Ekstraordinær genoptagelse nægtet for SU-beskatning af tysklandsbosat studerende

Journalnr. 24-0076451 Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2012 til 2017 med henvisning til, at betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Klageren har den 4. maj 2023 indsendt anmodning om genoptagelse til Skattestyrelsen for indkomstårene 2012 – 2017. Af det Centrale Person Register fremgår det, at klageren har haft kontaktadresse på [adresse1], [Tyskland1], fra 2011 og frem. Videre fremgår det, at klagerens kontaktadresse er ajourført af Skattestyrelsen den 3. maj 2023. Af den påklagede afgørelse fremgår det, at klageren har foretaget en ændring af sin kontaktadresse i CPR-registret med tilbagevirkende kraft. Klagerens kontaktadresse er ændret til [adresse1], [Tyskland1]. Skattestyrelsens har den 20. september 2011 informeret Uddannelsesstyrelsen om, at klageren er fritaget for beskatning af uddannelsesstøtte. Skattestyrelsen har i brevet yderligere oplyst, at skattefritagelsen gælder fra den 1. august 2011 og så længe klageren fortsat var boende i Tyskland. Videre, at der også er sendt kopi af brevet til klageren. Det fremgår af brevet, at klageren er angivet som ”[klager]”. Skattestyrelsen har den 20. september 2011 informeret klageren om, at hun er fritaget fra dansk beskatning af uddannelsesstøtte. Klageren er i samme brev blevet oplyst, at hun er forpligtet til selv fortsat at registrere sin skattefrihed og at hun skal registrere det i henholdsvis rubrik 16 og 28 på selvangivelsen. Videre, at klageren kan tilgå Tast/Selv og hvad hun skal gøre såfremt hun ikke vil anvende Tast/selv. Slutteligt, at brevet til Uddannelsesstyrelsen er vedlagt. Af støttemeddelelse fra Statens uddannelsesstøtte for 2011 af den 27. september 2011 fremgår brevet adresseret til ”[klager], [adresse2], [Tyskland2], [Tyskland3]”. Støttemeddelelsen er indsendt af klageren. Af Støttemeddelelsen fra 2012 fremgår brevet adresseret til ”[klager], [adresse3], [Tyskland1]”. Af støttemeddelelsen fra 2016 fremgår brevet adresseret til ”[klager], [adresse1], [Tyskland1]”. Af Støttemeddelelsen fremgår det videre, at klageren har SU på 5.941 kr. Klageren har betalt 841 kr. i skat heraf og dermed fået udbetalt 5.100 kr. i endelig SU. Af den påklagede afgørelse fremgår det, at Skattestyrelsens har udsendt årsopgørelser med fysisk post. Skattestyrelsen har oplyst, at de har sendt årsopgørelser ved følgende datoer: Årsopgørelsen for 2013 er sendt med fysisk post til dig d. 7. marts 2014. Årsopgørelsen for 2014 er sendt med fysisk post til dig d. 6. marts 2015. Årsopgørelsen for 2015 er sendt med fysisk post til dig d. 11. marts 2016. Årsopgørelsen for 2016 er sendt med fysisk post til dig d. 10. marts 2017. Årsopgørelsen for 2017 er sendt med fysisk post til dig d. 9. marts 2018. Af årsopgørelserne fremgår det, at klagerens årsopgørelser for 2012 til 2017 er sendt til adressen [adresse2], [Tyskland3]. Skattestyrelsen har hertil oplyst, at klagerens kontaktoplysninger er hentet fra det centrale personregister. Videre fremgår det, at klagerens årsopgørelser for 2013 til 2017 var tilgængelige via Tastselv på følgende datoer: Årsopgørelsen for 2012 er blevet dannet den 1. marts 2013. Årsopgørelsen for 2013 er blevet dannet den 7. marts 2014. Årsopgørelsen for 2014 er blevet dannet den 6. marts 2015. Årsopgørelsen for 2015 er blevet dannet den 11. marts 2016. Årsopgørelsen for 2016 er blevet dannet den 10. marts 2017. Årsopgørelsen for 2017 er blevet dannet den 9. marts 2018. Skattestyrelsen har anført, at de ikke af deres systemer, kan se at breve de har sendt til klageren før den 12. september 2018, er blevet sendt retur. Klageren har den 4. maj 2023 anmodet om genoptagelse af indkomstårene 2012 til 2017. Skattestyrelsen sendte den 10. november 2023 den første agterskrivelse. Skattestyrelsens sendte den 22. januar 2024 en ny agterskrivelse. Skattestyrelsens sendte den 15. februar 2024 en ny agterskrivelse på baggrund af klagerens supplerende bemærkninger. Klageren har den 21. februar 2024 anmodet om aktindsigt i sagen ved Skattestyrelsen. Skattestyrelsen sendte den 22. marts 2024 en fornyet agterskrivelse på baggrund af klagerens supplerende bemærkninger. Klageren modtog den endelige afgørelse fra Skattestyrelsens den 3. juli 2024. Af den påklagede afgørelse fremgår det, at klageren har fået aktindsigt den 24. april 2024 i alle dokumenter ved Skattestyrelsen. Videre, at klageren den 24. maj 2024 har fået aktindsigt i alle dokumenter ved Gældstyrelsen. Klageren har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at de ikke har oplyst adresseændring i CPR. Opdateringen der fremgår af CPR, er en ajourføring foretaget af Skattestyrelsen i forbindelse med sagen ved Skatteankestyrelsen. Klageren har videre oplyst, at hun fysisk havde mødt op ved SU-kontoret i [by1] og oplyst om hendes adresseændring. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2012-2017 med henvisning til, at der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Videre at kravet for indkomståret 2012 er forældet efter 10 års fristen jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Afgørelse om, at du ikke kan ikke få genoptaget din skat for 2012-2017 Vi har modtaget dine bemærkninger og din begæring om afbrydelse af sagsbehandlingen den 15. maj 2024 til vores forslag af den 22. marts 2024. Vi anser ikke bemærkningerne for at udgøre nye oplysninger i forhold til vores forslag af den 22. marts 2024, og vi anser ligeledes ikke bemærkningerne for at kunne danne grundlag for afbrydelse af sagsbehandlingen. Vi fastholder således vores forslag af den 22. marts, og vi sender derfor nu en afgørelse svarende til forslaget. Skattestyrelsen har gennemgået din anmodning om at få genoptaget din skat. Resultatet er, at Skattestyrelsen ikke genoptager grundlaget for din skat for indkomstårene 2012-2017, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt, efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. (…) 4. Skattestyrelsens begrundelse Skattestyrelsen gør indledningsvist opmærksom på, at vi behandler din anmodning af 4. maj 2023 som en genoptagelse af din skatteansættelse for indkomstårene 2012-2017, og at vi i øvrigt ikke kan kommentere på sagsbehandling i Gældsstyrelsen, da vi ikke har bemyndigelse hertil. Fristen for genoptagelse for indkomståret 2017 udløb d. 1. maj 2021. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Det følger af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, at et skattekrav afledt af en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, forældes 10 år fra forfaldstidspunktet. Hvad angår indkomståret 2012, er den restskat som opstod i dette indkomstår, forfalden til betaling i indkomståret 2012. Eftersom du først har indsendt din anmodning i indkomståret 2023, er din anmodning om genoptagelse af indkomståret 2012 forældet. Hvad angår indkomstårene 2013-2017, mener Skattestyrelsen ikke, at du er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis der er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes skatteyder, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse vil resultere i en ændring af den hidtidige skatteansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag. Se endvidere Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder. Skattestyrelsen begrunder sin opfattelse af, at der i nærværende situation ikke foreligger særlige omstændigheder med følgende: Vedrørende din bemærkning til Gældsstyrelsens afgørelse, hvor du gør gældende, at du af Skattestyrelsen er blevet tildelt en skattefritagelse vedrørende SU indkomst modtaget fra Danmark, kan Skattestyrelsen se, at vi d. 20. september 2011 har sendt dig en kopi af den skattefritagelse, som vi har sendt til Uddannelsesstyrelsen. Det fremgår af brevet, at der ikke skal trækkes dansk A-skat af SU indkomsten fra Danmark. Af brevet fremgår det dog endvidere, at du stadig har pligt til at selvangive til Danmark som begrænset skattepligtig hvert år. I forlængelse heraf, står det i brevet anført, at så længe du opfylder betingelserne for at være fritaget for dansk skat af den danske SU indkomst, skal du i rubrik 16 angive den modtagne SU indkomst og i rubrik 28 angive det beløb, som er fritaget for dansk skat. Endeligt står det i brevet anført, hvorledes du får adgang til TastSelv på Skattestyrelsens hjemmeside, således at du får adgang til at selvangive elektronisk, samt hvorledes du skal gøre, såfremt du ikke anvender TastSelv. Vedrørende din bemærkning til Gældsstyrelsens afgørelse, hvor du endvidere gør gældende, at du aldrig har modtaget nogle skatteansættelser eller rykkere fra Skattestyrelsen eller Gældsstyrelsen, kan Skattestyrelsen se, at årsopgørelserne for indkomstårene 2012-2017 samt indbetalingskort vedrørende restskatter opstået i indkomstårene 2012-2015 er sendt med fysisk post til dig på følgende datoer: Årsopgørelsen for 2012 er sendt med fysisk post til dig d. 1. marts 2013 Årsopgørelsen for 2013 er sendt med fysisk post til dig d. 7. marts 2014 Indbetalingskort vedrørende restskat er sendt med fysisk post til dig d. 15. juli 2014 Årsopgørelsen for 2014 er sendt med fysisk post til dig d. 6. marts 2015 Indbetalingskort vedrørende restskat er sendt med fysisk post til dig d. 7. juli 2015 Årsopgørelsen for 2015 er sendt med fysisk post til dig d. 11. marts 2016 Årsopgørelsen for 2016 er sendt med fysisk post til dig d. 10. marts 2017 Årsopgørelsen for 2017 er sendt med fysisk post til dig d. 9. marts 2018 Indbetalingskort vedrørende restskat er sendt med fysisk post til dig 17. juli 2018 Efter praksis anses breve sendt med fysisk post for at være kommet frem til adressaten to dage efter afsendelsen. At et brev er kommet frem, betyder, at det er lagt i modtagerens postkasse. Endvidere fremgår ovennævnte årsopgørelser af din skattemappe, og kan ses i TastSelv. Skattestyrelsen vurderer ikke, at dine bemærkninger til Gældsstyrelsens afgørelse vedrørende fuldbyrdelse af de udestående krav for indkomstårene 2012-2015, kan begrunde, at der foreligger særlige omstændigheder. De opståede restskatter for indkomstårene 2012-2015 er en følge af, at du ikke har overholdt din selvangivelsespligt. Det følger af skattekontrollovens § 2, at det påhviler skatteyder, at kontrollere rigtigheden af årsopgørelsen og de fortrykte tal i årsopgørelsen, og at relevante indkomster samt fradrag fremgår af årsopgørelsen og de fortrykte tal i årsopgørelsen, og at relevante indkomster samt fradrag fremgår af årsopgørelsen. Skattestyrelsen har endvidere gjort dig opmærksom på dette forhold i kopi af brev vedrørende fritagelse for dansk A-skat af SU indkomst modtaget fra Danmark d. 20. september 2011. Dernæst har Skattestyrelsen fremsendt årsopgørelserne for indkomstårene 2012-2017 samt indbetalingskort vedrørende restskatter opstået i indkomstårene 2012-2015 til dig med fysisk post. Skattestyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående, at det er en følge af dine egne fejl og forglemmelser, at du ikke har selvangivet korrekt for indkomstårene 2012-2016, og vi mener ikke, at der i øvrigt foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013-2017 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Herudover er det vores opfattelse, at du ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, som er 6 måneder fra, at du er blevet bekendt med det, der kan begrunde genoptagelsen. Skattestyrelsen begrunder sin opfattelse af, at du i nærværende situation ikke har overholdt reaktionsfristen med, at vi kan se, at dine årsopgørelser for 2013-2017 er sendt med fysisk post til dig på følgende datoer: Årsopgørelsen for 2013 er sendt med fysisk post til dig d. 7. marts 2014 Årsopgørelsen for 2014 er sendt med fysisk post til dig d. 6. marts 2015 Årsopgørelsen for 2015 er sendt med fysisk post til dig d. 11. marts 2016 Årsopgørelsen for 2016 er sendt med fysisk post til dig d. 10. marts 2017 Årsopgørelsen for 2017 er sendt med fysisk post til dig d. 9. marts 2018 Som tidligere nævnt, anses breve sendt med fysisk post for at være kommet frem til adressaten to dage efter afsendelsen. At et brev er kommet frem, betyder, at det er lagt i modtagerens postkasse. Skattestyrelsen anser således det tidspunkt, hvor årsopgørelserne er kommet frem til dig (2 dage efter afsendelse), som det tidspunkt, hvor du er blevet bekendt med, at der er blevet trukket dansk A-skat af din SU indkomst modtaget fra Danmark for indkomstårene 2012-2016. Skattestyrelsen vurderer med udgangspunkt i ovennævnte, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overholdt. Skattestyrelsen har med udgangspunkt i ovenstående sendt et forslag til dig d. 10. november 2023, hvor vi foreslår, at din anmodning om genoptagelse af grundlaget for din skat for indkomstårene 2012-2017 ikke imødekommes. (…) 6. Skattestyrelsens svar på dine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 10. nov. 2023: Vedrørende din bemærkning om, at det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at Tyskland har beskatningsretten til din SU indkomst modtaget fra Danmark, eftersom du er hjemmehørende i Tyskland, og at Skattestyrelsen burde have taget dette med i betragtning ved udarbejdelse af vores forslag af 10. november 2023, gør Skattestyrelsen opmærksom på, at ovenstående er taget med i betragtning ved udarbejdelse af vores forslag af 10. november 2023. Dette vil vi forsøge at redegøre for nedenfor. Skattestyrelsen er enige med dig i, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland tillægger Tyskland beskatningsretten til SU indkomst modtaget fra Danmark, når den pågældende person er hjemmehørende i Tyskland, som det er tilfældet i nærværende situation. Dette følger af artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Eftersom du først har indsendt din anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2012-2017 til os d. 4. maj 2023, kan du dog ikke få genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 (ordinær genoptagelse), da dette kræver, at vi har modtaget din anmodning om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dvs. at fristen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 udløb d. 1. maj 2021 for indkomståret 2017. (…) 8. Skattestyrelsens svar på dine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 22. jan. 2024: Hvad angår din første bemærkning om, at du mener, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 først skal regnes fra d. 21. april 2023 med den begrundelse, at alle breve fra Skattestyrelsen sendt inden denne dato, er sendt til en forældet adresse ([adresse2], [Tyskland3]), er Skattestyrelsen ikke enig heri. Vi anser det for at være dit ansvar at kontakte Skattestyrelsen ved eventuelle adresseændringer, således at vi har mulighed for at kontakte dig i fremtiden. Du har ikke rettet henvendelse til os vedrørende din adresseændring, som du har oplyst som værende d. 23. november 2011. Endvidere er dine årsopgørelser for 2013-2017 også blevet dannet samt er blevet tilgængelige for dig i TastSelv på følgende datoer: Årsopgørelsen for 2013 er blevet dannet d. 7. marts 2014 Årsopgørelsen for 2014 er blevet dannet d. 6. marts 2015 Årsopgørelsen for 2015 er blevet dannet d. 11. marts 2016 Årsopgørelsen for 2016 er blevet dannet d. 10. marts 2017 Årsopgørelsen for 2017 er blevet dannet d. 9. marts 2018 Skattestyrelsen mener således, at reaktionsfristen, efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, allerede kan regnes fra ovennævnte datoer, fordi årsopgørelserne for indkomstårene 2013-2017 både er blevet dannet samt er blevet tilgængelig for dig i TastSelv på ovenstående datoer. Vedrørende din anden bemærkning om, at det ikke følger af nogle af bestemmelserne i den danske CPR-lov, at personer, der ikke er bosiddende her i landet, er forpligtet til at opdatere deres adresser i CPR-registret, modsat personer der er bosiddende i Danmark eller flyttet her til landet, er Skattestyrelsen enige med dig heri. Vi gør dig i forbindelse hermed dog opmærksom på, at på trods af, at det ikke fremgår af CPR-loven, at du har pligt til at opdatere din udenlandske adresse i CPR-registret, er det dit ansvar at kontakte Skattestyrelsen ved eventuelle adresseændringer, således at vi har mulighed for at kontakte dig i fremtiden. Du har ikke rettet henvendelse til os vedrørende din adresseændring, som du har oplyst som værende d. 23. november 2011. Med hensyn til din bemærkning om, at de breve, som er sendt til dig fra Statens Uddannelsesstøtte og Styrelsen for Videregående uddannelser for indkomstårene 2012, 2014 og 2015, er sendt til din nuværende adresse ([adresse1], [Tyskland1]), og at de danske myndigheder således har været var informeret om din adresseændring, kan jeg ikke kommentere på, hvorledes Statens Uddannelsesstøtte og Styrelsen for Videregående uddannelser har været i besiddelse af din nuværende adresse ([adresse1], [Tyskland1]). Hvad angår din tredje bemærkning om at det ved udskrift af dine personlige skatteoplysninger på Tast Selv for indkomstårene 2017 og 2018 den 30. maj fremgår, at der er noteret en adresseændring i din profil for indkomstårene 2017 og 2018, og at Skattestyrelsen dermed har været bekendt med dine nuværende adresseoplysninger for de pågældende indkomstår, er Skattestyrelsen ikke enige med dig heri. Din nuværende adresse ([adresse1], [Tyskland1]), som er anført under overskriften ”Aktuel adresse” under dine personlige skatteoplysninger på TastSelv, har baggrund i den ændring i din kontaktadresse der er blevet foretaget i CPR-registret d. 3. maj 2023 med tilbagevirkende kraft. Endvidere vidner udsendelsen af dine årsopgørelser for indkomstårene 2013-2017 om, at vi alene har været i besiddelse af din gamle adresse ([adresse2], [Tyskland3]) for de pågældende år. Vedrørende din fjerde bemærkninger om, at du har haft en aktiv konto på e-boks siden indkomståret 2011, og at du i den forbindelse stiller dig uforstående over for, hvorfor Skattestyrelsen ikke har brugt e-boks som en alternativ levering af skattemeddelelser, særligt henset til, at Gældsstyrelsen den 12. september 2018 er blevet bekendt med, at din udenlandske adresse ikke har været opdateret, gør vi dig opmærksom på, at Skattestyrelsen først har fået mulighed for at sende breve via e-boks fra indkomståret 2020. Hvad angår din bemærkning om, at det faktum, at Gældsstyrelsen har modtaget et brev sendt til dig retur den 12. september 2018 bør indikere, at Skattestyrelsen må have modtaget flere breve sendt til dig retur på et tidligere tidspunkt, eftersom din adresse har været forældet siden den 23. november 2011, kan jeg af vores systemer ikke se, at vi har modtaget nogle af de breve, som vi har sendt til dig før den 12. september 2018 retur. Med hensyn til din femte bemærkning om at det følger af brev fra Skattestyrelsen af den 20. september 2011, at du er blevet fritaget for at skulle betale dansk skat af den SU indkomst, som du har modtaget fra Danmark så længe du er bosiddende i Tyskland, og at der i brevet ikke står anført noget om, at du har pligt til at selvangive til Danmark årligt, er Skattestyrelsen ikke helt enige heri. Det fremgår af brevet sendt til dig d. 20. september 2011, at der ikke skal trækkes dansk A-skat af SU indkomsten fra Danmark. Af brevet fremgår det dog endvidere, at du stadig har pligt til at selvangive til Danmark som begrænset skattepligtig hvert år. I forlængelse heraf, står det i brevet anført, at så længe du opfylder betingelserne for at være fritaget for dansk skat af den danske SU indkomst, skal du i rubrik 16 angive den modtagne SU indkomst og i rubrik 28 angive det beløb, som er fritaget for dansk skat. Endeligt står det i brevet anført, hvorledes du får adgang til TastSelv på Skattestyrelsens hjemmeside, således at du får adgang til at selvangive elektronisk, samt hvorledes du skal gøre, såfremt du ikke anvender TastSelv. Vi har medsendt et kopi af brevet som bilag til nærværende forslag. Skattestyrelsen foreslår således i vores forslag af den 15. februar 2024, at din anmodning om genoptagelse af grundlaget for din skat for indkomstårene 2012-2017 ikke imødekommes. 10. Skattestyrelsens svar på dine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 15. februar 2024 Hvad angår din første bemærkning, hvor du gør indsigelse mod Skattestyrelsens syn på pligten til at opdatere bopælsadresser med de begrundelser, at du ikke var skattepligtig til Danmark, og dermed ikke var opmærksom på behovet for at opdatere dine personlige data hos de danske skattemyndigheder, samt at der i henhold til bestemmelserne i den danske CPR-lov ikke er nogen udtrykkelig forpligtelse for personer, der ikke er bosiddende i Danmark til at opdatere deres bopælsadresser i CPR registret, og at dette bør kræve information herom, fastholder Skattestyrelsen sin opfattelse. Vi begrunder ovenstående med, at Skattestyrelsen ved brev af 20. september 2011 (brev vedrørende skattefritagelse af SU indkomst fra Danmark) har gjort dig opmærksom på, at du stadig har pligt til at selvangive til Danmark som begrænset skattepligtig hvert år. I brevet står det specifikt anført, at så længe du opfylder betingelserne for at være fritaget for dansk skat af den danske SU indkomst, skal du i rubrik 16 angive den modtagne SU indkomst og i rubrik 28 angive det beløb, som er fritaget for dansk skat. I brevet står det endvidere anført, hvorledes du får adgang til TastSelv på Skattestyrelsens hjemmeside, således at du får adgang til at selvangive elektronisk, samt hvorledes du skal gøre, såfremt du ikke anvender TastSelv. Skattestyrelsen mener således, at du har været vidende om, at skattefritagelsen af SU indkomst fra Danmark var betinget af, at du overholdte din selvangivelsespligt for indkomstårene 2012-2016, hvor du modtog SU-indkomst her fra landet. Du har ikke overholdt din selvangivelsespligt for de pågældende indkomstår. Skattestyrelsen begrunder endvidere ovenstående med, at uanset at du har indkomst fra Danmark, som er skattefritaget, er det faktum at du oppebærer indkomst her fra landet tilstrækkeligt til, at vi anser det for at være dit ansvar at opdatere din udenlandske adresse i CPR-registret eller kontakte Skattestyrelsen ved eventuelle adresseændringer, således at vi har mulighed for at kontakte dig i fremtiden. Selvom det ikke fremgår af CPR-loven, at personer der ikke er bosiddende i Danmark, har pligt til at opdatere din udenlandske adresse i CPR-registret, mener vi således, at det er dit ansvar, at sørge for, at vi er i besiddelse af din korrekte udenlandske adresse, enten ved at opdatere din udenlandske adresse i CPR-registret eller ved direkte henvendelse til Skattestyrelsen. Hvad angår din anden bemærkning, hvor du gør gældende, at den blotte tilgængelighed af dine årsopgørelser i TastSelv for indkomstårene 2013-2017 ikke kan ligestilles med korrekt levering, og dermed ikke er kommet til din kundskab med den begrundelse, at du ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om denne tilgængelighed, og at alle skatteydere ikke kan forventes at have viden om samt ubegrænset adgang til onlinetjenster, er Skattestyrelsen ikke enig med dig heri. Dine årsopgørelser for indkomstårene 2013-2017 er først og fremmest blevet sendt med fysisk post til dig til din adresse [adresse2], [Tyskland3] (den kontaktadresse som du har stået registreret med i CPR-registret for de pågældende år) på nedenstående datoer: Årsopgørelsen for 2013 er sendt med fysisk post til dig d. 7. marts 2014 Årsopgørelsen for 2014 er sendt med fysisk post til dig d. 6. marts 2015 Årsopgørelsen for 2015 er sendt med fysisk post til dig d. 11. marts 2016 Årsopgørelsen for 2016 er sendt med fysisk post til dig d. 10. marts 2017 Årsopgørelsen for 2017 er sendt med fysisk post til dig d. 9. marts 2018 Hertil kommer, at årsopgørelserne for 2013-2017 var dannet samt tilgængelige for dig i TastSelv på nedenstående datoer: Årsopgørelsen for 2013 er blevet dannet d. 7. marts 2014 Årsopgørelsen for 2014 er blevet dannet d. 6. marts 2015 Årsopgørelsen for 2015 er blevet dannet d. 11. marts 2016 Årsopgørelsen for 2016 er blevet dannet d. 10. marts 2017 Årsopgørelsen for 2017 er blevet dannet d. 9. marts 2018 På trods heraf anmodede du først om genoptagelse den 4. maj 2023, hvorfor reaktionsfristen på 6-måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er langt overskredet. Skattestyrelsen henviser, til støtte for sin påstand, til nedenstående afgørelse, hvor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ligeledes ikke ansås for at være overholdt. I afgørelsen skulle kundskabstidspunktet anses for at være tidspunktet hvor årsopgørelsen var tilgængelig for skatteyder i TastSelv. SKM2015.433.BR Sagen angik, om der skulle ske genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010. Det materielle spørgsmål var, om sagsøgeren havde været berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for rejser mellem [Sverige], og forskellige arbejdspladser på Falster. For så vidt angik indkomståret 2009 udtalte retten, at der var tale om ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt, at Skattestyrelsen med rette havde nægtet ekstraordinær genoptagelse allerede, idet genoptagelsesanmodningen var fremkommet mere end 6 måneder efter, at sagsøgeren via sin skattemappe kunne få kendskab til omstændighederne, og da der ikke var angivet undskyldelige omstændigheder for, at 6 måneders fristen var overskredet, Skattestyrelsen foreslår således i vores forslag af den 22. marts 2024, at din anmodning om genoptagelse af grundlaget for din skat for indkomstårene 2012-2017 ikke imødekommes. 11. Din indsigelse og begæring om afbrydelse af sagsbehandlingen af den 17. maj 2024 Du har den 17. maj 2024 indsendt en henvendelse, hvor du har gjort indsigelse mod de skattekrav, som den danske stat har rejst over for dig. Her har du særligt henvist til vores breve af henholdsvis den 26. marts 2024 og den 4. april 2024. Du har endvidere anmodet om, at sagen straks indstilles grundet nedenstående forhold. Du har først og fremmest gjort gældende, at du på trods af flere anmodninger om fuld aktindsigt i henhold til forvaltningslovens § 9 ff., endnu ikke har fået udleveret alle relevante dokumenter, og at dette forringer din mulighed for at behandle de fremsatte krav korrekt og for fuldt ud at udøve dine rettigheder. For det andet har du gjort gældende, at betalingsanmodningen fremsat af Gældsstyrelsen den 4. april 2024 er ubegrundet med den begrundelse, at det underliggende krav er ubegrundet. Du har i den forbindelse henvist til skatteinddrivelseslovens § 5, hvorefter kun velbegrundede og behørigt forkyndte krav kan håndhæves. For det tredje har du gjort gældende, at EU-håndhævelsesanmodningen til de tyske myndigheder er i strid med artikel 14, stk. 1 i EU’s håndhævelsesdirektiv 2010/24/EU med den begrundelse, at der kun kan anmodes om håndhævelse af ubestridte krav. Du har i forbindelse hermed gjort opmærksom på, at eftersom de faktiske omstændigheder i sagen stadig er genstand for en indsigelsessag, er kravet ikke ubestridt. For det fjerde har du gjort gældende, at der har været betydelige forsinkelser og interne fejl i behandlingen af dine ansøgninger og kommunikationen fra Skattestyrelsens side, hvilket du mener, er i strid med principperne om god forvaltning, jf. forvaltningslovens § 7 samt har gjort det betydeligt vanskeligere for dig at administrere dine skatteforhold effektivt og svare hensigtsmæssigt på vores breve. For det femte har du gjort gældende, at der er fejl i dine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2017. Du har i forbindelse hermed oplyst, at der er sket dobbeltbeskatning af din SU indkomst modtaget fra Danmark på trods af, at det følger af artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at Tyskland har beskatningsretten til SU indkomst modtaget fra Danmark i den pågældende situation. For det sjette har du gjort gældende, at der ikke er taget fuldt hensyn til dine personlige forhold og detaljerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ved afslagene på dine ansøgninger om genoptagelse af dine skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27. For det syvende har du gjort gældende, at du ikke har modtaget korrekte meddelelser om skatteansættelser, gebyrmeddelelser eller påmindelser, hvilket du mener i væsentlig grad har forringet din ret til et retfærdigt og rettidigt svar, og at du som følge heraf ikke har haft mulighed for at gøre indsigelse inden for fristen. Du har i den forbindelse henvist til skatteinddrivelseslovens § 19, hvorefter korrekt og rettidig forkyndelse er obligatorisk. For det ottende har du gjort gældende, at du i dit brev af den 29. marts 2024 formulerede omfattende indsigelser og anmodninger i henhold til forvaltningslovens § 7, som du endnu ikke har modtaget et passende svar på, og at disse anmodninger er afgørende for den fulde afklaring af din sag. For det niende har du gjort gældende, at håndhævelsesforanstaltningerne er uforholdsmæssigt strenge i forhold til det faktiske krav. Du har begrundet dette med, at de potentielle negative virkninger af håndhævelsen på din økonomiske situation og din hverdag opvejer fordelene ved at håndhæve kravet. Du har i forbindelse hermed henvist til artikel 5 i EU’s håndhævelsesdirektiv 2010/24/EU. For det tiende har du gjort gældende, at de danske myndigheder proaktivt undlod at rette fejl i udsendelsen af meddelelser og rykkere, selvom de var vidende om, at din adresse var forældet. I tillæg hertil har du påpeget, at en alternativ leveringsmetode såsom e-boks burde have været anvendt. For det ellevte har du gjort gældende, at de danske myndigheder har overtrådt principperne for god forvaltningsskik ved ikke at handle gennemsigtigt og effektivt i deres kommunikation med dig, og at den manglende udlevering af dokumenter og den forsinkede kommunikation er eksempler på disse overtrædelser. 12. Skattestyrelsens svar på din indsigelse og begæring om afbrydelse af sagsbehandlingen af den 17. maj 2024 Hvad angår punkt 1, hvor du har gjort gældende, at du på trods af flere anmodninger om fuld aktindsigt i henhold til forvaltningslovens § 9 ff., endnu ikke har fået udleveret alle relevante dokumenter, og at dette forringer din mulighed for at behandle de fremsatte krav korrekt og for fuldt ud at udøve dine rettigheder, kan vi se, at du den 24. april 2024 har fået aktindsigt i alle de dokumenter, der ligger under Skattestyrelsen. Hvad angår de dokumenter, der ligger under Gældsstyrelsen, har vi af Gældsstyrelsen fået en bekræftelse på, at du den 24. maj 2024 har fået aktindsigt i alle de dokumenter, der ligger under Gældsstyrelsen. Vedrørende punkt 2, hvor du har gjort gældende, at betalingsanmodningen fremsat af Gældsstyrelsen den 4. april 2024 er ubegrundet med den begrundelse, at det underliggende krav er ubegrundet samt henvist til, at kun velbegrundede og behørigt forkyndte krav kan håndhæves, er det Skattestyrelsens vurdering, at det underliggende krav er både velbegrundet samt kommet til dit kundskab. Skattestyrelsen har allerede behandlet dette punkt i vores forslag af den 22. marts 2024. På side 3 i vores forslag af d. 22. marts 2024 fremgår det, at på trods af at du er blevet tildelt en skattefritagelse vedrørende SU indkomst modtaget fra Danmark, kan Skattestyrelsen se, at vi den 20. september 2011 har sendt en kopi af den skattefritagelse, som vi har sendt til Uddannelsesstyrelsen, og at det af brevet fremgår, at du har pligt til at selvangive som begrænset skattepligtig til Danmark hvert år, hvis du vil opretholde skattefritagelsen. På side 3 i vores forslag af den 22. marts 2024 fremgår det endvidere, at vi anser årsopgørelserne for indkomstårene 2012-2017 for at være kommet til dit kundskab i perioden d. 1. marts 2013 til d. 17. juli 2018, da årsopgørelserne for indkomstårene 2012-2017 er sendt med fysisk post til dig i denne periode. Med hensyn til punkt 3, hvor du har gjort gældende, at EU-håndhævelsesanmodningen til de tyske myndigheder er i strid med artikel 14, stk. 1 i EU’s håndhævelsesdirektiv 2010/24/EU, med den begrundelse, at der kun kan anmodes om håndhævelse af ubestridte krav, har vi sendt dette punkt videre til kommentering i Gældsstyrelsen. Skattestyrelsen gør i forbindelse hermed opmærksom på, at vi ikke vurderer, at punktet har indvirkning på vores behandling af sagen. Hvad angår punkt 4, hvor du har gjort gældende, at der har været betydelige forsinkelser og interne fejl i behandlingen af dine ansøgninger og kommunikationen fra Skattestyrelsens side, hvilket du mener, er i strid med principperne om god forvaltning, jf. forvaltningslovens § 7 samt har gjort det betydeligt vanskeligere for dig at administrere dine skatteforhold effektivt og svare hensigtsmæssigt på vores breve, er Skattestyrelsen enig med dig i, at din anmodning om aktindsigt, grundet en intern fejl, har været undergivet lang behandlingstid og dermed har forsinket kommunikationen i forhold til sagens videre behandling. Skattestyrelsen gør i forbindelse hermed opmærksom på, at vi ikke mener, at dette danner grundlag for afbrydelse af sagsbehandlingen. Vedrørende punkt 5, hvor du har gjort gældende, at der er fejl i dine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2017 med den begrundelse, at der er sket dobbeltbeskatning af din SU indkomst modtaget fra Danmark på trods af, at det følger af artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at Tyskland har beskatningsretten til SU indkomst modtaget fra Danmark i den pågældende situation, har Skattestyrelsen allerede behandlet dette punkt i vores forslag af d. 22. marts 2024. På side 5 i vores forslag af d. 22. marts 2024 fremgår det, at Skattestyrelsen er enige med dig i, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland tillægger Tyskland beskatningsretten til SU indkomst modtaget fra Danmark, når den pågældende person er hjemmehørende i Tyskland, som det er tilfældet i nærværende situation. Det fremgår endvidere af forslaget, at du, eftersom du først har indsendt din anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2012-2017 til os d. 4. maj 2023, ikke kan få genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 (ordinær genoptagelse), da dette kræver, at vi har modtaget din anmodning om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dvs. at fristen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 udløb d. 1. maj 2021 for indkomståret 2017. Endeligt fremgår det af forslaget, at du således kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2 (ekstraordinær genoptagelse), og at Skattestyrelsen i nærværende situation ikke mener, at du er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder. Med hensyn til punkt 6, hvor du har gjort gældende, at der ikke er taget fuldt hensyn til dine personlige forhold og detaljerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ved vores afslag på dine ansøgninger om genoptagelse af dine skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, er Skattestyrelsen ikke enig med dig i. På side 5 i vores forslag af d. 22. marts 2024 fremgår det, at artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland tillægger Tyskland beskatningsretten til SU indkomst modtaget fra Danmark, når den pågældende person er hjemmehørende i Tyskland, som det er tilfældet i nærværende situation. Det fremgår endvidere af forslaget, at eftersom du først har indsendt din anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2012-2017 til os d. 4. maj 2023, kan du ikke få genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 (ordinær genoptagelse), da dette kræver, at vi har modtaget din anmodning om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dvs. at fristen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 udløb d. 1. maj 2021 for indkomståret 2017. Endeligt fremgår det af forslaget, at du kun kan få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2 (ekstraordinær genoptagelse), og at Skattestyrelsen ikke mener, at du er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder. Hvad angår punkt 7, hvor du har gjort gældende, at du ikke har modtaget korrekte meddelelser om skatteansættelser, gebyrmeddelelser eller påmindelser, hvilket du mener i væsentlig grad har forringet din ret til et retfærdigt og rettidigt svar, og at du som følge heraf ikke har haft mulighed for at gøre indsigelse inden for fristen, har Skattestyrelsen allerede behandlet dette punkt i vores forslag af d. 22. marts 2024. På side 5 og 6 i vores forslag af d. 22. marts 2024 fremgår det, at Skattestyrelsen får dine kontaktoplysninger fra CPR-registret, og at vi kan se, at årsopgørelserne for indkomstårene 2012-2017 er blevet sendt med fysisk post til følgende adresse: [adresse2], [Tyskland3], som er den kontakt adresse, du har stået registreret med i CPR-registret for indkomstårene 2012-2017. Af forslaget fremgår det endvidere, at vi ikke kan se nogle henvendelser fra dig i vores systemer, hvor du har gjort opmærksom på, at du stod registreret med en forkert kontaktadresse, men at vi alene kan se, at der den 3. maj 2023 er blevet foretaget en ændring i din kontaktadresse i CPR-registret, således at din kontaktadresse er blevet ændret til din nuværende adresse. Hvad angår punkt 8, hvor du har gjort gældende, at du i dit brev af den 29. marts 2024 formulerede omfattende indsigelser og anmodninger i henhold til forvaltningslovens § 7, som du endnu ikke har modtaget et passende svar på, og at disse anmodninger er afgørende for den fulde afklaring af din sag, kan Skattestyrelsen, som vi også har anført under punkt 1, se at du den 24. april 2024 har fået aktindsigt i alle de dokumenter, der ligger under Skattestyrelsen. Hvad angår de dokumenter, der ligger under Gældsstyrelsen, har vi af Gældsstyrelsen fået en bekræftelse på, at du den 24. maj 2024 har fået aktindsigt i alle de dokumenter, der ligger under Gældsstyrelsen. Vi har endvidere videresendt din anmodning om Gældsstyrelsens stillingstagen til henholdsvis punkt 2 og 8 til kommentering i Gældsstyrelsen. Skattestyrelsen gør i forbindelse hermed opmærksom på, at vi ikke vurderer, at punktet har indvirkning på vores behandling af sagen. Med hensyn til punkt 9 hvor du har gjort gældende, at du mener, at håndhævelsesforanstaltningerne er uforholdsmæssigt strenge i forhold til det faktiske krav, og at de potentielle negative virkninger af håndhævelsen på din økonomiske situation opvejer fordelene ved at håndhæve kravet, er Skattestyrelsen ikke enig med dig heri. I proportionalitetsprincippet ligger, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og at indgrebet skal som middel stå i rimeligt forhold til målet. Skattestyrelsen mener, at vi til fulde opfylder dette. Hvad angår punkt 10, hvor du har gjort gældende, at de danske myndigheder proaktivt undlod at rette fejl i udsendelsen af meddelelser og rykkere, selvom de var vidende om, at din adresse var forældet, samt har påpeget, at en alternativ leveringsmetode såsom e-boks burde have været anvendt, har Skattestyrelsen allerede behandlet dette punkt i vores forslag af d. 22. marts 2024. På side 5 og 6 i vores forslag af d. 22. marts 2024 fremgår det, at Skattestyrelsen får dine kontaktoplysninger fra CPR-registret, og at vi ikke kan se nogle henvendelser fra dig i vores systemer, hvor du har gjort opmærksom på, at du stod registreret med en forkert kontaktadresse, men at vi alene kan se, at der den 3. maj 2023 er blevet foretaget en ændring i din kontaktadresse i CPR-registret, således at din kontaktadresse er blevet ændret til din nuværende adresse. På side 8 i vores forslag af d. 22. marts 2024 fremgår det endvidere, at Skattestyrelsen først har fået mulighed for at sende breve via e-boks fra indkomståret 2020. Vedrørende punkt 11, hvor du har gjort gældende, at de danske myndigheder har overtrådt principperne for god forvaltningsskik ved ikke at handle gennemsigtigt og effektivt i deres kommunikation med dig, og at den manglende udlevering af dokumenter og den forsinkede kommunikation er eksempler på disse overtrædelser, er Skattestyrelsen, som vi også har anført under punkt 4, enig med dig i, at din anmodning om aktindsigt, grundet en intern fejl, har været undergivet lang behandlingstid og dermed har forsinket kommunikationen i forhold til sagens videre behandling. Skattestyrelsen gør i forbindelse hermed opmærksom på, at vi ikke mener, at dette danner grundlag for afbrydelse af sagsbehandlingen.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. oktober 2024 udtalt følgende: ”Til brug for jeres behandling af klage vedr. [klager] (CPR. nr. [cpr1]), har i efterspurgt materiale, der har dannet grundlag for vores afgørelse samt selve afgørelsen. Jeg sender al materiale i nærværende mail. Der er en del materiale, hvorfor jeg sender det af 2-3 omgange, Jeg har endvidere forsøgt at lave en oversigt ”Oversigt over materiale til Skatteankestyrelsen” samt vedhæftet sagsnotatet for at give et bedre overblik over alle sagens dokumenter” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2012 til 2017. Videre har klageren nedlagt påstand om, at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var ved modtagelsen af afgørelse fra Gældsstyrelsen den 27. april 2023. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Sagens genstand: Klage over Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2024 vedrørende skatteansættelsen for 2012-­2017 og Gældsstyrelsens afgørelse af 24. august 2024 om suspension af forældelsesfristen ­- anmodning om genoptagelse og annullation Mine damer og herrer, Jeg klager hermed over Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2024, hvor jeg fik afslag på min anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for årene 2012-2017. Efter en grundig gennemgang af afgørelsen og de bagvedliggende forhold ser jeg væsentlige sagsbehandlingsfejl og materielle unøjagtigheder, der berettiger til en genoptagelse og ophævelse af afgørelsen. Derudover klager jeg over Gældsstyrelsens afgørelse af 24. august 2024, hvor der blev truffet afgørelse om suspension af forældelsesfristen for min gæld. Denne afgørelse er juridisk tvivlsom og udgør en urimelig udvidelse af den økonomiske byrde. Derudover vil jeg gerne informere dig om, at jeg overførte det krævede kravgebyr på 1.200 kr. den 28. august 2024. Overførslen på £ 165 svarer til DKK 1.230,43 på grund af valutakursen på overførselstidspunktet og blev foretaget til kontoen med 1BAN DK[kontonr.1]. Formålet med overførslen er: "[klager], CPR [cpr1], klage SKAT, [person1], 03/07/2024". Da mit krav også omfatter et subsidiært krav mod Gældsstyrelsens afgørelse af 24. august 2024, går jeg ud fra, at dette gebyr dækker både hovedkravet og det subsidiære krav, da de er tæt forbundne. Skulle der alligevel være behov for et yderligere gebyr for det subsidiære søgsmål, bedes du underrette mig herom. Jeg anmoder om en bekræftelse på modtagelsen af betalingen, og at der tages hensyn til både hovedhandlingen og den sekundære handling, når min anmodning behandles. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg har skrevet dette høringssvar på tysk, fordi jeg, selv om jeg forstår dansk og har været en del af [...] siden børnehaven, ikke føler mig sikker nok på dansk til at skrive et høringssvar på det sprog. Jeg har derfor besluttet at skrive påstanden på tysk og vedlægge en maskinoversættelse til dansk. I tvivlstilfælde bedes du betragte den tyske version som bindende, da den udgør grundlaget for min argumentation. Klagen er udarbejdet uden juridisk bistand. Meddelelse om afgørelse og afslag på forlængelse af fristen: Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2024 blev forkyndt for mig den 5. juli 2024. Jeg gjorde indsigelse mod denne for tidlige afgørelse den 8. juli 2024 og påpegede især den utilstrækkelige hensyntagen til de relevante fakta og proceduremæssige mangler. Da mine indsigelser forblev ubesvarede, sendte jeg en rykker med frist til Skattestyrelsen den 16. august 2024. I denne rykker anmodede jeg også om en forlængelse af fristen for indgivelse af klagen, hvilket Skattestyrelsen afviste at give. Jeg modtog først svar på mine breve den 26. august 2024. Gældsstyrelsen reagerede ikke på mine gentagne breve og indsigelser, herunder brevet af 13. juli 2024. Først den 24. august 2024 blev der udstedt en afgørelse, som indebar suspension af forældelsesfristen og fortsættelse af tvangsfuldbyrdetsesforanstaltningerne uden at tage behørigt hensyn til de argumenter, jeg havde fremført. Fakta om sagen Det følgende er et resume af de relevante begivenheder og den vigtigste korrespondance mellem mig og de danske myndigheder for at tydeliggøre grundlaget for denne sag. September 2011 - Ansøgning om skattefrihed i september 2011 søgte jeg via SU-kontoret om skattefrihed for min SU-indkomst, hvilket jeg også fik bekræftet via Uddannelsesstyrelsen. Denne bekræftelse indeholdt ingen henvisning til en forpligtelse til at indsende en årlig selvangivelse. November 2011 - Adresseændring Jeg skiftede adresse i november 2011, og det blev behørigt meddelt via universitetet og Uddannelsesstyrelsen, så jeg opfyldte min forpligtelse til at opdatere min adresse. Der var ingen direkte kontakt med SKAT, så det var ikke nødvendigt med en særskilt meddelelse. 12. september 2018 – Postanmodninger Den 12. september 2018 blev der sendt en postanmodning til SKAT om, at den adresse, som skatteopkrævningerne var sendt til, ikke længere var aktuel. På trods af denne meddelelse undlod SKAT at opdatere min adresse, hvilket resulterede i, at vigtige dokumenter ikke nåede frem til mig. 21. april 2023 – Fogedforretning Den 21. april 2023 blev jeg første gang opmærksom på skattekravene mod mig, da jeg modtog en fogedforretning fra Kronofogden. Denne meddelelse vedrørte skattekrav for årene 2012-2017 og nåede frem til mig den 27. april 2023. 4. maj 2023 - Indsigelse mod fuldbyrdelse Den 4. maj 2023 gjorde jeg indsigelse mod fuldbyrdelsen af kravene. Jeg argumenterede for, at der er en dobbeltbeskatningsaftale mellem Tyskland og Danmark, som forhindrer, at den samme indkomst beskattes i begge lande. Jeg påpegede også, at jeg aldrig havde modtaget en skatteopgørelse eller en rykker fra de danske myndigheder, selv om min nuværende adresse var kendt via de relevante myndigheder. indsigelsen blev sendt anbefalet til Told- og Skattestyrelsen (Deutsche Post, nr. [...]), Kronofogden (Deutsche Post, nr. [...]) og Skatteforvaltningen (Deutsche Post, nr. [...]). Maj 2023 til december 2023 - Korrespondance med myndighederne I månederne efter min indsigelse havde jeg en omfattende korrespondance med de danske myndigheder. I løbet af denne periode blev der flere gange udvekslet oplysninger og kommentarer, men uden at de danske myndigheder kom med væsentlige nye argumenter eller dokumenter. 16. januar 2024 - Betalingsanmodning fra skattekontoret i [Tyskland1] Den 16. januar 2024 modtog jeg en betalingsanmodning fra skattekontoret i [Tyskland1] baseret på et ulovligt EU-fuldbyrdelsesdokument. Dette krav på 1.601,12 euro var baseret på en fuldbyrdelsesanmodning fra de danske skattemyndigheder. 27. januar 2024 - Brev til Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen: Den 27. januar 2024 sendte jeg et brev med anbefalet post (Deutsche Post, nr. [...]) og via TastSelv til Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen, til [person1]. Dette brev vedrørte min indsigelse mod de fremsatte påstande og anmodningen om aktindsigt. 21. februar 2024 - Indsigelse mod anmodning om tvangsfuldbyrdelse og aktindsigt Den 21. februar 2024 sendte jeg en indsigelse mod skattekravene mod mig og en anmodning om fuld aktindsigt til [person1] i Skattestyrelsen ved anbefalet brev (Deutsche Post, nr. [...]) og via TastSelv online-portalen. I dette brev understregede jeg behovet for aktindsigt for at kunne foretage en ordentlig undersøgelse af påstandens berettigelse og opbygge et ordentligt forsvar. På trods af disse formelle henvendelser fik jeg ikke fuld aktindsigt, og mange af mine forespørgsler forblev ubesvarede. 22. marts 2024 - SKATs bekræftelse af adresse i CPR-registret Den 22. marts 2024 bekræftede SKAT i sit svar på mine bemærkninger, at der ikke er nogen forpligtelse tit at opdatere min adresse i CPR-registret, da jeg ikke har bopæl i Danmark. SKAT understregede dog, at det var mit ansvar at oplyse SKAT om eventuelle adresseændringer. Hermed ignorerede man, at der ikke var nogen direkte kontakt til SKAT, og at jeg havde opfyldt min forpligtelse til at opdatere min adresse til universitetet og SU-kontoret. 29. marts 2024 - Påmindelse om anmodning om aktindsigt Den 29. marts 2024 fornyede jeg min anmodning om fuld aktindsigt ved anbefalet brev (Deutsche Post, nr. [...]) og via TastSetv til Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen, til [person1] opmærksomhed. Jeg påpegede, at den manglende fremlæggelse af de relevante dokumenter til dato i væsentlig grad har forringet min evne til at forsvare min sag tilstrækkeligt. 22. april 2024 - Appel til Gældsstyrelsen: Den 22. april 2024 gjorde jeg indsigelse mod EU's tvangsfutdbyrdelsesanmodning direkte til Gældsstyrelsen med anbefalet brev (Deutsche Post, nr. [...]) og via TastSelv. Dette brev fulgte efter en tidligere indsendelse af en indsigelse den 27, januar 2024 via det tyske skattekontor i [Tyskland1]. I min indsigelse påpegede jeg den utilstrækkelige aktindsigt og overtrædelserne af EU-reglerne, der sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af fuldbyrdelsesanmodningen. Dette brev forblev også ubesvaret. 27. april 2024 - Påmindelse om aktindsigt Den 27. april 2024 mindede jeg Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen via TastSetv og bluewhale igen om min anmodning om aktindsigt. Brevet var adresseret til [person1] og [person2]. Jeg gjorde det klart, at det ville få alvorlige konsekvenser for mit forsvar, hvis dokumenterne ikke blev udleveret. 29. april 2024 - Svar fra Skattestyrelsen Den 29. april 2024 modtog jeg et svar fra Skattestyrelsen på mit brev af 27. april, 2024, hvori myndigheden undskyldte forsinkelserne med at give aktindsigt og erkendte, at nogle dokumenter ikke var blevet leveret til tiden på grund af en teknisk fejl. Skattestyrelsen bekræftede, at den nu sendte de manglende dokumenter, som oprindeligt var blevet tilbageholdt af Gældsstyrelsen. På trods af denne forsikring mangler jeg dog stadig vigtige dokumenter, især dem, der vedrører kommunikationen mellem de danske og tyske myndigheder. Disse manglende dokumenter er afgørende for mit forsvar, da de kan kaste lys over legitimiteten af de påstande, der er fremsat mod mig. Skattestyrelsen påpegede, at jeg skulle kontakte Gældsstyrelsen direkte, hvis der manglede andre dokumenter. Fristen for kommentarer er blevet forlænget til 28. maj 2024 på grund af de hidtidige forsinkelser. 3. maj 2024 - Påmindelse til Gældsstyrelsen: Den 3. maj 2024 sendte jeg endnu et brev til Gældsstyrelsen via TastSetv, hvor jeg bad om en bekræftelse på modtagelsen af mit brev af 27. april 2024 og gjorde opmærksom på, at jeg stadig ventede på svar. Dette brev understreger de fortsatte forsinkelser og den manglende respons fra Gældsstyrelsen på mine anmodninger. 7. maj 2024 - Bekræftelse fra Skattestyrelsen Den 7. maj 2024 bekræftede Skattestyrelsen igen modtagelsen af mit brev af 27. april 2024 og oplyste, at jeg nu havde modtaget alle de relevante dokumenter. De forlængede fristen for kommentarer. 15. maj 2024 - Indsigelse mod skattekravene Den 15. maj 2024 fremsatte jeg endnu en indsigelse mod skattekravene og anmodede om, at sagen blev indstillet med det samme. Brevet var stilet til både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen og sendt en gang til Skattestyrelsen og en gang til Gældsstyrelsen via TastSelv-portalen for at sikre, at det nåede frem til begge kompetente myndigheder. I min indsigelse argumenterede jeg for, at jeg ikke havde fået udleveret alle de relevante dokumenter trods gentagne anmodninger, og at betalingsanmodningerne var ubegrundede. Jeg gjorde det også klart, at EU's håndhævelsesanmodning var i strid med EU-reglerne, da kravet ikke var ubestridt. 5. juni 2024 - Påmindelse til Skattestyrelsen: Den 5. juni 2024 sendte jeg endnu en påmindelse til Skattestyrelsen via TastSelv, hvor jeg bad om, at sagerne blev gjort tilgængelige i deres helhed, og at mine anmodninger blev behandlet hurtigt. 3. juli 2024 - Afslag på genoptagelse Skattestyrelsen har ved afgørelse af 3. juli 2024 afvist min ansøgning om genoptagelse af skatteansættelsen for årene 2012-2017. SKAT argumenterede for, at fristerne var udløbet, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en genoptagelse. 8. juli 2024 - Udtalelse om afgørelsen Den 8. juli 2024 afgav jeg en omfattende udtalelse via TastSetv, hvor jeg henviste til manglende aktindsigt, sagsbehandlingsfejl og forkert anvendelse af skattefritagelsen. Jeg understregede, at jeg ikke havde nogen direkte kontakt med SKAT i 2011, og at alle oplysninger gik gennem Uddannelsesstyrelsen. Jeg argumenterede også for, at vigtige oplysninger var blevet tilbageholdt for mig, og at den retspraksis, som SKAT påberåbte sig, ikke var anvendelig i min sag. 13. juli 2024 - Brev til Gældsstyrelsen: Den 13. juli 2024 sendte jeg endnu et brev til Gældsstyrelsen med anbefalet post (Deutsche Post, nr. [...]) og via TastSelv, hvor jeg igen påpegede de manglende svar på mine klager og anker. I dette brev understregede jeg behovet for en fuldstændig og retfærdigundersøgelse af min sag og understregede ulovligheden af EU's håndhævelsesanmodning på grund af den igangværende indsigelsesprocedure. Derudover understregede jeg igen den utilstrækkelige aktindsigt, især manglen på vigtige dokumenter som f.eks. den fulde kommunikation mellem de danske og tyske myndigheder. På trods af disse alvorlige mangler har jeg ikke modtaget nogen tilbagemelding fra Gældsstyrelsen på datoen for dette brev. 16. august 2024 - Påmindelse og frist sendt til Skattestyrelsen: Den 16. august 2024 sendte jeg en rykker og frist til Skattestyrelsen, da der ikke var kommet svar på mit brev af 8. juli 2024. I dette brev bad jeg igen Skattestyrelsen om at afklare de udestående punkter og rette op på de proceduremæssige mangler. Jeg bad også om et fyldestgørende og hurtigt svar på mine henvendelser og om en forlængelse af klagefristen. 16. august 2024 - Brev til Gældsstyrelsen: Den 16. august 2024 sendte jeg et særskilt brev til Gældsstyrelsen med krav om, at tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne straks blev indstillet, indtil kravets lovlighed var afklaret. Jeg gjorde også opmærksom på min ret til fuld aktindsigt og krævede en øjeblikkelig revision af forældelsesfristerne. I dette brev gjorde jeg opmærksom på den fortsatte afvisning af at give fuld aktindsigt, især med hensyn til kommunikation med de tyske myndigheder, som er afgørende for mit forsvar. 24. august2024- Gældsstyrelsens beslutning om at suspendere forældelsesfristen: Den 24. august 2024 informerede Gældsstyrelsen mig om, at forældelsesfristen for min gæld er suspenderet. Denne beslutning forlænger kravets byrde betydeligt, selv om kravets lovlighed stadig bestrides. Suspensionen af forældelsesfristen vil derfor også blive taget i betragtning og anfægtet i min retssag. 26. august 2024 - Svar fra Skattestyrelsen Den 26. august 2024 modtog jeg svar på mit brev af 16. august 2024, men uden tilfredsstillende afklaring af de udestående punkter. Manglende aktindsigt, systematisk ignorering af mine indsigelser og uigennemskuelige ansvarsområder På trods af mine gentagne anmodninger og formelt indsendte indsigelser har jeg stadig ikke fået fuld aktindsigt. Væsentlige dokumenter og oplysninger, som er af afgørende betydning for mit forsvar, er indtil videre blevet tilbageholdt for mig. Særligt alvorligt er det, at jeg ikke har fået udleveret dokumenter om kommunikationen mellem de danske og tyske myndigheder, selv om denne kommunikation beviseligt har fundet sted. Det gælder især forespørgslen til folkeregistret om udlevering af breve i 2023 og fremsendelsen af EU-fuldbyrdelsesordren. Denne ufuldstændige aktindsigt har i høj grad begrænset mine forsvarsmuligheder. Desuden er mine beviser, argumenter og indsigelser i vid udstrækning blevet ignoreret af de danske myndigheder, hvilket i høj grad har vanskeliggjort en retfærdig og forfatningsmæssig behandling af min sag. Den gentagne tilsidesættelse af mine rettigheder og den utilstrækkelige hensyntagen til mine berettigede indsigelser udgør en alvorlig procedurefejl, der har medført betydelige ulemper for mig. Situationen kompliceres yderligere af, at ansvarsfordelingen mellem de danske myndigheder Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen ikke altid er helt klar. Overgangen fra den centrale skattemyndighed SKAT til specialiserede myndigheder som Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen blev gennemført under et betydeligt politisk pres. Det kan ikke udelukkes, at de skattekrav, der er rejst mod mig, også har været negativt påvirket af de organisatoriske problemer, der er blevet påpeget i offentligheden. Omorganiseringen kan have medvirket til svagheder i administrationen og manglende gennemsigtighed, som kan have påvirket behandlingen af min sag negativt. For at gøre ondt værre fungerer hjemmesiden "Skat.dk" som Skatteforvaltningens overordnede platform, hvilket yderligere har besværliggjort kommunikationen med de relevante myndigheder. Jeg har korrekt brugt kontaktformularen i TastSelv-systemet til at håndtere kommunikationen med både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen. Det vellykkede bevis for kommunikation via TastSelv med Gældsstyrelsen er dokumenteret i dokument [...96]. På trods af at jeg brugte den officielt udpegede kommunikationskanal, blev mine bekymringer ikke behandlet korrekt, hvilket yderligere illustrerer kompleksiteten og den manglende gennemsigtighed i myndighedernes ansvar. 1. Indledning Dette søgsmål er rettet mod Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2024 om afslag på min anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for årene 2012-2017. Afgørelsen indeholder væsentlige sagsbehandlingsfejl og materielle unøjagtigheder, der berettiger til genoptagelse og ophævelse af afgørelsen. Derudover anker jeg Gældsstyrelsens afgørelse af 24. august 2024, som beordrede suspension af forældelsesfristen for min gæld. Denne foranstaltning kan forlænge byrden betydeligt, selv om lovligheden af de underliggende krav stadig bestrides. Denne beslutning kan være juridisk tvivlsom og udgøre en urimelig udvidelse af den økonomiske byrde. Begge afgørelser er tæt forbundne og har en betydelig indvirkning på min juridiske og økonomiske situation. Jeg har derfor besluttet at indgive en fælles klage for at få lovligheden af disse beslutninger grundigt gennemgået. Det skal understreges, at Gældsstyrelsen i de fleste tilfælde ikke har reageret på mine gentagne breve og forespørgsler. Denne uvidenhed har ikke blot forlænget sagsbehandlingen unødigt, men har også i betydelig grad begrænset mine muligheder for at forsvare mig mod de uberettigede krav. Den gentagne tilsidesættelse af mine anmodninger udgør en yderligere procedurefejl, der sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af de foranstaltninger, der er truffet mod mig. I forbindelse med denne klage vil jeg påvise, at de fastsatte skatter er baseret på flere alvorlige procedurefejl, ukorrekte meddelelser og uforholdsmæssige foranstaltninger, der i væsentlig grad har krænket min ret til en retfærdig rettergang. Der er ingen tvivl om, at jeg var bosiddende i Tyskland i den pågældende periode, hvilket gav Tyskland eneret til at beskatte min indkomst i henhold til bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO). Som studerende modtog jeg det danske SU-stipendium under mine studier i Danmark. De danske myndigheders beskatning af min SU-indkomst er i strid med de grundlæggende principper i DBO'en, fører til utilladelig dobbeltbeskatning og er i strid med flere artikler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark. I hele min studietid var jeg ikke bosiddende i Danmark og udførte ikke skattepligtige aktiviteter i Danmark, der kunne begrunde en beskatning i Danmark. Alligevel har jeg modtaget skattekrav baseret på forkerte antagelser og mangelfulde administrative processer. Jeg vil især vise, at Skattestyrelsen iværksatte en EU-håndhævelsesanmodning under den igangværende indsigelsessag, selv om det underliggende krav beviseligt ikke var ubestridt. Dette udgør en klar overtrædelse af artikel 14 i EU-direktiv 2010/24/EU og § 5 i EU-tvangsfuldbyrdelsesloven (EUBeitreibungsgesetz - EUBeitrG), som foreskriver, at en anmodning om tvangsfuldbyrdelse kun kan antages, hvis kravet er ubestridt. Denne ulovlige procedure og det faktum, at der ikke er taget hensyn til min betalingsvilje, rejser betydelig tvivl om lovligheden af de foranstaltninger, der er truffet mod mig. Derudover vil jeg forklare, hvordan Skattestyrelsen gentagne gange har overtrådt grundlæggende administrative principper ved at ignorere mine anmodninger, nægte mig fuld aktindsigt og foretage forkerte meddelelser, hvilket betød, at jeg først blev opmærksom på kravene mod mig flere år senere. Disse procedurefejl har ikke kun begrænset min ret til forsvar betydeligt, men har også ført til en uforholdsmæssig stor byrde, som i høj grad har påvirket min økonomiske og personlige situation. De fremførte argumenter og beviser viser, at skatteansættelserne er baseret på et ulovligt grundlag og derfor skal annulleres. Jeg opfordrer Skattestyrelsen til at genbehandle sagen i lyset af de punkter, der er anført i denne klage, og til at træffe en retfærdig afgørelse. II Ukorrekte skatteansættelser og dobbeltbeskatning 1. manglende anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DTA) SKATs skatteansættelser for årene 2012-2017 er ulovlige, da de er i strid med bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO'en) mellem Tyskland og Danmark. Ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten er en person, der er hjemmehørende i Tyskland, som udgangspunkt underlagt tysk beskatningsret. Retten til at beskatte indkomst, der er optjent af en person i Tyskland, herunder indkomst fra stipendier eller andre tilskud tildelt af et andet land, ligger derfor hos Tyskland. Overtrædelse af artikel 4 i DBO'en - bopæl: I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) er det klart fastsat, at beskatningsretten for en person, der er hjemmehørende i Tyskland, ligger hos Tyskland. indkomst som den SU, Danmark har udbetalt, er derfor underlagt tysk skattelovgivning. Danmarks beskatning af denne indkomst er i strid med denne bestemmelse og i modstrid med bestemmelserne i DBO'en. Utilladelig dobbeltbeskatning: Den danske beskatning af SU-indkomst medfører en utilladelig dobbeltbeskatning. Dette er i modstrid med DBO'ens grundlæggende formål om at undgå dobbeltbeskatning. Tyskland har som bopælsland eneret til at beskatte sådanne indtægter. Skattestyrelsens afslag på genoptagelsesanmodningen er behæftet med retlige mangler, idet der ikke er taget hensyn til væsentlige faktiske og retlige forhold, der gør en genoptagelse påkrævet. I forbindelse med denne sag skal lovligheden af de underliggende skatteansættelser også undersøges. 2. utilstrækkelig hensyntagen til skattepligten i henhold til tysk lov Ved fastsættelsen af skatten for årene 2012-2017 har SKAT ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til, at indtægter som f.eks. stipendier eller legater, der udbetales til en person med bopæl i Tyskland, i henhold til artikel 21 i DBO'en også udelukkende er skattepligtige i Tyskland. Danmarks manglende jurisdiktion: Ifølge artikel 21 i DBO'en har Danmark ikke hjemmel til at beskatte indkomst som SU'en, hvis den udbetales til en person, der er bosiddende i Tyskland. Danmarks ulovlige beskatning af denne indkomst er en klar overtrædelse af DBO'en. Mangelfulde oplysninger om selvangivelsespligt: Det fremgik ikke af Uddannelsesstyrelsens eller andre danske myndigheders oplysninger, at der kunne være selvangivelsespligt i Danmark på trods af bopæl i Tyskland. Dette førte til misforståelser og bidrog i sidste ende til SKAT's forkerte skatteansættelse. 3. Konsekvenser af ulovlig skatteansættelse Den ulovlige beskatning fra Danmarks side fører ikke kun til dobbeltbeskatning, men også til betydelige juridiske og økonomiske ulemper for skatteyderen. Tyskland har som bopælsland allerede påtaget sig ansvaret for beskatningen af den pågældende indkomst. Anvendelse af artikel 24 - undgåelse af dobbeltbeskatning: Hvis Danmark ulovligt har opkrævet skat af denne indkomst, skal dette udlignes ved kreditering eller refusion i overensstemmelse med artikel 24 i DBO'en. Dette er imidlertid ikke sket, hvilket resulterer i dobbeltbeskatning. I henhold til artikel 4 og 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) mellem Tyskland og Danmark ligger beskatningsretten som udgangspunkt i bopælslandet. Da jeg var bosiddende i Tyskland i den relevante periode, ligger den primære beskatningsret til min indkomst i Tyskland. Beskatning i Danmark ville kun være berettiget under særlige omstændigheder, som ikke er til stede her. Desuden har artikel 23 i DBO'en til formål at undgå dobbeltbeskatning. Hvis Danmark har etableret en skattepligt for min indkomst, selv om beskatningsretten ligger i Tyskland, udgør dette en overtrædelse af DBO'en. En selvangivelsespligt i Danmark ville kun have eksisteret, hvis en skattepligt havde været berettiget efter dansk ret. Dette var imidlertid ikke tilfældet, da min indkomst skulle beskattes i Tyskland i overensstemmelse med bestemmelserne i DBO'en. 4 Konklusion og efterspørgsel På baggrund af det fejlagtige afslag på genoptagelsesanmodningen og de mange sagsbehandlingsfejl nedlægger jeg primært påstand om annullation af Skattestyrelsens Afgørelse af 3. juli 2024. Herudover skal lovligheden af de underliggende skatteansættelser for årene 2012-2017 prøves som led i dette søgsmål. Der anmodes om, at skatteansættelserne genbehandles under hensyntagen til korrekt anvendelse af DBO’en og tysk skattejurisdiktion. Dommen SKM2016.585.VLR bekræfter, at der er mulighed for genoptagelse, hvis skattemyndigheden ikke har givet væsentlige oplysninger korrekt og rettidigt. Det er tilfældet i min sag, da jeg ikke blev oplyst korrekt og fyldestgørende. Derfor er en genoptagelse af skatteansættelsen påkrævet hurtigst muligt. Derudover må Gældsstyrelsens afgørelse af 24. august 2024 om at suspendere forældelsesfristen for min gæld betragtes som en direkte konsekvens af de forkerte skatteansættelser. Denne afgørelse udgør en yderligere uforholdsmæssig stor byrde, der forværrer den eksisterende ulovlige dobbeltbeskatning. Suspensionen af forældelsesfristen fører til en forlængelse af den økonomiske usikkerhed og kan ikke retfærdiggøres i lyset af de proceduremæssige mangler, der er beskrevet ovenfor. Efterspørgsel: I betragtning af de ukorrekte skatteansættelser og den utilladelige dobbeltbeskatning samt den ulovlige beslutning om at suspendere forældelsesfristen anmoder jeg om følgende: Ophævelse af Skattestyrelsens Afgørelse af 3. juli 2024 vedrørende skatteansættelser for årene 2012-2017. Genoptagelse og annullering af Gældsstyrelsens afgørelse af 24. august 2024 om at suspendere forældelsesfristen for min gæld. Genoptagelse af skatteansættelserne i lyset af dobbeltbeskatningsoverenskomsten og det faktum, at Gældsstyrelsens afgørelse er baseret på et ulovligt grundlag. Disse foranstaltninger er nødvendige for at sætte en stopper for den ulovlige økonomiske byrde, der er forårsaget af Skattestyrelsens og Gældsstyrelsens fejlagtige afgørelser. III Indsigelse mod skatteansættelsen og klage 1. dato for indregning af skattetilgodehavender Skattestyrelsen henviser til, at skatteansættelserne for årene 2012-2017 allerede var blevet retskraftige i sit afslag på genoptagelse af 3. juli 2024, og at en genoptagelse derfor ikke er mulig. Dette argument overser dog, at jeg først blev bekendt med skattekravene mod mig i april 2023 gennem fogedforbuddet. Forsinket underretning: Jeg blev faktisk først bekendt med skattekravene, da fogedforretningen blev forkyndt den 21. april 2023, og inden da blev jeg ikke informeret om de påståede skattekrav af Skattestyrelsen eller andre danske myndigheder. Dette forhold betyder, at fristerne for indsigelse mod skatteansættelserne først kan begynde at løbe fra denne dato. Rettidig indsigelse: Den 4. maj 2023 gjorde jeg indsigelse mod skatteansættelsen inden for den normale periode på seks måneder efter at have fået kendskab til den. Denne periode begyndte at løbe fra datoen for forkyndelsen af tvangsfuldbyrdelsesdokumentet den 21. april 2023, så min indsigelse blev indgivet inden for fristen. I et brev af 20. juni 2023, som blev sendt til mig via TastSelv, oplyste Skattestyrelsen mig om, at min indsigelse ville blive behandlet som en genoptagelsesanmodning. Manglende bevis for forkyndelse: Skattestyrelsen kunne ikke fremlægge et korrekt forkyndelsesbevis for, at jeg faktisk blev underrettet om skattekravene før april 2023. Der er intet bevis for, at skatteansættelserne blev korrekt forkyndt. Varslerne blev sendt til en forældet adresse, og det blev ikke sikret, at jeg blev informeret om den digitale bestemmelse i TastSelv. Dette fratog mig muligheden for at gøre indsigelse tidligere. Det forhold, at der ikke kan føres bevis for korrekt forkyndelse, betyder, at indsigelsesfristen først kan begynde at løbe fra datoen for den faktiske viden den 21. april 2023. Krænkelse af processuelle rettigheder: Den sene anmeldelse af skattekravene er en direkte konsekvens af den ukorrekte anmeldelse og de utilstrækkelige oplysninger fra de danske myndigheder. Som følge heraf blev min ret tit rettidig information og muligheden for at forsvare mig mod skattekravene alvorligt krænket. Denne krænkelse af grundlæggende processuelle rettigheder, forårsaget af den utilstrækkelige kommunikation og service, berettiger til genoptagelse og revision af skatteansættelserne. Ulovlig suspension af forældelsesfristen: Gældsstyrelsens afgørelse af 24. august 2024 om at suspendere forældelsesfristen for min gæld er baseret på den antagelse, at skattekravene er endelige og ubestridte. Denne antagelse er imidlertid forkert, da jeg først blev bekendt med skattekravene i april 2023 gennem fogedforretningen. Denne sene viden betyder, at fristerne for en klage over skatteansættelserne først kan begynde at løbe fra denne dato, hvilket gør grundlaget for Gældsstyrelsens suspension af forætdelsesfri sten forældet. 2. Forkerte leverancer og adresseproblemer Et centralt punkt i anken over skatteansættelsen er den fejlagtige udsendelse af skatteansættelserne og de dermed forbundne adresseproblemer. Som følge af disse fejl har jeg ikke kunnet få kendskab til skattekravene, og min ret til forsvar er derfor blevet væsentligt indskrænket. Forældede adressedata: Skattestyrelsen sendte skatteopkrævningerne tit en forældet adresse, selv om jeg allerede i 2011 havde anmeldt min adresseændring tit de relevante myndigheder. På trods af denne meddelelse blev den nye adresse ikke opdateret i de relevante SKAT-databaser, hvilket betød, at meddelelserne ikke nåede frem til mig. ingen direkte kommunikation med SKAT: Der var ingen direkte kontakt med SKAT i hele den relevante periode. Al relevant information blev kanaliseret gennem andre myndigheder som Uddannelsesstyrelsen, så jeg havde ingen mulighed for at svare direkte på skattekravene. Dette viser, at Skattestyrelsen systematisk har undladt at sikre, at jeg blev korrekt informeret om mine skatteforpligtelser. Ingen juridisk forpligtelse til at opdatere adresser I CPR-registret for personer, der bor i udlandet: I mit tilfælde, som tysk statsborger med bopæl i Tyskland og dansk CPR-nummer, var jeg ikke opmærksom på, at der var en lovmæssig forpligtelse til også at melde min adresseændring tit CPR-registret. Dette understøttes af det faktum, at der ikke er nogen specifik paragraf i CPR-loven, der udtrykkeligt siger, at personer, der bor i udlandet og har et CPR-nummer, er forpligtet til at opdatere deres udenlandske adresse. Bekræftelse fra SKAT om adresseopdatering: Skattestyrelsen har i sit svar af 22. marts 2024 selv bekræftet, at der ikke er nogen pligt for personer, der ikke er danske statsborgere og ikke har bopæl i Danmark, til at opdatere deres adresse i CPR-regist ret. Denne bekræftelse understreger, at ansvaret for den forkerte levering ikke ligger hos mig, men hos de danske myndigheder, som har undladt at bruge den korrekte adresse. Meddelelse om adresseændring til danske myndigheder; De danske myndigheder, især Center for Uddannelsesstøtte (SU-Kontor), var opmærksomme på min adresseændring, hvilket normalt fører til en opdatering i CPR-registret. Det faktum, at min adresse var korrekt angivet i Uddannelsesstøtte-dokumenterne, beviser, at jeg har overholdt min forpligtelse til at underrette de relevante myndigheder. På baggrund af disse oplysninger burde SKAT have anvendt de aktuelle adresser til udsendelse af skatteopkrævningerne. Indsigelse mod udsagnet om adresseændring: Jeg gør indsigelse mod udsagnet i dit brev af 3. juli 2024 under punkt 8 om, at jeg ikke meddelte dig min adresseændring. Min nye adresse var kendt af universitetet og andre relevante organer og blev kommunikeret i overensstemmelse hermed. Dette gælder også Uddannelsesstyrelsen, som var ansvarlig for at meddele min adresseændring til de relevante myndigheder. Manglende information om levering i TastSelv: Ud over den forkerte adressering af de fysiske opkrævninger blev jeg heller ikke informeret om, at skatteopkrævningerne var blevet gjort tilgængelige digitalt i TastSelv. Da jeg ikke havde adgang til TastSelv og ikke var informeret om dette, kunne jeg ikke se meddelelserne og derfor ikke reagere på dem i tide. Overtrædelse af leveringskrav: Kombinationen af den forkerte fysiske levering og den manglende information om den digitale levering udgør en klar overtrædelse af de lovbestemte leveringskrav. Disse fejl betød, at skatteopgørelserne aldrig nåede frem til mig og derfor ikke kunne få retsvirkning. Manglende brug af e-boks og andre kommunikationsmidler: Selvom jeg har haft en aktiv e-boks siden 2011, er denne digitale postkasse ikke blevet brugt til at sikre, at jeg modtager de relevante skattemeddelelser og oplysninger. E-boks er et centralt kommunikationsmiddel i Danmark, der er designet til at levere vigtige dokumenter til borgerne på en sikker og rettidig måde. Den manglende brug af e-boks er en væsentlig tilsidesættelse af servicekravet fra Skattestyrelsens side, særligt da jeg ikke har haft adgang ti l TastSelv. Disse undladelser har betydet, at jeg ikke har modtaget vigtig information rettidigt. Postforsendelser som en klar indikation af forældede adressedata: Postreturneringerne fra september 2018 er et klart bevis på, at den adresse, som skatteopkrævningerne blev sendt til, ikke længere var gyldig. Det kan antages, at lignende returneringer også blev modtaget for de tidligere meddelelser, da Deutsche Posts returprocedure altid er blevet implementeret og har vist sig at fungere. Skattestyrelsen burde have set disse returneringer som en klar indikation af de forældede adressedata og truffet de nødvendige korrigerende foranstaltninger. At dette ikke er sket, viser en betydelig forsømmelse af leveringsforpligtelserne og styrker argumentet om, at jeg ikke kan have været opmærksom på meddelelserne. Gældsstyrelsens beslutning om at suspendere forældelsen af min gæld ignorerer det faktum, at skatteopgørelserne aldrig blev leveret korrekt på grund af fejlagtig levering og adresseproblemer. Disse leveringsfejl betød, at jeg ikke kunne få kendskab til skattekravene, hvilket igen sår alvorlig tvivl om Gældsstyrelsens grundlag for at suspendere forældelsen. Det er ikke tilladt at suspendere forældelsesfristen på grundlag af meddelelser, der aldrig er blevet gyldigt forkyndt for skatteyderen. 3. Uoverensstemmelse mellem dommen og SKM2015.433.BR Den af Skattestyrelsen citerede dom SKM2O15.433.BR er ikke anvendelig i min sag. Den citerede sag drejede sig om en skattesag for en svensk statsborger med tilknytning til Danmark. Rettens afgørelse var baseret på den antagelse, at skatteyderen burde have været opmærksom på skattekravene, da oplysningerne var tilgængelige i hans skattemappe, og han tidligere havde inspiceret sin skattemappe. i mit tilfælde var situationen imidlertid fundamentalt anderledes: Der var ingen garanti forforkyndelse, intet kendskab til skattepligten, og der blev ikke taget hensyn til de særlige omstændigheder ved min bopæl i Tyskland. Manglende sikring af levering: Det blev aldrig sikret, at jeg overhovedet ville modtage de relevante oplysninger. Alle breve blev sendt til en forældet adresse, uden at der blev gjort noget for at sikre, at jeg rent faktisk blev informeret. Manglende kendskab tit skattepligt: I modsætning til den citerede sag havde jeg ikke adgang til TastSelv og var ikke i løbende kontakt med SKAT. Antagelsen om, at jeg burde have haft kendskab til skattekravene, er derfor ikke holdbar. Jeg blev først informeret af fogedretten i april 2023. Manglende information om forpligtelser: Den 20. september 2011 modtog jeg en bekræftelse på skattefrihed for min SU-indkomst fra Skattestyrelsen. Denne bekræftelse nåede mig via SU-Kontoret i min e-boks. I dette brev blev jeg dog ikke informeret om behovet for en årlig selvangivelse. I modsætning tit SKATs påstand om, at de skulle have sendt et brev direkte til mig om, at jeg var forpligtet til at indsende en årlig selvangivelse, er dette brev aldrig nået frem til mig. Utilstrækkelig kommunikation fra SKAT's side: I den citerede dom havde den pågældende person allerede været i kontakt med SKAT og havde fået indsigt i sin skattemappe. I mit tilfælde blev jeg derimod aldrig ordentligt informeret eller sat i stand til at opfylde mine skattemæssige forpligtelser. Situationen er derfor ikke sammenlignelig. På grund af disse grundlæggende forskelle kan dommen SKM2015.433.BR ikke bruges som præcedens' min sag. De antagelser, som dommen er baseret på, gælder ikke for min situation, og det ville være uhensigtsmæssigt at bruge dommen som grundlag for en afgørelse i min sag. De specifikke omstændigheder i min sag, især min bopæl i Tyskland og den manglende kommunikation fra SKAT, skal tages behørigt i betragtning ved vurderingen af mine skatteforpligtelser. Den af Skattestyrelsen citerede dom SKM2015.433.BR, som blev brugt til at afvise min klage, er også irrelevant i forbindelse med Gældsstyrelsens beslutning om at suspendere forældelsesfristen. ] min sag var der ikke sket en korrekt forkyndelse af skatteansættelserne, og forældelsesfristen blev suspenderet på grundlag af forkerte antagelser. Denne dom tager ikke hensyn tilde særlige omstændigheder i min sag, herunder de forkerte meddelelser og den sene meddelelse. 4. Tilbagevisning af SKAT's argumenter i sin afgørelse om at afvise at genoptage skatteansættelsen støtter Skattestyrelsen sig på flere argumenter, som systematisk tilbagevises nedenfor. Disse argumenter er baseret på juridiske antagelser, der enten er forkerte eller ikke tager korrekt højde for de specifikke omstændigheder i min sag. A. Digitalt leverede skatteopgørelser i TastSetv Manglende adgang til TastSelv-systemet: Skattestyrelsen anfører, at skatteansættelserne blev behørigt leveret digitalt via TastSelv-systemet og derfor anses for at være leveret. Hermed overser man imidlertid, at jeg ikke havde adgang til TastSetv i hele den relevante periode. Uden adgang til dette system var det umuligt for mig at se de fremsendte meddelelser, endsige svare på dem. Manglende underretning om digital ti trådighedsstiltelse: Ud over den manglende adgang til TastSelv blev jeg ikke underrettet om, at skatteansættelserne var blevet lagt der. Den blotte digitale titrådighedsstillelse kan derfor ikke betragtes som en korrekt underretning, især ikke hvis den berørte person ikke er informeret om eksistensen af disse underretninger. Krænkelse af retten tit underretning: SKAT's argument om, at digital aflevering er tilstrækkeligt, krænker min ret til korrekt underretning. Den blotte deponering af dokumenter i et digitalt system uden at sikre adgang og uden underretning udgør ikke en lovlig forkyndelseshandling. B. Forpligtelse til at opdatere adresser Ingen pligt til at opdatere min adresse i CPR-registret: SKAT hævder, at det var mit ansvar at opdatere min adresse i CPR-registret. Dette blev dog tilbagevist i svaret fra SKAT selv, som præciserede, at der ikke er nogen forpligtelse til at opdatere adressen i CPR-registret for personer, der ikke er danske statsborgere og ikke har bopæl i Danmark. Opfyldelse af min pligt til at underrette andre myndigheder: Uanset den manglende opdateringspligt i CPR-registret har jeg behørigt opdateret min adresse hos de relevante danske myndigheder og Uddannelsesstyrelsen SKAT burde derfor have fået oplyst min korrekte adresse. Ansvaret for den forkerte levering ligger ikke hos mig, men hos SKAT. Manglende svar på specifikke juridiske forespørgsler: I mine gentagne forespørgsler bad jeg udtrykkeligt om det juridiske grundlag, der ville have forpligtet mig som tysk statsborger, der ikke er bosiddende i Danmark, til at informere Skattestyrelsen direkte om adresseændringer. Disse henvendelser forblev ubesvarede, hvilket indikerer, at der ikke er nogen klare juridiske krav, der ville retfærdiggøre en sådan forpligtelse. Den systematiske ignorering af disse anmodninger udgør ikke kun en procedurefeji, men underminerer også legitimiteten af SKAT's krav. C. Anvendelse af retspraksis Uanvendelig anvendelse af fortilfælde: SKAT henviser i sin afgørelse til præcedens, som ikke er anvendelig i min sag. Særligt dommen SKM2015.433.BR er fejlagtigt refereret af SKAT. Denne dom vedrører sager, hvor skatteyderen var bosiddende i Danmark og havde adgang til TastSelv, hvilket ikke er tilfældet i min sag. Manglende hensyntagen til de særlige omstændigheder i min sag: SKAT tog ikke i tilstrækkelig grad hensyn til de særlige omstændigheder i min sag, især det faktum, at jeg boede i Tyskland i hele perioden og derfor var underlagt særlige regler, som ikke er behandlet i de citerede fortilfælde. Utilstrækkelig kommunikation og gennemsigtighed: På trods af gentagne forsøg fra min side på at få klare svar på mine forespørgsler har Skattestyrelsen undladt at kommunikere gennemsigtigt og fyldestgørende. Især den manglende besvarelse af mit brev af 27. april 2024, hvor jeg påpegede betydelige proceduremæssige mangler og manglende dokumenter, viser et systematisk kommunikationsproblem. Denne mangel på gennemsigtighed og afvisning af at svare på legitime spørgsmål underminerer retfærdigheden i hele processen og sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af de trufne beslutninger. Efterspørgsel: Der anmodes om, at SKAT's argumenter, der førte til afslag på genoptagelse af skatteansættelsen, afvises. SKATs afgørelse er baseret på forkerte juridiske forudsætninger, utilstrækkelig hensyntagen til de konkrete omstændigheder i min sag og alvorlige sagsbehandlingsfejt, navnlig med hensyn til forkert og for sen udsendelse af skatteansættetserne. Skatteansættelserne for årene 2012-2017 skal derfor annulleres, og skatteansættelserne skal genbehandler under hensyntagen til de korrekte juridiske rammer, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsten og den faktiske bopeetssituation. I betragtning af den forkerte skatteansættelse, de ulovlige meddelelser og den dermed forbundne ulovlige suspension af forældelsesfristen anmoder jeg om følgende: Afslaget på min ansøgning om Genoptagelse er annulleret. Gældsstyrelsens beslutning om at suspendere forældelsesfristen annulleres. Skatteansættelserne for årene 2012-2017 vil blive gennemgået igen, idet der tages højde for alle procedurefejl, især ulovlig anmeldelse og for sen anmeldelse. IV. Massive proceduremæssige fejl Der er sket en lang række alvorlige sagsbehandlingsfejl i løbet af denne sag, som peger på organisatoriske udfordringer og ineffektivitet i den danske skatte- og gældsforvaltning. Disse procedurefejl kan skyldes både individuelle fejl og strukturelle problemer. Særligt har den uklare ansvarsfordeling mellem Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen ført til betydelige forsinkelser og kommunikationsproblemer, som i væsentlig grad har påvirket mine rettigheder som skatteyder. 1. Forsinket behandling af anmodningen om aktindsigt Skatteforvaltningens indledende forsinkelser og ignorering af mine anmodninger om aktindsigt: Den 21. februar 2024 indsendte jeg en indsigelse mod tvangsfuldbyrdelsesanmodningen og anmodede samtidig om fuld aktindsigt i henhold til § 9 i Forvaltningsloven. Denne anmodning var korrekt adresseret tit både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen. På trods af min anmodnings hastende karakter og den klare relevans af de ønskede dokumenter, som er afgørende for et tilstrækkeligt forsvar, blev denne anmodning ignoreret af Skatteforvaltningen som helhed. Både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen har undladt at behandle mine anmodninger, hvilket i alvorlig grad har påvirket min ret til en retfærdig rettergang. Fornyede anmodninger og yderligere forsinkelser fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen: Da jeg ikke havde fået svar på min anmodning i slutningen af marts 2024, var jeg nødt til at skrive til både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen igen den 29. marts 2024 for at minde dem om min anmodning om aktindsigt. På trods af denne påmindelse og den fortsatte presserende situation handlede Gældsstyrelsen ikke hurtigt. Til sidst, den 27. april 2024, måtte jeg sende endnu en rykker for endelig at få et svar. Kun Skattestyrelsen svarede, men først efter gentagen opfølgning og tøvende. De sendte mig endelig nogle af dokumenterne fra Gældsstyrelsen, men stadig ikke dem alle. Disse unødvendige forsinkelser og den ufuldstændige aktindsigt udgør en krænkelse af min ret til en hurtig retssag og fuld aktindsigt. Manglende kommunikation og forsømmelse fra Gældsstyrelsens side: I modsætning til Skattestyrelsen har Gældsstyrelsen ikke reageret på nogen af mine gentagne anmodninger og appeller. Denne fuldstændige tilsidesættelse af mine anmodninger har ikke kun ført til en betydelig forsinkelse, men har også rystet min tillid til en retfærdig og gennemsigtig procedure. Gældsstyrelsens passivitet har i høj grad begrænset min mulighed for at forsvare mig mod håndhævelsesforanstaltningerne. Skatteforvaltningsloven: I henhold til § 27 i Skatteforvaltningsloven har skatteyderen ret tit at få fuld adgang til alle relevante akter og dokumenter, der er relevante for afgørelsen af hans sag. Skattestyrelsen opfyldte ikke denne forpligtelse i min sag ved ikke at give mig alle de nødvendige dokumenter. Gældsstyrelsen har også overtrådt grundlæggende forvaltningsret Uge principper ved at undlade at handle. Skattestyrelsens indrømmelse af forsinkelser: Det var først den 29. april 2024, at Skattestyrelsen svarede og bekræftede modtagelsen af mine tidligere breve. I sit svar erkendte det forsinkelser i behandlingen af min ansøgning og angav tekniske problemer som årsag. Selvom Skattestyrelsen forlængede svarfristen, forblev behandlingen af min anmodning om aktindsigt utilstrækkelig, hvilket fortsat krænker min ret til fuld og rettidig aktindsigt. Gentagne overtrædelser af grundlæggende administrative principper fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen: Skattestyrelsen har gentagne gange overtrådt grundlæggende administrative principper ved at ignorere eller forsinke mine anmodninger om aktindsigt. Disse forsinkelser har haft en betydelig indvirkning på min evne til effektivt at forsvare mig mod skattekravene. Gældsstyrelsen har også massivt overtrådt disse principper ved fuldstændig at ignorere mine anmodninger, især i forbindelse med mine mange henvendelser og min anmodning om aktindsigt. Mulig påvirkning af de kendte underskud og reorganiseringen af de danske skattemyndigheder på min sag: Det er ubestridt, at der var massive underskud i den tidligere centrale skattemyndighed SKAT, hvilket i sidste ende førte til en omfattende reorganisering i 2018. Disse mangler, som kom til udtryk i ineffektive processer, it-problemer og organisatoriske svagheder, kan også have spillet en rolle i min sag. For eksempel blev selvangivelser med min forældede adresse ikke behandlet korrekt i min tid hos SKAT, hvilket betød, at jeg ikke modtog vigtige skatteansættelser. Efter omorganiseringen, hvor opgaverne blev fordelt mellem Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, kan der fortsat have været strukturelle problemer. De sene og ufuldstændige svar på mine forespørgsler og anmodningen om aktindsigt tyder på, at omorganiseringen måske ikke har fjernet alle mangler. Uklare ansvarsforhold mellem de involverede myndigheder kan have medvirket til, at vigtige dokumenter, især vedrørende kommunikation med de tyske myndigheder, ikke blev udleveret fuldt ud. Disse vedvarende problemer, som opstod både før og efter rekonstruktionen, har påvirket min evne til at forsvare mig effektivt mod de fremsatte skattekrav. Det er derfor muligt, at de strukturelle mangler i den danske skatte- og gældsforvaltning også har haft en negativ indvirkning på min sag. Manglende dokumenter og modstridende ansvar: På trods af Skattestyrelsens endelige svar mangler jeg stadig vigtige dokumenter, som er afgørende for mit forsvar. Især er den fulde kommunikation mellem Skatteforvaltningen og de tyske myndigheder ikke blevet gjort tilgængeligfor mig. Skattestyrelsen hævder, at disse dokumenter ikke blev udleveret af Gældsstyrelsen, og at den ikke selv er ansvarlig. Dette argument er imidlertid ikke holdbart, da retten til fuld aktindsigt er et grundlæggende princip, som ikke må undermineres af interne jurisdiktionsspørgsmål. For mig som registreret er det irrelevant, hvilken myndighed, undermyndighed eller underafdeling, der ligger inde med dokumenterne - kravet er det samme, og alle relevante dokumenter skal udleveres. Det faktum, at hverken Skattestyrelsen eller Gældsstyrelsen er villige eller i stand til at udlevere disse dokumenter fuldt ud, er en alvorlig krænkelse af mine processuelle rettigheder. Aktindsigten er beviseligt ufuldstændig, som det fremgår af den hidtidige kommunikation med de tyske myndigheder. I mit brev af 27. april 2024 påpegede jeg udtrykkeligt ufuldstandigheden af de fremsendte dokumenter og har stadig ikke modtaget alle de relevante dokumenter, der er nødvendige for en fuldstændig undersøgelse og et ordenttigt forsvar. Især blev kommunikationen mellem de danske og tyske myndigheder ikke fuldt ud oplyst, selv om det kan bevises, at der må have været mindst to kontakter: en for at bestemme min nuværende adresse og en anden i forbindelse med EU's håndhævelsesanmodning. Ulovlig EU-håndhævelsesanmodning og overtrædelse af EU-forordningen: Det er bevist, at Gældsstyrelsens anmodning om tvangsfuldbyrdelse er i strid med artikel 14 i EU-direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter. Dette direktiv foreskriver, at tvangsfuldbyrdelse kun kan finde sted, hvis kravene ikke bestrides, og den pågældende skatteyder er tilstrækkeligt informeret og i stand til at forsvare sig. Den 16. januar 2024, da jeg modtog anmodningen om EU-fuldbyrdelse via skattekontoret i [Tyskland1], var kravet imidlertid stadig omtvistet, og jeg havde igangværende indsigelsessager mod både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen. Væsentlige oplysninger blev tilbageholdt for mig, som ville have været afgørende for mit forsvar. Den ufuldstændige aktindsigt og den mangelfulde kommunikation mellem de danske og tyske myndigheder resulterede i en ulovlig fuldbyrdelsesanmodning, som krænkede både mine processuelle rettigheder og grundlæggende europæiske retsprincipper. Denne anmodning om tvangsfuldbyrdelse skulle aldrig have været udstedt, før de juridiske og proceduremæssige spørgsmål var fuldt afklarede, og den er en klar overtrædelse af EU-forordningen. Disse forsinkelser og den utilstrækkelige aktindsigt bidrog direkte til det fejlagtige afslag på min ansøgning om Genoptagelse. Vigtige oplysninger, som ville have understøttet min holdning, blev ikke taget i betragtning eller tilbageholdt fra mig. Dette udgør en alvorlig procedurefejl, der sætter spørgsmålstegn ved tovligheden af afslaget på min ansøgning. Ifølge dommen SKM2016.585.VLR skal de danske skattemyndigheder sikre, at skatteyderen fuldt ud og rettidigt informeres om alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at forsvare hans rettigheder. I mit tilfælde har SKAT ikke opfyldt denne forpligtelse ved ikke at give mig alle de nødvendige dokumenter og oplysninger. 2. ignorerede anmodninger og fejt fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen Ubehandlede henvendelser: I løbet af sagen rettede jeg adskillige forespørgsler til både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen for at få afklaret retsgrundlaget for de krav, der blev rejst mod mig. Disse henvendelser, især vedrørende den ulovlige udsendelse af skatteansættelserne og beslutningen om at suspendere forældelsesfristen, blev enten ignoreret eller utilstrækkeligt besvaret. Den systematiske ignorering af disse forespørgsler udgør en alvorlig krænkelse af mine processuelle rettigheder, da det i høj grad har begrænset min mulighed for at forsvare mig effektivt. Mine spørgsmål af 15. februar 2024 blev ikke alle besvaret fyldestgørende, og mit brev af 27. april 2024 forblev helt ubesvaret. Navnlig besvarede Skattestyrelsen ikke min forespørgsel om, hvilken lovbestemmelse eller regulering der skutte forpligte mig som tysk statsborger uden bopæl i Danmark til at underrette de danske skattemyndigheder om ændringer i min adresse. Gældsstyrelsens ignorering af mine anmodninger har imidlertid en direkte indvirkning på beslutningen om at suspendere forældelsesfristen for min gæld. Den ulovlige suspension af forældelsesfristen er baseret på fejlagtige antagelser, som kunne have været korrigeret, hvis mine gentagne indsigelser og anmodninger var blevet håndteret korrekt af Gældsstyrelsen. Den kendsgerning, at Gældsstyrelsen ikke har behandlet mine forespørgsler om retsgrundlaget for denne foranstaltning, viser tydeligt, hvor systematisk min ret til forsvar er blevet tilsidesat i denne sammenhæng. Disse procedurefejl er endnu et eksempel på de alvorlige mangler i håndteringen af min sag. Ignorerede postanmodninger: I september 2018 modtog Skattestyrelsen en postanmodning, der tydeligt viste, at den adresse, som skatteansættelserne blev sendt til, var forældet og ikke længere gyldig. I stedet for at opdatere adresseoplysningerne eller tage yderligere skridt til at sikre, at jeg rent faktisk modtog meddelelserne, ignorerede SKAT denne meddelelse og fortsatte processen uden at foretage nogen justeringer. Denne undladelse betød, at jeg først blev opmærksom på skattekravene i 2023 gennem tvangsfuldbyrdelsesmeddelelsen. Mulige tidligere returneringer: Det kan antages, at der også kunne være modtaget postreturer for de tidligere meddelelser, da Deutsche Posts returprocedure altid er blevet implementeret og beviseligt fungerede i 2018 (se appendiks). Det faktum, at en sådan returnering blev modtaget i 2018, fører tit den konklusion, at der også burde have været returneringer for tidligere meddelelser. SKAT burde have set disse returneringer som en klar indikation på forkert levering og reageret i overensstemmelse hermed. Undtadetsen af at notere disse returneringer og opdatere adressedataene udgør ikke kun en procedurefejl, men også en tilsidesættelse af forpligtelsen til at sikre korrekt service. Systematiske problemer med adressehåndtering og levering: Den påviselige returnering af post fra september 2018 indikerer systematiske problemer med adressestyring og levering af meddelelser. Dette problem kan allerede have eksisteret før 2018, hvilket øger sandsynligheden for, at tidligere meddelelser heller ikke blev leveret korrekt. Følgende punkter understøtter denne antagelse: Dokumenteret returpost: Den dokumenterede returpost fra september 2018 viser tydeligt, at der blev brugt en forældet adresse på det tidspunkt. Manglende opdatering på trods af viden: På trods af den postale returnering og den dermed forbundne viden om manglende levering blev der tilsyneladende ikke truffet foranstaltninger til at fastslå min nuværende adresse eller ændre leveringspraksis. Kontinuitet i den administrative praksis: Det kan antages, at den administrative praksis med hensyn til adressehåndtering og levering har været konstant over en lang periode. Hvis der blev brugt forældede adresser i 2018, er det sandsynligt, at det også var tilfældet i de foregående år. Mangel på feedback: Manglende feedback eller svar på tidligere meddelelser kan være en indikator på, at de heller ikke er blevet leveret. Dokumenteret adresseændring: Min adresseændring er dokumenteret og meddelt til andre danske myndigheder. Den manglende hensyntagen til disse oplysninger tyder på mangler i informationsudvekslingen mellem myndighederne. Manglende rettidig omhu i forbindelse med adresseopsporing: Selv om jeg behørigt opdaterede min adresse hos de relevante danske myndigheder og Uddannelsesstyrelsen, undlod Skattestyrelsen at bruge disse oplysninger til at sikre, at fremtidige meddelelser blev sendt til den korrekte adresse. Den manglende adgang til og hensyntagen til disse oplysninger viser en betydelig uagtsomhed fra SKAT's side, som ikke kun skader min ret til forsvar, men også sætter spørgsmålstegn ved tovligheden af skatteansættelserne. De danske myndigheder har overtrådt principperne for god forvaltningsskik ved ikke at kommunikere med mig på en gennemsigtig og effektiv måde. Disse fejl har betydet, at jeg ikke har været i stand til fuldt ud at udøve mine rettigheder og behandle mine skatteanliggender korrekt. Utilstrækkelig brug af tilgængelige kommunikationsmidler: Det skal bemærkes, at jeg siden 2011 har haft en aktiv konto på e-boks.dk, hvorigennem Skattestyrelsen kunne have kommunikeret. Det faktum, at min konto på e-boks.dk var aktiv og tilgængelig, kunne have været brugt af skattemyndigheden som en alternativ leveringsmetode for skatteansættelser. Hertil kommer, at SKAT senest den 12. september 2018 havde været bekendt med, at den adresse, der var lagret i systemet, ikke længere var aktuel, hvilket fremgik af postopkrævningerne. På trods af denne viden traf SKAT ingen foranstaltninger for at sikre, at skatteopkrævningerne nåede frem til mig ad den korrekte vej. Afslag på fristfortængelse: I mit brev af 16. august 2024 anmodede jeg om en forlængelse af fristen for indgivelse af søgsmålet for at få tilstrækkelig tid til fuldt ud at undersøge og indhente alle relevante dokumenter. På trods af det klare behov for omfattende forberedelse og den verserende aktindsigt blev min anmodning om forlængelse afvist af Skattestyrelsen. Dette afslag har yderligere begrænset mine forsvarsmuligheder og viser, at myndigheden ikke var indstillet på at tage behørigt hensyn til sagens kompleksitet og den berørte persons legitime interesser. Dommen SKM2024.352.LSR understreger vigtigheden af, at skattemyndighederne overholder tidsfrister og behovet for korrekt behandling af ansøgninger. f mit tilfælde opfyldte SKAT ikke disse krav vedat forsinke min anmodning om aktindsigt og afvise min anmodning om en forlængelse af fristen, hvilket begrænsede mine forsvarsmuligheder betydeligt. 3. Afvisning af Genoptagelse og procedurefejt Skattestyrelsens afslag på min ansøgning om genoptagelse af skatteansættelsen udgør endnu en massiv sagsbehandlingsfejl. Afgørelsen er truffet uden behørig hensyntagen til de konkrete omstændigheder i min sag og de mange sagsbehandlingsfejl, herunder den forkerte og for sene underretning. Beslutningen om at afvise min anmodning om genoptagelse ignorerer derfor ikke kun den forkerte meddelelse og de utilstrækkelige oplysninger, men også de spørgsmål, der stadig er åbne og ubesvarede. Dette omfatter især det faktum, at de oprindelige skatteansættelser ikke er blevet juridisk bindende på grund af disse mangler. Beslutningen om at suspendere forældelsesfristen for min gæld er også baseret på disse ulovlige skatteansættelser og blev truffet på trods af, at flere af mine forespørgsler forblev ubesvarede. Disse ubesvarede spørgsmål ville have krævet en afklaring af retsgrundlaget og en fornyet gennemgang af meddelelserne, hvilket ville have forværret den allerede eksisterende ulovlighed yderligere. Efterspørgsel: På baggrund af de alvorlige sagsbehandtingsfejt som følge af den forsinkede behandling af min anmodning om aktindsigt, den vedvarende afvisning af at udlevere fuldstændige og afgørende dokumenter, den systematiske ignorering af mine henvendelser, den fejlagtige fastsættelse af min adresse og det ulovlige afslag på min ansøgning om Genoptagelse, anmoder jeg om ophævelse af skatteansættelserne for årene 2012-2017 og om Gældsstyrelsens afgørelse om at suspendere forældelsesfristen. Der anmodes især om følgende: Annullering af afslag på ansøgning om genoptagelse: Afslaget af 03.07.2024 på min ansøgning om genoptagelse af skatteansættelsen annulleres. Ophævelse af skatteansættelserne: Skatteansættelserne for årene 2012-2017 skal annulleres. Annullering af Gældsstyrelsens afgørelse om at suspendere forældelsesfristen: Gældsstyrelsens afgørelse om at suspendere forældelsesfristen af 24. august 2024 annulleres. Genudførelse af proceduren i overensstemmelse med de proceduremæssige krav: Skattestyrelsen anmodes om at genoptage proceduren i overensstemmelse med de juridiske og proceduremæssige krav. Hensyntagen til returpost og adressefastsættelse: Der skal tages hensyn til postforsendelser fra 2018 og alle tidligere forsendelser, som med stor sandsynlighed er blevet modtaget, for at sikre korrekt levering af meddelelser. Sikring af fuld aktindsigt: Alle relevante dokumenter, især den fulde kommunikation mellem de danske og tyske myndigheder, skal stilles til rådighed for at sikre et retfærdigt forsvar. V. Krænkelse af retten til en retfærdig rettergang (art. 6 EMRK) Dette afsnit beskriver, hvordan Skattestyrelsens handlinger og undladelser har krænket min ret til en retfærdig rettergang i henhold til artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Artikel 6 i EM RK garanterer retten til en retfærdig og gennemsigtig retssag inden for en rimelig frist ved en uafhængig og upartisk domstol. De proceduremæssige mangler i min sag er i modstrid med disse principper og har begrænset mine forsvarsm uligheder betydeligt. Det er tænkeligt, at omstruktureringen af SKAT til forskellige specialiserede agenturer har ført til organisatoriske udfordringer, der kan have påvirket håndteringen af min sag negativt. 1. Manglende underretning Forkert levering af skatteopgørelser: På grund af den gentagne levering af skatteopgørelserne til en forældet adresse og den utilstrækkelige information om den digitale bestemmelse i TastSelv, blev jeg ikke korrekt informeret om de påståede skatteforpligtelser. Denne mangelfulde levering betød, at jeg først blev opmærksom på skattekravene i 2023 gennem fogedforretningen. SKAT eller Skattestyrelsen undlod at sikre, at jeg rent faktisk modtog de relevante oplysninger, hvilket krænkede min ret til retfærdig og rettidig information. Utilstrækkelig kommunikation om processuelle rettigheder: Desuden blev jeg ikke informeret om mine rettigheder og forpligtelser i forbindelse med skatteansættelserne. Navnlig blev jeg ikke klart informeret om, at skatteansættelserne blev gjort tilgængelige i TastSelv, og jeg blev heller ikke informeret om muligheden for at gøre indsigelse rettidigt. Disse udeladelser udgør en krænkelse af min ret tit en retfærdig rettergang, da jeg som følge heraf ikke var i stand til at udøve min ret til forsvar. 2. Begrænsning af forsvarsmuligheder Nægtet og forsinket adgang tilfiler: Forsinkelser i behandlingen hos Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen: De gentagne forsinkelser hos både Skattestyretsen og Gældsstyrelsen i behandlingen af min ansøgning om aktindsigt har begrænset mine forsvarsmuligheder betydeligt. På trods af gentagne påmindelser og anmodninger forblev vigtige dokumenter utilgængelige i en lang periode. Disse forsinkelser betød, at jeg ikke var i stand til at udvikle en rettidig og velbegrundet forsvarsstrategi, hvilket i alvorlig grad forringede min ret tit en retfærdig rettergang. Manglende udlevering af dokumenter og manglende gennemsigtighed: Selvom jeg gentagne gange har bedt om fuld aktindsigt, har jeg stadig ikke fået udleveret væsentlige dokumenter. Især er kommunikationen mellem de danske og tyske myndigheder i forbindelse med min adresseforespørgsel og EU's håndhævelsesanmodning fortsat utilgængelig. Disse dokumenter kunne være i Gældsstyrelsens eller Skattestyrelsens besiddelse, men begge myndigheder nægter at give fuld aktindsigt, hvilket i høj grad underminerer sagens gennemsigtighed. Denne systematiske afvisning af at give fuld aktindsigt er en alvorlig krænkelse af min ret til en retfærdig rettergang. Uforholdsmæssige foranstaltninger: De uforholdsmæssige foranstaltninger, især den øjeblikkelige iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse og ansøgningen om et EU-tvangsfuldbyrdelsesdokument uden at give mig en rimelig tid til at svare eller tage hensyn tit formitdende omstændigheder, udgør også en krænkelse af retten til en retfærdig rettergang. Disse foranstaltninger har i væsentlig grad begrænset min mulighed for at forsvare mig selv effektivt og er i direkte modstrid med garantierne i artikel 6 i EMRK. Ignorerede henvendelser og manglende gennemsigtighed: Mine gentagne henvendelser tit Skattestyrelsen, især om det juridiske grundlag for skattekravene og forpligtelsen til at opdatere min adresse, blev enten ignoreret eller utilstrækkeligt besvaret. Denne systematiske uvidenhed og mangel på gennemsigtighed har gjort det umuligt for mig fuldt ud at forstå og reagere på det juridiske grundlag for de krav, der er rejst mod mig. En sådan adfærd er i strid med principperne om en retfærdig rettergang, som er nedfældet i artikel 6 i EMRK. 3. krænkelse af retten til en rimelig tidsperiode Urimelig forsinkelse af sagen: De betydelige forsinkelser i behandlingen af mine ansøgninger, navnlig med hensyn til aktindsigt, og forsinkelsen i behandlingen af skattekravene har resulteret i, at sagen har strakt sig over en urimelig tang periode. Disse forsinkelser er i strid med retten til en afgørelse inden for en rimelig frist som garanteret i artikel 6 i EMRK. Forsinkelserne har ikke kun ført til en unødvendig byrde, men har også i væsentlig grad begrænset min mulighed for at reagere på kravene på en rettidig og effektiv måde. Specifikt kom krænkelsen af min ret til en retfærdig rettergang til udtryk i det faktum, at: Den manglende adgang til sagsakterne gjorde det umuligt for mig at få et fuldstændigt overblik over beviserne og komme med velbegrundede indvendinger mod de påstande, der blev fremsat. Den uklare jurisdiktion mellem Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen førte tit betydelige forsinkelser og forvirring, hvilket yderligere forringede min ret til forsvar. Den gentagne udsendelse af skatteopkrævningerne til en forældet adresse og den utilstrækkelige information om den digitale bestemmelse i TastSetv betød, at jeg ikke blev ordentligt informeret om de krav, der blev rejst mod mig. Dette udgjorde en alvorlig krænkelse af min ret til retfærdig og rettidig information. Den øjeblikkelige iværksættelse af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne uden forudgående varsel eller mulighed foren mindelig løsning underminerede direkte min ret tit en retfærdig rettergang. Efterspørgsel: I lyset af krænkelserne af min ret til en retfærdig rettergang i henhold til artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og de alvorlige procedurefejl, der har ført til uforholdsmæssige byrder og uberettigede afgørelser, fremsætter jeg følgende anmodninger: Der anmodes om det: Annullation af Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2024, som vedrører skatteansættelserne for årene 2012-2017, da disse er baseret på uforholdsmæssige foranstaltninger og alvorlige procedurefejl. Disse afgørelser krænker i alvorlig grad min ret til et effektivt forsvar og en retfærdig afgørelse. Annullering af Gældsstyrelsens Afgørelse af 24. august 2024, som iværksætter tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne, herunder det ulovlige EU-tvangsfuldbyrdelsesdokum ent. Disse foranstaltninger er også uforholdsmæssige og blev truffet uden behørig hensyntagen til mine rettigheder og min vilje til at betale. Fuldstændig ophævelse af skatteansættelserne for årene 2012-2017 og de tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, der er baseret på dem, da disse beslutninger ikke er baseret på lovlige og forholdsmæssige grunde og har lagt en betydelig og uberettiget byrde på min økonomiske og personlige situation. Skattestyrelsen anmodes om at genoptage sagen i nøje overensstemmelse med principperne for en retfærdig rettergang. Dette omfatter i særdeleshed. Korrekt underretning om alle trin, der er relevante for proceduren. Fuld og øjeblikkelig adgang til alle relevante dokumenter, herunder kommunikation mellem de danske og tyske myndigheder. Svarer hurtigt på alke henvendelser og indlæg for at sikre, at alle relevante oplysninger kan inddrages i beslutningen. At sikre, at sagen gennemføres hurtigt og gennemsigtigt for at garantere min ret til et fair forsvar og en hurtig afgørelse. VI Proportionalitet I dette afsnit forklares det, hvordan Skattestyrelsens foranstaltninger i forbindelse med skatteansættelsen og de efterfølgende håndhævelsesforanstaltninger var uforholdsmæssige. Proportionalitetsprincippet kræver, at statslige foranstaltninger, især dem, der har en dybtgående indvirkning på enkeltpersoners rettigheder og forpligtelser, skal være passende og nødvendige. I den foreliggende sag har Skattestyrelsen gentagne gange tilsidesat disse principper. De foranstaltninger, som Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen har truffet, er i deres helhed uforholdsmæssige, både i forhold til den oprindelige skatteansættelse og de håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet, herunder EU-tvangsfuldbyrdelsesdokumentet. Disse foranstaltninger pålægger mig en betydelig og uberettiget byrde, da de er blevet truffet uden behørig hensyntagen tit mine individuelle forhold og min betalingsevne. 1. Uforholdsmæssige håndhævelsesforanstaltninger Manglende forudgående anmodning om betaling: I stedet for at sende mig en regulær anmodning om betaling og give mig mulighed for at gennemgå kravet og om nødvendigt afregne det, iværksatte Skattestyrelsen straks drastiske håndhævelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger blev truffet uden at give mig en rimelig frist til at foretage frivillig betaling. Dette er en klar overtrædelse af proportionalitetsprincippet, da mildere midler, som f.eks. et betalingspåkrav, ikke var udtømt. Direkte håndhævelse uden overvejelse af mildere midler: Den direkte iværksættelse af håndhævelse uden forudgående kontakt etter en rimelig periode til at afvikle kravet er uforholdsmæssig og urimelig hård. En mindre drastisk foranstaltning ville f.eks. have været at sende en detaljeret anmodning om betaling, hvilket ville have givet mig mulighed for at kontrollere kravets legitimitet og foretage en betaling, hvis det var berettiget. Utilstrækkelig undersøgelse af mildere foranstaltninger I stedet for straks at iværksætte drastiske håndhævelsesforanstaltninger burde Skattestyrelsen først have overvejet mildere midler, såsom et detaljeret betalingskrav eller muligheden for en mindelig løsning. Beslutningen om straks at gå i gang med tvangsfuldbyrdelse uden først at overveje alternative løsninger udgør en uforholdsmæssig stor belastning, som på ingen måde er berettiget. 2. uhensigtsmæssig brug af EU-håndhævelsesanmodningen under den igangværende indsigelsessag Overtrædelse af artikel 14 i EU-direktiv 2010/24/EU og § 5 i EU-BeitrG: EU 's anmodning om tvangsfuldbyrdelse mod mig er baseret på et krav, der ikke er ubestridt. I henhold til artikel 14 i EU-direktiv 2010/24/EU kan anmodninger om fuldbyrdelse mellem medlemsstater kun fremsættes, hvis det underliggende krav er ubestridt. Denne bestemmelse blev gennemført i tysk lovgivning ved § 5 i EU's inddrivelses- og fuldbyrdelseslov (EUBeitrG ), som præciserer, at en anmodning om inddrivelse kun kan antages til behandling, hvis den opfylder kravene i EU-direktivet. Da det underliggende krav er genstand for en igangværende indsigelsessag, burde der ikke have været fremsat en anmodning om tvangsfuldbyrdelse. Urimelig optrapning af sagen: Brugen af en EU-håndhævetsesanmodningunder en igangværende indsigelsessag udgør en uforholdsmæssig optrapning, der forekommer urimelig, især i lyset af min tidligere betalingsvilje og de uafklarede juridiske spørgsmål. En sådan procedure burde kun have været overvejet som en sidste udvej og efter afslutningen af indsigelsessagen. 3. Ignorering af min betalingsvillighed Forslag tit mindelig løsning: 1 min korrespondance med Skattestyrelsen, især i mit brev af 16. august 2024, erklærede jeg udtrykkeligt min vilje til at betale kravene, forudsat at de er berettigede. Jeg fremsatte et forslag til en mindelig løsning, som blev ignoreret af Skattestyrelsen. Denne tilsidesættelse af min betalingsvilje og mit tilbud om en mindelig løsning viser, at Skattestyrelsen har truffet urimeligt hårde foranstaltninger uden at overveje alternative, mindre drastiske løsninger. Foranstaltningens uforholdsmæssighed i forhold til den tilbudte Løsning: Gældsstyrelsens fortsættelse af tvangsfuldbyrdelsen på trods af mit tilbud om en mindelig løsning og min udtrykkelige vilje til at betale er ikke kun en uhensigtsmæssig reaktion, men også en klart uforholdsmæssig reaktion. Denne tilgangviser en åbenlys tilsidesættelse af mine rettigheder og en mangel på overvejelser om mere lempelige foranstaltninger. Begge myndigheder, Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, har med deres afgørelser unødigt forværret mine økonomiske og personlige byrder. Tvangsfuldbyrdelse er ikke proportional i dette tilfælde, især fordi jeg ikke engang var klar over min gæld. Da SKAT ikke var i stand tit at informere mig ordentligt, kan tvangsfuldbyrdelse kun være proportional, hvis skyldneren ikke vil eller kan betale - men ikke hvis skyldneren ikke kender sin gæld. 4. Alvorlig indvirkning på mit daglige liv Betydelig økonomisk byrde: Den øjeblikkelige håndhævelse af kravene uden forudgående rimeligt varsel eller hensyntagen til mit tilbud om en mindelig løsning har ført til en betydelig økonomisk byrde. De drastiske foranstaltninger har destabiliseret min økonomiske balance og påvirket mit daglige liv negativt. Urimelig hård reaktion i forhold til kravet:1 betragtning af omstændighederne, især den uklare juridiske situation og min tilbudte betalingsvilje, var Skattestyrelsens reaktion uforholdsmæssig hård. Foranstaltningerne gik ud over, hvad der var nødvendigt for at sikre kravet, og førte til unødvendige yderligere byrder. Efterspørgsel: Der anmodes om, at skatteansættelserne for årene 2012-2017 og de håndhævelsesforanstaltninger, der er baseret på dem, herunder den ulovlige EU-fuldbyrdelsesordre, annulleres på grund af de uforholdsmæssige foranstaltninger, der er truffet af Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen. Disse foranstaltninger var hverken nødvendige eller forholdsmæssige og har i væsentlig grad påvirket min økonomiske og personlige situation. Ansøgningen er stadig ikke færdigbehandlet: Annultation af Skattestyrelsens Afgørelse af 3. juli 2024, som vedrører skatteansættelserne for årene 2012-2017, da disse er baseret på uforholdsmæssige foranstaltninger og alvorlige procedurefejl. Annullering af Gældsstyrelsens Afgørelse af 24. august 2024, som iværksætter tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne, herunder det ulovlige EU-tvangsfuldbyrdetsesdokument, da disse foranstaltninger også blev truffet uforholdsmæssigt og uden behørig hensyntagen til mine rettigheder og min betatingsvitlighed. Fuldstændig ophævelse af skatteansættelserne for årene 2012-2017 og de tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, der er baseret på dem, da disse beslutninger ikke er baseret på lovlige og forholdsmæssige grunde og har lagt en betydelig og uberettiget byrde på min økonomiske og personlige situation. En fornyet og grundig gennemgang af hele proceduren under hensyntagen tik de identificerede procedurefejl og uforholdsmæssigheden af de trufne foranstaltninger. VII Resume og forslag På baggrund af ovenstående erklæringer og beviser anmoder jeg hermed om, at Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2024 og de underliggende skatteansættelser for årene 2012¬2017 annulleres. De punkter, der er anført i denne klage, viser klart, at afgørelsen er baseret på forkerte forudsætninger, alvorlige procedurefejl og en ulovlig anvendelse af dansk skattelovgivning og dobbeltbeskatningsaftalen, og at den også er i strid med EU-forordninger og -love. Desuden anmodes der om, at Gældsstyrelsens afgørelse (Afgørelse) af 24. august 2024, som suspenderer forældelsesfristen for mi n gæld, annulleres. Denne afgørelse er juridisk tvivlsom og udgør en urimeligudvidelse af den økonomiske byrde, som ikke er begrundet i de punkter, der er anført i påstandsdokumentet, og som også er i strid med EU-forordninger og -love. Der anmodes om det: Annullation af Skattestyrelsens afgørelse (Afgørelse) af 3. juli 2024 på grundlag af de fejl og proceduremæssige mangler, der er anført i denne stævning som helhed, og overtrædelserne af EU-forordninger og -love. Annultation af Gældsstyrelsens afgørelse (Afgørelse) af 24. august 2024 om suspension af forældelsesfristen for min gæld på grundlag af de punkter, der er anført i denne ansøgning som helhed, da disse foranstaltninger blev truffet uforholdsmæssigt, ulovligt og uden behørig hensyntagen til mine rettigheder og min betalingsevne og i strid med EU-forordninger og -love. Ophævelse af skatteansættelser for årene 2012-2017: Disse afgørelser er ikke baseret på lovlige og forholdsmæssige grunde, har i væsentlig grad og uberettiget belastet min økonomiske og personlige situation og overtræder EU-forordninger og -love, som beskrevet i denne påstand som helhed. Revurdering af skatteansættelserne for årene 2012-2017 under hensyntagen til de lovbestemmelser, der er anført i denne påstand, dobbettbeskatningsoverenskomsten, EU-kravene og min bopæl i Tyskland. Suspension af alle håndhævelses foran stakninger indtil Skatteankestyrelsens endelige afgørelse i denne sag under hensyntagen til de punkter, der er anført i denne ansøgning, og i overensstemmelse med EU-retten. Desuden bør mit forslag til en mindelig løsning favoriseres, da jeg er villig til at betale. Fuld offentliggørelse af alle relevante dokumenter i forbindelse med min skattesag, især kommunikationen mellem Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og de tyske myndigheder, som der anmodes om i denne påstand som helhed, med særligt henblik på overholdelse af EU-regler og -love. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ”… Jeg taler dansk, men tysk er mit modersmål. Når det drejer sig om juridisk og sprogligt komplekse emner, føler jeg mig usikker på dansk. Derfor skriver jeg altid først mine udtalelser på tysk og laver derefter en dansk oversættelse – både af de skriftlige dokumenter og af min mundtlige fremlæggelse. På denne måde vil jeg sikre, at der ikke opstår misforståelser, og at mine tanker gengives fuldstændigt og korrekt. Derfor læser jeg også mine forberedte udtalelser op i dag – kun på den måde kan jeg sikre, at alt fremstilles sagligt, fuldstændigt og sprogligt korrekt. Da jeg ikke har juridisk viden og selv skal tage mig af hele sagen uden advokatbistand, har jeg desuden benyttet mig af moderne skrive- og analyseværktøjer for at strukturere de komplekse processer og præsentere dem på en forståelig måde. I dag handler det for mig i det væsentlige om at gøre det klart, at min ansøgning om Genoptagelse blev indgivet rettidigt. Den lovbestemte frist på 6 måneder begyndte nemlig først at løbe i det øjeblik, hvor jeg faktisk fik kendskab til det omstridte skatteopkrævning – og ikke allerede ved en elektronisk fremsendelse eller udstedelsen af afgørelsen, som jeg ikke havde kendskab til. Sagens fakta Jeg har siden børnehaven været en del af [...] og har altid boet i Tyskland, så jeg har været bosiddende i udlandet i hele den relevante periode. Det danske skattevæsen (SKAT) fremsendte tilsyneladende skattebeslutningerne udelukkende digitalt (via TastSelv, det online skattesystem) eller til forældede postadresser i Tyskland. Jeg har derfor ikke modtaget disse beslutninger og havde ikke adgang til min danske TastSelv-postkasse. Jeg modtog ikke nogen forståelig meddelelse om skatteopkrævningen. Jeg blev især ikke aktivt gjort opmærksom på, at der var udstedt skatteopkrævninger mod mig, eller at de kunne hentes i en elektronisk postkasse. Jeg fik først faktisk kendskab til det omstridte skattekrav gennem en fuldbyrdelsesanmodning fra de danske myndigheder i april 2023. Denne fuldbyrdelsesanmodning blev sendt til mig den 27.04.2023 – det er den dag, hvor jeg første gang fik kendskab til den påståede skatteskuld. I min skriftlige klage havde jeg oprindeligt angivet datoen 21.04. Det var en misforståelse, fordi jeg dengang gik ud fra datoen for afgørelsen. Jeg fik dog først faktisk kendskab til sagen ved forkyndelsen den 27.04., som det også er dokumenteret i min klage af 04.05. Denne dato er afgørende for fristens begyndelse. Jeg reagerede umiddelbart efter at have fået kendskab til sagen: Allerede den 4. maj 2023 indgav jeg en klage. Denne klage blev således indgivet inden for kun en uge efter, at jeg faktisk fik kendskab til sagen, og – som jeg vil redegøre for – inden for den gældende frist. Vigtigt: SKAT har senere selv vurderet min indsigelse af 4. maj 2023 som en anmodning om ekstraordinær korrektion/Genoptagelse. Dette fremgår klart af meddelelsen af 20.06.2023: "Din anmodning behandles som en anmodning om ekstraordinær korrektion [...]". Retsgrundlag Skatteforvaltningsloven (SFL) § 27, stk. 2, fastslår, at en skatteyder skal indgive en ansøgning om ekstraordinær genoptagelse (ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse) senest seks måneder efter, at vedkommende har fået kendskab til den omstændighed, der berettiger genoptagelsen (SFL § 27, stk. 2). Denne såkaldte reaktionsfrist på 6 måneder begynder ifølge lovteksten først at løbe fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige er blevet bekendt med ("kommet til kundskab") den pågældende omstændighed. Med andre ord: Det afgørende er den skattepligtiges viden. Så længe jeg ikke vidste noget om skattefordringen, kunne fristen ikke begynde at løbe. Først når jeg faktisk har kendskab til de relevante oplysninger, begynder 6-månedersfristen at løbe. Under min forberedelse søgte jeg efter eksempler på, hvordan sådanne sager behandles. Der stødte jeg på dommen SKM2014.637.LSR. Landsskatteretten har i denne sag besluttet, at det subjektive kundskabs­tidspunkt – dvs. det tidspunkt, hvor den skattepligtige faktisk får kendskab til skattefordringen – er afgørende for begyndelsen af 6-månedersfristen. I sagen fik den skattepligtige først kendskab til en skatteskuld gennem en fuldbyrdelsesforanstaltning og indgav derefter straks en ansøgning om genoptagelse. Landsskatteretten fastslog, at fristen først begyndte at løbe med denne fuldbyrdelsesmeddelelse og vurderede, at ansøgningen, der blev indgivet samme dag, var rettidig i henhold til § 27, stk. 2, SFL. Denne afgørelse bekræfter klart, at fristen begynder at løbe, når den faktiske meddelelse modtages – og ikke blot når en elektronisk meddelelse stilles til rådighed. Anvendelse på min sag I mit tilfælde er det afgørende, hvornår jeg faktisk fik kendskab til skattefordringen. Som anført var dette den 27.04.2023 gennem fuldbyrdelsesanmodningen. Før denne dato havde jeg ingen kendskab til kravet – hverken faktisk eller potentielt, da jeg manglende adgang til det danske TastSelv-system, var udelukket fra det og ingen meddelelse blev sendt til min tyske bopæl. Den 27. april 2023 udgør således mit personlige kundskabs­tidspunkt – det øjeblik, hvor den 6-måneders frist i henhold til § 27, stk. 2, SFL overhovedet begyndte at løbe. Allerede en uge senere, den 4. maj 2023, indgav jeg ansøgningen om genoptagelse. Dermed overholdt jeg ikke kun fristen, men handlede også meget hurtigt, hvilket er i overensstemmelse med formålet med bestemmelsen: Den skattepligtige skal reagere hurtigt, når nye eller særlige omstændigheder bliver kendt – hvilket jeg gjorde. Det er også vigtigt at sammenligne med retspraksis: I SKM2015.433.BR (en afgørelse fra en dansk byret fra 2015) blev det ganske vist besluttet, at 6-månedersfristen i det pågældende tilfælde begyndte at løbe, allerede da årsopgørelsen blev gjort tilgængelig i den elektroniske skattemappe (skattemappe). Retten anså derfor fristen for overskredet, fordi den skattepligtige først havde indgivet ansøgningen længe efter den digitale tilsendelse. Min situation adskiller sig imidlertid grundlæggende fra SKM2015.433.BR-sagen: I den sag kunne man formodentlig antage, at den skattepligtige havde eller kunne have adgang til den elektroniske postkasse. I mit tilfælde havde jeg imidlertid ikke adgang og ingen rimelig mulighed for at få kendskab til afgørelsen, da jeg boede i udlandet og ikke blev gjort opmærksom på den digitale fremsendelse. En elektronisk fremsendelse har ingen virkning, hvis den berørte person praktisk talt er afskåret fra den. Det ville være urimeligt og ulovligt at pålægge mig fristen på et tidspunkt, hvor jeg objektivt set var uvidende. Efter min opfattelse og på baggrund af lovens ordlyd samt afgørelser som SKM2014.637.LSR skal fristen på 6 måneder i mit tilfælde begynde at løbe den 27.04.2023, da det først er på denne dato, at jeg er blevet "til kundskab kommet" – altså har fået kendskab til – skatteopkrævningen. Derfor var min ansøgning om genoptagelse af 4. maj 2023 klart inden for fristen. Jeg vil gerne understrege, at jeg reagerede med det samme, hvilket også er et tegn på, at jeg ikke vidste noget om sagen før; hvis jeg havde vidst det tidligere, kunne man have forventet, at jeg havde handlet hurtigere. Min adfærd er i overensstemmelse med en skatteyder, der først nu får kendskab til et gammelt krav og nu ønsker at få det undersøgt. Selv hvis man – set fra de danske myndigheders synspunkt – ville argumentere for, at fristen teoretisk set skulle være begyndt at løbe med en tidligere elektronisk meddelelse, beder jeg om en generøs fortolkning eller en dispensation fra fristen på grund af de særlige omstændigheder i min sag (manglende viden, ingen adgang til TastSelv, ophold i udlandet). Loven selv giver mulighed for en sådan undtagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder (§ 27, stk. 2, 2. halvdel af sætningen SFL). Min situation opfylder netop dette: Jeg var faktisk forhindret i at reagere tidligere og reagerede, så snart det var muligt for mig. Yderligere aspekter Ud over spørgsmålet om fristens begyndelse, som er i fokus i dag, vil jeg kort påpege, at der i min klageskrivelse er beskrevet yderligere juridiske punkter, der yderligere understøtter min holdning: Fejlagtige skatteansættelser og dobbeltbeskatning: I klagen gør jeg gældende, at Danmarks beskatning af min SU-indkomst er i strid med dobbeltbeskatningsaftalen mellem Tyskland og Danmark, navnlig bestemmelserne om bopæl og beskatning af stipendier og lignende ydelser (DBA, bl.a. art. 4, 18, 21, 23, 24). Da jeg var bosiddende i Tyskland i hele perioden, ligger beskatningsretten efter min opfattelse hos Tyskland og ikke hos Danmark (jf. stævningen, afsnit "Fejlagtige skatteansættelser og dobbeltbeskatning"). Uforholdsmæssige fuldbyrdelsesforanstaltninger og EU-fuldbyrdelsesanmodning: I klagen gør jeg gældende, at der uden forudgående forståelig betalingspåmindelse blev iværksat drastiske fuldbyrdelsesforanstaltninger, og at der blev fremsat en EU-fuldbyrdelsesanmodning, selv om kravet var bestridt, og der verserede en klagesag. Jeg anser dette for at være en overtrædelse af proportionalitetsprincippet og af artikel 14 i direktiv 2010/24/EU samt § 5 EUBeitrG (jf. klageskrift, afsnit "Uforholdsmæssige fuldbyrdelsesforanstaltninger" og "Urimelig anvendelse af EU-fuldbyrdelsesanmodningen"). Manglende eller forsinket aktindsigt og ignorerede anmodninger: Et andet hovedpunkt i min klage er, at jeg trods gentagne anmodninger ikke har fået fuld og rettidig aktindsigt, især hvad angår kommunikationen mellem de danske og tyske myndigheder. Flere af mine breve er forblevet ubesvarede eller er kun blevet delvist besvaret. Dette har i væsentlig grad begrænset mine muligheder for at forsvare mig (jf. klageskrift, afsnit om aktindsigt, ignorerede anmodninger og procedurefejl). Suspension af forældelsesfristen: Endelig anfægter jeg i klagen også Gældsstyrelsens afgørelse af 24. august 2024, hvorved forældelsen af min påståede gæld blev suspenderet. Denne foranstaltning forlænger byrden betydeligt, selv om lovligheden af kravene selv er anfægtet, og de underliggende skatteansættelser efter min opfattelse er fejlagtige (jf. klageskrift, afsnit om forældelse og Gældsstyrelsens afgørelse). Alle disse punkter er begrundet i detaljer i min skriftlige klage. I forbindelse med dagens høring er det dog særligt vigtigt for mig at understrege, at uanset disse yderligere argumenter var min ansøgning om genoptagelse rettidig, fordi jeg først fik kendskab til kravene gennem fuldbyrdelsen i april 2023 og reagerede inden for en uge. Konklusion Sammenfattende anmoder jeg Skatteankestyrelsen om at anerkende, at min ansøgning om genoptagelse blev indgivet rettidigt. I henhold til gældende lovgivning begynder den 6-måneders frist i § 27, stk. 2, SFL at løbe fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige faktisk får kendskab til skattefordringen – i mit tilfælde altså den 27.04.2023. Med min ansøgning af 4. maj 2023 har jeg uden tvivl overholdt fristen. Enhver anden fortolkning ville være i strid med normens mening og ordlyd og ignorere de særlige omstændigheder ved mit ophold i udlandet. Til støtte for min redegørelse vedlægger jeg min klage af 4. maj 2023 samt meddelelsen fra Skattestyrelsen af 20. juni 2023. Begge dokumenter bekræfter den faktiske modtagelse den 27. april 2023 og viser, at min klage blev behandlet af SKAT selv som en ansøgning om ekstraordinær korrektion eller genoptagelse. Jeg stoler på, at De kan følge mine udredninger. Jeg har handlet i god tro og efter bedste overbevisning, så snart jeg fik kendskab til sagen. Det ville være urimeligt og juridisk uholdbart at bebrejde mig for at have overskredet fristen, selvom jeg ikke havde nogen mulighed for at reagere tidligere. Jeg beder derfor om en positiv afgørelse: Genoptagelse af min skattesag bør tillades, så sagen kan undersøges indholdsmæssigt og om nødvendigt korrigeres. Mange tak for Deres opmærksomhed. Jeg står gerne til rådighed for yderligere spørgsmål og håber på en fair og saglig afgørelse i min sag.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling Klageren har fremsat følgende bemærkninger som følge af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”Kort procesresumé / Overblik Vedr.: Bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 23. december 2025 Emne: Ekstraordinær genoptagelse – SFL § 27, stk. 2 (kundskabstidspunkt) og § 27, stk. 1, nr. 8 (særlige omstændigheder) Påstand Klageren gør gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, idet (i) kundskabstidspunktet og reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke kan fastlægges som antaget i sagsfremstillingen, og idet (ii) der subsidiært foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 som følge af de dokumenterede kommunikations- og adresseforhold. Nøglefakta (kort) Returpost 12.09.2018: Der foreligger dokumentation for, at myndighedspost blev returneret med påtegning om, at modtager var ”Ubekendt på adressen”, og at dette senere blev bekræftet af Skatteforvaltningen. (Bilag 1 og Bilag 8) Manglende digital kommunikationskanal i perioden: Det fremgår, at e-Boks først blev anvendt som faktisk leveringskanal fra og med indkomståret 2020, hvorfor kommunikationen i perioden 2012–2017 reelt var baseret på fysisk post. (understøttet af Bilag 5) Adresse-/CPR-inkonsistens og efterfølgende registrering: Sagsfremstillingen indeholder oplysninger om ændringer/tilbagevirkende registrering, og bilagsmaterialet dokumenterer uensartede adresseforhold, hvilket svækker antagelsen om stabilt adressegrundlag og sikker fremkomst. (Bilag 2 og Bilag 4) Retlige hovedspørgsmål SFL § 27, stk. 2: Hvornår fik klageren faktisk kundskab om de relevante forhold? Teknisk tilgængelighed i systemer kan ikke sidestilles med faktisk kundskab, når kommunikationskæden ikke fungerede. SFL § 27, stk. 1, nr. 8: Om de dokumenterede kommunikationssvigt/returpost og adresseforhold udgør særlige omstændigheder, der begrunder ekstraordinær genoptagelse. Dokumentations-overblik (hvor findes hvad) Bilag 4: Samlet oversigt over uoverensstemmelser mellem sagsfremstilling og dokumenteret faktum vedr. kommunikation/kundskab. Bilag 1 og Bilag 8: Returpost 12.09.2018 og myndighedens bekræftelse af returpost (centralt faktum for fremkomst/kundskab). Bilag 5: e-Boks-oversigt/screenshot (ingen relevant digital underretning i perioden 2012– 2017). Bilag 6: Fuldbyrdelsesbrev 27.04.2023 og klagerens indsigelse 04.05.2023 (faktisk kundskab og reaktion). Bilag 7: TastSelv/logbog mv. (understøtter mangel på faktisk kundskab i perioden). Bilag 10: SU-breve (adresseopdateringer 2011/2014) – understøtter, at klageren løbende meddelte adresseændringer til en dansk myndighed. Konklusion (meget kort) Sagsfremstillingens faktumbeskrivelse er på væsentlige punkter ufuldstændig/forenklet. Når de dokumenterede kommunikations- og adresseforhold lægges til grund, kan kundskabstidspunktet ikke fastlægges som antaget, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Indholdsfortegnelse (…) Indledning Nærværende skrivelse indeholder klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 23. december 2025. Klageren er uenig i Skatteankestyrelsens indstilling om at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse og finder, at sagsfremstillingen indeholder væsentlige mangler og forenklinger i fremstillingen af faktum, som har haft afgørende betydning for den retlige vurdering. Sagen angår ikke en prøvelse af den materielle skattepligt i denne omgang, men derimod udelukkende spørgsmålet om: fastlæggelsen af kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og forekomsten af særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klagerens bemærkninger har derfor til formål: at korrigere væsentlige faktuelle forhold, som ikke er gengivet korrekt eller fyldestgørende i sagsfremstillingen, at påvise, at myndighederne ikke har løftet bevisbyrden for postens fremkomst, og at redegøre for, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Bilag 4 påviser væsentlige uoverensstemmelser mellem sagsfremstillingen og det dokumenterede faktum vedrørende kommunikation og kundskab, jf. Bilag 4. Bemærkningerne fremsættes inden for den af Skatteankestyrelsen fastsatte frist og skal indgå i Landsskatterettens samlede vurdering af sagen. 1. Korrigering af faktum – væsentlige mangler i sagsfremstillingen 1.1 Postretur af 12.09.2018 – et centralt og ubestridt faktum Sagsfremstillingen nævner, men tillægger ikke tilstrækkelig vægt, at der foreligger dokumenteret returpost af 12. september 2018, hvor Gældsstyrelsen modtog et brev sendt til klageren retur med påtegningen, at modtageren var ”Ubekendt på adressen”, jf. Bilag 1. Dette forhold er ikke et underordnet enkeltstående hændelsesforløb, men et afgørende bevismoment, som direkte vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren faktisk modtog myndighedspost i perioden forud for 2018. Postreturen dokumenterer, at den adresse, som myndighederne anvendte, reelt ikke fungerede som kommunikationskanal. Dette står i klar kontrast til sagsfremstillingens implicitte forudsætning om, at post sendt til CPR-adressen generelt kan anses for kommet frem. Det bemærkes, at sagsfremstillingen ikke redegør for, hvordan denne dokumenterede returpost indgår i den samlede bevisvurdering, eller hvilke konsekvenser den tillægges for vurderingen af postfremkomst i de øvrige år. Postreturen må derfor anses som udtryk for et strukturelt kommunikationsproblem og ikke som et isoleret enkeltstående hændelsesforløb. Dette underbygges af Skatteforvaltningens besked af 15.10.2018, hvor det udtrykkeligt anføres: “Vi har modtaget brevet retur” vedrørende brevet af 12. september 2018, jf. Bilag 8. Dette forhold danner grundlag for de efterfølgende bemærkninger om postfremkomst, jf. pkt. 2.2 og 2.3. 1.2 Manglende digital kommunikationskanal før 2020 Skattestyrelsen anfører selv i sagsfremstillingen (side 10), at e-Boks først blev anvendt som faktisk leveringskanal fra og med indkomståret 2020. Der forelå således i hele den omhandlede periode (2012–2017) ingen effektiv digital leveringskanal, hvorigennem Skattestyrelsen faktisk kunne meddele skatteansættelser eller afgørelser til klageren. Dette forhold er centralt ved vurderingen af den anvendte kommunikationsform, idet Skattestyrelsens kommunikation i perioden udelukkende var baseret på fysisk post. De faktiske konsekvenser heraf for klagerens mulighed for kundskab og reaktion behandles nedenfor i pkt. 1.3 og pkt. 3. 1.3 Klagerens faktiske situation 1.3.1 Faktiske forhold Klageren har ikke på noget tidspunkt haft bopæl i Danmark og har haft fast bopæl i Tyskland i hele den omhandlede periode, jf. Bilag 2. Det bemærkes, at klagerens navn ændres ved ægteskab den 29.12.2015 fra [klager] til [klager], hvilket dokumenteres ved Bilag 9 og forklarer eventuelle navneafvigelser i sagsmaterialet og den administrative korrespondance. I perioden modtog klageren ingen direkte, individuel eller fuldstændig kommunikation fra Skattestyrelsen. Den eneste skattemæssige information, klageren modtog, blev formidlet via SU-kontoret som led i SU-administrationen. Det dokumenteres endvidere, at klageren løbende og rettidigt opdaterede sin adresse i Tyskland over for SU. Af SU-breve fremgår bl.a. adressen pr. 27.09.2011 ([adresse2], [Tyskland3]), pr. 23.11.2011 ([adresse3], [Tyskland1]) samt pr. 14.01.2014 ([adresse1], [Tyskland1]), jf. Bilag 10. Dette understøtter, at klageren ikke har været passiv i forhold til adresseoplysninger over for danske myndigheder. Klageren modtog alene en kopi af Skattestyrelsens brev af 20. september 2011, som var adresseret til SU-kontoret, jf. Bilag 3. Kopien indeholdt udelukkende oplysninger om fritagelse for dansk A-skat af uddannelsesstøtte og indeholdt hverken vejledning om TastSelv, oplysning om årlig selvangivelsespligt eller angivelse af en pligt til løbende egenkontrol eller opfølgning. Såfremt Skattestyrelsen gør gældende, at brevet indeholdt yderligere vejledning eller bilag, anmodes det fremlagt i original. Brevet havde dermed karakter af en administrativ meddelelse til SU-myndigheden og kunne ikke give klageren faktisk kundskab om senere påståede forpligtelser i relation til TastSelv eller selvangivelse. Klageren blev først gjort bekendt med eksistensen af skattekravet ved modtagelsen af fuldbyrdelsesbrevet den 27. april 2023. Dette dokumenteres ved Bilag 6, hvoraf det fremgår, at klageren modtog fuldbyrdelsesbrevet den 27.04.2023, og at klageren reagerede ved indsigelse den 04.05.2023. 1.3.2 Adgang til digitale systemer Det gøres gældende, at klageren før maj 2023 ikke havde faktisk eller funktionsdygtig adgang til TastSelv, og dermed ikke havde mulighed for at gøre sig bekendt med dokumenter, der alene var gjort tilgængelige dér. Af Bilag 7 (TastSelv-logbog) fremgår det, at der før maj 2023 ikke foreligger nogen login-aktivitet knyttet til klagerens TastSelv-profil. Logbogen viser, at der først den 3. maj 2023 blev bestilt en TastSelv-PIN (“Ny TastSelv kode er bestilt (pinkode-brev)”), efterfulgt af en fornyet bestilling den 17. maj 2023, og at TastSelv-koden først blev ændret og dermed aktiveret den 30. maj 2023. Før dette tidspunkt var der således ikke etableret et funktionsdygtigt TastSelv-adgangsforhold. Det forhold, at Skatteforvaltningen efter postretur i 2018 anfører at have fremsendt brevet på ny via skattemappen (Bilag 8), kan ikke sidestilles med faktisk kundskab, idet klageren først fik funktionsdygtig TastSelv-adgang etableret i maj 2023, jf. Bilag 7. Logbogen viser endvidere, at klagerens mailadresse først blev indberettet/ændret den 30. maj 2023, jf. bilag 7. Klageren havde således ingen reel mulighed for at tilgå årsopgørelser, forskudsopgørelser eller øvrige dokumenter, som Skattestyrelsen alene gjorde tilgængelige i TastSelv eller skattemappen i perioden 2012–2017. Dette understøttes endvidere af klagerens e-Boks-oversigt, jf. Bilag 5, hvoraf det fremgår, at klageren ikke modtog meddelelser fra Skattestyrelsen om, at der var lagt skattemateriale tilgængeligt digitalt. Under disse omstændigheder forelå der ingen rimelig, faktisk eller retlig anledning for klageren til at foretage egeninitieret kontrol af TastSelv eller skattemappen i den omhandlede periode. 1.3.3 Adresse- og CPR-forhold – inkonsistens i myndighedernes adressegrundlag Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anfører, at klageren har haft kontaktadresse på [adresse1], [Tyskland1], fra 2011 og frem. Dette kan imidlertid ikke lægges til grund, idet det ikke stemmer overens med den objektive adressehistorik i Bilag 2. Af Bilag 2 fremgår, at klageren havde adresse i [Tyskland3] ([adresse2]) frem til 01.11.2011, herefter [adresse3] i perioden 01.11.2011–08.12.2013, og først derefter [adresse1] fra 08.12.2013. Dette stemmer også med, at klageren løbende opdaterede adressen over for SU (dansk myndighed), jf. Bilag 10. Hertil kommer, at Skattestyrelsen selv har oplyst, at den i TastSelv angivne “aktuelle adresse” ([adresse1]) beror på en ændring i CPR-kontaktadresse foretaget den 3. maj 2023 med tilbagevirkende kraft, og at udsendelsen af årsopgørelserne for 2013–2017 samtidig indikerer, at Skattestyrelsen i disse år alene var i besiddelse af den tidligere adresse i [Tyskland3]. Dette fremgår også direkte af årsopgørelserne for indkomstårene 2012–2017, jf. Bilag 11. Det bemærkes, at der forekommer en mindre afvigelse i postnummerangivelsen ([Tyskland2]/[Tyskland3]) i materialet; dette skyldes SU- korrespondancen og ændrer ikke ved, at der er tale om samme adresse i [Tyskland3], jf. bilag 2 og bilag 10–12. Dette understøttes yderligere af SKATs servicebrev vedr. indkomståret 2011, som har skattemappedato 02.03.2012 og er adresseret til [adresse2], [Tyskland3], jf. Bilag 12, selv om denne adresse på tidspunktet var forældet. Det er nærliggende, at dette servicebrev er det materiale, som Skattestyrelsen henviser til vedrørende vejledning om TastSelv og årsopgørelse. Selv hvis dette lægges til grund, er der tale om en cirkelslutning: Brevet, der skulle orientere klageren om TastSelv, blev udsendt til en forældet adresse og kan heller ikke anses for bragt til klagerens kundskab via Skattemappen, idet klageren først fik funktionsdygtig TastSelv-adgang i maj 2023, jf. pkt. 1.3.2 og bilag 7. Samlet viser disse uoverensstemmelser, at myndighedernes adressegrundlag ikke har været stabilt eller entydigt i den relevante periode. Dette svækker enhver generel formodning om korrekt og effektiv fysisk posttilstilling til den “rigtige” adresse og understøtter, at klageren ikke kan bebrejdes ikke at have reageret på meddelelser, som reelt ikke blev bragt til klagerens kundskab. Det forhold, at en adresse måtte have været registreret i CPR, ændrer ikke, at adressen efter de objektive oplysninger var forældet i forhold til klagerens faktiske bopæl, og kan derfor ikke i sig selv begrunde en formodning om korrekt postfremkomst, jf. Bilag 2, Bilag 10–12. 1.3.4 Manglende pligt til opdatering af udenlandsk adresse i CPR-registret Skattestyrelsen har i sagsmaterialet udtrykkeligt tilkendegivet, at det ikke følger af CPR- loven, at udlandsbosatte personer med CPR-nummer, der ikke er bosiddende i Danmark, har pligt til at opdatere deres udenlandske adresse i CPR-registret, jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, side 6 af 33. Skattestyrelsens anførsel om, at klageren burde have kontaktet Skattestyrelsen direkte ved adresseændringer, kan ikke tillægges afgørende vægt i denne sag. Klageren havde i den omhandlede periode ingen aktiv, løbende kommunikationsrelation til Skattestyrelsen, og al relevant myndighedskontakt vedrørende uddannelsesstøtten forløb via SU-administrationen. Klageren meddelte løbende og rettidigt adresseændringer til SU (dansk myndighed), jf. pkt. 1.3.1 og bilag 10. Henvisning Den retlige betydning af ovenstående faktiske forhold for fastlæggelsen af kundskabstidspunktet og reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 behandles nedenfor i pkt. 3. 2. Bevisbyrde og fremkomst af myndighedspost 2.1 Bevisbyrden for fremkomst påhviler myndigheden Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at bevisbyrden for, at et brev er kommet frem til borgeren, påhviler den offentlige myndighed. Dette princip er klart fastslået i Folketingets Ombudsmands praksis, herunder i FOB 2004.425, hvorefter en generel antagelse om fremkomst baseret på afsendelse til CPR- adressen ikke kan lægges til grund uden videre, når der foreligger konkrete omstændigheder, der taler imod, at brevet er kommet frem. Myndigheden må i sådanne tilfælde foretage en konkret bevisvurdering af fremkomsten. Dette princip skal anvendes konkret på sagens faktum, jf. pkt. 1.1. 2.2 Betydningen af konkret indicium – returpost Som anført i pkt. 1.1 foreligger der dokumenteret returpost af 12. september 2018, jf. Bilag 1. Den retlige konsekvens heraf er, at myndigheden ikke længere kan støtte sig på generelle standardantagelser om postfremkomst baseret på afsendelse til CPR- adressen, men må foretage en konkret bevisvurdering af, om posten faktisk er kommet frem. Når myndigheden er i besiddelse af et sådant konkret indicium, påhviler det myndigheden at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser eller alternative kommunikationsformer. En generel formodning om postfremkomst kan herefter ikke lægges til grund uden konkret dokumentation for faktisk fremkomst i hvert enkelt år. 2.3 Konsekvenser for perioden 2012–2017 For perioden 2012–2017 forelå der uændrede og sammenhængende kommunikationsmæssige vilkår, idet: Klageren har ikke på noget tidspunkt haft bopæl i Danmark og var i hele den relevante periode bosiddende i Tyskland, klageren løbende havde meddelt adresseændringer til SU-myndighederne (jf. Bilag 10), og Skattestyrelsen udtrykkeligt har bekræftet, at der ikke bestod nogen retlig pligt for udlandsbosatte personer til at opdatere adresse i CPR-registret, jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, side 6 af 33, skattemyndighedernes kommunikation i hele perioden udelukkende var baseret på CPR-oplysninger og fysisk post, uden fungerende digital leveringskanal fra Skattestyrelsen før 2020. Uanset ovenstående blev Skattestyrelsens forsendelser i hele perioden fortsat rettet mod den forældede adresse i [Tyskland3], som dokumenteret ikke fungerede som effektiv kommunikationsadresse, jf. Bilag 2, samt den nærmere redegørelse i pkt. 1.3.3. Som følge heraf kan den dokumenterede manglende fremkomst af post i 2018 ikke anses som et isoleret enkeltstående forhold, men som et udtryk for en strukturel kommunikationssituation, der også gjorde sig gældende i de foregående år. I mangel af konkret dokumentation for faktisk fremkomst kan en generel formodning om postfremkomst derfor ikke lægges til grund for perioden 2012–2017. Til støtte for klagerens faktiske bopæls- og adresseforhold vedlægges en tysk melderegisterudskrift som objektiv dokumentation, uden anerkendelse af nogen pligt til opdatering af CPR-registret, jf. Bilag 2. Disse forhold udgør den samlede kommunikationsmæssige ramme, som er afgørende for vurderingen af kundskabstidspunktet, jf. pkt. 3. Dette indebærer ikke en bevisbyrdeomvendelse, men følger af almindelige principper for konkret bevisvurdering, når en generel fremkomstformodning er svækket ved objektive indicier. 3. Kundskabstidspunkt og reaktionsfrist efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 Det bemærkes indledningsvist, at klagerens hovedanbringende er, at kundskabstidspunktet og reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke kan fastlægges som antaget i sagsfremstillingen; subsidiært gøres det gældende, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 som følge af de dokumenterede kommunikations- og adresseforhold, og at reaktionsfristen i § 27, stk. 2 under alle omstændigheder er overholdt (kundskab 27.04.2023 og reaktion 04.05.2023, jf. Bilag 6). 3.1 Lovens ordlyd og kundskabsbegrebets karakter Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal en anmodning om ekstraordinær genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen. Bestemmelsens ordlyd er klart subjektiv. Fristens begyndelse knytter sig ikke til et tidspunkt, hvor den skattepligtige burde have haft viden, eller hvor oplysningerne teoretisk var tilgængelige, men til det tidspunkt, hvor den skattepligtige faktisk bliver bekendt med forholdet. Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet beror derfor udelukkende på en konkret vurdering af den skattepligtiges faktiske muligheder for at opnå kendskab til det relevante forhold. 3.2 Faktisk kundskab først den 27. april 2023 Som anført ovenfor havde klageren ikke modtaget skatteansættelser, varsler eller anden myndighedspost vedrørende de omhandlede indkomstår og havde ingen faktisk anledning til at antage, at der forelå et skattekrav. Klageren blev først gjort bekendt med eksistensen af skattekravet ved modtagelsen af fuldbyrdelsesbrevet den 27. april 2023, jf. Bilag 6. Dette udgør det tidligste tidspunkt, hvor klageren havde faktisk kundskab om det forhold, der begrunder anmodningen om genoptagelse. Allerede den 4. maj 2023, dvs. én uge efter, reagerede klageren ved indsigelse, jf. Bilag 6. Reaktionskravet i § 27, stk. 2 er således ikke blot overholdt, men opfyldt med betydelig margin. 3.3 Relevante praksis – faktisk kundskab og reel mulighed Det følger af fast administrativ og retspraksis, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har opnået konkret og subjektiv kundskab om de forhold, der begrunder en anmodning om ekstraordinær genoptagelse. Det er i denne sammenhæng ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne formelt eller teknisk har været tilgængelige, eksempelvis i TastSelv, hvis den skattepligtige ikke har haft en reel mulighed for at blive bekendt med dem. Kundskabstidspunktet beror således på en konkret vurdering af den skattepligtiges faktiske situation. Som fastslået i SKM2014.637.LSR kan kundskabstidspunktet ikke fastlægges til tidspunktet for teknisk tilgængelighed i TastSelv, men først til det tidspunkt, hvor borgeren faktisk bliver opmærksom på ansættelsen, her ved fuldbyrdelsen i april 2023. Afgørelsen illustrerer, at reaktionsfristen forudsætter faktisk kundskab, ikke blot teoretisk mulighed. Denne vurdering understøttes af SKM2019.132.ØLR, hvorefter kundskab ikke kan anses for indtrådt alene på grundlag af formel tilgængelighed, når borgeren ikke havde reel anledning til at reagere. Kundskab indtræder således ikke automatisk ved formel udstedelse eller teknisk tilgængelighed, men afhænger af de faktiske omstændigheder i den enkelte sag. Disse principper svarer til klagerens faktiske situation, jf. pkt. 1.1–1.3, hvorfor kundskabstidspunktet ikke kan fastsættes til et tidligere tidspunkt end den 27. april 2023. 3.4 Afgrænsning af praksis om teknisk tilgængelighed Skattestyrelsen har henvist til praksis, hvorefter kundskabstidspunktet kan anses for indtrådt, når oplysninger er gjort tilgængelige i skattemappen eller TastSelv. Denne praksis forudsætter imidlertid, at den skattepligtige: havde adgang til den digitale løsning, var bekendt med, at kommunikationen foregik digitalt, og med rimelighed kunne forventes at orientere sig heri. Disse forudsætninger er ikke opfyldt i nærværende sag, hvor klageren var bosiddende i udlandet, ikke havde nogen faktisk mulighed for at blive bekendt med oplysninger via TastSelv og ikke blev orienteret om digital kommunikation. Praksis om teknisk tilgængelighed kan derfor ikke tillægges vægt ved fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i denne sag. 3.5 Samlet vurdering af kundskabstidspunktet På baggrund af: den manglende dokumentation for postfremkomst, fraværet af en fungerende digital kommunikationskanal, og klagerens faktiske situation, må kundskabstidspunktet fastsættes til 27. april 2023, hvor klageren første gang fik faktisk viden om skattekravet, jf. bilag 6. Da anmodningen om ekstraordinær genoptagelse blev indgivet den 4. maj 2023, er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 klart overholdt. 3.6 Subsidiært: Dispensation fra reaktionsfristen efter § 27, stk. 2, sidste pkt. Såfremt Skatteankestyrelsen – uanset ovenstående – måtte finde, at kundskabstidspunktet indtrådte tidligere end den 27. april 2023, gøres det subsidiært gældende, at der foreligger grundlag for dispensation fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum. Landsskatterettens praksis viser, at der kan dispenseres fra reaktionsfristen, når fristoverskridelsen i det væsentlige kan henføres til myndighedsforhold, og hvor skatteyderen ikke selv har haft mulighed for rettidig reaktion. Dette gælder navnlig i sager præget af kommunikationssvigt, fejlagtig adresseanvendelse eller myndighedspassivitet. I nærværende sag foreligger der flere væsentlige forhold, der samlet taler for dispensation: Brevet af 12. september 2018 kunne ikke afleveres og blev returneret med påtegningen „Ubekendt på adressen“, jf. bilag 1. Det fremgår af sagens akter, at Skatteforvaltningen senest den 15. oktober 2018 (TastSelv-besked) udtrykkeligt bekræftede, at brevet var modtaget retur („Vi har modtaget brevet retur“), og at det derfor blev fremsendt på ny via klagerens skattemappe, jf. bilag 8. Denne viden inden for Skatteforvaltningen burde have givet anledning til nærmere undersøgelse af klagerens adresse- og kommunikationsforhold, herunder i relation til øvrige enheder under Skatteforvaltningen. Denne viden hos Gældsstyrelsen må efter almindelige forvaltningsretlige principper anses for viden inden for Skatteforvaltningen som helhed. De korrekte adresseoplysninger var meddelt offentlige myndigheder (SU-kontoret), uden at dette blev afspejlet i Skattestyrelsens kommunikation, jf. Bilag 10. Klageren havde ingen faktisk mulighed for at blive bekendt med skatteansættelserne og dermed ingen mulighed for rettidig reaktion. Klageren reagerede straks efter faktisk kundskab ved anmodning om genoptagelse allerede den 4. maj 2023. Under disse omstændigheder vil det være urimeligt og uproportionalt at lade en eventuel fristoverskridelse komme klageren til skade. Der anmodes derfor om, at der – såfremt reaktionsfristen måtte anses for overskredet – meddeles dispensation efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. 4. Særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 Klageren anfægter ikke, at anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2012– 2017 skal vurderes efter skatteforvaltningslovens § 27, idet fristen for ordinær genoptagelse efter § 26, stk. 2 er udløbet. Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om forældelse efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4 for indkomståret 2012 ikke er afgørende for vurderingen af, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt for indkomstårene 2013–2017. Nærværende bemærkninger angår derfor alene anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2, herunder fastlæggelsen af kundskabstidspunktet og forekomsten af særlige omstændigheder. 4.1 Retligt udgangspunkt Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan der ske ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger særlige omstændigheder, som gør det åbenbart urimeligt at opretholde den oprindelige skatteansættelse. Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og forudsætter en konkret og samlet vurdering af sagens faktiske og retlige omstændigheder. Det er en grundlæggende forudsætning, at den situation, der begrunder genoptagelsen, ikke kan tilregnes den skattepligtige, men derimod udspringer af forhold, som den skattepligtige ikke har haft reel mulighed for at afværge eller reagere på rettidigt. Fast praksis viser, at bestemmelsen navnlig finder anvendelse i tilfælde, hvor: den manglende eller for sene reaktion ikke skyldes passivitet eller forsømmelse hos den skattepligtige, og myndighedens egen adfærd, herunder valg af kommunikationsform, mangelfuld information eller processuelle forhold, har medvirket til, at den skattepligtige ikke har haft faktisk mulighed for at blive bekendt med ansættelsen og reagere herpå. Dette følger både af Landsskatterettens praksis og af Skatteministeriets Juridiske Vejledning, hvorefter § 27, stk. 1, nr. 8 netop er tiltænkt de situationer, hvor et formelt korrekt forløb fører til et åbenbart urimeligt resultat, som ikke kan tilskrives den skattepligtiges egne forhold. Det bemærkes i denne sammenhæng, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, der behandles i Højesterets praksis, herunder SKM2021.576.HR, hvor den manglende rettidige reaktion alene skyldes den skattepligtiges undladelse af at selvangive eller føre kontrol med egne skatteforhold. Nærværende sag adskiller sig væsentligt herfra, idet spørgsmålet ikke angår manglende omhu eller passivitet, men derimod manglende faktisk kundskab som følge af dokumenterede kommunikations- og fremkomstproblemer, som ikke kan tilregnes klageren. Skatteankestyrelsen henviser i sagsfremstillingen til, at § 27, stk. 1, nr. 8 ikke kan anvendes ved “oversete eller glemte fradrag”. Nærværende sag angår imidlertid ikke et glemt fradrag eller en almindelig selvangivelsesfejl, men et dokumenteret kommunikations- og kundskabsproblem, der har afskåret klageren fra rettidig reaktion. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsfremstillingens sammenligning med “glemt fradrag” (side 33) ikke er dækkende. Nærværende sag angår ikke en intern fejl/forglemmelse hos klageren, men en situation hvor klageren ikke blev bragt i faktisk kundskab om skatteansættelserne som følge af dokumenterede kommunikationssvigt (returpost, manglende digital underretning og manglende funktionsdygtig TastSelv-adgang), jf. Bilag 1, 5 og 7–8. Når det dokumenteres, at den anvendte kommunikationskanal ikke fungerede, kan sagen ikke subsumeres under praksis om “glemte fradrag”, hvor skatteyderen har haft faktisk mulighed for at blive bekendt med ansættelsen, men blot undladt at reagere. Vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 8 må derfor i denne sag tage udgangspunkt i, om klageren reelt havde mulighed for at blive bekendt med skatteansættelserne og reagere rettidigt, og om det – på baggrund af sagens samlede omstændigheder – vil være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelserne. 4.2 Myndighedens kendskab til manglende fremkomst af post Brevet af 12. september 2018 kunne ikke afleveres og blev returneret med påtegningen „Ubekendt på adressen“, jf. bilag 1. Det fremgår af sagens akter, at Skatteforvaltningen senest den 15. oktober 2018 (TastSelv-besked) udtrykkeligt bekræftede, at brevet var modtaget retur („Vi har modtaget brevet retur“), og at det derfor blev fremsendt på ny via klagerens skattemappe, jf. bilag 8. På dette tidspunkt (15. oktober 2018) forelå der således positiv viden inden for Skatteforvaltningen om, at post til klageren ikke kunne leveres, og at postfremkomst derfor ikke kan lægges til grund ved vurderingen af klagerens kundskab, jf. bilag 1 og bilag 8. Det forhold, at brevet blev fremsendt på ny via skattemappen, kan ikke i sig selv sidestilles med klagerens faktiske kundskab, jf. pkt. 1.3.2 og bilag 7. På trods heraf: blev der ikke foretaget nærmere undersøgelser af klagerens faktiske bopælsforhold, blev der ikke etableret effektiv alternativ kommunikation (fx kontakt via andre tilgængelige kanaler), myndigheden nøjedes med at genfremsende brevet via skattemappen, hvilket ikke sikrede faktisk fremkomst hos klageren, jf. pkt. 1.3.2 og bilag 7, samt blev der fortsat lagt til grund, at afgørende meddelelser og retsakter var kommet frem til klageren. Denne passivitet udgør en myndighedsfejl, idet myndigheden undlod at reagere på et konkret og dokumenteret indicium for, at borgeren ikke modtog post. Folketingets Ombudsmand har i FOB 2004.425 fastslået, at den almindelige formodning for, at et brev er kommet frem ved sædvanlig postgang, ikke kan opretholdes, når der foreligger konkrete forhold, som taler imod fremkomst, herunder returpost. I sådanne tilfælde påhviler det myndigheden at reagere og afklare, om brevet faktisk er kommet frem. Når Skattestyrelsen – trods konkret viden om manglende postfremkomst – fortsatte med at udsende afgørende retsakter uden yderligere undersøgelse, kan risikoen for den manglende kommunikation ikke overvæltes på klageren. 4.2.1 Brevet af 20. september 2011 Skatteankestyrelsens sagsfremstilling forudsætter, at Skattestyrelsen ved brev af 20. september 2011 har orienteret klageren direkte om en løbende selvangivelsespligt samt adgang til og anvendelse af TastSelv. Denne forudsætning bestrides. Klageren har alene modtaget en kopi af Skattestyrelsens brev af 20. september 2011 via SU-kontoret som led i SU-administrationen, jf. Bilag 3. Denne kopi (jf. Bilag 3): var ikke fremsendt direkte til klageren, indeholdt udelukkende oplysninger om fritagelse for dansk A-skat af uddannelsesstøtte, og indeholdt ingen vejledning om: pligt til årlig selvangivelse, angivelse i rubrik 16 og 28, adgang til eller anvendelse af TastSelv. Klageren har aldrig modtaget det originale brev, som Skattestyrelsen hævder er sendt til hende personligt, og har aldrig modtaget det påståede bilag, hvori selvangivelsespligten ifølge sagsfremstillingen skulle fremgå. Skatteankestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation for: faktisk afsendelse af brevet med det hævdede indhold til klageren, brevets fulde indhold, herunder eventuelle bilag, eller brevets fremkomst på klagerens adresse. På denne baggrund har Skatteankestyrelsen ikke godtgjort, at klageren i 2011 blev gjort bekendt med en løbende selvangivelsespligt eller med anvendelsen af TastSelv. Brevet af 20. september 2011 kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning ved vurderingen af hverken: klagerens påståede forsømmelse, fastlæggelsen af kundskabstidspunktet, eller spørgsmålet om særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Bevisbyrden for, at brevet er kommet frem med det hævdede indhold, påhviler Skattestyrelsen, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anfører, at brevet af 20. september 2011 skulle indeholde vejledning om årlig selvangivelse, angivelse i rubrik 16 og 28 samt adgang til TastSelv. Det er imidlertid nærliggende, at denne beskrivelse i realiteten vedrører det generelle servicebrev/vejledningsmateriale, som har skattemappedato 02.03.2012, og som netop indeholder TastSelv-vejledning samt henvisning til rubrik 16 og 28, jf. Bilag 12. Selv hvis dette lægges til grund, kan tilgængelighed i Skattemappen ikke sidestilles med klagerens faktiske kundskab, jf. pkt. 1.3.2 og bilag 7. Selv i det hypotetiske tilfælde, at klageren havde modtaget hovedbrevet som fysisk post, kan dette ikke føre til et andet resultat, idet klagerens eventuelle kundskab alene vedrørte fritagelsen for dansk A-skat, mens den påberåbte oplysning om selvangivelsespligt ikke blev formidlet til klageren. Brevet – i den form og det omfang, hvori det faktisk blev modtaget via SU-kontoret – kan derfor hverken anses for dokumentation for faktisk postfremkomst til CPR-adressen eller for faktisk kundskab om selvangivelsespligt eller senere skatteansættelser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. 4.3 Systemsvigt i kommunikationen Sagens samlede omstændigheder viser, at klageren i praksis var afskåret fra enhver effektiv kommunikation med skattemyndighederne i perioden frem til 2020. Fysisk post: dokumenteret ikke fungerende, jf. Bilag 1. Digital post: e-Boks først anvendt fra 2020, jf. Skattestyrelsens egne oplysninger i sagsfremstillingen. Det understøttes af e-Boks-oversigten, jf. Bilag 5. TastSelv: ingen reel og rimelig anledning til at anvende TastSelv for klageren. Kombinationen af disse forhold indebærer, at klageren uden egen skyld var afskåret fra at få kendskab til skatteansættelserne og dermed fra at reagere inden for ordinære frister. Der er således ikke tale om almindelig passivitet eller forsømmelse, men om et systemsvigt i myndighedens kommunikation, som ikke kan lægges klageren til last. 4.4 Manglende bebrejdelsesværdighed hos klageren Der foreligger ingen forhold, som tilsiger, at klageren har handlet forsømmeligt eller undladt at varetage sine interesser. Klageren: var bosiddende i udlandet, modtog ingen varsler eller afgørelser, havde ingen reel mulighed for at blive bekendt med skatteansættelserne via digitale løsninger, og reagerede straks efter at have fået faktisk kundskab om skattekravet. Der er således tale om ikke-bebrejdelsesværdig uvidenhed, som efter praksis kan begrunde anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 8. Det bemærkes herved, at Skattestyrelsen selv har bekræftet, at klageren som udlandsbosat ikke havde pligt til at opdatere adresse i CPR-registret, jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, side 6 af 33. Den manglende kommunikation kan derfor ikke tilskrives klagerens forhold. Som anført under pkt. 1.3 understøtter klagerens faktiske informationsgrundlag, at der ikke forelå nogen rimelig anledning til egeninitieret kontrol eller kontakt, hvilket er centralt for vurderingen af kundskabstidspunktet. Klagerens manglende reaktion skyldes ikke passivitet, men manglende faktisk mulighed for kundskab som følge af dokumenteret kommunikationssvigt på myndighedens side. 4.5 Praksis om myndighedsfejl som særlige omstændigheder Landsskatterettens praksis viser, at myndighedsfejl kan udgøre særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand, når skatteansættelsen som følge af forhold på myndighedssiden fører til et åbenbart urimeligt resultat. I SKM2023.267.LSR fandt Landsskatteretten, at der forelå særlige omstændigheder efter § 27, stk. 1, nr. 8, idet skatteansættelsen var påvirket af fejl og mangler begået af skattemyndighederne. Landsskatteretten lagde samtidig vægt på klagerens konkrete situation og fandt grundlag for dispensation fra reaktionsfristen i § 27, stk. 2, sidste punktum. I modsætning til de tilfælde, der behandles i SKM2021.576.HR, angik SKM2023.267.LSR et dokumenteret kommunikationssvigt som følge af myndighedens valg af kommunikationsform, hvilket Landsskatteretten anerkendte som en særlig omstændighed. Tilsvarende i SKM2025.440.LSR, hvor Landsskatteretten fastslog, at en væsentlig myndighedsfejl havde ført til en urigtig skatteansættelse. Under hensyn til sagens karakter og det forhold, at fejlen alene kunne tilskrives myndighederne, blev der meddelt dispensation fra reaktionsfristen. Disse afgørelser understøtter, at når en skatteansættelse er resultatet af myndighedsfejl, og den skattepligtige uden egen skyld har været afskåret fra rettidig reaktion, foreligger der særlige omstændigheder efter § 27, stk. 1, nr. 8. Såfremt reaktionsfristen efter § 27, stk. 2 måtte anses for overskredet, foreligger der endvidere grundlag for dispensation. 4.6 Samlet vurdering af de særlige omstændigheder På baggrund af: myndighedens dokumenterede kendskab til manglende postfremkomst, manglende opfølgning og undersøgelse, fraværet af fungerende digitale kommunikationskanaler, og klagerens ikke-bebrejdelsesværdige uvidenhed, foreligger der særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand. Det bemærkes endvidere, at betingelsen om, at genoptagelse må antages at føre til ændring, er opfyldt, idet Skattestyrelsen selv har tilkendegivet, at beskatningsretten til SU-indkomst i den foreliggende situation tilkommer Tyskland, jf. artikel 21, hvilket understøtter en klar sandsynlighed for materiel ændring. Allerede af denne grund skal der gives adgang til ekstraordinær genoptagelse, uanset vurderingen af kundskabstidspunktet efter § 27, stk. 2. 5. Proportionalitet og retssikkerhed Det bemærkes, at proportionalitetsprincippet ikke påberåbes som selvstændig hjemmel, men som et almindeligt forvaltningsretligt fortolkningsprincip, der indgår i vurderingen af, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt. I nærværende sag vil et afslag på ekstraordinær genoptagelse indebære, at en skatteansættelse opretholdes: uden at klageren nogensinde har haft en reel mulighed for at blive bekendt med den, som følge af en kommunikationsproces, der dokumenteret ikke fungerede, og på trods af, at myndigheden havde konkret viden om problemerne med postfremkomst. En sådan retsfølge vil i realiteten placere risikoen for myndighedens kommunikationssvigt hos borgeren. Dette er ikke foreneligt med grundlæggende retssikkerhedshensyn. Formålet med skatteforvaltningslovens § 27 er netop at sikre, at åbenbart urimelige resultater ikke opretholdes alene af formelle grunde, særligt hvor den skattepligtige uden egen skyld har været afskåret fra at reagere rettidigt. Uden at Landsskatteretten anmodes om i denne sag at tage stilling til den materielle skattepligt, bemærkes det alene som en baggrundsoplysning, at de omhandlede skatteansættelser efter klagerens opfattelse hviler på en åbenbar retsanvendelse, der strider mod Danmarks forpligtelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen selv er enige i, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland tillægger Tyskland beskatningsretten til SU-indkomst modtaget fra Danmark, når personen er hjemmehørende i Tyskland, jf. artikel 21. Hermed foreligger der ikke blot en abstrakt mulighed, men en klar og konkret sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til materiel ændring af ansættelserne, hvilket indgår som et tungt moment i urimeligheds- og proportionalitetsvurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 8. Dette anføres ikke som et selvstændigt genoptagelsesgrundlag, men illustrerer, at der ikke foreligger hensyn til materiel rigtighed eller beskyttelsesværdig retskraft, som taler imod ekstraordinær genoptagelse. At nægte genoptagelse i en situation, hvor: fysisk post ikke nåede frem, digital kommunikation først blev etableret flere år senere, og klageren reagerede straks ved faktisk kundskab, vil være uproportionalt og ikke i overensstemmelse med bestemmelsens formål og retssikkerhedshensyn. Retssikkerhed forudsætter, at borgeren ikke stilles ringere, fordi myndighedens egen kommunikation og opfølgning har været utilstrækkelig. Under disse omstændigheder tilsiger proportionalitetsprincippet klart, at der gives adgang til ekstraordinær genoptagelse. 6. Samlet vurdering På baggrund af ovenstående kan følgende lægges til grund: Faktum er ikke fuldstændigt gengivet i sagsfremstillingen. Den dokumenterede postretur af 12.09.2018 og fraværet af en fungerende digital kommunikationskanal før 2020 er ikke tillagt den fornødne betydning. kattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for postfremkomst. I lyset af returposten kan generelle antagelser om postfremkomst ikke lægges til grund uden en konkret bevisvurdering, som ikke er foretaget. Kundskabstidspunktet kan tidligst fastsættes til den 27. april 2023. Klageren fik først på dette tidspunkt faktisk kundskab om skattekravet og reagerede umiddelbart herefter. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt. Der foreligger under alle omstændigheder særlige omstændigheder. Myndighedens kendskab til manglende postfremkomst, manglende opfølgning og fraværet af fungerende kommunikationskanaler indebærer et myndighedssvigt, som ikke kan bebrejdes klageren, jf. § 27, stk. 1, nr. 8. En nægtelse af genoptagelse vil være uproportional og i strid med retssikkerhedshensyn. Det vil indebære, at konsekvenserne af myndighedens egen kommunikationssvigt pålægges borgeren. Efter en samlet og konkret vurdering er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse således opfyldt, og Skattestyrelsens afgørelse kan ikke stadfæstes. 7. Påstand Klageren nedlægger følgende påstand: Skattestyrelsens afgørelse ophæves. Klageren gives adgang til ekstraordinær genoptagelse af de omhandlede skatteansættelser, jf. skatteforvaltningslovens § 27. Sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet realitetsbehandling under hensyntagen til Landsskatterettens bemærkninger. 8. Procesbemærkning – retsmøde Klageren ønsker, at der afholdes retsmøde for Landsskatteretten med henblik på at redegøre for sagens faktiske omstændigheder og den manglende kommunikation. Klageren er samtidig indforstået med, at sagen kan afgøres på skriftligt grundlag, såfremt Landsskatteretten finder grundlag for at tillade genoptagelse af skatteansættelserne. Såfremt der afholdes retsmøde, er klageren indforstået med, at dette kan ske digitalt. 9. Afslutning Nærværende bemærkninger er fremsat for at sikre, at Landsskatterettens afgørelse træffes på et korrekt og fuldstændigt faktuelt grundlag samt i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens formål og grundlæggende retssikkerhedshensyn. Klageren har uden egen skyld været afskåret fra at få kendskab til de omhandlede skatteansættelser og har reageret straks ved faktisk kundskab. Under disse omstændigheder kan en opretholdelse af Skattestyrelsens afgørelse efter klagerens opfattelse ikke anses for rimelig eller proportional. Det anmodes derfor, at Landsskatteretten giver klageren medhold i sagen.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 14. januar 2026 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten. Skattestyrelsen er på alle punkter enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 23. december 2025. Skatteankestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse. Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at Landsskatteretten skal tage stilling til om klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2012 til 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. § 27, stk. 2. Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2012 Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at indkomståret 2012 er forældet, og dermed enig i, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes på dette punkt. Restskatten for indkomståret 2012 er forfalden i 2012. Jf. skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4, er forældelsesfristen for krav afledt af ekstraordinær genoptagelse 10 år fra forfaldstidspunktet. Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 til 2017 Klageren anmodede den 4. maj 2023 om genoptagelse for indkomstårene 2013 til 2017. Fristen for ordinær genoptagelse af årene 2013 til 2017 var udløbet ved klagerens anmodning den 4. maj 2023 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det er herefter en betingelse for, at skatteansættelserne for indkomstårene 2013 til 2017 kan genoptages, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at ingen af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 er opfyldte. Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse, er Skattestyrelsen enig i, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Dette blandt andet henset til, at klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2013 til 2017 alle er sendt til klageren med fysisk post, og desuden henset til, at klageren må anses for at have modtaget brevet fra Skattestyrelsen den 20. september 2011. Klageren har syv dage efter modtaget et brev fra Uddannelsesstyrelsen, som klageren selv har indsendt som bilagsmateriale til klagesagen. Adressen på brevet fra Uddannelsesstyrelsen var adresseret til den samme adresse som Skattestyrelsens brev. Skattestyrelsen er også enig med Skatteankestyrelsen i, at klagerens manglende registrering af skattefrihed af klagerens uddannelsesstøtte, alene kan tilregnes klageren. Klagerens manglende registrering af skattefriheden kan derfor sidestilles med et overset eller glemt fradrag. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at en borger ved en fejl har overset eller glemt et fradrag. Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at allerede fordi der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der kan begrunde fravigelse fra fristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, finder bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 om reaktionsfristen ikke anvendelse. Reaktionsfristen (6-månders fristen), jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 Det er en betingelse for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, at en af betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 1 - 8, er opfyldt, at også reaktionsfristen (6-måneders fristen) i § 27, stk. 2, er overholdt, og der ikke er indtrådt forældelse efter § 34a, stk. 4. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, som er 6 måneder fra, at klageren er blevet bekendt med det, der kan begrunde genoptagelsen (kundskabstidspunktet). Klagerens årsopgørelser for 2013 til 2017 er sendt med fysisk post til klageren på følgende datoer: Årsopgørelsen for 2013 er sendt med fysisk post til klageren den 7. marts 2014 Årsopgørelsen for 2014 er sendt med fysisk post til klageren den 6. marts 2015 Årsopgørelsen for 2015 er sendt med fysisk post til klageren den 11. marts 2016 Årsopgørelsen for 2016 er sendt med fysisk post til klageren den 10. marts 2017 Årsopgørelsen for 2017 er sendt med fysisk post til klageren den 9. marts 2018 Klageren anmodede først om genoptagelse den 4. maj 2023, hvorfor reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overskredet. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der står i afgørelsen herom. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”1. Proces: Faktisk modtagelse, manglende underretning og frist Jeg gør indledningsvis opmærksom på, at jeg først den 14. februar 2026 har modtaget materialet fysisk med almindelig post (papirbrev). Dette stemmer overens med den dokumenterede e-mailkorrespondance, hvor [person3] den 11. februar 2026 kl. 09:58 oplyste, at materialet tidligere skulle være fremsendt, og at der havde været en frist for bemærkninger. Jeg svarede den 12. februar 2026 kl. 15:39, at jeg i 2026 ikke havde modtaget nogen meddelelse – hverken via e-Boks/Digital Post, e-mail eller almindelig post. Jeg bemærker, at der efterfølgende er oplyst, at materialet skulle være sendt via Digital Post. Jeg kan imidlertid dokumentere, at der på dette tidspunkt ikke forelå nogen meddelelse i min e-Boks. Som bilag vedlægges derfor skærmbillede fra e-Boks, der dokumenterer manglende fremkomst. Jeg gør samtidig opmærksom på, at jeg er bosiddende i udlandet. Selv om jeg har e-Boks, har der i denne sag allerede været problemer med fremkomsten af materiale. For at undgå gentagne kommunikationssvigt anmoder jeg derfor om, at al fremtidig korrespondance i sagen sendes enten (i) pr. e-mail (evt. via sikker e-mail, hvis I kræver krypteret kanal), og/eller (ii) som fysisk post til min adresse i Tyskland. Jeg anmoder om, at Skatteankestyrelsen skriftligt bekræfter, hvilken kommunikationskanal der fremadrettet anvendes. E-mail til korrespondance: [e-mail1] Jeg anmoder derfor om, at det lægges til grund, at mine bemærkninger er rettidige, idet fristen tidligst kan regnes fra faktisk modtagelse, dvs. fra 14. februar 2026, og at Skatteankestyrelsen skriftligt bekræfter den konkrete nye frist (inkl. dato). Jeg henviser i den forbindelse til Skatteankestyrelsens brev, hvori der er angivet en frist på 14 dage for bemærkninger. Denne frist kan efter almindelige forvaltningsretlige principper først løbe fra faktisk modtagelse. Da jeg først modtog materialet den 14. februar 2026, anmoder jeg om skriftlig bekræftelse af ny frist beregnet fra denne dato. Jeg vedhæfter/indsender endvidere dokumentation for modtagelsen, herunder foto af kuvert/konvolut med poststempling/labels, og anmoder om, at dette journaliseres som bevis for faktisk modtagelsestidspunkt. Der foreligger desuden videomateriale fra postleveringen den 14. februar 2026, som dokumenterer modtagelsestidspunktet. Materialet kan fremsendes til Skatteankestyrelsen på anmodning. 2. Indsendte bemærkninger af 4. januar 2026 er en del af sagen Jeg gør opmærksom på, at jeg den 4. januar 2026 indsendte mine bemærkninger til sagsfremstillingen samt omfattende bilagsmateriale via “Tilføj nyt til min sag” (registreret 05.01.2026 kl. 00:35). Dette materiale skal indgå fuldt ud i sagens grundlag. Som dokumentation vedlægges kvittering/blanket-id for indsendelsen (afsendt 5. januar 2026 kl. 00:35). Jeg anmoder om, at Skatteankestyrelsen bekræfter, at denne indsendelse er journaliseret og indgår i sagens akter. 3. Skattestyrelsens udtalelse af 22. januar 2026: Manglende konkret stillingtagen Skattestyrelsens udtalelse af 22. januar 2026 tilslutter sig overordnet Skatteankestyrelsens forslag uden at forholde sig konkret til de nye oplysninger og den dokumentation, som jeg indsendte den 4. januar 2026. Jeg anmoder derfor om, at Skatteankestyrelsen udtrykkeligt forholder sig til de væsentligste anbringender og bilag fra min indsendelse af 4. januar 2026. 4. Beviskrav: Myndigheden skal dokumentere centrale faktiske påstande (ikke blot antage) Jeg fastholder – som anført i mine bemærkninger af 4. januar 2026 – at myndighederne ikke kan basere afgørende præmisser på generelle antagelser, når der foreligger konkrete indicier på det modsatte. 4.1 Fremkomst af fysisk post – bevisbyrde Det er et grundlæggende princip, at bevisbyrden for fremkomst af myndighedspost påhviler myndigheden. Dette er også eksplicit anført i mine bemærkninger (med henvisning til Ombudsmandens praksis, herunder FOB 2004.425). Den dokumenterede returpost med påtegningen “Ubekendt på adressen” er et konkret indicium imod sikker fremkomst. I lyset heraf kan der ikke støttes på standardformodninger; myndigheden må foretage en konkret bevisvurdering. Jeg anmoder derfor om, at myndigheden konkret dokumenterer (for hvert relevant år/dokument), hvad der kan dokumenteres om: afsendelse (dato, kanal, evt. forsendelsestype) hvilken adresse der faktisk blev anvendt om der findes registreringer for returpost/fejl i leveringen hvorfor der ikke blev anvendt alternative kanaler efter konkret viden om returpost Dette gælder også Skattestyrelsens/Skatteankestyrelsens antagelse om, at årsopgørelser for 2013–2017 er sendt med fysisk post. Når der foreligger indicier på manglende fremkomst (herunder returpost/adresseuoverensstemmelser), kan der ikke støttes på en generel formodning om fremkomst. Myndigheden må derfor for hvert enkelt år dokumentere afsendelse, anvendt adresse, eventuel returpost og eventuelle efterfølgende afhjælpende tiltag. 4.2 Brevet af 20. september 2011 – dokumentation for indhold, bilag og fremkomst Skatteankestyrelsens sagsfremstilling forudsætter, at et brev af 20. september 2011 skulle have orienteret mig om løbende selvangivelsespligt samt TastSelv/anvendelse mv. Denne forudsætning bestrides. Som anført i mine bemærkninger har jeg alene modtaget en kopi via SU-kontoret, og den kopi: var ikke fremsendt direkte til mig vedrørte A-skat-fritagelse indeholdt ikke vejledning om årlig selvangivelse, rubrik 16/28 eller TastSelv og jeg har aldrig modtaget det påståede bilag, som sagsfremstillingen bygger på Jeg gør derfor udtrykkeligt gældende, at Skatteankestyrelsen/Skattestyrelsen ikke har fremlagt dokumentation for: faktisk afsendelse af brevet med det hævdede indhold til mig, brevets fulde indhold, herunder eventuelle bilag, eller brevets fremkomst på min adresse. Jeg anmoder om, at denne dokumentation fremlægges, hvis den påberåbes som grundlag for kundskab/forsømmelse. Hvis dokumentationen ikke kan fremlægges, kan brevet ikke tillægges bevismæssig vægt i vurderingen af hverken kundskabstidspunktet eller “særlige omstændigheder”. For god ordens skyld bemærker jeg, at en eventuel forældelsesvurdering vedrørende indkomståret 2012 efter Skatteforvaltningslovens § 34 a ikke kan være afgørende for vurderingen af indkomstårene 2013–2017, som skal bedømmes selvstændigt, herunder efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse (SFL § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2). 5. Kundskabstidspunkt og reaktionsfrist: SFL § 27, stk. 2 Jeg fastholder, at faktisk kundskab tidligst indtrådte 27. april 2023, og at der blev reageret umiddelbart herefter. Teknisk tilgængelighed i systemer kan ikke sidestilles med faktisk kundskab, når kommunikationskæden ikke har fungeret, og når der foreligger dokumentation for, at adgang/underretning reelt først etableres i 2023. 6. Særlige omstændigheder: SFL § 27, stk. 1, nr. 8 Jeg fastholder, at de samlede dokumenterede forhold – herunder kommunikationssvigt, returpost og adresseuoverensstemmelser – udgør særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. 7. Samlet anmodning Jeg anmoder om: at Skatteankestyrelsen bekræfter ny frist regnet fra faktisk modtagelse 14. februar 2026, og at fristspørgsmålet journaliseres, at jeg fastholder anmodningen om retsmøde (fysisk fremmøde). Jeg anmoder om, at tidspunkt og praktiske oplysninger fremsendes via de ovenfor anførte kommunikationskanaler. at foto af kuvert/konvolut journaliseres som dokumentation for modtagelsestidspunkt, at der sker konkret stillingtagen til mine indsendte bemærkninger af 4. januar 2026, herunder de fremsatte beviskrav til myndighedens faktiske påstande, at hvis brevet af 20. september 2011 og/eller fysisk postfremkomst i perioden påberåbes som afgørende præmis, skal myndigheden fremlægge dokumentation for afsendelse, indhold (inkl. bilag) og fremkomst; alternativt kan disse forhold ikke tillægges bevismæssig vægt. at Skatteankestyrelsen bekræfter modtagelse og journalisering af dette brev samt vedlagte bilag. …” Klageren har fremsat følgende bemærkninger den 28. april 2026, i forbindelse med anmodning om aktindsigt forud for retsmøde: ”Jeg henviser til jeres e-mail, hvori det er oplyst, at mine bemærkninger er indarbejdet i forslaget til afgørelse, og at der ikke udsendes et nyt forslag til afgørelse før retsmødet. Jeg må imidlertid bemærke, at der fortsat ikke foreligger nogen konkret stillingtagen til de centrale anbringender og den fremlagte dokumentation, herunder navnlig vedrørende: den dokumenterede returpost af 12. september 2018, den manglende dokumentation for faktisk fremkomst af fysisk post, den manglende dokumentation for afsendelse, anvendt adresse og eventuelle registreringer om returpost eller fejl i levering, samt den manglende dokumentation for indhold, bilag og fremkomst af det påberåbte brev af 20. september 2011. Jeg har tidligere udtrykkeligt anmodet om, at myndigheden for de relevante år og dokumenter konkret dokumenterer afsendelse, anvendt adresse, eventuel returpost og eventuelle afhjælpende tiltag. Dette ses fortsat ikke at være imødekommet. Jeg henviser i den forbindelse til mine bemærkninger af 4. januar 2026 og 15. februar 2026. Det vanskeliggør en forsvarlig forberedelse af sagen til retsmødet, når de faktiske og bevismæssige forudsætninger for myndighedens antagelser ikke er konkret belyst. Dette gælder navnlig, når Skattestyrelsen i udtalelsen af 22. januar 2026 har tilsluttet sig forslaget uden konkret at forholde sig til den fremlagte dokumentation, og når Skatteankestyrelsen samtidig har oplyst, at bemærkningerne er indarbejdet uden at udsende et nyt forslag til afgørelse. Jeg skal. derfor anmode om, at det - i det omfang det foreligger- oplyses eller fremsendes, hvilken konkret dokumentation der ligger til grund for antagelserne om fremkomst, korrekt adresseanvendelse og indholdet af det påberåbte brev af 20. september 2011. For god ordens skyld oplyses det endvidere, at jeg ikke selv deltager i retsmødet af personlige grunde. I stedet vil min mand, [person4], møde som min repræsentant. Fuldmagt vedlægges. [person4] har indgående kendskab til sagens faktiske forhold og kan bistå med oplysninger om de fælles bopæls- og kommunikationsforhold i den relevante periode. …” Klageren har fremsendt følgende bemærkninger den 6. maj 2026 til afgørelsen om aktindsigt: ”… 1. Manglende akt i det fremsendte aktindsigtsmateriale I afgørelsen om aktindsigt af 5. maj 2026 fremgår det, at Skatteankestyrelsen meddeler fuld aktindsigt i dokumenterne 1-10, 12-51 og 57-61. Ved gennemgang og sammenholdelse af det fremsendte materiale med aktlisten kan jeg imidlertid ikke finde følgende akt: Akt nr. 57 Dok.nr. [...85] Dato: 30.10.2025 Titel: Udkast til afgørelse Jeg har søgt i det fremsendte materiale efter dok.nr. [...85], akt nr. 57 og titlen “Udkast til afgørelse”, men dokumentet fremgår ikke af det materiale, jeg har modtaget. Da dokumentet efter afgørelsen om aktindsigt hører til de akter, der er givet aktindsigt i, lægger jeg til grund, at der er tale om en utilsigtet udeladelse. Jeg beder derfor om, at akt nr. 57 / dok.nr. [...85] fremsendes hurtigst muligt. Hvis Skatteankestyrelsen alligevel mener, at dokumentet ikke skal udleveres, beder jeg om en særskilt begrundelse herfor. 2. Bemærkning vedrørende undtagne dokumenter Jeg har noteret mig, at Skatteankestyrelsen i afgørelsen om aktindsigt har undtaget akt nr. 0, 11, 52, 53, 54, 55 og 56, og at styrelsen samtidig har foretaget en vurdering af meroffentlighed. Jeg gør derfor ikke på nuværende tidspunkt gældende, at disse dokumenter som helhed skal udleveres. Jeg beder dog Skatteankestyrelsen om at bekræfte, at de undtagne dokumenter ikke indeholder faktiske oplysninger af betydning for vurderingen af: postfremkomst, returpost, adresseforhold, TastSelv-adgang, kundskabstidspunkt, eller behandlingen af mine bemærkninger, som ikke allerede fremgår af de udleverede akter. Hvis de undtagne dokumenter indeholder sådanne faktiske oplysninger, beder jeg om, at disse oplysninger udleveres eller gengives særskilt, i det omfang dette kan ske uden udlevering af interne vurderinger, indstillinger eller fortrolige interne overvejelser. 3. Supplerende dokumentation vedrørende returpost og adresseforhold Jeg fremlægger samtidig yderligere dokumentation, som jeg har fundet i de forskellige akter, jeg har fået indsigt i. Dokumenterne viser, at der ikke kun foreligger én enkelt returpost, men flere dokumenterede tilfælde af returpost over en længere periode. Det er derfor efter min opfattelse ikke korrekt at behandle spørgsmålet om manglende postfremkomst som et enkeltstående eller hypotetisk forhold. De nye bilag viser navnlig: at der allerede den 6. april 2017 forelå returpost med angivelsen “Ubekendt på adressen”, at der også senere foreligger returpost, at myndighederne havde et faktisk system til registrering og behandling af returpost, og at de anvendte adresser derfor ikke uden videre kan lægges til grund som pålidelige modtageradresser. Dette har efter min opfattelse væsentlig betydning for vurderingen af postfremkomst, kundskabstidspunkt, bevisbyrde og spørgsmålet om særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27. Jeg gør ikke gældende, at hver enkelt tidligere forsendelse dermed med sikkerhed er returneret. Men når der foreligger dokumenterede returposter, og når myndighederne havde et system til at registrere sådanne returposter, kan der efter min opfattelse ikke uden konkrete forsendelses- eller modtagelsesbeviser lægges til grund, at de øvrige fysiske breve faktisk er kommet frem. De fremlagte returpostbilag understøtter derfor min tidligere argumentation om, at myndighederne ikke kan støtte sig på en generel antagelse om postfremkomst, når der foreligger konkrete og dokumenterede indicier på det modsatte. 4. Supplerende dokumentation vedrørende CPR-nummer og kontaktforhold til SKAT Jeg fremlægger endvidere dokumentation for, at CPR-nummeret ikke blev ansøgt af mig selv, men blev foranlediget via SU-kontoret / Uddannelsesstyrelsen. Dette understøtter, at kontakten til SKAT i 2011 ikke var en almindelig direkte kontakt mellem mig og SKAT, men skete via uddannelsesmyndighederne. Det har betydning for vurderingen af, om jeg med rimelighed kunne forventes selvstændigt at administrere eller kontrollere adresse- og kommunikationsforhold over for SKAT, når min kontakt i den relevante sammenhæng foregik via SU-systemet. 5. Supplerende dokumentation vedrørende bopæls- og skatteforhold Derudover fremlægges dokumentation vedrørende bopæls- og skatteforhold, som viser den tyske bopæls- og skattemæssige kontekst. Dette understøtter, at sagen hele tiden vedrørte en person bosiddende i Tyskland, og at adresse- og kommunikationsforholdene derfor ikke kan vurderes som en almindelig dansk indlandssituation. Efter min opfattelse har dette betydning for den samlede vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27. 6. Samlet betydning for sagen De fremlagte bilag bør efter min opfattelse inddrages ved vurderingen af: om der foreligger dokumenteret postfremkomst, om myndighederne havde eller burde have haft kendskab til adresseproblemerne, om der var tale om gentagne og dokumenterede kommunikationssvigt, hvornår jeg faktisk fik kundskab om skattekravet, og om der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27. Jeg beder derfor om, at disse supplerende oplysninger og bilag journaliseres og indgår i grundlaget for sagens behandling og retsmødet. …” Klageren har den 14. maj 2026 fremsendt supplerende bemærkninger i sagen: ”… Denne skrivelse skal ikke erstatte mine bemærkninger af 4. januar 2026 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling eller min supplerende skrivelse af 6. maj 2026 om aktindsigt og yderligere bilag. Formålet er alene kort at præcisere den retlige betydning af de allerede fremlagte oplysninger om returpost, adresseforhold, fysisk post til Tyskland og myndighedernes bevisbyrde for postfremkomst. Skrivelsen fremsendes navnlig som præcisering af følgende spørgsmål: om Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at de relevante fysiske breve faktisk er kommet frem, om en generel 2-dagesformodning kan anvendes ved fysisk post til Tyskland, hvilken betydning de fremlagte returpostbilag har for vurderingen af postfremkomst og kundskabstidspunkt, og hvilken betydning dette har for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 8. Der fremlægges ikke hermed et nyt faktisk sagskompleks. Skrivelsen er alene en retlig sammenfatning og præcisering på grundlag af de oplysninger og bilag, der allerede er indsendt. 1. Tidligere indlæg og sagens centrale spørgsmål I mine bemærkninger af 4. januar 2026 gjorde jeg gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, fordi kundskabstidspunktet og reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke kan fastlægges som antaget i sagsfremstillingen, og fordi der subsidiært foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I min skrivelse af 6. maj 2026 fremlagde jeg yderligere dokumentation for returpost og adresseforhold. Det fremgår heraf, at der ikke alene foreligger ét isoleret tilfælde af returpost, men flere dokumenterede tilfælde over en længere periode. De fremlagte oplysninger viser efter min opfattelse, at spørgsmålet om postfremkomst ikke kan behandles som et rent teoretisk spørgsmål om almindelig postgang. Der foreligger konkrete oplysninger om adresseproblemer og returpost, som direkte berører vurderingen af, om myndighedspost faktisk kom frem til mig. Skattestyrelsen har i sagen lagt vægt på, at årsopgørelser og indbetalingskort skulle være sendt med fysisk post, og at breve sendt med fysisk post efter praksis anses for at være kommet frem to dage efter afsendelsen. Jeg bestrider ikke, at der i dansk forvaltningsret findes en almindelig formodning om, at et brev, som er dokumenteret afsendt, normalt også kommer frem i overensstemmelse med sædvanlig postgang. Det bestrides derimod, at denne formodning kan anvendes mekanisk i nærværende sag. Der foreligger efter min opfattelse konkrete forhold, som gør, at Skattestyrelsen ikke kan støtte sig alene på en generel 2-dagesformodning: Der er tale om fysisk post sendt til en adresse i Tyskland. Der foreligger dokumenteret returpost over en længere periode. Returposten er mærket “Ubekendt på adressen”. Myndighederne havde et faktisk system til registrering og behandling af returpost. Der er ikke fremlagt konkrete forsendelses- eller modtagelsesbeviser for de enkelte årsopgørelser og betalingsmeddelelser. Der er ikke redegjort konkret for forsendelsesmåde, postdistributør, leveringstid til Tyskland eller behandling af eventuel returpost for de omhandlede breve. På den baggrund bør der efter min opfattelse foretages en konkret bevisvurdering af postfremkomst, kundskabstidspunkt og reaktionsfrist, frem for blot at anvende en generel formodning om fremkomst to dage efter afsendelse. 2. Skatteankestyrelsens svar af 13. maj 2026 Skatteankestyrelsen har den 13. maj 2026 besvaret mine supplerende bemærkninger til aktindsigten. Skatteankestyrelsen har her oplyst, at akt nr. 57 med titlen “Udkast til afgørelse” er undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 14, nr. 2, fordi dokumentet er udarbejdet og oversendt til Landsskatteretten i forbindelse med Skatteankestyrelsens sekretariatsopgaver for Landsskatteretten. Skatteankestyrelsen har samtidig beklaget, at dokumentet ikke blev omtalt specifikt som undtaget i afgørelsen om aktindsigt af 5. maj 2026. Det væsentlige for nærværende bemærkning er imidlertid, at Skatteankestyrelsen samtidig har bekræftet, at de øvrige undtagne dokumenter ikke indeholder faktiske oplysninger, som ikke allerede fremgår af de udleverede akter. Dette betyder efter min opfattelse, at spørgsmålet om postfremkomst, returpost, adresseforhold og kundskabstidspunkt må vurderes på grundlag af de oplysninger, der allerede fremgår af de udleverede akter og de bilag, jeg har fremlagt. Det må derfor også lægges til grund, at der ikke i de undtagne dokumenter foreligger yderligere faktiske oplysninger, som konkret dokumenterer: hvilken forsendelsesmåde der blev anvendt ved de enkelte breve, hvilken leveringstid der gjaldt for fysisk post til Tyskland, at de konkrete breve ikke blev returneret, hvordan returpost blev registreret og behandlet, eller at jeg faktisk fik kundskab om årsopgørelserne og betalingsmeddelelserne før 2023. Dette understøtter, at Landsskatteretten bør foretage en konkret bevisvurdering på grundlag af de foreliggende akter, herunder de dokumenterede returpostbilag, og ikke alene lægge en generel 2-dagesformodnings til grund. 3. Myndighedens bevisbyrde for postfremkomst Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden at bevise, at et brev er kommet frem til borgeren, når borgeren bestrider at have modtaget brevet. Myndigheden skal i en sådan situation kunne dokumentere: at brevet er afsendt, at brevet er kommet frem, og hvornår dette er sket. Bevisbyrden kan efter omstændighederne løftes ved et såkaldt systembevis. Et sådant systembevis kan blandt andet bestå i: redegørelse for myndighedens rutiner for postafsendelse, kopi af det afsendte brev, journalnotat eller postliste med oplysning om afsendelsestidspunkt, oplysninger om andre modtageres eventuelle modtagelse, redegørelse for, at brevet ikke er returneret, og undersøgelse af eventuelle uregelmæssigheder i postbesørgelsen. Det er væsentligt, at systembeviset ikke alene vedrører den interne dannelse eller afsendelse af brevet. Når spørgsmålet er, om brevet er kommet frem, må systembeviset også omfatte de forhold, der kan belyse faktisk fremkomst, herunder returpost og eventuelle post- eller adresseproblemer. I nærværende sag er det netop omstridt, om de fysiske breve faktisk er kommet frem. Når der samtidig foreligger dokumenteret returpost og kendte adresseproblemer, er det efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt blot at henvise til en generel formodning om postfremkomst. Der må kræves en konkret redegørelse for de enkelte forsendelser og for myndighedernes håndtering af returpost. 4. Returpostens betydning Jeg har med mine tidligere indlæg fremlagt dokumentation for returpost og adresseforhold. Det afgørende er ikke, at jeg kan bevise, at hver enkelt tidligere forsendelse med sikkerhed er returneret. Det afgørende er derimod, at der foreligger konkrete og dokumenterede indicier på, at post til den anvendte adresse ikke nødvendigvis kom frem. De fremlagte oplysninger viser navnlig: at der foreligger returpost med angivelsen “Ubekendt på adressen”, at der senere også foreligger returpost, at myndighederne havde et faktisk system til registrering og behandling af returpost, og at de anvendte adresser derfor ikke uden videre kan lægges til grund som pålidelige modtageradresser. Når sådanne oplysninger foreligger, kan Skattestyrelsen efter min opfattelse ikke nøjes med en abstrakt eller generel postformodning. Der må i stedet kræves en konkret vurdering af, om netop de relevante årsopgørelser og betalingsmeddelelser: faktisk blev afsendt, hvilken adresse de blev sendt til, med hvilken forsendelsesmåde de blev sendt, om de blev returneret, hvordan eventuel returpost blev registreret, og om der var kendte adresse- eller leveringsproblemer. Returposten er derfor ikke blot et baggrundsforhold. Den har direkte betydning for vurderingen af postfremkomst, kundskabstidspunkt, reaktionsfrist og spørgsmålet om særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27. 5. Fysisk post til udlandet kan ikke uden videre sidestilles med dansk indenrigspost Sagen vedrører ikke almindelig dansk indenrigspost. De relevante breve skulle efter Skattestyrelsens oplysninger være sendt fysisk til en adresse i Tyskland. Justitsministeriets vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister indeholder et særskilt punkt om fysisk post til udlandet. Heraf fremgår, at hvis et fysisk brev sendes til udlandet, må myndigheden søge at afklare den almindelige leveringstid til den pågældende destination. Myndigheden skal i den forbindelse være opmærksom på, om leveringstiden gælder til destinationen i landet eller alene til landegrænsen, og om leveringstiden afhænger af, hvordan brevet er overgivet til postbesørgelse. Myndigheden må derefter foretage et konkret skøn over, hvornår en afgørelse kan anses for kommet frem til en modtager i udlandet. Denne vejledning viser efter min opfattelse, at post til udlandet ikke kan behandles ved blot at anvende en generel indenlandsk 2-dagesformodning. Det samme følger af Justitsministeriets gældende vejledning nr. 9292 af 20. februar 2026. Her fremgår det, at et brev som udgangspunkt kan antages at være kommet frem på det seneste tidspunkt, hvor postdistributørens leveringsbetingelser angiver, at brevet vil være leveret. Det gælder også breve til udlandet. Vejledningen nævner som eksempel, at hvis postdistributøren angiver levering til udlandet inden for 4-16 hverdage, kan myndigheden som udgangspunkt lægge til grund, at brevet er kommet frem efter 16 hverdage. Den gældende vejledning bekræfter dermed den samme grundsætning: Der skal foretages en konkret vurdering af den valgte postdistributørs leveringsbetingelser og den konkrete destination. I nærværende sag ses Skattestyrelsen ikke at have redegjort for: hvilken postdistributør der blev anvendt, hvilken posttype der blev anvendt, om brevet blev sendt som A-brev, B-brev, standardbrev eller anden forsendelse, hvilken almindelig leveringstid der gjaldt for post til Tyskland på det relevante tidspunkt, om leveringstiden gjaldt til Tyskland generelt eller til modtagerens adresse, og om der var konkrete forhold, herunder returpost, som påvirkede vurderingen. På den baggrund kan en generel 2-dagesformodning efter min opfattelse ikke anvendes som tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge kundskabstidspunktet. 6. Den historiske 2-dagesregel vedrørte A-breve og kan ikke anvendes ukritisk Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9189 af 10. maj 2011 vedrørte beregning af klagefrister ved afgørelser sendt som A-brev og B-brev. Det fremgår heraf, at Justitsministeriet for A-breve vurderede, at afgørelser sendt som A-brev i almindelighed kunne anses for kommet frem to dage efter, at afgørelsen var dateret og overgivet til postbesørgelse. Det er væsentligt, at denne 2-dagesregel ikke er en generel regel for al fysisk post. Den vedrørte A-breve og byggede på Post Danmarks oplysninger om danske postløbstider for A-breve. Cirkulæreskrivelsen behandler særskilt B-breve, hvor Justitsministeriet lagde en længere frist til grund. Allerede derfor viser den historiske praksis, at posttype og konkret forsendelsesmåde har betydning. Det bemærkes også, at de poststatistikker, som cirkulæreskrivelsen byggede på, ikke omfattede bortkomne breve. Derfor kan Skattestyrelsens generelle formulering om, at fysisk post anses for kommet frem to dage efter afsendelsen, efter min opfattelse ikke stå alene i en sag, hvor: der ikke er redegjort for posttype, der er tale om post til Tyskland, der foreligger dokumenteret returpost, og hvor der ikke er fremlagt konkrete forsendelses- eller modtagelsesbeviser. 7. SKM2024.358.LSR understøtter betydningen af returpost og manglende dokumentation Jeg henviser endvidere til Landsskatterettens afgørelse SKM2024.358.LSR. Sagen angik ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar. Landsskatteretten pålagde genoptagelse for flere perioder. Afgørelsen er relevant for nærværende sag, ikke fordi de faktiske forhold er identiske, men fordi den belyser betydningen af: manglende kopi af de oprindelige afgørelser, usikkerhed om postfremkomst, returpost med angivelsen “Ubekendt på adressen”, manglende oplysninger om SKATs håndtering og modtagelse af returpost, og manglende arbejdsprocedurer for returpost. I SKM2024.358.LSR fremgår det blandt andet, at Skattestyrelsen ikke havde fremsendt kopi af afgørelserne om foreløbig fastsættelse. Det fremgår også, at breve sendt til adressen blev returneret til SKAT med angivelsen “Ubekendt på adressen”. Endvidere fremgår det, at der ikke forelå oplysninger om daværende SKATs håndtering og modtagelse af returpost før overgangen til digital forsendelse, og at Skattestyrelsen oplyste, at returpost blev håndteret i [by2], men at Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af arbejdsprocedurer, og at returpost før 2015 ikke blev scannet ind. Disse forhold viser efter min opfattelse, at returpost og manglende dokumentation for posthåndtering kan være væsentlige momenter ved vurderingen af, om en myndighed kan støtte sig på en formodning om postfremkomst. I nærværende sag foreligger tilsvarende et centralt spørgsmål om, hvorvidt de relevante breve faktisk kom frem, og om myndighederne havde eller burde have haft kendskab til adresse- og leveringsproblemer. 8. Skattestyrelsens egen formulering forudsætter, at der ikke er grund til at antage andet I SKM2024.358.LSR fremgår Skattestyrelsens egen opfattelse af postformodningen. Skattestyrelsen anfører her, at når breve er afsendt, er de efter praksis kommet frem til adressaten, medmindre der er grund til at antage andet. Dette forbehold er centralt. I nærværende sag er der netop grund til at antage andet, eller i hvert fald grund til at kræve en konkret bevisvurdering, fordi: der foreligger returpost, returposten angiver “Ubekendt på adressen”, der er tale om post til udlandet, der ikke er fremlagt konkrete modtagelsesbeviser, og der ikke er redegjort konkret for forsendelsesmåde, leveringstid og returposthåndtering. Skattestyrelsens egen forståelse af postformodningen indebærer derfor, at formodningen ikke kan anvendes ubetinget, når der foreligger konkrete oplysninger, som svækker den. 9. Betydning for kundskabstidspunkt og reaktionsfrist Skattestyrelsen har lagt til grund, at kundskabstidspunktet for reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan regnes fra det tidspunkt, hvor årsopgørelserne efter Skattestyrelsens opfattelse må anses for kommet frem, alternativt fra det tidspunkt, hvor årsopgørelserne var tilgængelige i TastSelv. Jeg har i mine tidligere bemærkninger redegjort for, hvorfor teknisk tilgængelighed i TastSelv ikke i denne sag kan sidestilles med faktisk kundskab, navnlig fordi der ikke forelå en fungerende digital kommunikationskanal, og fordi jeg ikke havde faktisk adgang til eller anledning til at kontrollere TastSelv i den omhandlede periode. Hvis postfremkomsten ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, kan kundskabstidspunktet efter min opfattelse heller ikke fastsættes alene på grundlag af en generel 2-dagesformodning. Dette gælder navnlig, når der er tale om en fysisk forsendelse til udlandet, og når der foreligger konkrete returpostbilag og adresseproblemer. Efter min opfattelse bør kundskabstidspunktet derfor ikke fastsættes til to dage efter de påståede afsendelsestidspunkter, medmindre Skattestyrelsen konkret kan dokumentere eller sandsynliggøre, at de relevante breve faktisk blev afsendt og kom frem til mig. Dette har direkte betydning for vurderingen af, om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet. 10. Betydning for særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 De beskrevne forhold har også betydning for vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Sagen vedrører en person bosiddende i Tyskland. Kontakten til SKAT i 2011 skete efter det fremlagte materiale ikke som en almindelig direkte skatteyderkontakt, men i sammenhæng med SU-systemet og uddannelsesmyndighederne. Samtidig foreligger der dokumenterede adresse- og kommunikationsproblemer samt flere tilfælde af returpost. Efter min opfattelse kan det ikke lægges mig til last som en almindelig forsømmelse, hvis jeg ikke reagerede på breve, som ikke faktisk kom frem, og hvor myndighederne samtidig havde konkrete indikationer på adresse- eller leveringsproblemer. Når Skattestyrelsen selv har anerkendt, at Tyskland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten havde beskatningsretten til den omhandlede SU-indkomst, bliver spørgsmålet om korrekt kommunikation og reelt kundskabstidspunkt særligt væsentligt. Hvis jeg ikke faktisk fik kendskab til årsopgørelserne og skattekravene på grund af adresse- og postproblemer, og hvis myndighederne ikke kan dokumentere postfremkomst, taler dette efter min opfattelse for, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at sagen bør genoptages. 11. Samlet anmodning På baggrund af ovenstående anmoder jeg om, at Landsskatteretten ved vurderingen af sagen ikke lægger en generel 2-dagesformodning om postfremkomst uprøvet til grund. Jeg anmoder i stedet om, at der foretages en konkret bevisvurdering af: hvilken adresse de enkelte breve blev sendt til, hvilken forsendelsesmåde der blev anvendt, hvilken postdistributør der blev anvendt, hvilken leveringstid der gjaldt for fysisk post til Tyskland, om de konkrete breve blev returneret, hvordan returpost blev registreret og behandlet, om der forelå kendte adresse- eller leveringsproblemer, og om Skattestyrelsen samlet set har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de relevante breve faktisk kom frem. Jeg anmoder endvidere om, at de fremlagte returpostbilag og adresseoplysninger tillægges vægt ved vurderingen af: postfremkomst, kundskabstidspunkt, reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og spørgsmålet om særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Jeg er opmærksom på, at Skatteankestyrelsen har anført, at yderligere materiale som udgangspunkt skal sendes senest 14 dage inden retsmødet. Nærværende skrivelse fremsendes ikke som nyt omfattende faktisk materiale, men som en kort supplerende retlig præcisering på grundlag af allerede fremlagte oplysninger og bilag vedrørende postfremkomst, returpost, adresseforhold og bevisbyrde. Jeg anmoder derfor om, at nærværende supplerende bemærkning journaliseres på sagen og forelægges Landsskatteretten forud for retsmødet den 22. maj 2026, i det omfang dette praktisk er muligt. Jeg anmoder endvidere om en kort skriftlig bekræftelse på, at skrivelsen er modtaget og journaliseret, samt om hvorvidt den vil blive forelagt Landsskatteretten forud for retsmødet. …” Indlæg under retsmødet Klagerens mand (herefter repræsentant), der gav møde for klageren, nedlagde principal påstand om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012 til 2017, med henvisning til at der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og subsidiær påstand om, at sagen skulle sendes retur til fornyet behandling ved Skattestyrelsen og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten lagde særligt vægt på, at enkelte system registreringer og tilgængelighed via tast/selv ikke var at anse som faktisk fremkomst ved klageren. Klageren havde derved aldrig modtaget post fra Skattestyrelsen og klagerens kundskabstidspunkt var i relation hertil således først i 2023, da fristen først begyndte, da hun var blevet bekendt med forholdet der begrundede forhøjelsen. Repræsentanten fremførte efterfølgende at den af Skattestyrelsen anførte antagelse om fremkomst af post 2 dage efter afsendelse, ikke kunne lægges til grund i denne sag, da der i sagen var tale om post leveret til udlandet. Hertil, at der i sagen skulle foretages en konkret bevisvurdering. Repræsentanten anførte i relation til brevet sendt den 20. september 2011, at det afgørende var om brevet var kommet frem til klageren. Repræsentanten bemærkede i relation hertil, at brevet fra Statens uddannelsesstøtte der blev henvist til, som fremkommet ved klageren syv dage efter brevet af den 20. september 2011, alene var modtaget i e-Boks og dermed ikke var et brev der var blevet sendt med fysisk post. Repræsentanten henviste efterfølgende til SKM2024.358.LSR, som repræsentanten anførte var sammenlignelig med klagerens sag. Slutteligt bemærkede repræsentanten, at selv hvis Landsskatteretten anså brevet for fremkommet, var der særlige omstændigheder, herunder returpost og adresseuoverensstemmelser og manglende tast/selv adgang, som begrundede genoptagelse. Hertil anførte repræsentanten, at der således ikke var tale om et glemt fradrag. Repræsentanten spurgte efterfølgende ind til en redegørelse for håndteringen af returpost ved Skattestyrelsen. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at klageren ikke var berettiget ekstraordinær genoptagelse for skatteansættelserne for indkomstårene 2012 til 2017. Skattestyrelsen bemærkede, at de var enige i, at 2-dages reglen ikke var relevant da sagen angik udenlandsk post. Efterfølgende gjorde Skattestyrelsen rede for den fysiske returpost. Skattestyrelsen havde ikke fået returpost på årsopgørelserne og der forelå i øvrigt ikke andre øvrige uregelmæssigheder. Skattestyrelsen henviste til dokumentet fra det tyske folkeregister som dokumenterede, at klageren først skiftede adresse efterfølgende. Skattestyrelsen anførte således, at brevet var kommet frem. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2012 till 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. § 27, stk. 2. Retsgrundlaget Af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår følgende: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (…) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.” Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår følgende: ”Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.” Af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, fremgår følgende: ”Krav afledt af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, jf. §§ 26 og 27, og fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. §§ 31 og 32, samt fastsættelse af vurdering af fast ejendom, jf. § 33, forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 2-4. (…) Stk. 4. Forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, jf. § 27, stk. 1, og ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. § 32, stk. 1, samt for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, jf. § 33, stk. 3-5 samt stk. 7-9. Tilsvarende gælder krav afledt af ændringer af ejendomsvurderinger, der foretages efter §§ 33 a og 34.” Af den juridiske vejledning af afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder, fremgår følgende: ”Oversete eller glemte fradrag ”SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at en borger ved en fejl har overset eller glemt et fradrag. Det gælder også glemte fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, f.eks. hvis borgeren har indbetalt et beløb større end opfyldningsfradraget og undlader at fordele det overskydende fradrag i de efterfølgende år. Tilsvarende gælder, hvis borgeren ved en fejl har selvangivet for store beløb eller uberettiget er blevet beskattet af et beløb, f.eks. er blevet beskattet af ejendomsværdiskat i en udlejningsejendom.” (…) Myndighedsfejl Det centrale anvendelsesområde for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er, når en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er forkert som følge af, at Skatteforvaltningen har begået ansvarspådragende fejl, dvs. erstatningslignende situationer. Dette suppleres af, at der også kan være grundlag for genoptagelse, hvis fejlen hos Skatteforvaltningen ikke har en ansvarspådragende karakter, nemlig hvis fejlen har været årsag til en materielt forkert ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Det er som udgangspunkt ikke en fejl, hvis Skatteforvaltningen ikke af egen drift har korrigeret fejl i selvangivelsesmateriale. Efter omstændighederne vil passivitet hos Skatteforvaltningen dog efter en konkret vurdering kunne kvalificeres som fejl hos Skatteforvaltningen, fx hvis Skatteforvaltningen ved aktiv behandling af det modtagne materiale overser iøjnefaldende fejl.” Af højesteretsdom af 22. marts 2021, offentliggjort som SKM2021.161.HR, hvor sagen omhandlende om en skatteyder var berettiget ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for skatteårene 2009 og 2010 vedrørende tab og gevinst på investeringsforeningsbeviser i en virksomhed, anførte Højesteret, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må antages at have et snævert anvendelsesområde. Af forarbejderne fremgår bl.a., at bestemmelsen eksempelvis vil finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår desuden, at bestemmelsen ikke giver grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag. Videre anførte Højesteret, at skatteansættelsen i skatteårene 2009 og 2010 alene skyldtes skatteyderens fejlagtige udfyldelse af selvangivelserne. Af højesteretsdom af 3. november 2021, offentliggjort som SKM2021.576.HR, hvor man stadfæstede landsrettens dom, offentliggjort som SKM2021.18.VLR, udtalte Højesteret, at den manglende selvangivelse alene kunne bebrejdes skatteyderen. Landsretten havde tidligere udtalt at der i det foreliggende tilfælde, hvor den manglende selvangivelse alene skyldes skatteyderens undladelse heraf, ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til, at ansættelserne for 2009 og 2011 skulle genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I den konkrete sag havde Skattestyrelsens genoptaget skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2005 til 2008, 2010 og 2012 til 2014. Skattestyrelsens havde ikke genoptaget 2009 og 2011. Skatteyderen havde ikke selvangivet. Landsskatterettens begrundelse og resultat Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2012 I overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4, er forældelsesfristen for krav afledt af ekstraordinær genoptagelse 10 år fra forfaldstidspunktet. Restskatten for indkomståret 2012 er forfalden i 2012. Indkomståret 2012 er dermed forældet. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 til 2017 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 Klageren anmodede den 4. maj 2023 om genoptagelse for indkomstårene 2013 til 2017. Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017, udløb den 1. maj 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen for ordinær genoptagelse af årene 2013 til 2017 var således udløbet ved klagerens anmodning den 4. maj 2023. Det er herefter en betingelse for, at skatteansættelserne for indkomstårene 2013 – 2017 kan gennemføres, at en af betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt. Betingelserne i nr. 1-7 er ikke opfyldt. Efter praksis har bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, et snævert anvendelsesområde. Klageren har på årsopgørelserne for indkomstårene 2013 til 2017 ikke registreret skattefritagelse af SU. Klageren har fremført, at det daværende SKAT, har kontaktet hende på en forkert adresse, der ikke har været i overensstemmelse med den angivne adresse i det centrale personregister. Klageren har dermed fremført, at klagerens breve blev sendt til en forkert adresse. Skattestyrelsen har sendt brev vedrørende skattefritagelse til klageren den 20. september 2011. Brevet er sendt til klageren på adressen ”[adresse2], [Tyskland3]”. Af brevet er klageren blevet gjort opmærksom på, at hun som begrænset skattepligtig fortsat har pligt til at selvangive. Klageren har fremlagt en støttemeddelelse fra Statens uddannelsesstøtte vedrørende indkomståret 2011 dateret til den 27. september 2011. Brevet er sendt til adressen til ”[adresse2], [Tyskland2], [Tyskland3]”. Adressen er den samme som ved brevet sendt fra Skattestyrelsen. Klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2013 til 2017 er alle sendt til klageren med fysisk post. Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at have modtaget brevet fra Skattestyrelsen den 20. september 2011. Der er lagt vægt på, at klageren 7 dage efter har modtaget et brev fra Uddannelsesstyrelsen, som klageren selv har indsendt som bilagsmateriale til klagesagen. Adressen på brevet fra Uddannelsesstyrelsen var adresseret til den samme adresse som Skattestyrelsens brev. Retten finder videre, at klagerens manglende registrering af skattefrihed af klagerens uddannelsesstøtte, alene kan påregnes klageren. Skattefriheden sidestilles med et manglende fradrag og kan dermed ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten har lagt vægt på, at det daværende SKAT ved udsendelsen af brevene af den 20. september 2011, har frem- sendt brevet til den oplyste adresse via CPR og samme adresse som det modtagende brev fra Uddannelsesstyrelsen. Videre, at klageren ikke selv har registreret ændring af sin adresse til Skattestyrelsen ved flytning. Retten finder videre, at klageren derved ikke har godtgjort, at brevene er sendt til en forkert adresse. Det forhold at Skattestyrelsen i deres sagsbehandling har været lang tid om at udarbejde en aktindsigt til klageren og at klageren har oplyst adresseændring til SU-kontoret, kan ikke føre til et andet resultat. Da der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er der dermed ikke forhold der begrunder fravigelse fra fristerne efter § 26 og bestemmelsen efter § 27, stk. 2, finder dermed ikke anvendelse. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.