Skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms for frisørsalon ud fra åbningstider og prisliste

Journalnr. 24-0078475 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioden 01.01.2021 – 31.12.2021 Forhøjelse af salgsmoms 151.716 kr. 0 kr. Stadfæstelse Nedsættelse af købsmoms 8.633 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [person1], herefter indehaveren, i perioden fra 1. april 2020 til 31. december 2023 har været registreret med virksomheden [klager], CVR-nr. [...1]. Virksomheden har haft adresse på [adresse1] i [by1]. Virksomheden har været registreret med branchekode 960210 ”Frisørsaloner”. Det fremgår af afgørelsen, at virksomheden har været momsregistreret med pligt til kvartalsvis momsindberetning. Det fremgår af Skattestyrelsens kontrol- og udsøgningsblanket (R75) for indehaveren for indkomståret 2021 fremgår det, at indehaveren har arbejdet som lønmodtager i 1.737 timer i indkomståret 2021, således: Periode Arbejdsgiver Løn Arbejdstimer 16.01.2021 – 16.02.2021 [virksomhed1] A/S 2.783 kr. 15 timer 01.01.2021 – 19.12.2021 [virksomhed2] A/S 183.034 kr. 1722 timer I alt 1.737 timer Indehaveren har selvangivet overskud af virksomhed på 118.329 kr. for indkomståret 2021. Der er for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 indberettet moms for virksomheden således: 1. kvartal 2021 2. kvartal 2021 3. kvartal 2021 4. kvartal 2021 I alt i perioden Salgsmoms 0 kr. 10.581 kr. 11.291 kr. 13.472 kr. 35.344 kr. Købsmoms 476 kr. 5.742 kr. 1.946 kr. 469 kr. 8633 kr. Moms til afregning -476 kr. 4.839 kr. 9.345 kr. 13.003 kr. 26.711 kr. Ifølge oplysninger fra CVR har virksomheden i indkomståret 2021 været registreret med 1 ansat i november måned. Det registrerede beskæftigelsesomfang har udgjort mellem 0,15 årsværk: Det fremgår af afgørelsen, at indehaveren ikke har indberettet lønoplysninger for ansatte i virksomheden til eIndkomst for indkomståret 2021. Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen den 28. november 2022 har været på besøg hos virksomheden, og at Skattestyrelsen traf [person2], der oplyste, at han passede frisørsalonen for indehaveren på dagen. Skattestyrelsen har den 2. december 2022 og 23. januar 2023 anmodet indehaveren om at fremsende følgende materiale og oplysninger: Skattemæssige årsregnskaber for indkomstårene 2020 og 2021. Momsregnskab for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 Kontospecifikationer for indkomstårene 2020 og 2021. Bankkontoudtog for indehaverens private og erhvervsmæssige bankkonti for indkomstårene 2020 og 2021 Redegørelse for, hvorfor indehaveren ikke har indberettet lønoplysninger for ansatte for indkomstårene 2020 og 2021. Oplysninger om, hvem der har passet frisørsalonen i indkomstårene 2020 og 2021, da indehaveren ifølge Skattestyrelsens oplysninger har arbejdet som lønmodtager andetsteds. Da Skattestyrelsen ikke modtog det indkaldte materiale fra indehaveren, har Skattestyrelsen indhentet bankkontoudskrifter for indehaverens kontonummer [kontonr.1] og kontonummer [kontonr.2] fra [finans1]. Skattestyrelsen har endvidere indhentet bankkontoudskrifter for indehaverens kontonummer [kontonr.3] fra [finans2]. Indehaveren har oplyst, at kontonummer [kontonr.3] i [finans2] har været en erhvervskonto, og at kontonummer [kontonr.1] og [kontonr.2] i [finans1] har været indehaverens private konti. Ved gennemgang af kontoudskriften for kontonummer [kontonr.3] i [finans2] har Skattestyrelsen opgjort, at der i perioden fra 15. februar 2021 til 31. december 2021 har været 226 indsætninger via MobilePay på samlet 145.709 kr. på kontoen. Indehaveren har oplyst til Skattestyrelsen, at betalinger via MobilePay i frisørsalonen har været tilknyttet kontonummer [kontonr.3] i [finans2], og at indsætningerne på kontoen i [finans2] er fra kunder, der har betalt via MobilePay i frisørsalonen. Der har i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 været perioder, hvor der ikke er blevet indbetalt beløb via MobilePay til kontoen i [finans2]. Eksempelvis er der ingen MobilePay indsætninger i perioden fra 17. februar 2021 til 25. februar 2021. Der har heller ikke været MobilePay indsætninger i januar 2021. Indehaveren har vedrørende kontoen i [finans2] fremlagt en erklæring om skatteindberetningspligt af 7. september 2020, hvor indehaveren har bekræftet, at han er skattepligtig i Danmark. Skattestyrelsen har tillige opgjort, at der på kontonummer [kontonr.1] i [finans1] har været indsætninger via MobilePay på 69.371 kr. i indkomståret 2021. Indehaveren har oplyst, at MobilePay indsætningerne på kontonummer [kontonr.1] vedrører private forhold. Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende indsætningerne. Skattestyrelsen har endvidere opgjort, at der på kontonummer [kontonr.2] i [finans1] har været følgende indsætning på kontoen på 30.000 kr. i indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb 06.09.2021 Del 1 30.000,00 kr. Indehaveren har oplyst, at indsætningen den 6. september 2021 af 30.000 kr. er et lån.Indehaveren har som dokumentation herfor sendt Skattestyrelsen et gældsbrev. Det fremgår af gældsbrevet, at indehaveren erkender at skylde [person3], cpr.nr. [cpr1] 30.000 kr., og at beløbet er overført til bankkonto. Det fremgår videre, at lånet er rente- og afdragsfrit og forfalder til betaling på anfordring. Gældsbrevet er den 28. juni 2022underskrevet af indehaveren som låntager og af [person3] som långiver. Skattestyrelsen har ansat omsætningen og salgsmomsen skønsmæssigt for indkomståret 2021 på baggrund af oplysninger på frisørsalonens hjemmeside om åbningstider og tidsforbrug og priser på ydelserne i frisørsalonen. Skattestyrelsens skøn over åbningstiden i frisørsalonen Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen har konstateret, at der har været kontanthævninger på indehaverens konto i [finans1], som Skattestyrelsen har anset for at være medgået til betaling af løn for arbejde, der er udført i frisørsalonen. Henset til kontanthævningerne og til, at indehaveren har været ansat som lønmodtager uden for frisørsalonen i 1.737 timer i 2021, har Skattestyrelsen vurderet, at virksomheden har haft uregistrerede ansatte i indkomståret 2021. Af kontoudskriften for kontonummer [kontonr.1] i [finans1] fremgår det, at der har været følgende udbetalinger af kontanter i pengeautomater i indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb 19.04.2021 Automatudbetaling [by2] Afdeling 1.600,00 kr. 29.04.2021 Automatudbetaling [by1] Afdeling 100.00 kr. 29.04.2021 Automatudbetaling [by1] Afdeling 100.00 kr. 29.04.2021 Automatudbetaling [by1] Afdeling 700,00 kr. 12.07.2021 Automatudbetaling [by3] Afdeling 5.000,00 kr. 12.10.2021 Automatudbetaling [adresse2] 300,00 kr. Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen ved gennemgang af oplysningerne på frisørsalonens hjemmeside [site1] har konstateret, at frisørsalonen har haft åbent i 49 timer pr. uge: Ugedag Åbningstid Lukketid Åbningstimer Mandag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Tirsdag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Onsdag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Torsdag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Fredag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Lørdag Kl. 09:30 Kl. 16:00 6,5 timer Søndag Lukket Åbningstimer pr. uge 49,00 timer Skattestyrelsen har på baggrund heraf skønnet, at frisørsalonen har haft åbent i 1.889,50 timer i indkomståret 2021, således: Måned Antal hverdage Antal lørdage Timer i alt Januar 0 timer Februar 0 timer Marts 0 timer April 19 af 8,5 timer = 161,5 timer 3 af 6,5 timer = 19,5 timer 181 timer Maj 21 af 8,5 timer = 178,5 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer Juni 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Juli 22 af 8,5 timer = 187 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 219,5 timer August 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer September 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Oktober 21 af 8,5 timer = 178,5timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer November 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer December 23 af 8,5 timer = 195,5 timer 3 af 6,5 timer = 19,5 timer 215 timer I alt 1649 timer 240,5 timer 1.889,5 timer Ved beregningen af det årlige antal åbningstimer i indkomståret 2021 har Skattestyrelsen taget højde for, at frisørsalonen har været midlertidigt lukket som følge af CV-19-pandemien i perioden fra den 1. januar 2021 til den 5. april 2021. Skattestyrelsen har endvidere lagt til grund, at frisørsalonen har haft lukket om søndagen samt Juledag, men bortset herfra ikke på helligdage, og at salonen ikke har været lukket på grund af ferie i indkomståret 2021. Repræsentanten har anført, at der i skønnet over antal årlige åbningstimer bør tages højde for, at frisørsalonen har været lukket i ferier, ved sygdom og på helligdage, der ikke har været søndage. Repræsentanten har anført, at der i 2021 var 9 helligdage, der faldt på en hverdag. Der ikke fremlagt dokumentation, der viser, at frisørsalonen har været ferielukket eller lukket på helligdage, der ikke var søndage, eller har ligget uden for de perioder, hvor salonen har været lukket på grund af CV-19-pandemien, og hvor Skattestyrelsen allerede har taget højde for, at der ikke har været omsætning i frisørsalonen i indkomståret 2021. Skattestyrelsens skøn over indtægt pr. time i frisørsalonen Skattestyrelsen har konstateret, at der på frisørsalonens hjemmeside [site1] har været en prisliste med følgende oplysninger. Det fremgår af afgørelsen, at prislisten er fra den 22. februar 2024: Ydelse Varighed Pris Klip: Klip pandehår 15,00 minutter 250,00 kr. Pensionistklip 15,00 minutter 175,00 kr. Børneklip 30,00 minutter 175,00 kr. Herreklip 30,00 minutter 250,00 kr. Farvning: Farvning 90,00 minutter 950,00 kr. Farvning af udgroning 75,00 minutter 950,00 kr. Farvning flere farver og klip 135,00 minutter 1.600,00 kr. Flere farver 105,00 minutter 1.350,00 kr. Reflekser og klip 105,00 minutter 1.280,00 kr. Økologisk farvning og klip 150,00 minutter 1.680,00 kr. Frisurer: Vask og føn 45,00 minutter 450,00 kr. Hurtig opsætning 60,00 minutter 1.100,00 kr. Frisuredesign til bryllup 120,00 minutter 1.800,00 kr. Hårfjerning: Fjerning af næse og ørehår 15,00 minutter 200,00 kr. Skæg: Klassisk barbering 30,00 minutter 450,00 kr. Trimning af skæg 30,00 minutter 360,00 kr. Trimning af overskæg 15,00 minutter 200,00 kr. Trimning af skæg og overskæg 30,00 minutter 420,00 kr. Hurtig trimning af skæg 15,00 minutter 200,00 kr. Skattestyrelsen har på baggrund af frisørsalonens prisliste beregnet en gennemsnitlig indtægt pr. time på 748,11 kr. for indkomståret 2024. Beregningen tager udgangspunkt i en forudsætning om, at samtlige ydelser på prislisten er blevet efterspurgt og solgt i samme omfang. Det samlede tidsforbrug for alle ydelser på prislisten udgør 1.110 minutter, svarende til 18,50 timer. Den samlede pris for disse ydelser er opgjort til 13.840 kr., hvilket giver en beregnet en indtægt pr. time på 748,11 kr. (13.840 kr. / 18,50 timer). Skattestyrelsen har endvidere lagt til grund, at der i perioden fra 2020 til 2024 har været en årlig prisstigning i salonen på 10 %. På den baggrund er virksomhedens indtægt pr. time beregnet således: År Indtægt pr. time 10% 2024 748,11 kr. 2023 680,10 kr. 68,01 kr. 2022 618,27 kr. 61,83 kr. 2021 562,07 kr. 56,21 kr. Skattestyrelsen har herefter afrundet de skønnede indtægter pr. time til 500 kr. for indkomståret 2020 og 550 kr. for indkomståret 2021. Repræsentanten har anført, at skønnet bør afspejle, at de mest almindelige ydelser i en frisørsalon typisk er almindelig klipning af hår og skæg samt eventuelt hårfarvning. Der er imidlertid ikke fremlagt ordrebøger eller anden dokumentation, der viser, hvilke ydelser, der faktisk er leveret i frisørsalonen i indkomstårene 2020 og 2021. Af statistikbanken.dk, PRIS111 ”Forbrugerprisindeks (2015=100) efter varegruppe og enhed fremgår det, at der i priserne for gruppe 12.1.1. Frisørbehandling o.l. har været følgende ændring i forhold til samme måned året før (pct.): 2020 M04 2020 M05 2020 M06 2020 M07 2020 M08 2020 M09 2020 M10 1,0 1,5 2,0 1,9 2,0 2,2 2,4 2020 M11 2020 M12 2,1 2,2 2021 M01 2021 M02 2021 M03 2021 M04 2021 M05 2021 M06 2021 M07 1,9 1,9 1,8 3,9 3,5 3,5 3,6 2021 M08 2021 M09 2021 M10 2021 M11 2021 M12 3,6 3,4 3,0 2,9 3,5 2022 M01 2022 M02 2022 M03 2022 M04 2022 M05 2022 M06 2022 M07 3,8 3,5 3,7 1,9 1,9 1,4 1,4 2022 M08 2022 M09 2022 M10 2022 M11 2022 M12 1,7 1,8 2,9 3,1 2,7 2023 M01 2023 M02 2023 M03 2023 M04 2023 M05 2023 M06 2023 M07 2,5 2,9 3,2 3,4 3,8 3,9 3,9 2023 M08 2023 M09 2023 M10 2023 M11 2023 M12 3,7 3,8 3,0 3,2 3,0 2024 M01 2024 M02 2,6 2,6 Prislisten er fra februar 2024, og prisniveauet i februar 2024 fastsættes derfor til indeks 100. De sammenlignelige niveauer for de forudgående indkomstår fastsættes i forhold hertil som følger: Februar 2020 = 89,9 Februar 2021 = 91,6 Februar 2022 = 94,8 Februar 2023 = 97,5 Februar 2024 = 100 På denne baggrund kan den gennemsnitlige årlige prisstigning fra februar 2020 til februar 2024 beregnes til 2,7 %. For perioden februar 2021 til februar 2024 udgør den gennemsnitlige årlige prisstigning 3,0 %. Skattestyrelsens skøn over virksomhedens omsætning På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen foretaget et skøn over virksomhedens omsætning. For indkomståret 2020 har Skattestyrelsen skønnet omsætningen til i alt 597.975 kr. inkl. moms, heraf 119.595 kr. i salgsmoms, svarende til en omsætning på 478.380 kr. ekskl. moms. Skønnet er baseret på følgende beregning: Antal arbejdstimer: 1.708,50 timer Indtægt pr. time: 500 kr. Omsætning inkl. moms, før nedslag 854.250 kr. Nedslag på i alt 30 % (10 % for pauser og 20 % for opstart) 256.275 kr. Omsætning inkl. moms 597.975 kr. Salgsmoms 119.595 kr. Omsætning ekskl. moms 478.380 kr. For indkomståret 2021 er omsætningen skønnet til i alt 935.302 kr. inkl. moms, heraf 187.060 kr. i salgsmoms, svarende til en omsætning på 748.242 kr. ekskl. moms. Skønnet er baseret på følgende beregning: Antal arbejdstimer: 1.889,50 timer Indtægt pr. time: 550 kr. Omsætning inkl. moms, før nedslag 1.039.225 kr. Nedslag på 10 % for pauser 103.923 kr. Omsætning inkl. moms 935.302 kr. Salgsmoms 187.060 kr. Omsætning ekskl. moms 748.242 kr. Skattestyrelsen har i skønnet over omsætningen for indkomstårene 2020 og 2021 foretaget et fradrag på 10 % for at tage højde for pauser imellem kundebesøgene samt perioder, hvor der ikke har været booket behandlinger, og hvor der derfor ikke har været omsætning i frisørsalonen. For indkomståret 2020 har Skattestyrelsen herudover foretaget et yderligere fradrag på 20 % under hensyn til, at virksomheden var nystartet i dette indkomstår. Vareforbrug og øvrige omkostninger Det fremgår af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2], at der har været følgende betalinger fra kontoen til [finans2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7], på 3.274 kr., svarende til 2.619 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2020 og 20.409 kr., svarende til 16.327 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2021: Indkomståret 2020: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 17.09.2020 [finans2] 2.475,00 kr. 1.980,00 kr. 05.10.2020 [virksomhed3] 799,00 kr. 639,20 kr. I alt 3.274,00 kr. 2.619,20 kr. Indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 01.06.2021 [virksomhed6] 1.115,66 kr. 892,53 kr. 19.07.2021 [virksomhed7] 7.500,00 kr. 6.000,00 kr. 01.08.2021 [virksomhed4] 4.222,00 kr. 3.377,60 kr. 01.08.2021 [virksomhed3] 956,00 kr. 764,80 kr. 04.08.2021 [virksomhed3] 3.111,00 kr. 2.488,80 kr. 17.02.2021 [finans2] 1.980,00 kr. 1.584,00 kr. 31.12.2021 [virksomhed5] 1.199,00 kr. 959,20 kr. 31.12.2021 [virksomhed5] 325,00 kr. 260,00 kr. I alt 20.408,66 kr. 16.326,93 kr. Skattestyrelsen har vurderet, at vareforbruget i frisørsalonen ikke kan fastsættes på baggrund af posteringerne på kontoudtogene for indehaverens bankkonti. På baggrund af oplysninger indberettet til Skattestyrelsen fra frisørsaloner i [by1] har Skattestyrelsen opgjort, at den gennemsnitlige bruttoavance for virksomheder med branchekode 960210 ”Frisørsaloner” i [by1] har udgjort 87,5 % i indkomståret 2020 og 87,7 % i indkomståret 2021. Med udgangspunkt i en skønsmæssigt fastsat gennemsnitlig bruttoavance på 85 % har Skattestyrelsen herefter vurderet, at virksomheden har haft et vareforbrug på 15 % af omsætningen i indkomstårene 2020 og 2021, svarende til henholdsvis71.757 kr. i indkomståret 2020 og 112.236 kr. i indkomståret 2021. Husleje Det fremgår af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2] og konto nummer [kontonr.1] i [finans1], at der har været følgende overførsler fra disse konti, som Skattestyrelsen har anset for betaling af husleje vedrørende frisørsalonens lokaler. Overførslerne udgør 74.028 kr., svarende til 59.222 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2020 og 14.580,18 kr., svarende til 11.664 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2021: Indkomståret 2020: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 25.02.2020 [adresse3] 9.532,00 kr. 7.625,60 kr. 01.05.2020 [adresse3] 7.361,45 kr. 5.889,16 kr. 02.06.2020 [adresse3] 7.152,32 kr. 5.721,86 kr. 02.07.2020 [adresse3] 8.915,00 kr. 7.132,00 kr. 29.07.2020 [adresse3] 8.915,00 kr. 7.132,00 kr. 31.08.2020 [adresse3] 8.915,00 kr. 7.132,00 kr. 01.10.2020 [adresse3] 8.934,45 kr. 7.147,56 kr. 04.11.2020 [adresse3] 7.151,45 kr. 5.721,16 kr. 02.12.2020 [adresse3] 7.151,45 kr. 5.721,16 kr. I alt i 2020 74.028,12 kr. 59.222,50 kr. Indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 01.11.2021 [adresse3] 7.290,09 kr. 5.832,07 kr. 01.12.2021 [adresse3] 7.290,09 kr. 5.832,07 kr. I alt i 2020 14.580,18 kr. 11.664,14 kr. Skattestyrelsen har på baggrund af bankoverførslerne godkendt fradrag for husleje på 74.028 kr., svarende til 59.222 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2020 og 87.481 kr. (12 x 7.290,09 kr.), svarende til 69.985 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2021. Det fremgår af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2],at der i indkomståret 2021 endvidere har været følgende betalinger fra kontoen med posteringsteksten [adresse3] på 63.554 kr., svarende til 50.844 kr. ekskl. moms: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 04.01.2021 [adresse3] 7.467,21 kr. 5.973,77 kr. 01.03.2021 [adresse3] 7.720,05 kr. 6.176,04 kr. 06.04.2021 [adresse3] 4.977,52 kr. 3.982,02 kr. 03.05.2021 [adresse3] 6.906,48 kr. 5.525,18 kr. 01.06.2021 [adresse3] 7.151,45 kr. 5.721,16 kr. 01.07.2021 [adresse3] 7.272,20 kr. 5.817,76 kr. 02.08.2021 [adresse3] 7.151,45 kr. 5.721,16 kr. 01.09.2021 [adresse3] 7.617,92 kr. 6.094,34 kr. 01.10.2021 [adresse3] 7.290,09 kr. 5.832,07 kr. I alt 63.554,37 kr. 50.843,50 kr. Øvrige udgifter Det fremgår af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2], at der har været følgende betalinger fra erhvervskontoen i [finans2] til [virksomhed8] på 4.450,63 kr., svarende til 3.560,50 kr. i indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 15.02.2021 [virksomhed8] 343,35 kr. 274,68 kr. 26.03.2021 [virksomhed8] 771,86 kr. 617,49 kr. 11.05.2021 [virksomhed8] 743,73 kr. 594,98 kr. 01.06.2021 [virksomhed8] 309,48 kr. 247,58 kr. 26.07.2021 [virksomhed8] 300,00 kr. 240,00 kr. 09.08.2021 [virksomhed8] 214,31 kr. 171,45 kr. 02.09.2021 [virksomhed8] 233,64 kr. 186,91 kr. 13.10.2021 [virksomhed8] 270,61 kr. 216,49 kr. 16.11.2021 [virksomhed8] 246,25 kr. 197,00 kr. 01.12.2021 [virksomhed8] 319,37 kr. 255,50 kr. 29.12.2021 [virksomhed8] 301,99 kr. 241,59 kr. 29.12.2021 [virksomhed8] 396,04 kr. 316,83 kr. I alt 4.450,63 kr. 3.560,50 kr. Det fremgår tillige af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2], at der har været følgende betalinger fra erhvervskontoen i [finans2] til [virksomhed9] A/S på 5.212,14 kr., svarende til 3.560,50 kr., i indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 12.01.2021 [virksomhed9] A/S 708,96 kr. 567,17 kr. 01.03.2021 [virksomhed9] A/S 556,04 kr. 444,83 kr. 06.04.2021 [virksomhed9] A/S 332,60 kr. 266,08 kr. 03.05.2021 [virksomhed9] A/S 161,03 kr. 128,82 kr. 01.06.2021 [virksomhed9] A/S 504,32 kr. 403,46 kr. 02.08.2021 [virksomhed9] A/S 548,59 kr. 438,87 kr. 01.09.2021 [virksomhed9] A/S 567,45 kr. 453,96 kr. 01.10.2021 [virksomhed9] A/S 552,87 kr. 442,30 kr. 01.11.2021 [virksomhed9] A/S 615,66 kr. 492,53 kr. 01.12.2021 [virksomhed9] A/S 664,62 kr. 531,70 kr. I alt 5.212,14 kr. 4.169,71 kr. Udgifter til løn Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at identificere personerne, der har modtaget løn for arbejde i frisørsalonen. Derfor har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for lønudgifter i indkomstårene 2020 og 2021. Overskud af virksomhed Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående opgjort indehaverens overskud af virksomhed til 347.401 kr. for indkomståret 2020 og 566.021 kr. for indkomståret 2021, således: Indkomståret 2020: Omsætning ekskl. moms 478.380 kr. Vareforbrug – 15 % -71.757 kr. Bruttoavance 406.623 kr. Husleje -59.222 kr. Overskud af virksomhed 347.401 kr. Indkomståret 2021: Omsætning ekskl. moms 748.242 kr. Vareforbrug – 15 % -112.236 kr. Bruttoavance 636.006 kr. Husleje -69.985 kr. Overskud af virksomhed 566.021 kr. Bilag, der er fremlagt under klagesagen: Repræsentanten har fremlagt et regnskab for virksomheden for indkomståret 2021. Regnskabet er udarbejdet af [virksomhed10]. Af regnskabet fremgår blandt andet: Resultatopgørelse for tiden: 01/01-2021 – 31/12- 2021 Noter 2021 1 Indtægter 185.288 kr. 2 Variable omkost 26.091 kr. 3 Dækningsbidrag 159.197 kr. 4 Lokaler 31.093 kr. 5 Lønninger 3.094 kr. Administration 6.681 kr. Resultat f.f. poster 118.329 kr. Nettoresultat 118.329 kr. Derudover har repræsentanten fremlagt virksomhedens z-bonner fra den 1. juli 2020, den 2. juli 2020 og den 3. juli 2020. Af z-bonnen fra den 1. juli 2020 fremgår det, at frisørsalonen har haft to kunder, som har betalt hhv. 150 kr. og 190 kr. for herreklip. Dagens samlede omsætning udgør 340 kr., hvoraf 150 kr. er betalt med MobilePayog 190 kr. kontant. Det fremgår af z-bonen, at i kasseapparatets skuffe har været åbnet otte gange. Af virksomhedens z-bon fra den 2. juli 2020 fremgår det, at der har været tre kunder, som har betalt hhv. 150 kr., 150 kr. for herreklip og 250 kr. for produkter. Den samlede dagsomsætning udgør 550 kr., hvoraf 400 kr. er betalt med MobilePay og 150 kr. kontant. Det fremgår endvidere, at kasseapparatets skuffe har været åbnet ni gange. Af virksomhedens z-bon fra 3. juli 2020fremgår det, at der har været to kunder, som hver har betalt 150 kr. for herreklip. Den samlede dagsomsætning udgør 300 kr., som er betalt via MobilePay. Det fremgår tillige, at kasseapparatets skuffe har været åbnet syv gange. Nederst på z-bonerne fra hhv. 1. juli 2020 og 2. juli 2020 er der registreret et beløb for ”kontant i skuffe”, som svarer til det samlede beløb for dagens kontante betalinger. Z-bonerne indeholder derimod ikke oplysninger om, hvor mange kontanter der har været i frisørsalonen ved dagens start eller ved dagens afslutning. Der er ikke hverken for Skattestyrelsen eller under klagesagens behandling fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, herunder købsmoms, i form af fakturaer eller anden tilsvarende dokumentation, som kan dokumentere levering til virksomheden og betaling af moms. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet salgsmomsen med 151.716 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Skattestyrelsen har nedsat købsmomsen til 0 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 2. Moms … 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Til brug for vores gennemgang af din moms, har vi bedt om din virksomheds grundlæggende regnskabsmateriale. Som momsregistret skal du føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momsen for hver momsperiode og for kontrollen af momsen. Se momsloven § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. De generelle krav til regnskabet fremgår af momsbekendtgørelsen § 72 og 73. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for vores kontrol af momsens rigtige beregning. Se momsbekendtgørelsen § 73. Vi har ønsket at kigge nærmere på dine momsindberetninger, og har derfor bedt om at se dit regnskabsmateriale. Dette har du pligt til at sende, når vi beder om det. Se momsloven § 74, stk. 1 og 4. Da vi ikke har modtaget det udbedte materiale, har vi ikke haft mulighed for at kontrollere grundlaget for salgs- og købsmoms. Vi mener derfor ikke, at regnskabsmaterialet er egnet som grundlag for opgørelsen af momsen. Vi tilsidesætter derfor dit regnskab, og fastsætter den moms du skal betale efter et skøn. Se opkrævningsloven § 5, stk. 2. Da vi ikke har modtaget det udbedte materiale, har vi bedt dine bankforbindelse [finans1] og [finans2] om at sende kontoudtog vedrørende følgende konti: [finans1] Reg.nr.: Kontonr.: [kontonr.1] [kontonr.2] [finans2] Reg.nr.: Kontonr.: [kontonr.3] Vi har gennemgået samtlige indsættelser på dine bankkonti i [finans1] og [finans2]. I den forbindelse har vi bedt dig redegøre for de forskellige indsættelser på kontiene. Du har oplyst, at indsættelserne i bilagene 2 og 5 er indsættelser til jeres erhvervskonto via Mobilepay, som er tilknyttet [finans2]. Indbetalingerne er fra kunder, som har betalt med Mobilepay. Beløbet 69.370,70 kr. i 2021. Du oplyser, at posteringerne i bilag 1, 3 og 4 vedrører private forhold. Vi har sammenholdt de erhvervsmæssige indsættelser med virksomhedens åbningstider og prislisten som fremgår af virksomhedens prislister (set på hjemmesiden den 22. februar 2024). Set ud fra prislisten og åbningstiderne mener vi ikke, at de ovenstående erhvervsmæssige indsættelser kan udgøre hele omsætningen. Vi mener, at der må have været omsætning via andre bankkonti, som vi ikke kender til. Desuden må der være betalt med kontanter, som ikke er indsat på din erhvervskonto. Vi vil derfor foretage et skøn for grundlaget af din skat på baggrund af virksomhedens prisliste og åbningstider, da vi mener at det giver det mest sikre grundlag. Prisliste pr. 22. februar 2024 Minutter Kroner Klip Klip pandehår 15,00 250,00 Pensionistklip 15,00 175,00 Børneklip 30,00 175,00 Herreklip 30,00 250,00 Farvning Farvning 90,00 950,00 Farvning af udgroning 75,00 950,00 Farvning flere farver og klip 135,00 1.600,00 Flere farver 105,00 1.350,00 Reflekser og klip 105,00 1.280,00 Økologisk farvning og klip 150,00 1.680,00 Frisurer Vask og føn 45,00 450,00 Hurtig opsætning 60,00 1.100,00 Frisuredesign til bryllup 120,00 1.800,00 Hårfjerning Fjerning af næse og ørehår 15,00 200,00 Skæg Klassisk barbering 30,00 450,00 Trimning af skæg 30,00 360,00 Trimning af overskæg 15,00 200,00 Trimning af skæg og overskæg 30,00 420,00 Hurtig trimning af skæg 15,00 200,00 Virksomhedens åbningstider Vi har på virksomhedens hjemmeside [site1] set, at åbningstiden er: Ugedag Åbner Lukker Timer Mandag 09:30 18:00 8,5 Tirsdag 09:30 18:00 8,5 Onsdag 09:30 18:00 8,5 Torsdag 09:30 18:00 8,5 Fredag 09:30 18:00 8,5 Lørdag 09:30 16:00 6,5 Søndag Lukket Åbningstimer pr. uge 49,0 Skøn af omsætning Skønnet af virksomhedens omsætning har vi opgjort til 935.302 kr. inkl. moms for 2021. For nærmere begrundelse og opgørelse henvises der til afsnittet ” skøn af omsætning” på side 6. Da virksomheden udelukkende beskæftiger sig med aktiviteter inden for frisørbranchen er hele omsætningen momspligtig efter momslovens § 4. Fordelingen af momsperioderne vil fremgå af afsnittet om salgsmoms nedenfor. Salgsmoms Du skal betale moms af varer og ydelser, du leverer mod vederlag her i landet. Se momsloven § 4, stk. 1. Momsen udgør 25 % af omsætningen. Se momsloven § 33. Da vi har skønnet omsætningen ud fra virksomhedens prisliste og åbningstider, har vi ikke haft mulighed for at opgøre momsen efter faktureringstidspunktet. Vi har derfor fordelt salgsmomsen ligeligt over 3 kvartaler i 2021, da der er taget højde for Coronanedlukning i hele måneder januar – marts 2021. Opgjort omsætning og salgsmoms for 2021 1.kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Omsætning - 311.768 kr. 311.767 kr. 311.767 kr. 935.302 kr. Skønnet salgsmoms - 62.354 kr. 62.353 kr. 62.353 kr. 187.060 kr. Købsmoms Omkostningssiden er en del af vurderingen af den skønnet moms. Der skal dermed foretages en konkret vurdering heraf ud fra tilgængelige oplysninger, som fx bilag eller tilsvarende dokumentation. Dette betyder, at der skal tages stilling til både salgsmoms og købsmoms, herunder om der skønnes at være afholdt momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for din momspligtige aktivitet, som kan trækkes fra ved opgørelsen af momsen. Som dokumentation for købsmomsen skal du kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer eller afregningsbilag. Se momsbekendtgørelsens § 82. Når dette sammenholdes med kravene i momsbekendtgørelsens § 58 til indholdet af en faktura, hvorefter en faktura bl.a. skal angive mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms, er det vores opfattelse, at i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal der fremlægges anden dokumentation, hvoraf mængden og arten af de leverede varer fremgår, og at der er pålagt moms. Dette kan fx bestå i ordrebekræftelser eller lignende. Vi har ikke anden dokumentation end dine bankkontoudskrifter, hvoraf det fremgår, at der er hævet beløb til visse modtagere. Ud fra disse bankkontoudskrifter er det ikke muligt at konstatere, hvad der er leveret og i hvilke mængder, om leverandøren er en momspligtig person, om købet er pålagt moms, og om købet er relevant for dine momspligtige salg. Vi mener ikke, at bankkontoudskrifterne, herunder posteringsteksterne, betalingsmodtagerne og betalingernes interval er dokumentation for, at du har afholdt udgifter, som er pålagt moms af en anden momspligtig person, og som er anvendt i din momspligtige aktivitet efter momslovens § 37, stk. 1. På dette grundlag mener vi ikke, at der foreligger objektive beviser på, at der i tilknytning til din virksomhed er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag. Du har ikke fremlagt faktura, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf vi kan udlede, at der er sket levering af varer eller ydelser til din virksomhed, eller at du har betalt udgifterne, herunder momsbeløb. Der er ikke tale om, at vi afviser, at du har fradragsret alene, fordi der mangler dokumentation, men at du ikke kan udøve din fradragsret uden dokumentation. Det er dig, der skal godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Det er nødvendigt, for at vi kan godkende et skønnet momsfradrag, at du fremlægger dokumentation for levering og betaling. Opkrævningslovens § 5, stk. 2, anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Den skønnet købsmoms for 2021 er derfor opgjort til 0 kr. Vi henviser desuden til Landsskatterettens afgørelser af den 26. august 2021 (SKM2021.456.LSR) og den 5. november 2021 (SKM2021.692.LSR). Opgørelse af skønnet moms Herefter kan den skønnet moms efter opkrævningsloven § 5, stk. 2 opgøres således: 1. kvartal 2021 2. kvartal 2021 3. kvartal 2021 4. kvartal 2021 Salgsmoms 0 kr. 62.354 kr. 62.353 kr. 62.353 kr. Købsmoms 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Skønnet moms 0 kr. 62.354 kr. 62.353 kr. 62.353 kr. Yderligere moms til betaling Den yderligere moms til betaling kan opgøres således: 1. kvartal 2021 2. kvartal 2021 3. kvartal 2021 4. kvartal 2021 Skønnet moms 0 kr. 62.354 kr. 62.353 kr. 62.353 kr. Indberettet moms -476 kr. 4.839 kr. 9.345 kr. 13.003 kr. Moms til betaling 476 kr. 57.515 kr. 53.008 kr. 49.350 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. september 2024 udtalt følgende: ”… Virksomhedens åbningstider Det er i klagen anført, at Skattestyrelsens skøn over virksomhedens åbningstider i både 2020 og 2021 ikke omfatter ferielukning, sygdom eller helligdage. Dette forekommer ikke som et realistisk skøn og dette skøn antages ikke at være korrekt. Desuden er det anført, at det er ulogisk at klager selv har haft lønarbejde i 1.826 timer, og at virksomhedens åbningstid har været på 1.708 timer og at klager af denne årsag ikke selv har kunnet udføre arbejde i frisørsalonens åbningstid. Der er i klagen ikke anført et nyt skøn over åbningstider eller de reelle åbningstider. Ligeledes er der ikke anført i hvilke perioder der skulle have været ferielukket eller helligdage. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beregningen over åbningstider i 2020 og 2021 er foretaget ud fra et realistisk skøn. I Skattestyrelsens beregning er der taget højde for lukning i forbindelse med Corona nedlukning i perioden den 1. april 2020 – 19. april 2020 begge dage inkl. og i perioden 21. december 2020 – 31. december 2020 begge dage inkl. og i perioden 1. januar 2021 – 5. april 2021 begge dage inkl. I opgørelsen er juledag 2021 ikke medtaget i beregningen. Vi mener ikke, at klager har kunnet passe forretningen i samtlige åbningstimer. Dette underbygges af at klager har fuldtidsarbejde, samt at vi ved udgående uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden den 28. november 2022, har mødt [person1] i arbejde. Der er i klagen på side 8 anført en difference på 152,5 timer som udgøres af virksomhedens åbningstimer og klagers lønarbejde. Det anføres, at det stemmer overens med at klager har haft 30 minutters pause om dagen. Skattestyrelsen er ikke enig i denne opgørelse. Det er ved sagens behandling antaget, at klager har lønarbejde og ikke kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at han har anvendt lønnede arbejdskraft til udførslen af arbejdet. Da der ikke er indberettet nogle lønoplysninger til eIndkomst for 2020 og 2021 og vi samtidig ikke kan se, at der har været overført betalinger for udført arbejder til andre personer, er det vores opfattelse at der har været anvendt sort arbejdskraft til pasning af frisørsalonen. Der har tidligere være indkaldt redegørelse for hvem der har passet forretningen, men vi har ikke modtaget noget materiale. Skøn af timepris Det er i klagen anført, at en mindre frisør salon med kun en frisør kan ikke antages at udføre service for kunder i hele salonens åbningstid hver dag, der er administrativt arbejde, der ligeledes må udføres. Skattestyrelsens nedslag i omsætningen som skulle dække manglende aftaler og pauser mellem kundebesøg, kan ikke antages at være et tilstrækkeligt realistisk skøn. Derudover er det anført, at gennemsnitsprisen for samtlige af virksomhedens udbudte ydelser, ikke antages at udgøre et realistisk beregningsgrundlag for indtjeningen. De mest normale ydelser kunderne i en frisørsalon må antages at købe, er almindeligt klip af hår og skæg og eventuelt farvning af hår. Skattestyrelsen har taget højde for administrativt arbejde m.m. og skønnet et nedslag på 10% + 20% for 2020 og 10% for 2021. Vi mener fortsat, at det er et realistisk og sandsynligt skøn. Der er i klagen ikke anført et nyt skøn over administrativt arbejde m.m. Det er i klagen antaget, at den mest normale ydelse er klipning af hår og skæg og eventuelt farvning af hår. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at antagelsen kan være korrekt. Der er i klagen ikke anført et nyt skøn over de forskellige ydelser der fremgår af virksomhedens prisliste. Skattestyrelsen har ikke modtaget regnskabsmateriale der kan dokumenterer hvilke ydelser der er udført fx i form af z-bonner. Samlet set ses der er ikke at være nye oplysninger i sagen, som kan begrunde en ændring og som ikke står i sagsfremstillingen. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at salgs- og købsmomsen skal ansættes som angivet for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” … ANBRINGENDER (…) Det gøres derudover gældende, at klager opfylder betingelserne for fradrag af købsmoms, samt at den indberettede salgsmoms er korrekt. Skattestyrelsen har forhøjet klagers salgsmoms, alene med henvisning til manglende regnskabsmateriale. Manglende regnskabsmateriale kan i sig selv ikke udgøre grundlag for at tilsidesætte den indberettede moms. Det kræver mere faste holdepunkter, og Skattestyrelsen er derfor ikke berettiget til at foretage et skøn herom. Selv hvis man måtte komme frem til, at Skattestyrelsens skøn over virksomhedens salgsmoms er berettiget, så er det foretagne skøn ukorrekt, og hviler på et forkert grundlag. Som anført, har Skattestyrelsen vurderet virksomhedens omsætning på baggrund af deres skøn for virksomhedens åbningstimer, hvilket ikke kan antages at være korrekt, jf. ovenstående, samt den gennemsnitlige pris, hvilket heller ikke kan antages at være korrekt, jf. ovenstående. Den skønnede omsætning på 935.302 kr. inkl. moms for 2021, kan således ikke antages at være korrekt, da de skøn, som omsætningen hviler på, ikke har holdepunkter i realiteten. Angående købsmoms, anfører Skattestyrelsen at klager efter momsbekendtgørelsens § 82, skal kunne fremlægge fakturaer. Skattestyrelsen anfører: ”Vi har ikke anden dokumentation end dinebankkontoudskrifter, hvoraf det fremgår, at der er hævet beløb til visse modtagere. Ud fra disse bankkontoudskrifter er det ikke muligt at konstatere, hvad der er leveret og i hvilke mængder, om leverandøren er en momspligtig person, om købet er pålagt moms, og om købet er relevant for dine momspligtige salg. Vi mener ikke, at bankkontoudskrifterne, herunder posteringsteksterne, betalingsmodtagerne og betalingernes interval er dokumentation for, at du har afholdt udgifter, som er pålagt moms af en anden momspligtig person, og som er anvendt i din momspligtige aktivitet efter momslovens § 37, stk. 1. På dette grundlag mener vi ikke, at der foreligger objektive beviser på, at der i tilknytning til din virksomhed er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag. Du har ikke fremlagt faktura, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf vi kan udlede, at der er sket levering af varer eller ydelser til din virksomhed, eller at du har betalt udgifterne, herunder momsbeløb.” Skattestyrelsen anfører således, at de ikke finder det muligt at kontrollere, hvorvidt leverandøren er en momspligtig person. Dette viser, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialprincippet på behørig vis, da Skattestyrelsen let vil kunne efterse og kontrollere de angivne leverandører. Officialprincippet er en garantiforskrift, og manglende opfyldelse heraf gør som klart udgangspunkt den trufne afgørelse ugyldig, da den materielle korrekthed heraf kan drages i tvivl. Skattestyrelsen anfører endvidere: ”Det er nødvendigt, for at vi kan godkende et skønnet momsfradrag, at du fremlægger dokumentation for levering og betaling. Opkrævningslovens § 5, stk. 2, anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag.” Dette bestrides. Opkrævningslovens § 5, stk. 2, giver netop Skattestyrelsen mulighed for skønsmæssigt at fastsætte tilsvaret, hvis det ikke kan fastsættes ud fra virksomhedens regnskaber, hvilket netop er hvad Skattestyrelsen anfører ikke er muligt. En skønnet købsmoms for 2021 opgjort til 0 kr. er derfor ikke korrekt. Opsummeret hviler Skattestyrelsens skøn angående både åbningstimer og omsætning på et forkert grundlag, der ikke har holdepunkter i realiteten. Skønnet angående virksomhedens åbningstider tager ikke hensyn til feriedage, sygedage, helligdage eller frokostpauser. Skønnet angående omsætningen tager ikke hensyn til, hvad der er den mest normale ydelse, men derimod blot et gennemsnit af den samlede prisliste, der bl.a. omfatter frisuredesign til bryllupper, hvilket ikke kan antages at være en normal ydelse der udføres dagligt. Omkring moms har Skattestyrelsen ikke på behørig vis opfyldt officialprincippet, da de ikke har undersøgt de opgivne leverandører for at fastslå, hvorvidt disse er momspligtige. Derudover kan en købsmoms på 0 kr. ikke antages at være korrekt, da Skattestyrelsen ikke har benyttet hjemlen i opkrævningslovens § 5, stk. 2, til skønsmæssigt at fastsætte tilsvaret. Skattestyrelsen anfører selv, at de indleverede regnskaber ikke er tilstrækkelige til at fastsætte tilsvaret, hvilket netop er det tilfælde, der er omhandlet i opkrævningslovens § 5, stk. 2. Fradrag for købsmoms Retsgrundlaget Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning. Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning. Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer – udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – indgående afgift. Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2; ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,210 herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, 2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land, 3 )den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og 4)den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.” Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret. Det er efter fast praksis fra EU-Domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-Domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole. I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag. Kravene til dokumentationen for retten til fradrag af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” SKAT har ligeledes præciseret dette i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7, hvoraf fremgår: ”Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.” Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 58. Af denne fremgår, at: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato) 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura. Stk. 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling. Stk. 4. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Stk. 5. Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen. Stk. 6. En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned. Stk. 7. En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 58 eller § 63 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder ivirksomhedens regnskaber. Stk. 8. En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt SKAT har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber. Dokumentationen skal på forlangende forevises SKAT ved en eventuel kontrol af transportmidlet. Stk. 9. Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer SKAT i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.” Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms. Af SKATs juridiske vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.1.7, fremgår følgende: ”Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski.” (min fremhævning) I sag C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski tager EU-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms. Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede ydelserne, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales. Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag for moms for disse tjenesteydelser. Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura: ”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3.” Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag for moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svaremoms og ikke er momsregistreret, udtaler EU-Domstolen i sagens præmisser 35 og 36 følgende: ”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C­95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40). En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne” Det fremgår således klart af EU-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sin pligt til at svare moms – dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomhed. EU-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer: ”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C­340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., Sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis 65 og 66.)” Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes således, at retten til fradrag for moms systematisk anfægtes. Herefter går EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende: ”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, litra b), skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, såfremt fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b), navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.” (min fremhævning) Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet. På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes. Dette fremgår fx også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. af den 15. juli 2010. I denne sag skulle EU-domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i national ret, hvorefter en fejlangivelse i en faktura blev sanktioneret, ved at retten til fradrag mistedes, var forenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale myndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms. Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer. For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke, blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende. I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at: ”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.” I denne dom kom EU-Domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest. Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C­438 af den 22. december 2010 dermed, at selvom fakturakravene umiddelbart virker som et beviskrav, så kan fakturakravene – afhængigt af omstændigheder – have en underordnet betydning. Det kan således sandsynliggøres på anden måde, at der er sket levering. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… Angående fradrag for købsmoms Skattestyrelsen henviser til afgørelserne SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR, og anfører på denne baggrund, at der ikke kan gives fradrag for købsmoms, medmindre der foreligger objektive beviser på, at momsen er betalt, eksempelvis i form af fakturaer, ordrebekræftelser og lignende. Hertil kan der henvises til Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 7. udgave, side 248, hvoraf følgende fremgår ”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.” (min fremhævning). Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften. Der skal i denne forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af den 4. april 2013, j.nr. 12-0189675. Sagen drejede sig om, hvorvidt klager kunne få fradrag for udgifter til et kinesisk selskab. Klager drev virksomhed inden for reklamebranchen og havde i den forbindelse indgået aftale med et kinesisk selskab, der som underleverandør for klager angiveligt havde udført et varesammenligningsprojekt og en billeddatabase. Både SKAT og skatteankenævnet havde nægtet at godkende fradrag for udgifterne til selskabet, idet klager ikke fandtes at have løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at fradrage udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var opfyldt. Fradrag blev blandt andet nægtet på baggrund af, at der var indgået mundtlige aftaler mellem parterne om det arbejde, der skulle udføres. Der forelå intet skriftligt aftalegrundlag for det udførte arbejde, på trods af at klager og selskabet havde samarbejdet i over to år. Herudover var de mundtlige aftaler ikke understøttet af skriftlig korrespondance, specifikationer og følgeskrivelser mv., hvilket fandtes besynderligt henset til parternes flerårige samarbejde. Klager havde ligeledes foretaget uregelmæssige overførsler til selskabet for det udførte arbejde, og de udstedte fakturaer fra selskabet var ikke specificerede, og det var ikke objektivt dokumenteret, at selskabet reelt havde udført et stykke arbejde for klager. SKAT havde sågar modtaget oplysninger fra selskabets revisor om, at der ikke var erhvervsmæssig aktivitet i det kinesiske selskab. Herudover havde klager henholdsvis klagers samlever ikke afgivet samstemmende forklaringer vedrørende selskabets arbejdsresultat. Imidlertid fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt dokumenteret, at klagerens virksomhed havde afholdt udgifterne til varesammenligningsprojektet og billeddatabasen, idet der – på trods af ovenstående – forelå tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmene, og idet modydelsen var tilstrækkeligt sandsynliggjort. På denne baggrund blev klager tilkendt fradrag for udgifterne til selskabet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten anførte i deres begrundelse: ”Det er en betingelse for godkendelse af fradrag, at der foreligger behørig dokumentation for udgiftens afholdelse og dens sammenhæng til virksomhedens drift. Landsskatteretten anser det for dokumenteret, at klagerens virksomhed har afholdt udgifterne til billeddatabasen og varesammenligningsprojektet til [virksomhed11] Ltd, idet der er dokumentation for pengestrømmene, og idet modydelsen er tilstrækkeligt sandsynliggjort. Udgifternes sammenhæng til driften af virksomheden anses derfor for at være til stede.” Det er således ifølge Landsskatteretten, alene en betingelse for at der kan godkendes fradrag for udgiften, at der foreligger behørig dokumentation for afholdelse af udgiften, og dens sammenhæng til virksomhedens drift. Det er ubestridt, at klager i den konkrete sag faktisk har afholdt den angivne udgift. …” Klagerens yderligere bemærkninger i forbindelse med mødet med sagsbehandleren I forbindelse med mødet med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen har repræsentanten anført, at Skattestyrelsen ikke har foretaget et virkelighedsnært skøn over indtægten pr. time i frisørsalonen, idet Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i en antagelse om, at alle ydelserne på frisørsalonens prisliste er blevet efterspurgt og solgt i samme omfang. Dette er ifølge repræsentanten forkert, da der i alle frisørsaloner udføres flest klipninger, mens der kun sjældent udføres ”frisuredesign til bryllupper”. Repræsentanten anførte endvidere, at det ikke fremgår af afgørelsen, at indehaveren har arbejdet som lønmodtager uden for frisørsalonen i 1.826 timer indkomståret 2020 eller i 1.737 timer i indkomståret 2021, eller hvor indehaveren skulle have udført dette lønmodtagerarbejde. Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen derved har begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfører ugyldighed. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har den 16. januar 2026 fremsat følgende supplerende bemærkninger: ”… Ad lån og gaver Skattestyrelsen har opgjort indsætninger på [person1] kontonummer i [finans1], og konstateret der har været indsætninger på 105.043,78 kr. Her har Skattestyrelsen fremlagt en opgørelse der fremgår af forslaget til afgørelse side 3. Af opgørelsen fremgår posteringstekster fra de forskellige indsætninger, herunder ”lån”, ”gave familie”, og ”lån til stor bror”. For lånet på 30.000 kr. er der fremlagt et gældsbrev. Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen er af den opfattelse, at gældsbrevet ikke dokumenterer at der er tale om et lån, og har herved lagt vægt på, at gældsbrevet er underskrevet 10 måneder efter indsætningen, dette uagtet at det af posteringsteksten fremgår at der er tale om lån. Det er således skattemyndighedernes opfattelse, at der ikke kan lægges vægt på posteringsteksten. Omvendt på side 4 i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvor Skatteankestyrelsen har anført følgende: ”Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen har konstateret, at der har været betalinger fra og kontanthævninger på klagerens konto i [finans1], som Skattestyrelsen har anset for at være medgået til betaling af løn for arbejde, der er udført i frisørsalonen. Henset hertil og til, at klageren har været ansat som lønmodtager uden for frisørsalonen i 1.826 timer i indkomståret 2020 og 1.737 timer i 2021, har Skattestyrelsen vurderet, at klageren har haft uregistrerede ansatte i indkomstårene 2020 og 2021. Af kontoudskriften for kontonummer [kontonr.1] i [finans1] fremgår eksempelvis, at der den 6. april 2020 har været en overførsel på 20.000 kr. fra kontoen. Posteringsteksten til overførslen er ”Lak for løn !”.Den 3. juni 2020 har der været en overførsel på 2.619,45 kr. fra kontoen. Posteringsteksten til overførslen er ”Lønoverførsel”. Den 30. august 2020 har der været en overførsel på 2.691 kr. fra kontoen. Posteringsteksten til overførslen er ”Løn:1-7— 20/31-7-20” Her mener Skattemyndighederne altså at der kan lægges vægt på, hvad der fremgår af posteringsteksten. Det gøres gældende, at Skattemyndighederne ikke både kan lægge posteringsteksten til grund, og samtidig anføre at posteringsteksten ikke kan tillægges betydning. Skatteankestyrelsen skal foretage en prøvelse af det skøn, som Skattestyrelsen har udøvet ved den påklagede afgørelse. Denne prøvelse finder imidlertid ikke sted, når Skatteankestyrelsen ikke forholder sig nærmere til de objektive kendsgerninger der er i sagen – herunder posteringstekster. Skattestyrelsens skøn må ligeledes anses for fejlagtigt, når ikke det er nærmere underbygget, hvorfor posteringstekster tillægges forskellig bevismæssig værdi, når ikke der er andre momenter som inddrages i skønnet. Ad løn Som anført, har Skattemyndighederne lagt til grund, at [person1] har haft uregistrerede ansatte, og afholdt lønudgifter til disse ansatte. I forslaget til afgørelse anfører Skatteankestyrelsen imidlertid, at det ikke har været muligt at identificere de personer der har modtaget løn, og at der derfor ikke kan godkendes fradrag for lønudgifter i indkomstårene 2020 og 2021. Skatteankestyrelsen anfører på side 24 i forslaget til afgørelse: ”Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at der løbende har været overførsler fra klagerens Konti til uidentificerede personer, hvor posteringsteksten bl.a. har været ”Lønoverførsel”, ”Løn:1-7 -20/31-7-20” og ”Pay ment” samt kontanthævninger i indkomstårene 2020 og 2021. Retten finder, at disse forhold indikerer, at virksomheden har haft udbetalt løn til uidentificerede personer. Landsskatteretten finder derfor ligesom Skattestyrelsen, at klageren har haft uregistrerede ansatte, der har bistået med arbejdet i frisørsalonen i indkomstårene 2020 og 2021. Det understøttes af, at Skattestyrelsen ved kontrolbesøget i frisørsalonen den 28. november 2022 traf [person2], der oplyste, at han passede forretningen for klageren den pågældende dag, samt af, at klageren har haft lønarbejde uden for salonen i hhv. 1.826 timer i indkomståret 2020 og 1.737 timer i indkomståret 2021.” Skatteankestyrelsen anfører længere nede på side 26: ”Der er ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag for øvrige driftsomkostninger. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, som viser, at fradraget bør sættes højere. Virksomheden har ikke været registreret for A-skat og AM-bidrag eller angivet løn til Skattestyrelsen, og der er ikke fremlagt lønsedler for medarbejdere i frisørsalonen. Da det ikke er dokumenteret, at der er afholdt lønudgifter for at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst, kan der ikke godkendes fradrag for lønudgifter” Det gøres gældende, at såfremt det lægges til grund at der har været yderligere ansatte som har modtaget løn i forbindelse med arbejdet i frisørsalonen, så skal der godkendes fradrag for disse lønudgifter jf. statsskattelovens § 6. Lønudgifter ligger inden for kernen af bestemmelsens anvendelsesområde – dette uagtet om de konkrete medarbejdere er identificeret eller ej. Situationen er altså den, at Skattestyrelsen et sted bortser fra hvad der fremgår af posteringsteksten på kontoen (angående lån), men et andet sted lægger posteringsteksten til grund (løn). Uagtet dette, anerkendes der ikke fradrag for lønudgifter, på trods af, at Skattemyndighederne lægger til grund, at der er tale om lønudgifter til personer, der har udført arbejde i frisørsalonen. Udgifter til medarbejdere er efter fast praksis omfattet af udgifter, der afholdes for at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst. Såfremt Landsskatteretten måtte fastholde indstillingen, at der ikke gives fradrag for lønudgifter, vil dette være i strid med fast retspraksis. Statsskattelovens § 6 giver hjemmel til fradrag for driftsudgifter. Efter bestemmelsens 1. led oplistes udtømmende, hvilke udgifter der kan fradrages. Af litra a fremgår det, at driftsomkostninger er fradragsberettigede, hvilket omfatter udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Bestemmelsen oplister dog ikke nærmere, hvilke typer udgifter der er fradragsberettigede. Statsskattelovens § 6, 2. led, indeholder dog en negativ afgræsning af driftsomkostningsbegrebet i forhold til private udgifter. Bestemmelsens udformning er et udtryk for, at omkostningsbegrebet er en retlig standard, hvilket betyder, at begrebet er dynamisk og således vil udvikle sig over tid. Den afgørende faktor ved afgrænsningen af fradragsberettigede driftsomkostninger er, at de har en direkte indkomstmæssig effekt og dermed udgør en nødvendig forudsætning for indtægtsskabelsen. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det afgørende for fradragsretten er, om udgiften udgør et naturligt led i driften af den pågældende virksomhed, jf. Skatteretten 1, 7. udgave, side 259. For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, er det således et krav, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne. Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR.2004.1561H, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldt. Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed. Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.2.1.1, Introduktion vedrørende fradrag for udgifter: ”Krav til dokumentation for skattefradrag. I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.” (min fremhævning). Dette er tillige omtalt i Skatteretten 1, 7. udgave, side 248, hvoraf følgende fremgår: Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse” Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften. For denne sag er spørgsmålet imidlertid ikke om udgiften kan dokumenteres eller ej, da Skattemyndighederne har lagt til grund, at der har været betalt lønudgifter til uregistrerede ansatte. Spørgsmålet er nærmere, hvorvidt disse udgifter er omfattet af statsskattelovens § 6 eller ej. Det følger af fast retspraksis. Der kan bl.a. henvises til SKM2017.512.HR. Her udtalte Højesteret, at lønudgifter ikke altid kan antages at udgøre driftsomkostninger, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Lønudgifter til medarbejdere der har været beskæftiget med udvidelse af virksomheden ud over dens tidligere rammer, må i stedet anses for etablerings- eller anlægsudgifter. Af dette kan modsat konkluderes, at udgifter til løn til medarbejdere, der ikke har været beskæftiget med udvidelse af virksomheden ud over dens tidligere rammer, må anses for almindelige lønudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hverken Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen har i øvrigt anført en begrundelse for, at der ikke skulle være fradragsret for lønudgifterne i den konkrete sag. Det er alene anført, at det ikke er muligt at identificere hvilke konkrete medarbejdere der skulle have udført arbejdet i frisørsalonen. Dette er dog ikke et krav for fradragsretten, så længe det, som Skattemyndighederne har gjort, lægges til grund at udgiften til aflønning er afholdt. Ad skønsmæssig omsætning Skattestyrelsen har ved den skønnede omsætning, taget udgangspunkt i de timepriser der fremgår af frisørsalonens hjemmeside, og har heraf beregnet en gennemsnitlig timepris. Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse: ”Skattestyrelsen herved har skønnet, at den årlige prisstigning har været på 10 %, uanset at den årlige prisstigning for frisørbehandling og lignende på baggrund af oplysningerne på www.statistikbanken (PRIS111 for ”12.1.1. Frisørbehandling o.l.” ) kan opgøres til 2,7 % fra februar 2020 til februar 2024 og til 3,0 % fra februar 2021 til februar 2024.” Det fremstår i udtalelsen som om, at Skattestyrelsen har lagt til grund at den årlige prisstigning har været 10%, uagtet at det af oplysningerne på statistikbanken fremgår, at den årlige prisstigning har været 2,7% fra februar 2020 til februar 2024. Skatteankestyrelsen anfører videre: ”Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at repræsentanten ikke har fremsendt en opgørelse, der viser, hvordan indtægten pr. time i salonen efter repræsentantens opfattelse burde beregnes. Landsskatteretten finder derfor og af de af Skattestyrelsen anførte grunde ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over virksomhedens omsætning for indkomstårene 2020 og 2021.” Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, blev det anført at den mest almindelige ydelse en frisørsalon sælger, antageligvis må være almindelig klip af skæg og hår, samt muligvis farvning af hår og vask. Dette var sagsbehandleren enig i. I og med Skattestyrelsen har opgjort den gennemsnitlige timepris på baggrund af hvad der fremgår af hjemmesiden, udtrykker Skattestyrelsens skøn ikke at nogle ydelser må anses for mere almindelige end andre. Som også anført overfor Skatteankestyrelsen tidligere, må det antages at frisuredesign til bryllup hører til de mere unormale ydelser, der derfor ikke kan indgå i skønnet med lige så meget vægt som eksempelvis herreklip. Dermed kan Skattestyrelsen heller ikke siges at have foretaget et virkelighedsnært eller korrekt skøn. Der fremstår åbenbart, at ydelser såsom frisuredesign til bryllup, ikke kan indgå i den skønnede gennemsnitlige timepris, med samme vægt som almindelig herreklip. Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse, at der ikke er fremsendt en alternativ opgørelse for, hvordan indtægten burde beregnes. Det gøres gældende, at det ikke er Skatteyders opgave at udføre Skattemyndighedernes arbejde. Det er Skattestyrelsen der for det første har bevisbyrden for, at der har været en yderligere omsætning end den indberettede. For det andet er det Skattestyrelsen der er forpligtet til at lave et virkelighedsnært skøn. For det tredje, er det Skattestyrelsen der har bevisbyrden for, at skønnet er virkelighedsnært. At Skattestyrelsen ikke har differentieret de forskellige ydelser og vurderet dem med forskellig vægt, for på baggrund heraf at fastslå en gennemsnitlig timepris for de samlede ydelser, bevirker at Skattestyrelsens skøn er åbenbart ukorrekt. Det er ikke hverken skatteyder eller skatteyders repræsentants opgave, at udregne Skattestyrelsens skøn på vegne af Skattemyndighederne. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen tiltræder i det hele Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse. …” Indlæg under retsmødet På retsmødet nedlagde klagerens repræsentanten principal påstand om hjemvisning til fornyet behandling. Subsidiært nedlagde repræsentanten påstand om, at forhøjelserne af klagerens overskud af virksomhed nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2020 og 2021, og mere subsidiært at skønnet blev nedsat til et mere lempeligt skøn. Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsens skøn var åbenlyst forkert, idet Skattestyrelsen havde taget udgangspunkt i gennemsnitspriser for alle ydelser i frisørsalonen, selv om de flere ydelser efter repræsentantens opfattelse normalt blev udført til en lavere pris. Repræsentanten henviste endvidere til Skattestyrelsens udtalelse til klagesagen, hvorefter Skattestyrelsen har fastholdt skønnet med henvisning til, at klageren ikke har fremlagt materiale, der kan understøtte et andet og mere lempeligt skøn. Repræsentanten gjorde gældende, at dette ikke kunne føre til, at et åbenbart forkert skøn blev opretholdt. Repræsentanten henholdt sig i øvrigt til de anbringender og argumenter, der er anført i de skriftlige indlæg i klagesagen. Skattestyrelsen indstillede til stadfæstelse. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens omsætning og salgsmoms for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 på baggrund af oplysninger på virksomhedens hjemmeside om åbningstider og tidsforbrug og priser på ydelserne i frisørsalonen, eller om Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen skal bortfalde eller nedsættes, fordi Skattestyrelsens skøn ikke er virkelighedsnært. Sagen angår tillige, om Skattestyrelsen med rette har nedsat købsmomsen til 0 kr., fordi der ikke er fremlagt en dokumentation, der opfylder kravene i momslovens § 37. Sagen drejer sig endelig om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl. Retsgrundlaget Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4. Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne baggrund for opgørelse af og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskaber skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskaber fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og mindstekravbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006). Virksomheder skal for hver afgiftsperiode angive størrelsen af ud- og indgående afgift mv., jf. momslovens § 56, stk. 1: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.” Af momslovens § 57, stk. 1, fremgår følgende vedrørende angivelse af moms: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.” Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende: ”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”. Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9.” Af momssystemdirektivets artikel 178, fremgår: ”For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser: for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240 …” Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, truffet afgørelse vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Byretten anfører: ”… Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skaffeforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Virksomheden har ikke sendt Skattestyrelsen regnskabsmateriale, herunder momsregnskab med tilhørende underliggende bilag for afgiftsperioden den 1. januar 2021 til den 31. december 2021. Det har derfor ikke været muligt for Skattestyrelsen at kontrollere den salgsmoms, der er angivet for virksomheden. Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte virksomhedens salgsmoms efter et skøn på baggrund af bankindsætninger og oplysninger på virksomhedens hjemmeside om åbningstider, tidsforbrug og priser i frisørsalonen. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, hvorfor virksomhedens regnskabsmateriale ikke har kunnet danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret. Indehaveren har under klagesagens behandling fremsendt et årsregnskab for virksomheden for indkomståret 2021, men der er ikke fremsendt bogføring eller underliggende bogføringsbilag, der dokumenterer tallene i årsregnskabet. Da kravene til regnskabsgrundlaget dermed ikke er opfyldt, finder retten, at virksomhedens momstilsvar heller ikke kan opgøres nøjagtigt på baggrund af det regnskabsmateriale, der er fremlagt under klagesagen. Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrørende indehaverens overskud af virksomhed fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget at ansætte virksomhedens omsætning til 748.242 kr. ekskl. moms, svarende til 935.302 kr. inkl. moms, for indkomståret 2021 på baggrund af bankindsætninger og oplysninger på virksomhedens hjemmeside om åbningstider, tidsforbrug og priser i frisørsalonen., således at virksomheden er anset for at have haft yderligere indtægter, der ikke har været undergivet beskatning. Da Landsskatteretten finder, at den yderligere ansatte indtægt på 935.302 kr. stammer fra driften af den selvstændige økonomiske frisørvirksomhed, som indehaveren har været registreret med, er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset den yderligere ansatte indkomst for at være momspligtig og har beregnet salgsmoms heraf. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens salgsmoms til 187.060 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021., svarende til 20 % af den yderligere ansatte omsætning på 935.302 kr. for indkomståret 2021. Da indehaveren har angivet salgsmoms for virksomheden med 35.344 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021, men virksomhedens salgsmoms for perioden udgør 187.060 kr., finder Landsskatteretten, at virksomhedens salgsmoms skal forhøjes med 151.716 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten punktet. Købsmoms Der er ikke hverken for Skattestyrelsen eller under klagesagens behandling fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, herunder købsmoms, i form af fakturaer eller anden tilsvarende dokumentation, som kan dokumentere levering til virksomheden og betaling af moms. Landsskatteretten finder derfor, at virksomheden ikke har dokumenteret fradragsretten for købsmoms på 8.633 kr. i afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021, jf. momslovens § 37. Landsskatteretten finder desuden, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for købsmoms efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, alene med henvisning til, at udgifterne fremgår af virksomhedens kontoudtog. Landsskatteretten henviser i den forbindelse til SKM2025.138.BR. På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten punktet.