Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat og afslag på yderligere tabsfradrag

Journalnr. 24-0085822 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Resultat af personligt drevet virksomhed 232.115 kr. Nedsættes Stadfæstelse Indkomståret 2021 Resultat af personligt drevet virksomhed 513.917 kr. Nedsættes Stadfæstelse Godkendt fradrag for tab på anparter -125.001 kr. Yderligere fradrag Stadfæstelse Indkomståret 2022 Resultat af personligt drevet virksomhed 283.546 kr. Nedsættes Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har fra den 10. juni 2021 været registreret som indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] og branchekode 829900 “Anden forretningsservice i.a.n.” Skattestyrelsen har den 17. marts 2023 anmodet klageren om at fremsende regnskab og bogføring for sin virksomhed for indkomstårene 2020-2022. Herudover har Skattestyrelsen anmodet om dokumentation for formuebevægelser samt kontoudtog for klagerens bankkonti. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen i perioden fra den 25. april 2023 til den 12. december 2023 har modtaget i alt 12 anmodninger fra klageren om fristudsættelse for indsendelse af materiale af forskellige årsager. Klageren har ikke sendt dokumentationsmateriale til Skattestyrelsen, som derfor har anmodet klagerens bankforbindelser om at fremsende klagerens bankkontoudtog. Kontoudtogene har ifølge Skattestyrelsen vist, at der fra den 14. januar 2020 løbende har været indsætninger på klagerens konti, som efter Skattestyrelsens opfattelse er skatte- og afgiftspligtige ud fra posteringsteksterne, som angiver bl.a. “fakt.”, “faktura” eller lignende betegnelser. De skatte- og afgiftspligtige indsætninger er opgjort til 425.107 kr. inkl. moms i 2020, 818.529 kr. inkl. moms i 2021 og 496.283 kr. inkl. moms i 2022. På baggrund af bevægelserne på bankkontiene har Skattestyrelsen opgjort overskud af personligt drevet virksomhed for klageren i årene 2020 – 2022 til henholdsvis 232.115 kr., 513.917 kr. og 283.546 kr., i alt 1.029.578 kr., som er opgjort således: Resultat 2020 Skattepligtig omsætning (80% af 425.107) 340.085 kr. Udgifter – udenlandske - 107.145 kr. Udgifter – danske - 825 kr. Resultat af virksomhed 232.115 kr. Resultat 2021 Skattepligtig omsætning (80% af 818.529) 654.824 kr. Udgifter – udenlandske - 81.273 kr. Udgifter – danske - 59.634 kr. Resultat af virksomhed 513.917 kr. Resultat 2022 Skattepligtig omsætning (80% af 496.283) 397.027 kr. Udgifter – udenlandske - 96.695 kr. Udgifter – danske - 16.786 kr. Resultat af virksomhed 283.546 kr. Fradrag for tab på unoterede aktier Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], i perioden 3. juni 2014 til 17. maj 2021, hvor selskabet blev opløst efter konkurs. Ifølge oplysninger fra ”Virk.dk” ejede klageren 100 % af ejerandelene og stemmerettighederne. Det fremgår desuden, at der blev indbetalt 125.000 kr. i anpartskapital. Klageren var også kapitalejer i [virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...3], i perioden 25. september 2018 til 14. juli 2021, hvor selskabet blev opløst efter konkurs. Ifølge ”Virk.dk” ejede klageren 100 % af ejerandelene og stemmerettighederne. Det fremgår desuden, at der blev indbetalt 1 kr. i kapital. [virksomhed2] ApS er stifter og holdingselskab til [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4]. [virksomhed3] IVS er holdingselskab til [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], sammen med [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6]. Disse holdingselskaber ejede de to [virksomhed4] selskaber i perioden 17. juni 2019 – 1. juni 2021, hvor selskaberne gik konkurs. Skattestyrelsen har indrømmet fradrag for tab på unoterede anparter med 125.001 kr., mens klageren har anmodet om fradrag for et større beløb. Klageren har ikke nærmere specificeret eller dokumenteret størrelsen på beløbet over for Skattestyrelsen med underliggende bilagsdokumentation. Skattestyrelsen modtog den 16. januar 2024 de sidste kontoudskrifter fra klagerens bankforbindelse, [finans1] A/S. Skattestyrelsen sendte den 29. januar 2024 forslag (nr. 1) til afgørelse om skat og moms med frist for at indsende bemærkninger senest den 14. februar 2024. Klageren indsendte bemærkninger, som Skattestyrelsen modtog den 13. februar 2024. Efter gennemgang af bemærkningerne udsendte Skattestyrelsen herefter den 11. marts 2024 et fornyet forslag (nr. 2) til afgørelse med frist for at indsende bemærkninger senest den 27. marts 2024. Klageren angav herefter nye momstal den 14. marts 2024 for de to sidste kvartaler af 2022. Klagerens oprindelige momstilsvar for perioderne i 2022 var foreløbigt fastsat/angivet til 77.057 kr., hvilket klageren efter Skattestyrelsens oplysninger har rettet til 96.775 kr. efter modtagelse af forslag nr. 2. Efter at klageren den 14. marts 2024 angav nye momstal for de sidste to kvartaler af 2022, sendte Skattestyrelsen den 30. maj 2024 endnu et fornyet forslag (nr. 3) til afgørelse. Den påklagede afgørelse er dateret den 27. juni 2024. Skattestyrelsen har opgjort ændringerne i de enkelte forslag og den påklagede afgørelse således: Tekst Forslag 1 Forslag 2 Forslag 3 Afgørelse Dato 29-01-2024 11-03-2024 30-05-2024 27-06-2024 Resultat virksomhed 2020 232.115 232.115 232.115 232.115 Resultat virksomhed 2021 513.917 513.917 513.917 513.917 Resultat virksomhed 2022 283.546 283.546 283.546 283.546 Fradrag for tab på aktier i 2021 -125.001 -125.001 -125.001 Forhøjelse salgsmoms 2020 85.021 85.021 85.021 85.021 Forhøjelse salgsmoms 2021 107.748 107.748 107.748 107.748 Nedsættelse købsmoms 2021 18.190 18.190 18.190 18.190 Forhøjelse salgsmoms 2022 22.200 22.200 2.482 2.482 Nedsættelse købsmoms 2022 8.122 8.122 24.334 24.334 Skatteankestyrelsen har ved klagebehandlingen anmodet klageren om at indsende yderligere dokumentationsmateriale. Klageren har under sagens behandling fremsendt redegørelser og opgørelser, men ikke egentlig bilagsdokumentation. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst vedrørende personligt drevet virksomhed for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 med henholdsvis 232.115 kr., 513.917 kr. og 283.546 kr. Skattestyrelsen har desuden fastsat fradrag i klagerens aktieindkomst for indkomståret 2021 til 125.001 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse for ændringerne bl.a. anført: ”1.1. De faktiske forhold … Vi har bedt dig sende regnskab og bogføring for din virksomhed for 2020-2022. Vi har også bedt om dokumentation for formuebevægelser og kontoudtog for dine bankkonti. Vi har bedt dig om at sende oplysningerne, fordi vi ikke kan se, at du har haft penge at leve for. Vi har i perioden 25. april 2023 til 12. december 2023 modtaget 12 anmodninger om udsættelse af fristen for at indsende materiale, af forskellige årsager. Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal over for Skatteforvaltningen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Du har ikke sendt materialet til os. Vi har derfor bedt dine banker om at sende dine kontoudtog efter reglerne i skattekontrollovens § 59, stk. 1 og momslovens § 75, stk. 3. Kontoudtogene viser, at der løbende har været indsætninger på dine konti. Vi sendte et forslag den 29. januar 2024 med frist for at indsende bemærkninger senest den 14. februar 2024. Vi modtog bemærkninger fra dig 13. februar 2024, som behandles i punkt 2. Vi sendte et fornyet forslag den 11. marts 2024 med frist for at indsende bemærkninger senest den 27. marts 2024. På baggrund af nye oplyste momstal i de sidste to kvartaler af 2022, sendte vi endnu et fornyet forslag den 30. maj 2024. … Det er dit ansvar at oplyse din indkomst for indkomstårene 2020-2021. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 83, stk. 1. Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for oplysningsskemaet. Det står i skattekontrollovens § 6, stk. 1, nr. 1. Du skal på opfordring sende dit regnskabsmateriale til os. Det står i skattekontrollovens § 53, stk. 1. Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter. Det er uden betydning, om indtægterne stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1. Du har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomstårene 2020-2021. Du har ikke indberettet oplysningsskemaet for 2022, herunder også resultat af virksomhed. Du har ikke sendt os regnskabsoplysningerne, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 74, jævnfør § 6, stk. 2 og § 53, stk. 3. Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller om du har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare, at du har haft penge at leve for. Vi har indtastet indsætningerne fra kontoudtogene for 2020-2022 i regneark. De anvendte kontoudtog er vedlagt som bilag. Indsætningerne er opgjort til 425.107 kr. inkl. moms i 2020, 818.529 kr. inkl. moms i 2021 og 496.283 kr. inkl. moms i 2022. Se vedlagte opgørelse. Indsætningerne ekskl. moms anses som skattepligtig omsætning, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Vi anser det for skattepligtig omsætning på grund af benævnelser så som ’Faktura’, ’Fakt’, ’Fak’ og ’F’, som vi anser for forkortelser for faktura, desuden er de nummereret. Overførsler og MobilePay indsætninger over 500 kr. er ligeledes medtaget, da de er i samme størrelsesorden som fakturaerne. MobilePay indsætninger under 500 kr. er fjernet, da vi anser disse for at være private. Arv og penge fra familie er ligeledes fjernet, da det også er privat. Se eventuelt følgende afgørelser/domme: SKM2021.21.ØLR og SKM2021.273.BR. Det fremgår af disse, at det er dig der skal godtgøre, at indsætningerne på dine konti er skattefrie/allerede beskattede midler. Det er dermed vores opfattelse, at du har haft indtægter, som ikke er oplyst til os, og vi anser dig for at have drevet uregistreret virksomhed indtil den startes 10. juni 2021. Erhvervsmæssige udgifter er fradragsberettigede ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Det står i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Du har ikke sendt os dokumentation for erhvervsmæssige udgifter. Vi har opgjort dine udgifter ud fra dine kontoudtog. Vi har opdelt dem i danske udgifter og udenlandske udgifter, hvor de danske udgifter er fradragsberettiget med 80%, og de udenlandske udgifter er fradragsberettiget med 100%. Angående de danske udgifter, kan der ikke godkendes fradrag for den ikke-godkendte købsmoms efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da udgiften ikke anses som udslag af en almindelig driftsrisiko. Vedrørende de udenlandske udgifter, har vi medtaget udgifter til [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15] og [virksomhed16] mv. Se vedlagte opgørelse. Det har vi på grund af virksomhedens branche inden for anden forretningsservice. Angående de danske udgifter, har vi medtaget udgifter til [virksomhed17], [virksomhed18] og [virksomhed19], da det er udgifter til regnskabsprogram og domæne mv. Vi har ligeledes medtaget overførsler til andre danske erhvervsdrivende, der er inden for samme branche som din. Se vedlagte opgørelse. [Tabel – se faktiske oplysninger ovenfor ved opgørelse af resultat] Overskuddet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Ved opgørelsen af virksomhedens omsætning er der ikke taget hensyn til kontant omsætning. Vi anser under hensyntagen til, at der er manglende fakturanumre, at der har været kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning. Denne kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter. Det er dit ansvar at oplyse din indkomst for indkomståret 2022. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelsen af en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, hvis ansættelsen for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 83, stk. 2. … 2. Fradrag for tab på unoterede aktier … Dine bemærkninger Vi har modtaget følgende bemærkninger til det fornyede forslag af den 30. maj 2024: Vi har den 17. juni 2024 modtaget følgende bemærkninger: Hermed forskellige dokumenter og bilag som dokumentation vedhæftet i en Zip fil. Vedr. et af beløbene, indskuddet privat i et selskab, er som tidligere skrevet Kurator afgået ved døden og de må ikke udlevere dokumenter. Jeg ved dog ikke om Skifteretten vil dette. Men som skrevet har SKAT tidligere Godkendt dette, så det anser jeg også, at i gør. Jeg har også dokumentation på dette i det dokument der hedder Skatgodkendelse. Har du brug for yderligere bilag og dokumentation, så kontakt mig endelig, så skal jeg forsøge at fremskaffe det. Hertil var der vedhæftet inkasso-opgørelser vedrørende gæld angående nogen af selskaberne, et dokument fra Retten i [by1], dokumenter vedrørende gæld til Gældsstyrelsen samt et henlægger brev vedrørende sagsid: [sag1]. Vores bemærkninger til det indsendte Fradrag på grund af selskaber I forhold til inkassodokumenterne er der ikke dokumenteret et tab, da det, der er indsendt, vedrører krav. Der henvises til kursgevinstlovens § 20, jf. § 21-23. Der er også indsendt dokumenter vedrørende at banken har taget pant i ejendommen, for at låne penge til selskaberne. Vi kan se, at du i 2023 stadig ejer ejendommen, du bor i, hvorfor vi heller ikke her kan se, at der er konstateret et tab. Der er ikke indsendt regnskaber mv., der viser, at der er gæld til selskabsdeltagere eller andre, som svarer til det beløb, du har forklaret, er indskudt (de 560.000 kr.). Der er ligeledes ingen skriftlige aftaler, mellemregninger eller gældsbreve. Vi gør her opmærksom på, at en mail frem om tilbage mellem dig og din svigerfar, ikke er et gældsbrev. I denne mail står der heller ikke, at du stadig skylder beløbet. Påstandene er dermed ikke dokumenteret. Vi gør opmærksom på, at de 40.000 kr., som du har forklaret er selskabskapital, ikke er en del af noget bogføring, som vi har modtaget. Vi kan dermed ikke se, hvem der har indskudt det, og fastholder derfor, at det er holdingselskabet. Du forklarer, at de 520.000 kr. er lån, og lån i sig selv er ikke fradragsberettiget, siden der ikke er et lånedokument og/eller gældsbrev. Vi har været inde på Virk.dk, for at kigge i de offentlige tilgængelige regnskaber, for at se, om vi kunne finde de beløb, du omtaler. [virksomhed2] ApS er det seneste regnskab vedrørende 2016. [virksomhed3] IVS er der ikke nogen regnskaber ved. [virksomhed4] ApS er det seneste regnskab vedrørende 2016. [virksomhed5] ApS er der ikke nogen regnskaber ved. Det har dermed heller ikke været muligt at konstatere inde på Virk.dk, at der har været gæld til selskabsdeltagere eller andre. Vores begrundelse og bemærkninger Det fremgår af Virk.dk, at det er [virksomhed2] ApS der har ejet [virksomhed4] ApS, og at det er [virksomhed3] IVS, der har ejet [virksomhed5] ApS. Vi anser dermed også disse holdingselskaber for at være dem, der har indskudt kapital i de andre selskaber, hvorfor du personligt ikke kan få et tabsfradrag for anparterne. Det ses af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2, at det er holdingselskaberne, der skulle have medregnet tabet i deres skattepligtige indkomst. Da selskaberne er gået konkurs, har vi ingen informationer om, hvorvidt tabene er opgjort. I forhold til det opgjorte slutbeløb på udlæg, der fremgår af de indsendte bemærkninger, er det vores opfattelse, at der ikke kan opgøres et tab jævnfør kursgevinstlovens § 14, stk. 2, da [virksomhed4] ApS anses at være omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 1 og 2. Vedrørende restgælden i [virksomhed2] ApS, kan det indsendte ikke lægges til grund, da vi ikke ved ud fra foreliggende oplysninger, om det er lån, som du har ydet til [virksomhed2] ApS, eller om der har været tale om kapitaludvidelse. Det fremgår heller ikke, at der har været et konvertibelt gældsbrev. Vi har ikke modtaget dokumentation for hvad restgælden på 236.424,46 kr. vedrører, hvorfor der ikke kan gives fradrag herfor. Vi henviser til kursgevinstlovens § 12, stk. 1. Du vil derimod kunne få fradrag for dit tab på anparter og kapitalandele i [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] IVS efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2 hvilket er henholdsvis 125.000 kr. og 1. kr. Begge erklæres konkurs i 2021, så det er dette år, der kan gives tabsfradrag, da det er her, tabet er konstateret, efter realisationsprincippet i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2. Tabet er fradragsberettiget efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Vi gør opmærksom på, at det er dig der skal dokumentere og godtgøre, at du er berettiget til fradrag og med hvor meget. Vi har ikke mulighed for at skaffe materialet fra kurator. Godkendt fradrag på tab af aktier 2021 125.001 kr. … 3. Vi ændrer din skat og moms, selvom fristen er udløbet 3.1. De faktiske forhold Personer med enkle økonomiske forhold er omfattet af en forkortet frist, der udløber den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Det står i § 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (tidligere bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Vi har indtil nu anset dig for at være omfattet af den korte frist. Vi kan derfor som udgangspunkt ikke ændre din skat for indkomstårene 2020-2021. Når vi vil ændre skatteopgørelsen for 2020-2021, selvom fristen er overskredet, er det fordi du skulle bruge den udvidede selvangivelse, som ikke er omfattet af kort frist reglerne. Reglen står i § 2, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (tidligere bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Du har drevet selvstændig virksomhed, som ikke har været dækket af tallene på årsopgørelsen. Den ordinære 3 års ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. om varsling om ændring af indkomsten for indkomstårene 2020-2021, er gældende for selvstændige erhvervsdrivende med udvidet selvangivelse. Forslag om ændring af indkomsten for 2020 skal sendes senest den 1. maj 2024 og ansættelsen være foretaget senest den 1. august 2024. Den skattemæssige ændring af indkomståret 2020, sker efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, inden for den ordinære frist, hvilket også er gældende for indkomstårene 2021-2022. ...“ Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. oktober 2024 udtalt følgende: ”Til hans punkt 1 Vi har ikke adgang til det, en eventuel kurator har. Det er borgerens ansvar at dokumentere de fradrag, han mener han er berettiget til. Vi har flere gange bedt om dokumentation, som vi ikke har modtaget. Igen nævner han, at han kan dokumentere fradragene, men alligevel har han ikke indsendt dette mens sagen var i gang. Til hans punkt 2 Han giver udtryk for, at vi ikke giver ham lov til at indsende information/dokumentation, og at sagen virker forhastet fra vores side. Vi gør her opmærksom på, at vi i perioden 25. april 2023 til 12. december 2023 har modtaget 12 anmodninger om udsættelse af fristen for at indsende materiale. Vi har imødekommet størstedelen af disse anmodninger. Derudover er der sendt i alt tre forslag, hvor der også hver gang er lagt vægt på hvad vi skal bruge i hvert forslag, hvilket der også er lagt vægt på i den løbende kontakt imellem forslagene. Forslagene var sendt henholdsvis den 29. januar 2024, 11. marts 2024 og 30. maj 2024. På baggrund af de mange imødekommelser af udsættelse af fristen samt de tre forslag der er sendt, mener vi ikke at sagen har været forhastet fra vores side.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af indkomsten for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 nedsættes, ligesom der indrømmes yderligere fradrag for tab på unoterede aktier. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”Jeg har udtrykkeligt overfor SKAT givet udtryk for velvillighed for at fremskaffe yderligere dokumentation og skrevet at det også findes. Men jeg har ikke vidst hvad de har haft brug og behov for og om det jeg har fremsendt har været nok og dækkende. Så min klage dækker over både: 1 ) Selve afgørelsen, idet der naturligvis findes dokumentation for de fradrag som jeg er berettiget til. Tabsfradraget stammer fra personligt tab fra en ApS konkurs hvor SKAT har været kreditor, så SKAT bør også være berettiget til at få alt information fra Kurator - de har formentligt allerede fået det. I den information fremgår alt om de beløb og tab. Derudover findes der også flere dokumenter, som kan bevise dette, som fx lånebeviser, bankoverførsler etc. 2 ) At SKAT ikke giver mig lov til at fremsende denne dokumentation og der ingen dialog er om behov, og at de bare blankt afviser det. Man får ikke 2 eller flere gange til at finde dokumentationen. Det vidner ikke om et SKAT der også er til for den enkelte borger og er hjælpsomme. SKATs eget slogan, siger selv: Skat er ikke enkelt. Det er derfor, vi er her. Og nej, det er ikke enkelt at vide hvad de har brug for, og derfor ville det have været gavnligt med hjælp og vejledning fremfor afvisning. Som en note til punkt 2, så virker det mærkværdigt og forhastet at SKATS afgørelse er lavet fredag før Juli måned starter som er ferieperiode for mange. Det har min mistanke om at man har haft for kort tid til at behandle sagen og bare har afvist sagen, fordi man skulle nå at gå på ferie. Den oplevelse sidder man tilbage med som borger og menneske, hvilket er skræmmende og umenneskeligt.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har den 31. oktober 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Til punkt 1: Jeg anfægter ikke at det ikke er borgernes ansvar at fremskaffe dokumentation. Det er jeg bekendt med. Jeg nævner blot at det nok gør det lettere at få fat i dokumentation fra Kurator når Skat har været involveret. Den anden ting er jeg har sendt dokumentation - som jo så ikke var nok for SKAT. Det er jo det hele min anke går på. I stedet for de siger det ikke er tilstrækkeligt, men vi har brug for noget andet og mere, så får jeg blot en afvisning og afgørelse. Jeg får slet ikke mulighed for at fremskaffe ydeligere dokumentation fra fx Kurator og andre - altså en nummer 2 omgang til at skaffe ny dokumentation. Til punkt 2: Jeg anfægter ikke at jeg ikke selv har fået tid. Jeg anfægter at Skats afgørelse virker forhastet, lige før en ferieperiode hvor man sidder med en klar fornemmelse af som borger, at den sag skal lukkes før ferien internt. Også derfor man måske - jvf. punkt 2 - ikke har givet tid og mulighed for at fremskaffe yderligere dokumentation.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 24. januar 2025 fremsendt yderligere redegørelse og nye anbringender: ”Der er et stort uudnyttet tabsfradrag som skal modregnes i jeres opgørelse, idet dette ikke er blevet brugt endnu. Dette vedrører personligt økonomisk tab og udgift fra konkurser fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS og tilhørende holdingselskaber. Samlet beløb: Til bank - [finans1]: 1.429.017 kr Til køb af aktiver - privat lån: 560.000 kr. Indskud i de lukkede ApS: 125.001 kr. (opgjort af SKAT) Total beløb: 2.114.018 kr. … Skrevet til SKAT tidligere: Der er et stort uudnyttet tabsfradrag som skal modregnes i jeres opgørelse, idet dette ikke er blevet brugt endnu. Dette vedrører personligt økonomisk tab og udgift fra konkurser fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS og tilhørende holdingselskaber. Der er tab på følgende - se dokumentation: 1 ) Til bank [Grafik udeladt, Schultz redak.] 2 ) Personligt lån fra min svigerfar, [person1]. [Grafik udeladt, Schultz redak.] 3 ) Indskud i de lukkede ApS Dette har jeg ikke overblik over, da jeg ikke har adgang til de lukkede selskaber og papirer, men dette må kunne fremskaffes fra Erhvervsstyrelsen på hvor meget der i sin tid er indbetalt og dermed også tabt (selskabskapital blandt andet). 4 ) Der har været private indskud i de nu lukkede selskaber, men dette kan jeg ikke dokumentere selv, da jeg ikke længere - naturligvis - har adgang til regnskaber og konto fra den tid. SKAT må foranledige adgang til dette hos Kurator så det kan dokumenteres. … DERUDOVER GÆLDER FØLGENDE OGSÅ IFT. TILBAGEBETALING. Jeg kan konstatere at der er opkrævninger fra bl.a. A-skat og AM-bidrag fra tidligere selskaber, som jeg mener er opkrævet forkert og skal betales retur til mig. Dette er opkrævet og betalt til Gældsstyrelsen af 2 omgange som jeg har klaget over, og de henviser til at klagen/indsigelsen skal ske til SKAT. Jeg er uenig i jeg personligt skal betale for dette, da det må være selskabet og dets tilhørende skat der må være ansvarlig for betaling af dette, da selskabet var ApS. Jeg antager at det daværende ApS medarbejdere ikke er blevet påkrævet samme betaling efterfølgende fra Skat heller, og da jeg var udover at være ejer også var medarbejder/direktør, må jeg betragtes som ligestillet med dette, også lovgivningsmæssigt og skattemæssigt.” Klageren har den 17. februar 2025 fremsendt supplerende bemærkninger: ”Jeg fik svar fra Sø- og Handelsretten at de godt kunne udlevere nogle dokumenter. Men dem som Skattestyrelsen havde brug for, skulle Kurator udlevere, oplyste de. Jeg skrev derfor til [virksomhed20] - og endte også med at rykke dem for svar. Kurator var ikke længere ansat hos [virksomhed20] og de havde derfor sendt mail videre til Kurator som ikke havde reageret. Jeg skrev derfor også direkte til ham til hans nye mail og fik svar tilbage om at han ikke udleverer noget, da selskaberne er lukket. Se screenshot. Jeg skrev derfor til Sø- og Handelsretten igen og undrede mig over at de godt ville udlevere materiale, men han ikke ville det. Det har jeg ikke modtaget svar fra endnu, nok grundet vinterferie. Så derfor ville jeg gerne have forlænget tidsfrist for at høre dette svar fra Retten og om de mener Kurator kan nægte at udlevere dette. Derudover - da jeg ikke har stor tiltro til Kurators velvilje for samarbejde heller - vil jeg i mellemtiden også fremskaffe dokumentation for bankoverførsel af de beløb, som jeg søger om tabsfradrag for. Jeg vil antage at både [virksomhed20] og [finans1] vil bekræfte modtagelsen af beløb fra mig sammen med min egen bankdokumentation, da de ellers vil have noget af et problem ift. hvidvask må man antage. Jeg tænker yderligere 14 dage til at fremskaffe denne dokumentation + få svar fra Sø-og Handelsretten i mellemtiden, vil være nok tid.” Klageren har den 21. marts 2025 fremsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”Først og fremmest er jeg uenig og uforstående overfor forslaget. Grundlæggende har Skattestyrelsen godkendt tabsfradrag, hvis den rette dokumentation foreligger. De har jo også godkendt 125.001 kr. allerede. Derfor undrer det mig at der er andre årsager som nu kommer frem, til at i foreslår tabsfradrag ikke kan godkendes. Generelt er det svært at gennemskue og forstå jeres skriv og argumentation som menig mand. Som almindelig borger synes jeg ikke dette er tilfredsstillende for almen forståelse. Derudover har jeg følgende kommentarer. Som jeg kan forstå kan tabsfradrag først realiseres når konkursboet er afsluttet. Jeg har ikke haft viden om hvornår det er sket da Kurator aldrig har meddelt mig dette. Generelt har der altid være dårlig kommunkation fra Kurator, hvilket kan bekræftes fra flere advokater, da vi bla. også overvejede kuratorskift dengang. Jeg har aldrig modtaget nogen dokumentation, opgørelse, etc. fra Kurator. Tab og beløb har bl.a. derfor ikke været kendt i de år, hvorfor de ikke har været indberettet. Dialog med Skattestyrelsen har forløbet over en lang periode og her har der aldrig været nogen nævnelse om forældelsesfrist. Tab er ikke sket i holding selskaber som i fremstiller det. Det er ganske enkelt forkert. Holdingselskaber har ikke været “økonomisk aktive” kan man sige. De beløb som er tabt, er tabs “direkte” i de aktive selskaber. Dette har jeg også nævnt flere gange og SKAT har selv accepteret det jvf. den mail om lån fra min nu afdøde svigerfar, som i også er i besiddelse af. Dokumentation for økonomisk tab kan godt dokumenteres på anden vis, nu Kurator ikke vil oplyse. Som skrevet tidligere er modtager af det som jeg har tabt, en advokat og en bank, og derfor skal og vil de også bekræfte modtagelsen af disse penge, da de ellers vil have et problem ift. hvidvaskloven om modtagelse af penge.” Klageren har den 29. april 2025 deltaget i et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Af mødereferatet fremgår blandt andet følgende: ”Klageren oplyste, at han tidligere har fået en meddelelse fra Skattestyrelsen om, at Styrelsen har godkendt køb af aktiver og afregning til selskabets konto samt lån hos klagerens svigerfar. Jeg fremlagde Skattestyrelsens bilag ”Vi har godkendt din skat” for indkomstårene 2018 og 2019, dateret den 21. april 2023. Det fremgår ikke af bilaget, hvilke beløb, der er godkendt, ligesom det ikke fremgår, hvad der reelt er godkendt indkøbt af aktiver til selskabet. Dette skal dokumenteres nærmere på bilagsniveau. Klageren fik til opgave at fremfinde dokumentation for dette (Gældsbrev, køb af aktiver og afregning). Jeg fremlagde klagerens fremsendte opgørelse fra [finans1] A/S’ tilgodehavende hos [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS af 11. november 2020 for at høre, om dette udgjorde klagerens beløbsmæssige påstand. Det gør det ikke. Klageren oplyste, at han har fremsendt en anden opgørelse, som skal udgøre det for klagerens beløbsmæssige påstand. Han vil opgøre en beløbsmæssig påstand til Skatteankestyrelsen, ligesom han vil fremskaffe dokumentation for, hvad der skyldes for i [finans1] A/S. Jeg oplyste desuden klageren om, at han i sin personlige virksomhed har fået skattemæssigt fradrag for de udgifter, som Skattestyrelsen har anset for at være erhvervsmæssige. Han har derimod ikke fået fradrag for købsmoms heraf, da dette fordrer, at der fremlægges fakturaer. Der er således forskel på vurderingen skattemæssigt og momsmæssigt. Så hvis klageren ønsker yderligere momsfradrag, blev han anmodet om at finde fakturaer for sine fradragsberettigede udgifter, og fremsende dem til Skatteankestyrelsen. ...” Klageren har den 23. juni 2025 fremsendt supplerende bemærkninger efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler: ”Hermed samlet opgørelse og dokumentation. Beløb til tabsfradrag. 560.000 kr. til bl.a. køb af aktiver i virksomhedsoverdragelse. 1.259.017,42 kr. til betaling til [finans1] for engagement (lån/kautionsforpligtelse) ifm. [virksomhed4] Aps og [virksomhed2] Aps. Total: 1.819.017,42 kr. Bekræftelse på betaling fra begge fremgår af dokumenter: “KøbAfAktiver” og “BankBekræftelse” og beløb fra dokumentet “Incassoopgørelse pr. 20-11-2020 til [person2] og [klager]”. Dokumentet "Incassoopgørelse til [klager]" beskriver blot hvad beløbet til banken omhandler, altså mit økonomiske engangement hos dem med de 2 lukkede virksomheder. Der er lånt 1.410.000 fra min svigerfamilie som fremgår af gældsbrev/familielån. Det er min svigermor som har underskrevet, da min svigerfar døede i November 2024. Dette beløb er fremkommet ved lån på 560.000 kr. (jvf. ovenstående) samt lån på 850.000 kr. til betaling af gæld til [finans1] (se dokument “Bankbekræftelse850000”) . De øvrige betalinger til banken er foretaget via løbende indbetalinger samt indfrielse og ophævelse af privat pension (se bekræftelse i dokument “PensionBank” og “PensionBank1” der bekræfter ophævelse/indfrielse af denne pension til betaling. …” Klageren har den 15. august 2025 fremsendt supplerende bemærkninger: ”Det er med meget stor undren, Jeres forslag til afgørelse er modtaget 31/7-2025 og jeg vil derfor bede om en argumentation og beskrivelse på for hvorfor i har ændret vurdering og bestemmelse efter det fysiske møde jeg havde 29.april med [sagsbehandleren]. På dette møde, som foregik hos Skatteankestyrelsen, blev det gjort meget klart og tydeligt at jeg netop VILLE FÅ tabsfradrag, men at man lidt usikker på det præcise beløb, da der havde fremgået forskellige beløb fra bl.a. dokumenter fra banken. Derfor blev det aftalt at jeg skulle finde forskellig dokumentation og klarhed over beløb. Ligesom der også skulle udarbejdes gældsbrev - altså i bad selv om det og var klar over at det var under udarbejdelse nu ifm. med min svigerfars dødsfal. Det fremgik meget tydeligt på mødet, derfor kan jeres argument om at det er “for nyt” ikke bruges. Der står iøvrigt også i punkt 1.2 i gældsbrev at “Lånet udbetales til Låntager den 26. november 2020.” Læg mærke til datoen. Derudover kan jeg konstaterer på jeres breve i 31/7 at der er en anden underskriver/sagsbehandler fra Skatteankestyrelsen på. Måske er der noget information der er gået tabt i jeres kommunikation. Det virker på afgørelsen, som om mødets mundtlige udsagn og fremstilling fra jer om tabsfradrag, er “forsvundet” hvilket jeg stiller mig undrende overfor da det mundlige ord er ligeså godt som det skrevne ord, rent juridisk. Jeg vil gerne have argumentation og beskrivelse for jeres afgørelse og hvorfor i afviger fra den afgørelse med at give mig tabsfradrag som i fremlagde på et fysisk møde. Alternativt vil jeg gerne have i ombehandler sagen. Derudover hvis i stadig fastholder jeres afgørelse, vil jeg, som jeg talte med [sagsbehandleren] om, gerne søge retshjælp / advokatbistand til denne sag. Jeg kan derfor naturligvis ikke godkende jeres forslag til afgørelser jvf. Ovenstående.” Klageren har desuden fremsendt supplerende bemærkninger den 1. september 2025 og den 9. september 2025, hvori han har understreget, at indstillingen ikke kan tiltrædes. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens virksomhedsindkomst for indkomstårene 2020 – 2022 ud fra indsætninger og hævninger på klagerens bankkonti. Herudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om klageren er berettiget til yderligere tabsfradrag vedrørende unoterede aktier. Herudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om ændringerne for indkomståret 2020 er foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017): ”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.” Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1: ”Efter indstilling fra Skatterådet fastsætter skatteministeren regler om 1) pligten for erhvervsdrivende til inden oplysningsfristens udløb, jf. §§ 11-13, at udarbejde og indgive til told- og skatteforvaltningen et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen, herunder om det regnskabsmæssige grundlag for det skattemæssige årsregnskab, og”… Af skattekontrollovens § 53, stk. 1, fremgår: ”Erhvervsdrivende, der fører regnskab, har pligt til efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.” Det fremgår af skattekontrollovens § 74, stk. 1-3: ”Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt. Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. Told- og skatteforvaltningen skal forinden have anmodet den skattepligtige om oplysningerne inden for en rimelig frist. Kravet om forudgående anmodning efter 2. pkt. gælder dog ikke, hvis told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af oplysninger, som begrunder en gennemførelse af en uvarslet kontrol på den erhvervsdrivendes arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.” Det fremgår af personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021): ” Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af: … 4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 B…” Af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2 (Lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021), fremgår: ”Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.” Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2, 1. pkt.: ”Skattepligtige omfattet af § 7 kan for gevinst og tab omfattet af § 17 i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret gevinst og tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).” Af kursgevinstlovens § 4, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 1390 af 29. september 2022), fremgår: ”Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås 1) selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, 2) selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab, 3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller 4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.” Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 2: ”Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikkefradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Resultat af virksomhed 2020 – 2022 Skattestyrelsen har trods materialeindkaldelse, rykkerskrivelser og en række fristudsættelser til klageren ikke modtaget tilstrækkeligt dokumentationsmateriale fra klageren. Klageren har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomstårene 2020-2022, selv om indsætninger på klagerens bankkonto viser, at klageren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed. Skattestyrelsen har på den baggrund været berettiget til at fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt. Til brug for fastsættelsen af skønnet over indkomstansættelsen har Skattestyrelsen anvendt klagerens bankkontoudskrifter, som Skattestyrelsen har modtaget fra klagerens bankforbindelser. Bevægelserne på bankkontiene viser, at klageren har drevet uregistreret personlig virksomhed fra i hvert fald den 14. januar 2020, hvor der er indsat 6.621,88 kr. med teksten ”FAKTURA 231”, indtil virksomheden blev registreret startet den 10. juni 2021. Herefter har virksomheden været registreret, men klageren har ikke selvangivet resultatet af virksomheden. Det fremgår af posteringsteksterne for langt hovedparten af de medregnede bankindsætninger, at der er tale om betaling af fakturaer. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for hverken indtægter eller udgifter. Fastsættelse af indkomsten er desuden foretaget på et forsigtigt grundlag, da der ikke er medregnet kontant omsætning. Landsskatteretten kan i det hele tiltræde Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens resultat med den af Skattestyrelsen angivne begrundelse for indkomstårene 2020 – 2022 og stadfæster afgørelsen på dette punkt. Fradrag for tab på unoterede aktier Det fremgår af oplysninger på Virk.dk, at [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], den 23. september 2014 har stiftet [virksomhed4] ApS. [virksomhed2] ApS’ konkursbehandling er afsluttet den 17. maj 2021 ifølge Virk.dk. Ifølge Virk.dk har [virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...3], i perioden 17. juni 2019 – 1. juni 2021 ejet mellem 66,67 og 89,99 pct. af [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5]. De resterende 20 – 24,99 pct. var ejet af [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6]. Det er dermed i udgangspunktet disse holdingselskaber, som har indskudt kapital i de andre selskaber, hvorfor klageren ikke personligt er berettiget til et yderligere – udokumenteret – tabsfradrag for anparterne. Det efterfølgende udarbejdede gældsbrev kan ikke lægges til grund som dokumentation for gældsforholdet imellem klageren og dennes svigerfar. Gældsbrevet er dateret i 2025 og er underskrevet af klageren og dennes svigermor. Landsskatteretten finder ikke at kunne lægge vægt på gældsbrevet, som ubestridt er udarbejdet efterfølgende. Der henvises til SKM2003.219.ØLR. Der er ikke fradragsret for udlån til selskaber, hvor den skattepligtige direkte eller indirekte ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af kapitalen eller rådet over mere end 50 % af stemmerne. Klageren er af Skattestyrelsen blevet indrømmet fradrag for tab på anparter og kapitalandele i [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] IVS efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2, hvilket udgør henholdsvis 125.000 kr. og 1 kr., som tiltrædes af Landsskatteretten. Begge selskaber er erklæret konkurs i 2021, i hvilket år der kan indrømmes tabsfradrag, da tabet dermed er konstateret, jf. også TfS1998,397.H. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt. Ansættelsesfrister Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.” Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, fremgår: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: … 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. … Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.” Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.1.4: ”Skatteforvaltningen varsler gentagne gange Hvis Skatteforvaltningen har varslet rettidigt inden udløbet af reaktionsfristen og stadig inden udløbet af reaktionsfristen finder anledning til at korrigere det først udsendte forslag, skal der gøres opmærksom på følgende: Hvis forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i forslag nr. 2 med henblik på at sikre, at ansættelsesfristen, først løber fra tidspunktet for forslag nr. 2. Hvis derimod forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres, vil ansættelsesfristen løbe fra tidspunktet for forslag nr. 1. Eksempel: (1. forslag ikke erstattet af 2. forslag) Efter udsendelse af forslag inden reaktionsfristen om ændring af ansættelsen blev der efterfølgende udsendt et forslag nr. 2 med henblik på en beløbsmæssig korrektion inden for rammerne af forslag nr. 1. Da det ikke i forslag nr. 2 udtrykkeligt var fastsat, at det samtidig annullerede forslag nr. 1, blev forslag nr. 2 anset for en sådan følge af forslag nr. 1, at ansættelsesfristen skulle regnes fra forslag nr. 1. Forhøjelsen var derfor forældet. Se SKM2013.675.LSR.” Landsskatterettens begrundelse og resultat, frister Skattestyrelsen har udsendt i alt 3 forslag til afgørelse for indkomstårene 2020 – 2022. Forslag nr. 1 er dateret den 29. januar 2024, forslag nr. 2 er dateret den 11. marts 2024, og forslag nr. 3 er dateret den 30. maj 2024. Den påklagede afgørelse er dateret den 27. juni 2024. Det følger af SKM2024.387.ØLR, at hvis forslag nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere forslag nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i forslag nr. 2 med henblik på at sikre, at ansættelsesfristen først løber fra tidspunktet for forslag nr. 2. Hvis derimod forslag nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af forslag nr. 1, som således ikke annulleres, vil ansættelsesfristen løbe fra tidspunktet for forslag nr. 1. Der henvises desuden til SKM2013.675.LSR og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.1.4. Skattestyrelsen har ikke annulleret forslag nr. 1 og/eller nr. 2. Fristen for at foretage ansættelsen vedrørende ændringer af virksomhedens resultat løber dermed fra tidspunktet for dateringen af forslag nr. 1 den 29. januar 2024. Forslag til ændringer for indkomståret 2020 skulle efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, være udsendt senest den 1. maj 2024. Dermed er forslag nr. 1 af 29. januar 2024 udarbejdet inden for de almindelige ansættelsesfrister for ændringerne vedrørende virksomhedens resultat for indkomståret 2020. Oplysninger om ændringer vedrørende fradrag for tab på aktier i 2021 er tilgået klageren ved forslag nr. 2 den 11. marts 2024. Ansættelsen for indkomstårene 2021 og 2022, hvor fristen for udsendelse af forslag til ændringer udløb henholdsvis den 1. maj 2025 og den 1. maj 2026, er ligeledes begge foretaget indenfor de ordinære frister. Da den påklagede afgørelse af 27. juni 2024 er truffet inden den 1. august 2024, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., er ansættelsesændringen sket indenfor de ordinære ansættelsesfrister for alle indkomstårene 2020 – 2022. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.