisors konto, der blev anvendt af selskabet, idet selskabet ikke kunne få egen konto, tillige er bogført. Det ses også, at en del af betalingerne for mad til de ansatte sker fra [person45]s konto. Det ses af konto 5835. [person45] har således foretaget indkøb, og fået refunderet udlægget for selskabet, hvilket også er bogført, og overførelsen ses af revisors kontoudtog. På konto 5820 ses både kontanthævninger og betalinger til [person45]­til udligning af konto 5835. … … Som de bilag revisor på fornemste vis nu har samlet og systematiseret for Skatteankestyrelsen, kan der ikke længere være tvivl om, at alt er kørt snor lige, og kontanterne ikke er anvendt til [person2], men brugt til betaling af de udenlandske ansatte, og resten står i selskabet som en kontantbeholdning (ultimo 2021 stod der DKK 81.900). Derudover er der ikke tale om udefinerede bilag. Der er tale om købsbilag, der underbygger, at selskabet har afholdt en lang række fradragsberettigede udgifter, herunder til mad og brændstof. Alt stemmer og alt er bogført. …” Selskabets Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ” Der er ikke tale om, at selskabet har rekonstrueret en bogføring. Man har forsøgt at sandsynliggøre, hvad der er sket med de kontanter, der er hævet på revisorens konto. Man har således forsøgt at synliggøre et kasseregnskab og transaktionssporet for bevægelserne i kassen. Angående rumænernes mad: Der skal ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag vedrørende maden, idet medarbejderne ikke kan komme hjem til deres egen bopæl. Sagsbehandleren har spurgt, hvem er [person51] er, og repræsentanten har oplyst, at hun er ansat hos revisoren. Sagsbehandleren har spurgt mere ind til [person2]s rolle, og repræsentanten har præciseret, at [person2] i højsæsonen (de sidste 3-4 måneder i året) bruger arbejdsdagene på at kører rundt imellem de forskellige arbejdssteder i skoven og sørger for, at rumænerne fælder de rigtige træer på de forskellige fældningssteder. Det er ligeledes [person2], som har kontakten til de lastbilchauffører, der kommer og henter træerne. I årets øvrige måneder foretager selskabets ansatte almindeligt vedligehold i skovområderne.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 8. august 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” … Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling som helhed. Materielt Salgsmoms/købsmoms Skattestyrelsen er enig i de anførte begrundelser i indstillingen for reguleringer af salgsmomsen og købsmomsen og har ikke yderligere bemærkninger hertil. Forholdet gælder ligeledes den subsidiære påstand om hjemvisning, hvor der ikke findes at være grundlag herfor. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har ikke fremsat konkrete bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse, men har den 28. august 2025 anmodet om at udtale sig på retsmøde. Indlæg under retsmødet Repræsentanten fremsatte sine påstande i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anmodede om, at retsmødet blev udsat, da selskabet har politianmeldt selskabets revisor. Repræsentanten anførte i den forbindelse, at han ikke ved, om de fremlagte bilag afspejler de faktiske forhold. På den baggrund og af advokatetiske årsager ønskede repræsentanten derfor ikke at påberåbe sig de enkelte bilag. Repræsentanten anførte dog, at hvis Landsskatteretten finder, at sagen er tilstrækkeligt belyst, fører det nu fremlagte til, at selskabet skal have medhold i den principale påstand. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Skattestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke er bekendt med en politianmeldelse af selskabets revisor. Styrelsen fastholdt, at der er rod i regnskabsføringen, idet er er store uoverensstemmelser mellem det fremlagte materiale og det, der kan afstemmes til bankkonti. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen berettiget har forhøjet selskabets momstilsvar med i 98.907 kr. vedrørende ikke-godkendte kreditnotaer og 11.441 kr. vedrørende fradrag for udgifter til mad for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Sagen angår desuden, om der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Retsgrundlaget Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1. Momsgrundlaget fremgår af momslovens § 27, og af dagældende (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019) momslovs § 27, stk. 1 og stk. 6, fremgår følgende: ”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb. … Stk. 6. I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet konstateres, jf. dog § 66 g, stk. 3. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Beløbet medregnes i den afgiftsperiode, hvor betalingen finder sted, jf. dog § 66 g, stk. 3.” Følgende fremgår af dagældende momslovs § 52 a, stk. 5: ”Hvis varer bliver returneret efter fakturaens udstedelse, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Hvis der sker efterbetaling, skal der udstedes faktura over efterbetalingen.” Af dagældende momslovs § 37, stk. 1, fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, fremgår: ”Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb mv., som vedrører 1) kost til virksomhedens indehaver og personale,” Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Skattestyrelsen kan kræve regnskabsmaterialet gennemgået og udleveret i henhold til momslovens § 74. Efter momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Af momsbekendtgørelsen fremgår, at en virksomhed skal kunne dokumentere den indgående afgift ved fremlæggelse af fakturaer, som opfylder fakturakravene. Det fremgår af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015. Af dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1 fremgår: ”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: 1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.” Af dagældende momsbekendtgørelses § 61, stk. 1, (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår: ”Ved leveringer, hvor der er omvendt betalingspligt i et andet EU-land, skal der på fakturaen, ud over de i § 57, stk. 1 nævnte oplysninger, endvidere påføres at leverancen er omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt, hvis levering sker til en afgiftspligtig person i et andet EU-land. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel »omvendt betalingspligt« eller »reverse charge«. Såfremt køber er momsregistreret, skal der på fakturaen endvidere påføres købers registreringsnummer.” Af dagældende momsbekendtgørelses § 97 fremgår: ”Virksomheder, der leverer varer eller ydelser til registrerede købere i andre EU-lande, skal for hver måned angive leverancer af: 1) varer uden afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, jf. dog § 77, stk. 5, nr. 1, i denne bekendtgørelse, og …” Landsskatterettens begrundelse og resultat På retsmødet anmodede repræsentanten om, at dette blev udsat. Som begrundelse herfor anførte repræsentanten, at selskabet har politianmeldt revisor, og at der derfor er usikkerhed om, hvorvidt de fremlagte bilag afspejler de faktiske forhold. Derfor ønskede repræsentanten på grund af de advokatetiske regler ikke at påberåbe sig de enkelte bilag. Hvis Landsskatteretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, gjorde repræsentanten dog gældende, at selskabet skal have medhold i den principale påstand. Da der ikke foreligger konkrete holdepunkter for, at sagen ikke kan afgøres på grundlag af det fremlagte bilagsmateriale, har Landsskatteretten ikke fundet grundlag for at udsætte retsmødet og afgørelsen af sagen. Salgsmoms Selskabet har sendt debitorkontokort, fakturaer og kreditnotater vedrørende kunderne bag de konkrete kreditnotaer, som selskabet påstår fratrukket den skattepligtige omsætning og salgsmomsen for afgiftsperioderne i 2021. Landsskatteretten lægger til grund, at samtlige udstedte fakturaer er udstedt som led i selskabets momspligtige aktiviteter. Kreditnota 344 til konsulent [person3] den 1. januar 2021 på 3.150 kr. ekskl. moms blev ifølge selskabets revisor udstedt uden forsøg på at inddrive det skyldige beløb og med en fakturatekst ”Kunden kan ikke betale”. Landsskatteretten finder, at selskabet ved at udstede en kreditnota, ikke herved har dokumenteret, at der var tale om et uerholdeligt tab og dermed et berettiget fradrag i salgsmomsen på 787,50 kr., og Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selskabet udstedte fakturanr. 253 og 254 til [virksomhed1] den 18. april 2021, begge for 360 timers arbejde udført i februar 2021. Fakturanr. 254 indeholder en rabat i forhold til fakturanr. 253. Kreditnota 313 på 77.220 kr. ekskl. moms af den 26. april 2021 stemmer beløbsmæssigt til fakturanr. 253. Fakturanr. 254 på 78.975 kr. inkl. moms er betalt den 4. maj 2021. Landsskatteretten finder, at der er en sådan sammenhæng mellem fakturaerne nr. 253 og 254, kreditnota 313 og betalingen af fakturanr. 254, at Landsskatteretten finder, at salgsmomsen på 19.305 kr. hidrørende fra kreditnota 313 er fradragsberettiget i salgsmomsen og ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selskabet har, til [person4] den 29. juni 2021 udstedt to enslydende fakturaer med fakturanr. 258 og 259 på 78.662,50 kr. ekskl. moms og kreditnota 262 på 157.325 kr. ekskl. moms, som stemmer beløbsmæssigt med det samlede beløb af fakturanr. 258 og 259. Det fremgår ikke af kreditnotaen, at der er tale om kreditering af faktura 258 og 259. Selskabet har ifølge revisoren udstedt fakturanr. 404 på 78.662,50 kr. ekskl. moms den 29. juni 2021, som erstatning for fakturanr. 258 og 259. Den 2. juli 2021 blev der indbetalt 78.662 kr. plus moms på revisorens bankkonto, som blev anvendt af selskabet. Indbetalingen er på debitorkontoudtoget bogført som faktura 259. Fakturanr. 404 er ikke bogført på kontokortet som udgående moms. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret sammenhængen mellem fakturanr. 258, 259 og 404. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at der er realitet i kreditnota 262, og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Landsskatteretten lægger vægt på det store spring i nummerrækkefølgen på fakturaer udstedt på samme dato, at selskabet har bogført betalingen med reference til en faktura, som påstås udlignet med kreditnota, samt at der ikke er sket bogføring af salgsmoms fra faktura 404, som påstås at erstatte de fakturaer, som kreditnotaen skulle udligne. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og finder således, at selskabet ikke er berettiget til at nedsætte salgsmomsen med 39.331,25 kr. Selskabet har fremsendt en kopi af fakturanr. 276 af den 17. oktober 2021 til tjekkiske [person5] på 40.000 euro, svarende til 298.000 kr., bogført på debitorkontoudtog for [person5]. Momsmæssigt har selskabet bogført indbetalingen på kontoen for udgående moms som en kreditnota, der formindsker selskabets salgsmoms med 59.600 kr. Skattestyrelsen har i afgørelsen givet fradrag i salgsmomsen med 59.600 kr., hvorved selskabet har fået salgsmomsen nedsat samlet set med 119.200 kr. hidrørende fra betalingen af fakturanr. 276. Fakturanr. 276 indeholder ingen oplysninger om, at der er tale om et salg med omvendt betalingspligt. Landsskatteretten finder herefter, at fakturaen ikke opfylder momslovens og momsbekendtgørelsens regler til at sælge med omvendt betalingspligt. Selskabet har heller ikke angivet salg af varer til andre EU-lande. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt den momsmæssige behandling af fakturanr. 276 og forhøjer salgsmomsen med 119.200 kr. Idet fakturaen ikke opfylder betingelserne for at fakturere uden dansk salgsmoms, forhøjes salgsmomsen med yderligere 74.500 kr. hidrørende fra salgsmoms af det fakturerede beløb i fakturanr. 276. Samlet ændring af salgsmoms vedrørende fakturanr. 276 beløber sig herefter til 193.700 kr. for fjerde kvartal 2021. Kreditnota 309 på 358.678 kr. ekskl. moms til [virksomhed2] A/S den 31. december 2021 og kreditnota 308 på 37.660 kr. ekskl. moms til [person6] den 30. december 2021 blev ifølge selskabets revisor begge udstedt efter enighed med debitorerne. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad eventuelle uoverensstemmelserne vedrører eller forlig herom, og Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumentereret, at de to kreditnotaer er fradragsberettigede. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt, hvorefter selskabet ikke er berettiget til at nedsætte salgsmomsen med 89.669,50 kr. vedrørende kreditnota 309 og 9.415,50 kr. vedrørende kreditnota 308. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2020-2021 fundet, at selskabet har haft udeholdt kontantomsætning på i alt 244.500 kr. i indkomståret 2021. Landsskatteretten anser kontantomsætningen for at stamme fra momspligtig omsætning, hvorfor selskabets salgsmoms forhøjes med 61.125 kr. for afgiftsperioderne i 2021. Landsskatteretten finder, at den skønsmæssige forhøjelse kan fordeles ligeligt på årets fire kvartaler. Købsmoms Selskabet har i forbindelse med klagesagen fremsendt købsbilag relatereret til den oprindelige bogføring af mad- og brændstofudgifter. Købsbilagene har ikke været fremsendt til Skattestyrelsen. Angående benzinudgifterne har Landsskatteretten i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag2] vedrørende selskabets indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021 fundet, at selskabet har afholdt private brændstofudgifter for selskabets direktør [person2] for 48.000 kr. i indkomståret 2021, hvilket beløb kunne indeholdes i selskabets oprindelige bogføring. Skattestyrelsen fandt i sin afgørelse, at selskabet var berettiget til købsmomsfradrag for de bogførte brændstofudgifter. Landsskatteretten finder, at brændstofudgifter afholdt til driften af direktørens private bil ikke er køb af varer udelukkende til brug for selskabets leverancer. Selskabet har fremlagt kopi af seks bilag vedrørende køb af brændstof for 2021, som alle er afholdt i 4. kvartal 2021. Kvitteringerne kan ikke umiddelbart afstemmes til den oprindelige bogføring. Der er tale om køb af diesel ifølge tre kvitteringer og køb af benzin ifølge tre kvitteringer. [person2]s bil var en dieselbil. [person2] har forklaret, at selskabet anvendte benzin i den daglige drift til de maskiner, som blev anvendt i skovdriften. På denne baggrund finder Landsskatteretten det sandsynliggjort, at selskabet har købt benzin med henblik på anvendelse som led i selskabets økonomiske virksomhed, og Landsskatteretten godkender fradrag for købsmoms for 699 kr. for 4. kvartal 2021. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens på dette punkt og nedsætter fradrag for købsmoms for udgifter hidrørende fra benzinkøb til 699 kr. Allerede fordi selskabet ikke er berettiget til fradrag for købsmoms for indkøb af kost til personale, jf. momslovens § 42, stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Landsskatteretten finder, at selskabet hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at køb fra de få øvrige fremsendte bilag har været foretaget som led i selskabets momspligtige aktiviteter, og at der ikke er grundlag for fradrag for købsmoms af disse udgifter. Landsskatteretten finder, at der ikke i øvrigt er fremlagt nyt materiale af en sådan karakter, at selskabets subsidiære påstand om hjemvisning skal tages til følge.