Flymekanikers lempelse efter ligningslovens § 33 A og fri bolig

Journalnr. 24-0094533 2020 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1. (fuld lempelse) 0 kr. 142.896 kr. Delvis medhold Udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 3. (halv lempelse) 0 kr. 617.373 kr. Delvis medhold Skattepligtig værdi af fri bolig i udlandet Ja Nej Stadfæstelse Værdi af fri bolig i udlandet 131.928 kr. 0 kr. Hjemvisning 2021 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 3. (halv lempelse) 353.222 kr. 791.288 kr. Medhold Skattepligtig værdi af fri bolig i udlandet Ja Nej Stadfæstelse Værdi af fri bolig i udlandet 136.462 kr. 0 kr. Hjemvisning Faktiske oplysninger Klageren har selvangivet sin indkomst for 2020 og 2021 som fuldt skattepligtig til Danmark. Klageren blev ansat som mekaniker hos luftfartsselskabet [virksomhed1] A/S med ansættelsesstart 1. marts 2019. Det fremgår af kontrakten, at klagerens arbejdssteder er skiftende. Luftfartsselskabet [virksomhed1] A/S er hjemmehørende i Danmark, hvor ledelsen har hovedsæde. Ifølge Det Centrale Personregister, CPR, har klageren været tilmeldt adressen [adresse1], [by1] fra den 15. oktober 2017. I indkomståret 2020 selvangav klageren udenlandsk lønindkomst fra [virksomhed1] A/S med halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, og udenlandsk lønindkomst med fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. I indkomståret 2021 selvangav klageren udenlandsk lønindkomst fra [virksomhed1] A/S med halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Klageren udførte i 2020 arbejde i Tyskland og Frankrig, og kursus i Irland. I 2021 udførte klageren arbejde i Tyskland og Grækenland. Som dokumentation for opfyldelse af opholdsbetingelserne for lempelse har klageren fremlagt sin ansættelseskontrakt, arbejdsbeskrivelse, compliance report, dynamic leg report, kvitteringer (boner), kontoudskrifter [finans1] og [finans2] A/S for perioden 30. august 2020 – 28. maj 2021, bankkvitteringer [finans2] og [finans1] kalenderoversigter og billeder. Der foreligger skrivelser af 26. oktober 2023 fra [virksomhed2], med oplysninger om hvilke stationer/lufthavne, klageren var udstationeret til i 2020 og 2021. [virksomhed2] har samtidigt oplyst, at klageren forrettede jordtjeneste som flymekaniker på stationerne. Der er tale om følgende udstationeringer: 2020 07.01.2020 til 01.03.2020 [Tyskland1] 02.03.2020 til 17.03.2020 [Irland] (Kursus) 18.03.2020 til 02.11.2020 [Tyskland1] 03.11.2020 til 07.01.2021 [Frankrig1] 2021 08.01.2021 til 30.08.2021 [Tyskland1] 31.08.2021 til 29.10.2021 [Grækenland] 30.10.2021 til 13.12.2021 [Tyskland1] Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2020 ikke anset klageren for berettiget til fuld exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1., for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent i Frankrig, eller berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent i Tyskland og Irland. Hertil har Skattestyrelsen ved skatteberegningen for indkomståret 2021 ikke anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent i Tyskland eller Grækenland i perioden 1. januar 2021 til 28. august 2021. Skattestyrelsen har i bilag til afgørelsen opgjort klagerens ophold i Danmark til følgende dage: 5. – 6. september 2020 13. – 17. september 2020 25. – 28. september 2020 6. – 15. oktober 2020 23. – 26. oktober 2020 28. – 29. oktober 2020 31. oktober - 2. november 2020 8. – 17. januar 2021 23. – 24. januar 2021 6. – 7. februar 2021 12. – 21. februar 2021 23. – 24. februar 2021 26. – 27. februar 2021 1. - 5. marts 2021 14. – 16. marts 2021 25. marts – 1. april 2021 16. – 17. april 2021 30. april – 2. maj 2021 Klageren har oplyst, at han i indkomstårene 2020 og 2021 opfylder betingelserne for følgende to perioder: Periode 1: Udrejse 30.08.2020 – Hjemrejse 30.05.2021 Periode 2: Udrejse 29.08.2021 – Hjemrejse 01.04.2022 Skattestyrelsen har fundet at klageren opfylder kravene for periode 2. Klageren har på den baggrund gjort gældende, at han ligeledes opfylder betingelserne i periode 1 med udrejse 30.08.2020 og hjemrejse 30.05.2021, og at skatteansættelsen for indkomstårene 2020 og 2021 skal nedsættes. Klageren har gjort indsigelser for de følgende dage og perioder, som Skattestyrelsen har angivet som opholdt i Danmark i perioden fra den 30.08.2020 til den 30.05.2021. 5. – 6. september 2020 13. september 6. – 7. oktober 2020 23. – 26. oktober 2020 28. – 29. oktober 2020 31. oktober - 2. november 2020 23. – 24. januar 2021 6. – 7. februar 2021 12. februar 2021 23. – 24. februar 2021 26. – 27. februar 2021 1. marts 2021 14. – 16. marts 2021 25. marts 2021 16. – 17. april 2021 30. april – 2. maj 2021 Klageren har oplyst, at han har opholdt sig i Danmark i følgende dage/perioder: 14. – 17. september 2020 25. – 28. september 2020 8. – 15. oktober 2020 8. – 17. januar 2021 13. - 21. februar 2021 2. – 5. marts 2021 26. marts – 1. april 2021 Klagerens forklaringer og fremlagt dokumentation for ophold samt arbejds- og rejsemønster Klagerens har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at han i friperioder på 1 – 3 dage normalvis ikke rejser hjem, idet der er lang rejsetid. Klageren har ligeledes oplyst, at han ikke har hustru og børn og derfor ikke har et incitament til at rejse hjem for helt korte perioder. Klageren har oplyst, at når han er udstationeret har han fri 4 dage inden for en 14. dages perioden. Klageren oplyste videre, at han kan blive kaldt på arbejde på disse dage. Hertil kan klagerne også bruge disse dage til administrativt arbejde. Vedrørende klagerens fremsendte billeder, har klageren på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler udtalt, at han tog billeder af udstyr på flyene hvor han har fundet fejl. Klageren oplyste, at han til tider glemte at slette billederne på sin telefon, og derfor har enkelte billeder, som klageren har taget på dage hvor han var på arbejde. 5. – 6. september 2020 Af klagerens arbejdsplan fremgår det, at klageren havde en nat/dagvagt den 5. september 2020 og en dagvagt (weekend) den 6. september 2020. Klageren har for den 5. september fremlagt to billeder. Det fremgår at billedets data at de begge er taget i [Tyskland1] Lufthavn hhv. kl. 15.43 og kl. 13.51. På billederne ses teknisk udstyr. 13. september 2020 Af klagerens arbejdsplan fremgår det, at klageren havde en natvagt den 13. september 2020. 18. september 2020 Af klagerens arbejdsplan fremgår det, at klageren har fri. Der er ikke fremlagt dokumentation for ophold i udlandet. Dagen ligger i forlængelse af et ophold i Danmark iflg. Klageren. 6. – 7. oktober 2020 Klageren har fremlagt arbejdsplan, hvoraf det fremgår at klageren havde fri den 6. og den 7. oktober 2020. Klageren har et skærmprint fra VISA. Det fremgår af overblikket at transaktionen er oprettet, bogført, har rente- og dispositionsdato den 7. oktober 2020. 23. – 26. oktober 2020 Klageren har ikke fremlagt materiale for dagene den 23., 24., og 25. oktober 2020. For den 26. oktober har klageren sendt et skærmprint fra VISA. Det fremgår af overblikket at transaktionen er oprettet, bogført samt har rente- og dispositionsdato den 26. oktober 2020. 28. – 29. oktober 2020 Intet materiale fremlagt for perioden. 31. oktober - 2. november 2020 Af klagerens arbejdsplan fremgår det, at klageren havde en dagvagt (weekend) den 31. oktober 2020, en dag/nattevagt 1. november 2020 og en nattevagt den 2. november 2020. Klageren har for den 31. oktober og den 2. november fremlagt to billeder. Det fremgår at billedets data, at de begge er taget i [Tyskland1] Lufthavn hhv. kl. 11.03 og kl. 16.01. På billederne ses teknisk udstyr. 23. – 24. januar 2021 Af klagerens arbejdsplan fremgår det, at klageren havde en nat/dagvagt 23. januar 2021 og en dagvagt (weekend) den 24. januar 2021. Klageren har for den 24. januar fremlagt et billede. Det fremgår at billedets data at billedet er taget i [Tyskland1] Lufthavn kl. 10.07. På billedet ses en flyvemaskine dækket af sne og fodspor i sneen. 6. – 7. februar 2021 Af klagerens arbejdsplan fremgår det, at klageren havde dagvagt (weekend) den 6. februar 2021 og en dag/nattevagt den 7. februar 2021. Klageren har fremlagt billeder fra [Tyskland1] Lufthavn for begge dage. Billedet fra den 6. februar er taget i kl. 08.18, og billedet fra den 7. februar er taget kl. 12.16. På billederne ses teknisk udstyr. 12. februar 2021 Det fremgår af klagerens arbejdsplan, at han havde en nattevagt den 11. februar som sluttede den 12. februar kl. 06.30. Der er ikke fremlagt anden dokumentation for ophold i udlandet. Dagen ligger i direkte tilknytning til ophold i Danmark iflg. klageren. 23. – 24. februar 2021 Af klagerens fremlagte arbejdskalender fremgår det at klageren havde fri begge dage. 26. – 27. februar 2021 Der er ikke fremlagt materiale for denne periode. 1. marts 2021 Ifølge klagerens arbejdsplan har han ingen arbejdsvagter denne dag. Der er ikke fremlagt dokumentation for ophold i udlandet. Dagen ligger i direkte tilknytning til ophold i Danmark iflg. klageren. 14. – 16. marts 2021 Der er ikke fremlagt materiale for denne periode. 25. marts 2021 Det fremgår at klagerens arbejdskalender, at klageren havde en nattevagt 25. marts 2021. 2. – 4. april 2021 Der er ikke fremlagt materiale for denne periode, som er i forlængelse af et ophold i Danmark på 7 dage iflg. klagerens opgørelse, og dagene er i påsken med 1. april 2021 som Skærtorsdag. 16. – 17. april 2021 Der er ikke fremlagt materiale for denne periode. 30. april – 2. maj 2021 Der er ikke fremlagt materiale for denne periode. Fri bolig Af dokumentet udarbejdet af [virksomhed2] A/S den 26. oktober 2023 har selskabet bekræftet at klageren har været udstationeret i [Tyskland1], [Irland], [Frankrig1] og [Grækenland] i indkomstårene 2020 og 2021. Ifølge arbejdsbeskrivelse fra [virksomhed2] af 18. september 2023 fremgår følgende: ”Nedenstående arbejdsbeskrivelse vedrører de af [virksomhed2] A/S (tidligere [virksomhed1] A/S) ansatte flymekanikere med tjenestested udenfor Danmark. Flymekanikerne er ansat hos [virksomhed2] A/S (tidligere [virksomhed1] AIS) med ansættelsessted på selskabets adresse, [adresse2], [by2](tidligere [adresse3], [by3]). Flymekanikernes arbejde består i den tekniske vedligeholdelse af Boeing fragtfly der udføres 24/7-365. Vedligeholdelsen bliver udført (på jorden) på de forskellige stationer, hvorfra selskabet opererer. Disse stationer bestemmes af hvor [virksomhed3]/[virksomhed4] ønsker [virksomhed2] skal operere. Flymekanikerne udstationeres til de forskellige stationer. Udstationeringerne kan ske med forskellig længde, men er som oftest af minimum 2 måneders varighed. Der opereres ikke i Danmark for [virksomhed3]/[virksomhed4] operationen men alene fra stationer i EU/EØS/UK området. Flymekanikerne er forpligtet til at opholde sig, hvor flyene befinder sig. Arbejdets udførelse samt rammer herfor fremgår udover af ansættelsesaftalen også af den mellem flymekanikernes forening ([forening1]) og selskabet indgåede lokalaftale. Af lokalaftalens § 1. fremgår følgende omkring arbejdsstedet: Arbejdsstedet er skiftende inden for EØS-området/UK, og der kan uden forudgående aftale med tillidsmanden oprettes arbejdssteder/stationer inden for EØS-området/UK. Der skal dog være forudgående dialog med tillidsmanden herom. [virksomhed2] A/S har opereret, eller opererer på nuværende tidspunkt på følgende stationer (de forskellige stationer omtales med forkortelser, der svarer til lufthavnskoden for den pågældende lufthavn). [Grækenland] [Italien1] [Tyskland2] [Nordirland1] [Italien2] [Italien3] [Frankrig2] [Frankrig3] [Tyskland1] [Italien4] [Skotland] [England] [Tyskland3] [Portugal1] [Frankrig4] [Frankrig5] [Tyskland4] [Portugal2] [Frankrig6] [Bulgarien] [Frankrig1] Ud over ovennævnte, kan der med kort varsel forekomme andre arbejdssteder for flymekanikeren. Kortere ad-hoc ture vil ikke fremgå af det planlagte skifte (vagten kan være planlagt til at foregå f.eks. i [Tyskland1], men at flymekanikeren rent fysisk er kørt til [Tyskland3] stationen for at afhjælpe et problem). Flymekanikerne i [Tyskland1] arbejder alle ugens dage i vagtperioder der har en længde mellem 7-12 dage. Fra en vagtperiode starter til en vagtperiode slutter skal flymekanikeren stå til rådighed i hele perioden og har derfor ikke mulighed for at tage hjem. En vagtperiode I [Tyskland1] vil have nedenstående vagter for mekanikere og formænd: Formænd i [Tyskland1]: D Dag 07:00 - 18:00 DK Dagvagt, kort, onsdag 07:00 - 14:00 DW Dag, weekend 07:00 - 19:00 DN Dag/nattevagt 07:00 - 13:00 & 22:00 - 07:00 DWS Dag, Sen, onsdag 11:00 - 17:00 N Nat 22:00 - 07:00 ND Nat/Dagvagt 13:00 - 17:00 Flymekanikere i [Tyskland1] D Dagvagt 07:00 - 17:00 DK Dagvagt - Kort 07:00 - 14:00 DW Dag, Weekend 07:00 - 19:00 DWS Dag, Weekend søndag 07:00 - 17:00 DN Dag/Nattevagt 07:00 - 13:00 & 22:00 - 06:00 N Nattevagt 22:30 - 06:30 ND Nat/Dagvagt 11:30 - 19:00 Vagter markeret med grønt i skiftet er godkendt frihed. Når flymekanikerne er udsendt til andre stationer end [Tyskland1] uden skiftelagte vagter skal flymekanikeren stå til rådighed i hele perioden. Dette bliver gjort for at tilsikre teknisk support til alle tænkelige scenarier. Operation vil typisk kræve at flymekanikeren er på arbejde 2 gange om dagen på dag 1- 5 og skal stå til rådighed for evt. ad-hoc operation eller fejlretning alle ugens 7 dage. Det er normalt ikke muligt at afholde ferie når flymekanikerne er på disse stationer. Når flymekanikerne er udstationeret stiller [virksomhed2] A/S logi til rådighed i form af enten hotel eller andet logi. Som følge af, at flymekanikerne udfører arbejde i udlandet, indhentes en Al-attest fra Den sociale sikringsstyrelse baseret på de lande, de forventes at blive udsendt til det pågældende indkomstår. Dette sker for at dokumentere overfor udenlandske sociale myndigheder, at flymekanikerne er omfattet af dansk social sikring under udstationeringerne. Da Covid-19 pandemien startede blev flymekanikerne anset for kritisk personel, da de var med til at sikre levering af medicin og værnemidler. Det betød, at flymekanikerne fortsatte deres arbejde med begrænset mulighed for at komme hjem i fri perioder grundet overarbejde, Covid smittefare og karantæne regler. Det var i denne tid ingen eller få flyafgange for passagerfly.” Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at klageren har været ansat som flymekaniker hos [virksomhed1] A/S siden den 1. marts 2019. Under punkt 4 i ansættelseskontrakten, som omhandler arbejdsstedet, fremgår følgende: ”Fast arbejdssted eller hovedarbejdsstedets adresse (f.eks. virksomhedens adresse angives), ”jfr. Neden for – de skiftende arbejdssteder vil som udgangspunkt være inden for EØS-området”. Der er fremlagt et dokument benævnt ”Indkvartering stillet til rådighed ved arbejdsstationer”. Dokumentet er udarbejdet af [virksomhed2] A/S den 17. juni 2024. Følgende fremgår af dokumentet: ”I forbindelse med udsendelse af vores mekanikere til de forskellige arbejdsstationer er [virksomhed2] A/S forpligtet til at stille indkvartering til rådighed. Dette følger af den inddgående overenskomst samt lokalaftalerne hertil. [virksomhed2] A/S betaler samtidige omkostninger forbundet med at stille indkvarteringen til rådighed for mekanikerne. Indkvarteringen kan kun benyttes af mekanikerne i forbindelse med en udsendelse og står således ikke til rådighed for anvendelse på andre tidspunkter. Under udsendelsen skal mekanikerne selv sikre transport og afholde omkostninger til transport til og fra deres bopæl og arbejdsstationen. Ligeledes skal de selv afholde omkostningerne til forplejning i forbindelse med og under udsendelsen (mad, drikke, småfornødenheder, mv.) Ingen af disse udgifter bliver betalt eller refunderet af [virksomhed2] A/S. Det bemærkes, at transport til arbejdsstationerne ofte foregår fra [Tyskland1] med et af vores transportfly.” Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at klageren har været ansat som flymekaniker hos [virksomhed1] A/S siden den 1. juli 2014. Under punkt 4 i ansættelseskontrakten, som omhandler arbejdsstedet, fremgår følgende: ”Fast arbejdssted eller hovedarbejdsstedets adresse (f.eks. virksomhedens adresse angives), ”jfr. Neden for – de skiftende arbejdssteder vil som udgangspunkt være inden for EØS-området”. Der er fremlagt en lokalaftale benævnt ”Lokalaftale A om arbejdssted, arbejdstid og overarbejde”. Det fremgår af lokalaftalen, at aftalen er indgået mellem [forening1] og [virksomhed1] A/S den 2. juli 2018, og at lokalaftalen omfatter arbejde for flymekanikere på flere forskellige operationer og på forskellige arbejdssteder/stationer. Følgende fremgår bl.a. af aftalen”: Arbejdsstedet er skiftende inden for EØS-området. For flymekanikere tjenestegørende i B767 operationen vil tjenesteperioden på det enkelte tjenestested være skiftende og med varighed på minimum 3 måneder. For flymekanikere, der gør tjeneste på [...], er det normale arbejdssted [by4]. Udsendelse til nyt tjenestested vil ske med minimum tre måneders forudgående varsel, som skal bekræftes skriftligt. Arbejdstiden er skiftende over alle årets dage Flymekanikeren skal opfylde en ugenorm på 35 timer, hvilket indebærer en gennemsnitlig årsnorm følgende kalenderåret på 1.754 timer Ved skiftomlægning i [Tyskland1] skal det tilsikres at den ansatte får friperioder af minimum 5 sammenhængende fridage, på årsbasis maksimum 189 arbejdsdage. På enmandsbetjente stationer samt i [by4] tilrettelægges arbejdet således, at der inden for en 14-dags periode tildeles 4 fridage. I [Tyskland1] og på eventuelle andre flermandsbetjente stationer kan der tilrettelægges et skift. Der ydes til hver medarbejder én måneds (svarende til 151,9 timer) frihed, i henhold til den gældende arbejdsnorm, pr. kalenderår, som reducerer den samlede årlige arbejdstidsnorm. Denne frihed skal afholdes i forbindelse med tjeneste i [Tyskland1], og placeringen skal aftales mellem [virksomhed1] og den enkelte medarbejder, idet det skal tilstræbes at friheden placeres og afvikles som hele arbejdsperioder i henhold til skiftet. Flymekanikere er pligtig at påtage sig overarbejde. Der er derudover fremlagt et dokument benævnt ”Indkvartering stillet til rådighed ved arbejdsstationer”. Dokumentet er udarbejdet af [virksomhed2] A/S den 17. juni 2024. Følgende fremgår af dokumentet: ”I forbindelse med udsendelse af vores mekanikere til de forskellige arbejdsstationer Ser [virksomhed2] A/S forpligtet til at stille indkvartering til rådighed. Dette følger af den inddgående overenskomst samt lokalaftalerne hertil. [virksomhed2] A/S betaler samtidige omkostninger forbundet med at stille indkvarteringen til rådighed for mekanikerne. Indkvarteringen kan kun benyttes af mekanikerne i forbindelse med en udsendelse og står således ikke til rådighed for anvendelse på andre tidspunkter. Under udsendelsen skal mekanikerne selv sikre transport og afholde omkostninger til transport til og fra deres bopæl og arbejdsstationen. Ligeledes skal de selv afholde omkostningerne til forplejning i forbindelse med og under udsendelsen (mad, drikke, småfornødenheder, mv.) Ingen af disse udgifter bliver betalt eller refunderet af [virksomhed2] A/S. Det bemærkes, at transport til arbejdsstationerne ofte foregår fra [Tyskland1] med et af vores transportfly.” Følgende fremgår af dokument benævnt ”Indkvartering. Bilag 6”, som er indgået mellem [forening1] og [virksomhed1] A/S den 2. juli 2018 i [by3]: ”1. Indkvartering i [Tyskland1]. a. 2 værelser, stue og soveværelse b. Beliggende så der er mindst mulig støj. Faste stationer væk fra [Tyskland1]. a. 3 værelser, stue og 2 soveværelser. b. Central beliggenhed. c. Beliggenhed med hensynstagen til støj og afstand til lufthavn Midlertidig indkvartering på hotel. a. Skal ligge centralt. Så der kan skiftes mellem flere spisesteder b. Alternativt stilles en bil til rådighed c. Værelset skal være til den standard som [virksomhed1] normalt bruger. d. Der skal være adgang til internet e. Der ydes et tillæg på 30 euro / 25 £ pr. dag. Alle indkvarteringer skal godkendes af [virksomhed1].” Klageren har ikke dokumenteret, at han har betalt for overnatning til sin arbejdsgiver eller andre overnatningsmuligheder i [Tyskland1] og [Italien3]. Skattestyrelsen har ved opslag på hjemmesider, der udbyder lejligheder vurderet, at gennemsnitslejepriserne på lejligheder på henholdsvis 60 m2 omkring [Tyskland1], 90 m2 i [Grækenland], 70 m2 i [Frankrig1] og 100 m2 i [Irland], udgør henholdsvis 1.600,00 EUR, 1.400,00 EUR, 1.150 EUR og 1.600 EUR pr. måned. Skattestyrelsen har lagt lejepriserne til grund, som et skøn af markedsprisen, da klageren ikke har fremlagt oplysninger om den faktiske pris på boligerne Klagerens arbejdsgiver har fremlagt en oversigt over husleje for 40 lejligheder beliggende i [Tyskland1]. Lejlighedernes adresse og husleje fremgår henholdsvis i EUR og i danske kroner. Det fremgår, at den gennemsnitlige månedlige husleje i danske kroner udgør 6.321,98 kr. Klagerens arbejdsgiver har fremlagt udskrifter af bankoverførsler foretaget i maj 2025. Overførslerne vedrører betaling af husleje i henholdsvis [Grækenland], [Nordirland1], [Italien3], [Frankrig2], [Skotland], [Tyskland1], [Tyskland3], [Frankrig5], Portugal og [Frankrig1]. Der er desuden fremlagt en oversigt over finansposter med bogføringsdatoer i april 2025. Det fremgår af oversigten, at der er tale om husleje. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomstårene 2020 og 2021 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kilde skattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen har herefter for indkomståret 2020 ikke anset klageren for berettiget til exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent som pilot hos luftfartsselskabet [virksomhed1] A/S, hvorved henholdsvis 142.896 kr. og 617.373 kr. blev overført til dansk indkomst. For indkomståret 2021, har Skattestyrelsen i perioden 1. januar 2021 til 28. august 2021, ligeledes ikke anset klageren for berettiget til exemptionslempelse i henhold til ligningsloven § 33 A, stk. 3, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent i perioden, hvorved 791.288 kr. blev overført til dansk indkomst. Endvidere har Skattestyrelsen for indkomstårene 2020 og 2021 beskattet klageren for fri bolig, med henholdsvis 131.928 kr. og 136.462 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” … Sagsfremstilling og begrundelse for afgørelsen 1. Skattepligt/ligningsfrist 1.1. De faktiske forhold Du har for indkomstårene 2020 og 2021 oplyst som fuld skattepligtig til Danmark med udvidet oplysningsskema (S10). Ifølge opslag ved Folkeregistret har du i indkomstårene 2020 og 2021 været bosiddende i Danmark på adressen [adresse1], [by1]. Du har oplyst, at du i indkomstårene 2020 og 2021 har været ansat som flymekaniker hos luftfartsselskabet [virksomhed1] A/S. 1.2. Dine bemærkninger Vi har ikke modtaget bemærkninger vedrørende dette til vores forslag af den 16. april 2024. 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Det fremgår af kildeskattelovens § 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. Enkle økonomiske forhold er defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. Personer med indkomst fra udlandet, og indkomst der optjenes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført uden for landet, og for hvilke der gives nedslag i skatteberegningen efter en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller efter danske regler, er ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Se § 1 i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018. Da du har indkomst for arbejde udført i udlandet, er du dermed omfattet af den 3-årige lignings-frist. Vi kan derfor behandle din skatteansættelse for indkomstårene 2020 og 2021. 1.4. Det juridiske grundlag … 2. Beskatningsretten 2.1. De faktiske forhold Du har haft indtægt ved arbejde som flymekaniker for en dansk arbejdsgiver ([virksomhed1] A/S). Selskabet er hjemmehørende i Danmark, hvor ledelsen har sæde. Det er det danske selskab der forestår lønudbetalingen. Du har den 1. november 2023 indsendt en række oplysninger, herunder: Compliance History [klager] 2020-2021-2022 Diætskemaer 2020-2021-2022 1. halvår Dokument (2-4) MAC arbejdsbeskrivelse Outstations [klager] 2020-2021-2022 Skat 2020-2021 [virksomhed1] Aircraft Utilization 2020-2021-2022 [virksomhed1] [...] 06-01-2020 linestation rating Du har den 16. maj 2024 indsendt yderligere oplysninger, herunder: Addendum to Employment Agreement [klager] – Employment Contract Af modtagne ansættelseskontrakt fremgår det, at du har skiftende arbejdssteder som i udgangspunktet vil være inden for EØS-området. Af dine udstationeringsoversigt, arbejdsplaner samt egen kalender fremgår en fordeling over, hvor og hvornår du henholdsvis har arbejdet og opholdt dig i udlandet. 2.2. Dine bemærkninger Vi har den 16. maj 2024 modtaget følgende bemærkning vedrørende beskatningsretten: Punkt 2: Ansættelseskontrakt sendt over eboks sammen med dette do-kument. Angående arbejde i Frankrig, så er jeg vel ikke skattepligtig i Danmark for den periode når Danmark ikke har en DBO med Frankrig? 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet efter statsskatteloven § 4. Fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige til Danmark af al indkomst, hvad enten den kommer fra kilder her fra landet eller fra udlandet. Du har oplyst indkomst fra Grækenland, Tyskland og Frankrig i indkomstårene 2020 og 2021. Endvidere fremgår det af din udstationeringsoversigt (outstations), at du har været på kursus i Irland. Beskatningsretten til din indkomst skal vurderes under iagttagelse af eventuelt indgåede dobbelt beskatningsoverenskomster med de enkelte lande. 2.3.1 Arbejde udført i Grækenland Efter artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 18. maj 1989 mellem Danmark og Grækenland, kan løn for personligt arbejde i tjenesteforhold kun beskattes i Danmark, medmindre arbejdet er udført i Grækenland. Er arbejdet udført der, kan vederlaget også beskattes i Grækenland. Efter artikel 15, stk. 2, kan indkomst for arbejde udført i Grækenland dog kun beskattes i Danmark såfremt: At modtageren opholder sig i Grækenland i en eller flere perioder der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver som ikke er hjemmehørende i Grækenland, og vederlaget ikke udredes af et fast driftssted som arbejdsgiveren har i Grækenland. Vi har ikke, på baggrund af det indsendte materiale, været i stand til at opgøre, hvor mange dage du har opholdt dig i Grækenland i indkomståret 2021. Det fremgår endvidere af dine oplysninger for året, at du ikke mener at have opholdt dig i Grækenland i mere end 183 dage i det pågældende kalenderår. Da du således selv har oplyst, at du har opholdt dig i Grækenland i indkomståret i færre end 183 dage, din løn udbetales af en arbejdsgiver der er hjemmehørende i Danmark samt, at din løn ikke udredes af et fast driftssted i Grækenland, er det dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1 jf. stk. 2 som finder anvendelse. Det er således Danmark der har beskatningsretten til den del af din indkomst der hidrører fra udstationering til Grækenland i indkomståret 2021. Arbejde udført i Irland Efter artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 26. marts 1993 mellem Danmark og Irland, kan løn for personligt arbejde i tjenesteforhold kun beskattes i Danmark, medmindre arbejdet er udført i Irland. Er arbejdet udført der, kan vederlaget også beskattes i Irland. Efter artikel 15, stk. 2, kan indkomst for arbejde udført i Irland dog kun beskattes i Danmark såfremt: At modtageren opholder sig i Irland i en eller flere perioder der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver som ikke er hjemmehørende i Irland, og vederlaget ikke udredes af et fast driftssted som arbejdsgiveren har i Irland. arbejdet ikke er udleje af arbejdskraft Det fremgår af din udstationeringsoversigt (outstations), at du har været på kursus fra den 2. marts 2020 til den 17. marts 2020 i [Irland]. Vi kan ikke på baggrund af din arbejdsplan afgøre, hvor mange dage i denne periode du reelt har opholdt dig i Irland. Vi kan dog se, at perioden ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår. Da du således har opholdt dig i Irland i færre end 183 dage, din løn udbetales af en arbejdsgiver der ikke er hjemmehørende i Irland samt, at din løn ikke udredes af et fast driftssted din arbejdsgiver har i Irland, er det dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1 jf. stk. 2 som finder anvendelse. Det er således Danmark der har beskatningsretten til den del af din indkomst der hidrører fra udstationeringen til Irland i indkomståret 2020. Arbejde udført i Tyskland Efter artikel 15 stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland, kan løn for personligt arbejde i tjenesteforhold kun beskattes i Danmark, medmindre arbejdet er udført i Tyskland. Er arbejdet udført i Tyskland kan det også beskattes i Tyskland. Efter artikel 15 stk. 2, kan indkomst for arbejde udført i Tyskland dog kun beskattes i Danmark såfremt: Arbejdet er udført i Tyskland i en eller flere perioder der tilsammen ikke overstiger 183 dage i pågældende kalenderår, og vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver der ikke er hjemmehørende i Tyskland, og vederlaget ikke udredes af et fast driftssted som arbejdsgiveren har i Tyskland. Vi har ikke, på baggrund af det indsendte materiale, været i stand til at opgøre, hvor mange dage du har udført arbejde i Tyskland i indkomstårene. Det fremgår endvidere af dine oplysninger for årene, at du ikke mener at have udført arbejde i Tyskland i mere end 183 dage inden for de pågældende kalenderår. Da du således selv har oplyst, at du har udført arbejde i Tyskland i indkomstårene i færre end 183 dage, din løn udbetales af en arbejdsgiver der er hjemmehørende i Danmark samt, at din løn ikke udredes af et fast driftssted i Tyskland, er det dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1 jf. stk. 2 som finder anvendelse. Det er således Danmark der har beskatningsretten til den del af din indkomst der hidrører fra udstationeringerne til Tyskland i indkomstårene 2020 og 2021. Arbejde udført i Frankrig Af dine bemærkninger af den 16. maj 2024 stiller du spørgsmål til, om du er skattepligtig til Danmark af indkomst optjent i perioden, hvor du har udført arbejde i Frankrig, da Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig. Danmark har for indkomståret 2020, som nævnt, ikke en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig. Den del af din indkomst som vedrører arbejde udført i Frankrig kan derfor beskattes i Danmark efter statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet), da du er fuldt skattepligtig til Danmark. I den forbindelse gør vi opmærksom på, at indkomsten kan lempes efter interne danske regler, som ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller ligningslovens § 33 for betalt skat i udlandet, men det er fortsat Danmark som efter statsskattelovens § 4 som har beskatningsretten til din indkomst vedrørende arbejde udført i Frankrig, når der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst som kan tildele henholdsvis Frankrig eller Danmark beskatningsretten. 2.4. Det juridiske grundlag Statsskatteloven § 4 (globalindkomstprincippet) Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 18. maj 1989 mellem Danmark og Grækenland artikel 15, stk. 1 og 2 (beskatningsretten) Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland artikel 15, stk. 1 og 2 (beskatningsretten) 3. Indkomstopgørelsen 3.1. De faktiske forhold Din arbejdsgiver ([virksomhed1] A/S) har for indkomstårene 2020 og 2021 indberettet indkomst på i alt henholdsvis 919.534 kr. og 950.087 kr. Herudover har de indberettet skattefri rejsegodtgørelse på i alt henholdsvis 137.544 kr. og 116.508 kr. for årene. Du har efter det oplyste arbejdet i Grækenland, Irland, Tyskland og Frankrig i indkomstårene 2020 og 2021, hvor din arbejdsgiver har stillet bolig til rådighed. Din arbejdsgiver har ikke indberettet beløb for fri bolig for indkomstårene. Du har endvidere i indkomstårene 2020 og 2021 modtaget førtidig udbetaling af feriemidler på henholdsvis 55.278kr. og 46.827 kr. Du har henholdsvis den 1. november 2023, den 7. december 2023 og den 20. juni 2024 indsendt oplysninger på baggrund af vores materialeindkaldelse af den 31. juli 2023, herunder: 300668 Diætskemaer 2020, 2021, 2022 1. halvår Erklæring indkvartering Lønsedler MAC arbejdsbeskrivelse flymekaniker tjenested udenfor DK Outstations – [klager] 2020, 2021 og 2022 [virksomhed1] [...] 06-01-2020 linestations rating 3.2. Dine bemærkninger Vi har den 16. maj 2024 modtaget følgende bemærkning vedrørende indkomstopgørelsen: Punkt 3: Jeg erklærer mig uening i jeres vurdering mht. ”midlertidig” ar-bejdssted. Efter min vurdering opfylder vi kravene og stederne må derfor i min optik anses som midlertidige. Jeg startede først i [virksomhed1]/[virksomhed2] 1. marts 2019, så derfor falder januar og februar 2020 indenfor de første 12 må-neder Mit ophold i [Irland]. Vi bruger [virksomhed5] til ”Heavy Main-tenance”. Det vil sige piloterne flyver flyet til [Irland] og så sørger det firma for at lave større vedligehold på vores fly. Vi som mekanikere er aldrig i [Irland] for at arbejde. Dog kører de nogle Boeing 767 typekurser. Jeg var der i forbindelse med typeskole, men da corona kom og landet lukkede ned blive vi nødt til at afslutte det kursus og rejse hjem. Derfor anser jeg det som værende forkert at jeg skal beskattes af diæter og bolig. 3.3. Vores begrundelse og bemærkninger Som nævnt tidligere er al indkomst, om den hidrører her fra landet eller ej, skattepligtig her til landet efter statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet). Da du er skattepligtig til Danmark, skal hele din indkomst medregnes i indkomstopgørelsen. Din arbejdsgiver har indberettet skattefri rejsegodtgørelse for indkomstårene 2020 og 2021 på henholdsvis 137.544 kr. og 116.508 kr. Det er vores erfaring, at din arbejdsgiver stiller bolig til rådighed ved arbejde i udlandet. Du har ikke oplyst, om du eventuelt betaler leje af denne bolig til din arbejdsgiver. Du har heller ikke oplyst boligens størrelse og dens markedsværdi eller udgifter til el og varme. Din arbejdsgiver ses ikke at have indberettet et beløb for fri bolig for dig. 3.3.1 Skattefri rejsegodtgørelse Ifølge ligningslovens § 9 A, er satsen for skattefri rejsegodtgørelse i 2020 på 521 kr. pr. 24 timer og i 2021 på 532 kr. pr. 24 timer. Det er en betingelse for skattefri rejsegodtgørelse, at rejsen, der udbetales godtgørelse for, varer mindst 24 timer, og at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Dette fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5. Du oplyser i indsendte bemærkning af den 16. maj 2024, at du erklærer dig uenig i vores vurdering af, at dit arbejdssted ikke kan anses for at være midlertidigt. Du oplyser at du først begyndte at arbejde for din arbejdsgiver den 1. marts 2019, og at januar og februar i 2020 derfor falder ind under de første 12 måneder. Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.4 Betingelse om ”midlertidigt arbejdssted” fremgår det, at når arbejdet lader sig udføre på samme sted, dag ud og dag ind, har en fastansat lønmodtager på et sådant arbejdssted ikke et midlertidigt arbejdssted. Det er vores erfaring, at [virksomhed1] A/S opererer ud fra en række baser rundt i EU/EØS. Disse baser må på den baggrund anses for, som udgangspunkt, at være faste tjenestesteder for dig som flymekaniker. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at den omstændighed, at du har skiftende arbejdssteder, ikke gør arbejdsstederne midlertidige i ligningslovens § 9 A’s forstand. Allerede af den grund, er kravet om, at arbejdsstedet skal være midlertidigt ikke opfyldt, og det har således ikke betydning for, hvornår du har været ansat fra, og at dine første 12 måneders ansættelse strakte sig fra marts 2019 til februar 2020. Du bemærker ligeledes, at du ved ophold i [Irland] ikke var der for at udføre arbejde på fly, men var der i forbindelse med en typeskole, og at du grundet Covid-19 nedlukning var nødsaget til at afslutte kurset og rejse hjem. Du oplyser, at du på baggrund heraf, ikke skal beskattes af diæter. For at du kan anses for at være på rejse kræver det, at du på grund af afstanden mellem din sædvanlige bopæl og dit midlertidige arbejdssted, ikke har mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl. Du kan også anses for at være på rejse, hvis din arbejdsgiver midlertidigt udsender dig til et andet arbejdssted end dit sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at du ikke har mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl. Et arbejdssted kan højst anses for at være midlertidigt i de første 12 måneder. Såfremt ophold i [Irland] kan anses for at være et midlertidigt ophold efter ligningslovens § 9 A, forudsætter det fortsat, at betingelserne for skattefrihed opfyldes og at bogføringsbilagene opfylder betingelserne som fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 1, stk. 2. Vi kan se, at [Irland] er nævnt i din udstationeringsoversigt som en base, du udfører arbejde på. Perioden fremgår af din arbejdskalender ved farven blå. Derudover ses det af modtagne [virksomhed1] Aircraft Utilization 2020 til 2022, at lufthavnskoden for [Irland] fremgår som en base. Du oplyser samtidig i din bemærkning af den 16. maj 2024, at der foretages ”Heavy Maintenance” i [Irland] af et firma ved navn [virksomhed5], og at disse laver større vedligeholdelse af din arbejdsgivers fly, som flyves dertil af din arbejdsgivers ansatte piloter, samt at der er typekurser for Boeing 767. Det fremgår af dit bogføringsbilag (diætskemaer) for marts 2020, at du har været på kursus i [Irland] fra den 2. marts 2020 til den 17. marts 2020. Bilaget er dog svært læsbart. Du oplyser, at kursus afsluttes før tid på grund af nedlukning i forbindelse med Corona. Vi har ikke modtaget yderligere oplysninger, herunder dokumentation for kursus eller Compliance History report for september 2020. Henset til ovenstående anser vi fortsat [Irland] for at være et fast tjenestested på lige vis med de i arbejdsbeskrivelsen nævnte baser. Vi fastholder således nedenstående begrundelse. Det følger af SKM2021.91.LSR, at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt på udbetalingstidspunktet. Hvis ikke arbejdsgiveren eller hvervgiveren foretager den fornødne kontrol, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst. Byretten fastslog ligeledes i SKM2018.61.BR, at såfremt skatteyder ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol, er skatteyder ikke berettiget til skattefri rejse-godtgørelse. Vi har den 31. juli 2023 anmodet dig om at indsende dokumentation for, at de udbetalte godtgørelser overholder betingelserne for skattefrihed efter ligningslovens § 9 A, herunder oplysninger om hvilke dage, der er modtaget godtgørelse for, lønsedler hvoraf beregningen af de enkelte udbetalinger fremgår, samt opgørelse med information om, hvornår de enkelte rejser starter og slutter (bogføringsbilag). Den fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 1, stk. 2, at bogføringsbilag skal indeholde følgende: Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer Rejsens erhvervsmæssige formål Rejsens start- og sluttidspunkt Rejsens mål med eventuelle delmål De anvendte satser Beregning af rejsegodtgørelsen Vi har den 1. november 2023 modtaget diæt og rejsegodtgørelsessedler. Vi bemærker, at følgende CPR-nr. fremgår af bilagene ”[cpr1]”. Det fremgår af ovenstående, at modtagerens CPR-nr. skal fremgå af bogføringsbilagene. Dette krav er således ikke opfyldt. Bilagene er generelt svært læsbare, og særligt beløb samt tidsangivelser fremstår uklare. Ved nærmere gennemgang af bilagene kan det dog ses, at din arbejdsgiver for 2020 umiddelbart har anvendt en skattefri dagsats på 521 kr. dog udbetalt med 520,64 kr. For 2021 har din arbejdsgiver anvendt en skattefri dagsats på 532 kr. dog udbetalt med 531,63 kr. For årene er der også udbetalt en skattepligtig rejsegodtgørelse med en dagsats på henholdsvis 29 kr. og 18 kr. I nedenstående oversigt har vi sammenholdt de oplysninger, som fremgår henholdsvis af den fremsendte arbejdskalender, dine lønsedler, det af din arbejdsgiver indberettede, og de fremlagte beregninger af rejsegodtgørelser (Diætskema). Vi har ved optællingen af arbejdsdage ifølge arbejdskalenderen alene medtaget dage, hvor der i kalenderen er markeret koder for tjeneste. Dage hvor tjenestekoden er markeret med grøn, har vi ikke medregnet som arbejdsdage, idet vi opfatter disse dage som fridage/feriedage. Kalenderen indeholder endvidere længere perioder, hvor der på alle dage blot er markeret [Frankrig1] og [Grækenland], hvilket gør, at vi ikke har kunnet opgøre antallet af arbejdsdage i disse perioder. Vi gør ligeledes opmærksom på, at vi ikke har modtaget lønsedler for flere af månederne, hvorfor vi ikke kan se hvor mange dage, der er udbetalt godtgørelse for ifølge lønsedlerne. Vi har således kun kunnet se det beløb som er indberettet af din arbejdsgiver. 2020 Ifølge arbejdskalender Ifølge lønseddel og indberettet af arbejdsgiver Ifølge fremsendt opgørelse Difference Dage Dage Skattefri kr. Dage Skattefri kr. Skattefri kr. Januar 18 ? 11.462,00 kr. 18 8.429,18 kr. 3.032,82 kr. Februar 6 ? 3.126,00 kr. 5 1.734,86 kr. 1.391,14 kr. Marts 16 ? 16.151,00 kr. 24 11.312,21 kr. 4.838,79 kr. April 15 ? 15.630,00 kr. 16 6.864,96 kr. 8.765,04 kr. Maj 12 ? 8.336,00 kr. 13 5.932,53 kr. 2.403,47 kr. Juni 13 ? 15.630,00 kr. 15 6.409,39 kr. 9.220,61 kr. Juli 16 ? 11.462,00 kr. 18 7.949,59 kr. 3.512,41 kr. August 11 ? 5.731,00 kr. 11 4.923,81 kr. 807,19 kr. September 19 20 10.420,00 kr. 20 9.718,10 kr. 701,90 kr. Oktober 10 15 7.815,00 kr. 11 4.652,46 kr. 3.162,54 kr. November ? 30 15.630,00 kr. 30 15.619,15 kr. 10,85 kr. December ? 31 16.151,00 kr. 31 16.139,78 kr. 11,22 kr. 136 96 137.544,00 kr. 212 99.686,02 kr. 37.857,98 kr. 2021 Ifølge arbejdskalender Ifølge lønseddel og indberettet af arbejdsgiver Ifølge fremsendt opgørelse Difference Dage Dage Skattefri kr. Dage Skattefri kr. Skattefri kr. Januar ? 22 11.704,00 kr. 21 10.355,16 kr. 1.348,84 kr. Februar 6 8 4.256,00 kr. 7 3.178,33 kr. 1.077,67 kr. Marts 12 16 8.512,00 kr. 13 6.212,95 kr. 2.299,05 kr. April 14 18 9.576,00 kr. 14 6.389,91 kr. 3.186,09 kr. Maj 22 26 13.832,00 kr. 23 10.620,42 kr. 3.211,58 kr. Juni 6 8 4.256,00 kr. 7 3.178,33 kr. 1.077,67 kr. Juli 15 ? 10.108,00 kr. 16 7.652,67 kr. 2.455,33 kr. August 9 ? 6.384,00 kr. 9 3.789,18 kr. 2.594,82 kr. September ? 30 15.960,00 kr. 30 15.948,92 kr. 11,08 kr. Oktober ? 31 16.492,00 kr. 31 16.325,36 kr. 166,64 kr. November 9 11 5.852,00 kr. 9 4.252,68 kr. 1.599,32 kr. December 19 18 9.576,00 kr. 22 9.723,04 kr. -147,04 kr. 112 188 116.508,00 kr. 202 97.626,95 kr. 18.881,05 kr. Vi anser på baggrund af ovenstående de fremsendte beregninger og de udbetalte rejsegodtgørelser for at være fejlbehæftede. Vi bemærker, at der er væsentlige forskelle mellem henholdsvis arbejdsdage, som fremgår af kalenderen fra din arbejdsgiver, og det antal dage, som der faktisk er blevet udbetalt for. Lignende uoverensstemmelser ses i forholdet mellem de dage, som der faktisk er udbetalt for, og de dage, som der ifølge opgørelse af rejsegodtgørelse skulle betales for. Vi bemærker også, at vi kun kan se, hvornår bilagene er underskrevet af dig, men ikke af din arbejdsgiver. Der er sat et stempel samt en underskrift i feltet for arbejdsgiverens underskrift. Der er ikke en dato for, hvornår det pågældende stempel og underskrift er sat af din arbejdsgiver. Vi bemærker i denne forbindelse, at der ikke fremgår et navn på den medarbejder, der på vegne af din arbejdsgiver har underskrevet bilagene. Henset til ovenstående forhold stemmer de fremlagte bogføringsbilag ikke overens med de krav, der er til bogføringsbilag og opgørelsen af rejsegodtgørelse i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 173 af den 13. marts 2000 § 1, stk. 2, herunder kravet om efterfølgende kontrol af bekendtgørelsens § 1, stk. 5. Vi lægger på baggrund heraf de af din arbejdsgiver oplyste beløb til grund for, hvor meget du har modtaget i godtgørelser, og ser således bort fra de modtagne diæt og rejse-godtgørelsesskemaer. Vi kan på baggrund af ovenstående gennemgang ikke godkende de udbetalte godtgørelser på henholdsvis 137.544 kr. i 2020 og 116.508 kr. i 2021, som skattefrie rejsegodtgørelser efter ligningslovens § 9 A. Vi forhøjer således din indkomst fra [virksomhed1] A/S for indkomståret 2020 med 137.544 kr. og for indkomståret 2021 med 116.508 kr. 3.3.2 Værdi af fri bolig Du oplyser kort i din bemærkning af den 16. maj 2024, vedrørende kursus i [Irland], at du anser det for at være forkert, at du skal beskattes af bolig. Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.1.1, at en ansat, som får stillet en hel-årsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold mv., skal beskattes af værdien af boligen, medmindre, den ansatte kan anses for at være på rejse efter reglerne i ligningslovens § 9 A. Da vi som redegjort for ovenfor under punkt 3.3.1 (skattefri rejsegodtgørelse) vurderer, at du i 2020 og 2021 ikke har opfyldt betingelserne for at være på rejse i ligningslovens § 9 A, skal værdien af den fri bolig medregnes som B-indkomst. Efter ligningslovens § 16, stk.1-3 fremgår det, at ved skatteansættelsen skal værdi af fri bolig fastsættes til markedsværdien. Det er vores vurdering, at en lejlighed på ca. 60 m2 ved basen i [Tyskland1] og ca. 90 m2 ved de øvrige baser vil opfylde de krav til en bolig, som erfaringsmæssigt skal stilles til rådighed for en mekaniker i [virksomhed1] A/S i henhold til lokalaftalens bilag 6 vedrørende indkvartering. Ifølge denne kræves der en ”to-værelses bolig, stue og soveværelse” eller ”3 værelser, stue og to soveværelser” afhængig af skiftesystemet i arbejdsplanen. Vi har på baggrund af ovenstående ved vores skøn lagt til grund, at du skal have en to-værelseslejlighed på ca. 60 m2 til rådighed i [Tyskland1] og en tre-værelseslejlighed på ca. 90 m2 til rådighed ved de øvrige baser. Vi har ved opslag på hjemmesiderne housinganywhere.com, locamoi.fr og rentumo.ie fundet eksempler på lejligheder på henholdsvis 60 m2 (2-værelses) omkring [Tyskland1] og ca. 90 m2 (3-værelses) omkring de øvrige destinationer, hvor du ifølge udstationeringsbekræftelsen har arbejdet i 2020 og 2021. Det er vores vurdering, at gennemsnitspriserne på de oven for nævnte boliger er: By Land M2 Pris pr. måned Bilagsnummer [Tyskland1] Tyskland 60 1.600,00 EUR Bilag 1A [Grækenland] Grækenland 90 1.400,00 EUR Bilag 1B [Frankrig1] Frankrig 70 1.150,00 EUR Bilag 1C [Irland] Irland 100 1.600,00 GBP Bilag 1D I 2020 har du haft fri bolig i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 til henholdsvis 16.898,39 EUR og 722,58 GBP svarende til i alt 131.928,90 kr. og i 2021 har du haft fri bolig i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 til i alt 18.350,00 EUR svarende til 136.462,65 kr. Ved omregningen fra henholdsvis GBP og EUR til danske kroner er dagskursen for lønudbetalingsdatoen ifølge Nationalbankens Statistikbank anvendt. Den samlede indkomst-opgørelse kan ses i bilag 1. Vi sætter, på baggrund af ovenstående, din B-indkomst vedrørende fri bolig til 131.928 kr. for 2020 og til 136.462 kr. for 2021. 3.3.4 Opsamling På baggrund af det ovenstående kan din indkomst for indkomstårene 2020 og 2021 opgøres som nedenstående: 2020 2021 Lønindkomst (som oplyst af arbejdsgiver) 919.534,00 kr. 950.087,00 kr. Udbetalte feriemidler 55.278,00 kr. 46.827,00 kr. Rejsegodtgørelse 137.544,00 kr. 116.508,00 kr. I alt 1.112.356,00 kr. 1.113.422,00 kr. Værdi af fri bolig 131.928,00 kr. 136.462,00 kr. Vi forhøjer derfor din skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020 og 2021 med i alt henholdsvis 137.544 kr. og 116.508 kr., samt sætter din B-indkomst vedrørende fri bolig til henholdsvis 131.928 kr. og 136.462 kr. 3.4. Det juridiske grundlag … 4. Lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1 og 3 4.1. De faktiske forhold Du har for indkomståret 2020 oplyst indkomst på 142.896 kr. med fuld lempelse og 617.373 kr. med halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, henholdsvis stk. 1 og 3. For indkomståret 2021 har du oplyst indkomst på 791.288 kr. med halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. Du har den 1. november 2023, den 4. december 2023, den 14. december 2023 og den 12. januar 2024 som dokumentation for at du opfylder betingelserne i bestemmelsen, fremsendt en række oplysninger herunder: Compliance History [klager] 2020-2021-2022 Diætskemaer 2020-2021-2022 1. halvår Dokument (2-4) MAC arbejdsbeskrivelse Outstations [klager] 2020-2021-2022 Skat 2020-2021 [virksomhed1] Aircraft Utilization 2020-2021-2022 [virksomhed1] [...] 06-01-2020 linestation rating Word dokument [klager] Word dokument SKAT 2020-2021 2020 August – December 2021 Januar – December 2022 Januar – Marts Det er oplyst i indsendte arbejdsbeskrivelse, at samtlige arbejdsopgaver er udført uden for det danske rige. Du har den 22. maj 2024 indsendt yderligere oplysninger, herunder: Regning vedrørende brugen af BMW ConnectedDrive-tjenester Screenshot af bestillingsdetaljer BMW ConnectedDrive-tjenester 4.2. Dine bemærkninger Vi har den 16. maj 2024 modtaget følgende bemærkning vedrørende lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3: Punkt 4: Ud fra jeres fremsendte dokumentation vil jeg mene at jeg fra perio-den 03-11-2020 til 30-05-2021 overholder ligningsloven 33.a I den nævnte periode har jeg følgende rettelser til jeres ”krydser” for dage i Danmark. 23 + 24-01-2021.’ 24-01-2021 har jeg vedhæftet et billede med lokation og dato. Den dom I selv refererer til går på at man ikke udelukkende kan dokumentere et ophold ved brug af billeder. Dette mener jeg absolut heller ikke jeg gør. 22. er jeg på arjbejde, 24. er der et billede og 25. er der kvittering. Jeg mener derfor at der kun mangler dokumentation for 23-01-2021. Dette må derfor anses som ”kort tidsrum”. 06 + 07-02-2021 Der er vedhæftet billeder med lokation og dato for disse to dage. Den dom I selv refererer til går på at man ikke udelukkende kan dokumentere et ophold ved brug af billeder. Dette mener jeg absolut heller ikke jeg gør. Der er kvitteringer på begge sider af disse to dage, så der er ikke udelukkende brugt billeder. 23+24-02-2021 […] 26+27-02-2021 […] 14+15+16-03-2021 I skriver ”køb i Danmark” 14-03-2021. Købet er ”Connected Drive” som er en service man køber online til sin BMW for at få opdatering af navigationskort, live trafik osv. Dette er IKKE køb i Danmark, men online. […] 16+17-04-2021 […] Jeg mener som sagt at jeg overholder kravene for 33.a for perioden 03-11-2020 til 30-05-2021. Jeg synes man skal se det hele i en bredere sammenhæng. Hvis jeg fx arbejder indtil mandag morgen klokken 06.30. mangler en kvittering for tirsdag og onsdag, men igen har dokumentation for torsdag. Det er i min verden utænkeligt at man kører 20 timer til og fra Danmark + bruger 2200kr i transport for at have måske 24 timer hjemme. Det har ydermere været ualmindelig svært at finde ud af hvilken dokumentation man skulle sørge for at have. Skat’s praksis tidligere år har været en helt anden end den er i dag, og det har ikke været mulig hverken på skats hjemmeside eller eventuelle domme at finde ud af hvilken dokumentation ville være fyldestgørende. Som tidligere nævnt har jeg hverken kæreste, kone eller børn. Så der er ingen grund til at køre hjem. 4.3. Vores begrundelse og bemærkninger Efter ligningslovens § 33 A kan du få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde eller ferie og lignende her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) på højst 42 dage inden for enhver 6-månedersperiode. Lempelse efter ligningslovens § 33 A er en exemptionlempelse. Hvis beskatningsretten til lønnen er tillagt Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale, får du dog kun halv skattenedsættelse, hvis du er privatansat, og du i øvrigt opfylder betingelserne. Det er dig, der har bevisbyrden for, at du opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Udlandsopholdets længde skal kunne dokumenteres over for skattemyndigheden, fx ved arbejdskontrakt, lønsedler, rejsebilag mv. Se Den juridiske vejledning afsnit C.F.4.2.1 om dokumentation. Du har i henhold til bestemmelserne i skattekontrollovens § 1 og § 2, pligt til at afgive nødvendige oplysninger til brug for opgørelsen af din indkomstskat og skatteansættelse. Som det fremgår af byrettens dom af den 1. december 2016 vedrørende lempelse for indkomståret 2006, blev det fastlagt, at skatteyder skal fremlægge objektiv dokumentation for, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A er opfyldt. Se hertil SKM2017.473.BR og senere stadfæstelse i SKM2019.512.ØLR. Det fremgår ligeledes af byrettens dom af den 8. februar 2018 vedrørende indkomståret 2012, at skatteyder har bevisbyrden for, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A er opfyldt. Se hertil SKM2018.207.BR. Du har som bemærkning til vores forslag af den 16. april 2024, oplistet en række datoer, som du mener, der allerede er indsendt tilstrækkelig med dokumentation til. Til datoerne henholdsvis den 23. og 24. januar 2021 og den 6. og 7. februar 2021, mener du, at indsendte billeddokumentation kan understøtte udlandsophold, og derved ikke skal medtælles som dage i Danmark. Vi kan se, at de indsendte filer ’2021-01-24-1’, ’2021-02-06-1’ og ’2021-02-07-1’ er billeder af fly og flydele, hvoraf der neden for billederne er oplyst dato, tidspunkt og sted for, hvornår billederne er taget. Vi kan således ikke se hvem der har taget billederne. Disse billeder kan således kun tjene som understøttende dokumentation, men ikke stå alene som primær dokumentation for, hvor du har opholdt dig og dagene fastholdes som dage uden tilstrækkelig dokumentation. Du har til datoerne henholdsvis den 23. og 24. februar 2021 og den 26. og 27. februar 2021 indsendt udklip af kontoudtog. Vi kan se, at de i bemærkningen indsatte udklip, stemmer beløbsmæssigt overens med de indsendte filer med titlerne ’2021-02-22-1’ og ’2021-02-25-1’ og at der således er tale om de samme transaktioner for kontanthævninger i [Tyskland1] og at disse er foretaget henholdsvis den 22. februar 2021 og den 25. februar 2021. Vi retter på baggrund heraf datoen den 22. februar 2021 til en dag med objektiv dokumentation til understøttelse. Til datoerne den 14., 15. og 16. marts 2021 har du den 22. maj 2024 fremsendt 2 filer, hvoraf faktura for bil med stelnummer: [stelnummer1] fremgår. Vi anser på baggrund heraf købet som fremgår af kontoudskrift fra din [finans2] konto med kontonummer: [kontonr.1], for et onlinekøb faktureret til ConnectedDrive Denmark for navigationsservice. Et online køb oplyser ikke, om du har opholdt dig i udlandet. Dagen anses således som den 14. marts 2021 for en dag uden dokumentation for faktiske ophold. Du har ligeledes indsendt udklip fra kontoudtog for den 16. marts 2021. Vi kan se, at den pågældende hævning i [Tyskland1] som fremgår af kontoudtog med posteringsdato den 16. marts 2021, er ifølge indsendte bilag ’2021-03-13-1-’ en hævning foretaget den 13. marts 2021. Denne hævning fremgår af vores sammentælling i vores forslag af den 16. april 2024. Vi ændrer således ikke dag med objektiv dokumentation fra den 13. marts 2021 til den 16. marts 2021. Afslutningsvis nævner du datoerne den 16. og 17. april 2021, med oplysning om, at dagen den 16. er dokumenteret ved kontanthævning i [Tyskland1] ved udklip fra kontoudtog. Vi har i vores sammentælling til vores forslag, lagt de af dig indsendte oplysninger til grund, og af indsendte fil ’2021-04-15-1’ fremgår det, at denne hævning er foretaget den 15. april 2021. Objektiv dokumentation for udlandsophold fremgår allerede af forslagets bilag 2 for den 15. april 2021. Du oplyser i modtagne bemærkning, at din sag skal ses i en bredere sammenhæng, og at det er utænkeligt for dig at køre til Danmark ved korte mellemrum i dit arbejde, for blot at være 24 timer i Danmark. Ligeledes oplyser du at det er ualmindelig svært at finde ud af, hvilken dokumentation som skal fremlægges. Du bemærker endvidere, at Skattestyrelsens praksis er en anden i dag, end den tidligere har været. Det bemærkes hertil, at der ved anvendelse af lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A er en række meget konkrete betingelser, der skal være opfyldt, førend lempelsesreglen finder anvendelse. Der gælder et krav om, at det arbejdsbetingede udlandsophold skal være på mindst 6 måneders varighed. Videre må der inden for enhver 6-måneders periode højst være 42 dages ophold inden for det danske rige i forbindelse med ferie eller lignende. Disse to betingelser indebærer, at den, der anser sig for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, på anmodning skal kunne fremlægge objektiv dokumentation, der gør Skattestyrelsen i stand til at følge opholds- og arbejdsmønsteret på en sådan måde, at såvel 6-måneders som 42-dages betingelsen kan konstateres overholdt. Overholdelse af 42-dages betingelsen er, som det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, en betingelse om ophold nede på dagsniveau. Lovgrundlaget foreskriver således specifikt 42 dage, og således ikke cirka 42 dage. Dette er også bekræftet af Østre Landsret i TfS 1997, 556 ØLD (brudte døgn). Som det også fremgår af dommen, SKM2023.310.BR, vedrørende indkomståret 2014, er overholdelse af 42-dages betingelsen ikke et administrativt skøn, men et konkret krav om bevis-dokumentation for udlandsopholdet. Betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A indeholder meget konkrete bestemmelser om ophold i og uden for Danmark, og det er ikke muligt at dispensere fra bestemmelsen. Vi er således uenige i, at der er sket praksisændring vedrørende dokumentation af overholdelse af betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Hvis en skatteyder ikke, efter anmodning, kan dokumentere, at betingelserne er opfyldt, kan Skattestyrelsen ikke træffe afgørelse om lempelse af dansk skat efter ligningslovens § 33 A. Dokumentation for udlandsophold skal have den fornødne objektive karakter og dokumentere, at du ikke har haft mulighed for at opholde dig i Danmark i mere end 42 dage i enhver 6-måneders periode. Vi fastholder således den af forslaget nedenstående begrundelse for vores sammentælling af dit ophold inden og uden for det danske rige for indkomstårene 2020 og 2021. Du oplyser i indsendte bemærkning af den 16. maj 2024, at du ved start af udlandsophold den 30. november 2020, opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A. Vi har på baggrund heraf undersøgt om betingelserne for lempelse ses overholdt ved start den 30. november 2020. Du har sendt en arbejdskalender, som din arbejdsgiver har udarbejdet. I denne har din arbejdsgiver markeret, hvornår de mener, du har haft vagter og på hvilken base. Af den indsendte arbejdsbeskrivelse fremgår det: Flymekanikerne udstationeres til de forskellige stationer. Udstationeringerne kan ske med forskellig længde, men er som oftest af minimum 2 måneders varighed. (…) Ud over ovennævnte, kan der med kort varsel forekomme andre arbejdssteder for flymekanikeren. Kortere ad-hoc ture vil ikke fremgå af det planlagte skifte (vagten kan være planlagt til at foregå f.eks. i [Tyskland1], men at flymekanikeren rent fysisk er kørt til [Tyskland3] stationen for at afhjælpe et problem). Flymekanikerne i [Tyskland1] arbejder alle ugens dage i vagtperioder der har en længde mellem 7-12 dage. Fra en vagtperiode starter til en vagtperiode slutter skal flymekanikeren stå til rådighed i hele perioden og har derfor ikke mulighed for at tage hjem. Det er vores vurdering, at ovenstående beskrivelse er en generel beskrivelse af flymekanikernes arbejdsforhold. Denne kan derfor kun bidrage som understøttende dokumentation for, at du har opholdt dig i udlandet. Arbejdsbeskrivelsen beskriver således ikke dit faktiske ophold i forbindelse med overholdelse af ligningslovens § 33 A, og skal således understøttes af objektiv dokumentation for dit faktiske ophold i udlandet. Du har på baggrund af vores materialeindkaldelse af den 31. juli 2023, fremsendt en kalender udarbejdet af dig i form af Excel filer, med markeringer for ophold i henholdsvis udlandet som i Danmark. En kalender udfyldt af dig kan ikke karakteriseres som objektiv dokumentation for dit faktiske ophold. Du har endvidere indsendt billeder som dokumentation for dit udlandsophold. Det er vores vurdering, at de fremsendte billeder ikke i sig selv dokumenterer ophold i udlandet på bestemte dage. Billeder og lignende kan efter vores opfattelse kun tjene som supplement til øvrigt dokumentationsmateriale. Se SKM2018.207.BR, hvor retten ikke mente, at udlandsophold var bevist alene på baggrund af fremlæggelse af fotos fra ferieophold. Din arbejdskalender, udstationeringsoversigt (outstations), egen kalender, samt billeder skal således underbygges af bilag/dokumentation, der har den fornødne objektive karakter. Du har som objektiv dokumentation indsendt kontoudtog og kvitteringsbilag som dokumentation for dit faktiske ophold i udlandet. Endvidere har du indsendt et dokument vedrørende Covid-19 isolation i Frankrig. Vi bemærker, at dit navn ikke fremgår af dokumentet. Vi vurderer dog at dokumentet kan tjene til at dokumentere, at du ved ophold i [Frankrig1] var begrænset i at komme ind og ud af Frankrig. Du har derudover indsendt andre dokumenter som dokumentation for udlandsophold. Du har sendt henholdsvis ’[virksomhed1] [...] 06-01-2020 linestation rating’ og ’[virksomhed1] Utilization 2020-2022’ som viser en række af de baser som [virksomhed1] opererer på, og deres adresser. Du har sendt dine A1 blanketter for årene udstedt af Udbetaling Danmark og dit flymekaniker certifikat. Det fremgår ikke af nogen af de ovennævnte dokumenter, hvor eller hvornår du henholdsvis opholder dig i eller udenfor Danmark, men understøtter blot at dit arbejde udføres i udlandet. Dokumenterne kan således ikke tjene til at oplyse, om du overholder betingelserne om maksimalt 42 dages ophold i Danmark i enhver 6 måneders periode. Vi har på baggrund af den samlede fremlagte dokumentation udarbejdet en opgørelse over opholdsdage henholdsvis i Danmark og uden for Danmark. Denne opgørelse er vedhæftet, se bilag 2. Vi gør fortsat opmærksom på, at dage og perioder, hvor du ikke har fremlagt dokumentation for, at du opholder dig uden for Danmark, som udgangspunkt medregnes som ophold i Danmark i relation til overholdelse af betingelserne i ligningslovens § 33 A. Vi begrunder dette med, at det fremgår af bestemmelsen, at udlandsopholdet afbrydes ved ferieophold og lignende i Danmark i mere end 42 dage pr. 6 måneder, samt at det fremgår af Cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17/04/1996 punkt 5.2, at ”Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt, folkeregisteroplysninger eller på anden efter skattemyndighedernes skøn betryggende måde.” Af Den juridiske vejledning afsnit C.F.4.2.2.3 fremgår det ligeledes, at ” Udlandsopholdets længde skal kunne dokumenteres over for skattemyndigheden, fx ved arbejdskontrakt, lønsedler, rejsebilag mv.” Brudte døgn (rejsedage) medregnes som dage med ophold i Danmark. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.F.4.2.2.4. Vi fastholder, at du for indkomståret 2020, med start den 30. november 2020, fortsat ikke ses betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3, herunder opholdsreglen om dage i Danmark. For indkomståret 2021 vurderer vi, at du for perioden fra den 29. august 2021 til den 1. marts 2022 har indsendt tilstrækkelig dokumentation for at du opfylder kriterierne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3. På baggrund af ovenstående overføres din indkomst for indkomståret 2020 til beskatning som almindelig dansk indkomst. Din indkomst for indkomståret 2021 i perioden fra den 29. august 2021 til den 31. december 2021, svarende til 353.222 kr. godkendes med lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, se bilag 3. 4.4. Det juridiske grundlag ….” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 1. november 2024 udtalt følgende: ” Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Klager fremfører via sin rådgiver to påstande, henholdsvis at klager ikke skal beskattes for værdien af fri bolig og at klager er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3 for perioden fra den 30. august 2020 til den 30. maj 2021. Vedrørende fri bolig Rådgiver argumenterer for, at klagers arbejdsgiver ikke har stillet fri bolig til rådighed for klager, men blot har stået for indkvartering i forbindelse med udstationering. Rådgiver henviser i den forbindelse til det af Skatteankestyrelsen modtagne bilag 7, som ses at være en erklæring fra arbejdsgiver vedrørende indkvartering stillet til rådighed for flymekanikerne. Vi vurderer, at indsendte erklæring fra arbejdsgiver netop bekræfter, at klager som flymekaniker får bolig stillet til rådighed af arbejdsgiver i udstationeringsperioden. Det er i den til kontrolsagen af arbejdsgiver udarbejdede udstationeringsoversigt tydeligt, at der ikke er afbrydelser i udstationeringens udlandsophold, selvom der måtte være ferie og fridage oplyst i arbejdskalenderen. Det er således vores forståelse, at klager er udsendt så længe han udfører arbejde som flymekaniker i udlandet. Bilag 7 bekræfter således, at arbejdsgiver stiller bolig til rådighed i udlandet kontinuerligt ved arbejde i udlandet for flymekanikerne. Rådgiver henviser til, at det følger af statsskattelovens § 6, litra a, at arbejdsgivers merudgifter til lønmodtageres indkvartering skal anses som fradragsberettigede driftsomkostninger, og at lønmodtagerne ikke skal beskattes af disse udgifter, idet han ikke har opnået en besparelse af sit privatforbrug. Rådgiver har tillige henvist til Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.3.6, vedlagt klagen som bilag 6, som argumentation for sit synspunkt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter til logi som udgangspunkt betragtes som private ikke fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra a) modsætningsvis. Der er således alene fradrag for privatudgifter i det omfang, der er vedtaget en særlig hjemmel hertil. En sådan hjemmel eller praksis foreligger ikke i den aktuelle situation. Merudgifter til kost og logi kan dog i visse tilfælde have en så direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, at de er fradragsberettigede som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1. Der kan under visse betingelser gives fradrag for merudgifter til kost og logi, når der midlertidigt bliver opretholdt dobbelt husførelse på grund af erhvervsmæssige forhold. Der er ikke fradrag for en længere periode end 2 år, medmindre der er særlige omstændigheder. Det er således en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse er midlertidig. For at ansættelsesforholdet kan anses for midlertidigt, skal midlertidigheden være aftalt eller stå klart allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse. Klager har til kontrolsagen fremsendt sin ansættelseskontrakt af den 1. marts 2019, hvoraf det fremgår, at ansættelsen er permanent. Er arbejdet permanent, er den dobbelte husførelse ikke midlertidig, og den dobbelte husførelse bliver derfor anset for at være begrundet i private og ikke erhvervsmæssige årsager. Er der tale om en fast stilling, er midlertidighedsbetingelsen normalt ikke opfyldt. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.4. Rådgiver henviser til, at de flybaser klager roterer mellem udgør midlertidige arbejdssteder for klager som flymekaniker. Når klager arbejder som mekaniker på en base, har vi ikke noget grundlag for at anse denne base for at være andet end et fast arbejdssted da arbejdet i princippet lader sig udføre dag ud og dag ind. Ligningslovens § 9 A indeholder et krav om reel midlertidighed, hvor der er tale om midlertidig ansættelse eller arbejdets karakter er midlertidig. Konstruktionen, hvor der roteres mellem de samme baser, er derfor uden betydning i relation til vurderingen af, hvorvidt et arbejdssted kan anses som værende midlertidigt. Klagers rådgiver tilkendegiver da også, at arbejdsgiveren anvender de samme baser for at udføre transportopgaver for [virksomhed3], hvilket underbygger, at arbejdets karakter ikke er midlertidigt. Dette finder vi sammenligneligt med SKM2017.123.BR, der ligeledes omhandler midlertidighedsbegrebet. I denne dom blev arbejdsgiverens fire havne anset for at være faste arbejdssteder for en terminalassistent, der allerede ved ansættelsesaftalens indgåelse var bekendt med de fire arbejdssteder. Tilsvarende er arbejdsgiverens baser faste arbejdssteder for klager, og klager har siden sin ansættelseskontrakts indgåelse været bekendt med, at arbejdsgiverens flybaser ville være klagers faste arbejdssteder. Det er på det foreliggende grundlag vores vurdering, at klager ikke har fradragsberettigede udgifter til dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, eller ligningslovens § 9, stk. 1, da arbejdet ikke har været midlertidigt. Rådgiver henviser endvidere i klagen til det sidste punktum i statsskatteloven § 6, hvoraf det fremgår, at ”Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, Betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af Næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde.” Hans konklusion er, at klager således ikke kan være skattepligtig af værdien af boligen, da den ikke retter sig mod egen eller familiens underhold. Vi henleder opmærksomheden på, at bestemmelsen ikke alene omtaler ”egen eller families underhold” men også omtaler ”betjening, nytte eller behagelighed.” Benyttelse af boligen i perioder, der ikke er arbejdsmæssigt påkrævet, er efter vores opfattelse omfattet af ”betjening, nytte eller behagelighed.” Rådgiver har til klagen vedlagt og henvist til tre eksempler på afgørelse vedrørende fri bolig. I den første, SKM2003.355.LR, nåede Ligningsrådet frem til, at der ikke var skattepligt for fri bolig alene ud fra en formodning om, at boligen ville blive brugt privat. I den anden, TfS 1999, 235 LSR, nåede Landsskatteretten frem til at den frie bolig var skattepligtig idet skatteyder ikke kunne anses for at være på rejse hvilket var en forudsætning for fri bolig uden påvirkning af indkomstansættelsen. I den tredje, TfS 1999, 389 LSR, nåede Landsskatteretten frem til, at der ikke var skattepligt for fri bolig, idet skatteyder efter forholdene var omfattet af rejsebegrebet. De afgørelser, som klagers rådgiver henviser til, som understøttelse for sine indsigelser, støtter efter vores opfattelse vores vurdering af, at værdien af de boliger, som er stillet til rådighed for dig, er skattepligtig. Vi begrunder dette med at det af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.1.1 fremgår, at en ansat, som får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold mv., skal beskattes af værdien af boligen, medmindre den ansatte kan anses for at være på rejse efter reglerne i ligningslovens § 9 A. Det fremgår af første linje i Den juridisk vejledning C.A.7.3.6, at det er en forudsætning for fradrag, at der er tale om rejseudgifter. Da vi som redegjort for i vores afgørelse af den 22. juli 2024 under punkt 3.3.1 (skattefri rejsegodtgørelse) vurderer, at klager i 2020 og 2021 ikke har opfyldt betingelserne for at være på rejse i ligningslovens § 9 A, skal værdien af den fri bolig medregnes som B-indkomst. Det er oplyst, at klager ikke disponerer over indkvarteringsfaciliteterne uden for udstationeringsperioden på de enkelte tjenesteder. Klagers rådgiver har med klagen fremsendt Lokalaftale A (bilag 1) og lokalaftalens bilag 6 (bilag 2). Det fremgår Lokalaftale A i Industriens Overenskomst mellem [forening1] og [virksomhed1] A/S om arbejdssted, arbejdstid og overarbejde som flymekaniker i [virksomhed1] § 3, at mekanikere i [virksomhed1] har en ugenorm på 35 timer, og ved skifteomlægning i [Tyskland1] er sikret mindst 5 sammenhængende fridage. Det fremgår af lokalaftalens § 4, at på enmandsbetjente stationer og i [by4] sikres mekanikere 4 fridage pr. 14 dages periode. I den opgørelse over ophold, som klager har fremlagt, oplyses det, at han ifølge sin egen opgørelse af opholdsdage i sin kalender har oplyst at være i [Tyskland1] i perioder, hvor han ifølge sin arbejdskalender ikke har haft vagter. Dette er eksempelvis tilfældet i perioden fra den 23. oktober 2020 til den 30. oktober 2020 og i perioden fra den 13. marts 2021 til den 19. marts 2021, hvor klager ifølge egen indsendte 33 A skema opholder sig i [Tyskland1], men hvor der ifølge arbejdsplanen ikke er planlagte vagter, samt ikke oplyst arbejde i Compliance History i disse to perioder. Klager har således oplyst at have opholdt sig i [Tyskland1] i perioder, som ikke relaterer sig til arbejdsdage. Der ses ikke at være fremlagt dokumentation for, at klager har haft en anden bopælsmulighed i [Tyskland1] i disse perioder. Vi lægger derfor til grund, at klager har beboet den bolig, som hans arbejdsgiver har stillet til rådighed i disse perioder. Vi har ikke haft mulighed for at afgøre, hvilke dage klager faktisk har haft fri i de perioder, hvor han har været udstationeret til henholdsvis [Irland], [Frankrig1] og [Grækenland]. Arbejdskalenderen udarbejdet af arbejdsgiver har alene markeret perioderne med lufthavnskoder, og har altså ikke oplyst hvilke dage, der henholdsvis er arbejdsdage og fridage. Klagers egen kalender indeholder heller ikke oplysninger om henholdsvis arbejdsdage og fridage i perioderne, hvor klager har været udstationeret til [Irland], [Frankrig1] og [Grækenland]. Som nævnt oven for, fremgår det af lokalaftalens afsnit om 4 dages frihed for hver 14 dages periode. Der ses dog ikke at være oplyst 4 dages ophold i Danmark for hver 14 dage i perioderne, hvor klager har været udstationeret til henholdsvis [Irland] (fra den 2. marts 2020 til den 17. marts 2020), [Frankrig1] (fra den 3. november 2020 til den 7. januar 2021) og [Grækenland] (fra den 31. august 2021 til den 29. oktober 2021). Vi lægger på baggrund af disse oplysninger til grund, at klager har beboet den bolig, som arbejdsgiver har stillet til rådighed, også i klagers fridage i disse perioder. På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående vurderer vi, at klager faktisk har haft boligerne til rådighed, og benyttet dem i perioder, hvor klager har haft fri. Når man anvender boligen uden for arbejdsperioder, anses dette for at være privat benyttelse, hvilket medfører, at klager skal beskattes af fri bolig i hele perioden, så vi fastholder vores afgørelse vedrørende dette. Vedrørende ligningslovens § 33 A Klagers rådgiver oplyser i klagens påstand, at klager opfylder betingelserne for lempelse i perioden fra den 30. august 2020 til den 30. maj 2021. Rådgiver henviser her til dokumentation for perioden i vedlagte bilag 8, som ses at være en af klager udarbejdet oversigt over dage i og uden for Danmark samt bilags referencer. Klagers rådgiver fremfører, at det er Skattestyrelsens pligt at undersøge og bedømme den fremlagte dokumentation, herunder at gennemgå arbejdsgivers bogholderi og registrering af klagers arbejdsophold på arbejdspladserne. Rådgiver konkluderer i modtagne klage, at Skattestyrelsen ikke har gjort dette. Til dette henviser vi til, at klager selv har fremsendt arbejdsgiver udarbejdet dokumentation for ophold i udlandet i form af arbejdsplan, udstationeringsoversigt, diætsedler samt lønsedler. Skattestyrelsen er efter officialprincippet forpligtet til at sørge for, at alle relevante oplysninger fremgår af sagen. Efter retspraksis har en skatteyder bevisbyrden for at leve op til kriterierne i ligningslovens 33 A. Klager har til kontrolsagen selv fremsendt dokumentation for ophold udarbejdet af arbejdsgiver, og Skattestyrelsen henvender sig således ikke til 3. part i den konkrete kontrolsag for at anmode om oplysninger som klager allerede selv har fremsendt. Af klagen fremgår det, at rådgiver mener at sandsynliggørelse af udlandsophold er tilstrækkeligt til at godkende lempelse efter ligningslovens § 33 A. Rådgiver henviser i den forbindelse til afgørelsen med journalnummer 19-0086975 (vedlagt klagen som bilag 9). Til dette henviser vi til vores afgørelse af den 22. juli 2024, hvoraf det fremgår at overholdelse af 42-dages betingelsen, er som ordlyden fremstår, en bestemmelse på dagsniveau. Det understøttes af SKM2024.524.BR, at vi kan bede om dokumentation på dagsniveau, når det er afgørende for at godkende lempelse efter ligningslovens 33 A. Overholdelse af betingelserne i ligningslovens § 33 A om maksimalt 42 dages ophold i Danmark i enhver 6 måneders periode i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd skal således underbygges af objektiv dokumentation for klagers faktiske ophold. Vi fastholder derfor vores afgørelse. Afslutningsvis henviser rådgiver til cirkulære nr. 72 af den 17. april 1996 til ligningsloven, med argumentation om, at cirkulæret ikke fastsætter vilkår for objektiv dokumentation for at ferie i Danmark og ophold i udlandet ikke har støtte i lovens ordlyd eller cirkulæret til loven, samt at det i øvrigt er meningsløst. Rådgiver henviser tillige til, at ophold i udlandet uden dokumentation ikke kan sidestilles med ophold i Danmark i opgørelse af udlandsophold som det fremgår af afgørelsens bilag 2. Rådgiver mener således at dokumentationskravet er selvopfundet af Skattestyrelsen og derfor kan afvises. Vi henviser i vores afgørelse af den 22. juli 2024 til netop samme cirkulære, hvoraf det fremgår at ’Opholdets varighed skal kunne dokumenteres’. Vi understreger herved, at det er ophold i udlandet som skal dokumenteres. Af vores sammentælling vedlagt afgørelsen som bilag 2, er dage uden dokumentation medtaget i sammentællingen netop fordi der ikke er dokumenteret ophold i udlandet som cirkulæret foreskriver. Skattestyrelsen er således uenig med rådgiver i, at dokumentationskravet er selvopfundet af Skattestyrelsen. På baggrund af de samlede ovenstående begrundelser, ses der ikke at være fremsendt nye oplysninger af den til Skatteankestyrelsen modtagne klage, som kan ændre begrundelsen for vores afgørelse af den 22. juli 2024. Skattestyrelsen fastholder således at klager beskattes af værdi af fri bolig, og at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A ikke ses at være opfyldt. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelsen for de påklagede indkomstår skal nedsættes, idet han opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33A for perioden 30.08.2020 til 30.05.2021. Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren opfylder betingelserne efter ligningslovens § 33A stk. 1 for perioden 3.11.2020 til 7.1.2021 og at klageren opfylder betingelserne efter ligningslovens § 33A stk. 3 for perioden 30.8.2020 til 2.11.2020 og for perioden 8.1.2021 til 30.5.2021. Hertil har klagerens repræsentant fremsat påstand om at klageren i indkomstårene 2020 og 2021 ikke skal beskattes af fribolig. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” På vegne af ovennævnte klient påklager jeg hermed Skattestyrelsens afgørelse af 22. juli 2024 vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2020 og 2021 om beskatning af fri bolig i forbindelse med arbejdsmæssigt ophold på skiftende arbejdssteder i udlandet samt Skattestyrelsens afvisning af selvangivet nedslag i skatten af lønindkomst optjent under ophold i udlandet, jf. ligningslovens § 33A. Påstand Beskatning af fri bolig med 131.928 kr. for indkomståret 2020 og med 136.462 kr. for indkomståret 2021 ophæves. Skatten af løn optjent under ophold i Frankrig og Tyskland periode fra den 30/8 2020 til den 30/5 2021 nedsættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 33A, stk. 1 og 3 som følger: Fuldt nedslag i skat af løn optjent under ophold i [Frankrig1] i perioden fra 03/11 2020 til den 7/1 2021, Halvt nedslag i skat af løn optjent under ophold i [Tyskland1] i perioden fra en 30/8 2020 til 2/11 2020 og skat af løn optjent i [Tyskland1] fra den 8/1 2021 til den 30/5 2021. Subsidiært Værdi af fri bolig medregnes i lempelsesberettiget lønindkomst omfattet af ligningslovens § 33A, stk. 1 og 3 for perioder, der er omfattet af nedslagsreglen, det vil sige for perioden fra den 30/8 2020 til den 30/5 2021, jf. fordelt som anført i påstanden under punkt B1 og B2, samt for perioden fra 29/8 2021 til 31/12 2021, jf. Skattestyrelsens afgørelse. Anbringender og sagsfremstilling vedrørende beskatning af fri bolig Skattestyrelsen har korrigeret skatteansættelserne med skønsmæssigt ansat værdi af fri bolig beliggende Tyskland, Nordirland, Frankrig og Grækenland, idet Skattestyrelsen sidestiller indkvartering på skiftende arbejdssteder [Tyskland1], [Irland], [Frankrig1] og [Grækenland] med rådighed over privat bolig, med heraf afledt beskatning af en skønnet værdi boligen. Værdien er opgjort uden hensyntagen til arbejdsgivers udgifter til fremskaffelse af indkvarteringsfaciliteterne og uden hensyntagen til, at klienten er uden indflydelse til tilrettelæggelse af skiftende arbejdssteder og opholdsperioder for udstationeringen samt uden hensyntagen til, at klienten er uden mulighed for at fravælge de tilbudte overnatningsfaciliteterne. Klienten råder ikke over boliger i udlandet til faktisk privat benyttelse forbindelse med indkvartering på i tilknytning til udstationering, og klienten har ikke opnået besparelse af private boligudgifter ved at benytte arbejdsgiverens indkvarteringsfacilitere på arbejdssteder, beliggende i fire lande. Arbejdsgiveren stiller logi til rådighed ved arbejdsbetinget ophold under udstationering. Der er således ikke grundlag for beskatningen af værdien af fribolig. Beskatningen afvises. Klienten er beskæftiget som flymekaniker hos Luftfartsselskabet [virksomhed1]. I 2020 og 2021 har klienten været udstationeret til arbejdsgiverens arbejdsstationer/flybaser i Tyskland, Nordirland, Frankrig og Grækenland. Arbejdsgiveren er beskæftiget med flytrafik og selskabet forestår pakketransporten i Europa for den amerikanske kurervirksomhed [virksomhed3]. Flyvningerne afvikles mellem europæiske destinationer, der er beliggende i nærheden af [virksomhed3]’ terminalanlæg. Arbejdsstederne for selskabets flymekanikere ændres derfor løbende hen over arbejdsåret, idet bemandingen af de udenlandske arbejdsstationer fastsættes med udgangspunkt i produktionen. Arbejdsgiveren stiller krav om, at mekanikeren skifter arbejdssted flere gange om året. Klientens arbejdssteder, og skift af arbejdssteder, fastlægges af arbejdsgiveren og bemandingen tilrettelægges med udgangspunkt med flytrafikken og arbejdsopgaverne på flyselskabets arbejdsstationer. Arbejdsgiveren stiller ikke fri bolig til rådighed for klienten ved arbejdsmæssigt ophold i udlandet, som Skattestyrelsen forudsætter ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Jeg henviser til vedlagte arbejdsgivererklæring af 17. juni 2024 om luftfartsselskabets indkvartering af mekanikere på selskabets arbejdsstationer (bilag 7) Som det fremgår af arbejdsgiverens erklæring, afholder arbejdsgiveren udgifter til logi ved arbejdsmæssige ophold på arbejdsgiverens tjenestesteder på udenlandske destinationer. Arbejdsgiverens logifaciliteterne anvendes på skift af udstationeret personale, og dermed er indkvarteringsfaciliteterne alene stillet til rådighed for klienten i udstationeringsperioden på de konkrete tjenestesteder. Klienten kan således ikke anvende indkvarteringsmulighederne til privat benyttelse uden forbindelse med udstationeringen. Selskabet disponerer af faciliteterne, og klienten har ikke råderet over faciliteterne, ud over hvad følger af instruksen om udstationering om middelagtige ophold på tjenestedet. Ansættelsesvilkår og arbejdsforhold for mekanikere hos [virksomhed1] indeholder ikke vilkår om, at arbejdsgiveren stille bolig til rådighed ved arbejdsstedet. Jeg henviser til vedlagte kopi af Lokalaftale A i Industriens Overenskomst mellem [forening1] og [virksomhed1] A/S om arbejdssted, arbejdstid og overarbejde som flymekaniker i [virksomhed1] (bilag 1) og vedlagte kopi af Overenskomstens bilag 6 om Indkvartering i forbindelse med flymekanikeres arbejdsbetingede ophold på flyselskabets baser i Europa. (bilag 2) Selskabet udstationerer adskillige mekanikere i udlandet, og det ville forekomme besynderligt, hvis arbejdsgiveren som led i aflønningen af mekanikere tilbød medarbejderen fri bolig i stedet for en kontant løn, vel vidende, at mekanikeren ikke har mulighed for at opnå en besparelse af private boligudgifter ved at acceptere en aftale om fri bolig på arbejdsstedet. En sådan aftale ville intet fornuftsvæsen indgå, idet en aftale med et sådant indhold ingen økonomisk værdi har for mekanikeren, og ville påføre virksomheden betydelige omkostninger at stille private boliger til rådighed på årsbasis for udstationerede medarbejdere. Både fagforeningen og arbejdsgiveren har stor erfaring med indgå kollektive lønaftaler, og parterne indgår derfor ikke lønaftaler, som ikke har nogen økonomisk værdi for lønmodtageren og som er økonomisk byrdefuld for arbejdsgiveren. Det ligger derfor både arbejdsgiveren og fagforeningen fjernt at indgå aftale om fri bolig til rådighed for udstationerede medarbejdere, da mekanikeren ikke har mulighed at etablere bolig ved de skiftende udenlandske arbejdssteder og samtidig opgive boligen i Danmark. Det savner derfor mening at indgå lønaftale om fri bolig som led i aflønningen for arbejdet som mekaniker, da arbejdsvilkårene hos [virksomhed1] afskærer mekanikeren fra at opnå en besparelse af private boligudgifter ved at få en bolig stillet til rådighed som led i arbejdet på skiftende udenlandske arbejdsstationer. Arbejdsgiveren tilrettelægger selv rammer for afvikling produktionen på tjenestestederne, og beslutter dermed selv placering og omkostninger ved klientens indkvartering på arbejdsstedet, og involverer ikke min klient ved tilrettelæggelsen og valg af indkvarteringsstedet. Der er således ikke indgået aftale med min klient om privat benyttelse af en bolig i udlandet. Min klient opnår derfor ikke økonomiske fordele ved at benytte anvist indkvartering på skiftende arbejdssteder på selskabets europæiske arbejdsstationer. Ifølge lokalaftale A, vedlagt som bilag 1, pålægges flymekanikeren at udføre arbejdet på skiftende arbejdssteder indenfor EØS-området. Det følger af overenskomsten, at tjenesteperioden på det enkelte tjenestested er skiftende og med en varighed på minimum 3 måneder. Arbejdsstederne er som nævnt placeret ved de lufthavne, der anvendes ved udførelse af pakketransportopgaver for selskabets kunder. Lufthavnene er valgt af selskabets kunder, og lufthavnene er beliggende i nærheden af pakkeselskabet distributionsterminaler, der benyttes ved videreforsendelse af pakker inden for EØS-området. Arbejdsstederne kan skifte til nye destinationer, alt afhængig af pakkeselskabets ændring af distributionskanaler i de enkelte lande. Indkvarteringen ved de enkelte arbejdsstationer forestås af arbejdsgiveren, der ligeledes afholder udgifterne for benyttelse af indkvarteringsfaciliteterne. Arbejdsgiverens forpligtelser overfor udlejer og arbejdsgiverens udgifter vedrørende lejemålet er dermed klienten uvedkommende. Overenskomsten med [virksomhed1] sikrer, at indkvarteringsfaciliteter på de skiftende arbejdssteder ved selskabets europæiske baser er til stede. Klienten skal derfor ikke selv skal drage omsorg for at skaffe og bekoste overnatningsfaciliterer i nærheden af de anviste skiftende arbejdssteder. Arbejdsgiveren træffer alle beslutninger vedrørende klientens indkvartering, og beslutningen sker på grundlag af vagtplaner, udstationeringssted og varigheden af udstationeringsperioden. Overenskomsten pålægger således ikke arbejdsgiveren at stille helårsbolig til rådighed for klienten, idet arbejdsgiveren netop ikke kan sikre klienten et fast arbejdssted. Arbejdsgiveren har derimod betinget sig, at klienten skal skifte arbejdssted, når produktionen tilsiger dette. Arbejdsstederne på de enkelt europæiske lokaliteter er dermed midlertidige for min klient, og indkvarteringsomkostninger er en arbejdsgiveromkostning, der knyttet til driften af arbejdsstationerne, og ikke et løngode, der er knyttet til aflønning af min klient. Indkvarteringen på arbejdsstationerne kan således ikke erstatte klientens private bolig. Klienten har ikke mulighed for at indrette sig, og klienten har ikke mulighed for at opnå en besparelse af private boligudgifter ved at benytte arbejdsgiverbetalt midlertidig indkvartering i tilknytning til arbejdsbetingede ophold på arbejdsgiverens arbejdsstationer indenfor EØS-området. Klienten afholder derfor uændret egne udgifter til privat bolig i Danmark, uanset antallet af arbejdssteder i udlandet og uanset varigheden af de skiftende arbejdsophold i udlandet. Arbejdsgiverbetalte merudgifter til logi ved klientens arbejdsbetingede ophold i udlandet er derfor ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren. Dette følger af statsskattelovens § 6a om fradrag for driftsomkostninger, sammenholdt med bestemmelsens sidste punktum om beskatning af sparet privatforbrug, at udgifter godtgjort efter regning vedrørende kost og logi ikke kan beskattes, medmindre lønmodtageren opnår en besparelse af privatforbruget ved arbejdsgiverens godtgørelse af faktisk udgift til indkvartering/afholdelse af indkvarteringsudgiften. Der henvises i Statsskattelovens §6, sidste punktum, udtrykkeligt til sparet privatforbrug i forbindelse med afgrænsning af beskatningsgrundlaget. Modstykket hertil er merudgifter til kost og logi, der jo netop er driftsomkostninger, omfatter af statsskattelovens §6a, og som derfor ikke medtages i beskatningsgrundlaget i henhold til statsskattelovens afgrænsning af den skattepligtige indkomst. Klienten har ikke opnået besparelse af private udgifter ved overnatning på udstationeringsstederne, og har dermed ikke opnået et skattepligtigt gode i form af sparet privatforbrug. Ligningspraksis om beskatning af fri bolig Skattestyrelsens begrundelse for beskatning af fri bolig har ingen støtte i offentligt tilgængelig praksis, men modsiges derimod af praksis. Statsskattelovens § 4 sammenholdt med bestemmelsens § 6, sidste punktum, samt særbestemmelsen i ligningslovens § 16 fastlægger rammerne for beskatning af arbejdsgiverbetalte private udgifter. Afgrænsningen af fradragsberettigede driftsomkostninger overfor private udgifter, etableringsudgifter mv. følger af statsskattelovens §6 sidste punktum, der lyder som følger: ”Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve- eller andre lignende Fonds, til Gaver eller andre lignende fonds, til Gaver eller paa anden Maade.” Heraf følger, at arbejdsgiverens godtgørelser af lønmodtagerens merudgifter til ophold ikke er skattepligtig indkomst, idet sådanne godtgørelser ikke retter sig mod ”egen eller Families Underhold”. Alene sparet privatforbrug afledt af arbejdsgiverens godtgørelser, kan beskattes efter statsskattelovens bestemmelser. Logiudgiften er således ikke en lønkomponent, og der er derfor ikke grundlag for beskatning af værdien af bolig eller af arbejdsgiverens udgifter til indkvartering, som forudsat af Skattestyrelsen i afgørelsen. Jeg henviser til omtalen i Juridiske vejledning afsnit C.A. 7.3.6 om fradrag for driftsomkostninger. Kopi er vedlagt som bilag 6. Af vejledningen fremgår, at lønmodtagere m.fl. i medfør af statsskattelovens § 6 kan fratrække dokumenterede merudgifter til kost, småfornødenheder og logi i forhold til sædvanlige privatforbrugsudgifter. Det præciseres i vejledningen, at fradrag efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6 om fradrag for driftsomkostninger ikke forudsætter, at omkostninger skal være afholdt i forbindelse med en rejse, der opfylder fradragsbetingelserne i ligningslovens § 9A, stk. 7-10. Betingelserne for fradrag efter statsskatteloven er blot, at der skal være tale om merudgifter i forhold til sædvanlige privatforbrugsudgifter. Derfor skal de dokumenterede afholdte udgifter til kost og logi afholdt i tilknytning til udførelse af indtægtsgivende arbejde alene reduceres med sparet privatforbrug, jf. statsskattelovens § 6, sidste punktum. Klienten har ikke opnået besparelse af private boligudgifter ved overnatning under udstationering. Ad særbestemmelsen om rejsegodtgørelse i ligningslovens § 9A Ligningslovens § 9A er en særbestemmelse, der angiver vilkår for skattefrihed for kontant udbetaling af godtgørelsesbeløb for udokumenterede udgifter. Godtgørelsen kan efter bestemmelsen fastsættes efter en sats og på grundlag af opholdets varighed, men kun til lønmodtagere, der er på rejse, jf. definitionen på rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A, stk. 1. Klienten modtager ikke kontante godtgørelsesbeløb til dækning af udgifter til logi, hverken efter sats eller ved refusion efter regning. Skattestyrelsens tilkendegivelse på side 16 i afgørelsen, om, at kun lønmodtagere, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 9A om skattefrihed for rejsegodtgørelse, kan opnå skattefrihed ved arbejdsgiverbetalt logiudgifter, er ikke relevant, da ingen kontant godtgørelse er modtaget. Argumentet om, at beskatningsgrundlaget kan støttes på bestemmelsen i ligningslovens § 9A om rejsegodtgørelse beror på en misforståelse, og må afvises. Henvisningen til rejsereglerne er ikke relevant. Jeg henviser til tilkendegivelsen i Juridisk Vejledning afsnit C.A. 7.3.6., medtaget i sagens bilag 6, der netop afviser synspunktet om, at rejsereglerne finder anvendelse. I øvrigt opfylder klienten betingelser for at modtage skattefri udbetaling af rejsegodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9A, da klientens ophold på udenlandske arbejdsstederne er midlertidige, og skifter efter instruks fra arbejdsgiven, ligesom afstanden mellem klientens bopæl i Danmark og de skiftende udenlandske arbejdssteder, afskærer klienten fra at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Klienten kan ikke indrette sig efter arbejdsgiverens skiftende arbejdssteder, og påføres dermed merudgifter afledt af arbejdet. Klienten opfylder dermed ligningslovens betingelser for at modtage skattefri rejsegodtgørelse, jf. ligningslovens §9A. Klienten har imidlertid ikke modtaget kontant logigodtgørelse, hverken efter sats eller efter regning, og dermed er bestemmelsen om skattefrihed ved udbetaling af rejsegodtgørelse i medfør af ligningslovens 9A ikke til bedømmelse. Skattefriheden ved indkvartering følger allerede af statsskattelovens lovens hovedregel om, at merudgifter til logi ikke beskattes. Både hovedreglen i statsskatteloven og særreglen i ligningsloven om kontant godtgørelse fastslår skattefrihed ved arbejdsgiverbetalt ophold ved skiftende tjenesteder i Europa. Argumentet om, at logiudgifter beskattes, hvis særreglen i ligningslovens § 9A om skattefrihed for rejseudgifter ikke er opfyldt, er meningsløst. Særreglen om rejsegodtgørelser angiver vilkår for skattefrihed for merudgifter, der ikke dokumenteret ved fremlæggelse af regning. Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at beskatte indkomster, der oppebæres i naturalier, som Skattestyrelsens synes at forudsætte. Hvis der ikke udbetales kontante godtgørelser, er rejsegodtgørelsesreglen i ligningslovens § 9a ikke relevant. Efter Skattestyrelsens fortolkningsteknik bevirker manglende opfyldelse af særbestemmelsens vilkår, at hovedreglen i statsskatteloven om godtgørelse af faktiske merudgifter efter regning heller ikke kan anvendes. Dermed ophæves statsskattelovens § 6, sidste punktum. Det er en særegen lovfortolkningsteknik, hvilket jo fjerner muligheden for at indføre særbestemmelser i lovgivningen samt at godtgøre merudgifter efter regning ved arbejdsophold borte fra den sædvanlige bopæl med en varighed på mindre end 24 timer. Ligningslovens § 9 - skattefradrag og skattefrihed for godtgjorte merudgifter Fradragsbestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 1, jf. statsskatteloven § 6, omfatter ikke rejsefradrag, og retter sig således ikke mod satsfradrag for merudgifter til kost og logi, men mod faktisk afholdte udgifter med tilknytning til indkomsterhvervelse. Bedømmelse af fradraget for merudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 er derfor uafhængig af varigheden af arbejdsopholdet, og fradraget for merudgifter indrømmes lønmodtagere, medlemmer af bestyrelser m.fl., der modtager A-indkomst efter kildeskatteloven, forskere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Betingelsen for fradraget er, at udgiften er dokumenteret og at udgiften er påført indkomstmodtageren som en merudgift som led i optjening af personlig indkomst. Det følger af samme bestemmelse, at merudgifter til logi betalt af arbejdsgiveren er skattefri, og dette gælder, uanset om lønmodtageren opfylder vilkårene i rejsebegrebet i ligningslovens § 9A om opholdets varighed og afstand fra hjemmet, idet kriteriet for den skattemæssige bedømmelse er, om udgiften modsvarer en merudgift for den ansatte. Skattefriheden gælder uanset om logiet godtgøres efter regning eller om logiet stilles til rådighed af arbejdsgiveren som led i arbejdsmæssigt ophold borte fra den sædvanlige bopæl. Dækning af faktiske merudgifter til logi beskattes aldrig. Dette følger af statsskattelovens § 6, sidste punktum, sammenholdt med bestemmelsens § 6a om fradrag for driftsomkostninger. Særbestemmelsen i ligningslovens § 16 om rådighedsbeskatning af bolig kan heller ikke bringes i anvendelse, jf. bestemmelsens stk. 1, der henviser til at beskatningsgrundlaget netop afgrænses i statsskatteloven om sparet privatforbrug. Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 1, 1 pkt. lyder som følger: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Vilkåret for beskatning af fri bolig efter denne bestemmelse, jf. bestemmelsen stk. 3, er ”faktisk benyttelse af privat karakter”. Denne forståelse følger af offentlig tilgængelig ligningspraksis, jf. kopi af vedlagte afgørelse refereret i SKM 2003.355LR (TfS 2003.723) bilag 3. Rådighedsbeskatning er dermed udelukket. Sagen i SKM 2003.355 LR drejede sig om et advokatfirma, der erhvervede en ejerlejlighed i Københavnsområdet med henblik på at stille lejligheden til rådighed for ansatte advokater og partnere i advokatvirksomheden i forbindelse med erhvervsbetingede ophold og firmarelaterede aktiviteter. I svaret tilkendegives, at hverken indehaveren eller ansat personale beskattes ved erhvervsmæssig benyttelse af lejligheden, idet der henses til, at medarbejderen i forvejen rådede over en helårsbolig, og dermed ville det være i strid med bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 og 10, at beskatte indehaveren og direktøren ud fra en formodning om, at vedkommende i kraft af sin bestemmende indflydelse i virksomheden har rådighed over ejerlejligheden. Så meget desto mere må dette gælde, når logi stilles til rådighed for ansatte uden bestemmende indflydelse i virksomheden. Praksis efter særbestemmelsen om beskatning af personalegoder følger således statsskattelovens kriterier om beskatning af sparet privatforbrug, hvilket i øvrigt også følger af ordlyden i lovens § 16, stk. 1. Jeg vedlægger til belysning af retstilstanden kopi af to afgørelser, der er refereret i TfS 1999.235 LSR, (bilag 4) om en Amerikansk tekniker og i TfS 1999.389 LSR. (bilag 5) om en træner i en ishockeyklub. Afgørelsen, refereret i TfS 1999.235, LSR, vedrører en tekniker, der havde fri bolig stillet til rådighed i Danmark, og som havde opgivet sin bolig i USA. Landsskatteretten henviser i afgørelsen om teknikerens bolig til Højesterets dom af 30. August 1996, der var offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996.653, (Storebæltsdommen) om skatteyders fradrag for udokumenterede udgifter i forbindelse med 156 dages arbejde ved Storebæltsforbindelsen, jf. statsskattelovens § 6 a. Højesteret fandt ikke, at det var en betingelse, at rejsemålet skulle være et andet end arbejdsgiverens faste forretningssted. Landsskatteretten fastslår herefter, at værdien af boligen, der er stillet til rådighed for teknikeren kan beskattes i medfør af statsskatteloven § 4, da den grundlæggende forudsætning for skattefrihed om, at der skal foreligge dækning af merudgifter til bolig, ikke var opfyldt. Det er således teknikerens opgivelse af boligen i USA, der indebærer, at teknikeren ikke kan påberåbe sig skattefrihed. Vilkårene er ikke opfyldt, og dermed finder hovedreglen i statsskatteloven §6, sidste punktum, om beskatning af privatforbrugsposter anvendelse. Hjemlen til beskatning er ikke rejsereglen i ligningslovens §9A, men statsskattelovens bestemmelse om sparet privatforbrug. Afgørelsen er udtryk for, at sparet privatforbrug beskattes, og der henvises i afgørelsen til statsskatteloven §§ 4 og 6. Afgørelsen refereret i TfS 1999.389 LSR om ishockeytræneren vedrører skattefrihed ved dobbelt husførelse for en person med to boliger. Lønmodtagerens arbejdsgiveren stillede overnatningsfaciliteter til rådighed som led i arbejdet i Danmark. Værdien af arbejdsgiverbetalt bolig kunne ikke beskattes, idet lønmodtageren havde opretholdt sin hidtidige bolig. Godtgørelsen af boligudgiften rettede sig således mod merudgifter til bolig, og dermed er godtgørelsen skattefri for lønmodtageren. Dette følger af statsskattelovens § 6, sidste punktum, sammenholdt med bestemmelsens litra a om fradrag for driftsomkostninger. Godtgørelse af merudgifter til logi beskattes ikke. Det følger således af ligningspraksis, at arbejdsbetinget benyttelse af arbejdsgiverens overnatningsfaciliteter ikke er skattepligtig for den ansatte, ligesom praksis fastslår, at skattepligt af udgifter afholdt af arbejdsgiver, forudsætter opfyldelse af statsskattelovens grundlæggende forudsætning om, at beskatningen retter sig mod godtgjorte privatforbrugsposter. Logi er ikke privatforbrug, men en driftsomkostning, og beskattes derfor ikke. Selskabets udgifter til indretning af faciliteter vedrørende indkvartering af medarbejdere ved udstationering retter sig ikke mod min klient. Klienten opholder sig kortvarigt på de nævnte arbejdsstationer, og klienten modtager ikke logigodtgørelse ved opholdet på arbejdsstedet. Skattestyrelsen har forsømt at foretage en ligningsmæssig bedømmelse af flyselskabets udgifter til indkvartering af personale, der midlertidigt opholder sig tjenestederne. Ved en ligningsmæssig bedømmelse af udgifter forstås en bedømmelse af udgiftens karakter i forhold til lønmodtagerens private udgifter, altså om klienten har opnået en besparelse af private udgifter ved at benytte indkvarteringsfaciliteter på arbejdsstedet. Skattestyrelsen har overhovedet ikke forholdt sig til dette spørgsmål, og der er således ikke foretaget en konkret ligningsmæssig bedømmelse af udgiften som foreskrevet i Juridisk vejledning. Jeg bemærker, at i tilfælde, hvor der stilles et privat gode til rådighed for en lønmodtager, hvilket ikke er tilfældet i denne sag, retter beskatningen sig mod den udgift, arbejdsgiveren faktisk har afholdt til at fremskaffe godet. Dette gælder også boliger, der lejes af arbejdsgiveren. Værdiansættelsen af fri bolig kan således ikke foretages efter et skøn over markedslejen eller ved opslag i kataloger, som Skattestyrelsen forudsætter i afgørelsen. Værdiansættelsen i Skattestyrelsens afgørelse af påstået værdi af fri bolig bygger på udokumenterede summariske skøn, der efter det oplyste er fremskaffet ved opslag på internettet om husleje for lejeboliger beliggende på de destinationer, [virksomhed1] anvender, men uden oplysninger om lejlighedernes beliggenhed, standard mv., og uden forudgående undersøgelse af de faktiske forhold. En sådan fremgangsmåde har ingen støtte i lov eller praksis, og må afvises. Skattemyndighederne har pligt til at begrunde afgørelser om korrektion med udgangspunkt i de konkrete forhold, og beskatningsgrundlag kan ikke dokumenteres ved summariske opslag og udokumenterede beregninger af gennemsnitshusleje for lejeboliger. Afgørelsen om beskatning har ingen sammenhæng med de faktiske ansættelsesforhold for min klient, og værdiansættelse har ingen sammenhæng med arbejdsgiverens udgifter til logi for udstationerede mekanikere. Skattestyrelsen har end ikke undersøgt eller redegjort for arbejdsgiverens udgifter til indkvartering på arbejdsstationer, uagtet at den påberåbte hjemmel til beskatning af fri bolig netop fastslår, at beskatningen retter sig mod den faktiske afholdte udgift, og ikke mod summariske skøn. Den foretagne beskatning af fri bolig må derfor afvises som ubegrundet og som værende i strid med loven og ligningspraksis. Ad nedslag i skatten i medfør af ligningslovens § 33A af lønoptjent under ophold udlandet Skattestyrelsens optælling af opholdsdage i Danmark i afgørelsens bilag 2 afvises, jf. nærmere nedenfor. Jeg vedlægger som bilag 8 kopi af klienten kalenderregistreringer og dokumentation for ophold i udlandet i perioden fra 30/8 2020 til 30/5 2021. Udover kalenderen har klienten fremsendt en række bilag som dokumentation for kalenderoptegnelserne om ophold i udlandet og i Danmark. Jeg henviser til omtalen heraf i Skattestyrelsens sagsfremstilling. Opholdet i udlandet udgør en sammenhængende periode med en varighed på mere end 6 måneder, regnet fra udrejsedagen 30/8 2020 og frem til 30/5 2021, og opholdet i Danmark overstiger ikke 42 dage inden for en hvilken som helst 6 måneders periode, og opholdet udgør mindre end 7 dage pr. måned i gennemsnit, opgjort for opholdsperioden på 9 måneder fra 30/8 2020 til 30/5 2021. Dermed opfylder klienten betingelserne i ligningslovens § 33A om nedslag i skatten af løn optjent under ophold i den nævnte periode. Som anført i påstanden beregnes fuldt nedslag i skatten af løn optjent under ophold i [Frankrig1] i perioden fra 03/11 2020 til den 7/1 2021, jf. ligningslovens § 33A, stk. 1, og halvt nedslag i skatten af løn optjent under ophold i [Tyskland1] i perioden fra en 30/8 2020 til 2/11 2020 og løn optjent i [Tyskland1] i perioden fra den 8/1 2021 til den 30/5 2021 efter bestemmelsens stk. 3. Skattestyrelsen har i begrundelsen oplyst, at betingelse for nedslag i skatten forudsætter fremlæggelse af objektiv dokumentation for ophold i udlandet. Skattestyrelsen forudsætter herved, at klienten har skærpet bevisbyrde med krav om at fremlægge objektiv dokumentation for ophold i udlandet som betingelse for opfyldelse af 42 dagens reglen i ligningslovens § 33A om nedslag i skatten af lønindkomst. Der henvises i begrundelsen for dette synspunkt til dommen refereret i SKM 2018.207BR og dommen refereret i SKM2019.512.ØLD. I de to afgørelser er det konkrete omstændigheder, der begrunder en skærpet bevisbyrde. I skattesager gælder der således skærpet bevisbyrde i sager, hvor der er interessefællesskab og ved mundtlige aftaler samt ved indsætninger på bankkonti. Ingen af disse skærpende omstændigheder gør sig gældende i klientens tilfælde. Det er således ingen tvivl om, at klienten arbejder i udlandet, og at klienten er udstationeret for at udføre arbejdsopgaver på dansk luftfartsselskab baser i udlandet, og der ingen tvivl om arbejdsstederne er beliggende langt fra hjemmet. Skattestyrelsen ved, at klienten ikke har mulighed for at rejse til Danmark på enkeltstående fridage, da arbejdsopgaverne kræver klientens tilstedeværelse på de arbejdsstationer, der servicerer flyene ved afvikling af flytrafikken. Skattestyrelsen er tillige bekendt med, at arbejdsgiveren på grund af skiftende arbejdssteder stiller logi til rådighed ved erhvervsmæssigt betingende ophold i udlandet. Skattestyrelsen har pligt til konkret at undersøge og bedømme den fremlagte dokumentation, herunder at gennemgår arbejdsgiverens bogholderi og registreringer af klientens arbejdsophold på arbejdsstederne. Det er ikke sket, og dermed har Skattestyrelsen ikke opfyldt pligten til at undersøge og kontrollere de oplysninger, der er fremlagt i af klienten, som grundlag for selvangivelsen. Skattestyrelsen har pligt til at vurdere sandsynligheden af den fremlagte dokumentation, og der gælder ikke et vilkår om objektiv dokumentation vedrørende ophold i Danmark og i udlandet for hver dag i opholdsperioden i et tilfælde som det foreliggende, hvor det af ansættelseskontrakten og udstationeringsvilkårene forudsætningsvis følger, at lønmodtageren opholder sig i udlandet i store dele af arbejdsåret. Skattestyrelsens antagelse om, at der skulle gælde et vilkår om objektiv dokumentation for ophold i udlandet som betingelse for indrømmelse af nedsættelse af skatten i medfør af ligningslovens §33A har ikke støtte ligningspraksis. Jeg henviser til Landsskatterettens afgørelse af 30. august 2022, LSR-nr. 19-0086975, vedlagt i kopi som bilag 9. I afgørelsen henviser Landsskatteretten til, at lønmodtageren skal sandsynliggøre, at vedkommende ikke har opholdt sig i Danmark i arbejdsfri perioder, og sandsynliggøre ophold i udlandet på dage, hvor der ikke foreligger objektiv dokumentation for ophold i udlandet. Bedømmelsen kan derfor foretages uden hensyntagen til, om der er foretaget hævninger på hævekort i udlandet eller anden objektiv dokumentation. Retten anfører i begrundelsen følgende: ”Selvom det er usikkert, hvor klageren har befundet sig nogle dage, og selvom der tages højde for, at klageren kan være rejst via Danmark til Sverige, hvorved der opstår brudte døgn i Danmark ved rejse til og fra Sverige, finder Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren under disse omstændigheder ikke har opholdt sig i Danmark i mere end 42 dage indenfor enhver 6 måneders periode i perioden fra den 1. Januar 2015 til den 31. december 2016. Der er lagt særlig vægt på, at det ud fra klagerens samlede forhold ikke findes sandsynligt, at klageren i arbejdsfri perioder vil opholde sig i Danmark, samt at det findes sandsynligt, at klageren har opholdt sig i Sverige såvel på dage, hvor der er sket hævninger på hævekort i Sverige, samt i mellemliggende dage.” Landsskatteretten fastslår, at skattemyndighederne netop pligt til at foretage en ligningsmæssig bedømmelse af den fremlagte dokumentation, og Landsskatteretten afviser dermed Skattestyrelsens henvisning til, at manglende objektiv dokumentation for ophold i udlandet, kan begrunde afvisning af nedslag i skatten i medfør af ligningslovens § 33A. Jeg henviser tillige hvad angår ligningsmæssig bedømmelse af bestemmelsens opholdsbetingelser til CIR nr. 72 af 17/04/1996 til ligningsloven, der under overskriften ”6-måneders perioden” oplyser, at ”Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt, folkeregisteroplysninger eller på anden efter skattemyndighedernes skøn betryggende måde. I cirkulærets punkt 5.2.2 om ophold uden for riget anføres følgende: ”Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der er antaget til eller udstationeret til beskæftigelse i udlandet. Lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne ansættelse, foretager rejser i udlandet, f.eks. handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lign., er ikke omfattet af § 33 A.” Cirkulæret fastsætter således ikke vilkår for dokumentation for ferieophold på 42 dage i Danmark, som hævdet af Skattestyrelsen. Skattestyrelsens selvopfundne præmis om, at ophold i udlandet skal dokumenters ved fremlæggelse af objektiv dokumentation for opholdsstedet, har heller ikke støtte i hverken lovens ordlyd eller cirkulæret til loven, og er i øvrigt meningsløs. Lovens 42-dages regel henviser til ophold i Danmark, og ikke til ophold i udlandet. Ophold i udlandet, der ikke er dokumenteret med et købsbilag, kan ikke sidestilles med ophold i Danmark. Det er ferieophold i Danmark, der er til bedømmelse, og ikke købsbilag. Skattestyrelsens bilag 2 om opgørelse af ophold i Danmark omfatter ikke alene ophold i Danmark, men også ophold i udlandet, og dermed er optællingen af opholdsdage i Danmark misvisende. Kun ved at medtage to sammenhængende dage uden købsbilag som opholdsdage i Danmark, kan Skattestyrelsens opgøre ophold i Danmark til mere 42 dage indenfor en 6 måneder periode. Hvis disse konstruerede og udokumenterede opholdsdage ikke medtages, udgør ophold i Danmark 30 dage, opgjort pr. 30/5 2021, og opholdet i Danmark har ikke oversteget 42 dage indenfor en 6 periode, regnet fra 30/8 2020. Dermed er vilkårene nedslag opfyldt for perioden på 9 mdr. fra den 30/8 2020 til den 30/25 2021. Skattestyrelsens begrundelse for afvisning af nedslag i skatten i medfør af ligningsloven 33A fremstår som et postulat, og bygger på selvopfundne dokumentationskrav, og må derfor afvises. Skattemyndighederne netop pligt til at foretage en ligningsmæssig bedømmelse af den fremlagte dokumentation, jf. Landsskatteretten begrundelse i afgørelsen vedlagt som bilag 9. Jeg anmoder om, at der beregnes nedslag i skatten af løn optjent i udlandet i periode fra 30/8 2020 til 30/5 2021. Hvad angår den talmæssige opgørelse af lønnen og nedslagsberettiget lønindkomst bemærkes, at spørgsmålet om skattepligt af diætbeløb vedrørende kost er optaget til forhandling mellem arbejdsgiveren og Skattestyrelsen, og det er sigtet, at skatteansættelserne genoptages og nedsættes, således at diætbeløbene udgår af skatteansættelsen, og at beskatning af fri bolig skal medtages i nedslagsberegningen i medfør af ligningslovens § 33A, stk. 1 og 3, jf. den subsidiære påstand. Den talmæssig opgørelse af nedslagsberettiget løn må derfor afvente udfaldet af sagen.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren for perioden med udrejse den 30. august 2020 og hjemrejse den 30. maj 2021 har godtgjort, at han ikke har opholdt sig i Danmark mere end 42 dage inden for enhver seksmåneders periode og dermed opfylder betingelserne for halv lempelse i skatten af udenlandsk lønindkomst optjent som flymekaniker hos [virksomhed1] A/S efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1. Sagen angår ligeledes om, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende værdi af fri bolig med henholdsvis 131.928 kr. og 136.462 kr. i indkomstårene 2020 og 2021. Endeligt angår sagen om hvorledes fri bolig skal beskattes. Lempelse Retsgrundlaget Følgende fremgår af ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3: ” Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt. … Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.” Følgende fremgår af artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland: ”Personligt arbejde i tjenesteforhold Stk. 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt: a) arbejdet er udført i den anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. Stk. 3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik eller om bord på en båd, der anvendes til transport af indre vandveje, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Stk. 4. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse for vederlag for arbejde inden for rammerne af professionel udlejning af arbejdskraft. I henhold til artikel 43 skal de kompetente myndigheder indgå de nødvendige aftaler for at undgå dobbelt påligning af kildeskatter og for at sikre begge kontraherende staters skattekrav.” Følgende fremgår af artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien: ” Personligt arbejde i tjenesteforhold Stk. 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt: a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. …” Følgende fremgår af artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 18. maj 1989 mellem Danmark og Grækenland: ”Personligt arbejde i tjenesteforhold Stk. 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke l kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt: a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. Stk. 3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvori fortjenesten ved driften af skibet eller luftfartøjet kan beskattes i henhold til bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 8. Stk. 4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark. ” Følgende fremgår af pkt. 5.2.5 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996: ”Lønindkomst Efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, nedsættes den danske beskatning af lønindkomst, erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold uden for riget. Det er som nævnt uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver. Ved lønindkomst forstås den kontante løn inkl. tantieme, gratiale og godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle løntillæg, modtaget i anledning af udlandsarbejdet. Afgørende er således om lønnen, tantiemen m.m. vedrører arbejdet i udlandet, mens selve udbetalingstidspunktet som sådan er uden betydning. … Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige naturalydelser i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet, som f.eks. fri kørsel, bolig, telefon, beklædning m.v.” Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig af 8. februar 1957 blev opsagt den 10. juni 2008, jf. bekendtgørelse nr. 14 af 27. juni 2008. Danmark her herefter beskatningsretten til den del af klagerens lønindkomst som er optjent som mekaniker i Frankrig for luftfartsselskabet [virksomhed1] A/S i de påklagede indkomstår. I overensstemmelse med Højesterets dom, offentliggjort i SKM2003.209.HR, må et udlandsophold anses for afbrudt, såfremt klageren på en given dato har opholdt sig her i landet i mere end 42 dage inden for enhver afsluttet seksmåneders periode. Det fremgår af Retten i [by5]s dom af 4. maj 2023, offentliggjort som SKM2023.310.BR, at det påhviler skatteyderen at løfte bevisbyrden for, at være berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A. Det fremgår af Retten i [by6]s dom af 28. oktober 2025, offentliggjort som SKM2025.612.BR, at to piloter påstod sig berettiget til halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, i indkomstårene 2015 og 2016. Piloternes påstande var støttet på, at de havde fremlagt tilstrækkelige beviser for, at de opfyldte lempelsesbetingelserne, og at der eksisterede en fast administrativ praksis om, at en udfyldt kalender var tilstrækkelig dokumentation for udlandsophold. Retten udtalte, at der ikke forelå kontoudskrifter eller andet lignende objektivt konstaterbart materiale, som understøttede piloternes forklaringer om, at de opfyldte betingelserne for lempelse i medfør af ligningslovens § 33 A. Piloternes udfyldte kalendere beviste desuden hverken i sig selv eller sammen med sagens øvrige dokumenter, at piloterne i de omtvistede perioder ikke havde opholdt sig i Danmark. Retten fandt endvidere, at piloterne hverken ved vidneforklaringerne, de dokumenterede materialeindkaldelser eller ved trykt retspraksis havde godtgjort, at der eksisterede en administrativ praksis, som de havde anført. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren var i indkomstårene 2020 og 2021 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Retten finder, at Skattestyrelsens dokumentationskrav ikke kan anses for at være udtryk for indførelse af en skærpet praksis med tilbagevirkende kraft henset til, at krav om dokumentation, herunder nødvendigheden af objektiv dokumentation, følger af fast praksis. Der kan bl.a. henvises til SKM2017.473.BR og SKM2025.612.BR. Klageren har påstået at opfylde opholdsbetingelserne for lempelse i perioden 30. august 2020 – 30. maj 2021, og dermed være berettiget til lempelse for denne periode. Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsen har erklæret sig enige i, at klageren opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A for perioden 29. august 2021 - 1. marts 2022, hvorfor retten ikke har behandlet denne periode. Klageren er således berettiget til lempelse for indkomståret 2021 i perioden 29. august 2021 – 31. december 2021. idet udlandsopholdet ikke er afbrudt pr. 31. december 2021. Klageren har oplyst at han har opholdt sig i Danmark i følgende dage/perioder: Periode Antal dage Antal dage fra 30. aug. 2020 og frem 14.-17. september 2020 4 4 25.-28. september 2020 4 8 8.-15. oktober 2020 8 16 8.-17. januar 2021 10 26 13.-21. februar 2021 9 35 2.-5. marts 2021 4 39 (38 dage til den 4. marts 2021) 26. marts – 1. april 2021 7 Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at han opholdt sig uden for Danmark følgende dage: Periode Dokumentation/begrundelse Antal dage 18. september 2020 Kvittering kontanthævning i [Tyskland1], betalingskort [kortnr.1] kan ikke henføres til klageren, og i forlængelse af ophold i Danmark iflg. Klageren. Ingen arbejdsvagt. 1 7. oktober 2020 Kvittering [virksomhed6]. Ingen arbejdsvagt. Dagen før ophold i Danmark iflg. Klageren. Rejsedag til Danmark. 1 16. oktober 2020 Kontantkvittering [virksomhed7], [Tyskland1] kan ikke henføres til klageren, Ingen arbejdsvagt. I forlængelse af ophold i Danmark iflg. Klageren. Rejsedag fra Danmark. 1 12. februar 2021 Ingen dok. Dagen før ophold i Danmark iflg. klageren. Ingen arbejdsvagt. Rejsedag til Danmark. 1 1. marts 2021 Ingen dok. Dagen før ophold i Danmark iflg. Klageren. Ingen arbejdsvagt. Rejsedag til Danmark. 1 Retten har lagt vægt på, at der for disse perioder ikke er fremlagt dokumentation for ophold uden for Danmark samt at alle dage ligger lige før eller i forlængelse af perioder hvor klageren har oplyst at han er i Danmark. Retten finder, at disse 5 dage skal lægges til de dage, hvor klageren har oplyst at opholde sig i Danmark. Retten finder, at klageren har godtgjort, at han også har opholdt sig uden for Danmark i de følgende dage og perioder: Periode Dokumentation/begrundelse Antal dage 5.-6. september 2020 Arbejdsvagter i [Tyskland1] + fotos fra [Tyskland1] 5. sep. 2 13. september 2020 Natvagt i [Tyskland1] 1 6. oktober 2020 Ingen dok. d. 6. oktober 2020, men dok. de to foregående dage. Kort periode. 1 23.-26. oktober 2020 Visa kontanthævning i [Tyskland1] 26. okt. 2020 iflg. Bankkonto, Ingen dok. 3 dage – men kort periode udenfor andre perioder i Danmark 4 28.-29. oktober 2020 Ingen dok., kort periode udenfor andre perioder i Danmark 2 31. oktober – 2. november 2020 Arbejdsvagter i [Tyskland1] + foto fra [Tyskland1] lufthavn 31. okt. Og 2. nov. 3 23.-24. januar 2021 Arbejdsvagter i [Tyskland1] + foto fra [Tyskland1] lufthavn 24. januar 2 6.-7. februar 2021 Arbejdsvagter i [Tyskland1] + fotos fra [Tyskland1] lufthavn 2 23.-24. februar 2021 Ingen dok. – kort periode mellem to perioder i Danmark 2 26.-27. februar 2021 Ingen dok. – kort periode mellem to perioder i Danmark 2 14.-16. marts 2021 Ingen dok. – kort periode udenfor andre perioder i Danmark 3 25. marts 2021 Natvagt i [Tyskland1] 1 16.-17. april 2021 Ingen dok., kort periode udenfor andre perioder i Danmark 2 30. april – 2. maj 2021 Ingen dok., kort periode udenfor andre perioder i Danmark 3 I alt 30 Retten har i den konkrete sag lagt vægt på den fremlagte dokumentation, herunder blandt andet klagerens arbejdsplan og compliance history, kvitteringer fra butikker, dokumentation for kontohævninger, billeder, bankkontoudtog, periodernes længde, klagerens rejsemønster, klagerens private relationer og klagerens bopæl i Danmark i forhold til arbejdspladserne i Tyskland og Frankrig. Retten finder, at der i det fremlagte materiale er en indbyrdes sammenhæng og overensstemmelse, der understøtter klagerens opgørelse af ophold i udlandet. Retten finder, at klageren i den første periode fra 30. august 2020 til 30. maj 2021 afbryder sit udlandsophold den 4. marts 2021, idet han har opholdt sig i Danmark i 43 dage i 6 måneders perioden fra 5. september 2020 - 4. marts 2021. Klageren er således berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 og stk. 3 i perioden 30. august 2020 – 28. februar 2021, idet udlandsopholdet anses for afbrudt ved starten af det ferieophold hvorunder opholdet blev afbrudt, og dette ferieophold startede den 1. marts 2021. Klageren er herefter ikke berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A for perioden 1. marts 2021 – 30. maj 2021, idet der ikke foreligger en 6 måneders udlandsperiode, hvilket er et krav ifølge lovbestemmelsen, og der er ikke afgivet oplysninger om ophold efter 30. maj 2021. Da Danmark er tillagt beskatningsretten til klagerens løn i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland, er klageren herefter berettiget til halv lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, jf. stk. 3, for den del af lønnen der er optjent i Tyskland i 2021 i perioden. Da Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig, er klageren herefter berettiget til fuld lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, for den del af lønnen der er optjent i Frankrig i perioden. Retten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed. Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse. Fri bolig Retsgrundlaget Følgende fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: (…) b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; (…)” Følgende fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1: ” Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv., som embedets besiddelse har medført; pensioner og andre byrder, der påhviler et embede: - - - renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld. Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde: ” Følgende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.” Følgende fremgår af ligningslovens § 9, stk. 1: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4.” Følgende fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1: ”Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.” Følgende fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5 og 6: ”Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted. Stk. 6 En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted før tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted.” Følgende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3: ”Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet: (…) 4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.” Højesteret fandt i dom af 30. august 1996, offentliggjort som TfS 1996, 653, at skatteyderens ansættelser ved Storebæltsprojektet i 1990 - ligesom hans ansættelser ved andre byggeprojekter i 1990 - som følge af karakteren af hans profession og hans løse og kortvarige tilknytning til det enkelte projekt måtte anses som beskæftigelse på skiftende, midlertidige arbejdssteder. Skatteyderen havde bopæl i [by7] og havde i alt 156 dage i perioderne januar-april og juni-december 1990 været ansat som specialarbejder på Storebæltsprojektet. Landsskatteretten fandt i kendelse af 10. december 1998, offentliggjort som TfS 1999, 235, at en teknisk ekspert, der arbejdede på boreplatforme i Nordsøen, havde af arbejdsgiveren fået stillet fri bolig til rådighed i forbindelse med arbejdet. Da denne bolig var hans eneste bolig, ansås han ikke for at opfylde betingelserne for at være på rejse, og han var derfor skattepligtig af værdi af fri bolig. Landsskatteretten fandt i kendelse af 26. februar 1999, offentliggjort som TfS 1999, 389, at en træner for en ishockeyklub havde haft et 2-årigt engagement i Danmark, hvor han havde fået stillet bolig til rådighed, men han havde samtidig opretholdt bopæl i Sverige, og han havde skiftevis opholdt sig i Danmark og Sverige. Hans ophold kunne efter forholdene anses for omfattet af rejsebegrebet, jf. TS-cirkulære 1992-18. Der skulle ikke ske beskatning af værdi af fri bolig, men der kunne herefter ikke opnås fradrag for dobbelt husførelse. Ligningsrådet fandt i afgørelse af 19. august 2003, offentliggjort som SKM2003.355.LR, at en lejlighed, som udelukkende skulle anvendes erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, enten af hovedaktionæren selv eller af ansatte advokater, ikke ville være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis ligningslovens § 16 A, stk. 10, under forudsætning af, at lejligheden ikke blev benyttet til private formål. Ligningsrådet fandt endvidere, at det var en forudsætning, at der blev betalt fuld markedsleje, såfremt lejligheden blev stillet til rådighed for partnerkollegaer og ansatte advokater. Retten fandt i dom af 27. maj 2022, offentliggjort som SKM2022.375.BR, at det påhvilede hovedanpartshaveren at løfte bevisbyrden for, at det af Skattestyrelsen fastsatte skøn over markedslejen og udgifterne til el, vand og varme m.v. var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt. Retten fandt ikke, at hovedanpartshaveren havde løftet denne bevisbyrde. Skatterådet fandt i bindende svar af 28. november 2017, offentliggjort som SKM2017.726.SR, at den af arbejdsgiveren faktiske gennemsnitlige betalte leje ikke kunne anses for at svare til markedslejen for spørgers lejlighed, idet markedslejen måtte antages at være lavere grundet nogle vurderinger, som var foretaget af andre boliger i ejendommen. Skatterådet bekræftede på det grundlag, at det ville være i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 3, at spørger ved selvangivelsen af sin indkomst angiver markedsværdien af din delvise fribolig fratrukket 10 % på grund af fraflytningspligt og fratrukket den leje, han har betalt for at bo i perioden, selvom markedsværdien er lavere end den gennemsnitlige beregnede leje, som arbejdsgiveren har opgjort for spørgers bolig. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har været ansat som flymekaniker hos [virksomhed1] A/S fra 1. marts 2019. Der er fremlagt et dokument, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabet er forpligtet til at stille indkvartering til rådighed for de ansatte mekanikere, som er udsendt til de forskellige arbejdsstationer, og at selskabet betaler samtlige omkostninger forbundet med at stille indkvarteringen til rådighed for mekanikerne. Det fremgår endvidere, at indkvarteringen kun kan benyttes af mekanikerne i forbindelse med en udsendelse, og at transport til arbejdsstationerne ofte foregår fra [Tyskland1] med et af arbejdsgiverens transportfly. Der er fremlagt en beskrivelse af indkvarteringsmulighederne, herunder antallet af værelser og beliggenhed. Beskrivelsen er aftalt mellem [forening1] og [virksomhed1] A/S. Det fremgår blandet andet af Lokalaftale A indgået mellem [forening1] og [virksomhed1] A/S, at arbejdsstedet er skiftende inden for EØS-området, at mekanikere i [virksomhed1] A/S har en ugenorm på 35 timer, og at der ved skifteomlægning på flystationen [Tyskland1] beliggende i [Tyskland1] er sikret mindst fem sammenhængende fridage, og at der på enmandsbetjente stationer sikres mekanikere fire fridage pr. 14 dags periode. Personer, der uden betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold, skal beskattes af værdien af boligen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Reglen gælder ikke for personer, der opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. blandt andet TfS 1999.389. Klageren har i indkomstårene 2020 og 2021 arbejdet på flystationer i [Tyskland1], [Frankrig1], og [Grækenland]. [virksomhed2] A/S har oplyst, at klageren har arbejdet på flystationen i [Tyskland1] i perioderne 7. januar 2020 til 1. marts 2020, 18. marts 2020 til 2. november 2020, 8. januar 2021 til 30. august 2021, 30. oktober 2021 til 31. december 2021.er 2021, på flystationen i [Frankrig1] i perioden 3. november 2020 til 7. januar 2021, og på flystationen i [Grækenland] i perioden 31. august 2021 til 29. oktober 2021. Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens arbejdsgiver har afholdt alle udgifter i forbindelse med indkvarteringerne, og at klageren ikke har betalt for overnatningerne. Landsskatteretten finder, at de omhandlende flystationer udgør faste arbejdssteder for klageren, når klageren har udført arbejde på de tre flystationer. Klageren opfylder dermed ikke betingelserne for at være på rejse. Landsskatteretten lægger vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansættelsesforholdet har haft et element af tidsbegrænsning, herunder at det hverken har været aftalt ved ansættelsesforholdets begyndelse eller som en del af arbejdsopgavens udførelse. Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at klageren ved indgåelse af ansættelsesforholdet har været bekendt med, at arbejdsstederne har været skiftende inden for EØS-området, og at klagerens arbejde har bestået af at udføre arbejde på de konkrete flystationer. På baggrund af ovenstående omstændigheder finder Landsskatteretten, at karakteren af klagerens arbejdsopgaver har haft en naturlig tilknytning til flystationerne, og at arbejdsopgaverne har været af permanent karakter, som efter en konkret vurdering medfører, at flystationerne i [Tyskland1], [Frankrig1], og [Grækenland] har udgjort faste arbejdssteder for klageren i indkomstårene 2020 og 2021. Det forhold, at klageren har været ejer af en andelsbolig i Danmark i perioden, hvor klageren har udført arbejde på de omhandlende flystationer, kan ikke medføre et andet resultat, henset til, at klageren ikke har dokumenteret, at ansættelsen eller arbejdsopgaverne har indeholdt et element af tidsbegrænsning, som blev aftalt ved ansættelsesforholdets begyndelse. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bolig i indkomstårene 2020 og 2021, jf. SKM2025.692.LSR. Landsskatteretten finder endvidere, at klageren ikke opfylder betingelserne for reduktion af værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 7 og 8. Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at rådighed over boligerne har været nødvendigt af hensyn til udførelsen af arbejdet, og at klageren af den grund skulle være forpligtet til at bebo eller fraflytte de pågældende lejligheder, som klagerens arbejdsgiver har stillet til rådighed for klageren i indkomstårene 2020 og 2021. Der er fremlagt en oversigt over husleje for 40 lejligheder beliggende i [Tyskland1], hvoraf det fremgår, at den gennemsnitlige månedlige husleje i danske kroner udgør 6.321,98 kr. Der er endvidere fremsendt udskrifter af bankoverførsler foretaget af [virksomhed2] A/S i maj 2025, samt en oversigt over finansposter for husleje med bogføringsdatoer i april 2025. Det er oplyst, at overførslerne vedrører betaling af husleje i henholdsvis [Grækenland], [Nordirland1], [Italien3], [Frankrig2], [Skotland], [Tyskland1], [Tyskland3], [Frankrig5], Portugal og [Frankrig1]. Landsskatteretten finder, at opgørelsen af den skattemæssige værdi af rådighed over fri bolig skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Landsskatteretten lægger vægt på, at de nu har fremlagte nye faktiske oplysninger om selskabets betaling af husleje, som ikke tidligere er blevet behandlet af Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skattestyrelsen skal undersøge nærmere, om der er grundlag for nedsættelse af den skønsmæssige fastsættelse af værdi af fri bolig for indkomstårene 2020 og 2021. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rådigheden over fri bolig og hjemviser behandlingen af den skønsmæssige fastsættelse af værdi af fri bolig, og fastsættelse af værdien af fri bolig der skal indgå i den lempelsesberettigede indkomst.