Skønsmæssig forhøjelse af IT-konsulents virksomhedsresultat og nægtet virksomhedsordning

Journalnr. 24-0082564 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Anvendelse af virksomhedsordningen Nej Ja Stadfæstelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af resultat af virksomhed 813.864 kr. 0 kr. Nedsættes til 804.641 kr. Forhøjelse af aktieindkomst - - Hjemvisning Ændring af anden personlig indkomst - - 10.000 kr. Indkomståret 2022 Forhøjelse af resultat af virksomhed 266.814 kr. 0 kr. Nedsættes til 241.501 kr. Opsparet overskud anses for hævet 300.000 kr. 0 kr. Stadfæstelse Forhøjelse af aktieindkomst - - Hjemvisning Faktiske oplysninger Klageren har siden 1. januar 2015 drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. For indkomstårene 2021 og 2022 har klageren oplyst overskud af virksomhed på henholdsvis 279.080 kr. og 1.000.000 kr. Skattestyrelsen har anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale med tilhørende specifikationer til virksomhedsordningen, saldobalance med efterposteringer, kontospecifikationer for alle konti, momsopgørelse og afstemninger, kontoplan samt bankkontoudskrifter. Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han ikke har saldobalance med efterposteringer, kontospecifikationer, kontoplan, momsopgørelser og afstemninger, men at regnskabet laves med specifikationer til virksomhedsordningen i Excel. Der er ikke fremlagt resultatopgørelse eller opgørelse over indskudskonto til virksomhedsordningen. Af klagerens personlige skatteoplysninger - R75 fremgår konto [kontonr.1] i [finans1]. Skattestyrelsen har gennemgået klagerens og virksomhedens bankkonti og konstateret indsætninger på henholdsvis 1.783.659,52 kr. og 1.788.395,15 kr. i indkomstårene 2021 og 2022, som Skattestyrelsen har henført til virksomhedens omsætning. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning til 1.426.927,62 kr. og 1.430.716,12 kr. ekskl. moms i indkomstårene 2021 og 2022. De konstaterede indsætninger, som Skattestyrelsen har henført til virksomhedens omsætning, udgør beløb på blandt andet 1.528,27 kr., 2.656,25 kr., 5.843,75 kr., 131.250 kr., 143.937,50 kr., 150.000 kr. og 169.000 kr. med posteringsteksterne ”Salg [...]”, ”Faktura 362218639”, ”Faktura 362218637”, ”[virksomhed2] ApS”, ”Payment”, ”fak 362218669” og ”fak 362218671”. I omsætningen indgår blandet andet følgende indsætninger: Dato Tekst Beløb Konto 10. september 2021 Salg [...] 1.528,27 kr. [kontonr.2] 21. september 2021 automatindsætning 10.000,00 kr. [kontonr.1] 22. september 2021 Faktura 362218652 149.850,00 kr. [kontonr.3] 23. september 2021 362218561 50.000,00 kr. [kontonr.3] 8. juni 2022 Salg [...] 10.000,00 kr. [kontonr.2] 30. november 2022 Korttransaktion 20.376,40 kr. [kontonr.3] Der er fremlagt et skærmprint med overskriften ”Completed trade”. Det fremgår heraf, at der er solgt 74,0686 units til en markedsværdi på 10.000 kr. den 8. juni 2022. Det fremgår endvidere, at kontoen er ”[...]”. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger R75, at klageren i indkomståret 2021 har oplyst en gevinst på 636 kr. og i indkomståret 2022 et tab på 1.490 kr. på aktier/beviser i investeringsselskaber, der ikke er aktiebaserede. Der fremgår ikke en aktieportefølge. Der er fremlagt investeringsoverblik over klagerens virksomheds investeringer hos [finans1]. Af denne oversigt fremgår [...] og [...], og det fremgår at der den 8. september 2021 er solgt 11,8351 stk. [...] for et afregningsbeløb på 1.528,27 kr. og at der den 3. juni 2022 er solgt 74,0686 stk. [...] for 10.000 kr. Klageren har fremlagt to korrespondancer med [person1]. Den ene korrespondance er dateret 14. december – der fremgår ikke et årstal, og den anden korrespondance er dateret 24. maj 2023. Det fremgår af den første korrespondance, at [person1] oplyser at klageren skylder [person1] 40.000 kr., og af den anden korrespondance fra 24. maj 2023 fremgår det, at [person1] kan se en overførsel på 50.000 kr. fra [person1] til klageren den 22. september, så dette beløb bør også fremgå hos klageren. Der er fremlagt to transaktionsoversigter dateret den 6. juni og 15. december 2023, hvor det fremgår at klageren har overført henholdsvis 10.000 kr. og 30.000 kr. med teksten ”[person1] [virksomhed3]” og ”Lån tilbage betaling”. Der er endelig fremlagt korrespondance med [finans1], hvor [finans1] oplyser, at banken ikke kan se et kontonummer, når der er tale om en korttransaktion, men at hun kan se, at beløbet på 20.376,40 kr. kommer fra [virksomhed4]. Det oplyses endvidere, at klageren den 20. oktober 2022 har købt for 23.596,74 kr. hos [virksomhed4], og bankrådgiveren spørger om der kan være tale om returnering på grund af en annulleret ordre, hvortil klageren svarer, at dette er korrekt. Der er fremlagt en invoice fra [virksomhed4] på 23.596,74 kr. dateret den 9. oktober 2022. Der er endvidere fremlagt mailkorrespondance mellem klageren og [virksomhed4] support dateret den 18. november 2022, hvor det fremgår at [virksomhed4] kan se, at klageren har annulleret en ordre, og at [virksomhed4] kan tilbyde delvis refundering. Klageren har fremsendt Excel-ark med regnskabsoplysninger til Skattestyrelsen. Klageren har i Excel opgjort indtægter og udgifter pr. måned. Indtægter og udgifter er ikke registreret med dato eller bilagsnummer. I indkomståret 2021 er den samlede indkomst opgjort til 991.105 kr. ekskl. moms og der fremgår udgifter til: [virksomhed5] [virksomhed6] [virksomhed7] [virksomhed6] [virksomhed8] [virksomhed4] [virksomhed9] [virksomhed10] [virksomhed11] ApS [virksomhed12] [virksomhed13] [forsikringsselskab1] [virksomhed14], [virksomhed15] [virksomhed16] ApS [virksomhed5] [virksomhed17] Til [...] [virksomhed18] Ap Oprettelse af kontor Kontor [virksomhed19] [virksomhed20] [virksomhed21] Limited [virksomhed22] [by1] [virksomhed23] Subsciption Udgifterne er samlet opgjort til 109.137,22 kr. Det fremgår ikke om det er inkl. eller ekskl. moms. Der fremgår udgift til forlig på 600.000 kr. og 37.500 kr. Det fremgår endvidere, at der er modtaget et lån på 100.000 kr. Endelig fremgår det, at klageren har udbetalt 47.000 kr. pr. måned i løn – en samlet udgift på 564.000 kr. Virksomhedens resultat er ikke opgjort i Excel-arket. I indkomståret 2022 er den samlede indkomst opgjort til 1.111.440 kr. og der fremgår udgifter til: [virksomhed6] [forsikringsselskab2] [...] ([virksomhed24] Aps) [virksomhed4] [virksomhed25] [virksomhed26] [virksomhed27] [finans2] [virksomhed5] [virksomhed6] [virksomhed7] [virksomhed6] [virksomhed8] [virksomhed4] [virksomhed9] [virksomhed12] [virksomhed13] [forsikringsselskab1] [virksomhed16] ApS Udl. kortbetaling [virksomhed28] A/S [virksomhed29] A/S [virksomhed21] Limited [virksomhed23] Subsciption Udgifterne er samlet opgjort til 112.782,19 kr. Det fremgår ikke om det er inkl. eller ekskl. moms. Der fremgår udgift til forlig på 150.000 kr. Endelig fremgår det, at klageren har udbetalt 47.000 kr. pr. måned i løn – en samlet udgift på 564.000 kr. Virksomhedens resultat er ikke opgjort i Excel-arket. Til Skattestyrelsen har klageren fremsendt forligsaftale og faktura for advokatbistand i forbindelse hermed, fakturaer fra [virksomhed6], 24 fakturaer fra [virksomhed8], 13 fakturaer fra [virksomhed21] fra december 2021 til og med december 2022, 11 fakturaer fra [virksomhed23] Inc, en faktura fra [virksomhed27] Inc., en faktura fra [virksomhed13] Ltd., 24 fakturaer fra [virksomhed9], en faktura til [virksomhed1] fra [virksomhed30], en årsregning fra [virksomhed31] A/S, seks regninger fra [virksomhed32], opkrævninger fra [forsikringsselskab2] og otte fakturaer fra [finans2]. Der er ikke fremlagt bilag for de øvrigt opgjorte udgifter. Det fremgår af den fremlagte forligsaftale indgået mellem klageren og [medie1], at klageren skal betale 600.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af enhver tvist og ethvert eksisterende krav mellem parterne. Det fremgår at klageren skal betale 300.000 kr. senest den 27. september 2021, og 37.500 kr. hvert kvartal i 2022 og 2023. Det fremgår af fremlagt faktura fra [advokatfirma1], at klageren skulle betale 60.937,50 kr. inkl. moms i forbindelse med ”Ophævelse på it-aftale pga. forsinkelse”. Det fremgår endvidere, at klagerens forsikringsselskab har dækket 36.583 kr. af udgiften. Det resterende beløb til betaling udgør 24.354,50 kr. inkl. moms, svarende til 19.484 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har godkendt fradrag på 300.000 kr. i indkomståret 2021 for forliget og 19.484 kr. for udgifter til advokat. For indkomståret 2022 er der godkendt et fradrag på 150.000 kr. for udgifter til forlig. Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed6], at de er stilet til [klager] med kundemomsnr.: [...1]. Der er faktureret med omvendt betalingspligt af moms. Der er for indkomståret 2021 fremsendt fem fakturaer på 149 kr. og fem fakturaer på 589 kr. Skattestyrelsen har godkendt fradrag på 3.690 kr. i indkomståret 2021. Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed21], at der faktureres 25 $ for ”Cloud Service Plan with (…) workspaces for 1 month”. Der er ikke opkrævet moms. Alle de fremsendte fakturaer på nær faktura for december 2021 er stilet til [e-mail1]. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for 25 $ i indkomståret 2021 og 300 $ i indkomståret 2022, svarende til 168 kr. og 2.122 kr. Det fremgår af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed9], at de er stilet til [virksomhed1], hvor der faktureres 25 $ pr. måned for ”Courses Subscription”. Der er ikke angivet moms. Skattestyrelsen har godkendt fradrag på 500 $ i indkomståret 2021 og 600 $ i indkomståret 2022, svarende til 3.229 kr. og 4.245 kr. Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed8], at de er stilet til [virksomhed33], Mr. [klager], og der faktureres for [...] og [...], for samlet 54 € inkl. moms og 43,6 € ekskl. moms i indkomståret 2021 og 55,13 € inkl. moms og 44,10 € ekskl. moms i indkomståret 2022. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for disse udgifter. Det fremgår af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed23] Inc., at de er udstedt til [klager] i indkomståret 2020 og at der betales mellem 15 $ og 30 $ for ”Basic Monthly”. Der er ikke angivet moms. Der er ikke fremlagt fakturaer for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for disse udgifter. Det fremgår af den fremlagte faktura fra [virksomhed27] Inc., at den er stilet til [klager] den 3. maj 2022, og der faktureres 119,25 $ inkl. DK-moms for indkøb af ”[virksomhed27] [...]”. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for denne udgift. Af klagerens kontoudtog fremgår der den 4. maj 2022 en postering med teksten ”Korttransaktion” på 861,79 kr. I klagerens regnskab for indkomståret 2022 er dette beløb angivet med teksten ”[virksomhed27]”. Det fremgår af den fremlagte faktura fra [virksomhed13] Ltd., at den er udstedt til [klager] den 24. december 2022, og at der er indkøbt [virksomhed13] [...] for 779 kr. inkl. DK-moms og 623,20 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for denne udgift. Det fremgår af faktura fra [virksomhed30], at der den 18. september 2021 er faktureret 16.823 kr. ekskl. moms for opsætning af vægge og indretning af kontor. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for denne udgift. Det fremgår af årsregningen fra [virksomhed31], at den er stilet til klageren og dennes ægtefælle, og vedrører afregning for vand og spildevand i indkomståret 2021. Regningen lyder på 6.719 kr., inkl. moms og 5.375 kr. ekskl. moms. Klageren har opgjort fradraget til 10 % af denne udgift. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradraget. Det fremgår af regningerne fra [virksomhed32], at de er stilet til klageren og vedrører betaling for el i indkomstårene 2021 og 2022. Det fremgår at der er opkrævet henholdsvis 5.159,86 kr. inkl. moms for 1. kvartal 2021, 2.876,53 kr. inkl. moms for 2. kvartal 2021, 3.940,16 kr. inkl. moms for 4. kvartal 2021, 4.397,41 kr. inkl. moms for 1. kvartal 2022, 2.955,61 kr. inkl. moms for 2. kvartal 2022 og 2.225,33 kr. inkl. moms for 3. kvartal 2022. For indkomståret 2021 udgør de fakturerede beløb 9.582 kr. ekskl. moms og for indkomståret 2022 udgør de fakturerede beløb 7.663 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har godkendt fradrag på 10 % af de fremlagte fakturaer. Det fremgår af opkrævningerne fra [forsikringsselskab2], at der er tale om forsikring for frivillig arbejdsskade, ansvar, netbank og cyber, samt et gebyr. Præmien udgør henholdsvis 6.454,64 kr. og 6.768,70 kr. Skattestyrelsen har godkendt fradrag på 6.455 kr. og 6.769 kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Det fremgår af fakturaerne fra [finans2], at klagerens virksomhed leaser en racercykel af mærket Canyon [...] for 1.999 kr. pr. måned og 85 kr. i administrationsgebyr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for denne udgift. Skattestyrelsen har godkendt skattemæssigt fradrag på 333.984 kr. og 163.902 kr. i indkomstårene 2021 og 2022. I forbindelse med klagen er der fremlagt en redegørelse for brug af leaset cykel og leasingaftale mellem klagerens virksomhed og [finans2]/[virksomhed34]. I redegørelsen har klageren forklaret, at han med cyklen sparer tid og penge til parkering, når han har møder hos kunder inde i byen. Der er endvidere fremlagt en mail fra [virksomhed34], hvor det fremgår, at klageren skal beskattes af privat anvendelse af cyklen, hvis den benyttes privat. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomstårene 2021 og 2022 forhøjet klagerens resultat af virksomhed med henholdsvis 813.864 kr. og 266.814 kr. Skattestyrelsen har endvidere fundet, at klageren ikke kan anvende virksomhedsordningen, og at opsparet overskud på 300.000 kr. skal anses for hævet i indkomståret 2022. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) Skat (…) 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du har fremsendt regnskaber opstillet i Excel for indkomstårene 2020 – 2022. Af det fremsendte regnskabsmateriale fremgår det, at indtægterne og udgifterne er opgjort for hver måned. Af det fremsendte regnskabsmateriale fremgår der ikke nogen datoer, hvorfor det er vores opfattelse, at der ikke er ført en løbende bogføring i henhold til bogføringslovens § 7, stk. 1. Af det fremsendte materiale, fremgår der ikke nogen resultatopgørelse eller balance i henhold til mindstekravsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, ligesom der ikke fremgår nogen bogføring som regnskabet kan udledes af i henhold til mindstekravsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit A.C.2.1.4.4.2.1, at for et skattemæssigt årsregnskab kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, skal det være udarbejdet på baggrund af et ført og afstemt kasseregnskab. Da det ikke er muligt, at afstemme saldo på bankkonto til en bogført banksaldo, er det vores opfattelse, at det indsendte regnskabsmateriale ikke er udarbejdet på baggrund af et ført og afstemt kasseregnskab. Af det fremsendte regnskabsmateriale fremgår der ligeledes ikke bilagsnumre eller datoer, hvorfor det ikke er muligt at følge transaktionssporet i bogføringen. Det skal samtidig bemærkes at udgifterne er bogført og fratrukket inkl. moms. Det er derfor vores opfattelse, at vi kan tilsidesætte det indsendte regnskabsmateriale, og foretage en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst i henhold til skattekontrollovens § 74, stk. 2. Omsætning. Vi har gennemgået de fremsendte bankkontoudskrifter, og har ikke nogen bemærkninger til følgende konti: [finans1] konto [kontonr.4] [finans1] konto [kontonr.5] [finans1] konto [kontonr.6] Med udgangspunkt i de modtagne bankkontoudskrifter for konto [kontonr.1], [kontonr.2] og [kontonr.3] i [finans1] har vi efter skattekontrollovens § 74, stk. 2 opgjort virksomhedens indtægter. (…) Det er ligeledes anført i jeres bemærkninger, at indsætningen den 22. september 2021 på 149.850 kr. fra [virksomhed35] ApS med teksten ” Faktura 362218652” er vedrørende et lån til betaling af erstatningen til [medie1]. Det oplyses, at aftalen oprindeligt var, at du skulle bruge mere tid på arbejdet på et fælles projekt, [virksomhed3] ApS ([site1]). I oplyser at denne aftale skabte dårlig stemning i projektet, og det blev efterfølgende aftalt, at du skulle tilbagebetale beløbet, når firmaet [virksomhed3] ApS begyndte at tjene penge. Henset til teksten på bankkontoudskrifterne hvor der refereres til et nummer, og på overførslen den 22. september 2021 hvor der ligeledes er anført faktura foran nummeret, er det vores opfattelse, at der er tale om erhvervsmæssige indsætninger. Det skal samtidig bemærkes at numrene ligger i forlængelse af hinanden. Samtidig er der henset til jeres forklaring med, at indsætningen den 22. september 2021 oprindeligt ikke er tiltænkt et lån, men at du skal udføre et arbejde for dem i firmaet [virksomhed3] ApS. Det er først efterfølgende, ud fra det oplyste, at det ændres til et lån. Vi skal samtidig bemærke, at der ikke foreligger nogen lånedokumenter på lånene. Ud fra en samlet konkret vurdering er det derfor vores opfattelse, at der er tale om erhvervsmæssige indsætninger, som skal medgå til den skattepligtige indkomst. Se bilag 2 for specifikation af hvilke indsætninger vi anser for erhvervsmæssige indtægter. Indtægterne er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, litra a. (…) Driftsudgifter: I forbindelse med fremsendelse af jeres bemærkninger har I fremsendt en række bilag som dokumentation for afholdte driftsudgifter. Ud fra de fremsendte bilag er det jeres opfattelse, at der har været følgende driftsudgifter i virksomheden: (…) 2021: Beløb i alt Moms Beløb ekskl. moms [virksomhed6] 3.690 kr. 0 kr. 3.690 kr. [virksomhed8], se afsnit 1.4. 1 654 EUR 0 EUR 654 EUR [virksomhed21] 25 USD 0 USD 25 USD [virksomhed9] 500 USD 0 USD 500 USD Etablering af kontor, se afsnit 1.4.5 21.029 kr. 4.206 kr. 16.823 kr. Vand 10 % af 5.376 kr., se afsnit 1.4. 6 672 kr. 134 kr. 538 kr. El 10 % af 9.582 kr. 1.198 kr. 240 kr. 958 kr. [forsikringsselskab2] 6.455 kr. 0 kr. 6.455 kr. Udgifter til advokat i forbindelse med indgåelse af forlig 24.355 kr. 4.871 kr. 19.484 kr. 2022: Beløb i alt Moms Beløb ekskl. moms [virksomhed8], se afsnit 1.4.1 663 EUR 0 EUR 663 EUR [virksomhed21] 300 USD 0 USD 300 USD [virksomhed27] Inc., se afsnit 1.4.3 119 USD 24 USD 95 USD [virksomhed13], se afsnit 1.4.4 779 kr. 156 kr. 623 kr. [virksomhed9] 600 USD 0 USD 600 USD Vand 10 % af 6.669 kr. (aconto), se afsnit 1.4.6 667 kr. 76 kr. 591 kr. El 10 % af 7.730 kr. 958 kr. 185 kr. 773 kr. [forsikringsselskab2] 6.769 kr. 0 kr. 6.769 kr. Leasingudgifter til cykel, se afsnit 1.4.8 22.672 kr. 4.535 kr. 18.137 kr. Vi har gennemgået ovenstående udgifter, og det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for følgende udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, da de efter vores opfattelse ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten i virksomheden [virksomhed1]. 1.4.1 [virksomhed8]: Af de fremsendte fakturaer fremgår det, at de er udstedt til virksomheden [virksomhed33] med CVR nr. [...2]. Det er derfor vores opfattelse, at udgiften ikke er afholdt til, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden [virksomhed1], CVR nr. [...1], hvorfor der ikke kan godkendes fradrag. (…) 1.4.3 [virksomhed27] Inc.: Af den fremsendt faktura fremgår det, at den er udstedt til [klager], og ikke til virksomheden [virksomhed1], ligesom virksomhedens CVR nr. ikke fremgår af den fremsendte faktura. Det er derfor vores opfattelse, at udgiften ikke er afholdt for, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag. 1.4.4 [virksomhed13]: Af den fremsendt faktura fremgår det, at den er udstedt til [klager], og ikke til virksomheden [virksomhed1], ligesom virksomhedens CVR nr. ikke fremgår af den fremsendte faktura. Det er derfor vores opfattelse, at udgiften ikke er afholdt for, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag. 1.4.5 Etablering af kontor: Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til etablering af kontor i din private ejendom. Af den fremsendte faktura fremgår det, at arbejdet omfatter opsætning af vægge samt materialer anvendt til etableringen af kontor. Det anføres i jeres begrundelse, at det var nødvendigt med etablering af et kontor i den private ejendom under Covid-19 epidemien da hele familien var hjemme, og kontoret alene er anvendt erhvervsmæssigt. Af den fremsendte faktura fremgår det, at den er udstedt den 18. september 2021. Det er vores opfattelse, at kontoret derfor er etableret efter Covid-19 epidemien, da restriktionerne omkring Covid-19 blev ophævet den 1. september 2021. Det er derfor vores opfattelse, at kontoret ikke er etableret med baggrund i Covid-19 epidemien. Endvidere er der ikke fremsendt dokumentation, for at lokalet er indrettet på en måde, hvor det udelukker privat anvendelse. Det er således ikke den faktiske anvendelse der er afgørende for om der kan godkendes fradrag for udgifter til kontor, men derimod om det er muligt, at anvende privat. Det er derfor vores opfattelse, at et kontor ikke er uanvendeligt til privat benyttelse, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller omfattende bogreoler, og der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifter til kontor. 1.4.6 Vand: Der er fremsendt regninger på udgifter til vand til ejendommen [adresse1], [by2] som ejes af dig og din ægtefælle. Det oplyses, at du vurderer, at 10% af udgifterne til vand er medgået til kontoret. Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgift til vand, da denne efter vores opfattelse er en privat udgift. Henset til virksomhedens branche som er konsulentbistand vedrørende informationsteknologi er det ikke vores opfattelse, at udgift til vand er afholdt for, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor vi ikke kan godkende fradrag for udgiften. 1.4.7 Forligsaftale: Der er fremsendt dokumentation for indgået forlig med [medie1] i form af forligsaftale, ligesom der er indsendt korrespondance med Skattestyrelsen omkring fradragsretten i forbindelse med anmodning om genoptagelse for indkomståret 2021, hvor der anmodes om fuldt fradrag i 2021 for beløbet på 600.000 kr. Af korrespondancen fremgår det ikke fra Skattestyrelsens side, at der først kan godkendes fradrag efterhånden som erstatningen forfalder. Det er vores opfattelse, at der i henhold til SKM2022.571.LSR kan godkendes fradrag for udgiften, da det er vores opfattelse, at erstatningen skal betales som led i almindelig driftsrisiko. Der kan godkendes fradrag for erstatningen som den forfalder til betaling. Af den fremsendte forligsaftale fremgår det, at betalingerne skal betales senest: Den 27. september 2021 betales 300.000 kr. Den 1. januar 2022 betales 37.500 kr. Den 1. april 2022 betales 37.500 kr. Den 1. juli 2022 betales 37.500 kr. Den 1. oktober 2022 betales 37.500 kr. Den 1. januar 2023 betales 37.500 kr. Den 1. april 2023 betales 37.500 kr. Den 1. juli 2023 betales 37.500 kr. Den 1. oktober 2023 betales 37.500 kr. 1.4.8 Leasing af cykel: Der er fremsendt leasingkontrakt på leasing af cykel af mærket Canyon [...] sammen med fakturaer. Af leasingkontrakten fremgår det, at cyklen leases af [virksomhed34] ApS og det er virksomheden [virksomhed1] der er leasingtager. Det oplyses at cyklen opbevares på privatadressen [adresse1], [by2], og at cyklen anvendes til brug ved kundebesøg, og alene anvendes erhvervsmæssigt. Ifølge vores oplysninger er den leasede cykel en racercykel, og ifølge Canyons hjemmeside anvendes denne type cykel af flere cykelhold på World Touren. Ifølge [site2] har du tidligere deltaget i triatlons, herunder DM sprint i 2016, [by3] stålmand ½ jernmand i 2015, og DM ½ jernmand i 2014 og 2013, se bilag 3. Det er vores opfattelse, at en cykel af denne type ikke vil egne sig til almindelig bykørsel, ligesom den som udgangspunkt ikke er udstyret med lås og reflekser. Af strava.com fremgår det, at du pr. 16. juni 2024 har uploadet 962 cykelture, se bilag 4. Sammenholdt med den opgjorte omsætning på bilag 2, hvor det fremgår der er udstedt henholdsvis 18, 19 og 16 fakturaer i indkomstårene 2020 – 2022, og der i leasing perioden 1. april 2022 – 31. december 2022 er udstedt 13 fakturaer, er det vores opfattelse at der er foretaget betydeligt flere cykelture end der er udstedt fakturaer. Der er således ikke sammenhæng mellem antal udstedte fakturaer og antallet af cykelture, og det anses for usandsynligt, at der er foretaget så mange cykelture ud til kunder. Det er derfor vores opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at cyklen er leaset i virksomhedens erhvervsmæssige interesse, idet de erhvervsmæssige ture ikke er dokumenteret ved, eksempelvis at fremsende dokumentation for ruterne fra strava.com Henset til at du tidligere har deltaget i flere triatlons, cyklens type og at du ifølge Strava.com er en ivrig cyklist, og der ikke er fremsendt dokumentation for erhvervsmæssige ture, er det vores opfattelse, at udgifterne til leasing af cyklen er afholdt i din private interesse, og at cyklen anvendes privat. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for leasingudgifterne da de efter vores opfattelse ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Godkendte udgifter: Udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Af de fremsendte fakturaer godkender vi fradrag for de fremsendte udgifter til [virksomhed6], [virksomhed9] og [virksomhed21]. Af de fremsendte fakturaer fremgår det, at udgifterne til [virksomhed9] og [virksomhed21] er anført i USD. Udgifterne til [virksomhed6] er anført i DKK. Til brug for omregning til DKK har vi for indkomstårene 2020 og 2021 anvendt de faktiske hævet udgifter til [virksomhed9] og [virksomhed21] som vi kan se er hævet i banken. Ifølge bankkontoudskrifterne er der udgifter til [virksomhed9] og [virksomhed21] således: Virksomhed (…) 2021 [virksomhed9] (…) 3.229 kr. [virksomhed21] 168 kr. Se bilag 5 for specifikation. For indkomståret 2022 har vi ikke kunnet finde hævningerne i de fremsendte bankkontoudskrifter. Vi har derfor anvendt gennemsnitskursen fra statistikbanken.dk, se bilag 6. Udgifterne til henholdsvis [virksomhed9] og [virksomhed21] kan opgøres således: Virksomhed 2022 [virksomhed9] 4.245 kr. [virksomhed21] 2.126 kr. Se bilag 7 for specifikation. Af de fremsendte bilag fremgår det, at der har været udgifter til [virksomhed6] for 2020 og 2021 på henholdsvis 3.541 kr. og 3.690 kr. I har oplyst, at du skønner, at 10% af udgifterne til el, er gået til erhvervsmæssig anvendelse. Vi anerkender at der må være anvendt el i forbindelse med den erhvervsmæssige virksomhed. Det er oplyst, at der for indkomstårene 2020 – 2022 har været udgifter til el samlet på henhold 7.656 kr., 7.728 kr. og 7.728 kr. Vi accepterer derfor den skønnede vurdering på 10 % af de fremsendte udgifter til el. Vi kan herefter opgøre følgende: (…) 2021 Opgjort omsætning inkl. moms 1.783.660 kr. Heraf salgsmoms 356.732 kr. Opgjort omsætning ekskl. moms 1.426.928 kr. [virksomhed6] 3.690 kr. [virksomhed9] 3.229 kr. [virksomhed21] 168 kr. Skønnet udgifter til el, 10% af 9.582 kr. 958 kr. Indgået forlig 300.000 kr. [forsikringsselskab2] 6.455 kr. Advokat 19.484 kr. 333.984 kr. Opgjort resultat af virksomhed 1.092.944 kr. Oplyst resultat af virksomhed 279.080 kr. Korrektion af resultat af virksomhed 813.864 kr. Af ovenstående opgørelse fremgår det, at vi har opgjort en forhøjelse af resultat af virksomhed på 813.864 kr., svarende til det opgjorte resultat på 1.092.944 kr., fratrukket det oplyste resultat på 279.080 kr. 2022 Opgjort omsætning inkl. moms 1.788.395 kr. Heraf salgsmoms 357.679 kr. Opgjort omsætning ekskl. moms 1.430.716 kr. [virksomhed9] 4.245 kr. [virksomhed21] 2.122 kr. Skønnet udgifter til el, 10% af 7.663 kr. 766 kr. Indgået forlig 150.000 kr. [forsikringsselskab2] 6.769 kr. 163.902 kr. Opgjort resultat af virksomhed 1.266.814 kr. Oplyst resultat af virksomhed 1.000.000 kr. Korrektion af resultat af virksomhed 266.814 kr. Af ovenstående opgørelse fremgår det, at vi har opgjort en forhøjelse af resultat af virksomhed på 266.814 kr., svarende til det opgjorte resultat på 1.266.814 kr., fratrukket det oplyste resultat på 1.000.000 kr. 1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse Din advokat [person2] fra [advokatfirma2] har i mail af den 10. juli 2024 oplyst, du er afgørende uenig i det foreliggende forslag til afgørelse. Der er ikke modtaget oplysninger eller dokumentation for hvor i det fremsendte forslag til afgørelse i brev af den 21. juni 2024, du er afgørende uenig. Da vi ikke har modtaget nye oplysninger, fastholder vi vores forslag til afgørelse i brev af den 21. juni 2024. Der henvises til afsnit 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse med underpunkter for yderligere begrundelse. Virksomhedsordning (…) 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det er ud fra det indsendte regnskabsmateriale ikke muligt at kontrollere den oplyste saldo på indskudskontoen i henhold til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. Det er vores opfattelse, at du ikke kan anvende virksomhedsordningen, da vi ikke har modtaget specifikationer til virksomhedsordningen eller et skattemæssigt regnskab efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Det er derfor vores opfattelse, du ikke opfylder betingelserne for at kunne anvende virksomhedsordningen, og der skal derfor ske beskatning af opsparet overskud i ophørsåret i henhold til virksomhedsskattelovens § 15 b. For indkomståret 2022 er der oplyst opsparet overskud på 300.000 kr. Der vil derfor ske beskatning af opsparet overskud i 2022 i henhold til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, da du ikke opfylder betingelserne for at anvende ordningen. 2.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse Din advokat [person2] fra [advokatfirma2] har i mail af den 10. juli 2024 oplyst du, er afgørende uenig i det foreliggende forslag til afgørelse. Der er ikke modtaget oplysninger eller dokumentation for hvor i det fremsendte forslag til afgørelse i brev af den 21. juni 2024, du er afgørende uenig. Da vi ikke har modtaget nye oplysninger, fastholder vi vores forslag til afgørelse i brev af den 21. juni 2024. Der henvises til afsnit 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse for yderligere begrundelse. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. september 2024 udtalt: ”(…) Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Indsætning den 10. september 2021 på 1.528,27 kr., og den 8. juni 2022 på 10.000 kr. Det anføres at indsætningen er aktieindkomst, der allerede er beskattet. Der er ikke fremsendt dokumentation for, at det er aktieindkomst som allerede er beskattet. Det er der for vores opfattelse, at beløbene forsat skal medregnes til virksomhedens momspligtige omsætning. Indsætning den 21. september 2021 på 10.000 kr. med teksten ”Automatindbetaling”. Det oplyses, at der er tale om indsætning af et kontant beløb som er [klager]’ skattepligtige indkomst uvedkommende. Der er ikke fremsendt dokumentation for hvor beløbet kommer fra, og at der er tale om allerede beskattede midler. Det er der for vores opfattelse, at beløbet forsat skal medregnes til virksomhedens momspligtige omsætning. Indsætning den 30. november 2022 på 20.376,40 kr. Det oplyses, at der er tale om en tilbagebetaling fra [virksomhed4] i anledning af, at [klager] annullerede dele af en allerede betalt ordning, og der henvises til korrespondance med banken. Det skal bemærkes, at den korrespondance der henvises til, er det banken der stille spørgsmålet om, der er tale om en tilbagebetaling, og ikke nogen dokumentation for, at det er en tilbagebetaling. Der er ikke fremsendt dokumentation for det oprindelige køb, som beløbet påstås at være en tilbagebetaling af. Det er der for vores opfattelse, at beløbet forsat skal medregnes til virksomhedens momspligtige omsætning. Vi skal samtidig bemærke, at vi efter at have gennemgået de indsendte bilag, kan konstatere at på bilagene fra [virksomhed6] fremgår virksomhedens CVR nr. Det er derfor vores opfattelse, at der bør godkendes fradrag for disse udgifter selvom de er udstedt til [klager] personligt, og ikke hans virksomhed. Udgifterne til [virksomhed6] er ud fra det indsendte materiale opgjort til: (…) 2021: 3.690 kr. Vi skal samtidig bemærke, at det er oplyst det ikke bestrides, at [klager] er en ivrig motionscyklist. Dette er efter vores opfattelse med til, at underbygge vores formodning om, at udgifterne til leasing af cyklen er afholdt i [klager] personlige interesse i motionscykling, og udgifterne dermed ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. Der er ikke i den fremsendte klage fremlagt dokumentation for at cyklen ikke anvendes privat, men udelukkende oplyst, at [klager] er bekendt med reglerne omkring beskatning hvis cyklen anvendes privat. Det er efter vores opfattelse ikke dokumentation for, at cyklen ikke anvendes privat, at der ikke er sket beskatning. Det skal bemærkes, at det ikke bestrides at der er afholdt udgifter til etablering af kontor. Det er vores opfattelse, at indretningen af kontoret ikke udelukker privat anvendelse. Det er således ikke den faktiske anvendelse der er afgørende for om der kan godkendes fradrag for udgifter til kontor. Det er derimod afgørende at det ikke kan anvendes privat. Det er derfor fortsat vores opfattelse, at der ikke er fradrag for udgifter til indretning af kontor, da indretningen ud fra det oplyste ikke er af en sådan karakter, at det ikke kan anvendes privat. (…)” Skattestyrelsen har den 16. januar 2026 fremsendt følgende bemærkninger til det materiale klagerens repræsentant har sendt den 13. januar 2026: ”(…) Aktieavance: Vedlagt dokumentation for oplyst aktieavance for indkomstårene 2021 og 2022. Vi har i vores kontrol ikke kontrolleret oplyst aktieavance. I henhold til den fremsendte dokumentation for aktier i selskabet [...] er det vores opfattelse, at det er sandsynligt, at indsætninger vedrørende dette selskab skal henføres til skatteyders aktieavance og derfor skal indsætninger vedrørende dette selskab ikke medregnes i virksomhedens resultat. [virksomhed4]: Der er fremlagt faktura fra [virksomhed4] på køb af ydelse [virksomhed4] [...]. Virksomhedens navn og CVR nr. fremgår ikke af fakturaen, og den er udstedt i skatteyders navn. Desuden er købet af ydelsen ikke indberettet til VIES. Det er derfor vores opfattelse at denne udgift er skatteyders virksomhed uvedkommende, og der ikke kan godkendes fradrag for udgiften. Lån: Ifølge de indsendte oplysninger skulle skatteyder have lånt 50.000 kr. den 23. september 2021. Til støtte for der er tale om lån, er der fremsendt 2 overførsler på henholdsvis 10.000 kr. og 30.000 kr. den 6. juli 2023 og den 15. december 2023. Det er fortsat vores opfattelse, at disse overførsler ikke dokumentere, at indsætningen den 23. september 2021 på 50.000 kr. er lån. Der er ligeledes ikke fremsendt lånedokumenter eller anden korrespondance som underbygger overførslen sket som et lån. Det er derfor fortsat vores opfattelse, at skatteyder ikke har dokumenteret der, ikke er tale om en skattepligtig indsætning, og det er vores opfattelse, at beløbet fortsat skal medregnes til virksomhedens resultalt. (…)” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at der ikke skal ske forhøjelse af klagerens resultat af virksomhed, og at klageren er berettiget til at anvende virksomhedsordningen, så der ikke skal ske beskatning af opsparet overskud. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”(…) Skattestyrelsen har ved afgørelse af 4. august 2024, jf. bilag 1, forhøjet [klager]s (idet følgende blot ”[klager]”) skatteansættelser for indkomstårene 2021-2022 og momstilsvaret for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2022. (…) [klager] bestrider helt overordnet, at der er grundlag for de stedfundne forhøjelser. Mens sagen verserede ved Skattestyrelsen indgav [klager] et indlæg med indsigelser til Skattestyrelsens første forslag til afgørelse i sagen. Indlægget, der er dateret den 5. februar 2024, fremlægges med bilag som sagens bilag 2. Endvidere har [klager] den 26. februar 2024 indgivet yderligere et indlæg til Skattestyrelsen med bemærkninger den erhvervsmæssige anvendelse af en leaset cykel, som ejedes af hans virksomhed [virksomhed1]. Indlægget med bilag fremlægges som sagens bilag 3. Overordnet om sagen [klager] arbejdede i den for sagen relevante periode som freelance software-udvikler i hans egen virksomhed, [virksomhed1], som han stiftede i 2015. [klager] har således siden 2015 drevet selvstændig erhvervsvirksomhed siden 2015, uden at der før 2020 har været fejl eller problemer i forhold til det selvangivne. Forud herfor har [klager] aldrig haft skatte- eller afgiftssager Imidlertid var [klager]’ liv i den periode, som sagen handler om, desværre præget af store, personlige problemer. Herom henvises til det anførte i indlægget af 5 februar 2024, side 1-3. Det er disse problemer, der har affødt nærværende skattesag. Nedenfor anføres der en række bemærkninger vedrørende faktum i relation til sagens tvistepunkter. [klager] anfægter i det hele Skattestyrelsens afgørelse af 4. august 2024, og han ønsker at uddybe og supplere nedenstående bemærkninger mundtligt på et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Herom henvises til det anførte i afsnittet med overskriften ”Sagens videre forløb” til sidst i nærværende klage. Udvalgte indsætninger Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse beskattet [klager] af en række indsætninger, der af Skattestyrelsen er anset for skattepligtig omsætning i [klager]’ virksomhed. Af indsætningerne, der fremgår af bilag 4 (svarende til Skattestyrelsens bilag 2), skal følgende fremhæves: I relation til indsætningen den 22. september 2021 fra [virksomhed35] ApS (”[virksomhed35]”) på 149.850 kr. bemærkes, at beløbet har karakter af et lån fra [person3] og [person4] fra [virksomhed35]. Dette uagtet teksten ”Faktura 3662218652” på indsætningen. Som anført i indlægget af 5. februar 2024, jf. bilag 2, side 4. skulle beløbet betales tilbage, når firmaet [virksomhed3] ApS begyndte at tjene penge. Det er derfor forkert, når Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse, jf. bilag 1, side xx, har anført, at der er tale om en skattepligtig indsætning, og det bemærkes i den forbindelse, at det må være uden betydning for skattepligten, hvorvidt det i en periode har været uklart, om beløbet havde karakter af lån eller ej. I relation til indsætningen dagen efter, dvs. den 23. september 2021, der tekstedes ” 362218651”, bemærkes, at der også var tale om et lån fra [person1], og at dette lån er betalt tilbage. Der henvises til det anførte i indlægget af 5. februar 2024, jf. bilag 2, side 3-4 samt den her anførte dokumentation. Det er i sagen ubestridt, at [klager] som følge af indgåelse af et forlig om betaling af erstatning havde brug for likviditet, idet [klager] som del af forliget skulle erlægge en betaling på 300.000 kr. den 27. september 2021. Det er i den forbindelse ubestridt, at [klager] lånte 100.000 kr. af sin svigerfar til delvis finansiering af denne første rate af forligsbetalingen. De ovenfor anførte beløb på hhv. 149.850 kr. og 50.000 kr. finansierede den resterende del af første rate, idet bemærkes, at han uden de anførte lån ikke havde mulighed for at opfylde forliget. I relation til indsætningerne den 10. september 2021 på 1.528,27 og den 8. juni 2022 på 10.000, begge tekstet ”Salg [...]”, bemærkes, at der er tale om provenu for salg af aktier, hvortil der henvises til den som bilag 5 fremlagte kvittering. Der er således tale om aktieindkomst, der allerede er beskattet. I relation til indsætningen den 21. september 2021 tekstet ”Automatindbetaling [by2]” bemærkes, at der er tale om indsætning af et kontant beløb, der er [klager]’ skattepligtige indkomst uvedkommende. I relation til indsætningen på 20.376,40 kr. den 30. november 2022 tekstet ”Kort-transaktion” bemærkes, at der er tale om en tilbagebetaling fra [virksomhed4] i anledning af, at [klager] annullerede dele af en allerede betalt ordning, jf. korrespondance med banken fremlagt som bilag 6. Denne indsætning er således også [klager]’ indkomstopgørelse uvedkommende. Udvalgte driftsudgifter Ved den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen nægtet [klager] fradrag for en række udgifter, hvortil der henvises til Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, side 8-12. Som det fremgår, har Skattestyrelsen alene indrømmet [klager] et yderst begrænset fradrag for driftsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og momstilsvaret. Det er [klager]’ opfattelse, at Skattestyrelsen herved ikke har indrømmet fradrag for samtlige de udgifter, som [klager] har måttet afholde i sin virksomhed, og som har været fradragsberettigede på grund af deres relation til indkomsterhvervelsen. Af disse udgifter skal navnlig følgende fremhæves: I relation til udgifterne til [virksomhed23] inc., [virksomhed27] og [virksomhed13], jf. indlægget af 5. februar 2024, side 5, bemærkes, at disse software-udgifter ubestrideligt er afholdt med henblik på at indkomsterhvervelsen i [klager]’ virksomhed, uanset at udgifterne ved en fejltagelse er faktureret til [klager] personligt. Den pågældende software har således en karakter, der understøtter, at den ikke kan have været anvendt andet end erhvervsmæssigt. [klager] har i sagen påstået fradrag for udgifter til leasing af en cykel, jf. indlægget af 5. februar 2024, side 5. Den pågældende cykel er leaset gennem selskabet [virksomhed34] ApS med [virksomhed1] som leasingtager. Som er cyklen alene anvendt i erhvervsmæssig henseende, idet [klager] ikke bestrider, at han er en ivrig motionscyklist. Men cyklen blev hverken anskaffet med henblik på privat anvendelse eller anvendt privat. Der er således intet grundlag for at nægte fradrag for udgifterne til leasing af den pågældende cykel. Det erindres herved, at det ikke er en betingelse for fradragsretten, at der er ført kørebog, herunder at kørsler er registreret på hjemmesiden strava.com, cfr. det af Skattestyrelsen anførte på i den påklagede afgørelse, jf. bilag 1, side 11-12. Som sagens bilag 7 fremlægges kopi af mail af 17. februar 2022 fra en medarbejder ved [virksomhed34] ApS til [klager] firmamail. Som det fremgår, henleder [virksomhed34] ApS opmærksomheden på mulighed for at lease cykler erhvervsmæssigt, idet virksomheden anfører, at såfremt cyklen anvendes privat, skal der ske beskatning hos den pågældende bruger, hvilket [klager] også var opmærksom på ved indgåelsen af den i sagen omstridte leasingaftale. Det kan derfor lægges til grund, at [klager] har været opmærksom på, at såfremt cyklen anvendtes i privat øjemed, skulle han lade sig beskatte. Idet [klager] ikke har anvendt cyklen privat, har han følgelig ikke ladet sig beskatte. Det fastholdes endvidere, at [klager] er berettiget til fradrag for udgifterne til kontorhold på hjemadressen i [by4], hvortil henvises til det anførte i indlægget af 5. februar 2024, side 5-6. Navnlig bemærkes det, at [klager] i en periode i 2021, hvor han arbejdede for [pensionsselskab1] i [by5], var hjemsendt som følge af COVID19-pandemien, hvorfor han i denne periode helt naturligt har været nødsaget til at afholde udgifter til kontorhold med henblik på at opretholde sine indtægter. Tilsvarende gør sig gældende for en periode i 2021, hvor [klager] arbejdede for [virksomhed36], der havde den politik om, at medarbejderne maksimalt måtte være 50 % af tiden på virksomhedens kontorer, resten af tiden skulle medarbejderne arbejde remote, dvs. hjemmefra. Også i denne periode har [klager] været nødsaget til at afholde udgifter til kontorhold for at kunne opretholde indtægterne fra [virksomhed36], og det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [klager] fradragsret for disse udgifter, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse også på dette punkt skal ændres. I øvrigt bemærkes, at [klager] også i henhold til de kontrakter, han har indgået efterfølgende, har været forpligtet til at arbejde remote, og det gøres derfor gældende, at [klager] skal indrømmes fradraget som påstået overfor Skattestyrelsen. Der henvises herved i det hele til indlægget af 5. februar 2024, jf. bilag 2. Med henvisning til ovenstående gøres det gældende, at [klager] har dokumenteret, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter i langt videre omfang end antaget ved Skattestyrelsens afgørelse. (…) ANBRINGENDER Det gøres til støtte for de nedlagte påstande for det første gældende, at der ikke er grundlag for den af Skattestyrelsen ved afgørelse af 5. august 2024 gennemførte beskatning hos [klager] af yderligere omsætning, ligesom der ikke er grundlag for den stedfundne nægtelse af fradrag for udgifter, som [klager] har måttet afholde i forbindelse med indtægtserhvervelsen i hans virksomhed, [virksomhed1]. Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 5. august 2024 gennemført beskatning af opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen, og det gøres for det andet gældende, at der ikke er grundlag for denne beskatning, der derfor skal bortfalde. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 13. januar 2026 fremsendt følgende bemærkninger: ”(…) I ovennævnte sag vedrørende [klager] fremsender jeg materiale til brug for vores kontormøde fredag den 16. ds. For det første fremsendes 2 screenshots af tilbagebetalinger til [person1], ejer af [virksomhed37] ApS. Sidstnævnte lånte [klager] 50.000 kr. den 23. september 2021, og de pågældende screenshots underbygger, at der var tale om lån. For det andet fremsendes 2 fakturaer fra [virksomhed4]. Den ene faktura er dateret 09/10/2022 og er på 23.596,74 kr., den anden faktura er dateret 09/11/2022 og er på 30.328,57 kr. Begge udgifter har været indregnet ved opgørelsen af det oplyste resultat for indkomståret 2022, og de fremlagte fakturaer fremlægges til støtte for den i klagen påståede nedsættelse af forhøjelsen af [klager]s skatteansættelse for indkomståret 2022, jf. Skattestyrelsens afgørelsen af 5. august 2024. For det tredje fremsendes udskrift af investeringsrapporter fra [finans1], der viser [klager] beholdning af aktier i [...]. Det er salg af denne aktie, som han modtog 1.528,27 kr. for den 10. september 2021 og 10.000 kr. for den 8. juni 2022. kr., hvilke overførsler, tekstet ”Salg [...]”, han fejlagtigt er blevet indkomstbeskattet af, jf. bilag 2 til Skattestyrelsens afgørelse. (…)” Der har den 16. januar 2026 været afholdt møde mellem klageren, dennes repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klageren og repræsentanten anførte indledningsvist, at bemærkninger fremsendt til Skattestyresen den 5. februar 2024 i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen fortsat fastholdes, men at klageren og repræsentanten på mødet primært vil redegøre for de større indsætninger og ikke godkendte fradrag. Klageren forklarede, at han havde været en del af et projekt, der kuldsejlede, da de andre parter i projektet trak sig ud, og han var nødsaget til at indgå et forlig på 600.000 kr. Første rate på halvdelen skulle falde ved én betaling og klageren skulle skaffe kapital hertil. Han lånte 100.000 kr. af sin svigerfar, som Skattestyrelsen har anerkendt, udgør et lån, og samtidig lånte han 149.850 kr. af [virksomhed35] og 50.000 kr. fra [person1]. Klageren oplyste, at det er en fejl fra [virksomhed35]’s side, at de har anført ”Faktura + talrække” i forbindelse med overførslen. Klageren oplyste, at han ikke kunne forklare, hvorfor [person1] har anført en talrække i forbindelse med overførslen. Klageren forklarede, at lånene er indgået ved mundtlige aftaler, og at der ikke foreligger andre oplysninger end den korrespondance med [person1], som er sendt i forbindelse med sagen. Klageren oplyste at indsætningerne benævnt ”[...]” og ”[...]” udgør salg af aktier. Klageren oplyste endvidere, at disse salg ikke er indberettet til Skattestyrelsen som aktieindkomst. I forhold til korttransaktionen fra [virksomhed4] oplyste klageren, at der var tale om køb af en server hos [virksomhed4], som han alligevel ikke fik brug for. Klageren har korrespondance med [virksomhed4], som han vil fremsende. I forhold til ikke godkendte fradrag anførte klageren, at han leasede cyklen med henblik på kundemøder i det centrale [by6], hvor det var uhensigtsmæssigt at have en bil. [revisionsfirma1] havde orienteret ham om, at udgiften var fradragsberettiget. Klageren oplyste, at han har andre cykler, som han anvender privat, mens den leasede cykel alene anvendes erhvervsmæssigt. Repræsentanten anførte, at det jo nærmest er umuligt at løfte bevisbyrden for 100 % erhvervsmæssig anvendelse, når der er tale om en cykel. Der er ikke lavet en opgørelse over privat og erhvervsmæssig anvendelse af cyklen, da den alene er anvendt erhvervsmæssigt. I forhold til kontor/arbejdsværelse, oplyste klageren at han byggede kontoret under Corona, da han havde brug for at kunne holde møder med kunder under hjemsendelsen. Klageren oplyste, at han alene har fratrukket udgifter til opførelsen. I forhold til udgifter til [virksomhed23], [virksomhed27] og [virksomhed13] oplyste klageren, at [virksomhed23] bruges til udvikling af software, [virksomhed27] anvendes til udarbejdelse af flowdiagrammer og [virksomhed13] var cloud-storage til telefonen. Klageren oplyste, at ingen af disse produkter har private anvendelsesmuligheder uanset at fakturaen er stilet til klageren personligt. Det var tidligere ikke muligt at anføre cvr-nr. i forbindelse med køb, og derfor var det klageren selv, der stod anført som køber. Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ”(…) I relation til tilbagebetalingen fra [virksomhed4]: Der er tale om en indsætning på 20.376,40 kr. den 30. november 2022 tekstet ”Kort-transaktion”. Som anført i klagen er der tale om en tilbagebetaling fra [virksomhed4]. Jeg sender sammen med nærværende meddelelse en korrespondance mellem [klager] og [virksomhed4] (2 mails af 18. november 2022), der understøtter, at der netop var tale om en tilbagebetaling. (…)” Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 10. februar 2026 fremsendt følgende bemærkninger: ”(…) Helt overordnet kan det oplyses, at [klager] fastholder de tidligere nedlagte påstande samt de anbringender, der er gjort gældende til støtte herfor. [klager] er således afgørende uenig i det anførte i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Navnlig bemærkes følgende: Skatteankestyrelsen har indstillet, at den stedfundne beskatning af beløb fra [person1] skal stadfæstes. Skatteankestyrelsen overser herved det ubestrideligt faktum, at de omhandlede penge er betalt tilbage af [klager], hvilket kraftigt understøtter, at der rent faktisk forelå en tilbagebetalingsforpligtelse. Der er derfor ikke grundlag for at anfægte det anførte om, at beløbet fra [person1] havde karakter af lån, hvorfor beskatningen skal bortfalde. Der henvises i øvrigt til det anførte i vores tidligere indlæg samt på kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. I relation til beskatningen af cyklen fastholder [klager], at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det anførte fradrag for udgifter til leasing af cyklen. Det fastholdes, at cyklen alene er anvendt i erhvervsmæssig henseende. Det forhold, at [klager] er bosat i hovedstadsområdet ændrer ikke herpå, idet det bemær- kes, at det fortsat må være Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at den omhandlede cykel i strid med det anførte er anvendt til privat kørsel. Som anført gælder der ikke regler om kørebog eller lignende, således som Skatteankestyrelsen synes at forudsætte. Der henvises endvidere til den som bilag 7 fremlagte mail af 17. februar 2022 fra [virksomhed34] ApS, hvoraf fremgår, at [klager] var opmærksom på reglerne om beskatning ved privat anvendelse. Idet [klager] ikke har anvendt cyklen privat, har han følgelig ikke ladet sig beskatte. Det fastholdes endvidere, at [klager] er berettiget til fradrag for udgifterne til kontorhold på hjemadressen i [by4], hvortil henvises til det anførte i klagen til Skatteankestyrelsen, side 5 og det anførte i indlægget af 5. februar 2024 til Skattestyrelsen, side 5-6. Navnlig bemærkes det, at [klager] fortsat bruger kontoret ca. 3 dage om ugen, da der ikke er plads til, at han sidder flere dage om ugen på sin arbejdsplads. [klager] oplyser i øvrigt, at han kender folk, der er ansat under funktionærloven og får tilskud til at have hjemmekontor. For så vidt angår udgifter til software fra [virksomhed23] skal det fremhæves, at der er tale om et designværktøj, der bruges til at vise kunder, hvordan deres app eller hjemmeside kommer til at se ud. Softwaren har ingen privat anvendelse og er alene anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor det er åbenlyst forkert, når Skatteankestyrelsen indstiller til en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Udgifter til softwaren er fradragsberettiget, hvorfor [klager] bør indrømmes fradragsret herfor. (…)” Der er endvidere fremsendt følgende bemærkninger: ”(…) Skattestyrelsen har som bekendt ved den oprindelige afgørelse af 5. august 2024 beskattet [klager] af en række indsætninger, som Skattestyrelsen har anset for skattepligtige. Blandt disse er en indsætning på 10.000 kr. den 21. september 2021, tekstet “automat indbetaling [by2]”. Indsætningen fremgår af bilag 1 til Skattestyrelsens afgørelse af 5. august 2024. [klager] skal hertil præcisere, at der var tale om en kontant indsættelse, som ved en beklagelig fejl blev indsat på hans firmakonto i stedet for hans private konto, idet hans private kontonummer og firmakontonummer ligner hinanden. Det forkerte kontonummer blev indtastet ved automaten. Der er dermed tale om indsættelse af egne private midler, som alene ved en teknisk fejltagelse blev placeret på firmakontoen. Indsætning hidrører fra private midler, og beløbet kan følgelig ikke anses som skattepligtig indkomst for [klager]. På den baggrund fastholdes det, at den pågældende indsætning ikke kan anses for skattepligtig, idet den vedrører [klager]s egne private midler. Beskatningen bør derfor bortfalde. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen drejer sig om skønsmæssig ansættelse af overskuddet af klagerens virksomhed for indkomstårene 2021 og 2022, herunder skønsmæssig opgørelse af omsætning og opgørelse af fradragsberettigede udgifter. Sagen omhandler endvidere, hvorvidt klageren er opfylder betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2 (lov nr. 1535 af 19. december 2017 med ændringer pr. 5. maj 2020). Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat større beløb på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1 og § 12. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, (nu stk. 1, nr. 1) indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Bogføringen skal tilrettelægges og udføres under hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang. Dette fremgår af lovens § 5, stk. 2. Af dagældende bogføringslovs § 7, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, fremgår: ”Virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger. Stk. 2. Virksomheder, der på grund af deres kompleksitet, antallet af transaktioner eller transaktionernes økonomiske omfang ikke er i stand til at registrere alle individuelle køb eller salg, kan i stedet registrere aggregerede køb eller salg på grundlag af daglige kasseopgørelser. Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. (...) Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.” Der fremgår følgende af §§ 7, stk. 1-3 og 8 i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder: ”§ 7 Det skattemæssige årsregnskab, som skal indgives på anfordring efter § 6, skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller skal indeholde skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet, jf. kapitel 5-9. Stk. 2. Det skattemæssige årsregnskab består i det mindste af hovedposterne i resultatopgørelse, balance og bevægelserne i virksomhedens egenkapital samt konvertering i det mindste i hovedposter. Endvidere består det af de oplysninger, som virksomhederne skal oplyse særskilt. Ved indsendelse af det skattemæssige årsregnskab indgår de oplysninger, som efter bestemmelserne kun skal afgives på anfordring, ikke i det skattemæssige årsregnskab, medmindre Skatteforvaltningen anmoder herom. Stk. 3. Regnskabet med tilhørende oplysninger, jf. § 8, skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol. (…)” § 8 Det skattemæssige årsregnskab og de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Stk. 2. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.” Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1 og 2 fremgår: ”Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi. Stk. 2. Den skattepligtige skal ved afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.” Af §§ 3, stk. 1 og 2, samt § 10, stk. 2 og 3 i virksomhedsskatteloven fremgår: ”§ 3 Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a. Stk. 2. Den skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes.” ”§ 10 (…) Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat, som beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud. Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 4.” Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. § 53, stk. 3, og dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3 (nu stk. 2). Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst godkendes et skønsmæssigt fradrag. I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse. Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uegnet til private formål, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR, og Østre Landsrets dom af 25. september 1998 offentliggjort i TfS 1998, 692. I Højesterets dom af 15. februar 1996, offentliggjort som TfS 1996, 210, fandt Højesteret at en fagkonsulent havde ret til fradrag for udgifter til arbejdsværelse indrettet i eget hjem. Fagkonsulenten havde ikke adgang til kontor hos sin arbejdsgiver, og havde behov for et adskilt rum til opbevaring af materiale og fortrolige oplysninger. Tre ud af fem dommere fandt, at da fagkonsulenten benyttede arbejdsværelset til opfyldelse af sin arbejdsforpligtelse, der udgjorde fagkonsulentens hovedbeskæftigelse, måtte værelset anses som et særligt arbejdsværelse, der ikke hørte med til boligens almindelige opholdsrum. I Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort som SKM2003.488.HR, fandt Højesteret at en konsulent, der efter egne oplysninger primært arbejdede >> ude i byen<< ikke var berettiget til fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Højesteret lagde vægt på, at arbejdsværelset ikke blev anvendt som konsulentens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klagerens regnskab består af indtægter og udgifter opgjort på månedsbasis i et Excel-ark, hvor der ikke er anført bilagshenvisninger eller dato for bogføring. Der foreligger endvidere ikke en resultatopgørelse og balance for årets resultat. Klageren har ikke registreret virksomhedens transaktioner nøjagtigt og registreringerne er ikke dokumenteret ved henvisning til bilag. Klagerens regnskab lever således ikke op til kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, hvorfor Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen, jf. skattekontrollovens § 74, jf. § 53, stk. 3, og dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3 (nu stk. 2) har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat. Det forhold at klageren efterfølgende har fremlagt underbilag for enkelte udgifter kan ikke føre til en anden vurdering. Virksomhedsordning Klageren har ikke fremsendt opgørelse over indskudskonto og kapitalafkastgrundlaget for virksomheden. Det fremsendte Excel-ark lever endvidere, jf. ovenstående, ikke op til kravene i bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelsen og virksomhedsskatteloven. Klageren opfylder derfor ikke de regnskabsmæssige betingelser for at anvende virksomhedsskatteordningen i indkomstårene 2021 og 2022. Hvis en skattepligtig ophører med at anvende virksomhedsordningen, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen. Det står i virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1. Opsparet overskud på 300.000 kr. der er oplyst for indkomståret 2022 skal således medregnes i klagerens personlige indkomst i dette indkomstår. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed Opgørelse af omsætning I indkomstårene 2021 og 2022 er der på klagerens og virksomhedens konti indsat henholdsvis 1.783.659,52 kr. og 1.788.395,15 kr. som Skattestyrelsen har henført som omsætning i klagerens virksomhed, svarende til henholdsvis 1.426.928 kr. og 1.430.716 kr. ekskl. moms i indkomstårene 2021 og 2022. Der er ikke fremlagt låneaftale eller anden dokumentation, der underbygger at indsætningen på 149.850 kr. den 22. september 2021 og 50.000 kr. den 23. september 2025 udgør et lån med en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Den af klageren fremlagte korrespondance med [person1], dateret den 24. maj 2023 kan ikke føre til en ændret vurdering, da korrespondancen ikke udgør en forudgående aftale om lån. Repræsentantens bemærkninger kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der på indsætningerne er angivet fakturanr., der stemmer overens med andre indsætninger på klagerens konto, hvor der henvises til faktura. Beløbenes størrelse stemmer endvidere med andre indsætninger, hvor der henvises til fakturanr., og beløbene er indsat på virksomhedens konto. Landsskatteretten finder på denne baggrund at klageren ikke har løftet bevisbyrden for at de pågældende indsætninger ikke udgør omsætning. Det forhold at beløbene er indsat i tidsmæssig sammenhæng med betaling af første rate af det indgåede forlig og lån fra klagerens svigerfar kan ikke medføre et andet resultat. For så vidt angår indsætningerne med posteringsteksterne ”[...]” og ”[...]” på henholdsvis 1.528,27 kr. og 10.000 kr. finder Landsskatteretten det dokumenteret, at der er tale om salg af aktier, og at beløbene således ikke skal indgå i den skønsmæssige opgørelse over virksomhedens omsætning. Landsskatteretten nedsætter på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse med 1.222,62 kr. og 8.000 kr. (svarende til 1.528,27 kr. og 10.000 kr. ekskl. moms) for indkomstårene 2021 og 2022. Henset til at klageren har oplyst, at salgene ikke er indberettet som aktieindkomst og henset til, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til klagerens aktieindkomst finder Landsskatteretten at den beløbsmæssige opgørelse af gevinst eller tab ved salg af akter for 1.528,27 kr. i indkomståret 2021 og 10.000 kr. i indkomståret 2022 hjemvises til behandling ved Skattestyrelsen som 1. instans. For så vidt angår indsætningen på 20.376,40 kr. den 30. november 2022 benævnt ”Korttransaktion” er der fremlagt oplysninger, der underbygger klagerens oplysning om, at der er tale om en returnering fra [virksomhed4], hvorfor Landsskatteretten finder, at beløbet ikke skal indgå i opgørelsen over virksomhedens omsætning. Landsskatteretten nedsætter på denne baggrund Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens omsætning i indkomståret 2022 med 16.301 kr. (svarende til 20.376,40 kr. ekskl. moms). Der er ikke fremlagt oplysninger der underbygger at bankautomatindsætningen på 10.000 kr. den 21. september 2021 er klagerens skattepligtige indkomst uvedkommende. Idet klageren har haft særskilt konti til drift af virksomhed, og idet der i øvrigt ikke på klagerens private konti har været konstateret indsætninger af erhvervsmæssig karakter, finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at bankautomatindsætningen ikke skal henføres til virksomhedens omsætning. Landsskatteretten har ved vurderingen blandt andet lagt vægt på, at klageren i øvrigt ikke har modtaget kontant betaling for virksomhedens ydelser. Da der ikke er fremlagt oplysninger om, hvad indbetalingen på 10.000 kr. dækker over finder Landsskatteretten at indsætningen udgør anden personlig indkomst for klageren. Klagerens oplysning om, at der er tale om en kontantindsætning, der ved en fejl blev sat ind på pågældende konto godtgør ikke, at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede midler. Da klagerens regnskab i øvrigt, jf. ovenstående, ikke kan danne grundlag for opgørelse af virksomhedens omsætning, kan virksomhedens omsætning på baggrund af de resterende indsætninger på virksomhedens bankkonti opgøres til henholdsvis 1.417.705 kr. og 1.406.715 kr. ekskl. moms i indkomstårene 2021 og 2022. Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens omsætning med 8.000 kr. og 1.222 kr. for indkomståret 2021 og nedsætter opgørelsen for så vidt angår indkomståret 2022 med 8.000 kr. og 16.301 kr. Derudover ændres klagerens anden personlige indkomst med 10.000 kr. i indkomståret 2021 og den beløbsmæssige opgørelse af gevinst eller tab ved salg af aktier hjemvises til Skattestyrelsen for begge indkomstår. Fradrag for driftsomkostninger Skattestyrelsen har godkendt skattemæssigt fradrag på 333.984 kr. og 163.902 kr. i indkomstårene 2021 og 2022 for udgifter til [virksomhed6], [virksomhed21], [virksomhed9], el (10 %), [forsikringsselskab2], samt advokat og forlig. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for nedenstående udgifter. Racercykel Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at udgifterne til leasing af racercykel er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. Klageren har ikke ved sine bemærkninger og fremsendelse af faktura løftet bevisbyrden for, at der er tale om en virksomhedsrelateret udgift. Det er klageren, der som den der ønsker fradraget, skal påvise berettigelsen. Leasing af en racercykel er ikke en naturlig del af virksomheden, og der er tale om en udgift af primært privat anvendelse, særligt når der henses til klagerens private interesse for sporten, som tillige er nævnt i klagen. Landsskatteretten finder, at klageren, uanset oplysningen om, at cyklen anvendes til transport til det centrale [by6], hvor parkering med bil kan være vanskelig, ikke har løftet bevisbyrden for cyklens erhvervsmæssige anvendelse, og der godkendes ikke fradrag for udgiften til leasing. Klagerens repræsentants bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at klageren af leasinggiver blev oplyst, at han ved privat anvendelse skulle lade sig beskatte heraf kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Arbejdsværelse Landsskatteretten finder, at lokalet ikke har været så specielt indrettet, at privat benyttelse har været udelukket. Der er lagt vægt på det oplyste om, at lokalet var indrettet som et almindeligt kontor. Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af SKM2003.488.HR. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at kontoret i klagerens private hjem har været anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der er lagt vægt på det i klagen oplyste om, at der alene for en periode i indkomståret 2021 var tale om hjemsendelse fra [pensionsselskab1], og at der i forhold til [virksomhed36] var tale om at klageren maksimalt måtte være på [virksomhed36]s kontorer i 50 % af tiden. Disse oplysninger godtgør ikke på tilstrækkelig vis, at kontoret udgjorde klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid i indkomstårene 2021 og 2022. Det forhold, at virksomheden er registreret på klagerens privatadresse, og at klageren ikke har anden indkomst end indtægt fra virksomheden kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til etablering af kontor i hjemmet. Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Vand Der er fremlagt udgiftsbilag for udgifter til vand og spildevand på klagerens privatadresse. Henset til, at der er tale om en konsulentvirksomhed, finder Landsskatteretten at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at udgiften til vand har været nødvendig til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. Dette uanset at virksomheden er registreret på klagerens privatadresse. Landsskatteretten finder, at der er tale om udgifter til privat bolig og husførelse, hvor klageren ikke har løftet bevisbyrden for den erhvervsmæssige anvendelse. Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. [virksomhed23] inc. Det fremgår ikke af de fremlagte fakturaer udstedt i indkomståret 2020, hvad der er indkøbt, men klageren har i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, hvilken type udgift, der var tale om, og Landsskatteretten finder, at der er tale om en udgift, der har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i klagerens virksomhed. Landsskatteretten finder, at udgifternes karakter ligger uden for typiske private udgifter, og at klageren med henvisning til virksomhedens karakter har løftet bevisbyrden for den erhvervsmæssige anvendelse. Det forhold, at fakturaerne er stilet til klageren personligt og ikke klagerens virksomhed ændrer ikke på Landsskatterettens vurdering af, at der er tale om udgifter uden privat anvendelsesmulighed. Landsskatteretten finder, at klageren har løftet bevisbyrden for at virksomheden er rette omkostningsbærer af udgiften. De fremlagte fakturaer omfatter alene indkøb fra [virksomhed23] i indkomståret 2020, og der er ikke fremlagt oplysninger for udgifter afholdt i indkomstårene 2021 og 2022. På baggrund af ovenstående godkendes der ikke fradrag for de oplyste udgifter, og Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. [virksomhed27] Det fremgår af den fremlagte fakturaer, at der er indkøbt ”[virksomhed27] [...]”, og klageren har i forbindelse med møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at der er tale om et program til oprettelse af flowdiagrammer, som klageren har anvendt i forbindelse med virksomhedens projekter. Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om en udgift til sædvanlig privat anvendelse, og at klageren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at der er tale om et produkt, der har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i klagerens virksomhed. Det forhold, at fakturaerne er stilet til klageren personligt og ikke klagerens virksomhed ændrer ikke på Landsskatterettens vurdering af, at der er tale om udgifter uden primær privat anvendelsesmulighed. Landsskatteretten finder, at klageren har løftet bevisbyrden for at virksomheden er rette omkostningsbærer af udgiften. Der er fremsendt én faktura for indkomståret 2022 på 95,40 $ ekskl. DK moms og 119,25 $ inkl. DK moms. Der fremgår en hævning på klagerens konto den 4. maj 2022 på 861,79 med teksten ”Korttransaktion” og sammenholdt med klagerens fremsendte regnskab og dato for hæving og faktura, finder Landsskatteretten at hævningen udgør betaling af fakturaen fra [virksomhed27]. På baggrund af ovenstående godkendes der fradrag for den afholdte udgift i indkomståret 2022 på 689 kr., svarende til 861,79 kr. ekskl. moms og Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2022 i overensstemmelse hermed. [virksomhed8] Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at fakturaerne er udstedt til [virksomhed33]. Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan medføre at klagerens virksomhed skal anses for at være rette omkostningsbærer af udgiften, og der godkendes ikke fradrag. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende denne udgift. [virksomhed13] Det fremgår af den fremlagte faktura, at der er indkøbt [virksomhed13] [...], og da klagerens virksomhed er en it-konsulent virksomhed finder Landsskatteretten, at der er tale om en udgift der har en umiddelbar og direkte tilknytning til klagerens virksomhed. Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om en udgift til privat anvendelse, og der godkendes fradrag for udgiften, uanset at fakturaen er udstedt til klageren. Retten finder det godtgjort, at det er virksomheden der er rette omkostningsbærer af den pågældende udgift. Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende denne udgift og godkender skattemæssigt fradrag på 623,20 kr. i indkomståret 2022. Der er ikke fremlagt dokumentation for øvrigt afholdte udgifter, der kan medføre en anden opgørelse over fradragsberettigede udgifter end det der er opgjort af Skattestyrelsen. Samlet kan resultatet af klagerens virksomhed skønsmæssigt opgøres således for indkomstårene 2021 og 2022: 2021: Omsætning 1.417.705 kr. Fradrag -333.984 kr. Resultat 1.083.721 kr. Tidligere indberettet -279.080 kr. Forhøjelse 804.641 kr. 2022: Omsætning 1.406.715 kr. Fradrag -165.214 kr. Resultat 1.241.501 kr. Tidligere indberettet -1.000.000 kr. Forhøjelse 241.501 kr. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse af overskud af virksomhed i overensstemmelse med ovenstående opgørelse. Landsskatteretten ændrer klagerens anden personlige indkomst med 10.000 kr. i indkomståret 2021, og hjemviser opgørelse af gevinst eller tab ved salg af aktier til Skattestyrelsen.