Momsfradrag nægtet for fakturaer fra fiktive underleverandører

Journalnr. 24-0076523 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 164.334 kr. for perioden fra 4. kvartal 2021 til og med 3. kvartal 2022. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] ApS, CVR-nr. [...1], herefter benævnt selskabet, blev stiftet den 21. juli 2021 af [person1], der desuden er direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” og bibrancherne 463100 ”Engroshandel med frugt og grøntsager” og 493300 ”Passagertransport på bestilling i køretøj med chauffør”. Selskabets formål er at drive virksomhed med vejgodstransport samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse. Selskabet har i perioden fra oktober 2021 til september 2022 været registreret med 1-7 ansatte fordelt på 0,75-6 årsværk. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger blev er selskabet registreret for moms ved stiftelsen. Selskabet har angivet følgende momstilsvar for den påklagede periode: Salgsmoms Købsmoms Momstilsvar 3. kvartal 2021 5.086 kr. 1.693 kr. 3.393 kr. 4. kvartal 2021 100.004 kr. 97.856 kr. 2.148 kr. I alt 2021 105.090 kr. 99.549 kr. 5.541 kr. 1. kvartal 2022 198.266 kr. 51.355 kr. 146.911 kr. 2. kvartal 2022 123.525 kr. 69.380 kr. 54.145 kr. 3. kvartal 2022 138.115 kr. 79.156 kr. 58.959 kr. 4. kvartal 2022 220.787 kr. 137.158 kr. 83.629 kr. I alt 2022 680.693 kr. 337.049 kr. 343.644 kr. I alt for perioden 785.783 kr. 436.598 kr. 349.185 kr. Skattestyrelsen har udtaget selskabet til kontrol for at undersøge selskabets anvendelse af underleverandører. Til brug for kontrollen har Skattestyrelsen bedt om selskabets salgsfakturaer, bankkontoudtog, saldobalancer, kontospecifikationer, fakturaer, samarbejdskontrakter, time- og arbejdssedler vedrørende selskabets brug af underleverandører. Selskabets direktør har afleveret selskabets regnskabsmateriale til Skattestyrelsen den 23. januar 2024. På baggrund af Skattestyrelsens kontrol af selskabets underleverandører er selskabet nægtet fradrag for købsmoms på samlet 164.334 kr. af udgifter til følgende underleverandører: [virksomhed1] ApS [virksomhed2] ApS / [virksomhed3] ApS [virksomhed4] ApS / [virksomhed5] ApS Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne: [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed1], blev stiftet den 1. juli 2009 af [person2]. [person3] indtrådte i [virksomhed1]’s direktion den 1. april 2010. [virksomhed1] er registreret under branchekoden 494100 “Vejgodstransport”. [virksomhed1]’s formål er at drive varedistribution og hermed beslægtet virksomhed. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed1] i den påklagede periode været registreret med 1-3 ansatte fordelt på 0.05-3 årsværk. Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af følgende udgifter: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 30-11-2021 816 44.915,00 kr. 11.228,00 kr. 56.143,00 kr. 05-01-2022 821 79.898,00 kr. 19.974,00 kr. 99.872,00 kr. 03-02-2022 Mangler 82.121,00 kr. 20.530,00 kr. 102.651,00 kr. I alt 206.934,00 kr. 51.732,00 kr. 258.666,00 kr. På fakturanr. 816 er der faktureret for ”Udført arbejde med mandskab”. Ydelserne er blevet leveret i perioden fra den 16. oktober 2021 til den 15. november 2021. Arbejdet er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelserne er leveret, eller hvilke personer der har udført arbejdet. Under antal er der angivet 163,33 med en enhedspris på 275,00 kr. På fakturanr. 821 er der faktureret for ”Kørsel ifølge bilag”. Arbejdet er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor og hvornår ydelserne er leveret, eller hvilke personer der har udført arbejdet. Under antal er der angivet 295,92 med en enhedspris på 270 kr. Fakturaernes momsbeløb er bogført på bogføringskonto 2250 ”Underleverandører og fremmedarbejder/ekspreskørsel” med bilagsnr. 135 og 186. Selskabet har desuden bogført endnu en faktura fra [virksomhed1] bogført på bogføringskonto 2250 ”Underleverandører og fremmedarbejder/ekspreskørsel” med bilagsnr. 227 og noten ”[virksomhed1] 851”. Fakturaen ses betalt på selskabets bankkonto den 3. februar 2022 med teksten ”[virksomhed1] 851”. Selskabet har ikke fremlagt selve fakturaen. Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler eller anden dokumentation for samhandlen med [virksomhed1]. Skattestyrelse har oplyst, at betalingsreferencen, konto [kontonr.1], på fakturaerne ikke tilhører [virksomhed1], men derimod [person4], som ejer flere virksomheder, herunder [virksomhed2], CVR-nr. [...3]. Kontoen har ifølge Skattestyrelsen ikke noget med [virksomhed1] at gøre. [virksomhed2] ApS / [virksomhed3] ApS (under konkurs), CVR-nr. [...4], herefter benævnt [virksomhed2], blev stiftet den 3. oktober 2021 af [person4], som desuden var direktør i selskabet frem til den 1. oktober 2022. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. [virksomhed2]’s formål er at drive tømrerforretning samt anden hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed2] er under konkursbehandling. Konkursdekretet blev afsagt den 10. november 2022. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed2] ikke været registeret med ansatte. Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af følgende udgifter: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 04-05-2022 21* 99.120,00 kr. 24.779,00 kr. 123.899,00 kr. 08-06-2022 49* 60.000,00 kr. 15.000,00 kr. 75.000,00 kr. 20-07-2022 84* 231.371,00 kr. 57.842,00 kr. 289.215,00 kr. I alt 390.491,00 kr. 97.621,00 kr. 488.114,00 kr. *Alle tre fakturaer er sendt pr. mail, hvor autosignaturen tilhører [virksomhed2], CVR-nr. [...3]. På fakturanr. 21 er der faktureret for ”Mandskabsudlejning”. Ydelserne er blevet leveret i perioden fra den 15. februar 2022 til den 1. april 2022. Arbejdet er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelserne er leveret, eller hvilke personer der har udført arbejdet. Under antal er der angivet 367,11 med en enhedspris på 270. På fakturanr. 49 er der faktureret for ”2 medarbejder udlejes”. Arbejdet er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor og hvornår ydelserne er leveret, eller hvilke personer der har udført arbejdet. Under antal er der angivet 250 med en enhedspris på 240. På fakturanr. 84 er der faktureret for ”Mandskab til adhoc kørsel og madsynenergi”. Ydelserne er blevet leveret i perioden fra den 15. juni til den 15. juli, men der er ikke angivet årstal. Arbejdet er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelserne er leveret, eller hvilke personer der har udført arbejdet. Under antal er der angivet 746,36 med en enhedspris på 310. Fakturaernes momsbeløb er bogført på bogføringskonto 2250 ”Underleverandører og fremmedarbejder/ekspreskørsel” med bilagsnr. 357, 418 og 482. Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler eller anden dokumentation for samhandlen med [virksomhed2]. Ifølge Skattestyrelsen har der i [virksomhed2] være store indgående transaktioner, som primært er blevet ført videre til en lang række selskaber i udlandet. Skattestyrelsen har også oplyst, at [virksomhed2]’s omsætningsstørrelse ikke hænger sammen med antallet af ansatte. Skattestyrelsen har oplyst, at ejeren af selskabet, [person4] blev den 9. maj 2023 idømt 4½ års fængsel for omfattende hvidvask af ikke under 200 millioner kroner. Han har tilstået, at han og virksomhederne har ageret fakturafabrik som led i organiseret økonomisk kriminalitet. [virksomhed4] / [virksomhed5] ApS (under konkurs), CVR-nr. [...5], herefter benævnt [virksomhed4], blev stiftet den 2. december 2019 af [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], og [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7]. [person5] indtrådte i [virksomhed4]’ direktion den 1. oktober 2021. [virksomhed4] er registreret under branchekoden 811000 “Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom” og bibranchen 477110 “Detailhandel med tøj”. [virksomhed4]’ formål er at drive virksomhed med alt-mulig-service, herunder murer, tømrer, nedbrydning, maling med mere. [virksomhed4] er under konkursbehandling. Konkursdekretet blev afsagt den 28. oktober 2022. Ifølge udskrift fra CVR har [virksomhed4] i den påklagede periode været registreret med 5-8 ansætte fordel på 1.96-7 årsværk. Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af følgende udgifter: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 25-02-2022 147 59.927,00 kr. 14.981,00 kr. 74.908,00 kr. I alt 59.927,00 kr. 14.981,00 kr. 74.908,00 kr. Der er faktureret for ”Mandskab timer”. Arbejdet er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor og hvornår ydelserne er leveret, eller hvem der har udført arbejdet. Under antal er der angivet 226,14 med en enhedspris på 265,00. Fakturaens momsbeløb er bogført på bogføringskonto 2250 ”Underleverandører og fremmedarbejder/ekspreskørsel” med bilagsnr. 244. Betaling af fakturaen kan afstemmes med selskabets bankkontoudtog. Selskabet har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler eller anden dokumentation for samhandlen med [virksomhed4]. Ifølge Skattestyrelsen har der i [virksomhed4] være store indgående transaktioner, som primært er blevet ført videre til en lang række selskaber i udlandet. Skattestyrelsen har også oplyst, at [virksomhed4]’ omsætningsstørrelse ikke hænger sammen med antallet af ansatte. Selskabet har klaget over, at Skattestyrelsen samlet har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af følgende udgifter: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms [virksomhed1] 206.934,00 kr. 51.732,00 kr. 258.666,00 kr. [virksomhed2] 390.491,00 kr. 97.621,00 kr. 488.114,00 kr. [virksomhed4] 59.927,00 kr. 14.981,00 kr. 74.908,00 kr. I alt 657.352,00 kr. 164.334,00 kr. 821.688,00 kr. ≈ 164.334 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 164.334 kr. for 4. kvartal 2021 til og med 3. kvartal 2022. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger Der henvises til gennemgang af de enkelte selskaber/virksomheder i punkt 1.1. Der godkendes ikke fradrag for moms af køb hos følgende selskaber/virksomheder, fordeling på perioder: 2021 4. kvartal [virksomhed1] ApS 11.228 kr. 2022 1. kvartal [virksomhed1] ApS 40.504 kr. [virksomhed4] ApS 14.981 kr. I alt 55.485 kr. 2. kvartal [virksomhed2] ApS 39.779 kr. 3. kvartal [virksomhed2] ApS 57.842 kr. Købsmoms ændres i alt med 164.334 kr. Den samlede efterbetaling af moms er opgjort til 164.334 kr. i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 og opkræves efter § 5, stk. 1. Bilag 1 - Ikke godkendte underleverandører. Bilag 2 - Kontospecifikationer konto 2250 – Underleverandører og fremmedarbejde, konto 7650 købsmoms. Bilag 3 – Betaling af 102.651 kr. til [virksomhed2]/[virksomhed1] ApS på bankkonto. Kopi af kontoen tilhøre [person4] som ejer [virksomhed2]. Skattestyrelsen har som udgangspunkt tilbageført købene på bogføringsdatoen, således at den fratrukne købsmoms tilbageføres på det tidspunkt, hvor den oprindeligt er fratrukket. Fakturaerne kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, idet fakturaerne fra de pågældende selskaber har i større eller mindre grad mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen kapitel 12 - § 58 og 79 for 2021 og §57 og 78 for 2022, hvilket i sig selv gør det umuligt for Skattestyrelsen at afgøre, hvad der ifølge fakturaerne er udført arbejde for. Ligeledes har Skattestyrelsen ikke modtaget oplysninger om, hvilke personer der har udført arbejdet. Der henvises til momsbekendtgørelsen § 82 for 2021 og § 81 for 2022. Skattestyrelsen finder således ikke, at de fremlagte fakturaer opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1 for 2021 og § 57, stk. 1 for 2022. Udover manglende dokumentation/redegørelse kan der efter Skattestyrelsens opfattelse, rejses berettiget tvivl om realiteten i fakturaerne for flere af de anvendte selskaber. I flere af ovenstående virksomheder/selskaber anses, at der er en række usædvanlige forhold som er med til, at Skattestyrelsen er i tvivl om de anvendte underleverandører reelt har leveret en ydelse til selskabet, og om der er realitet bag de modtagne fakturaer, udstedt af selskaberne. Samarbejdsaftaler og timesedler som modtages fra underleverandørerne, er en del af regnskabsgrundlaget og skal opbevares i lighed med fakturaerne i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jævnfør bogføringslovens § 12. Der er ikke modtaget timesedler fra nogle af de anvendte virksomheder/selskaber. Efter Skattestyrelsens opfattelse, har flere af ovenstående selskaber/virksomheder, ikke haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Der henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Denne bevisbyrde kan løftes ved blandt andet at fremvise specifikationer til fakturaerne, der kan belyse, hvornår der præcist er kørt og hvilke personer der har udført kørsel ved underleverandørerne. Skattestyrelsen anser ikke der er indsendt nogen form for regnskabsmateriale, hvor denne skærpede bevisbyrde anses for løftet. Det har ingen betydning for vores vurdering, at fakturabeløbene er betalt. Der henvises ligeledes til SKM2019.231 HR, hvor der er uden betydning om den der ønsker fradrag har handlet i god tro. I SKM2017.461 ØLR og SKM2019.332 ØLR (stadfæstelse i SKM2018.578 BR), er der nægtet fradrag for udgifter, da bevisbyrden ikke var løftet, bl.a. på grund af fakturaerne ikke tilstrækkeligt var belyst. Ligeledes har der været en del EU-retspraksis på området, der henvises til afgørelserne som er oplyst under punkt 1.4. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. september 2024 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen: Selskabets opfattelse Selskabets tidligere repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes med 164.334 kr. for afgiftsperioden fra den 21. juli 2021 til den 30. september 2023. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes mest muligt. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… ANBRINGENDER … På baggrund af ovenstående samt de i sagen fremlagte bilag, gør sagsøger gældende, at sagsøger har godtgjort, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt, idet selskabet har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra øvrige virksomheder. Dette er i sagen konkret dokumenteret, i form af såvel fakturaer som ark, hvor arbejdet er specificeret i detaljer. Der er i den forbindelse ligeledes fremlagt billeder, der viser hvilket arbejde der udføres. Der henvises i den forbindelse til SKM2009.325ØLR, hvor Skatteministeriet udtalte, at fakturaer som regel vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag, for at tjene som dokumentation for udført arbejde. Henset til at der i indeværende sag – udover fakturaer - er fremlagt detaljerede specifikation af det udførte arbejde, gør klager gældende, at klager har løftet sin bevisbyrde i henhold til retspraksis. Dette gælder ligeledes såfremt det i sagen lægges til grund, at klager har en skærpet bevisbyrde, hvilket i sagens natur bestrides, idet dette helt konkret kræver noget yderligere. Klager har fremlagt oplysninger som dokumenterer, at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt i form af en beskrivelse af det udførte arbejde, ydelsernes art, omfang, enhedspriser og takster. Det bemærkes derudover at nogle af de samarbejdspartnere, Skattestyrelsen har haft bemærkninger til, har drevet reel erhvervsmæssig virksomhed og samtidig drevet en ”fiktiv” virksomhed, som tilsyneladende har haft til formål at foretage hvidvask. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger herom. Dette er i sagens natur irrelevant for vurderingen af, hvorvidt sagsøger har løfte bevisbyrden for at betingelserne for fradrag for moms er opfyldt. At visse af underleverandørerne er mistænkte eller dømt for økonomisk kriminalitet, kan i henhold til omfattende praksis fra EU-domstolen ikke afskære klager for momsfradrag, jf. momslovens § 37, da det som nævnt ovenfor er en forudsætning for kædesvig, at de selskaber som svindler i et eller andet omfang fremstår reelle overfor samarbejdspartnerne. Til støtte for klagers betragtninger henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-438/09 Boguslaw J. Dankoswki, hvoraf det fremgår, at såfremt en faktura overholder de formelle krav, er klager fradragsberettiget, såfremt de underliggende varer og/eller ydelser er leveret. Der er således ingen tvivl om, at ydelsen i henhold til de udstedte fakturaer blev leveret og godtgjort, hvilket er dokumenteret i bilagene. Der kan ligeledes henvises til EU-domstolens afgørelse i sag C-439/04 Axel Kittel. Det fremgår af afgørelsen, at den nationale ret kun er berettiget til at afvise momsfradrag, såfremt den der ønsker fradraget, vidste eller burde vide, at fakturaudstederen deltog i en transaktion der var led i f.eks. momsvig eller hvidvask. Der er således intet i nærværende sag der indikerer, at klager, herunder klagers ledelse vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne er mistænkte for økonomisk kriminalitet. Den blotte mistanke er endvidere heller ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for moms. Skattestyrelsen har i deres afgørelse ikke godkendt 2 fakturaer til [virksomhed1] ApS, som følge af at betalingen af disse fakturaer er gået ind på kontoen [kontonr.1] der tilhører [person4], som også ejer firmaet [virksomhed2]. Skattestyrelsen mener derfor ikke at kontoen har noget med [virksomhed1] ApS at gøre. Der gælder ikke en undersøgelsespligt ved betaling af faktura, og det kan derfor ikke ligge klager til last, at den angivne indbetalingskonto tilhører [person4]. Klager har i god tro modtaget fakturaerne og indbetalt på den angivne konto. Uagtet at [person4] er dømt for hvidvask, kan det forhold at han står som ejer af kontoen, ikke begrunde at klager nægtes fradrag for en betalt faktura, alene som følge af at [person4] står som ejer af denne konto. Endvidere gøres det gældende, at det forhold, at [person4] er dømt for hvidvask, ikke kan føre til at klagers oplysninger om, at der vitterlig er sket levering fra ovenstående virksomheder, er ukorrekte. Ligeledes kan straffesagens udfald heller ikke føre til, at det kan lægges til grund, at klager har måtte være vidende om, at der var tale om ikke-reelle underleverandører. Klager har overholdt sin undersøgelsespligt, der går længere end hvad kan man forvente af en virksomhed i samme branche. Det bemærkes, at underleverandører ikke er forpligtet til at dokumenterer forhold, der vedrører klagers interne forhold og som alene kan kræves af offentlige myndigheder. Da klager således har overholdt sine forpligtelser og dermed ikke har haft viden om evt. økonomisk kriminalitet, kan fradrag herfor ikke nægtes med henvisning til at nogle samarbejdspartnere ikke har opfyldt deres forpligtelser. Der henvises til EU-praksis, hvor EU-domstolen i sag C-131/13 Schoenimport behandler spørgsmålet om selskabers viden/burde viden. Dommen er afgørende for forståelsen af hvornår et selskab har viden eller burde viden og derfor også afgørende for, hvornår et selskab kan stilles til ansvar. EU-Domstolen udtaler i præmis 44 følgende: Domstolen har for det første, inden for rammerne af fast retspraksis vedrørende retten til fradrag for moms i henhold til sjette direktiv, udledt heraf, at det tilkommer de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 55, Bonik, C-285/11, EU:C:2012:774, præmis 37, og Maks Pen, EU:C:2014:69, præmis 26). Af præmis 46 fremgår: Henset til ovenstående betragtninger påhviler det principielt de nationale myndigheder og domstole at nægte at indrømme de rettigheder, som er fastsat i sjette direktiv, når de påberåbes med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, uanset om der er tale om ret til fradrag eller fritagelse for moms vedrørende en levering inden for Fællesskabet eller tilbagebetaling heraf som omhandlet i hovedsagen Af præmis 50 fremgår: Det bemærkes desuden, at dette ifølge fast retspraksis er tilfældet ikke blot, når momssvigen begås af den afgiftspligtige person selv, men også når en afgiftspligtig person vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved den pågældende transaktion medvirkede til en transaktion, som var led i momssvig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden (jf. i denne retning bl.a. domme Kittel og Recolta Recycling, EU:C:2006:446, præmis 45, 46, 56 og 60, samt Bonik, EU:C:2012:774, præmis 38-40). Det fremgår af ovennævnte dom, at en aftager, der ved eller burde vide, at en gennemført transaktion medvirker til momssvig eller hvidvask, kan nægtes momsfradrag. I den konkrete sag kan det lægges til grund, at klager hverken vidste eller burde have vidst, at andre selskaber er mistænkt for momssvig. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Med de grunde som er anført i afgørelsen og Skatteankestyrelsens indstilling, finder Skattestyrelsen fortsat, at underleverandørerne i sagen har været fiktive, og at der skal nægtes fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører på i alt 164.334 kr. for perioden 7. juli 2021 til den 30. september 2023. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører på i alt 164.334 kr. for perioden fra den 7. juli 2021 til den 30. september 2023. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 81 i momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 og dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 57, stk. 1 og dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter selskabet pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 57 og § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne fra samtlige underleverandører. Den ene faktura fra [virksomhed1] er desuden ikke blevet fremlagt. Selskabet har derudover ikke bevaret kopi af timesedler og har dermed ikke kunne redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet for nogen af underleverandørerne. Herudover har flere af underleverandørerne ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og [virksomhed2] og [virksomhed4] er blevet taget under konkursbehandling. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at flere af underleverandørerne hverken har afholdt udgifter til løn eller til andre underleverandører, ligesom flere af underleverandørerne ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, og desuden ikke har haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Flere af underleverandørerne har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. I mange tilfælde er selskabets betaling af fakturaerne sket til flere forskellige konti, som oftest ikke tilhører underleverandøren, og herefter er pengene blevet videreoverført til udlandet. Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed4]. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at selskabet ikke måtte have været bekendt med de anførte forhold vedrørende de enkelte underleverandører, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette heller ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.