Momspligt for social forsorg og nægtet fradrag for underleverandør

Journalnr. 24-0085488 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset dele af virksomhedens omsætning for ikke at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorfor virksomhedens salgsmoms er skønsmæssigt ansat til i alt 870.939 kr. i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Klagen skyldes derudover, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for en række udgifter, herunder udgifter til en underleverandør. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, er en enkeltmandsvirksomhed, der er startet den 15. juli 2020 af [person1], herefter virksomhedsejeren. Virksomheden var i perioden 15. juli 2020 til 31. december 2024 registreret under branchekoden 889990 ”Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n.”. I Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden været registreret med følgende antal ansatte og årsværk i den omhandlede periode: 2021 Ansatte Årsværk 2022 Ansatte Årsværk Januar 6 6 Januar 4 4 Februar 6 7 Februar 3 3 Marts 9 8 Marts 3 3 April 7 8 April 3 3 Maj 7 6 Maj 3 3 Juni 1 1 Juni 3 3 Juli 2 2 Juli 4 4 August 1 1 August 4 4 September 3 2 September 4 4 Oktober 4 3 Oktober 4 4 November 5 4 November 4 4 December 6 5 December 6 5 Virksomheden har ikke været registreret for moms i den omhandlede periode, bortset fra i perioden 1. oktober 2021 til 31. december 2021. Virksomheden har ikke angivet moms. Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens momstilsvar foreløbigt til 12.000 kr. i 4. kvartal 2022. Virksomheden er blevet udtaget til kontrol, fordi Skattestyrelsen har foretaget kontrol hos underleverandøren [virksomhed1] ApS. I den forbindelse har Skattestyrelsen konstateret, at [virksomhed1] ApS har udstedt fakturaer til virksomheden. Skattestyrelsen har anmodet om virksomhedens saldobalancer, kontospecifikationer, bankkontoudtog og bilagsmateriale den 6. marts 2023. Den 30. marts 2023 har virksomhedens revisor fremlagt virksomhedens bogholderi, samt følgende beskrivelse af, hvad virksomhedens aktiviteter består af: ”… [klager] arbejder med personer der skal i døgnovervågning, og hvervgivere er danske kommuner, men der har også været arbejdet som ”underleverandør” i sager af samme art håndteret af [virksomhed2] ApS. Dette samarbejde er ophørt og der arbejdes nu kun direkte for kommuner. Opgaverne udføres på kontrakt vedrørende de borgere kommunerne visiterer til [klager], og [klager] skal levere opholdssteder (lejede huse), døgnbemanding, lommepenge, tøjpenge, aktiviteter for de unge, eventuel håndkøbsmedicin samt diverse udstyr og vedligeholdelse så de unge kan aktiveres under opholdet. …” Salgsmoms Repræsentanten har anført, at virksomhedens aktiviteter er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, der vedrører social forsorg og bistand. Virksomheden har af denne årsag ikke angivet salgsmoms. Af den fremlagte bogføring fremgår, at der på konto 1030 ”Salg til kunder u/moms” og konto 1035 ”Salg til kunder m/moms” er bogført følgende: 2021 Konto 1030 ”Salg til kunder u/moms” 4.307.530 kr. Konto 1035 ”Salg til kunder m/moms” 198.232 kr. 2022 Konto 1030 ”Salg til kunder u/moms” 3.339.033 kr. Konto 1035 ”Salg til kunder m/moms” 0 kr. På konto 6902 ”Udgående moms” er der bogført 49.581 kr. Virksomheden har fremlagt salgsfakturaer, der er udstedt uden moms, bortset fra to. Der er efterfølgende udstedt kreditnotater vedrørende de to salgsfakturaer, der er udstedt med moms. På et møde med Skattestyrelsen har virksomhedsejeren uddybende oplyst om aktiviteterne, at virksomheden leverede ydelser til en række kommuner i form af døgnovervågning af borgere, der har det vanskeligt, og hvor borgernes nærmiljø har opgivet at tage vare på dem. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse anset virksomhedens omsætning hidrørende fra [by1] kommune og [by2] kommune for at være omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 2, hvorefter omsætningen er momsfritaget. Repræsentanten har i klagen anført, at også den øvrige omsætning fra henholdsvis [by3] kommune, samt de private aktører [virksomhed3], [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS er omfattet af bestemmelsen og dermed er momsfritaget. Af salgsfakturaerne til [by3] kommune og [virksomhed3] ApS fremgår, at virksomheden har leveret ydelser i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Fakturaerne udstedt til [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS vedrører alle ydelser, der er udført i henhold til servicelovens bestemmelser. Det fremgår eksempelvis af fakturaerne, at der er udført pædagogisk støtte jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9, familiebehandling jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 og § 52, stk. 3, nr. 3, eller støtte og optræning jf. servicelovens § 85. På flere af fakturaerne er det anført, at virksomheden har et tilgodehavende i henhold til en bestemmelse i serviceloven, fx § 52, samt at der henvises til tidligere fremsendt dokumentation eller opgørelse vedrørende tidligere periode. De på fakturaerne nævnte opgørelser er ikke fremlagt. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvilken borger ydelserne vedrører, ligesom det ikke fremgår i hvilken periode ydelserne er udført. Endelig fremgår det ikke, hvem der har udført arbejdet eller hvor mange timers arbejde, der er udført. Der er ikke fremlagt kontrakter eller andet skriftligt materiale, fx korrespondance, der beskriver aftaleforholdet mellem virksomheden og aktørerne. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens salgsmoms til 870.940 kr. i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Der henvises til bilag D i Skattestyrelsens afgørelse. Købsmoms Virksomheden har ikke angivet købsmoms. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens fradrag for købsmoms til i alt 64.790 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022 i medfør af momslovens § 37, stk. 1, og § 38, stk. 1. Af virksomhedens bogføringsmateriale fremgår, at der på konto 6903 ”Indgående moms” er bogført i alt 50.165 kr. Der er bogført udgifter på diverse konti for driftsomkostninger med i alt 1.343.461 kr. ekskl. moms i 2021 og i alt 440.845 kr. ekskl. moms i 2022. For størstedelen af udgifternes vedkommende er der ikke fremlagt bilag. For den del af udgifterne, hvor der er fremlagt bilag, består bilagene hovedsageligt af kassebonner, parkeringsbøder og kvitteringer. For så vidt angår nogle ganske få udgifter er der fremlagt egentlige fakturaer, der er udstedt til virksomheden. Det fremgår af bogføringen og bilagene, at der er indkøbt dagligvarer, mad på cafeer og restauranter, sportstøj, el-apparater fx barbermaskine, møbler, havemøbler, gasgrill, dyner, hårde hvidevarer, medicin fx svangerskabsforebyggende medicin, Playstation, MacBook, iPhones, TV-skærme, computerskærme osv. På nogen af de fremlagte bilag er der med håndskrift anført en tekst i form af et fornavn, ”tøjpenge borger”, ”kostborger”, ”aktivitet borger”, ”inventar borger” osv. Virksomhedsindehaveren har oplyst, at en række af de afholdte udgifter er helt sædvanlige indenfor den branche virksomheden opererer i. Virksomheden er forpligtet overfor de kommuner, der er indgået kontrakt med, hvorfor virksomheden skal afholde udgifter, der sikrer borgernes trivsel og udvikling gennem aktiviteter og daglig støtte. Eksempler på sådanne udgifter er udgifter til mad, daglige fornødenheder, elektronisk udstyr, aktiviteter og oplevelser. Derudover har virksomhedsindehaveren oplyst, at udgifterne til møbler og inventar er afholdt, fordi det af og til hænder, at en borger mister besindelsen og ødelægger inventaret i den bolig, borgeren er installeret i, fx et lejet sommerhus. Virksomheden er ifølge indehaveren forpligtet til at erstatte det ødelagte inventar. Til illustration af, at borgere har ødelagt inventar, er der i forbindelse med klagen fremlagt en række udaterede billeder, hvoraf blandt andet fremgår en ødelagt dør, ødelagte skabslåger, et køkken, hvor køleskabet er væltet og hvos skraldespanden er revet af køkkenlågen mv. Der er ikke fremlagt materiale til illustration af, at virksomheden er eller har været forpligtet til at afholde udgifter til ødelagt inventar, herunder eksempelvis krav fra udlejere, (leje)kontrakter eller lign. Vedrørende en større del af udgifterne særligt til elektronik (Iphones, iPads, MacBooks osv.) har virksomhedsindehaveren oplyst, at der er tale om inventar til et bo-projekt, som i dag er kunden, [virksomhed2] ApS’ ejendom. Der er ikke fremlagt bilag i relation til det nævnte bo-projekt, herunder fx kontraktmateriale, der omtaler virksomhedens forpligtelser overfor [virksomhed2] ApS vedrørende udgifterne. Endelig har indehaveren vedrørende en række af udgifterne anført, at der er tale om inventar til eget bo-projekt. Der er ikke redegjort for, hvilket bo-projekt, der konkret henvises til, herunder er det ikke oplyst hvor projektet udføres. Ifølge kontospecifikationerne har virksomheden har afholdt udgifter til husleje. Skattestyrelsen har ved kontrol konstateret, at modtageren af huslejen er virksomhedsindehaverens søster. Skattestyrelsen har ligeledes konstateret, at søsteren ikke har haft rådighed over en ejendom, som hun har kunnet leje ud til virksomheden i den pågældende periode. Virksomhedsindehaveren har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at virksomheden ikke har lokaler, der anvendes til borgeres ophold. Virksomheden har alene kontorlokaler. Underleverandørudgifter På konto 1335 ”Eksternt vikararbejde” er der bogført i alt 1.018.408 kr. i perioden 27. januar 2021 til 9. juni 2021. Det er oplyst, at virksomheden har anvendt underleverandøren [virksomhed1] ApS ([virksomhed7] ApS) til vikararbejde i 1. og 2. kvartal 2021. [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed7] ApS), CVR-nr. [...2], er stiftet den 14. juli 2011. [virksomhed1] ApS var i 2021 registreret under branchekoden 661900 “Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel formidling” og bibranchen 783000 ”Anden personaleformidling”. [virksomhed1] ApS’ formål var “at drive virksomhed med finansiel rådgivning med tilhørende services og arbejde med fintech og tilhørende services”. [virksomhed1] ApS er under tvangsopløsning. Der er afsagt konkursdekret den 21. juni 2022. Det fremgår af CVR, at [virksomhed1] ApS havde 2-3 ansatte, svarende til 2-3 årsværk i 1. halvår 2021. Virksomheden har fremlagt 11 fakturaer, der er udstedt af [virksomhed1] ApS, som dokumentation for udgifterne. Der fremgår følgende af fakturaerne: Dato Fakturanr. Tekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 27.01.2021 342 Vikartimer - december Pædagogiske medhjælpere 220 timer á 225 kr. Kørsel 3.563 km á 3,54 kr. Brobizz 22 stk. á 245 kr. Rykker 1 stk. á 200 kr. 67.703,02 kr. 16.925,76 kr. 84.628,78 kr. 27.01.2021 343 Vikartimer - januar Pædagogiske medhjælpere 260 timer á 225 kr. Kørsel 3.278 km á 3,54 kr. Brobizz 26 stk. á 245 kr. 76.474,12 kr. 19.118,53 kr. 95.592,65 kr. 16.02.2021 369 Vikartimer pædagogisk medhjælpere uge 5-6 280 timer á 235 kr. Kørsel 2.480 km á 3,54 kr. Brobizz 16 stk. á 245 kr. 78.499,20 kr. 16.450 kr. 94.949,20 kr. 01.03.2021 384 Vikartimer pædagogisk medhjælpere uge 7-8 270 timer á 235 kr. Kørsel 2.670 km á 3,54 kr. Brobizz 12 stk. á 245 kr. 78.191,80 kr. 16.450 kr. 94.641,80 kr. 16.03.2021 401 Vikartimer pædagogisk medhjælpere uge 9-10 270 timer á 235 kr. Kørsel 2.460 km á 3,54 kr. Brobizz 10 stk. á 245 kr. 74.608,40 kr. 15.862,50 kr. 90.470,90 kr. 29.03.2021 417 Vikartimer pædagogisk medhjælpere uge 11-12 310 timer á 250 kr. 77.500 kr. 19.375 kr. 96.875 kr. 13.04.2021 443 Vikartimer pædagogisk medhjælpere uge 13-14 300 timer á 250 kr. 75.000 kr. 18.750 kr. 93.750 kr. 13.04.2021 444 Akut merarbejde efter aftale 70 timer á 350 kr. 24.500 kr. 6.125 kr. 30.625 kr. 26.04.2021 460 Vikartimer pædagogisk medhjælpere uge 15-16 310 timer á 250 kr. 77.500 kr. 19.375 kr. 96.875 kr. 26.04.2021 461 Akut merarbejde efter aftale 120 timer á 350 kr. 42.000 kr. 10.500 kr. 52.500 kr. 23.05.2021 504 Vikartimer pædagogisk medhjælpere uge 17-18 300 timer á 250 kr. 75.000 kr. 18.750 kr. 93.750 kr. 05.06.2021 531 Akut merarbejde efter aftale 210 timer á 350 kr. 73.500 kr. 18.375 kr. 91.875 kr. I alt 820.477 kr. 196.057 kr. 1.016.533 kr. For så vidt angår faktura 531 er denne bogført med beløbet 93.750 kr., og ikke det på fakturaen anførte beløb på 91.875 kr. Der er endvidere betalt 93.750 kr. fra virksomhedens konto den 9. juni 2021 med henvisning til vikarfaktura. I alt er der således bogført og afholdt udgifter til [virksomhed1] ApS for i alt 1.018.408 kr. inkl. moms. Fakturaerne er sparsomt udfærdiget, herunder er der ikke anført, hvor arbejdet er udført, samt hvem der har udført det. Det fremgår af samtlige fakturaer, at der skal ske omgående betaling samme dag, som fakturaen er udstedt. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed1] ApS. I den forbindelse har Skattestyrelsen konstateret, at [virksomhed1] ApS har udstedt salgsfakturaer for 55,2 mio. kr. i 2020 og 2021. I samme periode har [virksomhed1] ApS angivet salgsmoms med henholdsvis 51.000 kr. i 2020 og 87.360 kr. i 2021. Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke var arbejdsgiverregistreret i 2020. I 2021 har [virksomhed1] ApS indberettet lønninger med 662.000 kr. Skattestyrelsen har indhentet købsbilag via [virksomhed1] ApS’ online bogføringsplatform. Heraf fremgår, at [virksomhed1] ApS har indkøbt store mængder varer fra udlandet, samt at indkøbene ikke relaterer sig til en konkret branche, men er spredt på mange forskellige varetyper, fx værnemidler, vandpumper, hukommelseskort, badeværelsesinteriør, medicin relateret til organtransplantation, sportsudstyr mv. Skattestyrelsen har oplyst, at der efter styrelsens opfattelse ikke er tale om udgifter, der er relateret til reel virksomhedsdrift, herunder også fordi udgifterne ikke kan afstemmes til det, der er udfaktureret af [virksomhed1] ApS. Endelig har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed1] ApS har bogført udgifter for i alt 10,6 mio. kr. ekskl. moms til en underleverandør, [virksomhed8] ApS. Skattestyrelsen anser [virksomhed8] ApS for at være et fiktivt selskab. Virksomheden har ikke fremlagt kontraktmateriale, timesedler eller korrespondance, der er relateret til samarbejdet med [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 794.149 kr. i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Virksomheden har ikke angivet moms, hvorfor der er foretaget foreløbig fastsættelse af tilsvaret på 12.000 kr. for 4. kvartal 2022. Skattestyrelsen har opgjort salgsmomsen til 870.939 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022, mens fradrag for købsmoms i samme periode er opgjort til 64.790 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse herfor bl.a. anført: ”… 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Salgsmoms Udgangspunktet er, at levering af ydelser mod vederlag er momspligtigt jf. momslovens § 4. [klager] har udstedt fakturaer uden at påføre salgsmoms, idet virksomheden anser sig for omfattet af undtagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og bistand. Det er to betingelser for, at en ydelse kan være omfattet af momsfritagelsen vedrørende social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2: Ydelserne skal leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter. Selve ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand eller med nær tilknytning her- til. Se mere om betingelserne i den juridiske vejlednings afsnit D.A.5.2.2. – Betingelser for momsfritagelse. De udtryk, der anvendes til at betegne fritagelserne, skal fortolkes snævert, da de er undtagelser fra det almindelige princip om, at levering mod vederlag der udføres af en afgiftspligtig person er momspligtigt, jf. fx EU-domstolens dom i sag 348/87, Stichting Iutvoering Financiële Acties, præmis 13. Det er i retspraksis tilkendegivet, at selvstændig erhvervsdrivende kan være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 såfremt de øvrige betingelser i bestemmelserne er opfyldt. For nærmere se den juridiske vejledning D.A.5.2.2.2. [klager] har leveret ydelser til flere kommuner, samt til selskaberne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed4] ApS. Det er en betingelse for at en ydelse kan være omfattet af momsfritagelsen vedrørende social forsorg og bistand, at selve ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand eller i nær tilknytning hertil. Det er Skattestyrelsens vurdering, at for at virksomhedens ydelser kan anses for omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, skal ydelserne udgøre en samlet helhed, som opfylder de specifikke karakteristika for social forsorg og bistand og/eller ydelser i nær tilknytning hertil. Det er derfor ikke karakteren af det af personalet udførte arbejde, som er afgørende for om der er tale om ydelser, der kan karakteriseres som social forsorg og bistand, men karakteren af den samlede ydelse, som [klager] leverer. Vurdering af om virksomhedens ydelser omfattes af momsfritagelsen, beror således på om virksomhedens leverancer, udgør en ydelse i forbindelse med udlejning af arbejdskraft, eller om [klager] levere en samlet opgaveløsning, som i sig selv udgør social forsorg og bistand eller er uomgængelig nødvendig herfor og derfor er i nær tilknytning. Det følger af dansk praksis at levering af arbejdskraft, til de institutioner som egentligt leverer den sociale forsorg og bistand, ikke er omfattet af fritagelsen for levering af social forsorg og bistand jf. TfS1997.510. Se også SKM2010.809.LSR hvoraf det fremgår, at leverandører til institutioner der udøver social forsorg og bistand ikke kan anses for at levere ydelser med nær tilknytning til social forsorg og bistand. Fritagelsen for leverancer i nær tilknytning til social forsorg gælder kun for organer der selv leverer social forsorg og i øvrigt kun hvis indtægterne herfra ikke tager sigte på at give organet yderligere indtægter i konkurrence med virksomheder der skal betale moms. Ved sondringen mellem levering af arbejdskraft og levering af en samlet socialfaglig opgave, lægger vi vægt på indholdet af den aftalte ydelse og de forhold og omstændigheder, der knytter sig til aftalerne og til de ydelser der rent faktisk er blevet udført. Herunder inddrages omfanget og beskrivelsen af den aftalte arbejdsydelse, ansvar og ledelse for arbejdet, stedet for udførslen af arbejdet, beregningen af vederlaget, til rådighedsstillelse af arbejdsredskaber, misligholdelsesbeføjelser og samarbejdsforholdet, som det også ses i sagerne: SKM2012.169.BR, SKM2011.805.ØLR, SKM2012.517.BR, SKM2010.460.VLR og TFS 1997, 510. Skattestyrelsen har bedt dig om at indsende kontrakter med jeres kunder, samt indhentet jeres fakturaer og kontrakter med jeres ansatte. Skattestyrelsen har alene modtaget kontrakter virksomheden har indgået med kommuner. Der er således ikke modtaget dokumentation for den indgåede aftale med selskaberne [virksomhed2] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Af fakturaerne til disse fremgår ikke nærmere bestemt, hvilken ydelse der er leveret. Beløb er faktureret med alene angivelse af ”1 stk.”, og i ét samlet beløb. For at kunne opretholde et evt. fradrag kræves det som minimum at fakturaen er specificeret, således at det ses, hvad der er leveret. Såfremt der er tale om mange og forskelligartede ydelser, kan dokumentation også bestå af en arbejdsseddel der understøtter fakturaen, der ligeledes skal være specificeret, således at det klart fremgår, hvad der er leveret. Skattestyrelsen har også bedt virksomheden om at fremsende ansættelseskontrakter, så Skattestyrelsen har mulighed for at gennemgå de ansattes arbejdsbeskrivelser. Disse er beskrevet i afsnit 2.1. Ud over egne ansatte, har [klager] foretaget betaling til [virksomhed1] ApS, som Skattestyrelsen har foretaget kontrol af og konstateret har udstedt fiktive fakturaer. Skattestyrelsen henviser til beskrivelserne og bemærkningerne i afsnit 2.1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [klager] har aflønnet en del af sit personale sort, og det er således ikke muligt for Skattestyrelsen at følge betalingerne til de enkelte ansatte, samt disses arbejdsbeskrivelse og ansvarsområde. I forhold til det af [klager] leverede til [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed4] ApS, er det Skattestyrelsens opfattelse, at [klager] ikke kan være omfattet af momsfritagelse jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Dette begrunder Skattestyrelsen med, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation for at I til ovenstående virksomheder, har leveret en samlet ydelse, som kan anses for at udgøre social forsorg og bistand. Vedr. [virksomhed2] ApS er aftalevilkårene ikke dokumenteret. Der står alene på fakturaen til ovenstående, at der er tale om ”Arbejde udført jf. Servicelovens § 52.3.7” samt ”familiebehandling jf. Servicelovens § 52.3.3”, faktureret i ét samlet beløb, uden nærmere specifikation. Vedr. [virksomhed3] ApS er der faktureret med henvisning til ”Mentortimer jf. LAB”, ligeledes faktureret i ét samlet beløb, og der er ligeledes ikke fremlagt dokumentation for aftalevilkår. Generelt gælder, at ydelser til arbejdsledige i form af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og bistand. Omsætning faktureret med henvisning til LAB og Lov om aktiv beskæftigelse, kan derfor ikke faktureres uden moms. Skattestyrelsen henviser til Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.2.3.3 Ydelser til arbejdsledige. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [klager] leverer arbejdskraft til sine kunder, som eventuelt er ansvarlige for at levere social forsorg og bistand til ikke specificerede ydelsesmodtagere. I relation til de ydelser [klager] leverer er der ikke tale om momsfritaget ydelser. Der kan således ikke være tale om en ydelse omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Skattestyrelsen har opgjort momspligtig omsætning jf. momslovens § 4 til i alt 4.354.696 kr. inkl moms, salgsmoms heraf udgør 870.939 kr. Opgørelse af salgsmoms på perioder fremgår af BILAG D. Købsmoms Virksomheden har i kontrolperioden leveret både momspligtige ydelser jf. momslovens § 4, samt momsfritaget ydelser jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. [klager] har derfor ret til fuldt fradrag for de udgifter, der direkte vedrører virksomhedens momspligtige omsætning jf. momslovens § 37, stk. 1. Jf. momslovens § 38, stk. 1, har virksomheden dog kun delvist fradrag for den del af afgiften, som både er afholdt vedrørende momspligtig og ikke momspligtig omsætning. Dette betegnes som fællesudgifter. Afgiften heraf kan fradrags forholdsmæssigt svarende til den del af omsætningen der er registreringspligtig. [klager]s omsætning er på indkomstår opdelt i følgende: 2021 Fordeling 2022 Fordeling Omsætning u. moms 692.101,70 20% 2.400.970,00 77 % Omsætning m. moms 2.768.406,80 80% 715.350,00 23 % Omsætning i alt 3.460.508,50 3.116.320,00 Skattestyrelsen har gennemgået den af [klager] fremsendte bilagsdokumentation og bogføring. I forbindelse med gennemgang heraf, har Skattestyrelsen modtaget klarlæggelse af en del af udgifternes karakter fra [klager] (BILAG B). Der er i 2021 sket en del indkøb, som ifølge [klager] er overdraget til [virksomhed2] ApS. Der ses både i 2021 og 2022 fakturering til [virksomhed2] ApS. Der er dog på ingen af fakturaerne anført, at der er sket overdragelse af materiel. Skattestyrelsen anser det for usandsynligt at materiel som adskillige iPhones, flere playstations, grill, pool mv. er overdraget til [virksomhed2] ApS, uden efterfølgende at [klager] skulle have søgt om godtgørelse herfor. Skattestyrelsen er derfor at den overbevisning, at udgifterne er blevet refunderet efterfølgende, hvorfor der ikke gives fradrag for disse. Generelt er der tale om udgifter, som ikke entydigt kan klassificeres som erhvervsudgifter, men i lige så stor grad ville kunne anses for at være udgifter af privat karakter. Virksomhedsindehaver har forklaret at de betaler udgifter til borgernes lommepenge og tøjpenge, ligesom de betaler borgerens kost. F.eks. har [klager] i 2021 fratrukket et Apple Watch, som er gået til en borger, som brugte beløb der ellers skulle have været gået til lommepenge og tøjpenge. Skattestyrelsen har konstateret at uagtet der i meget stort omfang fratrækkes udgifter til restaurationsbesøg, er anledning og deltagere generelt ikke anført på bilaget. Hvis der står på bilaget hvilken anledning der er tale om, er der alene henvisning til ”borger”, og således ikke mulighed for at knytte udgiften til en erhvervsmæssig omsætning. Stort set alle udgifter til mad og restaurationsbesøg er bogført på borgerudgifter (konto gruppe 1300 til 1399). Der sker ingen adskillelse af, hvad der er anset for at være borgerudgifter og hvad der vedrører personale. Det må forudsættes at en del af den afholdt udgift er afholdelse af bespisning af personale. [klager] har foretaget adskillige indkøb af elektronik, herunder computere, spillemaskiner, kaffemaskiner mv. Der er på ét bilag anført, at indkøb af en computer til 11.499 kr. er en gave til en borger. Der er i 2022 fratrukket udgifter til påstået husleje betalt til virksomhedsindehavers søster, uagtet søsteren er registreret med bopæl hos forældre, og ikke ses at råde over egen bolig. Ved kontrol har Skattestyrelsen konstateret, at søsteren har lejet en bolig i en boligforening, hvor alene hendes navn er anført på dørtelefonen. Betalingerne til søsteren for ”husleje” anses af Skattestyrelsen for at være betaling af løn uden indberetning til eIndkomst for udført arbejde. Uagtet Skattestyrelsen ikke indrømmer fradrag for udgift til husleje, indrømmer Skattestyrelsen fradrag for den betalte løn. Ligeledes har virksomheden fratrukket udgifter til hotelophold, stilet til virksomhedsindehavers bror, uden at denne er tilknyttet virksomheden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i [klager] er sket en sammenblanding af privat- og erhvervsmæssig økonomi. Da der er tale om en personligt ejet virksomhed, er der ingen adskillelse juridisk mellem virksomheden og indehaver af indestående på virksomhedskonto, da indehaver har rådighed over, og fuldmagt, til kontoen. Virksomhedsindehaver har ved bogføring af udgifter i virksomheden udvist en adfærd, der giver Skattestyrelsen anledning for at anse bevisbyrden for skærpet for, at der er tale om udgifter der er afholdt i virksomhedens interesse, og er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Her tænkes særligt på følgende forhold: Det er kun i enkeltstående tilfælde mulighed for at henføre en udgift til en borger, og derved knytte udgiften til den erhvervsmæssige aktivitet. Virksomhedsindehaver har fratrukket fiktive fakturaer fra [virksomhed1] ApS Virksomhedsindehaver har betalt sort løn til sin søster med angivelse af, at der er tale om en husleje. Der er fratrukket udgifter til gaver, som ikke kan anses for almindelige, herunder en computer til en borger til 11.499 kr., en Nintendo Switch mv. Der ses fratrukket udgifter til cigaretter og alkohol (øl) både på restauranter og ved køb i dagligvarebutikker. Der er fratrukket væsentlige beløb, uden der er dokumentation herfor. Stort omfang af materiel, som er fragået virksomheden uden der kan ses at være sket efterfølgende forsøg på at få dækket denne udgift (overgået til [virksomhed2] ApS). [klager] har flere gange fratrukket udgifter til fødselsdag for borger samt dennes familie. [klager] har fratrukket udgifter stilet til virksomhedsindehavers bror, uden at denne er ansat af virksomheden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [klager] ikke har løftet den skærpede bevisbyrde. Virksomhedsindehaver har forklaret, at de styrer borgernes økonomi, afholder udgifter til forplejning og lignende. Der fremgår ikke af kontrakter med kommunerne, at det er [klager] som skal afholde disse udgifter. I flere kontrakter er anført, at i timesatsen er indeholdt udgifter til kørsel. Såfremt [klager] fik tildelt et beløb, som skulle anvendes som tøjpenge/lommepenge, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ville være tale om en kassebeholdning, som skal holdes uden for virksomhedens økonomi. På baggrund af de i afsnit 2.1 og ovenstående beskrevne forhold, er det Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedsindehaver har fratrukket udgifter, som må anses for at være af privat karakter. Udgifterne kan ikke anses for at være medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens omsætning. I de tilfælde hvor der er tale om afholdelse af udgifter for borgerne, kan Skattestyrelsen ikke anse [klager] for at være rette omkostningsbærer, og udgiften kan derfor ikke anses for at være fradragsberettiget. Bilag vedrørende udgifter i årene 2021 og 2022 som anses for at være uden tilknytning til virksomhedsdriften, er anført i henholdsvis BILAG E (2021) og BILAG F (2022). Oversigt over udgifter der nægtes fradrag for fremgår af BILAG G (2021) og BILAG H (2022). Skattestyrelsen har gennemgået de udgifter som Skattestyrelsen godkender, og som kan give ret til delvist fradrag for købsmoms. I alt godkender Skattestyrelsen fradrag for købsmoms i 2021 med 52.430 kr. og i 2022 med 12.360 kr., jf. momslovens § 37 stk. 1. Fradraget er reduceret i henhold til momslovens § 38 stk. 1. Samlet udgør ændring af virksomhedens moms følgende på perioder: Angivet Beregnet Ændring Udgående Indgående Udgående Indgående Udgående Indgående 2022 1. kvt. 24.388 2.786 24.388 2.786 2022 2. kvt. 63.055 4.382 63.055 4.382 2022 3. kvt. 27.290 2.545 27.290 2.545 2022 4. kvt. 64.105 2.647 64.105 2.647 0 0 178.838 12.360 178.838 12.360 2021 1. kvt. 397.139 26.333 397.139 26.333 2021 2. kvt. 184.905 10.072 184.905 10.072 2021 3. kvt. 87.581 4.574 87.581 4.574 2021 4. kvt. 12.000 22.478 11.451 10.478 11.451 12.000 0 692.102 52.430 680.102 52.430 Korrektion 2022 166.477 Korrektion 2021 627.671 Korrektion i alt 794.149 Købsmoms på perioder fremgår af BILAG K. I alt efteropkræver Skattestyrelsen momstilsvar med 794.149 kr. med henvisning til opkrævningslovens § 5 stk. 1. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 4. oktober 2024 udtalt følgende: ”… Klager har fremført klage over følgende forhold: - Forældelse - Efteropkrævning af moms - Opkrævet A-skat og am-bidrag vedr. fiktive fakturaer - Nægtet fradrag for udgifter af privat karakter Skattestyrelsens gennemgang heraf fremgår af nedenstående, klagers indsigelser er indsat med almindelig skrift. Skattestyrelsens bemærkninger hertil er indsat med [kursiv] skrift efter hvert afsnit. Forældelse: Klager fremfører følgende: I den nærværende sag anfører Skattestyrelsen, at det først var den 29. august 2022, at styrelsen blev bekendt med de fiktive fakturaer fra [virksomhed1] ApS, hvilket bliver anvendt som et argument for en forlængelse af forældelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det er [klager]s opfattelse, at virksom-heden ikke kan holdes ansvarlig for forhold vedrørende underleverandører, og at der ikke er dokumentation for, at [klager] skulle have deltaget i, eller haft kendskab til svigagtige handlinger. [klager] nedlægger påstand om, at afgørelsen vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i perioden før 2021 bortfalder, da kravene er forældede. Det er [klager]s opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, da [klager] ikke har deltaget i eller haft kendskab til de påståede svigagtige forhold fra [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen fastholder, at Skattestyrelsens tidligste kundskabstidspunkt er tidspunktet for kontrollen af underleverandøren ved afgørelse af den 29. august 2022. Dog har Skattestyrelsen først fået kendskab til hvorvidt [klager] har fratrukket fakturaerne i forbindelse med kontrol af [klager], som er indledt ved materiale-indkaldelse den 6. marts 2023. Fristen for ændring af [klager]s A-skat og am-bidrag vedrørende fakturaer fra [virksomhed1] ApS er af Skattestyrelsen sat til tidligst den 29. august 2025. Skattestyrelsen har foretaget korrektion af [klager]s moms fra 1. kvartal 2021 til den 31. december 2022. Angivelsesfristen for moms for 1. kvartal 2021 er den 1. juni 2021, forældelse er den 1. juni 2024. Skattestyrelsen har den 31. maj 2024 sendt forslag om ændring af [klager]s moms for ovenstående periode. … Efteropkrævning af moms: Klager fremfører følgende: [klager], CVR.nr. [...1], har i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2021 og 2022 været genstand for en afgørelse, som medfører væsentlige forhøjelser af skyldig moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt skattepligtig indkomst. Skattestyrelsens begrundelse for af-gørelsen baserer sig primært på, at virksomheden ikke har kunnet fremlægge tilstrækkelig dokumentation for den påståede fakturering og levering af ydelser til forskellige kunder, herunder kommuner og private selskaber. [klager] har indgået samarbejdsaftaler med flere kommuner, herunder bl.a. [by1] Kommune, som vedrører levering af sociale ydelser i henhold til servicelovens bestemmelser. Det er [klager]s opfattelse, at disse ydelser er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, som omfatter social forsorg og bistand. Skattestyrelsen har imidlertid i afgørelsen anført, at [klager]s aktiviteter med kommunerne er momspligtige, idet de ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse, som kræver, at ydelserne skal leveres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, samt at ydelserne skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand eller ydelser med nær tilknytning hertil. [klager] nedlægger påstand om, at de leverede ydelser til [by1] Kommune og øvrige kommuner er momsfritagne, da de opfylder de relevante betingelser for momsfritagelse i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. [klager] driver en virksomhed, hvis primære formål er at levere sociale ydelser til udsatte borgere i samarbejde med kommunale instanser, herunder [by1] Kommune, som en del af den sociale forsorg. Ydelserne udføres i henhold til Serviceloven, og [klager]s arbejdsopgaver består i at forbedre borgeres livskvalitet og reintegration i samfundet. Dette formål er af almennyttig karakter, og [klager] fungerer i praksis som en for-længelse af de kommunale sociale ydelser. Det er [klager]s opfattelse, at denne aktivitet bør anses for at opfylde betingelsen om at være et organ, anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter. [klager]s tjenesteydelser jf. samarbejdsaftalen med [by1] Kommune bilag 2, er klart defineret som sociale ydelser, herunder familiebehandling og støtte i henhold til Servicelovens § 52. Dette arbejde er en del af den lovbestemte sociale forsorg, og ydelserne må derfor anses som værende en del af eller tæt knyttet til social forsorg og bistand. Det følger af praksis, at aktiviteter, der udgør social forsorg og bistand, er momsfritagne, såfremt de leveres som en helhedsorienteret ydelse, hvilket er tilfældet i denne sag. [klager] har ikke blot leveret arbejdskraft, men derimod en samlet social indsats, som omfatter rådgivning, støtte og behandling til borgere i overensstemmelse med kommunens retningslinjer. Dette betyder, at [klager] ikke blot leverer arbejdskraft, men i en helhedsorienteret ydelse, som er uomgængeligt nødvendig for de sociale opgaver, der udføres. Derfor falder ydelserne ind under kategorien "social forsorg og bistand" og bør således være anset af Skattestyrelsen som momsfritagne. I henhold til et bindende svar fra Skattestyrelsen i juli 2023 bilag 3, som vedrører en lignende aktivitet som den, [klager] udfører, blev det bekræftet, at støtte- og kontaktpersonydelser leveret som en del af social forsorg og bistand er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. I det pågældende tilfælde leverede en underleverandør (herefter kaldet ”Spørger”) ydelser til en anden virksomhed, som på vegne af kommunen var ansvarlig for at levere sociale ydelser til borgere med særlige behov. Skattestyrelsen fastslog, at Spørgerens ydelser, der blandt andet omfattede støtte til unge med særlige udfordringer samt samarbejde med kommunale sagsbehandlere, var af en sådan karakter, at de kunne betragtes som social forsorg og bistand, hvilket fritog dem for moms. [klager] leverer tilsvarende ydelser, som kan sidestilles med de ydelser, der blev vurderet i det bindende svar. Ligesom Spørger i det bindende svar påtager [klager] sig den samlede opgave at støtte og udvikle borgere med særlige behov i henhold til de sociale målsætninger fastsat af kommunen. Derfor er det vores opfattelse, at [klager]s ydelser bør anses som momsfritagne i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, på samme grundlag som beskrevet i det bindende svar. Indledningsvist skal Skattestyrelsen bemærke, at [klager] ikke har anmodet om bindende svar, for så vidt angår momsfritagelse jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. [klager] har alene sendt kontrakter indgået med forskellige kommuner omkring levering af arbejdsydelser. Der foreligger således ikke kontrakter med andre virksomheder som [klager] har været underleverandør til. Af bilag 3, vedlagte bindende svar, fremgår at fakturerede ydelser til Virksomhed Y sker på timebasis. Der er tale om fakturering som knytter sig konkret til én bestemt borger. Når denne ikke længere varetages af Virksomhed Y, ophører opgaven. Skattestyrelsen har i det bindende svar anført følgende: ”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvis en virksomhed leverer en samlet ydelse, der ud fra en selvstændig vurdering kan karakteriseres som social forsorg og bistand, så vil denne ydelse være fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Derimod er der ikke tale om en ydelse, der, ud fra en selvstændig vurdering, kan karakteriseres som social forsorg og bistand i den situation, hvor en virksomhed leverer en delydelse til en anden virksomhed, som herefter leverer en samlet ydelse til en kommune. I denne situation vil der være tale om, at der leveres en momspligtig underleverandørydelse.” Endvidere fremgår: ”Spørgsmålet besvares ud fra den forudsætning, at der er tale om selvstændig erhvervs-virksomhed og ikke et lønmodtagerforhold. Det forudsættes endvidere, at spørgers kontraktforhold omfatter en nærmere defineret specifik arbejdsopgave som spørger er ansvarlig for og selv tilrettelægger.” Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [klager] ikke har dokumenteret at de for så vidt angår underleverandør-ydelser til andre virksomheder (ikke kommuner), har leveret en ydelse, hvor de har haft det samlede ansvar på levering af en ydelse der kan omfattes af momslovens undtagelsesbestemmelser i § 13, stk. 1, nr. 2. Af fakturaer udstedt af [klager] til virksomheder (ikke kommuner), fremgår fakturering i ét samlet beløb, med henvisning til henholdsvis servicelovens § 52.3.7., § 52.3.3., § 66 og § 85. Faktura 243 og 246 til [virksomhed3] ApS vedrører ”Mentortimer jf. LAB”. Yderligere specifikation angiver ”efter aftale med [person2]”. Beløb er faktureret i ét samlet beløb, uden nærmere angivelse af antal. Der er ligeledes faktureret ”Mentortimer jf. LAB” til [by3] Kommune. Skattestyrelsen har ligeledes anset disse faktureringer for momspligtige, se nedenstående omkring Lov om aktiv beskæftigelse. Skattestyrelsen bemærker også at ved gennemgang af virksomheder der har modtaget fakturaer fra [klager] er flere af virksomhederne også momsregistrerede og angiver moms. Skattestyrelsen har gennemgået den af [klager] fakturerede omsætning. [klager] har faktureret ydelser til [by1] Kommune, [by3] Kommune og [by2] Kommune. For så vidt angår fakturering af pædagogisk støtte til [by1] Kommune og [by2] Kommune, har Skattestyrelsen fastslået at der er tale om momsfritagne ydelser jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og har ikke efteropkrævet moms heraf. [klager] har til [by3] Kommune faktureret ydelser vedrørende ”Lov om aktiv beskæftigelse” uden at påføre moms. Skattestyrelsen henviser til Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.2.3.3. Ydelser til arbejdsledige i form af tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats er ikke omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. om social forsorg og bistand. Se ligeledes SKM2007.335.SR. Skattestyrelsen har efteropkrævet moms af fakturerede ydelser til [by3] Kommune. …” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar med i alt 794.149 kr. i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022 skal nedsættes mest muligt efter Skatteankestyrelsen skøn. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… 1. FORÆLDELSE Forældelsesfristen for ændring af en skatteansættelse er som udgangspunkt 3 år, jf. forældelsesloven, hvilket betyder, at krav vedrørende perioder før 2021 som udgangspunkt ville være forældede, medmindre der foreligger en ekstraordinær situation, der kan begrunde en forlængelse af fristen. I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Skattestyrelsen ændre en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er forældelsesfristen 3 år fra det tidspunkt, hvor fordringen kunne kræves opfyldt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Skattestyrelsen kan kun fravige den ordinære forældelsesfrist, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinære ansættelser er opfyldt. Ekstraordinær ansættelse kan f.eks. ske i tilfælde af svig, eller hvor Skattestyrelsen først senere bliver bekendt med forhold, der kræver en ændring af skatteansættelsen. I den nærværende sag anfører Skattestyrelsen, at det først var den 29. august 2022, at styrelsen blev bekendt med de fiktive fakturaer fra [virksomhed1] ApS, hvilket bliver anvendt som et argument for en forlængelse af forældelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det er [klager]s opfattelse, at virksomheden ikke kan holdes ansvarlig for forhold vedrørende underleverandører, og at der ikke er dokumentation for, at [klager] skulle have deltaget i, eller haft kendskab til svigagtige handlinger. [klager] nedlægger påstand om, at afgørelsen vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i perioden før 2021 bortfalder, da kravene er forældede. Det er [klager]s opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, da [klager] ikke har deltaget i eller haft kendskab til de påståede svigagtige forhold fra [virksomhed1] ApS. [klager] gør indsigelse mod Skattestyrelsens afgørelse med henvisning til forældelsesfristen. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fastsætter, at krav vedrørende moms og skat skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og da Skattestyrelsen først fremsætter krav i 2024, må krav vedrørende perioder før 2021 anses for at være forældede. 2. MOMSFRITAGNE AKTIVITETER [klager] har indgået samarbejdsaftaler med flere kommuner, herunder bl.a. [by1] Kommune, som vedrører levering af sociale ydelser i henhold til servicelovens bestemmelser. Det er [klager]s opfattelse, at disse ydelser er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, som omfatter social forsorg og bistand. Skattestyrelsen har imidlertid i afgørelsen anført, at [klager]s aktiviteter med kommunerne er momspligtige, idet de ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse, som kræver, at ydelserne skal leveres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, samt at ydelserne skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand eller ydelser med nær tilknytning hertil. [klager] nedlægger påstand om, at de leverede ydelser til [by1] Kommune og øvrige kommuner er momsfritagne, da de opfylder de relevante betingelser for momsfritagelse i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. [klager] driver en virksomhed, hvis primære formål er at levere sociale ydelser til udsatte borgere i samarbejde med kommunale instanser, herunder [by1] Kommune, som en del af den sociale forsorg. Ydelserne udføres i henhold til Serviceloven, og [klager]s arbejdsopgaver består i at forbedre borgeres livskvalitet og reintegration i samfundet. Dette formål er af almennyttig karakter, og [klager] fungerer i praksis som en forlængelse af de kommunale sociale ydelser. Det er [klager]s opfattelse, at denne aktivitet bør anses for at opfylde betingelsen om at være et organ, anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter. [klager]s tjenesteydelser jf. samarbejdsaftalen med [by1] Kommune bilag 2, er klart defineret som sociale ydelser, herunder familiebehandling og støtte i henhold til Servicelovens § 52. Dette arbejde er en del af den lovbestemte sociale forsorg, og ydelserne må derfor anses som værende en del af eller tæt knyttet til social forsorg og bistand. Det følger af praksis, at aktiviteter, der udgør social forsorg og bistand, er momsfritagne, såfremt de leveres som en helhedsorienteret ydelse, hvilket er tilfældet i denne sag. [klager] har ikke blot leveret arbejdskraft, men derimod en samlet social indsats, som omfatter rådgivning, støtte og behandling til borgere i overensstemmelse med kommunens retningslinjer. Dette betyder, at [klager] ikke blot leverer arbejdskraft, men i en helhedsorienteret ydelse, som er uomgængeligt nødvendig for de sociale opgaver, der udføres. Derfor falder ydelserne ind under kategorien "social forsorg og bistand" og bør således være anset af Skattestyrelsen som momsfritagne. I henhold til et bindende svar fra Skattestyrelsen i juli 2023 bilag 3, som vedrører en lignende aktivitet som den, [klager] udfører, blev det bekræftet, at støtte- og kontaktpersonydelser leveret som en del af social forsorg og bistand er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. I det pågældende tilfælde leverede en underleverandør (herefter kaldet ”Spørger”) ydelser til en anden virksomhed, som på vegne af kommunen var ansvarlig for at levere sociale ydelser til borgere med særlige behov. Skattestyrelsen fastslog, at Spørgerens ydelser, der blandt andet omfattede støtte til unge med særlige udfordringer samt samarbejde med kommunale sagsbehandlere, var af en sådan karakter, at de kunne betragtes som social forsorg og bistand, hvilket fritog dem for moms. [klager] leverer tilsvarende ydelser, som kan sidestilles med de ydelser, der blev vurderet i det bindende svar. Ligesom Spørger i det bindende svar påtager [klager] sig den samlede opgave at støtte og udvikle borgere med særlige behov i henhold til de sociale målsætninger fastsat af kommunen. Derfor er det vores opfattelse, at [klager]s ydelser bør anses som momsfritagne i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, på samme grundlag som beskrevet i det bindende svar. [Sagsnr. og ansøgerens oplysninger anonymiseret] Det er [klager]s opfattelse, at Skatteankestyrelsen bør ændre i Skattestyrelsens afgørelse, herunder at de af [klager]s leveret ydelser anses som momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. 3. FRADRAG FOR DRIFTSOMKOSTNINGER [klager] nedlægger påstand om, at de afholdte udgifter til borgerne er fuldt fradragsberettigede, da de er sket i virksomhedens interesse. Skattestyrelsen har pålagt virksomheden en urimelig og unødvendig skærpelse af bevisbyrden uden at henvise til klare retningslinjer eller branchepraksis, som skulle kræve yderligere dokumentation. De afholdte udgifter til borgerne er udelukkende relateret til virksomhedens forpligtelser overfor kommunerne og er nødvendige for at levere de aftalte ydelser i overensstemmelse med serviceloven. Virksomheden har indgået kontrakter med forskellige kommuner, herunder [by1] Kommune, som forpligter virksomheden til at sikre borgernes trivsel og udvikling gennem aktiviteter og daglig støtte. Eksempler på sådanne udgifter omfatter: Mad og daglige fornødenheder: Udgifter til dagligvarer er nødvendige for at kunne tilbyde en forsvarlig pleje og ernæring til borgerne. Elektronisk udstyr: Udstyr som computere og tablets er essentielle værktøjer i den daglige interaktion med borgerne og understøtter deres sociale integration og læring. Aktiviteter og oplevelser: Aktiviteter som biografbesøg og andre sociale oplevelser er en central del af borgernes rehabilitering og udvikling, og disse udgifter understøtter således direkte virksomhedens formål. Det er almindelig praksis inden for social forsorg og bistand at afholde udgifter, der går til borgernes pleje og velfærd. Skattestyrelsen har ikke henvist til specifikke retningslinjer i branchen, der kræver, at sådanne udgifter skal dokumenteres ud over det allerede aflagte regnskab og dokumentation. Skattestyrelsen har ikke præciseret, hvilke ekstra krav der er nødvendige for at bevise, at disse udgifter er afholdt i virksomhedens interesse. Såfremt Skattestyrelsen ønsker at pålægge yderligere krav om dokumentation, må dette fremgå af tydelige retningslinjer, som bør være offentlig tilgængelige og rettet mod virksomheder i socialforsorgssektoren. Da sådanne retningslinjer ikke er blevet belyst i sagen, er det efter [klager]s opfattelse urimeligt at skærpe bevisbyrden uden en klar juridisk eller administrativ hjemmel. [klager] opererer i en sektor, hvor det er afgørende, at virksomheden kan agere fleksibelt og tilpasse sine ydelser til borgernes individuelle behov. Dette kræver, at virksomheden kan afholde de nødvendige udgifter, uden at skulle dokumentere hver enkelt transaktion i detaljer ud over det i loven krævet praksis. Det anses som værende urimeligt at pålægge [klager] en ekstraordinær bevisbyrde. Det bør anerkendes, at omkostninger kan præsenteres forskelligt og have varierende klassifikationer afhængig af den specifikke branche og forretningsmodel. De omkostninger, der er nægtet fradrag for, udgør imidlertid nødvendige udgifter i [klager]s forretningsdrift og bidrager til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens bestemmelser. Virksomhedens mulighed for at dække disse udgifter bør derfor behandles med hensyntagen til branchens særlige karakteristika og de lovgivningsmæssige rammer. Det er [klager]s opfattelse, at Skattestyrelsens krav om skærpelse af bevisbyrden anses som urimeligt. Det skal ligeledes understreges, at der er fremlagt fyldestgørende bilagsdokumentation for omkostningerne, og at disse udgifter er af normal karakter inden for branchen. Skattestyrelsen har efter [klager]s opfattelse ikke dokumenteret et behov for yderligere skærpelse af bevisbyrden, udover det allerede forelagte regnskabsmateriale. [klager] anmoder i den forbindelse Skatteankestyrelsen om at omkostningerne anerkendes som fuldt fradragsberettigede, idet de er både nødvendige og sædvanlige i forbindelse med virksomhedens drift og branche. FIKTIVE FAKTURAER Skattestyrelsen har på baggrund af sagsbehandling hos [virksomhed1] ApS afvist at anerkende fradrag for omkostningerne fra underleverandøren [virksomhed1] ApS. Baggrunden herfor er, at der efter Skatte-styrelsens opfattelse kan rejse berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne. Skattestyrelsen anfører i deres begrundelse for afgørelsen, at der i den forbindelse rejses tvivl om der er sket en reel levering af de fakture-rede ydelser. Hertil har Skattestyrelsen lagt vægt på en række forhold, som er relateret til [klager]s underleverandør. Dette beror på det faktum, at Skattestyrelsen i forbindelse med kontrol af [virksomhed1] ApS har konstateret bl.a. følgende forhold:  [virksomhed1] ApS svarer ikke på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har krævet sikkerhedsstillelse for opretholdelsen af moms- og arbejdsgiverregistrering, men [virksomhed1] ApS har ikke reageret på kravet. [virksomhed1] ApS har angivet salgsmoms i 2020 kr. 51.000 og salgsmoms i 2021 kr. 87.360, hvor den beregnet omsætning med de anførte angivelser svarer til henholdsvis 204.000 og 349.440. I samme periode har [virksomhed1] ApS udstedt fakturaer for et samlet beløbet af 55,2mio.kr. inklusiv moms. [virksomhed1] ApS har samlet set angivet lønninger med t.kr. 662 for 2021, og var ikke arbejdsgiverregistreret i 2020. Det retlige grundlag … Skattestyrelsen har i afgørelsen nægtet fradraget for omkostninger, udstedt af [virksomhed1] ApS, med henvisning til, at disse er baseret på fiktiv fakturering. Skattestyrelsen hævder, at fakturaerne fra underleveran-døren [virksomhed1] ApS er uden realitet, idet virksomheden skulle være et stråmandsselskab, der ikke har haft de nødvendige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. [klager] bestrider denne afgørelse og gør gældende, at de omhandlede fakturaer er reelle, og at de ydelser, der er faktureret, rent faktisk er blevet leveret til virksomheden. Derudover anser [klager] det som værende urimeligt at pålægge virksomheden en straf i form af nægtet fradrag for underleverandørens eventuelle uregelmæssigheder, som [klager] ikke har haft kendskab til, ej heller har kunne få kendskab til. [klager] nedlægger påstand om, at de nægtede fradrag skal anerkendes, idet de omhandlede fakturaer repræsenterer faktiske leverancer, der er afholdt i virksomhedens interesse og nødvendige for dens drift. Levering af fakturerede ydelser: [klager] har samarbejdet med underleverandøren [virksomhed1] ApS, som har leveret de ydelser, der fremgår af de fremsendte fakturaer. Skattestyrelsens påstand om, at der er tale om fiktive fakturaer, er baseret på en vurdering af underleverandørens ressourcer og angiveligt manglende registrering af moms og løn, hvilket [klager] ikke har haft nogen mulighed for at kontrollere. Det er ikke [klager]s ansvar at vurdere eller kontrollere, om en underleverandør overholder alle deres skatte-mæssige og administrative forpligtelser. [klager] har handlet i god tro og omkostningerne er afholdt i overens-stemmelse med de gældende aftaler og modtaget fakturaer som dokumentation for leverede ydelser. Skattestyrelsen har ved at nægte fradrag for disse udgifter i realiteten overført ansvaret for [virksomhed1] ApS' eventuelle fejl og mangler til [klager], som ikke har haft kendskab til eller mulighed for at kontrollere underleverandørens interne forhold. Denne forskydning af ansvaret er urimelig, da [klager] ikke kan forventes at udføre den samme kontrol, som Skattestyrelsen er i stand til, og derved undersøge via tredjeparts virksom-heder. Ifølge momslovens § 37, stk. 1, har en virksomhed ret til at fradrage den indgående moms for leverancer, der er anvendt i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. [klager] har afholdt udgifter til ydelser, som er blevet leveret af underleverandøren, og disse ydelser er blevet anvendt i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Skattestyrelsen har i afgørelsen ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de leverede ydelser ikke har fundet sted. Skattestyrelsen baserer alene sin afgørelse på en vurdering af [virksomhed1] ApS’s manglende registrering af moms og løn, der ikke ændrer ved, at ydelserne faktisk er blevet leveret og har bidraget til [klager]s omsæt-ning. [klager] anmoder Skatteankestyrelsen om at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse og anerkende fradrags-retten for de omhandlede udgifter fra [virksomhed1] ApS. [klager] har handlet i god tro og har ikke haft kendskab til eventuelle uregelmæssigheder hos underleverandøren [virksomhed1] ApS. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 24. juni 2024. Således fastholder Skattestyrelsen, at virksomhedens momstilsvar skal forhøjes med 794.149 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Skattestyrelsen er også enig med Skatteankestyrelsen i, at Skattestyrelsen har genoptaget de i sagen omhandlede perioder indenfor den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31. …” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant mødte ikke til retsmødet. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med de skriftlige udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte derudover, at en del af virksomhedens omsætning er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, men at dette ikke gør sig gældende for den del af omsætningen, der stammede fra ydelser, der er leveret i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvor der ikke fremgår tilstrækkelige oplysninger af fakturaerne. For så vidt angår spørgsmålet om fradrag for købsmoms henviste Skattestyrelsen til, at [virksomhed1] har udstedt fakturaer for mere end 55 mio. kr. inkl. moms, men ikke har haft ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, hvorved virksomheden efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan anses for at have haft en reel virksomhedsdrift. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat virksomhedens salgsmoms til 870.939 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022, idet Skattestyrelsen har anset virksomhedens omsætning for ikke at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 om social forsorg og bistand. Sagen angår endvidere spørgsmålet om fradrag for købsmoms. Virksomheden har ikke angivet købsmoms. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens fradrag for købsmoms til i alt 64.790 kr. for perioden, mens styrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens øvrige bogførte udgifter, herunder udgifter til underleverandøren [virksomhed1]. Retsgrundlaget Salgsmoms Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 fremgår: ”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: … 2) Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner indenfor ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. …” Det fremgår af momslovens § 27, at afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget. Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende: ”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”. Skatterådet har i SKM2007.407.SR taget stilling til, at en selvejende institutions ydelser overfor ledige, udført for staten og kommuner i form af visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er omfattet af momsfritagelsen vedrørende social forsorg og bistand. Leverancerne må anses som momspligtige rådgivnings- og konsulentydelser med det formål, at de arbejdssøgende m.fl. kan opnå ordinær beskæftigelse. Købsmoms Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet/virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Salgsmoms Virksomheden har ikke angivet salgsmoms, og der er faktureret ydelser til en række kunder uden moms. Virksomhedsindehaveren har anført, at virksomhedens omsætning er fritaget for moms, idet omsætningen oppebæres ved levering af ydelser, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand. Om ydelserne er det generelt oplyst, at de består af døgnovervågning af borgere, der har det vanskeligt, og hvor borgernes nærmiljø har opgivet at tage vare på dem. Skattestyrelsen har anset virksomhedens omsætning fra [by1] kommune og [by2] kommune for at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorfor dette ikke anses for at være en del af klagen. Landsskatteretten har dermed ikke taget stilling til salgsmomsen vedrørende denne del af omsætningen. For så vidt angår omsætningen hidrørende fra [by3] kommune og [virksomhed3] ApS fremgår det, at denne stammer fra ydelser, der er leveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af SKM2007.407.SR, at ydelser til arbejdsledige i form af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der udføres for staten eller kommunen, ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Retten finder på denne baggrund at Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens salgsmoms vedrørende omsætningen hidrørende fra [by3] kommune og [virksomhed3] ApS. Omsætningen fra [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS vedrører ydelser, der ifølge salgsfakturaerne er udført i henhold til servicelovens bestemmelser. Som udgangspunkt kan disse ydelser være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det fremgår imidlertid ikke af fakturaerne, hvilke borgere ydelserne vedrører, ligesom det ikke fremgår, hvor og hvornår ydelserne er leveret. Ydelserne er leveret til private aktører, og der er ikke fremlagt kontrakter vedrørende samarbejdet mellem virksomheden og de private aktører, ligesom de på fakturaerne anførte oversigter og opgørelser vedrørende ydelserne heller ikke er fremlagt. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at de leverede ydelser til [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er således med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms vedrørende ydelserne. Endelig findes virksomhedens omsætning, der er bogført på konto 1035 ”Salg til kunder med moms”, at være omfattet af momslovens § 4, stk. 1, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms vedrørende denne del af omsætningen. Det i klagen fremlagte bindende svar kan ikke føre til et andet resultat. Skattestyrelsen har anset virksomhedens omsætning fra [by1] kommune og [by2] kommune for at være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Ydelser leveret til [by3] kommune og [virksomhed3] ApS er omfattet af Lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Virksomheden har ikke fremlagt kontrakter vedrørende samarbejdet med de øvrige aktører, hvorfor det ikke er godtgjort, at ydelserne er momsfritaget, og hvorfor det i øvrigt ikke er muligt at sammenligne med de faktiske omstændigheder i sagen, hvor der er afgivet bindende svar. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af virksomhedens salgsmoms. Købsmoms Fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed1] Virksomheden har fremlagt 11 fakturaer fra underleverandøren [virksomhed1]. Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder indeholder de ikke konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, samt hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til fakturaerne. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet, som understøtter fakturaernes indhold. Virksomheden har dermed ikke kunnet redegøre yderligere for grundlaget for samarbejdet med [virksomhed1], jf. SKM2020.484.BR. Hertil kommer, at [virksomhed1] alene har været registreret med ganske få ansatte i 2021, hvorfor det ikke forekommer muligt, at [virksomhed1] kan have leveret det antal timer, der er anført på fakturaerne. Derudover har Skattestyrelsen ved kontrol af [virksomhed1] konstateret, at [virksomhed1] ikke har angivet korrekt moms, idet [virksomhed1] har udstedt fakturaer for mere end 55 mio. kr. inkl. moms i 2020 og 2021, mens der i samme periode alene er angivet salgsmoms med 138.360 kr. Skattestyrelsen har også konstateret, at der ikke er afholdt almindelige driftsudgifter på [virksomhed1]’s konto. [virksomhed1] er taget under konkursbehandling og har i øvrigt ikke været registreret med et formål, der stemmer overens med at have leveret mandskab til at udføre pædagogisk arbejde. Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. [virksomhed1] har ikke haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, og virksomheden har dermed ikke godtgjort, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Fradrag for øvrige udgifter Virksomheden har ikke angivet købsoms. Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens godkendte købsmomsfradrag til i alt 64.790 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Skattestyrelsen har ikke fundet grundlag for at godkende fradrag for købsmoms for en række af virksomhedens bogførte driftsudgifter, bogført på kontiene 1300 til 1399. Virksomhedsindehaveren har anført, at virksomheden har været forpligtet til at afholde udgifter til almindelige dagligvarer, herunder mad, tøj, forlystelser, IT-udstyr, medicin mv. til borgere i forbindelse med udførelsen af virksomhedens aktiviteter, ligesom det er anført, at virksomheden har afholdt udgifter til møbler og inventar, som følge af, at borgerne af og til mistede besindelsen og ødelagde inventaret i de boliger, hvor de opholdt sig. For så vidt angår størstedelen af udgifterne er der ikke fremlagt bilagsmateriale. Vedrørende den del, hvor der er fremlagt bilag, består bilagene hovedsageligt af kassebonner, p-bøder og kvitteringer, hvorpå virksomhedens navn og CVR-nummer ikke fremgår. Der er fremlagt en række billeder af en lejlighed, hvor der fremgår ødelagt inventar. Billederne er ikke daterede, og det fremgår ikke hvem, der har ødelagt inventaret eller hvilken leglighed, der er tale om. Derudover er der ikke fremlagt yderligere bilag i forbindelse med klagesagens behandling. Under disse konkrete omstændigheder finder Landsskatteretten, for så vidt angår de udgifter, hvor virksomheden ikke har fremlagt bilag, at der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms allerede af den grund, at der ikke foreligger en faktura eller et bilag, jf. momsbekendtgørelsens § 82. Vedrørende de udgifter, hvor der er fremlagt bilag, finder retten, at størstedelen af bilagene ikke lever op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58, idet der er tale om kassebonner og kvitteringer og ikke egentlige fakturaer udstedt il virksomheden. Hertil kommer, at virksomheden ikke har godtgjort, at udgifterne er anvendt udelukkende til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Der er i denne forbindelse henset til, at der er tale om udgifter, der efter sin art har karakter af at være private, samt at virksomheden ikke har godtgjort en erhvervsmæssig sammenhæng til virksomheden, da der ikke er fremlagt kontrakter eller andet materiale, der illustrerer en forpligtelse for virksomheden til at afholde udgifterne i den relevante periode. Landsskatteretten finder det på denne baggrund ikke for godtgjort, at virksomheden har ret til yderligere i fradrag for købsmoms i perioden 1. januar 2020 til 3. december 2022, end det af Skattestyrelsen godkendte. Repræsentanten har anført, at der ikke kan ske genoptagelse af perioden før 2021. Bemærkningerne kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi der ikke er sket genoptagelse af perioden før 2021. Skattestyrelsen har genoptaget perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022 efter de ordinære regler i skatteforvaltningslovens § 31. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.