Kreditnotaer, kontanthævninger og madudgifter i skovselskab underkendt og skærpet

Journalnr. 24-0095397 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Ændringer til den skattepligtige indkomst: Fradragsberettigede kreditnotaer 0 kr. 1.218.750 kr. Stadfæstelse Fradrag for løn til [person1] på baggrund af kontantudbetalinger 585.075 kr. O kr. Stadfæstelse Udeholdt omsætning 0 kr. 0 kr. 428.500 kr. Madudgifter Fradragsberettigede som udgifter til mad Fradragsberettigede som løn til [person1] Fradrag for moms som følge af, at beløbet anses for løn Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Beløbsmæssigt fradrag i relation til madudgifter: 111.665 kr. fradragsberettiget løn 69.188 kr. fradragsberettigede udgifter til mad 0 kr. Fradrag for yderligere løn til udenlandske ansatte på baggrund af nye bilag under klagesagen - Skal godkendes Hjemvisning Indkomståret 2021 Ændring til den skattepligtige indkomst Fradragsberettigede kreditnotaer 0 kr. 812.833 kr. Forhøjes til 17.530 kr. Fradrag for løn til [person1] på baggrund af kontantudbetalinger 535.395 kr. O kr. Stadfæstelse Fradrag for løn til [person1] på baggrund af allerede bogførte lønudgifter i selskabet 263.432 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Udeholdt omsætning 0 kr. 0 kr. 244.500 kr. Madudgifter Fradragsberettigede som udgifter til mad Fradragsberettigede som løn til [person1] Fradrag for moms som følge af, at beløbet anses for løn Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Beløbsmæssigt fradrag i relation til madudgifter: 57.207 kr. fradragsberettiget løn 44.732 kr. fradragsberettigede udgifter til mad 0 kr. Fradrag for yderligere løn til udenlandske ansatte på baggrund af nye bilag under klagesagen - Skal godkendes Hjemvisning Faktiske oplysninger [klager] ApS (herefter benævnt selskabet) blev ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet den 9. november 2016 af [person2], som er den reelle ejer af selskabet. Selskabet er registreret med branchekode 012900 Dyrkning af andre flerårige afgrøder, og dets registrerede formål er at beskæftige sig med skovdrift, herunder juletræer, pyntegrønt og skovservice, opstilling af telte og dermed beslægtet virksomhed. [person2] var selskabets direktør fra stiftelsen indtil den 11. oktober 2021, hvor [person1] tiltrådte som direktør. Selskabet tegnes af direktøren alene. [person2] og [person1] er ifølge Skattestyrelsens oplysninger søskende. Skattestyrelsen opstartede en kontrol vedrørende udenlandske arbejdskraft og var den 28. oktober 2021 på uanmeldt besøg sammen med Arbejdstilsynet og politiet i en plantage ved [adresse1], [by1], som et led i en regional aktion i projektet ”Social Dumping”. Skattestyrelsen har efterfølgende bedt om forskelligt materiale i form af lønbogholderi, bogføringen og saldobalancer for indkomstårene 2020 og 2021 samt kopi af selskabets bankkontoudtog. Det sidste materiale modtog Skattestyrelsen i februar 2023. Skattestyrelsens endelige afgørelse vedrører ikke uregelmæssigheder omkring lønindberetning på den udenlandske arbejdskraft. Selskabet havde i indkomstårene 2020 og 2021 følgende danske medarbejdere: Indkomståret 2020 Indkomståret 2021 [person3] [person3] [person4] [person5] [person6] [person6] Selskabet havde ikke en bankkonto i indkomståret 2020 og i store dele af indkomståret 2021. Selskabets revisor har forklaret, at han lod selskabet anvende [revisionsfirma] ApS’ bankkonto i [finans1] som likvidkonto, fordi selskabet ikke kunne få lov til at oprette en bankkonto. Revisionsselskabets bankkonto i [finans1] blev lukket den 11. oktober 2021. Ultimo 2021 fik selskabet oprettet to [finans2] konti – én i danske kr. og én i euro. Der fremgår ikke kontonumre til de to [finans2] konti af de fremsendte bankkontoudtog. Af bankkontoudtog for [finans2] er første postering den 26. november 2021 på krone-kontoen og den 11. november 2021 på euro-kontoen. Selskabet anvendte i begge indkomstår bogføringsmæssigt konto 5820 ”Mellemregning [revisionsfirma]” til at bogføre de posteringer, der gik via revisorens bankkonto. I indkomståret 2021 ophørte bogføringen på mellemregningskontoen med [revisionsfirma] ApS den 31. december 2021, men allerede efter den 30. november 2021 er der kun få posteringer. For indkomståret 2020 er bl.a. følgende bogført i den oprindelige kontospecifikation: Konto 5820 ”Mellemr. [revisionsfirma]” havde for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 265 posteringer. Blandt posteringerne er bl.a. betalinger til og fra navngivne kunder, posteringer med teksten ”Mellemr. [revisionsfirma]”, betaling af forbrugsomkostninger, kontantbetalinger til [person1], betaling til [person4], betaling af løn til danske medarbejdere og vægtafgift. Kontoen 6295 ”Uafklarede bilag” havde fire posteringer, hvoraf de tre var debetposteringer med løn til navngivne rumænske medarbejdere og den sidste en kreditpostering den 31. december 2020 på 22.450 kr. med transaktionsteksten ”Uafklarede bilag”, som udlignede kontoen pr. 31. december 2020. For indkomståret 2021 fremgår følgende oplysninger i den oprindelige kontospecifikation: Konto 5820 ”Mellemr. [revisionsfirma]” havde for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 294 posteringer. Kontoen 6295 ”Uafklarede bilag” indeholdt 102 posteringer for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. På konto 6295 var der bl.a. bogført betalinger fra kunder, kreditnotaer, betaling af forbrugsafgifter, udgifter til mad, betaling til Skattestyrelsen, og derudover var der posteringer uden tekster og posteringer med teksten ”uafklarede bilag”. Der var ikke en mellemregningskonto med ”[person4]” i indkomståret 2021. I forbindelse med klagesagsbehandlingen sendte repræsentanten reviderede bogføringer for begge indkomstår, herunder med en ny konto for kontantbeholdningen i selskabet. Kontiene ”uafklarede bilag” og ”mellemregning [person1]” eksisterer ikke i den nye bogføring. Forholdet omkring den bogførte kontantbeholdning og [person1] gennemgås senere i afgørelsen. Følgende fremgår af de reviderede finansbalancer, modtaget sammen med repræsentantens supplerende indlæg den 12. februar 2025: Indkomståret 2020: Konto Kontonavn Beløb 1360 Brændstof 24.626,95 kr. 2549 Mad til ansatte 69.187,99 kr. Indkomståret 2021: Konto Kontonavn Beløb 1301 Benzinudgifter 4.394,37 kr. 2549 Mad til ansatte 44.731,73 kr. Ændring af den skattepligtige indkomst Kreditnotaer Selskabet har i den oprindelige bogføring, bogført en række kreditnotaer på salgskontoen i begge indkomstår. For indkomståret 2020 beløb det sig til 6.252.533 kr. og for indkomståret 2021 til 1.591.036 kr. Kreditnotaerne blev modposteret på debitorkontoen. Selskabets revisor forklarede for Skattestyrelsen, at baggrunden for, at der havde været en række kreditnotaer var, at kunderne havde ønsket en anden tekst, at der var skrevet forkert på fakturaen, eller at fakturaen var udstedt til forkert modtager. Forklaringen er gentaget for Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen forsøgte at afstemme bogføringen og har i bilag 1 og 2 til afgørelsen oplistet, hvilke kreditnotaer, der blev godkendt, og hvilke der dannede grundlag for ændringer i den skattepligtige indkomst. De kreditnotaer, som Skattestyrelsen ikke har godkendt, er ikke blevet fulgt op af nye fakturaer. Skattestyrelsen har godkendt kreditnotaer for 2.828.583 kr. ud af det samlede beløb på 6.252.533 kr. for indkomståret 2020, hvorefter der var kreditnotaer for 3.423.950 kr., der ikke blev godkendt af Skattestyrelsen. Repræsentanten har i sin klage bekræftet, at kreditnota nr. 249 af 4. oktober 2020 til [person7] på 2.205.200 kr. blev udstedt ved en fejl af selskabet og skal tillægges den skattepligtige omsætning. Der er herefter uenighed om kreditnotaer for 1.218.750 kr. i indkomståret 2020. For indkomståret 2021 godkendte Skattestyrelsen kreditnotaer for 778.203 kr. ud af det samlede beløb på 1.591.036 kr. Der var herefter kreditnotaer for 812.833 kr., som Skattestyrelsen ikke godkendte fradrag for. Sammen med klagen sendte repræsentanten sit bilag 2, som er en opgørelse over de kreditnotaer, som selskabet påstår, skal fradrages sammen med underliggende dokumentation i form af debitorkontoudtog, fakturaer og kreditnotaer. Sammen med dokumentationen i bilag 2 er der også en redegørelse fra revisoren omkring baggrunden for de enkelte kreditnotaer. Der er tale om nedenstående kreditnotaer: Indkomståret 2020: Kunde Beløb Kreditnota 194 [person7] 288.230 kr. Kreditnota 203 [virksomhed1] 128.700 kr. Kreditnota 204* [person7] 771.820 kr. I alt 1.188.750 kr. *Antaget slåfejl – der skal nok stå kreditnota 214. Der er med klagen sendt dokumentation relateret til kreditnota 214. Indkomståret 2021: Kunde Beløb Kreditnota 344 Konsulent [person8] 3.150 kr. Kreditnota 313 [virksomhed1] 77.220 kr. Kreditnota 262 [person9] 157.325 kr. Kreditnota 276 [person7] 178.800 kr. Kreditnota 309 [virksomhed2] A/S 358.678 kr. Kreditnota 308 [person10] 37.660 kr. 812.833 kr. Debitorkontoudtog, kreditnotaer og fakturaer gennemgås nedenfor med de supplerende bemærkninger fra selskabets revisor, fremsendt den 15. januar 2025 via selskabets repræsentant. Fælles for det fremsendte materiale er, at alle debitorkontoudtog, fakturaer og kreditnotater henviser til betaling til en bankkonto i [finans2]. Der er tale om reference til samme bankkonto, uanset om der er tale om fakturaer til danske kunder eller [person7] fra Tjekkiet. Derudover fremgår alle de fremsendte kreditnotaer af de respektive debitorkontoudtog for de enkelte kunder. Debitorkontoudtogene er bogført inklusive moms. For begge indkomstår fremgår der fakturaer og kreditnotaer udstedt til [person7]. Det fremgår ikke af debitorkontoudtoget for [person7], hvorvidt der er tale om beløb i danske kroner eller euro. Det må dog forudsættes, at der er tale om en opgørelse i danske kroner, idet dette stemmer med den bogførte kreditnota på 2.205.200 kr., som selskabet har godkendt, som værende udstedt ved en fejl. Fakturaer og kreditnotaer udstedt til [person7] er udstedt i euro. Fakturaer til [person7] er udstedt til en adresse i Tjekkiet og angiver køberens momsnummer. Fakturaerne er udstedt uden dansk moms og uden angivelse af ”reverse charge” eller lignende. Kreditnotaer i indkomståret 2020 Revisoren har oplyst, at kreditnota nr. 194 på 288.230 kr. af 11. juni 2020 til [person7] blev udstedt efter aftale mellem [person7] og [person1], og at det ikke var en reklamation. Det fremgår ikke af revisorens redegørelse, hvilken faktura kreditnota nr. 194 vedrører, men med redegørelsen af 13. januar 2025 er der fremsendt en kopi af faktura 193 på 38.950 euro, udstedt den 11. juni 2020 og bogført på debitorkontoudtoget med 288.230 kr. Fakturateksten på fakturanr. 193 viser følgende: ”udført arbejde: Fuglepinde: 108 stk. á 175,00, Teleskop: 5 stk. á 300,00, Nibning: 106 stk. á 175,00., som samlet beløber sig til 38.950 euro. Beløbet er ikke tillagt moms. Kreditnota nr. 194 har teksten ”salg: 1 stk. á 38.950”. Kreditnotaen lyder på 38.950 euro uden moms. Revisoren har oplyst, at kreditnota 204 (reelt nr. 214) på 771.820 kr. af 16. oktober 2020 til [person7] blev udskrevet efter telefonisk aftale med [person1]. Det fremgår ikke af revisorens redegørelse, hvilken faktura kreditnota nr. 214 vedrører, men med redegørelsen af 13. januar 2025 er der fremsendt en kopi af faktura 213 på 104.300 euro, udstedt den 16. oktober 2020og bogført på debitorkontoudtoget med 771.820 kr. Fakturateksten på fakturanr. 213 viser arbejde udført i efteråret 2020 som værende: ”Græsklipning, 7 stk. á 400 kr., Formklipning 420 stk. á 175 kr., Gødsning 84 stk. á 175 kr. og fuglepinde 76 stk. á 175 kr.” til et samlet beløb på 104.300 euro uden tillæg af moms. Kreditnota nr. 214 har teksten ”salg” for 104.300 euro uden tillæg af moms. Eurokursen den 16. oktober 2020 var 7,4420, svarende til 776.200 kr. Revisoren har oplyst, at kreditnota 203 på 160.875 kr. af 11. august 2020 til [virksomhed1] skulle udligne fakturanr. 202 af 11. august 2020 vedrørende arbejde udført i august 2020, som blev erstattet af fakturanr. 204 af 7. september 2020, vedrørende arbejde udført i august 2020. Fakturateksten på fakturanr. 202 er: ”Udført arbejde august 2020”: 660 stk. á 195 kr. til 128.700 kr. plus moms, svarende til i alt 160.875 kr. (660*195=128.700). Kreditnota nr. 203 har følgende tekst: ”Udført arbejde august 2020”: 660 stk. á 195 kr. til i alt 128.700 kr. plus moms, svarende til i alt 160.875 kr. Fakturanr. 204 har følgende fakturatekst: ”Udført arbejde august 2020”: 720 stk. á 195, rabat 10 til i alt 126.360 kr. plus moms, svarende til 157.950 kr. inkl. moms. (720*185 = 133.200) . Det fremgår af revisorens bankkontoudtog, at både fakturanr. 202 på 160.875 kr. og fakturanr. 204 på 157.950 kr. blev betalt den 17. september 2020. Den 17. september 2020 blev der ligeledes lavet en overførsel på 160.875 kr. fra revisorens bankkonto med transaktionsteksten ”[virksomhed1]”. Betaling af fakturanr. 202 og overførslen fra revisorens bankkonto af 160.875 kr. med transaktionsteksten ”[virksomhed1]” er ikke bogført på debitorkontoudtoget. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for kreditnota nr. 247 af 31. december 2020 på 30.000 kr. I bilag 1 til afgørelsen har Skattestyrelsen anført, at kreditnotaen ikke er dokumenteret, og at der ikke er bogført fakturaer af samme størrelse. Repræsentanten har ikke sendt bemærkninger til denne kreditnota. Kreditnotaer i indkomståret 2021 Revisoren har oplyst, at kreditnota 344 af 1. januar 2021 på 3.927,50 kr. til Konsulent [person8] blev udstedt uden, at selskabet har forsøgt at inddrive pengene. Det fremgår ikke af revisorens oplysninger, hvilken faktura kreditnota 344 skal udligne, men teksten på kreditnotaen er ”kunden kan ikke betale”, og beløbet er det samme som på fakturanr. 212 af 16. oktober 2020 vedrørende hegnsklipning. Revisoren har oplyst, at kreditnota 313 af 26. april 2021 på 77.220 kr. ekskl. moms (96.525 kr. inkl. moms) til [virksomhed1] af 26. april 2021 skulle udligne fakturanr. 254, fordi fakturanr. 253 og 254 begge var udstedt vedrørende arbejde udført i februar 2021. Fakturanr. 253 og 254 blev begge udstedt den 18. april 2021 og vedrørte 360 timers arbejde udført i februar 2021. Fakturanr. 253 angiver en timepris på 195 kr., en enhedsrabat på 10 og en total på 77.220 kr. (360*195=77.220), svarende til 96.525 kr. inkl. moms. Fakturanr. 254 angiver en timepris på 195 kr. og en ny linje med en rabat på 7.020 kr., svarende til 78.975 kr. inkl. moms. Kreditnota 313 angiver ”timer, antal 1” og prisen 77.220 kr. plus moms, svarende til i alt 96.525 kr., inkl. moms. Der er på revisorens bankkonto indbetalt et beløb på 78.975 kr. den 4. maj 2021 med transaktionsteksten ”Faktura 254”. Revisoren har oplyst, at kreditnota 262 på 157.325 kr. ekskl. moms (196.656,25 inkl. moms) for [person9], udstedt den 29. juni 2021, skulle udligne fakturaerne med nr. 258 og 259. Efterfølgende blev fakturanr. 404 udstedt til erstatning og betalt den 2. juli 2021. Fakturaerne 258 og 259 af 29. juni 2021 har enslydende fakturatekster for arbejde udført i 2021, angivet som ”Formklip [...] 76,50 antal á 175 kr., Fuglepinde Hjemme 28 antal á 175 kr., Nibning 205 antal á 174 kr. og Topstol 140 antal á 175 kr.” for i alt 78.662,50 kr. plus moms, svarende til i alt 98.328,13 kr. inkl. moms. Fakturanr. 404 er udstedt den 29. juni 2021 og med en tekst, der referer til ét salg á 76.662,50 kr., svarende til 98.328,13 kr. inkl. moms. Den 2. juli 2021 fremgår en indbetaling på revisorens bankkonto på 98.328,13 kr. og transaktionsteksten ”Fra [person9] … -Se medd.”. Af debitorkontoudtoget fremgår betalingen med bogføringsteksten fakt.nr. 259. Revisoren har anført, at der skal godkendes fradrag for kreditnota 276 på 238.400 kr. til [person7], men der er ikke forklaret yderligere fra revisoren herom. Debitorkontoudtoget for [person7] viser, at det bogførte bilag med nr. 276 er en faktura. Der er medsendt kopi af fakturanr. 276, som vedrører forudbetaling af juletræer til 40.000 euro. Derudover har repræsentanten fremsendt en kopi af fakturanr. 296 af 20. december 2021, som viser en opgørelse af leveret grønt og juletræer, og hvor forudbetalingen er trukket fra. Selskabet har i den oprindelige bogføring på konto 1010 ”Varesalg” bogført en indbetaling af fakturanr. 276 på 298.000 kr. uden moms, samt en yderligere bogføring af beløbet som en kreditnota med moms og således alene med 238.400 kr. Momsmæssigt er fakturanr. 276 alene bogført én gang som en kreditnota på kontoen 6902 ”udgående afgift” med 59.600 kr., som derved formindsker selskabets salgsmoms. Skattestyrelsen har i sin afgørelse og nærmere beskrevet i bilag 2 til afgørelsen godkendt skattemæssigt fradrag for fakturanr. 276 for et beløb på 59.000 kr., som Skattestyrelsen vurderede, var fejlagtigt bogført som omsætning. Revisoren har oplyst, at kreditnota 309 på 358.678 kr. ekskl. moms (448.347,50 kr. inkl. moms) til [virksomhed2] A/S den 31. december 2021 blev udstedt efter utallige diskussioner med kunden, hvorefter de blev enige om denne kreditnota. Repræsentanten har til dokumentation medsendt en kopi af fakturanr. 299 af 28. december 2021 vedrørende ”Juletræsseon 2021” ”Klipning af græs [by2] 12 stk. á 800 kr. og Oparbejdning af tærer [by2] 23.447 stk. á 18 kr.” til i alt 431.646 kr. plus moms, svarende til i alt 539.557,50 kr. Kreditnota 309 angiver i teksten ét salg til 358.678 kr. plus moms, svarende til i alt 448.347,50 kr. Revisoren har oplyst, at kreditnota 308 på 37.660 kr. ekskl. moms (47.075 kr. inkl. moms) til [person10] den 31. december 2021 blev udstedt på baggrund af enighed mellem selskabet og [person10]. Der er alene medsendt en kopi af kreditnotaen, som angiver ét salg á 37.660 kr. ekskl. moms. Der er ikke bogført fakturaer på [person10] debitorkontoudtoget, som beløbsmæssigt passer med kreditnotaen, men beløbet er det samme som primosaldoen pr. 1. januar 2021. Forhold omkring kontant løn til udenlandsk arbejdskraft, kontante hævninger og kontant løn til [person1] Udenlandsk arbejdskraft Under Skattestyrelsens kontrol den 28. oktober 2021 mødte Skattestyrelsen 6 udenlandske personer på arbejde, som alle henviste til [person1], der ikke selv var til stede. [person1] mødte efterfølgende op. Skattestyrelsen havde forinden, via en tolk, fået oplyst fra medarbejderne, at de alle var ansat af [person1], og at de havde været i Danmark i ca. 2 måneder. De havde en ansættelseskontrakt med selskabet og en løn på 1.400 EUR om måneden. Medarbejderne var i tvivl om, hvorvidt kost og logi var en del af lønnen. Lønnen ville blive udbetalt, når de var færdige med deres arbejde. Medarbejderne havde den opfattelse, at de ville modtage deres løn kontant i en kuvert. De havde alle fundet arbejdet via en bekendt, som også arbejder i Danmark. Da [person1] ankom til stedet, oplyste han, at han for nylig var tiltrådt som direktør i selskabet, men havde haft forskellige virksomheder inden for denne branche i over 30 år. [person1] forklarede, at de ansatte fik udbetalt en løn på ca. 9.750 kr. om måneden, ekskl. eventuel bonus. Dette beløb fremgår også af de af selskabet fremsendte ansættelsesbeviser for indkomståret 2021. De ansatte boede i boliger anvist af [person1]. [person1] oplyste, at de ansatte betalte ham for de omkostninger, som han havde til boligerne (termin, forbrug og øvrige udgifter). [person1] oplyste, at selskabets revisor fra [revisionsfirma] ApS bistod med at skaffe skattepersonnumre og skattekort, samt foretage lønindberetningerne for de rumænske ansatte. [person1] forklarede, at udgifter til kost og private fornødenheder for de rumænske medarbejdere blev afholdt af ham selv, hvorefter han fordelte udgifterne på de enkelte medarbejdere ud fra et skøn, og [person1] fik herefter penge refundereret fra medarbejderne. Der var på tidspunktet for kontrollen ikke indberettet korrekt løn for de rumænske medarbejdere, men Skattestyrelsen var efter kontrollen i tæt dialog med selskabets revisor med henblik på at få lønindberetningerne korrekt foretaget, hvilket skete inden Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse. Selskabet havde før afgørelsen indberettet lønomkostninger til e-Indkomst med 936.559 kr. for indkomståret 2020. Ved afgørelsen forhøjede Skattestyrelsen selskabets fradrag for løn med 73.199 kr., idet selskabet i henhold til selskabets regnskab kun havde fradraget 863.359 kr. i løn. For indkomståret 2021 gav Skattestyrelsen selskabet yderligere 42.523 kr. i fradrag for at bringe de fradragsberettigede lønomkostninger i overensstemmelse med e-indkomstindberetningerne, således at de fradragsberettigede lønomkostninger for indkomståret 2021 blev 1.711.927 kr. Selskabet har udbetalt en del af lønnen til de rumænske ansatte kontant, og en del er overført til bankkonto. Overførslerne har ikke i alle tilfælde været foretaget til den pågældende ansattes bankkonto i Rumænien, men har også været overført til f.eks. hustru eller venner. Dette forhold er ikke en del af den påklagede afgørelse. Der er i henhold til selskabets R75S indberettet følgende lønoplysninger, som for A-indkomstens vedkommende er inklusiv de ændringer, som blev foretaget med den påklagede afgørelse. 2020 2021 A-indkomst 1.678.300 kr. 2.615.961 kr. Indeholdt AM-bidrag 133.573 kr. 205.478 kr. Indeholdt A-skat 327.576 kr. 559.557 kr. Repræsentanten har som bilag 4 og bilag 5 i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremsendt en oversigt over selskabets lønudbetalinger til rumænerne, og for indkomståret 2020 indeholder opgørelsen også lønudbetalinger til danske ansatte. I indkomståret 2020 viser selskabets opgørelse lønudgifter 994.181,20 kr., og for indkomståret 2021 viser selskabets opgørelse over løn 1.709.577 kr. Som en del af bilag 4 og 5 er der fremsendt underskrevne kvitteringer fra de rumænske ansatte, hvor de har kvitteret for kontant udbetalt løn samt, i nogle tilfælde, den andel, der blev overført til bankkonto. Ifølge kvitteringerne i bilag 4 er der skrevet under på, at der blev udbetalt følgende i kontant løn i indkomståret 2020: Navn Kontanter Dato [person11] 19.500 kr. 12.12.20 [person12] 21.850 kr. 12.12.20 [person13] 21.500 kr. 12.12.20 [person14] 21.150 kr. 12.12.20 [person15] 15.500 kr. 05.12.20 [person16] 18.000 kr. 12.12.20 [person17] 19.050 kr. 05.12.20 [person18] 19.500 kr. 12.12.20 [person19] 19.500 kr. 12.12.20 [person20] 19.500 kr. 12.12.20 [person21] 19.500 kr. 12.12.20 [person22] 19.500 kr. 12.12.20 [person23] 19.500 kr. 12.12.20 [person24] 19.500 kr. 12.12.20 [person25] 21.150 kr. 12.12.20 [person26] 17.500 kr. 05.12.20 [person27] 19.500 kr. 12.12.20 [person28] 21.150 kr. 12.12.20 [person29] 21.150 kr. 12.12.20 [person30] 19.500 kr. 12.12.20 [person31] 18.000 kr. 12.12.20 [person32] 17.500 kr. 12.12.20 I alt 428.500 kr. Ifølge kvitteringerne i bilag 5 er der skrevet under på, at der blev udbetalt følgende i kontant løn i indkomståret 2021: Navn Beløb Dato [person33] 6.000 kr. 12.12.21 [person34] 6.000 kr. 12.12.21 [person35] 6.000 kr. 01.09.21 [person35] 5.000 kr. 15.07.21 [person35] 2.300 kr. 01.07.21 [person35] 2.250 kr. 01.05.21 [person35] 2.250 kr. 01.06.21 [person36] 1.450 kr. 15.07.21 [person36] 1.500 kr. 01.07.21 [person36] 750 kr. 01.06.21 [person36] 3.000 kr. 01.05.21 [person37] 4.875 kr. 04.09.21 [person37] 1.500 kr. 01.06.21 [person38] 3.000 kr. 04.09.21 [person38] 3.000 kr. 01.06.21 [person38] 3.000 kr. 01.05.21 [person39] 6.000 kr. 12.12.21 [person39] 5.000 kr. 01.06.21 [person39] 1.500 kr. 30.06.21 [person40] 1.500 kr. 30.06.21 [person40] 5.000 kr. 01.06.21 [person41] 4.875 kr. 04.09.21 [person41] 5.000 kr. 01.06.21 [person42] 6.000 kr. 05.12.21 [person43] 1.500 kr. 30.06.21 [person43] 1.500 kr. 04.09.21 [person43] 5.000 kr. 01.06.21 [person44] 2.925 kr. 15.07.21 [person44] 5.300 kr. 01.06.21 [person22] 6.000 kr. 12.12.21 [person15] 6.000 kr. 12.12.21 [person45] 6.000 kr. 12.12.21 [person25] 6.000 kr. 12.12.21 [person46] 6.000 kr. 12.12.21 [person47] 6.000 kr. 12.12.21 [person48] 6.000 kr. 12.12.21 [person49] 6.000 kr. 12.12.21 [person16] 6.000 kr. 12.12.21 [person50] 6.000 kr. 12.12.21 [person51] 6.000 kr. 12.12.21 [person52] 6.000 kr. 12.12.21 [person53] 6.000 kr. 12.12.21 [person24] 6.000 kr. 12.12.21 [person54] 6.000 kr. 12.12.21 [person55] 6.000 kr. 12.12.21 [person56] 6.000 kr. 12.12.21 [person57] 6.000 kr. 05.12.21 [person58] 6.000 kr. 12.12.21 [person59] 6.000 kr. 12.12.21 [person60] 3.525 kr. 13.11.21 [person61] 6.000 kr. 12.12.21 [person62] 6.000 kr. 12.12.21 [person63] 6.000 kr. 12.12.21 I alt 244.500 kr. Mellem de fremlagte bilag er der to kvitteringer fra [person36], datereret henholdsvis den 2. marts 2021 og ”august” på 6.000 kr. Begge bilag mangler underskrifter for modtagelsen af kontanter. Der foreligger et dokument, dateret i 2021, men hvor den eksakte dato ikke er tydelig, hvorpå der er anført fire af de rumænske ansatte ved fornavn: [person64], [person65], [person66] og et navn, som starter med ”M”. Der er anført, at beløb ud for hvert navn: 2 gange 6.825 og 2 gange 8.400, samlet 30.450, som [person1] har kvitteret for modtagelse af. Selskabet har påstået, at pengene til de kontant udbetalte lønninger hidrører fra hævninger foretaget og oprindeligt bogført som udbetalt til [person1]. Selskabets bogføring – kontanter og [person1] I indkomståret 2020 fremgår bl.a. følgende i selskabets oprindelige bogføring: Konto 6769 ”Mellemr. [person1]” indeholdt for indkomståret 2020 i den oprindelige bogføring en primo saldo på 1 kr. og derefter en postering den 1. januar 2020, hvor selskabet overførte 47.052,51 kr. til [person1]. Derefter var der fra den 29. maj 2020 til den 5. december 2020 yderligere 6 posteringer i [person1]s favør på i alt 585.075 kr., hvoraf den største postering er på 480.000 kr., posteret den 5. december 2020. Der blev foretaget flere efterposteringer pr. 31. december 2020, således at kontoens saldo blev 836.384,81 kr. i selskabets favør. De 585.075 kr. er alle modposteret på mellemregningskontoen med [revisionsfirma] – konto 5820, som betalt til [person1] og i nogle tilfælde som ”kontant betalt”. I indkomståret 2021 var der i den oprindelige bogføring på konto 6769 ”Mellemr. [person1]” en primo saldo på 836.384,81 kr. pr. 1. januar 2021 i selskabets favør. I indkomståret 2021 bogførte selskabet udbetalinger til de rumænske medarbejdere på mellemregningskontoen med [person1], og der blev også bogført posteringer, hvor rumænerne tilbagebetalte penge til [person1]. Som løn til rumænerne blev der bogført 950.664,84 kr. som debetposteringer. Der er ikke datomæssig sammenhæng mellem de underskrevne bilag, hvor rumænerne har skrevet under på at modtage kontanter, og posteringerne på mellemregningskontoen med [person1]. Der blev bogført følgende kreditposteringer med penge retur til [person1] fra rumænerne på [person1]s mellemregningskonto – konto 6769: Dato Bogføringstekst Beløb 08.04.2021 returnering [person67] 5.815,00 kr. 11.06.2021 returnering [person68] melinte 6.040,00 kr. 11.06.2021 returnering [person65] 6.415,00 kr. 11.06.2021 returnering [person44] 5.517,00 kr. 11.06.2021 [person69] 6.075,00 kr. 11.06.2021 returnering [person69] 5.517,00 kr. 21.06.2021 retur [person69] 5.518,00 kr. 06.07.2021 returnering [person70] 5.440,00 kr. 16.07.2021 retur [person69] 6.547,00 kr. 30.07.2021 retur [person69] petronel 6.567,00 kr. I alt 59.451,00 kr. Som kreditposteringer blev der den 31. december 2021 bogført løn til udenlandsk arbejdskraft med 1.669.403 kr., AM-bidrag med 12.825 kr., ”vdr-a-skat” med 16.063 kr. og afstemning til skattekontoen med 218.833,59 kr. Som udbetalinger til [person1] og udgifter afholdt på vegne af ham, blev der bogført følgende beløb i indkomståret 2021: Dato Bogføringstekst Debet 11.01.21 Udbetalt kontant til [person1] 10.000,00 kr. 01.03.21 Udbetalt kontant til [person1] 30.450,00 kr. 04.04.21 Udbetalt kontant 6.000,00 kr. 04.04.21 Udbetalt kontant til [person1] 6.000,00 kr. 27.05.21 Køb andelsbolig 42.000,00 kr. 31.05.21 Husleje [adresse2] 2.554,00 kr. 07.07.21 Betalt husleje for [person1] 2.810,00 kr. 02.08.21 El lejlighed 817,22 kr. 02.08.21 Lejlighed [person1] 2.810,00 kr. 31.08.21 Betalt [...] 3.196,29 kr. 31.12.21 Mellemregning [person1] 1.075.051,72 kr. 31.12.21 7.145,96 kr. 31.12.21 Uafklarede bilag 434.508,91 kr. I alt 1.623.344,10 kr. Derudover blev der bogført to kontantbeløb som kreditposteringer fra [person1] med i alt 56.000 kr. Efter reguleringerne foretaget pr. 31. december 2021 var der 463.831,65 kr. i selskabets favør. Revideret bogføring fremsendt af repræsentanten – herunder kontanthævninger Repræsentanten har i forbindelse med klagesagsbehandlingen sendt uddrag af [revisionsfirma] ApS’ bankkontoudtog for perioderne 2. januar 2020 til 30. december 2020 samt 4. januar 2021 til 11. oktober 2021. Repræsentanten har ligeledes fremsendt reviderede kontospecifikationer for begge indkomstår, hvoraf der fremgår en ny bogføringskonto nr. 5805 ”Kassebeholdning”. De reviderede kontospecifikationer indeholder ikke en mellemregningskonto med [person1]. På konto 5805 ”Kassebeholdning” fremgår følgende debetposteringer for indkomståret 2020, ligesom en eventuel transaktionstekst fra bankkontoen fremgår. Dato Bogføringstekst Evt. transaktionstekst på bankkonto Beløb 29.05.20 udbetalt kontant 12.000 kr. 30.06.20 udbetalt kontant 18.000 kr. 01.10.20 udbetalt kontant 29.000 kr. 11.11.20 hævet kontant VD Kontanthævning 10.000 kr. 12.11.20 hævet af [revisor] kontant til [klager] [revisor] 20.000 kr. 12.11.20 hævet af [person71] kontant til [klager] [person71] 20.000 kr. 13.11.20 hævet kontant DK Kontanthævning 10.000 kr. 16.11.20 hævet kontant 2000 kr.* 16.11.20 hævet kontant 2000 kr.* 16.11.20 hævet kontant VD Kontanthævning 6.000 kr. 16.11.20 hævet kontant DK Kontanthævning 10.000 kr. 17.11.20 hævet af [revisor] kontant til [klager] [revisor] 20.000 kr. 17.11.20 hævet af [person71] kontant til [klager] [person71] 20.000 kr. 18.11.20 hævet kontant VD Kontanthævning 10.000 kr. 20.11.20 hævet af [revisor] kontant til [klager] [revisor] 10.000 kr. 20.11.20 hævet af [person71] kontant til [klager] DK Kontanthævning 10.000 kr. 23.11.20 kontant hævet DK Kontanthævning 10.000 kr. 23.11.20 hævet af [person71] kontant til [klager] [person71] 30.000 kr. 24.11.20 hævet af [revisor] kontant til [klager] [revisor] 25.000 kr. 25.11.20 vd kontanthævning VD Kontanthævning 10.000 kr. 26.11.20 hævet af [person71] kontant til [klager] [person71] 25.000 kr. 26.11.20 dk kontanthævning DK Kontanthævning 10.000 kr. 27.11.20 hævet af [revisor] kontant til [klager] [revisor] 15.000 kr. 30.11.20 dk kontanthævning DK Kontanthævning 10.000 kr. 30.11.20 hævet af [person71] kontant til [klager] [person71] 20.000 kr. 01.12.20 hævet af [person71] kontant til [klager] [person71] 20.000 kr. 01.12.20 hævet af [revisor] kontant til [klager] [revisor] 20.000 kr. 03.12.20 hævet kontant til [klager] DK Kontanthævning 5.000 kr. 04.12.20 hævet kontant af [person71] til [klager] [person71] 10.000 kr. 04.12.20 dk kontanthævning DK Kontanthævning 5.000 kr. 07.12.20 hævet kontant af [revisor] til [klager] [revisor] 10.000 kr. 07.12.20 hævet kontant af [person71] til [klager] [person71] 10.000 kr. 10.12.20 hævet kontant til [klager] [person71] 6.000 kr. I alt 446.000 kr. *der er to VD overførsler på 2.000 kr. på banken, men det er ikke kontanthævninger. Ifølge bankkontoudtoget er der yderligere fire kontanthævninger i 2020, hvoraf de tre har transaktionsteksten ”[revisor]” og den sidste VD Kontanthævning. De fire transaktioner beløber sig til 23.000 kr. Revisoren har telefonisk forklaret til Skatteankestyrelsen, at [person71] er tilknyttet [revisionsfirma] ApS. Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen sendt underskrevne kvitteringer fra [person1] på at have modtaget de tre første posteringer kontant fra [revisionsfirma] ApS. Kreditposteringerne på kontoen for kassebeholdninger er 21 udbetalinger til navngivne rumænske medarbejdere for perioden 5. december 2020 til 12. december 2020. Udbetalingerne beløber sig i alt til 409.600 kr. i kontantløn ifølge bogføringen. For indkomståret 2021 er der på konto 5805 ”Kassebeholdning” en række kontante udbetalinger til de rumænske medarbejdere. Der er 20 udbetalinger i perioden 1. marts 2021 til 30. juni 2021, 14 udbetalinger i perioden 1. juli 2021 til 4. september 2021, 1 udbetaling den 13. november 2021 og 27 udbetalinger i perioden 3. december 2021 til 12. december 2021. Der er bogført udbetalinger af kontant løn for i alt 274.950 kr. De øvrige bogførte posteringer for indkomståret 2021 på kassebeholdningen er nedenstående. De bogførte kontante debetposteringer ses ikke hævet på revisorens bankkonto. De nedenstående posteringer er modposteret på mellemregningskontoen med [revisionsfirma] – konto 5820, som i den oprindelige bogføring var udtryk for posteringer på revisorens bankkonto. Dato Bogføringstekst Beløb 01.01.21 Primosaldo 29.400 kr. 01.01.21 Primosaldo 11.000 kr. 05.07.21 udb. kontant til [klager] 18.000 kr. 09.07.21 udb. kontant til [klager] 13.000 kr. 20.07.21 udb. kontant til [klager] 9.400 kr. 30.07.21 udbetalt kontant til [klager] 10.000 kr. 28.08.21 udb. kontant til [klager] 20.000 kr. 03.12.21 udb. kontant til [klager] 74.000 kr. I alt 184.800 kr. Den reviderede bogføring fremsendt fra repræsentanten viser, at kassebeholdningen er bogført negativ fra den 1. juli 2021 og blev positiv med en kontantindsætning på 10.000 kr. den 30. juli 2021. Herefter blev kontoen igen negativ den 12. december 2021, og slutter i -81.900 kr. efter bogføring af den sidste udbetaling af kontant løn den 12. december 2021. For indkomståret 2021 har repræsentanten i sit bilag 15 sendt underskrevne kvitteringer fra [person1], som skriver under på, at han har fået udbetalt kontanter. Følgende fremgår af kvitteringerne: Den 5. juli 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 18.000 kr. i kontanter fra [revisionsfirma] ApS. Den 9. juli 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 13.000 kr. i kontanter fra [revisionsfirma] ApS. Den 27. juli 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 9.400 kr. i kontanter fra [revisionsfirma] ApS. Den 30. juli 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 10.000 kr. i kontanter. Det fremgår ikke, hvem han har modtaget pengene fra. Den 28. august 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 20.000 kr. i kontanter fra [revisionsfirma] ApS. Den 3. december 2021 er der kvitteret for, at [person1] personligt har modtaget 74.000 kr. i kontanter. Det fremgår ikke, hvem han har modtaget pengene fra. Mad til ansatte I forbindelse med Skattestyrelsens kontrolbesøg den 28. oktober 2021 oplyste [person1], at de ansatte selv betale for deres kost. Selskabets revisor har den 18. april 2023 oplyst til Skattestyrelsen, at medarbejderne ikke betaler for mad og at de ej heller betaler husleje. Ifølge ansøgning om skattekort for en rumænsk medarbejder i 2021 er det oplyst, at arbejdsgiver ikke betaler for kost og logi, ligesom det følger af ansøgningen, at der søges om fradrag for kost og logi. Repræsentanten har i et supplerende indlæg af 12. februar 2025 oplyst, at selskabet har afholdt omkostninger til morgenmad og aftensmad til de rumænske ansatte, og at de ansatte har haft madpakke med til frokost, som blev lavet på den adresse, hvor rumænerne boede. Den oprindeligt fremsendte bogføring på konto 2549 ”mad til ansatte” viste, at selskabet havde afholdt udgifter til mad til de ansatte for 117.735 kr., ekskl. moms i indkomståret 2020 og 45.766 kr., ekskl. moms i indkomståret 2021. Beløbene ses ikke at være tilbageført til selskabet fra de ansatte. Følgende fremgår af den oprindelige bogføring for indkomståret 2020 vedrørende konto 2549: Dato Bilag Tekst Beløb Moms Modkonto 04.11.2020 1 Købmand 6.593.38 kr. 1.648,35 kr. 5820 Mellemregning revisor 04.11.2020 55 Mad til ansatte 6.593.38 kr. 1.648,35 kr. 5820 Mellemregning revisor 31.12.2020 68 Mad til ansatte 9.336,48 kr. 2.334,12 kr. 6764 Skyldige omkostninger 31.12.2020 199 Mad til ansatte 95.212,50 kr. 23.803,05 kr. ? I alt 117.735,44 kr. 29.433,87 kr. Der er på kontoen 5835 ”[person4]” en kreditpostering på 119.015,25 kr. (95.212,50 + 23.803,05) den 31. december 2020 og bilagsnr. 199. Bilagsnr. 199 går igen på en række posteringer foretaget den 31. december 2020. På kontoen 6904 ”Indgående afgift” er der den 31. december 2020 en postering på 23.803,05 kr. med bogføringsteksten ”Mad til ansatte”. Revisoren har forklaret til Skattestyrelsen, at [person4] er en ven til [person1], som havde forskellige udlæg på vegne af selskabet/[person1], fordi [person1] ikke selv havde et kreditkort. [person1] har telefonisk oplyst til Skatteankestyrelsen, at ”[person4]” er [person4]. Kontoen 5835 ”[person4]” Indeholdt i indkomståret 2020 8 debetposteringer for perioden 6. oktober 2020 til 23. december 2020, som blev udlignet den 31. december 2020 med én kreditpostering på 119.015,25 kr. De 8 debetposteringer er krediteret på mellemregningskontoen med [revisionsfirma]. Det kan ikke udledes heraf, hvilke omkostninger posteringerne dækker over. Følgende fremgår af den oprindelige bogføring for indkomståret 2021 vedrørende konto 2549: Dato Bilag Tekst Beløb Moms Modkonto 30.09.2021 211 2.042,12 kr. 510,53 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.10.2021 209 udgifter til mad 11.077,60 kr. 2.769,40 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.10.2021 210 udgifter til mad 3.356,98 kr. 839,25 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.11.2021 208 10.313,60 kr. 2.578,40 kr. 6295 Uafklarede bilag 30.12.2021 8 Mad til ansatte 18.976,28 kr. 4.744,07 kr. 6760 Kreditorer I alt 45.766,58 kr. 11.441,65 kr. Momsen er bogført på konto 6904 Indgående afgift. Sammen med det supplerende indlæg af 12. februar 2025 har repræsentanten sendt en række bonner fra køb af madvarer, brændstof og øvrige småudgifter, f.eks. til kontorhold og tøj for indkomstårene 2020 og 2021. De nye bilag er bogført i de reviderede kontospecifikationer. For indkomståret 2020 er der sendt 162 nye bilag og for indkomståret 2021 er der sendt 161 nye bilag. Der er i de reviderede bogføringer for indkomståret 2020 på konto 2549 ”Mad til ansatte” bogført 69.188 kr. og i indkomståret 2021 44.732 kr. I begge indkomstår er i den reviderede bogføring kontoen 5836 ”[person4]”, hvorpå der modposteres køb af mad, brændstof mv., og i indkomståret 2020 er der fra mellemregningskontoen med [revisionsfirma] overført en række beløb fra revisorens bankkonto til ”[person4]”, hvilke beløb også ses af revisorens bankkontoudtog. Fælles for de nye fremlagte bonner er, at langt de fleste er påført 2 eller 3 forskellige bilagsnumre. Der er lavet en helt ny række af bilagsnumre, som den nye bogføring er lavet efter. Repræsentanten har ikke lavet en afstemning op imod bilagsnumrene i de oprindelige bogføringer. En andel af bonnerne fra dagligvarebutikkerne er betalt kontant. For indkomståret 2021 er der fremlagt to bilag fra [virksomhed3] (repræsentantens bogføringsbilag bilag 101 og 144), hvoraf det ikke er muligt at aflæse kundenavn eller CVR-nr. I indkomståret 2021 er der på konto 6754 ”Skyldig omkostninger” bogført bilag 158 ”[virksomhed4]” på 23.720,35 kr. inkl. moms. Bilag 158 er en samlefaktura fra [virksomhed4], udstedt til selskabet, hvoraf der fremgår en række linjer med teksten ”nota”, samt dato og beløb. Beløbene er opgjort uden moms. Notaerne er fra perioden 28. september 2021 til 18. december 2021. Yderligere fradrag for løn til de rumænske ansatte Skattestyrelsen modtog dokumentation fra selskabets revisor, hvorefter selskabet havde afholdt yderligere løn til rumænske medarbejdere for i alt 73.199 kr. i indkomståret 2020 og 42.523 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen godkendte det yderligere fradrag. Repræsentanten har ikke sendt bemærkninger dertil. Under klagesagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen har selskabets revisor anmodet Skattestyrelsen om yderligere fradrag for lønudgifter til de rumænske medarbejdere. Selskabets revisor har bedt om fradrag for 19.400 kr. og har til Skattestyrelsen fremsendt dokumentation bl.a. i form af en eIndkomstindberetning, hvoraf følger, at selskabet i perioden 3. oktober 2021 til 15. december 2021 har indberettet AM-bidragspligtig A-indkomst på 19.400 kr. for [person34]. Der er anført AM-bidrag på 1.552 kr. og ingen A-skat. Selskabets revisor har som yderligere dokumentation sendt: et bogføringsbilag Skattestyrelsen, som viser, at selskabet har bogført løn for 17.875 kr. til [person34], og at vedkommende ikke har et skattekort. Der er fremsendt uddrag af bankkontoudtog, som viser en overførsel på 11.875 kr. den 16. december 2021 og en kvittering på kontant udbetalt løn på 6.000 kr. den 12. december 2021. Der er tale om samme kvittering, som fremgår af tidligere fremsendte kvitteringer for kontant udbetalt løn. Skattestyrelsen har den 16. december 2024 sendt en supplerende udtalelse vedrørende anmodningen om fradrag for yderligere lønomkostninger: ” Skattestyrelsen anbefaler, at anmodningen om yderligere fradrag for løn til [person34] på 19.400 kr. imødekommes. Skattestyrelsen er imidlertid ikke enig i beregningen af de indeholdte skatter. Ifølge fremsendte opgørelse til eIndkomst-indberetning udgør bruttolønnen til [person34] i alt 19.400 kr. for perioden 3.10. – 15.12.2021. Der foreslås udelukkende indeholdt am-bidrag på 8% med 1.552 kr. Da lønmodtageren ikke har et skattepersonnummer, er han ikke i besiddelse af et skattekort. A-skatten skal derfor ifølge gældende regler i kildeskattelovens § 48, stk. 8, indeholdes med 55% svarende til 9.816 kr. Hæftelsen skal efter Skattestyrelsens vurdering gøres gældende hos selskabet efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og de manglende skatter skal opkræves hos selskabet.” Skattestyrelsens sagsbehandler har den 12. maj 2025 fremsendt en henvendelse fra Skattestyrelsens kundeoverblik, hvor selskabets revisor har anmodet om yderligere fradrag for løn for medarbejderne [person31] og [person32] for indkomståret 2020. Begge medarbejdere fremgår af selskabets bilag 4 med underskrevne kvitteringer for modtagelse af kontantløn. Som dokumentation har revisoren sendt kopi af e-Indkomstindberetninger, hvoraf lønnen og AM-bidrag fremgår. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 med 2.743.343 kr. og nedsat selskabets skattepligtige indkomst med 39.958 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” … Sagsfremstilling og begrundelse … Ændring af selskabets skattepligtige indkomst … 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger 1.3.1. De bogførte kreditnotaer: Det modtagne materiale er gennemgået og forsøgt afstemt med den foreliggende bogføring. En stor del af de bogførte kreditnotaer kan på baggrund af kundenummer og fakturanummer henføres til en tidligere bogført faktura, og beløbene udligner i de fleste tilfælde bare hinanden, uden at der efterføl­gende ses bogført en ny og rettet faktura til kunden på enten samme beløb eller som rettet faktura med henvisning til den tidligere faktura. For 2020 er det især en kunde, [person7] med kunde­nummer 81 og 82, hvorpå der bogføres store kreditnotaer. Ifølge bogføringen for 2020 er der udstedt i alt 5 fakturaer til ham, der beløber sig til 2.934.912,11, medens der i samme tidsrum er udstedt 4 kreditnotaer, der beløber sig til i alt 4.054.212,11. Modposteme til kreditnotaterne fremgår af debitor-kontoen og det er specielt her Skattestyrelsens vurdering, at selskabet forsøger at camouflere et tab på denne kunde ved at bogføre kreditnotater, uden at der reelt er konstateret et tab i skatte- og momsmæssig henseende. Tab på forretningsdebitorer kan fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er realiseret. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Efter praksis kan tab på forretningsdebitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret ved enten forgæves udlæg eller andre retslige skridt, og hvor tabet kan gøres endeligt op. Selskabet har imidlertid ikke dokumenteret, at der skulle være realiseret et tab på denne eller andre kunder, ligesom de bogførte kreditnotaer for største dels vedkommende ikke tilstrækkeligt er doku­menteret, således at det oprindelig salg kan reduceres hermed. Skattestyrelsen har ikke modtaget den dokumentation, der er efterspurgt og vurderer, at det frem­sendte materiale ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at selskabet med rette skulle have udskrevet så mange fejlagtige fakturaer, at dette berettiger og dokumenterer en debitering på varesalgskontoen på hhv. 6.252.533 kr. og 1.591.036 kr. for 2020 og 2021. [revisor] har som svar på Skattestyrelsens forslag af 11. april 2024 anmodet om, at de selvan­givne indkomster for henholdsvis 2020 og 2021 på 571.291 kr. og 1.323.754 udelukkende ændres med fejlagtigt bogførte kreditnotaer på 2.205.200 kr. og 125.495,22 kr., i stedet for de ændringer Skattestyrelsen foreslår. En eventuel momsmæssig korrektion som følge heraf, forholder han sig ikke til. For 2020 mener han således, at indkomsten udelukkende skal forhøjes med en fejlagtig udstedt kre­ditnota til [person7] på 2.205.200 kr. uden egentlig forklaring til, hvori fejlen ligger. Sammen med anmodningen om ændring af indkomsten, sender han kopi af kontoudtog til de kunder, hvortil der i 2020 er udstedt kreditnotaer, som dokumentation for de bogførte kreditnotater. Der med­sendes ikke yderligere forklaringer eller dokumentation for udstedelsen af kreditnotaerne. Bogføringen afviger imidlertid ikke fra den oprindelige bogføring, som Skattestyrelsen er i besid­delse af, og de fremsendte kontoudtog dokumenterer derfor ikke yderligere, at kreditnotaterne er ud­stedt med rette og skal fragå i indkomsten. Skattestyrelsen imødekommer imidlertid fradrag for kreditnota udstedt den 10.11.2020 til [...] på i alt 435.937,50 kr., da begrundelsen for udstedelsen af denne umiddelbart skyldes, at der fejlagtigt er beregnet moms heraf, som er forsøgt tilbageført. Kreditnotaen erstattes samme dag af en ny faktura eksklusiv moms, der tilnærmelsesvis svarer til den først udstedte eksklusive moms. For 2021 har [revisor] udelukkende sendt en anmodning om ændring af indkomsten med fejlag­tigt udstedte kreditnotater på 125.495 kr., men medsender ikke nogen form for dokumentation herfor, der ændrer Skattestyrelsens tidligere vurdering af kreditnotaerne. Selskabets indkomst ændres derfor i overensstemmelse med Skattestyrelsens forslag af 11. april 2024 på dette punkt. Der er på grundlag af de modtagne bilag udarbejdet en oversigt over de bogførte kreditnotater, der er sammenholdt med bogføringen af den oprindelige faktura. Oversigten fremgår af bilag 1 og bilag 2, hvoraf argumenterne for ikke godkendte kreditnotaer også fremgår. På grundlag af det fremsendte materiale godkendes der således alene følgende kreditnotater: 2020: Godkendte kreditnotaer. 2.828.583 kr. Bogførte kreditnotaer 6.252.533 kr. Selskabets indkomst ændres med + 3.423.950 kr. 2021: Godkendte kreditnotaer. 778.223 kr. Bogførte kreditnotaer 1.591.036 kr. Selskabets indkomst ændres med + 812.833 kr. Den momsmæssige behandling af de ikke godkendte kreditnotaer fremgår af afsnit 2. 1.3.2. Mad til ansatte Ved Skattestyrelsens uanmeldte besøg, oplyste [person1], at han sørger for indkøb af mad og andre private fornødenheder til de udenlandske ansatte, men at han fordeler disse udgifter efter et skøn til de enkelte, som efterfølgende afregner beløbene til ham. Der er bedt om dokumentation for udgiften og en forklaring hertil. Revisor [revisor] har indsendt bilag og oplyser nu, i strid med det tidligere oplyste, at medarbejderne ikke selv har betalt for maden. I 2020 består bogføringen af 4 beløb på konto 2549 " mad til ansatte" på i alt 117.735 kr. Modposten til de 3 første beløb er bogført på selskabets mellemregningskonto med revisor, som anvendes som selskabets likvide konto, indtil der oprettes to [finans2] konti ultimo 2021. Modposten til den sidste postering. der er en efterpostering på i alt 95.212 kr., sker på en konto benævnt [person4], der umid­delbart har et tilgodehavende i selskabet. Det er ikke oplyst hvem [person4] er og hvilken relation hun har til selskabet. Den fremsendte dokumentation omfatter kopier af kasseboner fra forskellige butikker og sammentæl­linger af disse, der bortset fra 7 par gummistøvler, ikke angiver hvad der er købt. Revisor tilbyder at fremsende originalbilagene, såfremt dette ønskes. Beløbet for 2020 indeholder tillige køb af diesel på i alt 28.403,21. Udgiften til mad for 2020 udgør herefter 89.332 kr. Købene sker i perioden 02.10.2020 og 14.12.2020, hvor de udenlandske medarbejdere er ansat i sel­skabet. I 2021 består bogføringen af 5 beløb på i alt 45.766 kr., der er posteret i perioden 30.9. - 31.12.2021. Modposten til de første 4 bilag er bogført på konto 6295 "uafklarede bilag", medens modposten til det sidste bilag er bogført på konto 6760 "kreditorer". Også for 2021er der sendt kopi af kasseboner, sammentællinger og et kontoudtog fra [virksomhed4] i [by3] uden angivelse af, hvad indkøbene be­står af. I forbindelse med ansøgning om skattepersonnumre til de udenlandske ansatte, er der på ansøgnings­blanketten tilkendegivet, at selskabet ikke betaler for de enkelte medarbejderes kost. Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at medarbejderne selv har skullet betale for kosten og an­dre private fornødenheder, som [person1] også oplyste os om ved vores første besøg. Skat­testyrelsen bestrider ikke, at [person1] har stået for indkøbene, og at selskabet formentlig har betalt for disse udgifter i første omgang. Eftersom lønmodtagerne efterfølgende afregner udgiften for maden med [person1], er der således ikke belæg for, at selskabet har afholdt en reel driftsud­gift, og der godkendes herefter ikke fradrag herfor efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da den efterfølgende afregning af kosten fra lønmodtagerne ikke ses bogført som indtægt eller udlig­ning af udgiften i selskabet, anses beløbene at være direkte udbetalt til [person1] og betragtes som en af ham foretaget hævning i selskabet. Det er vurderet at tilbagebetalingen sker af det fulde be­løb inkl. moms og den samlede refusion kan opgøres til hhv. 111.665 kr. for 2020 og 57.207 kr. for 2020. Refusionen anses som en kontantløn til [person1] efter bestemmelserne i kildeskatte­lovens § 43 og selskabet skulle have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag heri efter reglerne i kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og 7. For opgørelse af de manglende skatter og hæftelsen herfor, henvises der til afsnit 3. Da hele beløbene inkl. moms anses for at være kontantløn, er de fradragsberettigede som driftsudgif­ter for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabet nedsættes derfor yderligere med momsen af beløbene, der udgør hhv. 22.333 kr. for 2020 og 11.441 kr. for 2021. Der henvises til af­snit 2. [revisor] har anmodet om, at den indeholdelsespligtige løn til [person1] nedsættes med re­fusion af udgifter til kost, da han ikke har modtaget denne refusion. Han oplyser også i den forbin­delse, at [person4] er en bekendt af [person1], som hjælper med alt muligt f.eks. indkøb af mad. Da [person1] ikke har noget dankort til indkøb af mad eller brændstof, har [person4] brugt sit eget kort og i alt betalt udgifter på 96.805 kr. i 2020, bestående af to beløb på hhv. 73.916 kr. og 22.888 kr. Det er ikke oplyst eller dokumenteret, hvad udgifterne dækker eller om de er inklu­sive eller eksklusive moms. Selskabet har en mellemregningskonto med [person4], hvorpå der er bogført 8 forholdsvis runde be­løb i perioden 6.10.2020 - 23.12.2020 på i alt 119.015,25 kr. Modposterne hertil er bogført som kon­tante udbetalinger til [person4] på mellemregningskontoen med [revisionsfirma] ApS, der bruges som selskabets likvide konto i hele 2020. Mellemregningskontoen med [person4] udlignes pr. 31.12.2020. Modposten til denne udligning frem­går af kontoen mad til ansatte, og kontoen for indgående afgift. Dette forklarer godt nok, at [person4] har haft et tilgodehavende hos selskabet for udlæg til mad, men dokumenterer imidlertid ikke, at [person1] ikke skulle have fået refunderet pengene fra de udenlandske ansatte. For 2021 redegøres der ikke yderligere for posten mad til ansatte, bortset fra at [person1] ikke har fået refunderet penge fra de udenlandske ansatte. De fremkomne forklaringer ændrer således ikke på Skattestyrelsens vurdering af, at de udenlandske medarbejdere selv betaler for deres kost og private fornødenheder, således som [person1] også oplyste om, ved vores første besøg. Skattestyrelsens afgørelse træffes derfor i overensstemmelse med forslag af 11. april 2024 på dette punkt, og der henvises til tidligere fremsatte begrundelser. 1.3.3. Husleieindtægter fra udenlandske medarbejdere: Skattestyrelsen har godkendt selskabets forklaring om, at de udenlandske ansatte bor i de beboelses­vogne, som selskabet har lejet til formålet. Der foretages således ingen ændringer af indkomsten i re­lation hertil. 1.3.4. Yderligere fradrag for løn til udenlandske ansatte, der er overført fra selskabets [finans2] konti. Indtil ultimo 2021 har selskabet brugt mellemregningskontoen med revisor som selskabets likvide konto, indtil der oprettes to [finans2] konti ultimo 2021, en konto i kroner og en konto i euro. Revisor [revisor] har forklaret, at baggrunden for at bruge mellemregningskontoen som likvid konto er, at selskabet ikke har kunnet få en erhvervskonto i en bank i Danmark. I forbindelse med gennemgang og afstemning af [finans2] kontiene, er det konstateret, at der fra begge konti fortløbende overføres beløb til navngivne personer i 2021, hvoraf enkelte kan genkendes som lønmodtagere i selskabet, medens andre umiddelbart ikke er kendte. I den forbindelse er der bedt om en forklaring til, hvem beløbene er overført til og dokumentation for, hvad beløbene dækker. Trods flere henvendelser herom, er den efterspurgte dokumentation og forklaring hertil ikke modta­get. Overførslerne beløber sig til i alt 632.370,75 kr. og fremgår af bilag 3. Skattestyrelsen har gennem­gået de enkelte beløb og sammenholdt med foretagne lønudbetalinger for de givne perioder, og vur­deret, at i alt 462.789,79 kr. anses for at være yderligere udbetalt nettoløn, hvoraf der ikke er inde­holdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, som selskabet er forpligtet til i henhold til kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Da det er tale om udbetalinger til udenlandske personer, der ikke er kendte i Skattestyrelsens syste­mer, og således ikke var i besiddelse af et skattekort på udbetalingstidspunktet, skulle der ud over ar­bejdsmarkedsbidraget på 8 %, ved udbetalingen have været indeholdt A-skat med 55%, som hjemlet i kildeskattelovens § 48, stk. 8. Skattestyrelsen har derfor omregnet de udbetalte nettobeløb med udgangspunkt i et arbejdsmarkedsbidrag på 8% og en A-skat på 55%, og har opgjort en yderligere bruttoløn på 1.117.846 kr. For yderligere forklaringer og opgørelser henvises der til bilag 3. Skattestyrelsen har ikke konstateret tilsvarende udbetalinger i 2020. Den omregnede bruttoløn er fradragsberettiget som en driftsudgift for selskabet jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og selskabets indkomst for 2021 nedsættes med beløbet: - 1.117.846 kr. Den beregnede A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet fremgår af afsnit 3 [revisor] har sendt en opgørelse over selskabets lønudgift til udenlandske ansatte for 2021, der er fordelt på kontante udbetalinger og overførsler til bankkonti. Denne fordeling viser, at de fleste har fået et kontant forskud, indtil oplysninger om skattepersonnumre og skattekort forelå. De udenland­ske lønmodtagere har kvitteret for de kontante udbetalinger, og det er samtidig hermed oplyst, hvilke konti, de resterende beløb er indbetalt på, og hvem disse konti tilhører. Herved kan det konstateres, at formentlig ikke alle udenlandske medarbejdere er i besiddelse af hverken en dansk eller udenlandsk bankkonto, hvorfor deres løn udbetales til en ægtefælles, vens eller en kollegas konto, der så derefter fordeler lønnen til de rette modtagere. Det har ikke været muligt at afstemme alle beløb, som fremgår af tidligere fremsendte bilag 3, men Skattestyrelsen har efter gennemgang af de fremsendte opgørelser besluttet at godkende, at de udbe­talte lønninger er beskattet hos rette modtager. Den tidligere forslåede ændring af selskabets fradrag for yderligere løn tilbageføres derfor, og som konsekvens heraf, gøres der heller ikke indeholdelses­pligt for manglende skatter gældende heri. Se afsnit 3. 1.3.5. Yderligere fradrag for løn til udenlandske ansatte [revisor] anmoder om at selskabets indkomst nedsættes med yderligere fradrag for lønudgifter, idet selskabet i regnskabet har fratrukket løn til udenlandsk arbejdskraft i 2020 på i alt 863.359,62 kr., men reelt har haft en lønudgift på 936.559,20 kr. jævnfør selskabets indberetninger til elndkomst. Differencen udgør 73.199 kr. og ikke 79.199 som anført i revisor opgørelse. Skattestyrelsen imødekommer anmodningen og nedsætter selskabets indkomst med 73.199 kr. Det samme gør sig gældende for 2021, hvor de reelt afholdte lønudgifter ifølge eIndkomstindberetninger overstiger de fratrukne lønudgifter til udenlandsk med - 42.523 kr. A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende den yderligere lønudgift er konstateret afregnet til Skattestyrelsen i forbindelse med gennemgang af selskabets elndkomstindberetninger. 1.3.6. Yderligere fradrag for forsikringsudgifter for 2020 [revisor] anmoder i sin opgørelse om, at selskabets indkomst nedsættes med yderligere fradrag for forsikringsudgifter på 31.200 kr. for 2020. Da der ikke er medsendt nogen form for dokumenta­tion for denne yderligere udgift, kan det ikke vurderes, hvorvidt det er tale om en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, hvorfor anmodningen ikke imødekommes. 1.3.7. Yderligere telefonudgifter for 2020 og 2021 [revisor] anmoder tillige om yderligere fradrag for telefonudgifter på henholdsvis 5.020,78 kr. og 4.192,14 kr. i 2020 og 2021. Der henvises til medsendte bankkontoudtog (bilag 1 og 2), der doku­menterer [person1]s private betalinger for begge år. Ifølge kontoudtogene svarer [person1]­s betalte telefonudgifter nøjagtigt til de telefonudgifter, som selskabet anmoder om fradrag for, dog reduceret med momsen. Det er imidlertid ikke dokumenteret, at det er selskabet der har afholdt denne udgift og Skattestyrelsen vurderer herefter, at der ikke kan imødekommes fradrag herfor efter statsskattelovens § 6, stk. 1. Såfremt selskabet afholder samtlige udgifter til telefonen, og stiller denne til rådighed for [person1]s private brug, vil dette medføre beskatning efter ligningslo­vens § 16, stk. 1 og 12. Der foreligger imidlertid ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere dette. 1.3.8. Mellemregning med [person1] [person1] er tiltrådt som direktør i selskabet den 11.10.2021, men ejer ikke anparter i selskabet. Selskabet er stiftet af [person1]s søster [person2], der alene ejer anparterne i selskabet og som også er registreret som direktør frem til 11.10.2021. Det er således [person2], der er hovedaktionær i selskabet. Hovedaktionærer defineres i overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 2 som skattepligtige, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktierne eller råder over mere end 50% af stemmerne. Ved bedømmelsen heraf indgår blandt andet ejerandele og stemmerettigheder, der ejes af nærtstå­ende. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Stedbarns — og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Da hverken [person1] eller en af de ovenfor nævnte nærtstående personer ejer eller på noget tidspunkt har ejet anparter eller stemmerettigheder i selskabet over 50%, er han ikke omfattet af hovedaktionærbegrebet. Han er således heller ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, som angiver, at overførsler af værdier fra selskabet til en fysisk person omfattet af kredsen i ligningslovens § 2, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Disse hævninger beskattes i praksis som løn eller udbytte hos modtageren. På trods af, at [person1] ikke er omfattet af hovedaktionærkredsen, er det dog Skattestyrelsens vurdering, at det er ham, der fuldt ud har rådet over og har haft adgang til selskabets midler og har stået for driften af selskabet i både 2020 og 2021. Skattestyrelsen vurderer videre, at [person2] ejerskab udelukkende er af fiktiv karakter, der skyldes [person1]s økonomiske situation. Skattestyrelsen har på trods af, det er tale om fortro­lige oplysninger, videregivet oplysninger om [person1]s økonomiske situation, af hensyn til oplysning af sagen. Det er derfor Skattestyrelsens overbevisning, at selv om [person1] ikke er omfattet af hoved-aktionærkredsen i selskabet, så er det ham, der har haft indflydelse på selskabets aktiviteter og dertilhørende økonomiske transaktioner og dermed også på hans egen aflønning. Skattestyrelsen har da også ved sit besøg erfaret, at [person1] udfører arbejde for selskabet, og at han anser det for sit selskab. Bogføringen for både 2020 og 2021 udviser da også en mellemregningskonto med [person1]. Saldiene udgør ved årenes udgang en gæld til [person1] på hhv. 836.384 kr. og 463.831kr. I både 2020 og 2021 er der bogført en række kontante hævninger til [person1] og betalinger af [person1]s udgifter på selskabets likvide konto (mellemregningskontoen med revisoren), hvor modposterne bogføres på mellemregningskontoen med [person1]. I 2020 udlignes mellemregningskontoen pr. 31.12.2020 med 6 efterposteringer på i alt 1.491.107,14 kr., der ændrer selskabets tilgodehavende hos [person1] til en gæld til ham på 836.384,81 kr. Efterposteringen på 632.237,76 udgør ifølge bogføringen, en indbetaling fra [person1], me­dens andre efterposteringer vedrører skyldige A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, samt løn til uden­landsk arbejdskraft. Ikke alle efterposteringer kan imidlertid afstemmes med den øvrige bogføring. I 2021 bogføres stort set alle udbetalinger af løn til den udenlandske arbejdskraft på mellemregnings-kontoen med [person1]. Beløbene efterporteres pr. 31.12.2021 til konto 2508 "løn til uden­landsk arbejdskraft ". Herudover er mellemregningskontoen også brugt til postering af uafklarede bi­lag, der ikke har kunnet henføres til andre konti. Denne postering beløber sig til i alt 434.508,91 kr. I 2021 er der endvidere bogført både reguleringer af debitorer og kreditorer, skyldige omkostninger samt afstemning af skattekontoen, så saldoen på mellemregningskontoen pr. 31.12.2021 udgør en gæld til [person1] på 463.831 kr. Der er anmodet om dokumentation for bevægelserne på mellemegningskontiene, som imidlertid ikke er modtaget, ligesom der heller ikke i øvrigt er givet forklaringer hertil. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der er sket en sammenblanding af selskabets og [person1]­s økonomi, og at [person1] bruger af selskabets formue, som var det sin egen. Skattestyrel­sen vurderer derfor, at den bogførte mellemregningskonto mellem selskabet og [person1] ikke er udtryk for et reelt mellemværende, men primært er brugt som en afstemningskonto for uafklarede forhold og eventuelle betalinger foretaget af [person1] for selskabet eller af selskabet for [person1]­. De af [person1] foretagne hævninger i selskabet og de af selskabet betalte private udgifter, be­tragtes således heller ikke som et lån mellem to uafhængige parter, ligesom de af [person1] bogførte indbetalinger, ikke anses for at være reelle indbetalinger. Det er imidlertid Skattestyrelsens vurdering, at [person1] har hævet penge i selskabet og efter­som der ikke er udbetalt løn til ham, er de foretagne hævninger anset for at være løn. Dette skal ses ud fra det perspektiv, at der ikke er modtaget tilstrækkelig dokumentation for, at hævningerne ikke er tilgået [person1] eller at hævningerne er anvendt til andre formål for selskabets drift. Skattestyrelsens har vurderet, at de kontante udbetalinger til [person1], skal anses for at være løn til ham, da det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at det er tale om et reelt lån ydet af selskabet, som [person1] er i stand til at tilbagebetale under betingelser, der er normale for et lån mellem uafhængige parter. Der foreligger ingen lånedokumenter eller anden aftale om evt. forrentning og af­vikling af et evt. lån. Bogføringen er i øvrigt af en sådan beskaffenhed, at den ikke lever op til bestemmelserne i den nu­gældende bogføringslovs § 7 - § 11 og tidligere bogføringslovs § 7- § 9, at Skattestyrelsen med rette kan tilsidesætte bogføringen og foretage et skøn over indkomsten efter skattekontrollovens § 74. I 2020 er der udbetalt følgende til [person1]: 29.05.2020 betalt kontant til [person1] 12.000 30.06.2020 betalt til [person1] 18.000 30.06.2020 betalt kontant til [person1] 18.000 01.09.2020 udbetalt til [person1] 28.075 01.10.2020 betalt til [person1] 29.000 05.12.2020 udbetalt kontant til [person1] 480.000 I alt 585.075 I 2021 er der udbetalt følgende til [person1]: 11.01.21 betalt kontant til [person1] 10.000 01.03.21 betalt kontant til [person1] 30.450 04.04.21 betalt kontant ([person1]?) 6.000 04.04.21 udbetalt kontant [person1] 6.000 27.05.21 køb andelsbolig ([person1]?) 42.000 07.07.21 betalt husleje for [person1] 2.810 02.08.21 lejlighed [person1] 2.810 02.08.21 el lejlighed 817 31.12.21 Uafklarede bilag 434.508 I alt 535.395 Beløbene anses for at være yderligere løn, der er fradragsberettiget som en driftsudgift for selskabet jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskabets indkomster for 2020 og 2021 nedsættes derfor med hhv. 585.075 kr. og 535.395 kr. Selskabet skulle have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag heri efter reglerne i kildeskatte­lovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og 7. For opgørelse af de manglende skatter og hæf­telsen herfor, henvises der til afsnit 3. For 2020 anmoder [revisor] om, at [person1]s løn nedsættes, således at grundlaget for sel­skabets indeholdelsespligt ændres med følgende: Den personlige indkomst 2020 er forhøjet med kr. 741.740 Bedes nedsat med udbetaling kontant til ansatte (bilag 9) kr. 585.075 Bedes nedsat med refusion af udgifter til kost (har ikke fået refusion) kr. 111.665 Bedes nedsat med værdi af brændstofforbrug kr. 11.480 I alt nedsættelse af forhøjelse med kr. 708.220 Han henviser udelukkende til de nævnte bilag og formulerer ikke en egentlig indsigelse til forslaget af 11. april 2024, som Skattestyrelsen kan forholde sig til. Bilag 9 omfatter en liste over selskabets udbetalte lønninger til udenlandsk arbejdskraft, som er over­ført fra mellemregningskontoen med [revisionsfirma] ApS, der fungerer som selskabets likvide konto. Disse lønninger beløber sig ifølge [revisor] sammentælling til i alt 403.228,68 kr. og er fordelt på flere navngivne personer. Beløbene er ikke dokumenteret ved andet end en oplistning af personer­nes navne, dato for udbetalingen og beløbet, der er udbetalt. Beløbene kan hverken afstemmes til en løbende bogføring af lønudgifterne eller til en samlet efterpostering ultimo året. Beløbene er ifølge revisors bemærkning overført fra bank og vurderes derfor også at være indsat på modtagernes bank­konto. Disse beløb anses derfor ikke at være udbetalt kontant og det vurderes ikke at være til dæk­ning af disse lønninger, at [person1] har hævet kontanter i selskabet. Bilag 8 omfatter til gengæld en oplistning af kontante udbetalinger med angivelse af navne og cpr-numre på modtagerne, der suppleres af kvitteringer for modtagelsen fra de udenlandske lønmodta­gere. Ifølge denne dokumentation skulle der den 12.12.2020 i alt være udbetalt 424.200 kr. kontant til 22 udenlandske lønmodtagere, uden at dette afspejler sig direkte i bogføringen, hverken på lønkon­toen eller selskabets likvide konto. Ifølge mellemregningskontoen med [revisionsfirma] ApS, er der ud­betalt 480.000 kr. kontant til [person1] den 5.12.2020. Disse ville kunne dække de kontante udbetalinger, men i stedet for at bogføre beløbene som kontant løn, modposteres de på mellemregningskontoen med [person1] som kontant udbetalt til ham. Skattestyrelsen har flere gange anmodet om dokumentation for bevægelserne på selskabets mellem-regningskonto med [person1], men har ikke modtaget det efterspurgte. Det er således fortsat ikke tilstrækkelig dokumenteret, at de til [person1] udbetalte beløb, skulle være gået til dæk­ning af kontante lønninger eller andre formål for selskabets drift. De beløb, der ifølge mellemregningskontoen er udbetalt før den 5.12. 2020, hænger ifølge de ind­sendte oplysninger, tidsmæssigt ikke sammen med den foretagne kontante udbetaling af løn, hvorfor disse fortsat anses for at være udbetalt direkte til [person1] som løn til ham. Efter Skattestyrelsens vurdering, er det derfor fortsat ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at de 585.075 kr. ikke skulle være tilgået [person1], hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslag af 11. april 2024. For 2021 anmoder [revisor] om, at [person1]s løn nedsættes med følgende beløb. Den personlige indkomst 2021 er forhøjet med kr. 904.034 Bedes nedsat med udbetaling kontant til ansatte (se bilag 6) kr. 585.075 Bedes nedsat med udbetaling [person34] kr. 6.000 Bedes nedsat med udbetaling [person41] kr. 11.375 Køb af andelsbolig (se Bilag 2) kr. 42.000 Refusion af udgifter til kost mv. kr. 57.207 Værdi brændstofkort kr. 14.480 A-conto løn [person1] (penge [person1] ikke har modtaget) kr. 152.000 I alt nedsættelse af forhøjelse med kr. 610.962 Bilag 6 omfatter en liste over navngivne personer, der for perioden 3.10. - 12.12.2021 har fået udbe­talt en del af deres løn kontant, medens resten er overført til en bankkonto. Bilaget suppleres af kvit­teringer for modtagelsen af både de kontante udbetalinger og bankoverførslen, samt oplysning om hvis konto, pengene er indbetalt på. De samlede kontante udbetalinger beløber sig ifølge denne liste til 327.900 kr. De første 4 kontante udbetalinger til [person1] i 2021 på i alt 52.450 kr. sker den 11.1.2021, den 1.3. 2021 og den 4.4. 2021. Tidsmæssigt hænger disse udbetalinger således ikke sammen med de foretagne kontante udbetalinger ifølge den fremsendte liste. Den kontante udbetaling til [person34] sker også først den 12.12.2021, medens både den kon­tante løn og overførte løn til [person41] for maj 2021, skulle være udbetalt den 1.6.2021, og således heller ikke hænger tidsmæssigt sammen med de kontante udbetalinger til [person1] frem til 4.4.2021. Uanset dette, vil det beløb der er overført til [person41]s konto, ikke skulle påvirke en eventuel kontant udbetaling til [person1], da det formodes at beløbet er overført direkte fra selskabets likvide konto til modtager, uden først at være tilgået [person1]. Den 27.5.2021 er der udbetalt 42.000 kr. til [person1] til køb af en andelsbolig, som [revisor] også ønsker [person1]s indkomst nedsat med, uden yderligere forklaring herfor. Be­skatningen af en indtægt afhænger imidlertid ikke af, hvad pengene bruges til, og Skattestyrelsen fastholder, at det udbetalte beløb skal anses for at være løn til [person1] som foreslået i brev af 11. april 2024. Der er ikke gjort indsigelser imod, at beløbet ikke skulle være tilgået [person1]. Selskabets betaling af husleje og forbrugsudgifter for [person1], samt de uafklarede bilag, som Skattestyrelsen har tillagt [person1]s indkomst, gøres der heller ikke positivt indsigelse imod, men det formodes, at revisor anser disse for medgået til dækning af kontante lønninger. Bogføringen af selskabets lønudgifter for 2021 sker primært over selskabets mellemregningskonto med [person1] og overføres ultimo til lønudgiftskontoen som en efterpostering, der svarer til indberetningen til eIndkomst. Herved opstår en difference svarende til de uafklarede bilag på 434.508 kr., der ligeledes bogføres på selskabets mellemregningskonto med [person1]. Trods flere hen­vendelser, har Skattestyrelsen ikke modtaget den underliggende dokumentation for bevægelserne på selskabets mellemregningskonto med [person1], og det er derfor fortsat ikke tilstrækkeligt do­kumenteret, at de uafklarede beløb, eller øvrige udbetalinger til [person1], skulle være gået til dækning af kontant løn til de udenlandske medarbejdere, eller til andre formål for selskabets drift. For begge år gælder det, at bogføringen af lønudgifterne til de udenlandske medarbejdere og de tilhø­rende indberetninger til elnkkomst og afregninger af skatterne, først sker længe efter Skattestyrelsens besøg, og længe efter at transaktionerne reelt er foretaget. Dette bestyrker blot, at bogføringen ikke lever op til bestemmelserne i den nugældende bogføringslovs § 7 - § 11 og tidligere bogføringslovs § 7- § 9, og at der med rette kan udøves skøn efter skattekontrollovens § 74. De fremsendte opgørelser og beregninger ændrer således ikke på Skattestyrelsens vurdering af, at der er udbetalt beløb til [person1], som anses for at være skattepligtig indkomst for ham, hvori sel­skabet skulle have foretaget indeholdelse af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Afgørelsen træffes derfor i overensstemmelse med forslaget af 11. april 2024 på dette punkt. 1.3.9. Yderligere løn til [person1] for 2021: Ifølge regnskabet og de foreliggende kontospecifikationer for 2021. er der yderligere bogført følgende beløb, der vurderes at være løn til [person1]: Konto 2501 A-indkomst: 30.11.2021: A-indkomst 33,033,33 29.12.2021: A-indkomst 22.683,33 31.12.2021: 22.683,33 78399,99 Der er ikke modtaget indsigelser til dette punkt, hvorfor afgørelsen træffes i overensstemmelse med Skattestyrelsens forslag af 11. april 2024. Konto 2504 A-conto [person1]: 31.12.2021: Hensat til revisor 152.000,00 [revisor] oplyser, at [person1] ikke har modtaget dette beløb, men fremsender i øvrigt ikke anden dokumentation eller forklaring, som Skattestyrelsen ikke har været i besiddelse af tidligere. Afgørelsen træffes derfor i overensstemmelse med Skattestyrelsens forslag af 11. april 2024. Konto 2510% løn til [person1]: 33.033,33 Der er ikke modtaget indsigelser til dette punkt, hvorfor afgørelsen træffes i overensstemmelse med Skattestyrelsens forslag af 11. april 2024. Yderligere løn til [person1] udgør herefter i alt 263.432.32 Som svar på Skattestyrelsens henvendelse, har revisor [revisor] oplyst, at de 152.000 kr. ikke er løn til [person1], men i stedet skulle have været bogført som hensættelser til revisor. Endvi­dere oplyser han, at der ikke er indeholdt A-skat i den bogførte løn på 33.033,33 kr. Der er ikke medsendt dokumentation herfor. Skattestyrelsen har vurderet, at de ovenfor bogførte beløb på i alt 263.432,32 kr. er yderligere løn til [person1]. Der er ikke modtaget tilstrækkelig dokumentation for, at dette ikke er tilfældet. På konto 3610 "Revisor" er der i forvejen fratrukket 162.000 kr. for 2021 og en yderligere revisorudgift på 152.000 kr. forekommer Skattestyrelsen urealistisk set i forhold til virksomhedens størrelse. Den på konto 2510 bogførte løn på 33.033,33 kr. udgør 50% af løn til [person1], hvorfor de pr. 30.11.2021 bogførte beløb på ligeledes 33.033,33 kr. anses for at være de resterende 50% af løn­nen til [person1]. De to enslydende beløb på 22.686,33 har Skattestyrelsen forsøgt at afstemme med lønindberetnin­gerne på selskabets øvrige ansatte. Da der ikke foreligger lønudbetalinger på disse beløb til andre an­satte, er det vurderet, at det ligeledes er løn til [person1]. Da selskabet allerede har fratrukket de angivne beløb, foretages der ingen ændringer af selskabets skattepligtige indkomst. Fremadrettet pålægges selskabet imidlertid til at foretage indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skatter i enhver udbetaling, der har karakter af løn. Der henvises til afsnit 3. Når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i en udbetalt løn, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter kildeskattelovens § 68 eller hos den indehol­delsespligtige efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren, mens den indeholdelsespligtige kun hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed. Selskabet skulle også her have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i kildeskatte­lovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og 7. For opgørelse af de manglende skatter og hæf­telsen herfor, henvises der til afsnit 3. 1.3.10. Husleje betalt af [person1] [person1] bor på adressen [adresse3], [by4], der tillige er selskabets adresse. Ejendommen ejes af selskabet og er vurderet som en ejerboligejendom, der omfatter et fritliggende enfamiliehus på 81 m2 + en tagetage på 49 m2. Hertil kommer 3 udhuse på hhv. 400 m2, 120 m2 og 220 m2., der vurderes at blive brugt i selskabets drift. Vurderingen udgør 510.000 kr. og ejendommen er i 2019 købt for 199.266 kr. Revisor [revisor] har oplyst, at [person1] ikke betaler husleje, men at han har betalt for vand- og elforbrug. Han har bedt [person1] om at fremsende dokumentation for sine udgifter, men Skattestyrelsen har ikke modtaget denne dokumentation. [revisor] oplyser videre, at der ikke foreligger nogen huslejekontrakt, og at ejendommen ikke er godkendt til udlejning på grund af dens beskaffenhed. Personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold mv., skal beskattes af værdien af boligen. Se ligningslo­vens § 16, stk. 1. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis og selskabet er forpligtet til at oplyse værdien heraf. Der er ikke arbejdsmarkedsbidragspligt efter reg­lerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 6 modsætningsvis. Det er markedslejen, der udgør den skattepligtige værdi for den ansatte. Det er en betingelse, at boli­gen anvendes som helårsbolig og er ejet eller lejet af arbejdsgiveren. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3. Det er boligens faktiske anvendelse, der afgør, om boligen skal beskattes efter disse be­stemmelser. Det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabet har stillet en helårsbolig til rådighed for [person1]­, som led i dennes ansættelse i selskabet. Det er oplyst, men ikke dokumenteret, at [person1]­selv betaler sit el- og vandforbrug. Ifølge den foreliggende bogføring, har selskabet imidlertid afholdt udgifter til forskellige forbrugsud­gifter på ejendommen for både 2020 og 2021. Disse udgifter omfatter el, ejendomsskat, reparation og vedligehold og vand på i alt hhv. 62.048 kr. for 2020 og 63.338 kr. for 2021. Udgifterne omfatter ef­ter Skattestyrelens vurdering, tillige selskabets driftsudgifter på ejendommen. Skattestyrelsen vurderer, at [person1] har haft fri bolig til rådighed, der er skattepligtig for ham på grundlag af markedslejen. Med udgangspunkt i huslejeniveauet i området, der for rækkehuse ligger op til ca. 5.600 kr. pr. måned, og med udgangspunkt i ejendommens stand, sammenholdt med den lave købesum, vurderer Skattestyrelsen, at huslejen skal sættes til 2.000 kr. pr. måned ekskl. for­brug. Da Skattestyrelsen ikke har modtaget dokumentation for, at [person1] har betalt de påståede forbrugsudgifter og selskabet efter Skattestyrelsens vurdering fratrækker alle forbrugsudgifter på ejendommen, er det vurderet at [person1] tillige skal beskattes heraf. Beløbet er skønsmæssigt ansat til 1.500 kr. pr. måned. Selskabet pålægges fremadrettet at indberette værdien af fri bolig som B-indkomst efter reglerne i skatteindberetningslovens § 6, stk. 1. Såfremt det ikke kan dokumenteres, at [person1] delvist betaler for forbrugsudgifterne, skal markedsværdien heraf tillægges. [revisor] har fremsendt opgørelser med tilhørende bankkontoudskrifter over de udgifter, som [person1] har afholdt vedrørende ejendommen og bilen. For både 2020 og 2021 fremgår der af opgørelsen og bankkontoudtogene, at der er betalt husleje på hhv. 30.000 kr. og 12.000 kr. Beløbene er betalt på en gang henholdsvis den 2.9.2020 og den 21.6.2021. Af bankkontoudtogene fremgår det kontonummer, hvortil huslejen skulle være betalt. Kontonummeret tilhører ikke selskabet eller en, der har relation til selskabet. Selskabet indtægtsfører heller ikke en husleje svarende til de oplyste be­løb, hvorfor det stadig er Skattestyrelsens vurdering, at [person1] ikke betaler for at bo i sel­skabets ejendom, men har fået boligen stillet til rådighed af selskabet. Af de fremsendte kontoudtog fremgår det tillige, at [person1] har betalt til et elselskab for både 2020 og 2021. Betalingerne er imidlertid ikke dokumenteret ved underliggende bilag, der be­kræfter hvilken ejendom, el udgifterne vedrører. Ejendommen opvarmes ved el og ud fra beløbenes størrelse vurderes det herefter, at [person1] selv har betalt for el og varme, som det også tidli­gere er oplyst. Øvrige forbrugsudgifter vedrørende ejendommen er ikke dokumenteret betalt af [person1], hvorfor markedsværdien heraf er skattepligtig for ham, ligesom selskabet skal indberette værdien heraf sammen med den frie bolig som B-indkomst, som opgjort i forslag af 11. april 2024. 1.3.11. [person1]s erhvervsmæssige kørsel og biludgifter: [person1] ejer en varebil af mærket Nissan Primastar, årgang 2010, købt i 2017. Bilen har en total vægt på 2935 kg og er indregistreret til privat kørsel. Bilen kører på diesel. [revisor] har op­lyst, at udgifterne til vægtafgift, forsikring og reparationer afholdes af [person1] selv, medens selskabet betaler al brændstoffet til bilen. Det oplyses videre, at [person1] kører 45.000 km år­ligt og at han har skønnet en erhvervsmæssig andel på 90%. Der foreligger ingen kørebog eller anden dokumentation, der underbygger denne erhvervsmæssige kørsel. [person1] får dækket samtlige brændstofudgifter på sin private bil, uanset om denne bruges til privat eller erhvervsmæssig kørsel. Det er ikke oplyst, hvordan brændstofudgiften afregnes, men ved gennemgang af madudgifterne for 2020, der indeholder brændstofudgifter, er det konstateret, at sel­skabet modtager kontoudtog for tankninger for en periode ad gangen. Det er derfor vurderet, at [person1]­er i besiddelse af et brændstofkort, der benyttes til tankning af både hans og selskabets biler og driftsmidler og som betales af selskabet. [person1] råder således selv over brugen af brændstofkortet, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] rar betalt sine private udgif­ter til brændstof af selskabet. Brændstofkortet kan sidestilles med udbetaling af kontantløn og anses derfor ikke omfattet af reg­lerne om formuegoder efter ligningslovens § 16, stk. 1. Købet på brændstofkortet har karakter af et pengebeløb og er dermed kontantløn, der er omfattet af kildeskattelovens § 43. Selskabet har fradrag for udgiften til brændstof som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og har pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de foretagne køb, der kan hen­føres til [person1]s bil. Det følger af kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Da udgiften til brændstoffet til [person1]s bil ikke er tilstrækkeligt udskilt af den samlede brændstofudgift, har Skattestyrelsens beregnet udgiften skønsmæssigt. Ved opslag på siden "hvor langt på literen" og med udgangspunkt i registreringsnummeret på [person1]s bil, er brændstofforbruget opgjort til ca. 11,9 km på literen. Med en samlet kørsel på 45.000 km pr. år, er der brugt i alt ca. 3.700 liter diesel. Med udgangspunkt i de historiske brændstofpriser og en gennemsnitspris på hhv. 12,22 kr. for 2020 og 13 kr. for 2021, er værdien af brændstoffet skønnet til 45.000 kr. i 2020 og 48.000 kr. i 2021. For yderligere oplysninger om indeholdelsespligt af de manglende skatter henvises der til afsnit 3. For den momsmæssige konsekvens heraf henvises der til afsnit 2. Godtgørelser for befordringsudgifter, som arbejdsgiveren udbetaler som følge af arbejdet, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis godtgørelserne ikke overstiger satser, der er fastsat af Skat­terådet. Hvis befordringsgodtgørelsen udbetales med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst, og beløbet skal indberettes som løn. Det fremgår af ligningslo­vens § 9 B. En arbejdsgiver kan ikke udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til en lønmodtager for kørsel om­fattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er en forudsætning for at udbetale befordringsgodtgø­relser skattefrit, at ligningslovens regler herfor er opfyldt, at godtgørelsen bliver udbetalt for det fak­tiske antal kilometer, som lønmodtageren har kørt og at kørslen foregår i egen bil. Arbejdsgiveren har pligt til at kontrollere, at alle betingelser, for at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt. Der skal foreligge bilag, (kørebog) der indeholder oplysninger om: Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer. Kørslens erhvervsmæssige formål Dato for kørslen Kørslens mål med eventuelle delmål Angivelse af antal kørte kilometer De anvendte satser Beregning af befordringsgodtgørelsen Det fremgår af § 2 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befor­dringsgodtgørelse. Da selskabet ikke overholder denne forpligtelse og da det ikke er dokumenteret, at betingelserne i øv­rigt er opfyldt, kan der ikke ske skattefri udbetaling af rejse- og befordringsgodtgørelser. [revisor] oplyser nu, at bilen ikke kører 45.000 km årligt, som han tidligere har oplyst, men i stedet har kørt 33.000 km i perioden 2.10.2020 - 30.9.2021 og 34.000 km i perioden 1.10.2021 - 30.6.2022 eller gennemsnitligt 33.520 km. pr. år. Sidste periode er imidlertid kun 9 måneder og det af revisor opgjorte km tal dækker kun 15 måneder af indkomstårene 2020 og 2021, som Skattestyrelsens afgø­relse vedrører. Der sendes imidlertid ingen dokumentation for eller forklaring til, hvordan de nu påstå­ede kørte km fremkommer, og hvorfor de tidligere 45.000 km ikke længere er retvisende. Det oplyses endvidere, at [person1] ikke selv er i besiddelse af et betalingskort til køb af blandt andet brændstof, men har lånt kortet af en god ven, [person4], uden at dette er yderligere dokumenteret. Dette ændrer imidlertid ikke på Skattestyrelsens vurdering af, at det er selskabet, der har betalt brænd­stoffet til [person1]s bil, og at disse afregnes via kontoudtog for periodiske tankninger, som han har foretaget og hvor han råder over selskabets betaling heraf. Skattestyrelsen fastholder derfor beskatningen af den i forslag af 11. april 2024 opgjorte værdi af fri brændstof, der er vurderet på grundlag af de først oplyste kørte km på 45.000 årligt. 1.3.12. Talmæssig opgørelse til ændring af selskabets skattepligtige indkomst: Ændringens art 2020 2021 Ej godkendt fradrag for bogførte kreditnotaer + 3.423.950 + 812.833 Yderligere fradrag for løn til [person1] Yderligere fradrag for løn til [person1] som følge af refusion af madudgifter svarende til momsen af beløbene, da udgifterne ekskl. moms allerede er fratrukket - 585.075 - 22.333 - 535.395 - 263.432 - 11.441 Yderligere fradrag for løn til udenlandske ansatte - 73.199 - 42.523 Indkomstændringer i alt 2.743.343 - 39.958 1.3.13. Frister og forældelse Skatteforvaltningen skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foreta­gelse eller en ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dæk­ningsafgift. Det fremgår af reglerne i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 1. pkt. Fristen for at varsle ændringer af indkomsterne for 2020 og 2021 er således hhv. den 1. maj 2024 og 2025. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb og sker således rettidigt for 2020 med denne afgørelse. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 1. november 2024 udtalt: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Dog fremhæves der følgende til klagers oplysninger: Der klages bl.a. over, at Skattestyrelsen gør indeholdelsespligt gældende i udbetalinger til navngivne personer, der overføres fra selskabets [finans2]-konto i 2021. Selskabets revisor har i sin indsigelse til Skattestyrelsens forslag gjort dette gældende, og har indsendt dokumentation for de foretagne udbetalinger. Skattestyrelsen har behandlet revisors indsigelse og vurderet, at den påtænkte indeholdelse frafaldes. Dette fremgår af afgørelsens side 10 og 11 samt afsnit 3. Dette klagepunkt anses herefter ikke længere for aktuelt og er ikke yderligere kommenteret. Skattestyrelsen er enig med klager i, at de til direktøren udbetalte og hævede beløb ikke er omfattet af ligningslovens § 2 eller § 16 E. Det fremgår også af Skattestyrelsens afgørelse, at direktøren ikke ejer selskabet og således ikke er omfattet af disse bestemmelser. Dette ændrer dog ikke på, at direktøren har foretaget hævninger i selskabet, som der ikke er redegjort for og som ikke kan anses for at være et lån, han har mulighed for at betale tilbage. Den efterspurgte dokumentation for bevægelserne på mellemregningskontoen er ikke modtaget og Skattestyrelsen har vurderet at de foretagne hævninger er løn, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Han har ikke i øvrigt modtaget eller selvangivet løn fra selskabet. Det skal her pointeres, at der på grund af den korte ligningsfrist, som direktøren er omfattet af, ikke er foretaget ændringer af dennes indkomst, men at selskab og direktør er omfattet af den solidariske hæftelse efter kildeskattelovens § 68 og 69. Der er således heller ikke dannet årsopgørelser til direktøren på grundlag af disse udbetalinger. Herudover skal Skattestyrelsen henlede opmærksomheden på, at bogføringen er af en så ringe beskaffenhed, at Skattestyrelsen med rette kan foretage skønsmæssige vurderinger efter skattekontrollovens § 74. De øvrige klagepunkter er der ikke yderligere kommentarer til og der henvises til vedlagte sagsnotater, bilag og sagsfremstilling. …“ Skattestyrelsen har den 6. marts 2025 sendt følgende supplerende udtalelse: ”… Bogføring og likvide midler: Repræsentanten pointerer, at alt er bogført og stemmer, og at der er en fuldstændig oversigt over selskabets beholdning af kontanter. Den kontante kassebeholdning ultimo 2020 på 40.400 kr. stemmer overens med kassebeholdningen primo 2021 på 40.400 kr., ligesom der ultimo skulle være en kontant beholdning på 81.900 kr. Skattestyrelsen er i besiddelse af de finansbalancer for 2020 og 2021, som er lagt til grund ved opgørelsen af selskabets selvangivne skattepligtige indkomster og selskabets formuer, og som danner grundlag for selskabets årsopgørelser for 2020 og 2021. De likvide beholdninger ultimo 2020 er i alt opgjort til 1.244.220,25 kr. og består udelukkende af en mellemregning med [revisionsfirma]. (konto 5820). Der findes således ikke en bogført kontant beholdning i det aflagte regnskab, som svarer til de tal, repræsentanten nu fremfører. Det samme gør sig gældende for 2021, hvor den likvide beholdning udgør 2.773.412,10 i alt og sammensætter sig af mellemregninger med [revisionsfirma] på 1.077.793,21, driftsselskabet [virksomhed5] på 474.096,31, Skattestyrelsen (sikkerhed) på 244.000 kr., indestående i [finans2] på 917.522,58 og et tilgodehavende hos [person72] på 60.000 kr. Heller ikke her er der hverken primo eller ultimo bogført en kontant beholdning i selskabet. De balancer og kontokort, som repræsentanten nu fremlægger, er utvivlsomt ændret i forhold til den oprindelige bogføring, udelukkende for at vise en kontant pengestrøm i selskabet, men kan efter Skattestyrelsens overbevisning på ingen måde lægges til grund ved vurderingen af forholdene i nærværende sag, da de skønnes rekonstrueret til formålet. De nu fremsendte balancer og kontokort viser også kun et uddrag af de respektive år og indeholder kun en oversigt over kontanter, og kan derfor ikke afstemmes med den oprindelige bogføring. Den nu rekonstruerede kontante beholdning for 2021 udviser ovenikøbet negative beholdninger løbende og ender også ud i en negativ beholdning ultimo på 81.900 kr. Dette kan efter Skattestyrelsens bedste overbevisning ikke lade sig gøre og bekræfter blot vores tidligere vurdering af, at regnskabet ikke hviler på en løbende ført og afstemt bogføring. Skattestyrelsens ændringer vurderes derfor at være foretaget med rette og skal ikke omstødes af en rekonstruktion af selskabets kontante bogføring, der på ingen måde er pålidelig. Der henvises derfor til Skattestyrelsens sagsfremstilling og øvrige dokumenter. Kontanter udbetalt til [person1] Hævningerne er ifølge den oprindelige bogføring ganske rigtigt overvejende foretaget i den periode, hvor de udenlandske medarbejdere arbejder for selskabet, og hvor det er oplyst, at en del af lønnen udgør kontante betalinger. Den nu rekonstruerede bogføring, ændrer imidlertid ikke på Skattestyrelsens vurdering af, at [person1] har foretaget hævninger i selskabet, der skal anses for at være skattepligtige for ham, ligesom omfanget af hævningerne heller ikke vurderes at skulle ændres på grund af en rekonstrueret pengestrøm 3-4 år efter bogføringens afslutning. Skattestyrelsen har ikke på noget tidspunkt fået den efterspurgte dokumentation for bevægelserne på mellemregningskontoen mellem selskabet og [person1], og er derfor fortsat af den overbevisning, at der sker en sammenblanding af selskabets og [person1]s midler, ligesom brugen af revisorens konti som likvid beholdning, ikke giver sikkerhed for selskabets reelle pengestrøm og blot yderligere indikerer en manglende afstemning. Skattestyrelsen vurderer derfor ikke, at der er kommet nye oplysninger, der ændrer på den tidligere vurdering heraf, og der henvises derfor til Skattestyrelsens sagsfremstilling og øvrige dokumenter. Kost og logi: Det er oplyst, at de 34 rumænere bor på adressen [adresse3], [by4], mens de har sæsonarbejde i DK for [klager] ApS. Det oplyses, at de får deres aftensmad og morgenmad hver dag på virksomheden samt at de får en madpakke med til arbejdsdagen. Skattestyrelsen har konstateret, at der er lejet beboelsesvogne til de udenlandske ansatte, som deler disse med 7 andre kollegaer. Hvorvidt disse er placeret på adressen, er ikke bekræftet. Udgifterne til beboelsesvognene fremgår af konto 1303 i 2020 og 1313 i 2021. Det bestrides som tidligere ikke, at det er selskabet der i første omgang afholder udgiften til maden til de ansatte, eller at udgiften i første omgang afholdes af [person4] ved brug af dennes kort. Men Skattestyrelsen fastholder fortsat, at der ved besøget blev oplyst, at disse udgifter bliver refunderet af medarbejderne, ved en forholdsmæssig fordeling af udgifterne. Da selskabet ikke beskatter denne refusion, er det fortsat Skattestyrelsens vurdering, at betalingen for maden sker til [person1], uden bogføring heraf i selskabet. Repræsentanten indsender nu manglende bilag på udgifter til mad, der er forsynet med nye, fortløbende bilagsnumre og som er betalt kontant. Bilagene er bogført på ny i det rekonstruerede regnskab over selskabets kontante bevægelser. Den indsendte dokumentation for udgifterne og fornyede bogføring ændrer imidlertid ikke på Skattestyrelsens oprindelige vurdering af forholdet. Det pointeres igen, at der ved ansøgningen om skattepersonnumrene til de udenlandske ansatte er oplyst, at lønnen ikke indeholder kost og logi. Hvis Skatteankestyrelsen er af en anden opfattelse efter repræsentantens beskrivelse, så gøres der opmærksom på, at der ligeledes skal ske beskatning heraf, og at der skal indeholdes A-skatter og am bidrag heri. Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens sagsbehandling og øvrige dokumenter. Brændstof: Skattestyrelsen bestrider heller ikke, at der bliver brugt en del brændstof til selskabets forskellige driftsmidler og maskiner. Dette ændrer dog ikke på det faktum, at det er oplyst, at selskabet også betaler brændstoffet til [person1]s private bil, som både bruges privat og til kørsel for selskabet. Revisor har fordelt udgifterne på privat og erhvervsmæssigt efter en skønnet procentdel, hvilket ikke er muligt i et selskab, hvor alle udgifter som udgangspunkt er erhvervsmæssige. I stedet skal der ske beskatning hos [person1] af den private anvendelse. Selv om det oplyses, at [person1] ikke er i besiddelse af et betalingskort til køb af brændstof, er det Skattestyrelsens overbevisning, at han har adgang til at købe brændstof på selskabets regning og således også til sin private bil. Den indsendte dokumentation for brændstof ændrer ikke på Skattestyrelsens vurdering heraf. Da der ikke foreligger et kørselsregnskab, hvoraf hans private kørsel fremgår, kan Skattestyrelsen foretage et skøn, hvilket er sket med udgangspunkt i [person1]s og revisorens egne oplysninger om kørte km m.m. sammenholdt med tilgængelige oplysninger om bilen. Der henvises til Skattestyrelsens sagsbehandling og øvrige dokumenter. …” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser for så vidt angår kreditnotaerne, nedsættes til 2.205.200 kr. for indkomståret 2020 og 0 kr. for indkomståret 2021. Derudover har repræsentanten fremsat påstand om, at alle øvrige ændringer bortfalder i sin helhed. Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Repræsentanten har gjort nedenstående gældende: ”… PÅSTANDE: Principal påstand: Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst ved afgørelsen af 26. juli 2024 for 2020 nedsættes til DKK 2.205.200 og for 2021 nedsættes til DKK 0 for så vidt angår kreditnotaer, samt anerkende, at Skattestyrelsens øvrige reguleringer bortfalder i sin helhed. Subsidiær påstand: Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at afgørelsen af 26. juli 2024 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen 1. SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER Denne sag drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har ret til at forhøje Klagers skattepligtige indkomst, som følge af 1) påståede fejl vedrørende kreditnotaer, 2) yderligere afholdt løn til [person1], som følge af en række kontanthævninger, 3) udbetaling af yderligere løn til en række ansatte via overførelse fra [finans2] konto. Dette er sagens overordnede tema, hvorunder der er ét forhold, som Klager ikke har valgt at medtage i klagen, idet Klagers revisor allerede har anerkendt og accepteret over for Skattestyrelsen, at Klagers skatte­pligtige indkomst forhøjes med DKK 2.205.200 som følge af en fejlhåndtering af kreditnota til [person7]. Baggrunden for Skattestyrelsens afgørelse skal findes i bilag 1, hvor det forklares, hvorfor der er sket en forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst. Der er anført en række faktiske forhold i klagen, som er konkret forkerte, hvilket der vil blive redegjort for her. For det første, så skal forholdet vedrørende kreditnotaerne korrigeres. Skattestyrelsen lægger til grund som et faktum, at der kan foretages en forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst, baseret på, at Klager har udstedt en række kreditnotaer, hvorefter Skattestyrelsen kan foretage en forhøjelse i 2020 med DKK 3.423.950 og for indkomståret 2021 med DKK 812.833. Skattestyrelsen har allerede fra Klagers revisor, [revisor] modtaget en redegørelse for, hvorfor disse forhøjelser ikke er korrekte. I forhold til indkomståret 2020 har [revisor] fremsendt bilag til Skattesty­relsen fra selskabets bogføring, der viser, at det alene er i relation til kreditnota vedrørende [person7], der har været udfordringer. I forhold til denne kunde forholder det sig faktuelt sådan, at det er en forskydning mellem to indkomstår, der har medført en beklagelig fejl. Fejlen betyder, at det anerkendes, at Skattestyrelsens forhøjelse i ind­komståret 2020 forhøjes med DKK 2.205.200. Det ses også af det af [revisor] fremsendte materiale, at der for indkomståret 2020 anmodes om, at den forhøjelse Skattestyrelsen har foretaget for indkomståret 2020 nedsættes med DKK 1.188.750 med henvis­ning til tre fakturaer/kreditnotaer. Det betyder dermed også, at den samlede forhøjelse skal nedsættes til DKK 2.205.200 for indkomståret 2020. For indkomståret 2021, har revisor [revisor] også foretaget en opgørelse, og henvist til 5 konkrete fak­turaer, der er korrigeret med kreditnota på i alt DKK 812.833, hvorefter Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 skal nedsættes med DKK 812.833, for så vidt angår kreditno­taerne til DKK 0, jf. bilag 2. For så vidt angår Skattestyrelsens faktuelle opfattelse, afgørelsens side 10, omkring yderligere udbetalinger til de ansatte, skal dette faktum forklares præcist for Skattestyrelsen. Klager har hver eneste gang, der er udbetalt løn, udbetalt en del kontant samt en delvis overførsel fra Klagers [finans2] konto. Klagers revisor er for nuværende i gang med at samle de relevante bilag, der allerede er sendt til Skattesty­relsen, så Skatteankestyrelsen kan se det transaktionsspor, der opstår som følge af, at der udbetales kontant og via overførsel. Af de bilag, som Skattestyrelsen fik fremsendt, er der et eksempel vedlagt som bilag 3 (alle bilag fremsendes, når klagers revisor har lavet overblik over transaktionssporet – alle bilag er imidlertid i Skattestyrelsens besiddelse, men Skattestyrelsen har tilsyneladende ikke villet gennemgå disse), ses der, at der sker en ud­betaling kontant, og samtidig en overførsel. Skattestyrelsen har fejlagtigt lagt til grund, at der er tale om udbetaling af yderligere bruttoløn til personer, der ikke i øvrigt fremgår af Skattestyrelsens systemer. Dette er ganske enkelt ikke korrekt. Det, der sker er, at den person, der dels fremgår af Skattestyrelsens system, dels er registreret ansat af klager, og som klager allerede har indbetalt A-skat og AM-bidrag på baggrund af, modtager en kontantbe­taling og en elektronisk betaling, der er denne persons nettoløn. Bruttolønnen er indberettet til Skattesty­relsen, og der er indbetalt A-skat og AM-bidrag på baggrund deraf. Af bilag 3 ses der som eksempel, at den person, der modtager lønnen, og som har været ansat hos Klager, har anvist en betaling med frigørende virkning for Klager, til en konto, der er ejet af en anden person i Ru­mænien. Den betaling, der således sker elektronisk, er ikke en ny løn, eller en løn til en anden person. Det er netto­udbetalingen til den anførte ansatte af den løn, som Klager allerede har indberettet til Skattestyrelsen. Baggrunden for, at visse af de ansatte har anvist en konto, tilhørende en anden person end dem selv, til betaling med frigørende virkning skal findes i, at personerne ikke selv har konto i hjemlandet, eller ikke selv kan få konto i hjemlandet. Da Klager ikke vil udbetale alt kontant, har disse personer måtte finde en person i sin omgangskreds i hjemlandet, der kunne ske en overførsel til. Det er præcis derfor bilag 3, (der er et eksempel) er lavet. Det skal underbygge, at Klager overfører beløbet tilhørende den ansatte, til en konto tilhørende en anden end den ansatte selv, men at det er den ansattes løn. Ikke yderligere løn, eller løn til en anden, men løn til den ansatte, som blot overføres til en konti, der indehaves af en med relation til den ansatte. Klager har derved med frigørende virkning, overført løn til den ansatte. Bilag 3, der er et eksempel, hvortil klager vil fremsende de øvrige, når disse er struktureret i transaktions­spor, viser også, at der udbetales betydelige kontantbeløb til klagers ansatte, både aconto, og som slutaf­regning, inden de ansatte tager hjem til hjemlandet efter endt ophold. Skattestyrelsen har forhøjet [person1] af kontanthævninger, som efter Skattestyrelsens opfattelse skulle tilfalde [person1] selv. Faktum er imidlertid meget anderledes end det Skattestyrelsen lægger til grund. Bilag 3, som er et eksempel, hvor resten fremsendes efterfølgende, er en underskrevet udbetalingskvittering fra den ansatte på, at den ansatte har modtaget kontant betaling for sit arbejde. Disse kontanter skal selvfølgelig komme et sted fra, og dette sted er de kontante hævninger. Hver gang, der skulle udbetales løn, har [person1] siddet med en kontantbeholdning, som er hævet fra selskabets konto og udbetalt disse samtidig med, at der er sket en elektronisk overførsel. Som det vil fremgå af revisor [revisor] oversigt over den kontante betaling sammenholdt med de hævede kontan­ter, vil det tydeligt vise sig, at midlerne ikke faktuelt kan være tilgået [person1]. Derudover har [person1] også, haft kontanter til brug for indkøb af eksempelvis brændstof til maski­nerne, når de har været i skoven. Mange af de ansatte har ikke kunnet finde ud af at bruge kort, hvorfor [person1] altid har haft kontanter med. Hvis der så eksempelvis skulle hentes brændstof, har den ansatte fået kontanter af [person1], som vedkommende har betalt med, og modtaget kvittering for indkøbet, der er lagt i selskabets bogføring som en kontant handel. Disse kvitteringer vil tillige blive fremsendt til Skatte­ankestyrelsen. Faktuelt er der ikke noget, der underbygger Skattestyrelsens forhøjelse af andet end de DKK 2.205.200, som fejl i kreditnotaerne. Alt andet er dokumenteret. 2. ANBRINGENDER 2.1 Ad den principale påstand Det gøres gældende, at Klager ikke skal beskattes af yderligere indkomster, andet end de DKK 2.205.200, som følge af fejlagtige kreditnotaer for 2020. Det betyder derfor også, at Skattestyrelsens forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst alene skal/kan forhøjes med DKK. 2.205.200, idet alle øvrige poster er dokumenteret ikke at kunne begrunde Skattestyrel­sens forhøjelse. Det er under beskrivelsen af de faktiske forhold anført, at bogholderiet indeholder en fejl, idet der er anført en kreditnota på DKK 2.205.200, for så vidt angår [person7]. Denne kreditnota er udtryk for en fejl, og Klager accepterer, at Klagers skattepligtige indkomst forhøjes baseret på denne fejl. 2.1.1 Brændstofudgifter Derudover er det grundlæggende Klagers opfattelse, at Klager ikke kan være indeholdelsespligten af yderli­gere løn til [person1] for afholdte udgifter til brændstof med henholdsvis DKK 45.000 for indkomst­året 2020 og DKK 48.000 for indkomståret 2021. Det er Klagers opfattelse, at der har været tale om en afholdt erhvervsmæssig udgift, selvom der ikke har været ført et kørselsregnskab over de kørte kilometer. Baseret på [person1]s kørselsmønster og antal kørte kilometer, er der ikke grundlag for Skattestyrelsen til at pålægge Klager at skulle indeholde A-skat og AM-bidrag for en indkomstforhøjelse på henholdsvis DKK 45.000 og DKK 48.000 for indkomstårene 2020 og 2021, idet [person1]s bil slet ikke har kørt et antal kilometer privat, der kan underbygge denne forhøjelse. Med en gennemsnitlig brændstofpris på 11,5 (diesel) vil det betyde, at [person1] skulle have købt 3.913 liter diesel i 2020 og 4.173 liter diesel i 2021 til privat brug. Det svarer til, at [person1] skulle have kørt 58.695 km privat i 2020 og 62.608 km privat i 2021 (ved en gennemsnitlig km/l på 15). Det er flere kilometer, end de fleste kørende sælgere kører, og [person1] kører kun i skoven og rundt i skoven, på arbejde. Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse er derfor ikke virkelighedsnær, og dermed ugyldig for så vidt an­går forhøjelsen af dieseludgifter som yderligere løn. 2.1.2 Beskatning af fri bolig Det samme gør sig gældende for Skattestyrelsens forhøjelse af fri bolig for [person1]. Klager er grundlæggende uenig i Skattestyrelsens værdiansættelse for ejendommen, idet ejendommens til­stand ikke modsvarer Skattestyrelsens statistiske, opgjorte markedsleje, hvorfor Klager er ved at indhente en vurdering fra ejendomsmægler. Derudover anmoder Klager om tilsagn om 100 % omkostningsgodtgørelse til udmeldelse af syn og skøn i henhold til retsplejelovens § 343, så ejendommens markedspris og dermed beskatningsgrundlag for [person1], kan fastslås. 2.1.3 De bogførte kreditnotaer Som det allerede er anført af revisor [revisor], så skyldes de kreditnotaer, som ikke vedrører de DKK 2.205.200 for så vidt angår [person7], forhold, hvor der er fejl i den først udsendte faktura, enten i forhold til fakturateksten, beløbene eller lignende, hvorfor Klager har fremsendt en kreditnota, for så at fremsende en ny faktura. Det ses også tydeligt af bilag 3, at der er tale om udstedelse af faktura, med efterfølgende kreditnota, men hvor der for alle, undtagen [person7], er positiv indkomst forbundet med kunden. Det er derfor grundløst, når Skattestyrelsen anfører, at Klager har forsøgt at kamuflere tab, ved at udstede kreditnotaer. Der er positivt resultat, hvilket dårligt kan anføres at skulle kamuflere tab. Derfor er det også Klagers opfattelse, at klagers skattepligtige indkomst alene kan forhøjes med DKK 2.205.200 på grund af en fejlagtig kreditnota for [person7], og at resten af Skattestyrelsens forhøjelse på dette punkt, skal nedsættes til DKK. 0. 2.1.4 Mad til de ansatte Skattestyrelsen anfører, at de betalinger, der er sket, er yderligere løn til [person1]. Det begrunder Skattestyrelsen med, at det er oplyst af [person1], at kost og logi skal de udenlandske ansatte selv sørge for. Som det dog også er anført af Skattestyrelsen, er der handlet madvarer og diesel for de omhandlede penge. Det, der er forklaret fra [person1]s side er, at den kost og logi, som de ansatte skulle afholde er den kost og logi, der sker efter endt arbejdsdag. Der er imidlertid indkøbt mad mv., til de lange dage, når de er i marken. Indkøbene er foretaget af [person1], men [person1] har aldrig modtaget nogen refusion fra de udenlandske ansatte. Det er også en bevismæssig problematisk position at bringe skatteyderne i, hvis Skattestyrelsen blot kan anføre, at de mener, at [person1] har modtaget refusionen, uden at have dokumen­tation eller forklaring på, at det skulle være tilfældet. Hvordan skulle [person1] ellers modbevise, at han ikke har modtaget refusionen. Hvis Skattestyrelsen mener [person1] skulle have modtaget refusion, skal Skattestyrelsen dokumentere, at [person1] skulle have modtaget disse fra de udenlandske ansatte. Hverken de udenlandske ansatte, eller bila­gene i øvrigt underbygger eller blot sandsynliggør, at [person1] skulle have modtaget noget som helst, hverken på Klagers vegne eller egne vegne. Samtidig er den indkøbte diesel til brug for de maskiner, som anvendes, når de er i skoven for at udføre opgaver. Disse kan heller ikke være for [person1], eftersom han allerede er blevet beskattet af henholdsvis DKK 45.000 og DKK 48.000 for indkøb af brændstof. Der må være grænser for, hvor meget brændstof, Skat­testyrelsen kan pålægge [person1] at lade sig beskatte af. Det er derfor Klagers opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af en hævning i selskabet, lige som der fortsat er fradrag for de omhandlede udgifter, idet disse er afholdt for at sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, hvorfor der således er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. i, litra a. Der er derfor heller ikke grundlag for, at selskabet skal indeholde og indbetale A-skat og AM-bidrag ud fra en forudsætning om, at der er tale om yderligere løn til [person1], hvorfor dette punkt skal nedsættes i sin helhed til DKK 0. … 2.1.6 Mellemregning med [person1] Der er enighed mellem Klager og Skattestyrelsen om, at de to beløb, på henholdsvis DKK 585.075 for indkomståret 2020 og DKK 535.395 for indkomståret 2021 er fradragsberettigede udgifter for Klager. Der er imidlertid ikke enighed mellem parterne om, hvad udgifterne er fradragsberettiget som. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om yderligere løn til [person1]. Skattestyrelsen antager, at selskabets registreret ejer er fiktiv, og at [person1] dermed har fuldstændig rådighed over selska­bets midler, og derved kan træffe egne beslutninger over egen aflønning. Skattestyrelsen har imidlertid ikke anvist hjemmel til at foretage denne antagelse, idet den ikke er hjemlet i hverken ligningslovens § 2, § 16 eller § 16 E, idet det kræver, at [person1] er ejer, eller gift med ejer. Det er [person1] ikke. Ud over, at der ikke er hjemmel til den gennemførte beskatning, er der heller ikke faktuel realitet i beskat­ningen. Alle hævninger, og også posten uafklarede bilag, dækker over kontant udbetaling af løn til de udenlandske ansatte, jf. i øvrigt ovenstående afsnit. På selskabets konto, herunder mellemregningskontoen med revisor, er der hævet kontantbeløb, til at kunne udbetale aconto til de ansatte, og slutafregninger til de ansatte. Derudover er der anvendt kontanter til at indkøbe brændstof og andet til brug i selskabets daglige virke. De kontanter, der hæves, bliver derfor ikke brugt til, eller i øvrigt tilgår [person1] på nogen måde. De går til selskabets udgifter, herunder kontantaflønning af de udenlandske ansatte i overensstemmelse med bilag 3. Skattestyrelsen har da heller ikke foretaget en privatforbrugsberegning på [person1], der skulle kunne under­bygge, at [person1]s meget spartanske livsstil skulle medvirke til, at [person1] skulle have modtaget midlerne privat til privatforbrug. [person1] har et meget beskedent privatforbrug, men det ved Skattestyrelsen ikke, for Skattestyrelsen har ikke ulejliget sig med at lave en privatforbrugsberegning. Gjorde Skattestyrelsen imid­lertid dette, ville den udvise, at [person1] ikke har et negativt privatforbrug, men et positivt privatforbrug, idet [person1] lever meget sparsomt. Bilag 3, når dette er endeligt, samt de øvrige bilag, der er sendt til Skattestyrelsen underbygger derfor, at de anvendte midler ikke er tilgået [person1] som yderligere løn, men er anvendt til udgifter i Klager, herunder kontantaflønning af ansatte, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af disse posteringer, som yderligere løn, hvorfor Klager derfor ikke skal indeholde og indberette A-skat og AM-bidrag af beløbene. 2.2 Ad den subsidiære påstand Som den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattesty­relsen, idet der er en række faktuelle forhold, der ikke er undersøgt, eller i hvert fald bilag, der ikke er iagt­taget i Skattestyrelsens oprindelige afgørelse, lige som forhøjelsen af [person1]s skattepligtige ind­komst med følgevirkning for Klager ikke er underbygget og begrundet i en opgørelse over [person1]s privatforbrug. …“ Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Selskabets repræsentant har den 16. december 2024 fremsat følgende bemærkninger vedrørende forholdet om kreditnotaer og kontanthævninger: ”… Som det første, vil jeg gerne minde Skatteankestyrelsen om, at Klagers revisor i bilag 2, meget udførligt har redegjort for, hvorfor der er grundlag for at nedsætte Skattestyrelsens forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst for 2020 med DKK. 1.188.750 og for indkomståret 2021 med DKK 812.833. Skattestyrelsen har forhøjet Klagers skattepligtige indkomst som følge af underkendte kreditnotaer for både indkomståret 2020 og 2021, hvilket Klagers revisor har tilbagevist med henvisning til selskabets bogføring, regnskab og kontoudtog, jf. bilag 2. I relation til sagens videre forløb, bedes Skatteankestyrelsen oplyse, om Skatteankestyrelsen mangler mere eller anden dokumentation for, at der alene er tale om én fejl for så vidt angår kreditnotaerne, (vedrørende [person7]). Resten er præcis, som bogføringen underbygger. Det kan dog ske, at Skatteankestyrelsen har behov for yderligere vedrørende kreditnotaerne, hvorfor Skat­teankestyrelsen opfordres til at give Klager besked herom, hvis det skulle være tilfældet. 1. Lønudbetalinger/kontanthævninger Som det er anført flere gange, så foretager Skattestyrelsen en forhøjelse af Klagers fradrag for lønudgifter, idet Skattestyrelsen finder, at en række udbetalinger for 2020 og 2021 er udtryk for yderligere løn til [person1] i 2020 og 2021. Hvis vi først koncentrere os om kontanthævningerne i 2020 og 2021, så er der tale om samlet DKK 585.075 for indkomståret 2020 og DKK 535.395 for indkomståret 2021. Som det fremgår af bilag 4, for indkomståret 2020 og bilag 5 for indkomståret 2021, så har Klagers revisor, igen på en snor lige måde, lavet en opgørelse og dokumentation for, at disse kontanter ikke er hævet som yderligere løn for [person1], men er hævet for at kunne udbetale de enkelte rumænske arbejdere et kontantbeløb som en del af deres løn. Som det ses af bilag 4, side 1, så er der i alt udbetalt løn for DKK 1.735.921. Som det ses af bilag 4, side 2, så er der bogført løn til personale, det vil sige personale eksklusive [person1], på i alt DKK 994.181,20. Videre i bilag 4, på side 8 kan en udskrift af Skattestyrelsens eIndkomstsystem ses. Her er der indberettet en samlet lønsum på i alt DKK 1.678.299, og senere igen i bilag 4, på side 9 ses en skrivelse til Skattestyrelsen, hvor den sidste løn, i alt DKK 38.600 indberettes. Af bilag 5, for så vidt angår indkomståret 2021, ses på side 1 en opgørelse over udbetalt løn i alt. På side to er en opgørelse over udbetalingen af løn til alle andre end [person1]. På side 8 ses indberetningen til Skattestyrelsen over lønudgifterne. På side 7 skattestyrelsens eIndkomstsystem ses. Her er der indberettet en samlet lønsum på i alt DKK 2.615.960,99. De 1.709.577 er løn til rumænerne. Alt den løn, der bliver udbetalt, bliver således indberettet. Hvis vi ser på udbetalingen af løn (indkomståret 2020), fremgår det af bilag 5, side 13, at der er udbetalt DKK 19.500 kontant, side 14, at der udbetales DKK 21.850 kontant, side 15, at der udbetales DKK 21.500 kontant, side 16 at der udbetales DKK 31.150 kontant, side 17 at der udbetales DKK 15.500, side 18 at der udbetales DKK 18.000, osv. i det bilag. Når alle de kontante betalinger tælles op, så beløber det sig til DKK 445.100, ud af de hævede 585.075. Det vil sige, at der er en resterende post på DKK 139.975. Denne kontantbeholdning er imidlertid heller ikke tilflydt [person1], idet der er betalt kontant for brændstof til maskiner til [person1]s bil, der alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, men hvor Skattestyrelsen beskatter [person1] af DKK 45.000 for 2020 i relation til brændstofudgifter. Disse brændstofudgifter mv. er gået til betaling for udgifter, herunder brændstof til maskiner i skoven, [person1]s bil, mm. Hvis vi ser på selve udbetalingen af løn, så fremgår det af bilag 5 (indkomståret 2021), side 9, at der er udbetalt DKK 23.450. Men i modsætning til 2020, udbetales det hele ikke kontant, men noget kontant, og den største del bliver overført. På side 9 betales der 6.000 kontant. Videre på side 10 ses, at der udbetales kontant flere gange, DKK 5.000, DKK 1.500, DKK 4.875, samtidig med der sker overførsel via [finans2]-kontoen. Det skyldes, at Klager skiftede procedure i 2021, hvor en større del af rumænernes løn skulle betales som overførsler, og ikke som kontanter. På side 11 udbetales igen 6.000 kontant osv. i det bilag 5. Når alle de kontante betalinger tælles op, så beløber det sig til DKK 329.950, ud af de hævede 535.395. Det vil sige, at der er en resterende post på DKK 205.645. Denne kontantbeholdning er imidlertid heller ikke tilflydt [person1], idet der er betalt kontant for brændstof til maskiner til [person1]s bil, der alene anvendes til erhvervsmæssig kørsel, men hvor Skattestyrelsen beskatter [person1] af DKK 48.000 for 2020 i relation til brændstofudgifter. Disse brændstofudgifter mv. er gået til betaling for udgifter, herunder brændstof til maskiner i skoven, [person1]s bil, mm. Det ses allerede opgjort af revisor, hvad de øvrige kontanter er gået til af udgifter for Klager, jf. side 14 og 15 i afgørelsen fra Skattestyrelsen. [person1] har ikke modtaget nogle af kontanterne hævet i 2020 eller 2021 som yderligere løn. Uanset hvad Skattestyrelsen end måtte have lagt til grund om de kontante hævninger, så kan der i hvert fald ikke blive tale om, at de DKK 445.100 og DKK 329.950 for henholdsvis 2020 og 2021 kan anses for yder­ligere løn til [person1], idet det er dokumenteret, at i hvert fald disse kontanter er brugt til hel eller delvis aflønning af rumænerne, og derfor ikke både kan være [person1]s og rumænernes på samme tid, og rumænerne har ved underskrift og pasfoto dokumenteret og skrevet under på, at det er dem, der har mod­taget kontanterne. 2. Processuelt Klager anmoder om, når Skatteankestyrelsen finder at have modtaget tilstrækkeligt med dokumentation til at tage konkret og oplyst stilling til de enkelte poster, at der gennemføres et kontormøde med Skatteanke­styrelsen via Teams, hvor Klagers revisor også kan deltage. Samtidig anmodes Skatteankestyrelsen om konkret at tage stilling til, om der er bilag, som Skatteankesty­relsen mener Skatteankestyrelsen kunne have behov for at modtage. Hvis det er tilfældet, vil Klager natur­ligvis fremfinde disse. Det kan være lidt svært for Klager at vide, hvad Skatteankestyrelsen helt konkret kunne have behov for af dokumentation, hvorfor anmodningen derfor fremsættes til Skatteankestyrelsen om at oplyse Klager om, hvad for en form for bilag, der kunne være brugbare for Skatteankestyrelsen til den videre sagsbehandling. Klager er af den opfattelse, at Klager har dokumenteret, at der ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst, med undtagelsen af den forhøjelse Klager har anført i påstanden, lige som Klager ikke mener, at Skattestyrelsens ændring af Klagers fradrag, som følge af yderligere udbetaling af løn til [person1] er korrekt, og derfor skal fjernes sammen med forhøjelsen af Klagers indkomst, ud over det accepterede, idet Klager har dokumenteret, at der ikke er grundlag herfor. Men Skatteankestyrelsen kunne tænkes at mangle noget dokumentation, og derfor bedes Skatteankesty­relsen oplyse Klager om dette, inden et kontormøde, så det kan fremfindes og Skatteankestyrelsen kan gen­nemgå dette, inden et kontormøde. …” Selskabets repræsentant har den 15. januar 2025 sendt en redegørelse fra selskabets revisor omkring de udstedte kreditnotaer. Det fremsendte materiale er gennemgået ovenfor under de faktiske oplysninger. Selskabets repræsentant har den 12. februar 2025 fremsat følgende bemærkninger til sagen: ”Beskrivelse af virksomheden [klager] ApS I 2020 var der følgende ansatte i perioden 24/9 – 15/12 2020: [person3], [adresse4], [by1] [person4], [adresse5], [by5] [person6], [adresse6], [by6] + 34 rumænere De 34 rumænere bor på adressen [adresse3], [by4], mens de har sæsonarbejde i Danmark for [klager] ApS. Her får de deres aftensmad og morgenmand hver dag af virksomheden. En arbejdsdag starter typisk 06.30, hvor de ansatte køres ud til forskellige skovområder sammen med en dansker. Arbejdet starter så snart det er lyst. Alle ansatte har en madpakke med til dagen, som er blevet lavet på [adresse3], [by4]. Normalt er de ansatte tilbage på [adresse3], [by4] kl. 18.00, hvor de får aftensmad (varm mad) hver dag. Arbejdet i skoven går med at lave pyntegrønt og fældning af juletræer. Til dette arbejde bruges der forskellige skovredskaber og maskiner, hvilket betyder, at der skal hentes brændstof m.v., som bliver hentet af danskerne dvs. [person6], [person3] eller [person4], da ingen af rumænerne har kørekort. [person1] holder opsyn med de forskellige arbejdssteder i skoven, og kører derfor mellem disse flere gange dagligt, lige som det er [person1], der er ansvarlig for kontakten til kunderne og de chauffører, der kommer i skoven og afhenter de købte juletræer og pyntegrønt. [person1] bevæger sig således meget rundt i skoven i løbet af dagen i sin bil. I 2021 var der følgende ansatte i perioden 3/10 – 15/12 2021: [person3], [adresse4], [by1] [person5], [adresse7], [by7] [person6], [adresse6], [by6] + 34 rumænere Den samme beskrivelse som i 2020. Det skal bemærkes, at der er tale om sæsonarbejde, hvilket tillige kan aflæses i selskabets bogføring, hvor kontanthævningerne, der er foretaget på selskabets revisors konto, primært er foretaget sidst på året, lige som betaling af mad og brændstof primært sker i denne periode. … … Selskabets revisor har på fornemste vis scannet og fremsendt underbilagene for 2020 og 2021. Der er tale om det Skattestyrelsen kalder udefinerede bilag, som ikke er udefinerede, men indkøbsbilag til primært mad til de ansatte og brændstof til maskinerne, der bruges i skoven. Som det ses af finanskontoen, så er der en fuldstændig oversigt over kassebeholdningen, altså beholdningen af kontanter, lige som der er en oversigt over udgifter afholdt til mad. Alle bilag til indkøb af mad og brænd­stof, som fremgår af selskabets finanskonto, kan genfindes i de fremsendte bilag 6 – 18, for henholdsvis 2020 og 2021. Som det endvidere ses, så stemmer kassebeholdningen. Som det ses, så debiteres kassebeholdningen med teksten udbetaling til [klager]. Det er de hævninger, der sker på selskabets konto, som overhøres til selskabets kassebeholdning. Samtidig sker der en udbetaling af kontanter til rumænerne, der nedbringer kassebehold­ningen. Kassebeholdningen stemmer også ultimo 2020 på DKK 40.400 og med primo 2021 på DKK 40.400. Det ses også af samme bilag, at alle hævninger på selskabets revisors konto, der blev anvendt af selskabet, idet selskabet ikke kunne få egen konto, tillige er bogført. Det ses også, at en del af betalingerne for mad til de ansatte sker fra [person4] konto. Det ses af konto 5835. [person4] har således foretaget indkøb, og fået refunderet udlægget for selskabet, hvilket også er bogført, og overførelsen ses af revisors kontoudtog. På konto 5820 ses både kontanthævninger og betalinger til [person4]­til udligning af konto 5835. … … Som de bilag revisor på fornemste vis nu har samlet og systematiseret for Skatteankestyrelsen, kan der ikke længere være tvivl om, at alt er kørt snor lige, og kontanterne ikke er anvendt til [person1], men brugt til betaling af de udenlandske ansatte, og resten står i selskabet som en kontantbeholdning (ultimo 2021 stod der DKK 81.900). Derudover er der ikke tale om udefinerede bilag. Der er tale om købsbilag, der underbygger, at selskabet har afholdt en lang række fradragsberettigede udgifter, herunder til mad og brændstof. Alt stemmer og alt er bogført. …” Selskabets Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ” Der er ikke tale om, at selskabet har rekonstrueret en bogføring. Man har forsøgt at sandsynliggøre, hvad der er sket med de kontanter, der er hævet på revisorens konto. Man har således forsøgt at synliggøre et kasseregnskab og transaktionssporet for bevægelserne i kassen. Angående rumænernes mad: Der skal ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag vedrørende maden, idet medarbejderne ikke kan komme hjem til deres egen bopæl. Sagsbehandleren har spurgt, hvem er [person71] er, og repræsentanten har oplyst, at hun er ansat hos revisoren. Sagsbehandleren har spurgt mere ind til [person1]s rolle, og repræsentanten har præciseret, at [person1] i højsæsonen (de sidste 3-4 måneder i året) bruger arbejdsdagene på at kører rundt imellem de forskellige arbejdssteder i skoven og sørger for, at rumænerne fælder de rigtige træer på de forskellige fældningssteder. Det er ligeledes [person1], som har kontakten til de lastbilchauffører, der kommer og henter træerne. I årets øvrige måneder foretager selskabets ansatte almindeligt vedligehold i skovområderne.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 8. august 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” … Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling som helhed. … Indledningsvist er Skattestyrelsen enig i indstillingen om, at selskabets regnskabs-grundlag tilsidesættes. Herudover er der under behandlingen af klagesagen fremlagt balance for 2020 samt kontospecifikationer for årene 2020 og 2021, udskrevet 11. februar 2025, hvilket der ligeledes skal ses borte fra. Dette henset til, at der ikke ses at være en sammenhæng mellem den oprindelige bogføring for 2020 og 2021 og de nyere fremlagte kontospecifikationer. Der ses ej heller en sammenhæng til selskabets regnskaber for 2020 og 2021, som er uændret og alene kan afstemmes til den oprindelige bogføring. Særligt skal det bemærkes, at saldoen pr. 31. december 2021 på kassebeholdningen, konto 5805 er negativ med 81.900 kr. Hvorledes en kontant kassebeholdning kan have en negativ saldo er uforklarlig og bogføringen afspejler derfor ikke realiteten, hvorfor de nyere kontospecifikationer ikke skal tillægges betydning i klagesagen. Kreditnotaer For indkomståret 2020 har selskabet udover anerkendelse af manglende nedsættelse for kreditnota nr. 249 gjort gældende, at der skal ske en nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst med kreditnota nr. 194, nr. 203 og nr. 204. For nævnte kreditnotaer er Skattestyrelsen enig i de anførte begrundelser i Skatte-ankestyrelsens indstilling og fastholder indkomstændringen for indkomståret 2020 på dette punkt. Skattestyrelsen bemærker, at der samlet for de tre kreditnotaer gælder, at de er udstedt samme dato som faktura med manglende reference mellem faktura og kreditnota og uden videre begrundelse for kreditnota kombineret i sammenhæng med mangelfuld bogføring. For indkomståret 2021 har klageren påklaget forhøjelsen angående kreditnota nr. 344, nr. 313, nr. 262, nr. 276 nr. 309 og nr. 308. For nævnte kreditnotaer er Skattestyrelsen enig i de anførte begrundelser i Skatteankestyrelsens indstilling og er dermed også enig i, at der skal ske en nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst med beløb på kreditnota nr. 313 samt forhøjelse af salgsmoms på 59.600 kr. vedr. fakturanr. 276. Forhold omkring [person1] Det ses ikke at være tvivl om, at [person1], til trods for sin manglende formelle ansættelse i selskabet [klager] ApS, har haft en afgørende indflydelse på selskabets drift og økonomiske transaktioner. Dette med henvisning til selskabets mellemregningskonto med [person1] og de forklaringer, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse. På dette grundlag er Skattestyrelsen enig i de indledende begrundelser i indstillingen for, at [person1] skal anses for at være honoreret med kontant udbetalt løn og ved selskabets afholdelse af private udgifter på vegne af [person1]. Yderligere løn til [person1] Kontant udbetalt løn til de rumænske ansatte – herunder udeholdt omsætning i selskabet Skattestyrelsen er enig i indstillingen vedr. dette klagepunkt samt enig i skærpelsen medførende en forhøjelse af selskabets skattepligtige omsætning med 428.500 kr. i indkomståret 2020 og 244.500 kr. i indkomståret 2021. Ved gennemgang af den oprindelig bogføring, den reviderede bogføring, revisors bankudskrifter, kvitteringer fra de rumænske ansatte for modtagelse af kontant løn samt kvittering fra [person1] for modtagelse af kontanter ses der en manglende tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng herimellem. Som tidligere nævnt findes det uforklarligt, hvorledes kassebeholdningen kan være negativ. Sammenholdt med de nævnte uoverensstemmelser er Skattestyrelsen enig i indstillingen om, at selskabet må have haft en uregistreret konstant omsætning, der begrundet den yderligere forhøjelse. Omkostninger til mad Skattestyrelsen er enig i indstilling om, at der ikke kan godkendes fradrag for udgif-ter til mad til ansatte rumæner for indkomstårene 2020 og 2021, idet selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er fradragsberettigede. De bogførte beløb for indkøb af mad til de ansatte kan ikke afstemmes til beløb på de fremlagte kvitteringer og der ses en manglende tidsmæssig sammenhæng mellem de bogførte beløb og kvitteringer. Der fremgår ikke oplysninger på de fremlagte kvitteringer, der understøtter, at udgifterne vedrører selskabet. Ligeledes er Skattestyrelsen enig i, at den skattepligtige omsætning forhøjes med 111.665 kr. i indkomståret 2020 og 57.207 kr. for indkomståret 2021 og der ikke godkendes fradrag for bogførte udgifter. Der er usikkerheder forbundet med grundlaget for [person1]s modtagelse af kontanter fra de ansatte rumæner og hvad beløbene dækker over. Det kan således ikke med sikkerhed anføres, at [person1] har modtaget beløbene som refusion for bogførte madudgifter. Selskabets oprindelige bogføring af løn i indkomståret 2021 Skattestyrelsen er enig i indstillingen vedr. dette klagepunkt og dermed enig i, at selskabets omsætning forhøjes med 263.432 kr. for indkomståret 2021. Selskabets subsidiære påstand Skattestyrelsen er enig i, at der ikke skal se en hjemvisning. Revisorens anmodning om yderligere fradrag for løn til rumænske ansatte Skattestyrelsen er enig i, at der skal ske en hjemvisning ift. spørgsmålet om yderligere fradrag for løn for de tre rumænske medarbejdere. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har ikke fremsat konkrete bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse, men har den 28. august 2025 anmodet om at udtale sig på retsmøde. Indlæg under retsmødet Repræsentanten fremsatte sine påstande i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anmodede om, at retsmødet blev udsat, da selskabet har politianmeldt selskabets revisor. Repræsentanten anførte i den forbindelse, at han ikke ved, om de fremlagte bilag afspejler de faktiske forhold. På den baggrund og af advokatetiske årsager ønskede repræsentanten derfor ikke at påberåbe sig de enkelte bilag. Repræsentanten anførte dog, at hvis Landsskatteretten finder, at sagen er tilstrækkeligt belyst, fører det nu fremlagte til, at selskabet skal have medhold i den principale påstand. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Skattestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke er bekendt med en politianmeldelse af selskabets revisor. Styrelsen fastholdt, at der er rod i regnskabsføringen, idet er er store uoverensstemmelser mellem det fremlagte materiale og det, der kan afstemmes til bankkonti. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er berettiget, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udstedte kreditnotaer for 1.218.750 kr. vedrørende indkomståret 2020 og 812.833 kr. vedrørende indkomståret 2021. Sagen angår ligeledes, om kontanter bogført af selskabet som udbetalt til [person1] for 585.075 kr. i indkomståret 2020 og 535.395 kr. i indkomståret 2021 skal anses for løn til [person1] og dermed fradragsberettigede lønomkostninger, ligesom Landsskatteretten skal tage stilling til, om bogførte omkostninger til mad skal anses for løn til [person1]. Sagen angår endvidere, om der kan godkendes fradrag for de omkostninger, som selskabet i indkomståret 2021 har bogført som lønudgifter. Landsskatteretten skal afslutningsvist tage stilling til selskabets subsidiære påstand om hjemvisning. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017). Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår gældende skattekontrollovs § 74, jf. §§ 53, stk. 3 og 6, stk. 3. Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 1-3, § 8 og 9, stk. 1, fremgår: § 7, stk. 1-3: ”Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herudover skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registreres køb og salg, kan i stedet registrere på grund af daglige kasseopgørelser. Registreringer skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.” § 8: ”Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1 omhandlende regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.” § 9, stk. 1: ”Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.” Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Ifølge kursgevinstlovens § 3 kan tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af kursgevinstlovens § 17 fremgår , at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a anvendelse. Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Der henvises til SKM2004.138 ØLR, hvor landsretten ikke godkendte fradrag for tab på fordringer. Landsretten lagde bl.a. særligt vægt på, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling. Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Foreligger der særlige omstændigheder, kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig. Konstateringen af et tab på debitorer, eller sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for tabet. Landsskatterettens begrundelse og resultat På retsmødet anmodede repræsentanten om, at dette blev udsat. Som begrundelse herfor anførte repræsentanten, at selskabet har politianmeldt revisor, og at der derfor er usikkerhed om, hvorvidt de fremlagte bilag afspejler de faktiske forhold. Derfor ønskede repræsentanten på grund af de advokatetiske regler ikke at påberåbe sig de enkelte bilag. Hvis Landsskatteretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, gjorde repræsentanten dog gældende, at selskabet skal have medhold i den principale påstand. Da der ikke foreligger konkrete holdepunkter for, at sagen ikke kan afgøres på grundlag af det fremlagte bilagsmateriale, har Landsskatteretten ikke fundet grundlag for at udsætte retsmødet og afgørelsen af sagen. Selskabet har ikke ført et kasseregnskab til trods for, at der har været kontant udbetaling af løn og kontant betaling af omkostninger, og selskabet har bogført en række posteringer med samme bilagsnummer. Selskabets regnskab er ikke ført i overensstemmelse med bogføringslovens regler. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage konkrete rettelser af virksomhedens omsætning og driftsomkostninger for indkomstårene 2020 og 2021. Kreditnotaer Selskabet har sendt debitorkontokort, fakturaer og kreditnotater vedrørende kunderne bag de konkrete kreditnotaer, som selskabet påstår fratrukket i den skattepligtige omsætning i indkomstårene 2020 og 2021. Selskabet har for kreditnota 194 og kreditnota 214 til [person7] i indkomståret 2020 oplyst, at de er udstedt efter aftale med [person1]. Ingen af kreditnotaerne refererer til den faktura, som de skulle udligne. Der er ikke efterfølgende udstedt en ny faktura, og der er ikke fremlagt kopi af korrespondance eller lignende mellem selskabet og kunden, der kan dokumentere eller begrunde udstedelsen af kreditnotaen. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, kreditnotaerne, at kreditnotaerne er fradragsberettigede, og Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Kreditnota 203 til [virksomhed1] i indkomståret 2020 skulle ifølge selskabets revisor udligne fakturanr. 202, som blev erstattet af fakturanr. 204, begge vedrørende arbejde i august 2020, hvor faktura 202 er på 660 timer og faktura 204 er på 720 timer. Fakturanr. 202 og kreditnota nr. 203 er begge dateret den 11. august 2020. Fakturanr. 204 af 7. september 2020 er ikke korrekt udfyldt, idet antallet af timer og timeprisen ikke stemmer til totalen på fakturaen. Der er sket betaling af både fakturanr. 202 og 204 den 17. september 2020, men betalingen af faktura 202 er ikke bogført, ligesom der er sket en tilbageførsel af samme beløb, som faktureret på fakturanr. 202, uden at disse transaktioner er blevet bogført. Fakturanr. 202, som påstås at skulle træde i stedet for den ved kreditnota 203 udlignede faktura, er talmæssigt ikke korrekt og bogføringen på debitorkontokortet er mangelfuld. Selskabet har således ikke dokumenteret, at kreditnota nr. 203 er fradragsberettiget. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Kreditnota 344 til konsulent [person8] den 1. januar 2021 på 3.150 kr. for indkomståret 2021 blev ifølge selskabets revisor udstedt uden forsøg på at inddrive det skyldige beløb og med teksten ”Kunden kan ikke betale”. Landsskatteretten finder, at selskabet ved at udstede en kreditnota frem for at iværksætte effektive inddrivelsesskridt ikke har dokumenteret, at der er tale om et uerholdeligt tab, og Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selskabet har udstedt fakturanr. 253 og 254 til [virksomhed1] den 18. april 2021, begge for 360 timers arbejde udført i februar 2021. Faktura 254 indeholder en rabat i forhold til fakturanr. 253. Kreditnota 313 på 77.220 kr. ekskl. moms af den 26. april 2021 stemmer beløbsmæssigt med fakturanr. 253. Fakturanr. 254 på 78.975 kr. inkl. moms er betalt den 4. maj 2021. Landsskatteretten finder, at der er en sådan sammenhæng mellem fakturaerne nr. 253 og 254, kreditnota 313 og betalingen af fakturanr. 254, at Landsskatteretten finder, at kreditnota 313 kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selskabet har til [person9] den 29. juni 2021 udstedt to enslydende fakturaer med fakturanr. 258 og 259 på 78.662,50 kr. ekskl. moms og kreditnota 262 på 157.325 kr. ekskl. moms, som stemmer beløbsmæssigt med det samlede beløb af fakturanr. 258 og 259. Det fremgår ikke af kreditnotaen, at der er tale om kreditering af faktura 258 og 259. Selskabet har ifølge revisoren udstedt fakturanr. 404 på 78.662,50 kr. den 29. juni 2021 som erstatning for fakturanr. 258 og 259. Den 2. juli 2021 blev der indbetalt 78.662 kr. plus moms på revisorens bankkonto, som blev anvendt af selskabet. Indbetalingen er på debitorkontoudtoget bogført som faktura 259. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret sammenhængen mellem fakturanr. 258, 259 og 404. Der er således store spring i nummerrækkefølgen på fakturaer udstedt på samme dato, og selskabet har bogført betalingen med reference til en faktura, som påstås udlignet med kreditnota. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at kreditnota 262 kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige omsætning og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selskabet påstår fradrag for fakturanr. 276. Allerede fordi der er tale om en faktura og ikke en kreditnota finder Landsskatteretten, at selskabet ikke er berettiget til fradrag. Skattestyrelsen har givet selskabet delvist fradrag på 59.600 kr., som Skattestyrelsen har vurderet, vedrører salgsmoms af fakturabeløbet. Den udstedte faktura er dog ikke pålagt salgsmoms, og selskabet har indtægtsført det fulde fakturabeløb i omsætningen, hvorfor der ikke er grundlag for fradrag. At selskabet efterfølgende ved krediteringen har bogført 59.600 kr. som en formindskelse af salgsmomsen kan ikke føre til et andet resultat, da fakturaen ikke indeholder salgsmoms. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og forhøjer selskabets indkomst med 59.600 kr. Kreditnota 309 på 358.678 kr. ekskl. moms til [virksomhed2] A/S den 31. december 2021 og kreditnota 308 på 37.660 kr. ekskl. moms til [person10] den 30. december 2021 blev ifølge selskabets revisor begge udstedt efter enighed med debitorerne. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad eventuelle uoverensstemmelser vedrører eller forlig herom, og Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumentereret, at kreditnotaerne 309 og 308 er fradragsberettigede og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Forhold omkring [person1] Landsskatteretten lægger til grund, at [person1] har været ansat i selskabet. [person1] har i begge indkomstår ageret på vegne af selskabet og har haft sin egen omfattende mellemregningskonto med selskabet. Derudover har de rumænske medarbejdere refereret til ham, og han har i en del af den kontrollerede periode været selskabets direktør. Repræsentanten har forklaret, at [person1] førte opsyn og dagligt kørte rundt imellem selskabets arbejdssteder i skoven, samt var ansvarlig for kontakt med kunder og chauffører, og at nogle af de udstede kreditnotaer er sket efter aftale med [person1]. [person1] har desuden selv forklaret, at han har arbejdet for selskabet. [person1] har ikke været registreret som ansat ved selskabet, og der foreligger ikke dokumentation i form af bankoverførsler med en transaktionstekst, som referer til ”løn” til [person1]. De lønomkostninger, der i bogføringen i indkomståret 2021 er foretaget med reference til løn til [person1] ses ikke at være udbetalt fra hverken revisorens bankkonto, som ophørte den 11. oktober 2021, eller fra [finans2]-kontoen, som havde første postering den 26. november 2021. Selskabet har ikke foretaget indberetninger til eIndkomst vedrørende [person1]. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at [person1] er blevet honoreret med kontant udbetalt løn, samt ved at selskabet har afholdt private udgifter på vegne af [person1]. Yderligere løn til [person1] Kontant udbetalt løn til de rumænske ansatte – herunder udeholdt omsætning i selskabet I selskabets oprindelige bogføring blev der i begge indkomstår bogført kontante udbetalinger til [person1] på hans mellemregningskonto med selskabet – konto 6769 ”Mellemr. [person1]”. I indkomståret 2020 er der tale om 585.075 kr. i perioden 29. maj 2020 til 5. december 2020. I indkomståret 2021 blev der på mellemregningskontoen med [person1] bogført 1.620.534 kr. som overført til [person1]. Heraf vedrørte fire posteringer en bogføringstekst med ”udbetalt kontant” for i alt 52.450 kr. for perioden 11. januar 2021 til 4. april 2021. Der var seks posteringer vedrørende betaling af el, forsyningsudgifter og husleje, samt betaling af en andelsbolig for i alt 54.188 kr. Derudover blev der efterpostereret tre beløb i [person1]s favør den 31. december 2021, hvoraf den ene var med bogføringsteksten ”Uafklarede bilag” på 434.508 kr. Derudover posteringen ”Mellemregning [person1]” på 1.075.052 kr. og en postering uden tekst på 7.146 kr. Skattestyrelsen har anset de 585.075 kr. i indkomståret 2020 for yderligere løn til [person1], og ud af de bogførte beløb i indkomståret 2021 har Skattestyrelsen anset 535.395 kr. for yderligere løn til [person1]. Selskabet har påstået, at de kontanter, der blev bogført på mellemregningskontoen med [person1], reelt var de kontanter, som selskabet brugte til at udbetale kontant løn til de rumænske ansatte, og at udbetalingerne blev foretaget af [person1]. Selskabet har sendt en opgørelse over kontant løn, udbetalt til de rumænske ansatte, og underskrevne dokumenter fra rumænerne på modtagelse af kontante lønudbetalinger. Ifølge de underskrevne kvitteringer fra de rumænske ansatte har de fået udbetalt kontant løn for i alt 428.500 kr. i indkomståret 2020. Kvitteringerne er for langt størstedelen dateret den 12. december 2020, og derudover er der tre kvitteringer dateret den 5. december 2020. Ifølge de underskrevne kvitteringer fra de rumænske ansatte har de fået udbetalt kontant løn for i alt 244.500 kr. i indkomståret 2021. Kvitteringerne er for langt størstedelen fra december 2021, og derudover er der kvitteringer fra maj, juni, juli og september 2021. Landsskatteretten lægger til grund, at selskabet har udbetalt kontante lønninger for 428.500 kr. i indkomståret 2020 og 244.500 kr. i indkomståret 2021. For indkomståret 2021 har selskabet i den oprindelige bogføring bogført de kontante udbetalinger til rumænerne som udgået fra mellemregningskontoen med [revisionsfirma] og modposteret som en debetpostering på [person1] mellemregningskonto. Selskabet har i forbindelse med klagesagen sendt en revideret bogføring, hvoraf der fremgår en bogføring over kassebeholdningen. Denne bogføring viser i indkomståret 2020 kontante udbetalinger, hvortil der er fremlagt underskrevne kvitteringer fra [person1] på at have modtaget pengene, og der fremgår kontante hævninger. De kontante hævninger er trukket på revisorens bankkonto, og af transaktionsteksterne fremgår det ikke, at der er tale om kontanter hævet til selskabet. I de tilfælde, hvor der er en transaktionstekst med en reference, er den til medarbejdere ved [revisionsfirma]. Posteringerne af kontante udbetalinger er foretaget i perioden 29. maj 2020 til 10. december 2020. Beløbsmæssigt er de fleste hævninger mellem 10.000 til 20.000 kr., og samlet er der ifølge den reviderede bogføring hævet 446.000 kr. i kontanter til selskabet. I indkomståret 2021 fremgår der ingen kontanthævninger på revisorens bankkonto, mens der i den reviderede bogføring er bogført kontantudbetalinger til selskabet, modposteret på mellemregningskontoen med revisoren. Der er fremlagt kvitteringer fra [person1] på at have modtaget de kontanter, der er bogført som udbetalt til selskabet, svarende til i alt 144.400 kr., idet der er to primoposteringer på i alt 40.400 kr. Udbetalingerne til selskabet er bogført i perioden 5. juli 2021 til 3. december 2021. Det er bekræftet af selskabet, at bogføringen af kassebeholdningen ikke er udtryk for de kontanter, som har været i selskabet, idet det er oplyst, at der løbende er blevet forbrugt kontanter, hvilket ikke er afspejlet i bogføringen. I den reviderede bogføring har selskabet bogført kontant løn udbetalt til de rumænske medarbejdere på kontoen for kassebeholdning i indkomståret 2020 og på en separat bogføringskonto i indkomståret 2021. For indkomståret 2020 har selskabet bogført at have udbetalt 409.600 kr. i kontant løn og for indkomståret 2021 274.950 kr. Der er ikke tidsmæssig sammenhæng mellem den oprindelige bogføring af kontanter tilgået [person1] og udbetalingen af kontante lønninger til de rumænske medarbejdere, og der er ikke beløbsmæssig sammenhæng mellem de fremlagte kvitteringer for kontantløn og bogføringen af udbetalt kontant løn i den oprindelige bogføring. Der er ikke tidsmæssig sammenhæng mellem udbetalingerne af kontante lønninger til de rumænske medarbejdere og den reviderede bogføring over kassebeholdningen for indkomstårene 2020 og 2021. For indkomståret 2021 blev kassebeholdningen desuden negativ i flere perioder. Landsskatteretten finder, at hverken den oprindelige eller den reviderede bogføring kan lægges til grund vedrørende kontanthævningerne, idet der er for mange uoverensstemmelser, herunder en negativ kontant beholdning i indkomståret 2021, og idet den reviderede bogføring fortsat ikke indeholder en bogføring af de kontante bevægelser i selskabet. Pengestrømmen fra kontanthævningerne på revisorens bankkonto eller fra de kontante udbetalinger modtaget af [person1] til selskabets udbetaling af kontantlønninger kan ikke følges. Selskabet har selv bogført de kontante udbetalinger som tilgodehavender over for [person1], og Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at det ikke skal lægges til grund, at beløbene er tilgået [person1]. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Som en direkte konsekvens af, at Landsskatteretten ikke kan følge pengestrømmene, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret, at der har været kontanter til rådighed til kontant betaling af løn. Landsskatteretten finder, at selskabet for at kunne udbetale de kontante lønninger må have haft en uregistreret kontant omsætning og forhøjer selskabets skattepligtige omsætning med 428.500 kr. for indkomståret 2020 og 244.500 kr. for indkomståret 2021. Omkostninger til mad Der er forklaret uoverensstemmende om, hvorvidt selskabet har betalt for mad til de ansatte. Under Skattestyrelsens kontrol forklarede [person1], at de rumænske ansatte selv skulle betale for kost, og at [person1] bistod med, at han foretog indkøbene, hvorefter han fik sine udlæg refunderet af de rumænske ansatte. Selskabet har i forbindelse med ansøgning om skattekort for de rumænske ansatte oplyst, at medarbejderne selv betalte for kost og logi. Selskabets revisor og repræsentant har efterfølgende forklaret, at selskabet afholdt udgifter til mad for de rumænske ansatte. Selskabets revisor har forklaret, at en ansat ved navn [person4] har bistået med køb af forskellige fornødenheder til selskabets ansatte. Selskabet havde oprindeligt bogført indkøb af mad til ansatte for 117.735 kr. i indkomståret 2020 som fire posteringer, hvoraf to var den 4. november 2020, og de sidste to var efterposteringer den 31. december 2020. Den ene efterpostering var modpostereret på mellemregningskontoen med [person4]. I 2021 havde selskabet bogført fem posteringer for i alt 45.767 kr. som mad til ansatte. Disse posteringer var fordelt med en postering i september 2021, to i oktober 2021, en i november 2021 og en efterpostering den 31. december 2021. Skattestyrelsen har på baggrund af den oprindelige forklaring fra [person1] omkvalificeret udgifterne til mad og anset beløbene som fradragsberettiget løn til [person1]. For indkomståret 2020 har Skattestyrelsen anset 89.332 kr. for yderligere løn til [person1], idet en del af madposten bestod af udgifter til brændstof. Selskabet har sammen med den reviderede bogføring fremlagt en række bilag i form af bonner vedrørende indkøb af mad, og den reviderede bogføring viser, at der i perioden 2. oktober 2020 til 31. december 2020 blev købt mad for 69.188 kr., og i perioden 7. september 2021 til 31. december 2021 viser bogføringen køb af mad for 44.732 kr. Der er ikke fremlagt fakturaer for køb af mad, hvoraf både selskabets navn og indkøb fremgår, og Landsskatteretten finder, at almindelige bonner fra dagligvarebutikker til køb af almindelige madvarer og øvrige fornødenheder, som ikke er bogført løbende, ikke kan danne grundlag for fradrag. Desuden er der tale om, at de fremlagte bonner er påført flere forskellige bilagsnumre, som ikke kan afstemmes til den oprindelige bogføring. Landsskatteretten finder herefter, at selskabet ikke kan få fradrag for udgifterne, bogført i den reviderede bogføring som omkostninger til mad. Selskabet har i den oprindelige bogføring tilkendegivet, at visse rumænere har tilbagebetalt nogle kontantbeløb til [person1], men der er ingen forklaringer om, hvad disse beløb dækker over. Der foreligger også et bilag, hvor [person1] i 2021 har skrevet under på at have modtaget kontanter fra nogle af rumænerne. Der er ikke tidsmæssig sammenhæng mellem bogføringen og det af [person1] underskrevne dokument. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at anse [person1] for selv at have modtaget betaling fra de rumænske medarbejdere for de oprindeligt bogførte udgifter til mad mv. Landsskatteretten finder således, at der ikke er grundlag for at anse de oprindeligt bogførte omkostninger til mad, inkl. moms som kontantløn til [person1], og selskabet har ikke fradrag for de oprindeligt bogførte udgifter til mad inkl. moms som fradrag for løn. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og forhøjer den skattepligtige omsætning med 111.665 kr. for indkomståret 2020 og 57.207 kr. for indkomståret 2021. Selskabets oprindelige bogføring af løn i indkomståret 2021 Selskabet har i indkomståret 2021 bogført i alt 263.432 kr. på forskellige udgiftskonti i regnskabet, som Skattestyrelsen skønnede var løn til [person1]. To af disse bogføringskonti refererede direkte til [person1]: konto 2504 ”A-conto [person1]”, hvor der var en postering på 152.000 kr. pr. 31. december 2021 og konto 2510 ”50 % løn til [person1]”, hvor der var en postering på 33.033,33 kr. den 31. oktober 2021. Derudover var der tre posteringer på konto 2501 ”A-indkomst”, hvoraf den ene var på 33.033,33 kr. og de to øvrige på hver 22.683,33 kr. Skattestyrelsen har uden held forsøgt at afstemme de 22.683,33 kr. til løn til de øvrige ansatte i selskabet og har tilsidesat forklaringen om, at de 152.000 kr. var en hensættelse til revisoren under henvisning til, at der allerede var fratrukket 162.000 kr. til dækning af revisoromkostninger i indkomståret 2021. På baggrund af posteringsteksterne i den oprindelige bogføring, er Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i, at de bogførte lønomkostninger i indkomståret 2021, er udtryk for løn til [person1]. Skattestyrelsen har i sin afgørelse anført, at Skattestyrelsen ikke foretager skattemæssige ændringer på baggrund af vurderingen af, at de bogførte omkostninger anses for løn til [person1], idet omkostningerne allerede er fratrukket af selskabet. Skattestyrelsen har dog i sin talmæssige opgørelse fratrukket 263.432 kr. som fradragsberettiget yderligere løn til [person1] i indkomståret 2021, hvorved der er givet dobbelt fradrag for udgifterne. Som konsekvens heraf ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens talmæssige opgørelse på dette punkt og forhøjer selskabets skattepligtige omsætning med 263.432 kr. i indkomståret 2021. Selskabets subsidiære påstand Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har fremlagt nye oplysninger af en sådan karakter, at selskabets subsidiære påstand om hjemvisning skal tages til følge. Revisorens anmodning om yderligere fradrag for løn til rumænske ansatte: Revisoren har under klagesagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen anmodet Skattestyrelsen om yderligere fradrag for løn til i alt tre rumænske medarbejdere. Skattestyrelsen har videresendt anmodningerne til Skatteankestyrelsen. For alle tre medarbejdere gør det sig gældende, at der foreligger underskrevne kvitteringer på, at de har modtaget kontant løn, som er en del af den optælling, som klagesagen vedrører. På den baggrund hjemviser Landsskatteretten spørgsmålet om, hvorvidt der skal godkendes yderligere fradrag for løn til behandling ved Skattestyrelsen.