Kursgevinst ved eftergivelse af kommanditselskabsgæld i britiske pund

Journalnr. 24-0078991 Klagepunkter om K/S [virksomhed1] Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Skattepligtig kursgevinst ved indfrielse og stiftelse af nyt lån 0 kr. 1.133.506 kr. 0 kr. Indkomståret 2021 Skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i danske kroner 0 kr. 400.458 kr. 0 kr. Skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta 3.177.970 kr. 0 kr. 3.177.970 kr. Faktiske oplysninger Klageren købte i 2006 10.000 andele i K/S [virksomhed1], CVR-nr. [...1], hvorved klageren ejede 10% af kommanditselskabet. Der var 9 andre kommanditister i K/S [virksomhed1]. K/S [virksomhed1] blev stiftet den 1. september 2005, og kommanditselskabets formål var at erhverve, eje og udleje ejendommen beliggende i [adresse1], [England]. Kommanditselskabets komplementar var [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Kommanditselskabets administrator var [virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...3]. K/S [virksomhed1] købte den 22. december 2005 den omhandlede ejendom for 67.276.989 kr. Det fremgår af skattebilaget for 2006. K/S [virksomhed1] optog i 2006 lån hos [finans1] trading as [finans2], England, til køb af ejendommen [adresse1], [England]. Dette fremgår bl.a. af Facility Letter af 10. januar 2006: ”… The Mortgage Advance will bemade on the following terms and conditions: PURCHASE PRICE £6,125,000 UNEXPIRED TERM OF LEASE N/A YEARS MORTGAGE ADVANCE £ 5,000,000 REPAYMENT TERM 18 YEARS INTEREST RATE: either Cost of Money (as defined beløw) plus 1.15% or, in the event that the Interest Rate has become fixed in accordance with clause3, the rate at which it has been fixed. …” I 2017 overtog [finans3] ([finans1]), lånet fra [finans2]. Det fremgår af Notice of Assignment af 21. september 2017, hvor der er henvist til Facility Letter af 10. januar 2006. For så vidt angår K/S [virksomhed1]s pantsætninger og sikkerhedsstillelser i ejendommen fremgår det af note 5 i kommanditselskabets årsrapport for 2006: ”… Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for prioritetsgæld og gæld til pengeinstitutter er deponeret 1. og 2. prioritetspant i kommanditselskabets ejendom. Kommanditisternes resthæftelse er transporteret til sikkerhed for långiver. Regnskabsmæssig værdi af pantsat ejendom udgør kr. 79.624.354. Nominel restgæld på prioritetslån udgør 55.517.500 kr. …” Dette fremgår af pantsætninger og sikkerhedsstillelser i kommanditselskabets årsrapport for 2015: ”… 14 Pantsætninger, sikkerheder og eventualforpligtelser For 1. prioritetsgæld hos [finans1] er stillet følgende sikkerheder: - Primær pant i ejendommen. - Primær transport i ejendommens lejeindtægter. - Primær pant i forsikringssummer. - Primær pant i konto i [finans1] med indestående på t.dkk 3.060. For 2. prioritetsgæld hos [finans3], DKK er stillet følgende sikkerheder: - Sekundær pant i ejendommen. - Sekundær transport i ejendommens lejeindtægter. - Sekundær pant i forsikringssummer. - Primær pant i [finans4] med indestående på t.dkk 48. - Primær pant i kommanditisternes indbetalingsforpligtelse og resthæftelse overfor kommanditselskabet. …” Klagerens repræsentant har forklaret, at ejendommens lejer pga. økonomiske udfordringer ophørte med at betale husleje i 4. kvartal af 2019. K/S [virksomhed1] stod derfor i en uholdbar situation for så vidt angår gældsafviklingen til [finans3] af 1. og 2. prioritetslånene, der var på henholdsvis ca. 34,6 mio. kr. og ca. 5,1 mio. kr. Kommanditisterne valgte derfor at indgå aftale med [finans3] med følgende elementer: ”… Kommanditisterne skulle indfri 2. prioritetslånet [finans3] accepterer at 1. prioritetslånet anses for være op non-recource vilkår, så [finans3] fraskriver sig retten til at gøre krav gældende om indbetaling af resthæftelse til inddækning af eventuelt tab på 1. prioritetslånet [finans3] accepterer at konvertere 1. prioritetslånet fra pund til DKK K/S’et giver fuldmagt til at banken kan sælge ejendommen …” Det fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling, at kommanditselskabets 2. prioritetslån (i danske kroner) blev indfriet den 9. juli 2020 ved indbetaling af en andel af resthæftelsen. Resthæftelsen udgjorde herefter 4.004.581 kr. Den 7. oktober 2020 indgik K/S [virksomhed1] nedenstående aftale med [finans3]. I aftalen er der henvist til Facility Letter af 10. januar 2006. ”… 2. CONVERSATION OF LOAN AND FORGIVENESS 2.1 The Lender agrees that, after it has received full payment from the Borrower, in immediately available funds, of both the gross proceeds of Sale under clause 5.1 and the Top Up Payment under clause 6.1 of the Disposal Agreement: 2.1.1 it will convert the outstanding amount of the Loan (which is currently denominated in Pounds Sterling (£)) into Danish Krone, at the rate of exchange designated by the Lender on the date of exchange: and 2.1.2 following the conversion of the Loan to Danish Krone under paragraph 2.1.1 above, the residual amount of the Loan payable by the Borrower will be immediately written off, and this will be confirmed to the Borrower in writing by the Lender. …” Det fremgår af Purchase Agreement af 23. marts 2021, at kommanditselskabets ejendom blev solgt på auktion for 1.503.000 britiske pund, GBP. Dette fremgår af Customer Statement (dvs. kontoudskrift), som [finans3] sendte til K/S [virksomhed1] den 15. februar 2022: ”… System Date Value Date Description Currency Original amount … 26.05.21 26.05.21 Proceeds from property sale GBP 1,466,928.00 … 14.09.21 02.09.21 Conversion of loan from GBP to DKK @ 8.76151653 GBP 2,899,607.91 …” Dette fremgår af Customer Statement som långiver sendte til K/S [virksomhed1] den 14. februar 2022: ”… System Date Value Date Description Currency Original amount 14.09.2021 02.09.21 Conversion of loan from GBP to DKK @ 8.76151653 DKK -25.404.962,63 16.09.2021 14.09.21 Write off DKK loan acc. to settlement – case 2107 DKK 25.404.962,63 Closing Balance on 30.09.21 0.00 …” Ifølge Customer Statements fra [finans3] blev lånet tilskrevet ”Interest Due” og ”Principal Due” hver tredje måned frem til og med maj 2021. Herudover blev kommanditselskabets bankkonto tilskrevet ”Overdraft Interest 8.6%” hver tredje måned frem til og med maj 2021. Endvidere fremgår det af Customer Statement, at der (udover ” Proceeds from property sale”) var disse indbetalinger på kommanditselskabets bankkonto: ”… System Date Value Date Description Currency Original amount … 12.05.21 11.05.21 Incoming Payment K/S [virksomhed1] – investor payments GBP 18,000.00 12.05.21 07.05.21 Incoming Payment K/S [virksomhed1] – investor payments GBP 87,296.93 … 03.09.21 02.09.21 Remaining investor top-up up to GBP 106k GBP 3,113.04 03.09.21 02.09.21 Int. Compensation for late settlement GBP 703.07 …” Klageren har selvangivet kursgevinst i overensstemmelse med K/S [virksomhed1]s skattebilag. I skattebilaget for 2020 fremgår dette om realiseret valutakursgevinst: ”… 2. Realiseret valutakursregulering Årets samlede afdrag i udenlandsk valuta GBP 4.017.388 Total 4.017.388 Afdrag opgjort til låneoptagelseskurs 10,96 44.036.598 Afdrag opgjort til transaktionskurs 8,14 -32.701.538 Realiseret valutakursgevinst 11.335.060 …” I skattebilaget for 2021 fremgår dette om kursgevinst ved nedbringelse/eftergivelse af gæld: ”… 7. Kursregulering, eftergivelse DKK Kurs 1,0 Restgæld primo 2021 35.952.727 35.952.727 -12.976.542 (12.976.542) 22.976.185 22.976.185 I alt Pr. andel Andele Kursgevinst i forbindelse med nedbringelse/ eftergivelse af gælden i DKK 22.976.185 229.762 229.762 4.004.581 40.046 40.046 Kursgevinst/ eftergivelse 4.004.581 40.046 40.046 …” K/S [virksomhed1] ophørte den 8. juni 2022 efter likvidation. Der blev udarbejdet likvidationsregnskab for kommanditselskabet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 28. februar 2022. Det fremgår af det afsluttende likvidationsregnskab, at gældseftergivelse på 22.976.185 kr. var medtaget under finansielle indtægter. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har beskattet klageren af kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1] med 3.177.970 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har ikke godkendt, at klageren skal beskattes med kursgevinst ved gældseftergivelsen i danske kroner med 1.133.506 kr. i indkomståret 2020 og med 400.458 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse anført dette: ”… 1.3 Vores begrundelse og bemærkninger Konvertering og eftergivelse af gæld Selskabets formand har oplyst, at 1. prioritetslånet i 2020 blev omlagt til danske kroner, hvorfor kommanditisterne i 2020 blev beskattet af den realiserede kursgevinst. Ejendommen blev solgt i 2021 og den del af lånet, som ikke blev inddækket af provenuet fra salget, blev eftergivet. Vi er ikke enige i, at der skattemæssigt er sket en låneomlægning i 2020 og vi er ikke enige i, at du skal beskattes af kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta i 2020. Vi er heller ikke enige i, at beskatningen af kursgevinst ved gældseftergivelse i 2021, kun skal ske som beskatning op til resthæftelsen. Kursgevinstlovens § 20 anfører, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§21-23. Kursgevinst ved gældseftergivelse i danske kroner, skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, jf. kursgevinstlovens § 21. Det fremgår af kursgevinstlovens § 23, at kursgevinst på gæld i fremmed valuta, skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Vi har lavet nedenstående oversigt over hændelsesforløb: 10. januar 2006 Lån [finans2] 21. september 2017 [finans1]/[finans3] overtager 1. Prioritetslån 9. juli 2020 2. prioritetslån indfries ifølge kontoudtog 7. oktober 2020 Aftale om låneomlægning af 1. prioritetslånet fra GBP til DKK. I aftalen er oplyst, at efter konvertering, afskrives resten af gælden. 31. december 2020 Kontoudtog, fortsat gæld i GBP, GBP 4.364,360.24 2020 Beskatning af gæld i fremmed valuta (GBP) i skattebilag, 11.335.060 kr. 23. marts 2021 Salgsaftale, auktionsdato 26. maj 2021 Kontoudtog, indtægter fra salg 14. september 2021 Kontoudtog, konvertering af lån fra GBP til DKK (GBP 2,899,607.91) 16. september 2021 Kontoudtog, eftergivelse af DKK-lån (25.404.962,63 kr.) 2021 Beskatning af gældseftergivelse op til resthæftelse i DKK i skattebilag 2021, 4.004.581 kr. 2021/2022 K/S´et er ophørt/slettet fra CVR Skattestyrelsen er ikke enig i, at der er sket konvertering af 1. prioritetslånet i 2020. Ud fra modtagen dokumentation er konverteringen først sket i 2021. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at konverteringen af lånet sker af skattemæssige bevæggrunde for investorerne. Vi har ikke dokumentation/kontoudtog for, at der er sket konvertering i 2020. Det er først i 2021, at der i kontoudtog fremgår konvertering af lånet. Det fremgår af kontoudtog at restgælden den 14. september 2021 er GBP 2.899.607,91 og at denne gæld konverteres til danske kroner, hvorefter gælden den 16. september 2021 eftergives. Det er først efter, at ejendommen er solgt, at gælden i GBP konverteres til danske kroner. [finans3] er fortsat långiver, efter at gælden er konverteret fra GBP til DKK. Det fremgår af årsrapport 2020, at investeringsejendommen er værdiansat til godkendt bud på ejendommen, fratrukket købsomkostninger og at långiver er enig i prisen. [finans3] har været vidende om salgsprisen på tidspunktet for konverteringen og i aftalen om konverteringen fremgår det, at det resterende lånebeløb efter konverteringen straks bliver eftergivet. Dette fremgår også af årsrapport 2020, hvor det er oplyst, at der er indgået aftale med kreditinstitut om, at den gæld der ikke indfries med provenu fra ejendomssalg, bliver afskrevet. Långivers tab er altså det samme uanset om lånet er i GBP eller danske kroner, da den resterende gæld vil blive eftergivet og långiver er allerede i 2020 bekendt med størrelsen på tabet af fordringen. Ved at konvertere lånet fra GBP til DKK, slipper investorerne for en højere beskatning af den eftergivne gæld i 2021, idet der højst sker beskatning op til resthæftelsen, når den eftergivne gæld er i danske kroner, jf. kursgevinstlovens § 21. Långiver taber hverken mere eller mindre ved at konvertere den resterende gæld fra GBP til DKK, 2 dage før gælden eftergives. Det er bestemt på forhånd at gælden skal eftergives. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at konverteringen af lånet fra GBP til DKK sker af skattemæssige bevæggrunde. Vi anser derfor gældseftergivelsen i 2021 for reelt at være sket i fremmed valuta. Den eftergivne gæld i 2021 skal derfor beskattes som kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta. Da gælden er i fremmed valuta, er du skattepligtig af kursgevinst på gældseftergivelsen med hjemmel i kursgevinstlovens § 23. Der henvises til SKM2023.146.HR, hvor kommanditisterne skulle beskattes af kursgevinst, som fulgte af en gældseftergivelse i et kommanditselskab, uanset om deres fulde resthæftelse var indbetalt. Vi godkender ikke beskatning af kursgevinst på gælden i 2020 på 11.335.060 kr., svarende til 1.133.506 kr. for din 10 % andel. Vi godkender derfor ikke beskatning af kursgevinst i danske kroner op til resthæftelsen i 2021 på 4.004.581 kr., svarende til 400.458 kr. for din 10 % andel. Opgørelse af kursgevinst på gældseftergivelse Du har tilbagebetalt et lavere beløb end det beløb, du har modtaget ved gældens påtagelse. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved optagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Indfrielseskursen ved gældseftergivelse er 0. Den skattepligtige gevinst skal beregnes ved anvendelse af kursen på GBP ved påtagelsen af gælden, som i skattebilag 2020 er oplyst til 10,96. I kontoudtog dateret den 15. februar 2022, er restgælden den 14. september 2021 oplyst til GBP 2.899.607,91. Kursgevinst på gældseftergivelse kan opgøres sådan: GBP 2.899.607,91 x 10,96 = 31.779.703 kr. Vi har opgjort kursgevinst på gældseftergivelsen i fremmed valuta i 2021 for hele K/S [virksomhed1] på 31.779.703 kr., svarende til 3.177.970 kr. for din 10 % andel. Opsummering Du skal beskattes af kursgevinst på gældseftergivelse i 2021 på 3.177.970 kr. for din 10 % andel, jf. kursgevinstlovens § 23. Du skal ikke beskattes af kursgevinst op til resthæftelse i 2021 på 400.458 kr. for din 10 % andel, da der ikke skal ske beskatning efter kursgevinstlovens § 21, men beskatning skal ske efter kursgevinstlovens § 23. Du skal ikke beskattes af kursgevinst på gæld i 2020 på 1.133.506 kr. for din 10 % andel, da du først skal beskattes af kursgevinsten i 2021. Skattestyrelsens stillingtagen til dine bemærkninger Din revisor, [revisionsfirma1] P/S, har indsendt bemærkninger til forslaget. Det er revisors opfattelse, at kommanditisterne ikke skal beskattes af kursgevinst på gældseftergivelsen efter kursgevinstlovens § 23, idet gælden er konverteret til danske kroner inden gældseftergivelsen. Dette begrundes med, at det ikke har betydning for vurderingen af om gælden er konverteret til danske kroner før eftergivelsen eller ej, at det af aftalen den 7. oktober 2020 fremgår, at lånet skal eftergives i tilfælde af salg. Revisor begrunder også med, at det heller ikke har betydning, at konverteringen til danske kroner delvist er begrundet af et ønske om at minimere en potentiel skattebyrde ved salg af ejendommen. Skattestyrelsen er ikke enig i revisors påstande. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at aftalen om konvertering til danske kroner, sker af skattemæssige bevæggrunde. Långiver taber hverken mere eller mindre uanset om gælden er i GBP eller DKK, da det er bestemt på forhånd, at gælden skal eftergives og långiver ved, at gælden vil blive delvist indfriet med provenu fra salg af ejendommen. Derimod vil en konvertering af gælden til danske kroner, medføre en lavere beskatning for investorerne, idet kursgevinst på gældseftergivelse i danske kroner højest kan beskattes op til resthæftelsen efter kursgevinstlovens § 21, mens der beskattes kursgevinst på hele gældseftergivelsen, når lånet er i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23, se SKM2023.146.HR. Ved indgåelse af aftalen den 7. oktober 2020 ved alle parter, at der efter konvertering til danske kroner, vil ske eftergivelse af den del af gælden, som ikke bliver indfriet med provenu fra ejendomssalg og øvrig indbetaling. Det faktum, at gælden konverteres til danske kroner næsten 6 måneder efter at ejendommen er solgt og blot 2 dage forinden gælden eftergives, bestyrker Skattestyrelsens opfattelse af, at investorerne skal beskattes af kursgevinst på gældseftergivelse i fremmed valuta, da konverteringen alene sker af skattemæssige bevæggrunde. Der er samtidighed mellem konverteringen og gældseftergivelsen. Revisor har i bemærkningerne anført, at långiver i aftalen dateret den 7. oktober 2020 accepterer, at 1. prioritetslånet anses at være på non-recource vilkår, så långiver fraskriver sig retten til at gøre krav gældende om indbetaling af resthæftelse til at dække et eventuelt tab på lånet. Skattestyrelsen er ikke enig i denne påstand. I aftalen fra den 7. oktober 2020, er det ikke kun aftalt at der sker betaling i form af provenu fra ejendomssalget, idet der også fremgår Top Up betaling. Dette fremgår også af indsendte kontoudtog, at der er indbetalinger ud over salgsprovenu. Herudover er det aftalt, at den resterende del af lånet afskrives, når gælden er konverteret til danske kroner. Såfremt lånet var på non-recource vilkår, ville konverteringen være foretaget umiddelbart efter salget af ejendommen og ikke næsten 6 måneder senere. Vi er derfor ikke enige i revisors påstand om, at når ejendommen sælges i 2021, så er betingelsen for konvertering opfyldt og at der skal ske beskatning af kursgevinst af gældseftergivelsen med tilbagevirkende kraft i 2020. Konverteringen til danske kroner anerkendes ikke skattemæssigt, og den gæld der eftergives må anses at være gæld i fremmed valuta. Eftergivelsen sker i 2021 og dette er derfor beskatningsåret, idet gevinst og tab på gæld skal medregnes på realisationstidspunktet i overensstemmelse med kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Skattestyrelsen fastholder, at investorerne skal beskattes i 2021 af kursgevinst på gældseftergivelse i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23. …” Skattestyrelsen har under sagens behandling hos Skatteankestyrelsen fastholdt den påklagede afgørelse. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klageren skal beskattes med kursgevinst på 1.133.506 kr. i indkomståret 2020 og med 400.458 kr. i indkomståret 2021. Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at klageren skal beskattes af valutakursgevinst og af kursgevinst ved gældseftergivelse i indkomståret 2021. Til støtte for påstandene er bl.a. anført: ”… Påstand Principal Sagsøgte, Skattestyrelsen, tilpligtes at anerkende at kommanditisterne i K/S [virksomhed1] skal beskattes af valutakursgevinsten ved konverteringen af 1. prioritetslånet til danske kroner i 2020 og at kommanditisterne i 2021 skal beskattes af gældseftergivelsen op til resthæftelsen jf. kursgevinstlovens §21 og §25, stk. 1. Subsidiær Der nedlægges subsidiær påstand om, at kommanditisterne i 2021 skal beskattes af valutakursgevinsten ved konverteringen af lånet jf. kursgevinstlovens §23 og gældseftergivelsen i danske kroner op til resthæftelsen jf. kursgevinstlovens §21. … Anbringender Principal Som anført under faktiske forhold, indgår kommanditselskabet en aftale med långiver om en konvertering af 1. prioritetslånet fra GBP til DKK dateret den 7. oktober 2020. Det indebærer bl.a., at restgælden skulle reguleres i forhold til danske kroner. Ved konvertering af gæld fra GBP til DKK sker der en delvis indfrielse af gammel gæld med stiftelse af ny gæld. Den hidtidige gæld anses delvist for indfriet med kursværdien af den nye gæld, ud fra hvilken en kursgevinst eller et kurstab kan opgøres, jf. kursgevinstlovens §23. Eftersom aftalen er underskrevet af begge parter den 7. oktober 2020, har parterne indgået en gyldig og bindende skriftlig aftale jf. aftalelovens §1, hvorfor parterne skal opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalens bestemmelser. Det bemærkes, at der i aftalen ikke er indskrevet en eventuel fortrydelsesret, fremgår usædvanligt byrdefulde vilkår eller er vilkår i strid med gældende love. Derfor må det lægges til grund, at kommanditisterne var af den tro, at lånet skulle konverteres til danske kroner uden ugrundet ophold efter aftalens indgåelse. I tillæg hertil fremgår det af årsrapporten for 2020, at Gælden til kreditinstitutter i 2020 er konverteret fra GBP til DKK, hvilket bestyrker, at kommanditisterne var af den tro, at gælden blev konverteret til danske kroner i 2020, samt at selskabets revisor [revisionsfirma2], var af samme opfattelse. Skattestyrelsen anfører, at det er deres opfattelse, at konverteringen alene sker af skattemæssige bevæggrunde. Vi er dog af den opfattelse, at det er helt sædvanligt at aftale at gælden konverteres til danske kroner, når der ikke længere er et aktiv i udenlandsk valuta. Vi desuden af den opfattelse, at det er tilladt at disponere med henblik på at opnå en optimal skattemæssig position. Det forhold, at aftalen om konverteringen til danske kroner delvist er begrundet af et ønske minimere en potentiel skattebyrde ved salg af ejendommen, har ingen betydning for vurderingen af, om gælden er konverteret til danske kroner før eftergivelsen eller ej. Det forhold, at det er en del af aftalen dateret den 7. oktober 2020, at lånet skulle eftergives i tilfælde af salg, har ingen betydning for vurderingen af, om gælden er konverteret til danske kroner før eftergivelsen eller ej. Den 16. september 2021 foretager långiver en eftergivelse af restgælden på 1. prioritetslånet. Eftersom der i nærværende sag er tale om en gældseftergivelse i et kommanditselskab, vil gældseftergivelsen kun være skattepligtig, såfremt investorerne hæfter for gælden, som Kommanditselskabet frigøres for jf. kursgevinstlovens §21. Såfremt en kommanditist har indbetalt hele sin andel af resthæftelsen, hæfter denne således ikke for et beløb og i dette tilfælde vil en gældseftergivelse ikke medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand. Har en kommanditist derimod ikke indbetalt sin andel af resthæftelsen, kan den del af gældseftergivelsen, som forholdsmæssigt svarer til hans anpart, blive beskattet. I nærværende sag, udgjorde resthæftelsen kr. 4.004.581, hvorfor den skattepligtige del af gældseftergivelsen, i skattebilaget for 2021, alene er opgjort til kr. 4.004.581. Vi er opmærksomme på, at Skattestyrelsen har vundet en sag herom ved Højesteret, hvor hele gældseftergivelsen bliver skattepligtig, idet Højesteret har givet Skattestyrelsen medhold i at kursgevinstlovens § 23 har forrang for kursgevinstlovens § 21, således at en gældseftergivelse på en fordring i udenlandsk værdi skal beskattes som en valutakursgevinst. I denne sag, er der dog ikke tale om en gældeftergivelse af et lån i udenlandsk valuta, idet lånet på tidspunktet for gældseftergivelsen var omlagt til danske kroner jf. ovenstående. Da gevinst og tab på gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten realiseres jf. kursgevinstlovens §25, stk. 1, er det vores vurdering, at valutakursgevinsten grundet konverteringen af lånet til danske kroner skal medregnes i indkomståret 2020, og at kursgevinsten som følge af gældseftergivelsen skal medregnes i indkomståret 2021. Subsidiær Banken gennemfører først konverteringen af lånet til danske kroner den 14. september 2021, forud for eftergivelsen gennemført den 16. september 2021. Af L 2010-06-25 nr. 724, om ændring af kursgevinstloven og andre love, blev det præciseret, hvornår der er tale om gæld fremmed valuta, og hvornår der er tale om gæld i danske kroner. Som det fremgår af kursgevinstlovens §23, anses gæld i danske kroner som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner. Det må derfor udledes, at det afgørende for, om der er tale om gæld i danske kroner er, hvorvidt restgælden reguleres i forhold til udenlandsk valuta eller danske kroner. Da gælden pr. 14. september 2021 er konverteret til danske kroner, vil gælden være reguleret i forhold til danske kroner i kursgevinstlovens forstand. Af lovens bestemmelser samt forarbejder finder vi ingen bestemmelser der ansætter en tidsbegrænsning på, hvornår en evt. konverteringen af gæld skal være sket for at gælden anses som værende gæld i danske kroner der ved evt. gældseftergivelse er omfattet af kursgevinstlovens §21. Der er således vores klare overbevisning, at gælden anses for at være i danske kroner på det tidspunkt, hvor gælden er konverteret. Det forhold, da gælden eftergives den 16. september 2021 og at der muligvis kan argumenteres for, at konverteringen til danske kroner først sker pr. 14. september 2021 (uagtet at der er indgået en bindende af tale 7. oktober 2020), ændrer ikke ved det faktum, at gælden til [finans3] er opgjort i danske kroner på det tidspunkt, hvor gælden eftergives. Det gøres yderligere gældende, at Skatteministeriet ikke har fremlagt dokumentation for, at en konvertering skal ske indenfor et bestemt tidsinterval førend en gæld ikke længere anses som værende i fremmed valuta. Skatteministeriet har derimod argumenteret, at der reelt skete en konvertering af gælden 2 dagen forinden eftergivelsen af gælden. Skattestyrelsen har således ikke stillet tvivl om, at gælden senest blev konverteret til danske kroner den 14. september 2021 og således på gældseftergivelsestidspunktet var konverteret til danske kroner. Gældseftergivelsen den 16. september 2021 er derfor givet på en gæld i danske kroner og skal dermed beskattes i henhold til kursgevinstlovens §21. Skattestyrelsen argumenterer for, at det er deres opfattelse, at konverteringen alene sker af skattemæssige bevæggrunde. Det synes ikke relevant for sagen, idet der i må ligges vægt på at gælden faktuelt er opgjort i danske kroner på gældseftergivelsestidspunktet, hvorfor kursgevinstlovens §23 ikke er relevant. i danske kroner. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har fastholdt ovenstående bemærkninger til sagen efter, at han modtog Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren som kommanditist skal beskattes af kursgevinst ved eftergivelse af K/S [virksomhed1]s gæld, herunder om kommanditselskabet blev frigjort fra gæld i fremmed valuta eller gæld i danske kroner. Endvidere angår sagen, om der forelå væsentlig vilkårsændring af lånet, hvorved et nyt lån eventuelt blev stiftet. Retsgrundlaget Af kursgevinstloven fremgår: ”… Kapitel 3. Personer ... Anden gæld § 20. Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23. § 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord mv. ... § 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22 eller § 24 A. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner. ... Kapitel 5. Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld § 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37. ... § 26. Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10. ... Stk. 3. Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. ...” Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 25 i lovforslag nr. 194, fremsat den 13. marts 1997, fremgår bl.a.: ”... § 25 indeholder principperne for opgørelse af gevinst eller tab på fordringer og gæld. Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld. ...” I Højesterets dom af 8. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.146.HR, fandt Højesteret, at kommanditisterne skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 23 af en kursgevinst, der opstod ved eftergivelse af kommanditselskabets gæld i fremmed valuta. I dom af 3. maj 2000, offentliggjort i TfS 2000, 605, tog Østre Landsret stilling til, om vilkårsændringer i en låneaftale var så væsentlige, at det oprindelige lån skulle anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. Landsretten udtalte: ”… I henhold til sagsøgerens oprindelige låneaftale af 1. juni 1989 med [finans5] GmbH forfaldt det fulde lånebeløb på 120.000 DM med tillæg af rente 4 % p.a. til betaling efter fem år. Ved den pr. 1 august 1993 indgåede aftale opnåede sagsøgeren rentefrihed og en afviklingsperiode på 19 år, og samtidig blev lånets valuta ændret til danske kroner. Landsretten finder, at det oprindelige låns vilkår herved undergik så væsentlige ændringer, at lånet må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. …” Østre Landsrets dom af 27. november 2012, offentliggjort som SKM2012.721.ØLR, angik, om en kommanditist var skattepligtig efter kursgevinstlovens § 21 af kursgevinsten ved en eftergivelse af kommanditselskabets gæld i danske kroner. Landsretten fandt, at gældseftergivelsen skulle vurderes i forhold til kommanditisternes betalingsevne på tidspunktet for gældseftergivelsen, og at kommanditisten var skattepligtig af sin andel af gældseftergivelsen, fordi fordringen var nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor. Landsskatterettens begrundelse og resultat Hvis det kan lægges til grund, at K/S [virksomhed1]s lån hos [finans3] i GBP blev omlagt til lån i danske kroner finder Landsskatteretten, at denne ændring vil være en så væsentlig ændring af lånevilkårene, at det oprindelige lån i GBP må anses for indfriet i den 7. oktober 2020, og at der blev stiftet et nyt lån i danske kroner på samme tidspunkt. Der kan henvises til Østre Landsrets dom i TfS 2000, 605 og til forarbejderne til kursgevinstlovens § 25 (lovforslag nr. 194, fremsat den 13. marts 1997). Derved vil klageren skulle beskattes af kursgevinst, der er skattepligtige efter kursgevinstlovens § 23, ved indfrielse af det oprindelige lån i GBP i indkomståret 2020, jf. realisationsprincippet i kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Kursgevinsten vil skulle opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og gældens værdi ved indfrielsen/frigørelsen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 3. Landsskatteretten finder, at lånet ikke kan anses for omlagt til lån i danske kroner forud for gældseftergivelsen, og at kommanditselskabet således ikke fik eftergivet gæld i danske kroner. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at en eventuel aftale om konvertering af gælden til danske kroner først skete i aftalen af 7. oktober 2020, hvor også selve gældseftergivelsen samtidig blev aftalt. Ud fra aftalens ordlyd skulle ejendommen først sælges, hvorefter gælden skulle konverteres til danske kroner inden, at gælden ville blive eftergivet. Det fremgår af kontoudskrifter fra långiver, at gælden først blev konverteret til danske kroner den 14. september 2021, og at gælden blot 2 dage efter (dvs. den 16. september 2021) blev eftergivet. Der var derfor aldrig nogen beregning af renter og afdrag på en omkonverteret gæld i danske kroner. Det fremgår endvidere af långivers kontoudtog, at lånet blev tilskrevet renter mv. i GBP helt frem til og med maj 2021. Herudover var der, ifølge långivers kontoudtog, indbetalinger fra kommanditisterne i maj og september måned 2021 i GBP. På baggrund heraf må der anses at være sket eftergivelse af kommanditselskabets gæld i GBP, uanset at det var aftalt, at gældsposten blev omregnet til danske kroner i forbindelse med, at banken eftergav gælden. Ved gældseftergivelsen opnåede kommanditselskabet således en kursgevinst på gæld i fremmed valuta. Klageren er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23 af hele sin andel af kursgevinsten ved gældseftergivelsen, jf. Højesterets dom i SKM2023.146.HR. Landsskatteretten kan tilslutte sig Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse af kursgevinsten ved gældseftergivelsen efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af kursgevinst.