Maskeret udbytte ved fiktive underleverandørfakturaer og udokumenterede udgifter

Journalnr. 24-0072621 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning 1.230.065 kr. 0 kr. Ændres til 1.216.003 kr. Indkomståret 2022 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning 1.222.950 kr. 0 kr. Stadfæstelse. Faktiske oplysninger [virksomhed1] ApS (under konkurs), herefter selskabet, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 3. juli 2020 og der blev afsagt konkursdekret den 4. november 2024. [klager] er stifter og administrerende direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 331200 “Reparation og vedligeholdelse af maskiner” og bibranchen 532000 ”Andre post- og kuréraktiviteter”, hvor formålet er at drive virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har selskabet i perioden fra 1. januar 2021 til 31. marts 2023 været registreret med 1-6 ansatte fordelt på 0,74-5 årsværk. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er selskabet blevet registreret for moms den 10. juli 2020 og som arbejdsgiver. Af selskabets resultatopgørelse for perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2021 fremgår, at selskabet har haft en omsætning på i alt 4.566.744,40 kr. ekskl. moms og har haft udgifter til underleverandører på 1.424.852,00 kr. ekskl. moms. Af selskabets resultatopgørelse for perioden fra 1. januar 2022 til 31. december 2022 fremgår, at selskabet har haft en omsætning på i alt 2.304.523,57 kr. ekskl. moms og har haft udgifter til underleverandører på 946.360,00 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har udtaget selskabet til stikprøvekontrol. Til brug for kontrollen har Skattestyrelsen bedt om at se selskabets regnskabsmateriale. På baggrund af selskabets betalinger til underleverandører, udgifter vedrørende manglende bilag, udgifter vedrørende forkert fakturamodtager samt overførelser vedrørende udbytte, har Skattestyrelsen anset udgifterne for at være selskabet uvedkommende og på baggrund heraf forhøjet klagerens aktieindkomst. Udgifter til underleverandører Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3] ApS, [virksomhed4], [virksomhed5] ApS / [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] IVS, [virksomhed9], [virksomhed10] [virksomhed11] ApS og [virksomhed12] for at være fiktive og har anset betalingerne hertil for at have passeret klagerens økonomi. Som følge heraf, har Skattestyrelsen forhøjet klagerens aktieindkomst med 459.265 kr. for perioden 1. januar 2012 til 31. marts 2023. Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne: [virksomhed13] (ophørt), CVR-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed2], blev startet den 26. november 2020 og ophørte den 31. marts 2021. [virksomhed2] blev startet af [person1], var registreret under branchekoden 411000 “Gennemførelse af byggeprojekter” og bibranchen 494100 “Vejgodstransport”. [virksomhed2] har ifølge CVR ikke været registeret med ansatte. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse 31-01-2021 112 80.000,00 kr. 20.000,00 kr. 100.000,00 kr. Udlejning af mandskab efter aftale fra D. 01/12-20 - 31/12-20 I alt 80.000,00 kr. 20.000,00 kr. 100.000,00 kr. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører mandskabsudlejning. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet og det fremgår ikke, hvor ydelsen er leveret, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Fakturabeløbet er bogført på bogføringskonto 2010 “Vikar og Chaufførudlejning” med bilagsnr. 39. De tilhørende momsbeløb er bogført på bogføringskonto 23200 “Indgående moms (købsmoms)”. Fakturaen ses ikke betalt på selskabets bankkonto, men selskabet har taget fradrag for fakturaens momsbeløb. Ifølge Skattestyrelsen tilhører den anførte betalingsreferencen, konto [kontonr.1], på fakturaen ikke [virksomhed2] eller ejeren af [virksomhed2], men en person, som ikke ses at have forbindelse til [virksomhed2]. Videre fremgår, at Skattestyrelsen anser [virksomhed2] for at have udstedt fiktive fakturaer. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed4] (ophørt), CVR-nr. [...3], herefter benævnt [virksomhed4], blev startet den 19. januar 2021 og ophørte den 20. juni 2022. [virksomhed4] blev startet af [virksomhed4] og var registreret under branchekoden 782000 “Vikarbureauer” og bibranchen 412000 “Opførelse af bygninger”. [virksomhed4] har ifølge CVR ikke været registeret med ansatte. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse 07-06-2021 7 56.000,00 kr. 14.000,00 kr. 70.000,00 kr. Chaufførudlejning Maj 12-06-2021 13 71.120,00 kr. 17.780,00 kr. 88.900,00 kr. Chaufførudlejning 15-07-2021 45 50.000,00 kr. 12.500,00 kr. 62.500,00 kr. Chaufførudlejning juni måned 03-08-2021 72 60.000,00 kr. 15.000,00 kr. 75.000,00 kr. Udlejning af chauffør 03-08-2021 71 56.250,00 kr. 14.062,50 kr. 70.312,50 kr. Udlejning af chauffør I alt 293.370,00 kr. 73.362,50 kr. 366.712,50 kr. Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører chaufførudlejning. Fakturaerne indeholder ikke nærmer oplysninger om, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. På fakturanr. 7 er der angivet 1 stk. med en enhedspris på 56.000 kr. for maj. På fakturanr. 13 er der angivet 444,50 stk. med en enhedspris på 160 kr. På fakturanr. 45 er der angivet 1 stk. med en enhedspris på 50.000 kr. for juni. På fakturanr. 71 er der angivet 1 stk. med en enhedspris på 56.250 kr. På fakturanr. 72 er der angivet 1 stk. med en enhedspris på 60.000 kr. Der er anført tre forskellige betalingsreferencer på fakturaerne, hhv. [kontonr.2] på fakturanr. 7, [kontonr.3]3 på fakturanr. 13, og [kontonr.4] på fakturanr. 45, 71 og 72. Ifølge Skattestyrelsen tilhører kontiene ikke [virksomhed4] men derimod personer, som ikke ses at have forbindelse til [virksomhed4]. Fakturabeløbene er bogført på bogføringskonto 2010 “Vikar og Chaufførudlejning” med bilagsnr. 55, 56, 90, 88, og 89. De tilhørende momsbeløb er bogført på bogføringskonto 23200 “Indgående moms (købsmoms)”. Betaling af fakturaerne kan afstemmes med selskabets bankkontoudtog i [finans1], konto nr. [kontonr.5]. Det er beløbet ekskl. moms, der ses betalt vedrørende fakturanr. 71. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed5] ApS / [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...4], herefter benævnt [virksomhed5], er stiftet den 5. december 2017 af [person2], der også er direktør i selskabet. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 494100 “Vejgodstransport” og bibranchen 422100 “Anlæg af ledningsnet til væsker”, hvor formålet er vognmandsvirksomhed samt anden hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed5] har ifølge CVR ikke været registeret med ansatte. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse 13-09-2021 112 50.000,00 kr. 12.500,00 kr. 62.500,00 kr. Biludlejning 13-09-2021 113 80.000,00 kr. 20.000,00 kr. 100.000,00 kr. Vikar 25-01-2022 434 54.000,00 kr. 13.500,00 kr. 67.500,00 kr. 27 x 2000 25-01-2022 435 50.000,00 kr. 12.500,00 kr. 62.500,00 kr. 25 x 2000 I alt 234.000,00 kr. 58.500,00 kr. 292.500,00 kr. Det fremgår, at fakturanr. 112 vedrører biludlejning. Det fremgår ikke, hvilken bil, der er tale om, hvor eller hvornår bilen har været udlejet. Der er faktureret for 1 stk. med en enhedspris på 50.000 kr. Det fremgår, at fakturanr. 113 vedrører mandskabsudlejning. Fakturaen indeholder ikke nærmer oplysninger om, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Der er faktureret for 1 stk. med en enhedspris på 80.000 kr. Det fremgår, at fakturanr. 434 vedrører “Mandskab for december”. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelserne er leveret, eller hvem der har udført arbejdet. Der er faktureret for 1 stk. med en enhedspris på 54.000 kr. Det fremgår, at fakturanr. 435 vedrører “Mandskab for januar”. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelserne er leveret, eller hvem der har udført arbejdet. Der er faktureret for 1 stk. med en enhedspris på 50.000 kr. Ifølge Skattestyrelsen tilhører den anførte betalingsreference, konto [kontonr.6], på fakturaerne ikke [virksomhed5] eller ejeren af [virksomhed5], men en person, som ikke ses at have forbindelse til [virksomhed5]. [person3], som fakturabetalingen er sket til, er i foråret 2023 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffe- lovens § 290a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) ved at havde hvidvasket over 200 mio. kr. Det er blandt andet foregået via kontoen [kontonr.6], hvor der er videreført beløb, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Fakturabeløbene er bogført på bogføringskonto 2010 “Vikar og Chaufførudlejning” i 2021 med bilagsnr. 91 og 92, og i 2022 med bilagsnr. 173 og 174. De tilhørende momsbeløb er bogført på bogføringskonto 23200 “Indgående moms (købsmoms)” i henholdsvis 2021 og 2022. Betaling af fakturaerne kan afstemmes med selskabets bankkontoudtog i [finans1], konto nr. [kontonr.5]. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed7] ApS (opløst efter konkurs), CVR-nr. [...5], herefter benævnt [virksomhed7], blev stiftet den 9. november 2010 og opløst den 6. marts 2024. [virksomhed7] blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 10. oktober 2023. [person4] stiftede og var direktør i [virksomhed7] frem til den 28. november 2022 og igen fra den 23. juni 2023 frem til den 16. august 2023. [virksomhed7] var registreret under branchekoden 493910 ”Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser” og bibranchen 493200 ”Taxikørsel”, hvor formålet var at udføre transport af passagerer samt efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed7] har ifølge CVR ikke været registeret med ansatte. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse 01-12-2021 456 54.000,00 kr. 13.500,00 kr. 67.500,00 kr. 27 x 2000 01-12-2021 457 50.000,00 kr. 12.500,00 kr. 62.500,00 kr. 25 x 2000 I alt 104.000,00 kr. 26.000,00 kr. 130.000,00 kr. Det fremgår, at fakturanr. 456 vedrører “Mandskab for oktober”. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelsen er leveret, eller hvem der har udført arbejdet. Der er faktureret for 1 stk. med en enhedspris på 54.000 kr. Det fremgår, at fakturanr. 457 vedrører “Mandskab for november”. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelsen er leveret, eller hvem der har udført arbejdet. Der er faktureret for 1 stk. med en enhedspris på 50.000 kr. Selskabets repræsentant har fremlagt en mail af den 1. december 2021. Heraf fremgår, at mailen er afsendt af ”[virksomhed7] ApS [mail1]” til mailadressen ”[mail2]”, som ud fra det oplyste er selskabets direktør. Videre fremgår, at [virksomhed7] fremsendte fakturanr. 456 til selskabet. Af fakturaen og CVR fremgår, at [virksomhed7]’s mailadresse er [mail3]”. Ifølge Skattestyrelsen tilhører den på fakturaerne anførte betalingsreference, konto [kontonr.6], ikke [virksomhed7] eller ejeren af [virksomhed7], men en person, som ikke ses at have forbindelse til [virksomhed7]. [person3], som fakturabetalingen er sket til, er i foråret 2023 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffe- lovens § 290a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) ved at havde hvidvasket over 200 mio. kr. Det er blandt andet foregået via kontoen [kontonr.6], hvor der er videreført beløb, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Fakturabeløbene er bogført på bogføringskonto 2010 “Vikar og Chaufførudlejning” i 2021 med bilagsnr. 123 og 124. De tilhørende momsbeløb er bogført på bogføringskonto 23200 “Indgående moms (købsmoms)”. Betaling af fakturaerne kan afstemmes med selskabets bankkontoudtog i [finans1], konto nr. [kontonr.5]. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed8] IVS (opløst efter konkurs), CVR-nr. [...6], herefter benævnt [virksomhed8], blev stiftet den 9. oktober 2017 og opløst den 7. februar 2025. [virksomhed8] blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 30. august 2022. [person5] stiftede [virksomhed8] og var administrerende direktør frem til den 22. august 2022. [virksomhed8] var registreret under branchekoden 433200 “Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”, hvor formålet var at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed8] har ifølge CVR ikke været registeret med ansatte. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse 27-10-2021 817 50.000,00 kr. 12.500,00 kr. 62.500,00 kr. Mandskab for September 28-10-2021 818 54.000,00 kr. 13.500,00 kr. 67.500,00 kr. Mandskab August I alt 104.000,00 kr. 26.000,00 kr. 130.000,00 kr. Det fremgår, at fakturanr. 817 vedrører mandskabsudlejning. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelsen er leveret, eller hvilke personer der har udført arbejdet. Der er angivet 25 under antal med en pris på 2.000 kr. Det fremgår, at fakturanr. 818 vedrører mandskabsudlejning. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelsen er leveret, eller hvilke personer der har udført arbejdet. Der er angivet 27 under antal med en pris på 2.000 kr. Repræsentanten har fremlagt en mail af den 28. oktober 2021, kl. 13:31. Det fremgår, at mailen er sendt til mailadressen ”[mail2]”, som ud fra det oplyste er selskabets direktør og, at den er afsendt af et selskab ved navn ”[virksomhed14] ApS” med mailadressen ”[mail4]”. Videre fremgår, at [virksomhed14] ApS fremsendte fakturanr. 817 og 818. Ifølge Skattestyrelsen tilhører det på fakturaerne anførte betalingsreference, konto [kontonr.7], ikke [virksomhed8] eller ejeren af [virksomhed8], men en person, som ikke ses at have forbindelse til [virksomhed8]. Videre af oplysninger fremgår, at Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed8] og konstateret, at selskabet har udstedt fiktive fakturaer. Fakturabeløbene er bogført på bogføringskonto 2010 “Vikar og Chaufførudlejning” i 2021 med bilagsnr. 121 og 122. De tilhørende momsbeløb er bogført på bogføringskonto 23200 “Indgående moms (købsmoms)”. Betaling af fakturaerne kan afstemmes med selskabets bankkontoudtog i [finans1], konto nr. [kontonr.5]. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed9] (ophørt), CVR-nr. [...7], herefter benævnt [virksomhed9], blev startet den 1. juli 2014 af [person3]. [virksomhed9] var registreret under branchekoden 433200 “Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibrancherne 811000 “Kombinerede serviceydelser”, 782000 “Vikarbureauer” og 561020 “Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.” [virksomhed9] ophørte den 3. november 2022. [virksomhed9] har ifølge CVR i den påklagede periode været registreret med 1-2 ansatte fordelt på 0,1-1,21 årsværk. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse 16-02-2022 510 60.000,00 kr. 15.000,00 kr. 75.000,00 kr. 30 x 2000 I alt 60.000,00 kr. 15.000,00 kr. 75.000,00 kr. Det fremgår, at fakturaen vedrører “Mandskab for februar”. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelsen er leveret, eller hvem der har udført arbejdet. Der er faktureret for 1 stk. med en enhedspris på 60.000 kr. Det fremgår desuden, at fakturaen ikke er udstedt til selskabet, men et selskab ved navn [virksomhed15] ApS, CVR-nr. [...8]. Ifølge Skattestyrelsen tilhører den på fakturaen anførte betalingsreference, konto [kontonr.6], den fuldt ansvarlige deltager i [virksomhed9], [person3]. Videre fremgår, at der har været store indgående transaktioner i [virksomhed9], som hovedsageligt er videreført til udlandet. [person3], som fakturabetalingen er sket til, er i foråret 2023 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffe- lovens § 290a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) ved at havde hvidvasket over 200 mio. kr. Det er blandt andet foregået via kontoen [kontonr.6], hvor der er videreført beløb, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Fakturabeløbet er bogført på bogføringskonto 2010 “Vikar og Chaufførudlejning” med bilagsnr. 175. Det tilhørende momsbeløb er bogført på bogføringskonto 23200 “Indgående moms (købsmoms)”. Betaling af fakturaen kan afstemmes med selskabets bankkontoudtog i [finans1], konto nr. [kontonr.5]. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed10] (ophørt), CVR-nr. [...9], herefter benævnt [virksomhed10], var en enkeltmandsvirksomhed, som blev startet den 16. juni 2021 og ophørte den 2. november 2022 af [person6]. [virksomhed10] var registreret under branchekoden 812290 “Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler” og bibrancherne 683120 “Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.” og 782000 “Vikarbureauer”. [virksomhed10] har ifølge CVR i den påklagede periode være registreret med 1-8 ansatte fordelt på 0,18-5 årsværk. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse 28-02-2022 201 60.000,00 kr. 15.000,00 kr. 75.000,00 kr. mandskab for februar I alt 60.000,00 kr. 15.000,00 kr. 75.000,00 kr. Det fremgår, at fakturaen vedrører mandskabsudlejning. Den fakturerede ydelse er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelsen er leveret, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Der er faktureret for 30 stk. med en enhedspris på 2.000 kr. Ifølge Skattestyrelsen tilhører den på fakturaen anførte betalingsreference, konto [kontonr.8], den fuldt ansvarlige deltager i [virksomhed10], [person6]. Videre af oplysningerne fremgår, at [person6] i forbindelse med afsigelsen af konkursdekret over [virksomhed10] fortalte, at [virksomhed10]’s aktivitet bestod i at drive rengøringsvirksomhed, men han kunne ikke oplyse nogle adresser, som [virksomhed10] havde arbejdet på. Fakturabeløbet er bogført på bogføringskonto 2010 “Vikar og Chaufførudlejning” med bilagsnr. 177. Det tilhørende momsbeløb er bogført på bogføringskonto 23200 “Indgående moms (købsmoms)”. Betaling af fakturaen kan afstemmes med selskabets bankkontoudtog i [finans1], konto nr. [kontonr.5]. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed11] ApS (under konkurs), CVR-nr. [...10], herefter benævnt [virksomhed11], blev stiftet den 11. december 2012 og blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 24. juli 2023. [person7] stiftede [virksomhed11] og [person8] indtrådte i [virksomhed11]’ direktion den 7. februar 2022. [virksomhed11] er registreret under branchekoden 433200 “Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter” og bibrancherne 811000 “Levering af kombinerede hjælpetjenester i forbindelse med drift af fast ejendom” og 812100 “Almindelig rengøring i bygninger”, hvor formålet er tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og hermed forbundet virksomhed. [virksomhed11] har ifølge CVR [virksomhed11] ikke været registreret med ansatte. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse 31-01-2022 423 120.000,00 kr. 30.000,00 kr. 150.000,00 kr. Mandskab for marts 30-04-2022 589 120.000,00 kr. 30.000,00 kr. 150.000,00 kr. Mandskab for April 29-05-2022 601 120.000,00 kr. 30.000,00 kr. 150.000,00 kr. Mandskab for Maj 30-06-2022 661 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. Mandskab for juni I alt 460.000,00 kr. 115.000,00 kr. 575.000,00 kr. Det fremgår, at samtlige fakturaer vedrører mandskabsudlejning. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelserne er leveret, eller hvem der har udført arbejdet. På fakturanr. 423 er der angivet 60 under antal med en enhedspris på 2.000 kr. for marts. På fakturanr. 589 er der angivet 60 under antal med en enhedspris på 2.000 kr. for april. På fakturanr. 601 er der angivet 60 under antal med en enhedspris på 2.000 kr. for maj. På fakturanr. 661 er der angivet 50 under antal med en enhedspris på 2.000 kr. for juni. Selskabets repræsentant har fremlagt en mail af 25. april 2023, kl. 00:28. Det fremgår, at mailen er afsendt af [virksomhed11] og sendt til ”[person9]”, som ud fra det oplyste er selskabets direktør med mailadressen ”[mail2]”. Videre fremgår, at [virksomhed11] fremsendte kreditnota 667, som er kreditnota for fakturanr. 505. Ifølge Skattestyrelsen er betalingsoplysningerne, IBAN [kontonr.9], på fakturaerne udenlandsk, hvorfor det ikke har været muligt at kontrollere ejeren af bankkontoen. Fakturabeløbene er bogført på bogføringskonto 2010 “Vikar og Chaufførudlejning” med bilagsnr. 178, 223, 224 og 225. De tilhørende momsbeløb er bogført på bogføringskonto 23200 “Indgående moms (købsmoms)”. Betaling af fakturaerne kan afstemmes med selskabets bankkontoudtog. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed12] ApS (opløst efter konkurs), CVR-nr. [...11], herefter benævnt [virksomhed12], blev stiftet den 6. december 2020 og blev opløst den 23. august 2024 efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 19. september 2023. [person10] stiftede [virksomhed12] og var direktør frem til den 19. september 2023. [virksomhed12] var registreret under branchekoden 494100 “Vejgodstransport”, hvor formålet var at drive virksomhed med handel og service samt i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed12] har ifølge CVR i den påklagede periode være registreret med 2-20 ansatte, fordelt på 0,78-16 årsværk. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse 30-09-2022 580 100.000,00 kr. 25.000,00 kr. 125.000,00 kr. Mandskab for september 14-11-2022 596 51.860,00 kr. 12.965,00 kr. 64.825,00 kr. Mandskab for oktober 14-12-2022 601 51.000,00 kr. 12.750,00 kr. 63.750,00 kr. Mandskab for November 31-12-2022 605 59.500,00 kr. 14.875,00 kr. 74.375,00 kr. Mandskab for December I alt 262.360,00 kr. 65.590,00 kr. 327.950,00 kr. Det fremgår, at fakturaerne vedrører mandskabsudlejning i henholdsvis september, oktober, november og december 2023. De fakturerede ydelser er ikke nærmere beskrevet, og det fremgår ikke, hvor ydelserne er leveret, eller hvem, der har udført arbejdet. Der er angivet henholdsvis 50, 25,93, 25,50 og 29,75 under antal med en enhedspris på 2.000 kr. Ifølge Skattestyrelsen tilhører det på fakturaerne anførte betalingsoplysningerne, IBAN [kontonr.10], Ikke [virksomhed12]. Videre Ifølge Skattestyrelsen har kurator i [virksomhed12]’s konkursbo oplyst, at selskabet ikke fremgår af [virksomhed12]’s kundekartotek eller leverandørkartotek, og har afvist, at [virksomhed12] har udstedt ovenstående fakturaer til selskabet. Fakturabeløbene er bogført på bogføringskonto 2250 ”Underleverandører og fremmedarbejder” i henholdsvis 2022 med bilagsnr. 261, 293, 294 og 295 De tilhørende momsbeløb er bogført på bogføringskonto 23200 “Indgående moms (købsmoms)”. Selskabets repræsentant har i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagebehandling fremsendt kontoudtog af konto 29, heraf ses betaling af samtlige fakturaer. Selskabets repræsentant har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Samlet kan Skattestyrelsens ikke godkendte fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for den på- klagede periode opgøres til: Underleverandør Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 2021 [virksomhed2] 80.000,00 kr. 20.000,00 kr. 100.000,00 kr. [virksomhed4] 293.370,00 kr. 73.362,50 kr. 366.712,50 kr. [virksomhed5] 130.000,00 kr. 32.500,00 kr. 162.500,00 kr. [virksomhed7] 104.000,00 kr. 26.000,00 kr. 130.000,00 kr. [virksomhed8] 104.000,00 kr. 26.000,00 kr. 130.000,00 kr. I alt 2021 711.370,00 kr. 177.862,50 kr. 889.212,50 kr. 2022 [virksomhed5] 104.000,00 kr. 26.000,00 kr. 130.000,00 kr. [virksomhed9] 60.000,00 kr. 15.000,00 kr. 75.000,00 kr. [virksomhed10] 60.000,00 kr. 15.000,00 kr. 75.000,00 kr. [virksomhed11] 460.000,00 kr. 115.000,00 kr. 575.000,00 kr. [virksomhed12] 262.360,00 kr. 65.590,00 kr. 327.950,00 kr. I alt 2022 946.360,00 kr. 236.590,00 kr. 1.182.950,00 kr. I alt 1.657.730, 00 kr. 637.127,50 kr. 2.072.162,50 kr. Ad udokumenteret udgifter Selskabet har fratrukket følgende udokumenterede udgifter. Skattestyrelsen har anmodet om, men ikke modtaget bilagene herfor. Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 02.05.2021 158 Billeje og skader 13.000 kr. 3.300 kr. 16.500 kr. 04.05.2021 54 Vikar marts april 80.682 kr. 20.171 kr. 100.852 kr. 31.12.2021 145 Vikar og chaufførudl 118.800 kr. 29.700 kr. 148.500 kr. Samlet 212.682 kr. 53.171 kr. 265.852 kr. Bilag nr. 145 og 54 er bogført på konto 2010 “Vikar og Chaufførudlejning” og bilag 158 er bogført på konto 3540 “Rep. og vedligeholdelse”. Skattestyrelsen har ikke anset det for dokumenteret, at udgifterne er erhvervsmæssige. I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skatteankestyrelsen modtaget fakturanr. 126 og 1893 fra repræsentanten, som dokumentation for de manglende bilag. [virksomhed16], CVR-nr. [...12], herefter benævnt [virksomhed16], blev startet den 1. juli 2020 og ophørte den 30. juni 2021. [person11] var fuldt ansvarlig deltager. [virksomhed16] var registreret under branchekoden 620100 “Computerprogrammering” og bibrancherne 682030 ”Anden udlejning af boliger” og 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. [virksomhed16] har ifølge CVR i de påklagede indkomstår været registreret med 1-2 ansatte, fordelt på 1-2 årsværk. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed16] fremlagt følgende faktura: Underleverandør Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse [virksomhed16] 04.05.2021 126 80.682,00 kr. 20.170,50 kr. 100.852,50 kr. Chauffør Udlejning [person12] og [person13] Total 80.682,00 kr. 20.170,50 kr. 100.852,50 kr. Af fakturaen fremgår, at der er faktureret for ”1 stk.” til en enhedspris på 80.682 kr. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har i en udtalelse af 24. september 2025 oplyste, at de navnene, som fremgår af fakturaen, ikke kan afstemmes med [virksomhed16]’s lønindberetninger for 2021. [virksomhed17] ApS, CVR-nr. [...13], herefter benævnt [virksomhed17], blev stiftet den 15. august 2021 af [virksomhed18] ApS, som også er ejer. [person14] er administrerende direktør. [virksomhed17] er registreret med binavn [virksomhed19] ApS. [virksomhed17] er registreret under branchekoden 493300 “Passagertransport på bestilling i køretøj med chauffør” og [virksomhed17]’s formål er ”at drive personbefordring og speditionsvirksomhed, samt aktiviteter i tilknytning hertil”. [virksomhed17] har ifølge CVR i de påklagede indkomstår været registreret med 1-5 ansatte, fordelt på 1-3 årsværk. Selskabets repræsentant har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed16] fremlagt følgende faktura: Underleverandør Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Fakturabeskrivelse [virksomhed17] ApS 31.12.2021 1893 118.000,00 kr. 29.700,00 kr. 148.500,00 kr. Kørsel i uge 49, 50, 51 og 52 Total 118.000,00 kr. 29.700,00 kr. 148.500,00 kr. Af fakturaen fremgår, at der er faktureret for ”2.700 antal” til en enhedspris på 44,00 kr. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling skal ske til IBAN-nummer [kontonr.9]. Dette IBAN-nummer er identisk med det, som fremgår af fakturaer fra [virksomhed11]. Ad forkert fakturamodtager Selskabet har for indkomståret 2021 fratrukket en udgift på 75.000 kr. inkl. moms for en rengøringsydelse. Udgiften er bogført den 23. december 2021 på konto 4200 “Rengøring” bilag 125. Af bogføringsbeskrivelsen fremgår: ”Rengøring”. Moms udgør 15.000 kr. og er bogført på konto 23200 ”Indgående moms (købsmoms). Af bogføringsbeskrivelsen fremgår: ”Fa:508 K:22”. Som dokumentation for udgiften har klagerens repræsentant fremlagt fakturanr. 508 udstedt den 23. december 2021 af [virksomhed20] ApS. Fakturaen vedrører “Rengøring”, hvor fakturabeløbet udgør 75.000 kr., hvoraf momsen udgør 15.000 kr. Fakturaen er udstedt til et selskab ved navn [virksomhed21] ApS, CVR-nr. [...14] på [adresse1] [by2]. Det fremgår videre af kontoudtog fra selskabets bankkonto i [finans1] med kontonummer [kontonr.5], at der den 23. december 2021 er udbetalt 75.000 kr. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremsendt [virksomhed20] ApS’ kontoudtog, konto 22. Heraf ses beløbet på 75.000 kr. Ad udbytte Af selskabets bankkonto i [finans1], konto [kontonr.5] fremgår der den 17. februar 2022 en overførsel til klageren på 40.000 kr. Af posteringsteksten fremgår: “Mig selv Udbytte. Udbytte”. Selskabet har bogført udgiften på 40.000 kr. den 17. februar 2022 på konto 9998 “Udbytte”, det fremgår af selskabets kontospecifikationer. Af bogføringsbeskrivelsen fremgår: ”Udbytte”. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at beløbet ikke er anmeldt til beskatning, hvorfor klageren ikke er blevet beskattet heraf. Opsamling Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11] og [virksomhed12] på i alt 2.072.163 kr. inkl. moms for at være fiktive. Styrelsen har på baggrund heraf anset fakturaernes beløb, beløbet vedrørende forkert fakturamodtager, beløbene vedrørende manglende bilag samt beløbet vedrørende udbytte til klageren, for alt sammen at være maskeret udbytte til klageren. Skattestyrelsen har opgjort klagerens maskeret udbytte for indkomstårene 2021 og 2022 til følgende: 2021 Beløb Underleverandørydelser 889.213 kr. Manglende bilag 265.852 kr. Forkert fakturamodtager 75.000 kr. I alt 2021 1.230.065 kr. 2022 Underleverandørydelser 1.182.950 kr. Udbetaling af udbytte til klageren 40.000 kr. I al 2022 1.222.950 kr. Samlet 2.453.017 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med samlet 2.453.015 kr. for indkomstårene 2021 og 2022. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har vurderet, at selskabets overførsler til underleverandører, vedrørende udokumenteret udgifter, udgifter vedrørende forkert fakturamodtager samt overførelser vedrørende udbytte ikke dækker over erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsen anser herefter ikke hævningerne for afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens interesse. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du er direktør og eneejer i selskabet [virksomhed1] ApS. Som eneejer af selskabet er du hovedanpartshaver efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4 og har dermed den bestemmende indflydelse i selskabet. 1.4.1 Vikar og chaufførudlejning Vi har ved gennemgang af selskabets kontospecifikationer konstateret, at selskabet har afholdt udgifter til fremmed arbejde i form af underleverandører. Det er selskabet der skal sandsynliggøre retten til fradrag for udgifter afholdt af selskabet. Udgifterne skal derfor dokumenteres på behørig vis, hvilket også betyder, at fakturaerne skal opfylde kravene til indhold og udformning, samt at bevisbyrden for realitet er løftet. Vi har konstateret ud fra selskabets bankkontoudtog, kontospecifikationer og fremsendte bilag, at selskabet har overført 2.296.226 kr. til underleverandører af fremmed arbejde. Efter gennemgang af de underleverandører, som selskabet har anvendt, anser vi de nævnte udgifter i punkt 1.1.2 som værende uden reelt indhold og ikke et udtryk for faktiske leverede ydelser. Selskabet har ikke dokumenteret, at overførslerne på i alt 889.213 kr. i 2021, i alt 1.182.950 kr. i 2022 og i alt 224.063 kr. i 2023, er erhvervsmæssigt begrundet. Vi finder at overførslerne er foretaget i dine private interesser i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet. Overførslerne anses derfor at have passeret din private økonomi. Vi finder derfor, at der er grundlag for at statuere maskeret udbytte ifølge reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. 1.4.2 Bilag ej modtaget I indkomståret 2021 er der på konto 2010 ved bilag 54 og 145 og konto 3540 ved bilag 158 bogført udgifter for henholdsvis 100.852 kr. og 148.500 kr. samt 16.500 kr. Skattestyrelsen har anmodet om, men ikke modtaget bilagene. Det er derfor ikke dokumenteret, at udgifterne er erhvervsmæssige. Vi finder derfor, at udgifterne er dine private udgifter og at der er grundlag for at statuere maskeret udbytte ifølge reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. 1.4.3 Faktura ej udstedt til selskabet Vi har konstateret, at selskabet i regnskabsåret 2021 har udgiftsført bilag 125, konto 4200, faktura nr. 508, beløb inkl. moms 75.000 kr. udstedt af [virksomhed20] ApS. Fakturaen er ikke udstedt til [virksomhed1] ApS, men udstedt til [virksomhed21] ApS, [adresse1], [by2], cvr.nr. [...14]. Ved gennemgang af selskabets bankkonto i [finans1] den 23. december 2021 er der overført 75.000 kr. benævnt følgende: ”Ferieafløser faktura 508”. Med den begrundelse, at faktura 508 ikke er udstedt til selskabet, finder Skattestyrelsen, at udgiften er afholdt i din private interesse og afholdt af selskabet i kraft af din bestemmende indflydelse. Vi anser udgiften for at være maskeret udbytte, der er skattepligtig hos dig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. 1.4.4 Udbetaling af udbytte Der er den 17. februar 2022 foretaget udbetaling til dig fra selskabets bankkonto i [finans1], konto [kontonr.5] på 40.000 kr. Beløbet fremgår ligeledes af selskabets kontospecifikation på konto ”9998 – Udbytte”. Beløbet er ikke anmeldt til beskatning, og du er derfor ikke blevet beskattet heraf. Beløbet beskattes som udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Med henvisning til ovenstående begrundelser opgøres følgende beløb til beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. 1.4.5 Opgørelse af udbytte og maskeret udbytte Tekst Beløb Vikar og chaufførudlejning 889.213 kr. Bilag ej modtaget 265.852 kr. Faktura ej udstedt til selskabet 75.000 kr. 2021 1.230.065 kr. Vikar og chaufførudlejning 1.182.950 kr. Udbetaling af udbytte til hovedanpartshaver 40.000 kr. 2022 1.222.950 kr. I alt 2.453.017 kr. Vi anser, at du som hovedanpartshaver er skattepligtig af 1.230.065 kr. i 2021 og 1.222.950 kr. i 2022, som udbytte og maskeret udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Maskeret udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Der er yderligere opgjort 224.063 kr. for 2023 i maskeret udbytte. Da oplysningsfristen for 2023 ikke er udløbet, foretages der ikke skattemæssige ændringer for 2023. Vi har ikke kontrolleret andre forhold vedrørende din skat. For indkomståret 2021 var du i perioden 1. januar 2021 – 15. februar 2021 bosat i Sverige. For den periode er du begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Derfor opgøres din skattepligt af aktieindkomst for indkomståret 2021 således: Perioden 01.01.2021 - 15.02.2021 Punkt Tekst Beløb 1.4.1 Vikar og chaufførudlejning 100.000 kr. I alt begrænset skattepligt 100.000 kr. Perioden 16.02.2021 - 31.12.2021 Punkt Tekst Beløb 1.4.1 Vikar og chaufførudlejning 789.213 kr. 1.4.2 Bilag ej modtaget 265.852 kr. 1.4.3 Faktura ej udstedt til selskabet 75.000 kr. I alt fuld skattepligt 1.130.065 kr. Beløbet, som indgår i den begrænsede skattepligt, vedrører faktura med dato 31. januar 2021 fra [virksomhed13] på i alt 100.000 kr. De øvrige punkter vedrører bilag efter datoen 15. februar 2021. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. september 2024 udtalt følgende: ”… Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen i den modtagne klage kan se, at [klager] repræsentant, advokat [advokat1] og advokatfuldmægtig [advokat2], [advokatfirma], nedlægger følgende påstande: Nedsættelse af [klager] aktieindkomst med 2.453.015 kr. Nedsættelse af [klager] aktieindkomst med mest muligt. Ad 1 – Nedsættelse af klagers aktieindkomst med 2.453.015 kr. Skattestyrelsen henviser i det samlede til Skattestyrelsens afgørelser fremsendt til hovedaktionæren [klager] og til selskabet [virksomhed1] ApS, cvr. Nr. [...1]. I afgørelsen frem- sendt til [virksomhed1] ApS, er der under de enkelte leverandører opstillet en række objektive mo- menter, der understøtter Skattestyrelsens samlede vurdering af, at hovedaktionær og selskabet vid- ste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig. Sagen på [klager] er en afledt sag af sagen på selskabet [virksomhed1] ApS, hvor [klager] er hovedaktionær. Skattestyrelsen medgiver, at de objektive momenter ikke fremgår direkte af afgørelsen fremsendt til [klager] som hovedaktionær, men da de objektive momenter fremgår i afgørelsen fremsendt til [virksomhed1] ApS den 16. maj 2024, hvor [klager] er hovedaktionær er han bekendt med begrundelserne/argumentationen som fremgår af Skattestyrelsens afgørelse til selskabet. Det understreges ligeledes følgende: At [virksomhed1] ApS og hovedaktionær [klager] har samme adresse Der er ikke fremsendt indsigelse fra [klager] på forslaget At [klager] som hovedaktionær er bekendt med de ændringer der er truffet afgørelse om vedrørende selskabet De oplistede momenter er efter Skattestyrelsens opfattelse tilstrækkelige klare indikatorer, som begrunder en konkret mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig, og selskabet burde have foretaget en grundig undersøgelse af sine samhandelsforhold for at kunne påberåbe sig at have udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdene. Som partsrepræsentant har [advokatfirma] den 21. marts 2024 anmodet om fuld aktindsigt i sager vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS og hovedaktionæren [klager]. I samme ombæring anmodede [advokatfirma] om forlængelse af fristen for bemærkninger til forslag fremsendt den 6. marts 2024 til både [virksomhed1] ApS og hovedaktionæren [klager]. Forlængelsen anmodedes om at være 4 uger fra modtagelsen af aktindsigt. I aktindsigtsanmodningen den 21. marts, blev [advokatfirma] af sagsbehandleren gjort opmærk- som på, at det sags-id-nr. der anmodedes om aktindsigt i, ikke indeholdt de akter, som kunne give det fulde billede af sagen, da sagen var en afledt sag. Der blev derfor fremsendt en række sags-id- numre som [advokatfirma] kunne søge aktindsigt i. Der blev derfor fremsendt en ny aktindsigtsanmodning fra [advokatfirma] den 22. marts 2024. Anmodningen af forlængelsen af fristen for bemærkninger blev besvaret den 22. marts. Vi imødekom anmodningen om fristudsættelsen til 1. maj 2024. Aktindsigtsanmodningen blev besvaret den 3. april 2024. Som partsrepræsentant har [advokatfirma] den 21. juni 2024 anmodet om fuld aktindsigt i sager vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS og som partsrepræsentant, den 2. juli 2024 anmodet om fuld aktindsigt i sager vedrørende hovedaktionæren [klager]. Aktindsigtsanmodningen blev besvaret henholdsvis den 25. juni 2024 og den 2. juli 2024. I forbindelse med aktindsigtsanmodningen er partsrepræsentant, selskabet og hovedaktionæren igen blevet bekendt med de objektive momenter der understøtter Skattestyrelsens samlede vurdering af, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig. Med aktindsigten er både partsrepræsentant og hovedaktionær blevet bekendt med, at sagen på [klager] er en afledt sag af sagen på selskabet [virksomhed1] ApS, hvorfor der ikke kan være tvivl om, hvad der er lagt til grund for afgørelsen om fiktive fakturaer. Skattestyrelsen henviser til EU-praksis1, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen kan nægte selskabet fradragsret, såfremt det godtgøres, at der foreligger objektive forhold, som gør det muligt at konkludere, at selskabet vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for fradragsretten, var led i svig begået sf leverandøren eller anden erhvervsdrivende i et tid- ligere eller efterfølgende led i handelskæden. Skattestyrelsen har på baggrund af de objektive momenter vurderet, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig, og at selskabet ikke har truffet de fornødne foranstaltninger, som med rimelighed kan kræves af dem, og således ikke har udvist al- mindelig agtpågivenhed i handelsforholdene. Manglende overholdelse af agtpågivenhed kan ikke friholde selskabet fra ”ond” tro, da selskabet har holdt sig i bevidst uvidenhed ved ikke at foretage de fornødne undersøgelser. Selskabet har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Selskabet har ikke dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra de virksomheder, der er anført som fakturaudstedere, herunder hvilke leverancer (arten og omfanget) der er tale om, og hvornår de fakturerede ydelser er leveret til selskabet. Ovenstående stemmer overens med selskabets oplysninger. Selskabets advokat, [advokatfirma], har i forbindelse med klagen til Skatteankenævnet oplyst følgende (side 5, 4. afsnit): ”Der er tale om vikar- og chaufførudlejning inden for transportbranchen. I denne branche opstår aftaleforhold ofte spontant når der er behov for det. Klager har forklaret at han kontaktede under- leverandører telefonisk når han stod med et behov for deres ydelser, men som følge af at have skiftet telefon flere gange siden 2021, ikke længere har dokumentation herfor”. Der forefindes dermed ingen dokumentation for at fakturaerne dækker over reelle leverancer. Klager henviser til EU-dom C-131/13 Schoenimport, præmis 44, 46 og 50. Vi henviser til samme doms præmisser samt til EU-praksis2, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen skal nægte selskabet fradragsret, såfremt det godtgøres, at der foreligger objektive forhold, som gør det muligt at konkludere, at selskabet vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for fradragsretten, var led i svig begået sf leverandøren eller anden erhvervsdrivende i et tid- ligere eller efterfølgende led i handelskæden. Af SKM2009.325.ØLR fremgår skærpet bevisbyrde for fakturaernes realitet. Klager henviser til TfS 2016.589 (SKM2016.589.BR) hvad angår, at det ikke kan komme skatteyder til skade, at hans underleverandør er dømt for momssvig, idet det kunne sandsynliggøres, at der var modtaget levering af de omhandlende ydelser. Af SKM 2020.484.BR fremgår at det er skatteyder som har bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret ydelser der berettiger til fradrag. Der henvises desuden til SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR vedrørende den skærpede bevisbyrde. Klager henviser til EU-dom C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski, præmis 27, 35-38 vedrørende fortolkning af dokumentationskravene. Vi henviser til SKM2024.351.LSR, hvor Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Selskabet har ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. Ad 2 – Nedsættelse af klagers aktieindkomst med mest muligt Klager anfører, at ved anvendelse af faktura fra fakturafabrikker er erfaringen, at fakturamodtager må afgive et gebyr/vederlag på mellem 20 % – 40 %, hvorfor klager mener, at beskatning af ud- lodning hos klager skal reduceres hermed. Beskatning af maskeret udbytte opstår f.eks., når selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettiget. Beskatningsbeløbet er de bogførte udgifter. Det er ikke en forudsætning, at udbyttet er kommet anpartshaver selv til gode. Skattestyrelsens afsluttende bemærkninger Overordnet set er det ikke Skattestyrelsens ansvar at fremskaffe de objektive beviser, herunder fx indhentning af underleverandørernes bankkonti. Vi har af flere omgange anmodet selskabet om fremskaffelse af objektive dokumentation for den leverede arbejdskraft. Skattestyrelsen henviser i det samlede til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabet, hvor der under de enkelte leverandører er opstillet en række objektive momenter, der understøtter Skattestyrelsens samlede vurdering af, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig. Vi har konstateret, at flere af underleverandørerne på fakturaerne har oplyst betalingsoplysninger som ikke tilhører underleverandøren eller ejer af selskabet bag underleverandøren, at nogle af underleverandørerne ikke har været registreret som indeholdelsespligtig arbejdsgiver og at selskaberne har haft en kort levetid. Det er derfor vores opfattelse: At de ikke har haft de tekniske, økonomiske eller menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser At fakturaerne fra underleverandørerne er fiktive og dermed uden reelt indhold, og at der ikke er sket levering i overensstemmelse med de fremlagt fakturaer. Klager har ikke løftet bevisbyrden for, at beløbene til underleverandører angår selskabets drift. Udgifterne anses derfor ikke at være afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagers inter- esse. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi og beløbene skal som følge heraf beskattes i sin helhed som maskeret udbytte hos klager. …” I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. juni 2025 udtalt følgende: ”… Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen i den modtagne klage kan se at [virksomhed1] ApS’ advokat, [advokat3], [advokatfirma], nedlægger følgende påstand: 1. At sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Denne påstand har Skattestyrelsen ingen bemærkninger til. Skattestyrelsen forholder sig nedenstående til det fremsendte, supplerende materiale. Skattestyrelsens supplerende udtalelse Faktura fra [virksomhed20] ApS, dateret 23.12.2021 Fakturaen er tidligere blevet fremsendt og der er i Skattestyrelsens afgørelse af den 16. maj 2024 afgjort, at der ikke kan godkendes fradrag for momsen. Fradraget kan ikke godkendes, da fakturaen ikke er udstedt til selskabet. Der henvises til afgørelsen dateret 16. maj 2024, punkt 2.1.4 og punkt 2.4.4. Faktura fra [virksomhed22], dateret 24.06.2021 Fakturaen fremgår ikke i afgørelsen dateret 16. maj 2024. Vi kan konstatere at den fremsendte faktura fra [virksomhed22] er bogført den 26. april 2021 på konto 3550 – Leasing varebil/Leje varebil, samt på konto for købsmoms. Skattestyrelsen har ikke korrigeret for fradraget for denne faktura. Der er dermed godkendt fradrag for købsmomsen af denne. Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkning er til dette punkt. Faktura fra [virksomhed17] ApS, dateret 31. december 2021 Der er i afgørelsen dateret 16. maj 2024 ikke godkendt fradrag for momsen på denne faktura. Som det fremgår af punkt 2.1.7 og punkt 2.4.7, kunne der ikke godkendes fradrag af momsen på fakturaen, da fakturaen eller tilsvarende dokumentation ikke blev fremsendt som anmodet af Skattestyrelsen. Fakturaen er dermed en ny oplysning, som Skattestyrelsen har modtaget. Skattestyrelsen har efter gennemgang af fakturaen vurderet, at der kan godkendes momsfradrag for 29.700,00 kr. for dette bilag. Faktura fra [virksomhed16], dateret 4. maj 2021 Der er i afgørelsen dateret 16. maj 2024 ikke godkendt fradrag for momsen på denne faktura. Som det fremgår af punkt 2.1.7 og punkt 2.4.7, kunne der ikke godkendes fradrag af momsen på fakturaen, da fakturaen eller tilsvarende dokumentation ikke blev fremsendt som anmodet af Skattestyrelsen. Fakturaen er dermed en ny oplysning, som Skattestyrelsen har modtaget. Skattestyrelsen har efter gennemgang af fakturaen vurderet, at der kan godkendes momsfradrag for 20.170,50 kr. for dette bilag. Bankkontoudtog fra [finans2] Bankkontoudtoget er markeret med overstregning af betaling af bilag 335 til [virksomhed12] ApS. Der henvises til punkterne 2.1.3 og 2.4.3 i afgørelsen dateret 16. maj 2024, hvor der ikke godkendes fradrag for moms vedrørende faktura, bilag nr. 335, da fakturaen anses for at være uden reelt indhold og ikke et udtryk for faktisk leverede ydelser. Bankkontoudtog fra [finans3] Bankkontoudtoget er markeret med overstregninger af betalinger af bilagene 224, 223 og 178 til [virksomhed11] ApS. Der henvises til punkterne 2.1.3 og 2.4.3 i afgørelsen dateret 16. maj 2024, hvor der ikke godkendes fradrag for moms vedrørende fakturaer, bilag 224, 223 og 178, da fakturaerne anses for at være uden reelt indhold og ikke et udtryk for faktisk leverede ydelser. Udskrift af kontospecifikation Kontospecifikationen vedrører betalinger til [virksomhed12] ApS. Betalingerne vedrører bilagene 261, 293, 294, 295, 333, 336, 334 og 335. Der henvises til punkterne 2.1.3 og 2.4.3 i afgørelsen dateret 16. maj 2024, hvor der ikke godkendes fradrag for førnævnte bilag, da fakturaerne anses for at være uden reelt indhold og ikke et udtryk for faktisk leverede ydelser. Skattestyrelsens afsluttende bemærkninger Skattestyrelsen henviser i det samlede til Skattestyrelsen afgørelse vedrørende [virksomhed1] ApS, hvor der er opstillet en række objektive momenter, der understøtter Skattestyrelsens samlede vurdering af, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig. Selskabet har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Selskabet har ikke dokumenteret, at fakturaerne og de øvrige bilag dækker over reelle leverancer og udgifter der er erhvervsmæssige set i forhold til selskabets branche og derfor ikke vedrører selskabets momspligtige leverancer. Skattestyrelsen skal tilføje, når der ikke godkendes fradrag for moms har dette en skattemæssig konsekvensændring for selskabet og for hovedaktionæren. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2021 og 2022 skal nedsættes med 2.453.015 kr. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at klagers aktieindkomst for indkomstårene 2021 og 2022 skal nedsættes mest muligt. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… ANBRINGENDER … Såfremt Skatteankestyrelsen måtte lægge til grund, at det ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er sket levering fra de enkelte underleverandører, som der foreligger fakturaer på, men at disse fakturaer af Skatteankestyrelsen alligevel anses for fiktive i skattemæssig henseende og underleverandørerne er uden realitet - hvilket i det hele bestrides af [klager] – giver dette anledning til følgende betragtninger, som Skatteankestyrelsen bør have med i deres overvejelser i forhold til de subsidiære påstande: Det kan helt generelt bemærkes, at evt. betalte, fiktive fakturaer til underleverandører – som der er taget skattemæssigt fradrag og købsmomsfradrag for i selskabet/virksomheden - bør anses for ikke at have indgået i den skatte- og afgiftsmæssige behandling. Det er vores opfattelse at fakturaer, der af Skatteankestyrelsen måtte blive anset for fiktive, eftersom det ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret, at fakturaerne er udtryk for reel samhandel, skal underlægges den retsvirkning, at forholdene skattemæssigt behandles som om, at fakturaerne ikke havde indgået i selskabet/virksomhedens driftsøkonomi, skatte- og momsopgørelse mv. Dette må indebære, at selskabet/virksomheden afskæres fra et momsfradrag og fradrag for udgifter til driftsrelaterede udgifter, jf. statsskattelovens § 6. Men det må samtidig indebære, at skattemyndighederne afskæres fra at forhøje aktieindkomst og personlig indkomst, idet tingene skal stilles tilbage som de var før anvendelsens af fakturaen/fakturaerne. Med andre ord betyder det, at dispositionerne skal tilbageføres som om de aldrig havde fundet sted i selskabet/virksomheden, dvs. fakturaerne skal anses som en nullitet, og uden betydning for skatte- og momsopgørelsen. Denne opfattelse finder støtte i bl.a. ligningslovens § 3, stk. 1-4, hvoraf det følger, at transaktioner eller dispositioner, der er anvendt alene for at spare skat og er uden forretningsmæssig begrundelse, ikke skal tillægges betydning i skattemæssig henseende. Endvidere skal det helt overordnet bemærkes, at såfremt Skatteankestyrelsen i en given sag om fakturaer fra underleverandører, som af Skatteankestyrelsen findes at være fiktive, idet underleverandørerne anses for uden realitet og der ikke er sket levering, skal man kigge ind i, hvordan omstændighederne har udspillet sig i tidligere domspraksis vedrørende brug af såkaldte ”fakturafabrikker”, såfremt Skatteankestyrelsen måtte lægges til grund, at der foreligger sådanne i den konkrete sag. De såkaldte fakturafabrikker kan bedst og lettest beskrives ved, at der erhverves fiktive fakturaer fra et "tomt" selskab mod betaling via en kontooverførelse, hvorefter pengene hurtigt sendes til ud af landet. Herefter tilbagebetales et kontantbeløb til fakturamodtageren til brug for f.eks. sorte aflønninger eller maskeret udlodning. Under behandlingen af hidtidige retssager om de såkaldte ”fakturafabrikker”, der er afgjort ved domstolene, er det kommet frem, at fakturamodtagerne per definition betaler et gebyr på op imod 40 pct. for en fiktiv faktura, dvs. fakturamodtageren betaler et fakturabeløb på f.eks. 100.000 kr. til den såkaldte fakturafabrik, hvorefter fakturamodtageren returneres i omegnen af 60.000 kr. i kontanter. De 40.000 kr. som fakturamodtageren ikke modtager, er således fakturafabrikkens gebyr/vederlag, der også skal dække andre omkostninger. I en sådan tænkt situation, vil det således højst være 60.000 kr. man kan anvende til f.eks. udlodning og løn, og dermed kun 60.000 kr., der ikke betales aktieskat og lønskat af. Hvorvidt det såkaldte gebyr udgør 20 pct., 30 pct. eller 40 pct. beror – efter gennemlæsning af diverse domme – bl.a. på; hvor hurtigt fakturamodtageren ønsker sine kontanter, hvor mange kontanter der efterspørges af fakturamodtageren og/eller andre fakturamodtagere samt hvilke valuta/seddelform, der ønskes kontanter i. Af gode grunde kan det ikke afdækkes, om der er betalt et gebyr eller hvor stort et evt. gebyr har været i den konkrete sag, idet det bestrides, at der har været tale om et sådant hændelsesforløb. Bemærkningen skal alene henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at når der erhverves fiktive fakturaer fra fakturafabrikker kan det af domspraksis udledes, at det er helt fast kutyme, at der betales et gebyr/vederlag for en fiktive faktura, der kan udgøre i omegnen af 20 til 40 pct., afhængigt af omstændighederne. Jeg skal igen understrege, at ovennævnte bemærkninger ikke skal tages til indtægt for, at det bekræftes, at der er tale om underleverandører uden realitet bag eller brug af fiktive fakturaer. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 9. oktober 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”… Skattestyrelsen har i deres udtalelse henvist til de samlede afgørelser over både [klager] og selskabet [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen anfører: ”Skattestyrelsen medgiver, at de objektive momenter ikke fremgår direkte af afgørelsen fremsendt til [klager] som hovedaktionær, men da de objektive momenter fremgår i afgørelsen fremsendt til [virksomhed1] ApS den 16. maj 2024, hvor [klager] er hovedaktionær er han bekendt med begrundelserne/argumentationen som fremgår af Skattestyrelsens afgørelse til selskabet. Det understreges ligeledes følgende: At [virksomhed1] ApS og hovedaktionær [klager] har samme adresse Der er ikke fremsendt indsigelse fra [klager] på forslaget At [klager] som hovedaktionær er bekendt med de ændringer der er truffet afgørelse om vedrørende selskabet De oplistede momenter er efter Skattestyrelsens opfattelse tilstrækkelige klare indikatorer, som begrunder en konkret mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig, og selskabet burde have foretaget en grundig undersøgelse af sine samhandelsforhold for at kunne påberåbe sig at have udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforholdene.” Der skal her henvises til, at [klager] og [virksomhed1] ApS er to forskellige juridiske personer, og to individuelle skattesubjekter. Det er korrekt at [klager] er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, men dette giver ikke Skattestyrelsen hjemmel til at fravige begrundelseskravet efter forvaltningslovens § 22 der har følgende ordlyd: ”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.” Da Skattestyrelsen ikke har givet [klager] fuldt medhold i sagen, er de således forpligtet til at begrunde deres afgørelse. Begrundelse efter forvaltningslovens § 22 er en garantiforskrift, og fravigelse af bestemmelsen medfører som det klare udgangspunkt afgørelsens ugyldighed. Skattestyrelsen henviser til, at [klager] er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, men dette hjemler i sig selv ikke en fravigelse af forvaltningslovens § 22. Den eneste lovhjemlet fravigelse af forvaltningslovens § 22, fremgår af lovens § 23 modsætningsvist, der tilsiger at en part der har fået en afgørelse mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse, medmindre afgørelsen giver parten fuldt ud medhold. Derudover kan det ikke uden videre lægges til grund, at hovedaktionæren for et anpartsselskab er klar over afgørelser over for selskabet. [klager] kunne have frasolgt selskabet til en tredjemand, og i dette tilfælde ville [klager] ikke havde været klar over hvad der fremgik af afgørelsen overfor [virksomhed1] ApS. Selskabet kunne desuden have antaget en anden advokat (eller slet ingen advokat) til at bistå sig i sagen, og dermed ville den pågældende advokat heller ikke have kendt til begrundelsen i afgørelsen overfor [virksomhed1] ApS. Det fører heller ikke til et andet resultat, at [advokatfirma] i det konkrete tilfælde repræsenterer både [klager] og [virksomhed1] ApS; Skattestyrelsen er stadig forpligtet til at iagttage krav til afgørelser efter forvaltningslovens regler. At der er tale om samme advokatfirma er en usaglig begrundelse fra Skattestyrelsens side, idet sagerne typisk bliver håndteret af forskellige jurister, der potentielt ville komme i uoverensstemmelser med de advokatetiske regler, hvis de skulle søge relevante begrundelser for én afgørelse i en helt anden sag. Derudover har Skattestyrelsen i deres afgørelse mod [virksomhed1] ApS, ikke fremlagt objektive momenter der skulle understøtte, at selskabet vidste, at transaktionerne var et led i moms- og skattesvig. Ad nedsættelse af klagers aktieindkomst mest muligt Skattestyrelsen har anført: ”Klager anfører, at ved anvendelse af faktura fra fakturafabrikker er erfaringen, at fakturamodtager må afgive et gebyr/vederlag på mellem 20 % – 40 %, hvorfor klager mener, at beskatning af udlodning hos klager skal reduceres hermed. Beskatning af maskeret udbytte opstår f.eks., når selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettiget. Beskatningsbeløbet er de bogførte udgifter. Det er ikke en forudsætning, at udbyttet er kommet anpartshaver selv til gode.” Dette er ikke korrekt. Beskatning af maskeret udbytte sker ikke per automatik når selskabet har afholdt udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettiget. Beskatning af maskeret udbytte sker, når selskabet har afholdt en udgift, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettiget, når udbyttet har været til rådighed for anpartshaver, eller er kommet denne til gode. Der kan her henvises til afgørelsen Sagsnr. 21-0043557 fra [skatteankenævn], hvor der i begrundelsen er anført: ”Overførslerne fra selskabet anses derfor ikke for tilgået klageren. Skatteankenævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 2.862.094 kr.” [min fremhævning] Det er en betingelse for beskatning af en overførsel som maskeret udbytte, at overførslen skal have tilgået klager. I sager angående såkaldte ”fakturafabrikker” og ”fiktive fakturaer”, er det efter fast praksis anerkendt, at der betales et ”gebyr” til fakturafabrikken, typisk på et sted mellem 20 og 40%. Hvis Skatteankestyrelsen måtte komme frem til, at der er tale om såkaldte ”fiktive fakturaer”, hvilket bestrides i sin helhed af klager, må det lægges til grund som faktum, at der er betalt et gebyr på 20-40% til fakturafabrikken. Det vil sige, at et sted mellem 20 og 40% af beløbet som Skattestyrelsen har forhøjet [klager] aktieindkomst med, ikke er tilgået ham, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [klager] af det fulde beløb. …” Retsmøde Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling Selskabets repræsentant er den 22. august 2025 fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, hvoraf det alene fremgår, at repræsentanten anmoder om retsmøde. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 24. september 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Følgende er indstillet: Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagers opfattelse Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsens udtalelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udbytte 1.230.065 kr. 0 kr. Ændres til 966.630,50 kr. 1.230.065 kr. Indkomståret 2022 Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udbytte 1.222.950 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at nedsætte klagerens aktieindkomst til 966.630,50 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2022. Faktiske forhold [klager], herefter klageren, var hovedanpartshaver og administrerende direktør i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet. Selskabet var registreret under Branchekode 331200 ”Reparation og vedligeholdelse af maskiner” og 532000 ”Andre post- og kuréraktiviteter”. Selskabet blev oprettet den 3. juli 2020 og erklæret konkurs den 4. november 2024. Under henvisning til den påklagede afgørelse dateret 16. maj 2024, forhøjede Skattestyrelsen klagerens aktieindkomst med 1.230.065 kr. som maskeret udbytte i 2021 på baggrund af: Overførsler til underleverandører for 889.213 kr. Ikke-dokumenterede bilag for 265.852 kr. Én faktura på 75.000 kr., som ikke var udstedt til klagerens selskab For indkomståret 2022, forhøjede Skattestyrelsen aktieindkomsten med 1.222.950 kr. som maskeret udbytte på baggrund af: Overførsler til underleverandører for 1.182.950 kr. Udbetaling af udbytte med 40.000 kr. Repræsentanten har bestridt forhøjelserne for begge indkomstår. Formelt Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der foreligger et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, særligt i forhold til de enkelte underleverandører, hvorfor repræsentantens påstand om hjemvisning jf. skrivelse af den 26. maj 2025, ikke skal imødekommes. Under henvisning til den påklagede afgørelse af 16. maj 2024, fremgår det, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst er sket i forbindelse med kontrol af selskabets regnskab. Endvidere fremgår det, at kontrollens resultat medførte, at selskabet blev nægtet fradrag for købsmoms og skattemæssigt fradrag vedrørende udgifter til underleverandører, som ligeledes er oplistet i afgørelsen. Af afgørelsen fremgår det ligeledes, at det er selskabet, der skal sandsynliggøre retten til fradrag for udgifter afholdt af selskabet. Skattestyrelsen skal bemærke, at udgiften skal kunne dokumenteres på behørig vis, hvilket indebærer, at fakturaerne skal opfylde kravene til indhold og udformning, samt at bevisbyrden for realitet er løftet. Skattestyrelsen fastholder jf. den påklagede afgørelse, at selskabets udgifter til underleverandører ikke anses for at være erhvervsmæssige, da selskabet ikke har løftet bevisbyrden herfor. Da udgifterne ikke vedkommer selskabet, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de er afholdt i klagerens private interesse. Afslutningsvis er det Skattestyrelsens vurdering, at både oplysningspligten såvel begrundelsespligten er iagttaget i den påklagede afgørelse af den 16. maj 2024. Materielt Skattestyrelsen bemærker, at klageren er fremkommet med nye oplysninger under klagebehandlingen i Skatteankestyrelsen, i form af 2 fakturaer fra følgende underleverandører: Fakturanr.: 126 (bilagsnr. 54) på 100.852,50 kr. inkl. moms, udstedt af [virksomhed16] den 4. maj 2021 jf. side 16 i afgørelse af den 22. maj 2024 vedrørende selskabets moms. Fakturanr. 1893 (bilagsnr. 145) på 148.500,00 kr. inkl. moms, udstedt af [virksomhed17] jf. side 16 på afgørelse af den 22. maj 2024 vedrørende selskabets moms. Skattestyrelsen har gennemgået ovenstående bilag og konstateret, at [virksomhed16] ifølge CVR-registreret, ophørte den 30. juni 2021. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at virksomheden var registreret under branchekode 620100 Computerprogrammering med bibrancherne 682030 Anden udlejning af boliger og 433900 Anden bygningsfærdiggørelse. Af den fremlagte faktura fremgår ”Chauffør udlejning i periode: Marts og April Måned” samt ”Chauffør Udlejning [person12] og [person13]” med angivelse af ”1,00” under antal og ”stk.” under enhed. [virksomhed16] har jf. CVR-registreret haft 2 ansatte i marts 2021 og én ansat i april 2021. Skattestyrelsen bemærker, at navnene på fakturaen ikke kan afstemmes med virksomhedens lønindberetninger for 2021. Fakturaens udformning svarer til fakturaer udstedt af andre underleverandører ([virksomhed4], [virksomhed6] ApS og [virksomhed10]), som ligeledes ikke overholder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. Skattestyrelsen har i den sammenholdte sag, sagsnr. [sag1], vedrørende selskabets momstilsvar, fundet, at de af [virksomhed4], [virksomhed6] ApS og [virksomhed10] leverede ydelser, er uden realitet. Ligeledes har Skattestyrelsen i afgørelse af 16. maj 2024 vedrørende selskabets skattepligtige indkomst, anset udgifterne til disse underleverandører for ikke fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fakturaen fra [virksomhed17] opfylder ikke kravene i momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5, idet omfanget af den leverede ydelse ikke er angivet. I forbindelse hermed bemærker Skattestyrelsen, at det ikke fremgår hvor, hvornår og hvor langt der er blevet kørt. Det er blot anført, at ydelsen vedrører ”Kørsel i uge 49, 50, 51 og 52”. Herudover henviser betalingsoplysningen til samme IBAN-nummer ([kontonr.9]) som på fakturaer udstedt af [virksomhed11] ApS, hvilket Skattestyrelsen ligeledes har nægtet fradrag for jf. afgørelsen vedrørende selskabets moms dateret 22. maj 2024. Fakturadatoen er den 31. december 2021 og betalingsdatoen er den 1. januar 2022. Skattestyrelsen anser dette for at være atypisk, særligt da ydelsen angiveligt er leveret i uge 52 i året 2021, som strækker sig frem til den 2. januar 2022. Herefter er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaen ikke overholder momsbekendtgørelsens § 58 samt, at der ikke har været levering af en reel ydelse. Henset til ovenstående, er Skattestyrelsen ikke enig i det af Skatteankestyrelsen anførte vedrørende selskabets ret til fradrag for udgifterne fra henholdsvis [virksomhed17] ApS (148.500 kr.) og [virksomhed16] (100.852,50 kr.) jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor udgifterne må anses for at være foretaget i klagerens private interesse og dermed for maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A. Skattestyrelsen bemærker, at det forhold, at selskabet ikke ses at have overført købsmoms på 14.062,50 kr. vedrørende bilagsnr. 89 (fakturanr. 71) fra [virksomhed4], ikke kan være til gunst for klageren, som Skatteankestyrelsen finder. I forbindelse hermed bemærker Skattestyrelsen, at Skatteankestyrelsen ikke har henvist til hjemmel eller praksis vedrørende nedsættelse af klagerens aktieindkomst for 2021 med 14.062,50 kr. Skatteankestyrelsen har ikke bestridt, at den af [virksomhed4] udstedte faktura, er selskabet uvedkommende. Herudover har hverken selskabet eller klageren godtgjort, at udgiften er en driftsomkostning for selskabet, selvom udgiften er fradraget både skattemæssigt (56.250 kr.) og momsmæssigt (14.062,50 kr.) i selskabets regnskab. Skattestyrelsen henviser til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1 Udgifter, der er selskabet uvedkommende, hvori fremgår, at for at statuere maskeret udbytte, skal den afholdte udgift ikke anses for at være en driftsomkostning. Herudover skal udgiften være foretaget i aktionærens interesse. Hvorvidt en udgift må anses for at være afholdt i aktionærens interesse, skal vurderes bredt. Hermed finder Skattestyrelsen, at udgiften til [virksomhed17], [virksomhed16] samt [virksomhed4] ikke er driftsomkostninger for selskabet og i forlængelse heraf, at de er foretaget i klagerens private interesse uagtet om beløbene ses at være hævet på selskabets bankkonto. Det bemærkes, at Skatteankestyrelsens opgørelse af klagerens aktieindkomst for 2021 udgør 966.630,50 kr. Det korrekte beløb er dog 966.650 kr.: Aktieindkomst for 2021 1.230.065,00 kr. Udgift fra [virksomhed17] 148.500,00 kr. Udgift fra [virksomhed16] 100.852,50 kr. Ikke-betalt momsbeløb 14.062,50 kr. 966.650,00 kr. Herved fastholder Skattestyrelsen forhøjelserne af klagerens aktieindkomst for henholdsvis 2021 og 2022. …” Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har den 9. oktober 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”… Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse synes helt overordnet at hvile på et fejlagtigt grundlag, idet klager fortsat bestrider, at der - som Skattestyrelsen hævder - er tale om fiktive fakturaer og fiktive underleverandører, hvorfor der principalt bør indrømmes skattemæssigt fradrag og købsmomsfradrag. Såfremt Landsskatteretten/Skatteankenævnet måtte lægge til grund, at der i den konkrete sag (24-0072621) er tale om anvendelse af fiktive fakturaer og fiktive underleverandører, gøres det gældende, at der ikke skal ske beskatning i form af maskeret udbytte i medfør af LL § 16 A hos kapitalejeren, men derimod forhøjelse af det fakturabetalende selskabets A-skatter og AM-bidrag med 100 pct. af det samlede fakturabeløb, som selskabet har indbetalt til fakturaudsteder, dvs. underleverandøren. Dette støttes særligt op af, at der på de i sagen fremlagte fakturaer fra underleverandørerne, bl.a. fremgår ” Udlejning af mandskab”, ” Chaufførudlejning”, ” Udlejning af chauffør”, ” Vikar”, ” Mandskab for oktober” som beskrivelsestekst på fakturaerne. Dette har efter sædvanlig retspraksis og efter sagernes omstændigheder almindeligvis ført til, at man fra Skatteankestyrelsen og Landsskatterettens side har lagt til grund, at der har været udført arbejde med sort aflønning. Dette har så medført, at der er sket forhøjelse af klagers selskabets A-skat og AM-bidrag og samtidig fradrag for lønudgifterne, men ikke forhøjelse af hovedaktionær/hovedanpartshavers aktieindkomst som maskeret udbytte i medfør af LL § 16 A. Årsagen hertil har været, at klager har kunne dokumentere, at de betalte udgifter er sket i selskabets interesse og dermed har været en driftsudgift, jf. SL § 6. Årsagen til, at det eventuelle A-skatte- og AM-bidragspligtige beløb kun skal beregnes med 80 pct. af det samlede fakturabeløb skyldes, at fakturaudsteder/underleverandøren angiveligt selv beholder de sidste 20 pct. som en slags provision eller gebyr, hvis man altså - som bestridt - lægger til grund, at underleverandøren er fiktiv. Det skal bemærkes, at i sagskomplekset 23-0003843+22-0072757+22-0072474+23-0086131 udgjorde procentsatsen 10 pct. på baggrund af en anonym anmeldelse, hvorfor det modsætningsvis kan forstås således, at i fravær en den anonyme anmeldelse ville procentsatsen have været 0 pct. Det skal dog anføres, at skønnet fsva. fastlæggelse af procentsatsen bør være mindst mulig indgribende for skatteyder, herunder så rimeligt og så virkelighedsnært som overhovedet muligt. Landsskatteretten har i september 2025 afsagt to uafhængige afgørelser vedr. påstået fiktive underleverandører, og er i begge sagskomplekser kommet frem til, at betalingerne til underleverandørerne ikke udelukkende skal behandles som maskeret udbytte efter LL § 16 A hos kapitalejeren, men derimod behandles som en forhøjelse af A-skat og AM-bidrag for det selskab, der har betalt fakturaen/-erne. Der kan henvises til sagskomplekset 23-0003843+22-0072757+22-0072474+23-0086131 samt sagskomplekset 23-0108738+23-0106397+24- 0011454. Spørgsmålet i de ovenstående sagskomplekser var nærmere, hvorvidt anpartshaverne skulle beskattes af maskeret udbytte som følge af, at deres respektive selskaber havde afholdt udgifter til underleverandører, der ifølge skattemyndighederne var at anse som fiktive. Skattestyrelsen var af den opfattelse, at henholdsvis 80 % til 90% af de afholdte udgifter til underleverandørerne skulle anses for at være anvendt i selskaberne til aflønning af uregistreret arbejdskraft. Dermed anså Skattestyrelsen henholdsvis 80 % til 90% af de samlede udgifter til underleverandørerne for fradragsberettigede i selskabet. De resterende henholdsvis 10% til 20 % måtte derimod ifølge Skattestyrelsen anses for at være afholdt i eneanpartshaverens private interesse – og ikke i selskabets interesse – hvilket medførte, at Skattestyrelsen beskattede eneanpartshaveren af maskeret udbytte svarende til henholdsvis 10% til 20 % af fakturabeløbene. Landsskatteretten har netop afgjort spørgsmålet i sagskomplekset 23-0108738+23-0106397+24-0011454 og tilsidesat denne ”80/20 %-vurdering”. Ifølge Landsskatteretten må de samlede fakturabeløb inklusive moms anses for at være anvendt til aflønning af uregistreret arbejdskraft, og dermed er der tale om fradragsberettigede udgifter, der er afholdt i selskabets interesse. For anpartshaveren i sagskomplekset 23-0108738+23-0106397+24-0011454 betød dette, at der dermed ikke var grundlag for at anse 20 % af fakturabeløbet for at være maskeret udlodning, og forhøjelsen af anpartshaverens aktieindkomst blev som følge heraf nedsat. Det gøres derfor gældende, at den konkrete sag med sagsnr. 24-0072621 skal – hvis Landsskatteretten lægger til grund, at der er tale om fiktive fakturaer og fiktive underleverandører - behandles på tilsvarende vis i henhold til lighedsgrundsætningen, som i ovennævnte sagskomplekser, der begge blev behandlet af Landsskatteretten i september 2025, dvs. med en forhøjelse af selskabets A-skat og AM-bidrag med højst 80 pct. af den samlede fakturaindbetaling, og uden at der skal beskatning for maskeret udbytte efter LL § 16 A hos kapitalejeren. Landsskatterettens afgørelser må anses for en principiel juridisk afklaring på spørgsmål vedrørende den skattemæssige fordeling af udgifterne mellem selskabet og dets anpartshaver i forbindelse med betaling af udgifter til underleverandører for mandskabsudleje mv., hvor skattemyndighederne anser underleverandørerne og deres fakturaer for at være fiktive. …” Indlæg under retsmødet Repræsentanten fastholdt de nedlagte påstande om, at der ikke er grundlag for at udbyttebeskatte klageren og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten anførte bl.a., at klagerens selskab har modtaget reelle ydelser, og at klageren har været i god tro herom, og det overordnet bestrides, at der skulle være tale om fiktive fakturaer. Såfremt Landsskatteretten alligevel skulle være uenig heri, så hviler udbyttebeskatning af klageren på en forkert juridisk vurdering, og der burde i stedet være sket en forhøjelse af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Repræsentanten gjorde gældende, at betalingerne vedrørende fakturaerne dækker over mandskabsudleje, hvorfor betalingerne var sket i selskabets interesse og ikke klagerens. Hidtidig praksis siger, at når der var tale om mandskabsudlejning, så skulle der ske forhøjelse af A-skat og AM-bidrag hos selskabet – ikke statueres maskeret udbytte for ejeren af selskabet. Repræsentanten fremhævede også, at Skattestyrelsen hidtil har anvendt fakturabeløbene ekskl. moms ved beregningsgrundlaget, og repræsentanten henviste herved også til bl.a. SKM2023.213.ØLR, hvor Skattestyrelsen har beregnet A-skat og AM-bidrag ud fra fakturabeløbene ekskl. moms. Efter repræsentanten opfattelse må landsrettens bedømmelse af fakturabeløbene ekskl. moms som beregningsgrundlag respekteres, og den må også være udtryk for Skatteministeriets holdning, da dommen indgår i Kammeradvokatens materialeindsamling fra den 5. november 2025. Videre henviste repræsentanten til materialeindsamling fra retssag ved Retten i Roskilde, sag BS-37061/2022-ROS, hvor sagen alene vedrørte fradrag for købsmoms og ikke A-skat og AM-bidrag eller udbyttebeskatning. Det var efter repræsentanten opfattelse illustrativt for, at det ikke nødvendigvis var en konsekvens af nægtet fradrag, at der skulle ske udbyttebeskatning. Endelig henviste repræsentanten til en dom fra Retten i Odense, sag BS-40203/2024-ODE. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, den af repræsentanten påberåbte praksis ikke kan føre til et andet resultat, da det i den konkrete sag ikke er godtgjort, at der er sket levering af ydelser, og der af denne grund skal ske beskatning af klageren som maskeret udbytte med 100% af overførelserne. Videre bemærkede Skattestyrelsen, at klageren som stifter og direktør i selskabet også har godkendt regnskaberne for indkomstårene 2021 og 2022, selvom udgifterne ikke kan anses for at være afholdt i selskabets interesse, hvorfor disse skal beskattes som udbytte hos klageren efter ligningslovens § 16 A, medmindre klageren kan godtgøre, at udgifterne faktisk er afholdt i selskabets interesse. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for det, og der er ikke anden dokumentation end fakturaerne. Afslutningsvis bemærkede repræsentanten hertil, at der netop ikke foreligger bilag i form af f.eks. køresedler eller timesedler, fordi de ikke eksisterer, hvilket igen vidner om, at der er tale om aflønning af uregistreret arbejdskraft, og det skal føre til forhøjelse af A-skat og AM-bidrag for selskabet og ikke til maskeret udbytte for klageren. Maskeret udbytte kræver, at der er sket betaling til klagerens private konto eller dennes nærtstående, hvilket ikke er tilfældet i denne konkrete sag. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med samlet 2.453.015 kr. for indkomstårene 2021 og 2022. Retsgrundlaget Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Den, der anser sig for berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører, skal således kunne dokumentere eller i hvert fald i fornødent omfang sandsynliggøre, at ydelserne ifølge de pågældende fakturaer er reelle. Landsskatterettens begrundelse og resultat Realiteten Udgifter til underleverandører For så vidt angår fradrag for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11] og [virksomhed12] finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag herfor. Retten har henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at [person3] – hvis konto nr. overførelserne er sket til – blev dømt den 9. maj 2023 ved [by1] Byret efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask), at næsten alle underleverandører er enten gået konkurs, taget under konkursbehandling, tvangsløst eller ophørt og at flere af underleverandørerne ikke har afregnet moms. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at flere af underleverandørerne hverken har afholdt udgifter til løn eller til andre underleverandører, ligesom Skattestyrelsen ved kontrol af flere af underleverandørerne har konstateret, at underleverandørerne alene har udstede fiktive fakturaer, og desuden ikke har haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Da udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse, må udgifterne anses for maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at selskabets udgifter angår selskabet. Dette følger af Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.294.ØLR, hvori landsretten udtalte: ”… Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet. …” Selskabet har fratrukket fakturabeløbene som driftsudgifter og udgifter til købsmoms. Beløbene er overført til den på fakturaerne anviste konto til selskabets underleverandører. Klageren, som er eneanpartshaver i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaerne ikke var reelle, da underleverandørerne ikke har leveret de fakturerede ydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet. Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke dokumenteret, hvad de fakturerede ydelser dækker over, eller om udgifterne angår selskabet. Retten finder herefter, at udgifterne ikke er fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for selskabet, men klageren er skattepligtig af fakturabeløbene som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, idet klageren ikke har godtgjort, at betalingerne angår selskabet, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2023, offentliggjort som SKM2024.26.LSR. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A. Det af repræsentanten anførte om, at der ikke er grundlag for beskatning af klageren som maskeret udlodning, men i stedet skal ske forhøjelse af selskabets indeholdelsespligtige AM-bidrag og A-skat, kan ikke føre til et andet resultat. Det er der ikke under de her foreliggende omstændigheder grundlag for. Klageren har således ikke godtgjort, at betalingerne angår selskabet, eller hvad betalingerne nærmere dækker over, jf. lige ovenfor. Forholdene i nærværende sag er samtidig heller ikke sammenlignelig med situationen i de af repræsentanten påberåbte afgørelser og domme, og denne praksis kan derfor heller ikke føre til et andet resultat. Selskabet har for udgiften til fakturanr. 71 fra [virksomhed4] alene overført 56.250,00 kr., svarende til fakturaens nettobeløb. Landsskatteretten finder, at det kun er det overførte beløb, der anses for at have passeret klagerens økonomi. Retten nedsætter herefter klagerens aktieindkomst med 14.062,50 kr., svarende til fakturaens momsbeløb. Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt i overensstemmelse med ovenstående. Udokumenterede udgifter Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter, hvortil der under kontrolsagens behandling ikke var fremlagt dokumentation. Repræsentanten har i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt fakturanr. 126 fra [virksomhed16] ApS på 100.852,50 kr. inkl. moms og fakturanr. 1893 fra [virksomhed17] ApS på og 148.500,00 kr. inkl. moms. Beløbene ses at stemmer overens med beløbene for de bogførte udgifter til bilag 54 og 145. For så vidt angår bilag 158, er der fortsat ikke fremlagt dokumentation for udgiften. De nu fremlagte fakturaer lider af indholdsmæssige mangler, og det IBAN-nummer, hvortil betalingen for fakturaen vedrørende [virksomhed17] skal ske, er identisk med IBAN-nummeret, som fremgår af fakturaerne fra [virksomhed11]. Endvidere har Skattestyrelsen i en udtalelse af 24. september 2025 oplyst, at navnene [person12] og [person13], som fremgår af fakturaen fra [virksomhed16], ikke kan afstemmes med [virksomhed16]’s lønindberetninger for 2021, og at de to personer har kørt i april måned, selvom [virksomhed16] alene var registreret med 1 ansat i den pågældende måned. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at der fortsat ikke er grundlag for at godkende fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgifterne. Som anført ovenfor, må udgifterne anses for maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at selskabets udgifter angår selskabet. Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke dokumenteret, hvad de fakturerede ydelser dækker over, eller om udgifterne angår selskabet. Retten finder herefter, at udgifterne ikke er fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for selskabet, men klageren er skattepligtig af fakturabeløbene som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, idet klageren ikke har godtgjort, at betalingerne angår selskabet. Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Forkert fakturamodtager Selskabet har bogført 75.000 kr. for udgiften til rengøring. Selskabet har fremlagt fakturanr. 508, som er udstedt til et selskab ved navn [virksomhed21] ApS på i alt 75.000 kr. inkl. moms. Udgiften er bogført i selskabets regnskab og betalt via selskabets bankkonto i [finans1], kontonummer [kontonr.5]. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at udgiften til rengøring angår selskabet. Da fakturaen ikke er udstedt til selskabet, men til [virksomhed21] ApS, og da selskabet ikke har fremlagt supplerende dokumentation, der berigtiger forholdet, finder retten således, at udgiften ikke er en fradragsberettiget driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for selskabet, men klageren er skattepligtig af fakturabeløbet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, idet klageren ikke har godtgjort, at betalingerne angår selskabet. Beløbet må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Udbytte Selskabet har den 17. februar 2022 overført 40.000 kr. til klageren via selskabets bankkonto i [finans1], konto [kontonr.5]. Af posteringsteksten fremgår: “Mig selv Udbytte. Udbytte”. Udgiften er bogført den 17. februar 2022 på konto 9998 “Udbytte”, det fremgår af selskabets kontospecifikationer. Af bogføringsbeskrivelsen fremgår: ”Udbytte”. Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at udgiften er anset som en skattepligtig udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A. Retten har herved henset til overførslen fra selskabet, benævnelsen heraf, og det ikke er godtgjort, at klageren er beskattet af beløbet som udlodning. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Formaliteten En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold, jf. forvaltningslovens § 22. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal desuden om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2. Det følger af officialprincippet, at det som udgangspunkt er myndigheden selv, der skal fremskaffe de nødvendige oplysninger eller foranledige, at f.eks. parterne selv medvirker til sagsoplysningen, og en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når der foreligger de nødvendige oplysninger. Landsskatteretten finder, at den påklagede afgørelse indeholder en henvisning til de relevante retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt en redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skattestyrelsen har f.eks. tilstrækkeligt beskrevet underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed11], ligesom styrelsen på tilstrækkelig vis har anført øvrige forhold af relevans, og klageren har på denne baggrund haft mulighed for at forholde sig til afgørelsen og varetage sine interesser. Den påklagede afgørelse kan således ikke anses for at være mangelfuldt begrundet. Endvidere finder retten, at Skattestyrelsen har udfoldet almindelige, relevante og saglige bestræbelser på at oplyse sagen i forbindelse med den påklagede afgørelse, herunder ved at anmode klageren om fremlæggelse af oplysninger. Skattestyrelsen har f.eks. efterspurgt dokumentation for samhandel med underleverandørerne. Det forhold, at klageren måtte være uenig i den af Skattestyrelsen foretagne bedømmelse, afvejning og anvendelse af oplysninger og retsgrundlag, kan ikke føre til, at det i sig selv indebærer, at den påklagede afgørelse anses for at være truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Den påklagede afgørelse kan derfor ikke anses for at være behæftet med en formel mangel i form af manglende opfyldelse af officialmaksimen. Landsskatteretten finder således, at den påklagede afgørelse ikke er behæftet med formelle sagsbehandlingsmangler.