Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0083581

Skønsmæssig forhøjelse af pizzeria for indsætninger og eget vareforbrug

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
9. juni 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen vedrørte Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af omsætningen i klagerens pizzeria for indkomstårene 2021 og 2022 på baggrund af ikke-bogførte indsætninger via Dankort, MobilePay og overførsler på virksomhedens og klagerens private konti samt et skønnet kontantsalg på 9 % efter Nationalbankens statistik. Derudover havde Skattestyrelsen forhøjet værdien af eget vareforbrug ud fra husstandens 2,3 forbrugsenheder. Klageren gjorde gældende, at indsætningerne på privatkontoen stammede fra familiemedlemmer og MobilePay-betalinger for taxakørsel, der var videregivet til arbejdsgiveren, og at kun han selv havde udtaget varer, da ægtefælle og barn boede 55 km fra virksomheden. Landsskatteretten fandt, at regnskabet ikke opfyldte bogføringslovens krav, at klageren ikke ved objektive kendsgerninger havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var omsætning, og at kontantskønnet kunne tiltrædes. Retten nedsatte alene eget vareforbrug for 2021 med 4.713 kr. vedrørende barnet i dets første leveår og stadfæstede i øvrigt Skattestyrelsens afgørelse.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2003.229.LSR
  • SKM2003.255.VLR
  • SKM2004.39.ØLR
  • SKM2009.37.HR
  • SKM2011.208.HR
  • SKM2021.643.SKTST

Fuldtekst

Journalnr. 24-0083581 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning 40.064 kr. 0 kr. Stadfæstelse Regulering af eget vareforbrug 27.622 kr. 0 kr. Nedsættes til 22.909 kr. Indkomståret 2022 Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning 103.186 kr. 0 kr. Stadfæstelse Regulering af eget vareforbrug 26.172 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har i indkomstårene 2021 og 2022 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden). Virksomheden blev opstartet den 1. maj 2018 og ophørte den 31. august 2023. Virksomheden var registreret med branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. og var beliggende på [adresse1], [by1]. Ifølge klagerens personlige skatteoplysninger, R75, for indkomstårene 2021 og 2022 har han modtaget løn fra [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Det fremgår af det fremlagte regnskab, at virksomhedens omsætning var 708.664,50 kr. i indkomståret 2021 For indkomståret 2022 fremgår det af regnskabet, at virksomhedens omsætning var 663.085,63 kr. Skattestyrelsen har været på kontrolbesøg i virksomheden den 22. august 2023. Herefter har Skattestyrelsen indhentet virksomhedens regnskabsmateriale for indkomstårene 2021 og 2022. Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale for de første ni måneder af 2021. Virksomhedens revisor har oplyst til Skattestyrelsen, at han først fik ansvar for regnskabet fra den 1. oktober 2021. Ved gennemgangen af klagerens og virksomhedens bankkonti har Skattestyrelsen konstateret konkrete indsætninger på henholdsvis 851.679 kr. og 871.634 kr., heraf 19.011 kr. og 51.357 kr. på klagerens private konto, som Skattestyrelsen har henført til virksomhedens omsætning i indkomstårene 2021 og 2022. Ifølge Skattestyrelsen er der blandt andet tale om indbetalinger fra Dankort, bankoverførsler og MobilePay-indbetalinger. Klageren har i forbindelse med sagen fremlagt en opgørelse over indsætninger, som efter klagerens opfattelse ikke udgør omsætning i virksomheden: ”Dato Tekst Beløb 29.04.2021 MOBILEPAY: [person1] 240 kr. 10.05.2021 MOBILEPAY: [person1] 75 kr. 20.05.2021 MOBILEPAY: [person1] 200 kr. 25.05.2021 MOBILEPAY: [person1] 120 kr. 21.06.2021 MOBILEPAY [person2] 0 21.06 100 kr. 12.07.2021 MOBILEPAY [person3] 1.720 kr. 23.07.2021 MOBILEPAY: [person1] 400 kr. 29.07.2021 MOBILEPAY: [person1] 300 kr. 09.08.2021 MOBILEPAY: [person1] 56 kr. 23.08.2021 MOBILEPAY [klager] 110 kr. 25.08.2021 MOBILEPAY [person3] 2.200 kr. 01.09.2021 MOBILEPAY [person4] 115 kr. 14.09.2021 OVERF. 126 kr. 27.09.2021 MOBILEPAY [person5] 2.000 kr. 27.09.2021 MOBILEPAY [klager] 410 kr. 04.10.2021 MOBILEPAY [klager] 40 kr. 11.10.2021 MOBILEPAY [person3] 1.500 kr. 19.10.2021 MOBILEPAY [person6] 2.350 kr. 04.11.2021 MOBILEPAY [klager] 1.650 kr. 05.11.2021 MOBILEPAY: [person7] 90 kr. 11.11.2021 MOBILEPAY [person3] 120 kr. 11.11.2021 MOBILEPAY [person8] 137 kr. 11.11.2021 MOBILEPAY [person3] 40 kr. 15.11.2021 MOBILEPAY [person9] 150 kr. 16.11.2021 MOBILEPAY [person10] 270 kr. 26.11.2021 MOBILEPAY [person5] 2.000 kr. 03.12.2021 MOBILEPAY [person11] 207 kr. 13.12.2021 MOBILEPAY [person3] 275 kr. 13.12.2021 MOBILEPAY [person3] 92 kr. 14.12.2021 MOBILEPAY [person6] 213 kr. 16.12.2021 MOBILEPAY [person12] 155 kr. Samlet for indkomståret 2021 19.011 kr. inkl. moms Konto [kontonr.1] 03.01.2022 Mobilepay [person13] 175 kr. 03.01.2022 Mobilepay [person3] 205 kr. 04.01.2022 Mobilepay [person3] 1.125 kr. 07.01.2022 Mobilepay [person14] 126 kr. 19.01.2022 Mobilepay [person7] 200 kr. 19.01.2022 Mobilepay [person15] 90 kr. 21.01.2022 Mobilepay [person3] 90 kr. 24.01.2022 Mobilepay [person3] 75 kr. 24.01.2022 Mobilepay [person3] 175 kr. 26.01.2022 Mobilepay [person16] 230 kr. 27.01.2022 Mobilepay [person17] 125 kr. 02.02.2022 Mobilepay [person18] 180 kr. 02.02.2022 Mobilepay [person19] 175 kr. 07.02.2022 Mobilepay [person3] 100 kr. 09.02.2022 Mobilepay [person20] 120 kr. 11.02.2022 Mobilepay [person21] 44 kr. 18.02.2022 Mobilepay [person22] 135 kr. 21.01.2022 Mobilepay [person3] 532 kr. 21.02.2022 Mobilepay [person5] 1.000 kr. 04.03.2022 Mobilepay [person3] 500 kr. 04.03.2022 Mobilepay [person23] 110 kr. 07.03.2022 Mobilepay [person3] 280 kr. 16.03.2022 Mobilepay [person24] 259 kr. 17.03.2022 Mobilepay [person7] 60 kr. 24.03.2022 Mobilepay [person25] 55 kr. 25.03.2022 Mobilepay [person26] 300 kr. 28.03.2022 Mobilepay [person7] 75 kr. 28.03.2022 Mobilepay [person27] 210 kr. 28.03.2022 Mobilepay [person28] 43 kr. 31.03.2022 Mobilepay [person15] 290 kr. 04.04.2022 Mobilepay [person3] 50 kr. 19.04.2022 Mobilepay [person29] 280 kr. 20.04.2022 Mobilepay [person30] 75 kr. 25.04.2022 Mobilepay [person3] 1.037 kr. 28.04.2022 Mobilepay [person7] 4.500 kr. 28.04.2022 [person7] 4.500 kr. 29.04.2022 Mobilepay [person7] 50 kr. 02.05.2022 Mobilepay [person3] 500 kr. 04.05.2022 Mobilepay [person31] 234 kr. 10.05.2022 Mobilepay [person32] 75 kr. 12.05.2022 [person3] 175 kr. 17.05.2022 Mobilepay [person33] 100 kr. 30.05.2022 Mobilepay [person34] 250 kr. 30.05.2022 Mobilepay [person3] 1 kr. 01.06.2022 Mobilepay [person35] 85 kr. 20.06.2022 Mobilepay [person36] 205 kr. 01.07.2022 Mobilepay [person37] 50 kr. 01.07.2022 Mobilepay [person38] 33 kr. 17.08.2022 Mobilepay [person3] 5.000 kr. 09.09.2022 Mobilepay [person3] 150 kr. 22.09.2022 Mobilepay [person39] 750 kr. 13.10.2022 Mobilepay [person3] 3.000 kr. 14.10.2022 Mobilepay [person40] 200 kr. 17.10.2022 Mobilepay [person3] 2.109 kr. 17.10.2022 Mobilepay [person3] 1.600 kr. 31.10.2022 Mobilepay [person41] 159 kr. 31.10.2022 Mobilepay [person42] 65 kr. 31.10.2022 Mobilepay [person43] 250 kr. 04.11.2022 Mobilepay [person44] 800 kr. 04.11.2022 [virksomhed3] Kørsel 800 kr. 04.11.2022 Kørsel [virksomhed3] 2 X 40 800 kr. 07.11.2022 [virksomhed3] 400 kr. 11.11.2022 Mobilepay [person45] 295 kr. 21.11.2022 Mobilepay [person46] 173 kr. 28.11.2022 Mobilepay [person3] 235 kr. 29.11.2022 Kørsel [virksomhed3] 475 kr. 05.12.2022 Mobilepay [person47] 122 kr. 05.12.2022 Mobilepay [person48] 250 kr. 21.12.2022 Kørsel 2 Ture 1.700 kr. 22.12.2022 [virksomhed3] Kørsel 1.225 kr. 30.12.2022 Mobilepay [person3] 9.000 kr. Samlet for indkomståret 2022 51.357 kr. Klageren har oplyst, at indsætningerne stammer fra familiemedlemmer og taxakørsel. Ifølge klageren har han videreført mobilepayindbetalingerne for taxakørsel til sin arbejdsgiver. Klageren har ifølge R75 for både indkomstårene 2021 og 2022 modtaget løn fra [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3]. Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt en erklæring, hvoraf følgende fremgår: ”[virksomhed4] ApS [adresse2] [by2] CVR: [...4] Erklæring Jeg, [person49] på vegne af [virksomhed4] ApS, bekræfter hermed, at de MobilePay-indbetalinger, der blev modtaget af [klager] fra kunder i perioden 2021 og 2022, blev afleveret kontant til virksomheden eller modregnet i lønnen afhængigt af situationen. Beløbene vedrørte betalinger for taxakørsel og er derfor allerede indberettet via virksomhedens taxameter og regnskab. Dato: 25/10/2025 Underskrift: [ikke medtaget] Navn og CVR-nr.: [person49] – CVR [...4]” Derudover har klageren til Skatteankestyrelsen fremlagt en udskrift fra [virksomhed5]. Det fremgår, at udskriften er stilet til: ”Cvr. [...4] [virksomhed4] ApS, Att. [person49], [adresse2]. [by2]” Det fremgår også, at udskriften handler om chauffør 608.927. Af den fremlagte udskrift fremgår følgende for marts 2022: ”Dato Vogn Indkørt belb Kredit Kontant 01-03-2022 07:02 [...] 897,00 779,00 118,00 02-03-2022 05:07 [...] 2.198,00 1.980,00 218,00 03-03-2022 04:54 [...] 1.555,00 1.555,00 0,00 05-03-2022 04:49 [...] 2.169,00 2.169,00 0,00 06-03-2022 04:36 [...] 2.297,00 1.676,00 621,00 03-2022 9.116,00 8.159,00 957,00” Om indsætningerne fra familiemedlemmer har klageren oplyst, at han er fra en kultur, hvor de handler med hinanden på tværs. Klageren har også oplyst, at nogle af indbetalingerne fra familiemedlemmerne er udlæg for udgifter, som klageren har afholdt. Til Skatteankestyrelsen er der fremlagt en erklæring fra klagerens familiemedlemmer, hvoraf følgende fremgår: ”Familiens erklæring Vi, nedenstående familiemedlemmer: [navne udeladt] bekræfter hermed, at de beløb, der blev overført til [klager] via MobilePay og bankoverførsler, i de pågældende perioder, hovedsageligt vedrørte familieinterne forhold. Beløbene omfattede blandt andet lån, gaver og økonomisk støtte. Nogle af beløbene vedrørte også køb af daglige fornødenheder eller fælles udgifter, som blev tilbagebetalt senere af familiemedlemmer. Disse overførsler er ikke relateret til indkomsten fra pizzeriaet eller til nogen erhvervsmæssig aktivitet. Dato: 10/11/2025 Underskrifter: [person50] [cpr.nr. udeladt] [person51] [cpr.nr. udeladt] [person51] [cpr.nr. udeladt] [person52] [cpr.nr. udeladt] [person53] [cpr.nr. udeladt] [person54] [cpr.nr. udeladt] [person55] [cpr.nr. udeladt] Modtager: [klager] [underskrifter udeladt]” Af det fremlagte regnskab for både 2021 og 2022 fremgår, at der er bogført kontantsalg i virksomheden, ligesom Skattestyrelsen under kontrolbesøget i virksomheden den 22. august 2023 konstaterede, at virksomheden tog imod kontanter. Af finanskontokort for konto 5800 ”Kasse” fremgår, at der i 2021 er bogført ”dagens salg” fire gange i oktober, fire gange i november og seks gange i december. To af de bogførte ”dagens salg” er krediteringer. Det fremgår af finanskontokort for konto 5800 ”kasse”, at der i 2022 er bogført ”dagens salg” syv gange i januar, en gang i februar, tre gange i marts, to gange i maj, fire gange i juni, tre gange i juli, syv gange i august, fire gange i september og fire gange i december. Det fremgår af Nationalbankens analyse af kontante indbetalinger, at betalinger foretaget med kontanter udgjorde 9 % af den totale transaktionsværdi i fysisk handel i 2021. Skattestyrelsen har på baggrund af Nationalbankens analyser opgjort virksomhedens kontante omsætning til henholdsvis 84.232 kr. og 82.206 kr. inkl. moms for indkomstårene 2021 og 2022. Forbrug af egne varer Af virksomhedens bogføringskonto 1394 ”Forbrug af egne varer” fremgår følgende for 2021: ”Dato Bilag Tekst Debet Kredit Akkumuleret 01.01.21 Primo 0,00 30.09.21 1000 Forbrug egne varer 5.600,00 -5.600,00 30.09.21 1000 Forbrug egne varer 7.000,00 1.400,00 31.12.21 1012 Værdi af eget varefo 11.320,00 9.920,00 31.12.21 1013 Rettelse eget varefo 2.800,00 12.720,00 31.12.21 Ultimo 12.720,00 ” Af virksomhedens bogføringskonto 1394 ”Forbrug af egne varer” fremgår følgende for 2022: ”Dato Bilag Tekst Debet Kredit Akkumuleret 01.01.22 Primo 0,00 31.12.22 1504 Opgjort jf. SKAT’s 14.630,00 -14.630,00 31.12.22 Ultimo 14.630.,00 ” Skattestyrelsen fastsætter årligt vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. Til brug for udøvelsen af skønnet pr. forbrugsenhed har styrelsen inddraget kategorier såsom fødevarer, drikkevarer (ingen alkohol) samt andet til en værdi af henholdsvis 14.340 kr., 1.110 kr. og 1.830 kr. i indkomståret 2021 og 14.540 kr., 1.390 kr. og 1.810 kr. i indkomståret 2022. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen har opgjort kategorien ”Drikkevarer” uden alkohol, og ved kategorien ”Andet” har Skattestyrelsen medregnet rengøringsartikler og toiletartikler. Skattestyrelsen har medregnet den første person over 14 år med én forbrugsenhed og efterfølgende personer over 14 år med 0,5 enhed. Børn under 14 år er medregnet med 0,3 forbrugsenhed. Ifølge Skattestyrelsen bestod klagerens husstand i 2021 og 2022 af klageren, klagerens ægtefælle, et barn og en anden person. Klageren boede i indkomstårene på [adresse3], [by2]. Det fremgår af klagerens R75, at barnet er født den 31. december 2020. Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i 2,3 forbrugsenhed ved opgørelsen af klagerens eget vareforbrug i indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen har herefter opgjort et samlet eget vareforbrug til henholdsvis 40.342 kr. og 40.802 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2021 og 2022. Klageren har oplyst, at det kun er ham, der har udtaget forbrugsvarer i virksomheden, da det alene er ham, der har haft sin daglige gang i virksomheden. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet omsætningen i klagerens virksomhed med henholdsvis 40.064 kr. og 103.186 kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Derudover har Skattestyrelsen forhøjet beskatningsgrundlaget for eget vareforbrug med henholdsvis 27.622 kr. og 26.172 kr. for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse herfor bl.a. anført: ”(…) Yderligere omsætning ved salg gennem Dankort, overførelser, Mobilepay og kontant. (…) 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Efter vores kontrolbesøg tirsdag den 22. august 2023 har vi ønsket at kontrollere virksomhedsregnskab og moms. Derfor indkaldte vi den 28. august 2023 virksomhedens regnskab, kontospecifikationer og regnskabsbilag i forbindelse med bogføringen for indkomståret 2021. Når man driver erhvervsmæssig virksomhed, er man pligtig til at udarbejde og fremsende et regnskab til Skattestyrelsen på begæring. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1, at enhver erhvervsdrivende har pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen, at indsende sit regnskabsmateriale for tidligere som for løbende regnskabsår. For at et regnskab, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at dit regnskab er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Du skal tilrettelægge bogføringen således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal også kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. De generelle krav til regnskabet og bogføringen fremgår af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, se bogføringslovens generelle regler i § 6 – § 9 og mindstekravsbekendtgørelsens § 7 og § 8 om de almindelige krav til det skattemæssige årsregnskab. Skattestyrelsen har ved gennemgang af regnskabet, kontospecifikationerne og kontoudtogene fra [finans1] konstateret fejl og mangler. Ved Skattestyrelsens gennemgang af de indsendte kontoudtog fra [finans1], ses det at der er foretaget indbetalinger fra Dankort, overførelser, din hjemmeside og Mobilepay, der ikke er bogført som salg i virksomheden. Vi har lavet en samlet opgørelse over alle indbetalingerne fra dine konti hos [finans1] og sammenlignet det med dit bogføringsmateriale. Skattestyrelsen finder at et beløb svarende til 851.679 kr. inkl. moms (681.343 kr. ekskl. moms) for 2021 kan anses som indtægt i forbindelse med drift af din erhvervsmæssige virksomhed. Beløbet er specificeret på vedlagte bilag 1. I Skattestyrelsens opgørelse indgår indsætninger fra Dankort, overførelser, din hjemmeside og Mobilepay. Uanset disse indsætninger i [finans1] finder Skattestyrelsen, at der ligeledes er betalt kontant i forbindelse med salg fra virksomheden. Dette kontante salg indgår ikke i det ovenstående beløb. Derved finder Skattestyrelsen, at et beløb på skønsmæssigt 84.232 inkl. moms for 2021 må anses at være betalt kontant i forbindelse med salg fra virksomheden. Beløbet er specificeret på vedlagte bilag 1. Der er ligeledes henset til, at en analyse fra Danmarks Nationalbank viser, at betalingen med fysiske kontanter er faldende. Således udgjorde den alene ca. 9 % i 2021 af den samlede omsætning. Der henvises til: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/arkiv-publikationer/2022/danmark-er-blandt-de-mest-digitaliserede-lande-paa-betalingsomraadet Således udgør den samlede omsætning 935.911 kr. (851.679 kr. + 84.232 kr.) inkl. moms for 2021. Indbetalingerne i [finans1] og det skønsmæssige modtagne kontante beløb indeholder moms. Moms er ikke skattepligtig for dig, idet momsen afregnes særskilt efter reglerne i blandt andet momsloven. Således udgør den samlede omsætning 748.729 kr. ekskl. moms (935.911 kr. x 80 %) for 2021. Derved ses en difference i indsætningerne på dine bankkonti hos [finans1] samt det skønnede kontantsalget i forhold til din bogførte omsætning. Her ses en difference på 40.064 kr. ekskl. moms (748.729 kr. – 708.665 kr.) i 2021. Alle beløbene fra Dankort, overførelser, din hjemmeside og Mobilepay samt det skønnede kontantsalg fremgår ikke i bogføringen. Skattestyrelsen finder at samtlige indbetalinger fra overførelser, Dankort, din hjemmeside, Mobilepay og det skønnede kontantsalg, som der henvises til i bilag 1, er skattepligtige for dig i forbindelse med drift af din erhvervsmæssige virksomhed. Se statsskattelovens § 4. Indkomsten for indkomståret 2021 ændres med 40.064 kr. 2. Handlendes forbrug af egne varer (…) 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Handlende, der udtager varer fra lageret til eget vare forbrug, skal løbende bogføre det private forbrug. Hvis der ikke findes en registrering af eget forbrug, må værdien af forbruget ansættes skønsmæssigt. Til brug ved udøvelsen af dette skøn har Skattestyrelsen fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, se den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.C.2.1.4.2. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. Værdien af husstandens skønnede eget vareforbrug kan opgøres således: For indkomståret 2021 har der været registreret 4 personer på din bopælsadresse. Den første person på adressen over 14 år medregnes med én forbrugsenhed, og efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med ½ forbrugsenhed. Personer under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. Det er i alle tilfælde alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen. Således er der på din hjemadresse 2,3 forbrugsenheder. Nedenstående satser svarer derfor til 1 forbrugsenhed. Skønnet eget vareforbrug 2021 Fødevarer 14.340 kr. Drikkevarer 1.370 kr. Andet 1.830 kr. Satser for 1 forbrugsenhed 17.540 kr. Moms 4.385 kr. Samlet 21.925 kr. Vi har opgjort eget vareforbrug årligt til 17.540 kr. eksklusiv moms pr. forbrugsenhed. Beregning af eget vareforbrug er uden alkohol og under andet er alene medregnet toilet- og rengøringsartikler. Idet din husstand består af 2,3 forbrugsenheder, udgør eget vareforbrug årligt 50.428 kr. inklusiv moms og 40.342 kr. eksklusiv moms. Beløbet er skattepligtigt for dig ifølge statsskattelovens § 4. Da der i regnskabet er oplyst et eget vareforbrug på 12.720 kr. eksklusiv moms skal det trækkes fra det skønnede eget vareforbrug. Derfor er der et yderligere eget vareforbrug på 27.622 kr. eksklusiv moms (40.342 kr. – 12.720 kr.) Indkomsten for indkomståret 2021 ændres med 27.622 kr. (…) 4. Yderligere omsætning ved salg gennem Dankort, overførelser, Mobilepay og kontant. (…) 4.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Efter vores kontrolbesøg tirsdag den 22. august 2023 har vi ønsket at kontrollere virksomhedsregnskab og moms. Derfor indkaldte vi den 28. august 2023 virksomhedens regnskab, kontospecifikationer og regnskabsbilag i forbindelse med bogføringen for indkomståret 2022. Når man driver erhvervsmæssig virksomhed, er man pligtig til at udarbejde og fremsende et regnskab til Skattestyrelsen på begæring. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1, at enhver erhvervsdrivende har pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen, at indsende sit regnskabsmateriale for tidligere som for løbende regnskabsår. For at et regnskab, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at dit regnskab er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Du skal tilrettelægge bogføringen således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal også kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. De generelle krav til regnskabet og bogføringen fremgår af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, se bogføringslovens generelle regler i § 6 – § 9 og mindstekravsbekendtgørelsens § 7 og § 8 om de almindelige krav til det skattemæssige årsregnskab. Skattestyrelsen har ved gennemgang af regnskabet, kontospecifikationerne og kontoudtogene fra [finans1] konstateret fejl og mangler. Ved Skattestyrelsens gennemgang af de indsendte kontoudtog fra [finans1], ses det at der er foretaget indbetalinger fra Dankort, overførelser, din hjemmeside og Mobilepay der ikke er bogført som salg i virksomheden. Vi har lavet en samlet opgørelse over alle indbetalingerne fra dine konti hos [finans1] og sammenlignet det med dit bogføringsmateriale. Skattestyrelsen finder at et beløb svarende til 871.634 kr. inkl. moms (697.307 kr. ekskl. moms) for 2022 kan anses som indtægt i forbindelse med drift af din erhvervsmæssige virksomhed. Beløbet er specificeret på vedlagte bilag 2. I Skattestyrelsens opgørelse indgår alene indsætninger fra Dankort, overførelser din hjemmeside og Mobilepay. Uanset disse indsætninger i [finans1] finder Skattestyrelsen, at der ligeledes er betalt kontant i forbindelse med salg fra virksomheden. Dette kontante salg indgår ikke i det ovenstående beløb. Skattestyrelsen har ved gennemgang af dine bankkontoudtog kunnet konstatere, at der ikke har været indsat nogle kontanter. Derved finder Skattestyrelsen, at et beløb på skønsmæssigt 86.206 kr. inkl. moms for 2022 må anses at være betalt kontant i forbindelse med salg fra virksomheden. Beløbet er specificeret på vedlagte bilag 2. Der er ligeledes henset til, at en analyse fra Danmarks Nationalbank viser, at betalingen med fysiske kontanter er faldende. Således udgjorde den alene ca. 9 % i 2021 af den samlede omsætning. Der henvises til: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/arkiv-publikationer/2022/danmark-er-blandt-de-mest-digitaliserede-lande-paa-betalingsomraadet Således udgør den samlede omsætning 957.840 kr. (871.634 kr. + 86.206 kr.) inkl. moms for 2022. Indbetalingerne i [finans1] og det skønsmæssige modtagne kontante beløb indeholder moms. Moms er ikke skattepligtig for dig, idet momsen afregnes særskilt efter reglerne i blandt andet momsloven. Således udgør den samlede omsætning 766.272 kr. ekskl. moms (957.840 kr. x 80 %) for 2022. Derved ses en difference i indsætningerne på dine bankkonti hos [finans1] samt det skønnede kontantsalget i forhold til din bogførte omsætning. Her ses en difference på 103.186 kr. ekskl. moms (766.272 kr. – 663.086 kr.) i 2022. Alle beløbene fra Dankort, overførelser, egen hjemmeside, Mobilepay og kontantsalg fremgår ikke i bogføringen. Skattestyrelsen finder at samtlige indbetalinger fra Dankort, overførelser, Mobilepay og det skønnede kontantsalg, som der henvises til i bilag 2, er skattepligtige for dig i forbindelse med drift af din erhvervsmæssige virksomhed. Se statsskattelovens § 4. Indkomsten for indkomståret 2022 ændres med 103.186 kr. 5. Handlendes forbrug af egne varer (…) 5.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Handlende, der udtager varer fra lageret til eget vare forbrug, skal løbende bogføre det private forbrug. Hvis der ikke findes en registrering af eget forbrug, må værdien af forbruget ansættes skønsmæssigt. Til brug ved udøvelsen af dette skøn har Skattestyrelsen fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, se den juridiske vejledning 2022-2 afsnit C.C.2.1.4.2. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. Værdien af husstandens skønnede eget vareforbrug kan opgøres således: For indkomståret 2022 har der været registreret 4 personer på din bopælsadresse. Den første person på adressen over 14 år medregnes med én forbrugsenhed, og efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med ½ forbrugsenhed. Personer under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. Det er i alle tilfælde alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen. Således er der på din hjemadresse 2,3 forbrugsenheder. Nedenstående satser svarer derfor til 1 forbrugsenhed. Skønnet eget vareforbrug 2022 Fødevarer 14.540 kr. Drikkevarer 1.390 kr. Andet 1.810 kr. Satser for 1 forbrugsenhed 17.740 kr. Moms 4.435 kr. Samlet 22.175 kr. Vi har opgjort eget vareforbrug årligt til 17.740 kr. eksklusiv moms pr. forbrugsenhed. Beregning af eget vareforbrug er uden alkohol og under andet er alene medregnet toilet- og rengøringsartikler. Idet din husstand består af 2,3 forbrugsenheder, udgør eget vareforbrug årligt 51.003 kr. inklusiv moms og 40.802 kr. eksklusiv moms. Beløbet er skattepligtigt for dig ifølge statsskattelovens § 4. Da der i regnskabet er oplyst et eget vareforbrug på 14.630 kr. eksklusiv moms skal det trækkes fra det skønnede eget vareforbrug. Derfor er der et yderligere eget vareforbrug på 26.172 kr. eksklusiv moms (40.802 kr. – 14.630 kr.) Indkomsten for indkomståret 2022 ændres med 26.172 kr. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 2. oktober 2024 udtalt følgende: ”(…) Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen mener fortsat at indsætningerne fra taxa kørsel skal beskattes, da der ikke kan findes en modpost til beløbene fra skatteyders konti. Derfor er disse beløb skattepligtige. Skattestyrelsen fastholder reguleringerne i forhold til eget vareforbrug, da indehaver af virksomheden skal beskattes af det han spiser i virksomheden, og tager med hjem til husstanden. Indsætninger fra familien fastholdes som omsætning i virksomheden. (…) ” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om nedsættelse af Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser til 0 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”(…) Den yderligere omsætning er af skattestyrelsen beregnet ud fra en formodning om indbetaling af omsætning på min privatkonto i år 2021 og 2022 og endvidere tillagt en beregnet omsætning ud fra en forventning om, at min virksomhed jævnfør Nationalbankens statistikker modtager 9 % i kontantindbetalinger af den samlede omsætning. Min formodning er, at årsagen til skattestyrelsen’s tillæg af 9 % kontantomsætning er begrundet i en formodning om, at der er indgået betalinger til min privatkonto som rettelig skulle tilgå virksomhedskontoen. Dette er ikke tilfældet. Jeg har vedhæftet en udskrift af min private bankkonto, hvorpå jeg har anført hvor indbetalingerne kommer fra, hovedsageligt familie. Ud over indbetalinger fra familie er der tale om indbetalinger fra taxakunder i den virksomhed hvor jeg er ansat. Idet taxaselskabet ikke modtager mobilepay fra kunder står jeg i enkelte tilfælde på mit job som taxachauffør i den situation, at en kunde efter endt kørsel kun kan betale via mobilepay. Da min arbejdsgiver ikke modtager mobilepay har jeg kun den mulighed, at kunden overfører pengene via mobilepay til min private konto, hvorefter jeg afregner med min arbejdsgiver. Ellers mister vi denne omsætning! Jeg har specificeret på kontoudskriften fra banken, hvad der er indbetaling via mobilepay fra taxavognmandskørsel og hvad der er indbetaling fra familie. Indbetalingen fra familiemedlemmer kan ud fra teksten på kontoudtoget dokumenteres at komme fra familiemedlemmer. Jeg ønsker derfor at fremsende denne klage til skatteankestyrelsen over skattestyrelsens forhøjelse af min omsætning vedrørende indkomstårene 2021 og 2022, idet jeg kan dokumentere, at indbetalingerne på min privatkonto vedrører indbetalinger fra familie og taxakunder som beskrevet. (…) Endvidere ønsker jeg at klage over skattestyrelsens regulering af værdien af eget vareforbrug i virksomheden. Jeg vedhæfter den beregning der er lavet og medtaget i opgørelsen af den skattepligtige indkomst af min virksomhed. Beregninger er foretaget efter statens takster og medregnet ud fra 1 persons forbrug af egne varer. Det er skattestyrelsens opfattelse at beregningen af forbrug egne varer skal medregnes ikke blot med 1 person men i stedet husstandens personer, i alt 2,3 personer, idet personer under 14 år kun medtages med 0,3 person. Forhøjelsen af indkomsten på baggrund af dette udgør kr. 27.622 i indkomståret 2021 og kr. 26.172 i indkomståret 2022. Forholdet er således, at kun jeg, indehaver af [virksomhed1] har min daglige gang i virksomheden, og kun i virksomhedens normale åbningstider fra kl. 16.00 til 21.00. (cirka-tider). Pizzabutikken er beliggende [adresse1], [by1] og min bopæl er [adresse3], [by2], 55. Afstanden mellem min bopæl og min virksomhed er 55,30 kilometer. Alene afstanden gør, at min ægtefælle ikke har muligheden for at komme i virksomheden da jeg nødvendigvis anvender den eneste personbil vi har i husstanden for at komme på arbejde, og det forhold at vores barn blev født 31. december 2020, og således i de indkomstår som skattestyrelsen ønsker at ændre værdi af eget vareforbrug er under 2 år, bekræfter vel kun, at kun jeg har haft min gang i virksomheden. Forhøjelsen af værdien af eget vareforbrug medfører tillige en forøgelse af virksomhedens salgsmoms med henholdsvis kr. 6.906 i år 2021 og kr. 6.543 i år 2022, beregnet ud fra de forhøjede værdier. Idet de medregnede værdier af eget vareforbrug kan dokumenteres ud fra ovenstående forklaring skal salgsmomsen reguleres/tilbageføres med de beregnede beløb. (…). “ Repræsentanten har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler sendt følgende bemærkninger fra klageren til sagen: “Her finder du vedhæftet dokumenterne med erklæringer fra fonman og fra familien med beløbene. Jeg har desværre ingen yderligere oplysninger om de beløb, der blev overført fra familien. At finde detaljer om de overførte beløb fra familien — jeg ved ikke, hvor meget det kan hjælpe, men det er bestemt ikke nemt. Jeg har siddet sammen med min familie og talt med dem om sagen, men de kunne desværre ikke hjælpe mig. For eksempel, hvis vi har været på en rejse sammen, og jeg har betalt nogle udgifter, er der ingen dokumentation for, at disse beløb dækkede hele familien. Jeg afventer stadig svar fra [virksomhed5], da de gerne vil hjælpe mig, men de ved ikke helt hvordan – og det er netop problemet. Derudover vil jeg gerne spørge dig, om du måske kan forklare til Skat igen, at der også har været overførsler mellem ægtefæller – fra mand til hustru. Er det ikke lovligt? Med hensyn til det personlige forbrug fra restauranten, synes jeg, at vurderingen virker urimelig. Jeg kan simpelthen ikke have forbrugt så store beløb. Jeg har et lille barn, og min kone bor langt væk, så jeg forstår ikke, hvordan de kan tro, at mit forbrug skulle være så højt. ” Klageren har den 8. januar 2026 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 5. december 2025: ”1. Indsætninger på privatkonto – familieoverførsler Jeg er uenig i vurderingen af, at overførsler fra familiemedlemmer udgør omsætning i min virksomhed. De omhandlede overførsler vedrører private og familieinterne forhold, herunder lån, gaver, økonomisk støtte samt tilbagebetaling af udlæg for fælles eller daglige udgifter. Overførslerne har ingen sammenhæng med driften af [virksomhed1]. Jeg er bekendt med, at der i sagsfremstillingen lægges vægt på manglende objektiv dokumentation. Jeg vil i den forbindelse understrege, at familieinterne overførsler i praksis ofte sker uden formelle lånedokumenter, særligt når der er tale om mindre beløb og gensidig økonomisk hjælp i familien. Dette kan i sig selv ikke føre til, at beløbene skattemæssigt kvalificeres som erhvervsmæssig omsætning. 2. MobilePay-indbetalinger vedrørende taxakørsel En del af MobilePay-indbetalingerne på min private konto vedrører taxakørsel udført som led i mit ansættelsesforhold hos [virksomhed2] ApS [virksomhed4] ApS. I situationer hvor kunder ikke kunne betale kontant eller med kort, blev betaling modtaget via MobilePay på min private konto. Beløbene blev efterfølgende afregnet med arbejdsgiveren enten kontant eller via modregning i løn, og indtægterne er allerede indberettet via taxameter og arbejdsgiverens regnskab. Jeg har fremlagt erklæring fra arbejdsgiver herom. At der ikke foreligger en fuldstændig teknisk sporbar pengestrøm ændrer ikke ved, at der er tale om allerede beskattede indtægter, som ikke kan anses for omsætning i min pizzavirksomhed. 3. Skønnet kontantomsætning (9 %-reglen) Jeg bestrider, at der er grundlag for at tillægge virksomheden en skønnet kontantomsætning baseret på Nationalbankens generelle statistikker. Skønnet tager ikke højde for virksomhedens konkrete forhold, herunder: begrænset kontantbetaling i praksis, manglende dokumentation for faktisk kontantomsætning i det påståede omfang, samt at statistiske gennemsnit ikke uden videre kan anvendes som grundlag for individuel beskatning. Jeg mener derfor, at skønnet hviler på et usikkert grundlag og fører til en urimelig forhøjelse af min indkomst. 4. Eget vareforbrug Jeg fastholder min indsigelse mod opgørelsen af eget vareforbrug. Det er alene mig, som indehaver af virksomheden, der har haft daglig gang i [virksomhed1]. Min ægtefælle og mit barn har ikke haft adgang til eller ophold i virksomheden, blandt andet på grund af: afstanden mellem bopæl ([by2]) og virksomhed ([by1]), at husstanden kun råder over én bil, samt at mit barn var meget lille i de pågældende indkomstår. Jeg finder det derfor urimeligt og urealistisk, at eget vareforbrug opgøres på baggrund af hele husstanden. Det faktiske forbrug har været væsentligt lavere end det skønnede. (…)” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til forslag til afgørelse, der med en reduktion af beløbet for eget vareforbrug i indkomståret 2021, indstiller til en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2024.” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant udeblev fra retsmødet. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at sagen afgøres som indstillet af Skatteankestyrelsen. Landsskatterettens afgørelse Sagen handler om den skønsmæssige opgørelse af virksomhedens omsætning, herunder hvilke konkrete indsætninger på virksomhedens og klagerens bankkonti, der udgør omsætning, og Skattestyrelsens skøn over kontantomsætning i virksomheden. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til Skattestyrelsens skønsmæssige fastsættelse af værdien af eget vareforbrug. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2 (lov nr. 1535 af 19. december 2017 med ændringer pr. 5. maj 2020, 1. juli 2020, 31. oktober 2020., 1. januar 2021, 1. juli 2021 og 27. oktober 2021). Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 74, jf. §§ 53, stk. 3, og 6, stk. 2 (tidligere stk. 3). Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 1-3, 8 og 9, stk. 1, fremgår følgende: ”§ 7. Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herudover skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registreres køb og salg, kan i stedet registrere på grund af daglige kasseopgørelser. Stk. 2. Registreringer skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. (...) § 8. Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1 omhandlende regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. § 9. Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.” Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat større beløb på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. De almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset trosbekendelse. Dette kan udledes af Højesterets dom af 27. november 2008, offentliggjort som SKM2009.37.HR. Udtager en selvstændig erhvervsdrivende varer til eget forbrug, skal værdien heraf medregnes i dennes skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 4. Opgørelsen af de udtagne varer og den private andel af virksomhedens øvrige forbrugsomkostninger foretages ud fra virksomhedens løbende bogføring. Den erhvervsdrivende skal bogføre varer udtaget fra virksomheden til eget forbrug i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. reglerne i bogføringslovens § 1 og mindstekravsbekendtgørelsens § 4 (nr. 1296 af 14. november 2018 med senere ændringer). Hvis den erhvervsdrivende har undladt at registrere sit private udtag fra virksomhedens drift, har Skatteforvaltningen ret til at opgøre forbruget efter et konkret skøn, hvor der tages hensyn til størrelsen af den selvstændiges husstand og virksomhedens varesortiment. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. april 2003 offentliggjort i SKM2003.255.VLR. Ifølge praksis stilles der strenge krav til beviset, hvis der ikke er bogført et privat forbrug, eller skatteyderen gør gældende, at der ikke er udtaget varer til privat forbrug, jf. Østre Landsret dom af 16. januar 2004 offentliggjort i SKM2004.39.ØLR. Landsskatteretten fandt i kendelse af 5. maj 2003, offentliggjort i SKM2003.229.LSR, at en restauratør var skattepligtig af forbrug af egne varer for et barn, der gik i vuggestue. Landsskatteretten anvendte Skattestyrelsens satser, men nedsatte med en tredjedel for barnet i vuggestue, da barnet dagligt havde fået et måltid i vuggestuen. Til brug ved udøvelsen af et skøn over eget vareforbrug som beskrevet ovenfor fastsætter Skattestyrelsen årligt vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. For indkomståret 2021 har Skattestyrelsen fastsat satserne i SKM-meddelelse af 17. november 2020, offentliggjort som SKKM2020.485.SKTST. For indkomståret 2022 er satserne fastsat i SKM-meddelelse af 23. november 2021, offentliggjort som SKM2021.643.SKTST. Ifølge de offentliggjorte SKM-meddelelser er der fastsat følgende beløb af skønnet vareforbrug: Indkomstår 2021: 2022 Fødevarer 14.340 kr. 14.540 kr. Drikkevarer (uden alkohol) 1.110 kr. 1.390 kr. Andet (Rengøringsmidler og toiletartikler mv.)1.830 kr. 1.810 kr. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har udført kontrol af virksomheden og har i den forbindelse indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale og bankkontoudtog. Der er ikke fremlagt bogføring for de første ni måneder af indkomståret 2021. Af den fremlagte bogføring fremgår, at der er en række overførsler og indbetalinger fra bl.a. Dankort og MobilePay, der ikke er bogført. Landsskatteretten finder på den baggrund, at virksomhedens regnskab ikke er blevet ført og afstemt i tilstrækkelig grad, hvorefter regnskabet ikke lever op til kravene i bogføringsloven. Skattestyrelsen har således været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens § 74, jf. §§ 53, stk. 3, og 6, stk. 2 (tidl. stk. 3). Indsætninger og kontantomsætning Det fremgår af virksomhedens regnskab, at omsætningen udgjorde henholdsvis 708.665 kr. og 663.086 kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Der er ikke fremlagt regnskab for perioden januar til september 2021. Der er på virksomhedens og klagerens bankkonti indsat henholdsvis 851.679 kr. og 871.634 kr. i indkomstårene 2021 og 2022, heraf henholdsvis 19.011 kr. og 51.357 kr. på klagerens private konto. Henset til indbetalingernes antal og beløbsmæssige omfang finder Landsskatteretten, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at de konstaterede indsætninger ikke udgør omsætning i virksomheden. Dette gælder også for indsætninger på klagerens private bankkonto. Klageren bestrider, at indsætningerne på hans private konto fra familiemedlemmer udgør omsætning i virksomheden. Klageren har fremlagt en erklæring fra en række familiemedlemmer dateret den 10. november 2025. Landsskatteretten finder, at klagerens oplysninger, herunder den fremlagte erklæring, ikke er underbygget af objektive omstændigheder, såsom lånedokumenter eller anden korrespondance om, hvad indbetalingerne dækker over. Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale om omsætning i virksomheden. Klageren har anført, at en række MobilePay indbetalinger vedrører taxakørsel, og at indbetalingerne er videreført til klagerens arbejdsgiver. Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at betalingerne er videreført til klagerens arbejdsgiver. Landsskatteretten lægger vægt på, at der ikke fremlagt dokumentation, hvor det er muligt at følge pengestrømmen fra klageren til arbejdsgiveren. Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale om omsætning i virksomheden. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens omsætning på baggrund af konkrete indsætninger for indkomstårene 2021 og 2022. På baggrund af de fremlagte kontokort for virksomhedens kassebeholdning finder Landsskatteretten, at der er grundlag for at skønne over virksomhedens kontante omsætning. Landsskatteretten lægger vægt på, at der ifølge den fremlagte bogføring har været en kontant omsætning i de begge de påklagede indkomstår. Landsskatteretten lægger desuden vægt på, at der ikke er sket kontinuerlig bogføring af kontantomsætningen. Landsskatteretten finder, at der ved skønnet over virksomhedens kontante omsætning kan tages udgangspunkt i Nationalbankens analyser over anvendelse af kontante betalingsmidler i Danmark. Det fremgår af disse analyser, at den kontante værdi udgjorde 9 % af den samlede transaktionsværdi i 2021. Landsskatteretten tiltræder således Skattestyrelsens skøn over kontantomsætning i indkomstårene 2021 og 2022. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Eget vareforbrug Erhvervsdrivende, der udtager varer fra virksomhedens lager til eget forbrug, skal løbende bogføre det private forbrug. Idet der ikke er fremlagt en løbende bogføring over klagerens eget vareforbrug, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen var berettiget til at fastsætte klagerens eget vareforbrug skønsmæssigt. Der er ikke fremlagt oplysninger, der underbygger, at klageren ikke har udtaget varer til eget forbrug i virksomheden. Der henvises til SKM2003.255.VLR og SKM2004.39.ØLR, hvoraf det fremgår, at der er tale om en skærpet bevisbyrde ved påstand om, at der ikke er udtaget varer til privat forbrug. For indkomståret 2021 finder Landsskatteretten det dog tilstrækkelig sandsynliggjort, at der ikke er udtaget føde- og drikkevarer til klagerens barn, der er født den 31. december 2020. Landsskatteretten lægger vægt på barnets alder og lægger til grund, at barnet i sit første leveår må anses ikke have været på fuld kost og henviser til principperne i SKM2003.229.LSR. Landsskatteretten nedsætter således beskatningen af eget vareforbrug med 4.713 kr. ((14.340 kr. * 0,3) + (1.370 kr.*0,3)) for indkomståret 2021. For den øvrige del af Skattestyrelsens skøn om udtag af varer til eget forbrug i indkomståret 2021 kan Landsskatteretten tiltræde Skattestyrelsens skøn for indkomståret 2021. For indkomståret 2022 kan Landsskatteretten i det hele tiltræde Skattestyrelsens skøn. Landsskatteretten lægger vægt på, at skønnet er foretaget med udgangspunkt i Skattestyrelsens fastsatte vejledende mindstesatser, og at der er taget hensyn til virksomhedens varesortiment og størrelsen af klagerens husstand. Landsskatteretten lægger også vægt på, at der ikke er fremlagt materiale, der kan godtgøre, at det faktiske vareforbrug har været mindre end skønnet af Skattestyrelsen. Det forhold, at klagerens ægtefælle og barn ikke har haft daglig gang i klagerens virksomhed, kan ikke føre til et ændret resultat. Landsskatteretten bemærker, at klageren har haft adgang til at tage varer med hjem til husstanden. For indkomståret 2021 nedsætter Landsskatteretten beskatningen med 4.713 kr. i forholdet om eget vareforbrug og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på de øvrige punkter. For indkomståret 2022 stadfæster Landsskatteretten i det hele Skattestyrelsens afgørelse.

Skønsmæssig forhøjelse af pizzeria for indsætninger og eget vareforbrug (jnr. 24-0083581) · skattewiki.dk