Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0090026

Privat andel af vognmands brændstof- og vedligeholdelsesudgifter til varebil

Myndigheden fik medholdLille sag (< 100.000 kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
6. februar 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik en vognmandsvirksomheds fradrag for brændstof og vedligeholdelse for indkomståret 2021, hvor Skattestyrelsen havde skønnet en privat andel på henholdsvis 25 % og 10 %, bl.a. fordi en Peugeot 207 varebil blev anset for privat, og fordi der var afholdt udgifter til kioskvarer, benzin, trailerleje og ægtefællernes personbiler. Klageren gjorde gældende, at varebilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt som transport og rullende værksted ud til lastbilen, der ikke måtte parkeres ved bopælen, og at en tilbageført bankbetaling ikke skulle indtægtsføres; subsidiært blev der påstået befordringsfradrag. Landsskatteretten fandt, at kørslen mellem bopæl og lastbil ikke var erhvervsmæssig, og at udgifterne til varebilen derfor var private, ligesom trailerlejen ikke var dokumenteret erhvervsmæssig. Retten korrigerede dog beregningsgrundlaget for brændstofkontoen, så både den tilbageførte og den reelt betalte faktura indgik, og forhøjede fradraget til 178.858 kr. med fastholdt 25 % privat andel, mens vedligeholdelsesfradraget blev stadfæstet. Påstanden om befordringsfradrag blev afvist, da forholdet ikke indgik i den påklagede afgørelse.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2004.162.HR

Fuldtekst

Journalnr. 24-0090026 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Fradrag for udgifter til brændstof 160.439 kr. 213.918 kr. Forhøjes til 178.858 kr. Fradrag for udgifter til vedligeholdelse 214.574 kr. 238.415,20 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [klager] (herefter virksomheden), cvr-nr.: [...1]. Virksomheden blev stiftet den 1. oktober 1988 og hed [virksomhed2] v/[klager] frem til den 21. december 2011. Fra den 20. september 2018 hed virksomheden [virksomhed1] v/[klager]. Virksomheden ophørte den 28. april 2024. Virksomheden var registreret med branchekode 494100 Vejgodstransport. Det fremgår af udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister, at virksomheden havde én ansat siden 3. kvartal 2011. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at virksomheden havde registreret en lastbil ([reg.nr.1]) og en sættevogn ([reg.nr.2]), hvor ejerforholdet var ”bruger”. Videre havde virksomheden registreret en varebil ([reg.nr.3]), hvor ejerforholdet var ”primær ejer og bruger”. Klageren ejede derudover en Seat Leon ([reg.nr.4]), og hans ægtefælle ejede en Audi A3 Sportback ([reg.nr.5]). Repræsentanten har forklaret, at virksomhedens aktiviteter bestod i transport af gods. Til brug for dette formål ejede virksomheden en lastbil. Da virksomheden imidlertid blev drevet fra klagerens bopæl, der lå i et villakvarter, kunne lastbilen ikke være parkeret der. Lastbilen var derfor udenfor arbejdstid, i weekender, ferier osv. placeret på diverse opsamlingssteder, rastepladser og lignende. Repræsentanten har videre forklaret, at transporten fra bopælen og ud til det sted, hvor lastbilen var parkeret, foregik i varebilen. Der var tale om en gulpladebil indrettet med lastrum og to passagersæder, hvor klageren havde diverse grej, værktøj, olie og materiel til vedligeholdelse til brug for lastbilen. Udgifter til brændstof (gulplade) bogført på bogføringskonto 6020 Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til brændstof mv. på i alt 238.547 kr. Beløbet er bogført på bogføringskonto 6020. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse nedsat fradraget til 160.439 kr. som følge af, at virksomheden ikke havde bogført en indsætning på 24.629,15 kr. ekskl. moms på kontoen, og at Skattestyrelsen desuden skønnede at 25% af de afholdte udgifter var klagerens private udgifter. Det fremgår af virksomhedens bankkontoudskrifter, at virksomheden hævede 30.786,44 kr. den 12. april 2021 med teksten ”Ls, kreditor 12319 [virksomhed3]”. Beløbet er bogført ekskl. moms, svarende til 24.629,15 kr., på bogføringskonto 6020 den 31. marts 2021. Videre fremgår det af bankkontoudskrifterne, at der blev indsat 30.786,44 kr. den 14. april 2021 med teksten ”Ls, kreditor 12319 [virksomhed3]”. Indsætningen fremgår ikke af virksomhedens bogføring. Af bankkontoudskrifterne fremgår det yderligere, at der blev hævet 30.699,21 kr. den 19. april 2021 med teksten ”Bgs [virksomhed3]”. Udgiften fremgår ikke af virksomhedens bogføring. Repræsentanten har forklaret, at ifølge klageren, var der ikke dækning på virksomhedens konto, hvorfor det først indbetalte beløb blev returneret af banken. Det er således repræsentantens opfattelse, at indsætningen den 14. april 2021 ikke skal bogføres som en indtægt, da den er indkomstopgørelsen uvedkommende. Hævningen den 19. april 2021 var derimod betaling af den pågældende faktura. Repræsentanten har fremlagt kontoudtog fra [virksomhed3], hvoraf fremgår, at [virksomhed3] sendte en købsfaktura på 30.786,44 kr. den 31. marts 2021 med beskrivelsen ”#Brændstof – [virksomhed3]”, og at købsfakturaen fremgik af bilag 98. Videre fremgår det af kontoudtogene fra [virksomhed3], at der blev betalt 30.669,21 kr. den 19. april 2021 med beskrivelsen ”Betaling af købsfaktura 98”. Det fremgår af købsfakturaen fremlagt ved bilag 98, at virksomheden i marts måned 2021 havde afholdt udgifter til blandt andet diesel, adblue, bake-off, is, slik, cigaretter mv. til i alt 24.629,17 kr. ekskl. moms. Klageren har fremlagt en udateret håndskrevet note, hvoraf der fremgår følgende: ”Vedr. bilag 98 31/3 2021 hvor SKAT føre faktura retur. Det er banken der har annulleret betalingen betales den 19/4 med 30.669,21, se kontoudtog havde betalt 117,23 formeget på et tidspunkt. Så denne reg, fra SKAT skal ikke være der, det er en faktura som er betalt.” Af kontoudtog for [virksomhed3] fremgår det, at der var en købsfaktura på 20.082,51 kr. den 31. maj 2020, og at denne faktura havde bilagsnr. 79. Videre fremgår det af bankkontoudtogene, at der blev hævet 20.199,74 kr. den 17. juni 2020 med beskrivelsen ”betaling af købsfaktura 79”. Af fakturanummer 827982609 udstedt af [virksomhed3] fremgår det, at klageren havde afholdt følgende udgifter til [virksomhed3] pr. 31. december 2021: Kategori Total inkl. Moms Moms Beløb ekskl. moms Benzin 13.510,54 kr. 2.702,11 kr. 10.808,43 kr. Diesel 202.377,83 40.475,57 kr. 161.902,26 kr. Øvrigt 17.909,00 kr. 3.581,80 kr. 14.327,20 kr. Kør videre produkter 479,60 kr. 95,92 kr. 383,68 kr. Vask 4.584,10 kr. 916,82 kr. 3.667,28 kr. Adblue pumpe 8.445,48 kr. 1.689,10 kr. 6.756,38 kr. Vejafgift 246,23 kr. 49,25 kr. 196,98 kr. 247.552,78 kr. 49.510,56 kr. 198.042,22 kr. Som dokumentation for afholdte udgifter til brændstof mv. har repræsentanten fremlagt fakturaer fra [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] A/S og [virksomhed6]. Det fremgår af fakturaerne, at virksomheden havde afholdt udgifter til blandt andet enkeltvask, adblue, ”kør videre produkter”, tankning af diesel og milesPLUS 95, slik, drikkevarer, tobak mv. Repræsentanten har forklaret, at udgifterne til diesel og vask vedrørte lastbilen og varebilen, der begge 100 % blev anvendt erhvervsmæssigt. Videre har repræsentanten forklaret, at klageren og hans hustru ejede to personbiler, der begge kørte på benzin. Tankninger på 55 liter diesel vedrørte derfor, ifølge repræsentanten, varebilen. Repræsentanten har videre forklaret, at bilvaskene ligeledes vedrørte varebilen. Dog anerkender repræsentanten, at der ikke er fradrag for kioskvarer og tobak. Udgifter til vedligeholdelse af bil (gulplade) bogført på bogføringskonto 6040 Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til vedligeholdelse af bil på i alt 238.415 kr. Beløbet er bogført på bogføringskonto 6040. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for leje af trailer med begrundelsen, at der var tale om en privat udgift og har derfor skønnet en privat andel på 10%, hvorefter beløbet blev nedsat til 214.574 kr. Repræsentanten har forklaret, at varebilen havde en naturlig og direkte forbindelse til virksomhedens drift, da den blev anvendt til at fragte olie, værktøj, materiel til vedligeholdelse mv. ud til lastbilen. Videre blev varebilen anvendt til at fragte mindre gods. Repræsentanten har videre forklaret, at traileren var lejet i de tilfælde, at der skulle fragtes større materiel til vedligeholdelse af lastbilen, herunder for eksempel hjul, der ikke kunne være i varebilens lastrum. Som dokumentation for udgiften har repræsentanten fremlagt bilag 221, der er en kvittering fra [virksomhed3] dateret den 24. oktober 2021. Kvitteringen vedrører leje af trailer, selvrisiko og depositum til i alt 699,00 kr. Videre fremgår af bilag 73 og 74, der i virksomhedens regnskab var medtaget under bogføringskonto 6020, at klageren lejede en trailer fra [virksomhed3] henholdsvis den 4. juli 2021, den 26. juli 2021 og den 14. december 2021. Af fremsendte bilag for bogføringskonto 6040 fremgår, at virksomheden havde afholdt udgifter vedrørende en Seat Leon ([reg.nr.4]) og Audi A3 Sportback ([reg.nr.5]), der er klageren og hans ægtefælles private biler. For eksempel fremgår af bilag 5, der er en faktura udstedt af [virksomhed7] den 9. december 2021, at der var købt 4 stk. opbevaring bronzepakke vedrørende registreringsnummer [reg.nr.5]. Videre fremgår af bilag 6, der ligeledes er en faktura udstedt af [virksomhed7] den 26. november 2021, at der var købt lapning inkl. hjulskift samt monteringspakke vedrørende registreringsnummer [reg.nr.4]. Repræsentanten har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt følgende: Dato Bilag Beløb ekskl. moms Specifikation 14.06.2021 33 86,00 kr. Faktura: [virksomhed8] – køb af Midland crypto 3 25.08.2021 20 5.325,82 kr. Faktura: [virksomhed9] – køb af ABS sensorkabel, kabelbinder, varmesamlet mv. Vedr. registreringsnr. [reg.nr.1]. 07.12.2021 406 28.978,98 kr. Faktura: [virksomhed9] – køb af lak/maling, lufttørrefilter mv. Vedr. registreringsnr.: [reg.nr.1] Af fremlagte bilag til Skattestyrelsen fremgår videre en række bilag, der vedrører registreringsnummer [reg.nr.1], der er virksomhedens lastbil, og registreringsnummer [reg.nr.2], der er virksomhedens sættevogn. For eksempel fremgår af bilag 63, der er en faktura udstedt af [virksomhed10] den 8. november 2021, at virksomheden købte kædeslyng, lynkobling mv. til i alt 31.612,43 kr. inkl. moms vedrørende registreringsnummer [reg.nr.2]. Videre fremgår af bilag 229, der er en faktura udstedt af [virksomhed11] den 28. september 2021, at virksomheden købte montering af walkieantenne på taget samt reparation af horn til i alt 3.693,49 kr. inkl. moms. Af fakturaen fremgår, at det vedrørte registreringsnummer [reg.nr.1]. Befordringsfradrag Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling gjort gældende, at der skal godkendes befordringsfradrag for kørsel mellem klagerens bopæl og de steder, hvor virksomhedens lastbil var parkeret for indkomståret 2021. Repræsentanten har forklaret, at lastbilen har været parkeret ved diverse opsamlingssteder, rastepladser og lignende i henholdsvis [by1], [by2] og [by3]. Spørgsmålet om befordringsfradrag er ikke behandlet af Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for 2021 som følge af, at Skattestyrelsen har nedsat fradrag for udgifter til brændstof og vedligeholdelse til henholdsvis 160.439 kr. og 214.574 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” 1. Resultat af virksomheden, [virksomhed1] v/[klager] (Cvr. [...1]) […] 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Vi har ikke modtaget bemærkninger til dette punkt, hvorfor vi træffer afgørelse, som er i overensstemmelse med vores forslag af den 21. juni 2024. Vi har på baggrund af det indsendte materiale og opgjort dit årets resultat for 2021 til følgende resultat: Konto Dit indsendte regnskabsmateriale Vores ændringer Resultat efter ændringer 1000 - Salg af varer/ydelser m/moms 941.894 kr. 51.270 kr. 993.164 kr. 2000 - Vareforbrug -44.426 kr. 0 kr. -44.426 kr. 2800 - Fremmed arbejde -501 kr. 0 kr. -501 kr. 3200 - Arbejdstøj Dansk -8.333 kr. 0 kr. -8.333 kr. 3280 - Uddannelsesudgifter -504 kr. 0 kr. -504 kr. 5000 - Husleje -3.139 kr. 0 kr. 0 kr. 5080 - Reparation og vedligeholdelse -8.141 kr. 8.141 kr. 0 kr. 6006 - Ydelse til leasing af lastbil -178.723 kr. 0,00 kr. -178.723 kr. 6006-1 – Periodisering af ekstraordinær leasingydelse til leasing af [virksomhed12], [...] og [virksomhed13] 0,00 kr. -27.906 kr. -27.906 kr. 6007 - Udbetaling til leasing af sættevogn -45.000 kr. 45.000 kr. 0 kr. 6008 - Ydelse til leasing af sættevogn -31.349 kr. 0 kr. -31.349 kr. 6020 - Brændstof (gulplade) -238.547 kr. 78.108 kr. -160.439 kr. 6040 - Vedligeholdelse af bil (gulplade) -238.415 kr. 23.841 kr. -214.574 kr. 6060 - Vægtafgift og forsikringer -68.769 kr. 0 kr. -68.769 kr. 6400 - Diverse transportomkostninger uden moms -1.269 kr. 0 kr. -1.269 kr. 7020 - Bogføringsassistance -2.771 kr. 0 kr. -2.771 kr. 7060 - Kontingenter inkl. moms -528 kr. 0 kr. -528 kr. 7140 - Anden litteratur -188 kr. 188 kr. 0 kr. 7200 - Kontorartikler og tryksager -10.312 kr. 0 kr. -10.312 kr. 7220 - Porto og gebyrer -6.349 kr. 0 kr. -6.349 kr. 7280 - Regnskabsprogram -891 kr. 0 kr. -891 kr. 7320 - Køb af software -3.518 kr. 0 kr. -3.518 kr. 7360 - Offentlige bøder og gebyrer -300 kr. 300 kr. 0 kr. 7460 - Diverse inkl. moms -5.150 kr. 0 kr. -5.150 kr. 8040 - Småanskaffelser (straksafskrivning) -58.425 kr. 39.655 kr. -18.770 kr. 9210 - Leverandører mv. -652 kr. 0 kr. -652 kr. Årets resultat af selvstændigvirksomhed før renter -14.307 kr. 218.597 kr. 204.290 kr. Som det følger af punkt 1.1, har du oplyst et underskud på 491.191 kr. for 2021. Vores ændring er således fra -491.191 til 204.290 kr., i alt 695.481 kr. (…) Ændring af konto 6020 - Brændstof (gulplade) Vi har set på virksomhedens bankkonto, at der den 12. april 2021 er hævet 30.786,44 kr. (24.629,15 kr. uden moms) med teksten ”Ls, kreditor 12319 [virksomhed3]”. Vi har set, at du har medtaget beløbet i dit regnskab den 31. marts 2021. Vi kan se, at der den 14. april 2021 er indsat 30.786,44 kr. (24.629,15 kr. uden moms) med teksten ”Ls, kreditor 12319 [virksomhed3]”. Vi kan ikke se, at beløbet er medtaget i dit regnskab. Vi anser derfor, at beløbet skal medtages og vi ændrer derfor beløbet på konto 6020 fra 238.547,18 kr. til 213.918,03 kr. Vi har i vores afgørelse af den 15. maj 2024 for 2020 set, at en væsentlig del af konto 6020 – Brændstof (gulplade) har været vedrørende private udgifter, fx i form af tankning, fortæring og lignende. Der er tale om [...], vask samt kiosk/food varer, tobak mv. Tankning af diesel op til 55 liter, anses for at være tankning af personbil. Derudover er der nogle bilag som indeholder rykker gebyr. Vi har bedt dig indsende bilag for denne konto, men vi har ikke modtaget samtlige bilag. Vi har i det indsendte materiale for 2021 set bilag, hvor der har været udgifter til kiosk, food, [...] og tankning af diesel under 55 liter, som vi anser som private udgifter. Vi har ikke modtaget grundbilag for [virksomhed3] og [virksomhed5], men alene bilag med total beløb for diverse perioder. Vi har derfor skønnet, at der er en privatandel på 25% af 213.918,03 kr. (i alt 53.479 kr.(nedrundet)), som ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6. Vi har derfor ændret beløbet på kontoen med i alt 78.108,15 kr. (24.629,15 kr. + 53.479 kr.), fra 238.547,18 kr. til 160.439,03 kr. (160.439 kr. afrundet). Ændring af konto 6040 - Vedligeholdelse af bil (gulplade) Vi har i vores afgørelse af den 15. maj 2024 for 2020 anset, at Peugeot 207 varebil (reg. nr. [reg.nr.3]) ikke har en erhvervsmæssig begrundelse og vi har anset bilen for privat, da den ikke har en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Vi har bedt dig indsende bilag for denne konto, men vi har ikke modtaget samtlige bilag. Vi har set udgifter, som vedrører din egen private bil, Seat Leon ([reg.nr.4]) og din ægtefælles bil, Audi A3 Sportback ([reg.nr.5]). Vi har desuden set bilag 221, hvor det fremgår, at du har lejet en trailer, som vi har anset for en privat udgift, da vi ikke vurdere, at denne har en relevans til virksomheden. Vi har derfor skønnet, at der er en privatandel på 10% af 238.415,20 kr. (i alt 23.841 kr. (nedrundet)), som ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6. Vi har derfor ændret beløbet på kontoen med 23.841 kr., fra 238.415,20 kr. til 214.574,20 kr. (214.574 kr. afrundet). […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 28. oktober 2024 udtalt følgende: ”[…] Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Oplysninger om, at lastbilen ([reg.nr.1]) ikke må stå på virksomhedens adresse, da der er tale om et almindeligt villakvarter, samt at lastbilen er placeret på diverse opsamlingspladser, rastepladser og lignende i områderne omkring [by1], hvor den er placeret i en længere periode, op til et halvt år. Transporten til disse områder er foretaget i varebilen, Peugoet 207 ([reg.nr.3]), som er en gulpladebil. Bilen er indrettet med lastrum, to passagersæder og bruges til opbevaring af diverse grej, værktøj, olie, materiel til vedligeholdelse osv. til brug for lastbilen. Det er oplyst, at bilen kører på diesel og aldrig har været anvendt privat, da der er to andre hvidpladebiler (benzin) i hustanden, som er anvendt privat. Det er desuden oplyst, at varebilen, Peugoet 207 ([reg.nr.3]), har været anvendt til fragt af mindre gods og det er derfor jeres klare overbevisning, at udgifterne til bilen er relateret til virksomheden og at der er fradrag både skattemæssigt og momsmæssigt af udgifter, som der er afholdt. Vores bemærkninger til ovenstående Vi har i vores afgørelse af den 15. maj 2024 for 2020 anset, at Peugeot 207 varebil (reg. nr. [reg.nr.3]) ikke har en erhvervsmæssig begrundelse og vi har anset bilen for privat, da den ikke har en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Vi har ligeledes i vores afgørelse af den 9. juli 2024 for 2021 og 2022 anset bilen for privat, da vi ikke har fået nye oplysninger. Vi har ikke tidligere haft oplysninger om, at bilen er anvendt til kørsel af diverse værktøj og lign., været anvendt til fragt af mindre gods, samt transport til og fra holdepladser, hvor lastbilen har været placeret. De nye fremsendte oplysninger ændrer ikke på vores opfattelse. Vi kan ikke afgøre om bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt, selvom der er to andre biler i husstanden, da bilen har stået på bopælen og dermed har været til rådighed for privat anvendelse efter endt arbejdsdag, i weekenderne og ferie perioder. Det er ikke dokumenteret, at Peugoet 207 ([reg.nr.3]) alene er anvendt erhvervsmæssigt. Vi har ikke vurderet om kørslen mellem bopælen og lastbilen er anset som privat (hjem-arbejde). Vedr. sagsid: 24-0090026, som vedrører skat for 2021 og moms for 2021 og 2022 Ændring af konto 6020 – Brændstof (gulplade) Skønsmæssig fradrag for samtlige udgifter til diesel og vask Vi har skønsmæssigt opgjort en privat andel af udgifterne til 25%, da vi har set, at en væsentlig del af konto 6020 – Brændstof (gulplade) har været vedrørende private udgifter, fx i form af tankning, fortæring og lignende. Der er tale om [...], vask samt kiosk/food varer, tobak mv. Tankning af diesel op til 55 liter, anses for at være tankning af personbil. Vi kan dog se, på de indsendte bilag fra [virksomhed3] og [virksomhed4] og [virksomhed5], at der både er udgifter til benzin, sandwich, varm mad, bake-off, tobak og drikkevarer mv. Vi vurdere på baggrund af det indsendte materiale, at der forsat skal være en væsentlig privat andel, uagtet hvorvidt bilen Peugeot 207 anses som privat eller erhvervsmæssigt, efter de nye oplysninger. Det fremgår af bilag 74/21 (side 12, pdf 2021 konto 6020), at der følgende samlede udgifter til [virksomhed3]. pr. 31. december 2021: Kategori Total inkl. Moms Moms Beløb ex. Moms Benzin 13.510,54 2.702,11 10.808,43 Diesel 202.377,83 40.475,57 161.902,26 Øvrigt 17.909,00 3.581,80 14.327,20 Kør videre produkter 479,60 95,92 383,68 Vask 4.584,10 916,82 3.667,28 Adblue pumpe 8.445,48 1.689,10 6.756,38 Vejafgift 246,23 49,25 196,98 247.552,78 49.510,56 198.042,22 Der er efter vores vurdering ikke fradrag for hverken benzin, øvrigt, kør videre produkter. Der er ikke en sådan opgørelse for 2022, da den ikke fremgår af indsendte bilag 753/22 (side 5, pdf 2022 konto 6020). Indtægtsført faktura fra [virksomhed3] Vi har i vores afgørelse set, at der den 12. april 2021 er hævet 30.786,44 kr. (24.629,15 kr. uden moms) med teksten ”Ls, kreditor 12319 [virksomhed3]”. Vi har set, at beløbet er medtaget i dit regnskab den 31. marts 2021. Vi kan se, at der den 14. april 2021 er indsat 30.786,44 kr. (24.629,15 kr. uden moms) med teksten ”Ls, kreditor 12319 [virksomhed3]”. Vi kan ikke se, at beløbet er medtaget i dit regnskab. Vi ændrer derfor beløbet på konto 6020 fra 238.547,18 kr. til 213.918,03 kr. I har oplyst, at beløbet på 30.786,44 kr. (24.629,15 kr. uden moms) ikke skal medtages som en indtægt i regnskabet, da indsætningen skyldes at der ikke var dækning på kontoen. Vi kan se på bankkontoen, at der er en betaling den 19. april 2021 på 30.669,21 kr. Vi kan se, at denne ikke er medtaget i det indleveret regnskabsmateriale. Vi er enige i, at beløbet den 19. april 2021 skal være en udgift i regnskabet, men vi vurdere dog forsat, at beløbet den 14. april 2021 skal medtages som en indtægt i regnskabet, da der er forskel på de to beløb og der er ikke fradrag for begge beløb: 12-04-2021 [kontonr.1] Virksomhedskonto Ls, kreditor 12319 [virksomhed3] -30.786,44 -19.426,82 14-04-2021 [kontonr.1] Virksomhedskonto Ls, kreditor 12319 [virksomhed3] 30.786,44 11.134,62 19-04-2021 [kontonr.1] Virksomhedskonto Bgs [virksomhed3] -30.669,21 0,00 Ændring af konto 6040 – Vedligeholdelse af bil (gulplade) Se ovenstående bemærkninger om konto 6020. Hvorvidt udgifter til leje trailer må anses som værende erhvervsmæssig må være en konkret og individuel vurdering. Vi har ikke modtaget dokumentation for, at leje af traileren er erhvervsmæssig og ikke privat. Det er derfor forsat vores opfattelse, at der er tale om en privat udgift. Indsendte bilag I har indsendt bilagsmateriale for konto: Konto 2000 – Vareforbrug Konto 6020 – Brændstof (for både 2021 og 2022) Konto 6040 – Vedligeholdelse af bil (for både 2021 og 2022) Konto 7020 – Bogføringsassistance Konto 7200 – kontorartikler og tryksager (for både 2021 og 2022) Konto 7280 - Regnskabsprogram Det fremgår af vores afgørelse af den 9. juli 2024, at: ”Det fremgår af den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7 Krav til dokumentationen for indkøbet, at det, som udgangspunkt, en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Det fremgår også, at de betalingsoversigter, som udstedes af [virksomhed14] A/S, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder alle tilsvarende oplysninger, som til en hver tid kræves for en faktura, herunder fakturadato. Vi har bedt dig sende samtlige bilag for konto 2000 – Vareforbrug, 3200 – Arbejdstøj, 5080 – Reparation og vedligeholdelse, 6020 – Brændstof, 6040 – Vedligeholdelse, 6060 – Vægtafgift og forsikringer og 7060 – Kontingent, samt bilag 242, 479, 467, 445 og 303 for 2021 og samtlige bilag for 2022. Vi har ikke godkendt et momsmæssigt fradrag for indsendte bilag, som fremgår som et bankkontoudtog, et kontoudtog fra regnskabet eller lignende, da disse ikke er faktura/bilag. Vi har ikke godkendt et momsmæssigt fradrag fra førnævnte konti eller bilag, hvor vi ikke kan identificere et beløb på dit bankkontoudtog, selvom der foreligger en faktura/bilag, da vi ikke kan se om disse udgifter reelt er afholdt. Vi har heller ikke godkendt fradrag for indsendte bilag fra [virksomhed3], da der fremgår af de indsendte bilag, at ”Denne opgørelse kan ikke benyttes som momsfaktura”.” Vi er enige i, at hvis de indsendte bilag opfylder statsskattelovens § 6 for fradrag i virksomheden og momslovens dokumentationskrav, skal der være både skatte- og momsfradrag for udgiften. Bemærkninger til indsendte bilag for konto 6020 Som det også fremgår af vores bemærkninger til konto 6020, kan vi se på de indsendte bilag fra [virksomhed3] og [virksomhed4] og [virksomhed5], at der både er udgifter til benzin, sandwich, varm mad, bake-off, tobak og drikkevarer mv. Vi vurdere på baggrund af det indsendte materiale, at der forsat skal være en væsentlig privat andel, uagtet hvorvidt bilen Peugeot 207 anses som privat eller erhvervsmæssigt, efter de nye oplysninger. Det fremgår af bilag 74/21 (side 12, pdf 2021 konto 6020), at der følgende samlede udgifter til [virksomhed3]. pr. 31. december 2021: Kategori Total inkl. Moms Moms Beløb ex. Moms Benzin 13.510,54 2.702,11 10.808,43 Diesel 202.377,83 40.475,57 161.902,26 Øvrigt 17.909,00 3.581,80 14.327,20 Kør videre produkter 479,60 95,92 383,68 Vask 4.584,10 916,82 3.667,28 Adblue pumpe 8.445,48 1.689,10 6.756,38 Vejafgift 246,23 49,25 196,98 247.552,78 49.510,56 198.042,22 Der er efter vores vurdering ikke fradrag for hverken benzin, øvrigt, kør videre produkter. […]” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der for indkomståret 2021 godkendes fradrag på 213.918 kr. for udgifter til brændstof, samt at der godkendes fradrag på 238.415,20 kr. for udgifter til vedligeholdelse. Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at der skal godkendes befordringsfradrag for kørslen mellem klagerens bopæl, og hen til de steder, hvor virksomhedens lastbil holdt parkeret. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”[…] På vegne af vores kunde [klager], cpr. nr. [cpr1] skal vi hermed klage over de af Skattestyrelsen foretagne afgørelser for indkomstårene 2021 og 2022. Klagen omfatter både de foretagne afgørelser vedr. skat og moms. De faktiske forhold [klager] har i 2021 og 2022 drevet virksomheden [virksomhed1] v/[klager], cvr. nr. [...1]. Virksomheden har ikke haft ansatte, hvorfor den eneste som har arbejdet i virksomheden, er indehaver [klager]. Skattestyrelsen har i sin afgørelse nægtet fradrag for flere udgifter, godkendt fradrag ud fra skøn samt foretaget korrektioner til de foretagne momsindberetninger. I virksomheden er der anvendt følgende køretøjer: Scania R-serien (lastbil), [reg.nr.1]. [...] (sættevogn), [reg.nr.2]. Peugeot 207 Varebil (varebil), [reg.nr.3]. Virksomhedens aktivitet er transport af gods (branchekode 494100 Vejgodstransport). Virksomhedens firmaadresse er ejers private bopæl. Her må lastbilen ikke stå, da der er tale om et almindeligt villakvarter. Som følge heraf er lastbilen udenfor arbejdstid, i weekender, ferier osv. placeret på diverse opsamlingspladser, rastepladser og lignende. Lastbilen har været placeret sådanne steder i [by1]. Ofte har den været placeret på det samme sted i en længere periode, op til et halvt år. Transporten fra hjemadressen (firmaadressen) og ud til lastbilen er foregået i varebilen, Peugeot 207 Varebil. Dette er en gulpladebil, indrettet med lastrum og to passagersæder, hvor [klager] har haft diverse grej, værktøj, olie, materiel til vedligeholdelse osv. til brug for lastbilen, således han altid har haft dette med sig, når han er kørt ud til lastbilen. Varebilen, der kører på diesel, har aldrig været anvendt privat, da [klager] og ægtefællen har to andre bil, begge hvid pladebiler (benzin), som er de biler der anvendes privat. Udover ovenstående bruges varebilen også direkte i virksomheden, idet den har været anvendt til fragt af mindre gods. Det er derfor vores klare overbevisning, at udgifterne til varebilen er relateret til virksomheden, og dermed afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, således der er fradrag både skattemæssigt og momsmæssigt af udgifter der afholdes hertil. Vores opfattelse af de enkelte punkter Skattestyrelsen har ændret det skattemæssige resultat for 2021 og 2022, samt nægtet visse momsfradrag, bl.a. med henvisning til manglende bilag samt en antagelse om at varebilen Peugeot 207 er privat. I det følgende vil vi redegøre for vores opfattelse af de respektive forhold, herunder de korrektioner til Skattestyrelsen afgørelse som vi mener der er grundlag for. Skatteansættelsen indkomståret 2021 […] Ændring af konto 6020 - Brændstof (gulplade) Skattestyrelsen har anset tankning af [...] som værende en privat udgift, idet dette omfatter tankning af diesel op til 55 liter, hvilket Skattestyrelsen anser for at være tankning af personbil. Skønsmæssigt er der henført 25 % af de samlede bogførte udgifter til privat andel. Vi er ikke enige heri, idet det er vores opfattelse at der er fradrag for samtlige udgifter til diesel og vask, da dette vedrører lastbilen og varebilen, der begge 100 % anvendes erhvervsmæssigt. Som det fremgår ovenfor, har indehaver sammen med sin ægtefælle to andre personbiler, som begge er benzinbiler, og det er de to biler der anvendes privat. Derudover har virksomheden lastbilen og en varebil. Tankningerne på de op til 55 liter diesel omfatter diesel til varebilen. Som det ligeledes fremgår ovenfor, er varebilen en 100 % erhvervsmæssig anvendt bil, hvorfor alle disse tankninger vedrører virksomheden. Varebilen er indrettet med lastrum, hvori [klager] har medbragt olie, reservedele m.v. til brug for lastbilen, når han er kørt fra hjemadressen og ud til der hvor lastbilen står. Tilsvarende vedrører de anførte vaske også denne varebil, og er derfor også fradragsberettiget. Vi er dog enige i at der naturligvis ikke er fradrag for kioskvarer og tobak. Vi har vedhæftet samtlige grundbilag. Ift. indsætningen den 14. april 2021 på kr. 30.786,14 (kr. 24.629,15 eksklusiv moms) er vi ikke enige med Skattestyrelsen i, at dette beløb skal medtages som en indtægt i regnskabet. Ifølge [klager] var der ikke dækning på virksomhedens konto, hvorfor det først indbetalte beløb blev returneret af banken. Som det fremgår af vedhæftede kontoudtog fra [virksomhed3] og kontoudtog fra banken, har [klager] imidlertid efterfølgende, den 19/4 2021 betalt den pågældende faktura. Indsætningen den 14. april 2021 skal dermed ikke bogføres som en kreditpost/indtægt på konto 6020, idet den dermed er indkomstopgørelsen uvedkommende. Ændring af konto 6040 - Vedligeholdelse af bil (gulplade) Som det fremgår ovenfor, er varebilen en 100 % erhvervsmæssigt anvendt bil. Der er en helt naturlig og direkte forbindelse til virksomhedens drift, idet den anvendes til at fragte olie, værktøj, materiel m.v. ud til lastbilen, hvor den er placeret, idet lastbilen ikke må stå på indehavers privatadresse. Derudover er den også anvendt til at fragte mindre gods. Samtidig gør indretningen som varebil, med lastrum, at den ikke er anvendelig til privat anvendelse. Som følge af ovenstående er det vores opfattelse, at vedligeholdelsesudgifter tilhørende varebilen er fradragsberettiget. Udover ovenstående har Skattestyrelsen nægtet fradrag for leje af en trailer. Traileren er lejet i de tilfælde at der skal fragtes større materiel til vedligeholdelse af lastbilen, f.eks. hjul, som ikke kan komme ind i varebilens lastrum. Her er der så lejet en trailer, hvorpå disse større ting kan være, og som derved kan medbringes til lastbilen. Som følge heraf er disse udgifter ligeledes erhvervsmæssige og kan fratrækkes. Udgifter vedrørende Seat Leon og Audi A3 er alle private udgifter. […]” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 12. november 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”[…] Anvendelsen af Peugeot 207 varebil (reg. nr. [reg.nr.3]) Af Skattestyrelsens udtalelse fremgår det, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at varebilen ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssig anvendelse, idet den udenfor arbejdstid står på hjemadressen. Det skal hertil anføres, at virksomheden drives fra hjemadressen. Varebilen er derfor naturligt placeret på hjemadressen, hvor der også har været opbevaring af olie, reservedele m.v. til brug for lastbilen. Der er således ikke andre steder hvor varebilen kan stå. Vi er indforstået med, at såfremt et køretøj står på hjemadressen, er der skærpet bevisbyrde for at der ikke er en privat anvendelse. Her vejer det efter vores opfattelse tungt, i retning af 100 % erhvervsmæssig anvendelse, at indehaver og ægtefælle har to almindelige personbiler, der anvendes til den private kørsel. Der er således intet grundlag for at varebilen skulle være anvendt til andre formål end erhvervsmæssige formål. Som yderligere argument for den 100 % erhvervsmæssige anvendelse, er varebilens indretning med to førersæder samt et stort lastrum, til brug for fragt og opbevaring af diverse grej, værktøj m.v. til brug for virksomheden. Endelig skal det anføres at varebilen er en gulpladebil. Disse forhold gør bilen uegnet til privat brug, og sammen med det faktum at indehaver og ægtefælle har to personbiler, der anvendes til den private kørsel, fastholder vi at det herved i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort at varebilen er 100 % erhvervsmæssigt anvendt. Udgifter til diesel og vask Som det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse vedr. samlede udgifter til [virksomhed3] for 2021, er de samlede udgifter til [virksomhed3] i 2021 til diesel, vask, adblue pumpe og vejafgift på kr. 215.653,64 eksklusiv moms. Af Skattestyrelsens bemærkninger må det forstås således, at de ikke godkender benzin, øvrigt eller kør videre produkter, og dermed modsætningsvis må være af den opfattelse, at der kan indrømmes fradrag for øvrige omkostninger, der jf. foranstående udgør samlet kr. 215.653,64 eksklusiv. Udover at disse er dokumenteret med bilag, jf. vores klage, og der dermed er momsfradrag for disse udgifter, er der samtidig også et yderligere skattemæssigt fradrag, idet de kr. 215.653,64 udgør 87,11 % af samlede udgifter til [virksomhed3], hvor Skattestyrelsen i deres afgørelse havde godkendt fradrag på skønsmæssigt 75 % af de samlede udgifter til [virksomhed3]. I forlængelse heraf, og med henvisning til ovenstående afsnit vedr. anvendelse af varebilen, er det vores opfattelse, at der er fradrag for alle udgifter til diesel, da disse i fuldt ud omfang har været anvendt i virksomheden (til lastbilen og varebilen). Indtægtsført faktura fra [virksomhed3] Beløbene på kr. 30.786,44, der går hver sin vej, udligner hinanden. Beløbet på kr. 30.669,21 skal være et fradrag i virksomheden. Som vi læser Skattestyrelsens udtalelse, er Skattestyrelsen enig heri. Ændring af konto 6040 - Vedligeholdelse af bil (gulplade) Skattestyrelsen har ikke anført nye argumenter til fradraget for leje af trailer. Vi henviser derfor til vores oprindelige klage, hvor det er vores holdning at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Henset til virksomhedens aktivitet, og den måde hvorpå virksomheden er drevet, med lastbilen placeret på eksterne opsamlingspladser og kørsel i varebilen fra hjemadressen til lastbilen, er det vores opfattelse, at en trailer er naturlig for virksomhedens aktivitet, idet der kan forekomme behov for fragt af større materiel ud til lastbilen, hvilket er bevæggrunden for den konkrete leje af trailer. Indsendte bilag Vi har indsendt bilag, der dokumenterer både momsfradrag og skattefradrag i overensstemmelse med det bogførte. Ift. Skattestyrelsens bemærkninger omkring privat andel i afsnittet "Bemærkninger til indsendte bilag for konto 6020" skal vi henvise til ovenstående vedr. udgifter til diesel og vask, hvoraf det fremgår, at der efter vores opfattelse er fradrag både skattemæssigt og momsmæssigt for alle udgifter til diesel, vask, adblue pumpe og vejafgift, bl.a. med henvisning til at varebilen anvendes 100 % erhvervsmæssigt (jf. tidligere argumentation herfor). Ift. 2022 skal der anlægges den samme betragtning som for 2021, således der er fradrag både skattemæssigt og momsmæssigt for samtlige udgifter til diesel, vask, adblue pumpe og vejafgift. Bilag for alle udgifter er vedhæftet den oprindelige klage, som dokumentation for disse udgifter. […]” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 6. juni 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”[…] Indledningsvist er det vores opfattelse, at der skal godkendes fradrag på baggrund af de faktiske forhold, herunder hvorledes virksomhedens drift er tilrettelagt og hvordan indtægten skabes. De omkostninger der dermed er relateret til indtægtsskabelsen, bør således være fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Som allerede beskrevet har [klager] indrettet sin virksomhed således, at den drives fra privatadressen, hvor det ikke er tilladt at have lastbilen stående. Dette afføder en række direkte relaterede omkostninger, hvor omkostningen i [klager]s tilfælde primært er omkostninger til kørsel i varebilen ud til de steder, hvor lastbilen nu måtte være parkeret. Udover transportelementet har varebilen også fungeret som et rullende værksted. Vi fastholder dermed, at der uden tvivl er en direkte sammenhæng mellem omkostningerne til varebilen og den indtægtsskabende aktivitet. Uden varebilen var det således ikke muligt at drive virksomheden. Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen indstiller at bogføringen på konto 6020 godkendes med kr. 238.477. Efter vores opfattelse bør den private del, jf. ovenstående supplerende argumenter omkring varebilen, hermed reduceres til kun at udgøre mad, tobak m.v. (benævnt ”Øvrige” på [virksomhed3] kontoudtogene) og benzin (vedrører de to private biler), mens øvrige omkostninger er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, og er dermed fradragsberettigede, jf. Statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a. Med udgangspunkt i kontoudtoget fra [virksomhed3] pr. 31. december 2021, jf. tidligere fremsendte bilag 74/21, er det vores oplæg til afgørelse, at der godkendes fradrag for brændstof m.v., bogført på konto 6020 således: Diesel 161.902,26 Kør videre produkter 383,68 Vask 3.667,40 Adblue pumpe 6.756,41 Vejafgift 196,98 I alt erhvervsmæssige udgifter 172.906,73 Benzin 10.808,46 Øvrigt 14.360,00 Samlede udgifter til [virksomhed3] i 2021 198.075,19 Erhvervsmæssig andel i procent, 172.906,73 / 198.075,19 87,3 Samlede udgifter konto 6020 (herunder bl.a. også udgifter til [virksomhed4] mfl. 238.477 Fradrag, erhvervsmæssige udgifter, skønnet ud fra [virksomhed3] kontoudtog 208.190 Såfremt det fastholdes, at der ikke er fradrag for de direkte omkostninger relateret til varebilen i virksomheden, er det vores opfattelse, at den kørsel der har været mellem bopælen og de forskellige steder, hvor lastbilen har stået, må være omfattet af reglerne for befordringsfradrag. Ovenstående vurdering af varebilen har tilsvarende relevans ved vurderingen af fradrag for vedligeholdelse, hvor der herefter efter vores opfattelse bør være fradrag for alle afholdte vedligeholdelsesudgifter. Vi har ikke argumentation at tilføje til dette punkt.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”[…] Følgende er indstillet: Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagers opfattelse Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsens udtalelse […] Indkomståret 2021 Fradrag for brændstof (konto 6020) 160.349 kr. 213.918 kr. 178.858 kr. 160.349 kr. Fradrag for udgifter til vedligeholdelse 214.574 kr. 238.415 kr. 214.574 kr. 214.574 kr. […] Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstillinger, der i overvejende grad indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse, dog med mindre ændringer, hvorved de samlede forhøjelser af momstilsvar samt skattepligtige indkomst for de påklagede perioder, nedsættes. Der henvises til begrundelserne, som fremført i Skatteankestyrelsens indstillinger for så vidt angår de enkelte ændringer, samt begrundelserne anført i den påklagede afgørelse, samt Skattestyrelsens supplerende udtalelse af den 28. oktober 2024.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ” Med henvisning til jeres seneste brev af 30. juli 2025 vedr. ovennævnte sagsnr. skal vi anføre, at vi fastholder vores tidligere fremsendte argumenter til både skatte- og momssagerne for 2021 og 2022. Med henvisning til varebilen, er det derfor også fortsat vores opfattelse, at denne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor der bør være fradrag for alle driftsudgifter hertil. Såfremt det fastholdes, at kørslen i varebilen betragtes som værende privat, er det vores opfattelse at dette subsidiært må give anledning til befordringsfradrag for kørsel hjem-arbejde. Det er således ikke tilladt at have en lastbil på 3.500 kg. stående i bymæssig bebyggelse, hvorfor lastbilen derfor utvivlsomt har været parkeret andre steder, og der derfor har været kørsel fra den private bopæl i [by4], og ud til lastbilen. Kørslen hertil må i fald den ikke betragtes som værende erhvervsmæssig, dermed være omfattet af reglerne for befordringsfradrag, jf. Ligningsloven § 9C. Fradrag for befordringsfradrag, jf. Ligningsloven § 9C, kan opgøres således:” Bopæl Kørsel til Antal dage Kilometer pr. dag Fradrag 2021: januar – juli [adresse1], [by4] [adresse2] [by3] 144 38 3.830 2021: august-december [adresse1], [by4] [adresse3], [by5] 110 37 2.717 Fradrag i alt 2021 6.547 2022: januar – maj [adresse1], [by4] [adresse3], [by5] 103 37 2.892 2022: juni [adresse1], [by4] [adresse4], [by6] 21 220 6.622 2022: juli – december [adresse1], [by4] [adresse5], [by7] 130 143 30.186 Fradrag i alt 2022 39.700 Udover ovenstående har vi ikke yderligere supplerende argumenter eller dokumentationer ift. det tidligere indsendte.” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt sin påstand om, at der er fremlagt bilag, der dokumenterer retten til fradrag i henhold til det bogførte, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten forklarede i overensstemmelse med de skriftlige indlæg en række af de faktiske omstændigheder. Han fremhævede bl.a., at klageren har indrettet sin enkeltmandsvirksomhed efter, hvad han mener er økonomisk forsvarligt. Eftersom lastbilen ikke må stå parkeret ved klagerens privatbolig har han anskaffet sig varebilen for at kunne fragte sig selv fra hjemmet og hen til det sted, hvor lastbilen var parkeret. Samtidig er varebilen indrettet som rullende værksted, da klageren ikke har adgang til værkstedslokaler. Repræsentanten anførte videre, at hvis det ikke anerkendes, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, så har klageren ret til befordringsfradrag. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen ikke er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om forhøjelse af fradrag for udgifter til brændstof for indkomståret 2021 og indstillede derfor til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat fradrag for udgifter til brændstof og vedligeholdelse til henholdsvis 160.439 kr. og 214.574 kr. Skattestyrelsen har ikke anset alle de af virksomheden afholdte udgifter til brændstof og vedligeholdelse for medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og har derfor skønnet en privat andel på henholdsvis 25 % og 10 %. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM 2004.162 HR. Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det: ”Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde.” Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Landsskatterettens begrundelse og resultat Udgifter til brændstof (gulplade) bogført på bogføringskonto 6020 Klageren har for indkomståret 2021 fratrukket udgifter til brændstof mv. på i alt 238.547 kr. bogført på bogføringskonto 6020 – brændstof (gulplade). Klageren var ejer og direktør i virksomheden [virksomhed1] v/ [klager]. I indkomståret 2021 var der registreret en lastbil, en sættevogn og en varebil i virksomheden. Det er forklaret, at henset til at virksomheden havde adresse på klagerens bopæl, der lå i et villakvarter, var lastbilen placeret andetsteds, hvorfor varebilen havde til formål at fragte klageren fra sin bopæl og hen til det sted, hvor lastbilen stod placeret. Landsskatteretten finder, at henholdsvis indsætningen på 30.786,44 kr. (24.629,15 kr. ekskl. moms) den 14. april 2021 samt hævningen på 30.699,21 kr. (24.559,37 ekskl. moms) den 19. april 2021 skal medtages i virksomhedens opgørelse af de afholdte udgifter til brændstof bogført på bogføringskonto 6020. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren har bogført betalingen af fakturaen fremlagt ved bilag 98 med et beløb på 24.629,15 kr. Betalingen blev dog annulleret af banken, hvorved beløbet blev tilbageført til virksomhedens bankkonto, så et tilsvarende beløb på 24.629,15 kr. ekskl. moms, skal derfor indtægtsføres, så det udligner den fratrukne udgift på 24.629,15 kr., der i henhold til bankkontoudskrifterne ikke blev betalt. Herefter godkendes fradrag for den reelt afholdte udgift på 24.559,37 ekskl. moms. Posteringerne fremgår af virksomhedens kontoudskrifter, ligesom det findes dokumenteret, at virksomheden henholdsvis har fået indsat samt hævet beløbene. Beløbet på bogføringskonto 6020 bliver herved ændret fra 238.547 kr. til 238.477 kr. (afrundet). Landsskatteretten finder desuden, at de afholdte udgifter til varebilen savner en sådan tilstrækkelig direkte sammenhæng med klagerens indtægtsgivende arbejde, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er lagt vægt på, at virksomhedens hovedydelse var transport af gods i lastbilen, hvorfor det ikke anses sandsynliggjort, at varebilen blev anvendt som led i virksomhedens drift. De forhold at bilen var på gule plader, at klageren og hans hustru ejede to øvrige biler, samt at varebilen blev anvendt til at fragte diverse grej, værktøj mv. ud til lastbilen, kan ikke føre til et andet resultat. Transporten mellem bopælen og lastbilen anses ikke for erhvervsmæssig, hvorfor udgifterne til varebilen ikke anses at have en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Det findes herudover ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne til blandt andet brændstof, kør videre produkter, øvrigt mv. er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Landsskatteretten finder, at der skal beregnes en privat andel af 238.477 kr. Skattestyrelsen har i din påklagede afgørelse skønnet en privat andel på 25%. Af fremlagt faktura udstedt af [virksomhed3] fremgår, at udgifterne til benzin, øvrigt og kør videre produkter pr. 31. december 2021 kunne opgøres til 25.519 kr. Dertil anses der også at have været afholdt private udgifter ved fakturaerne fra [virksomhed4] og [virksomhed5], ligesom udgifterne til diesel til brug for varebilen anses for private. På baggrund heraf forekommer Skattestyrelsens skøn rimeligt, og der skal derfor beregnes en privat andel på 25% af 238.477 kr. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, og forhøjer fradraget for udgifterne opgjort på bogføringskonto 6020 til 178.858 kr. Udgifter til vedligeholdelse af bil (gulplade) bogført på bogføringskonto 6040 Klageren har fratrukket udgifter til vedligeholdelse af bil (gulplade) på i alt 238.415 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for leje af trailer, og har som følge heraf skønnet en privat andel på 10%, hvorefter beløbet blev nedsat til 214.574 kr. Landsskatteretten finder, jf. ovenstående, at udgifterne til varebilen anses for private udgifter. Videre finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne til trailer er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, hvorledes udgifterne til leje af trailer er indgået i virksomheden. Udgifterne til leje af trailer anses dermed for at være private udgifter, hvorfor Skattestyrelsen findes at have været berettiget til at skønne en privat andel. Da der imidlertid også anses at have været afholdt udgifter med tilknytning til virksomheden, finder Landsskatteretten ikke grund til at tilsidesætte det af Skattestyrelsen fastsatte skøn på 10%. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt. Befordringsfradrag Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremsat påstand om, at der skal godkendes befordringsfradrag for kørslen mellem klagerens bopæl, og hen til de steder, hvor virksomhedens lastbil holdt parkeret. Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at Landsskatteretten træffer afgørelse i alle told- og skatteforvaltningens afgørelser, som hverken er omfattet af ankenævnenes eller skatteankeforvaltningens kompetence. Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling til forhold, der ikke er en del af den påklagede afgørelse. Landsskatteretten kan dog i henhold til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Skattestyrelsen har ikke i sin afgørelse taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt klageren var berettiget til befordringsfradrag for indkomståret 2021, ligesom forholdet ikke anses for en afledt ændring. Landsskatteretten tager som følge heraf ikke denne påstand under påkendelse.

Privat andel af vognmands brændstof- og vedligeholdelsesudgifter til varebil (jnr. 24-0090026) · skattewiki.dk