Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0084922

Registreringsafgift for taxa anvendt til privat kørsel af kollega

Myndigheden fik medholdLille sag (< 100.000 kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
26. august 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om en afgiftsfritaget taxa (Volkswagen Touran) blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, da chaufføren ved en politikontrol efter endt arbejdsdag transporterede en kollega uden betaling og med slukket taxameter. Motorstyrelsen opkrævede 86.262 kr. i registreringsafgift med henvisning til, at kørslen var privat personbefordring, og at selskabet som registreret bruger hæftede for afgiften. Selskabet gjorde gældende, at passageren var en nyansat chauffør under oplæring i bilens funktioner, og at kørslen derfor var erhvervsmæssig. Landsskatteretten fandt, at det påhvilede selskabet at godtgøre, at kørslen var erhvervsmæssig, og lagde afgørende vægt på chaufførens forklaring ved kontrollen, at kørslen skete efter arbejdstid, og at alt udstyr var slukket; forklaringen om oplæring var først fremkommet efterfølgende. Motorstyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Fuldtekst

Journalnr. 24-0084922 Motorstyrelsen har opkrævet 86.262 kr. i registreringsafgift under henvisning til, at sagens køretøj blev anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Sagens køretøj er en Volkswagen Touran 2,0 TDI med stelnummer [stelnummer1]. På kontroltidspunktet var køretøjets registrerede ejer [finans1] A/S, og brugeren var [klager] ApS (herefter selskabet). Køretøjet var på kontroltidspunktet registreret som personbil med anvendelsen ”Taxi og sygetransport” og afgiftsfritagelsesklausulen ”Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes dertil”. Det fremgår af kontrolskemaet, at der blev udført en kontrol på køretøjet den 21. maj 2024, kl. 20:49. Chaufføren oplyste ved kontrollen, at han var ansat i selskabet og havde været på arbejde den pågældende dag fra kl. 7-16, og at han derfor havde fri på kontroltidspunktet. Videre oplyste chaufføren, at han kort forinden havde hentet køretøjet for at møde på arbejde kl. 6:30 dagen efter, og han var derfor på vej hjem. Chaufføren skulle dog forinden køre passageren hjem. Chaufføren oplyste, at passageren var en kollega, og at der ikke blev betalt for turen, da chaufføren ikke anså kørslen som værende taxikørsel. Politimanden, som foretog kontrollen, bemærkede, at alt udstyr i køretøjet var slukket, herunder taxameteret. Selskabet har i forbindelse med Motorstyrelsen afgørelse og klagen oplyst, at passageren var en nyansat chauffør, der skulle oplæres, og som derfor skulle have en gennemgang af bilen, og hvordan systemet fungerede, hvilket var årsagen til, at de kørte en tur. Kontrollen havde dog en så negativ påvirkning på passageren, at denne efterfølgende aldrig nåede at køre en vagt for selskabet. Selskabet har videre oplyst, at det er korrekt, at kørslen blev foretaget, efter chaufføren fik fri fra arbejde. Motorstyrelsens afgørelse Motorstyrelsen har opkrævet 86.262 kr. i registreringsafgift for sagens køretøj under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat personkørsel i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som taxa, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Motorstyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Vi vurderer, at jeres køretøj er blevet anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for køretøjets registrering som afgiftsfri Taxa. Vi vurderer, at køretøjet er omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer. Køretøjet skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til privat kørsel. Ved omregistreringen skulle der også have været betalt registreringsafgift. Vi vurderer endeligt, at I som registreret bruger af køretøjet hæfter solidarisk for betaling af registreringsafgiften sammen med køretøjets registrerede ejer. […] Vi har lagt vægt på, at det på kontroltidspunktet blev oplyst, at fører [person1] havde hentet køretøjet, som han skulle have med til sin private bopæl, for at være klar til arbejde tidligt om morgenen den efterfølgende dag. Herudover har [person1] anvendt køretøjet til at køre sin kollega hjem. Vi har også lagt vægt på, at taxameteret ikke var tændt under kørslen og at der derfor ikke var blevet betalt for turen. Vi har også lagt vægt på, at fører [person1] ikke anser kørslen for at være taxakørsel. Vi har dermed lagt vægt på, at køretøjet blev anvendt til privat personbefordring. Vi har ligeledes lagt vægt på, at kørslen ikke var erhvervsmæssig. Vi lægger endvidere til grund, at registreringsafgiftspligten indtrådte den 21. maj 2024, hvor kontrollen blev foretaget. Da det er mindre end 3 år siden, kan vi afsende varsel om fastsættelse af registreringsafgiften. Vi har endvidere lagt vægt på, at I er registreret som bruger af et afgiftsfrit køretøj og at I har underskrevet tilladelsen til afgiftsfritagelsen. I hæfter solidariske for registreringsafgiften sammen med køretøjets registreret ejer. […] Vi gør opmærksom på, at oplysningerne har været med i vores vurdering af sagen, men at de ikke kan føre til et andet resultat. Vi henviser til, at der på kontroltidspunktet blev oplyst, at køretøjet er blevet anvendt til at køre en kollega hjem, hvilket ikke kan anses for at være erhvervsmæssig kørsel, da der ikke blev betalt for turen. I har i jeres bemærkninger oplyst, at passageren var med i køretøjet, da han var en nyansat chauffør, som skulle oplæres i, hvordan systemet betjenes og lære dets funktioner. Hertil bemærkes det, at alle systemerne i køretøjet på kontroltidspunktet var slukkede og derved vil passageren ikke kunne få vist, hvordan systemet fungerede og skulle betjenes. Yderligere bemærkes det, at ifølge Skatteforvaltnings indkomstsystem ses passageren ikke at være ansat ved jer. Desuden bemærkes det, at føreren heller ikke havde sit vognkort med på kontroltidspunktet, da han ikke skulle bruge det og dermed ville han ikke kunne udføre vognmandskørsel. I har i jeres bemærkninger oplyst, at føreren ikke nåede at køre 100 meter inden køretøjet blev bragt til standsning. Hertil bemærkes det, at taxameteret ikke var tændt. Det er ikke tilladt at befordre personer uden betaling og dermed anser vi ikke turen for at være erhvervsmæssig. Vi fastholder vores vurdering af, at køretøjet ikke er anvendt efter bestemmelserne for taxa og kørslen ikke kan anses for at være erhvervsmæssig. Samtidig bemærker vi, der er skiftende forklaringer i forhold til, hvad der blev forklaret på kontroltidspunktet og efterfølgende. Vi lægger vægt på førerens første forklaring på kontroltidspunktet og vi henviser til begrundelsen ovenfor.” Udtalelse fra Motorstyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Motorstyrelsen den 8. oktober 2024 udtalt følgende: ”Vi bemærker, at der på kontrollen den 21. maj 2024, klokken 20:49 blev oplyst af [person1], at han havde fri fra arbejde ved 16-tiden og han først skulle møde igen dagen efter kl. 06.30. Han skulle hente køretøjet for, at han kunne være klar den efterfølgende morgen. I forbindelse med afhentning af køretøjet, ville han køre sin kollega hjem og derefter skulle han selv køre hjem. Der blev på intet tidspunkt nævnt at [person1], var ved at lære en nyansat kollega op. Det fremgår desuden af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport udelukkende må anvendes hertil. Henset til, at vi vurderer at virksomheden har foretaget privat kørsel i køretøjet med det formål at køre en kollega hjem og at taxameteret ikke var tændt under kørslen samt at der ikke var betalt for turen, finder vi allerede af den grund, at køretøjet er blevet anvendt til et formål, der ikke er erhvervsmæssig persontransport, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, idet kørslen ikke kan anses for at være omfattet af definitionen af erhvervsmæssig persontransport, jf. taxibekendtgørelsens § 1, stk. 1. Yderligere bemærker vi, at [person1] ikke havde sit chaufførkort med på turen. Han havde på kontroltidspunktet oplyst, at han ikke havde sit chaufførkort med, da han ikke skulle bruge det og derfor bemærker vi, at han ikke har kunnet udføre vognmandskørsel og dermed tage betalende kunder med, når chaufførkortet ikke var medbragt på turen. Vi bemærker herudover, at passageren [person2] skulle være under oplæring af hvordan systemerne fungerede. Vi bemærker hertil, at alle systemerne på kontroltidspunktet var slukket og dermed har [person2] ikke kunne få vist, hvordan systemerne fungerede, når de ikke var tændt. Desuden bemærker vi, at passager [person2] ifølge Skatteforvaltnings indkomstsystem ikke ses at være ansat ved virksomheden [klager] ApS. Men hensyn til firmaets konkurs bemærker vi, at det må være en tvist mellem virksomheden og medarbejderen, idet I allerede har gjort medarbejderen opmærksom på, at køretøjet ikke må bruges privat. Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse og sagsfremstilling af 09. september 2024, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår. Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 86.262 kr. og pligt til omregistrering af køretøj. Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 09. september 2024 stadfæstes.” Klagerens opfattelse Selskabet har fremsat påstand om, at registreringsafgiftskravet skal bortfalde. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Jeg skriver til jer, da jeg har nogle bemærkninger i forbindelse med det sendte. Efter at have læst jeres mail grundigt og samtidig været i dialog med de pågældende chauffører, har jeg nogle bemærkninger til jeres forslag. I skriver i jeres afgørelse at; ”vi har også lagt vægt på, at fører [person1] ikke anser kørslen for at være er taxakørsel” – efter en lang samtale med [person1] bliver jeg oplyst at han aldrig har udtalt sig om overstående. Jeg er blevet oplyst at det er korrekt at hans vagt var færdig og at han skulle have bilen med hjem. [person2] som var sammen med [person1] under pågælende kontrol, var en nyansat chauffør, der skulle oplæres og samtidig få en gennemgang af bilen og hvordan systemet fungerer; dette er grunden til at de startede en tur, så [person2] havde mulighed for at lære bilens funktioner at kende, samt hvordan systemet betjenes. Jeg er samtidig blevet oplyst om at de to chauffører ikke nåede at køre 100 meter før I (Motorstyrelsen) stoppede dem. [person1] oplyser samtidig at han udmærket godt ved at bilen ikke må bruges til privat brug, hvilket også står i hans kontrakt. Ved at underskrive sin kontrakt, har han samtidig skrevet under på at han hæfter, hvis følgende episode skulle opstå. Episoden som disse to chauffører har oplevet har resulteret i at [person2] aldrig nåede at køre en vagt, da han blev utrolig chokeret og bange for den måde, de blev antastet på. [person1] udtaler sig også om at oplevelsen har gjort ham rigtig chokeret og at han under kontrollen endte med at panikke. Han holder dog stadig fast i at han aldrig på noget tidspunkt har nævnt at han anså pågældende kørsel som værende privat. Hvis dette forslag skulle blive endeligt, vil dette ende ud i en konkurs, da firmaet ikke står stærkt nok til at kunne betale det I (Motorstyrelsen) forlanger. Jeg vil se dette som værende dybt uretfærdigt, da kørslen først og fremmest ikke anses som værende privat, men en kommende chauffør der skulle oplæres i betjening af bil samt taxaudstyr. Dernæst at vognmand ikke har en kinamands chance, for at kunne forhindre dette. Jeg tillader at gentage mig selv at, hvis jeres forslag skulle ende med at være endeligt, vil firmaet gå konkurs da jeg ikke vil være i stand til at kunne betale det forlangte, samt jeg og min lille familie ville ende med at gå fra hus og hjem, da levebrødet derved er ruineret.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om taxien, der var afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, blev anvendt i overensstemmelse med betingelserne for afgiftsfritagelsen ved kørslen den 21. maj 2024. Retsgrundlaget Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022: ”Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.” Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6: ”Fritaget for afgift er: personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, eller til transport af blod og organer, eller som benyttes til lejlighedsvis kørsel med småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller til kørsel for de sociale myndigheder,” Videre følger det af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3: ”Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.” Det fremgår af taxilovens § 1, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 434 af 22. april 2023: ”Denne lov gælder for erhvervsmæssig persontransport i dansk indregistrerede biler, der er indrettet til transport af højst ni personer inklusive chaufføren, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste.” Det følger af forarbejderne til taxiloven, de almindelige bemærkninger, 2.1. Erhvervsmæssig persontransport, LFF nr. 24 af 4. oktober 2017: ”Der vil således fremover være tale om tilladelsespligtig erhvervsmæssig persontransport, hvis kørslen udføres mod en betaling for kørslen, der overstiger de med kørslen direkte forbundne omkostninger, således at der opnås en fortjeneste ved at udføre kørslen. Betalingen for kørslen kan enten være en særskilt betaling for kørslen, men kan også være en del af den samlede betaling til den, man har købt en ydelse af, hvor kørslen blot er en mindre del af den samlede ydelse, som kunden har købt. […] Modsætningen til tilladelsespligtig erhvervsmæssig persontransport er tilladelsesfri kørsel, som kan opdeles i henholdsvis privat kørsel og samkørsel. Privat kørsel omfatter kørsel, som udføres af private personer, virksomheder, foreninger eller offentlige myndigheder m.fl., hvor der typisk hverken ydes betaling eller godtgørelse for kørslen. Privat kørsel i virksomhedsregi er fx kørsel, hvor virksomheden selv befordrer sine ansatte. Privat kørsel i offentlig regi er fx en situation, hvor beboere på en institution befordres af institutionens ansatte.” Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5: ”For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Som undtagelse hertil kan personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes dertil, afgiftsfritages, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Et afgiftsfritaget køretøj skal dog afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3. Af taxilovens § 1, stk. 1, fremgår det, at erhvervsmæssig persontransport defineres som kørsel, der udføres med henblik på at opnå en fortjeneste. Modsætningsvist vil der være tale om samkørsel eller privatkørsel. Det fremgår af Køretøjsregisteret, at køretøjet var afgiftsfritaget som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes dertil. Det fremgår af kontrolskemaet, at chaufføren ved kontrollen oplyste, at han var ansat i selskabet og havde været på arbejde den pågældende dag fra kl. 7-16, og at han derfor havde fri på kontroltidspunktet. Videre oplyste chaufføren, at han kort forinden havde hentet køretøjet for at møde på arbejde kl. 6:30 dagen efter, og han var derfor på vej hjem. Chaufføren skulle dog forinden køre passageren hjem. Chaufføren oplyste, at passageren var en kollega, og at der ikke blev betalt for turen, da chaufføren ikke anså kørslen som værende taxikørsel. Politimanden, som foretog kontrollen, bemærkede, at alt udstyr i køretøjet var slukket, herunder taxameteret. På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at der umiddelbart forinden kontrollen blev transporteret en passager i køretøjet efter endt arbejdsdag, uden at der var eller skulle ske betaling herfor. Landsskatteretten finder, at det under disse omstændigheder, hvor der umiddelbart er foretaget persontransport i køretøjet, der ikke fremtræder som erhvervsmæssig, påhviler selskabet at godtgøre, at denne persontransport alligevel er erhvervsmæssig, og betingelserne for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, fortsat er opfyldt. Selskabet har oplyst, at passageren var en nyansat chauffør, som blev kørt i køretøjet med henblik på at lære bilens funktioner at kende, samt hvordan systemet betjenes. Landsskatteretten finder, at persontransporten i køretøjet forinden kontrollen ikke kan anses for erhvervsmæssig efter bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, da selskabet ikke har godtgjort, at denne kørsel faktisk har været foretaget med henblik på at opnå en fortjeneste. Landsskatteretten har herved lagt afgørende vægt på det ved kontrollen oplyste og observerede, herunder at chaufføren ikke anså kørslen som værende taxikørsel, at kørslen blev foretaget efter endt arbejdstid, og at alt udstyr, herunder taxameteret, var slukket. Det anførte om oplæring af en ny chauffør tillægges således ikke afgørende betydning. Det bemærkes hertil, at oplysningerne om oplæringen af en ny chauffør ikke fremkom på tidspunktet for kontrollen, men først er fremkommet efterfølgende. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at køretøjet ikke blev anvendt i overensstemmelse med betingelserne for afgiftsfritagelsen, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 6, hvorfor køretøjet skal afgiftsberigtiges, jf. § 2, stk. 3. Selskabet hæfter for registreringsafgiften som registreret bruger af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.