Ekstraordinær genoptagelse efter fejlagtig lønindberetning under forskerskatteordningen

Journalnr. 24-0073720 Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at Skattestyrelsen pålægges at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Faktiske oplysninger Klageren arbejdede som gæsteprofessor ved [...] på [instans1] i perioden 1. marts 2014 til 28. februar 2016. Klageren var i perioden registreret på forskerskatteordningen. Klageren har ikke haft registreret bopæl i Danmark. Ifølge klagerens lønseddel for indkomståret 2016 udgjorde klagerens A-indkomst før arbejdsmarkedsbidrag 102.170,21 kr. I forbindelse med den sidste lønudbetaling foretog [instans1] en forkert indberetning af løn. Det fremgår af Detail-COR af 18. februar 2016, at [instans1] for perioden 1. februar 2016 til 29. februar 2016 indberettede en bidragspligtig A-indkomst på 770.960,59 kr. med kode 26, indeholdt A-skat med 184.403 kr. med kode 26, AM-bidrag med 61.683 kr. med kode 26, samt beskæftigelseskode 8 og med dispositionsdato den 29. februar 2016. Det fremgår af Detail-COR oplysningsseddel følgende: ”Forsker-/specialistindkomst opsat af Skattestyrelsen”. [instans1] blev opmærksom på, at der var fejl i indberetningen og de lavede en rettelsesindberetning den 17. marts 2016 for perioden 1. februar 2016 til 29. februar 2016, hvor der blev indberettet en bidragspligtig indkomst med -723.642,51 kr. uden kode 26, indeholdt A-skat med -173.085 kr. uden kode 26, AM-bidrag med -57.898 kr. uden kode 26, beskæftigelseskode 8 og med dispositionsdato den 31. marts 2016. Skattestyrelsen har oplyst, at der herved er fremkommet en restskat, idet der blev indberettet negative beløb vedrørende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Da klageren kun havde indkomst, som var registreret med kode 26 (forskerindkomst), blev den negative bidragspligtige indkomst (uden kode 26) ikke registreret på årsopgørelsen. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at arbejdsgiverens rettelsesindberetning den 17. marts 2016 ikke indeholdt oplysninger om en rettelse vedrørende forskerordningen, kode 26, og dispositionsdatoerne den 29. februar 2016 og den 31. marts 2016 var ikke identiske, hvorfor rettelsesindberetningen ikke kunne henføres til den oprindelige indberetning. Der blev derfor dannet et advis. Skattestyrelsen har oplyst, at det af dette advis fremgår: ”Forskerordning: Medarbejderen er ikke registreret”, og at adviset blev sendt til arbejdsgiveren, men at det ikke har været muligt at dokumentere, da Skattestyrelsen sletter data herom efter 5 år. Det fremgår af årsopgørelsen for 2016, at klageren er angivet som begrænset skattepligtig, og at klageren vil blive beskattet som forsker. Det fremgår af årsopgørelsen, at klagerens AM-bidrag udgør 66.064 kr., at klagerens forskerskat udgør 197.534,48 kr. og at klagerens beregnede skat udgør 263.598,48 kr. Derudover fremgår det, at klageren har en restskat for 2016 inkl. procenttillæg på 240.237 kr. Årsopgørelsen for 2016 blev sendt til [klager], [adresse1], [Spanien] Ifølge Skattestyrelsens system er kontaktadressen nu oplyst til [adresse2], [Spanien] Klageren har oplyst, at han ikke modtog årsopgørelsen, da den blev sendt til en forkert adresse. Af Application for Tax Scheme for foreigh researchers fra [instans1] er med håndskrift angivet, at klagerens ”current address” var [adresse1], [Spanien]. Der er fremlagt oversigt over hændelser i TastSelv. Den 7. april 2016 fremgår følgende: ”Overskydende personligskat/AM-bidrag mv. overføres til NemKonto med dispositionsdato den 12.04.2016”. Den 10. marts 2017 fremgår at: ”Årsopgørelse m.v. nr. 1 for 2016 er dannet” og ”Årsopgørelse m.v. nr. 1 for 2016 udskrives”. Der er fremlagt servicebrev for 2016, dateret den 10. marts 2017. Af servicebrevet fremgår: ”Servicebrevet indeholder de oplysninger, der af danske indbe­rettere er oplyst til SKAT og som ikke er med på årsopgørelsen.” Af servicebrevet fremgår en række rubrikker og beskrivelse af rubrikkerne. Der er ikke angivet beløb i servicebrevet. Ved brev af 9. november 2021 fra Gældsstyrelsen til klagerens adresse i Spanien blev der fremsendt oplysninger om, at klageren manglede at betale gæld til det offentlige på 5.534,52 kr. Det fremgår af sagsnotat fra Gældsstyrelsen, at klageren telefonisk kontaktede Gældsstyrelsen den 22. november 2021 for at få oplysninger om sin gæld. Af Gældsstyrelsens sagsnotat, vedrørende klagerens henvendelse, fremgår følgende: ”Modtaget masserykker vil vide hvad gælden vedrører. Jeg oplyser om gælden i PSRM også 313.954,85kr. DMI 5.530,82 kr. Han bliver fuldstændig overrasket. Jeg oplyser at det stammer fra hans årsopgørelse fra 2016 og jeg vælger at videresende ham til 15339 for afklaring om gælden er korrekt eller om der kan ændret i skatteansættelse.” Klageren har oplyst, at han under telefonsamtalen med Gældsstyrelsen meddelte, at beløbet måtte være forkert, da han ikke havde modtaget en indkomst fra [instans1] i den størrelsesorden, der kunne give en sådan restskat. Gældsstyrelsens sagsbehandler ville undersøge kravet nærmere og ringe tilbage til klageren. Gældsstyrelsen ringede igen, men da klageren sad i sin bil, blev det aftalt, at Gældsstyrelsen skulle ringe efter 30 minutter. Dette skete ikke og klageren forsøgte at kontakte den pågældende sagsbehandler hos Gældsstyrelsen, men da det virkede som om, at telefonnummeret ikke var i brug, mistænkte klageren, at oplysningerne var phishing og kontaktede ved mail af 24. november 2021 [person1], Managing Director ved [virksomhed1] ved [instans1]. Af mail af 24. november 2021 fra [person1] ved [virksomhed1] til klageren fremgår følgende: “We have only transferred 430.000 DKK to [instans1] in relation to your visiting professorship. So it must be a mistake from their side.” Af mail af 3. januar 2022 fra [person1] ved [virksomhed1] til klageren fremgår følgende: “Sorry for the late response to the issue regarding the payment of tax. I have been in touch with [person2], who is head of the administration at [instans1], [...]. As far he can see – you have a debt on 2x1.996 kr. from B-tax in 2018 + plus interest and fee – in total DKK 5.524,52 jf page five and six (from what you sent me back in November) to Skattestyrelsen. Thus, it was not a scam. However [person2] cannot see from the documents that you forwarded to me that you should have another debt of around 300.000 DKK (as far I understood you was told by a lady working in Skattestyrelsen). Sorry to bring the bad news.” Det fremgår af brev af 18. maj 2022 fra Gældsstyrelsen til klageren, at klagerens gæld til det offentlige var opgjort til 323.355,67 kr. Brevet blev fremsendt til klageren med digital post. Det fremgår af brev af 9. januar 2023 fra Digitaliseringsstyrelsen til klageren: ”Vi skriver til dig, på grund af fejl opstået i Digital Post. Fejlen har medført, at du har fået oprettet en digital post- kasse. Offentlige myndigheder har derfor sendt dig digital post, som skulle have været sendt til dig med fysisk post. Perioden varede fra tidsligst den 21. marts til den 4. november 2022, hvor fejlen blev konstateret. I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens håndtering af hændelsen har vi lukket din digitale postkasse og meddelt de myn- digheder, som har sendt dig post, at du ikke har modtaget den offentlige digitale post. Du vil ikke længere mod- tage offentlig digital post. Du vil ikke længere modtage offentlig digital post, og du skal derfor ikke selv gøre yderli- ger.” Klageren har oplyst, at han modtog brev fra Gældsstyrelsen den 20. juni 2023. Det fremgår af brevet, at klagerens gæld var opgjort til 346.139,31kr. Ifølge klagerens oplysninger kontaktede han herefter [instans1] for en nærmere forklaring. Klageren har oplyst, at han først fik adgang til TastSelv den 10. november 2023. Klageren anmodede den 13. december 2023 om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2016. Klageren har i anmodningen oplyst, at han har indbetalt 5.534,52 kr., som er det beløb han fik oplyst af Gældsstyrelsen. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær ansættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Begrundelse vedrørende særlige omstændigheder Fristen for ordinær genoptagelse af din skatteansættelse for 2016 udløb den 1. maj 2020. Såfremt din skatteansættelse for 2016 skal ændres, skal en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og fristen i § 27, stk. 2 være opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse forudsat, at en eller flere af betingelserne i stk.1, nr. 1-8 er opfyldt. I denne sag er det relevant, hvorvidt du kan opfylde betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag. Dette gælder også, hvis borgeren ved en fejl har selvangivet for store beløb eller uberettiget er blevet beskattet af et beløb. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er begået myndighedsfejl i denne sag. Det begrundes med, at din arbejdsgiver har foretaget en forkert rettelse i e-indkomst. I stedet for at rette beløbet vedrørende lønindkomst under forskerskatteordningen har de indberettet et negativt beløb under lønindkomst. Da der også er indberettet negative beløb vedrørende indeholdte A-skat og AM-bidrag, fremkommer der en restskat, da forskerindkomsten stadig er oplyst til 825.812 kr. Din repræsentant anfører, at lønafdelingen begik en fejl, og forsøgte at korrigere i eIndkomst. Da du ikke har modtaget en indkomst på 825.000 kr. men en faktisk indkomst på 430.000 kr. er det din repræsentants opfattelse, at det er uretfærdigt, indgribende og uforholdsmæssigt, at du skal betale en restskat på 346.139,31 kr. Din repræsentant er ikke enig i, at der ikke er tale om en myndighedsfejl. Dette begrundes med, at Skattestyrelsen ikke har vejledt eller korrigeret årsopgørelsen i tråd med deres korrektioner i eIndkomst. Skattestyrelsen har i forbindelse med dannelsen af årsopgørelsen for 2016 lagt lønafdelingens tal til grund. I de tilfælde hvor korrektionen foretages for den samme perioden som fejlindberetningen er foretaget og der er beløb, som kan indeholde de negative indberetninger fremkommer der ingen advis om, at der er noget, der bør undersøges. Ifølge vores oplysninger er den forkerte løn og rettelsen med den negative løn, A-skat og AM-bidrag indberettet for perioden 1.-29. februar 2016. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er din arbejdsgiver, der har lavet en fejl og dermed er der ikke tale om en myndighedsfejl. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 anses derfor ikke at være opfyldt. For så vidt angår den sekundære påstand kan Skattestyrelsen oplyse, at når en arbejdsgiver beskæftiger en medarbejder, som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark og arbejdet udføres uden for Danmark, så skal arbejdsgiveren gøre Skattestyrelsen opmærksom herpå ved at indberette den løn, der vedrører arbejde uden for Danmark som en AM-bidragsfri og A-skattefri A-indkomst. Din arbejdsgiver har ikke indberettet nogen af lønnen, som værende løn for arbejde udført uden for Danmark. Begrundelse vedrørende reaktionsfristen Du har oplyst, at du aldrig har modtaget noget brev fra Skattestyrelsen formentlig på grund af forkert adresse. Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2016, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kundskab til det forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen har modtaget din anmodning den 13. december 2023. For at kunne overholde fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. forudsætter det, at du først den 13. juni 2023 eller på et senere tidspunkt er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Denne forudsætning anses ikke for opfyldt. Gældsstyrelsen har den 9. november 2021 sendt dig et brev på adressen [adresse1], [Spanien], hvoraf fremgår, at du skylder 5.534,52 kr. Skattestyrelsen formoder, at dette brev er årsagen til at du kontaktede Gældsstyrelsen telefonisk den 22. november 2021. Sagsbehandleren har i den forbindelse blandt andet noteret følgende Modtaget masserykker vil vide hvad gælden vedrører. Jeg oplyser om gælden i PSRM også 313.954,85kr. DMI 5.530,82 kr. Han bliver fuldstændig overrasket. Jeg oplyser at det stammer fra hans årsopgørelse fra 2016. Som begrundelse for at du har modtaget nogle breve, uagtet adressen er forkert, har din repræsentant oplyst, at det kan skyldes at et lokalt postbud har genkendt dit navn og afleveret brevene på den rigtige adresse. For så vidt angår telefonsamtalen den 22. november 2021 har du en anden opfattelse af, hvad der foregik. Du henvendte dig, da du ved en tilfældighed havde modtaget et brev fra Gældsstyrelsen, hvori der fremgik et krav på 5.534,52 kr. Du oplyste, at du var overrasket over kravet, da du aldrig var blevet informeret herom. Du blev endvidere oplyst om, at der var sendt en del rykkere vedrørende restskat for 2016. Du oplyste, at adressen var forkert og at du ikke havde modtaget disse breve fra Skattestyrelsen. Du blev oplyst om et større udestående beløb til Skattestyrelsen på godt over 300.000 kr. Du oplyste, at det måtte være forkert, da du ikke have modtaget en indkomst i den størrelsesorden, der kunne give den restskat. Skattestyrelsens sagsbehandler oplyste, at hun ville ringe retur indenfor 5 arbejdsdag. Samme eftermiddag blev du ringet op fra Gældsstyrelsen. Da du kørte i bil blev det aftalt, at sagsbehandleren skulle ringe tilbage til dig efter 30 minutter. Da du ikke blev ringet op, forsøgte du selv at ringe op, dog uden held. Det virkede som om telefonnummeret ikke var i brug, hvorfor du kontaktede din arbejdsgiver. Du frygtede, at der var tale om forsøg på svindel fra eksterne internetsvindlere. Der henvises i den anledning til nogle mails mellem dig og [person1]. I Gældsstyrelsens brev af 9. november 2021 er der oplyst følgende telefonnummer [telefon1]. Ifølge de mails, som der er henvist til mellem dig og … er anført følgende telefonnummer [telefon2] altså ikke det samme nummer, som er oplyst af Gældsstyrelsen. Det må være årsagen til at du ikke kom i kontakt med Gældsstyrelsen. Din repræsentant er af den opfattelse, at reaktionsfristen først skal løbe fra den 20. juni 2023, da det forhold, at du selv fremlagde sagen for din arbejdsgiver, frygten for svindel og at du aldrig modtag en efterfølgende skriftlig opkrævning med betalingsoplysninger på et krav på over 300.000 kr., viser at du ikke havde kendskab eller nødvendige oplysninger om kravet. Din repræsentant henviser til et brev fra Gældsstyrelsen af 9. januar 2023, hvoraf fremgår at breve for perioden for 21. marts til 4. november 2022 er sendt digitalt i stedet for fysisk. Brevet er ikke fra Gældsstyrelsen, men Digitaliseringsstyrelsen. Det er Skattestyrelens opfattelse, at når der henvises til dette brev, må det være fordi du har modtaget det uagtet adressen er forkert. Følgende fremgår blandt andet af brevet: ”Offentlige myndigheder har derfor sendt dig digital post, som skulle have været sendt til dig med fysiks post”. I brevet gøres der endvidere opmærksom på, at det kan betyde, at du ikke har set vigtigt post og dermed vigtige oplysninger. Din repræsentant har endvidere henvist til et orienteringsbrev hvoraf fremgår, at Gældsstyrelsen har sendt post til en digital postkasse, som du ikke har modtaget. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det må være brevet af 25. april 2023 fra Gældsstyrelsen, der er henvist til. Da der er henvist til dette brev må du have modtaget det, selvom adressen på det brev også er forkert. I brevet oplyses der blandt andet, at Gældsstyrelsen har sendt dig en rykkerskrivelse i den nævnte periode. Ifølge vores system har Gældsstyrelsen sendt et brev den 18. maj 2022 vedrørende skattekravet for 2016, som du så ikke har modtaget fysisk. Det er oplyst, at du først har fået tilgang til MitID og TastSelv den 10. november 2023. Konklusion Det er Skattestyrelsens vurdering, at du ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 og dermed kan vi ikke ændre den skatteansættelse for 2016. Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og 6-måneders fristreglen i § 27, stk. 2 er kumulative, hvorfor betingelserne i begge bestemmelser skal være opfyldt, førend der kan ske ekstraordinær genoptagelse. Selvom du havde opfyldt betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, første punktum, så opfylder du efter Skattestyrelsens opfattelsen ikke betingelsen i samme lovs § 27, stk. 1, nr. 8 om særlige omstændigheder, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. september 2024 udtalt følgende: ”Arbejdsgiverens indberetning Vedrørende forskerskatteordningen kan det oplyses, at arbejdsgiveren godt kan indberette lønnen som forskerindkomst, selvom anmodningen om at blive omfattet af ordningen endnu ikke er færdigbehandlet. Godkendes anmodningen om at blive omfattet af forskerskatteordningen, foretager Skattestyrelsen en indberetning til system CSR-P Forskerordning. Det medfører, at der under lønoplysning fremkommer følgende oplysning ”Forsker-/specialistindkomst opsat af Skattestyrelsen (Felt68: 26)”. Hvis anmodningen ikke imødekommes vil den af arbejdsgiveren indberettede ”forskerindkomst” blive beskattet efter de almindelige skatteregler og ikke efter skattereglerne for forskerindkomst. Klagerens repræsentant anfører, at [instans1] foretager en forkert indberetning ved den sidste lønudbetaling og anfører, at arbejdsgiveren både ved den forkerte indberetning og rettelsesindberetningen har anvendt samme CVR-nummer og den beskæftigelseskode 8, som fremgår af det daværende SKATs brev af 24. marts 2014 til arbejdsgiveren. Skattestyrelsen kan bekræfte, at det er korrekt. Ved indberetningen den 18. februar 2016 angiver arbejdsgiveren, at oplysningssedlen vedrører perioden 1.-29. februar 2016, at der er tale om forskerordning (angivet ved kode 26), en beskæftigelseskode 8 og at dispositionsdatoen er den 29. februar 2016. I forbindelse med rettelsesindberetningen oplyser arbejdsgiveren, at oplysningssedlen vedrører perioden 1.-29. februar 2016, beskæftigelseskode 8 og at dispositionsdato er den 31. marts 2016. Rettelsesindberetningen den 17. marts 2016 indeholder således ingen oplysning om, at der er tale om en rettelse vedrørende forskerordningen (kode 26). Da rettelsesindberetningen ikke indeholder kode 26 og dispositionsdatoerne på indberetningen henholdsvis den 18. februar og 17. marts 2016 ikke er identiske, kan rettelsesindberetningen ikke henføres til indberetning foretaget den 18. februar 2016 og der dannes et advis. Ifølge Detail-COR er der dannet følgende advis: ”Forskerordning: Medarbejderen er ikke registreret”. Adviset er sendt til arbejdsgiveren. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at dokumentere, at adviset er sendt til arbejdsgiveren, da Skattestyrelsen alene kan gå 5 år tilbage. Underretningen til arbejdsgiveren på daværende tidspunkt er foretaget på samme måde som i dag, hvor der sendes en mail til arbejdsgiveren. Det er herefter arbejdsgiverens pligt at tilgå systemet og rette op på indberetningen. Skattestyrelsen er ikke enig med klagerens repræsentant i, at arbejdsgiveren ingen underretning har modtaget vedrørende det omhandlede advis. Skattestyrelsen er stadig af den opfattelse, at der ikke er tale om en myndighedsfejl, men en fejlindberetning fra arbejdsgiveren. Årsopgørelse 2016 Klagerens repræsentant anfører, at forskerindkomsten på 825.812 kr. bliver overført til årsopgørelsen uden at det negative beløb på 723.643 kr. overføres på trods af at de ”ikke yderligere specificeret” beløb på henholdsvis -173.085 kr. 0g -57.898 kr. bliver modregnet i de indberettede skatter. Grunden til at der sker modregning af de negative skatter på -173.085 kr. og – 57.898 kr. skyldes, at der er positive skatter på henholdsvis 197.520 kr. og 66.072 kr., hvori beløbene kan modregnes. Dette er ikke tilfældet vedrørende det negative beløb på 723.643 kr., da der ikke er beløb i personlige indkomst, hvori det negative beløb kan modregnes. Det skyldes, at arbejdsgiveren i forbindelse med rettelsen ikke har angivet, at der var tale om forskerindkomst, men indberettet det negative beløb på 723.643 kr. som personlig indkomst. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om en myndighedsfejl, men en fejl fra arbejdsgiveren. Adresse I forbindelse med ansøgning om at blive omfattet af forskerskatteordning har klageren oplyst sin adresse til [adresse1], [Spanien]. Den nye kontaktadresse [adresse2], [Spanien] ses ikke umiddelbart at fremgå af det spanske CERTIFICADO DE SITUACIÓN CENSAL og hvornår klageren er fraflyttet den oprindelige kontaktadresse. Der ses ikke registreret returpost i vores systemer. Kundskabstidspunktet Klagerens repræsentant anfører, at kundskabstidspunktet tidligst kan være 10. november 2023. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at kundskabstidspunktet er den 22. november 2021, hvor klageren bliver gjort opmærksom på, at der ud over en gæld på 5.503,82 kr. også er en gæld på 313.954,85 kr., som stammer fra årsopgørelsen for 2016. …, der er Managing Director ved [virksomhed1] på [instans1], tilkendegiver i sin mail af 25. november 2021 til klageren, at han vil kontakte Gældsstyrelsen. Dette sker ifølge vores registreringer den 26. november 2021. Det daværende SKAT har i den anledning anført følgende ”kollega [person1] til skyldner da skyldner var gæsteprofessor ringer for at få afklaret om skyldner har modtaget et reelt brev fra gældsstyrelsen eller om det er spam. Jeg beder [person1] sende brevet til mig. Brevet er korrekt sendt fra Gældsstyrelsen og er et masserykkerbrev. [person1] er også oplyst om anden gæld på ca. 300.000 og jeg bekræfter at der er gæld der ligger i PSRM. De skal have fat i Skattestyrelsen da de mener det kan være en fejl. Jeg opfordre til at udfylde en fuldmagt hvis ikke skyldner selv ringer til skattestyrelsen.” I mail af ”Date : lun., 03 ene. 2022 08:10:51 +0100” oplyser [person1] blandt andet følgende til klageren ”Thus, it was not a scam. However [person2] cannot see from the documents that you forwarded to me that you should have another debt of around 300.000 DKK (as far I understood you was told by a lady working in Skattestyrelsen). Sorry to bring the bad news.” Datoen ”Date : lun., 03 ene. 2022 08:10:51 +0100” er formentlig den 3. januar 2022. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren senest denne dato er kommet til kundskab om, at der ikke er tale om et fupnummer og at oplysningen han modtog i forbindelse med sin henvendelse den 22. november 2021, om en restskat for 2016 på 313.954,85 kr., så måtte være rigtig.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at anmodningen om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 skal imødekommes. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”Min klient opfylder betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016. Min klient fik kundskab om årsopgørelsen for 2016 den 10. november 2023. Den afviste anmodning om genoptagelse er modtaget af SKAT den 13. december 2023 og således mindre end 6 måneder fra kundskabstidspunktet. Den forkerte årsopgørelse skyldes myndighedsfejl, herunder manglende advis fra SKAT til arbejdsgiver ved indberetning. Der er således tale om andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes min klient. Min klient var som begrænset skattepligtig - uden anden begrænset skattepligtig indkomst - teoretisk sikret mod en restskat idet al indkomst var omfattet af bruttoskatteordningen for forskere. (…) SKAT konkretiserer ikke hvornår 6 måneders fristen løber fra og dermed kan det ikke af afgørelsen udledes hvornår min klient efter SKATs opfattelse har fået kundskab om den forkerte ansættelse. Endvidere konkluderer SKAT fejlagtigt at der er tale om en fejl begået af arbejdsgiver og dermed ikke en myndighedsfejl. Man tager endvidere ikke stilling til om forholdene i sig selv giver ret til ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8. Sagsfremstilling Min klient påbegyndte arbejde for [instans1] i marts 2014 på en tidsbegrænset ansættelseskontrakt med udløb den 28. februar 2016. Min klient skulle udføre arbejde i 9,25 timer ugenligt i gennemsnit over ansættelsesperioden. Den 19. marts 2014 anmodede arbejdsgiver om et skattepersonnummer samt at min klient blev omfattet af forskerordningen med en bruttobeskatning på 26%. Den 24. marts 2014 bekræfter SKAT at min klient kan blive omfattet af bruttoskatteordningen. Der henvises til bilag 2 - 24 03 2014 Godkendelse af forskerskat.pdf. Min klient bevarede sin adresse i Spanien under ansættelsen og var således kun begrænset skattepligtig til Danmark for perioden marts 2014 - februar 2016. I denne periode havde min klient ingen andre indtægter, omfattet af begrænset skattepligt til Danmark. (…) I forbindelse med den sidste lønudbetaling foretager [instans1] en forkert indberetning af løn. Den 18. februar 2016 indberetter arbejdsgiver (CVR [...1]) således en indkomst på 770.960,59, a-skat med 184.403 og AM-bidrag 61.683 med beskæftigelseskode 8. Se bilag 3 – 18 02 2016 indberetning.pdf. Arbejdsgiver (CVR [...1]) bliver opmærksom på fejlen og laver en rettelse den 17. marts 2016, hvor der indberettes en indkomst på -723.642,51, a-skat med -173.085 og AM-bidrag -57.898 med beskæftigelseskode 8. Se bilag 4 – 17 03 2016 indberetning.pdf Både i forbindelse med den forkerte indberetning og rettelsesindberetningen er således anvendt samme CVR-nummer og beskæftigelseskode 8. Vejledningen fra SKAT i bilag 2 er således fulgt. Baseret på viden fra andre sager ophørte SKATs interne registrering i e-indkomstsystemet af min klient under forskerordningen med udgangen af februar 2016 og rettelsesindberetningen i marts 2016 kunne derfor ikke kunne henføres til forskerindkomst i e-indkomstsystemet. SKAT anfører i afgørelsen at ”I de tilfælde hvor korrektionen foretages for den samme periode som fejlindberetningen er foretaget og der er beløb, som kan indeholde de negative indberetninger fremkommer der ingen advis om, at der er noget, der bør undersøges.” Sandsynligvis er den sagsbehandler, som har udfærdiget afgørelsen, ikke er bekendt med e-indkomstsystemet og derfor når til en forkert konklusion. Der er sndsynligvis afgivet et advis i e-indkomstsystemet, som arbejdsgiver ikke har set. Det kræver log on til systemet og arbejdsgiver modtager ingen underretning om at der foreligger et advis. Det fremgår af min klients skatteoplysninger for 2016 (se bilag 5 – Skatteoplysninger 2016.pdf) at min klient har haft en a-indkomst på 102.619. Denne opdeles i to: Ikke yderligere specificeret -723.643 Forskerindkomst (opsat af Skattestyrelsen) 825.812 Af de tre tal overføres alene forskerindkomsten på 825.812 til årsopgørelsen. Se bilag 6 – årsopgørelse 2016. For så vidt angår de indberettede skatter sker der en anderledes overførsel til årsopgørelsen. De beløb som er betegnet ”ikke yderligere specificeret” overføres med henholdsvis -173.085 og – 57.898. Det kan med andre ord konstateres at SKAT ikke overfører rettelsen vedrørende indkomsten til årsopgørelsen, men kun rettelsen vedrørende indeholdte skatter. Behandlingen af rettelsen fra SKATs side er således ikke konsekvent og er en myndighedsfejl. SKAT udsender årsopgørelsen for 2016 med almindelig post den 10. marts 2017. Årsopgørelsen er alene baseret på de hos SKAT foreliggende oplysninger og behandling af SKAT, da min klient ikke har adgang til tast selv og i øvrigt ikke ser nogen grund til at se eller ændre indberetning, da han er omfattet af bruttoskatteordningen. Se bilag 7 – kvittering for indtastninger. Da årsopgørelsen er sendt til forkert adresse, modtager min klient ikke denne. Min klient bliver to gange opmærksom på at noget måske er galt da han modtager breve fra Gældstyrelsen. Min klient har ikke den fjerneste ide om hvad der er galt og kan ikke koble oplysningerne om en mulig restance til en forkert skatteansættelse. Da han på et tidspunkt telefonisk fik oplyst at han havde en restance, der oversteg hans nettoløn, mistænkte han at det var phishing. At nogen forsøgte at bedrage ham. Og han reagerede ud fra den forudsætning korrekt og gjorde ikke videre. Da han senere modtog en opkrævning fra Gældsstyrelsen dateret den 20. juni 2023 (se bilag 8 – 20 06 2023 Brev fra Gældsstyrelsen) kontaktede han [instans1] for en nærmere forklaring. Min klient bestilte en tast selv kode den 10. november 2023 og fik adgang til tast selv. Se bilag 9 – Hændelser i tast selv.pdf Med det udgangspunkt sendte min klient en email til SKAT den 3. december 2023, hvor han anmodede om genoptagelse. Den pågældende email blev set af SKAT den 13. december 2023. (…) Påstand – 6 måneders fristen er opfyldt Kundskabstidspunktet kan tidligst være den 10. november 2023 hvor min klient modtager en tast selv kode og hermed har mulighed for at se årsopgørelsen for 2016 og den foretagne skatteansættelse. Min klient modtog tidligere et brev fra Gældsstyrelsen dateret 20. juni 2023 som fik gjort min klient opmærksom på at der i Gældsstyrelsen var optaget en restance til inddrivelse. Med udgangspunkt i sidstnævnte brev kontaktede min klient [instans1] for at få undersøgt hvad det drejede sig om. Min klient var under forskerordningen (bruttoskatteordningen) uden anden dansk indkomst og ville derfor aldrig kunne få en restskat. At der skulle være en restance var helt uforståeligt. Og en restance som var højere end min klients samlede nettoløn, var uden for al sund fornuft. Uanset om det lægges til grund at kundskabstidspunktet er den 20. juni 2023 eller 4. december 2023, er fristen på 6 måneder opfyldt ved indsendelsen af anmodningen, som er modtaget af Skattestyrelsen den 13. december 2023. Påstand – der foreligger særlige omstændigheder Min klient har korrekt opfattet bruttoskatteordningen således at skattetilsvaret var det samme som den tilbageholdte skat. Der vil derfor kun forekomme en restskat på grund af fejl hos enten SKAT eller tredjemand. At en af disse muligheder har tilstede har ikke været min klient bekendt og dermed er der ingen som helst grund til at bebrejde min klient den foreliggende situation. Den forkerte skatteansættelse skyldes ikke en forkert indberetning fra arbejdsgiver. Den foretagne rettelsesindberetning er korrekt og er foretaget med den korrekte beskæftigelseskode og for den korrekte lønperiode. Arbejdsgiver kan ikke pålægges en specialiseret viden om hvordan e-indkomstsystemet er sat op af SKAT, den viden – og dermed ansvaret – ligger hos SKAT. Der er således tale om en myndighedsfejl, når SKAT enten ikke undersøger indberetningen eller ved udvist passivitet lader den være. Hvis SKATs system ikke har givet SKAT et advis om at der er foretaget en indberetning med beskæftigelsekode 8 for en skatteyder, der på indberetningstidspunktet ikke kunne anvende denne kode, er der tale om en fejl i systemet som skal sidestilles med en myndighedsfejl. Hvis SKAT har fået et advis uden at foretage ændringer, er den udviste passivitet ligeledes en myndighedsfejl. At SKAT foretager overførsel fra e-indkomst til min klients årsopgørelse med forkerte tal for for indkomst, men korrekte tal for tilbageholdte skatter, er ligeledes en myndighedsfejl, uanset om dette er sket manuelt eller automatisk. Havde SKAT overført både indkomst og skatter ville der ikke have været en restskat på årsopgørelsen for 2016. (…) Uanset om der foreligger en myndighedsfejl, har min klient været uden viden om og uden skyld i den forkerte ansættelse. Det vil derfor være helt urimeligt og uretfærdigt ikke at genoptage ansættelsen.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Rettelsen fra arbejdsgiver den 17-03-2016 omfatter lønperioden fra 01-02-2016 til 29-02-2016. Indberetningen fra arbejdsgiver den 18-02-2016 omfatter lønperioden fra 01-02-2016 til 29-02-2016. Det fremgår af tilladelsen af den 24. maj 2014 at den omfatter perioden 01.03.2014 - 28.02.2016. Medarbejderen har ikke været opmærksom på at 2016 var skudår. Det fremgår af tilladelsen at "Når I indberetter løn for den ansatte, skal I skrive ”08” under indkomsttypen (Beskæftigelseskode). Derudover skal I indberette lønnen på samme måde som for de øvrige ansatte." Såvel indberetning som rettelse følger denne vejledning og er indberettet med indkomsttypen "08". Jeg lægger til grund at [instans1] har modtaget samme advis og oplysninger i 2016 som jeg har modtaget i 2024. Begge indberetninger er foretaget for en lønperiode hvor den ansatte er omfattet af forskerskatteordningen og begge indberetninger er sket med indkomsttypen "08". Arbejdsgiver skal på den baggrund ikke foretage nogen rettelse på grund af advis. Årsopgørelsen for 2016 (…) Jeg skal henvise til de to indberetninger i februar og marts 2016. Det fremgår heraf at for så vidt angår indberetningen i februar har Skattestyrelsen opsat forsker-/specialistindkomst ved at tilføre en kode 26 til såvel indberetninger i felt 13 (Bidragspligt a-indkomst), felt 15 (Indeholdt a-skat) og felt 16 (Indeholdt bidrag). For så vidt angår indberetningen i marts har Skattestyrelsen ikke opsat forsker-/specialistindkomst og der ikke tilført en kode 26 til nogen felter. Håndteringen af indkomst og indeholdte skatter antages at være korrekt beskrevet i citatet ovenfor. Det forekommer dog usandsynligt at der alene skal ske den beskrevne maskinelle behandling af tallene i forbindelse med udarbejdelse af årsopgørelsen. Skattestyrelsen bør derfor fremlægge oplysninger omkring eventuelle advis i forbindelse med dannelsen af min klients årsopgørelse for 2016, herunder udskrift af log vedrørende manuel behandling eller oplysning om manglende manuel behandling.” Klagerens repræsentant har herefter den 15. januar 2025 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger: ”Det fremgår af brevet at Skatteankestyrelsen den 15. januar 2025 har modtaget følgende svar fra Skattestyrelsen: ”Klagerens repræsentant har anmodet om skattestyrelsens bemærkninger vedrørende anvendelse af felt 26. Vi har ikke yderligere bemærkninger udover det der fremgår af vores afgørelse af 26. juni 2024 og vores udtalelse af den 15. september 2024.” Jeg skal venligst anmode om oplysning om hvem der har svaret på vegne af Skatteforvaltningen. I udtalelse af den 16. september 2024 anførte Skatteforvaltningen at: Ved indberetningen den 18. februar 2016 angiver arbejdsgiveren, at oplysningssedlen vedrører perioden 1.-29. februar 2016, at der er tale om forskerordning (angivet ved kode 26), en beskæftigelseskode 8 og at dispositionsdatoen er den 29. februar 2016. Indberetningen vedhæftes - der er intet angivet ved kode 26. Koden fremgår ikke som en indberetningsmulighed for arbejdsgiver. Se vedhæftede fil indberetning e-indkomst.pdf samt indtægtsarter.pdf. Formuleringen den 16. september 2024 giver anledning til den misforståelse at arbejdsgiver kan indtaste i felt 26. Det er arbejdsgivers opfattelse at dette ikke er muligt. Arbejdsgiver kan alene anføre beskæftigelsekode 08 i felt 95 og herved anføre at der tale om en medarbejder, som er omfattet af forskerordningen. Det fremgår af indberetningen at der ud for felterne 13, 15 og 16 er anført 26. Og det fremgår af en tekst at "Forsker-/specialistindkomst opsat af Skattestyrelsen". Jeg har gennemgået skatteoplysninger i min egen skattemappe og kan konstatere at der for så vidt angår min folkepension er anført: Folke-, førtids- og seniorpension (Felt68: 6) Felt 6 kan sættes op af arbejdsgiver (Udbetaling Danmark) og optræder på listen af indtægtsarter, som kan vælges af arbejdergiver. I min klients skattemappe er der for så vidt angår den oprindelige indberetning af 18. februar 2016 anført: Forsker-/specialistindkomst opsat af Skattestyrelsen (Felt68: 26) Felt 26 kan ikke sættes op af arbejdsgiver og optræder ikke på listen af indtægtsarter, som kan vælges af arbejdergiver. Skatteankestyrelsen bedes få Skattestyrelsen til at bekræfte at arbejdsgiver ikke har adgang til felt 26 felt 26 opsættes af Skatteforvaltningen skatteyder og arbejdsgiver ikke har haft nogen indflydelse på om felt 26 er opsat af Skatteforvaltningen, hverken ved rettelsesindberetningen den 17. marts 2016 eller indberetningen den 18. februar 2016, begge vedrørende lønperioden 01-02-2016 - 29-02-2016. I det omfang besvarelsen giver anledning til at udtalelsen af den 16. september 2024 trækkes tilbage og erstattes af en ny udtalelse, bedes dette meddelt mig uden unødigt ophør.” Klagerens repræsentant er den 19. februar 2025 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger: ”Jeg har modtaget svar på anmodning om aktindsigt fra Skatteforvaltningen: Det fremgår af svaret at Indtægtsart 26 udgik i 2012, hvorfor det ikke længere er muligt at berette indtægtsart 26 i eIndkomst. Dog bruger Detail COR fortsat indtægtsarten i et felt, der ikke er kendt i eIndkomst. Den bruges til at identificere indberetninger vedrørende Forskerordningen. Dette skyldes, at indtægtsarten – af tekniske årsager – automatisk vil blive tilføjet en indberetning, hvis arbejdsforholdet (CPR-nr. og SE-nr.) er under ordningen. Grunden hertil er, at indkomsttyper (herunder 08) ikke indlæses i systemet og Detail COR påfører derfor automatisk indtægtsarten for at den kan identificeres, som forskerordning. Hele denne proces forekommer inden eIndkomst videresender data til Skatteoplysninger. Dette er årsagen til, at indtægtsart 26 fortsat fremgår af din fremsendte indberetning af 18. februar 2016. Jeg kan på denne baggrund konstatere at arbejdsgiver ikke havde mulighed for angive indtægtsart 26 Skatteforvaltningens system Detail COR tjekker registreringen af forskerordningen på grundlag af den tidligere godkendelse som indeholder min klients personnummer og [instans1]s SE nummer (identisk med CVR nummer). Se vedhæftede fil - registrering af forskerordning.pdf. når Detail COR automatisk indsætter indtægtsart 26, sker dette kun hvis indberetningen modtages i den periode, hvor forskerordningen er godkendt for min klient. der er tale om en systemfejl, da Detail COR burde indsætte indtægtsart 26 når indberetningen vedrører en periode, hvor forskerordningen er godkendt for min klient. Den forkerte skatteansættelse skyldes således en systemfejl hos Skatteforvaltningen og ikke en fejl hos hverken min klient eller arbejdsgiver. Betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 27 for genoptagelse er opfyldt da den forkerte skatteansættelse skyldes en fejl hos myndigheden - Skattefor­valtningen.” Klagerens repræsentant er den 17. juni 2025 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger: ”[instans1] rettede henvendelse til skattestyrelsen den 17. september 2024 med henblik på at indberetning til e-indkomst i marts 2016 blev korrigeret. Skattestyrelsen svarede den 24. oktober 2024 i email fra …@sktst.dk at Jeg kan nu oplyse, at rettelser af lønindberetninger på [klager], cpr-nr. [cpr1] nu er foretaget. Vi betragter herefter sagen som afsluttet. Desværre at rettelsen ikke var foretaget korrekt. Skattestyrelsen har frem til den 19. maj 2025 lavet flere rettelser, dog uden at kunne lave en korrekt opgørelse. … Skattestyrelsen har nægtet at oplyste hvem den systemansvarlige er. Jeg kontaktede derfor den ansvarlige fagdirektør, … Hun har i dag oplyst at Hvis Landsskatteretten imødekommer din klage, sikrer vi ny korrekt årsopgørelse – uanset indberetningen i eIndkomst. Vi foretager os derfor ikke yderligere, før der ligger en afgørelse fra Landsskatteretten. Jeg lægger til grund at Skattestyrelsen ikke kan lave rettelsen af indberetningen. Og derfor afventer om der bliver behov for en ny årsopgørelse før de foretager sig yderligere.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Fristen for at genoptage indkomståret 2016 efter skatteforvaltningslovens § 26 udløb den 1. maj 2020. Indkomståret 2016 kan derfor alene genoptages såfremt klager opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 1-8 og stk. 2. Klager opfylder ikke betingelserne i lovens nr. 1-7, eller nr. 9, hvorfor ekstraordinær genoptagelse alene kan ske såfremt klager opfylder betingelserne i lovens nr. 8. Skattestyrelsen traf den 26. juni 2024 afgørelse om at klager ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 og stk. 2. Klagers repræsentant gør gældende at der er tale om en myndighedsfejl. Klagers repræsentant anfører i klagen at ’’Der er således tale om en myndighedsfejl, når SKAT enten ikke undersøger indberetningen eller ved udvist passivitet lader den være’’ Skattestyrelsen sendte den 10. marts 2017 et service brev til klager, hvoraf det fremgår at der er oplysninger fra danske indberettere som ikke er medtaget på klagers skatteansættelse for indkomståret 2016. Videre fremgår det af servicebrevet at, det er klager selv der skal indtaste oplysningerne som er indberettet af klagers arbejdsgiver. Skattestyrelsen har derfor ved udsendelse servicebrevet af den 10. marts 2017, ikke været passiv omkring indberetningen fra klagers arbejdsgiver og har som følge af klagers manglende bekræftelse af oplysninger ikke medtaget oplysningerne på årsopgørelsen, hvorfor der ikke er tale om en myndighedsfejl for manglende medtagelse af oplysninger på årsopgørelsen. Havde klager svaret på servicebrevet med oplysninger, og var disse oplysninger ikke medtaget på årsopgørelsen for 2016, så ville der kunne være tale om en myndighedsfejl. Men årsagen til at oplysningerne ikke er medtaget på klagers årsopgørelse er, at klager ikke har svaret på det udsendte servicebrev af 10. marts 2017. Skattestyrelsen fastholder dermed, at der ikke foreligger en myndighedsfejl for manglende medtagelse af oplysninger på årsopgørelsen, ved at klager har modtaget servicebrevet af 10. marts 2017, men ikke har svaret på anmodningen om oplysninger. Klager opfylder derfor ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8. Så allerede fordi klager ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 1-9 kan klagers skatteansættelse for indkomståret 2026 ikke genoptages. Reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsen indstilling i sagen vedrørende at klagers kundskabstidspunkt for restskatten for indkomståret er den 20. juni 2023 hvor klageren modtog et brev fra Gældsstyrelsen. Klagerens repræsentant gør gældende at rektionsfristen på 6 måneder er overholdt idet kundskabstidspunktet tidligst kan være den 10. november 2023. Hvor klager modtog tastselv kode og dermed havde adgang til klagers årsopgørelse for indkomståret 2016. Skattestyrelsen er stadig af den opfattelse af kundskabstidspunktet er den 22. november, hvor klager får oplysninger fra Gældsstyrelsen. Ifølge Skattestyrelsens registreringer tager klagers kollega [person1] kontakt til Skattestyrelsen den 26. november 2021, hvor han bliver oplyst om klagers restskat. [person1] giver herefter oplysninger til klager ved mail af den 3. januar 2022, hvori [person1] bekræfter at klager har en yderligere gæld på omkring 300.000 kr. Skattestyrelsen lægger vægt på at klager får bekræftet at restskatten er reel og ikke er phishing, som klager har mistænkt, ved mailen af 3. januar 2022, fra klagerens kollega [person1]. Skattestyrelsen bemærker hertil at klager betaler klagers gæld til det offentlige på 5.534,52 kr. Hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse har formodningen imod sig for at klager mistænker oplysningerne fra Gældsstyrelsen måtte være phishing. Kundskabstidspunktet for det forhold der er årsagen til anmodningen, er efter skattestyrelsens opfattelse derfor senest er den 3. januar 2022. Reaktionsfristen på 6 måneder udløb herefter den 3. juli 2022, fristen er dermed ikke iagttaget ved anmodningen af den 13. december 2023. Skattestyrelsen fastholder dermed at rektionsfristen på 6 måneder ikke er overholdt, da klagers kundskabstidspunkt senest er den 3. januar, hvor det bliver endeligt bekræftet overfor klager at restskatten fra 2016 måtte være rigtig.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Jeg har modtaget dette servicebrev som blev sendt som bilag til Skatteankestyrelsens brev af 28. oktober 2025. Det fremgår af servicebrevets generelle del at det indeholder de oplysninger, der af danske indberettere er oplyst til SKAT og som ikke er med på årsopgørelsen. Der fremgår imidlertid ingen oplysninger af servicebrevet. Service brevet må derfor anses for helt irrelevant i denne sag. Dernæst at Skattestyrelsen antager at en mundtlig oplysning fra en anden styrelse til tredjemand om en restance - som blev videregivet til min klient i en email af den 3. januar 2022 - medfører at min klient hermed har fået kundskab om skatteansættelsen for 2012. Min klient fik alene kundskab om at der måtte være tale om en fejl et eller andet sted. Og anmodede derfor om adgang til tast selv således at min klient kunne konstatere hvor fejlen lå. Først fra det tidspunkt - den 10. november 2023 - har min klient opnået kundskab om den forkerte skatteansættelse.” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant fastholdt sin påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, med henblik på nedsættelse af den skattepligtige indkomst, som forskerbeskattes. Repræsentanten forklarede, at ved lønindberetningen i februar 2016 var klageren stadig under forskerskatteordningen, hvorimod klageren ikke længere var omfattet af forskerskatteordningen ved rettelsesindberetningen i marts 2016. Det kunne det daværende system ikke håndtere korrekt, og [instans1] havde ikke mulighed for at opdage det. Repræsentanten bemærkede, at selv om der måske ikke måtte være tale om en myndighedsfejl, er der så mange forhold i sagen, der taler for, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen forklarede, at ved [instans1]s indberetning af lønnen i marts måned 2016, hvor klageren ikke længere var omfattet af forskerskatteordningen, var systemet ikke opsat på en sådan måde, at det var muligt at lave rettelsesindberetningen således, at lønnen blev omfattet af forskerskatteordningen. Skattestyrelsen gjorde gældende, at der ikke var begået myndighedsfejl, idet der ikke var sket en fejl i forbindelse med dannelsen af årsopgørelsen. Skattestyrelsen henviste til SKM2017.224.HR og SKM2023.267.LSR, og påpegede, at det var klageren selv, der havde opgivet en forkert adresse. Landsskatterettens afgørelse Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær ansættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retsgrundlaget Af § 26, stk. 2, i skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020 med senere ændringer) fremgår: ”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.” Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (…) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. (…) Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. (…) Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.” Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004). Af bemærkningerne til denne bestemmelse (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love) fremgår bl.a.: ”Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder…” Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5 (lovforslag nr. 149 af 3. marts 2010 om ændring af bl.a. skatteforvaltningsloven), fremgår af afsnit 3.1.2.1 Generelt om forslaget: ”I tilknytning hertil er ønsket at styre kommunikationen til og fra borgere, så den foregår via den enkeltes Skattemappe, således at indholdet i kommunikationen forbliver i et sikkert miljø. Det skal ske på den måde, at der ved e-mail eller sms-besked (alt efter hvad den pågældende foretrækker) adviseres om, at der er lagt nye oplysninger, dokumenter, svar på henvendelse eller lignende i Skattemappen. Dette vil forudsætte, at SKAT har en e-mail adresse eller et telefonnummer at sende adviseringen til. I modsat fald må der anvendes mere traditionelle kommunikationsmidler.” Af Højesterets dom af 22. marts 2021, offentliggjort som SKM2021.161.HR., fremgår: ”Som anført i dommene fremgår det af forarbejderne, at anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter (nr. 1-7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen eksempelvis vil finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Som det er anført i Højesterets dom i UfR2017.1570, må bestemmelsen antages at have et snævert anvendelsesområde.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har den 13. december 2023 anmodet om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2016. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær ændring af skatteansættelse. Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær ansættelse i bestemmelsen er udtømmende. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse. Herefter er spørgsmålet om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt. Det fremgår af sagen, at klagerens arbejdsgiver i første omgang foretog en forkert lønindberetning. Arbejdsgiverens efterfølgende rettelsesindberetning den 17. marts 2016 indeholdt ikke oplysninger om, at rettelsen vedrørte forskerordningen, kode 26. Skattestyrelsen har oplyst, at idet dispositionsdatoerne henholdsvis den 29. februar 2016 og den 31. marts 2016 ikke var identiske, kunne rettelsesindberetningen ikke henføres til indberetningen. Retten bemærker hertil, at både den oprindelige indberetning og rettelsesindberetningen vedrørte perioden 1. februar 2016 til 29. februar 2016. Som følge af rettelsesindberetningen er der i årsopgørelsen for 2016 fremkommet en restskat, idet der blev indberettet negative beløb vedrørende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Den negative A-skat er angivet med et negativt beløb på -173.085 kr. og indeholdt AM-bidrag er angivet med et negativt beløb på -57.898 kr., som uændret er overført fra rettelsesindberetningen til klagerens årsopgørelse for 2016. Retten finder, at den første, forkerte lønindberetning, alene kan bebrejdes klagerens arbejdsgiver. Skattestyrelsens daværende system var opsat på en sådan måde, at kun nogle beløb fra rettelsesindberetningen automatisk blev overført til klagerens årsopgørelse. Retten bemærker, at der er tale om et relativt stort negativt beløb i A-indkomst, som blev overført automatisk, selvom det fremgik af rettelsesindberetningen, at det vedrørte perioden 1. februar 2016 til 29. februar 2016. Idet der kun blev overført negative beløb vedrørende A-skat og AM-bidrag, medførte det en samlet restskat på 240.237 kr. Fejlen, som er opstået pga. kun delvise automatiske overførsler af rettelsesindberetningen, har medført en materielt urigtig ansættelse af ikke uvæsentlig betydning for klageren, og retten finder, at det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Retten lægger herved også vægt på, at de fejlagtigt angivne beløb ikke kan bebrejdes klageren. Retten henviser til lovbemærkningerne og til Højesterets dom i SKM2021.161.HR, hvor det fremgår, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, også finder anvendelse i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremlagte servicebrev for 2016, dateret 10. marts 2017, indeholder ikke oplysninger om indberettede beløb eller andre angivne beløb, hvorfor det ikke har været muligt for klageren at konstatere om det er korrekt angivet. Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten det således godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det er tillige en betingelse for ændring af skatteansættelsen, at klageren har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i § 27, stk. 2, sker som udgangspunkt på grundlag af klagerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger. Årsopgørelsen for 2016 blev sendt til den af klageren oplyste adresse i Spanien, men adressen var forkert, og klageren har oplyst, at han ikke har modtaget årsopgørelsen. Det fremgår af oplysninger i TastSelv, at overskydende personlig skat/AM-bidrag mv. overføres til NemKonto med dispositionsdato den 12. april 2016, og at årsopgørelse m.v. nr. 1 for 2016 udskrives. Klageren har oplyst, at han først fik adgang til TastSelv den 10. november 2023. Der er ikke oplysninger om, at klageren blev adviseret via mail eller sms om, at årsopgørelsen var lagt i skattemappen. Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, at advisering er et krav, når der er lagt nye oplysninger, dokumenter, svar på henvendelse eller lignende i Skattemappen. Af brev fra Gældsstyrelsen til klageren af 9. november 2021 fremgår, at klageren manglede at betale gæld til det offentlige på 5.534,52 kr. Det fremgår af sagsnotat fra Gældsstyrelsen, at klageren kontaktede Gældsstyrelsen den 22. november 2021, hvor han telefonisk fik oplysninger om, at gælden udgjorde 313.954,85 kr. og 5.530,82 kr. og at beløbene stammede fra klagerens årsopgørelse for 2016. Ved klagerens kontakt med Gældstyrelsen den 22. november 2021 troede klageren, at oplysningerne om gælden var phishing. Retten bemærker hertil, at gældens størrelse er markant større end klagerens løn i 2016, hvilket kan stemme overens med klagerens tro om, at det måtte være phishing. Klageren tog herefter kontakt til sin tidligere arbejdsgiver. [person1], Managing Director ved [virksomhed1] oplyste i mail til klageren af 3. januar 2022, at det ikke var svindel, men at han ikke kunne se, at klageren skulle have en yderligere gæld på omkring 300.000 kr. Retten finder herefter, at klageren aktivt har forsøgt at få oplysning om sin gæld, og at klageren ikke har haft anledning til at tro, at han skyldte omkring 300.000 kr. Retten lægger vægt på, at klageren ved mail af 3. januar 2022 fra sin tidligere arbejdsgiver fik afkræftet, at han skulle have en gæld på omkring 300.000 kr. Endvidere lægger retten vægt på, at gælden er markant større end klagerens samlede løn i 2016, og at klageren ikke modtog sin årsopgørelse for 2016, men alene brev fra Gældsstyrelsen af 9. november 2021, hvor det fremgår, at han skyldte 5.534,52 kr. Klageren modtog ikke brevet fra Gældstyrelsen af 18. maj 2022, idet brevet ved en fejl blev fremsendt til klageren med digital post. Retten finder herefter ud fra en konkret og samlet vurdering, at klageren først fik kundskab om gældens størrelse ved brev fra Gældsstyrelsen af den 20. juni 2023, hvor det fremgår, at gælden udgjorde 346.139,31kr. Idet klageren den 13. december 2023 anmodede om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2016 er 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overholdt. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at Skattestyrelsen pålægges at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016.