Fradrag nægtet for borgerudgifter i socialvirksomhed

Journalnr. 24-0084946 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2021 Ikke godkendt fradrag for diverse driftsudgifter 652.190 kr. 0 kr. Stadfæstelse 2022 Ikke godkendt fradrag for diverse driftsudgifter 380.058 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, siden den 15. juli 2020. Virksomheden har i perioden 15. juli 2020 til 31. december 2024 været registreret under branchekoden 889990 ”Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n.”. Klageren har oplyst, at virksomheden i den omhandlede periode leverede ydelser til kommuner og øvrige private aktører. Ydelserne bestod af døgnovervågning af borgere, der havde det vanskeligt, og hvor borgernes nærmiljø havde opgivet at tage vare på dem. I CVR-registeret har virksomheden været registreret med følgende antal ansatte og årsværk i 2021 og 2022: 2021 Ansatte Årsværk 2022 Ansatte Årsværk Januar 6 6 Januar 4 4 Februar 6 7 Februar 3 3 Marts 9 8 Marts 3 3 April 7 8 April 3 3 Maj 7 6 Maj 3 3 Juni 1 1 Juni 3 3 Juli 2 2 Juli 4 4 August 1 1 August 4 4 September 3 2 September 4 4 Oktober 4 3 Oktober 4 4 November 5 4 November 4 4 December 6 5 December 6 5 Klageren har oplyst overskud af virksomhedsdrift med 431.724 kr. i 2021 og med 469.661 kr. i 2022. Ifølge virksomhedens saldobalancer har virksomheden omsat for 4.505.853 kr. ekskl. moms i 2021 og for 3.339.033 kr. ekskl. moms i 2022. Der er bogført direkte omkostninger for i alt 1.343.461 kr. ekskl. moms i 2021 og for 440.845 kr. ekskl. moms i 2022. Af virksomhedens kontospecifikationer fremgår, at der i 2021 er særskilte bogføringskonti for en række navngivne borgere, fx konto 1346 ”kost og fritid [person1]”, konto 1350 ” Tøj- og lommepenge [person2]” osv. Derudover er der en bogføringskonto benævnt 1330 ”Borgerudgifter”. I 2022 er der ligeledes en konto 1330 ”Borgerudgifter” og derudover er der tre forskellige konti, der i henhold til kontienes navne vedrører udgifter til ”Projekt [by1]”. For en stor andel af de udgifter, der er taget fradrag for, gør det sig gældende, at klageren ikke har fremlagt bilag til illustration af, hvad udgifterne vedrører. For den del af udgifterne, hvor klageren har fremlagt bilag, består de fremlagte bilag for størstedelens vedkommende af kassebonner og parkeringsbøder og i mindre grad af egentlige fakturaer, der er udstedt til klagerens virksomhed.Det fremgår, at der er tale om udgifter til dagligvarer, cafeer og restauranter, sportstøj, el-apparater fx barbermaskine, møbler, havemøbler, parkeringsbøder, gasgrill, dyner, hårde hvidevarer, medicin fx svangerskabsforebyggende medicin, Playstation, MacBook, iPhones, TV-skærme, computerskærme osv. På nogen af de fremlagte bilag er der med håndskrift anført en tekst i form af et fornavn, ”tøjpenge borger”, ”kostborger”, ”aktivitet borger”, ”inventar borger” osv. Derudover fremgår det af virksomhedens kontospecifikationer, at der er taget fradrag for udgifter til brændstof. Samtidig fremgår det af konto 2211 ”Skattefri kørselsgodtgørelse (ansatte)”, at der er taget fradrag for udgifter til skattefri kørselsgodtgørelse. Skattestyrelsen har oplyst, at der både er udbetalt kørselsgodtgørelse til ansatte og til klageren. Skattestyrelsen har opgjort de ikke fradragsberettigede udgifter til 652.190 kr. i 2021og til 380.058 kr. i 2022. Der henvises til bilag G og bilag H til Skattestyrelsens afgørelse. Klageren har oplyst, at en række af de afholdte udgifter er helt sædvanlige indenfor den branche virksomheden opererer i. Virksomheden er forpligtet overfor de kommuner, der er indgået kontrakt med, hvorfor virksomheden skal afholde udgifter, der sikrer borgernes trivsel og udvikling gennem aktiviteter og daglig støtte. Eksempler på sådanne udgifter er udgifter til mad, daglige fornødenheder, elektronisk udstyr, aktiviteter og oplevelser. Derudover har klageren oplyst, at udgifterne til møbler og inventar er afholdt, fordi det af og til hænder, at en borger mister besindelsen og ødelægger inventaret i den bolig, borgeren er installeret i, fx et lejet sommerhus. Virksomheden er ifølge klageren forpligtet til at erstatte det ødelagte inventar. Til illustration af, at borgere har ødelagt inventar, er der i forbindelse med klagen fremlagt en række udaterede billeder, hvoraf blandt andet fremgår en ødelagt dør, ødelagte skabslåger, et køkken, hvor køleskabet er væltet og hvos skraldespanden er revet af køkkenlågen mv. Der er ikke fremlagt materiale til illustration af, at virksomheden er eller har været forpligtet til at afholde udgifter til ødelagt inventar, herunder eksempelvis krav fra udlejere, (leje)kontrakter eller lign. Vedrørende en større del af udgifterne særligt til elektronik (Iphones, iPads, MacBooks osv.) har klageren oplyst, at der er tale om inventar til et bo-projekt, som i dag er kunden, [virksomhed2] ApS’ ejendom. Der er ikke fremlagt bilag i relation til det nævnte bo-projekt, herunder fx kontraktmateriale, der omtaler virksomhedens forpligtelser overfor [virksomhed2] ApS vedrørende udgifterne. Endelig har klageren vedrørende en række af udgifterne anført, at der er tale om inventar til eget bo-projekt. Der er ikke redegjort for, hvilket bo-projekt, der konkret henvises til, herunder er det ikke oplyst hvor projektet udføres. Ifølge kontospecifikationerne har virksomheden har afholdt udgifter til husleje. Skattestyrelsen har ved kontrol konstateret, at modtageren af huslejen er klagerens søster. Skattestyrelsen har ligeledes konstateret, at klagerens søster ikke har haft rådighed over en ejendom, som hun har kunnet leje ud til virksomheden i den pågældende periode. Klageren har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at virksomheden ikke har lokaler, der anvendes til borgeres ophold. Virksomheden har alene kontorlokaler. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 1.032.248 kr. i indkomstårene 2021 og 2022 som følge af, at der er nægtet fradrag for driftsudgifter med 652.190 kr. i 2021 og 380.058 kr. i 2022 i klagerens virksomhed. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 2.3 Vores begrundelse og bemærkninger … ii) Købsmoms … Skattestyrelsen har gennemgået den af [virksomhed1] fremsendte bilagsdokumentation og bogføring. I forbindelse med gennemgang heraf, har Skattestyrelsen modtaget klarlæggelse af en del af udgifternes karakter fra [virksomhed1] (BILAG B). Der er i 2021 sket en del indkøb, som ifølge [virksomhed1] er overdraget til [virksomhed2] ApS. Der ses både i 2021 og 2022 fakturering til [virksomhed2] ApS. Der er dog på ingen af fakturaerne anført, at der er sket overdragelse af materiel. Skattestyrelsen anser det for usandsynligt at materiel som adskillige iPhones, flere playstations, grill, pool mv. er overdraget til [virksomhed2] ApS, uden efterfølgende at [virksomhed1] skulle have søgt om godtgørelse herfor. Skattestyrelsen er derfor at den overbevisning, at udgifterne er blevet refunderet efterfølgende, hvorfor der ikke gives fradrag for disse. Generelt er der tale om udgifter, som ikke entydigt kan klassificeres som erhvervsudgifter, men i lige så stor grad ville kunne anses for at være udgifter af privat karakter. Virksomhedsindehaver har forklaret at de betaler udgifter til borgernes lommepenge og tøjpenge, ligesom de betaler borgerens kost. F.eks. har [virksomhed1] i 2021 fratrukket et Apple Watch, som er gået til en borger, som brugte beløb der ellers skulle have været gået til lommepenge og tøjpenge. Skattestyrelsen har konstateret at uagtet der i meget stort omfang fratrækkes udgifter til restaurationsbesøg, er anledning og deltagere generelt ikke anført på bilaget. Hvis der står på bilaget hvilken anledning der er tale om, er der alene henvisning til ”borger”, og således ikke mulighed for at knytte udgiften til en erhvervsmæssig omsætning. Stort set alle udgifter til mad og restaurationsbesøg er bogført på borgerudgifter (konto gruppe 1300 til 1399). Der sker ingen adskillelse af, hvad der er anset for at være borgerudgifter og hvad der vedrører personale. Det må forudsættes at en del af den afholdt udgift er afholdelse af bespisning af personale. [virksomhed1] har foretaget adskillige indkøb af elektronik, herunder computere, spillemaskiner, kaffemaskiner mv. Der er på ét bilag anført, at indkøb af en computer til 11.499 kr. er en gave til en borger. Der er i 2022 fratrukket udgifter til påstået husleje betalt til virksomhedsindehavers søster, uagtet søsteren er registreret med bopæl hos forældre, og ikke ses at råde over egen bolig. Ved kontrol har Skattestyrelsen konstateret, at søsteren har lejet en bolig i en boligforening, hvor alene hendes navn er anført på dørtelefonen. Betalingerne til søsteren for ”husleje” anses af Skattestyrelsen for at være betaling af løn uden indberetning til eIndkomst for udført arbejde. Uagtet Skattestyrelsen ikke indrømmer fradrag for udgift til husleje, indrømmer Skattestyrelsen fradrag for den betalte løn. Ligeledes har virksomheden fratrukket udgifter til hotelophold, stilet til virksomhedsindehavers bror, uden at denne er tilknyttet virksomheden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i [virksomhed1] er sket en sammenblanding af privat- og erhvervsmæssig økonomi. Da der er tale om en personligt ejet virksomhed, er der ingen adskillelse juridisk mellem virksom-heden og indehaver af indestående på virksomhedskonto, da indehaver har rådighed over, og fuldmagt, til kontoen. Virksomhedsindehaver har ved bogføring af udgifter i virksomheden udvist en adfærd, der giver Skattestyrel-sen anledning for at anse bevisbyrden for skærpet for, at der er tale om udgifter der er afholdt i virksom-hedens interesse, og er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Her tænkes særligt på følgende forhold: Det er kun i enkeltstående tilfælde mulighed for at henføre en udgift til en borger, og derved knytte udgiften til den erhvervsmæssige aktivitet. Virksomhedsindehaver har fratrukket fiktive fakturaer fra [virksomhed3] ApS Virksomhedsindehaver har betalt sort løn til sin søster med angivelse af, at der er tale om en husleje. Der er fratrukket udgifter til gaver, som ikke kan anses for almindelige, herunder en computer til en borger til 11.499 kr., en Nintendo Switch mv. Der ses fratrukket udgifter til cigaretter og alkohol (øl) både på restauranter og ved køb i dagligvarebutikker. Der er fratrukket væsentlige beløb, uden der er dokumentation herfor. Stort omfang af materiel, som er fragået virksomheden uden der kan ses at være sket efterfølgende forsøg på at få dækket denne udgift (overgået til [virksomhed2] ApS). [virksomhed1] har flere gange fratrukket udgifter til fødselsdag for borger samt dennes familie. [virksomhed1] har fratrukket udgifter stilet til virksomhedsindehavers bror, uden at denne er ansat af virksomheden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ikke har løftet den skærpede bevisbyrde. Virksomhedsindehaver har forklaret, at de styrer borgernes økonomi, afholder udgifter til forplejning og lignende. Der fremgår ikke af kontrakter med kommunerne, at det er [virksomhed1] som skal afholde disse udgifter. I flere kontrakter er anført, at i timesatsen er indeholdt udgifter til kørsel. Såfremt [virksomhed1] fik tildelt et beløb, som skulle anvendes som tøjpenge/lommepenge, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ville være tale om en kasse-beholdning, som skal holdes uden for virksomhedens økonomi. På baggrund af de i afsnit 2.1 og ovenstående beskrevne forhold, er det Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedsindehaver har fratrukket udgifter, som må anses for at være af privat karakter. Udgifterne kan ikke anses for at være medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens omsætning. I de tilfælde hvor der er tale om afholdelse af udgifter for borgerne, kan Skattestyrelsen ikke anse [virksomhed1] for at være rette omkostningsbærer, og udgiften kan derfor ikke anses for at være fradragsberettiget. Bilag vedrørende udgifter i årene 2021 og 2022 som anses for at være uden tilknytning til virksomhedsdriften, er anført i henholdsvis BILAG E (2021) og BILAG F (2022). Oversigt over udgifter der nægtes fradrag for fremgår af BILAG G (2021) og BILAG H (2022). … 4.1. Faktiske oplysninger [virksomhed1] har angivet overskud af virksomhedsdrift i 2021 og 2022 med følgende: 2021 431.724 kr. 2022 469.661 kr. [virksomhed1] har i stort omfang fratrukket udgifter, hvor [virksomhed1] af Skattestyrelsen ikke kan anses for at være rette omkostningsbærer, samt udgifter som anses for at være af privat karakter. Skattestyrelsen henviser til beskrivelser i afsnit 2. Ligeledes har [virksomhed1] uagtet at de ikke har anset sig for at være omfattet af momspligt, fratrukket købsmoms på en række konti i 2021 med i alt 50.164,60 kr. og bogført disse som et tilgodehavende. … 4.3. Vores begrundelse og bemærkninger [virksomhed1] har ikke taget fradrag for den del af sine udgifter som er bogført som et momstilgodehavende, i alt 50.164,60. Skattestyrelsen foretager regulering af den skattepligtige indkomst ved at indrømme fradrag for tidligere ikke taget fradrag for købsmoms, men nedsætter fradraget med beregnet købsmoms 52.430,27 kr. Virksomheden har fratrukket udgifter til bildrift, men samtidig ydet skattefri kørselsgodtgørelse til både medarbejdere og virksomhedsindehaver. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er taget dobbelt fradrag herved. Der kan således alene opnås fradrag én gang, og Skattestyrelsen indrømmer derfor ikke fradrag til bildrift, i henhold til statsskattelovens § 6. [virksomhed1] har fratrukket udgifter, hvor Skattestyrelsen ikke anser [virksomhed1] for at være rette omkostningsbærer, ligesom der er adskillige udgifter, hvor Skattestyrelsen anser dem for at være en privat udgift. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om udgifter som ikke er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens omsætning, og derfor ikke er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, litra a. I alt forhøjer Skattestyrelsen virksomhedens indkomst med følgende: 2021 652.190 kr. BILAG G 2022 380.058 kr. BILAG H …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 4. oktober 2024 udtalt følgende: ”… Klager har fremført klage over følgende forhold: - Forældelse - Efteropkrævning af moms - Opkrævet A-skat og am-bidrag vedr. fiktive fakturaer - Nægtet fradrag for udgifter af privat karakter Skattestyrelsens gennemgang heraf fremgår af nedenstående, klagers indsigelser er indsat med almindelig skrift. Skattestyrelsens bemærkninger hertil er indsat med [kursiv] skrift efter hvert afsnit. Forældelse: Klager fremfører følgende: I den nærværende sag anfører Skattestyrelsen, at det først var den 29. august 2022, at styrelsen blev bekendt med de fiktive fakturaer fra [virksomhed3] ApS, hvilket bliver anvendt som et argument for en forlængelse af forældelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det er [virksomhed1]s opfattelse, at virksom-heden ikke kan holdes ansvarlig for forhold vedrørende underleverandører, og at der ikke er dokumentation for, at [virksomhed1] skulle have deltaget i, eller haft kendskab til svigagtige handlinger. [virksomhed1] nedlægger påstand om, at afgørelsen vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i perioden før 2021 bortfalder, da kravene er forældede. Det er [virksomhed1]s opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, da [virksomhed1] ikke har deltaget i eller haft kendskab til de påståede svigagtige forhold fra [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsen fastholder, at Skattestyrelsens tidligste kundskabstidspunkt er tidspunktet for kontrollen af underleverandøren ved afgørelse af den 29. august 2022. Dog har Skattestyrelsen først fået kendskab til hvorvidt [virksomhed1] har fratrukket fakturaerne i forbindelse med kontrol af [virksomhed1], som er indledt ved materiale-indkaldelse den 6. marts 2023. Fristen for ændring af [virksomhed1]s A-skat og am-bidrag vedrørende fakturaer fra [virksomhed3] ApS er af Skattestyrelsen sat til tidligst den 29. august 2025. … Skattestyrelsen har foretaget ændring af indberettet resultat af virksomhedsdrift for indkomstårene 2021 og 2022. Fristen for ændring af indkomståret 2021 er den 1. maj 2025. … Vedrørende fradrag for udgifter virksomheden uvedkommende: Klager fremfører følgende: Skattestyrelsen har derudover anfægtet fradragsretten for omkostninger, relateret til virksomheden, og har anført, at visse af virksomhedens indkøb og afholdte udgifter ikke kan anses for at være erhvervsmæssige. Disse omfatter bl.a. omkostninger til inventar, elektronik og daglige fornødenheder, som Skattestyrelsen mener i stort omfang kan karakteriseres som private udgifter. De afholdte udgifter til borgerne er udelukkende relateret til virksomhedens forpligtelser overfor kommunerne og er nødvendige for at levere de aftalte ydelser i overensstemmelse med serviceloven. Virksomheden har indgået kontrakter med forskellige kommuner, herunder [by2] Kommune, som forpligter virksom-heden til at sikre borgernes trivsel og udvikling gennem aktiviteter og daglig støtte. Eksempler på sådanne udgifter omfatter: Mad og daglige fornødenheder: Udgifter til dagligvarer er nødvendige for at kunne tilbyde en forsvarlig pleje og ernæring til borgerne. Elektronisk udstyr: Udstyr som computere og tablets er essentielle værktøjer i den daglige interaktion med borgerne og understøtter deres sociale integration og læring. Aktiviteter og oplevelser: Aktiviteter som biografbesøg og andre sociale oplevelser er en central del af borgernes rehabilitering og udvikling, og disse udgifter understøtter således direkte virksomhedens formål. Det er almindelig praksis inden for social forsorg og bistand at afholde udgifter, der går til borgernes pleje og velfærd. Skattestyrelsen har ikke henvist til specifikke retningslinjer i branchen, der kræver, at sådanne udgifter skal dokumenteres ud over det allerede aflagte regnskab og dokumentation. Skattestyrelsen har ikke præciseret, hvilke ekstra krav der er nødvendige for at bevise, at disse udgifter er afholdt i virksomhedens interesse. Såfremt Skattestyrelsen ønsker at pålægge yderligere krav om dokumentation, må dette fremgå af tydelige retningslinjer, som bør være offentlig tilgængelige og rettet mod virksomheder i socialforsorgssektoren. Da sådanne retningslinjer ikke er blevet belyst i sagen, er det efter [virksomhed1]s opfattelse urimeligt at skærpe bevisbyrden uden en klar juridisk eller administrativ hjemmel. Skattestyrelsen har modtaget dokumentation for de fratrukne udgifter. Der er i virksomheden fratrukket udgifter til bl.a. Bøder. Jf. Den juridiske vejledning C.C.2.2.2.17 er der som udgangspunkt ikke fradrag for udgifter til bod og bøde, idet denne falder udenfor driftsomkostningsbegrebet. Heller ikke en udgift til parkeringsafgift - i daglig tale kaldt parkeringsbøde - kan trækkes fra som driftsomkostning, selv om den ikke anses for en bøde i strafferetlig forstand, og oven i købet kan være tæt knyttet til indkomsterhvervelsen. Skattestyrelsen henviser yderligere til SKM2005.170.ØLR. Gaver. Jf. Den juridiske vejledning C.C.2.2.2.8. Selvstændige erhvervsdrivende kan ikke trække udgiften til gaver fra ved indkomstopgørelsen. Udgifterne hertil anses for private, ikke fradragsberettigede udgifter. En selvstændig erhvervsdrivende mv. kan trække en udgift til en gave fra ved indkomstopgørelsen, hvis den pågældende har givet gaven for at erhverve, sikre og vedligeholde sin løbende indkomst fra virksomhedens drift. Se SL § 6, stk. 1, litra a. Afgørelsen om eventuelt fradrag beror på en konkret vurdering af, om gaven er tilstrækkeligt nært og naturligt knyttet til omsætningen og indtjeningen i den erhvervsvirksomhed, den aktuelle gavegiver driver. Den erhvervsdrivende mv. kan fratrække gaver eller gavelignende ydelser, som den pågældende har givet til både erhvervsdrivende og ikke erhvervsdrivende personer eller selskaber, herunder private forbrugere og giverens eget personale. En selvstændig erhvervsdrivende mv. kan ved indkomstopgørelsen fratrække udgifter, som han eller hun i forbindelse med sit erhverv har afholdt til rejser, reklame og lignende, med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. En selvstændig erhvervsdrivende mv. kan trække udgifter til repræsentation, herunder gaver, fra i forbindelse med indkomstopgørelsen, dog kun med et beløb, der svarer til 25 pct. Af de afholdte udgifter. Det er en forudsætning for fradrag, at den erhvervsdrivende mv. i forbindelse med sit erhverv har afholdt repræsentationsudgifterne med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Se LL § 8, stk. 4, som indskrænker fradragsretten i samme bestemmelse stk. 1. Udgifter til tobak er dog ikke fradragsberettigede. Se LL § 8 T. [virksomhed1] har iblandt sine udgifter, afholdt udgifter til tobak. Udgifter til gaver fratrukket af [virksomhed1] udgør bl.a. køb af en computer til 11.499 kr. Gaven kan ikke anses for at opfylde ovenstående betingelser, ligesom den vil være skattepligtig for modtager. Udgifter til brændstof. [virksomhed1] har både afholdt udgifter til ansatte i form af betaling af skattefri godtgørelser for kørsel, samt fratrukket brændstof. Ligeledes har indehaver taget fradrag for egen kørsel jf. statens takster. Skattestyrelsen har godkendt fradrag efter statens takster, men nægtet fradrag for yderligere brændstofudgifter. Inventar. [virksomhed1] har fratrukket flere udgifter til inventar, herunder havemøbler og hvidevarer. Madvarer/bespisning Der er i stort omfang fratrukket udgifter til almindelige dagligvare. Det er ud fra materialet, ikke muligt at udlede at udgifterne er afholdt til at erhverve, sikre og vedlige-holde indtægten. Hvor der er afholdt udgifter til restaurationsbesøg, er der på bilag alene anført at der er tale om restaurationsbesøg med borger. Jf. Den juridiske vejledning C.C.2.2.2.5.4: Når restaurationsbilag bruges som dokumentation for repræsentationsudgifter, kræves det yderligere, at det er noteret på bilaget, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne. Medicin Der er taget fradrag for flere udgifter til medicin stilet til en borger. Skattestyrelsen anser ikke [virksomhed1] for at være rette omkostningsbærer. Ovenstående er et uddrag af udgifter. Disse er alle gennemgået i afgørelse af den 24. juni 2024. Det er af det fremsendte materiale ikke muligt at henføre en udgift til en indtægt. [virksomhed1] opererer i en sektor, hvor det er afgørende, at virksomheden kan agere fleksibelt og tilpasse sine ydelser til borgernes individuelle behov. Dette kræver, at virksomheden kan afholde de nødvendige udgifter, uden at skulle dokumentere hver enkelt transaktion i detaljer ud over det i loven krævet praksis. Det anses som værende urimeligt at pålægge [virksomhed1] en ekstraordinær bevisbyrde. Det bør anerkendes, at omkostninger kan præsenteres forskelligt og have varierende klassifikationer afhængig af den specifikke branche og forretningsmodel. De omkostninger, der er nægtet fradrag for, udgør imidlertid nødvendige udgifter i [virksomhed1]s forretningsdrift og bidrager til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens bestemmelser. Virksomhedens mulighed for at dække disse udgifter bør derfor behandles med hensyntagen til branchens særlige karakteristika og de lovgivningsmæssige rammer. Det er [virksomhed1]s opfattelse, at Skattestyrelsens krav om skærpelse af bevisbyrden anses som urimeligt. Det skal ligeledes understreges, at der er fremlagt fyldestgørende bilagsdokumentation for omkostningerne, og at disse udgifter er af normal karakter inden for branchen. Skattestyrelsen har efter [virksomhed1]s opfattelse ikke dokumenteret et behov for yderligere skærpelse af bevisbyrden, udover det allerede forelagte regnskabs-materiale. [virksomhed1] anmoder i den forbindelse Skatteankestyrelsen om at omkostningerne anerkendes som fuldt fradragsberettigede, idet de er både nødvendige og sædvanlige i forbindelse med virksomhedens drift og branche. Skattestyrelsen er uenig i klagers anførsel af at der er tale om almindeligt forekommende udgifter indenfor branchen. Skattestyrelsen skal i den forbindelse henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på BILAG B til Skattestyrelsens afgørelse som er liste over udgifterne. Skattestyrelsens har fra selskabets ejer fået oplyst, at køb af inventar m.v. kunne foretages men ikke faktureres direkte til kommunen. I stedet blev det af talt at selskabet kunne påskrive flere timer på faktureringen således køb af inventar blev skjult som støttetimer. Særlig opmærksomhed har Skattestyrelsen på omfanget og størrelsen af det indkøbte. Som et eksempel herpå er der den 10. og 17. februar samt 2. marts 2021 er der indkøbt 3 Iphone 12 Pro. for samlet 26.198 kr. Forklaring for disse køb er ”Inventar til bo-projekt, [virksomhed2]s ejendom i dag”. Skattestyrelsen tillader sig at anføre, at indkøb af så dyre telefoner til udsatte borgere, hvor ihændehaver af disse er ukendt virker usandsynlig. Såfremt selskabets forklaring omkring omkonvertering af køb til timer skulle lægges til grund vil en kommune efter Skattestyrelsens opfattelse aldrig godkende et køb af mobil-telefoner i den prisklasse til udsatte borgere. Det samme gør sig tillige særligt gældende for købene af: Vaskemaskine-kølefrys-tørretumbler 22.348 kr. Macbook + IPhone 21.299 kr. [virksomhed4] spisebord + 6 stole 10.194 kr. [virksomhed4] spisebord + 6 stole 14.993 kr. Seng [virksomhed5] 15.499 kr. [virksomhed6] Sofa 34.945 kr. [virksomhed7] Game pc 11.499 kr. [virksomhed8] Gamer PC 9.498 kr. Køb af møbler [virksomhed4] 10.885 kr. [virksomhed9] eco + recirkulationsfilter 5.279 kr. Der er tale om køb i en prisklasse som efter Skattestyrelsen opfattelse er usandsynlig, at en kommune vil afholde udgiften til. Møblerne er anført som erstatning i forbindelse med bo-projekt. Selskabets ejer har på møde med Skattestyrelsen oplyst han bl.a. lejede sommerhuse til udsatte borgere, hvor disse blev opdækket. I forbindelse med sådanne indkvarteringer hændte det, at borgeren ødelage inventaret, hvorefter selskabet skulle erstatte dette. Igen tillader Skattestyrelsen at anfører, at man finder denne forklaring for reel men samtidig finder det usandsynligt at eksempelvis senge og sofaer i ovenstående prisklasse skulle være installeret i et lejet sommerhus. Det fremgår ligeledes ikke hvor den pågældende erstatning af møbler skulle være foretaget i form af en eksakt adresse for de pågældende anskaffelser. [virksomhed9] eco + recirkulationsfilter er udstyr til en emhætte. Det fremgår ligeledes heller ikke her hvor den pågældende emhætte skulle være ødelagt af en udsat borger. Generelt anses selskabets forklaring vedr. anskaffelserne i BILAG B af Skattestyrelsen for mangelfuld og udokumenteret. Ligeledes er der købt Apple iMac den 21. maj 2021 for 24.998 kr. samt [virksomhed10] 17.495 kr. den 12. september 2021. Ved Skattestyrelsens kontrol hos selskabet kunne det pågældende inventar ikke fremvises. Der var ingen Apple iMac opstillet på kontoret hvor almindelige pc skærme var opstillet ligesom [virksomhed10] laptop ikke kunne fremvises. Øvrige udgifter i form af: Gasflaske 879 kr. Gasgrill 3.483 kr. [virksomhed11] pool 3.575 kr. Havestole 2.394 kr. Havebænk 700 kr. [virksomhed12] Parasol 666 kr. Finder Skattestyrelse ligeledes for udgifter der ikke kan anes for erhvervsmæssige og omfattet af fradrags-retten i statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Endelig vil Skattestyrelsen henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på øvrige udgifter i BILAG B i form af flere dyre kaffemaskiner, flere PlayStations, spil til disse, Apple Watch, Apple IPads, Nintendo Switch m.v. De pågældende anskaffelser anser Skattestyrelsen for usædvanlige til borger, ligesom begrundelsen ”inventar bo-projekt [virksomhed2]s ejendom i dag” ikke kan anses for fyldestgørende. Generelt er oplysninger omkring modtager i form af navn på borger, adresse for hvor ovenstående dyre inventar er erstattet på, særdeles mangelfuld og efter Skattestyrelsens opfattelse udokumenteret af selskabet. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes mest muligt efter Skatteankestyrelsens skøn. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… FRADRAG FOR DRIFTSOMKOSTNINGER [virksomhed1] nedlægger påstand om, at de afholdte udgifter til borgerne er fuldt fradragsberettigede, da de er sket i virksomhedens interesse. Skattestyrelsen har pålagt virksomheden en urimelig og unødvendig skærpelse af bevisbyrden uden at henvise til klare retningslinjer eller branchepraksis, som skulle kræve yderligere dokumentation. De afholdte udgifter til borgerne er udelukkende relateret til virksomhedens forpligtelser overfor kommunerne og er nødvendige for at levere de aftalte ydelser i overensstemmelse med serviceloven. Virksomheden har indgået kontrakter med forskellige kommuner, herunder [by2] Kommune, som forpligter virksomheden til at sikre borgernes trivsel og udvikling gennem aktiviteter og daglig støtte. Eksempler på sådanne udgifter omfatter: Mad og daglige fornødenheder: Udgifter til dagligvarer er nødvendige for at kunne tilbyde en forsvarlig pleje og ernæring til borgerne. Elektronisk udstyr: Udstyr som computere og tablets er essentielle værktøjer i den daglige interaktion med borgerne og understøtter deres sociale integration og læring. Aktiviteter og oplevelser: Aktiviteter som biografbesøg og andre sociale oplevelser er en central del af borgernes rehabilitering og udvikling, og disse udgifter understøtter således direkte virksomhedens formål. Det er almindelig praksis inden for social forsorg og bistand at afholde udgifter, der går til borgernes pleje og velfærd. Skattestyrelsen har ikke henvist til specifikke retningslinjer i branchen, der kræver, at sådanne udgifter skal dokumenteres ud over det allerede aflagte regnskab og dokumentation. Skattestyrelsen har ikke præciseret, hvilke ekstra krav der er nødvendige for at bevise, at disse udgifter er afholdt i virksomhedens interesse. Såfremt Skattestyrelsen ønsker at pålægge yderligere krav om dokumentation, må dette fremgå af tydelige retningslinjer, som bør være offentlig tilgængelige og rettet mod virksomheder i socialforsorgssektoren. Da sådanne retningslinjer ikke er blevet belyst i sagen, er det efter [virksomhed1]s opfattelse urimeligt at skærpe bevisbyrden uden en klar juridisk eller administrativ hjemmel. [virksomhed1] opererer i en sektor, hvor det er afgørende, at virksomheden kan agere fleksibelt og tilpasse sine ydelser til borgernes individuelle behov. Dette kræver, at virksomheden kan afholde de nødvendige udgifter, uden at skulle dokumentere hver enkelt transaktion i detaljer ud over det i loven krævet praksis. Det anses som værende urimeligt at pålægge [virksomhed1] en ekstraordinær bevisbyrde. Det bør anerkendes, at omkostninger kan præsenteres forskelligt og have varierende klassifikationer afhængig af den specifikke branche og forretningsmodel. De omkostninger, der er nægtet fradrag for, udgør imidlertid nødvendige udgifter i [virksomhed1]s forretningsdrift og bidrager til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens bestemmelser. Virksomhedens mulighed for at dække disse udgifter bør derfor behandles med hensyntagen til branchens særlige karakteristika og de lovgivningsmæssige rammer. Det er [virksomhed1]s opfattelse, at Skattestyrelsens krav om skærpelse af bevisbyrden anses som urimeligt. Det skal ligeledes understreges, at der er fremlagt fyldestgørende bilagsdokumentation for omkostningerne, og at disse udgifter er af normal karakter inden for branchen. Skattestyrelsen har efter [virksomhed1]s opfattelse ikke dokumenteret et behov for yderligere skærpelse af bevisbyrden, udover det allerede forelagte regnskabsmateriale. [virksomhed1] anmoder i den forbindelse Skatteankestyrelsen om at omkostningerne anerkendes som fuldt fradragsberettigede, idet de er både nødvendige og sædvanlige i forbindelse med virksomhedens drift og branche. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstillinger i sin helhed, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. … Materielt … Forhøjelse af skattepligtig indkomst Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger Det fremgår af praksis at det ikke er tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke fx en privatudgift, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Skattestyrelsen henviser til højesteretsdom, SKM.2004.162 HR. Klager nedlægger påstand om at de afholdte udgifter er fuldt fradragsberettigede, idet de er blevet brugt til brug for virksomheden leverancer som består at levering af sociale ydelser. Klagers påstand om at udgifterne er normale inden for branchen kan ikke føre til et andet resultat. Det er forsat ikke er dokumenteret, at klager skal afholde disse udgifter. Klager har ikke fremlagt dokumentation hvor det fremgår at klager er forpligtet til at afholde disse udgifter, herunder udgifter til at erstatte ødelagt inventar. Af de fremlagte bilag som hovedsageligt består af kasseboner, er der på nogle af bonerne skrevet ’’borger’’ eller ’’fornavn’’, klager dokumenterer således ikke for hvordan udgiften er relateret til virksomhedens levering af ydelser. Allerede fordi de afholdte udgifter ikke kan henføres til at være afholdt i forbindelse med levering af sociale ydelser til en given borger, har klager derfor ikke har løftet bevisbyrden for at der er en driftsmæssig begrundelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Skattestyrelsen mener forsat ikke det fremlagte regnskabsmateriale kan dokumentere udgifterne er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen fastholder dermed at der ikke kan anerkendes fradrag for de afholdte udgifter og henviser yderligere til begrundelsen i den påklagede afgørelse samt Skatteankestyrelsen indstilling. Formelt Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, der indstiller at der er truffet afgørelse indenfor fristerne jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 samt forældelseslovens § 3, stk. 1, hvorfor kravet ikke er forældet. Det fremgår af Skatteforvaltningsloves § 26 stk. 1 at der ikke kan foretages en ændring af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Klager gør gældende at krav før 2021, er forældende, jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1. Fristen for at sende forslag og ændre klagers skattepligtige indkomst vedrørende indkomståret 2021, er den 1. maj 2025. Fordi de påklagede indkomstår er 2021 og 2022, er fristen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 derfor overholdt, og ændringen er derfor foretaget inden fristens udløb. …” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant mødte ikke til retsmødet. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med de skriftlige udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen gennemgik retsgrundlaget i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og henviste til SKM2004.162.HR. Derudover anførte Skattestyrelsen, at der dels er tale om udgifter af privat karakter og dels udgifter, der ikke er fremlagt dokumentation for. Det er dermed ikke godtgjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst, hvorfor der ikke er ret til fradrag. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 1.032.248 kr. i indkomstårene 2021 og 2022 som følge af, at der ikke er godkendt fradrag for driftsudgifter med 652.190 kr. i 2021 og 380.058 kr. i 2022 i klagerens virksomhed. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Der er taget fradrag med 1.343.461 kr. i 2021 og med 440.845 kr. i 2022 for diverse driftsudgifter i klagerens virksomhed. For en lang række af udgifterne er der ikke fremlagt bilag. Ifølge bogføringsteksterne vedrører udgifterne indkøb foretaget i fx dagligvarebutikker, forlystelsesparker, biografer, caféer, restauranter, pizzarier, apoteker og tøjbutikker. Da der er tale om udgifter, der efter sin art har karakter af at være private udgifter, der ikke vedrører virksomheden, og da der ikke er fremlagt bilag vedrørende udgifterne, finder Landsskatteretten, at det ikke er godtgjort, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. For så vidt angår de udgifter, hvor der er fremlagt bilag, fremgår det, at de ligeledes vedrører udgifter til indkøb i dagligvarebutikker, tøjbutikker, på cafeer, restauranter mv. Bilagene består hovedsageligt af kassebonner. På nogle af bonnerne er der med håndskrift påført et fornavn. Der er derudover ikke redegjort for, hvordan de givne udgifter konkret er relateret til virksomheden. Retten finder det på dette grundlag ikke for godtgjort, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Der er tale om udgifter til dagligvarer, tøj, mad, fornøjelser, inventar, elektronisk udstyr mv., der efter sin art er private udgifter og ikke vedrører virksomheden. Det forhold, at der på enkelte af bilagene er anført et fornavn, og at klageren derudover har oplyst, at der er tale om udgifter, der er afholdt vedrørende de borgere, som virksomheden har forpligtet sig til at tage sig af og støtte, herunder via aktiviteter, og at virksomheden har styret borgernes økonomi og afholdt udgifter til blandt andet forplejning, kan ikke føre til et andet resultat. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilke borgere virksomheden har taget sig af og ydet støtte til i de pågældende indkomstår. Der er ikke fremlagt kontrakter med kommuner eller private aktører vedrørende 2021 og 2022, ligesom der kun i beskedent omfang er sket bogføring på særskilte konti for hver enkelt borger. Størstedelen af udgifterne er bogført på en samlet konto benævnt Borgerudgifter. For de udgifter, der er bogført på en særskilt konto med navn på en borger, er det ikke muligt at identificere borgeren og sammenholde med en kontrakt. En del af virksomhedens udgifter i 2022 er bogført på en konto benævnt Kost og Fritid Projekt [by1]. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad Projekt [by1] går ud på, eller hvilke borgere, der har været involveret i dette projekt. Angående udgifter til brændstof er der dels taget fradrag for brændstofudgifter og dels taget fradrag for udgifter til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til virksomhedens ansatte og til klageren. Retten finder, at virksomheden ikke har ret til fradrag for både det ene og det andet, da der i så fald tages dobbeltfradrag. Virksomheden findes på denne baggrund ikke at have ret til fradrag for udgifter til brændstof, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Henset til ovenstående, samt med henvisning til de af Skattestyrelsen anførte grunde, finder Landsskatteretten samlet, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 1.032.248 kr. i 2021 og 2022, som følge af, at der ikke kan godkendes fradrag for diverse udgifter i klagerens virksomhed med 652.190 kr. i 2021, jf. Skattestyrelsens bilag G, og 380.058 kr. i 2022, jf. Skattestyrelsens bilag H. Det forhold, at klageren har fremlagt billeder af en lejlighed, hvor der er ødelagt inventar, samt at det i klagen er anført, at virksomheden har afholdt en større mængde udgifter som følge af, at borgere har smadret lejligheder og sommerhuse, som virksomheden har været forpligtet til at erstatte, kan ikke føre til et andet resultat. De fremlagte billeder dokumenterer ikke hvor, hvornår eller af hvem inventaret er blevet ødelagt, ligesom billederne ikke godtgør, at virksomheden er forpligtet til at yde erstatning. Der er ikke fremlagt kontrakter med samarbejdspartnere, hvoraf det fremgår, at virksomheden har en sådan forpligtelse. Repræsentanten har anført, at der ikke kan ske genoptagelse af indkomstår, der ligger førend 2021, da der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Bemærkningerne kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi der ikke er foretaget ekstraordinær genoptagelse, men ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.