Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0074577

Skønsmæssig forhøjelse af frisørsalons overskud ud fra åbningstider og prisliste

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
7. september 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik en frisørsalon, hvor indehaveren ikke havde indsendt regnskabsmateriale, og Skattestyrelsen derfor skønsmæssigt ansatte omsætningen ud fra salonens åbningstider (49 timer ugentligt) og en gennemsnitlig timepris beregnet på grundlag af prislisten på hjemmesiden, med nedslag for pauser og opstart samt 15 % vareforbrug og skønnet husleje, men uden lønfradrag for formodet uregistreret arbejdskraft. Klageren gjorde gældende, at skønnet ikke var virkelighedsnært, da det hverken tog højde for ferie, helligdage, sygdom eller for, at almindelig klipning er den hyppigste ydelse, at der ikke var uregistrerede ansatte, subsidiært at lønudgifter skulle fradrages, og at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende partshøring og begrundelse. Landsskatteretten fandt, at skønnet over omsætningen var retvisende og lempeligt, bl.a. fordi der var regnet med 10 % årlig prisstigning mod reelt ca. 3 %, og at z-bonerne indikerede betydelig uregistreret kontantomsætning; lønfradrag blev afvist, da modtagerne ikke kunne identificeres. Retten godkendte dog yderligere fradrag for husleje og øvrige driftsomkostninger (5 % af bruttoresultatet) og nedsatte forhøjelserne fra 295.787 kr. til 260.650 kr. for 2020 og fra 447.692 kr. til 407.742 kr. for 2021, ligesom formalitetsindsigelserne blev afvist.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2004.162.HR
  • SKM2011.208.HR
  • SKM2011.209.HR
  • SKM2013.230.BR
  • SKM2013.363.BR
  • SKM2013.493.VLR
  • SKM2013.613.ØLR
  • SKM2016.70.BR
  • SKM2017.512.HR
  • SKM2024.179.ØLR
  • UfR 2004.1561 H

Fuldtekst

Journalnr. 24-0074577 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Forhøjelse af overskud af virksomhed 295.787 kr. 0 kr. 260.650 kr. Indkomståret 2021 Forhøjelse af overskud af virksomhed 447.692 kr. 0 kr. 407.742 kr. Faktiske oplysninger Det fremgår af Skattestyrelsens kontrol- og udsøgningsblanket (R75) for klageren for indkomståret 2020, at klageren har arbejdet som lønmodtager i 1.826 timer i indkomståret 2020, således: Periode Arbejdsgiver Løn Arbejdstimer 09.06.2020 – 15.11.2020 [virksomhed1] A/S 16.862 kr. 104 timer 01.01.2020 – 08.06.2020 [virksomhed2] ApS 45.172 kr. 283 timer 01.01.2020 – 20.12.2020 [virksomhed3] A/S 68.696 kr. 795 timer 16.03.2020 – 19.07.2020 [virksomhed4] ApS 46.986 kr. 644 timer I alt 1.826 timer Af Skattestyrelsens kontrol- og udsøgningsblanket (R75) for klageren for indkomståret 2021 fremgår det, at klageren har arbejdet som lønmodtager i 1.737 timer i indkomståret 2021, således: Periode Arbejdsgiver Løn Arbejdstimer 16.01.2021 – 16.02.2021 [virksomhed1] A/S 2.783 kr. 15 timer 01.01.2021 – 19.12.2021 [virksomhed3] A/S 183.034 kr. 1722 timer I alt 1.737 timer Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i perioden fra 1. april 2020 til 31. december 2023 har været registreret med virksomheden [virksomhed5], CVR-nr. [...1]. Virksomheden har haft adresse på [adresse1] i [by1]. Virksomheden har været registreret med branchekode 960210 ”Frisørsaloner”. Det fremgår af afgørelsen, at virksomheden har været momsregistreret med pligt til kvartalsvis momsindberetning. Klageren har selvangivet overskud af virksomhed på 51.614 kr. for indkomståret 2020 og 118.329 kr. for indkomståret 2021. Ifølge oplysninger fra CVR har virksomheden i indkomstårene 2020 og 2021 været registreret med 1 ansat i enkelte måneder. Det registrerede beskæftigelsesomfang har i disse måneder udgjort mellem 0,1 – 0,38 årsværk: Periode Ansatte Årsværk Maj 2020 1 0,3 Juni 2020 1 0,1 Juli 2020 1 0,38 November 2021 1 0,15 Det fremgår af afgørelsen, at klageren ikke har indberettet lønoplysninger for ansatte i virksomheden til eIndkomst for indkomstårene 2020 og 2021. Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen den 28. november 2022 har været på besøg i klagerens frisørsalon [virksomhed5], og at Skattestyrelsen traf [person1], der oplyste, at han passede forretningen for klageren på dagen. Skattestyrelsen har den 2. december 2022 og 23. januar 2023 anmodet klageren om at fremsende følgende materiale og oplysninger: Skattemæssige årsregnskaber for indkomstårene 2020 og 2021. Kontospecifikationer for indkomstårene 2020 og 2021. Bankkontoudtog for klagerens private og erhvervsmæssige bankkonti for indkomstårene 2020 og 2021 Redegørelse for, hvorfor klageren ikke har indberettet lønoplysninger for ansatte for indkomstårene 2020 og 2021. Oplysninger om, hvem der har passet frisørsalonen i indkomstårene 2020 og 2021, da klageren ifølge Skattestyrelsens oplysninger har arbejdet som lønmodtager andetsteds. Da Skattestyrelsen ikke modtog det indkaldte materiale fra klageren, har Skattestyrelsen indhentet bankkontoudskrifter for klagerens kontonummer [kontonr.1] og kontonummer [kontonr.2] fra [finans1]. Skattestyrelsen har endvidere indhentet bankkontoudskrifter for klagerens kontonummer [kontonr.3] fra [finans2]. Klageren har oplyst, at kontonummer [kontonr.3] i [finans2] har været en erhvervskonto, og at kontonummer [kontonr.1] og [kontonr.2] i [finans1] har været klagerens private konti. Ved gennemgang af kontoudskriften for kontonummer [kontonr.3] i [finans2] har Skattestyrelsen opgjort, at der i perioden fra 2. oktober 2020 til 12. december 2020 har været 59 indsætninger via MobilePay på samlet 38.465 kr. på kontoen. Skattestyrelsen har tillige opgjort, at der i perioden fra 15. februar 2021 til 31. december 2021 har været 226 indsætninger via MobilePay på samlet 145.709 kr. på kontoen. Det fremgår af kontoudskriften for kontonummer [kontonr.3] i [finans2],at den første aktivitet på kontoen var den 9. september 2020. Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at betalinger via MobilePay i klagerens frisørsalon har været tilknyttet kontonummer [kontonr.3] i [finans2], og at indsætningerne på kontoen i [finans2] er fra kunder, der har betalt via MobilePay i frisørsalonen. Der har i perioden fra 9. september 2020 til 31. december 2021 været hverdage, hvor der ikke er blevet indbetalt beløb via MobilePay til kontoen i [finans2]. Eksempelvis er der ingen MobilePay indsætninger i perioden fra 18. oktober 2020 til 23. oktober 2020 eller i perioden fra 17. februar 2021 til 25. februar 2021. Der har heller ikke været MobilePay indsætninger på kontoen i månederne april, maj, juni, juli, august og september 2020 eller i januar 2021. Klageren har vedrørende kontoen i [finans2] fremlagt en erklæring om skatteindberetningspligt af 7. september 2020, hvor klageren har bekræftet, at han er skattepligtig i Danmark. Skattestyrelsen har tillige opgjort, at der på kontonummer [kontonr.1] i [finans1] har været indsætninger via MobilePay på 98.508 kr. i indkomståret 2020og 69.371 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har endvidere opgjort, at der på klagerens private kontonummer [kontonr.1] i [finans1] har været følgende øvrige indsætninger på 105.043,78 kr. i indkomståret 2020: Dato Posteringstekst Beløb 29.01.2020 Lån 25.000,00 kr. 26.02.2020 Gave familie 19.500,00 kr. 29.02.2020 lån til stor bror 10.000,00 kr. 03.03.2020 [...] 15.000,00 kr. 06.04.2020 Overførsel 20.000,00 kr. 26.05.2020 Betal. [kontonr.4] 5.828,52 kr. 30.06.2020 Betal. [kontonr.5] 3.942,79 kr. 02.12.2020 Telefon, strøm, løn 3.125,54 kr. 03.12.2020 [...] 220,28 kr. 03.12.2020 [...] 1.731,45 kr. 08.12.2020 Automatindbetaling [by2] Afdeling 1.600,00 kr. 22.12.2020 Betal. [kontonr.6] 5,00 kr. I alt 105.953,58 kr. Indsætningen den 2. december 2020 af 3.125,54 kr. er en overførsel fra klagerens kontonummer [kontonr.3] i [finans2]. Klageren har oplyst, at MobilePay indsætningerne og de øvrige indsætninger på konto nummer [kontonr.1] vedrører private forhold. Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende indsætningerne. Skattestyrelsen har endelig opgjort, at der på kontonummer [kontonr.2] i [finans1] har været følgende indsætning på kontoen på 30.000 kr. i indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb 06.09.2021 Del 1 30.000,00 kr. Klageren har oplyst, at indsætningen den 6. september 2021 af 30.000 kr. er et lån.Klageren har som dokumentation herfor sendt Skattestyrelsen et gældsbrev. Det fremgår af gældsbrevet, at klageren erkender at skylde [person2], cpr.nr. [cpr1] 30.000 kr., og at beløbet er overført til bankkonto. Det fremgår videre, at lånet er rente- og afdragsfrit og forfalder til betaling på anfordring. Gældsbrevet er den 28. juni 2022underskrevet af klageren som låntager og af [person2] som långiver. Skattestyrelsen har ansat omsætningen i klagerens frisørsalon skønsmæssigt for indkomstårene 2020 og 2021 på baggrund af oplysninger på frisørsaloens hjemmeside om åbningstider og tidsforbrug og priser på ydelserne i frisørsalonen. Skattestyrelsens skøn over åbningstiden i frisørsalonen Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen har konstateret, at der har været betalinger fra og kontanthævninger på klagerens konto i [finans1], som Skattestyrelsen har anset for at være medgået til betaling af løn for arbejde, der er udført i frisørsalonen. Henset hertil og til, at klageren har været ansat som lønmodtager uden for frisørsalonen i 1.826 timer i indkomståret 2020 og 1.737 timer i 2021, har Skattestyrelsen vurderet, at klageren har haft uregistrerede ansatte i indkomstårene 2020 og 2021. Af kontoudskriften for kontonummer [kontonr.1] i [finans1] fremgår eksempelvis, at der den 6. april 2020 har været en overførsel på 20.000 kr. fra kontoen. Posteringsteksten til overførslen er ”Lak for løn !”.Den 3. juni 2020 har der været en overførsel på 2.619,45 kr. fra kontoen. Posteringsteksten til overførslen er ”Lønoverførsel”. Den 30. august 2020 har der været en overførsel på 2.691 kr. fra kontoen. Posteringsteksten til overførslen er ”Løn:1-7—20/31-7-20”. Det fremgår endvidere, at der fra kontonummer [kontonr.1] i [finans1] har været følgende udbetalinger af kontanter i pengeautomater i indkomstårene 2020 og 2021: Dato Posteringstekst Beløb 08.12.2020 Automatudbetaling [by2] Afdeling 1.600,00 kr. 19.04.2021 Automatudbetaling [by3] Afdeling 1.600,00 kr. 29.04.2021 Automatudbetaling [by1] Afdeling 100.00 kr. 29.04.2021 Automatudbetaling [by1] Afdeling 100.00 kr. 29.04.2021 Automatudbetaling [by1] Afdeling 700,00 kr. 12.07.2021 Automatudbetaling [by2] Afdeling 5.000,00 kr. 12.10.2021 Automatudbetaling [adresse2] 300,00 kr. Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen ved gennemgang af oplysningerne på frisørsalonens hjemmeside [site1] har konstateret, at frisørsalonen har haft åbent i 49 timer pr. uge: Ugedag Åbningstid Lukketid Åbningstimer Mandag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Tirsdag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Onsdag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Torsdag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Fredag Kl. 09:30 Kl. 18:00 8,5 timer Lørdag Kl. 09:30 Kl. 16:00 6,5 timer Søndag Lukket Åbningstimer pr. uge 49,00 timer Skattestyrelsen har på baggrund heraf skønnet, at frisørsalonen har haft åbent i 1.708,50 timer i indkomståret 2020, således: Måned Antal hverdage Antal lørdage Timer i alt Januar 0 timer Februar 0 timer Marts 0 timer April 9 af 8,5 timer = 76,5 timer 1 af 6,5 timer = 6,5 timer 83 timer Maj 21 af 8,5 timer = 178,5 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer Juni 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Juli 23 af 8,5 timer = 195,5 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 221,5 timer August 21 af 8,5 timer = 178,5 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer September 22 af 8,5 = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Oktober 22 af 8,5 timer = 187 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 219,5 timer November 21 af 8,5 timer = 178,5 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 204,5 timer December 14 af 8,5 timer = 119 timer 2 af 6,5 timer = 13 timer 132 timer I alt 1.487,5 timer 221 timer 1.708,5 timer Ved opgørelsen af det årlige antal åbningstimer i indkomståret 2020 har Skattestyrelsen taget højde for, at virksomheden først blev registreret den 1. april 2020. Der er endvidere taget højde for, at frisørsalonen har været midlertidigt lukket som følge af CV-19-pandemien i perioderne fra den 1. april 2020 til den 19. april 2020 og fra den 21. december 2020 til den 31. december 2020. Skattestyrelsen har desuden lagt til grund, at frisørsalonen har haft lukket om søndagen, men ikke på helligdage, og at salonen ikke har været lukket på grund af ferie i indkomståret 2020. Skattestyrelsen har skønnet, at frisørsalonen har haft åbent i 1.889,50 timer i indkomståret 2021, således: Måned Antal hverdage Antal lørdage Timer i alt Januar 0 timer Februar 0 timer Marts 0 timer April 19 af 8,5 timer = 161,5 timer 3 af 6,5 timer = 19,5 timer 181 timer Maj 21 af 8,5 timer = 178,5 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer Juni 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Juli 22 af 8,5 timer = 187 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 219,5 timer August 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer September 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Oktober 21 af 8,5 timer = 178,5timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer November 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer December 23 af 8,5 timer = 195,5 timer 3 af 6,5 timer = 19,5 timer 215 timer I alt 1649 timer 240,5 timer 1.889,5 timer Ved beregningen af det årlige antal åbningstimer i indkomståret 2021 har Skattestyrelsen taget højde for, at frisørsalonen har været midlertidigt lukket som følge af CV-19-pandemien i perioden fra den 1. januar 2021 til den 5. april 2021. Skattestyrelsen har endvidere lagt til grund, at frisørsalonen har haft lukket om søndagen samt Juledag, men bortset herfra ikke på helligdage, og at salonen ikke har været lukket på grund af ferie i indkomståret 2021. Repræsentanten har anført, at der i skønnet over antal årlige åbningstimer bør tages højde for, at frisørsalonen har været lukket i ferier, ved sygdom og på helligdage, der ikke har været søndage. Repræsentanten har anført, at der i 2020 var 12 helligdage, der faldt på en hverdag, mens der i 2021 var 9 helligdage, der faldt på en hverdag. Der ikke fremlagt dokumentation, der viser, at frisørsalonen har været ferielukket eller lukket på helligdage, der ikke var søndage, eller har ligget uden for de perioder, hvor salonen har været midlertidigt lukket på grund af CV-19-pandemien, og hvor Skattestyrelsen allerede har taget højde for, at der ikke har været omsætning i frisørsalonen i indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsens skøn over indtægt pr. time i frisørsalonen Skattestyrelsen har konstateret, at der på frisørsalonens hjemmeside [site1] har været en prisliste med følgende oplysninger. Det fremgår af afgørelsen, at prislisten er fra den 22. februar 2024: Ydelse Varighed Pris Klip: Klip pandehår 15,00 minutter 250,00 kr. Pensionistklip 15,00 minutter 175,00 kr. Børneklip 30,00 minutter 175,00 kr. Herreklip 30,00 minutter 250,00 kr. Farvning: Farvning 90,00 minutter 950,00 kr. Farvning af udgroning 75,00 minutter 950,00 kr. Farvning flere farver og klip 135,00 minutter 1.600,00 kr. Flere farver 105,00 minutter 1.350,00 kr. Reflekser og klip 105,00 minutter 1.280,00 kr. Økologisk farvning og klip 150,00 minutter 1.680,00 kr. Frisurer: Vask og føn 45,00 minutter 450,00 kr. Hurtig opsætning 60,00 minutter 1.100,00 kr. Frisuredesign til bryllup 120,00 minutter 1.800,00 kr. Hårfjerning: Fjerning af næse og ørehår 15,00 minutter 200,00 kr. Skæg: Klassisk barbering 30,00 minutter 450,00 kr. Trimning af skæg 30,00 minutter 360,00 kr. Trimning af overskæg 15,00 minutter 200,00 kr. Trimning af skæg og overskæg 30,00 minutter 420,00 kr. Hurtig trimning af skæg 15,00 minutter 200,00 kr. Skattestyrelsen har på baggrund af frisørsalonens prisliste beregnet en gennemsnitlig indtægt pr. time på 748,11 kr. for indkomståret 2024. Beregningen tager udgangspunkt i en forudsætning om, at samtlige ydelser på prislisten er blevet efterspurgt og solgt i samme omfang. Det samlede tidsforbrug for alle ydelser på prislisten udgør 1.110 minutter, svarende til 18,50 timer. Den samlede pris for disse ydelser er opgjort til 13.840 kr., hvilket giver en beregnet en indtægt pr. time på 748,11 kr. (13.840 kr. / 18,50 timer). Skattestyrelsen har endvidere lagt til grund, at der i perioden fra 2020 til 2024 har været en årlig prisstigning i salonen på 10 %. På den baggrund er virksomhedens indtægt pr. time beregnet således: År Indtægt pr. time 10% 2024 748,11 kr. 2023 680,10 kr. 68,01 kr. 2022 618,27 kr. 61,83 kr. 2021 562,07 kr. 56,21 kr. 2020 510,97 kr. 51,10 kr. Skattestyrelsen har herefter afrundet de skønnede indtægter pr. time til 500 kr. for indkomståret 2020 og 550 kr. for indkomståret 2021. Repræsentanten har anført, at skønnet bør afspejle, at de mest almindelige ydelser i en frisørsalon typisk er almindelig klipning af hår og skæg samt eventuelt hårfarvning. Der er imidlertid ikke fremlagt ordrebøger eller anden dokumentation, der viser, hvilke ydelser, der faktisk er leveret i frisørsalonen i indkomstårene 2020 og 2021. Af statistikbanken.dk, PRIS111 ”Forbrugerprisindeks (2015=100) efter varegruppe og enhed fremgår det, at der i priserne for gruppe 12.1.1. Frisørbehandling o.l. har været følgende ændring i forhold til samme måned året før (pct.): 2020 M04 2020 M05 2020 M06 2020 M07 2020 M08 2020 M09 2020 M10 1,0 1,5 2,0 1,9 2,0 2,2 2,4 2020 M11 2020 M12 2,1 2,2 2021 M01 2021 M02 2021 M03 2021 M04 2021 M05 2021 M06 2021 M07 1,9 1,9 1,8 3,9 3,5 3,5 3,6 2021 M08 2021 M09 2021 M10 2021 M11 2021 M12 3,6 3,4 3,0 2,9 3,5 2022 M01 2022 M02 2022 M03 2022 M04 2022 M05 2022 M06 2022 M07 3,8 3,5 3,7 1,9 1,9 1,4 1,4 2022 M08 2022 M09 2022 M10 2022 M11 2022 M12 1,7 1,8 2,9 3,1 2,7 2023 M01 2023 M02 2023 M03 2023 M04 2023 M05 2023 M06 2023 M07 2,5 2,9 3,2 3,4 3,8 3,9 3,9 2023 M08 2023 M09 2023 M10 2023 M11 2023 M12 3,7 3,8 3,0 3,2 3,0 2024 M01 2024 M02 2,6 2,6 Prislisten er fra februar 2024, og prisniveauet i februar 2024 fastsættes derfor til indeks 100. De sammenlignelige niveauer for de forudgående indkomstår fastsættes i forhold hertil som følger: Februar 2020 = 89,9 Februar 2021 = 91,6 Februar 2022 = 94,8 Februar 2023 = 97,5 Februar 2024 = 100 På denne baggrund kan den gennemsnitlige årlige prisstigning fra februar 2020 til februar 2024 beregnes til 2,7 %. For perioden februar 2021 til februar 2024 udgør den gennemsnitlige årlige prisstigning 3,0 %. Skattestyrelsens skøn over virksomhedens omsætning På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen foretaget et skøn over virksomhedens omsætning. For indkomståret 2020 har Skattestyrelsen skønnet omsætningen til i alt 597.975 kr. inkl. moms, heraf 119.595 kr. i salgsmoms, svarende til en omsætning på 478.380 kr. ekskl. moms. Skønnet er baseret på følgende beregning: Antal arbejdstimer: 1.708,50 timer Indtægt pr. time: 500 kr. Omsætning inkl. moms, før nedslag 854.250 kr. Nedslag på i alt 30 % (10 % for pauser og 20 % for opstart) 256.275 kr. Omsætning inkl. moms 597.975 kr. Salgsmoms 119.595 kr. Omsætning ekskl. moms 478.380 kr. For indkomståret 2021 er omsætningen skønnet til i alt 935.302 kr. inkl. moms, heraf 187.060 kr. i salgsmoms, svarende til en omsætning på 748.242 kr. ekskl. moms. Skønnet er baseret på følgende beregning: Antal arbejdstimer: 1.889,50 timer Indtægt pr. time: 550 kr. Omsætning inkl. moms, før nedslag 1.039.225 kr. Nedslag på 10 % for pauser 103.923 kr. Omsætning inkl. moms 935.302 kr. Salgsmoms 187.060 kr. Omsætning ekskl. moms 748.242 kr. Skattestyrelsen har i skønnet over omsætningen for indkomstårene 2020 og 2021 foretaget et fradrag på 10 % for at tage højde for pauser imellem kundebesøgene samt perioder, hvor der ikke har været booket behandlinger, og hvor der derfor ikke har været omsætning i frisørsalonen. For indkomståret 2020 har Skattestyrelsen herudover foretaget et yderligere fradrag på 20 % under hensyn til, at virksomheden var nystartet i dette indkomstår. Vareforbrug og øvrige omkostninger Det fremgår af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2], at der har været følgende betalinger fra kontoen til [finans2], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9] og [virksomhed10], på 3.274 kr., svarende til 2.619 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2020 og 20.409 kr., svarende til 16.327 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2021: Indkomståret 2020: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 17.09.2020 [finans2] 2.475,00 kr. 1.980,00 kr. 05.10.2020 [virksomhed6] 799,00 kr. 639,20 kr. I alt 3.274,00 kr. 2.619,20 kr. Indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 01.06.2021 [virksomhed9] 1.115,66 kr. 892,53 kr. 19.07.2021 [virksomhed10] 7.500,00 kr. 6.000,00 kr. 01.08.2021 [virksomhed7] 4.222,00 kr. 3.377,60 kr. 01.08.2021 [virksomhed6] 956,00 kr. 764,80 kr. 04.08.2021 [virksomhed6] 3.111,00 kr. 2.488,80 kr. 17.02.2021 [finans2] 1.980,00 kr. 1.584,00 kr. 31.12.2021 [virksomhed8] 1.199,00 kr. 959,20 kr. 31.12.2021 [virksomhed8] 325,00 kr. 260,00 kr. I alt 20.408,66 kr. 16.326,93 kr. Skattestyrelsen har vurderet, at vareforbruget i frisørsalonen ikke kan fastsættes på baggrund af posteringerne på kontoudtogene for klagerens bankkonti. På baggrund af oplysninger indberettet til Skattestyrelsen fra frisørsaloner i [by1] har Skattestyrelsen opgjort, at den gennemsnitlige bruttoavance for virksomheder med branchekode 960210 ”Frisørsaloner” i [by1] har udgjort 87,5 % i indkomståret 2020 og 87,7 % i indkomståret 2021. Med udgangspunkt i en skønsmæssigt fastsat gennemsnitlig bruttoavance på 85 % har Skattestyrelsen herefter vurderet, at virksomheden har haft et vareforbrug på 15 % af omsætningen i indkomstårene 2020 og 2021, svarende til henholdsvis71.757 kr. i indkomståret 2020 og 112.236 kr. i indkomståret 2021. Husleje Det fremgår af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2] og konto nummer [kontonr.1] i [finans1], at der har været følgende overførsler fra disse konti, som Skattestyrelsen har anset for betaling af husleje vedrørende frisørsalonens lokaler. Overførslerne udgør 74.028 kr., svarende til 59.222 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2020 og 14.580,18 kr., svarende til 11.664 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2021: Indkomståret 2020: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 25.02.2020 [adresse3] 9.532,00 kr. 7.625,60 kr. 01.05.2020 [adresse3] 7.361,45 kr. 5.889,16 kr. 02.06.2020 [adresse3] 7.152,32 kr. 5.721,86 kr. 02.07.2020 [adresse3] 8.915,00 kr. 7.132,00 kr. 29.07.2020 [adresse3] 8.915,00 kr. 7.132,00 kr. 31.08.2020 [adresse3] 8.915,00 kr. 7.132,00 kr. 01.10.2020 [adresse3] 8.934,45 kr. 7.147,56 kr. 04.11.2020 [adresse3] 7.151,45 kr. 5.721,16 kr. 02.12.2020 [adresse3] 7.151,45 kr. 5.721,16 kr. I alt i 2020 74.028,12 kr. 59.222,50 kr. Indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 01.11.2021 [adresse3] 7.290,09 kr. 5.832,07 kr. 01.12.2021 [adresse3] 7.290,09 kr. 5.832,07 kr. I alt i 2020 14.580,18 kr. 11.664,14 kr. Skattestyrelsen har på baggrund af bankoverførslerne godkendt, at klageren kan tage fradrag for husleje på 74.028 kr., svarende til 59.222 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2020 og 87.481 kr. (12 x 7.290,09 kr.), svarende til 69.985 kr. ekskl. moms, i indkomståret 2021. Det fremgår af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2],at der i indkomståret 2021 endvidere har været følgende betalinger fra kontoen med posteringsteksten [adresse3] på 63.554 kr., svarende til 50.844 kr. ekskl. moms: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 04.01.2021 [adresse3] 7.467,21 kr. 5.973,77 kr. 01.03.2021 [adresse3] 7.720,05 kr. 6.176,04 kr. 06.04.2021 [adresse3] 4.977,52 kr. 3.982,02 kr. 03.05.2021 [adresse3] 6.906,48 kr. 5.525,18 kr. 01.06.2021 [adresse3] 7.151,45 kr. 5.721,16 kr. 01.07.2021 [adresse3] 7.272,20 kr. 5.817,76 kr. 02.08.2021 [adresse3] 7.151,45 kr. 5.721,16 kr. 01.09.2021 [adresse3] 7.617,92 kr. 6.094,34 kr. 01.10.2021 [adresse3] 7.290,09 kr. 5.832,07 kr. I alt 63.554,37 kr. 50.843,50 kr. Øvrige udgifter Det fremgår af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2], at der har været følgende betalinger fra erhvervskontoen i [finans2] til [virksomhed11] på 4.450,63 kr., svarende til 3.560,50 kr. i indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 15.02.2021 [virksomhed11] 343,35 kr. 274,68 kr. 26.03.2021 [virksomhed11] 771,86 kr. 617,49 kr. 11.05.2021 [virksomhed11] 743,73 kr. 594,98 kr. 01.06.2021 [virksomhed11] 309,48 kr. 247,58 kr. 26.07.2021 [virksomhed11] 300,00 kr. 240,00 kr. 09.08.2021 [virksomhed11] 214,31 kr. 171,45 kr. 02.09.2021 [virksomhed11] 233,64 kr. 186,91 kr. 13.10.2021 [virksomhed11] 270,61 kr. 216,49 kr. 16.11.2021 [virksomhed11] 246,25 kr. 197,00 kr. 01.12.2021 [virksomhed11] 319,37 kr. 255,50 kr. 29.12.2021 [virksomhed11] 301,99 kr. 241,59 kr. 29.12.2021 [virksomhed11] 396,04 kr. 316,83 kr. I alt 4.450,63 kr. 3.560,50 kr. Det fremgår tillige af kontoudskriften for konto nummer [kontonr.3] i [finans2], at der har været følgende betalinger fra erhvervskontoen i [finans2] til [virksomhed12] A/S på 5.212,14 kr., svarende til 3.560,50 kr., i indkomståret 2021: Dato Posteringstekst Beløb Ekskl. moms 12.01.2021 [virksomhed12] A/S 708,96 kr. 567,17 kr. 01.03.2021 [virksomhed12] A/S 556,04 kr. 444,83 kr. 06.04.2021 [virksomhed12] A/S 332,60 kr. 266,08 kr. 03.05.2021 [virksomhed12] A/S 161,03 kr. 128,82 kr. 01.06.2021 [virksomhed12] A/S 504,32 kr. 403,46 kr. 02.08.2021 [virksomhed12] A/S 548,59 kr. 438,87 kr. 01.09.2021 [virksomhed12] A/S 567,45 kr. 453,96 kr. 01.10.2021 [virksomhed12] A/S 552,87 kr. 442,30 kr. 01.11.2021 [virksomhed12] A/S 615,66 kr. 492,53 kr. 01.12.2021 [virksomhed12] A/S 664,62 kr. 531,70 kr. I alt 5.212,14 kr. 4.169,71 kr. Udgifter til løn Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at identificere personerne, der har modtaget løn for arbejde i frisørsalonen. Derfor har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for lønudgifter i indkomstårene 2020 og 2021. Overskud af virksomhed Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående opgjort klagerens overskud af virksomhed til 347.401 kr. for indkomståret 2020 og 566.021 kr. for indkomståret 2021, således: Indkomståret 2020: Omsætning ekskl. moms 478.380 kr. Vareforbrug – 15 % -71.757 kr. Bruttoavance 406.623 kr. Husleje -59.222 kr. Overskud af virksomhed 347.401 kr. Indkomståret 2021: Omsætning ekskl. moms 748.242 kr. Vareforbrug – 15 % -112.236 kr. Bruttoavance 636.006 kr. Husleje -69.985 kr. Overskud af virksomhed 566.021 kr. Bilag, der er fremlagt under klagesagen: Repræsentanten har fremlagt et regnskab for virksomheden for indkomståret 2021. Regnskabet er udarbejdet af [virksomhed13]. Af regnskabet fremgår blandt andet: Resultatopgørelse for tiden: 01/01-2021 – 31/12- 2021 Noter 2021 1 Indtægter 185.288 kr. 2 Variable omkost 26.091 kr. 3 Dækningsbidrag 159.197 kr. 4 Lokaler 31.093 kr. 5 Lønninger 3.094 kr. Administration 6.681 kr. Resultat f.f. poster 118.329 kr. Nettoresultat 118.329 kr. Derudover har repræsentanten fremlagt virksomhedens z-bonner fra den 1. juli 2020, den 2. juli 2020 og den 3. juli 2020. Af z-bonnen fra den 1. juli 2020 fremgår det, at frisørsalonen har haft to kunder, som har betalt hhv. 150 kr. og 190 kr. for herreklip. Dagens samlede omsætning udgør 340 kr., hvoraf 150 kr. er betalt med MobilePayog 190 kr. kontant. Det fremgår af z-bonen, at i kasseapparatets skuffe har været åbnet otte gange. Af virksomhedens z-bon fra den 2. juli 2020 fremgår det, at der har været tre kunder, som har betalt hhv. 150 kr., 150 kr. for herreklip og 250 kr. for produkter. Den samlede dagsomsætning udgør 550 kr., hvoraf 400 kr. er betalt med MobilePay og 150 kr. kontant. Det fremgår endvidere, at kasseapparatets skuffe har været åbnet ni gange. Af virksomhedens z-bon fra 3. juli 2020fremgår det, at der har været to kunder, som hver har betalt 150 kr. for herreklip. Den samlede dagsomsætning udgør 300 kr., som er betalt via MobilePay. Det fremgår tillige, at kasseapparatets skuffe har været åbnet syv gange. Nederst på z-bonerne fra hhv. 1. juli 2020 og 2. juli 2020 er der registreret et beløb for ”kontant i skuffe”, som svarer til det samlede beløb for dagens kontante betalinger. Z-bonerne indeholder derimod ikke oplysninger om, hvor mange kontanter der har været i frisørsalonen ved dagens start eller ved dagens afslutning. Skattestyrelsens sagsbehandling Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 18. april 2024. Af forslaget fremgår blandt andet: ”… 1. Skat 1.1. De faktiske forhold Vi har været på besøg i din virksomhed den 28. november 2022. Ved besøget traf vi [person1], som oplyste, at han passede forretningen for dig på dagen. Der er ikke indberettet lønoplysninger for ansatte i virksomheden til eIndkomst. Du har ifølge vores oplysninger arbejdet som lønmodtager i hele 2020 og 2021. Vi har derfor ønsket at gennemgå grundlaget for din skat. (…) 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse (…) Idet vi ikke har oplysninger om, at virksomheden har haft ferielukket, samt det at du selv har haft lønarbejde i 1.826 timer i 2020, så mener vi ikke, at du selv har kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at andre har arbejdet i forretningen. Vi skønner derfor ikke, at der har været ferielukket i 2020. Hele åbningstiden på 1.708,50 timer vil derfor indgå i vores skøn. (…) Idet vi ikke har oplysninger om, at virksomheden har haft ferielukket, samt det at du selv har haft lønarbejde i 1.737 timer i 2021, så mener vi ikke, at du selv har kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at andre har arbejdet i forretningen. Vi skønner derfor ikke, at der har været ferielukket i 2020. Hele åbningstiden på 1.889,50 timer vil derfor indgå i vores skøn. (…) Lønudgifter Ifølge vores oplysninger har du arbejdet henholdsvis 1.826 timer i 2020 og 1.737 timer i 2021. Vi mener derfor ikke, at du har kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at du har anvendt lønnede arbejdskraft til udførelsen af dette arbejde. Da du ikke har indberettet nogle lønoplysninger til eIndkomst for 2020 og 2021, og vi samtidig ikke kan se, at du har overført betalinger for udført arbejde til andre personer, er det vores opfattelse, at du har anvendt sort arbejdskraft til pasning af frisørsalonen. (…) Vi vil bede dig gennemgå dette forslag til afgørelse. Har du ingen bemærkninger, sender vi dig efter fristen en afgørelse, der indholdsmæssigt svarer til dette forslag. Har du bemærkninger, skal vi have dem senest den 6. maj 2024. …” Klageren reagerede ikke på Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har den 23. maj 2024 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse af 18. april 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 295.787 kr. for indkomståret 2020. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 447.692 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Skat … . Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse I forbindelse med vores gennemgang af grundlaget for din skat, har vi bedt dig om at indsende dine skattemæssige regnskaber, kontospecifikationer og bankkontoudtog. Dette har du pligt til at sende, når vi beder om det. Se skattekontrolloven § 53, stk. 1. Vi har ikke modtaget det udbedte materiale. Vi har derfor ikke haft mulighed for at kontrollere regnskabsgrundlaget, herunder fra bilag til kontospecifikationer, og fra kontospecifikationer til det skattemæssige årsregnskab. Det har heller ikke været muligt at kontrollere, om der foreligger daglige kasseafstemninger og kasseoptællinger. Derfor mener vi ikke, at regnskabsmaterialet er egnet som grundlag for opgørelsen af det skattemæssige resultat. Vi tilsidesætter derfor regnskabsgrundlaget, og fastsætter grundlaget for din skat ud fra et skøn. Se skattekontrolloven § 53, stk. 3 og 74, stk. 2. Da vi ikke har modtaget det udbedte materiale, har vi bedt dine bankforbindelse [finans1] og [finans2] om at sende kontoudtog vedrørende følgende konti: [finans1] Reg.nr.: Kontonr.: [kontonr.1] [kontonr.2] [finans2] Reg.nr.: Kontonr.: [kontonr.3] Vi har gennemgået samtlige indsættelser på dine bankkonti i [finans1] og [finans2]. I den forbindelse har vi bedt dig redegøre for de forskellige indsættelser på kontiene. Du har oplyst, at indsættelserne i bilagene 2 og 5 er indsættelser til jeres erhvervskonto via Mobilepay, som er tilknyttet [finans2]. Indbetalingerne er fra kunder, som har betalt med Mobilepay. Beløbene udgør henholdsvis 203.551,56 kr. i 2020 og 69.370,70 kr. i 2021. Du oplyser, at posteringerne i bilag 1, 3 og 4 vedrører private forhold. Vi har sammenholdt de erhvervsmæssige indsættelser med virksomhedens åbningstider og priser, som fremgår af virksomhedens prisliste (set på hjemmesiden den 22. februar 2024). Set ud fra prislisten og åbningstiderne mener vi ikke, at de ovenstående erhvervsmæssige indsættelser kan udgøre hele omsætningen. Vi mener, at der må have været omsætning via andre bankkonti, som vi ikke kender til. Desuden må der være betalt med kontanter, som ikke er indsat på din erhvervskonto. Vi vil derfor foretage et skøn af grundlaget for din skat på baggrund af virksomhedens prisliste og åbningstider, da vi mener, at det giver det mest sikre grundlag. Se skattekontrolloven 74 stk. 3, 4. pkt. Prisliste pr. 22. februar 2024 Minutter Kroner Klip Klip pandehår 15,00 250,00 Pensionistklip 15,00 175,00 Børneklip 30,00 175,00 Herreklip 30,00 250,00 Farvning Farvning 90,00 950,00 Farvning af udgroning 75,00 950,00 Farvning flere farver og klip 135,00 1.600,00 Flere farver 105,00 1.350,00 Reflekser og klip 105,00 1.280,00 Økologisk farvning og klip 150,00 1.680,00 Frisurer Vask og føn 45,00 450,00 Hurtig opsætning 60,00 1.100,00 Frisuredesign til bryllup 120,00 1.800,00 Hårfjerning Fjerning af næse og ørehår 15,00 200,00 Skæg Klassisk barbering 30,00 450,00 Trimning af skæg 30,00 360,00 Trimning af overskæg 15,00 200,00 Trimning af skæg og overskæg 30,00 420,00 Hurtig trimning af skæg 15,00 200,00 Virksomhedens åbningstider Vi har på virksomhedens hjemmeside [site1] set, at åbningstiden er: Ugedag Åbner Lukker Timer Mandag 09:30 18:00 8,5 Tirsdag 09:30 18:00 8,5 Onsdag 09:30 18:00 8,5 Torsdag 09:30 18:00 8,5 Fredag 09:30 18:00 8,5 Lørdag 09:30 16:00 6,5 Søndag Lukket Åbningstimer pr. uge 49,0 Skøn af omsætning Virksomheden er skattepligtig af deres salg. Se statsskattelovens § 4. Skøn af timepris: Da vi ikke har modtaget det udbedte materiale, har vi ikke mulighed for at se hvilke faktiske ydelser (fx herreklip, farvning, frisuredesign til bryllup), der er leveret. Derfor har vi valgt at foretage en gennemsnitsbetragtning af virksomhedens prisliste. På prislisten er anført den enkeltes ydelses varighed i minutter. Den totale tid for samtlige ydelser udgør 1.110 minutter, svarende til 18,50 timer (1.110 minutter / 60). Desuden er der på prislisten er anført den enkeltes ydelses pris. Den totale pris for samtlige ydelser udgør 13.840 kr., svarende til en timebetaling på 748,11 kr. (13.840 kr. / 18,50 timer). Da de 748,11 kr. er en beregnet timepris i 2024, er det vores opfattelse, at denne pris må have været lavere i de tidligere indkomstår grundet de sidste års generelle prisstigninger. For at beregne en timepris for 2020 og 2021 har vi taget udgangspunkt i en årlig prisstigning på 10 %. Når vi regner baglæns fra 2024, vil timeprisen se således ud: År Beløb 2024 748,11 2023 680,10 2022 618,27 2021 562,07 2020 510,97 Grundet usikkerheden om den årlige prisstigning er nøjagtig 10 %, har vi valgt at nedrunde beløbene til henholdsvis 500 kr. for 2020 og 550 kr. for 2021. Skøn af arbejdstimer: Med udgangspunkt i virksomhedens åbningstider: Ugedag Åbner Lukker Timer Mandag 09:30 18:00 8,5 Tirsdag 09:30 18:00 8,5 Onsdag 09:30 18:00 8,5 Torsdag 09:30 18:00 8,5 Fredag 09:30 18:00 8,5 Lørdag 09:30 16:00 6,5 Søndag Lukket Åbningstimer pr. uge 49,0 Skønner vi de årlige arbejdstimer til således: 2020 Måned Antal hverdage Antal lørdage Timer i alt April 9 af 8,5 timer = 76,5 timer 1 af 6,5 timer = 6,5 timer 83 timer Maj 21 af 8,5 timer = 178,5 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer Juni 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Juli 23 af 8,5 timer = 195,5 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 221,5 timer August 21 af 8,5 timer = 178,5 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer September 22 af 8,5 = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Oktober 22 af 8,5 timer = 187 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 219,5 timer November 21 af 8,5 timer = 178,5 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 204,5 timer December 14 af 8,5 timer = 119 timer 2 af 6,5 timer = 13 timer 132 timer I alt 1.487,5 timer 221 timer 1.708,5 timer I opgørelsen er der taget højde for, at virksomheden ikke eksisterede i perioden 1. januar til 31. marts 2020. I opgørelsen er der taget højde for Coronanedlukning i perioden den 1. april 2020 – 19. april 2020 begge dage inkl. og i perioden 21. december 2020 – 31. december 2020 begge dage inkl. Idet vi ikke har oplysninger om, at virksomheden har haft ferielukket, samt det at du selv har haft lønarbejde i 1.826 timer i 2020, så mener vi ikke, at du selv har kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at andre har arbejdet i forretningen. Vi skønner derfor ikke, at der har været ferielukket i 2020. Hele åbningstiden på 1.708,50 timer vil derfor indgå i vores skøn. 2021 Måned Antal dage hverdage Antal lørdage Timer i alt Januar - - - Februar - - - Marts - - - April 19 af 8,5 timer = 161,5 timer 3 af 6,5 timer = 19,5 timer 181 timer Maj 21 af 8,5 timer = 178,5 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer Juni 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Juli 22 af 8,5 timer = 187 timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 219,5 timer August 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer September 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer Oktober 21 af 8,5 timer = 178,5timer 5 af 6,5 timer = 32,5 timer 211 timer November 22 af 8,5 timer = 187 timer 4 af 6,5 timer = 26 timer 213 timer December 23 af 8,5 timer = 195,5 timer 3 af 6,5 timer = 19,5 timer 215 timer I alt 1649 timer 240,5 timer 1.889,5 timer I opgørelsen er der taget højde for Coronanedlukning i perioden 1. januar 2021 – 5. april 2021 begge dage inkl. I opgørelsen er juledag ikke medtaget i beregningen. Vi forudsætter at forretningen har været lukket. Idet vi ikke har oplysninger om, at virksomheden har haft ferielukket, samt det at du selv har haft lønarbejde i 1.737 timer i 2021, så mener vi ikke, at du selv har kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at andre har arbejdet i forretningen. Vi skønner derfor ikke, at der har været ferielukket i 2020. Hele åbningstiden på 1.889,50 timer vil derfor indgå i vores skøn. Omsætningen skønner vi herefter således: Da vi har baseret vores skøn af omsætningen på arbejdstimer, som dækker hele åbningstiden, er det vores opfattelse, at der skal foretages et nedslag i skønnet af omsætningen. Dette begrundes med at der ikke er taget højde for evt. pauser mellem kundebesøgene eller manglende aftaler. Da vi ikke har nogen oplysninger om hvor mange kunder du har, har vi skønnet pauser m.v. til at udgøre 10 %. Da virksomheden er nystartet i 2020 formoder vi, at kundegrundlaget har udgjort en væsentlig mindre del i opstartsfasen, hvorfor pauser mellem kundebesøgene eller manglende aftaler må have været større. Vi har derfor skønnet et yderligere nedslag på 20 % som kompensation for denne situation. 2020 timer Pris Omsætning efter timer 1.708,50 500,00 854.250 Nedslag - 10 % + 20 % (opstart) -256.275 597.975 Salgsmoms - 119.595 Omsætning ekskl. moms 478.380 Omsætning efter timer 1.889,50 550,00 1.039.225 Nedslag - 10 % (oprundet) 103.923 935.302 Salgsmoms - 187.060 Omsætning ekskl. moms 748.242 Skøn af fradragsberettigede udgifter Virksomheder kan, som hovedregel, trække udgifter fra, som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se statsskatteloven § 6. Vi har ikke modtaget dit regnskabsmateriale, og derfor har vi godkendt udgifterne efter et skøn. Vi har ikke haft mulighed for at konstatere, om der er moms på samtlige udgifter i virksomheden. Vi har vurderet, at samtlige udgifter i frisøren er momspligtige. Det har ikke været muligt, at se på bankkontoudtogene hvilke udgifter der er erhvervsmæssige og hvilke udgifter, der er private. Vareforbrug Vi har set på de oplysninger branchen har indberettet til Skattestyrelsen. På det grundlag har vi beregnet den gennemsnitlige bruttoavance for virksomheder med branchekode 960210 Frisørsaloner, [by1] til gennemsnitligt at udgøre 87,5 % for 2020 og 87,7 for 2021. Se bilag 1. Da vi ikke har andre oplysninger, mener vi, at det er et realistisk skøn at vurdere vareforbruget i forhold til den opgjorte omsætning og bruttoavance for branchen. Vi har taget udgangspunkt i de indberettet oplysninger til Skattestyrelsen. Se bilag 1. Vi har foretaget et forsigtigt skøn, og skønnet bruttoavancen til 85 % (nedrundet) for 2020 og 2021. Da bruttoavancen er skønnet til 85 % for begge år, vil virksomhedens opgjorte vareforbrug udgøre 15 % for begge år af den samlede omsætning. Øvrige udgifter Vi har ikke anden dokumentation end dine bankkontoudskrifter, hvoraf det fremgår, at der er hævet beløb til f.eks. husleje, se nedenfor. Ud fra bankkontoudskrifterne er det ikke muligt at konstatere hvilke udgifter der er erhvervsmæssige, og hvilke udgifter der er private. Vi anerkender, at der har været udgifter til fx husleje, el m.m. På konto [kontonr.1] i [finans1] og konto [kontonr.3] i [finans2] fremgår der hævninger til [adresse4]. Det fremgår ikke af hævningerne, om udgiften er inkl. el, vand og varme. Vi har forudsat, at udgiften er inkl. el, vand og varme, da vi ud fra bankkontoudtogene ikke kan se hævninger til el, vand og varme,og vi ikke har modtaget anden dokumentation. Hævet i 2020 på konto [kontonr.1] i [finans1] og konto [kontonr.3] i [finans2] Dato Tekst på kontoudtog Beløb 25-02-2020 [adresse3] 9.532,00 kr. 01-05-2020 [adresse3] 7.361,45 kr. 02-06-2020 [adresse3] 7.152,32 kr. 02-07-2020 [adresse3] 8.915,00 kr. 29-07-2020 [adresse3] 8.915,00 kr. 31-08-2020 [adresse3] 8.915,00 kr. 01-10-2020 [adresse3] 8.934,45 kr. 04-11-2020 [adresse3] 7.151,45 kr. 02-12-2020 [adresse3] 7.151,45 kr. I alt 74.028,12 kr. Der godkendes skønsmæssigt en huslejeudgift på i alt 74.028,12 inkl. moms. Ekskl. moms 59.222 kr. (nedrundet). Hævet i 2021 på konto [kontonr.3] i [finans2] Dato Tekst på kontoudskrift Beløb 01-11-2021 [adresse3] 7.290,09 kr. 01-12-2021 [adresse3] 7.290,09 kr. I alt 14.580,18 kr. Af bankkontoudtogene fremgår der kun to hævninger til husleje på [adresse3]. Vi anerkender, at du har haft udgifter til husleje i 12 måneder i 2021 og godkender skønsmæssigt en udgift på 7.290,09 kr. pr md. Svarende til: 7.290,09 kr. x 12 md. = 87.481,08 kr. inkl. moms. Ekskl. moms udgør beløbet 69.985 kr. (oprundet). Lønudgifter Ifølge vores oplysninger har du arbejdet henholdsvis 1.826 timer i 2020 og 1.737 timer i 2021. Vi mener derfor ikke, at du har kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at du har anvendt lønnede arbejdskraft til udførelsen af dette arbejde. Da du ikke har indberettet nogle lønoplysninger til eIndkomst for 2020 og 2021, og vi samtidig ikke kan se, at du har overført betalinger for udført arbejde til andre personer, er det vores opfattelse, at du har anvendt sort arbejdskraft til pasning af frisørsalonen. Da vi ikke kan identificere personerne, der har modtaget den sorte løn, kan der ikke godkendes fradrag for lønudgiften. Se højesteretsdom af den 23. februar 2011 – SKM2011.209.HR. På dette grundlag har vi ikke medtaget et fradrag for lønudgifter i de skønnede overskud af virksomhed for indkomstårene 2020 og 2021. Skønnet overskud af virksomhed Herefter kan skønnet af overskud af virksomhed for indkomstårene 2020 og 2021 opgøres således: 2020 timer Pris Omsætning efter timer 1.708,50 500,00 854.250 Nedslag - 10 % + 20 % (opstart) -256.275 597.975 Salgsmoms -119.595 Omsætning ekskl. moms 478.380 Vareforbrug - 15 % -71.757 Bruttoavance 406.623 Øvrige udgifter 59.222 Overskud af virksomhed 347.401 2021 timer Pris Omsætning efter timer 1.889,50 550,00 1.039.225 Nedslag - 10 % -103.923 935.302 Salgsmoms -187.060 Omsætning ekskl. moms 748.242 Vareforbrug – 15 % (oprundet) -112.236 Bruttoavance 636.006 Øvrige udgifter -69.985 Overskud af virksombed 566.021 …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. september 2024 udtalt følgende: ”… Virksomhedens åbningstider Det er i klagen anført, at Skattestyrelsens skøn over virksomhedens åbningstider i både 2020 og 2021 ikke omfatter ferielukning, sygdom eller helligdage. Dette forekommer ikke som et realistisk skøn og dette skøn antages ikke at være korrekt. Desuden er det anført, at det er ulogisk at klager selv har haft lønarbejde i 1.826 timer, og at virksomhedens åbningstid har været på 1.708 timer og at klager af denne årsag ikke selv har kunnet udføre arbejde i frisørsalonens åbningstid. Der er i klagen ikke anført et nyt skøn over åbningstider eller de reelle åbningstider. Ligeledes er der ikke anført i hvilke perioder der skulle have været ferielukket eller helligdage. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beregningen over åbningstider i 2020 og 2021 er foretaget ud fra et realistisk skøn. I Skattestyrelsens beregning er der taget højde for lukning i forbindelse med Corona nedlukning i perioden den 1. april 2020 – 19. april 2020 begge dage inkl. og i perioden 21. december 2020 – 31. december 2020 begge dage inkl. og i perioden 1. januar 2021 – 5. april 2021 begge dage inkl. I opgørelsen er juledag 2021 ikke medtaget i beregningen. Vi mener ikke, at klager har kunnet passe forretningen i samtlige åbningstimer. Dette underbygges af at klager har fuldtidsarbejde, samt at vi ved udgående uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden den 28. november 2022, har mødt [klager] i arbejde. Der er i klagen på side 8 anført en difference på 152,5 timer som udgøres af virksomhedens åbningstimer og klagers lønarbejde. Det anføres, at det stemmer overens med at klager har haft 30 minutters pause om dagen. Skattestyrelsen er ikke enig i denne opgørelse. Det er ved sagens behandling antaget, at klager har lønarbejde og ikke kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at han har anvendt lønnede arbejdskraft til udførslen af arbejdet. Da der ikke er indberettet nogle lønoplysninger til eIndkomst for 2020 og 2021 og vi samtidig ikke kan se, at der har været overført betalinger for udført arbejder til andre personer, er det vores opfattelse at der har været anvendt sort arbejdskraft til pasning af frisørsalonen. Der har tidligere være indkaldt redegørelse for hvem der har passet forretningen, men vi har ikke modtaget noget materiale. Skøn af timepris Det er i klagen anført, at en mindre frisør salon med kun en frisør kan ikke antages at udføre service for kunder i hele salonens åbningstid hver dag, der er administrativt arbejde, der ligeledes må udføres. Skattestyrelsens nedslag i omsætningen som skulle dække manglende aftaler og pauser mellem kundebesøg, kan ikke antages at være et tilstrækkeligt realistisk skøn. Derudover er det anført, at gennemsnitsprisen for samtlige af virksomhedens udbudte ydelser, ikke antages at udgøre et realistisk beregningsgrundlag for indtjeningen. De mest normale ydelser kunderne i en frisørsalon må antages at købe, er almindeligt klip af hår og skæg og eventuelt farvning af hår. Skattestyrelsen har taget højde for administrativt arbejde m.m. og skønnet et nedslag på 10% + 20% for 2020 og 10% for 2021. Vi mener fortsat, at det er et realistisk og sandsynligt skøn. Der er i klagen ikke anført et nyt skøn over administrativt arbejde m.m. Det er i klagen antaget, at den mest normale ydelse er klipning af hår og skæg og eventuelt farvning af hår. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at antagelsen kan være korrekt. Der er i klagen ikke anført et nyt skøn over de forskellige ydelser der fremgår af virksomhedens prisliste. Skattestyrelsen har ikke modtaget regnskabsmateriale der kan dokumenterer hvilke ydelser der er udført fx i form af z-bonner. Samlet set ses der er ikke at være nye oplysninger i sagen, som kan begrunde en ændring og som ikke står i sagsfremstillingen. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om indsæt påstand, at forhøjelserne af klagerens overskud af virksomhed nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” … ANBRINGENDER Om Skattestyrelsens skøn Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det overordnet gældende, at klagers indberettede indkomst for årerne 2020 og 2021 er korrekt, og der ikke er grundlag for skønsmæssigt at forhøje denne indkomst. Indledningsvist skal bemærkes til Skattestyrelsens skøn for virksomhedens åbningstider i både 2020 og 2021, at skønnet ikke omfatter ferielukning, sygdom eller helligdage. Dette forekommer ikke som et realistisk skøn, som Skattestyrelsen er forpligtet til. Det kan således ikke antages, at virksomheden i 2020 havde åbent i 1.708,5 timer, eller i 2021 havde åbent i 1.889,5 timer. Alene på baggrund af dette, kan Skattestyrelsens skøn ikke antages at være korrekt, og dermed udgøre grundlag for at forhøje klagers indkomst. Derudover forekommer det ulogisk når Skattestyrelsen anfører, at klager selv har haft lønarbejde i 1.826 timer, at virksomhedens åbningstid har været på 1.708,5 timer, og at klager af denne årsag ikke selv har kunnet udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. ”Idet vi ikke har oplysninger om, at virksomheden har haft ferielukket, samt det at du selv har haft lønarbejde i 1.826 timer i 2020, så mener vi ikke, at du selv har kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at andre har arbejdet i forretningen. Vi skønner derfor ikke, at der har været ferielukket i 2020. Hele åbningstiden på 1.708,50 timer vil derfor indgå i vores skøn.” Netop da klagers lønarbejde overstiger virksomhedens åbningstid, vil klager kunne have udført arbejdet uden hjælp fra andre. Af denne årsag kan det ikke antages, at der for 2020 har arbejdet andre i forretningen. At det udførte arbejde overstiger virksomhedens åbningstid, kan let forklares med, at der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, hvorfor der naturligt foreligger administrativt arbejde som må udføres ud over virksomhedens almindelige åbningstid. For året 2021 skønner Skattestyrelsen således: ”Idet vi ikke har oplysninger om, at virksomheden har haft ferielukket, samt det at du selv har haft lønarbejde i 1.737 timer i 2021, så mener vi ikke, at du selv har kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at andre har arbejdet i forretningen. Vi skønner derfor ikke, at der har været ferielukket i 2020. Hele åbningstiden på 1.889,50 timer vil derfor indgå i vores skøn.” Det må antages, at Skattestyrelsen i ovenstående citat har lavet en skrivefejl, og at der menes, at Skattestyrelsen skønner, at der ikke har været ferielukket i 2021, og ikke 2020. Som anført ovenstående, kan Skattestyrelsens skøn angående virksomhedens åbningstider ikke antages at være korrekt, da skønnet ikke omfatter ferielukning, helligdage eller sygdom. Ifølge SKATs vejledning A.C.2.1.4.4.1, skal den skønsmæssige ansættelse foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske forhold. Ikke at medregne ferie, sygdom og helligdage, kan ikke siges at opfylde kravet til et realistisk skøn. Skattestyrelsens skønner at klagers omsætning for 2021 har været i alt 935.302 kr., og at klager har haft et overskud på i alt 566.021 kr. Grundlaget for Skattestyrelsens skøn, er det antal arbejdstimer, som klager har oplyst, samt åbningstimerne for virksomheden. Skattestyrelsen antager på den baggrund fejlagtigt, at der bliver udført servicearbejde i hele virksomhedens åbningstid, og baserer virksomhedens omsætning på antal åbningstider og en gennemsnitspris fra virksomhedens prisliste. I det vedlagte bilag 2, et regnskab udarbejdet af [virksomhed13] for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, ses det at klager har haft indtægter for i alt 185.288 kr., med et overskud på i alt 118.329 kr. Dette stemmer overens med, hvad klager har oplyst til Skattestyrelsen, og der er derfor ikke grundlag for skønsmæssigt at forhøje klagers indkomst for 2021. Hvis der alligevel findes at være grundlag for skønsmæssigt at forhøje klagers omsætning og indkomst for 2021, kan Skattestyrelsens skøn ikke antages at være korrekt. Som anført ovenstående kan skønnet angående virksomhedens åbningstid ikke antages at være korrekt, da skønnet ikke omfatter hverken ferie, helligdage eller sygdom. Selv hvis det lægges til grund, at den skønnede åbningstid er korrekt, medfører det faktum, at virksomheden har åbent, ikke dermed, at der også udføres servicearbejde, som virksomheden modtager indkomst for, i den åbningstid. Ifølge Skattestyrelsens skøn, skulle der i gennemsnit blive udført ydelser en gang i timen, som giver virksomheden en indtægt på 562,07 kr. En mindre frisørsalon med kun en frisør kan ikke antages at udføre service for kunder i hele salonens åbningstid hver dag. Der er administrativt arbejde, der ligeledes må udføres. Skattestyrelsens nedslag i omsætningen på kun 10% for 2021 og 10 + 20% for 2020, som skulle dække manglende aftaler og pauser mellem kundebesøg, kan ikke antages at være et tilstrækkeligt realistisk skøn. Derudover kan gennemsnitsprisen for samtlige af virksomheden udbudte ydelser, ikke antages at udgøre et realistisk beregningsgrundlag for indtjeningen. De udbudte ydelser inkluderer frisuredesign til bryllup, opsætning af frisure samt fjerning af næse- og ørehår. De mest normale ydelser kunderne i en frisørsalon må antages at købe, er almindeligt klip af hår og skæg, og evt. farvning af hår. Dermed kan Skattestyrelsens beregnede skøn af både timepris og virksomhedens åbningstider ikke antages at være korrekt, hverken angående virksomhedens åbningstider eller indtjening, da skønnet ikke har taget udgangspunkt i realiteten. Det er ikke realistisk at beregne gennemsnitsprisen ud fra bl.a. frisuredesign til bryllup, da det må lægges til grund at denne ydelse ikke er ofte forekommende. Dermed er Skattestyrelsens skøn for klagers indtægt ikke realistisk, og ikke korrekt. Ligeledes kan Skattestyrelsens vurdering af, at der ikke kan godkendes fradrag for lønudgifter, heller ikke tages til følge, da antagelsen om at der har været sort arbejde, ikke er korrekt, og at Skattestyrelsens skøn, der ligger til grund for denne antagelse, er forkert. Selv hvis det lægges til grund, at virksomheden i 2021 har haft åbent i 1.889,5 timer, og klager har haft lønarbejde i 1.737 timer, kan dette ikke begrunde antagelsen om, at klager ikke selv kan have udført arbejdet i salonens åbningstid. Der er tale om en forskel på 152,5 timer, hvilket fordelt over 52 uger på et år, giver et gennemsnit på, rundet op, 3 timer om ugen, som salonen har haft åbent, men hvor klager ikke har udført arbejde. Dette stemmer overens med at klager i 2021 har haft 30 minutters pause om dagen, da virksomheden har åbent 6 dage om ugen, hvilket i alt giver 3 timers pause om ugen. Det må antages at være normalt med en 30 minutters frokostpause om dagen på et arbejde, og af denne årsag kan Skattestyrelsens påstand om, at klager ikke kan antages selv at have udført arbejdet i virksomhedens åbningstid, ikke antages at være korrekt. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… Angående virksomhedens åbningstider Skattestyrelsen anfører: ”Der er i klagen ikke anført et nyt skøn over åbningstider eller de reelle åbningstider. Ligeledes er der ikke anført i hvilke perioder der skulle have været ferielukket eller helligdage. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beregningen over åbningstider i 2020 og 2021 er foretaget på et realistisk skøn. I Skattestyrelsens beregning er der taget højde for lukning i forbindelse med Corona nedlukning i perioden den 1. april 2020 – 19. april 2020 begge dage inkl. og i perioden 21. december 2020 – 31. december 2020 begge dage inkl. og i perioden 1. januar 2021 – 5. april 2021 begge dage inkl. I opgørelsen er juledag 2021 ikke medtaget i beregningen. Vi mener ikke, at klager har kunnet passe forretningen i samtlige åbningstimer. Dette underbygges af at klager har fuldtidsarbejde, samt at vi ved udgående uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden den 28. november 2022 har mødt [klager] i arbejde.” Det gøres gældende, at det ikke er klagers ansvar at foretage Skattestyrelsens skøn. Det gøres gældende, at Skattestyrelsen er forpligtet til at foretage et realistisk skøn, og at det ikke kan anses for realistisk, når Skattestyrelsen ikke har taget højde for ferie- og helligdage. Det anføres, at der i 2020 var 12 helligdage, der faldt på en hverdag, mens der i 2021 var 9 helligdage, der faldt på en hverdag. Det er uklart om Skattestyrelsen mener, at [klager] har haft lønnet arbejde for et 3. firma, som ikke er relateret til hans frisørsalon, og at Skattestyrelsen på denne baggrund ikke mener, at [klager] har kunne udføre arbejde i salonens åbningstid. Hvis dette er tilfældet, anmodes Skattestyrelsen om at godtgøre, hvilket andet arbejde [klager] skulle have haft i perioden, samt dokumentere dette. Hvis det derimod er tilfældet, at Skattestyrelsen mener, som det er antaget i klagen, at [klager] har udført arbejde i sin egen virksomhed, altså frisørsalonen, forekommer det ulogisk at påstå, at [klager] ikke selv skulle have kunnet udføre arbejde i hele virksomhedens åbningstid, da timerne for hans lønarbejde overstiger timerne for virksomhedens åbningstid. Skattestyrelsen anfører videre: ”Der er på klagen på side 8 anført en difference på 152,5 timer som udgøres af virksomhedens åbningstimer og klagers lønarbejde. Det anføres, at det stemmer overens med at klager har haft 30 min. pause om dagen. Skattestyrelsen er ikke enig i denne opgørelse. Det er ved sagens behandling antaget, at klager har lønarbejde og ikke kunne udføre arbejde i hele frisørsalonens åbningstid. Det er derfor vores opfattelse, at han har anvendt lønnede arbejdskraft til udførslen af arbejdet. Da der ikke er indberettet nogle lønoplysninger til eIndkomst for 2020 og 2021 og vi samtidig ikke kan se, at der har været overført betalinger for udført arbejder til andre personer, er det vores opfattelse at der har været anvendt sort arbejdskraft til pasning af frisørsalonen. Der har tidligere være indkaldt redegørelse for hvem der har passet forretningen, men vi har ikke modtaget noget” Skattestyrelsen anmodes om at redegøre for, hvorfor de er uenige i den anførte opgørelse. 152,5 timer fordelt ud på 52 uger giver en difference på 3 timer om dagen. Frisørsalonen har åbent 6 dage om ugen, hvilket udgør en gennemsnitlig difference på 30 min om dagen, hvilke stemmer overens med den almindelige frokostpause. Det anses for uproblematisk at antage, at klager har holdt 30 minutters frokostpause om dagen. Skattestyrelsen anfører i deres bemærkninger, at der ikke er indberettet lønoplysninger, og at de ikke kan se, at der har været overført betalinger for arbejde til andre personer. Det er således ikke dokumenteret, at der skulle have været andre personer i frisørsalonen som har udført arbejde. Mangel af dokumentation udgør ikke dokumentation. Såfremt Skattestyrelsen fastholder påstanden om, at der skulle have været udbetalt såkaldt ”sort” løn til en kreds af ukendte medarbejdere, bedes Skattestyrelsen detaljeret redegøre for og dokumentere 1) hvem disse medarbejdere er, 2) hvor store beløb der er overført, og 3) hvorledes [klager] har haft kontanter til at betale dem ”sort” Angående skøn af timepris Skattestyrelsen anfører: ”Det er i klagen antaget, at den mest normale ydelse er klipning af hår og skæg og eventuelt farvning af hår. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at antagelsen kan være korrekt. Der er i klagen ikke anført et nyt skøn over de forskellige ydelser der fremgår af virksomhedens prisliste. Skattestyrelsen har ikke modtaget regnskabsmateriale der kan dokumenterer hvilke ydelser der er udført fx i form af z-bonner.” Der er i nærværende bemærkninger vedlagt z-bonner i bilag 3 til dokumentation af, hvilke ydelser der er udført. Det fremlagte bilag 3 viser virksomhedens indtjening for indkomstårene 2020 og 2021. Det har ikke været muligt at fremskaffe z-bonner fra samtlige dage i de to indkomstår, men z-bonnerne dokumenterer, at den gennemsnitlige indtjening per dag ikke er i nærheden af Skattestyrelsens skøn. Skattestyrelsen har i deres skøn lagt til grund, at virksomheden i 2020 havde en timebetaling på 510,97 kr., og i 2021 havde en timebetaling på 562,07 kr. Grundet usikkerheden om den årlige prisstigning, har Skattestyrelsen i deres afgørelse nedrundet disse beløb til hhv. 500 kr. for 2020 og 550 kr. for 2021. Skattestyrelsen har i deres skøn lagt til grund, at virksomheden har haft åbent i 8,5 time om dagen, 6 dage om ugen. På baggrund af dette, har Skattestyrelsen skønnet virksomhedens omsætning eksl. moms for 2020 til at være i alt 478.380 kr., og for 2021 748.242 kr. De fremlagte z-bonner viser at der for indkomstårene 2020 og 2021, i alt er tjent 237.609,7 kr., hvilket ikke er i nærheden af hvad Skattestyrelsen er kommet frem til ved deres skøn. I klagen til Skatteankestyrelsen er det anført, at den mest normale ydelse må antages at være klipning af hår og skæg og eventuelt farvning af hår, og denne opfattelse er tilsluttet af Skattestyrelsen. Det forekommer derfor besynderligt, at Skattestyrelsen på dette grundlag ikke har ændret deres skøn af den gennemsnittelige timepris, når det originale skøn er beregnet ud fra virksomhedens prisliste, herunder frisuredesign til bryllup, hurtig opsætning samt økologisk farvning og klip. Henset til de fremlagte z-bonner i bilag 3, samt at Skattestyrelsen er enige i betragtningerne anført i klagen angående timeprisen, gøres det gældende at Skattestyrelsens skøn er åbenbart forkert. …” Klagerens yderligere bemærkninger i forbindelse med mødet med sagsbehandleren I forbindelse med mødet med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen har repræsentanten anført, at Skattestyrelsen ikke har foretaget et virkelighedsnært skøn over indtægten pr. time i frisørsalonen, idet Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i en antagelse om, at alle ydelserne på frisørsalonens prisliste er blevet efterspurgt og solgt i samme omfang. Dette er ifølge repræsentanten forkert, da der i alle frisørsaloner udføres flest klipninger, mens der kun sjældent udføres ”frisuredesign til bryllupper”. Repræsentanten anførte endvidere, at det ikke fremgår af afgørelsen, at klageren har arbejdet som lønmodtager uden for frisørsalonen i 1.826 timer indkomståret 2020 eller i 1.737 timer i indkomståret 2021, eller hvor klageren skulle have udført dette lønmodtagerarbejde. Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen derved har begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfører ugyldighed. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har den 16. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: ”… Ad lån og gaver Skattestyrelsen har opgjort indsætninger på [klager] kontonummer i [finans1], og konstateret der har været indsætninger på 105.043,78 kr. Her har Skattestyrelsen fremlagt en opgørelse der fremgår af forslaget til afgørelse side 3. Af opgørelsen fremgår posteringstekster fra de forskellige indsætninger, herunder ”lån”, ”gave familie”, og ”lån til stor bror”. For lånet på 30.000 kr. er der fremlagt et gældsbrev. Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen er af den opfattelse, at gældsbrevet ikke dokumenterer at der er tale om et lån, og har herved lagt vægt på, at gældsbrevet er underskrevet 10 måneder efter indsætningen, dette uagtet at det af posteringsteksten fremgår at der er tale om lån. Det er således skattemyndighedernes opfattelse, at der ikke kan lægges vægt på posteringsteksten. Omvendt på side 4 i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvor Skatteankestyrelsen har anført følgende: ”Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen har konstateret, at der har været betalinger fra og kontanthævninger på klagerens konto i [finans1], som Skattestyrelsen har anset for at være medgået til betaling af løn for arbejde, der er udført i frisørsalonen. Henset hertil og til, at klageren har været ansat som lønmodtager uden for frisørsalonen i 1.826 timer i indkomståret 2020 og 1.737 timer i 2021, har Skattestyrelsen vurderet, at klageren har haft uregistrerede ansatte i indkomstårene 2020 og 2021. Af kontoudskriften for kontonummer [kontonr.1] i [finans1] fremgår eksempelvis, at der den 6. april 2020 har været en overførsel på 20.000 kr. fra kontoen. Posteringsteksten til overførslen er ”Lak for løn !”.Den 3. juni 2020 har der været en overførsel på 2.619,45 kr. fra kontoen. Posteringsteksten til overførslen er ”Lønoverførsel”. Den 30. august 2020 har der været en overførsel på 2.691 kr. fra kontoen. Posteringsteksten til overførslen er ”Løn:1-7— 20/31-7-20” Her mener Skattemyndighederne altså at der kan lægges vægt på, hvad der fremgår af posteringsteksten. Det gøres gældende, at Skattemyndighederne ikke både kan lægge posteringsteksten til grund, og samtidig anføre at posteringsteksten ikke kan tillægges betydning. Skatteankestyrelsen skal foretage en prøvelse af det skøn, som Skattestyrelsen har udøvet ved den påklagede afgørelse. Denne prøvelse finder imidlertid ikke sted, når Skatteankestyrelsen ikke forholder sig nærmere til de objektive kendsgerninger der er i sagen – herunder posteringstekster. Skattestyrelsens skøn må ligeledes anses for fejlagtigt, når ikke det er nærmere underbygget, hvorfor posteringstekster tillægges forskellig bevismæssig værdi, når ikke der er andre momenter som inddrages i skønnet. Ad løn Som anført, har Skattemyndighederne lagt til grund, at [klager] har haft uregistrerede ansatte, og afholdt lønudgifter til disse ansatte. I forslaget til afgørelse anfører Skatteankestyrelsen imidlertid, at det ikke har været muligt at identificere de personer der har modtaget løn, og at der derfor ikke kan godkendes fradrag for lønudgifter i indkomstårene 2020 og 2021. Skatteankestyrelsen anfører på side 24 i forslaget til afgørelse: ”Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at der løbende har været overførsler fra klagerens Konti til uidentificerede personer, hvor posteringsteksten bl.a. har været ”Lønoverførsel”, ”Løn:1-7 -20/31-7-20” og ”Pay ment” samt kontanthævninger i indkomstårene 2020 og 2021. Retten finder, at disse forhold indikerer, at virksomheden har haft udbetalt løn til uidentificerede personer. Landsskatteretten finder derfor ligesom Skattestyrelsen, at klageren har haft uregistrerede ansatte, der har bistået med arbejdet i frisørsalonen i indkomstårene 2020 og 2021. Det understøttes af, at Skattestyrelsen ved kontrolbesøget i frisørsalonen den 28. november 2022 traf [person1], der oplyste, at han passede forretningen for klageren den pågældende dag, samt af, at klageren har haft lønarbejde uden for salonen i hhv. 1.826 timer i indkomståret 2020 og 1.737 timer i indkomståret 2021.” Skatteankestyrelsen anfører længere nede på side 26: ”Der er ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag for øvrige driftsomkostninger. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, som viser, at fradraget bør sættes højere. Virksomheden har ikke været registreret for A-skat og AM-bidrag eller angivet løn til Skattestyrelsen, og der er ikke fremlagt lønsedler for medarbejdere i frisørsalonen. Da det ikke er dokumenteret, at der er afholdt lønudgifter for at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst, kan der ikke godkendes fradrag for lønudgifter” Det gøres gældende, at såfremt det lægges til grund at der har været yderligere ansatte som har modtaget løn i forbindelse med arbejdet i frisørsalonen, så skal der godkendes fradrag for disse lønudgifter jf. statsskattelovens § 6. Lønudgifter ligger inden for kernen af bestemmelsens anvendelsesområde – dette uagtet om de konkrete medarbejdere er identificeret eller ej. Situationen er altså den, at Skattestyrelsen et sted bortser fra hvad der fremgår af posteringsteksten på kontoen (angående lån), men et andet sted lægger posteringsteksten til grund (løn). Uagtet dette, anerkendes der ikke fradrag for lønudgifter, på trods af, at Skattemyndighederne lægger til grund, at der er tale om lønudgifter til personer, der har udført arbejde i frisørsalonen. Udgifter til medarbejdere er efter fast praksis omfattet af udgifter, der afholdes for at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst. Såfremt Landsskatteretten måtte fastholde indstillingen, at der ikke gives fradrag for lønudgifter, vil dette være i strid med fast retspraksis. Statsskattelovens § 6 giver hjemmel til fradrag for driftsudgifter. Efter bestemmelsens 1. led oplistes udtømmende, hvilke udgifter der kan fradrages. Af litra a fremgår det, at driftsomkostninger er fradragsberettigede, hvilket omfatter udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Bestemmelsen oplister dog ikke nærmere, hvilke typer udgifter der er fradragsberettigede. Statsskattelovens § 6, 2. led, indeholder dog en negativ afgræsning af driftsomkostningsbegrebet i forhold til private udgifter. Bestemmelsens udformning er et udtryk for, at omkostningsbegrebet er en retlig standard, hvilket betyder, at begrebet er dynamisk og således vil udvikle sig over tid. Den afgørende faktor ved afgrænsningen af fradragsberettigede driftsomkostninger er, at de har en direkte indkomstmæssig effekt og dermed udgør en nødvendig forudsætning for indtægtsskabelsen. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det afgørende for fradragsretten er, om udgiften udgør et naturligt led i driften af den pågældende virksomhed, jf. Skatteretten 1, 7. udgave, side 259. For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, er det således et krav, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne. Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR.2004.1561H, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldt. Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed. Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.2.1.1, Introduktion vedrørende fradrag for udgifter: ”Krav til dokumentation for skattefradrag. I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.” (min fremhævning). Dette er tillige omtalt i Skatteretten 1, 7. udgave, side 248, hvoraf følgende fremgår: Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse” Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften. For denne sag er spørgsmålet imidlertid ikke om udgiften kan dokumenteres eller ej, da Skattemyndighederne har lagt til grund, at der har været betalt lønudgifter til uregistrerede ansatte. Spørgsmålet er nærmere, hvorvidt disse udgifter er omfattet af statsskattelovens § 6 eller ej. Det følger af fast retspraksis. Der kan bl.a. henvises til SKM2017.512.HR. Her udtalte Højesteret, at lønudgifter ikke altid kan antages at udgøre driftsomkostninger, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Lønudgifter til medarbejdere der har været beskæftiget med udvidelse af virksomheden ud over dens tidligere rammer, må i stedet anses for etablerings- eller anlægsudgifter. Af dette kan modsat konkluderes, at udgifter til løn til medarbejdere, der ikke har været beskæftiget med udvidelse af virksomheden ud over dens tidligere rammer, må anses for almindelige lønudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hverken Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen har i øvrigt anført en begrundelse for, at der ikke skulle være fradragsret for lønudgifterne i den konkrete sag. Det er alene anført, at det ikke er muligt at identificere hvilke konkrete medarbejdere der skulle have udført arbejdet i frisørsalonen. Dette er dog ikke et krav for fradragsretten, så længe det, som Skattemyndighederne har gjort, lægges til grund at udgiften til aflønning er afholdt. Ad skønsmæssig omsætning Skattestyrelsen har ved den skønnede omsætning, taget udgangspunkt i de timepriser der fremgår af frisørsalonens hjemmeside, og har heraf beregnet en gennemsnitlig timepris. Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse: ”Skattestyrelsen herved har skønnet, at den årlige prisstigning har været på 10 %, uanset at den årlige prisstigning for frisørbehandling og lignende på baggrund af oplysningerne på www.statistikbanken (PRIS111 for ”12.1.1. Frisørbehandling o.l.” ) kan opgøres til 2,7 % fra februar 2020 til februar 2024 og til 3,0 % fra februar 2021 til februar 2024.” Det fremstår i udtalelsen som om, at Skattestyrelsen har lagt til grund at den årlige prisstigning har været 10%, uagtet at det af oplysningerne på statistikbanken fremgår, at den årlige prisstigning har været 2,7% fra februar 2020 til februar 2024. Skatteankestyrelsen anfører videre: ”Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at repræsentanten ikke har fremsendt en opgørelse, der viser, hvordan indtægten pr. time i salonen efter repræsentantens opfattelse burde beregnes. Landsskatteretten finder derfor og af de af Skattestyrelsen anførte grunde ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over virksomhedens omsætning for indkomstårene 2020 og 2021.” Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, blev det anført at den mest almindelige ydelse en frisørsalon sælger, antageligvis må være almindelig klip af skæg og hår, samt muligvis farvning af hår og vask. Dette var sagsbehandleren enig i. I og med Skattestyrelsen har opgjort den gennemsnitlige timepris på baggrund af hvad der fremgår af hjemmesiden, udtrykker Skattestyrelsens skøn ikke at nogle ydelser må anses for mere almindelige end andre. Som også anført overfor Skatteankestyrelsen tidligere, må det antages at frisuredesign til bryllup hører til de mere unormale ydelser, der derfor ikke kan indgå i skønnet med lige så meget vægt som eksempelvis herreklip. Dermed kan Skattestyrelsen heller ikke siges at have foretaget et virkelighedsnært eller korrekt skøn. Der fremstår åbenbart, at ydelser såsom frisuredesign til bryllup, ikke kan indgå i den skønnede gennemsnitlige timepris, med samme vægt som almindelig herreklip. Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse, at der ikke er fremsendt en alternativ opgørelse for, hvordan indtægten burde beregnes. Det gøres gældende, at det ikke er Skatteyders opgave at udføre Skattemyndighedernes arbejde. Det er Skattestyrelsen der for det første har bevisbyrden for, at der har været en yderligere omsætning end den indberettede. For det andet er det Skattestyrelsen der er forpligtet til at lave et virkelighedsnært skøn. For det tredje, er det Skattestyrelsen der har bevisbyrden for, at skønnet er virkelighedsnært. At Skattestyrelsen ikke har differentieret de forskellige ydelser og vurderet dem med forskellig vægt, for på baggrund heraf at fastslå en gennemsnitlig timepris for de samlede ydelser, bevirker at Skattestyrelsens skøn er åbenbart ukorrekt. Det er ikke hverken skatteyder eller skatteyders repræsentants opgave, at udregne Skattestyrelsens skøn på vegne af Skattemyndighederne. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Klagesagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse 22. maj 2024. I Skattestyrelsens afgørelse er anerkendt et skønsmæssigt fradrag for udgifter til husleje på baggrund af kontoudtog [kontonr.1] i [finans1] og konto [kontonr.3] i [finans2]. I Skattestyrelsens afgørelse er der ikke anerkendt skønsmæssigt fradrag til el, vand og varme med begrundelsen, at sådanne udgifter ikke fremgår af ovenstående konti, og idet er forudsat, at huslejen er fastsat inkl. udgifter hertil. Af de pågældende kontoudtog fremgår imidlertid yderligere posteringer til husleje og el, end medtaget i den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der godkendes skønsmæssigt fradrag for de konkrete posteringer, og at der kan godkendes skønsmæssigt fradrag for posteringerne til [virksomhed11]. Skattestyrelsen finder ikke, at der herudover kan godkendes yderligere fradrag. Skattestyrelsen bemærker, at opgørelse af omsætning og bruttoavance er foretaget som et lempeligt skøn. Omsætningen er opgjort på baggrund af salonens prisliste for 2024, som er regnet tilbage til 2020 og 2021 med udgangspunkt i en prisstigning på 10 % hvert år. Der er således tale om en lempelig opgørelse af omsætningen, idet de faktiske gennemsnitlige prisstigninger på frisørydelsen er væsentligt lavere. Skattestyrelsen bemærker, at bruttoavanceprocenten tillige er opgjort lempeligt, idet den er sat til 85 %, hvorimod den gennemsnitlige bruttoavance for frisørsaloner i [by1] udgjorde hhv. 87,5 % i indkomståret 2020 og 87,7 % i indkomståret 2021. Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen. …” Indlæg under retsmødet På retsmødet nedlagde klagerens repræsentanten principal påstand om hjemvisning til fornyet behandling. Subsidiært nedlagde repræsentanten påstand om, at forhøjelserne af klagerens overskud af virksomhed nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2020 og 2021, og mere subsidiært at skønnet blev nedsat til et mere lempeligt skøn. Repræsentanten anførte, at Skattestyrelsens skøn var åbenlyst forkert, idet Skattestyrelsen havde taget udgangspunkt i gennemsnitspriser for alle ydelser i frisørsalonen, selv om de flere ydelser efter repræsentantens opfattelse normalt blev udført til en lavere pris. Repræsentanten henviste endvidere til Skattestyrelsens udtalelse til klagesagen, hvorefter Skattestyrelsen har fastholdt skønnet med henvisning til, at klageren ikke har fremlagt materiale, der kan understøtte et andet og mere lempeligt skøn. Repræsentanten gjorde gældende, at dette ikke kunne føre til, at et åbenbart forkert skøn blev opretholdt. For så vidt angår lønudgifter anførte repræsentanten, at det ikke gav mening at lægge til grund, at der havde været uregistrerede ansatte i frisørsalonen, når der samtidig ikke blev anerkendt et fradrag for lønudgifter. Repræsentanten oplyste, at klageren ikke havde haft ansatte i perioden. Repræsentanten henholdt sig i øvrigt til de anbringender og argumenter, der er anført i de skriftlige indlæg i klagesagen. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i klagesagen, at afgørelsen blev ændret i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Skattestyrelsen anførte i relation til spørgsmålet om fradrag for lønudgifter, at der i de underleverandørsager, hvor der var godkendt fradrag for lønudgifter til uregistreret arbejdskraft, i modsætning til i den foreliggende sag var fremlagt fakturaer, hvor pengestrømmene kunne følges ud af kontoen, og at der samtidig var en indeholdelsessag, således at der var sammenhæng mellem fradraget på den ene side og pligten til indeholdelse af a-skat og am-bidrag på den anden side. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2020 og 2021 på baggrund af oplysninger på virksomhedens hjemmeside om åbningstider og tidsforbrug og priser på ydelserne i frisørsalonen, eller om Skattestyrelsens forhøjelser skal bortfalde eller nedsættes, fordi Skattestyrelsens skøn ikke er virkelighedsnært. Sagen angår tillige, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017). Erhvervsdrivende skal ifølge gældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer). Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommer den erhvervsdrivende ikke begæringen efter gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1, er skatteforvaltningen berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. § 53, stk. 3, jf. § 74, stk. 1. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Således kræves det normalt, at lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, er dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves det normalt, at modtagelsen af beløbet er dokumenteret ved kontoudtog fra pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der kan henvises til Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR, Østre Landsrets dom af 15. januar 2024, offentliggjort som SKM2024.179.ØLR, Retten i [by4]dom af 16. december 2015, offentliggjort som SKM2016.70.BR og Retten i [by5]dom af 18. marts 2013, offentliggjort som SKM2013.363.BR. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst, godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR eller SKM2013.230.BR, hvor der ud fra en konkret vurdering blev godkendt et skønsmæssigt fradrag på 25% af omsætningen. I SKM2013.493.VLR, blev der ikke godkendt et skønsmæssigt fradrag. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har trods Skattestyrelsens anmodninger af 2. december 2022 og 23. januar 2023 ikke indsendt regnskabsmateriale for virksomheden for indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Klageren har under klagesagens behandling fremlagt et årsregnskab for virksomheden for indkomståret 2021. Der er imidlertid ikke fremlagt kontospecifikationer eller underliggende bogføringsbilag til regnskabet. Da kravene til regnskabsgrundlaget dermed ikke er opfyldt, kan virksomhedens resultat for indkomståret 2021 heller ikke opgøres nøjagtigt på baggrund af det regnskab, der er fremlagt under klagesagen. Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbygget af konkrete opgørelser, fx af bankindsætninger eller af bruttoavanceprocenten i branchen. Skattestyrelsen har anset de opgjorte bankindsætninger i på klagerens konti i [finans2] og [finans1] på i alt 242.927 kr., svarende til 191.841 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020 og 245.080 kr., svarende til 196.064 kr., for indkomståret 2021, for skattepligtig omsætning i virksomheden i de påklagede indkomstår. Det er oplyst, men ikke dokumenteret, at indsætningerne i [finans1] ikke er omsætning. Gældsbrevet af 28. juni 2022 dokumenterer ikke, at indsætningen den 6. september 2020 på 30.000 kr. er et lån. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at gældsbrevet først er underskrevet 10 måneder efter indsætningen, at lånedokumentet indeholder usædvanlige vilkår, herunder at der ikke skal betales renter, og at pengestrømmen fra långiver til klageren ikke kan følges. Det fremgår af de fremlagte z-boner, at der den 1. juli 2020 er registreret to salg, der er slået ind i kasseapparatet, mens kasseapparatet har været åbnet otte gange, at der den 2. juli 2020 er registreret tre salg, der er slået ind i kasseapparatet, mens kasseapparatet har været åbnet ni gange, og at der den 3. juli 2020 er registreret to salg, der er slået ind i kasseapparatet, mens kasseapparatet har været åbnet syv gange. Landsskatteretten finder, at det høje antal åbninger af kasseapparatet indikerer, at der har været en betydelig kontantomsætning i frisørsalonen, der ikke er blevet registreret i kasseapparatet eller bogført. Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen med rette har ansat virksomhedens omsætning og salgsmoms skønsmæssigt på baggrund af oplysninger om virksomhedens åbningstider, tidsforbrug og priser på ydelserne i frisørsalonen, der fremgår af virksomhedens hjemmeside. Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen den 19. maj 2020 ved opslag på virksomhedens hjemmeside har konstateret, at frisørsalons åbningstider har været mandag til fredag fra kl. 09:30 til kl. 18:00 samt lørdag fra klokken 09:30 til 16:00. Landsskatteretten lægger på denne baggrund til grund, at virksomheden har haft åbent i 49 timer om ugen. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden har været ferielukket eller lukket på helligdage, der ikke har været søndage, eller at salonen har været helt eller delvist lukket i de relevante perioder, ud over hvad Skattestyrelsen allerede har taget højde for ved opgørelsen af omsætningen. Skattestyrelsen har endvidere ved opslag på virksomhedens hjemmeside konstateret, at det samlede tidsforbruget for alle ydelser ifølge salonens prisliste pr. 22. februar 2024 har udgjort 1.110 minutter, svarende til 18,50 timer. Den samlede pris for ydelserne har ifølge prislisten udgjort 13.840 kr., svarende til en timepris på 748,11 kr. Skattestyrelsen har lagt til grund, at priserne er steget med 10 % årligt i perioden fra 2020 til 2024, og har på den baggrund beregnet en gennemsnitlig timeindtægt på 510,97 kr. for indkomståret 2020 og 562,07 kr. for indkomståret 2021. Beløbene er herefter afrundet til 500 kr. for indkomståret 2020 og 550 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har på baggrund heraf skønnet, at virksomheden må have haft en omsætning, der ikke er blevet indsat på de bankkonti, som Skattestyrelsen har oplysninger om, og at virksomhedens samlede omsætning kan opgøres til 597.975 kr. eller 478.380 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020 og 935.302 kr., svarende til 748.242 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021. Landsskatteretten finder ud fra en konkret vurdering, at skønnet må anses for retvisende. Landsskatteretten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har nedsat den beregnede indtægt pr. time fra 748 kr. til 500 kr. for indkomståret 2020 og til 550 kr. for indkomståret 2021, og at Skattestyrelsen herved har skønnet, at den årlige prisstigning har været på 10 %, uanset at den årlige prisstigning for frisørbehandling og lignende på baggrund af oplysningerne på www.statistikbanken (PRIS111 for ”12.1.1. Frisørbehandling o.l.” ) kan opgøres til 2,7 % fra februar 2020 til februar 2024 og til 3,0 % fra februar 2021 til februar 2024. Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at repræsentanten ikke har fremsendt en opgørelse, der viser, hvordan indtægten pr. time i salonen efter repræsentantens opfattelse burde beregnes. Landsskatteretten finder derfor og af de af Skattestyrelsen anførte grunde ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over virksomhedens omsætning for indkomstårene 2020 og 2021. De faktiske udgifter i virksomheden er ikke dokumenterede. Landsskatteretten finder imidlertid, at der ved opgørelsen af virksomhedens resultat kan godkendes et skønsmæssigt fastsat fradrag for udgifter til vareforbrug. For indkomståret 2020 godkendes fradrag på 71.757 kr., svarende til 15 % af omsætningen på 478.380 kr. For indkomståret 2021 godkendes et fradrag på 112.236 kr., svarende til 15 % af omsætningen på 748.242 kr. Landsskatteretten har lagt vægt på, at den gennemsnitlige bruttoavance for frisørsaloner i [by1] udgjorde 87,5 % i indkomståret 2020 og 87,7 % i indkomståret 2021. Virksomhedens bruttoresultat kan herefter opgøres til 406.623 kr. for indkomståret 2020 og 636.606 kr. for indkomståret 2021. Landsskatteretten finder endvidere, at betalinger fra erhvervskontoen i [finans2] med posteringsteksten ”[adresse3]” på 74.028 kr. i indkomståret 2020 og 78.135 kr. i indkomståret 2021 sandsynliggør, at der i de påklagede indkomstår er afholdt udgifter til husleje på disse beløb. Landsskatteretten finder det i tilstrækkelig grad godtgjort, at udgifterne til husleje har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet. Landsskatteretten har lagt vægt på, at udgifter til husleje er almindeligt forekommende udgifter i en frisørvirksomhed. Der er ikke fremlagt dokumentation, der viser, at der har været moms på huslejen i virksomhedens lejemål. Landsskatteretten har derudover i klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar truffet afgørelse om, at nedsætte virksomhedens fradrag for købsmoms til 0 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2021 til 31. december 2021, da virksomheden ikke har dokumenteret fradragsretten for købsmoms, jf. momslovens § 37. På denne baggrund godkender Landsskatteretten fradrag for den betalte husleje i den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten finder herefter, at der kan godkendes fradrag for udgifter til husleje på 74.028 kr. for indkomståret 2020 og 78.135 kr. for indkomståret 2021. Landsskatteretten finder endvidere, henset til betalingsposteringerne på erhvervskontoen med posteringsteksterne [virksomhed12] A/S og [virksomhed11] samt virksomhedens aktivitetskarakter, at det er sandsynliggjort, at der i indkomstårene 2020 og 2021 har været afholdt andre driftsudgifter end udgifter til vareforbrug og husleje. Der kan derfor godkendes fradrag for øvrige driftsomkostninger på 20.331 kr. for indkomståret 2020, svarende til 5 % af virksomhedens opgjorte bruttoresultat på 406.623 kr., og 31.800 kr. for indkomståret 2021, svarende til 5 % af bruttoresultatet på 636.006 kr. Der er ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag for øvrige driftsomkostninger. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, som viser, at fradraget bør sættes højere. Virksomheden har ikke været registreret for A-skat og AM-bidrag eller indberettet løn til Skattestyrelsen, og der er ikke fremlagt lønsedler eller anden dokumentation for konkrete lønudgifter. Det forhold, at virksomheden i enkelte måneder har været registreret med en ansat, og at der ved Skattestyrelsens kontrolbesøget var en person til stede, dokumenterer ikke i sig selv, at virksomheden har afholdt fradragsberettigede lønudgifter eller størrelsen heraf. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for lønudgifter. Der henvises til SKM2011.458H. Landsskatteretten finder herefter baggrund af ovenstående, at klagerens overskud af virksomhed skal opgøres således for indkomståret 2020: Omsætning i 1.708,50 timer á 500 kr. 854.250 kr. Nedslag - 10 % + 20 % (opstart) -256.275 kr. 597.975 kr. Salgsmoms -119.595 kr. Omsætning ekskl. moms 478.380 kr. Vareforbrug - 15 % -71.757 kr. Bruttoavance 406.623 kr. Husleje -74.028 kr. Øvrige udgifter -20.331 kr. Overskud af virksomhed 312.264 kr. Da klageren har selvangivet overskud af virksomhed med 51.614 kr. for indkomståret 2020, men overskuddet af virksomheden udgør 312.264 kr., skal klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 260.650 kr. for indkomståret 2020. Landsskatteretten finder herefter endvidere baggrund af ovenstående, at klagerens overskud af virksomhed skal opgøres således. for indkomståret 2021: Omsætning efter timer i 1.889,50 timer á 550 kr. 1.039.225 kr. Nedslag - 10 % -103.923 kr. 935.302 kr. Salgsmoms -187.060 kr. Omsætning ekskl. moms 748.242 kr. Vareforbrug – 15 % (oprundet) -112.236 kr. Bruttoavance 636.006 kr. Husleje -78.135 kr. Øvrige udgifter -31.800 kr. Overskud af virksombed 526.071 kr. Da klageren har selvangivet overskud af virksomhed med 118.329 kr. for indkomståret 2021, men overskuddet af virksomhed udgør 526.071 kr., skal klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 407.742 kr. for indkomståret 2021. Formalitet Såfremt en part ikke kan antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag, kan myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1. Endvidere fremgår det af forvaltningslovens § 19, stk. 2, at dette kun gælder, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Manglende partshøring kan medføre, at afgørelsen er ugyldig. Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, der meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Endvidere følger det af forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Ydermere skal begrundelsen om fornødent indeholde en kort redegørelse af de faktiske oplysninger, der har været tillagt betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Repræsentanten har anført, at Skattestyrelsen ikke har handlet i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19, stk. 1, samt forvaltningslovens §§ 22 og 24. Skattestyrelsen har den 18. april 2024 fremsendt forslag til afgørelse, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen har lagt til grund, at klageren ifølge Skattestyrelsens oplysninger har arbejdet som lønmodtager i 1.826 timer i indkomståret 2020 og i 1.737 timer i indkomståret 2021. Det fremgår tillige af forslaget, at Skattestyrelsen på den baggrund ikke mener, at klageren har kunnet udføre arbejdet i frisørsalonen alene, og at det derfor er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren har fået bistand fra andre, der har udført arbejde i salonen. Klageren er dermed forud for Skattestyrelsens afgørelse af 23. maj 2024 blevet bekendt med de faktiske oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, som betinget i forvaltningslovens § 19, stk. 1. Klageren har endvidere haft mulighed for at komme med en udtalelse til oplysningerne, inden der blev truffet en endelig afgørelse. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke i forslaget har præciseret, hvor klageren har arbejdet som lønmodtager, ændrer ikke på, at der på tidspunktet for afgørelsen forelå et fuldstændig oplyst grundlag, da klageren selv har været bekendt med, hvor han har arbejdet som lønmodtager i de påklagede indkomstår, og da klageren i øvrigt selv havde adgang til på Skattestyrelsens hjemmeside at tilgå de personlige skatteoplysninger, der var indberettet for ham. På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke foreligger en sagsbehandlingsmangel, der kan medføre afgørelsens ugyldighed som følge af tilsidesættelse af høringspligten i forvaltningslovens § 19, stk. 1. For så vidt angår begrundelsesmangler bemærker Landsskatteretten, at afgørelsen af 23. maj 2024 er ledsaget af en begrundelse i henhold til forvaltningslovens § 22. Endvidere indeholder afgørelsen henvisninger til de relevante retsregler samt en redegørelse for de oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke foreligger en sagsbehandlingsmangel, der kan medføre afgørelsens ugyldighed som følge af begrundelsesmangler, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24. Landsskatteretten ændrer afgørelsen og nedsætter forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed til 260.650 kr. for indkomståret 2020 og 407.742 kr. for indkomståret 2021.