Fradrag for telefon og arbejdsværelse nægtet efter taxavirksomheds ophør

Journalnr. 24-0068108 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Forhøjelse af skattepligtig indkomst vedrørende ikke godkendte fradrag for udgifter til: Telefon, internet og iCloud 11.978 kr. 0 kr. Stadfæstelse Arbejdsværelse i hjemmet 2.446 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 17. august 1994 og ophørte den 31. december 2023. Virksomheden var registreret under branchekoden 649900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n. Virksomhedens sidste taxa blev solgt den 2. marts 2022, hvorefter virksomhedens aktiviteter ophørte. Telefonudgifter Klageren har i indkomståret 2022 fratrukket udgifter til telefon m.m. på i alt 12.450 kr. Udgifterne dækker over udgifter til 2 mobilnumre [...40] og [...25], internet, grundpakke med TV-boks og 2 x iCloud. Klageren har oplyst overfor Skattestyrelsen, at det var en fejl, at udgiften til grundpakke med TV-boks blev trukket fra i virksomhedens regnskab. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for udgifter til telefon på 972 kr., men samtidig beskattet klageren af fri telefon i de to første måneder af året, svarende til i alt 500 kr. Skattestyrelsen har således forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 11.978 kr. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for de fratrukne udgifter til telefon vedrørende mobilnummeret [...40], internet og klagerens iCloud for månederne marts-december. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til telefon vedrørende mobilnummeret [...25] og udgifter til iCloud registreret i klagerens hustrus navn. Klageren har oplyst, at virksomheden i indkomstårene 2017-2021 havde 18 ansatte, og at klagerens hustru i den forbindelse blev ansat som medhjælpende ægtefælle i den periode til og med indkomståret 2021. Klagerens hustru har stået for det administrative arbejde, hvorved der efter klagerens opfattelse har været behov for 2 telefoner. Klageren har endvidere oplyst, at virksomheden altid havde erhvervsabonnement hos teleudbyder, der var bindende og uopsigeligt i 3 år. Den sidste mobilaftale blev indgået med teleselskabet [virksomhed2] den 6. maj 2020. Det fremgår af abonnementskontrakten, at mobilnummeret [...40] tilhørte klageren. Det andet mobilnummer [...25] tilhørte klagerens hustru. Det fremgår endvidere af en faktura af 13. oktober 2022 fra Apple vedr. iCloud+, at den vedrørte AppleID tilhørende [...@...com]. Klageren har fratrukket udgifter til ICloud+ tilhørende klagerens og hans hustrus AppleID på 168 kr. inkl. moms. Som dokumentation for de fratrukne udgifter til ICloud+ har klageren fremlagt fakturaer fra Apple, hvoraf det fremgår, at fakturaen er udstedt til klagerens AppleID, og at beløbet udgør 7,00 kr. Klageren har fremlagt fakturaer for hele indkomståret 2022. Klageren har endvidere for hele indkomståret 2022 fremlagt fakturaer fra Apple vedrørende ICloud+ udstedt til klagerens hustrus AppleID. Klageren har fratrukket udgifter til internet på 7.437 kr. inkl. moms i indkomståret 2022. Som dokumentation for de fratrukne udgifter til internet har klageren fremlagt fakturaer fra [virksomhed3], hvoraf det fremgår, at det fakturerede beløb udgør 611,50 kr. Dog er der angivet på fakturaen, at den private andel udgør 319,00 kr.Klageren har fremlagt fakturaer for månederne januar-maj og august-december i indkomståret 2022, mens der for månederne juni og juli 2022 er fremlagt udskrift fra betalingsservice. Klageren har fratrukket udgifter til telefon på 4.848 kr. inkl. moms i indkomståret 2022. Som dokumentation for de fratrukne telefonudgifter for klagerens mobilnummer [...40] har klageren fremlagt fakturaer fra teleselskabet [virksomhed2], hvoraf det fremgår, at beløbet for ovenstående nummer udgør 186,64 kr. inkl. moms.Det fremgår endvidere af fakturaerne, at beløbet vedrørende telefon 2 med nummeret [...25] udgør 169 kr. inkl. moms. Klageren har fremlagt fakturaer for hele indkomståret 2022. Klageren har oplyst, at uanset den sidste taxatilladelse blev afleveret den 2. marts 2022, så blev virksomheden videreført bl.a. på grund af efterarbejdet med hjælpepakkerne i forbindelse med COVID-19 pandemien samt uvished om virksomhedens fremtid på grund af klagerens sygdom. Klageren har i den forbindelse oplyst, at virksomheden brugte telefon og internet til kontakt med Skattestyrelsen, revisor, bank, Erhvervsstyrelsen m.v. Dette har ifølge klageren taget hundredvis af timer. Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende dette. Udgifter til arbejdsværelse Klageren har i indkomståret 2022 fratrukket udgifter til arbejdsværelse på i alt 2.446 kr. Klageren har ifølge Skattestyrelsen indsendt en korrektion, der viser, at udgiften udgør 2.572 kr. Det fremgår endvidere af Skattestyrelsens afgørelse, at arbejdsværelset svarer til 5,6497 % af husets areal. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for den fratrukne udgift på 2.446 kr. og har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet. Klageren har oplyst, at han tilbage i 1997 fik gennemgået virksomhedens årsregnskaber for indkomstårene 1994, 1995 og 1996. Klageren fik, efter egne oplysninger, godkendt fradrag for arbejdsværelse for indkomståret 1994 og fremadrettet efter en inspektion af skattekontoret i [by1] Kommune. Der er ikke fremlagt dokumentation for denne besigtigelse eller kommunens beslutning om at godkende fradrag for arbejdsværelse. Ifølge klageren har SKAT aldrig underkendt fradrag for kontorhold i de 30 år, som virksomheden har eksisteret. Klageren har desuden oplyst, at uanset indtjeningen foregår i taxaerne, så anvendes kontoret til det dertilhørende kontorarbejde herunder til fremsendelse af dokumentationen til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med hjælpepakker i indkomstårene 2020-2022. Arbejdsværelset er ifølge klagerens oplysninger indrettet til kontor med bl.a. 2 store reoler med arkivmateriale, computer, printer med scanner m.v. Det er endvidere oplyst, at værelset ikke er et gennemgangsværelse. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for telefonudgifter for 11.978 kr. inkl. moms for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet på i alt 2.446 kr. inkl. moms for indkomståret 2022. Som følge heraf har Skattestyrelsen ikke godkendt en forholdsmæssig nedsættelse af ejendomsværdiskatten. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: "... 1. Telefonudgifter (...) 1.3. Vores begrundelse og bemærkninger I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1 a kan der fratrække de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst. Dvs. de udgifter, der knytter sig direkte til virksomhedens indkomst. Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvor der fremgår oplysninger om varens/ydelses art, mængde og pris, se bogføringslovens § 9. Der kan kun godkendes fradrag for udgifter i virksomheden, når der foreligger en købsfaktura. Betalingsserviceoversigter uden specifikationer af udgiften, kontoudtog, dankortkvitteringer, bankudskrift og rykker er ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvilken udgift du har afholdt. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, a. Det fremgår af bilag "[...bilag]", at iCloud bliver betalt for dig og din hustru. ICloud-kontoen hedder "[...@...com]" hvorfor det er vores klare opfattelse, at telefon nr. 2 tilhører din hustru. Telefon [...25] og TV-pakke ses ikke at knytte sig til virksomhedens indkomst, da der er tale om din hustrus telefon og TV til privat underholdning. Udgifterne anses derfor for at have karakter af private ikke-fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 2. Udgifterne kan ikke godkendes efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a. Fri telefon, datakommunikationsforbindelse (internet) og computer er en rådighedsbeskatning, hvilket betyder, at det er muligheden for at bruge godet til privat formål, der udløser skat. Det er derfor ikke afgørende, om du rent faktisk bruger godet privat, men at der blot er mulighed for at gøre det. Du sælger din taxa d. 2. marts 2022, hvorefter din virksomheds aktiviteter ophører. Der kan derfor godkendes fradrag for 2 måneders udgifter til telefon. Du har rådighed over mobiltelefon og internet til brug for privat anvendelse. Du skal derfor medregne værdien af fri telefon, datakommunikation m.v. på 3.000, jf. ligningslovens § 16, stk. 14, jf. stk. 12. Dog beregnes fri telefon til 500 kr. (3.000 kr. / 12 mdr. x 2 mdr.) Der kan herefter godkendes fradrag for telefonnr. 4078 8869 med 186,63 kr. pr. måned i 2 måneder, svarende til 373,26 kr. Der kan ligeledes godkendes fradrag for 2 x internet med 292,50 kr. pr. måned svarende til 585 kr. og 2 x iCloud med 7 kr. pr. måned svarende til 14 kr. Der er fratrukket udgifter til [virksomhed2] med 955,39 kr. d. 15. februar 2022. Der er fremsendt en betalingsoversigt og ikke grundbilag. Det fremgår derfor ikke, hvad der betales for. Der kan herefter ikke godkendes fradrag for udgiften. Der kan godkendes fradrag for udgifter til telefon med 972 kr. (373 kr. + 585 kr. + 14 kr.) Telefonudgifterne kan opgøres således: Godkendte telefonudgifter 972 kr. Fri telefon -500 kr. I alt 472 kr. Fratrukket -12.450 kr. Difference 11.978 kr. Vi foreslår at forhøje din indkomst med 11.978 kr. Rubrik 462 ændres til 500 kr. (oplysningsfelt til beregning af ægtefællerabat) Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse Du skriver, at din hustru har arbejdet som medarbejdende hustru i virksomheden indtil 2021. Da hun ikke er medhjælpende hustru i 2022, kan der ikke godkendes fradrag for telefonudgifter til dækning udgiften vedrørende denne telefon, da den er anset som overgået til privat anvendelse på tidspunktet, hvor hun ophører som medarbejdende ægtefælle. Din virksomheds aktivitet ophører, da du sælger din taxa og aflevere din sidste taxatilladelse. At du muligvis har haft tanker om at starte op igen, eller i det hele taget har gjort dig tanker om, hvad der skal ske efterfølgende gør ikke, at en virksomhed kan anses som aktiv. Udgifter til et evt. nyt indkomstgrundlag, har karakter som etableringsomkostninger, der ikke er fradragsberettiget. Se Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.4 Afgrænsning over for udgifter til formue, anlæg og etablering. At have værdipapirer gør ikke, at en virksomhed kan anses som igangværende, da du ikke har hverken arbejde eller indflydelse på hvordan årets resultat bliver. Se Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a. Du skriver, at du har haft meget arbejde med SKAT, revisor, bank m.v. i forbindelse med hjælpe- pakker m.v. At du har brugt hundredvis af timer og scannet op til 1000 dokumenter ind til Erhvervsstyrelsen gør ikke, at fradrag for telefonudgifter kan fratrækkes, da afviklingsomkostninger ikke vedrører driften, men indkomstgrundlaget. Se Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.8 Opsatte driftsomkostninger. Ophør af virksomhed. Du skriver, at Skattestyrelsen opfordres til at fremsende retslige afgørelser, der indeholder afvikling af hjælpepakker under nedlukningsperioden. Det findes ikke, da der slet ikke på nuværende tidspunkt vil være sager omhandlende dette, da hjælpepakker er udbetalt frem til 2022. Det fastholdes, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til telefon for hverken din hustrus telefonudgifter eller for perioden efter virksomhedens ophør (salg af taxa). Vi forhøjer din indkomst med 11.978 kr. (...) 2. Kontor (...) 2.3. Vores begrundelse og bemærkninger Udgifter, der i årets løb er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 2, kan der ikke fratrækkes udgifter til egen og families underhold, betjening, nytte eller behagelighed (private udgifter). Retspraksis er meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, men erhvervsdrivende m.fl. får i særlige tilfælde lov til at fratrække deres udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som driftsudgift, hvis de er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde erhvervsindkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a. Fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet anerkendes sjældent, fordi de anses for private og dermed ikke fradragsberettigede udgifter, se statsskattelovens § 6, stk. 2. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at udgifterne er erhvervsmæssige. Om en erhvervsdrivende m.v. kan trække udgifter til arbejdsværelse fra i forbindelse med indkomstopgørelsen bliver afgjort efter en samlet konkret vurdering, hvor man bl.a. lægger vægt på, hvordan arbejdsværelset er indrettet, samt hvor meget den selvstændige bruger værelset i sit erhverv. I praksis lægges der vægt på: Værelsets indretning Har værelset skiftet karakter i en sådan grad, at det ikke kan bruges til almindelige boligformål på grund af: - møblering - udstyr - adgangsforhold m.v.? Værelsets brug Bliver værelset i væsentlig grad brugt til at arbejde i inden for normal arbejdstid? Øvrige elementer, fx - arbejdsværelse til rådighed hos hvervgiveren - arbejdets art. Et værelse bliver anset for et særskilt arbejdsværelse, hvis det har skiftet karakter på grund af særlige møbler, udstyr samt særlige adgangsforhold, f.eks. egen indgang direkte udefra, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse, der er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium, atelier eller tegnestue med møbler og særligt udstyr, eller som har egen indgang isoleret fra hjemmets øvrige rum, bliver normalt anset for at have skiftet karakter, så det ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter, så det er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler. Udover selve indretningen af arbejdsværelset lægger praksis også vægt på adgangsforholdene, mere konkret, om der er en selvstændig adgang til arbejdsværelset, eller om værelset udgør et gennemgangsværelse for at komme til et af boligens øvrige opholdsrum. Skattestyrelsen vurderer, at du ikke opfylder betingelserne for fradrag. Denne vurdering baseres på: ∙ at værelset er indrettet til kontor, og dermed har værelset ikke skiftet karakter i en sådan grad, at det ikke kan bruges til almindelige boligformål, ∙ samt at du har kørt taxa, og dermed kan det formodes, at du har brugt værelset til erhvervsmæssige formål i meget begrænset omfang. At du har fået godkendt arbejdsværelse tilbage i 1994, hvor din virksomhed havde et meget større omfang, kan ikke tillægges værdi, da virksomheden har ændret sig betragteligt siden da, samt at praksis har ændret således, at der skal helt særlige forudsætninger til for at fradrag for arbejdsværelse godkendes. Det fastholdes herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for arbejdsværelse. Vi foreslår at forhøje din indkomst med 2.446 kr. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, at ejendomsværdiskatten kan nedsættes med den erhvervsmæssige svarende andel. Da der ikke kan godkendes fradrag for arbejdsværelse, da kriterierne ikke er opfyldt, kan der ligeledes ikke godkendes et nedslag i ejendomsværdiskatten. Skattestyrelsens afgørelse og bemærkninger Du skriver, at [by1] Kommune har godkendt fradrag for 1994-1996 tilbage i 1997, og at Skattestyrelsen aldrig tidligere har underkendt fradraget for kontorhold. Du skriver videre, at en vedvarende godkendelse over så mange år normalt i jura sprog betyder, at der er dannet præcedens. Det, at Skattestyrelsen ikke har nægtet fradrag for arbejdsværelse, gør ikke at fradrag kan anses som værende godkendt, da der er tale om passivitet og dermed ikke bindende for Skattestyrelsen. Se Juridisk vejledning afsnit A.A.2.8.3.3 Positiv og entydig. Du anfægter videre, at Skattestyrelsen ikke har søgt efter denne afgørelse. Som oplyst på mødet har det ikke været muligt, at finde oplysninger om en skattesag tilbage fra 1997 i vores systemer, og Skattestyrelsen søger ikke information hos andre. Du skriver, at du ønsker retslige afgørelser. Der kan henvises til Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.13 Fradrag for arbejdsværelse, hvor reglerne for arbejdsværelse fremgår. Her findes endvidere flere afgørelser på at arbejdsværelse ikke er godkendt. At du har fået godkendt fradrag tilbage i året 1997 vedrørende indkomstårene 1994-1996, gør ikke at du kan støtte ret hertil. Forholdene i din virksomhed er ændret fra, at du har haft ansatte i din virksomhed til ikke at have ansatte, hvorfor grundlaget for fradrag er ændret. Et almindeligt kontor opfylder ikke betingelserne for fradrag for arbejdsværelse, hvorfor det fastholdes, at der ikke kan godkendes fradrag, uagtet at du skulle have fået det godkendt tilbage i 1997. Det fastholdes herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for arbejdsværelse. Vi forhøjer din indkomst med 2.446 kr. ..." Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for telefonudgifter for 12.450 kr. inkl. moms for indkomståret 2022. Klageren har endvidere fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet på i alt 2.446 kr. inkl. moms for indkomståret 2022, og at ejendomsværdien som følge deraf nedsættes forholdsmæssigt. Til støtte for påstandene har klageren bl.a. anført: " ... Afgørelse om min skat og lønsumsafgift. ... Bemærkninger Jeg klager over, at SKAT har frataget fradraget for min virksomhed for mine telefon og internet omkostninger. Virksomheden havde indgået et uopsigeligt abonnement på 3 år for telefoni d. 02.03.2020. Virksomheden havde et betydeligt kommunikationsbehov med Erhvervsstyrelsen vedr. udbetalte hjælpepakker i perioden 2020 til 2022. Vi taler om indberetninger, der tog op til 200 timer og op til 1000 dokumenter, da materialet indbefattede regnskaber fra 2018 til 2022. Specifikt har man fratrukket virksomheden et fradrag for kr. 972 med begrundelsen, at der manglede underbilag. Der er indsendt ca. 250 dokumenter til SKAT. Man kunne have bedt om at få fremsendt dette underbilag. Min hustru har været medhjælpende hustru indtil 2021 med. Der var tegnet abonnement for telefon til hende gældende for 3 år. Virksomheden stopper med taxidrift d. 01.03.2022. Jeg blev syg og var ikke i stand til at køre selv. Virksomheden har i de foregående år nedjusteret sin størrelse pga. COVID-19 krisen. Det var ikke muligt, at drive virksomheden rentabelt, da indtjeningen forsvandt og chaufførerne sagde op. Det var ikke muligt at skaffe mandskab. Virksomheden havde ikke planer om nedlukning i 2020, da telefon abonnementet blev tegnet. De 2 telefon abonnementer er således indgået af virksomheden og mobilselskabet 3 og ikke personligt. Virksomheden har fratrukket omkostninger til kontor fra siden sin start i 1994. I 1997 fik virksomheden et kontrol besøg af SKAT i [by1], hvor de besigtigede kontorets indretning og adgangen dertil. De godkendte efterfølgende fradraget for kontorhold. Der har aldrig været indsigelse fra SKAT vedr. dette fradrag før her i 2022. SKAT har ikke specificeret direkte hvorfor fradrag for kontohold er frataget. Adgangsforholdene lever op til nugældende regler, men man har end ikke undersøgt dette. Virksomheden havde store mængder af indberetninger til Erhvervsstyrelsen i 2022 og videre frem vedrørende dokumentation til hjælpepakkerne. Indberetningerne vedrørte 5 regnskabsår og dermed også tiden, hvor virksomheden var størst og havde op til 18 medarbejdere. Alle disse regnskaber fylder betydeligt. Computer, printer, scanner, kontorstol og skrivebord er nødvendig for at foretage indberetninger. Indberetninger der omhandlede virksomhedens tidligere aktiviteter og ikke som fremført af SKAT er personlige. Alt dette fører frem til, at kontoret stadig var nødvendigt for at afslutte virksomhedens aktiviteter. Jeg klager derfor over fratagelse af fradrag for kontorhold og forholdsvis fradrag for ejendomsværdiskat. ..." Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klageren har den 12. marts 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: "Skat har underkendt et bilag for telefoni på kr. 955,19 fremsendt fra teleselskabet 3 d.15.02.2022. Begrundelsen fra Skat var, at der ikke var fremsendt et hovedbilag. Der er fremsendt ca. 2.500 bilag til Skat fra virksomheden. Virksomheden har været i løbende kontakt med Skat om fremsendelse af yderligere bilag i sagsforløbet. Virksomheden er uforstående overfor, hvorfor Skat har fratrukket en udgift til telefoni, i den periode hvor Skat har godkendt fradrag for virksomhedens telefon udgifter. Skat kunne have henvendt sig til virksomheden for fremsendelse af dette dokument. Virksomheden har haft et møde med Skat i [by2]. På mødet spurgte Skat's medarbejder ind til flere dokumenter, som man mente ikke var fremsendt. Virksomhedens ejer kunne på mødet vise Skat's medarbejder, at dokumenterne var fremsendt og hvor disse kunne findes i det fremsendte materiale. Virksomheden finder ikke afvisningen af fradraget for telefoni på kr. 955,29 som berettiget og klager derfor over Skat's sagsbehandling her. Vedrørende kontorhold: Skatteankestyrelsen oplyser i det fremsendte materiale, at virksomheden ikke har fortsættende aktiviteter efter 02.03.2022. Virksomheden har relativt store investeringen gennem [finans1] investeringsforeninger, der videreføres frem til udgangen af år 2023. I anfører, at virksomheden ikke har indflydelse på disse investeringer. Dette er ikke korrekt. Det er virksomhedens ejer, der udvælger investeringerne og som køber og sælger disse. Der har været handlet i investerinspuljerne i både 2022 og fremover. Kontor: Fremstillingen af fradraget for kontorhold og kontorets anvendelse er ikke korrekt angivet fra Skats side. Da Skat i [by1] i 1997 godkendte virksomhedens fradrag for kontorhold i perioden 1994 til 1996, lignede virksomhedens aktivitetsniveau for denne periode år 2022. Virksomheden havde ingen medarbejdere i år 1994 og havde kun en deltidsmedarbejder i årene 1995 til 1996. Virksomheden havde før år 2022 mange medarbejdere. Årsagen til aktivitetsnedgangen i 2022 og årene lige før skyldtes Covid-19 nedlukningerne. I januar og februar havde vi Covid-19 nedlukning. Derfor var der ingen ansatte på dette tidspunkt. Virksomheden havde helt frem til slut år 2021 en medarbejder. Men da denne var uhelbredeligt syg, blev han opsagt ved udgangen af året. Det var oprindeligt planen, at der igen skulle ansættes medarbejdere men naturligvis ikke under en nedlukningsperiode. Virksomheden har været relativt stor og havde før Covid 18 medarbejdere og 5 taxier. Dette gjorde, at der var et betydeligt bogholderi, så når Skats medarbejder udtrykker, at virksomhedens ejers arbejde foregår i taxien, så er det en meget forenklet og ikke korrekt fremstilling. Virksomheden har haft kontakt til [by1] kommune vedrørende dokumentation for godkendt fradrag for kontorhold. [by1] kommune har ikke længere dokumenter fra den tid hvor kommunen varetog skattebehandlingen. Det var ikke sådan, at man i 1997 fremsendte godkendelser for fradrag for kontorhold på skrift. Det lå implicit i godkendelserne af årsregnskaberne for perioden 1994-1996, hvori fradraget var foretaget. Det kan oplyses at virksomheden har anvendt statsautoriseret revisor i perioden fra 1997 til 2021, som var [virksomhed4] i [by3]. Virksomheden fik ny revisor i år 2022, da den tidligere revisor døde primo år 2022. Virksomheden har således indtil 2021 haft en meget erfaren revisor til at gennemgå regnskabet. Revisor må formodes at have gjort indsigelse, dersom fradrag for kontorhold ikke var efter reglerne. Landsskatteretten: Virksomhedens ejer ønsker en uddybning af, hvad begrundelsen er, for at sagen skal behandles i Landsskatteretten? Er det manglende lovgrundlag eller er der emner i sagen, som man ikke har nok retsafgørelser på, til at kunne fortage en klar afgørelse? Da virksomhedsejeren ikke finder emnet om fradrag for kontorhold tilstrækkeligt belyst og da Skats fremstilling er meget forenklet og ikke korrekt fremstillet, da vil virksomhedsejeren gerne have mulighed for egen fremlæggelse af sagen på et retsmøde." Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: " Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Klager drev virksomheden [virksomhed1] fra den 17. august 1994 til 31. december 2023. Virksomheden var registreret under branchekoden "649900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring i.a.n." Virksomhedens sidste taxa blev solgt den 2. marts 2022, hvorefter virksomhedens aktiviteter ophørte. Klager har fratrukket udgifter til telefon m.m. på 12.450 kr. i indkomståret 2022. Skattestyrelsen godkendte fradrag for udgifter til telefon på 972 kr. men beskattet samtidig klager af fri telefon i de to første måneder af 2022, og har således forhøjet klagers skattepligtige indkomst med 11.978 kr. Klager har i det påklagede indkomstår også fratrukket udgifter til arbejdsværelse på i alt 2.446 kr., men har efterfølgende indsendt en korrektion om, at han mener at udgiften skal udgøre 2.572 kr. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse nægtet fradrag for arbejdsværelse med 2.446 kr. og har anset udgiften for skattepligtig indkomst hos klager. Materielt Telefonudgifter Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelser godkendt fradrag for telefonudgifter og internetudgifter for 2 måneder i indkomståret 2022, idet klagers taxavirksomhed var aktiv i januar og februar i 2022. I tillæg har Skattestyrelsen beskattet klager af rådighed over fri telefon og internet i to måneder på i alt 500 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 14, jf. stk. 12. Skattestyrelsen fastholder denne beskatning. Telefon [...25] har en iCloud konto med klagers ægtefælles navn, og anses således for at tilhøre klagers hustru. Udgiften anses derfor for at have karakter af privat, ikke-fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet klagers hustru i indkomståret 2022 ikke var ansat i virksomheden, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at der er tale om en privat udgift. Klagers forklaring om, at han i 2020 tegnet et 3-årigt erhvervsabonnement for telefonen kan ikke føre til et andet resultat, idet der ikke er påvist erhvervsmæssig anvendelse af telefonen i det påklagede indkomstår. Skattestyrelsen tiltræder derfor Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af den påklagede afgørelse på dette punkt. Arbejdsværelse Retspraksis er meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, men det beror på en konkret vurdering hvorvidt en erhvervsdrivende kan trække udgifter til arbejdsværelse fra som driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal blandt andet lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse. Et værelse bliver anset for et særskilt arbejdsværelse, hvis det har skiftet karakter på grund af særlige møbler, udstyr samt særlige adgangsforhold, med eksempelvis en egen indgang direkte udefra, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum. Et andet eksempel kan være værksted, laboratorium, atelier eller tegnestue med møbler og særligt udstyr. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter, så det er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler. Den af klager oplyste indretning af et arbejdsværelse i hans eget private hjem anses ikke for at være så speciel, at værelset kan anses alene for erhvervsmæssig benyttet. Lokalet er indrettet med skrivebord, computerudstyr og reoler til arkivmateriale, og anses således for et almindeligt kontor som ikke er fradragsberettiget. Klager har gjort gældende, at han har fået godkendt et fradrag for hjemmekontor i indkomståret 1994 og fremadrettet, på baggrund af en besigtigelse af skattekontoret i [by1] kommune, og mener derfor, at der skal hjemles fradrag herfor. Skattestyrelsen finder ikke, at klagers påstand er dokumenteret. Det følger af praksis, som blandt andet i SKM2003.448.HR og Landsskatterettens afgørelse af 19. april 2023, j.nr. 22-0097471, som Skatteankestyrelsen har henvist til i sin indstilling, at der skal særlige omstændigheder til for at fradrag for arbejdsværelse i eget hjem kan godkendes. På baggrund heraf tiltræder Skattestyrelsen Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse på dette punkt. (...)" Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klageren har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil. Indlæg under retsmødet Klageren nedlagde påstand om, at virksomheden har fradragsret for udgifter til telefon, internet, iCloud og arbejdsværelse i eget hjem, og at forhøjelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 skal nedsættes med i alt 14. 424 kr. Klageren gennemgik herefter sine bemærkninger i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Til støtte for sine påstande lagde klageren særlig vægt på, at han i 1997 fik godkendt fradrag for arbejdsværelse i eget hjem for indkomståret 1994 og frem. Klageren lagde desuden vægt på, at telefonabonnementet blev tegnet af virksomheden og ikke klagerens selv, hvorved virksomheden har fradrag for telefonudgifterne i alle tre år, hvor abonnementet er bindende. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsens stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for en række udgifter til telefon, internet og iCloud på i alt 11.978 kr. for indkomståret 2022. Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for arbejdsværelse i hjemmet på i alt 2.446 kr. i indkomståret 2022 samt nedsættelse af ejendomsværdiskatten. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 12: "Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20." Af ligningslovens § 16, stk. 14, fremgår: "Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign. Værdien af en datakommunikationsforbindelse tilsluttet den erhvervsdrivendes computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervsdrivende fra sin computer har adgang til virksomhedens netværk. Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes private benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og anvendes i forbindelse hermed, beskattes ikke." Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 1, pkt.: "Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten." Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Telefonudgifter Klageren har i regnskabet for virksomheden [virksomhed1] vedrørende indkomståret 2022 fratrukket udgifter til telefon, internet, grundpakke med TV-boks og 2 x iCloud på i alt 12.450 kr. Skattestyrelsen har alene godkendt fradrag for telefonudgifter for mobilnummeret [...40], internet og iCloud for månederne januar og februar i indkomståret 2022 på i alt 972 kr. inkl. moms, og som følge deraf har Skattestyrelsen beskattet klageren af rådighed over fri telefon i to måneder på i alt 500 kr. Skattestyrelsen har således forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 11.978 kr. Klageren har oplyst, at hans hustru har arbejdet som medhjælpende ægtefælle i virksomheden til og med indkomståret 2021. Det fremgår af abonnementskontrakten med teleselskabet [virksomhed2], at klagerens mobilnummer er [...40]. På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at det andet mobilnummer tilhørte klagerens hustru. Landsskatteretten finder herved, at der ikke kan godkendes fradrag for telefoni vedrørende mobilnummeret [...25] for indkomståret 2022. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens ægtefælle ikke har arbejdet i virksomheden i det påklagede indkomstår. Klagerens oplysninger om, at der var tale om et erhvervsabonnement, der var bindende i tre år, kan ikke føre til et andet resultat, da abonnementet ikke blev anvendt erhvervsmæssigt i virksomheden i det påklagede indkomstår. Klageren har oplyst, at virksomheden afleverede den sidste taxatilladelse den 2. marts 2022. Landsskatteretten finder i den forbindelse, at virksomheden kun har været aktiv i månederne januar og februar i indkomståret 2022. Det forhold, at der har været uvished om virksomhedens fremtid, og at klageren har anvendt telefon og internet til kontakt med Skattestyrelsen, revisor, bank, Erhvervsstyrelsen m.v. er ikke tilstrækkeligt til, at virksomheden kan betragtes som aktiv i resten af indkomståret 2022. På baggrund af de fremlagte fakturaer finder Landsskatteretten, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har afholdt udgifter til telefon vedrørende mobilnummer [...40], internet og iCloud for januar og februar i indkomståret 2022 på i alt 972 kr. inkl. moms. Landsskatteretten finder desuden, at klageren skal beskattes af rådigheden over fri telefon i de to første måneder af indkomståret 2022, svarende til i alt 500 kr. (3.000 kr. (2022-niveau) / 12 mdr. x 2 mdr.), jf. ligningslovens § 16, stk. 14, jf. stk. 12. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Udgifter til arbejdsværelse i hjemmet Klageren har i regnskabet for virksomheden [virksomhed1] vedrørende indkomståret 2022 fratrukket udgifter til arbejdsværelse i klagerens private bolig på i alt 2.446 kr. I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse. Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uegnet til private formål, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR. Landsskatteretten finder, at kontoret i klagerens private hjem ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er lagt vægt på det oplyste om, at lokalet er indrettet med skrivebord, computerudstyr og reoler til arkivmateriale således som et almindeligt kontor. Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af SKM2003.448.HR. Det forhold, at klageren i indkomståret 2022 har benyttet kontoret til indsendelse af mange dokumenter til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med hjælpepakker, er ikke tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at kontoret har været anvendt i væsentlig grad inden for normal arbejdstid. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at virksomhedens indtjening frem til den 2. marts 2022 er foregået i taxaerne, og at virksomhedens aktivitet, jf. ovenfor, anses som ophørt efter denne dato. Klageren har oplyst, at skattekontoret i [by1] Kommune har besigtiget arbejdsværelset i indkomståret 1997 og fundet, at der kunne godkendes fradrag herfor i indkomståret 1994 og fremadrettet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder, at en eventuel besigtigelse og afgørelse fra kommunen i 1997 ikke har betydning for nærværende afgørelse. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at besigtigelsen/afgørelsen ikke er dokumenteret, at der ifølge praksis skal helt særlige omstændigheder til for, at fradrag for arbejdsværelse i eget hjem kan godkendes. Klageren har ikke en retsbeskyttet forventning om, at der skal godkendes fradrag for arbejdsværelse i eget hjem på baggrund af en eventuel besigtigelse og afgørelse herom tilbage i indkomståret 1997. Der er henset til, at afgørelsen i så fald må have beroet på en konkret vurdering af forholdene i indkomståret 1997, og at omstændighederne efterfølgende har ændret sig. Landsskatteretten bemærker desuden, at en afgørelse som udgangspunkt er gældende for de konkrete indkomstår den vedrører, da den bygger på de faktiske omstændigheder samt gældende lovgivning og praksis de pågældende år. Landsskatteretten finder herefter, at udgifterne til arbejdsværelse i hjemmet ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da der ikke godkendes fradrag for arbejdsværelse, skal der ligeledes ikke gives nedslag i ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 1 pkt. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.