Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0067752

Momsfradrag nægtet for fiktive underleverandørfakturaer i vejgodstransport

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
21. oktober 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar med 339.905 kr. for 2021-2022 ved at nægte fradrag for købsmoms af 13 fakturaer fra tre underleverandører inden for distributionskørsel. Skattestyrelsen anså fakturaerne for fiktive, da de var sparsomt specificeret, betalinger var sket til private konti og tredjemands konti, og én underleverandør havde tilstået at agere fakturafabrik; der forelå hverken samarbejdsaftaler eller timesedler. Klageren påstod momstilsvaret nedsat til det angivne og bestred forhøjelsen som udokumenteret. Landsskatteretten fandt, at fakturaerne ikke opfyldte momsbekendtgørelsens krav, at der påhvilede virksomheden en skærpet bevisbyrde, som ikke var løftet, og at omstændighederne samlet var så usædvanlige, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2020.484.BR
  • SKM2021.456.LSR
  • SKM2023.213.ØLR
  • TfS 2000.901

Fuldtekst

Journalnr. 24-0067752 Klagens skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 339.905 kr. for perioden fra 1. kvartal 2021 til 4. kvartal 2022. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af virksomhedens underleverandørudgifter. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager], herefter klager, var indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr-nr.: [...1], herefter benævnt virksomheden. Virksomheden var registreret branchekoden 494100 ”Vejgodstrans- port”. Den 10. september 2022 skifter virksomheden primær branchekode til 452010 ”Autoreparationsværksteder mv.” indtil den 5. december 2023. Virksomheden er ophørt efter konkurs med virkning den 5. februar 2025. Virksomheden har været aktiv af fem omgange. Dette er som følger: 1. november 2012 til 2. november 2012 med navnet [virksomhed2] 20. oktober 2018 til 31. december 2018 med navnet [virksomhed3] 21. september 2020 til 10. oktober 2022 med navnet [virksomhed1] 11. oktober 2022 til 5. december 2023 med navnet [virksomhed4] 5. december 2023 til 5. februar 2025 ved [virksomhed5] Virksomheden blev momsregistreret med kvartalsafregning sidst den 21. september 2020 og blev sidst arbejdsgiverregistreret den 1. november 2021. Virksomheden har angivet følgende momstilsvar: 2021 2022 Kr. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt I alt 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt I alt Total Salgsmoms 34.160 89.587 103.735 126.556 354.038 149.206 234.383 146.446 53.858 583.893 937.931 Købsmoms 43.470 84.679 88.662 99.504 316.315 100.483 169.073 186.048 47.737 503.341 819.656 Samlet tilsvar -9.310 4.908 15.073 27.052 37.723 48.723 65.310 -39.602 6.121 80.552 118.275 Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den påklagede periode været registreret med mellem 2 og 4 ansatte, fordelt på mellem 0,29 og 3 årsværk. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomhedens moms for 2021 og 2022 anmodet klageren om at fremsende momsafstemninger, bankkontoudskrifter, saldobalancer og dertil underliggende bilag, der vedrører brugen af underleverandører. Klageren har fremsendt bankkontoudskrifter, momsafstemninger, saldobalancer og underleverandørfakturaer. Hertil har klageren indsendt 13 fakturaer vedrørende brug af tre underleverandører. Otte er faktureret af [virksomhed6] ApS, en af [virksomhed7] og fem af [virksomhed8] ApS. Fakturaerne udgør i alt 573.771 kr. ekskl. moms for 2021 og 785.851 kr. ekskl. moms for 2022. Moms heraf udgør 339.905 kr. Fakturaerne til underleverandørerne Skattestyrelsen har ved afgørelsen anset de fremlagte fakturaer for ikke at være reelle, og har som følge heraf ikke godkendt klagerens virksomhed fradrag for købsmoms for udgifterne til underleverandørerne [virksomhed6], [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS i den påklagede periode. Virksomheden har samlet haft udgifter for 717.214 kr. inkl. moms for 2021 og 982.313 kr. inkl. moms for 2022. De 13 fakturaer som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for, er som følger: Underleverandør Datering Nr. Beløb inkl. moms (kr.) Moms (kr.) Ekskl. moms (kr.) 2021 [virksomhed6] 20. juni 301 133.000 kr. 26.600 kr. 106.400 kr. 2. kvartal 2021 133.000 kr. 26.600 kr. 106.400 kr. [virksomhed6] 20. juli 315 95.000 kr. 19.000 kr. 76.000 kr. [virksomhed6] 20. august 328 90.000 kr. 18.000 kr. 72.000 kr. [virksomhed6] 20. september 339 80.000 kr. 16.000 kr. 64.000 kr. 3. kvartal 2021 265.000 kr. 53.000 kr. 212.000 kr. [virksomhed6] 20. oktober 2021 350 110.190 kr. 22.038 kr. 88.152 kr. [virksomhed6] 20. november 2021 389 76.743 kr. 15.349 kr. 61.394 kr. [virksomhed6] 20. december 2021 401 132.213 kr. 26.443 kr. 105.770 kr. 4. kvartal 2021 319.146 kr. 63.829 kr. 255.317 kr. Samlet 2021 717.146 kr. 143.429 kr. 573.717 kr. For indkomståret 2022 består fakturaerne af følgende: Underleverandør Datering Nr. Beløb inkl. moms (kr.) Moms (kr.) Ekskl. moms (kr.) 2022 [virksomhed6] 20. januar 413 71.230 kr. 14.246 kr. 56.984 kr. 1. kvartal 2022 71.230 kr. 14.246 kr. 56.984 kr. [virksomhed8] ApS 1. april 360 170.145 kr. 34.029 kr. 136.116 kr. 1. juni 415 99.996 kr. 19.999 kr. 79.997 kr. 2. kvartal 2022 270.141 kr. 54.028 kr. 216.113 kr. [virksomhed8] ApS 1. juli 431 99.998 kr. 20.000 kr. 79.998 kr. [virksomhed7] ApS 31. juli 85 290.744 kr. 58.149 kr. 232.595 kr. [virksomhed8] ApS 1. september Aug 250.200 kr. 50.040 kr. 200.160 kr. 3. kvartal 2022 640.942 kr. 128.188 kr. 512.754 kr. Samlet 2022 982.313 kr. 196.463 kr. 785.850 kr. Følgende gør sig gældende om virksomhedens underleverandører: [virksomhed7] ApS, herefter [virksomhed7], cvr.-nr. [...2] [virksomhed7] blev stiftet den 3. oktober 2021 af [person1], der var ejer i samhandelsperioden med virksomheden. [virksomhed7] var registreret med branchekoden 433200 “Tømrer- og bygningssnedkeraktiviteter”. [virksomhed7] skiftede den 16. juli 2022 navn til [virksomhed9] ApS. [virksomhed7] blev taget under konkursbehandling den 10. november 2022. [virksomhed7] har været registreret på adressen [adresse1], [by1]. I følge udskrift fra CVR fremgår ingen oplysninger om ansatte i [virksomhed7]. Skattestyrelsen har i deres afgørelse angivet, at [virksomhed7] i perioden var registreret med mellem 1-2 ansatte. Der er fremlagt én faktura fra [virksomhed7] til virksomheden dateret 31. juli 2022. Fakturaen er sparsomt udfærdiget, men indeholder en angivelse af “Distributionskørsel”, “Mandskab/med bil 3 stk.” efterfulgt af en periodeangivelse på “1.6.2022 – 31.07.2022”. Der fremgår ligeledes en angivelse af antal, enhedsmarkør og stykpris, men ingen angivelse af hvem, der har udført arbejdet eller hvor arbejdet er startet eller sluttet. Skattestyrelsen har fremsendt en kontroloplysning angående [virksomhed7] i form af en faktura, som [virksomhed7] udstedte til virksomheden. Virksomhedens faktura og fakturaen Skattestyrelsen modtog som kontroloplysninger har forskellige layout. Fakturanummeret er ens, men angivelsens af perioden, hvori arbejdet skulle være udført er forskelligt. Fakturabeløbet er ens. Datoen der fremgår af de to fakturaer, er forskellige fra hinanden. Den fremlagt af virksom- heden er dateret den 31. juli 2022, hvor kontrolfakturaen indeholder en angivelse af den 28. juli 2022. Tidligere har Skattestyrelsen haft foretaget en uafhængig kontrol af [virksomhed7]. Her fandt Skattestyrelsen, at [virksomhed7] har haft et stort antal indgående transaktioner, der er videreført til udlandet. Ved den tidligere kontrol har Skattestyrelsen foretaget en forhøjelse af [virksomhed7]s skat og moms. Skattestyrelsen har fundet, at omsætningen ikke har været mulig at oppebære med antallet af ansatte, der var ansatte i virksomheden. Skattestyrelsen har således vurderet, at [virksomhed7] ikke har haft de tekniske, menneskelige og økonomiske ressourcer til at kunne udføre fakturerede ydelser. Det er blevet oplyst af Skattestyrelsen, at [virksomhed7] i Byretten i [by2] den 9. maj 2023 i en tilståelsessag har erkendt at have ageret fakturafabrik og hvidvasket for minimum 200 millioner kroner. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed6] ApS, herefter [virksomhed6], cvr.-nr. [...3] [virksomhed6] blev stiftet den 9. november 2010 af [person2], og er ophørt efter konkurs den 6. marts 2024. [virksomhed6] var registreret med branchekoden 493910 “Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser” og bibranchekoden 493200 “Taxikørsel”. [virksomhed6] har den 25. marts 2022 skiftet navn til [virksomhed10] ApS. Konkursdekret blev afsagt den 10. oktober 2023 og [virksomhed6] er opløst den 6. marts 2024. [virksomhed6] var i perioden registreret med følgende antal ansatte: Måned og år Antal Årsværk Juni 2021 29 23 Juli 2021 30 24 August 2021 30 21 September 2021 37 30 Oktober 2021 38 32 November 36 29 December 2021 36 31 Januar 2022 40 31 Der er fremlagt otte fakturaer fra [virksomhed6] til virksomheden for perioden 20. juni 2021 og den sidste er dateret 20. januar 2022 Fakturaerne er sparsomt udfærdiget, idet der forekommer en angivelse af ”distributionskørsel” efterfulgt af en periodeangivelse, et antal angivet i stk., samt en stykpris. Der fremgår ligeledes en angivelse af, at fakturaens nummer bedes oplyses ved overførsel. Der forekommer ingen angivelse af hvem, der har udført arbejdet, og hvor arbejdet blev udført. Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturaerne anførte kontonummer, tilfører [person1], der var ejer af [virksomhed7]. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed8] ApS, herefter [virksomhed8], cvr.-nr. [...4] [virksomhed8] blev stiftet den 25. juni 2019 af [person3], der var administrerende direktør indtil 21. marts 2022. Den 1. april 2022 indtrådte [person4] indtræder som administrerende direktør. Der blev afsagt konkursdekret den 16. maj 2023, og [virksomhed8] blev opløst efter konkurs den 28. august 2024. [virksomhed8] var registreret med branchekoden 811000 “Kombinerede serviceydelser” fra 25. juni 2019 til 31. marts 2022 og bibranchekoden 494100 “Vejgodstransport” fra 1. april 2023 til 3. juli 2022. [virksomhed8] var registreret med bibranchekoden 494100 “Vejgodstransport” fra den 18. marts 2022 til den 31. marts 2022. [virksomhed8] var i perioden 29. september 2021 til 23. november 2022 registreret på adressen [adresse1], [by1]. Den 16. december 2022 har [virksomhed8] skiftet adresse til [adresse2], [by3]. [virksomhed8] har i samhandelsperioden været registreret med mellem fem og seks ansatte med et årsværk mellem fem og syv. Der er fremlagt fire fakturaer fra [virksomhed8] til virksomheden i perioden 1. marts 2022 til 1. september 2022. Fakturaerne er sparsomt udfyldt. Der forekommer en angivelse af perioden for arbejdets udførelse, kort beskrivelse af arbejdet art, antallet af den enkelte vare eller ydelse, samt en angivelse af, at fakturanummer skal oplyses ved betaling. Der forekommer ingen angivelse af, hvem der har udført arbejdet, samt hvor arbejdet er udført. Skattestyrelsen har oplyst, at de tidligere har udført en kontrol af [virksomhed8], hvor de konstaterede, at [virksomhed8]s ejer ikke er til at træffe. Skattestyrelsen har derudover på baggrund af fremlagte fakturaer konstateret, at [virksomhed8] har udstedt minimum 259 fakturaer, og at [virksomhed8] alene har haft 22 posteringer på [virksomhed8]s bankkonto. Skattestyrelsen har ligeledes konstateret, at [virksomhed8] har opereret med forskellige layouts og rækkefølger overfor forskellige købere af deres ydelser. Efter Skattestyrelsens oplysninger er fakturaerne med numrene 431, 415 og ”Aug” betalt til [virksomhed8]s bankkonto [kontonr.1]), hvor fakturaen med nummeret 360 ikke er udstedt til [virksomhed8]s bankkonto ([kontonr.2]), hvor [person3] har været registeret som ejer. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Forhøjelse af momstilsvar Skattestyrelsen har således rejst tvivl om realiteten af faktureringer på i alt 717.214 kr. inkl. moms for 2021 og 982.313 kr. inkl. moms for 2022. Skattestyrelsen har nægtet virksomhedens momsfradrag for i alt 339.905 kr. for hele perioden, og derfor forhøjet virksomhedens momstilsvar tilsvarende. Momstilsvaret blev for 2021 forhøjet med 143.443 og for 2022 har Skattestyrelsen forhøjet momstilsvaret med 196.462 kr. for 2022. Skattestyrelsen har ansat klagerens salgs- og købsmoms til følgende: 2021 2022 Kr. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt I alt 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt I alt Total Salgsmoms 34.160 89.587 103.735 126.556 354.038 149.206 234.383 146.446 53.858 583.893 937.931 Købsmoms 43.470 58.079 35.662 35.661 172.872 86.237 135.044 37.861 47.737 306.879 479.751 Tilsvar -9.310 31.508 68.073 90.895 181.166 62.969 99.339 108.585 6.121 277.014 458.180 Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 339.905 kr. for indkomstårene 2021 og 2022 efter en skønsmæssig opgørelse. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i forslag af den 28. september 2023 Vi foreslår på baggrund af nedenstående, at ændre dit momstilsvar for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022 med i alt 339.905 kr. Skattestyrelsen har bedt om at se dit bogføringsmateriale samt underliggende bilag vedrørende udgifter til underleverandører og fremmed arbejde for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022, herunder købsfakturaer, kontrakter, time- og arbejdssedler med videre samt dine bankkontoudskrifter i henhold til momslovens § 74, stk. 4. Du har indsendt fakturaer og bankkontoudskrifter samt saldobalancer, men ikke de underliggende kontospecifikationerne til saldobalancerne. Vi har efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2 opgjort virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 efter et skøn, på baggrund af hævninger på dine bankkonti vedrørende 2021 og 2022 samt modtagne fakturaer. Salgsmoms På baggrund af indsætningerne på de modtagne bankkontoudskrifter, se bilag 3, er det vores opfattelse, at indsætningerne stammer fra din virksomhed. Indsætningerne på dine kontokontoudskrifter har posteringsteksten ”Overførsel”, ”[virksomhed11] A/S”, ” INVOICE [nummer]”, ”[nummer]”, ”fakt. 17” med videre. Vi har konstateret indsætninger på 1.257.118 kr. for 2021 og 2.546.805 kr. Vi vurderer, at indsætningerne vedrører indtægt ved momspligtig virksomhed, da virksomheden har været momsregistreret, og at branchekoden var autoreparationsværksteder mv. Vi vurderer, at de modtagne bankkontoudskrifter ikke kan ligges til grund for opgørelsen af virksomhedens salgsmoms. Det kan de ikke fordi det ikke kan udelukkes, at der har været en kontant-omsætning, eller at der på anden vis kan være tilgået virksomhedens omsætning, der ikke fremgår af bankkontoudskrifterne. Virksomhedens oplyste salgsmoms kan indeholdes i de af os opgjorte indsætninger, hvorfor der på det foreliggende ikke foretages yderligere vedrørende den angivende salgsmoms for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022. Købsmoms Vi har under afsnit 1.1 anført forskellige konstaterbare forhold vedrørende selskaberne [virksomhed6] ApS’ og [virksomhed8] ApS, som berettiget rejser tvivl om realiteten i hævningerne til disse, hvilket også vores kontroloplysning bekræfter, eftersom posteringsteksten på dine bankkontoudskrifter hedder ”Faktura 339”, ”Faktura 360”, ”Kørsel juli”, ”[virksomhed6]. Faktura” med videre, som bliver udbetalt til bankkontonummer [kontonr.3] eller [kontonr.4]. Af kontroloplysninger kan vi se at fakturaerne udstedes af [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, hvortil nogle af beløbene tilgår andre personer. Beløbene betales til ejeren af virk-somheden [virksomhed7] og ikke selskabet [virksomhed7] ApS. Bankkontonummeret til fakturaer udstedt af [virksomhed6] ApS, tilhører ikke [virksomhed6] ApS. Ved gennemgang af de modtagne bankkontoudskrifter har vi opgjort hævninger til [virksomhed7] og [virksomhed8] ApS, med posteringsteksten ”Faktura 339”, ”Faktura 360”, ”Kørsel juli”, ”[virksomhed6]” med videre, se bilag 4. Af kontroloplysninger kan vi se, at fakturaerne udstedt af [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS. Her overføres alle betalinger til ejeren af virksomheden [virksomhed7] og ikke selskabet [virksomhed7] ApS. Endvidere har vi under afsnit 1.1 anført forskellige konstaterbare forhold vedrørende virksomhederne [virksomhed7] samt [virksomhed8] ApS, som berettiget rejser tvivl om realiteten i hævningerne, på i alt 717.214 kr. i 2021 og 982.313 kr. i 2022, se bilag 4, til disse – herom hvorvidt der er sket levering af ydelser/varer fra de pågældende underleverandører, da selskaberne ikke anses at have haft de tekniske-, menneskelige- og økonomiske ressourcer til at levere ydelser/varer. Det er vores vurdering, at selskaberne har udstedt fiktive fakturaer med henblik på at give dig et uberettiget fradrag. Yderligere henviser vi til det anførte i punkt 1.4. Det formodes på baggrund heraf, at du har fratrukket fiktive fakturaer hvor der ikke er sket levering af den fakturerede ydelse/vare. Såfremt der kan rejses tvivl om en fakturas realitet, påhviler det køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne. Du har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet du ikke har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra de selskaber, der er anført som fakturaudsteder og i givet fald hvilke leverancer der er tale om, og om de fakturerede ydelser er leveret til din virksomhed. Vi er ikke i besiddelse af objektive beviser til støtte for, at du er berettiget til fradrag for købs-moms. Der kan henvises til momslovens § 37, momsbekendtgørelsens § 81, EU-dom C-664/16 Vădan og SKM2021.456.LSR. Vi har på denne baggrund ansat købsmomsen skønsmæssigt til 479.751 kr. (172.872 kr. + 306.879 kr.) for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022, da vi ikke kan godkende fradrag for jeres købsmoms til [virksomhed7] ApS. Hvis virksomheden har afholdt udgifter, der er omfattet af momslovens § 37, vil der kunne opnås fradrag for købsmomsen, såfremt udgifterne dokumenteres. Forhøjelse af momstilsvar Vi forhøjer virksomhedens momstilsvar med 339.905 kr. (143.443 kr. i 2021 og 196.462 kr. i 2022). Beløbet er specificeret i vedlagte bilag 4 og 5. Momstilsvaret er opgjort skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. (…) 2.5. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen fastholder under hensyn til det anførte i punkt 2.3, samt nedenstående, at dit momstilsvar for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022 forhøjes med i alt 339.905 kr., da hævningerne ikke kan godkendes som fradragsberettigede udgifter til underleverandører. Der henvises også til punkt 1.5. Det er således fortsat Skattestyrelsens vurdering, at de fremsendte fakturaer ikke er specificeret i tilstrækkelig grad, samt at der kan stilles berettiget tvivl ved, om de anvendte underleverandører har leveret, det fakturerede til din virksomhed. Det faktum, at der hæves beløb svarende til de anførte på fakturaerne fra din bankkonto, dokumenterer ikke at der er sket levering efter momslovens bestemmelser. Såfremt der kan rejses tvivl om en fakturas realitet, påhviler det køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne. Du har fortsat ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet du ikke har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer. Udgifterne kan ikke godkendes som fradragsberettigede udgifter i din virksomhed. Der kan henvises til momslovens § 37, momsbekendtgørelsens § 81 og SKM2021.456.LSR. ” Skattestyrelsen har den 15. september 2025 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”(…) Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Faktiske forhold Sagen er en konsekvens af resultatet af bedømmelsen af Klagers sammenholdte sag vedrørende skat med sagsnummer [sag1], hvor der er statueret et begrundet skønnet overskud af virksomhed. Formelt Klager har været pligtig til at føre et retvisende momsregnskab, der kan føres tilbage helt til grundbilag vedrørende reelle transaktioner af indtægter og udgifter. Virksomheden eller den afgiftspligtige person skal foretage korrekte momsangivelser af eventuelle køb, vi henviser især her til momslovens § 37. I sagen har Klager ikke kunnet løfte bevisbyrden for at der var foretaget korrekte angivelser vedrørende den indgående moms, således denne sag, hvor der er foretaget korrektion herfor i henhold til momsloven, momsbekendtgørelsen og yderligere med henvisninger til tidligere afsagte kendelse af domstolene for sammenlignelige sager. Vi henviser til udtalelsen fra Skatteankestyrelsen for nærmere herunder også til relevante afgørelser angivet med SKM numre. Materielt Sagen bunder i at den skattemæssige sagsbehandling har resulteret i at der er 13 fakturaer fra de anførte underleverandører [virksomhed7], [virksomhed6], og [virksomhed8], er betragtet som fiktive. Den skattemæssige konsekvens af ikke at kunne løfte den skærpede bevisbyrde, er at der ikke kan godkendes fradrag hverken skattemæssigt eller momsmæssigt. Således denne momsmæssige korrektion. V tiltræder denne vurdering. Ud fra sagens materiale, herunder det faktum at Skatteforvaltningen også har efterspurgt det underliggende materiale finder vi at, Klager ikke har kunnet løfte bevisbyrden for at der var tale om reelle transaktioner. Således mener vi at der ikke kan støttes ret på de angivelser som virksomheden tidligere har foretaget. Afskæring af retsmøde Det er Skattestyrelsen opfattelse, at Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 skal undlade at efterkomme begæringen om afholdelse af retsmøde, da et retsmøde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Skattestyrelsen anser således sagen for tilstrækkeligt oplyst. Der er ej heller grundlag for at antage, at afholdelse af et retsmøde i Landsskatteretten vil medføre et andet udfald af sagen. Skattestyrelsen henviser til kriterierne i Højesterets dom TfS 2000.901 HD (…)” Klagerens opfattelse Virksomhedens tidligere repræsentant, [advokatfirma1] har fremsat påstand om nedsættelse af momstilsvaret til det af virksomheden angivet. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Der nedlægges principalt påstand om, at [klager]s skatteansættelse for indkomståret 2021 og 2022 nedsættes med 1.359.622 kr. samt at momstilsvaret 2021 og 2022 nedsættes med i alt 339.905 kr. Der nedlægges subsidiært påstand om, at indkomstskatten og momstilsvaret for 2021 og 2022 nedsættes med et lavere beløb. (…) ANBRINGENDER Efter en helt overordnet gennemgang af sagens bilag findes grundfaget for Skattestyrelsens forhøjelser for udokumenteret, og bestrides derfor. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022 med i alt 339.905 kr. Forhøjelsen er opstået som konsekvens af nægtelse af fradrag for udgifter afholdt til underleverandører. Retsgrundlaget Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4. Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående afgift i perioden til skattemyndighederne. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1. Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, (...)” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, der er gældende for perioden før 1. januar 2022 og § 81 af momsbekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021, der omhandler momsperioder efter 1. januar 2022 fremgår følgende: “Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: Udstedelsesdato (fakturadato). Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. Gældende afgiftssats. Det afgiftsbeløb, der skal betales.” Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Af dagældende opkrævningslovens, § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse af 23. september 2013, nr. 1127), fremgår følgende (uddrag): ”Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Skattestyrelsen har ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af underleverandørudgifter. Landsskatteretten har i klagesagen med sagsnummer [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse angående virksomhedens skattepligtige indkomst for perioden. Retten har anset virksomhedens 13 fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed7], [virksomhed6] og [virksomhed8] for at være fiktive og har som følge heraf godkendt en forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indkomst. Virksomheden har i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022 fratrukket købsmoms på i alt 339.905 kr. for de 13 faktureringer udstedt af [virksomhed7], [virksomhed6] og [virksomhed8]. Samtlige 13 fakturaer indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger, der er oplistet i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 nr. 5 og 6. Der foreligger ingen konkrete oplysninger eller specifikationer om omfanget eller arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, samt hvor og hvornår arbejdet er udført. Det påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte omstændigheder. Der foreligger ikke samarbejdsaftaler eller timesedler, der understøtter faktureringerne. Landsskatteretten finder derfor, at virksomheden således ikke i tilstrækkelig grad har redegjort for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Alle tre underleverandører er enten erklæret konkurs eller under konkursbehandling. I henhold til underleverandøren [virksomhed7] har Skattestyrelsen bemærket, at der er viderefaktureret indbetalinger til udlandet. Det bemærkes videre, at [virksomhed7] har tilstået ved Retten i [by2], at have ageret fakturafabrik. Underleverandøren [virksomhed6] har på deres fakturaer haft anført bankkontooplysninger tilhørende ejer af [virksomhed7]. Angående [virksomhed7] og [virksomhed8] har flere eller alle af betalingerne af fakturaerne fra virksomheden været faktureret til ejernes private bankkonti, og ikke [virksomhed7] og [virksomhed8]. [virksomhed7] og [virksomhed8] har begge været registreret på samme adresse i perioden, hvor samhandel med klageren foregik. Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for at der faktisk er forekommet momspligtige leverancer, og derfor ikke opfyldt betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektronisk bankoverførsel kan ikke føre til andet resultat, jf. SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Momsfradrag nægtet for fiktive underleverandørfakturaer i vejgodstransport (jnr. 24-0067752) · skattewiki.dk