Journalnr. 24-0079337
Ingen lempelse for udenlandsk skat af lettisk lønindkomst
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 26. november 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik beskatningen af lønindkomst på 412.207 kr., som klageren i 2020 havde modtaget fra en lettisk arbejdsgiver, og som Skattestyrelsen fik kendskab til via EU-udveksling af indkomstoplysninger. Klageren, der var fuldt skattepligtig til Danmark, gjorde gældende, at indkomsten blev dobbeltbeskattet, da der ikke blev givet lempelse for skat betalt i udlandet, men fremlagde ikke lønsedler, ansættelseskontrakt, lettisk årsopgørelse eller dokumentation for arbejdssted og betalt skat. Skattestyrelsen medregnede indkomsten skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74 og anså Danmark for at have beskatningsretten efter DBO'ens artikel 15, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå oplysninger om, hvor arbejdet var udført, eller om og med hvilket beløb indkomsten faktisk var beskattet i Letland, og stadfæstede derfor afgørelsen uden lempelse.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Fuldtekst
Journalnr. 24-0079337 Skattestyrelsen har medregnet indkomst på 412.207 kr. fra Letland og har ikke givet lempelse for udenlandsk skat i den danske skatteberegning for indkomståret 2020. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren havde bopæl i Danmark i 2020. Skattestyrelsen modtog i henhold til en EU-aftale om udveksling af indkomstoplysninger informationer om, at klageren i 2020 havde modtaget udenlandsk lønindkomst fra [virksomhed1] i Letland. Ifølge de modtagne oplysninger havde klageren modtaget 55.163 EUR, svarende til 412.206,75 kr. Idet indkomsten ikke var oplyst på klagerens danske årsopgørelse, anmodede Skattestyrelsen den 22. januar 2024 klageren om at fremlægge oplysninger i form af lønsedler, ansættelseskontrakt, årsopgørelse fra Letland for 2020, oplysning om samt dokumentation på, hvor arbejdet var udført i perioden. Angående dokumentation for, hvor arbejdet var udført, nævnte Skattestyrelsen, at denne dokumentation eksempelvis kunne findes i form af roaming data, flybilletter, benzinindkøb eller kontoudtog. Skattestyrelsen rykkede den 12. februar 2024 klageren for modtagelse af de efterspurgte materialer og meddelte samtidig klageren, at ansættelsen af den skattepligtige indkomst ville ske efter et skøn i medfør af skattekontrollovens § 55, stk. 3, og § 74, hvis forholdet ikke blev oplyst. Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at hans arbejdsgiver i Letland har brugt ham som rådgiver, og at han har arbejdet i [Italien] og i [Letland] for arbejdsgiveren i Letland. Klageren oplyste endvidere, at hans arbejde for den lettiske arbejdsgiver er separat fra hans arbejde i Danmark. I mail af 18. marts 2024 til Skattestyrelsen har klageren meddelt, at han har forsøgt at få adgang til de efterspurgte dokumenter gennem [virksomhed2] (den lettiske arbejdsgiver), men at alle klagerens email konti var slettet, efter at klageren ikke længere var beskæftiget hos den lettiske arbejdsgiver, og at de nævnte mailkonti var de eneste steder, hvor dokumenterne forelå i digital form. Skattestyrelsen rykkede igen klageren for indsendelse af sagsoplysninger den 4. april 2024. Meddelelsen blev ikke besvaret og Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse om at forhøje klagerens indkomst. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 1. maj 2024 og traf den påklagede afgørelse den 7. juni 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har medregnet indkomst på 412.207 kr. fra Letland i klagerens skatteansættelse for indkomståret 2020 og har ikke givet lempelse for udenlandsk skat vedrørende indkomsten. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Vi forhøjer din indkomst for 2020. Indkomsten som vi har modtaget oplysninger fra Letland om, at du har modtaget, er ikke oplyst på dine årsopgørelse for 2020. Korrektion af din skatteansættelse for 2020. Skattestyrelsen kan genoptage din skat ordinært for indkomståret for 2020 til og med den 1. maj 2024. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Du var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2020, idet du havde bopæl her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Når du er fuldt skattepligtig til Danmark, er indkomst uanset om den stammer fra Danmark eller udlandet, skattepligtig til Danmark. Det står i statsskattelovens § 4. Udenlandsk lønindkomst beskattes som personlig indkomst. Dette fremgår af personskatteloven § 3, stk. 1. Enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal hvert år oplyse sine indkomster til os. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1. Der er dermed en pligt for alle borgere til selv at oplyse om indkomster. Hvis indkomsterne ikke er oplyst korrekt, kan vi korrigere din skatteansættelse i forbindelse med vores kontrol. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1. Lønindkomst fra Letland Du har ikke indsendt den dokumentation vi har anmodet dig om. Vi har derfor lagt vægt på indkomsten angivet i de udvekslede oplysninger. Din indkomst forhøjes således ud fra et skøn efter skattekontrollovens § 74. For at undgå dobbeltbeskatning, har Danmark og Letland indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der regulerer hvilket land der har beskatningsretten til en given indkomst og hvordan der lempes for betalte skatter i et af landene. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, 1. punktum. at Danmark har beskatningsretten til din lettiske lønindkomst. Din indkomst fra [virksomhed1] i Letland anses som lønindkomst, efter artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at indkomsten er markeret som lønindkomst i de udvekslede data. Medvidere vurderer vi, at du har opholdt dig og arbejdet i Danmark, da du havde folkeregistreret adresse i Danmark i hele indkomståret 2020 og var fuld skattepligtig til Danmark i indkomståret 2020. På den baggrund forhøjer vi din udenlandske lønindkomst med 412.207 kr. for indkomståret 2020” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skatteankestyrelsen indhentet en udtalelse fra Skattestyrelsen til klagen. Skattestyrelsen har meddelt, at styrelsen ikke har yderligere bemærkninger. Klagerens opfattelse Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til lempelse for betalt skat i udlandet i den danske beskatning af en indkomst på 412.207 kr. for indkomståret 2020. Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført: ”Skatteberegning for 2020, hvor indkomst fra udlandet medregnes i selvangivelsen i Danmark, men hvor skat betalt i udlandet ikke medregnes i betalt skat, hvorved den udenlandske indkomst effektivt bliver dobbeltbeskattet uden lempelse.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår ret til lempelse for udenlandsk skat i den danske beskatning af klagerens lønindkomst fra udlandet i indkomståret 2020. Retsgrundlaget Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1: ”§ 1 Stk. 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: personer, der har bopæl her i landet, […]” Af statsskattelovens § 4, litra c, fremgår: ”§ 4 Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. […] c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige; [...]” Det fremgår af artikel 15, stk. 1 og 2, og artikel 24, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Letland af 10. december 1993: ”Artikel 15 Personligt arbejde i tjenesteforhold Stk. 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt: modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger en periode på 183 dage i nogen 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. … Artikel 24 Ophævelse af dobbeltbeskatning Stk. 1. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således: I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Letland, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, (i)) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Letland; (ii)) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Letland. Et sådant fradrag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan beskattes i Letland. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Letland, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Letland, eller den formue, der ejes i Letland. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2020, idet klageren havde bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten lægger til grund, at klageren ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Letland havde skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvor han havde bopæl. Det følger af den fulde skattepligt, at klageren er skattepligtig til Danmark af al indkomst, uanset om indkomsten stammer her fra landet eller fra udlandet. Dette fremgår af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Der foreligger ikke for Landsskatteretten oplysninger til bestemmelse af, om beskatningsretten til klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] alene tilfalder Danmark i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Letlands artikel 15, stk. 1, eller om hele eller dele af indkomsten kan beskattes i Letland eller en tredje stat. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvorvidt og på hvilket grundlag den konkrete indkomst fra Letland faktisk er beskattet i udlandet, herunder hvilket beløb der er betalt i udenlandsk skat. På den baggrund finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette har medregnet en indkomst på 412.207 kr. fra Letland og ikke fundet grundlag for en lempelse i den danske skattebetaling for udenlandsk skat i indkomståret 2020. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.