Momsfradrag nægtet for falske underleverandørfakturaer i tømrervirksomhed

Journalnr. 24-0096269 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomheden momstilsvar med i alt 183.924 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2022. Forhøjelsen skyldes dels regulering af virksomhedens salgsmoms, og dels at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse. Faktiske oplysninger [klager], herefter indehaveren, driver enkeltmandsvirksomheden, [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Virksomheden blev startet den 11. december 2018 og er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden i den påklagede afgiftsperiode været registreret med 1 ansat, fordelt på 0,27 årsværk. Virksomheden har ikke været registreret med ansatte siden februar 2021. Virksomheden blev registreret for moms den 11. december 2018, og har angivet moms halvårligt. Indehaveren er hovedanpartshaver i et selskab ved navn [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomheden, anmodet virksomheden om at fremsende virksomhedens regnskabsmateriale, kontrakter, timesedler, kontaktoplysninger og mailkorrespondancer for den påklagede afgiftsperiode 1. januar 2021 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har for den konkrete afgiftsperiode indhentet virksomhedens bankkontoudtog for følgende bankkonti hos [finans1] og [finans2]: [kontonr.1] [kontonr.2]. Skattestyrelsen har i forslaget til afgørelse af 1. marts 2024 forhøjet virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt på baggrund af virksomhedens bankkontoudtog. Virksomhedens revisor har den 5. marts 2024 fremlagt virksomhedens kontokort for 2021 og 2022, saldobalance, momsopgørelser, salgsfakturaer og bilag for salg og underleverandører. Skattestyrelsen sendte fornyet forslag den 25. juni 2024. Af virksomhedens saldobalance for 2021 fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 1.478.726,01 kr. inkl. moms og udgifter til underleverandører på 365.432,60 kr. inkl. moms. Af virksomhedens saldobalance for 2022 fremgår, at virksomheden har haft en omsætning på 272.313,50 kr. inkl. moms og udgifter til underleverandører på 32.000,00 kr. inkl. moms. Virksomheden har angivet følgende i købs- og salgsmoms for den påklagede afgiftsperiode: Periode Salgsmoms (kr.) Købsmoms (kr.) Momstilsvar (kr.) 2021 1. halvår 297.216 150.880 146.336 2. halvår 72.465 69.267 3.198 I alt 2021 369.681 220.147 149.534 2022 1. halvår 27.078 11.153 15.925 2. halvår 41.000 0 41.000 I alt 2022 68.078 11.153 56.925 Salgsmoms Virksomheden har angivet henholdsvis 369.681 kr. i salgsmoms for afgiftsperioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2021 og 68.078 kr. for 1. januar 2022 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har skønnet virksomhedens salgsmoms for den påklagede afgiftsperiode ud fra virksomhedens bogføring og indsætninger på virksomhedens bankkonto [kontonr.1] i [finans1]. På baggrund heraf har Skattestyrelsen opgjort virksomhedens salgsmoms for 1. halvår 2021 til 299.361 kr. og for 2. halvår 2021 til 72.465 kr., i alt 371.826 kr. samt for 1. halvår 2022 til 34.078 kr. og for 2. halvår til 41.000 kr., i alt 75.078 kr. Af virksomhedens bankkonto i [finans1] med [kontonr.1] ses fakturanr. 253 på 10.725 kr. inkl., moms, heraf kan salgsmomsen opgøres til 2.145 kr. betalt to gange, henholdsvis den 24. marts 2021 og den 29. april 2021. Af posteringsteksterne fremgår ”fk 253”. Virksomheden har alene bogført beløbet en gang den 9. februar 2021 som bilag 86 på konto 1000 ”Udført arbejde”. Af bogføringsteksten fremgår: ”Faktura 253”. Virksomheden har bogført udgifter til ”Faktura 121” på konto 1000 ”Udført arbejde” med i alt 35.000 kr. inkl. moms, heraf kan salgsmomsen opgøres til 7.000 kr. Af bogføringsteksten fremgår ”Faktura 121 ej betalt”. Beløbet fremgår ikke andre steder i bogføringen. Virksomheden har ikke fremlagt en salgsfaktura. Beløbet fremgår ikke af virksomhedens bankkontoudtog. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms for den påklagede afgiftsperiode med henholdsvis 2.145 kr. og 7.000 kr. Købsmoms Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomheden fradrag for købsmoms af bogførte udgifter på i alt 174.779 kr. afholdt til virksomhedens underleverandører [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [person1]. Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra underleverandørerne for ikke at være reelle og anset købsmomsen af ovenstående udgifter til underleverandører for indeholdt i virksomhedens angivne fradrag for købsmoms på 231.300 kr. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af virksomhedens købsmoms taget udgangspunkt i de udgifter, der er bogført som underleverandørudgifter på virksomhedens bogføringskonti 1200 ”Varekøb/hjælpemateriale” og 1400 ”Underentreprenører”. Følgende forhold gør sig gældende vedrørende virksomhedens underleverandører: [virksomhed3], CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev startet den 1. juli 2014 og ophørte den 2. november 2021. [virksomhed3] er ejet af [person2]. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 813000 ”Landskabspleje” og bibrancherne 014120 ”Anlægsgartnerier”, 813000 ”Landskabspleje”, 455000 ”Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale” og 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Ifølge CVR, har [virksomhed3] været registreret med 9-15 ansatte i den påklagede afgiftsperiode, fordelt på 4-12 årsværk. Virksomheden har bogført følgende udgifter vedrørende underleverandøren [virksomhed3] på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler” og konto 1400 ”Underentreprenører”: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 03-03-2021 125 [virksomhed3], Faktura 34 9.600,00 2.400,00 12.000,00 30-04-2021 137 [virksomhed3], Faktura 3004 6.684,00 1.671,00 8.355,00 30-04-2021 139 [virksomhed3], Faktura 3004 8.000,00 2.000,00 10.000,00 04-01-2021 3 [virksomhed3], Faktura 292 28.000,00 7.000,00 35.000,00 06-01-2021 4 [virksomhed3], Faktura 293 12.000,00 3.000,00 15.000,00 11-01-2021 6 [virksomhed3], Faktura 11 12.000,00 3.000,00 15.000,00 11-01-2021 7 [virksomhed3], Faktura 295 4.000,00 1.000,00 5.000,00 03-03-2021 123 [virksomhed3], Faktura 35 6.400,00 1.600,00 8.000,00 12-03-2021 40 [virksomhed3], Faktura 293 9.200,00 2.300,00 11.500,00 29-03-2021 36 [virksomhed3], Faktura 314 2.225,00 556,25 2.781,25 29-03-2021 39 [virksomhed3], Faktura 736 5.755,00 1.438,75 7.193,75 30-03-2021 38 [virksomhed3], Faktura 736 6.425,00 1.606,25 8.031,25 23-04-2021 135 [virksomhed3], Faktura 2304 7.360,00 1.840,00 9.200,00 06-06-2021 54 [virksomhed3], Faktura 606 15.200,00 3.800,00 19.000,00 06-06-2021 193 [virksomhed3], Faktura 607 11.200,00 2.800,00 14.000,00 18-06-2021 141 [virksomhed3], Faktura 807 5.000,00 1.250,00 6.250,00 18-06-2021 142 [virksomhed3], Faktura 806 11.000,00 2.750,00 13.750,00 09-08-2021 151 [virksomhed3], Faktura 111 5.600,00 1.400,00 7.000,00 Total 165.649,00 41.412,25 207.061,25 Virksomheden har ikke fremlagt alle fakturaerne for de bogførte udgifter vedrørende [virksomhed3]. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 11-01-2021 11 12.000,00 3.000,00 15.000,00 Udført af arbejd materialer 03-03-2021 35 6.400,00 1.600,00 8.000,00 Udført af arbejd materialer 04-01-2021 292 28.000,00 7.000,00 35.000,00 Udført af arbejdet og materialer 06-01-2021 293 12.000,00 3.000,00 15.000,00 Udført af arbejdet og materialer 12-03-2021 293 9.200,00 2.300,00 11.500,00 Udført af arbejdet 11-01-2021 295 4.000,00 1.000,00 5.000,00 Udført af arbejdet 06-06-2021 606 15.200,00 3.800,00 19.000,00 terasse og brædder [adresse1] 06-06-2021 607 11.200,00 2.800,00 14.000,00 materialer og maler af udestuen [adresse1] 09-08-2021 111 5.600,00 1.400,00 7.000,00 Reparation af gulv og brædder [adresse1] 23-04-2021 2304 7.360,00 1.840,00 9.200,00 Udført af arbejder gulvbrædder på terrasser 29-03-2021 314 2.225,00 556,25 2.781,25 Udført arbejde af [...] 29-03-2021 735 5.755,00 1.438,75 7.193,75 Udført arbejde materialer af [...] 30-03-2021 736 6.425,00 1.606,25 8.031,25 Udført af arbejd materialer 18-06-2021 806 11.000,00 2.750,00 13.750,00 Vindue og montering [adresse1] 18-06-2021 807 5.000,00 1.250,00 6.250,00 montering af terasse Total 141.365,00 35.341,25 176.706,25 Det fremgår af fakturaerne, at arbejdet er udført på adressen [adresse1] i [by1]. Ifølge Skattestyrelsen er en person ved navn [person3] tilmeldt adressen. [virksomhed3]’s adresse på fakturaerne er anført med [adresse2], [by2]. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed3] ikke været registreret på den pågældende adresse og Skattestyrelsen har oplyst, at ejeren ikke har relation til adressen. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvilke personer, der har udført arbejdet. Fakturanr. 11, 35, 114, 506, 607, 735, 2304, 806, 807 og 736 har samme layout og [virksomhed3]’s CVR.nr. fremgår ikke af fakturaerne. Fakturanr. 292, 293, 293 og 295 har samme faktura layout. Der er fremlagt to fakturaer med fakturanr. 293 på henholdsvis 15.000 kr. inkl. moms og 11.500 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har oplyst, at de oplyste kontonumre på [virksomhed3]’s fakturaer tilhører følgende personer: [person4] - Fakturanr. 11 til “Bank” med [kontonr.3]. [person5] - Fakturanr. 35 til “Bank” med [kontonr.4]. [person6] - Fakturanr. 292, 293, 293 og 295 til “[finans3]” med [kontonr.5]. [person7] - Fakturanr. 295, 314 og 735 til “Bank” til [kontonr.6]. [person8] - Fakturanr. 606 og 607 til “Bank” med [kontonr.7]. [virksomhed3] - Fakturanr. 2304 og 736 til “Bank” med [kontonr.8]. [person9] - Fakturanr. 806 og 807 til “Bank” med [kontonr.9]. [person10] - Fakturanr. 111 til “Bank” med [kontonr.10]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at der er familierelationer mellem de personer, der bor på [adresse1], hvor arbejdet er udført og [person10], idet [person10] er mor til [person3], som bor på adressen. Skattestyrelsen har videre oplyst, at virksomheden har foretaget betalinger til de anførte kontonumre, og at ingen af kontonumrene har relation til [virksomhed3]’ ejer, [person2]. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne og udgifterne ses via virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed4], CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev startet den 24. juni 2019 af [person11]. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 702000 ”Virksomhedsrådgivning og andre rådgivningsaktiviteter”. Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har bogført følgende udgifter vedrørende underleverandøren [virksomhed4] på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler” og konto 1400 ”Underentreprenører”: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 15-03-2021 126 [virksomhed4], Faktura 21200315 60.000,00 48.000,00 12.000,00 29-03-2021 35 [virksomhed4], Faktura 21202903 10.500,00 8.400,00 2.100,00 05-06-2021 57 [virksomhed4], Faktura 21200605 17.000,00 13.600,00 3.400,00 18-06-2021 140 [virksomhed4], Faktura 6832175 33.500,00 26.800,00 6.700,00 26-08-2021 150 [virksomhed4], Faktura 110 20.000,00 16.000,00 4.000,00 17-09-2021 147 [virksomhed4], Faktura 2109 8.000,00 6.400,00 1.600,00 19-01-2021 5 [virksomhed4], Faktura 20210119 20.000,00 16.000,00 4.000,00 03-03-2021 124 [virksomhed4], Faktura 20210303 15.000,00 12.000,00 3.000,00 30-03-2021 37 [virksomhed4], Faktura 21200330 30.000,00 24.000,00 6.000,00 22-04-2021 136 [virksomhed4], Faktura 20210422 8.800,00 7.040,00 1.760,00 06-12-2021 170 [virksomhed4], Faktura 211206 17.000,00 13.600,00 3.400,00 07-12-2021 173 [virksomhed4], Faktura 211207 21.000,00 16.800,00 4.200,00 Total 208.640,00 52.160,00 260.800,00 Virksomheden har ikke fremlagt alle fakturaerne for de bogførte udgifter vedrørende [virksomhed4]. Følgende fakturaer har virksomheden fremlagt som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4]: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-12-2021 2111206 13.600,00 3.400,00 17.000,00 mandskabsudlejning 07-12-2021 2111207 16.800,00 4.200,00 21.000,00 mandskabsudlejning 19-01-2021 20210119 16.000,00 4.000,00 20.000,00 Udført af arbeidet og materialer 03-03-2021 20210303 12.000,00 3.000,00 15.000,00 Udført af arbejdet og materialer 22-04-2021 20210422 7.040,00 1.760,00 8.800,00 Udført af arbejdet og materialer 30-03-2021 21200330 24.000,00 6.000,00 30.000,00 Udført af arbejdet og materialer Total 89.440,00 22.360,00 111.800,00 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at kontonumrene, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed4] tilhører følgende personer: [person10] - Fakturanr. 211206 ”Bank” med [kontonr.10]. [person12] - Fakturanr. 20210422 til “Bank” med [kontonr.11]. [person13] - Fakturanr. 211207, 20210119, 20210303 og 21200330 til “Bank” med [kontonr.12]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at ingen af kontonumrene tilhører [virksomhed4]’s ejer, [person11]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har foretaget en betaling til en person ved navn [person14] i 2021, hvor det er styrelsens vurdering, at beløbet kan henføres til bogførte beløb vedrørende bilag 35. Fakturaen er ikke blevet fremlagt. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne og udgifterne ses via virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1] [virksomhed5], CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], blev startet den 11. oktober 2020 af [person15]. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 813000 ”Landskabspleje”. Ifølge CVR har [virksomhed5] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har bogført følgende udgift vedrørende underleverandøren [virksomhed5] på konto 1400 ”Underentreprenører”: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 01-06-2021 192 [virksomhed5] 61. 49.000,00 12.250,00 61.250,00 Total 49.000,00 12.250,00 61.250,00 Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 01-06-2021 24 49.000,00 12.250,00 61.250,00 indkørsel / udeførsel grave af / lægge Grusfuge / lægge fliser Total 49.000,00 12.250,00 61.250,00 Det fremgår af fakturaen, at arbejdet er udført på adressen [adresse1] i [by1]. Ifølge Skattestyrelsen er en person ved navn [person3] tilmeldt adressen. [virksomhed5]’ adresse på fakturaen er anført med [adresse3] i [by3]. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed5] først været registreret på den pågældende adresse fra den 1. juli 2021. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling ske til ”Bank” med [kontonr.13], som Skattestyrelsen har oplyst tilhører [person16]. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaen ses via virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed6], CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev startet den 1. december 2014 af [person17]. [virksomhed6] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. Ifølge CVR, har [virksomhed6] været registreret med 1-3 ansat i den påklagede afgiftsperiode, fordelt på 0,34-1,78 årsværk. Virksomheden har bogført følgende udgifter vedrørende underleverandøren [virksomhed6] på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler” og konto 1400 ”Underentreprenører”: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 15-04-2021 132 [virksomhed6], Faktura 240421 8.000,00 2.000,00 10.000,00 23-04-2021 133 [virksomhed6], Faktura 220421 7.600,00 1.900,00 9.500,00 23-04-2021 134 [virksomhed6], Faktura 230421 8.400,00 2.100,00 10.500,00 29-04-2021 138 [virksomhed6], Faktura 2904 4.000,00 1.000,00 5.000,00 04-06-2021 56 [virksomhed6], Faktura 705 12.000,00 3.000,00 15.000,00 07-06-2021 55 [virksomhed6], Faktura 706 14.400,00 3.600,00 18.000,00 18-06-2021 143 [virksomhed6], Faktura 6820685 8.000,00 2.000,00 10.000,00 09-07-2021 144 [virksomhed6], Faktura 711 28.800,00 7.200,00 36.000,00 19-07-2021 145 [virksomhed6], Faktura 712 24.000,00 6.000,00 30.000,00 06-12-2021 167 [virksomhed6], Faktura 1206 9.600,00 2.400,00 12.000,00 07-12-2021 171 [virksomhed6], Faktura 1207 12.800,00 3.200,00 16.000,00 Total 137.600,00 34.400,00 172.000,00 Virksomheden har ikke fremlagt alle fakturaerne for de bogførte udgifter vedrørende [virksomhed6]. Følgende fakturaer har virksomheden fremlagt som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6]: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 19-07-2021 712 24.000,00 6.000,00 30.000,00 Udført af mont af Vindurer Udført af mont dører 06-12-2021 1206 9.600,00 2.400,00 12.000,00 montering af døre og vinduer 07-12-2021 1207 12.800,00 3.200,00 16.000,00 montering af døre og vinduer Total 46.400,00 11.600,00 58.000,00 Fakturaerne har forskellige layout. Af fakturanr. 1206 og 1207 fremgår [virksomhed6]’ adresse ikke. Af fakturanr. 712 fremgår adressen [adresse4] i [by4]. Ifølge oplysninger fra CVR ophørte [virksomhed6] med at have den pågældende adresse den 30. marts 2021. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at de anførte bankkontonumre på fakturaerne fra [virksomhed6] tilhører følgende personer: Fakturanr. 712 ”Bank” med [kontonr.14]. [person18] – Fakturanr. 1206 ”Bank” med [kontonr.15]. [person19] – Fakturanr. 1207”Bank” med [kontonr.16]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at ingen af kontiene tilhører [virksomhed6]’ ejer [person17]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har foretaget betalinger til personer ved navn [person8], [person20], [person21], [person22] og [person23] i 2021. Skattestyrelsen har oplyst, at det er deres vurdering, at beløbene kan henføres til bogførte beløbene vedrørende bilag 55, 56, 132, 133, 134, 138, 143, 144 og 145. Fakturaerne er ikke fremlagt. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne og udgifterne ses via virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed7] APS), CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed7], blev startet den 13. september 1996 af [person2], som også er direktør og ejer sammen med [person24]. [virksomhed11] ApS samt [virksomhed12] ApS er legale ejere. [virksomhed7] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”, hvis formål er at drive tømrer- og snedkervirksomhed, herunder tagdækning. Ifølge CVR, har [virksomhed7] været registreret med 10-16 ansatte i den påklagede afgiftsperiode, fordelt på 5-11 årsværk. Virksomheden har bogført følgende udgifter vedrørende underleverandøren [virksomhed7] på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler” og konto 1400 ”Underentreprenører”: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 19-09-2021 146 [virksomhed7], Faktura 2109 12.000,00 3.000,00 15.000,00 07-12-2021 168 [virksomhed7], Faktura 71221 12.000,00 3.000,00 15.000,00 Total 24.000,00 6.000,00 30.000,00 Virksomheden har ikke fremlagt alle fakturaerne for de bogførte udgifter vedrørende [virksomhed7]. Følgende faktura har virksomheden fremlagt som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7]: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 07-12-2021 71221 12.000,00 3.000,00 15.000,00 mandskabsudlejning Total 12.000,00 3.000,00 15.000,00 På fakturaen er ikke anført en adresse. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling ske til [kontonr.17]. Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen ikke tilhører [virksomhed6]’ ejere [person2], eller [person24], men ejes af en person ved navn [person16]. Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden har foretaget en betaling til en person ved navn [person25], hvor det er styrelsens vurdering, at beløbet kan henføres til bogførte beløb vedrørende bilag 146. Fakturaen er ikke fremlagt. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Fakturaen ses betalt på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 14. marts 2012 af [person26]. [person27] er ejer og administrerende direktør. [virksomhed8] er registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport” og dets formål er “transport af varer samt aktiviteter i tilknytning hertil”. Ifølge CVR, har [virksomhed8] været registreret med 1-37 ansatte i den påklagede afgiftsperiode, fordelt på 1-35 årsværk. Virksomheden har bogført følgende udgifter vedrørende underleverandøren [virksomhed8] på konto 1400 ”Underentreprenører”: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 06-12-2021 172 [virksomhed8], Faktura 612 12.027,60 3.006,90 15.034,50 07-12-2021 169 [virksomhed8], Faktura 613 11.200,00 2.800,00 14.000,00 Total 23.227,00 5.806,00 29.034,00 Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-12-2021 612 12.027,60 3.006,90 15.034,50 mandskabsudlejning 07-12-2021 613 11.200,00 2.800,00 14.000,00 mandskabsudlejning Total 23.227,60 5.806,90 29.034,50 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at kontonumrene som fremgår af fakturaerne, tilhører følgende personer: [person28] - ”Bank” med [kontonr.18]. [person29] - ”Bank” med [kontonr.19]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at ingen af kontonumrene som anført på fakturaerne har relation til [virksomhed8]’ ejer. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Fakturaerne ses betalt på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [person1] Virksomheden har bogført følgende udgift vedrørende [person1] på konto 1200 ”Varekøb/hjælpemidler”: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 01-06-2021 189 [person1] 31.000,00 7.750,00 38.750,00 Total 31.000,00 7.750,00 38.750,00 Virksomheden har ikke som dokumentation for den bogførte udgift fremlagt en faktura. Udgiften ses betalt den 5. juni 2021 på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. Betalingen er sket til konto nr. [kontonr.13], som Skattestyrelsen har oplyst, er ejet af en person ved navn [person16]. [virksomhed9] ApS), CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 16. juni 2021 og blev opløst den 14. januar 2025 efter konkurs ved konkursdekret afsagt den 15. november 2023. [virksomhed9] blev stiftet af [person30] som også var direktør. [virksomhed9] var registreret under branchekoden 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber” og bibrancherne 439910 “Murere” samt 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed9]’ formål var at eje ejerandele i andre selskaber samt andre investeringer efter ledelsens skøn. Ifølge CVR har [virksomhed9] ikke været registreret med ansatte. Virksomheden har bogført udgifterne vedrørende underleverandøren [virksomhed9] på konto 1400 ”Underentreprenører”. Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 07-12-2021 165 [virksomhed9], Faktura 612 28.000,00 7.000,00 35.000,00 18-01-2022 7 [virksomhed9] 7.600,00 1.900,00 9.500,00 19-01-2022 8 [virksomhed9] 6.000,00 1.500,00 7.500,00 19-01-2022 6 [virksomhed9] 8.000,00 1.600,00 6.400,00 Total 51.400,00 12.000,00 56.600,00 Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 07-12-2021 612 28.000,00 7.000,00 35.000,00 Mandskasudlejning 18-01-2022 1801 6.000,00 1.500,00 7.500,00 udlejning af mandskab til opgaver 18-01-2022 1802 7.600,00 1.900,00 9.500,00 udlejning af mandskab til opgaver 19-01-2022 1803 6.400,00 1.600,00 8.000,00 udlejning af mandskab til opgaver Total 48.000,00 12.000,00 60.000,00 Fakturaerne har forskellige layout og [virksomhed9]’ adresse fremgår ikke. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har oplyst, at fakturanumrene som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed9] tilhører følgende personer: [person31] - Fakturanr. 612 skal betaling skal ske til ”Bank” med [kontonr.4]. [person25] - Fakturanr. 1801, 1802 og 1803 skal ske til ”Bank” med [kontonr.20] Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at ingen af kontonumrene tilhører [virksomhed9]’ ejer, [person30]. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Fakturaerne ses betalt på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. [virksomhed10], CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed10], blev startet den 1. januar 2003 af [person32]. [virksomhed10] er registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Ifølge CVR, har [virksomhed10] været registreret med 27-35 ansat i den påklagede afgiftsperiode, fordelt på 22-31 årsværk. Virksomheden har bogført en udgift vedrørende underleverandøren [virksomhed10] på konto 1400 ”Underentreprenører”: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 07-01-2022 5 [virksomhed10] 12.000,00 3.000,00 15.000,00 Total 12.000,00 3.000,00 15.000,00 Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 07-01-2022 222001 12.000,00 3.000,00 15.000,00 montering af døre og vinduer Total 12.000,00 3.000,00 15.000,00 [virksomhed10]’ adresse fremgår ikke af fakturaen. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling ske til [finans1] med [kontonr.21]. Skattestyrelsen har oplyst, at kontoen ikke tilhører [virksomhed10]’ ejer, [person32], men en person ved navn [person33]. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Fakturaerne ses betalt på virksomhedens bankkontoudtog i [finans1] med kontonummer [kontonr.1]. Skattestyrelsen har samlet ikke godkendte fradrag for købsmoms for bogførte udgifter til nedenstående underleverandører: Underleverandør Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 2021 [virksomhed3] 165.649,00 41.412,00 207.061,25 [virksomhed4] 208.640,00 52.160,00 260.800,00 [virksomhed5] 49.000,00 12.250,00 61.250,00 [virksomhed6] 137.600,00 34.400,00 172.000,00 [virksomhed7] 24.000,00 6.000,00 30.000,00 [virksomhed8] 23.227,60 5.807,00 29.034,50 [person1] 31.000,00 7.750,00 38.750,00 [virksomhed9] 28.000,00 7.000,00 35.000,00 I alt 2021 667.116,60 166.779,00 833.895,75 2022 [virksomhed9] 20.000,00 5.000,00 25.000,00 [virksomhed10] 12.000,00 3.000,00 15.000,00 I alt 2022 32.000,00 8.000,00 40.000,00 Samlet 2021 og 2022 699.116,60 174.779,00 873.895,75 Opsamling Skattestyrelsen har samlet ikke godkendt virksomheden fradrag for købsmoms på i alt 174.778 kr. for virksomhedens bogførte udgifter til underleverandører for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har som følge af ovenstående ændringer af virksomhedens salgs- og købsmoms ændret virksom- hedens momstilsvar med følgende: Periode Salgsmoms (kr.) Købsmoms (kr.) Momstilsvar (kr.) 2021 1. halvår 2.145 -114.572 116.717 2. halvår 0 -52.207 - 52.207 I alt 2021 2.145 166.779 168.924 2022 1. halvår 7.000 -8.000 15.000 2. halvår 0 0 0 I alt 2022 7.000 -8.000 15.000 Total 9.145 -174.779 183.924 Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 183.924 kr. for afgiftsperioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2022. Forhøjelsen skyldes dels regulering af virksomhedens salgsmoms for udeholdt omsætning, og dels at Skattestyrelsen ikke har Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”.. 1. Moms 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Skattestyrelsen har indkaldt regnskabsmaterialet vedrørende din virksomhed [virksomhed1] for år 2021 og 2022 med henblik på at gennemgå virksomhedens momstilsvar. Da du ikke reagerede på vores tidligere henvendelser, indhentede vi dine bankkontoudskrifter. Vi sendte dig et forslag til ændring af din virksomheds momstilsvar den 1. marts 2024. Efterfølgende fremlagde din revisor bogføringsmateriale og en del af bilagsmaterialet, som vi har gennemgået. Salgsmoms Faktura 253 på 10.725 kr., heraf salgsmoms 2.145 kr., udstedt den 9. februar 2021 ses betalt to gange, hvorfor begge beløb anses som momspligtig omsætning efter momslovens § 4. Virksomhedens salgsmoms for 2021 forhøjes derfor med 2.145 kr. Faktura 121 på 35.000 kr., heraf salgsmoms 7.000 kr., ses alene debiteret i bogføringen med note om ”ej betalt”. Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af fakturaen og kan ikke se at fakturabeløbet tidligere er bogført. Tilbageførsel af faktura 121 ses derfor ikke dokumenteret og virksomhedens salgsmoms for 2022 forhøjes med 7.000 kr. Købsmoms Skattestyrelsens gennemgang af købsmoms retter sig mod de udgifter, der er bogført som underleverandørudgifter. Der er ikke fremlagt bagvedliggende dokumentation for de betalte fakturaer til andre virksomheder i form af kontrakter, time-/arbejdssedler, hvor man kan identificere den/de, der har udført arbejdet samt kontaktoplysninger. … Som tilfredsstillende dokumentationsgrundlag i virksomheder med udlejning af arbejdskraft, ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere, der indeholder antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde. Endvidere er entydig og klar identifikation på hver enkelt person, der har udført arbejdet, særligt relevant specielt når der afregnes på fast pris / tilbudsarbejde, uden timefakturering. Dokumentationsgrundlaget til fakturaer må godt fremgå som særskilt dokumentation og ikke nødvendigvis som en del af fakturaens indhold, f.eks. e-mails, der supplerer og forklarer indhold af en faktura. Virksomheden skal opbevare denne dokumentation på lige fod med fakturaerne. Skattestyrelsen har ikke modtaget et sådan dokumentationsgrundlag. Skattestyrelsen har gennemgået de fremlagte fakturaer som er bogført og fratrukket på konto 1200 og 1400 og kan konstatere, at fakturaerne ikke opfylder kravene, da det ikke indeholder oplysninger om, hvem der har udført arbejdet, hvor arbejdet er udført, hvornår arbejdet er udført eller hvor mange timers arbejde der er udført. Ifølge Skattestyrelsens opfattelse foreligger der derfor usædvanlige forhold. Efter Skattestyrelsens opfattelse kan der rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne udstedt fra [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] samt det betalte og bogførte beløb til [person1]. Virksomheden skal løfte den skærpede bevisbyrde for fakturaernes realitet i henhold til SKM 2009.325.ØLR, hvor fradrag for købsmoms blev nægtet og det ikke var dokumenteret, at der var sket levering, ligesom der var usædvanlige omstændigheder. Det skal kunne dokumenteres, at de virksomheder, der er anført som fakturaudstedere reelt har leveret fradragsberettigede ydelser til virksomheden. Det forhold, at du har foretaget betaling via bank af de fakturabeløb der fremgår af de foreliggende fakturaer, beviser ikke i sig selv, at virksomhederne har udført arbejdet. Skattestyrelsen underbygger sin vurdering med følgende konstaterede forhold: Fakturaudsteders navn er ikke enslydende med registrerede oplysninger. Fakturaer fra samme udsteder har flere forskellige designs. Fakturaer er ikke alle påført et cvr nr. Fakturaer henviser til adresser, der ikke er enslydende med registrerede oplysninger. Fakturaudsteder anvender forskellige kontonumre til modtagelse af fakturabeløb. Fakturaudsteder anvender private personers konti til modtagelse af fakturabeløb. Flere af kontoejerne modtager fakturabetalinger fra flere udstedere. For flere af kontoejerne ses der familierelationer. Efter Skattestyrelsens opfattelse er de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9] og [virksomhed10] falske og ikke reelt udstedt af de pågældende virksomheder. Ligesom det ikke er de anførte cvr nr. der reelt har leveret det på fakturaerne anførte. Efter Skattestyrelsens opfattelse, burde du/virksomheden have undret sig over, at virksomhedernes navn og cvr nr. ikke kan afstemmes, at du samtidig foretog betaling til en lang række forskellige personer, der udgiver sig for at være ejere af flere af virksomhederne. Såfremt du/virksomheden frembringer påstanden om, at I ikke vidste, at der var tale om falske fakturaer, skal Skattestyrelsen bemærke, at det må anses for udsædvanligt, at du/virksomheden skulle have indgået aftaler med en så lang række af virksomheder, som det er tilfældet, der i alle tilfælde ikke stemmer overens med faktiske registrerede offentlige oplysninger. Skattestyrelsen anser det derfor sandsynligt, at der må være tale om konkrete aftaler mellem dig og de personer, der reelt står bag fakturaudstedelse og modtagelse af fakturabeløb. Skattestyrelsen godkender som følge af vores vurdering ikke fradrag for købsmoms i relation til de betalte fakturabeløb med i alt 174.778 kr. Skattestyrelsens vurdering er foretaget i henhold til gældende praksis ifølge dommene SKM2019.332.ØLR og SKM2020.313.BR. … Videre understøttes Skattestyrelsens vurdering af EU-dommen C342/87, hvor retspraksis præciserer, at der ikke gives fradrag for moms alene fordi det står på en faktura, men at der alene gives fradrag, såfremt der er tale om en reel momspligtig transaktion. Samlet ændres din virksomheds momstilsvar således (bilag 5): År Periode Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar 2021 1. halvår 2.145 -114.572 116.717 2021 2. halvår 0 -52.207 52.207 I alt 2.145 -166.779 168.924 2022 1. halvår 7.000 -8.000 15.000 2022 2. halvår 0 0 0 I alt 7.000 -8.000 15.000 Total 9.145 -174.779 183.924 Beløbet 183.294 kr. afkræves din virksomhed efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 hvor det fremgår, at du skal betale det ikke korrekte angivne momsbeløb. ...” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 20. november 2024 udtalt følgende: ”I klagen anføres ”selskabet” flere gange, trods der er tale om en personlig virksomhed. Vedrørende forhøjelse af salgsmoms Det bemærkes, at der klages over korrektioner omkring salgsmomsbeløb, som beror på virksomhedens egne indsendte regnskaber, herunder bankkontoudskrifter. Vedrørende ikke godkendt fradrag for købsmoms Overordnet skal Skattestyrelsen gøre opmærksom på, at der ved nægtelse af købsmoms i denne sag ikke er tale om fiktive fakturaer udstedt af fakturafabrikker, herunder dømte personer herfor. Der er ifølge Skattestyrelsens opfattelse derimod tale om falske fakturaer, det vil sige fabrikerede udstedelse af fakturaer i andres CVR nr. Skattestyrelsen skal videre bemærke, at klager i alle tilfælde betaler fakturabeløb til privatkonti/personer, der ikke har tilknytning til de virksomheder (CVR nr.) der fremgår af fakturaerne. Der er ikke er overensstemmelse mellem de på fakturaerne anførte oplysninger (adresser mv.) og de registrerede oplysninger for de pågældende virksomheder. At klager skulle været uheldig i så væsentlig grad at have indgået samhandel med 8 forskellige virksomheder, der alle leverer sort arbejdskraft via samme mønster (falske fakturaer, personer der modtager selve fakturabeløbet), er ifølge Skattestyrelsen urealistisk. I klagen anføres, at momslovens § 37 alene opstiller en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret. Dette er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke korrekt, da EU praksis viser betydelig krav til yderligere dokumentation for at virksomheder kan opnå momsfradrag. Her kan blandt andet henvises til EU-dom C-664/16 Vadan, hvor det fremgår, at det ud fra den fremlagte dokumentation, skal være muligt at fastlægge leverandørens identitet, da det er en betingelse for fradrag, at leverandøren er en afgiftspligtig person. Dette er ikke tilfældet i denne sag, da de CVR nr. der fremgår af fakturaerne ikke er de reelle leverandører og der dermed ikke er identificeret en afgiftspligtig person. Klager henviser til en række EU domme som taler for, at der ikke kan nægtes fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen skal bemærke, at der henvises til domme, hvor det ligger til grund, at der er leveret. De omtalte sager vedrører fradragsret i de tilfælde, at der et andet sted i leveringskæden er en transaktion, som er behæftet med momssvig. I sagerne er det således en forudsætning, at der eksisterer en leveringskæde. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i nærværende sag ikke er sket levering fra de omhandlede underleverandører, og der eksisterer derfor ikke en leveringskæde, hvorfor Skattestyrelsen ikke anser forholdene i de nævnte domme, som sammenlignelige med situationen i nærværende sag. I klagen henvises til EU dom C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski præmis 38, hvor det præciseres, at til fakturakravenes vægtning indgår ”navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.”. I denne sag har det netop ikke været muligt at identificere den person (virksomhed), der har udstedt fakturaerne, idet fakturaudsteders navn og adresser ikke er enslydende med registrerede oplysninger, og at fakturaer ikke alle er påført et cvr nr. I klagen fremhæves, at det i retspraksis, jf. eksempelvis [by5] Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589, ikke kunne komme sagsøger til skade, at dennes underleverandør var dømt for momssvig. Skattestyrelsen skal bemærke, at der i denne sag ikke er tale om underleverandører (fakturafabrikker), der er dømt for momssvig. Klager henviser derfor til forhold, der ikke omhandler denne sag. I klagen fremgår, at underleverandørudgifterne i sagen konkret er dokumenteret, i form af såvel fakturaer som ark, hvor arbejdet er specificeret i detaljer. Skattestyrelsen skal bemærke, at vi ikke har modtaget nogen ark med specifikationer. I klagen fremgår, at der ligeledes er fremlagt billeder, der viser hvilket arbejde der udføres. Skattestyrelsen skal bemærke, at vi ikke har modtaget billede materiale. Samtidig bemærkes, at realiteten bag virksomhedens bogførte omsætning ikke bestrides. Sagen vedrører dokumentation for og sandsynliggørelse af virksomhedens udgifter til underleverandører og ikke indtægter. I klagen fremgår videre, at der – ud over fakturaer - er fremlagt detaljerede specifikation af det udførte arbejde, og at klager derfor har løftet sin bevisbyrde i henhold til retspraksis. Skattestyrelsen skal igen bemærke, at vi ikke har modtaget nogen form for detaljeret specifikation. I klagen anføres, at Skattestyrelsen vedrørende nogle af samarbejdspartnere har bemærket, at de har drevet reel erhvervsmæssig virksomhed og samtidig drevet en ”fiktiv” virksomhed, som tilsyneladende har haft til formål at foretage hvidvask. Skattestyrelsen har ikke bemærket noget sådan i denne sag. Skattestyrelsen anser ikke de omtalte virksomheder i denne sag for fiktive. Skattestyrelsen anser de fremlagte fakturaer for falske og udarbejdet med henblik på at få hævninger som reelt er løn til at fremstå som underleverandørudgifter med momsfradrag. Klager henviser derfor til forhold, der ikke omhandler denne sag. I klagen anføres, at visse af underleverandørerne er mistænkte eller dømt for økonomisk kriminalitet, hvilket i henhold til omfattende praksis fra EU-domstolen ikke afskære klager for momsfradrag. Skattestyrelsen skal bemærke, at der i sagen ikke indgår virksomheder, der er dømt for økonomisk kriminalitet. Klager henviser derfor til forhold, der ikke omhandler denne sag. I klagen anføres, at i henhold til EU-domstolens afgørelse i sag C-439/04 Axel Kittel, fremgår at den nationale ret kun er berettiget til at afvise momsfradrag, såfremt den der ønsker fradraget, vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion der var led i f.eks. momsvig eller hvidvask. Der er således intet i nærværende sag der indikerer, at klager, herunder klagers ledelse vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne er mistænkte for økonomisk kriminalitet. Den blotte mistanke er endvidere heller ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for moms. Skattestyrelsen skal bemærke hertil, at dette ikke er korrekt, idet højesterets dom, SKM2019.231.HR fastslår, at fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, er betinget af, at der faktisk er sket en levering, som fradragsretten kan knyttes op på. Det er i den forbindelse uden betydning, om den der ønsker fradrag, var i god tro med hensyn til leverancens eksistens. Herudover skal Skattestyrelsen bemærke, at underleverandørerne i denne sag slet ikke er identificeret. ...” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 183.924 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Subsidiært har virksomhedens repræsentant nedlagt påstand op, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med et skønsmæssigt lavere beløb. Repræsentant har nedlagt mere subsidiært påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”ANBRINGENDER Til støtte for den allerede nedlagte påstand gøres det for så vidt angår spørgsmålet om nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde overordnet gældende, at betingelserne for at få godkendt fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 er opfyldt, idet der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til fremmed arbejde. … Fradrag for købsmoms Retsgrundlaget Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning. Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning. … Det er efter fast praksis fra EU-Domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-Domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole. … Dette fremgår fx også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. af den 15. juli 2010. I denne sag skulle EU-domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i national ret, hvorefter en fejlangivelse i en faktura blev sanktioneret, ved at retten til fradrag mistedes, var forenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms. … Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene – afhængigt af omstændigheder – have en underordnet betydning. Det kan således sandsynliggøres på anden måde, at der er sket levering. I forhold til fakturaerne fra underleverandørerne til klager må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, eksempelvis ved vidneforklaring af en underleverandør under strafansvar. Dette er da også bekræftet i retspraksis, jf. eksempelvis [by5] Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589. Her konstaterede retten netop, at det ikke kunne komme sagsøger til skade, at dennes underleverandør var dømt for momssvig, idet det kunne sandsynliggøres, at der var modtaget levering af de omhandlende ydelser. I denne forbindelse tillagde retten det, afgørende betydning, at underleverandøren – der ved sin vidneforklaring konkret udsatte sig for strafansvar – forklarede, at han både havde udført arbejdet og modtaget betaling. På baggrund af ovenstående samt de i sagen fremlagte bilag, gør klager gældende, at klager har godtgjort, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt, idet selskabet har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra øvrige virksomheder. Dette er i sagen konkret dokumenteret, i form af såvel fakturaer som ark, hvor arbejdet er specificeret i detaljer. Der er i den forbindelse ligeledes fremlagt billeder, der viser hvilket arbejde der udføres. Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325ØLR, hvor Skatteministeriet udtalte, at fakturaer som regel vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag, for at tjene som dokumentation for udført arbejde. Henset til at der i indeværende sag – udover fakturaer - er fremlagt detaljerede specifikation af det udførte arbejde, gør klager gældende, at klager har løftet sin bevisbyrde i henhold til retspraksis. Dette gælder ligeledes såfremt det i sagen lægges til grund, at klager har en skærpet bevisbyrde, hvilket i sagens natur bestrides, idet dette helt konkret kræver noget yderligere. Klager har fremlagt oplysninger som dokumenterer, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt i form af en beskrivelse af det udførte arbejde, ydelsernes art, omfang, enhedspriser og takster. Det bemærkes derudover at nogle af de samarbejdspartnere, Skattestyrelsen har haft bemærkninger til, har drevet reel erhvervsmæssig virksomhed og samtidig drevet en ”fiktiv” virksomhed, som tilsyneladende har haft til formål at foretage hvidvask. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger herom. Dette er i sagens natur irrelevant for vurderingen af, hvorvidt klager har løfte bevisbyrden for at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt. At visse af underleverandørerne er mistænkte eller dømt for økonomisk kriminalitet, kan i henhold til omfattende praksis fra EU-domstolen ikke afskære klager for momsfradrag, jf. momslovens § 37, da det som nævnt ovenfor er en forudsætning for kædesvig, at de selskaber som svindler i et eller andet omfang fremstår reelle overfor samarbejdspartnerne. Til støtte for klagers betragtninger henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-438/09 Boguslaw J. Dankoswki, hvoraf det fremgår, at såfremt en faktura overholder de formelle krav, er klager fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret. Der er således ingen tvivl om, at ydelsen i henhold til de udstedte fakturaer blev leveret og godtgjort, hvilket er dokumenteret i bilagene. Der kan ligeledes henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-439/04 Axel Kittel. Det fremgår af afgørelsen, at den nationale ret kun er berettiget til at afvise momsfradrag, såfremt den der ønsker fradraget, vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion der var led i f.eks. momsvig eller hvidvask. Der er således intet i nærværende sag der indikerer, at klager, herunder klagers ledelse vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne er mistænkte for økonomisk kriminalitet. Den blotte mistanke er endvidere heller ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for moms. Klager har overholdt sin undersøgelsespligt, der går længere end hvad kan man forvente af en virksomhed i samme branche. Det bemærkes, at underleverandører ikke er forpligtet til at dokumenterer forhold, der vedrører klagers interne forhold og som alene kan kræves af offentlige myndigheder. Da klager således har overholdt sine forpligtelser og dermed ikke har haft viden om evt. økonomisk kriminalitet, kan fradrag herfor ikke nægtes med henvisning til at nogle samarbejdspartnere ikke har opfyldt deres forpligtelser. Der henvises til EU- praksis, hvor EU-domstolen i sag C-131/13 Schoenimport behandler spørgsmålet om selskabers viden/burde viden. Dommen er afgørende for forståelsen af hvornår et selskab har viden eller burde viden og derfor også afgørende for, hvornår et selskab kan stilles til ansvar. EU-Domstolen udtaler i præmis 44 følgende: … Det fremgår af ovennævnte dom, at en aftager, der ved eller burde vide, at en gennemført transaktion medvirker til momssvig eller hvidvask, kan nægtes momsfradrag. I den konkrete sag kan det lægges til grund, at klager hverken vidste eller burde have vidst, at andre selskaber er mistænkt for momssvig. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Virksomhedens repræsentant har den 6. december 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… Skattestyrelsen fremhæver i deres udtalelse flere gange, at der i denne sag ikke er tale om fiktive fakturaer, men derimod falske fakturaer. Skattestyrelsen anmodes om at redegøre for den konkrete forskel på de to fakturatyper – herunder særligt hvorfor praksis angående fiktive fakturaer ikke menes at have relevans for falske fakturaer. Skattestyrelsen fremhæver at der i alle tilfældene for de anførte fakturaer[klager][by5] Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589 og BS-37061/2022-ROS ikke skulle være relevante. Dette bestrides. [by5] Byrets dom af den 30. maj 2016 offentliggjort i TfS 2016.589 viser netop, at underleverandørernes forhold, ikke kan lægge fakturamodtager til last. I den konkrete sag for [by5] Byret, gjorde dette sig gældende ved, at det ikke kunne komme sagsøger til skade, at dennes underleverandører var dømt for momssvig. På samme måde kan det i nærværende sag ikke komme [klager] til skade, at de benyttede underleverandører har udstedt fakturaer, hvoraf der ikke har været overensstemmelse mellem de på fakturaerne anførte oplysninger (adresser mv.) og de registrerede oplysninger for de pågældende virksomheder. … I sagens natur er det ikke fakturamodtager der udarbejder fakturaer, men derimod den virksomhed der udfører og leverer arbejdet, der udarbejder fakturaen. Det er således også underleverandørerne der angiver kontonummer til indbetaling, cvr- nr. osv. At nogle af de anførte oplysninger ikke har været overensstemmende med virksomhedens cvr-nr., kan ikke lægges [klager] til last. [klager] kan ikke gøres ansvarlig for, at de anvendte underleverandører, har udstedt fakturaer hvoraf er fremgået urigtige oplysninger. [klager] har i god tro fået leveret tilfredsstillende arbejdsydelser, og betalt de fakturaer han har modtaget på baggrund heraf. [klager] har således ikke handlet forsømmeligt. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 12. januar 2026 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og har ingen bemærkninger. Skattestyrelsens kan tiltræde, at indbetalingerne på i alt 9.145 kr. skal anses om momspligtig omsætning, hvoraf der skal afregnes salgsmoms, jf. momslovens §§ 4, stk. 1 og 46, stk. 1. Skattestyrelsen kan ligeledes tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og den deri anførte begrundelse om, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Skattestyrelsen fastholder, at virksomheden ikke har dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. …” Indlæg under retsmødet Klagen skyldes, at virksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden) ikke er blevet godkendt momsmæssigt og skattemæssigt fradrag for udgifter til underleverandører for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2022. Virksomhedens repræsentant [person34] mødte ikke op til retsmødet. Han blev kontaktet af Skatteankestyrelsen og informerede om, at han ikke mente at have modtaget retsmødeindkaldelsen. Det blev efterfølgende bekræftet at mødeindkaldelsen er sendt til repræsentanten. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelserne stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at virksomheden ikke har løftet sin bevisbyrde for at der er leveret reelle ydelser. Som konsekvens heraf bør virksomheden pålægges hæftelse for de omhandlende indkomstår. Virksomheden har udvist forsømmelighed ved at skjule konkrete overførelser til de ansatte, som er foretaget på baggrund af underleverandørfakturaerne. Yderligere anførte Skattestyrelsen, at Skattestyrelsens kundskabstidspunkt var den 15. april 2024, idet Skattestyrelsen på denne dato modtog bilag vedrørende underleverandørudgifter. Derfor er det tidligst fra dette tidspunkt, at fristen skal regnes fra, hvorfor der ikke er forældelse. Afslutningsvis anførte Skattestyrelsen, at da der ikke foreligger nye oplysninger i sagerne, er der ikke grundlag for hjemvisning, som anført i klagen. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 183.924 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Forhøjelsen skyldes dels regulering af virksomhedens salgsmoms for udeholdt omsætning, og dels at der ikke er godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til virksomhedens underleverandører. Retsgrundlaget Salgsmoms Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 1. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, jf. momslovens § 46, stk. 7. Købsmoms Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Og: "Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer." Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I dagældende § 57, stk. 1 og dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Materielt Salgsmoms Virksomheden har for afgiftsperioden angivet salgsmoms med 437.759 kr. Der er den 24. marts 2021 og den 29. april 2021 indsat 10.725 kr. inkl. moms, heraf kan salgsmomsen opgøres til 2.145 kr., på virksomhedens bankkonto med kontonummer [kontonr.1]. Af begge indbetalingsposteringer fremgår ”fk253”. Virksomheden har bogført beløbet én gang den 9. februar 2021 på konto 1000 ”Udført arbejde”, bilagsnummer 86. Af bogføringsteksten fremgår ”Faktura 253”. Virksomheden har den 1. januar 2022 bogført en udgift på 35.000 kr. inkl. moms, heraf kan salgsmomsen opgøres til 7.000 kr. på konto 1000 ”Udført arbejde”, bilagsnummer 33. Af bogføringsteksten fremgår ”Faktura 121 ej betalt”. Udgiften ses ikke betalt via virksomhedens kontonummer [kontonr.1]. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 9.145 kr. for den påklagede afgiftsperiode. Skattestyrelsen har skønnet virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2022 ud fra indsætningerne på virksomhedens bankkonto med kontonummer [kontonr.1] med i alt 446.904 kr., svarende til en difference på 9.145 kr. kr. i forhold til det som virksomheden har angivet i salgsmoms for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms med 9.145 kr. Retten har lagt vægt på, at indsætningerne på henholdsvis 10.725 kr. inkl. moms og 7.000 kr. inkl. moms, heraf udgør salgsmomsen i alt 9.145 kr. på virksomhedens bankkonto, relaterer sig til virksomhedens drift, og at virksomheden har drevet momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Virksomhedens repræsentant har ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne på virksomhedens bankkonto ikke vedrører momspligtig omsætning. Retten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset indbetalingerne på i alt 9.145 kr. som momspligtig omsætning, hvoraf der skal afregnes salgsmoms, jf. momslovens §§ 4, stk. 1 og 46, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Købsmoms Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Fakturaerne fra [virksomhed3] har forskellige faktura layouts, adresserne, der fremgår af fakturaerne fra [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed9] tilhører ikke de pågældende underleverandører, og på fakturaen fra [virksomhed10], er der ikke anført en adresse. Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. For samtlige underleverandører fremgår det af fakturaerne, at betalingerne skal ske til et eller flere forskellige kontonumre, som Skattestyrelsen har oplyst, ikke har nogen relation til underleverandørerne, eller deres reelle ejere. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som kan understøtte fakturaerne. Virksomheden har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] OG [virksomhed9] var i den påklagede perioden registreret med få eller ingen ansatte, og det forekommer derfor ikke muligt, at underleverandørerne med det oplyste antal ansatte har været i stand til at levere det antal timer, der er anført på fakturaerne. Skattestyrelsen har oplyst, at der er familierelationer mellem den person, som bor på [adresse1] i [by1], [person3], hvor [virksomhed3] har udført arbejde og [person10], hvis konto nr. står anført på fakturaen fra [virksomhed3], idet [person10] er mor til [person3]. [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] OG [virksomhed10] har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Landsskatteretten bemærker, at der foretaget en betaling, hvor der ikke fremgår virksomhedsnavn eller CVR-nr., men hvor udgiften er bogført med bilag 189 og anført med ”[person1]”. Skattestyrelsen har oplyst, at betalingen er sket til en person ved navn [person16]. Flere personer modtog betaling for fakturer udstedet af flere forskellige underleverandører. Retten finder dette usædvanligt, især henset til, at Skattestyrelsen har oplyst, at de på fakturaerne anførte kontonumre, ikke har relation til underleverandørerne eller deres reelle ejere. Især i en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, er fraværet af skriftligt materiale således med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt underleverandører faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser. Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer for samtlige af de bogførte udgifter. Det følger af momsbekendtgørelsen § 81, at det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at udgifterne er dokumenteret med forskriftsmæssige fakturaer. Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Formalitet Hjemvisning Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller op- lysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Hjemvisningen medfører, at sagen sendes til- bage til førsteinstansen med henblik på, at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen. Landsskatteretten skal tage stilling til, om sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen på baggrund af faktuelle mangler. Der foreligger i den konkrete sag ingen forhold, som taler for, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Repræsentantens påstand om hjemvisning afvises, idet der ikke foreligger nye oplysninger, der ændrer sagens karakter i en sådan grad, at der er behov for ny sagsbehandling. Landsskatteretten afviser at hjemvise sagen.