Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0064571

Skønsmæssig momsforhøjelse af pizzeria stadfæstet, elafgiftsgodtgørelse godkendt

Delvist medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
20. oktober 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik en enkeltmandsvirksomhed (pizzeria), hvor Skattestyrelsen efter uanmeldt kontrol forhøjede momstilsvaret for 2020 og 2021 med i alt ca. 238.000 kr. på grund af udeholdt kontantomsætning (negativ kassebeholdning og private indskud) samt nægtede fradrag for købsmoms på bl.a. husleje, tv og telefoner og nægtede godtgørelse af elafgift på ca. 59.000 kr. Indehaveren gjorde gældende, at kassebeholdningen aldrig havde været negativ, da likviditetsmangel var dækket ved private lån og indskud, at kontantsalget var lavt grundet corona, og at de nægtede udgifter var erhvervsmæssige. Landsskatteretten stadfæstede forhøjelsen af momstilsvaret under henvisning til den samtidige skattesag, hvor indkomsten blev anset for udeholdt omsætning, og fandt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af 1. og 2. kvartal 2020 opfyldt, idet 6-månedersfristen først løb fra aflevering af bilagsmateriale den 15. august 2023. Retten godkendte derimod godtgørelse af elafgift med 31.409 kr. for 2020 og 29.901 kr. for 2021 på grundlag af de efterfølgende fremlagte elregninger udstedt til virksomheden.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2015.633.ØLR
  • SKM2018.481.HR
  • SKM2024.140.ØLR
  • SKM2025.138.BR

Fuldtekst

Journalnr. 24-0064571 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Indehaverens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioden 1. kvartal 2020 Forhøjelse af momstilsvar 29.229 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for elafgift 0 kr. 8.151 kr. Forhøjes til 7.903 kr. Afgiftsperioden 2. kvartal 2020 Forhøjelse af momstilsvar 21.765 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for elafgift 0 kr. 7.690 kr. Forhøjes til 7.831 kr. Afgiftsperioden 3. kvartal 2020 Forhøjelse af momstilsvar 31.283 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for elafgift 0 kr. 7.984 kr. Forhøjes til 8.018 kr. Afgiftsperioden 4. kvartal 2020 Forhøjelse af momstilsvar 25.594 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for elafgift 0 kr. 7.852 kr. Forhøjes til 7.657 kr. Afgiftsperioden 1. kvartal 2021 Forhøjelse af momstilsvar 40.645 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for elafgift 0 kr. 7.650 kr. Forhøjes til 7.187 kr. Afgiftsperioden 2. kvartal 2021 Forhøjelse af momstilsvar 24.529 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for elafgift 0 kr. 7.225 kr. Forhøjes til 8.077 kr. Afgiftsperioden 3. kvartal 2021 Forhøjelse af momstilsvar 36.715 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for elafgift 0 kr. 8.746 kr. Forhøjes til 9.009 kr. Afgiftsperioden 4. kvartal 2021 Forhøjelse af momstilsvar 28.243 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for elafgift 0 kr. 8.611 kr. Forhøjes til 5.628 kr. Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at indehaveren fra den 1. juni 2019 til den 30. juni 2024 har drevet enkeltmandsvirksomheden [klager] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden har været registreret under branchekoden 561010 Restauranter. Virksomheden er momsregistreret med kvartalsvis afregning. Indehaveren har for afgiftsperioderne i 2020 og 2021 angivet følgende salgs- og købsmoms samt afgifter: 2020 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Salgsmoms 75.423 kr. 79.600 kr. 80.975 kr. 96.855 kr. 332.883 kr. Købsmoms 49.220 kr. 55.287 kr. 60.675 kr. 74.399 kr. 239.581 kr. Olie og flaske afgift 60 kr. 60 kr. Elafgift 7.329 kr. 6.128 kr. 6.348 kr. 6.894 kr. 26.699 kr. Moms i alt 18.874 kr. 18.185 kr. 13.952 kr. 15.532 kr. 66.543 kr. 2021 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Salgsmoms 90.372 kr. 123.860 kr. 115.765 kr. 121.397 kr. 451.394 kr. Købsmoms 69.896 kr. 75.466 kr. 81.884 kr. 105.130 kr. 332.376 kr. Olie og flaske afgift 180 kr. 60 kr. 240 kr. Elafgift 6.973 kr. 6.594 kr. 8.677 kr. 9.990 kr. 32.234 kr. Moms i alt 13.503 kr. 41.620 kr. 25.144 kr. 6.277 kr. 86.544 kr. Skattestyrelsen har den 28. april 2022 været på uanmeldt kontrol i indehaverens virksomhed. Det fremgår af virksomhedens regnskab, at omsætningen for indkomståret 2020 var 1.324.651 kr., og for indkomståret 2021 var omsætningen 1.821.902 kr. Virksomhedens kassekonto har været negativ flere gange i indkomståret 2020, hvorefter der hver gang er indbetalt et privat indskud. Herudover er der foretaget privat indskud én gang. Der er i alt foretaget privat indskud for 135.000 kr. inkl. moms i indkomståret 2020, hvilket svarer til 27.000 kr. i moms. Skattestyrelsen har vurderet, at den negative kassebeholdning skyldes manglende indslag i kasseapparatet og har opgjort, at kassebeholdningen har været negativ med i alt 25.834 kr. inkl. moms for indkomståret 2020, hvilket svarer til 5.167 kr. i moms. I indkomståret 2021 har kassekontoen også været negativ flere gange, og der er foretaget private indskud fem gange med i alt 80.000 kr. inkl. moms, hvilket svarer til 16.000 kr. i moms. Skattestyrelsen har vurderet, at den negative kassebeholdning skyldes manglende indslag i kasseapparatet og har opgjort, at kassebeholdningen har været negativ med i alt 87.421 kr. inkl. moms for indkomståret 2021, hvilket svarer til 17.484 kr. i moms. Herudover har Skattestyrelsen anset salg af Mercedes Citan kassevogn uden moms for ikke at være medregnet i beregningen af omsætningen i indkomståret 2021 og forhøjet indehaverens skattepligtige indkomst med 13.400 kr. for salget. Skattestyrelsen har forhøjet indehaverens indkomst på baggrund af udeholdt omsætning og beregnet den samlede omsætning i indehaverens virksomhed til 1.453.318 kr. i indkomståret 2020 og til 2.005.667 kr. i indkomståret 2021. I den ovenstående beregnede omsætning har Skattestyrelsen på baggrund af private indskud forhøjet virksomhedens kontante omsætning for indkomståret 2020 med 160.834 kr. inkl. moms, hvilket svarer til 32.167 kr. i moms, og for indkomståret 2021 med 212.831 kr. inkl. moms, hvilket svarer til 42.566 kr. i moms. Skattestyrelsen har opgjort kontantsalg på baggrund af forhøjelsen af den samlede omsætning, så det svarer til ca. 11 % for begge indkomstår. Indehaveren har fremlagt en række udgiftsbilag, herunder bon fra [virksomhed1], faktura fra [virksomhed2], bon fra [virksomhed3] fra køb af Samsung-TV på 11.089 kr. inkl. forsikring den 1. december 2020, kvittering udstedt til [person1] for køb af Samsung Galaxy telefon til 1.199 kr. den 6. juni 2020, bon fra [virksomhed4] vedrørende køb af iPhone 11 til 4.041 kr. den 17. oktober 2020 og ordrebekræftelse for køb af LG TV udstedt til [person2] den 14. april 2021 på 15.998 kr. inkl. tryghedsaftale. Indehaveren har endvidere fremlagt kontokort benævnt ”Vedligeholdelse anlæg”, kontokort benævnt ”Kontorartikler”, kontokort benævnet ”Telefon”, kontokort over forsikringspræmier for 2020, kontokort over [virksomhed5] gebyr for 2020, kontokort over elafgifter og kontokort over husleje. Det fremgår af kontokortet vedrørende husleje, at indehaveren i indkomståret 2020 har haft huslejeudgifter for 51.901 kr. og for indkomståret 2021 huslejeudgifter for 50.882 kr. Herudover har indehaveren fremlagt en aftaleseddel om køb af en kødhakker dateret den 18. august 2019, indbetalingskort vedrørende erhvervsforsikring for 2020 på 13.728 kr., erhvervslejekontrakt og overblik over privat indskud i virksomheden, hvoraf det fremgår, at indehaveren har indskudt henholdsvis 80.000 kr. og 135.000 kr. i indkomstårene 2020 og 2021 fra sin private kontante opsparing. Indehaveren har endvidere fremlagt en oversigt over kassebeholdning, oversigt over kørselsgodtgørelse for 2020 samt slutsedler for to biler. Det fremgår af slutsedlerne, at virksomheden solgte Mercedes Citan kassevognen i indkomståret 2021. Indehaveren har oplyst, at der har været kørselsudgifter på 94.435 kr. i indkomståret 2020 og på 110.752 kr. i indkomståret 2021. Indehaveren har ydermere oplyst, at der har været afskrivninger for køb hos [virksomhed6] på 22.500 kr. i indkomståret 2020 og på 24.375 kr. i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens momstilsvar således: 2020 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Skyldig salgsmoms 13.456 kr. 4.068 kr. 13.327 kr. -404 kr. 30.447 kr. Skyldig købsmoms 15.773 kr. 17.697 kr. 17.956 kr. 25.998 kr. 77.424 kr. Forhøjelse af momstilsvar 29.229 kr. 21.765 kr. 31.283 kr. 25.594 kr. 107.871 kr. Nægtet fradrag for afgifter 7.329 kr. 6.128 kr. 6.348 kr. 6.954 kr. 26.759 kr. Forhøjelse i alt 36.558 kr. 27.893 kr. 37.631 kr. 32.548 kr. 134.630 kr. 2021 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Skyldig salgsmoms 19.739 kr. 5.615 kr. 15.251 kr. 9.417 kr. 50.023 kr. Skyldig købsmoms 20.906 kr. 18.914 kr. 21.464 kr. 18.826 kr. 80.110 kr. Forhøjelse af momstilsvar 40.645 kr. 24.529 kr. 36.715 kr. 28.243 kr. 130.132 kr. Nægtet fradrag for afgifter 6.973 kr. 6.774 kr. 8.737 kr. 9.990 kr. 32.474 kr. Forhøjelse i alt 47.618 kr. 31.303 kr. 45.452 kr. 38.233 kr. 162.606 kr. Klageren mødte den 15. august 2023 op i [skattecenter] og afleverede de underliggende bilagsmapper. Skattestyrelsen har den 14. februar 2024 fremsendt forslag til afgørelse og truffet den påklagede afgørelse den 9. april 2024. Indehaveren har den 22. juni 2025 indsendt syv lånedokumenter for indkomståret 2020 og tre lånedokumenter for indkomståret 2021. Det fremgår af lånedokumenterne, hvem långiver og låntager er, beløbenes størrelse, at lånene ikke forrentes, og at tilbagebetaling aftales senere. Herudover har indehaveren fremlagt en købsaftale, hvor hun som køber har overtaget virksomheden. Det fremgår af købsaftalen, at indehaveren som køber har ret til at afskrive inventaret på 120.000 kr. fra den 1. juni 2019. Indehaveren har afskrevet med 25 % i 2019, hvilket svarer til 30.000 kr. Indehaveren har den 22. juni 2025 fremsendt elopgørelser og elregninger for indkomstårene 2020 og 2021. Det fremgår af elregningerne, at indehaveren i elafgift har betalt henholdsvis 2.751,68 kr. + 2.569,55 kr. + 2.581,59 kr., dvs. i alt 7.902,82 kr. i 1. kvartal 2020, 2.538,51 kr. + 2.643,78 kr. + 2.649,03 kr., dvs. i alt 7.831,32 kr. i 2. kvartal 2020, 2.690,93 kr. + 2.829,92 kr. + 2.497,19 kr., dvs. i alt 8.018,04 kr. i 3. kvartal 2020, og 2.524,65 kr. + 2.607,28 kr. + 2.525,34 kr., dvs. i alt 7.657, 27 kr. i 4. kvartal 2020. Indehaveren har samlet betalt 31.409,45 kr. i elafgift for afgiftsperioderne i 2020. Det fremgår af elregningerne, at indehaveren i elafgift har betalt henholdsvis 2.517,80 kr. + 2.201,58 kr. + 2.468,07 kr., dvs. i alt 7.187,45 kr. i 1. kvartal 2021, 2.555,44 kr. + 2.671,76 kr. + 2.849,90 kr., dvs. i alt 8.077,10 kr. i 2. kvartal 2021, 3.223,85 kr. + 3.047,06 kr. + 2.737,91 kr., dvs. 9.008,82 kr. i 3. kvartal 2021, og 2.826,14 kr. + 2.802,11 kr., dvs. i alt 5.628,25 kr. i 4. kvartal 2021. Indehaveren har samlet betalt 29.901,62 kr. i elafgift for afgiftsperioderne i 2021. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 29.229 kr., 21.765 kr., 31.283 kr. og 25.594 kr. for afgiftsperioderne i 2020 og med henholdsvis 40.645 kr., 24.529 kr., 36.715 kr. og 28.243 kr. for afgiftsperioderne i 2021. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for elafgift i afgiftsperioderne i 2020 og 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Der skal betales moms af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet. Dette følger af momslovens § 4. Momsregistrerede virksomheder kan få fradrag for købsmoms ved køb af varer eller ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer – se momslovens § 37. Ny salgsmoms 2020 og 2021 Som det fremgår af afsnit 1, har Skattestyrelsen konstateret fejl og mangler i det indsendte materiale. Vi vil derfor foretage følgende ændringer til jeres købs- og slagsmoms. Ny salgsmoms er beregnet ud fra fornyet omsætning på 1.453.318 kr. Se opgørelsen under afsnit 1. Ny købsmoms for 2020 og 2021 er opgjort ud fra godkendte udgifter jf. indsendte kontospecifikationer og underliggende bilag. Købsmomsopgørelse 2020: (tabel udeladt) Skattestyrelsen har ikke godkendt købsmoms på husleje, da der ikke er indsendt dokumentation herfor. Da der ikke er indsendt opgørelser over, hvordan i er kommet frem til selvangivne el- olie- og flaskeafgift, kan vi ikke godkende angivne fradrag for el- olie- og flaskeafgift. Hvis I indsender slutopgørelser over el- olie- og flaskeafgifter og lejekontrakter, vil vi gennemgå det indsendte og formentlig lave en ny beregning. Vedrørende bilsyn/omregistrering. Bilsyn er ikke momsbelagt. Der er kun fradrag for moms på gebyret for omregistreringen. Momsopgørelse 2020 Salgsmoms 2020 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Angivet salgsmoms 75.423 79.600 80.975 96.885 332.883 Ny salgsmoms 88.879 83.668 94.302 96.481 363.330 Ændret salgsmoms 13.456 4.068 13.327 -404 30.447 Købsmoms 2020 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Angivet købsmoms 49.220 55.287 60.675 74.399 239.581 Ny købsmoms 33.447 37.590 42.719 48.401 162.157 Ændret købsmoms 15.773 17.697 17.956 25.998 77.424 Du skal derfor afregne følgende: 2020 Ny salgsmoms Angivet salgsmoms Skyldig salgsmoms Ny købsmoms Angivet købsmoms Skyldig købsmoms Ej godkendt afgifter Til afregning 1. kvartal 88.879 75.423 13.456 33.447 49.220 15.773 7.329 36.558 2. kvartal 83.668 79.600 4.068 37.590 55.287 17.697 6.128 27.893 3. kvartal 94.302 80.975 13.327 42.719 60.675 17.956 6.348 37.631 4. kvartal 96.481 96.885 -404 48.401 74.399 25.998 6.954 32.548 Skyldig moms 363.330 332.883 30.447 162.157 239.581 77.424 26.759 134.630 Købsmomsopgørelse 2021 (tabel udeladt) Skattestyrelsen har ikke godkendt købsmoms på husleje, da der ikke er indsendt dokumentation herfor. Da der ikke er indsendt opgørelser over, hvordan i er kommet frem til selvangivne el- olie- og flaskeafgift, kan vi ikke godkende angivne fradrag for el- olie- og flaskeafgift. Hvis I indsender slutopgørelser over el- olie- og flaskeafgifter og lejekontrakter, vil vi gennemgå det indsendte og formentlig lave en ny beregning. Vedrørende bilsyn/omregistrering. Bilsyn er ikke momsbelagt. Der er kun fradrag for moms på gebyret for omregistreringen. Der er godkendt fradrag for [virksomhed7], da det af indsendte bilag fremgår, at det er moms betaling for en tilskadekommen bil, som ikke var momsregistreret. Momsopgørelse 2021 Salgsmoms 2021 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Angivet salgsmoms 90.372 123.860 115.765 121.397 451.394 Ny salgsmoms 110.111 129.475 131.016 130.814 501.417 Ændret salgsmoms 19.739 5.615 15.251 9.417 50.023 Købsmoms 2021 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total Angivet købsmoms 69.896 75.466 81.884 105.130 332.376 Ny købsmoms 48.990 56.552 60.420 86.304 252.266 Ændret købsmoms 20.906 18.914 21.464 18.826 80.110 Du skal derfor afregne følgende: 2021 Ny salgsmoms Angivet salgsmoms Skyldig salgsmoms Ny købsmoms Angivet købsmoms Skyldig købsmoms Ej godkendt afgifter Til afregning 1. kvartal 110.111 90.372 19.739 48.990 69.896 20.906 6.973 47.618 2. kvartal 129.475 123.860 5.615 56.552 75.466 18.914 6.774 31.303 3. kvartal 131.016 115.765 15.251 60.420 81.884 21.464 8.737 45.452 4. kvartal 130.814 121.397 9.417 86.304 105.130 18.826 9.990 38.233 Skyldig moms 501.417 451.394 50.023 252.266 332.376 80.110 32.474 162.606 Ekstraordinær ansættelse - forældelse: Da vi mener, at du ikke har angivet korrekt afgiftstilsvar, mener vi, at det er at betragte som forsætligt eller grov uagtsomt og sagen er derfor omfattet af regelsættet i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1. - forsætlighed eller grov uagtsomhed. Oprindelige angivelsesfrister som efter skatteforvaltningsloven § 31 bortfalder derfor. Momsangivelses fristen for 3. kvartal 2020, blev pga. Corona ændret fra 1. december 2020 til 1. marts 2021. Afgiftstilsvaret for indkomståret 3. og 4. kvartal 2020 og 2021 ændres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 31. Afgiftstilsvaret for 1. og 2. kvartal i indkomståret 2020 ændres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. Et varsel om ændring af momstilsvaret efter § 32, stk. 1, skal være afsendt senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder fravigelsen. Dette fremgår af § 32, stk. 2. Du, og en ven, er den 15. august 2023 mødt op, på [skattecenter], for at aflevere underliggende bilagsmateriale. Det er derfor først fra den 15. august 2023, det har været muligt for os, at lave en så korrekt opgørelse, som muligt Fristen skal derfor tidligst regnes fra den 15. august 2023. Vores forslag, som er sendt den 14. februar 2024 er vores varsel om ændring af momstilsvar for 1. og 2. kvartal 2020, anses derfor sendt inden for fristerne jf. § 32, stk. 2. Varsel om ændring af momstilsvar for 3. og 4. kvartal 2020 og for momstilsvaret for 2021 er sendt inden for fristerne jf. § 31. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 15. august 2024 udtalt følgende: ”(…) Det bemærkes at Skattestyrelsen er enige med virksomheden i at skattemæssige fradrag skal forhøjes i 2020 og 2021 vedrørende husleje jf. nedenfor. Derudover mener skattestyrelsen ikke at virksomheden har indsendt oplysninger der ændrer skattestyrelsens afgørelse. 2020 Det fremgår af klagen: ”kassebeholdningen aldrig har været negativ, idet der er indskudt private midler, når der har manglet likviditet”. Vi kan konstatere, at der af indsendte private bankkonti ikke ses hævninger og kontante posteringer der viser, at der har været indskudt kontante private midler. Vi fastholder derfor, at den negative kassebeholdning stammer fra udeholdt kontant omsætning. Ad. Vedligeholdelses anlæg Af klagen fremgår det, at der er tale om indkøb af klædeskab til opbevaring af medarbejdernes tøj mv. Vi mindes ikke, at have set klædeskabe i virksomheden i forbindelse med vores kontrolbesøg. Derfor er det vores formodning at der er tale om indkøb til privat anvendelse hvorefter der ikke er fradragsret Ad. Mindre nyanskaffelser Indsendt bilag ”Køb [virksomhed2]” kr. 6.875,00. Da det af indsendte faktura ikke fremgår, hvad der er købt, kan vi ikke godkende fradrag for indsendte bilag. Køb af [[person3]] kr. 1.600,00. Bilaget opfylder ikke faktura kravene. Der er forskellige datoer på fakturaen. Det fremgår ikke af fakturaen, hvem den er udstedt til. Køb [virksomhed3] kr. 11.069,00. Det oplyses, at det er køb at TV til anvendelse i pizzeria. Der er indsendt en bon kopi. Indsendte bilag overholder ikke fakturakravene, da det ikke dokumenterer, hvem det er udstedt til. Endvidere mindes vi ikke at have set et 75” TV hængene over disken. Vi fastholder derfor, at der ikke kan gives fradrag for køb af 75” TV. ”Køb i [virksomhed8] og [virksomhed9] findes ikke i regnskabet og beløbene er hentet fra Bank kontoudskriften”. Da der ikke forligger bilag for køb i [virksomhed8] og [virksomhed3], fastholder vi at der ikke er fradrag for køb. Ad. Kontorartikler Køb i [virksomhed8] kr. 1.199,00. Køb af telefon til anvendelse i pizzeriaet. Den er købt af [[person1]], da hun kunne købe den i [virksomhed8] til en ekstra favorabel pris. Som de selv oplyser, så er faktura udstedt til [[person1]]. Fakturaen opfylder ikke faktura krav. Vi kan derfor ikke godkende fradrag for køb. Ad. Telefon Køb [virksomhed4] ([virksomhed3]) kr. 4.041,00 køb af telefon til anvendelse i pizzeria. Det fremgår ikke af salgsbon, hvem der har købt telefon. Vi kan derfor ikke godkende fradrag for køb. Ad. Kørselsudgifter Der er indsendt en længere beskrivelse af hvordan de er kommet frem til fratrukne kørselsgodtgørelse. Da der fortsat ikke er indsendt kørebog, kan vi ikke give fradrag for kørselsgodtgørelse. Ad. Diverse [virksomhed5] Gebyrer kr. 6.750,00. Bilag findes ikke i regnskabet og beløbet er hentet fra bankkontoudskriften Bilag 6. Da der ikke er indsendt dokumentation for hvad [virksomhed5] er, fastholdes det at der ikke er fradragsret for udgiften. Ad. Afskrivninger Da der ikke er indsendt dokumentation for afskrivningsgrundlaget, kan vi ikke godkende angivne afskrivninger. 2021: Det fremgår af klagen: ”kassebeholdningen aldrig har været negativ, idet der er indskudt private midler, når der har manglet likviditet”. Vi kan konstatere, at der af indsendte private bankkonti ikke ses hævninger og kontante posteringer der viser, at der har været indskudt kontante private midler. Vi fastholder derfor, at den negative kassebeholdning stammer fra udeholdt kontant omsætning. Ad. Vedligeholdelses anlæg Køb [virksomhed10] bilaget findes ikke i regnskabet og beløbene er hentet fra bankkontoudskriften, Indkøbet er anvendt i pizzeriaet. Da der ikke foreligger dokumentation for køb, kan vi ikke godkende fradrag for køb i [virksomhed11]. Ad. Mindre anskaffelser Køb i [virksomhed8] kr. 15.998,00. Indkøb af TV til ophæng i pizzeria. Bilag 1 2021. Faktura er udstedt til [[person2]], så den opfylder ikke faktura krav idet den ikke er udstedt til virksomheden. Endvidere mindes vi ikke at have set et 65” TV hængene over disken. Vi fastholder derfor, at der ikke kan gives fradrag for køb af 65” TV. Ad. Kørselsudgifter Der er indsendt en længere beskrivelse af hvordan de er kommet frem til fratrukne kørselsgodtgørelse. Da der fortsat ikke er indsendt kørebog, kan vi ikke give fradrag for kørselsgodtgørelse. Ad. Afskrivninger Da der ikke er indsendt dokumentation for afskrivningsgrundlaget, kan vi ikke godkende angivne afskrivninger. Ad. Husleje Idet Skattestyrelsen ikke godkender købsmoms på huslejen, må den årlige leje forhøjes med det fratrukne momsbeløb. Skattestyrelsen er enige med virksomheden i, at [klager] regnskabsmæssigt kan fratrække faktiske betalinger for husleje. Derfor foreslås det at virksomhedens skattemæssige fradragsret forhøjes med ikke godkendt momsfradragsret jf. virksomhedens indsendte beregning. Virksomhedens yderligere skattemæssige fradragsret kan herefter opgøres således: 2020 – fra 207.603,44 til 259.504,30 kr. 2021 – fra 203.529,15 til 254.411,43 kr. Ad. El afgift. Der er i 2020 betalt 26.699,56 kr. i elafgift og i 2021 er der betalt 32.233,20 kr. i elafgift. Disse afgifter skal indgå i momsopgørelsen. Bilag vedlagt. Vi har i forslag og afgørelse gjort opmærksom på, at der skal indsendes slutopgørelse for betalinger og evt. refusion af el og elafgifter. Disse slutopgørelser er endnu ikke indsendt. De har indsendt bilag i form af balancens konto 3282 – elafgift. Det er ikke dokumentation for betalt og refunderet elafgift. Vi kan derfor fortsat ikke godkende fradrag for elafgift i 2020 eller 2021. (…)” Supplerende udtalelse fra Skattestyrelsen Skattestyrelsen har den 3. juli 2025 indsendt supplerende udtalelse til indehaverens nye oplysninger og udtalt følgende: ”(…) Det bemærkes at Skattestyrelsen er enige med virksomheden i at skattemæssige fradrag skal forhøjes i 2020 og 2021 vedrørende indsendte el opgørelser og vedrørende indsendte oplysninger om afskrivningsgrundlaget. Derudover mener skattestyrelsen ikke at virksomheden har indsendt oplysninger der ændrer skattestyrelsens afgørelse. Da der ikke tidligere er givet fradrag for købsmoms af el og elafgift, har vi valgt at udarbejde helt nye opgørelser over overskud af virksomhed samt moms opgørelser. (…) El-opgørelse Der er jf. indsendte dokumentation betalt 18.521,19 kr. i elforbrug i 2020. Der er tidligere godkendt fradrag for elforbrug på hhv. 24.157,00 i 2020, fradraget nedsættes derfor med 5.636 kr. Der er jf. indsendte dokumentation betalt 29.895,18 i 2021. Der er tidligere givet fradrag for 26.054,00 kr. i 2021, fradraget forhøjes med 3.841 kr. Tidligere fradrag på elforbrug er givet ud fra indsendte balance. Ved indsendelse af opgørelserne, har vi udarbejdet en mere korrekt opgørelse. Der foreligger ingen opgørelse for perioden 1. december – 31. december 2021 Samtidig godkender Skattestyrelsen fradrag for elafgift i 2020 på 31.409,45 kr. og Skattestyrelsen godkender fradrag for elafgift på 29.901,42 i 2021. (…)” Indehaverens opfattelse Indehaveren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af momstilsvarene for afgiftsperioderne i 2020 og 2021 skal nedsættes, og at der er fradrag for afgifter i afgiftsperioderne i 2020 og 2021. Til støtte for påstanden har indehaveren bl.a. anført: ”(…) Disse ændringer kan i deres helhed ikke godkendes, idet der ikke har været andre indtægter eller udgifter end, hvad der frengår af regnskabet. 2020. Det fremgår af konto 2060 Kassebeholdning at kassebeholdningen aldrig har været negativ, idet der er indskudt private midler, når der har manglet likviditet. Ialt er der i 2020 indskudt kr 135.000. Der er således ikke nogen begrundet årsag til at hæve omsætningen med argument om negativ kassebeholdning. I perioden Januar og Februar 2020, har den kontante omsætning været kr. 16.776,- ud af en omsætning på kr. 134.681 incl moms. Kontantsalget udgør således 15.5% af omsætningen. Resten af året Marts til December 2020 er der Corona restriktioner, hvor kontant betalinger frarådes. Det har virksomheden til fulde levet op til, idet den kontante omsætning i denne periode udgør kr 12.500,- Der er således ikke nogen begrundet årsag til at hæve omsætning på grund af den kontante omsætning idet myndighedernes opfordringer følges. Ad. Vedligeholdelse anlæg Køb [virksomhed1] kr.1497,00 ex moms 1197,60 Dette er indkøb af skabe til opbevaring af medarbejdernes tøj m v. Bilag 1. Ad. Mindre nyanskaffelser. Køb [virksomhed2]kr. 6.875,00 ex moms 5.500,00 til anvendelse i pizzaria. Køb af [[person3]] kr. 1.600,00 Kødhakker til anvendelse i pizzaria. Køb [virksomhed3] kr.11.069,00 ex moms 8.871,20 Indkøb af TV til anvendelse i pizzaria til plasering over disk til visning af vidio med de forskellige retter der kan købes og til hvilke hvilke priser. Køb [virksomhed8] og [virksomhed9] bilag findes ikke i regnskabet og beløbene er hentet fra Bank konto udskriften. Indkøbene er anvendt i pizzariaet. Bilag 2a, 2b og 2c. Ad Kontorartikler. Køb i [virksomhed8] kr.1.199,00 ex moms 959,20 er køb af telefon til anvendelse i pizzaria. Den er købt af [[person1]], da hun kunne købe den i [virksomhed8] til en ekstra favorabel pris. Bilag 3a. Ad Telefon. Køb [virksomhed4] ([virksomhed3]) kr 4.041,00 ex moms 3.232,80, er køb af telefon til anvendelse i pizzaria. Bilag 4a. Ad Kørselsudgifter. Kørselsgodtgørelse er beregnet ud fra det antal km der er kørt, og der er anvendt de sædvanlige kørselsgodtgørelses satser for 2020. Udgifterne er afholdt i forbindelse med udbringenin af pizza efter ordre fra henholdsvis [virksomhed12], [virksomhed13] og kunder som henvender sig om køb og udbringning af bestillinger. I 2020 har der været 2.655 ordre med udbringning fra [virksomhed12]. Ialt 14.868 km. Hvis der nogle gange har været to ordre samtidig og adresserne er tæt på hinanden er der kun regnet med en kørsel. I 2020 har der været 1.144 ordre med udbringning fra [virksomhed13]. Ialt 5.934 km Kilometertallet for [virksomhed13] er udregnet, som antal kørte km, og ikke den af [virksomhed13] angivne afstand på ordrene, som er udregnet af et radarsystem, og er afstanden i luftlinie. Kørsel i forbindelse med indkøb hos forskellige leverandører udgør ialt 5.413 km. I opgørelsen er der medtaget kørsel fra den enkelte leverandør til pizzariat enkeltvis, idet det ikke er muligt, at hente vare fra flere leverandører ved samme kørsel, da køle- og frostvarer skal hurtigt på køl igen. Desuden har bilen ikke kapasitet til at fragte varer fra flere leverandører samtidig. Det antages som minimum, at der har været 3 kunder pr dag, som har henvendt sig direkte til pizzariaet om levering. Ialt 1080 levering á 5,6 km, hvilket udgør 6.048 km. Det samlede antal kørte km udgør hefter 32.263 km Udgifter til kørsel andrager herefter 20.000 x 3,52 + 12.263 x 1,96 = 94,435,- Beløbene vedr konto 1400, 1401, 1402 og 1403 er i regnskabet ikke medtaget og erstattes af ovenstående beløb. Navn og adresse på de enkelte kunder, som har fået leveret, må ikke gemmes, så denne dokumentation eksisterer ikke. Bilag 5 Ad Diverse [virksomhed5] Gebyrer kr 6750,00 Bilag findes ikke i regnskabet og beløbet og beløbet er hentet fra Bank kontoudskriften. Bilag 6 Ad Afskrivninger Afskrivninger er foretaget af køb hos [virksomhed6] i 2019 på kr. 120.000,- Afskrivninger i 2020 udgør 22.500. Beløbet fremgår af konto 2001 driftsmidler primo kr 120.000,- 2021. Det fremgår af konto 2060 Kassebeholdning, at Kassebeholdningen aldrig har været negativ, idet der er indskudt private midler, når der har manglet likivitet. Ialt er der i 2021 indskudt kr 80.000,- Der er således ikke nogen begrundet årsag til at hæve omsætningen med argument om negativ kassebeholdning. I året 2021 har der været en kontant omsætning på kr 49.100,- ud af en omsætning på kr 1.0199.139,- incl moms Kontantsalget udgør således 4,8% af omsætning Salg til [virksomhed12] og [virksomhed13] er afregnet over Banken, og kan således ikke give anledning til kontante betalinger. Tillige fraråder myndighederne, at der bruges kontanter ved betalinger grundet Corona restriktioner. Der er således ikke nogen begrundet årsag til at hæve omsætningen på grund af den kontante omsætning idet myndighedernes opfordring om at undgå kontanter følges. Ad Vedligeholdelse anlæg Køb [virksomhed10] bilaget finds ikke i regnskabet og beløbet er er hentet fra Bank konto udskriften. Indkøbet er anvent o pizzariaet. Ad Mindre nyanskaffelser. Køb i [virksomhed8] kr 15.998,00 ex moms 12.998,20. Indkøb af TV til ophæng i pizzaria til visning af vidio med de forskellige retter der kan købes i pizzariaet. Bilag 1 2021. Ad Forsikring. Forslaget godkendes. Ad Kørselsudgifter. Kørselsgodtgørelse beregnes ud fra det antal km der er kørt, og der anvendes de sædvanlige kørselsgodtgørelses satser for 2021. Udgifterne er afholdt i forbindelse med udbringning af pizza efter ordre fra henholdsvis [virksomhed12], [virksomhed13] og kunder som henvender sig om køb og udbringning af bestillinger. I 2021 har der været 3770 ordre med udbringning fra [virksomhed12]. Ialt 21.112 km. I 2021 har der været 1624 ordre med udbringning fra [virksomhed13]. Ialt 9.094 km. Kilometertallet for [virksomhed13] er udregnet, som antal kørte km, og ikke den af [virksomhed13] angivne afstand på ordrene, som er udregnet af et radarsystem, og angiver afstanden i luftlinie Hvis der nogle gange har været to ordre samtidig og adresserne er tæt på hinanden er der kun regnet med en kørsel. Kørsler i forbindelse med indkøb hos forskellige leverandører udgør ialt 5.826 km I opgørelsen er der medtaget kørsel fra den enkelte leverandør til pizzariaet enkeltvis, idet det ikke er muligt, at hente vare fra flere leverandører ved samme kørsel, da køle- og frostvarer skal hurtigt på køl igen. Desuden har bilen ikke kapasitet til at fragte varer fra flere leverandører samtidig. Det antages som minimum, at der har været 3 kunder pr dag, som har henvendt sig direkte til pizzariaet om levering. Ialt 1080 levering á 5,6 km, hvilket udgør 6.048 km. Det samlede antal kørte km udgør herefter 42.080 km. Udgift til kørsel andrager herefter 20.000 x 3.44 + 22.080 x 1,90 = 110.752 kr. Beløbne vedr konto 1400, 1401, 1402 og 1403, erstattes af ovenstående beløb. Navn og adresse på de enkelte kunder, som har fået leveret, må ikke gemmes, sådenne dokumentation eksisterer ikke. Ad Afskrivninger. Afskrivninger foretages af køb hos [virksomhed6] i 2019 på kr.120.000,- Afskrivning i 2021 udgør kr 24.375,- Beløbet fremgår af konto 2001 driftsmidler primo. Ad Husleje Idet Skattestyrelsen ikke godkender købsmoms på huslejen må den årlige leje forhøjes med det fratrukne momsbeløb. Således at der i 2020 er betalt en husleje på 207.603,44 + 51.900,86 = 259.504,30 Og at der i 2021 er betalt en husleje på 203.529,15 + 50.882,28 = 254.411,43 Betalt husleje skal således ændres til ovenstående beløb. Bilag vedlagt. (…)” Indehaverens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Indehaveren har den 30. august 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) Jeg er enig i at der gives fradrag for husleje betalt i 2020 og 2021. Derimod er jeg ikke enig i at de øvrige klagepunkter ikke kan godkendes. Jeg fastholder således den øvrige del af klagen. Jeg har nu fremskaffet yderliger dokumentation på udgifter El og afskrivningsgrundlaget, som vil blive fremsendt med post, da det er temmelig omfattende. (…)” Indehaverens yderligere bemærkninger til sagen Indehaveren har den 22. juli 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse: ”(…) Jeg er enig i ændringen i afskrivningsgrundlaget årene 2020 og 2021 Jeg er enig i rettelserne af opgørelsen af udgifter til El i årene 2020 og 2021. Jeg er ikke enig i at min private lånoptagelse ikke kan godkendes, og jeg fastholder at lånene er relle, og har været nødvendige for at afholde de løbende udgifter i virksomheden. De øvrige punkter i klagen af 04.07.2024 fastholdes. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje indehaverens momstilsvar og afgifter for afgiftsperioderne i 2020 og 2021. Sagen angår desuden, om betingelserne for godtgørelse af elafgifter er opfyldt efter bestemmelserne i elafgiftsloven. Retsgrundlaget Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Det følger desuden af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Dette fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1. Det følger desuden af momslovens § 56, stk. 3, at den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb mv. efter kapitel 9 i perioden. Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fradrage udgiften for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Byretten har i dom af 16. januar 2025, offentliggjort som SKM2025.138.BR, vedrørende opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., udtalt: ”(…) Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at skaffeforvaltningen kan fastsætte et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Der følger ikke et udokumenteret momsfradrag af bestemmelsen og hermed et retskrav på fastsættelse af et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 178, at en afgiftspligtig person for at kunne udøve sin fradragsret for moms skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med art. 226, herunder blandt andet udstedelsesdato, momsregistreringsnummer og dato for levering af vare eller ydelse. Fradrag kan ikke alene nægtes af den grund, at en faktura ikke opfylder alle betingelser i art. 226, men det påhviler den afgiftspligtige, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der gælder for at opnå fradrag, hvilket indebærer en forpligtigelse til at fremlægge objektive beviser for levering og betalt moms. (...)” Efter dagældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017), kan virksomheder registreret efter merværdiafgiftsloven bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter elafgiftsloven. Efter dagældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3, følger det, at tilbagebetaling ikke kan finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme. Det følger endvidere af § 11, stk. 3, at tilbagebetaling ikke kan finde sted for elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde. Efter dagældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11, stk. 15, 3. pkt., skal til dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet fremlægges fakturer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8. Det følger endvidere af dagældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11 c, at tilbagebetaling af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh med undtagelse af tilbagebetaling efter § 11, stk. 3, 7. pkt. Efter elafgiftsloven udgør afgiften 88,8 øre pr. forbrugte kWh (2020 niveau). Formalitet For virksomheder, der afregner moms kvartalsvis, er angivelsesfristen udskudt for 1. og 3. kvartal 2020, så fristen sammenlægges med det følgende kvartal. Angivelsesfristen for 1. kvartal og 2. kvartal 2020 udløb den 1. september 2020, og angivelsesfristen for 3. kvartal og 4. kvartal 2020 udløb den 1. marts 2021. Dette følger af § 7 i loven om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v. Fristen forlænges kun, hvis der ikke angives inden for de almindelige frister. I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Uanset fristerne i § 31 kan Skattestyrelsen foretage en fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1 kun foretages, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. En fastsættelse eller ændring, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal endvidere foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Kundskabstidspunktet efter den tilsvarende bestemmelse om skatteansættelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR. Efter sin ordlyd og i kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der – med fristafbrydende virkning – kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse. Et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt – med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse – at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Salgsmoms Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende skatteansættelsen for indehaveren for indkomstårene 2020 og 2021 fundet, at virksomheden har oppebåret overskud af virksomhed på henholdsvis 207.702 kr. og 222.210 kr., der ikke har været henført til beskatning i indkomstårene 2020 og 2021. Retten har i afgørelsen i skattesagen endvidere fundet, at den ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed. Henset hertil, og da indehaveren ikke har godtgjort, at midlerne ikke skal beskattes hos hende, er der ligeledes grundlag for at fastsætte virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt. Retten finder, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet salgsmoms heraf. Der er lagt vægt på, at indsætningerne anses for at være udeholdt omsætning i virksomheden, hvorfor der skal svares salgsmoms heraf. Købsmoms Elafgifter Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, jf. SKM2025.138.BR. Landsskatteretten finder, at betingelserne i elafgiftsloven for godtgørelse af elafgift er opfyldt, jf. elafgiftslovens § 11, hvorfor der afrundet kan godkendes fradrag for elafgift med henholdsvis 7.903 kr., 7.831 kr., 8.018 og 7.657 kr., dvs. i alt 31.409 kr. i afgiftsperioderne i 2020. Retten finder endvidere, at der for afgiftsperioderne i 2021 kan godkendes fradrag for elafgift med henholdsvis 7.187 kr., 8.077 kr., 9.009 kr. og 5.628 kr., dvs. i alt 29.901 kr. Retten har lagt vægt på, at der er fremlagt dokumentation for elafgifterne ved de indsendte elregninger udstedt til virksomheden med dennes CVR-nummer anført med afgiftsbeløbet specificeret, jf. elafgiftslovens 11, stk. 15. Retten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse, idet retten forhøjer indehaverens fradrag for elafgifter med 31.409 kr. for afgiftsperioderne i 2020 fordelt på henholdsvis 7.903 kr. i 1. kvartal, 7.831 kr. i 2. kvartal, 8.018 kr. i 3. kvartal og 7.657 kr. i 4. kvartal. For afgiftsperioderne i 2021 forhøjer retten indehaverens fradrag for elafgifter med i alt 29.901 kr., fordelt på henholdsvis 7.187 kr. i 1. kvartal, 8.077 kr. i 2. kvartal, 9.009 kr. i 3. kvartal og 5.628 kr. i 4. kvartal. Retten tiltræder i øvrigt Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens fradrag for købsmoms for afgiftsperioderne i 2020 og 2021. Formalitet I 2020 skulle virksomheden angive og afregne moms samt afgifter kvartalsvis. For afgiftsperioderne 1. kvartal og 2. kvartal 2020 var angivelsesfristen den 1. september 2020. Grundet corona blev angivelsesfristen forlænget fra den 1. juni 2020 til den 1. september 2020 for 1. kvartal 2020. Fristen for at varsle ændring af afgiftsperioden for 1. kvartal og 2. kvartal 2020 udløb således den 1. september 2023, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 14. februar 2024 og den påklagede afgørelse af 9. april 2024 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2 genoptaget momstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal og 2. kvartal 2020 uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Spørgsmålet om genoptagelse for afgiftsperioderne 1. kvartal og 2. kvartal 2020 skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det anses for mindst groft uagtsomt, at der er væsentlige differencer mellem det oplyste i virksomhedens regnskab og de indsætninger, som er indgået på indehaverens bankkonto. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er således opfyldt, idet indehaveren ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. kvartal og 2. kvartal 2020 er ansat på et forkert grundlag. Skattestyrelsen har på den baggrund været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. Der henvises til SKM2015.633.ØLR. Retten finder endvidere, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt. Retten har herved lagt vægt på, at indehaveren den 15. august 2023 afleverede materiale med underliggende bilagsmapper til Skattestyrelsen. Det var først efter denne dato, at Skattestyrelsen fik tilstrækkelige oplysninger til at foretage den konkrete talmæssige opgørelse, der lå til grund for Skattestyrelsens vurdering af, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 14. februar 2024, og 6-månedersfristen for varslingen af genoptagelsen er således overholdt. Den påklagede afgørelse blev fremsendt den 9. april 2024 og er således fremsendt indenfor 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. Landsskatteretten finder hermed, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioderne 1. kvartal og 2. kvartal 2020 er opfyldt. Konklusion Sammenfattende stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår momstilsvar, men forhøjer indehaverens fradrag for elafgift for afgiftsperioderne i 2020 med henholdsvis 7.903 kr., 7.831 kr., 8.018 kr. og 7.657 kr. For afgiftsperioderne i 2021 forhøjes indehaverens fradrag for elafgift med henholdsvis 7.187 kr., 8.077 kr., 9.009 kr. og 5.628 kr. Der sker således en nedsættelse af Skattestyrelsens forhøjelse.

Skønsmæssig momsforhøjelse af pizzeria stadfæstet, elafgiftsgodtgørelse godkendt (jnr. 24-0064571) · skattewiki.dk