Journalnr. 24-0087102
Købsmomsfradrag hjemvist efter fremlæggelse af nye bilag
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 22. maj 2026
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for købsmoms på i alt 111.266 kr. for afgiftsperioderne i 2021 og 2022 for en enkeltmandsvirksomhed, idet regnskabsgrundlaget var tilsidesat og der ikke var fremlagt underliggende bilag. Skattestyrelsen fastsatte købsmomsen skønsmæssigt til 0 kr. med henvisning til, at der ikke er hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2, til et udokumenteret skønsmæssigt fradrag. Indehaveren gjorde gældende, at han havde indsendt alt efterspurgt materiale, og fremlagde under klagesagen kontokort og en række udgiftsbilag for begge år. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen oprindeligt var berettiget til at nægte fradraget, men hjemviste opgørelsen af købsmomsen til fornyet behandling, da oplysningsgrundlaget var væsentligt ændret med det nye materiale.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2021.456.LSR
- SKM2021.692.LSR
- SKM2025.138.BR
Fuldtekst
Journalnr. 24-0087102 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioden 1. halvår 2021 Ikke godkendt købsmoms 26.217 kr. 0 kr. Hjemvisning Afgiftsperioden 2. halvår 2021 Ikke godkendt købsmoms 30.899 kr. 0 kr. Hjemvisning Afgiftsperioden 1. halvår 2022 Ikke godkendt købsmoms 30.785 kr. 0 kr. Hjemvisning Afgiftsperioden 2. halvår 2022 Ikke godkendt købsmoms 23.365 kr. 0 kr. Hjemvisning Der har været afholdt møde mellem indehaveren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at [person1] (herefter indehaveren) i indkomstårene 2021 og 2022 drev enkeltmandsvirksomheden ”[klager]” med CVR.nr. [...1] og branchekoden ”811000 Kombinerede serviceydelser”. Virksomheden blev oprettet den 1. april 2015 og ophørte den 30. november 2024. Virksomheden var momsregistreret med halvårlig afregning. Indehaveren har oplyst følgende købs- og salgs- moms: Afgiftsperiode halvår 2021 halvår 2021 halvår 2022 halvår 2022 Salgsmoms 48.789 kr. 58.658 kr. 41.034 kr. 44.856 kr. Købsmoms 26.217 kr. 30.899 kr. 30.785 kr. 23.365 kr. Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om at indsende regnskab samt underliggende bilag for 2021 og 2022. Indehaveren har den 2. april 2024 indsendt resultatopgørelser og årsregnskab for 2021 og 2022 samt dele af kontoudtog fra indehavers bank, [finans1]. Skattestyrelsen har efterfølgende den 18. april 2024 indhentet de resterende kontoudtog fra [finans1]. Det fremgår af virksomhedens årsregnskab, at virksomhedens resultat for 2021 er opgjort til 132.374 kr., og at virksomhedens resultat er opgjort til 79.915 kr. for 2022. Det fremgår af de indsendte årsregnskaber, at de erhvervsmæssige udgifter er opgjort til 291.757 kr. for 2021 og til 257.602 kr. for 2022. Udgifterne er opgjort således: 2021 2022 Vareforbrug 148.319 kr. 94.144 kr. Eksterne omkostninger 114.116 kr. 143.421 kr. Personaleomkostninger 6.082 kr. 4.166 kr. Af- og nedskrivning af materielle og immaterielle anlægsaktiver 2 23.240 kr. 15.871 kr. I alt 291.757 kr. 257.602 kr. Det fremgår af årsregnskaberne for 2021 og 2022, at den skyldige moms udgør henholdsvis 87.087 kr. og 18.368 kr. Erhvervsmæssige udgifter På posteringsteksten fra kontoudtoget fremgår der, at der flere gange om måneden har været udgifter til byggemarkeder som eksempelvis [virksomhed1], [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Det fremgår også af kontoudtogene for 2021 og 2022, at der er månedlige udbetalinger til ”[...] [virksomhed5] A/S”. Herudover er der yderligere en udbetaling på 799,71 kr., to udbetalinger på 802,56 kr. samt to udbetalinger 1.043,75 kr. Skattestyrelsen har skønnet erhvervsmæssige udgifter på 40 % af omsætningen ekskl. moms, svarende til 171.820 kr. for 2021 og 137.091 kr. for 2022. Skattestyrelsen har tilsidesat virksomhedens regnskab og herefter fastsat momsen på baggrund af et skøn. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på hhv. 57.116 kr. og 54.150 kr. for 2021 og 2022. Skattestyrelsen har ikke foretaget ændringer til den oplyste salgsmoms for 2021 og 2022. Indehaveren har indsendt yderligere materiale i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling. Indehaveren har indsendt kontokort for 2021 og 2022. Følgende fremgår bl.a. af kontokort for 2021: Salg af vare/ydelser med moms 429.773,27 kr. Vareforbrug -143.342,86 kr. Bank 69.840,18 kr. Følgende fremgår bl.a. af kontokort for 2022: Salg af vare/ydelser med moms 343.300,56 kr. Vareforbrug 87.024,61 kr. Bank 47.150,95 kr. Indehaveren har desuden indsendt en række bilag vedrørende udgifter afholdt af virksomheden i 2021 og 2022. Det fremgår at der har været afholdt udgift til forskellige byggemarkeder som [virksomhed3], [virksomhed1], [virksomhed6] [virksomhed7] og [virksomhed2]. Der er yderligere afholdt udgifter til øvrige forhandlere som f.eks. [virksomhed8], [...] [virksomhed5] A/S og [virksomhed9] A/S – [...]. Der fremgår desuden udgifter til ”[virksomhed10]” vedr. domænenavnet ”[klager].dk”, og der er udgifter til ”google ads” og ”facebook kampanger/opslag”. Herudover fremgår flere øvrige bilag som f.eks. udgift til kursus vedrørende sprøjtning, udgifter til brændstof, garageleje, udgift til visitkort og udgift til revisor og advokatbistand mm. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for afgiftsperioderne i 2021 og 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Moms: Du driver momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1. Du har pligt til at sende virksomhedens momsregnskab og bilag til os. Det står i momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4. Du har ikke sendt os et momsregnskab over virksomhedens salgs- og købsmoms, som kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen heraf for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Virksomheden har oplyst følgende moms: Periode Salgsmoms Købsmoms 1. halvår 2021 48.789 26.217 2. halvår 2021 58.658 30.899 I alt 107.447 57.116 Periode Salgsmoms Købsmoms 1. halvår 2022 41.034 30.785 2. halvår 2022 44.856 23.365 I alt 85.890 54.150 Vi har tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag, og vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn. Det kan vi gøre efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. punktum. Vi har ifølge ovenstående opgjort virksomhedens omsætning, og anvender dette grundlag ved opgørelsen af virksomhedens salgsmoms. Vi anser hele beløbet som momspligtigt salg efter momslovens § 4, stk. 1. Vi har med udgangspunkt i bilag 3 og 4 opgjort virksomhedens salgsmoms således: Salgsmoms i indkomståret 2021 udgør 107.388 kr. Salgsmoms i indkomståret 2022 udgør 85.682 kr. Salget af varer og ydelser, der leveres her til landet, er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1. Momsgrundlaget er 80 % af de modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1. Det samlede modtagne beløb anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet. Vi godkender den oplyste salgsmoms og har ingen ændringer til denne. Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1. Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i henholdsvis de tidligere momsbekendtgørelser § 81 (gældende for 2022) og § 82 (gældende for 2021). Landsskatteretten har i afgørelsen SKM2021.456.LSR nægtet fradrag for købsmoms, fordi der ikke er hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2 til at godkende et skønsmæssigt udokumenteret fradrag for købsmoms. Landsskatteretten har efterfølgende i en ny afgørelse SKM2021.692.LSR fundet, at bankkontoud-skrifter, herunder posteringstekster, betalingsmodtagere og betalingernes interval, ikke i sig selv opfyldte kravet til dokumentation. Landsskatteretten nægtede derfor fradrag for købsmoms med den konsekvens, at der skete en forhøjelse af det af Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte momstilsvar ud fra bankkontoudskrifter. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmoms, idet der ikke er vist dokumentation for udgifterne. Vi skønner herefter ud fra de foreliggende oplysninger, at købsmomsen fastsættes til 0 kr. Vi opgør ændringerne af virksomhedens købsmoms således: Indkomståret 2021 Cvr.nr.: [...1] 1. halvår 2. halvår I alt Købsmoms, godkendt 0 0 0 Købsmoms, angivet 26.217 30.899 57.116 Ændring købsmoms -26.217 -30.899 -57.116 Indkomståret 2022 Cvr.nr.: [...1] 1. halvår 2. halvår I alt Købsmoms, godkendt 0 0 0 Købsmoms, angivet 30.785 23.365 54.150 Ændring købsmoms -30.785 -23.365 -54.150 Ikke godkendt købsmoms for indkomståret 2021 57.116 kr. Ikke godkendt købsmoms for indkomståret 2022 54.150 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen har den 8. oktober 2024 forklaret at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 2. december 2025: ” Skattestyrelsen har gennemgået de senest fremsendte supplerende bilag vedrørende ovenstående klagesag. Det er Skattestyrelsens vurdering, at de supplerende bilag ikke indeholder ny dokumentation, der giver anledning til at ændre den tidligere afgørelse. Skattestyrelsen fastholder derfor sin oprindelige indstilling i sagen.” Klagerens opfattelse Indehaveren har fremsat påstand om godkendelse af indberettet købsmoms for afgiftsperioderne i 2021 og 2022. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Skattestyrelsen har valgt at kigge mit firmas regenskab. Jeg har modtaget en afgørelse fra Skattestyrelsen som jeg ikke vil godkende. Jeg har mailet alt det materiale jeg er blevet bedt om. Dokumenter fra 2021 og 2022 har jeg ikke fået besked om hvor og hvordan jeg kan aflevere, jeg har to store mapper fyldt med dokumenter. Skattestyrelsen hæver min skat og moms med 230.000 kr. er mig helt uforståligt når Skattestyrelsen kan se jeg har haft meget lav indtægt bla. i 2021 – 2022. Jeg forsøger at klare mig selv med små penge, det føler jeg at blive straffet for. Jeg er selvfølgeligt ved at lukke mit lille firma ned hurtigst muligt, hvor jeg sælger trailer bil mm. Alt hvad jeg sælger bliver indsat på skattekontoen med det fulde beløb. Jeg er i fast arbejde i Kommunen hvor jeg hjælper social udsatte fogdetruet mm, jeg ønsker ikke at komme på den anden side af mit arbejde, jeg har set nok af hvor det drive vores samfund hen. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Indehaveren har den 28. oktober 2024 fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. ”… Jeg har igen modtaget opkrævninger fra skat. Jeg har d. 25/1.2024. indbetalt 125.549,99 kr. til gældst. Psrm fik. Jeg har d. 15/10.2024. indbetalt 93.984,42 kr. til gældst. dmi ocr. 219.534,41 kr. som jeg har hentet på lånnemarkedet for at betale hvad jeg skyldte. D.20/10.2024. får jeg atter en besked om at betale 111.266 kr. D.28/10.2024. Modtager jeg besked om at betale 35.082 kr. 146.348 kr. som yderligt skal betales det har skat skønnet. 365.882,41 kr. i alt ind til nu. Jeg ved det er en fejl men hvad skal jeg stille op, jeg ryster og har det meget skidt med det, familien er meget bange, jeg er meget ked af at blive behandlet sådan.. Jeg forstår ikke man skal betale for at have tjent for lidt, jeg har af samme grund ingen penge. Firmaet er sat på nul, og jeg er færdig. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Indehaveren har den 9. november 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger: ”… Jeg har kørt med en meget høj kassekredit i perioden, og desvære lånt penge i banken. Du er velkommen til at kontakte min bank og selvfølgeligt mig på (Telefonnummer udeladt). Jeg har Dinero regneprogram som du også er velkommen til at logge på, min forhenværende revisor som jeg opsagde er du også velkommen til at kontakte …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”Jeg har ingen forståelse for at skat ikke har kontaktet min daværende revisor, [person2], da [person2] har indsendt min skat på daværende tidspunkt. Jeg har forsøgt at sende alt det materiale som jeg er blevet bed om af skat, jeg fik besked om jeg havde sendt forkert materiale, da jeg åbenlyst ikke forstod hvad jeg skulle sende, sendte jeg andet som heller ikke var korrekt, Jeg tilbød de kunne logge på mit Dineo regnskabs program. Jeg har ingen forståelse for at skat ikke indkaldte mig til møde, hvor jeg evt. kunne tage alt mit regnskab med. (…)” Klageren er fremkommet med følgende oplysninger i forbindelse med møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler ”… [person1] oplyser, at han ikke det overskud som Skattestyrelsen har ansat. Han oplyser at han og hans hustru lever for små penge. [person1] oplyser videre at selvom der ikke var stor indtjening arbejdede han videre og havde tro på at det ville vende. [person1], giver udtryk for, at han ikke følte sig ikke hørt af Skattestyrelsen/Gældsstyrelsen og havde ønsket en mere lempelig tilbagebetalingsordning. [person1] giver udtryk for, at han ikke har den fulde forståelse for Skattestyrelsens afgørelse. [person1] henviser til at vedrørende indkomstårene 2021 og 2022 var der nogle uoverensstemmelser mellem hans revisor og det selskab, der stod for hans regnskabsprogram, idet der ikke var enighed om regnskabets resultat. [person1] valgte herefter at opsige sin revisor og indberette i overensstemmelse med regnskabsprogrammet. Jeg vejleder om hvad Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, herunder at der var manglende underliggende bilag til regnskabet, hvorfor det blev tilsidesat. [person1], oplyser, at han har de underliggende bilag et sted. [person1] oplyser, at han var i den opfattelse af, at han havde sendt alt relevant materiale, herunder underliggende bilag til Skattestyrelsen. … [person1], mener at han har en kopi af hans regnskabsprogram med underliggende bilag til regnskabet. Jeg aftaler med [person1], at han sender mig eventuelt materiale/bilag senest fredag den 30. januar 2026. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms. Retsgrundlaget Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Der fremgår følgende af momslovens § 27, stk. 1: ”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.” Af momslovens § 37 fremgår: “Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, (...) Stk. 3. Såfremt der skal betales afgift ved udtagning, kan afgiften af indkøb mv. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket. Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen, jf. dog § 43, stk. 3, nr. 3. (…)” Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven samt årsregnskabsloven. Hvis størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden ikke kan fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskab, eksempelvis hvis regnskabet ikke er fremlagt, eller ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende opkrævningslovs § 5, stk. 2 (lov nr. 573 af 6. maj 2019). Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Byretten anfører: ”… Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skaffeforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten finder, at det regnskab, der blev fremlagt for Skattestyrelsen, ikke er egnet til at danne grundlag for opgørelse og kontrol af moms, hvorfor regnskabsmaterialet ikke opfylder kravene i momsloven. Det følger af SKM2025.138.BR, at der ikke er hjemmel efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, til at godkende skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen har således været berettiget til ikke at godkende fradrag for købsmoms, idet klageren ikke havde fremlagt dokumentation overfor Skattestyrelsen. Der er under Skatteankestyrelsens behandling af sagen indsendt kontokort samt underliggende bilag for begge indkomstår. Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at hjemvise opgørelsen af virksomhedens fradrag for købsmoms ved Skattestyrelsen for afgiftsperioderne 1.-2. halvår i 2021og 2022, således at Skattestyrelsen som første instans får mulighed for at tage stilling til det for Landsskatteretten fremlagte materiale. Herved er henset til omfanget af det for Landsskatteretten fremlagte materiale, hvorved oplysningsgrundlaget er ændret i væsentlig grad. Landsskatteretten hjemviser derfor Skattestyrelsens afgørelse om fastsættelse af fradrag for købsmoms i virksomheden til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.