Selskab hæfter for A-skat, AM-bidrag og arbejdsudlejeskat

Journalnr. 24-0080566 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Manglende angivelse af AM-bidrag 8 % af 1.133.484 kr. Manglende angivelse af A-skat 55 % af 1.042.805 kr. (1.133.484 kr. – 90.679 kr.) 90.679 kr. 573.543 kr. 0 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2022 Manglende angivelse af AM-bidrag 8 % af 359.456 kr. Manglende angivelse af A-skat 55 % af 330.782 kr. (359.546 kr. – 28.764 kr.) 28.764 kr. 181.930 kr. 0 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Manglende angivelse af AM-bidrag 8 % af 1.028.657 kr. Manglende angivelse af arbejdsudlejeskat 30 % af 946.364 kr. (1.028.657 kr. – 82.293 kr.) 82.293 kr. 283.909 kr. 0 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS, CVR-nr. [...1] (i det følgende kaldet selskabet) er stiftet den 5. december 2019 af eneejer og direktør [person1] (i det følgende kaldet indehaveren). Virksomheden er oprettet under branchekoden 433200 ”Tømrer og bygningssnedkeraktiviteter”. Virksomhedens formål er beskrevet som rengøring, anlægsgartner, totalentreprise, skilte til erhverv samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet har kalenderårsregnskab og har i gennemsnit haft 1 ansat i indkomstårene 2021 og 2022. Af CVR-registret fremgår, at indehaveren ejer enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...2], der vedrører branchen 869900 ”Drift af sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n.”. Fra den 16. marts 2020 har selskabet været registreret for A-skat og AM-bidrag. Selskabet har været registreret for moms fra den 1. marts 2020. Selskabet har desuden indberettet lønoplysninger til eIndkomst for 2021 og 2022. Af selskabets regnskab for 2021 og 2022 fremgår en nettoomsætning på 485.473 kr. for 2021 og 1.284.329 kr. for 2022. Omkostninger til personale udgjorde i 2021 341.455 kr. og 185.633 kr. i 2022. Arbejdstilsynet foretog den 26. april 2022 tilsynsbesøg på [adresse1], [by1], hvoraf følgende blev oplyst og blev observeret: ” … At der holdt en firmabil med trailer parkeret på modsatte side af byggepladsen med jeres logo på. At de talte med [person2], som oplyste, at han er hyret ind af jer som underentreprenør med sin polske virksomhed [virksomhed2]. At [person2] præsenterede sig som byggeleder. At [person2] havde jeres logo på sit arbejdstøj. At [person2] kørte i jeres varevogn. At de efter tilsynsbesøget havde kontaktet [person1], som oplyste, at I kun havde én ansat, [person3], og I hyrede [person2] ind som underentreprenør.” Skattestyrelsen gennemførte i samarbejde med Arbejdstilsynet den 17. maj 2022 et uanmeldt kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1]. Baggrunden for kontrollen var at tilvejebringe oplysninger om selskabets samarbejde med udenlandske underleverandører. Ved kontrollen traf Skattestyrelsen to polske håndværkere [person4] og [person5], der udførte arbejde for selskabet i form af renovering af bygningen indvendigt. De to polske håndværkere var ansat i den polske virksomhed [virksomhed3], RUT-nummer [...]. Ifølge Skattestyrelsen foretog en af de trufne polske håndværkere et telefonopkald til [person6], der stod som kontaktperson, og videregav telefonen til Skattestyrelsens medarbejder. Styrelsens medarbejder talte med [person2], der besvarede opkaldet. Skattestyrelsen har noteret følgende om samtalen: ”[person2] oplyste: At han ikke er ansat hos jer, og at han er hyret ind af jer. At han styrer folkene, arbejdet og bestiller alle materialer til byggepladsen. At det ikke er muligt for de polske håndværkere selv at bestille materialer, fordi de ikke kan få en konto hos fx byggemarkederne. At I fakturerer materialekøbet imellem jer. At han fortæller folkene, hvad de skal lave, og nogle gange gør [person7] det. At arbejdet på byggepladsen er en forsikringssag vedrørende råd og svamp samt sammenlægning af to lejligheder. At der ikke er nogen kontrakt vedrørende arbejdet på byggepladsen mellem jer og de to polske udenlandske underleverandører. Der er heller ingen tegninger, specifikationer af arbejderne, der skal udføres eller af materialerne, der skal bruges. At der ikke er givet tilbud til bygherre, fordi man ikke kan give tilbud, når der er råd og svamp i konstruktionen, og man ikke kan forudsige omfanget af arbejdet på forhånd, førend gulvet er brækket op og omfanget af råd og svamp er konstateret. Byggeopgaven udvikler sig, og derfor afregner I for timer og materialer. At de polske håndværkere får opgaven mundtligt overleveret fra starten af byggeopgaven. At der ikke er nogen tidsplan. At de polske håndværkere udfører alle opgaver, som ikke kræver autorisation. De skal fx støbe, lave vægge, trækonstruktioner og flisearbejde. At VVS- og elektrikerarbejde udføres af danske virksomheder. At [person6] er [person7], som er registreret i Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT) til at udføre arbejde på adressen med sin polske virksomhed [virksomhed4] med RUT-nummer [...]. [person7] er alene i Danmark og arbejde.” Arbejdstilsynet har overfor Skattestyrelsen oplyst, at Arbejdstilsynet interviewede [person4] og [person5], som via en polsk tolk oplyste: ” … At de har arbejdet på byggepladsen 2-3 uger. At [person2] instruerer dem i, hvad de skal lave af arbejdsopgaver. At [person2] kommer en til to gange hver dag på byggepladsen. At [person2] sørger for værktøj og fx støvsuger til støvende arbejde.” Udenlandske kontraktparter På baggrund af kontrolbesøget har Skattestyrelsen indkaldt oplysninger fra selskabet vedrørende de udenlandske underleverandørers arbejde for selskabet. Skattestyrelsen anmodede om kontrakter, fakturaer samt selskabets kontospecifikationer i indkomstårene 2021 og 2022. Styrelsen modtog 8 kontrakter indgået mellem selskabet og henholdsvis den udenlandske underleverandør [person2], [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed3]. 7 kontrakter er overvejende identiske i indhold og ordlyd. Entreprisesummen og perioden for udførelse af arbejdsopgaven er forskelligartede. Der fremgår ikke en adresse, hvor arbejdet skal udføres. Kontrakterne er skrevet på dansk og polsk. Af kontrakten med [virksomhed4] fremgår eksempelvis: ” Underentreprisekontrakt Mellem [klager] Aps [adresse2] [by2] CVR nr.: [...1] (i det følgende kaldet ”Hovedentreprenøren”) Og [virksomhed4] [Polen1] , NIP: [...] (i det følgende kaldet ”Underentreprenøren”) U m o wa p o d w y k o n a w s t w a Miedzy [klager] Aps [adresse2] [by2] CVR nr.: [...1] (Zwany dalej “Glówny wykonawca”) I [virksomhed4] [Polen1] , NIP: [...] (Zwany dalej Podwykonawca”) § 1 – Kontraktgrundlag Udover nærværende entreprisekontrakt udgøres parternes kontraktgrundlag af: 1. Gældende byggelovgivning, normer og alment gældende forskrifter 2. AB92 § 2 – Entreprisesum Entreprisen udføres i henhold til ovenstående for en samlet entreprisesum på kr. 55.406,00,- ekskl. Moms. § 3 – Aflevering Byggeriet udføres med opstart d. 01.10.2022, hvorefter aflevering er aftalt til d. 21.12.2022. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal Underentreprenøren give Hovedentreprenøren meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Hovedentreprenøren indkalder derefter Underentreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt. Ved afleveringsforretningen udfærdiges en afleveringsprotokol, hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet. Arbejdet anses for afleveret til Hovedentreprenøren, når afleveringsforretning har fundet sted, med mindre der ved denne er påvist væsentlige mangler ved Underentreprenørens arbejde. Er arbejdet ikke færdigt på det i tidsplanen angivne tidspunkt, jf. § 1, nr. 6, betaler Underentreprenøren erstatning til Hovedentreprenøren i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for det tab, Hovedentreprenøren måtte lide i den anledning, jf. AB 92 § 25, stk. 3. § 4 - Betaling Betaling af hele entreprisesummen finder sted pr. færdigmelding. Eventuelle ekstraarbejder og fradragsydelser betales kun, hvis Hovedentreprenøren har underskrevet aftaleseddel. Dette er altafgørende af hensyn til Hovedentreprenørens mulighed for at videreføre eventuelle krav om betaling af ekstraarbejder til bygherren. § 5 - Sikkerhedsstillelse Underentreprenøren stiller ikke sikkerhed. § 6 – Kvalitetssikring, drift og vedligehold Underentreprenøren er pligtig til at udføre løbende kvalitetssikring af anvendte materialer, udførelse og arbejdsprocesser. Kvalitetssikringsmappe afleveres til Hovedentreprenøren i forbindelse med arbejdets aflevering. Hovedentreprenøren er på forlangende berettiget til at få forevist den udførte kvalitetssikring løbende. Underentreprenøren skal senest ved arbejdets aflevering overgive fornødne drifts- og vedligeholdelsesmanualer indeholdende alt relevant materiale, komponent og materialefortegnelser, driftsvejledning, brugsanvisninger og tegninger. § 7 – Afgifter, gebyrer og myndigheder Underentreprenøren afholder selv samtlige udgifter forbundet med byggeriets gennemførelse, herunder telefon, eget skur, toiletforhold, bortskaffelse af affald m.m. Underentreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører arbejdets udførelse og afholder udgifter forbundet hermed. § 8 - Vejrlig og vinterforanstaltninger Udgifter til vejrlig og vinterforanstaltninger er indeholdt i underentreprenørens tilbud. § 9 - Projektforudsætninger i øvrigt Arbejdet udføres i underentreprise på baggrund af beskrivelse, tegninger og skitser, der ikke nødvendigvis beskriver enhver tænkelig detailløsning eller nødvendig ydelse for arbejdets nøglefærdige aflevering. Der er imellem parterne enighed om, at projektmaterialet er ufuldstændigt, hvorfor Underentreprenøren ved accept på nærværende erklærer at have gransket det foreliggende projektmateriale, herunder nøje overvejet - og i entreprisesummen indeholdt - de mulige arbejder, leverance og biydelser, der måtte være nødvendige til underentreprisens fuldstændige funktionelle og håndværksmæssigt korrekte færdiggørelse. Underentreprenøren indestår for, at samtlige nødvendige ydelser, materialer og løsninger for arbejdets komplette aflevering er indeholdt i den aftalte entreprisesum. Den fornødne detailprojektering, ledelse og tilsyn sker på Underentreprenørens foranledning og regning. § 10 – Byggesagens gennemførelse og byggemøder Der afholdes byggemøder hver uge med deltagelse af Hovedentreprenøren og Underentreprenøren. § 11 – Tvister Enhver tvist, som måtte opstå mellem parterne i forbindelse med denne kontrakt, skal afgøres endeligt ved voldgift efter Regler for voldgiftsbehandling indenfor bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2010). Sagen skal afgøres efter dansk ret, og processproget skal være dansk. Ved voldgiftsrettens begæring herom stiller hver af parterne sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og udlæg. Undladelse af at stille sikkerhed udgør misligholdelse af voldgiftsaftalen med den virkning, at den betalende part kan kræve den ikke-betalende parts del af sikkerheden erstattet af denne part. § 12 – Underskrifter [by3] den [20.10.2022] § 1 - Podstawy umowy Powysza umowa miedzy partnerami oparta jest na obowiazujqcych podstawach: 1. Obowiqzujqce przepisy budowlane, normy i powszechnie obowiqzujqce przepisy 2. AB 92 § 2 - Koszty Wykonania Zamówienie realizowane jest zgodnie z powyszym zalqcznq sume 55.406,00,- bez marzy VAT (suma slownie) § 3 – Oddanie Rozpoczecie prac budowlanych planowane jest na 01.10.2022 r. Zakonczenie prac, oraz oddanie do uzytku 21.12.2022 Krótko przed zakonczeniem pracy podwykonawca powiadamia Glównego wykonawce (pre-zapowiedz). Glówny wykonawca wyznacza termin oddania które odbedzie sie najpózniej 10 dni robocych po uplywie wyznaczonego terminu. Przy oddaniu wykonanego zamówienia, zostanie sporzqdzony protokól, okreslajgy wady i usterki. Praca uwazana jest za wykonana i oddana do glównego wykonawcy, gdy przekazanie mialo miejsce, chyba ze w trakcie odbioru ujawniono istotne braki i niedociagniecia spowodowane przez podwykonawce. Jesli praca nie zostala zakónczona zgodnic z harmonogramem w okreslonym czasie, partz § 1, nr. 6, Podwykonawca placi odszkodowanie(wedlug dunskiego prawa) Glównemu Wykonawcy za koszty przez to poniesione partz. AB 92 § 25 pkt. 3-ci § 4 – Wynagrodzenie Wynagrodzenie za wykonana prace bedzie uiszczone po wykonaniu. Ewentualne dodatki I dodatkowe prace wyplacone bede tylko wtedy, gdy glówny wykonawca wyrazi zgode podpisujac notatke. Jest to niezbedne dla glównego wykonawcy by udokumentowac nieprzewidziane wydatki. § 5 – Zabezpieczenia Podwykonawca nie ma obowiazku zabezpieczen finansowych. § 6 – Zapewnienie jakosci, eksploatacji I utrzymania Podwykonawca jest zobowiazany do prowadzenia stalej kontroli jakosci uzytch materialów I procesu wykonania. Mape z kontrola jakosci I gwarancja oddajemy do glównego wykonawcy w czasie przekazania zakonczonej pracy. Glówny wykonawca ma prawo do kontroli mapy w trakcie wykonywania zlecenia. Podwykonawca zobowiazany jest (najpózniej przy odbiorze) do oddania wszystkich instrukcji obslugi, przegladu oraz istotnych materialów, czesci zamiennych ,opisów urzytych materialów I rysunków. § 7 – Wydatki, oplaty Urzedy Podwykonawca ponosi wszystkie koszty zwiazane z realizacja budowy, w tym telefon, zaplecze dla pracowników, toalety, utylizacje odpadów, itp. Podwykonawca oglasza, ubiega sie o pozwolenia, uzyskuje certyfikaty potrzebne do wykonania pracy i ponosi koszty z tym zwigzane § 8 – Pogoda I zabezpieczenie zimowe Koszty zwiazane z pogoda i srodków zimowych sa zawarte w ofercie wykonawcy. § 9 – Zalozenia projektu-ogólnie Prace wykonuje sie na podstawie opisu, rysunków I szkiców, które niekoniecznie opisuja kazde mozliwa detaliczne roswiazanie lub wymagany process wykonania poszczególnych etapów pracy. Partnerzy sa zgodni ze material projektu jest niecalkowity, dlatego podwykonawca przez akceptacje tego stanu, gwarantuje dokladne rozwazenie i wliczenie w cene kontraktowa wszystkie mozliwe roboty budowlane, dostawy i ustugi dodatkowe, które moga byc potrzebne do calkowitego i funkcjonalnego wykonania i prawidlowej realizacj. Podwykonawca odpowiedzialny jest za niezbedne uslugi, materialy i rozwiazania dla calego przebiegu pracy az do calkowitego oddania.Wszystkie koszty zawarte sa w uzgodnionym zamówieniu. Koszty szczególowego projektu, zarzadzania i nadzoru pokrywa Podwykonawca. § 10 – Budowa Koszty wdrozenia I spotkania budowlane Spotkania budowlane beda odbywaly sie co tydzien z udzialem Glównego Wykonawcy I Podwykonawcy. § 11 – Spory Wszelkie spory, które moga powstac miedzy stronami w zwiazku z niniejsza umowa beda rozstrzygane w drodze arbitrazu zgodnie z zasadami arbitrazu w ramach budownictwa i inzynierii ladowej i wodnej (zasady VBA arbitrazowe 2010) Sprawe trzeba rozstrzygnac przez prawo dunskie i proces musi odbyc sie w jezyku dunskim. Jesli dojdzie do Sprawy Sadowej kazda ze stron musi wylozyc zabezpieczenie na wynagrodzenie Sadu arbitrazowego I kosztów procesu. Jesli jedna ze stron nie wplaci zabezpieczenia, stanowi to naruszenie voldgiftsaf-umowy z takim skutkiem, ze ta platna ze stron moze wymagac od tej nieplatnej strony czesc zabezpieczenia wplaconego przez te strone. § 12 – Podpisy W dniu [20.10.2022] ” En kontrakt adskiller sig fra de øvrige kontrakter. Kontrakten er indgået med [virksomhed2], [person2], og vedrører udførelse af arbejde på [adresse3]. Af kontrakten fremgår: ” Kontrakt mellem [klager] Aps [adresse2] [by2] Og [virksomhed2] [adresse4] [Polen2] Nip: [...] Udførelse af arbejde på [adresse3] i henhold til aftale. Projektstart 01/06-2021 slut dato 31/12-2021 Projekt pris : Dkk 1.050.000,00 Betaling : Når projektet er afsluttet og godkendt af alle parter [virksomhed2] Står for : Kommunikation med Kunden Udarbejdselse af tilbud og ramme aftale samt rate plan Rekruttering af diverse faggrupper til opgaven. Udvælgelse af materialer her under fliser, tapet, sildebensparks o.s.v , koordinering med diverse leverandør. Pris aftaler med alle underleverandøre til projketet. Hovede designer for projektet Kommunikation med ingenører og brandmyndigheder. Udførelse af faktura til kunden Overleverings aftaler samt fejl og mangel gennem gang. Arbejdet er udført i henhold til AB92. ” Af faktura relateret til ovenstående kontrakt fremgår: ” To: [klager] Aps [adresse2] [by2] CVR: [...1] [person1] Invoice Project: [adresse3] Invoice no.: 3 12/10/2021 Customer no.: Page: 1 No. Text Units Price Total 101 renovation works and design [adresse3] [by3] [adresse3] 1 1.000.050,00 Subtotal: DKK 1.000.050,00 VAT: DKK TOTAL: DKK 1.000.050,00 Payment conditions: month plus 60 days Payment of this invoice to Account number [kontonr.1] Bank : [finans1] SWIFT [...] ” Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2]s momsregistreringsnummer er verificeret i VIES (momsinformationsudvekslingssystem). [virksomhed2] er ikke registreret i RUT-registret (Register for udenlandske tjenesteydere). Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at styrelsen ikke har fundet hjemmeside, reklamer eller annoncering for [virksomhed2]. Styrelsen har oplyst, at der forgæves var forsøgt at indhente regnskabsoplysninger samt oplysninger om [virksomhed2] i den internationale virksomhedsdatabase Orbis. Skattestyrelsen har ikke fundet oplysninger om, at [virksomhed2] har ansatte. Skattestyrelsen har oplyst, at det af mailkorrespondance med selskabets repræsentant fremgår, at mailadressen tilhørende [person2] er [e-mail1]. Det fremgår af sagens regnskabsmateriale, at selskabet har bogført huslejeudgifter i maj og juli og september til december i 2021 vedrørende lejemålet [adresse5], [by4]. For hele året 2022 har selskabet bogført udgifter til husleje vedrørende samme lejemål. I udgifter til husleje indgår aconto bidrag til forbrugsudgifter. Derudover har selskabet bogført udgifter til husleje samt forbrugsudgifter for et lejemål på adressen [adresse6], [by5], i perioden marts til december 2022. Skattestyrelsen har på forespørgsel til selskabet den 9. oktober 2023 fået oplyst, at selskabet har benyttet lejemålene til at huse udenlandske underleverandører under deres ophold. Selskabet har den 7. december 2023 oplyst, at [virksomhed3] og [virksomhed2] har beboet de to lejemål. Den 12. december 2023 oplyste selskabet videre, at de udenlandske underleverandører bor i lejemålene efter behov, tilpasset hvor mange arbejdere, de to udenlandske underleverandører har til at udføre arbejde for sig. Efter det oplyste kunne de udenlandske arbejdere flytte rundt mellem lejemålene. Styrelsen har oplyst, at [virksomhed2] var eneste udenlandske underleverandør, der arbejdede for selskabet i 2021, hvorfor Skattestyrelsen har lagt til grund, at det er [virksomhed2], der har beboet [adresse5], [by4], i 2021. Det fremgår videre af selskabets regnskabsmateriale, at selskabet har bogført udgifter til leje af parkeringspladser på adressen ’[adresse7] – kælder’ blandt andet i 2022. Skattestyrelsen har ud fra oplysninger fra Motorstyrelsen modtaget oplysninger om, at selskabet den 7. marts 2022 anskaffede en varevogn samt en påhængsvogn den 26. marts 2022. På forespørgsel oplyste selskabet den 7. december 2023, at en af parkeringspladserne var til selskabets varevogn. Det fremgår af oplysninger fra Arbejdstilsynet, at [person2], [virksomhed2], under kontrollen den 26. april 2022 på [adresse1], [by1], ankom i pågældende varevogn med trailer. Selskabet oplyste den 9. oktober 2023, at det var selskabets medarbejdere, der kørte i varevognen. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har indberettet løn til eIndkomst i månederne februar til maj samt juli til oktober 2022, udover indehaveren [person1]. Skattestyrelsen har verificeret virksomheden [virksomhed4] med momsregistreringsnummer i VIES. Virksomheden var ifølge styrelsen registreret i RUT-registret som selvstændig uden ansatte. På kontrolbesøget den 17. maj 2022 oplyste [person2], at ejeren [person7] udførte arbejde i Danmark alene. Selskabet har indsendt to kontrakter og to fakturaer vedrørende det byggearbejde, som [virksomhed4] har udført for selskabet på adresserne [adresse3] og [adresse1]. Entreprisesummen ud fra kontrakt for [adresse3] udgør 76.072 kr. Fakturabeløbet for [adresse3] udgør 55.379 kr. Entreprisesummen for [adresse1] udgør 55.406 kr., og fakturabeløbet udgør 76.074 kr. Kontrakternes vilkår er enslydende. Af kontrakten vedrørende [adresse1] fremgår: ” Underentreprisekontrakt Mellem [klager] ApS [adresse2] [by2] CVR nr.: [...1] (i det følgende kaldet ”Hovedentreprenøren”) Og [virksomhed4] [Polen1] , NIP: [...] (i det følgende kaldet (”Underentreprenøren) § 1 – Kontraktgrundlag Udover nærværende entreprisekontrakt udgøres parternes kontraktgrundlag af: Gældende bygglovgivning, normer og alment gældende forskrifter AB 92 § 2 – Entreprisesum Entreprisen udføres i henhold til ovenstående for en samlet entreprisesum på kr. 55.406,00,- ekskl. Moms. § 3 – Aflevering Byggeriet udføres med opstart d. 01.10.2022, hvorefter aflevering er aftalt til d. 21.12.2022. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal Underentreprenøren give Hovedentreprenøren meddelelse om tidspunktet herfor (færdigmelding). Hovedentreprenøren indkalder derefter Underentreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt. Ved afleveringsforretningen udfærdiges en afleveringsprotokol, hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet. Arbejdet anses for afleveret til Hovedentreprenøren, når afleveringsforretning har fundet sted, med mindre der ved denne er påvist væsentlige mangler ved Underentreprenørens arbejde. Er arbejdet ikke færdigt på det i tidsplanen angivne tidspunkt, jf. § 1, nr. 6, betaler Underentreprenøren erstatning til Hovedentreprenøren i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for det tab, Hovedentreprenøren måtte lide i den anledning, jf. AB 92 § 25, stk. 3. § 4 – Betaling Betaling af hele entreprisesummen finder sted pr. færdigmelding. Eventuelle ekstraarbejder og fradragsydelser betales kun, hvis Hovedentreprenøren har underskrevet aftaleseddel. Dette er altafgørende af hensyn til Hovedentreprenørens mulighed for at videreføre eventuelle krav om betaling af ekstraarbejder til bygherren. § 5 – Sikkerhedsstillelse Underentreprenøren stiller ikke sikkerhed. § 6 – Kvalitetssikring, drift og vedligehold Underentreprenøren er pligtig til at udføre løbende kvalitetssikring af anvendte materialer, udførelse og arbejdsprocesser. Kvalitetssikringsmappe afleveres til Hovedentreprenøren i forbindelse med arbejdets aflevering. Hovedentreprenøren er på forlangende berettiget til at få forevist den udførte kvalitetssikring løbende. Underentreprenøren skal senest ved arbejdets aflevering overgive fornødne drifts- og vedligeholdelsesmanualer indeholdende alt relevant materiale, komponent og materialefortegnelser, driftsvejledning, brugsanvisninger og tegninger. § 7 – Afgifter, gebyrer og myndigheder Underentreprenøren afholder selv samtlige udgifter forbundet med byggeriets gennemførelse, herunder telefon, eget skur, toiletforhold, bortskaffelse af affald m.m. Underentreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører arbejdets udførelse og afholder udgifter forbundet hermed. § 8 – Vejrlig og vinterforanstaltninger Udgifter til vejrlig og vinterforanstaltninger er indeholdt i underentreprenørens tilbud. § 9 – Projektforudsætninger i øvrigt Arbejdet udføres i underentreprise på baggrund af beskrivelse, tegninger og skitser, der ikke nødvendigvis beskriver enhver tænkelig detailløsning eller nødvendig ydelse for arbejdets nøglefærdige aflevering. Der er imellem parterne enighed om, at projektmaterialet er ufuldstændigt, hvorfor Underentreprenøren ved accept på nærværende erklærer at have gransket det foreliggende projektmateriale, herunder nøje overvejet – og i entreprisesummen indeholdt – de mulige arbejder, leverance og biydelser, der måtte være nødvendige til underentreprisens fuldstændige funktionelle og håndværksmæssigt korrekte færdiggørelse. Underentreprenøren indestår for, at samtlige nødvendige ydelser, materialer og løsninger for arbejdets komplette aflevering er indeholdt i den aftalte entreprisesum. Den fornødne detailprojektering, ledelse og tilsyn sker på Underentreprenørens foranledning og regning. § 10 – Byggesagens gennemførelse og byggemøder Der afholdes byggemøder hver uge med deltagelse af Hovedentreprenøren og Underentreprenøren. § 11 – Tvister Enhver tvist, som måtte opstå mellem parterne i forbindelse med denne kontrakt, skal afgøres endeligt ved voldgift efter Regler for voldgiftsbehandling indenfor bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2010). Sagen skal afgøres efter dansk ret, og processproget skal være dansk. Ved voldgiftsrettens begæring herom stiller hver af parterne sikkerhed for voldgiftsrettens vederlag og udlæg. Undladelse af at stille sikkerhed udgør misligholdelse af voldgiftsaftalen med den virkning, at den betalende part kan kræve den ikke-betalende parts del af sikkerheden erstattet af denne part. § 12 – Underskrifter [by3] den [20.10.2022] U m o wa p o d w y k o n a w s t w a Miedzy [klager] Aps [adresse2] [by2] CVR nr.: [...1] (Zwany dalej “Glówny wykonawca”) I [virksomhed4] [Polen1] , NIP: [...] (Zwany dalej Podwykonawca”) § 1 - Podstawy umowy Powysza umowa miedzy partnerami oparta jest na obowiazujqcych podstawach: Obowiqzujqce przepisy budowlane, normy i powszechnie obowiqzujqce przepisy AB 92 § 2 - Koszty Wykonania Zamówienie realizowane jest zgodnie z powyszym zalqcznq sume 55.406,00,- bez marzy VAT (suma slownie) § 3 – Oddanie Zakonczenie prac, oraz oddanie do uzytku 21.12.2022. Krótko przed zakonczeniem pracy podwykonawca powiadamia Glównego wykonawce (pre-zapowiedz). Glówny wykonawca wyznacza termin oddania które odbedzie sie najpózniej 10 dni robocych po uplywie wyznaczonego terminu. Przy oddaniu wykonanego zamówienia, zostanie sporzqdzony protokól, okreslajgy wady i usterki. Praca uwazana jest za wykonana i oddana do glównego wykonawcy, gdy przekazanie mialo miejsce, chyba ze w trakcie odbioru ujawniono istotne braki i niedociagniecia spowodowane przez podwykonawce. Jesli praca nie zostala zakónczona zgodnic z harmonogramem w okreslonym czasie, partz § 1, nr. 6, Podwykonawca placi odszkodowanie(wedlug dunskiego prawa) Glównemu Wykonawcy za koszty przez to poniesione partz. AB 92 § 25 pkt. 3-ci § 4 – Wynagrodzenie Wynagrodzenie za wykonana prace bedzie uiszczone po wykonaniu. Ewentualne dodatki I dodatkowe prace wyplacone bede tylko wtedy, gdy glówny wykonawca wyrazi zgode podpisujac notatke. Jest to niezbedne dla glównego wykonawcy by udokumentowac nieprzewidziane wydatki. § 5 – Zabezpieczenia Podwykonawca nie ma obowiazku zabezpieczen finansowych. § 6 – Zapewnienie jakosci, eksploatacji I utrzymania Podwykonawca jest zobowiazany do prowadzenia stalej kontroli jakosci uzytch materialów I procesu wykonania. Mape z kontrola jakosci I gwarancja oddajemy do glównego wykonawcy w czasie przekazania zakonczonej pracy. Glówny wykonawca ma prawo do kontroli mapy w trakcie wykonywania zlecenia. Podwykonawca zobowiazany jest (najpózniej przy odbiorze) do oddania wszystkich instrukcji obslugi, przegladu oraz istotnych materialów, czesci zamiennych ,opisów urzytych materialów I rysunków. § 7 – Wydatki, oplaty Urzedy Podwykonawca ponosi wszystkie koszty zwiazane z realizacja budowy, w tym telefon, zaplecze dla pracowników, toalety, utylizacje odpadów, itp. Podwykonawca oglasza, ubiega sie o pozwolenia, uzyskuje certyfikaty potrzebne do wykonania pracy i ponosi koszty z tym zwigzane § 8 – Pogoda I zabezpieczenie zimowe Koszty zwiazane z pogoda i srodków zimowych sa zawarte w ofercie wykonawcy. § 9 – Zalozenia projektu-ogólnie Prace wykonuje sie na podstawie opisu, rysunków I szkiców, które niekoniecznie opisuja kazde mozliwa detaliczne roswiazanie lub wymagany process wykonania poszczególnych etapów pracy. Partnerzy sa zgodni ze material projektu jest niecalkowity, dlatego podwykonawca przez akceptacje tego stanu, gwarantuje dokladne rozwazenie i wliczenie w cene kontraktowa wszystkie mozliwe roboty budowlane, dostawy i ustugi dodatkowe, które moga byc potrzebne do calkowitego i funkcjonalnego wykonania i prawidlowej realizacj. Podwykonawca odpowiedzialny jest za niezbedne uslugi, materialy i rozwiazania dla calego przebiegu pracy az do calkowitego oddania.Wszystkie koszty zawarte sa w uzgodnionym zamówieniu. Koszty szczególowego projektu, zarzadzania i nadzoru pokrywa Podwykonawca. § 10 – Budowa Koszty wdrozenia I spotkania budowlane Spotkania budowlane beda odbywaly sie co tydzien z udzialem Glównego Wykonawcy I Podwykonawcy. § 11 – Spory Wszelkie spory, które moga powstac miedzy stronami w zwiazku z niniejsza umowa beda rozstrzygane w drodze arbitrazu zgodnie z zasadami arbitrazu w ramach budownictwa i inzynierii ladowej i wodnej (zasady VBA arbitrazowe 2010) Sprawe trzeba rozstrzygnac przez prawo dunskie i proces musi odbyc sie w jezyku dunskim. Jesli dojdzie do Sprawy Sadowej kazda ze stron musi wylozyc zabezpieczenie na wynagrodzenie Sadu arbitrazowego I kosztów procesu. Jesli jedna ze stron nie wplaci zabezpieczenia, stanowi to naruszenie voldgiftsaf-umowy z takim skutkiem, ze ta platna ze stron moze wymagac od tej nieplatnej strony czesc zabezpieczenia wplaconego przez te strone. § 12 – Podpisy W dniu [20.10.2022] “ Af fakturaerne vedrørende [adresse3] fremgår: ” To: [klager] Aps [virksomhed4] [adresse8] [Polen1] [by6] Nip [...] CVR: [...1] regon [...] Faktura VAT / Invoice Project: [adresse1] Invoice no.: 10 Place Invoice date: 27/10/2022 Customer no.: [...] Page: 1 Text Units Price Total Fixed price . For mounting kitchen 1 22.858,00 Subtotal: DKK 22.858,00 VAT: DKK TOTAL: DKK 22.858,00 Payment conditions: 30 days Payment of this invoice to Account number [kontonr.2] Bank : [finans1] SWIFT [...] “ “ To: [klager] Aps [virksomhed4] [adresse8] [Polen1] [by6] Nip [...] CVR: [...1] regon [...] Faktura VAT / Invoice Project: [adresse1] Invoice no.: 9 Place Invoice date: 30/09/2022 Customer no.: [...] Page: 1 Text Units Price Total Fixed price . Demonlition ground floor 1 28.378,00 Subtotal: DKK 28.378,00 VAT: DKK TOTAL: DKK 28.378,00 Payment conditions: 30 days Payment of this invoice to Account number [kontonr.2] Bank : [finans1] SWIFT [...] “ “ To: [klager] Aps [virksomhed4] [adresse8] [Polen1] [by6] Nip [...] CVR: [...1] regon [...] Faktura VAT / Invoice Project: [adresse1] Invoice no.: 8 Place Invoice date: 31/08/2022 Customer no.: [...] Page: 1 Text Units Price Total Fixed price . Demonlition work 1st floor 1 24.836,00 Subtotal: DKK 24.836,00 VAT: DKK TOTAL: DKK 24.836,00 Payment conditions: 30 days Payment of this invoice to Account number [kontonr.2] Bank : [finans1] SWIFT [...] “ Skattestyrelsen har ud fra oversættelse af fakturateksten oplyst, at det udførte arbejde omhandler arbejde vedrørende gipslofter, montage af møbler og køkken samt nedrivningsarbejde. Selskabet har indgået tre kontrakter med den polske virksomhed [virksomhed3]. Ifølge Skattestyrelsen er virksomheden registreret med ansatte og har moms- og RUT-nummer. Af navn på indsendte filer til Skattestyrelsen har styrelsen lagt til grund, at kontrakterne vedrørte byggeri i [by1], [adresse9] og [adresse3]. Selskabet har indsendt 19 fakturaer fra [virksomhed3], der vedrører arbejder udført i perioden 30. maj til 17. december 2022. Ud fra kontrakterne, som selskabet har indgået med [virksomhed3], er det ukendt, hvilke opgaver [virksomhed3] skulle udføre for selskabet. Skattestyrelsen har ud fra oversættelse af fakturatekster oplyst, at arbejdet omfatter murerarbejde, opsætning af gipsplader, opsætning af skillevægge samt malerarbejde. Skattestyrelsen har afstemt fakturaerne til de tre indgåede kontrakter mellem selskabet og [virksomhed3]. [virksomhed3] fakturerede selskabet hver 14. dag i perioden 30. maj 2022 til 17. december 2022. Skattestyrelsen har oplyst, at fakturasummen overstiger entreprisesummen med følgende beløb: Arbejdsadresse Entreprisesum Fakturabeløb i alt Afvigelse [adresse1] 257.610 361.012 103.402 [adresse9] 139.000 139.000 0 [adresse3] 474.600 528.645 54.045 Ud fra de fremsendte fakturaer fremgår ikke oplysninger om, at [virksomhed3] har udført og fakturereret for ekstraarbejder. Af selskabets regnskabsmateriale fremgår, at selskabet løbende har købt diverse byggematerialer i årene 2021 og 2022 ved betalingskort i forskellige byggemarkeder. Selskabet har ikke fremlagt oplysninger om, at der blev faktureret varekøb mellem selskabet og de udenlandske kontraktparter. Det fremgår yderligere af regnskabsmaterialet, at der er bogført udgifter til leje af driftsmidler i september 2022. Beregningsgrundlaget: Skattestyrelsen har opgjort beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag ud fra de samlede fakturabetalinger til [virksomhed2] og [virksomhed4]. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har modtaget dokumentation for, at vederlaget, som selskabet har betalt, indeholder andet end løn for en personlig arbejdsydelse. Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke foreligger skattekort for ejerne af de udenlandske enkeltmandsvirksomheder, [person2] og [person7], hvorfor styrelsen har beregnet 55 % i A-skat af A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8. Skattestyrelsen har yderligere opgjort beregningsgrundlaget af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag på baggrund af de samlede fakturabetalinger til [virksomhed3]. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har modtaget dokumentation for, hvor stor en del af fakturabeløbene, der er viderebetalt til lønninger af de udenlandske arbejdstagere. Skattestyrelsen har konstateret, at der vedrørende tre fakturaer er bogført købsmoms. Skattestyrelsen har oplyst, at fakturaerne er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, hvorfor styrelsen har medregnet det fulde fakturabeløb. Selskabet har på forespørgsel fra Skattestyrelsen den 7. december 2023 oplyst, at [virksomhed3] ikke har interesse i at oplyse sine medarbejderes løn over for 3. mand. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset selskabets brug af udenlandske underentreprenører for lønmodtagerforhold og arbejdsudleje for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen har i afgørelsen anset selskabet for at have afholdt udgifter til husleje for [person2]. Værdien af fri bolig har Skattestyrelsen medregnet som skattepligtig A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Skattestyrelsens ændringer af A-skat, AM-bidrag og arbejdsudlejeskat er specificeret således: ”Skattestyrelsens ændringer AM-bidrag og A-skat 2021 AM-bidrag: 8 % af lønnen 1.133.484 kr. 90.679 kr. A-skat: 55 % af 1.042.805 kr. 573.543 kr. Beløbet er opgjort som lønnen 1.133.484 kr. minus AM-bidrag 90.679 kr. 2022 AM-bidrag: 8 % af lønnen 359.546 kr. 28.764 kr. A-skat: 55 % af 330.782 kr. 181.930 kr. Beløbet er opgjort som lønnen 359.546 kr. minus AM-bidrag 28.764 kr. Se afsnit 1 i sagsfremstillingen for nærmere begrundelse. Den talmæssige opgørelse fremgår af bilag 1. AM-bidrag og arbejdsudlejeskat 2022 AM-bidrag: 8 % af vederlaget 1.028.657 kr. 82.293 kr. Arbejdsudlejeskat: 30 % af 946.364 kr. 283.909 kr. Beløbet er opgjort som vederlaget 1.028.657 kr. minus AM-bidrag 82.293 kr. Se afsnit 2 i sagsfremstillingen for nærmere begrundelse. Den talmæssige opgørelse fremgår af bilag 2.” Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” AM-bidrag og A-skat … Vores begrundelse og bemærkninger Konklusion Det er vores opfattelse, at der er tale om lønmodtagerforhold i forholdet mellem jer og indehaverne af de selvstændige udenlandske virksomheder uden ansatte [virksomhed2] og [virksomhed4]. I har derfor pligt til at indeholde 8 % AM-bidrag og 55 % A-skat, når I udbetaler vederlag til indehaverne, som I har beskæftiget. Se begrundelserne for vores konklusion nedenfor. Kontrakter vedrørende udenlandske underleverandører Vi har gennemgået de modtagne kontrakter, som vi har skrevet om i afsnit 1.1 ”Faktiske oplysninger” under ”Kontrakter med udenlandske underleverandører”, og som er indgået mellem jer og jeres udenlandske underleverandører [virksomhed2] og [virksomhed4]. [virksomhed2] Tre af de otte kontrakter vedrører samarbejdet med jeres polske underleverandør [virksomhed2] med momsregistreringsnummer PL[...]. Vi anser det for sandsynligt, at kontrakten på én side er den oprindelige kontrakt, og at de efterfølgende to næsten ens kontrakter er udarbejdet efterfølgende. Den eneste forskel på de to enslydende kontrakter er perioden. I den ene kontrakt er perioden for udførelse af byggeriet identisk med perioden i den oprindelige kontrakt 1. juni 2021 til 31. december 2021. I den anden kontrakt er perioden for udførelse af byggeriet forlænget således, at aflevering er aftalt til den 1. oktober 2022 i stedet for den 31. december 2021. Ifølge den oprindelige kontrakt skal byggeriet udføres på [adresse3], [by3]. Arbejdsstedet fremgår ikke af de to enslydende kontrakter. I har indsendt de tre kontrakter i én fil benævnt ”[virksomhed2] [adresse3] – kontrakter og faktura”. Det fremgår af den oprindelige kontrakt, at projektprisen er 1.050.000 kr. Ifølge de to enslydende kontrakter er entreprisesummen 1.050.000 kr. ekskl. moms. Vi antager derfor, at prisen for byggeriet også i den oprindelige kontrakt er ekskl. moms. De opgaver, som [virksomhed2] skal udføre for jer i forbindelse med byggeriet, er oplistet i den oprindelige kontrakt i hovedpunkter som beskrevet i afsnit 1.1 ”Faktiske oplysninger” under ”Kontrakter med udenlandske underleverandører”. Punkterne er ikke specificeret yderligere, og der er ingen tegninger over byggeriet. Det fremgår ikke af de to enslydende kontrakter, hvilke byggeopgaver [virksomhed2] skal udføre for jer. [virksomhed4] To af de otte kontrakter vedrører samarbejdet med jeres polske underleverandør [virksomhed4] med momsregistreringsnummer PL[...] og RUT-nummer [...]. Arbejdsstedet fremgår ikke af kontrakterne. Det fremgår af jeres benævnelse på filen på den ene kontrakt, at byggeriet vedrører [adresse3]. Det fremgår af kontrakten, at entreprisesummen er 76.072 kr. ekskl. moms, og at byggeriet starter op den 12. juli 2022 og skal afleveres den 25. oktober 2022. Det fremgår af jeres benævnelse på filen på den anden kontrakt, at byggeriet vedrører [by1]. Det fremgår af kontrakten, at entreprisesummen er 55.406 kr. ekskl. moms, og at byggeriet starter op den 1. oktober 2022 og skal afleveres den 21. december 2022. Det fremgår ikke af kontrakterne, hvilke byggeopgaver, [virksomhed4] skal udføre for jer. Fakturaer vedrørende udenlandske underleverandører Vi har gennemgået de modtagne fakturaer, som vedrører det arbejde, som jeres udenlandske underleverandører [virksomhed2] og [virksomhed4] har udført for jer. I kan se en oversigt over fakturaerne i bilag 3. [virksomhed2] Fakturaen med fakturanummer 3 fra [virksomhed2] er dateret den 12. oktober 2021. I fakturateksten står ”renovation works and design [adresse3], [by3] [adresse3]”. Fakturaen lyder på 1.000.050 kr. Betalingsbetingelserne er løbende måned + 60 dage. Fakturaen er bogført den 31. december 2021 på konto 1190 ”Konsulent opgaver EU” og på konto 15780 ”Skl. omkostninger" med bilagsnummer 212, med bogføringsteksten ”[virksomhed2] mandskab” og med beløbet 1.050.000 kr. Det bogførte beløb er identisk med entreprisesummen ifølge kontrakterne. Den 16. december 2022 betaler I tre beløb, som tilsammen giver 1.000.050 kr., hvilket er en forskel på 49.950 kr. til det bogførte beløb og entreprisesummen. Den 31. december 2022 bogfører I med bilagsnummer 101373 49.719 kr. på konto 6830 ”Skyldige omkostninger” (I får ny kontoplan i 2022) og på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” med købsmoms og som en indtægt med teksten ”reg. skyldige omkostninger”. Vi kan se, at posteringen er en samlet regulering af konto 6830 for at få kontoen til at stemme ultimo regnskabsåret, og at de 49.950 kr. indgår i reguleringen. Det er vores opfattelse, at I har bogført et forkert beløb den 31. december 2021 og har skrevet forkert entreprisesum i kontrakten, samt at beløbet på 1.000.050 kr., som fremgår af fakturaen, og som I betaler, er det korrekte beløb. Dette afleder en regulering af moms i 4. kvartal 2022 og i skattepligtig indkomst for 2021 og 2022, som vi skriver om i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Øvrige – 2022” og i afsnit 4.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Øvrige – 2021” og ”Øvrige – 2022”. [virksomhed4] Vi har modtaget tre fakturaer vedrørende byggeriet på [adresse3]. Den ene faktura er modtaget den 28. marts 2023. Det er en elektronisk faktura med fakturanummer 11 og med fakturadato den 25. november 2022. Den er skrevet på engelsk, og fakturateksten er ”[virksomhed5] price for plaster hole in ceiling 400 M2”. Fakturabeløbet er på 30.898 kr. Den anden faktura er modtaget den 6. februar 2024. Det er en håndskrevet faktura med fakturanummer 11/2022 og med fakturadato den 30. november 2022. Den er skrevet på polsk. Fakturateksten er ikke læsbar. Fakturabeløbet er på 19.394,67. Valuta er ikke angivet. Den første faktura kan vi ikke se er bogført. Den anden faktura er bogført i to beløb på bilag 101021 med 19.394,67 kr. og på bilag 101013 med 11.476,33 kr., i alt 30.871 kr. I oplyser i mailen ved indsendelse af den anden faktura, at I først har overført fakturabeløbet i danske kroner, selvom det var i polske zloty, hvorefter I overfører det resterende beløb. I har ikke skrevet bogføringsbilagsnummer på nogen af fakturaerne. Det er vores opfattelse, at de to fakturaer er for samme arbejde, fordi fakturanumre og fakturabeløb er næsten ens, og at den første faktura ikke er bogført. Vi vurderer derfor, at den første faktura ikke er en del af jeres regnskabsgrundlag, og at den anden faktura er. Den tredje faktura er fakturanummer 12 med fakturadato 19. december 2022. Fakturateksten er ”Mounting of different furniture”. Den er bogført med bilagsnummer 100946. I har ikke skrevet bilagsnummer på bilaget. Vi har modtaget tre fakturaer vedrørende byggeriet på [adresse1]. Fakturaerne med fakturanummer 8, 9 og 10 har fakturadato i perioden august til oktober 2022. Fakturateksterne er ”Fixed price – demonlition work 1st floor”, ”Fixed price – demonlition work ground floor” og ”Fixed price – for mounting kitchen”. Fakturaerne er bogført med bilagsnummer 100838, 101245 og 101157. I har ikke skrevet bogføringsbilagsnummer på bilagene. Vurdering af samarbejdet med de udenlandske underleverandører Vi har på baggrund af de oplysninger, vi har indsamlet, foretaget en vurdering af, om de udenlandske underleverandører har udført arbejde for jer som selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed eller i et lønmodtagerforhold. Som udgangspunkt anses den udenlandske virksomhed for selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, hvis den har drevet økonomisk virksomhed og har arbejdet for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. Samtidig anses den udenlandske virksomhed for lønmodtager, hvis virksomheden ikke har ansatte, hvis fakturaerne kun omfatter vederlag for personligt arbejde og hvis den udenlandske virksomhed har udført arbejdet med anvisninger fra jer og for jeres regning og risiko. Vi har foretaget en konkret vurdering for hver udenlandsk underleverandør efter de relevante kriterier i Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.2.1: [virksomhed2] Vi har verificeret virksomhedens momsregistreringsnummer PL[...] via VIES (momsinformationsudvekslingssystemet). Der er ingen registreringer på [virksomhed2] i RUT-registret. I vores søgning på Google, har vi ikke fundet nogen hjemmeside og/eller annoncering for virksomheden. Vi har søgt efter regnskabsoplysninger og oplysninger om virksomhedens aktiviteter i den internationale virksomhedsdatabase Orbis, hvor vi ikke fandt nogen oplysninger. Vi har under vores søgninger ikke fundet oplysninger om, at [virksomhed2] er en virksomhed med ansatte, og det er heller ikke vores opfattelse efter kontrolbesøget, hvor vi talte med [person2], hvorfor vi anser [virksomhed2] for en virksomhed uden ansatte. I har indsendt tre kontrakter vedrørende det byggearbejde, som [virksomhed2] har udført for jer på [adresse3]. Som vi har skrevet under ”Kontrakter vedrørende udenlandske underleverandører” er det vores opfattelse, at de to næsten ens kontrakter er udarbejdet efter kontrakten på én side. Byggeopgaverne i kontrakten på én side er angivet i hovedpunkter og spænder over hele byggeprojektet på [adresse3] fra design af projektet, over rekruttering af diverse faggrupper til udarbejdelse af faktura til kunden. Ifølge salgsfakturanummer 64, 67 og 68 har I vedrørende byggearbejder på [adresse3] faktureret for i alt 2.000.001 kr. i 2021. Sidste gang er på salgsfakturanummer 68 den 14. december, hvor det fremgår af fakturateksten, at der er tale om aconto 3, og at der er 300.000 kr. tilbage ud over de ekstraarbejder, der er bestilt. I fakturerer 150.000 kr. på salgsfakturanummer 72 den 6. marts 2022. Vi antager, at I fakturerer de resterende 150.000 kr. på salgsfakturanummer 112 den 29. september 2022, hvor de 150.000 kr. blandt andet fremgår i en særskilt fakturalinje i fakturaen, som ifølge fakturateksten overordnet vedrører ekstraarbejder udført på [virksomhed6]. Vi antager, at kontrakten på [adresse3] formelt blev forlænget fra afleveringsdatoen den 31. december 2021 til afleveringsdatoen den 1. oktober 2022, fordi sidste salgsfaktura vedrørende byggearbejdet blev udarbejdet den 29. september 2022, som var få dage før den forlængede afleveringsdato, og mere end et halvt år efter salgsfaktura 72. Ifølge kontrakten skal betaling til [virksomhed2] ske, når projektet er afsluttet og godkendt af alle parter. Den 16. december 2022 betaler I fakturaen fra [virksomhed2] fra den 12. oktober 2021 på 1.000.050 kr. I oplyser den 9. oktober 2023, at der var problemer med overførsel af så stort et beløb, så I skulle have hjælp fra en advokat. Derfor tog det længere tid at få betalt fakturaen. I medsender dokumentation for korrespondance med advokaten, og I sender et printscreen, som ifølge vores tolkning viser, at jeres overførsel til [virksomhed2]s udenlandske konto mislykkedes den 15. december 2022. [virksomhed2] får derfor først den 16. december 2022 betaling for det arbejde, som overvejende er udført i 2021, og som I har sendt sidste salgsfaktura på den 29. september 2022. Ifølge § 3 i kontrakten skal [virksomhed2] betale erstatning til jer, hvis arbejdet ikke er færdigt på det i tidsplanen angivne tidspunkt. Vi har ikke modtaget dokumentation for, at [virksomhed2] har betalt erstatning til jer, selvom afleveringsfristen den 31. december 2021 blev overskredet. Fakturaen fra [virksomhed2] er på 49.950 kr. mindre end entreprisesummen. Efter vores vurdering er de 49.950 kr. ikke udtryk for fx en modregnet erstatning, da byggearbejdet ikke skulle være færdigt eller allerede var færdigt på datoen for fakturaen den 12. oktober 2021. Vi vurderer på den baggrund, at [virksomhed2] ikke i den forbindelse har påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko. Perioden for byggeriets udførelse bliver forlænget med ni måneder, hvilket er længere tid end hele projektet skulle have taget, og som efter vores opfattelse er lang tid for det relativt lille stykke arbejde, som mangler på tidspunktet for den oprindelige afleveringsfrist den 31. december 2021. Det mener vi, er udtryk for, at [virksomhed2]s arbejdskraft løbende står til rådighed for jer i den periode. At [virksomhed2]s arbejdskraft løbende står til rådighed for jer underbygges af, at [virksomhed2] løbende udfører andre byggeopgaver for jer end på [adresse3]. Blandt andet ved vi, at han har udført arbejde for jer på [adresse1], fordi vi talte i telefon med [person2] i forbindelse med vores kontrolbesøg på [adresse1] den 17. maj 2022, og fordi Arbejdstilsynet mødte [person2] på samme byggeplads den 26. april 2022. Vi har ikke modtaget nogen kontrakter eller købsfakturaer udstedt af [virksomhed2] vedrørende dette samarbejde. I har bogført huslejeudgifter i maj-juli og september-december 2021 vedrørende lejemål 168 på adressen [adresse5], [by4]. I 2022 har i bogført huslejeudgifter hele året vedrørende samme lejemål. I huslejeudgifterne indgår acontobidrag til forbrugsudgifter. Derudover har I bogført huslejeudgifter for lejemål på [adresse6], [by5] i marts-december 2022, og I har bogført forbrugsudgifter vedrørende samme adresse. I oplyser den 9. oktober 2023, at I har benyttet lejemålene til at huse udenlandske underleverandører under deres ophold. I oplyser i tillæg hertil den 7. december 2023, at [virksomhed3] og [virksomhed2] har boet i de to lejemål. Den 12. december 2023 oplyser I, at de to udenlandske underleverandører bor i de to lejemål efter behov i forhold til, hvor mange folk, der arbejder for de to udenlandske underleverandører på givne tidspunkter. De kan godt rykke rundt imellem lejemålene. [virksomhed2] er den eneste udenlandske underleverandør, som arbejder for jer i 2021, hvorfor vi antager, at det er [virksomhed2], som bor i lejemålet på [adresse10] i 2021. Vi mener, at det er sandsynligt, at [virksomhed2]er blevet boende i samme lejemål i 2022, blandt andet fordi han har boet der i 2021. Ifølge oplysninger fra Motorstyrelsen anskaffer I en varevogn den 7. marts 2022 og en påhængs- vogn den 26. marts 2022. I har bogført udgifter til leje af parkeringspladser på [adresse7] – kælder blandt andet i 2022. Den 7. december 2023 oplyser I, at en af parkeringspladserne er til jeres varevogn. Ifølge oplysninger fra Arbejdstilsynet, som vi har skrevet om i afsnit 1.1 ”Faktiske oplysninger” under ”Kontroloplysninger fra Arbejdstilsynet” havde [virksomhed2] kørt i varevognen med trailer til byggepladsen på [adresse1] den 26. april 2022. Vi mener, at dette underbygger, at [virksomhed2] bor i lejemålet i [adresse10] også i 2022. Det er derfor vores opfattelse, at I betaler husleje for [virksomhed2] på [adresse10] i 7 måneder i 2021 og i hele 2022. Dette underbygger også, at [virksomhed2]s arbejdskraft løbende står til rådighed for jer. Som vi har skrevet i afsnit 1.1 ”Faktiske oplysninger” under ”Kontrolbesøg” talte vi i telefon med [person2], som blandt andet oplyste, at han bestiller alle materialer til byggepladsen, og at I fakturerer materialekøbet imellem jer. Vi har ikke modtaget nogen dokumentation for, at der bliver faktureret varekøb imellem [virksomhed2] og jer. Vi kan derimod se i bogføringen og af jeres bankkontoudskrifter, at der løbende bliver betalt materialer med dankort fx i byggemarkeder. Det er derfor vores vurdering, at [virksomhed2] har et betalingskort tilknyttet jeres bankkonto, som han køber materialer med, og at det er jer, der reelt har udgifterne til materialer. Ifølge jeres bogføring har I udgifter til leje af driftsmidler. Blandt andet i 2022, hvor I på konto 3670 ”Leje/leasing af driftsmidler” har bogført udgifter til Garant Udlejning i september. Denne udgift må vedrøre det arbejde [virksomhed2] eller en af jeres andre underleverandører udfører for jer, fordi I ingen ansatte har i den periode. Ifølge oplysninger fra Arbejdstilsynet, som vi skrev om i afsnit 1.1 ”Faktiske oplysninger” under ”Kontroloplysninger fra Arbejdstilsynet” bar [person2] jeres firmalogo på sit arbejdstøj. Det fremgår af § 7 i kontrakten på [adresse3], at jeres underleverandør afholder samtlige udgifter forbundet med byggeriets gennemførelse. Dette er ikke i overensstemmelse med de oplysninger vi har indsamlet herom, og som vi har gennemgået ovenfor. Ud fra de oplysninger er det vores vurdering, at det reelt er jer, som løbende har haft udgifter til blandt andet varevogn, leje af parkeringsplads til varevogn, materialer, leje af materiel og arbejdstøj vedrørende byggear­bejder, som [virksomhed2] har udført for jer. Dette taler for lønmodtagerfor­hold. Der står i § 4 i samme kontrakt, at ekstraarbejder kun betales, hvis I har underskrevet en aftaleseddel. Som vi har nævnt ovenfor, fakturerer I nogle ekstraarbejder til [virksomhed6] på salgsfaktura-nummer 112 den 29. september 2022. Vi har ikke modtaget nogen dokumentation for, at I har un­derskrevet aftalesedler vedrørende ekstraarbejderne, hvilket taler for lønmodtagerforhold. I den ovenfor nævnte mailkorrespondance med advokaten fremgår mailadressen til [person2]s mail som [e-mail1]. Vi mener ikke, at det er naturligt, at en underleverandør har en mailadresse, hvori jeres virksomhedsnavn indgår, hvilket taler for lønmodtagerforhold. Vi anser det heller ikke for naturligt, at [virksomhed2], hvis virksomheden re­elt er en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, forestår faktureringen til jeres kunde. Det taler for lønmodtagerforhold. Som vi skrev ovenfor, kører [virksomhed2] ud fra oplysninger fra Arbejdstil­synet i jeres varevogn. I oplyser den 9. oktober 2023, at det er jeres medarbejdere, som kører i va­revognen. Ifølge indberetning af løn til eIndkomst, har I ingen ansatte i februar-maj og i juli-okto­ber i 2022 ud over [person1]. Vores vurdering er derfor, at [virksomhed2] indgår i jeres omtale af ”medarbejdere”, og at han også ifølge jeres oplysninger kører i varevog­nen. Begge forhold taler for lønmodtagerforhold. Efter at have foretaget en konkret vurdering efter relevante kriterier i Den juridiske vejledning af­snit C.C.1.2.1 mener vi, at [virksomhed2] ikke har nogen ansatte og alene har leveret ydelser i form af arbejdskraft. I har haft udgifterne til blandt andet materialer og materiel. Derfor vurderer vi, at der ikke indgår andet end betaling for en personlig arbejdsydelse i vederla­get til [virksomhed2]. Vi mener også, at opgaverne, som [virksomhed2] udfører for jer, ikke er af midlertidig karakter, og at I hyrer [virksomhed2] til løbende, faste og sædvan­lige opgaver i jeres virksomhed, både ledelsesmæssige i relation til byggeopgaverne og kon-tormæssige samt opgaver med indkøb af materialer mv. Det er derfor vores vurdering, at [virksomhed2] har udført arbejdet for jeres regning og risiko, hvorfor [virksomhed2] ikke er økonomisk ansvarlig over for jer for arbejdets udførelse eller i øvrigt har påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko. Vores samlede vurdering er, at der er tale om lønmodtagerforhold og ikke selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed vedrørende de opgaver, [virksomhed2] har udført for jer. [virksomhed4] Vi har verificeret virksomhedens momsregistreringsnummer PL[...] via VIES. Virksomheden er registreret i RUT-registret med RUT-nummer [...] og som selvstændig uden ansatte. På kontrolbesøget den 17. maj 2022, oplyste [person2], at ejer af [virksomhed4], [person7] var alene i Danmark og arbejde. På den baggrund anser vi [virksomhed4] for en virksomhed uden ansatte. Vi har under ”Kontrakter vedrørende udenlandske underleverandører” og ”Fakturaer vedrørende udenlandske underleverandører” gennemgået de kontrakter og fakturaer, I har indsendt vedrørende det byggearbejde, som [virksomhed4] har udført for jer på de to arbejdsadres­ser på [adresse3] og i [by1]. I bilag 3 har vi afstemt fakturaerne til de to kontrakter indgået mellem jer og [virksomhed4]: Arbejdsadresse Entreprisesum Fakturabeløb i alt Afvigelse [adresse3] 76.072 55.379 -20.693 [adresse1] 55.406 76.074 20.668 Der er en afvigelse i begge kontraktforhold. Afvigelserne er næsten ens blot med omvendte for­tegn. Ifølge bilag 3 ligger fakturadatoerne skævt i forhold til perioden for udførelse af byggeriet ifølge respektive kontrakt. Det er vores opfattelse, at afvigelserne skyldes, at I ved indsendelsen af kontrakterne har byttet om på arbejdsadresserne i benævnelsen af filerne. Vi antager derfor, at en-treprisesummen på [adresse3] er 55.406 kr., og at perioden for byggeriets udførelse er 1. ok­tober til 21. december 2022. Vi antager også, at entreprisesummen på [adresse1] er 76.072 kr., og at perioden for byggeriets udførelse er 12. juli til 25. oktober 2022. Arbejdssted, byggeopgaver, materialeliste og tegninger fremgår ikke af kontrakterne eller af bilag hertil, hvilket gør, at jeres underleverandør ikke kan stå inde for, at alle nødvendige ydelser og materialer mv. er indeholdt i den aftale entreprisesum, sådan som det fremgår af § 9 i kontrak­terne. På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at det ikke er sandsynligt, at kontrakterne reelt har været anvendt mellem jer og [virksomhed4], fordi kontrakterne mangler oplysninger om arbejdet, så det ikke har været muligt at identificere det arbejde, som [virksomhed4] skulle udføre for jer og hvor, det skulle udføres. Dette taler for lønmodta­gerforhold. I har indsendt anden dokumentation i form af købsfakturaer hvoraf det fremgår, hvilke byggear­bejder, [virksomhed4] har udført for jer. Ifølge fakturateksterne (oversat) på købsfakturaerne fra [virksomhed4], som I kan se i bilag 3, har [virksomhed4] lavet gipslofter, monteret forskellige møbler, monteret køkken og har lavet nedrivningsarbejde på de to arbejdsadresser. Som vi har skrevet i afsnit 1.1 ”Faktiske oplysninger” under ”Kontrolbesøg” besvarede [person2] opkaldet på [person7] telefon på kontrolbesøget den 17. maj 2022, da den ene af de polske håndværkere ringede til [person7]. [person2] oplyste, at han fortæller de polske håndværkere, hvad de skal lave, og nogle gange gør [person7]. På baggrund af ovenstående, er det vores vurdering, at [virksomhed2]s og [virksomhed4]’s arbejdsopgaver overlapper hinanden ind imellem, og at det ikke er muligt, at [virksomhed4] har udført byggearbejdet for jer uden jeres instruk­tioner. Under samme telefonsamtale oplyste [person2] også, at han bestiller alle materialer til byggepladsen, og at I fakturerer materialekøbet imellem jer. Vi har ikke modtaget nogen doku­mentation for, at der bliver faktureret varekøb imellem [virksomhed4] og jer. Vi kan derimod se i bogføringen og af jeres bankkontoudskrifter, at I løbende køber materialer. Det er derfor vores vurdering, at det er jer, der reelt har udgifterne til materialer, hvilket ikke stem­mer overens med § 7 i kontrakten. Efter at have foretaget en konkret vurdering efter relevante kriterier i Den juridiske vejledning af­snit C.C.1.2.1 mener vi, at [virksomhed4] ikke har nogen ansatte og alene har leveret ydelser i form af arbejdskraft. I har haft udgifterne til blandt andet materialer. Derfor vur­derer vi, at der ikke indgår andet end betaling for en personlig arbejdsydelse i vederlaget til [virksomhed4]. Det er desuden vores vurdering, at [virksomhed4] har udført arbejdet for jeres regning og risiko. Det er derfor vores opfattelse, at han ikke er økonomisk ansvarlig over for jer for arbejdets udførelse eller i øvrigt har påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko. Vores samlede vurdering er, at der er tale om lønmodtagerforhold og ikke selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed vedrørende de opgaver, [virksomhed4] har udført for jer. Indeholdelse af skatter Da I efter vores vurdering har været arbejdsgiver for de nævnte underleverandører, er det vores opfattelse, at I er indeholdelsespligtige. I forbindelse med betaling af vederlaget til de udenlandske underleverandører skulle I have indeholdt 8 % AM-bidrag og A-skat. Se arbejdsmarkedsbidragslo-vens § 1, § 2, stk. 1, nr. 1 og § 7 samt kildeskattelovens § 46, § 49 A, stk. 1 og § 49 B, stk. 1. Opgørelse af AM-bidrag og A-skat Vi har ikke modtaget dokumentation for, at vederlaget, som I har betalt til de udenlandske under­leverandører for de udførte arbejdsopgaver, har indeholdt andet end løn for en personlig arbejdsy­delse. Vi anser derfor betaling af fakturaerne for betaling af løn, som er A-indkomst. Se kildeskatte­lovens § 43, stk. 1. Som vi har skrevet i afsnit 1.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Vurdering af samar­bejdet med de udenlandske underleverandører” under ”[virksomhed2]” har I efter vores opfattelse betalt husleje i maj-juli og september-december 2021 og i hele 2022 for [virksomhed2], og vi har vurderet, at der er tale om lønmodtagerforhold ved­rørende de opgaver, [virksomhed2] har udført for jer. Desuden modtager [virksomhed2] vederlag af jer. Vi anser derfor huslejeudgifterne som fri logi, som skal medregnes som A-indkomst. Se kildeskattelovens § 43, stk. 1. I afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”husleje- og forbrugsudgifter” skriver vi, at I fejlagtigt har bogført og fratrukket købsmomsen på huslejeudgifterne på [adresse10], som I ikke får fradrag for. Vi har derfor medregnet hele fakturabeløbet som værdi af fri logi. Da vi ikke har modtaget dokumentation til brug for opgørelsen af AM-bidrag og A-skat, har vi op­gjort AM-bidrag og A-skat efter et skøn på grundlag af fakturabeløbene fra jeres udenlandske un­derleverandører og jeres udlejer. Se opkrævningslovens § 5, stk. 2. Da der ikke foreligger skattekort på ejerne af de udenlandske virksomheder, [person2] og [person7], har vi beregnet 55 % A-skat af A-indkomsten uden fradrag. Se kildeskattelovens § 48, stk. 8. I bilag 1 kan I se beregnet AM-bidrag og A-skat. Skatterne fordeler sig sådan på indkomstår og måneder: Indkomstår 2021: Måned AM-bidrag 8 % A-skat 55 % Maj 1.525 9.645 Juni 1.525 9.645 Juli 1.525 9.645 September 1.525 9.645 Oktober 81.529 515.673 November 1.525 9.645 December 1.525 9.645 I alt indkomstår 2021 90.679 573.543 Indkomstår 2022: Måned AM-bidrag 8 % A-skat 55 % Januar 1.525 9.645 Februar 1.525 9.645 Marts 1.525 9.645 April 1.525 9.645 Maj 1.525 9.645 Juni 1.525 9.645 Juli 1.525 9.645 August 3.512 22.214 September 3.795 24.005 Oktober 3.354 21.212 November 3.942 24.937 December 3.486 22.047 I alt indkomstår 2022 28.764 181.930 På fakturaerne fra [virksomhed2] og [virksomhed4] står der ikke i hvilken periode, arbejdet er udført i. Vi anser arbejdsydelsen for at være leveret i den måned, hvori fakturaen er dateret. Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat Vi mener, at I er omfattet af hæftelsespligten efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, fordi I har entre- ret med virksomheder, som leverer arbejdsydelser for jer i lønmodtagerforhold. I er registreret som arbejdsgiver og udbetaler løn, indeholder A-skat og AM-bidrag samt indberet­ter lønoplysninger til eIndkomst. Desuden har vi ikke modtaget oplysninger, der kan godtgøre, at I ikke har udvist forsømmelighed. I kunne forinden, at I anvendte udenlandsk arbejdskraft efter behov have skaffet jer den nødven­dige viden om skattereglerne herom eventuelt med hjælp fra en rådgiver. Derfor mener vi, at I burde have vidst, at I havde en indeholdelsesforpligtigelse i forbindelse med beskæftigelsen af den udenlandske arbejdskraft. Vi er derfor af den opfattelse, at I hæfter for ikke indeholdt AM-bidrag og A-skat. Se arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og kildeskattelovens § 69, stk. 1. … AM-bidrag og arbejdsudlejeskat … Vores begrundelse og bemærkninger Konklusion Det er vores opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje i forholdet mellem jer og jeres underleve­randør [virksomhed3]. I har derfor pligt til at indeholde 8 % AM-bi­drag og 30 % arbejdsudlejeskat, når I udbetaler vederlag for den indlejede udenlandske arbejds­kraft, som I har beskæftiget fra den underleverandør. Se begrundelserne for vores konklusion ne­denfor. Kontrakter vedrørende den udenlandske underleverandør Vi har gennemgået de modtagne kontrakter, som vi har skrevet om i afsnit 1.1 ”Faktiske oplysnin­ger” under ”Kontrakter med udenlandske underleverandører”, herunder de tre, som er indgået mel­lem jer og jeres udenlandske underleverandør [virksomhed3]. [virksomhed3] er en polsk virksomhed med momsregistreringsnummer PL[...] og RUT-nummer [...]. Arbejdsstedet fremgår ikke af kontrakterne. Det fremgår af jeres benævnelse på filerne med de tre kontrakter, at byggeriet vedrører [by1], [adresse9] og [adresse3]. Det fremgår ikke af kontrakterne, hvilke byggeopgaver, [virksomhed3] skal udføre for jer. Fakturaer vedrørende den udenlandske underleverandør Vi har gennemgået de fakturaer, vi har modtaget, som vedrører det arbejde, som [virksomhed3] har udført for jer. I kan se en oversigt over fakturaerne i bilag 3. Vi har modtaget ni fakturaer vedrørende arbejdet i [by1]. Ifølge fakturateksten på de fem første fakturaer er arbejdet udført på [adresse11] i [by1]. Den adresse eksisterer ikke i [by1], hvorfor vi antager, at fakturaerne vedrører arbejdet på [adresse1], [by1], ligesom det fremgår af fakturateksten på de sidste fire fakturaer. Det fremgår af fakturateksterne, at [virksomhed3] blandt andet har udført murerarbejde, gipsplademontage, forskelligt malerarbejde og opsætning af skillevægge. Vi har flere gange spurgt om fakturaen, som I har bogført på konto 1328 ”Fremmed arbejde” den 28. september 2022 med bilagsnummer 100594, bogføringsteksten ”[virksomhed3]” og med beløbet 41.300 kr. Ifølge bankkontoudskrifterne overfører I et beløb på 41.200 kr. den 28. september 2022, hvilket er samme dato som bogføringsdatoen på bilag 100594. I posteringsteksten i banken står ”Til Remo i ogrodn” I har sendt to identiske bilag den 28. marts 2023 og igen den 6. februar 2024 fra [virksomhed3], med fakturadato den 10. september 2022 og fakturabeløb på 41.300 kr. Vi mener, at det er bilagsnummer 100608, som I har indsendt, fordi bilag 100608 er bogført den 19. september 2022 og med 41.300 kr. Selvom vi ikke har modtaget bilag 100594, mener vi, at det er sandsynligt, at I har haft udgifter for 41.200 kr. til [virksomhed3], fordi bogføringsteksten og hævningen i banken indikerer dette. Vi betragter udgifterne som en del af arbejdet i [by1], fordi I som bilag 100594 har indsendt bilag 100608, hvor der står, at arbejdet er udført på [adresse1], [by1]. Vi har modtaget to fakturaer vedrørende arbejdet på [adresse9]. I fakturateksterne står der, at [virksomhed3] har udført fællesarbej­der i henhold til kontrakten. Der er ingen yderligere specifikation heraf. Det fremgår af fakturateksten på faktura FKOR/3/2022 bogført på konto 1328 ”Fremmed arbejde” den 10. og 11. august 2022 med bilagsnummer 100818, 100819 og 100822, at prisen for arbejdet på 185.400 kr. bliver nedjusteret med 85.400 kr. Prisen efter rettelse er 100.000 kr. Vi medregner det beløb, da det er i overensstemmelse med det bogførte beløb og med det beløb, som I har over­ført til [virksomhed3] ad tre omgange på i alt 100.000 kr. Vi har modtaget otte fakturaer vedrørende arbejdet på [adresse3]. Ifølge fakturateksterne har [virksomhed3] blandt andet nedrevet kontorlokaler, sat skillevægge op og spartlet lofter. Bilagsnummer 100237, 100790 og100791 er bogført med købsmoms, selvom der ikke er og ikke skulle have været beregnet købsmoms på fakturaen, fordi fakturaen er omfattet af reglerne om om­vendt betalingspligt, hvilket vi skriver om i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” un­der ”Fakturaer fra udenlandske underleverandører”. Vi medregner derfor de fulde fakturabeløb som udgifter til jeres underleverandør. I bilag 3 har vi afstemt de gennemgåede fakturaer til de tre kontrakter indgået mellem jer og [virksomhed3]. Fakturabeløbene i alt for hver kontrakt er større end en-treprisesummen med følgende beløb: Arbejdsadresse Entreprisesum Fakturabeløb i alt Afvigelse [adresse1] 257.610 361.012 103.402 [adresse9] 139.000 139.000 0 [adresse3] 474.600 528.645 54.045 Det fremgår ikke af teksten på nogen af fakturaerne, at beløbet er for ekstraarbejder. Vurdering af entrepriseforhold contra arbejdsudlejeforhold Selvom der er indgået kontrakter mellem [virksomhed3] og jer ved­rørende de udførte byggeopgaver, betyder det ikke nødvendigvis, at der er tale om entreprisefor-hold i skatteretlig henseende. Afgørelsen af om arbejdet er foretaget som led i entrepriseaftaler mellem jer og [virksomhed3] eller om de ansatte i [virksomhed3] må anses for at have været arbejdsudlejet til jer og dermed reelt har arbejdet for en dansk arbejdsgi­ver, beror på en konkret vurdering. Arbejdsudlejereglerne bygger på en ”substance over form”-vurdering, hvor det er et spørgsmål om, hvem der ud fra en samlet vurdering på baggrund af de oplysninger, vi har indsamlet, må an­ses for at have været den reelle arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået kontrakter mellem jer og [virksomhed3], hvorefter [virksomhed3] formelt opfylder betingelserne for selvstændig udenlandsk erhvervsvirksom­hed, hvis arbejdsopgavernes karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser, som [virksomhed3] har påtaget sig. Entrepriseforhold er tilfældet, hvor en anden selvstændig erhvervsvirksomhed overtager ansvaret for det arbejde, de leverer. Det har derfor været af afgørende betydning at få klarlagt, om det er jer eller [virksomhed3], der har båret den væsentligste del af ansvaret og den væsentligste økonomiske risiko for de udførte byggeopgaver. Vi har på baggrund af de fremlagte oplysninger foretaget en konkret vurdering af, om der forelig­ger entrepriseforhold eller arbejdsudleje vedrørende arbejdsopgaverne i de tre indgåede kontrakter, og vi har vurderet, at [virksomhed3]s medarbejdere er omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Se kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. I vurderingen har det været væsentligt først at fastslå, om arbejdet, som [virksomhed3]s medarbejdere har udført for jer, er integreret i jeres virksomhed eller om ar­bejdet ligger uden for jeres forretningsområde eller på anden måde er udskilt fra jeres virksomhed. Vi har i vores vurdering lagt vægt på følgende: Vi anser de arbejdsopgaver, som [virksomhed3]s medarbej­dere har udført for jer, for at være integreret i jeres forretningsområde. Vi anser ikke [virksomhed3]s arbejde for jer for at være til­strækkeligt udskilt til selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Ad punkt a) I vores vurdering af, om de arbejdsopgaver, som [virksomhed3]s medarbejdere har udført for jer, er integreret i jeres forretningsområde eller ikke, har vi set på ar­ten af arbejdsopgaverne og jeres registrering i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Ifølge fakturaerne har [virksomhed3]s medarbejdere leveret forskel­lige håndværksydelser, herunder murerarbejde, gipsplademontage, malerarbejde, opsætning af skillevægge, nedrivning af kontorlokaler og spartling af lofter. I er ifølge CVR registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Jeres formål er rengøring, anlægsgartner, totalentreprise, skilte til erhverv samt dermed beslægtet virksomhed. Vi mener, at de nævnte arbejdsopgaver, som [virksomhed3]s medar­bejdere har udført for jer, ligger inden for jeres aktiviteter og derfor udgør en integreret del af jeres forretningsområde. Det har derfor været relevant at vurdere, om det er jer eller [virksomhed3], som har båret ansvaret og haft den økonomiske risiko for arbejdsresultatet. Vurderin­gen indgår under punkt b) nedenfor. Ad punkt b) I skulle klart have udskilt og afgrænset de arbejdsopgaver, som [virksomhed3]s medarbejdere har udført for jer. Hvis det ikke er tilfældet, indgår arbejdet som en inte­greret del af jeres forretningsområde, fordi arbejdet ikke har haft karakter af selvstændig uden­landsk erhvervsvirksomhed. Vi har derfor set på karakteren af de udførte arbejdsopgaver og i forbindelse hermed foretaget en vurdering af, om det er jer eller [virksomhed3], som har båret den væsentligste del af ansvaret og den væsentligste del af den økonomiske risiko for det udførte ar­bejde. Arbejdssted, byggeopgaver, materialeliste og tegninger fremgår ikke af kontrakterne eller af bilag hertil. I har indsendt dokumentation i form af fakturaer hvoraf det fremgår, hvilke byggearbejder, [virksomhed3] har udført for jer. Det er vores opfattelse, at de udførte byggearbejder beskrevet under afsnit ”Ad punkt a)” og ifølge det arbejde, vi har set udført under vores kontrolbesøg den 17. maj 2022 er af forholdsvis ukompliceret karakter, og det har krævet materialer og materiel af større eller mindre omfang. Ifølge fakturaerne har [virksomhed3] løbende og kontinuerligt ud­ført byggearbejder for jer i perioden 30. maj til 17. december 2022 på tre forskellige arbejdsadres­ser. Fx fakturerer [virksomhed3] hver 14. dag for udført arbejde på [adresse3] og ikke pr. færdigmelding, sådan som § 4 i kontrakten foreskriver. Som nævnt under ”Faktura vedrørende den udenlandske underleverandør” ovenfor, er der afvi­gelse imellem entreprisesum og fakturabeløb i alt vedrørende to af arbejdsadresserne. Det fremgår ikke af fakturateksterne, at der er udført ekstraarbejder, og vi har ikke modtaget nogen dokumenta­tion for, at I har underskrevet aftalesedler vedrørende ekstraarbejderne, sådan som § 4 i kontrak­terne foreskriver. Det er derfor vores opfattelse, at jeres underleverandør ikke har kunnet stå inde for, at alle nødvendige ydelser og materialer mv. er indeholdt i den aftalte entreprisesum, sådan som det fremgår af § 9 i kontrakterne. På den baggrund mener vi, at [virksomhed3]s medarbejdere løbende har arbejdet for og har stået til rådighed for jer, når et behov er opstået, hvorfor vi mener, at I har båret ansvaret og den økonomiske risiko for udførelsen af arbejdet. Som vi har skrevet i afsnit 1.1 ”Faktiske oplysninger” under ”Kontrolbesøg” talte vi i telefon med [person2], som blandt andet oplyste, at han bestiller alle materialer til byggepladsen, og I fakturerer materialekøbet imellem jer. Vi har ikke modtaget nogen dokumentation for, at der bli­ver faktureret varekøb imellem [virksomhed3] og jer eller imellem [virksomhed2] og jer. Vi kan derimod se i bogføringen og af jeres bankkon­toudskrifter, at I løbende køber materialer. Det er derfor vores vurdering, at det er jer, der reelt har udgifterne til materialer, hvilket ikke stemmer overens med § 7 i kontrakterne, hvor der står, at je­res underleverandør afholder samtlige udgifter forbundet med byggeriets gennemførelse. Som vi har skrevet under samme afsnit fik vi oplysninger fra interviewet mellem Arbejdstilsynet og de to polske håndværkere om, at [person2] sørger for værktøj og fx støvsuger til stø­vende arbejde. Som vi har skrevet i afsnit 1.3 ”Vores begrundelser og bemærkninger” blandt andet under ”Konklusion”, er det vores opfattelse, at der er tale om lønmodtagerforhold mellem jer og [virksomhed2]. Vi vurderer derfor, at når [person2] leverer værktøj og støvsuger til de to håndværkere, er det jer, som betaler udgiften. På den baggrund vurderer vi, at I har båret ansvaret og den økonomiske risiko for indkøb og leve­ring af materialer, værktøj og materiel. Vores samlede vurdering vedrørende anvendelsen af kontrakterne er, at det ikke er sandsynligt, at I reelt har anvendt dem mellem jer og [virksomhed3]. Dels fordi kontrakterne mangler oplysninger om arbejdet, så det ikke har været muligt at identificere det ar­bejde, som [virksomhed3] skulle udføre for jer og hvor, det skulle udføres. Dels fordi flere af kontraktens aftaler ikke har været overholdt. Samlet set mener vi, at det er jer, der reelt har båret den væsentligste del af ansvaret og den væ­sentligste del af den økonomiske risiko for det arbejde, som [virksomhed3]s medarbejdere har udført for jer. Derfor anser vi stadig arbejdsopgaverne for at være integreret i jeres virksomhed. Dette peger i retning af, at I skal anses som den reelle arbejdsgiver, og at [virksomhed3]s medarbejdere har været arbejdsudlejet til jer. Til yderligere vurdering af, om I skal anses for den reelle arbejdsgiver, eller om der har været tale om ydelser leveret af [virksomhed3] som en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, mener vi, at det er relevant at se på nedenstående supplerende kriterier. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1: Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udfø­res? Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres? Har den formelle arbejdsgiver direkte afkrævet det foretagende, som tjenesteydelserne le­veres til, vederlaget til personen? Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen? Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer? Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet og retten til at opsige den kontrakt, der er ind gået med personen vedrørende arbejdet? Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relateret til personens arbejde? Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier? Ad punkt 1 – Instruktionsbeføjelsen Det fremgår ikke af kontrakterne med [virksomhed3], hvilke bygge­arbejder, der skulle udføres eller hvor. Det har derfor været nødvendigt for [virksomhed3] medarbejdere at få instruktion i udførelsen af deres arbejde for jer. [person2] oplyste under kontrolbesøget den 17. maj 2022, at han styrer folkene og arbej­det. Dette er i overensstemmelse med, at de to håndværkere fra [virksomhed3], [person4] og [person5] oplyste, at [person2] instruerer dem i, hvad de skal lave af arbejdsopgaver, og at han kommer en til to gange på byggepladsen hver dag. Det fremgår af kontrakternes § 9, at ledelse og tilsyn sker på jeres underleverandørs foranledning og regning. Det er vores opfattelse, at det er jer, der står for ledelse og tilsyn, fordi det er [person2], som forestår disse opgaver, og fordi vi anser [person2] som lønmodtager hos jer. På den baggrund mener vi, at det er jer, der har udøvet instruktionsbeføjelsen, hvilket taler for arbejdsudleje. Ad punkt 2 – Kontrol og ansvar for arbejdsstedet På baggrund af samme oplysninger som skrevet under ”Ad punkt 1 - Instruktionsbeføjelsen” ovenfor, er det vores opfattelse, at I har haft det fulde overordnede ansvar og kontrol for arbejds­stedet på de tre byggepladser, hvor [virksomhed3] har udført arbejde for jer. Dette taler for arbejdsudleje. Ad punkt 3 – Vederlagets sammensætning Vi kan ikke se vederlagets sammensætning ud af fakturateksterne. Fakturabeløbene er ikke specificeret i løn til arbejdskraft, materialer eller avancemargin. Som vi har skrevet under ”Ad punkt b)” er det vores opfattelse, at I har købt materialer til de ar­bejdsopgaver, som [virksomhed3]s medarbejdere har udført for jer. Derfor er det sandsynligt, at der slet ikke eller kun i mindre omfang indgår varekøb i vederlaget. Vi har ikke modtaget dokumentation for, hvor meget af fakturabeløbene, der er viderebetalt til lønninger til [virksomhed3]s medarbejdere. I har i en mail den 9. ok­tober 2023 oplyst, at I ikke er bekendt med, hvad den udenlandske samarbejdspartner betaler deres medarbejdere, og at det er et anliggende mellem dem som arbejdsgiver og arbejdstagere. I en mail den 7. december 2023 oplyser I, at jeres udenlandske samarbejdspartner ikke har interesse i at op­lyse sine medarbejderes løn over for 3. mand. På baggrund heraf mener vi, at fakturabeløbene primært vedrører betaling for den arbejdskraft [virksomhed3] har leveret til jer, hvilket taler for arbejdsudleje. Ad punkt 4 – Arbejdsredskaber og materiel Som vi har skrevet under ”Ad punkt b)” mener vi, at I har båret den væsentligste økonomiske ri­siko i forbindelse med indkøb af værktøj og materiel til det byggearbejde, som [virksomhed3]s medarbejdere har udført for jer på de tre byggepladser. Dette taler for arbejdsudleje. Ad punkt 5 - Antal personer og deres kvalifikationer Vi har ikke modtaget oplysninger om, om det er jer eller [virksomhed3], som har haft retten til at bestemme antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer til udfø­relsen af arbejdet for jer. Ifølge fakturateksterne beskrevet under ”Fakturaer vedrørende den udenlandske underleverandør” er det vores vurdering, at [virksomhed3]s medarbejdere har udført relativt simple arbejdsopgaver for jer, som umiddelbart ikke kræver særlige kvalifikationer. Derfor tillægger vi det ikke stor betydning, om det er jer eller [virksomhed3], som har haft retten til at udvælge de rette medarbejdere og deres kvalifikationer. Ad punkt 6, 7 og 8 – Kontrakter, arbejdstider og sanktioner Vi har ikke modtaget dokumentation, der nærmere beskriver hvem, der har haft retten til at opsige kontrakten med medarbejderne fra [virksomhed3], bestemt deres ar­bejdstider og har kunnet foretage sanktioner over for medarbejderne vedrørende arbejdet for jer. Vores formodning er, at det har været [virksomhed3], fordi virksom­heden har været den formelle arbejdsgiver, hvilket taler for selvstændig udenlandsk erhvervsvirk­somhed. I vores vurdering af de supplerende kriterier er ingen af kriterierne i sig selv afgørende. I henhold til SKM2022.228.HR lægger vi betydelig vægt på, at I efter vores opfattelse har ført tilsyn med, ledet og kontrolleret det arbejde, [virksomhed3]s medarbejdere har udført for jer. Vores samlede vurdering er, at de udførte byggearbejder i henhold til de gennemgåede kontrakter og fakturaer ikke har været tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksom­hed, og at [virksomhed3]s medarbejdere har været arbejdsudlejet til jer. Derfor mener vi, at I har båret den væsentligste del af ansvaret og den væsentligste økonomiske ri­siko for de byggearbejder, som [virksomhed3]s medarbejdere har udført for jer. Indeholdelse af skatter De indlejede medarbejdere fra [virksomhed3] er begrænset skat­tepligtige til Danmark af deres indkomst optjent ved arbejde udført for jer her i landet. Se kilde­skattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Medarbejdernes indkomst er A-indkomst. Se kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h. Medarbejdernes skattepligt af indkomsten er endeligt opfyldt ved indeholdelse af 8 % AM-bidrag og 30 % arbejdsudlejeskat af indkomsten. Se kildeskattelovens § 2, stk. 10 og § 48 B, stk. 1 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3. Efter vores opfattelse er I indeholdelsespligtige. I skulle have indeholdt AM-bidrag og arbejdsudlejeskat i vederlaget til [virksomhed3]. Se arbejdsmarkedsbidragslo-vens § 7, kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8 og § 46, stk. 1 og 2. I skulle have skaffet dokumentation for, hvor stor en del af fakturabeløbene, der blev betalt som løn til [virksomhed3]s medarbejdere for det udførte arbejde for jer. Herefter skulle I have beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat og have tilbageholdt de beregnede skatter i betalingen til [virksomhed3]. Se kildeskattelovens § 49 B, stk. 1. Hvis I ikke kunne skaffe dokumentation for lønnen, skulle I have indeholdt og fratrukket AM-bi­drag og arbejdsudlejeskat i det samlede fakturabeløb inden betaling til [virksomhed3]. Opgørelse af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat Vi har ikke modtaget dokumentation for, at vederlaget, som I har betalt til [virksomhed3] for de udførte byggearbejder, har indeholdt andet end løn til medarbej­derne. Desuden har vi ikke modtaget dokumentation for, hvor stor en del af fakturabeløbene [virksomhed3] har viderebetalt i lønninger til deres medarbejdere for de bygge­arbejder, som de har udført for jer. Da vi ikke har modtaget dokumentation til brug for opgørelsen af AM-bidrag og arbejdsudle-jeskat, har vi opgjort AM-bidrag og arbejdsudlejeskat efter et skøn. Se opkrævningslovens § 5, stk. 2. Vi har i bilag 2 beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat på grundlag af det samlede beløb, der er faktureret fra [virksomhed3]. Se SKM2022.228.HR, hvor retten kom frem til, at fakturabeløbene benyttes som beregningsgrundlag, når der ikke er dokumentation for størrelsen af lønningerne til de udenlandske arbejdere. Arbejdsudlejereglerne gælder ikke for ejeren af [virksomhed3], fordi virksomheden er en personligt ejet virksomhed, og fordi en virksomhedsejer ikke kan udleje sin egen arbejdskraft. Det betyder, at hvis ejeren [person8] har arbejdet side om side med medarbejderne i de arbejdsopgaver, de har udført for jer, er [person8]s løn en del af fakturabeløbene og skal ikke indgå i beregningsgrundlaget for arbejdsudlejeskat. I oplyser den 9. oktober 2023, at [person8] ikke har været på byggepladsen. På vores kontrolbesøg den 17. maj 2022 mødte vi heller ikke [person8] på byggepladsen. På den baggrund vurderer vi, at [person8] ikke har deltaget i selve udførelsen af bygge­opgaverne for jer, og at vi derfor betragter fakturabeløbene som værende løn til medarbejderne. I bilag 2 kan I se beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. Skatterne fordeler sig sådan på måne­derne i indkomstår 2022: Måned AM-bidrag 8 % Arbejdsudlejeskat 30 % Juni 5.505 18.992 Juli 14.512 50.066 August 4.251 14.667 September 14.597 50.359 Oktober 13.336 46.009 November 14.258 49.190 December 15.834 54.626 I alt indkomstår 2022 82.293 283.909 Af fakturateksterne fremgår det, at de fakturerede byggearbejder dækker en periode på 14 dage, som i nogle tilfælde ligger i to måneder. Vi anser arbejdsydelsen for at være leveret i den måned, hvori fakturaen er dateret. Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat Vi mener, at I er omfattet af hæftelsespligten efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, fordi I har entre­ret med [virksomhed3], som har leveret arbejdsydelser her i landet og arbejdet, de har udført, er en integreret del af jeres virksomhed. I er desuden registreret som arbejdsgiver, hvorfor I er vant til at udbetale løn, indeholde AM-bi­drag og A-skat samt indberette lønoplysninger til eIndkomst. Vi har ikke modtaget oplysninger, der kan godtgøre, at I ikke har udvist forsømmelighed. I kunne forinden, at I anvendte udenlandsk arbejdskraft efter behov have skaffet jer den nødvendige viden om skattereglerne herom eventuelt med hjælp fra en rådgiver. Derfor mener vi, at I burde have vidst, at I havde en indeholdelsesforpligtigelse i forbindelse med beskæftigelsen af den udenlandske arbejdskraft. Vi er derfor af den opfattelse, at I hæfter for ikke indeholdt AM-bidrag og arbejdsudlejeskat. Se arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og kildeskattelovens § 69, stk. 1. … Moms … Vores begrundelse og bemærkninger Vi har gennemgået kontospecifikationerne og har udvalgt nogle bogføringsposteringer, som vi har spurgt om dokumentation for. Vi har på den måde efterprøvet dele af jeres regnskabsgrundlag. Konklusion Det er vores opfattelse, at I har afregnet for lidt i moms. I skal derfor betale yderligere moms. Se begrundelserne for vores konklusion nedenfor. Salgsmoms I har indsendt salgsfakturaer for blandt andet 2021. Vi kan ikke se, at I har bogført fakturanummer 31 og 34 og heller ikke, at I har indberettet salgsmoms vedrørende fakturaerne. I skal betale moms af varer og ydelser, I leverer mod vederlag her i landet. Se momslovens § 4, stk. 1. Som udgangspunkt skal I indberette moms af jeres salg for den momsperiode, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted. Hvis I sender en faktura for en leverance, anses faktureringstids­punktet som leveringstidspunktet, såfremt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Se momslovens § 23. Fakturanummer 31 har fakturadato den 30. december 2020. I har medsendt den som salgsfaktura for 2021, og den har et højere bilagsnummer end salgsfakturaen med den tidligste dato i 2021, fak­turanummer 30 med dato den 4. januar 2021. I bogfører nogle fakturaer på fakturadatoen, andre på betalingsdatoen. Det er vores vurdering, at faktureringstidspunktet for fakturanummer 31 er i 1. kvartal 2021, og at I ikke har bogført fakturaen i 2020. Fakturanummer 34 har fakturadato den 13. januar 2021. Det er vores vurdering, at I skulle have bogført de to fakturaer og have indberettet moms af faktu­raerne i 1. kvartal 2021. Købsmoms [virksomhed7] A/S - 2021 I har indsendt bilag 32, 34, 74, 128 (3 bilag med dette nummer) og 204, som er købsfakturaer fra [virksomhed7] A/S. Bilag 32 er bogført på konto 1130 ”Varekøb”, og de øvrige bilag er bogført på konto 1180 ”Konsulent opgaver”. Alle bilag er bogført med købsmoms. Fakturateksterne på bilag 34, 74 og to af bilagene med bilagsnummer 128 (bogføringsdato den 3. november 2021) er ”iht. tilbud fast pris” eller lignende. Fakturaerne er ikke specificeret. Det frem­går fx ikke, hvad I har købt, hvor meget og hvornår, og leveringsadressen fremgår heller ikke. Fakturateksten på bilag 32 er ud for prisen ”iht. tilbud fast pris”. På linjen nedenunder står der ”20/6x245mm Eg gulve 146,36 M2 á 550 dkk pr. M2”. Det fremgår ikke, hvornår og hvor varerne er leveret. Vi har spurgt jer om underliggende dokumentation på ovennævnte køb. I har den 15. april 2024 oplyst, at der generelt ikke er nogen underliggende dokumentation til jeres købsfakturaer. Vi har også spurgt jer om tilhørende salgsfakturanumre. I har samme dag oplyst, at købsfakturaerne ge­nerelt ikke kan henføres til en salgsfaktura, fordi I betaler for en købsfaktura med det samme, fordi I har likviditeten til det, og at I ikke nødvendigvis fakturerer jeres kunde lige efter, at I har betalt en købsfaktura. En faktura defineres som et dokument, der af leverandøren og køberen betragtes som en anmod­ning om betaling af leverancen. Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse og kon­trol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag for købs­moms hos køberen. Krav til fakturaens indhold fremgår af momsbekendtgørelsens § 58 (gældende for 2021), herunder specifikke krav om omfanget og arten af de leverede ydelser. Efter vores opfattelse lever faktura­erne ikke op til kravene i momsbekendtgørelsen. Vi henviser desuden til byrettens afgørelse af den 19. april 2021 (SKM2021.224.BR). Vores vurdering er, at I ikke kan få fradrag for købsmoms vedrørende de nævnte bilag, fordi fak­turaerne ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag, idet det ikke kan dokumenteres, hvad der er leveret, og at det er leveret til jer udelukkende til brug for jeres momspligtige aktivite­ter. Se momslovens § 37, stk. 1. At vi kan se af bankkontoudskrifterne, at I har betalt fakturabeløbene, er ikke bevis for, at [virksomhed7] A/S rent faktisk har leveret momspligtige varer eller ydelser til jer, der berettiger til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1. Samlet set mener vi, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor I ikke får fradrag for købsmoms, idet I ikke har dokumenteret, at indkøbet af varerne eller ydelserne er leveret af [virksomhed7] A/S, uagtet at betaling af fakturaerne har fundet sted. Se momslovens § 37, stk. 2, nr. 1. I forbindelse med, at vi betvivler fakturaernes realitet, henviser vi til Østre Landsrets afgørelse af den 28. april 2009 (SKM2009.325.ØLR). Det fremgår af bilag 128 med bogføringsdato den 9. november 2021, at I har købt gulv mv. til le­vering på adressen [adresse12], [by7]. Ifølge opslag på Google er der ikke no­gen adresse, som hedder dette. På jeres salgsfaktura nummer 79 og 93 fra 2022 fremgår det, at I har udført arbejde på [adresse13], som ligger i [by8]. Arbejdet vedrører en reception, en væg i kælder inklusive en dør. Det kan ikke være til disse opgaver, at I har benyttet det indkøbte gulv. Ifølge jeres årsrapport for 2021 har I ikke noget varelager, hvor gulvet kunne være lagt på lager. Vi har spurgt jer om tilhørende salgsfakturanummer til købet af gulvet. Som vi har skrevet oven­for, har I oplyst, at købsfakturaerne generelt ikke kan henføres til en salgsfaktura. På den baggrund er det vores vurdering, at I ikke kan få fradrag for købsmoms vedrørende oven­nævnte bilag 128, fordi I ikke har dokumenteret, at I har anvendt varerne i jeres momspligtige ak­tiviteter. Se momslovens § 37, stk. 1. Det fremgår af bilag 204, at I har købt 299 m2 18x305x4030mm [...] Hvid á 715 kr./m2, som er faktureret den 30. december 2021. På grund af den forholdsvis høje kvadratmeter-pris er det vores vurdering, at noget af købet kan være indkøb af det plankegulv, som I ifølge til­bud til [virksomhed6] vedrørende renovering af [adresse3] skulle lægge 150 m2 af. Vi kan ikke se af salgsfakturaerne i 2021 eller 2022, hvor I har anvendt de resterende 149 m2 gulv. Som skrevet ovenfor har I ikke noget varelager i 2021, hvor de resterende 149 m2 kunne være lagt på lager. Vi har spurgt jer om tilhørende salgsfakturanummer til købet af gulvet. Som vi har skrevet oven­for, har I oplyst, at købsfakturaerne generelt ikke kan henføres til en salgsfaktura. På den baggrund er det vores opfattelse, at I ikke kan få fradrag for hele købsmomsen vedrørende bilag 204, fordi I ikke har dokumenteret, at I har anvendt hele det indkøbte gulv i jeres momspligtige aktiviteter. Det er vores vurdering, at det er sandsynligt, at I har haft noget spild af gulv, når I har lagt planke­gulvet hos [virksomhed6]. Ved opslag på Google, fremgår det af de sete hjemmesider med salg og lægning af gulve, at man skal regne med 5-10 % spild ved gulvlægning. I får derfor fradrag for købsmomsen svarende til køb af 150 m2 + 10 % spild, 15 m2, i alt 165 m2, svarende til 29.503,68 kr. Og I får ikke fradrag for købsmomsen svarende til køb af de resterende 134 m2 gulv, svarende til 23.960,57 kr. [virksomhed8] ApS - 2022 I har indsendt bilag 101396, som er en købsfaktura fra [virksomhed8] ApS. I har bogført bila­get på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” med købsmoms og på konto 6830 ”Skyldige omkostninger”. Bilaget er bogført den 15. december 2022, hvilket også er fakturadatoen. Ifølge fakturaen dækker den udbedring af undergulv, lægning af 500 m2 sildeben, slibning og lak. Det fremgår ikke, hvornår og hvor ydelsen er leveret, hvilket er nogle af de specifikke krav til en faktura. Se momsbekendtgørelsens § 57 (gældende for 2022). Efter vores opfattelse lever faktu­raen ikke op til kravene i momsbekendtgørelsen. Se mere om definitionen på en faktura, regler og afgørelser vedrørende krav til fakturaer ovenfor under ”[virksomhed7] A/S - 2021”. I har ikke betalt fakturaen per den 31. december 2022. I har indsendt en kreditnota fra [virksomhed8] ApS, som er udstedt næsten tre måneder efter ovenstående faktura, den 8. marts 2023. Den udligner helt ovennævnte faktura. Kreditnotaen er ikke omfattet af den periode, vi kontrollerer, hvorfor vi ikke er bekendt med, hvordan I har bogført den. Vi har konstateret, at [virksomhed8] ApS ikke har haft nogen ansatte i 2022, og at selskabet ikke har afregnet moms for 4. kvartal 2022, hvilket er den periode, hvor momsen af fakturaen med jeres bilagsnummer 101396 skulle være afregnet. Desuden har selskabet ikke indberettet nogen skattepligtig indkomst for 2022. Det er vores samlede vurdering, at fakturaen fra [virksomhed8] ApS med jeres bilagsnummer 101396 ikke har et reelt indhold. Samlet set mener vi, at der kan rejses tvivl om fakturaens realitet, hvorfor I ikke får fradrag for købsmomsen vedrørende bilag 101396, fordi fakturaen ikke kan anvendes som dokumentation for momsfradrag, idet det ikke kan dokumenteres, at de varer og ydelser, som fremgår af fakturaen, er leveret af [virksomhed8] ApS til jer. Se momslovens § 37, stk. 2, nr. 1. Se henvisning til afgørelser i forbindelse med, at vi betvivler fakturaens realitet ovenfor under ”[virksomhed7] A/S - 2021”. [virksomhed5] - 2022 I har indsendt bilag 101169+101170 (én faktura, to posteringer), 101062 og 1, som er købsfakturaer fra [virksomhed5]. Bilagene er bogført på konto 1328 ”Fremmedarb” med købsmoms. Det fremgår af bilag 101169+101170 og 101062, at [virksomhed5] har faktureret jer 20.000 kr. for byg­gestrøm og aconto for el-arbejder udført på [adresse14] i henhold til fremsendt teg­ning. Acontobeløbene er beregnet af 380.780 kr. for lysinstallationer mv. og af 148.000 kr. for ABA installation. Det fremgår af bilag 1, at [virksomhed5] har faktureret jer en samlet pris for forskellige el-arbejder på [adresse3] efter fremsendte tegninger til aftalt pris. I har bogført bilaget den 12. december 2022, som også er fakturadatoen. Fakturaerne er ikke nærmere specificeret, og vi har ikke modtaget nogen underliggende dokumen­tation. Som vi har skrevet under ”[virksomhed7] A/S – 2021”, har I oplyst, at der generelt ikke er nogen underliggende dokumentation til jeres købsfakturaer. Vi har spurgt jer om tilhørende salgsfakturanummer. Som vi også har skrevet i førnævnte afsnit, har I oplyst, at købsfakturaerne generelt ikke kan henføres til en salgsfaktura. Ifølge tilbud til [virksomhed6], som I udfører arbejde for på [adresse14] i 2022, har I gi­vet tilbud på el-arbejder for 602.500 kr. ekskl. moms. Vi formoder, at de 602.500 kr. er inklusive jeres avance på el-arbejdet. [virksomhed5] har på de tre fakturaer faktureret jer for i alt 697.390 kr. ekskl. moms, hvilket er mere end, hvad jeres tilbud til [virksomhed6] inklusive avance lyder på. Derudover har I indsendt bilagsnummer 101061, som er en købsfaktura fra [virksomhed5] for spots til alle lofter på 89.100 kr., som I har viderefaktureret på salgsfaktura nr. 126 til [virksomhed6] til samme pris + håndteringsgebyr på 300 kr. Det fremgår af teksten på salgsfakturaen, at spotsene er indkøbt separat i henhold til aftale. Vi opfatter det derfor som om, at den ikke en del af tilbuddet til [virksomhed6] for [adresse14]. På den baggrund er det vores samlede vurdering, at I ikke kan få fradrag for hele købsmomsen på de tre købsfakturaer fra [virksomhed5]. I har ikke dokumenteret, at alle de udførte ydelser er leveret til je­res momspligtige aktiviteter. Se momslovens § 37, stk. 1. Vi mener, det er sandsynligt, at I har fået udført ydelser vedrørende jeres momspligtige aktiviteter svarende til de beløb, som der er beregnet acontobeløb af på bilag 101169+101170 og 101062 samt for byggestrøm, og at de resterende acontobeløb op til de 380.780 kr. og 148.000 kr. indgår i bilag 1. Vi anser de 20.000 kr. for byggestrøm for at ligge uden for tilbuddet til [virksomhed6], fordi det ikke ud fra teksten i tilbuddet ser ud til at indgå deri. Vi anser de 380.780 kr. og 148.000 for at indgå i tilbuddet til [virksomhed6] tillagt avance på 13,94 %, som svarer til de 602.500 kr., som frem­går af tilbuddet til [virksomhed6]. I får derfor fradrag for 25 % købsmoms af 380.780 kr. + 148.000 kr. + 20.000 kr. = 548.780 kr., svarende til 137.195 kr. Og I får ikke fradrag for 25 % købsmoms af det resterende beløb på 697.390 kr. – 548.780 kr. = 148.610 kr., svarende til 37.152,50 kr. Vi anser det resterende beløb for værende en del af bilag 1, fordi det er den faktura, der sidst er faktureret til jer i 2022, og fordi de har faktureret jer et samlet beløb på den faktura. Vi foretager derfor reguleringen på bilag 1. I får herefter fradrag for 25 % købsmoms af en del af bilag 1: 450.000 kr. – 148.610 kr. = 301.390 kr., svarende til 75.347,50 kr. Husleje- og forbrugsudgifter I har indsendt dokumentation for alle husleje- og forbrugsudgifterne i 2021 og næsten alle i 2022 i form af fakturaer fra [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS og energiselskaber. Faktu­raerne er med ingen, delvist eller fuld moms. I har bogført 25 % købsmoms på alle husleje- og for­brugsudgifterne vedrørende 2021 og 2022, herunder på depositum og forudbetalt husleje vedrø­rende [adresse10]. Uanset om der er beregnet moms på fakturaerne eller ej, kan I ikke få moms-fradrag for husleje- og forbrugsudgifter til boligformål, da det ikke er en ydelse, som udelukkende anvendes til jeres momspligtige leverancer. Se momslovens § 37, stk. 1. Biludgifter - 2021 I har bogført biludgifter på konto 1550 ”Bilens vedligehold.” og konto 1590 ”Parkeringsudgifter” med købsmoms. I har indsendt bilag 83, som I har bogført på konto 1590. Fakturaen er for leje af tre døgn-parke­ringspladser i parkeringskælderen på [adresse7]. Den ene af parkeringspladserne er en VIP-parkeringsplads. To af parkeringspladserne har I lejet i perioden 1. juli til 30. september 2022. Den ene af parkeringspladserne har I lejet i perioden 4. juni til 30. september 2022. I har også bogført bilag 115 på konto 1590 ”Parkeringsudgifter”, som efter vores vurdering af bogføringstekst, -dato og –beløb også er leje af parkeringspladser på [adresse7] i parkerings­kælderen. I oplyser den 7. december 2023, at de tre parkeringspladser er til [person1]s bil, jeres vare­vogn og en kundebil. I uddyber dette den 12. december 2023 med, at [person1] og kunder parkerer der, når de skal tale med underleverandørerne, som bor i [adresse10]. I har kun én underleverandør i 2021, [virksomhed2]. Vi anser det ikke for sandsynligt, at I mødes med kunder hos jeres underleverandør [virksomhed2] på adressen [adresse7]. Det er vores opfattelse, at det er mere sandsynligt, at I mødes hos kun­derne, hvor I kan vurdere byggeprojekterne ud fra forholdene på de steder, hvor byggeprojekterne skal gennemføres. I er ifølge oplysninger fra Motorstyrelsen hverken ejer eller bruger af en bil i 2021. På den baggrund er det vores samlede opfattelse, at I ikke har lejet parkeringspladserne udeluk­kende til jeres momspligtige aktiviteter. Det er også vores opfattelse, at de øvrige posteringer på konto 1550 ”Bilens vedligehold.” og konto 1590 ”Parkeringsudgifter” heller ikke er udgifter ude­lukkende til jeres momspligtige aktiviteter. I kan derfor ikke få momsfradrag for biludgifter, I har bogført på de to konti. Se momslovens § 37, stk. 1. Biludgifter - 2022 I har blandt andet bogført udgifter til parkering på konto 3112 ”Parkering”, hvor I har fratrukket købsmoms. I har indsendt bilag 100105 og 100495. Fakturaerne er for leje af tre døgn-parkeringspladser i par­keringskælderen på [adresse7]. Den ene af parkeringspladserne er en VIP-parkeringsplads, som er dyrere end de andre. Hver af fakturaerne dækker tre måneders leje i perioden januar til juni 2022. I har også bogført bilag 100534, 100797 og 100612 på samme konto, som efter vores vurdering af bogføringstekst, -dato og -beløb også er leje af parkeringspladser på [adresse7] i parkerings­kælderen. Beløbet på de tre fakturaer er større end på de to førnævnte fakturaer. I er ifølge oplysninger fra Motorstyrelsen først ejer og bruger af en varevogn fra den 7. marts 2022 og ejer og bruger af en trailer fra den 26. marts 2022. Ud fra samme begrundelser som vi har skrevet under ”Biludgifter – 2021” vedrørende parkering på [adresse7] i parkeringskælderen, er det vores opfattelse, at I ikke har lejet parkeringsplad­serne udelukkende til jeres momspligtige aktiviteter og derfor ikke kan få fradrag for hele købs­momsen på de omtalte fakturaer. Se momslovens § 37, stk. 1. Ifølge Parkzones hjemmeside er en VIP-parkeringsplads en fast plads. Vi mener, det er sandsyn­ligt, at I har haft brug for at have traileren parkeret på en fast plads, som kan være den VIP-parke­ringsplads, som I lejer. Desuden mener vi, at I har haft brug for en parkeringsplads til jeres vare­vogn. I får derfor for perioden april til december 2022 fradrag for købsmomsen på 25 % af det beløb, som ifølge bilag 100495 svarer til prisen for en VIP-parkeringsplads, en parkeringsplads og frem­sendelsesgebyret for hver faktura (bilag 100495, 100534 og 100612), som dækker tre måneders leje: 2.160 kr. + 1.020 kr. + 20 kr. = 3.200 kr., svarende til 800 kr. På bilag 100105 får I fradrag for købsmoms på 25 % af én måneds leje for marts og for fremsendelsesgebyret: 720 kr. + 340 kr. + 20 kr. = 1.080 kr., svarende til 270 kr. På bilag 100797 får I ikke fradrag for købsmomsen, fordi I kun kan få fradrag for købsmomsen på den del af lejen, som vi har skrevet om ovenfor, og som dækker ti måneder. I har også bogført udgifter til parkeringsbøder på konto 3112 ”Parkering”. I har bogført bilag 100315, 100316, 100328, 100359, 100360, 100361, 100371, 101161 og 101218 med købsmoms. Der er ikke moms på bøder, og I får derfor ikke fradrag for købsmomsen. [virksomhed1] – 2021 I har indsendt bilag 2, 50, 51, 75 (bogføringsdato den 27. september 2021) og 78, som I har bog­ført på konto 1180 ”Konsulent opgaver” eller på 2695 ”Øvrige personaleomk.” i perioden januar og maj til september. Ydelserne er ifølge fakturateksterne konsulentarbejde, massage, gavekort og kropsterapi. Nogle af bilagene er faktureret uden moms, andre med moms. I har bogført alle faktu­raerne med købsmoms. Ifølge [virksomhed1]s hjemmeside den 8. marts 2024 udbyder virksomheden coaching, healing og meditation. Ifølge virksomhedens opslag på Facebook fra 2021 tilbyder de firmamassage og gavekort. I har én person ansat i det meste af den periode, hvor I har købt ydelserne, og I har købt ydelser af et større omfang end, hvad vi vurderer, kan være anvendt af den ene person. Fx har I på bilag 75 (bogføringsdato den 27. september 2021) købt 15 gavekort á 500 kr. og 30 timers massage udført på tre datoer. Det fremgår ikke af bilag 50, 51 og 78 hvilket konsulentarbejde, I har købt af [virksomhed1]. Det er vores vurdering, at I ikke har købt ydelser af [virksomhed1] til jeres ansatte eller til an­dre formål til jeres momspligtige aktiviteter, og at I derfor ikke kan få fradrag for købsmomsen. Se momslovens § 37, stk. 1. [virksomhed1] – 2022 I har indsendt bilag 100122 og 100059, som I har bogført på konto 3640 ”Revisor” med købs­moms. Der står direkte på fakturaerne fra [virksomhed1], at de er momsfri, hvorfor I ikke kan få fradrag for købsmomsen. Øvrige - 2021 I har indsendt følgende bilag, som I har bogført med købsmoms på konto 1180 ”Konsulent opga-ver”: Bilag 97: Fakturaen vedrører vinduespudsning lejemål 1 og [adresse15]. Lejemål 1 er til boligformål, og vi har ingen dokumentation på, at adressen [adresse15] vedrører jeres virksomheds momspligtige aktiviteter. Det er derfor vores opfattelse, at I ikke kan får fradrag for købsmomsen. Se momslovens § 37, stk. 1. Bilag 99: Fakturaen er udstedt til ejer [person1], att. [person2]. Cvr-nummeret er [...3], hvilket tilhører [virksomhed11] sp.z.o.o. Fakturaen er ikke udstedt til jer, hvorfor I ikke kan få momsfradrag. Se momslovens § 37, stk. 1. Bilag 107: Fakturaen er udstedt til [virksomhed11] sp.z.o.o og ikke til jer, hvorfor I ikke kan få momsfradrag. Se momslovens § 37, stk. 1. Øvrige - 2022 I har indsendt bilag 100017, som er køb af en trailer fra virksomheden [virksomhed11] SP z.o.o med cvr-nummer [...3]. I har bogført købet på konto 3670 ”Leje/leasing af driftsmidler” med købsmoms. I kan ikke få fradrag for købsmomsen, fordi der ikke er købsmoms på fakturaen. I har indsendt bilag 100262, som er køb af en MacBook Pro. I har bogført bilaget på konto 3617 ”Mindre anskaffelser” med højere købsmoms end den købsmoms, som fremgår af bilaget. I kan kun få fradrag for den købsmoms, som fremgår af bilaget: 3.082,42 kr. I har indsendt bilag 101167+101168 (én faktura, to posteringer) og 101169+101170 (én faktura, to posteringer). I har bogført bilagene uden moms. Vi formoder, at det er en fejlbogføring, der er sket ved, at I har bogført bilagene på konto 1328 ”Fremmedarb”, som sandsynligvis ikke beregner købsmoms automatisk. Vi kan ikke se, at I har rettet bogføringen af købsmomsen i 2022. Det er vores opfattelse, at I kan få fradrag for købsmomsen, som udgør 20 % af de fulde fakturabeløb, fordi vi vurderer, at fakturaerne er for indkøb, som er anvendt udelukkende til jeres momspligtige aktiviteter. Se momslovens § 37, stk. 1. I har indsendt bilag 100992, som I har bogført på konto 3662 ”Kontingenter m/moms” med købs­moms. Fakturaen er fra [virksomhed12] og er for coaching. Ifølge virksomhedens hjemmeside ud­byder de primært samtaler til par, mænd og kvinder og primært vedrørende et bedre samliv. Vi mener ikke, at coachingen er købt til jeres momspligtige aktiviteter, hvorfor I ikke kan få fradrag for købsmomsen. Se momslovens § 37, stk. 1. Som vi har skrevet om i afsnit 1.3 under ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Fakturaer vedrørende udenlandske underleverandører” under ”[virksomhed2]”, har I bogført en regulering den 31. december 2022 på 49.719 kr., hvori differencen på 49.950 kr. vedrø­rende fakturaen fra [virksomhed2] indgår. I har på bilagsnummer 101373 ind­tægtsført beløbet med købsmoms. I skal ikke betale momsen på 9.990 kr. af reguleringen på 49.950 kr., fordi der ikke er moms på fakturaen, og fordi I ikke har fratrukket moms, da I bogførte fakturaen fra [virksomhed2] den 31. december 2021. Fakturaer fra udenlandske underleverandører Vi har gennemgået fakturaerne fra jeres udenlandske underleverandører, herunder hvordan I har bogført fakturaerne med hensyn til moms. Når I køber ydelser i form af arbejdskraft af en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, er det jeres ansvar at beregne og indberette salgsmomsen i Danmark. Se momslovens § 16, stk. 1 og § 46, stk. 1, nr. 3. Da I er registreret for moms i Danmark, kan I samtidig medregne momsen af det momspligtige køb til købsmomsen efter momslovens almindelige regler. Se momslovens § 37, stk. 1 og § 37, stk. 2, nr. 1. I skal desuden indberette jeres køb af ydelser i andre EU-lande i feltet ”Rubrik A - ydelser” på momsindberetningen. Momsen udgør 25 %. Fakturaerne fra [virksomhed2] og [virksomhed4] i 2021, som vi har gennemgået i afsnit 1.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Fakturaer ved­rørende udenlandske underleverandører”, anser vi for at være omfattet af lønmodtagerforhold. Disse fakturaer er ikke omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, hvorfor I ikke skal indbe­rette moms og ydelseskøb vedrørende fakturaerne. I 2022 har I bogført tre fakturaer (bilag 100237, 100790 og 100791) fra [virksomhed3] med momskoden I25. Det betyder, at I har bogført og indberettet købsmoms på 25 % af 80 % af fakturabeløbet på de tre fakturaer. Det er ikke i overensstemmelse med reg­lerne om omvendt betalingspligt, hvorfor I ikke får fradrag for den bogførte moms. De tre fakturaer er udstedt uden moms, hvilket er i overensstemmelse med reglerne om omvendt betalingspligt, fordi [virksomhed3] er momsregistreret i et andet EU-land. I skulle have bogført og indberettet 25 % moms af de fulde fakturabeløb i felterne ”Moms af ydel­seskøb i udlandet med omvendt betalingspligt” og ”Købsmoms (indgående moms)”, og I skulle have indberettet jeres køb af ydelser i andre EU-lande som beskrevet ovenfor. I 2022 har I bogført flere fakturaer fra [virksomhed3] (se bi­lagsnumre i bilag 5, fanen ”EU køb”), hvoraf bilag 100667 er indberettet korrekt i 3. kvartal 2022 både med hensyn til moms og ydelseskøb. De øvrige fakturaer har I hverken indberettet moms el­ler ydelseskøb på, hvilket I skulle have gjort ligesom beskrevet ovenfor. Regulering af moms I bilag 4 og 5 kan I se den regulerede salgs- og købsmoms og den regulerede moms i alt, som vi har reguleret på baggrund af vores begrundelser i dette afsnit 3.3. Den regulerede moms fordeler sig således på momsperioderne i de pågældende indkomstår: 2021 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Reguleret/indberettet salgs- moms 361.600 69.948 46.040 572.972 1.050.560 Reguleret købsmoms 40.067 14.362 18.456 211.823 284.708 Reguleret moms 321.533 55.586 27.584 361.149 765.852 2022 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Indberettet salgsmoms 81.495 271.288 641.519 775.391 1.769.693 Reguleret salgsmoms af ydel­seskøb i udlandet 0 9.323 106.532 141.309 257.164 Reguleret købsmoms 67.215 209.413 277.106 582.318 1.136.052 Reguleret moms 14.280 71.198 470.945 334.382 890.805 Yderligere moms til betaling I bilag 4 og 5 kan I se den yderligere moms til betaling, som fordeler sig således på momsperioderne og i alt i de pågældende indkomstår: 2021 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Reguleret moms 321.533 55.586 27.584 361.149 765.852 Indberettet moms 89.141 12.723 9.274 270.879 382.017 Yderligere moms til betaling 232.392 42.863 18.310 90.270 383.835 2022 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Reguleret moms 14.280 71.198 470.945 334.382 890.805 Indberettet moms -12.054 45.003 423.056 241.289 697.294 Yderligere moms til betaling 26.334 26.195 47.889 93.093 193.511 Manglende indberetning ”Rubrik A ydelser” I bilag 5 kan I se den manglende indberetning i ”Rubrik A – ydelser”, som fordeler sig således på momsperioderne og i alt i 2022: 2022 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Reguleret ”Rubrik A ydelser” 0 37.290 426.128 565.238 1.028.656 Indberettet ”Rubrik A ydel­ser” 0 0 39.808 0 39.808 Manglende indberetning ”Rubrik A ydelser” 0 37.290 386.320 565.238 988.848 … Skat … Vores begrundelse og bemærkninger Vi har gennemgået kontospecifikationerne og har udvalgt nogle bogføringsposteringer, som vi har spurgt om dokumentation for. Vi har på den måde efterprøvet dele af jeres regnskabsgrundlag. Konklusion Det er vores opfattelse, at I har oplyst for lidt i skattepligtig indkomst, hvorfor vi forhøjer jeres skattepligtige indkomst. Se begrundelserne for vores konklusion nedenfor. Omsætning - 2021 Som udgangspunkt skal I medregne omsætningen til den skattepligtige indkomst i det år, omsæt- ningen vedrører, og hvor faktureringstidspunktet ligger. Se statsskattelovens § 4. Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Salgsmoms”, er det vores vurdering, at I skulle have bogført jeres salgsfaktura nummer 31 og 34 i 2021. Det er derfor vores opfattelse, at I skulle have medregnet fakturaerne i jeres omsætning og skattepligtige indkomst i 2021. Udgifter [virksomhed7] A/S - 2021 Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”[virksomhed7] A/S - 2021”, rejser vi tvivl om realiteten af købsfakturaerne fra [virksomhed7] A/S med bilagsnummer 32, 34, 74 og to med bilagsnummer 128 (bogføringsdato den 3. november 2021). Med samme begrundelser, som vi har skrevet i det afsnit, er det vores vurdering, at I ikke kan få fradrag for de pågældende udgifter, fordi I ikke har fremlagt materiale, der kan dokumentere, at [virksomhed7] A/S rent faktisk har leveret varer eller ydelser til jer. Det er jer, der har bevisbyrden, og som skal dokumentere eller i det mindste sandsynliggøre, at her er tale om reelle fakturaer. Vi anser det ikke for sandsynliggjort, at der, uanset bankoverførslerne, er tale om reelle fakturaer vedrørende udgifter, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a. Vores samlede vurdering er, at I ikke kan få fradrag for de pågældende udgifter, fordi I ikke har dokumenteret, at betalingerne er sket for at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst. Se statsskattelovens § 6, litra a. Vi har i samme afsnit også skrevet om bilag 128 med bogføringsdato den 9. november 2021. Med samme begrundelser som anført i det afsnit, er det vores opfattelse, at I ikke kan få fradrag for ud­giften, fordi I ikke har dokumenteret, at den er betalt for at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst. Se statsskattelovens § 6, litra a. Vi har også skrevet om bilag 204 i samme afsnit. Med samme begrundelser som anført i det afsnit, er det vores vurdering, at I ikke kan få fradrag for hele udgiften, fordi I ikke har dokumenteret, at I har anvendt hele det indkøbte gulv til at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst. I får ud fra vores begrundelser i samme afsnit fradrag for den del af udgiften, som svarer til 165 m2, 118.014,73 kr., og I får ikke fradrag for det resterende beløb 95.842,27 kr., svarende til 134 m2 gulv. Se statsskattelovens § 6, litra a. [virksomhed8] ApS - 2022 Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under [virksomhed8] ApS - 2022”, rejser vi tvivl om realiteten af købsfakturaen fra [virksomhed8] ApS med bi­lagsnummer 101396. Med samme begrundelser, som vi har skrevet i det afsnit, er det vores vurdering, at I ikke kan få fradrag for udgiften, fordi I ikke har fremlagt materiale, der kan dokumentere, at [virksomhed8] ApS rent faktisk har leveret de varer og ydelser, som fremgår af fakturaen. Det er jer, der har bevisbyrden, og som skal dokumentere, eller i det mindste sandsynliggøre, at her er tale om en reel faktura. Vi anser det ikke for sandsynliggjort, at der er tale om en reel fak­tura vedrørende udgifter, der skal erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst, hvorfor I ikke kan få fradrag for udgiften. Se statsskattelovens § 6, litra a. [virksomhed5] - 2022 Med samme begrundelser, som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”[virksomhed5] – 2022”, er det vores opfattelse, at I ikke har anvendt de fulde udgifter på i alt 697.390 kr. ifølge bilag 1, 101062 og 101169+101170 (én faktura, to posteringer) til at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst. Se statsskattelovens § 6, litra a. Med samme begrundelser, som vi har skrevet i det afsnit, får I derfor samlet for de tre bilag fradrag for acontobeløbene på 380.780 kr. og 148.000 kr. samt for byggestrøm på 20.000 kr., i alt for 548.780 kr., og I får ikke fradrag for det resterende beløb på 697.390 kr. – 548.780 kr. = 148.610 kr. Vi anser det resterende beløb for værende en del af bilag 1, hvorpå vi foretager regule­ringen. I får derfor fradrag for en del af udgiften på bilag 1: 450.000 kr. – 148.610 kr. = 301.390 kr. Husleje- og forbrugsudgifter I afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Husleje- og forbrugsudgifter” har vi skrevet, at I ikke får fradrag for købsmomsen på jeres husleje- og forbrugsudgifter i 2021 og 2022, og at vi har reguleret købsmomsen vedrørende de bilag, hvor I har bogført udgiften med moms. Dette har en afledt effekt på jeres skattepligtige indkomst i 2021 og 2022, fordi I får fradrag for yderligere udgifter svarende til momsbeløbene. I har indsendt bilag 27, som I har bogført på konto 1130 ”Varekøb” med moms i 2021. Fakturaen er fra [virksomhed9] ApS. Fakturaen dækker over husleje for maj måned på 19.062 kr., depositum på 52.200 kr. og forudbetalt leje 17.400 kr. I får fradrag i den skattepligtige ind­komst i 2021 for huslejen for maj måned. Det resterende beløb på 69.600 kr., svarende til deposi­tum og forudbetalt leje inkl. moms får I ikke fradrag for. Det skulle I have bogført på en balan­cepost som et tilgodehavende. Se statsskattelovens § 6, litra a. I har også indsendt bilag 100994, som I har bogført på konto 1328 ”Fremmedarbejd” i 2022 uden købsmoms. Fakturaen fra [virksomhed9] ApS er dateret den 1. januar 2023 og dækker over husleje for januar til juni måned 2023. I får ikke fradrag for udgiften i 2022, fordi beløbet ikke er med til at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst det år. Se statsskattelovens § 6, litra a. Biludgifter - 2021 Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Biludgifter – 2021”, har I bogført biludgifter på konto 1550 ”Bilens vedligehold.” og konto 1590, ”Parkeringsudgifter”, og I har indsendt nogle af disse bilag. Med samme begrundelse, som vi har skrevet i det afsnit, er det vores opfattelse, at I ikke har betalt udgifterne for at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst, hvorfor I ikke kan få fradrag for udgifterne. Se statsskattelovens § 6, litra a. Biludgifter - 2022 Med samme begrundelser, som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Biludgifter – 2022”, er det vores opfattelse, at udgifterne ifølge bilag 100105, 100495, 100534, 100797 og 100612 ikke fuldt ud har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst. Se statsskattelovens § 6, litra a. I får derfor for perioden april til december 2022 fradrag for udgiften svarende til prisen for en VIP-parkeringsplads, en parkeringsplads og fremsendelsesgebyret for hver faktura, som dækker tre måneders leje: 2.160 kr. + 1.020 kr. + 20 kr. = 3.200 kr. På bilag 100105 får I fradrag for må­nedslejen for marts og for fremsendelsesgebyret: 720 kr. + 340 kr. + 20 kr. = 1.080 kr. I får ikke fradrag for udgiften på bilag 100797, fordi I kun kan få fradrag for udgifter vedrørende den del af lejen, som vi har skrevet om ovenfor, og som dækker ti måneder. I har bogført udgifter til 15 parkeringsbøder på konto 3112 ”Parkering” på bilag 100315, 100316, 100328, 100359, 100360, 100361, 100371, 100709, 100710, 100751, 100798, 100830, 100831, 101161 og 101218. I har bogført nogle af parkeringsbøderne med moms. I får ikke fradrag for de bogførte udgifter i jeres skattepligtige indkomst, fordi parkeringsbøder ikke er med til at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst. Se statsskattelovens § 6, litra a. [virksomhed1] - 2021 Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”[virksomhed1] - 2021” har I bogført og indsendt bilag 2, 50, 51, 75 (bogføringsdato den 27. september 2021) og 78. Med samme begrundelser, som vi har skrevet i det afsnit, er det vores vurdering, at I ikke kan få fradrag for de pågældende udgifter, fordi vi ikke mener, at de er betalt for at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst. Se statsskattelovens § 6, litra a. [virksomhed1] - 2022 I har indsendt bilag 100122 og 100059, som I har bogført på konto 3640 ”Revisor” med købs­moms. Ifølge fakturaerne, som er fra [virksomhed1], har I på bilag 100122 købt massage i oktober, november og december (2021) og januar (2022) for 24.000 kr., og på bilag 100059 har I købt massage i februar for 5.200 kr. I har én eller ingen ansatte i de perioder, hvor I har købt ydelserne, og I har købt ydelser af et større omfang end, hvad vi vurderer, kan være anvendt af højst én person. Det er derfor vores vurdering, at I ikke har købt ydelser af [virksomhed1] for at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst, og at I derfor ikke kan få fradrag for de nævnte udgifter. Se statsskattelovens § 6, litra a. [virksomhed3] - 2022 Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Fakturaer fra uden­landske underleverandører”, har I fejlagtigt bogført bilag 100237, 100790 og 100791 med købs­moms i stedet for omvendt betalingspligt, og vi har reguleret købsmomsen. Dette har en afledt ef­fekt på jeres skattepligtige indkomst, fordi I får fradrag for yderligere udgifter svarende til moms-beløbene. Rejseudgifter - 2022 I har indsendt bilag 100266, som er et bilag fra restaurant [Spanien1], [Spanien2]. I har ikke anført formål og deltagere for restaurationsbesøget. I har bogført bilaget på konto 2770 ”Rejseudgifter” uden købsmoms. Ifølge jeres bogføring og tekst ifølge bankkontoudskrifter, har I haft andre udgifter i [Spanien2] på bi­lag 100259, 100263, 100267 og 100521, som I har bogført på forskellige konti, og som dækker blandt andet billeje og restaurationsbesøg. Det er vores opfattelse, at I ikke har afholdt udgifterne for at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst, og at I derfor ikke kan få fradrag herfor i jeres skattepligtige indkomst. Se statsskatte­lovens § 6, litra a. Arbejdstilsynet - 2022 På konto 3629 ”Diverse” har I bogført bilag 100550 på 10.000 kr. uden moms den 5. september 2022 med bogføringsteksten ”Arbejdstilsyn”. Vi har bedt om bilaget to gange og har begge gange modtaget en rykker, som ikke viser, hvad beløbet dækker over. På kontrolbesøget den 17. maj 2022 konstaterede vi, at RUT-registreringen på jeres udenlandske underleverandører var mangelfuld. Vi mener, det er sandsynligt, at beløbet dækker over en bøde, da det passer med bødestørrelsen for manglende registrering i RUT-registret. Udgiften har derfor efter vores opfattelse ikke været med til at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst, og I kan ikke få fradrag herfor. Se statsskattelovens § 6, litra a. Øvrige - 2021 Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Øvrige - 2021”, har I bogført og indsendt bilag 97, 99 og 107. Med samme begrundelser, som vi har skrevet i det afsnit, er det vores opfattelse, at I ikke kan få fradrag for udgifterne på bilag 97, fordi vi ikke mener, at de er betalt for at erhverve, sikre og ved­ligeholde jeres indkomst. Se statsskattelovens § 6, litra a. Vi mener heller ikke, at I kan få fradrag for udgifterne ifølge bilag 99 og 107, fordi fakturaerne ikke er udstedt til jer. Som vi har skrevet i afsnit 1.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Fakturaer vedrø­rende udenlandske underleverandører” under ”[virksomhed2]”, er det vores opfattelse, at I har bogført og fratrukket 49.950 kr. for meget vedrørende bilag 212 i 2021, hvorfor jeres skattepligtige indkomst bliver forhøjet med 49.950 kr. Øvrige - 2022 Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Øvrige – 2022”, har vi reguleret købsmomsen vedrørende bilag 100017, som I fejlagtigt har bogført med købsmoms. Dette har en afledt effekt på jeres skattepligtige indkomst, fordi I får fradrag for en yderligere ud­gift svarende til momsbeløbet. Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Øvrige – 2022”, har vi reguleret købsmomsen vedrørende bilag 100262, som I har bogført med højere købsmoms end den købsmoms, som fremgår af bilaget. Dette har en afledt effekt på jeres skattepligtige indkomst, fordi I får fradrag for en yderligere udgift svarende til den del af momsbeløbet, som vi har regule­ret. Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Øvrige – 2022”, for­moder vi, at I fejlagtigt har bogført bilag 101167+101168 (én faktura, to posteringer) og 101169+101170 (én faktura, to posteringer) uden købsmoms, og at vi derfor har reguleret købs­momsen, så I får fradrag for købsmomsen. Dette har en afledt effekt på jeres skattepligtige ind­komst, fordi I får mindre i fradrag for udgifterne svarende til momsbeløbene. Som vi har skrevet i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Øvrige – 2022”, har I indsendt bilag 100992, som I har bogført på konto 3662 ”Kontingenter m/moms” med købs­moms. Med samme begrundelser, som vi har skrevet i det afsnit, er det vores opfattelse, at I ikke har betalt udgiften for at erhverve, sikre og vedligeholde jeres indkomst, og at I derfor ikke kan få fradrag for udgiften. Se statsskattelovens § 6, litra a. Som vi har skrevet om i afsnit 3.3 ”Vores begrundelse og bemærkninger” under ”Øvrige – 2022”, har I indtægtsført en regulering på bilagsnummer 101373 på 49.719 kr., hvori differencen på 49.950 kr. på fakturaen fra [virksomhed2] fra 2021 indgår. Vi har reguleret købsmomsen, så den bliver 9.990 kr. større. Dette har en afledt effekt på jeres skattepligtige ind­komst, som bliver 9.990 kr. højere, svarende til momsbeløbet. Differencen på 49.950 kr. vedrører år 2021, hvorfor det indtægtsførte beløb ikke skal medregnes til skattepligtig indkomst i 2022. Jeres skattepligtige indkomst bliver derfor nedsat med 49.950 kr. i 2022. Regulering af skattepligtig indkomst I bilag 6 og 7 kan I se den opgjorte yderligere omsætning i 2021, reguleringen af fradragsberetti­gede udgifter og forhøjelsen af skattepligtig indkomst for 2021 og 2022, som vi har reguleret på baggrund af vores begrundelser i dette afsnit 4.3. Forhøjelsen af skattepligtig indkomst har vi op­gjort således på indkomstår: 2021 2022 Opgjort yderligere omsætning 771.500 0 Regulering af fradragsberettigede udgifter -680.359 -638.342 Forhøjelse af skattepligtig indkomst 1.451.859 638.342 Den regulerede skattepligtige indkomst kan herefter opgøres således på indkomstår og i alt: 2021 2022 Oplyst skattepligtig indkomst 138.661 1.087.128 Forhøjelse af skattepligtig indkomst 1.451.859 638.342 Reguleret skattepligtig indkomst 1.590.520 1.725.470 ” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 17. september 2024 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Den begrundede klage med bilag, som [advokatfirma1] har sendt til jer, er omtrent identisk med deres indsigelse til forslaget, som de sendte til os den 1. august 2024 (”36 – Mail fra advokat – indsigelse og tak”). Forskellen, som jeg ser den er, at de i klagen nedsætter påstand vedrørende den skattepligtige indkomst, hvor de i indsigelsen til forslaget, er uenige i hele forslaget med særligt vægt på AM-bidrag, arbejdsudlejeskat og A-skat samt derudover moms.” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke er indeholdelsespligtigt af AM-bidrag, arbejdsudlejeskat og A-skat. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”Anbringender Det gøres gældende, at [klager] har – ligesom den øvrige del af bygge- og entreprisebranchen – i månederne og årene under og efter COVID-19 pandemien i Danmark, oplevet en helt ekstraordinær stor efterspørgsel på renovering, udbygning, vedligeholdelse af fast ejendom, herunder huse, lejligheder og kontorfaciliteter. Dette har skyldtes, at mange ejere og lejere ønskede at flytte bolig eller modernisere/optimere deres eksisterende bolig pga. at man havde været nødsaget til at opholde sig hjemme, herunder arbejde hjemmefra. Dette blev også afspejlet i boligpriserne, men også i håndværkerpriserne, priserne på entreprisearbejde og priserne på byggemateriale mv. På nogle områder steg priserne med op imod 30 pct. Denne helt uventede stigning i markedet medførte, at der var stor efterspørgsel på danske håndværkere og bygningsmedarbejdere (faglærte og ufaglærte). Dette indebar, at det for danske håndværksvirksomheder, herunder [klager] var tæt på umuligt at opdrive kvalificeret og faguddannet arbejdskraft i Danmark. Ligeledes var det meget vanskeligt, at opdrive ikke-faglært arbejdskraft, idet såkaldte arbejdsmænd havde fået beskæftigelse i andre brancher eller blev ansat til væsentlige overhonoreringer. [klager] har i flere tilfælde rakt ud til jobcentre mv. for at høre, om de har kunne være behjælpelige med arbejdskraft fra arbejdsløse håndværkerne eller personer med erfaring inden for byggebranchen fx arbejdsmænd. Ligeledes var der meget stor efterspørgsel og meget begrænset udbud af byggemateriale, dels pga. øget byggeaktivitet, men også pga. pressede forsyningskæder som følge COVID-19 nedlukninger af mange internationale havne rundt om i verdenen samt Suezkanalens trafikprop i samme periode. Dette medførte, at prisen på de typiske byggematerialer, som indgik i [klager]’s entrepriseopgaver var langt højere end normalt. Dette angik navnlig træplanker, som anvendes i trægulvlægning. Dette er også årsagen til, at prisen på trægulv var unormalt højt. Denne uventede og stærkt problematiske situation for [klager] resulterede i, at [klager] var nødsaget til at indgå entrepriseaftaler med polske håndværkervirksomheder, da de var de eneste på markedet, der havde kapaciteten og de tilstrækkelige kvalifikationer til at løse de pågældende bygge- og renoveringsprojekter, som [klager] var involveret i. Forholdet til [virksomhed2] (herefter ”[virksomhed2]”) Det gøres gældende, at [virksomhed2] har været underleverandør til [klager] frem til december 2022, hvor samarbejdet måtte ophøre. [virksomhed2]’s ydelse til [klager] har bestået i rådgivning- og konsulentbistand. Dette har blandt andet indebåret, at [virksomhed2] har ydet kundeformidling, hvilket mere konkret har bestået i, at [virksomhed2] har talt med potentielle byggekunder og så sørget for, at kunderne har entreret med [klager] om en given bygge- eller renoveringsopgave. Eksempelvis smykkevirksomheden [virksomhed6], der har skulle ombygge og indrette et større butiks- og showroomlokale i [by3]. [person2], der er ejer af den polske virksomhed [virksomhed2], har i 2020 og frem til 2022, hvor samarbejdet har måtte ophøre, ageret usædvanligt og handlet udenfor den aftalte ramme. Dette har bl.a. kommet til udtryk ved, at [person2] i flere tilfælde, har handlet som om, at han har haft beføjelser til at kunne besvare spørgsmål, indgå aftaler og foretage dispositioner på vegne af [klager], hvilket han ikke har haft beføjelser til. I flere tilfælde har [klager] først efterfølgende kunne konstatere, at [person2] har ladet udenforstående forstå, at han kunne argere på [klager]’s vegne. Dette har [person2] ikke haft lov til, og derfor ophørte det indgået samarbejde også i 2022. [person2] har aldrig været ansat i, leder eller ejer af [klager]. Grundet [person2]s fremtoning – der ikke var godkendt af [klager] – har enkelte polske håndværkere fra underleverandørerne været i en vildfarelse om, at de kunne rådføre sig med [person2]. I andre tilfælde har de polske håndværkere rakt ud til [person2], idet han taler dansk og engelsk. Helt konkret kan det nævnes, at da Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen kommer på kontrolbesøg, kontakter de polske håndværkere på byggepladsen, [person7], da han både kan tale og forstå polsk og engelsk. Idet repræsentanten fra Arbejdstilsynet indleder samtalen på dansk, overdrager [person7] sin mobiltelefon til [person2] - som han er sammen med på det tidspunkt, idet [person2] forstår og taler dansk. Besvarelsen af opkaldet fra Arbejdstilsynet til [person7] er således alene begrundet i, at [person7] og [person2] er sammen, da opkaldet modtages, og [person2] kan forstå og taler dansk, og kan argere tolk. Det er omvendt ikke et udtryk for, at [person2] er bemyndiget til at besvare telefonopkald fra myndigheder vedr. byggepladserne på vegne af hverken [klager] eller [klager]s underleverandører. Aftaleforholdet og samarbejdet med underleverandører ([virksomhed3] og [person7]) Det gøres gældende, at der har været tale om to polske, selvstændige virksomheder, som [klager] har indgået aftaler med. Virksomhederne er ejet og lejet af polske håndværksmestre for hvem, de danske skatte- og aftaleretslige regler er ukendte, og som behersker skriftligt engelsk på et begrænset niveau. Dette er blandt en af årsagerne til, at fakturaerne er formuleret i standardvendinger og uden detaljerede beskrivelser af opgaver, tidsfrister og øvrige rammer. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der generelt inden for håndværksfaget ikke er særlig stor bekvemmelighed ved at skulle udtrykke sig på skrift i mails, aftalebreve, kontrakter mv., idet tidspresset i branchen er voldsomt og ikke fordrer til, at tingene håndteres på skrift, men derimod mundtligt samt at de skriftlige færdigheder for den gængse håndværker typisk ikke er de stærkeste. Dette har ligeledes gjort sig gældende for den situation, som [klager] har befundet sig i, hvor kommunikationen og aftalerne i det væsentligste er sket mundtligt mellem [klager] og dets underleverandører og øvrige samarbejdspartner. Dette har bl.a. indebåret, at [klager] ikke har udarbejdet udførlige skriftlige oplæg og anvisninger til underleverandørerne forud og under entrepriseopgaver. Proceduren har været, at [klager] har informeret underleverandører på forhånd om, hvilken type entrepriseopgave, der har skulle laves, hvor og hvornår. Derefter har en repræsentant fra underleverandøren og [klager] fysisk besigtiget det sted, hvor en opgave skulle udføres. Under denne besigtigelse har [klager] så forevist og fortalt mere detaljeret om, hvordan opgavens slutresultat har skulle være under hensyntagen til ejendommens nærmere beskaffenhed. Dette har ikke alene været et ønske fra [klager]’s side, men også en betingelse fra underleverandørens side, idet det har været nødvendigt at se nærmere på, hvordan ejendommens forhold (fx rumstørrelse, hældning, vinkler, konditioner, stand) konkret har været forud for, at man påbegynder en entrepriseopgave, og at entreprenøren mundtligt gennemgår de nærmere detaljer og udfordringer vedrørende den samlede entrepriseopgave. I flere tilfælde er der blevet løst entrepriseopgaver i ejendomme, der er meget unikke, fx på [adresse1], hvor ejendommen har været en fredet ejendom og tæt på faldefærdig. I denne situation har det ikke været muligt forud for entrepriseopgaven at lave et arbejdsoplæg til underleverandøren. Dette skyldtes, at ingen har kendt til hvilke byggemæssige udfordringer man kunne/ville støde på, når man indledte renoveringsarbejdet. Dette er årsagen til, at [klager] har været nødsaget til at give et mundtligt oplæg til underleverandøren under den fysiske besigtigelse af ejendommen, hvor man nærmere kigger ind i forholdene. Underleverandørkontrakter Det gøres gældende, at der er tale om reelle underleverandørkontraker og - fakturer, som i alle tilfælde er betalt og efter vores klare opfattelse, er håndteret korrekt skatte- og afgiftsmæssigt i såvel Danmark som Polen. Om kontrakterne og fakturaerne kan det oplyses, at der er tale om standardiserede dokumenter forstået på den måde, at underleverandørerne anvender et paradigme, der korrigeres afhængigt af; kunden, beløbet, datoen, entrepriseopgaven mv. Dette er fuldstændig identisk med andre virksomheder, der udsteder kontrakter og fakturaer til deres samarbejdspartnere, som typisk også anvender en skabelon eller et paradigme til deres kontrakter og fakturaer. Dette er årsagen til, at underleverandørernes kontrakter og fakturaer kan fremstå forholdsvis enslydende, idet underleverandørerne anvender standardiserede kontrakter og fakturaer, hvilket er helt almindeligt inden for byggebranchen. Materialeindkøb for underleverandørerne Det gøres gældende, at årsagen til, at [klager] indkøber byggematerialer til brug for de entrepriseopgaver, som underleverandørerne skal udføre er, at de udenlandske underleverandører ikke kunne få en kundekreditkonto hos byggemarkeder, herunder hos [virksomhed13], idet de ikke havde et dansk CVR-nummer. Uden en sådan kreditkonto, som er almindelig at anvende for håndværksvirksomhederne, vil køberen skulle afregne kontant, hvilket resulterer i et væsentligt likviditetspres for underleverandører, der først ved afregning med [klager] får udgifterne dækket. En kreditkonto indebærer – udover den likviditetssikrende likviditet – også i mange tilfælde en væsentlig rabat, hvilket selvsagt har en stor betydning, når der handles i det omfang, som der er gjort i nærværende sag. Det var derfor en fast betingelse fra underleverandørernes side ift. indgåelse af en entrepriseaftale, at underleverandøren ikke selv skulle belastes likviditetsmæssigt, idet de danske byggemarkeder ikke ville yde en kundekredit. Ligeledes var det også fysisk umuligt for de polske underleverandører at medbringe byggematerialer fra Polen (hvor de godt kunne opnå kredit) til Danmark, idet der ofte har været gjort brug af tunge og lange byggematerialer, som der selvsagt ikke har været plads til i køretøjerne, når der også har været medbragt værktøj og specialudstyr. I alle tilfælde har [klager]’s udlæg for byggematerialer mv. blevet modregnet i den efterfølgende faktura, som underleverandørerne har sendt for det udførte entreprisearbejde. Dvs. fakturabeløbene har været lavere - svarende til udgifterne for byggematerialer mv. Indkvartering af polske håndværkere Det gøres gældende , at de polske medarbejdere fra de polske underleverandører har overnattet i Danmark under udførelsen af entrepriseopgaverne. De polske håndværkere har efter eget ønske valgt at lade sig indkvartere i lejemål, som [klager] rådede over, og så var ganske billige for [klager]. Disse lejemål har været kontorfaciliteter eller lagerbygninger, hvor der har været mulighed for at sove i medbragte soveposer mv. og adgang til bad, wc og køkken, og som [klager] har tilbudt, at de polske håndværkere har kunne overnatte mod et mindre vederlag. De polske håndværkere – der ellers har haft andre og bedre indkvarteringsmuligheder – har prioriteret at bo billigst muligt fremfor at overnatte/bo bekvemt, således, at de har kunne få størst mulig fortjeneste ud af turen, idet de så kunne beholde de udbetalte diæter til sig selv og deres familie. Dette er årsagen til, at underleverandørernes medarbejdere har boet på lejemål, som [klager] har rådet over. Der er i alle tilfælde sket modregning for indkvarteringer i de betalinger, som underleverandørerne efterfølgende har faktureret for deres udførte entrepriseopgaver. Eget medbragt værktøj/udstyr Det gøres gældende , at underleverandørerne i alle tilfælde har medbragt deres eget værktøj og udstyr mv. I ét enkelt tilfælde har medarbejdere fra en underleverandør lånt en industristøvsuger ifm. skæreopgaver og rengøring på trods af, at de selv havde medbragt deres egen fra Polen. Årsagen var, at efter de danske arbejdsmiljøregler – modsat de polske regler - skal sådanne industristøvsugere været udstyret og installeret med et såkaldt Heba filter, hvilket ikke er standardvare i Polen og heller ikke et lovkrav. De polske håndværkere har selv haft eget arbejdstøj med, men man har fra [klager]’ side ønsket, at personer, der færdes på byggepladserne, var iført tøj med [klager]’s logo på af sikkerhedsmæssige hensyn. Dette skyldtes ene og alene, at man grundet de meget høje priser på byggematerialer ofte oplevede personer, der uretmæssigt befandt sig på byggepladserne med tyverimæssig hensigt for øje, eller andre uvedkommende personer, der af nysgerrighed ville følge med i arbejdet. Dette har været årsagen til, at de polske underleverandørers medarbejdere var iført tøj med [klager]’s logo på, således man hurtigt kunne opdage, hvis uvedkommende befandt sig på byggepladsen. Kørsel i [klager]’s køretøj Det gøres gældende at [person2] ved én enkelt lejlighed har gjort brug af [klager]’s varevogn og tilhørende trailer. Årsagen var en nødsituation, hvor de polske håndværkerne havde akut behov for ovennævnte støvsuger ifm. skæreopgaver og rengøring. Hverken [person2] eller andre havde køretøjer med anhænger træk, hvilket var nødvendigt, da støvsugeren var beskidt og i forvejen stod på traileren, idet varevognens lastrum var fyldt op med værktøj og byggematerialer. Grundet støvsugerens størrelse og tilsmudsning var det ikke en løsning, at transportere støvsugeren i [person2]s egen personbil eller med en taxa. Derudover skulle støvsugeren transporteres til [adresse3] i [by3], der er en gå-gade, kun åbent for varetransport, hvor det var mest passende at anvende en firmavarevogn. Dette er årsagen til, at en underleverandør helt undtagelsesvist har anvendt [klager]’s køretøj. […] Endvidere skal det fremhæves, at der vedlægges dokumentation i form af bl.a. kopi af e-mails fra hhv. [virksomhed13], Jobcenter, Arbejdstilsynet, de polske underleverandører mv. Det skal bemærkes, at flere af erklæringerne er fremkommet for ganske nyligt, hvilket skyldes, at [klager] insisterende har måtte rykke for svar hos underleverandører, således, at erklæringer har kunnet komme med i bemærkningerne til Skattestyrelsen. Erklæringerne er indhentet som en konsekvens af Skattestyrelsens opstart af en skatte- og afgiftskontrolsag. Samtlige erklæringer vil kunne bekræftes ved direkte henvendelse fra skattemyndighederne eller andre myndigheder til de pågældende personer/virksomheder. Det skal bemærkes, at der foreligger en polsk mail, hvilket skyldes, at underleverandørens repræsentant ikke behersker engelsk (eller dansk) og at al kommunikation er foregået på polsk ([person1] behersker polsk i skrift og tale). Mailens indhold er: ”Til hvem dette måtte vedkomme, Jeg erklærer, at jeg har samarbejdet med [klager] som underleverandør på kontraktsbasis. Hvis I har spørgsmål, står jeg til jeres rådighed”. Det skal understreges, at med formuleringen ”underleverandør” som anvendes af de polske virksomheder, henvises til, at man har udført entrepriseopgaver for [klager] i henhold til kontrakt og forudgående aftale. ” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 16. marts 2026 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten. Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Skatteankestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse. Lønmodtagerforhold Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse om, at der er tale om tjenesteforhold i forholdet mellem selskabet og ejerne af de polske enkeltmandsvirksomheder. Skattestyrelsen har foretaget en konkret vurdering for hver udenlandsk underleverandør efter de relevante kriterier i Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.2.1, Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere. Skattestyrelsen har blandt andet vurderet, at det er selskabet, som har båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko i forbindelse med udførelsen af arbejdet for selskabet. Ingen af de polske enkeltmandsvirksomheder har været økonomisk ansvarlig over for selskabet for arbejdets udførelse eller har i øvrigt påtaget sig en selvstændig økonomisk risiko. Ejerne af de polske enkeltmandsvirksomheder stod derfor i tjenesteforhold til selskabet i forbindelse med udførelsen af arbejdet for selskabet i indkomstårene 2021 og 2022, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 46, stk. 1. Selskabet har derfor pligt til at indeholde 8 % AM-bidrag og 55 % A-skat. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse herom, der står i afgørelsen. Arbejdsudleje Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse om, at der foreligger arbejdsudleje omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3., for så vidt angår arbejdstagere fra den polske virksomhed, [virksomhed3]. Selskabet har derfor pligt til at indeholde AM-bidrag og arbejdsudlejeskat ved betalingerne. Skattestyrelsen har blandt andet vurderet, at de udførte byggearbejder i henhold til de gennemgåede kontrakter og fakturaer ikke har været tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Skattestyrelsen har også vurderet, at selskabet har båret den væsentligste del af ansvaret og den væsentligste økonomiske risiko for de byggearbejder, som [virksomhed3]s medarbejdere har udført for selskabet. [virksomhed3]s medarbejdere har derfor været arbejdsudlejet til selskabet. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse herom, der står i afgørelsen. Ansvar for betaling Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat De omhandlede vederlag er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse om, at selskabet er ansvarlig for betaling af ikke indeholdt AM-bidrag og A-skat, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og kildeskattelovens § 69, stk. 1. Når der ikke foreligger skattekort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. dagældende kildeskattelovs § 48, stk. 8. Hæftelse for manglende indeholdelse af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat De omhandlede vederlag er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h. Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse om, at selskabet er ansvarlig for betaling af ikke indeholdt AM-bidrag og arbejdsudlejeskat, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og kildeskattelovens § 69, stk. 1. Arbejdsudlejeskatten udgør 30 %, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 10 og § 48 B, stk. 1. For så vidt angår ansvar for betaling, var selskabet bekendt med grundlaget for, at der var tale om henholdsvis personligt arbejde i tjenesteforhold og arbejdsudleje. Selskabet burde derfor have vidst, at det havde indeholdelsesforpligtigelse i forbindelse med beskæftigelsen af den udenlandske arbejdskraft. Selskabet har således ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side ved ikke at indeholde AM-bidrag, A-skat og arbejdsudlejeskat. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse herom, der står i afgørelsen.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om selskabet er indeholdelsespligtigt af A-skat og AM-bidrag af vederlag til ejerne af de polske enkeltmandsvirksomheder [virksomhed4] og [virksomhed2] i forbindelse med arbejde udført for selskabet i indkomstårene 2021 og 2022. Sagen angår desuden, om selskabet er indeholdelsespligtigt af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag af vederlag til polske arbejdstagere fra [virksomhed3] i forbindelse med udført arbejde for selskabet i indkomstårene 2021 og 2022. Hvis selskabet er indeholdelsespligtigt, drejer sagen sig i anden række om, hvorvidt selskabet hæfter for ikke-indeholdt A-skat, arbejdsudlejeskat og AM-bidrag. Retsgrundlaget Lønmodtagerforhold Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven pkt. B.3.1.1., jf. Højesterets dom af 9. maj 1996, gengivet i UfR 1996.1027 H. Ifølge cirkulæret anses som lønmodtager den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold, mens selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud. Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven mv. I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager. Landsskatteretten har i afgørelse af 23. marts 2020, offentliggjort som SKM2020.206.LSR, fundet, at en person som selvstændig erhvervsdrivende ikke kunne arbejdsudleje sig selv, men derimod var at anse som lønmodtager. Arbejdsudleje Af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, fremgår, at den begrænsede skattepligt her til landet omfatter personer, som: ”Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.” Det fremgår af forarbejderne til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, (de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1, i lovforslag nr. 195 af 15. august 2012): ”Forslaget har betydning for den skatteretlige sondring mellem arbejdsudleje og entreprise. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandsk virksomhed, kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. Det skal f.eks. ikke tillægges betydning, om betalingen til den udenlandske virksomhed er fastsat til et bestemt beløb, eller om betaling sker efter forbrug af antal timer i den danske virksomhed, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.” Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, fik sin nuværende udformning ved lov nr. 921 af 18. september 2012, hvor der bl.a. blev tilføjet formuleringen ”når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden”. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 195 af 14. august 2012) fremgår bl.a.: ”[…] Det er en konsekvens af forslaget, at danske arbejdsgivere i langt flere situationer vil skulle indeholde A-skat efter de særlige regler, der knytter sig arbejdsudleje. Efter de gældende regler skal den danske arbejdsgiver ved opgørelsen af det beløb, der skal indeholdes A-skat af, hos den udenlandske arbejdsgiver skaffe sig oplysninger om, hvor stor en del af vederlaget, der skal anses for vederlag til den arbejdsudlejede arbejdstager. Hvis den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal der som udgangspunkt efter de gældende regler indeholdes skat af det samlede vederlag.” Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Af samme lovs § 46, stk. 1, fremgår, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Der henvises til Højesterets dom offentliggjort som SKM2023.13.HR samt Højesterets domme af 21. april 2022 og 29. november 2021, offentliggjort som henholdsvis SKM2022.228.HR og SKM2021.639.HR. I SKM2023.13.HR havde et hollandsk selskab antaget ca. 100 dykkere i forbindelse med udførelsen af et offshore- projekt i Nordsøen. I en konsulentaftale var det udtrykkeligt angivet, at dykkerne var hyret ind som selvstændigt erhvervsdrivende og ikke som lønmodtagere. Dykkerne kunne efter kontrakten finde en passende stedfortræder til at udføre det bestilte arbejde. Der var ingen garanteret mindste arbejdstid, og der var heller ikke fastlagt nogen fast arbejdstid. Der var ikke udarbejdet arbejdsplaner. Der var ikke aftalt kompensation ved sygdom, overarbejde eller kompensation ved aflysning af et dyk, opsigelsesvarsler, ferie med løn og andre goder, der normalt aftales i et lønmodtagerforhold. Efter en samlet vurdering fandt Højesteret af de grunde, som var anført af landsretten, at der var tale om et tjenesteforhold. Ifølge Højesterets domme af 29. november 2021 og 21. april 2022, offentliggjort i SKM2021.639.HR og SKM2022.228.HR, foreligger der ikke arbejdsudleje, blot fordi den udenlandske kontraktpart arbejder inden for den danske virksomheds forretningsområde. I vurderingen af, om arbejdet er integreret i den danske virksomhed og dermed udgør arbejdsudleje, eller om arbejdet er tilstrækkeligt udskilt, indgår karakteren af arbejdet, og om det er det danske selskab eller den udenlandske kontraktpart, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Herudover kan det afhængigt af de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage supplerende kriterier. Disse kriterier angår blandt andet, hvem der har instruktionsbeføjelsen og ansvaret for arbejdsstedet, hvem der stiller arbejdsredskaber og materiel til rådighed, om den udenlandske kontraktpart direkte har afkrævet den danske virksomhed vederlaget til de personer, som udfører arbejdet, og hvem der har de forskellige ansættelsesretlige beføjelser. I SKATs styresignal af 26. juni 2014, offentliggjort som SKM2014.478.SKAT, er det præciseret, at arbejdsudlejereglerne gælder for alle brancher, og at arbejdsudlejereglerne bygger på en »substance over form« vurdering. Det betyder, at det ud fra en samlet vurdering må fastslås, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvor den udenlandske arbejdsgiver opfylder betingelserne for selvstændig virksomhed, hvis arbejdets karakter gør, at der reelt ikke er væsentligt indhold i de forpligtelser, som den udenlandske virksomhed har påtaget sig. Landsskatterettens begrundelse og resultat Selskabet drev i indkomstårene 2021 og 2022 virksomhed primært med varierende byggearbejder samt nært beslægtede opgaver hermed. Selskabet var i perioden registreret med én ansat. De udførte arbejdsopgaver havde karakter af byggearbejder, herunder renoveringsopgaver, tømrer- og murerarbejde, nedrivningsopgaver, gipsarbejder, montage af køkken m.v. Arbejdet blev hovedsageligt udført for private, og det må ud fra sagens oplysninger lægges til grund, at selskabet leverede og afholdt udgifterne til materialer. Landsskatteretten lægger vægt på det forklarede under kontrolbesøgene, herunder at de udenlandske arbejdstagere og enkeltmandsvirksomheden [person7] refererede til og blev igangsat af [person2], ligesom [person2] sørgede for bestilling af materialer. [person2] præsenterede sig som byggeleder overfor Skattestyrelsens medarbejdere og agerede på vegne af selskabet. Det var desuden selskabet, der afholdt udgifter for og indkvarterede de udenlandske arbejdstagere i egne lejemål, ligesom selskabet stillede en varevogn til rådighed. Landsskatteretten finder herefter, at de polske enkeltmandsvirksomheder var underlagt selskabets instruktionsbeføjelse og tilsyn ved udførelsen af arbejdet, og at der derfor er tale om almindelige lønmodtagerforhold. Landsskatteretten finder, at de arbejdsopgaver, som de udenlandske arbejdstagere udførte for selskabet, efter det oplyste er en integreret del af selskabets virksomhedsområde. Der skal herefter foretages en samlet skatteretlig vurdering af, om arbejdet er tilstrækkeligt udskilt fra selskabet. I den samlede vurdering af, om arbejdet er integreret i selskabet sådan, at der er tale om arbejdsudleje, eller tilstrækkeligt udskilt, må der lægges vægt på karakteren af arbejdet og på, om det er selskabet eller de udenlandske virksomheder, som bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. På baggrund af de fremlagte kontrakters upræcise indhold, fraværet af angivelse af konkrete arbejdsopgaver og arbejdstegninger, vilkår om pris, ansvar og instruktion, reklamations- og mangelsbeføjelser, finder Landsskatteretten, at selskabet har båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet udført af de udenlandske arbejdere. Retten lægger desuden vægt på, at de fremlagte kontrakter ikke stemmer overens med fakturaerne, samt at der skete aflønning hver 14. dag fremfor ved færdigmelding. Det er ej heller dokumenteret eller sandsynliggjort, at vederlagene indeholdt øvrige ydelser udover levering af arbejdskraft. Landsskatteretten finder efter en samlet bedømmelse, at det er selskabet, som har båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko i forbindelse for arbejdet. Ejerne af de polske enkeltmandsvirksomheder stod herefter i et tjenesteforhold til selskabet i forbindelse med udførelsen af arbejdet for selskabet i indkomstårene 2021 og 2022, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. De betalte vederlag er herefter lønmodtagerindkomst, som selskabet var forpligtet til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved udbetalingen, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 46, stk. 1. På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten ud fra en samlet vurdering, at der foreligger arbejdsudleje omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3., for så vidt angår arbejdstagere fra den polske virksomhed [virksomhed3]. Selskabet var derfor indeholdelsespligtig af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag ved betalingerne. Ansvar for betaling Til A-indkomsten henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, henregnes vederlag til personer, der er stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, til A-indkomsten. Landsskatteretten finder derfor, at selskabet er indeholdelsespligtigt af arbejdsudlejeskat efter kildeskattelovens § 46 og AM-bidrag efter arbejdsmarkedsbidragslo- vens § 7 for det vederlag, der er udbetalt til såvel de arbejdsudlejede personer som til [person2] og [person7]. Da der ikke har foreligget et skattekort på [person7], er der ikke grundlag for at nedsætte det indeholdelsespligtige beløb til en lavere procent end 55 %, for så vidt angår [person7]. Landsskatteretten finder bl.a. under henvisning til karakteren af arbejdsopgaverne, rammerne for opgavernes udførelse og afregning, at selskabet var bekendt med grundlaget for, at der var tale om henholdsvis arbejdsudleje og personligt arbejde i et tjenesteforhold. Selskabet havde derfor ikke føje til at tro, at selskabet ikke var indeholdelsespligtigt. Selskabet har således ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side ved ikke at indeholde AM-bidrag og arbejdsudlejeskat, og selskabet er som følge heraf ansvarlig for betaling af de manglende beløb som opgjort af Skattestyrelsen, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.