Momsfradrag nægtet for fiktive underleverandørfakturaer i rengøringsvirksomhed

Journalnr. 24-0062635 Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.955.619 kr. for afgiftsperioderne 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2022. Forhøjelsen skyldes ikke godkendte fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører og øvrige bogførte udgifter. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [person1], herefter klageren, drev enkeltmandsvirksomheden [klager], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Virksomheden blev startet den 23. september 2019 og ophørte 30. august 2024. Virksomheden var registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden i den påklagede periode været registreret med 2-6 ansatte, fordelt på 0,58-4 årsværk. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at virksomheden blev registreret for moms den 23. september 2019. Virksomhedens tidligere repræsentant har fremlagt virksomhedens saldobalance for perioden 23. september 2019 – 31. december 2020. Heraf fremgår, at virksomheden har oppebåret en omsætning på 603.661 kr. ekskl. moms og bogført udgifter til underleverandører på 495.203 kr. ekskl. moms. Virksomheden havde et bruttoresultat på 98.993 kr. ekskl. moms og havde et samlet resultat efter skat på -104.631 kr. ekskl. moms. Virksomhedens tidligere repræsentant har derudover fremlagt virksomhedens kontospecifikationer for perioden 23. september 2019 – 31. december 2020. Heraf fremgår, at virksomheden har bogført udgiften til underleverandøren [virksomhed1] A/S på konto 1215 ”Fremmede arbejde” og bogført udgiften til købsmoms på konto 7220 ”Købsmoms (indgående moms)”. Virksomheden har angivet følgende momstilsvar i afgiftsperioderne 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2022: Periode Salgsmoms (kr.) Købsmoms (kr.) Momstilsvar (kr.) 2020 4. kvartal 150.915 144.976 5.939 I alt 2020 150.915 144.976 5.939 2021 1. kvartal 728.254 581.295 146.959 2. kvartal 547.069 381.599 165.470 3. kvartal 639.476 497.340 142.136 4. kvartal 145.409 248.437 -103.028 I alt 2021 2.060.208 1.708.671 351.537 2022 1. kvartal 111.926 81.707 30.219 2. kvartal 57.075 15.481 41.594 3. kvartal 884 -884 4. kvartal 3.900 -3.900 I alt 2022 169.001 101.972 67.029 Samlet 2.380.124 1.955.619 424.505 På baggrund af virksomhedens angivne salgsmoms har Skattestyrelsen ansat virksomhedens omsætning for perioden til 11.900.620 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen udtog virksomheden til kontrol i forbindelse Skattestyrelsens projekt Kædesvig. Underleverandørudgifter Som følge af kontrollen har Skattestyrelsen på baggrund af virksomhedens betalinger foretaget via virksomhedens bankkonto hos [finans1], konto nr. [kontonr.1], ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] ApS [virksomhed1] ApS, [virksomhed9] ApS, [virksomhed10] ApS og [virksomhed11]. De ikke godkendte fradrag skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset fakturaerne for at være reelle. Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne: [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 6. september 2017 og blev opløst efter konkurs den 2. februar 2023 ved konkursdekretet afsagt den 25. maj 2022. [virksomhed2] blev stiftet af [person2], som også var administrerende direktører til den 1. marts 2020. [person3] var administrerende direktør i den påklagede periode fra 1. marts 2020 til 25. januar 2021, hvorefter [person4] var administrerende direktør fra den 25. januar 2021 til konkursbehandlingen den 15. marts 2022. [virksomhed2] var registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, bibrancherne 412000 “Opførelse af bygninger”, 681000 “Køb og salg af egen fast ejendom” og 682030 “Anden udlejning af boliger”, og selskabets formål var at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed2] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 10-05-2021 DK009-21-055 154.828,00 38.707,00 193.535,00 Arbejdsperiode: April Mandskabs udlejning 154.828,00 38.707,00 193.535,00 Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet, ligesom der ikke er angivet en enhedspris eller antal. Ifølge Skattestyrelsen er betaling af fakturaen sket til [virksomhed2]’s konto [kontonr.2]. Det følger videre af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed2] kun i begrænset omfang afholdt udgifter til underleverandører og almindelige driftsudgifter, og at en del af [virksomhed2]’s indtægter eroverført til udlandet, mens [virksomhed2] ifølge Skattestyrelsen ikke har købt ydelser i udlandet. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaen er sket via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 16. august 2019 og konkursdekret blev afsagt den 29. juni 2021. [virksomhed3] er registreret med binavnet ”[virksomhed12] ApS”. [virksomhed3] blev stiftet af [person5] og er ejet 100% af [virksomhed13] ApS. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 402200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”, bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed3]’s formål er at drive rådgivning indenfor byggeri samt anden økonomisk rådgivning indenfor bolig- og ejendomskøb. Ifølge CVR har [virksomhed3] i den påklagede periode været registeret med 2-8 ansatte, fordelt på 2-7 årsværk. [virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte siden december 2020. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 09-03-2021 238 76.720,00 19.180,00 95.900,00 Mandskab , se vedhæftet bilag 10-03-2021 261 79.440,00 19.860,00 99.300,00 Mandskab , se vedhæftet bilag Total 156.160,00 39.040,00 195.200,00 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Virksomheden har endvidere fremlagt fakturanr. 111 dateret den 25. februar 2021 på 77.000 kr. inkl. moms. Fakturaen ses ikke betalt via virksomhedens bankkonto. Ifølge Skattestyrelsen er betalingen sket til konto nr. [kontonr.3], som tilhører [virksomhed3]. Skattestyrelsen har på baggrund af en kontrol konstateret, at [virksomhed3] har anvendt 23 forskellige kontonumre som betalingsreference, hvoraf flere ikke havde tilknytning til [virksomhed3]’s. Skattestyrelsen har derudover konstateret, at pågældende bankkonti blev tømt systematisk, hvor midlerne blev videreført til udenlandske selskaber, og at der alene har været afholdt driftsudgifter i et ubetydeligt omfang. [virksomhed3] har derudover ikke angivet moms eller angivet 0 kr. i moms. Endvidere fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at de samme fakturanumre anvendes ved udstedelse af fakturaer til forskellige kunder, at der ses ikke at være anvendt underleverandører til levering af arbejdskraft, og at [virksomhed3]’s bankkonto i [finans2] med reg. nr. [...] og konto nr. [kontonr.4] også anvendes til indbetaling fra et selskab ved navn [virksomhed14] ApS. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne er sket via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 9. november 2010 og opløst den 6. marts 2024 efter konkurs ved dekret afsagt den 10. oktober 2023. [virksomhed4] skiftede den 23. marts 2022 navn til [virksomhed15] ApS. [person6] stiftede [virksomhed4] og var direktør til den 28. november 2022 og igen fra den 23. juni 2023 til den 16. august 2023. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 493910 ”Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser” og bibranchen 493200 ”Taxikørsel”, hvor formålet var at udføre transport af passagerer samt efter direktionens skøn dermed beslægtet virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed4] i den påklagede periode været registeret med 3-40 ansatte, fordelt på 1,68-32 årsværk. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger var [virksomhed4] registreret for lønsumsafgift. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 22-09-2021 41 151.200,00 37.800,00 189.000,00 Mandskabsudlejning Total 151.200,00 37.800,00 189.000,00 Det fremgår af fakturaen, at der er faktureret for et antal på 560 med en enhedspris på 270 kr. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling skal ske til konto nr. [kontonr.5] med reg.nr. [...]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at kontoen ikke tilhører [virksomhed4], men en person ved navn [person7], som er indehaver af et selskab ved navn [virksomhed16]. [person7], som fakturabetalingen er sket til, er i foråret 2023 dømt i Retten i [by1] for overtrædelse af straffe- lovens § 290a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed), ved at have hvidvasket over 200 mio. kr. Det er blandt andet foregået via kontoen [kontonr.5], hvor der er videreført beløb, som direkte eller indi- rekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.51 Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaen er sket via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. Betalingen er foretaget over to gange, begge den 10. maj 2021. [virksomhed5] ApS, CVR-nr.: [...5], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 10. september 2019 og er taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 15. december 2023. [virksomhed5] er registreret med binavnene [virksomhed17] ApS, [virksomhed18] ApS og [virksomhed19] ApS. [virksomhed5] stiftet af [virksomhed20] ApS med [person8] som direktør fra stiftelsesdatoen til den 15. december 2023. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 523100 ”Formidlingsaktiviteter inden for godstransport” og dets formål er at drive speditionsvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed5] i den påklagede periode været registeret med 1-2 ansatte, fordelt på 0,01-1 årsværk. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 20-09-2021 1237 158.600,00 39.650,00 198.250,00 Mandskabsudlejning fast pris 20-09-2021 300 18.258,75 Total 173.207,00 43.301,75 216.508,75 Fakturanr. 300 er ikke fremlagt. Fakturanr. 1237 indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Virksomheden har foretaget ovenstående betalinger på henholdsvis 198.250 kr. for fakturanr. 1237 og 18.258,75 kr. for fakturanr. 300 via dets bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. Fakturanr. 1237 er betalt over to gange med henholdsvis 100.000 kr. den 21. september 2020 og med 98.250 kr. den 20. september 2020. Af begge kontotekster fremgår ”[finans3] – Faktura 1237”. Fakturanr. 300 ses betalt den 20. september 2020. Af kontoteksten fremgår: ”[finans4] - Faktura nr. 300”. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er betalingerne foretaget til konto nr. [kontonr.6], som tilhørte [virksomhed5]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed5] drevet reel virksomhed, men fra juli til november 2021 har [virksomhed5] bogført salgsmoms af indbetalinger for danske virksomheder, hvor fakturakravene ikke er opfyldt. Fakturaerne er ikke understøttet af andre bilag, ligesom [virksomhed5] ikke har haft ansatte til at levere den fakturerede arbejdskraft eller har anvendt underleverandører. Det fremgår yderligere, at [virksomhed5] har overført størstedelen af indbetalingerne vedrørende fakturaerne til flere udenlandske virksomheder. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] har udstedt fiktive salgsfakturaer, hvor overførelserne er sket som led i hvidvask uden relation til [virksomhed5]’s drift for at give køberen uberettiget skatte-og momsfradrag. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev startet den 23. september 2011 og blev opløst efter konkurs ved dekret afsagt den 26. januar 2022. [virksomhed6] blev stiftet af [person9], som også var direktør fra den 23. september 2011 til den 31. august 2015. [person10] var direktør i den påklagede periode fra den 16. september 2019 til konkursbehandlingen. [virksomhed6] var registreret med branchekode 433410 ”Malerforretninger” og bibranchen 782000 ”Vikarbureauer”, og selskabets formål var “at sælge marketings service med samt hermed beslægtet virksomhed”. Ifølge CVR har [virksomhed6] i den påklagede periode været registeret med 0-2 ansatte, fordelt på 0-1 årsværk. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed6] ikke indberettet lønninger i perioden 1. januar – 30. juni 2021. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 03-02-2021 817 79.940,00 19.985,00 99.925,00 Mandskab, se vedhæftet bilag Total 79.940,00 19.985,00 99.925,00 Det fremgår af fakturaen, at der er faktureret for 1 stk. med en enhedspris på 79.940 kr. Det fremgår videre, at betalingen skal ske til konto nr. [kontonr.7] med reg.nr. [...]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger tilhørte den konto ikke [virksomhed6], men et selskab ved navn [virksomhed21] ApS. Fakturaen indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed6] faktureret en betydelig omsætning og har faktureret for transportydelser uden at råde over et køretøj, har afregnet til adskillige bankkonti, som [virksomhed6] ikke råder over, og har videreført størstedelen af de fakturerede beløb til udlandet. Det følger derudover af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed6] ikke har indberettet moms i 2021. Videre fremgår det af oplysningerne, at [region]s Politi den 27. maj 2021 har foretaget ransagning hos en række personer, der har tilknytning til [virksomhed6], hvor der blev foretaget aflytning af implicerede personer, hvoraf der fremgik, at der er udstedt fakturer uden realitet. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaen er sket via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 18. februar 2021 og blev opløst efter konkurs den 28. november 2022 ved dekret afsagt den 27. januar 2022. [virksomhed7] blev stiftet af [person11], der var direktør i den påklagede periode. [virksomhed7] var registreret under branchekoden 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”, og selskabets formålet var at drive rengøringsvirksomhed samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge CVR, har [virksomhed7] været registreret med 1-13 ansatte i den påklagede periode, fordelt på 0,11-9 årsværk. [virksomhed7] har ikke været registreret med ansatte siden december 2021. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed7] været arbejdsgiverregistreret, men ikke afregnet A-skat eller AM-bidrag, og ingen indeholdte beløb er afregnet, men står som skyldige på [virksomhed7]’ skattekonto. Virksomheden har afholdt følgende udgifter til [virksomhed7], som virksomheden har fratrukket købsmoms af : Betalingsdato Nr. Beløb inkl. moms (kr.) Kontotekst 14-10-2021 & 15-10-2021 1018 268.500,00 [finans5] - Faktura nr. 1018 04-10-2021, 08-10-2021 & 07-10-2021 1017 292.500,00 [finans5] - Faktura nr. 1017 03-01-2022 & 09-01-2021 1021 233.709,00 [finans5] - Faktura nr. 1021 28-09-2021 & 18-09-2021 1016 295.910,00 [finans5] - Faktura nr. 1016 18-09-2021 & 19-09-2021 1014 274.845,00 [finans5] - Faktura nr. 1014 06-08-2021 & 05-08-2021 1013 387.831,00 [finans5] - Faktura nr. 1013 07-07-2021, 06-07-2021 & 12-07-2022 1011 361.250,00 [finans5] - Faktura nr. 1011 30-06-2021 1010 149.725,00 [finans5] - Faktura nr. 1010 22-03-2021 1001 37.400,00 [finans5] - Faktura nr. 1001 03-02-2021 1007 174.365,00 [finans6] - Fakturanr. 1007 03-03-2021 & 02-05-2021 1008 159.700,00 [finans6] - Faktura nr. 1008 Total 2.435.735,00 Virksomheden har foretaget ovenstående betalinger via dets bankkonto [kontonr.1] i [finans1]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er betalingerne foretaget til konto nr. [kontonr.8], som tilhørte [virksomhed7] og konto nr. [kontonr.9], som tilhører et selskab ved navn [person11]. Flere af fakturaerne er betalt over flere omgange. Virksomheden har som dokumentation fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 15-10-201 1018 201.375,00 67.125,00 268.500,00 02-10-2021 1017 234.000,00 58.500,00 292.500,00 Udført arbejde iht. tilbud og Aftale - Se bilag 30-11-2021 1021 186.967,00 46.741,00 233.709,00 Udført arbejde iht. tilbud og Aftale 24-09-2021 1016 236.728,00 59.182,00 295.910,00 Udført arbejde iht. tilbud og _ Aftale - Se bilag 30-08-2021 1014 219.876,00 54.969,00 274.845,00 Udført arbejde iht. tilbud og Aftale - Se bilag 30-07-2021 1013 310.264,80 77.566,20 387.831,00 Udført arbejde iht. tilbud og Aftale - Se bilag 30-06-2021 1011 289.000,00 72.250,00 361.250,00 Udført arbejde iht. tilbud og Aftale - Se bilag Total 1.678.210,80 436.333,20 2.114.545,00 Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører ”mandskabsudlejning”. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Det fremgår endvidere af virksomhedens bankkonto, at en del af beløbet vedrørende fakturanr. 1018 er betalt dagen inden udstedelsesdatoen. Fakturanr. 1010, 1001, 1007 og 1008 er ikke blevet fremlagt. Ifølge Skattestyrelsen ses [virksomhed7] ikke at have afholdt sædvanlige driftsudgifter som led i reel virksomhedsdrift, bankkonti tømmes systematisk, så der ikke er midler til betaling af moms, A-skat eller AM-bidrag, og samme fakturanr. findes på flere forskellige fakturaer. Det følger derudover af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed7] ikke har angivet moms og ikke har afregnet A-skat eller AM-bidrag til de ansatte. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed7] alene har haft til formål at skaffe uberettiget momsfradrag, hvor betalingerne af fakturaerne er sket som led i et transaktionsforløb med henblik på at sløre betalingsforløbet og opnå uberettigede fradrag i de involverede selskaber. Virksomheden har yderligere som dokumentation for samhandlen fremlagt lønsedler fra Danløn vedrørende 35 personer for arbejde udført i marts til december måned 2021. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at de 35 personer er de ansatte, som [virksomhed7] har angivet løn for i 2021. I tillæg til lønsedlerne er der fremlagt identifikationsoplysninger på 17 ud af de 35 ansatte. Følgende navne og tilhørende legitimation fremgår: Navn Legitimation [person12] Ja [person13] Nej [person14] Nej [person15] Nej [person16] Nej [person17] Nej [person18] Ja [person19] Nej [person20] Ja [person21] Nej [person22] Nej [person23] Ja [person24] Nej [person25] Nej [person26] Ja [person27] Ja [person28] Nej [person29] Ja [person30] Ja [person31] Nej [person32] Ja [person33] Ja [person34] Ja [person35] Ja [person36] Nej [person37] Ja [person38] Nej [person39] Ja [person40] Ja [person41] Nej [person42] Ja [person43] Nej [person44] Nej [person45] Ja Virksomheden har fremlagt en vognmandskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed7]. Vognmandskontrakten er dateret og underskrevet af klageren og [virksomhed7]’s administrerende direktør [person11] den 1. marts 2021, som også er ikrafttrædelsesdatoen. Ifølge vognmandskontrakten har [virksomhed7] forpligtet sig til at levere arbejdsydelser bestående af kørsel og levering af forskellige opgaver for leverandørens kunder og til løsning af opgaver ved specialaftaler. Af kontrakten fremgår ikke nærmere aftale om pris for kørselsydelserne eller, hvor lang en tidsperiode aftalen strækker sig over. I tilknytning til vognmandskontrakten er der fremlagt identifikationsoplysninger på [virksomhed7]’s administrerende direktør i form af kopi af kørekort. [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 25. september 2020 og blev opløst efter konkurs den 17. maj 2023 ved dekret afsagt den 5. oktober 2022. [virksomhed8] blev stiftet af [person46], som også var direktør. [virksomhed8] var registreret med branchekode 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse” og bibrancherne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, 433410 ”Malerforretninger” og 431100 ”Nedrivning”, og selskabets formål var at drive virksomhed med håndværkerentrepriser samt hermed beslægtet virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed8] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode og har ikke været arbejdsgiverregistreret ifølge Skattestyrelsens oplysninger. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-04-2021 202280 70.360,00 17.590,00 87.950,00 Mandskab Se vedhæftet bilag 07-04-2021 202282 79.629,00 19.907,25 99.536,25 Mandskab Se vedhæftet bilag Total 149.989,00 37.497,25 187.486,25 Det fremgår af fakturaerne, at der er faktureret for 1 stk. til en enhedspris på henholdsvis 70.360 kr. og 79.629 kr. Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed8] ikke haft de tekniske og menneskelige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Videre oplyser Skattestyrelsen, at [virksomhed8] har udstedt fakturaer inden for mange forskellige brancher over en kort periode, og at fakturaerne udstedt af [virksomhed8] indgår i momssvig. Det følger derudover af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed8] alene har angivet moms for 4. kvartal 2020, mens momstilsvaret for de efterfølgende perioder er blevet foreløbigt fastsat. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaen er sket via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed1], blev stiftet den 1. januar og blev den 9. april 2021 taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 24. marts 2021. [virksomhed1] blev stiftet af [virksomhed22] ApS, og [person47] er administrerende direktør. [virksomhed1] er registreret under branchekoden 466200 ”Engroshandel med værktøjsmaskiner” samt bibranchen 468100 ”Engroshandel med fast, flydende og luftformigt brændstof og lignende varer”, og selskabets formål er at drive handelsvirksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed1] været registreret med 11-14 ansatte i den påklagede periode, fordelt på 9-11 årsværk. [virksomhed1] har ikke været registreret med ansatte siden februar 2021. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed1] angivet lønninger i afgiftsperioden november 2020 til februar 2021, fordelt mellem 9-10 årsværk. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed1] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 31-12-2020 30139 78.000,00 19.500,00 97.500,00 3 klimakasser inkl montering inkl backup og montering Total 78.000,00 19.500,00 97.500,00 Den tidligere repræsentant har ikke fremlagt yderligere dokumentation for varekøbene i form af billeder eller andet støttebilag. Skattestyrelsen har modtaget 234 fakturaer fra SØIK, som er udstedt af [virksomhed1]. Ifølge Skattestyrelsen er samtlige fakturaer fiktive. Det følger derudover af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed1] har overført 15,5 mio. kr. til forskellige udenlandske bankkonti. [virksomhed1] har bogført en omsætning på 7,6 mio. kr. inkl. moms, som Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed1]’ ansatte ikke har været i stand til at generere. Den reelle ejer og bestyrelsesmedlem samt flere medgerningsmænd blev i sommeren 2021 dømt i Retten i [by2] for overtrædelse af straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed), ved at have konverteret eller overført midler, som var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser og for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet selskabets konto blev stillet til rådighed for andre personer og virksomheder, hvorefter pengene blev videreført til udenlandske konti. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaen er sket via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. [virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...10], herefter [virksomhed9], er stiftet den 11. august 2017 og er taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 17. marts 2022. [virksomhed9] er stiftet af [person48], som også var administrerende direktør til den 7. december 2017. I den påklagede periode var [person49] administrerende direktør fra den 6. marts 2019 til den 1. februar 2021, hvorefter [person50] var administrerende direktør til konkursbehandlingen. [virksomhed9] er registreret med branchekode 432300 ”Installation af isolering” og bibranchen 468200 ”Engroshandel med metaller og metalmalme”, og selskabets formål er ”installation i bygninger og anlæg bortset fra el-installationer (43.21.00) og VVS- og blikkenslagerarbejde”. Ifølge CVR har [virksomhed9] været registreret med 1-7 ansatte i den påklagede periode, fordelt på 0,07-4 årsværk. [virksomhed9] har ikke været registreret med ansatte siden april 2021. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 15-06-2021 725 152.800,00 38.200,00 191.000,00 Rengøring på byggeplads, se bilag 22-07-2021 839 156.000,00 39.000,00 195.000,00 [adresse1], [by3] 23-08-2021 924 156.600,00 39.150,00 195.750,00 Udført arbejde, se bilag Total 465.400,00 116.350,00 581.750,00 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed9] i perioden 1. april 2021 til 1. februar 2022 faktureret ydelser for i alt 42.748.980 kr. uden at havde foretaget levering ifølge de udstedte fakturaer. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed9] udelukkende har udstedt fiktive fakturaer for at dække over hvidvask. En person er i sommeren 2022 dømt i [by4]s Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed), ved at have konverteret eller overført midler, som var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelser for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Den dømte har forklaret, at [virksomhed9] blev brugt til at skaffe kontanter ved, at [virksomhed9] udstedte fiktive fakturer og efterfølgende ”købte” andre selskaber kontanter af den dømte. Når selskaber, som udførte reelt arbejde, ønskede kontanter, købte de en faktura af den dømtes kunder, og den dømte sørgede efterfølgende for, at pengene kom ud i kontanter. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaen er sket via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...11], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 12. oktober 2017 og blev opløst efter konkurs den 11. maj 2023 ved konkursdekretet afsagt den 3. november 2021. [virksomhed10] blev stiftet af [person51] og [person52], som også var direktører til den 1. april 2019, og [person53] var direktør i selskabet i samhandelsafgiftsperioden fra den 7. december 2020 til den 30. august 2021. [virksomhed10] var registreret under branchekoden 463420 ”Engroshandel med vin og spiritus”, bibranchen 463410 “Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft”, og selskabets formål var “reparation og salg af kommunikationsudstyr og anden hermed beslægtede virksomhed”. Ifølge CVR har [virksomhed10] været registreret med 1 ansat i den påklagede periode, fordelt på 1-1,69 årsværk. [virksomhed10] har ikke været registreret med ansatte siden april 2021. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed10] kun indberettet løn i 2021 og kun til den administrerende direktør. [person53]. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 04-02-2021 135 79.140,00 19.785,00 98.925,00 Mandskab, se vedhæftede bilag. 25-01-2021 114 78.800,00 19.700,00 98.500,00 Kørsel, se vedhæftede bilag. 22-01-2021 111 77.920,00 19.480,00 97.400,00 Kørsel, se vedhæftede bilag. Total 235.860,00 58.965,00 294.825,00 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge Skattestyrelsen har der ikke været reel drift [virksomhed10] i den påklagede periode. og selskabet har ifølge Skattestyrelsen alene været anvendt til at udstede fiktive fakturaer. En person er i efteråret 2021 dømt i Retten i [by5] for overtrædelse af straffelovens § 290a, stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed), ved at have konverteret eller overført midler, idet selskabets konto blev stillet til rådighed for andre personer og virksomheder, hvorefter der blev indsat penge fra flere forskellige danske virksomheder og videreført til udenlandske konti. De overførte midler var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance, varebeskrivelse eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Betaling af fakturaerne er sket via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. [virksomhed11], CVR-nr. [...12], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 4. november 2020 og ophørte den 29. september 2022. [person54] og [person55] var fuldt ansvarlige deltagere og ejere af [virksomhed11]. [virksomhed11] var registreret under branchekoden 812210 ”Vinduespolering”. Ifølge CVR har [virksomhed11] været registreret med 1 ansat i den påklagede periode, fordelt på 0,04 årsværk. [virksomhed11] har ikke været registreret med ansatte siden januar 2020. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 16-02-2021 1011 36.063,46 9.015,86 45.079,32 Arbejde udført, FEB. 2021 16-02-2021 1011 36.063,46 9.015,86 45.079,32 Arbejde udført, FEB. 2021 30-05-2022 2022-008 8.628,00 2.157,00 10.785,00 Klargøring af biler Klargøring Guld pakke Ind/Ud-antal 10. Fjernelse af klistermærke - antal 4 Varebil indvending + boks. [reg.nr.1] Total 80.754,92 20.188,72 100.943,64 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Fakturanr. 1011 er betalt to gange via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. Fakturanr. 2022-008 ses ikke betalt. Ifølge Skattestyrelsen har [virksomhed11] ikke haft de tekniske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, betalinger skete til konti tilhørende både [virksomhed11]’s indehaver og øvrige selskaber, som ikke ses at have tilknytning til [virksomhed11], og der ses ikke at være afholdt almindelige driftsudgifter. Det fremgår derudover af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed11] ikke har angivet moms, og ikke har været registreret som arbejdsgiver. Virksomhedens tidligere repræsentant har som dokumentationen fremlagt en e-mail af 20. marts 2024 fra virksomheden til [virksomhed11]’s ejer [person54]. Heraf fremgår, at virksomheden bad [virksomhed11]’s ejer om at bekræfte deres samarbejde i 2021 og 2022. Der er endvidere fremlagt af legitimation vedrørende [virksomhed11]’s ejer i form af kopi af køre- og sygesikringskort. Betaling af fakturaerne er sket via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. Udover fakturaer fra underleverandørerne har virksomheden fremlagt ruteplaner for kørsel i [by6], [by7], [by8] og [by9]. Heraf fremgår specifikationer som ”ydenr., praksisnavn, køreadresse, postnr., by, til, specifik adresse, afhentning, små kasser, afhentning, store kasser, ruteID og afhentningstid.” Virksomhedens navn eller CVR-nr. fremgår ikke af planerne, ligesom ingen af underleverandørernes navne eller CVR-nr. fremgår. Med udgangspunkt i de betalte beløb via virksomhedens bankkonto har Skattestyrelsen ikke godkendte fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for den påklagede periodemed følgende beløb: Underleverandør Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 2020 [virksomhed1] 19.500,00 97.500,00 I alt 2020 19.500,00 97.500,00 2021 [virksomhed2] 38.707,00 193.535,00 [virksomhed3] 39.040,00 195.200,00 [virksomhed4] 37.800,00 189.000,00 [virksomhed5] 23.301,75 116.508,75 [virksomhed6] 19.985,00 99.925,00 [virksomhed7] 487.147,00 2.435.735,00 [virksomhed8] 37.497,25 187.486,25 [virksomhed9] 116.350,00 581.750,00 [virksomhed10] 58.965,00 294.825,00 [virksomhed11] 18.031,73 90.158,64 I alt 2021 876.824,73 4.384.123,64 Øvrige driftsudgifter Virksomheden har foruden ovenstående udgifter også bogført andre driftsudgifter i perioden 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2022. Skattestyrelsen har anmodet om, men ikke modtaget dokumentation i form af købsfakturaer og udgiftsbilag for den angivne købsmoms. Skattestyrelsen har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af øvrige udgifter, hvor virksomheden ikke har fremlagt dokumentation. De ikke godkendte fradrag, som virksomheden har angivet, er fordelt på følgende afgiftsperioder: Periode Ikke godkendt angivet købsmoms 2020 4. kvartal 144.976 kr. 2021 1. kvartal 581.295 kr. 2. kvartal 381.599 kr. 3. kvartal 497.340 kr. 4. kvartal 248.437 kr. 2022 1. kvartal 81.707 kr. 2. kvartal 15.481 kr. 3. kvartal 884 kr. 4. kvartal 3.900 kr. Total 1.955.619 kr. Opsamling Skattestyrelsen har samlet ikke godkendt fradrag for 1.955.619 kr. for afgiftsperioderne 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2022. Skattestyrelsen har som følge af ovenstående ændringer af virksomhedens salgs- og købsmoms ændret virksom- hedens momstilsvar til følgende: Periode Salgsmoms (kr.) Købsmoms (kr.) Momstilsvar (kr.) 2020 150.915 0 150.915 4. kvartal I alt 2020 150.915 0 150.915 2021 1. kvartal 728.254 0 728.254 2. kvartal 547.069 0 547.069 3. kvartal 639.476 0 639.476 4. kvartal 145.409 0 145.409 I alt 2021 2.060.208 0 2.060.208 2022 1. kvartal 111.926 0 111.926 2. kvartal 57.075 0 57.075 3. kvartal 0 0 0 4. kvartal 0 0 0 I alt 2022 169.001 0 169.001 Samlet 2.380.124 0 2.380.124 Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.955.619 kr. for perioden 4. kvartal 2020 til og 4. kvartal 2022. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører samt for øvrige driftsudgifter. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Skattestyrelsen har ikke modtaget det ønskede regnskabsmateriale, hvorfor vi har opgjort din virksomheds momstilsvar skønsmæssigt for perioden 4. kvartal 2020 til og med 4. kvartal 2022 med udgangspunkt i den angivne moms, modtaget saldobalance og kontokort for indkomståret 2020, kontroloplysninger i form af fakturaer fra virksomhedens underleverandører samt dine bankkontoudtog fra dine banker jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. … Købsmoms Underleverandører Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for købsmomsen vedrørende fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS (bilag U4 og U5), [virksomhed6] ApS (bilag U2 / U23), [virksomhed8] ApS (bilag U6/U24 og U7/U25), [virksomhed1] ApS (bilag U1), [virksomhed9] ApS (bilag U8, U9 og U10), [virksomhed2] ApS (bilag U11), [virksomhed4] ApS (bilag U12), [virksomhed7] ApS (bilag U13 til U20), [virksomhed23] ApS (bilag U22), [virksomhed10] ApS (bilag U26, U27 og U28) og [virksomhed11] udstedt til [klager] jf. bilag 6 ny. Endvidere vil Skattestyrelsen heller ikke kunne godkende fradrag for de manglende fakturaer udsted af virksomhederne [virksomhed7] ApS og [virksomhed11]. Virksomheder hvor til du har foretaget betalinger ifølge din bankkontoudtog hos [finans1] jf. bilag 6 ny, såfremt du må indsende fakturaer fra disse virksomheder. Skattestyrelsen skal henvise til bemærkningerne under pkt. 1.1 De faktiske forhold, hvor der er en gennemgang af disse virksomheder. Skattestyrelsen begrunder ovenstående med, at ovennævnte virksomheder ikke kan have leveret ydelserne til [klager], da Skattestyrelsen anser: at der ikke er nogen reel drift i de nævnte virksomheder. Fakturaerne fra ovennævnte virksomheder anses for at være uden reelt indhold (fiktive), og derfor ikke fradragsberettiget efter momslovens § 37. Det har ingen betydning for vores vurdering, at fakturabeløbene er betalt via bankoverførsler eller der er handlet i god tro. Der henvises til SKM.2021.224BR og SKM.2019.231.HR. du har ikke dokumenteret, hvem der har leveret arbejdet dvs. identiteten på personalet. Derfor har du ikke løftet den skærpede bevisbyrde jf. SKM2009.325 ØLR, da der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet. Efter vores opfattelse bevirker den række af udsædvanlige forhold, som beskrevet ovenfor under pkt. 1.1, at de er betydelig og berettiget tvivl om fakturaernes realitet, og at du derfor har en skærpet bevisbyrde. at Skattestyrelsen anser, at fakturaen fra [virksomhed4] ApS er fiktiv, idet der er anført et kontonummer på fakturaen, der er ejet af [person7], der ikke har nogen tilknytning til selskabet [virksomhed4] ApS. Endvidere er [person7] dømt for omfattende hvidvask i perioden hvor fakturaen er udstedt via bl.a. kontoen, der er anført på fakturaen. at du har indsendt lønsedler vedrørende samtlige 35 personer hvortil [virksomhed7] ApS har angivet løn. Disse lønsedler dokumentere ikke, hvem der har udført arbejdet, der fremgår af [virksomhed7] ApS’ fakturaer til [klager]. Der henvises i øvrigt til vores kontrol af [virksomhed7] under pkt. 1.1, hvor det bl.a. fremgår at: Skattestyrelsen er af den opfattelse, at [virksomhed7] ApS ikke har foretaget levering af ydelser, der berettiger til fradrag, og vi anser selskabet for at være en ikke økonomisk virksomhed, som udelukkende har haft til formål at skabe uberettigede fradrag hos [virksomhed24] ApS, [klager], [virksomhed25], [virksomhed26] og [virksomhed27] IVS. Det bemærkes, at der ved opgørelsen af ikke godkendte fradrag for fiktive fakturaer fra underleverandører, er taget udgangspunkt i beløbene der er betalt via din bankkonto hos [finans1]. Øvrige driftsudgifter Du har trods anmodning af den 7. juli 2023, ikke indsendt dokumentation for [klager]s angivne købsmoms på 1.922.619 kr. i perioden 4. kvartal 2020 til og med 4. kvartal 2022 i form af fakturaer og udgiftsbilag. Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke give fradrag for købsmoms for perioden 4. kvartal 2020 til og med 4. kvartal 2022, jævnfør momslovens § 37, da du ikke har dokumenteret ved købsfakturaer, at din virksomhed [klager] er berettiget til fradrag. Der henvises til momsbekendtgørelsens § 78 (tidligere § 79) og § 82 (tidligere § 81), hvoraf det fremgår, at registrerede virksomheder til dokumentation af købsmomsen skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det er en helt grundlæggende betingelse for at kunne foretage fradrag for købsmoms, at der kan fremlægges dokumentation for de afholdte udgifter. Dokumentationen skal gøre det muligt at fastslå om betingelserne for momsfradrag er opfyldt, herunder at der er sket en momspligtig leverance, at selskabet er rette omkostningsbærer, at indkøbet vedrører den momspligtig virksomhed (arten og mængden af det indkøbte), at købet er korrekt belagt med dansk moms, og hvilken momsperiode købet vedrører. Videre skal dokumentationen også gøre det muligt at fastlægge leverandørens identitet, da det er en betingelse for fradrag, at leverandøren er en afgiftspligtig person, jf. momssystemdirektivets artikel 168, litra a og sag C-664/16, Vadan, præmis 44, EU-dom 152/02 Terra Baubedarf-Handel GmbH. Udgiftsposteringer på et bankkontoudtog er ikke tilstrækkelig som dokumentation for, at der er momsfradrag for en udgift. Der henvises til SKM.2021.394.BR. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for den købsmoms som du / [klager] har angivet således (bilag 1): … Som der fremgår af ovenstående, kan der ikke godkendes fradrag for den angivne købsmoms på 1.955.619 kr. i perioden 4. kvartal 2020 til og med 4. kvartal 2022. Det angivne momstilsvar forhøjes med beløbet. Momstilsvar Momstilsvar opgjort således: … Samlet momstilsvar for perioden 4. kvt. 2020 til og med 4. kvt. 2022 2.380.124 kr. Du har angivet et samlet momstilsvar på 424.505 kr. for perioden 4. kvartal 2020 til og med 4. Kvartal 2022, Skattestyrelsen har jf. ovenstående opgjort momstilsvaret for samme periode til 2.380.124 kr. Du skal derfor afregne 1.955.619 kr. mere i moms for perioden 4. kvartal 2020 til og med 4. Kvartal 2022. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 19. juli 2024 udtalt, at der ikke er nye oplysninger, der ikke fremgår sagsfremstillingen. Virksomhedens opfattelse Virksomhedens tidligeres repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 1.955.619 kr. for perioden 1. januar 2020 til 7. juli 2023 som følge af, at der skal godkendes fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører og for øvrige udgifter. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte Klager fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i den relevante periode, idet de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet. Derfor er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 58, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet. Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender … Det kan udledes af ovenstående, at betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58 alene er at sikre, at der sker levering af en ydelse mod vederlag, jf. momslovens § 37. Er der derfor leveret en ydelse mod vederlag, kan skattemyndighederne ikke nægte fradrag for købsmoms med den begrundelse, at samtlige betingelser i momsbekendtgørelsen ikke er opfyldt, hvis det på anden vis i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøres, at ydelserne er leveret. Af retspraksis fremgår, at domstolene – på trods af fakturakravene i momsbekendtgørelsen – foretager en realitetsvurdering, hvor sagens konkrete forhold tillægges afgørende betydning – og hvor eksempelvis ubetydelige formalitetsfejl i fakturaerne ikke tillægges afgørende betydning. … Denne dom illustrerer således med al tydelighed, at der ikke kan nægtes fradrag-ret blot med henvisning til formaliteter. Det kan udledes af dommen fra [by4]s Byret, at det ikke kan være afgørende, om de af underleverandøren udstedte fakturaer er fuldt ud udspecificerede med hensyn til tid, sted og personer. Det kan videre udledes, at manglende time- og arbejdssedler ikke kan have betydning for adgangen til at opnå fradrag for købsmoms for afholdte udgifter til underleverandører. Endelig kan manglende fortløbende nummerering af fakturaer ikke afskære adgangen til fradrag for købs-moms. … Af retspraksis og praksis fra Landsskatteretten kan det således udledes, at det afgørende i relation til fradragsretten ikke er, om skatteyder kan dokumentere, at udgiften er afholdt, men derimod om udgiften er tilstrækkeligt sandsynliggjort. Endvidere må det lægges til grund, at beskyttelseshensynet bag retten til moms-fradrag i henhold til de almindelige regler i momsloven er at sikre, at der sker levering mod vederlag. Det fremgår med al tydelighed af ovennævnte byretssag og afgørelsen fra Landsskatteretten, hvor der blev givet momsmæssigt fradrag til trods for, at momsbekendtgørelsens fakturakrav ubestridt ikke var opfyldt. Dette harmonerer ligeledes med den ovenfor anførte praksis fra EU-Domstolen, hvori det fastslås, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt at løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt. Således skal dokumentationskravene i momsbekendtgørelsen ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at ydelserne er leveret, og at dette er sket mod betaling. 2.1 Konkret vedrørende Klagers’ momstilsvar Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til de i sagen omhandlede underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Klager. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. Klager er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37. At visse af de omhandlede underleverandører efterfølgende viser sig ikke at opfylde deres forpligtelser i relation til Skattestyrelsen ændrer ikke på, at Klager har momsfradrag for ydelserne, jf. ovenfor gennemgåede retspraksis fra EU-Domstolen, jf. sag C-438/09, hvor EU-domstolen fastslår, at en afgiftsmyndighed ikke kan nægte fradrag til en afgiftspligtig person med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms korrekt. Dette gælder navnlig henset til at størstedelen af underleverandørerne var momsregistreret på det tidspunkt, hvor de udførte opgaver for Klager. Ligeledes skal der henvises til, at langt størstedelen er registreret med branchekoder, der stemmer overens med de udførte opgaver. Ligeså har alle underleverandørerne haft ansatte i et omfang, at der ikke kan rejses tvivl om, at underleverandørerne rent praktisk har været i stand til at udføre opgaverne for Klager. At enkelte af selskabets underleverandører efterfølgende er kommet i økonomiske problemer, ændrer således ikke ved, at Klager har betalt for levering af en moms-pligtig ydelse og derfor også kan medregne beløbet ved opgørelsen af selskabets købsmoms. Det er således uden betydning, at nogle af underleverandørerne er opløst efter konkurs efter Klager har afsluttet samarbejdet med underleverandørerne. Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende, at Klager har godtgjort, at de i sagen omhandlede fakturaer modsvarer leverede varer og tjenesteydelser, hvorfor fakturaerne kan tjene til grundlag for momsfradrag. Der skal videre henvises til, at Klager har leveret og afregnet en ganske betydelig ydelse til sine kunder. Det kan konstateres, at Skattestyrelsen også har fået dette bekræftet. Det kan således lægges til grund, at der er sket en egentlig levering af en modydelse for de betalinger Klager har foretaget. Omvendt har Klager beviseligt ikke selv udført alt arbejdet for sine kunder, hvorfor det tilsvarende kan lægges til grund, at der er leveret en momspligtig ydelse fra selskabets underleverandører. Netop disse ydelser er faktureret og indberettet til Skattestyrelsen. Det gøres følgelig gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købs-moms til de omhandlede underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Klager. Som beskrevet ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag. Det følger af momsbekendtgørelses § 58, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser mv. De i sagen udstedte fakturaer og afregninger fra og til de i sagen omhandlede underleverandører, opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58. Selv, hvis dette ikke skulle være tilfældet, ændrer det ikke ved, at fakturaerne og de bogførte beløb er udtryk for den ydelser, der er udført af de enkelte underleverandører. Spørgsmålet er dermed ikke, om fakturakravene fuldt ud opfylder kravene i moms-bekendtgørelsen, men derimod, om Klager på anden vis kan løfte bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret den ydelse og foretaget den virksomhed, der fremgår af fakturaerne. Der er for det første fremlagt dateret og underskrevet samarbejdsaftaler, med en række af underleverandørerne, hvoraf det fremgår, at der indgås en aftale med Klager om kurerkørsel. For det andet fremgår det af praksis fra EU-Domstolen, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt at løfte bevisbyrden for fradrag for købs-moms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt. De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af ”den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser”, jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet. I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, at de er udstedt af/til de underleverandører Klager har gjort brug af. Dette er udtrykkeligt anført i samtlige af fakturaerne/kreditnotaerne udstedt af/til de pågældende underleverandører. De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at oplysninger i de omtvistede fakturaer i byretssagen i SKM2016.509 også var angivet meget sparsomt, men alligevel formåede sagsøger bl.a. igennem vidneforklaringer at løftede bevisbyrden for, at der var leveret en afgiftspligtig ydelse i henhold til fakturaerne. Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag momsbekendtgørelsens § 58. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58 er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen. Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen. I nærværende sag er det ubestridt, at Klagers underleverandører har modtaget betaling fra Klager for det udførte arbejde, hvilket også understøttes af kontoudskrifter fra Klagers bank. Denne faktiske betaling må naturligvis anses som en kraftig indikation af, at der er realitet bag fakturaerne med underleverandørerne, eftersom der således er fuld transparens i betalingsstrømmene. Herudover fremgår det af de fremlagte fakturaer, hvilket konkret arbejde der blev udført af hvem, ligesom udstederens og Klagers navn fremgår af fakturaerne. Fakturaerne indeholder også en specifikation af det beløb, som afregnes for det udførte arbejde. Til understøttelse af realiteten kan ligeledes henvises til, at Klager har fremlagt lønsedler fra underleverandører, kopi af sygesikringsbeviser samt kørekørt. Der er ligeledes fremlagt ruteplaner, samt legitimation for de reelle ejere. På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at Klager har benyttet sig underleverandører, i det omfang der fremgår af fakturaerne. …” Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 24. september 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Materielt Skattestyrelsens konkrete vurdering af sag er, at Klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der via underleverandører er leveret fradragsberettigede ydelser til Klager. Vi fastholder derfor, at der ikke er ret til skattemæssigt fradrag for købsmoms for disse angivne transaktioner. Indledningsvis skal jeg bemærke, at den, der ønsker et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden. Jeg henviser til SKM 2004.162 HR. Underleverandører For skattemæssig afklaring af om, hvorvidt det kan anerkendes, at der benyttes en egentlig underleverandør, bør en skriftlig kontrakt eller anden sandsynliggørelse foreligge såvel som skattemæssig dokumentation i form af fyldestgørende underbilag. Vores vurdering er at der ikke findes fyldestgørende dokumentation i sagen og således finder vi ikke, at Klage har løftet bevisbyrden for, at der rent faktisk har været benyttet underleverandør. Skattemæssigt er det ikke dokumenteret eller i overvejende grand sandsynliggjort ved fyldestgørende dokumentation, at der var sket benyttelse af underleverandør. Vi henviser til driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. såvel som vi finder, at den foreliggende dokumentation ikke er tilstrækkelig for at kunne opnå det ønskede momsfradrag. Samlet set lægger vi blandt andet især vægt på: at størstedelen af de anførte underleverandører ikke angiver moms at fakturaerne lider af diverse forskriftsmæssige mangler at de angivne underleverandører ikke var registreret med et antal ansatte, det sandsynliggør at disse kunne udføre det fakturerede arbejde Samlet set kan de fremlagte fakturaer grundet mangler og manglende opfyldelse af gængse dokumentationskrav, ikke anse for at være reelle, og derfor kan der ikke støttes ret på disse. Vi henviser yderligere til SKM 2023.213 ØLR. Og til SKM 2019.231 HR. for rettens opfattelse og krav i sammenlignelige sager. I øvrigt er det derfor således også vores opfattelse, at selskabet har haft udgifter til sorte lønninger for det udførte arbejde, vi henviser herfor til de vores udtalelser i sammenholdte sager med sagsnumrene 24-0062635 og [sag1]. Konklusion Samlet set tiltræder indstillingen til sagen afgørelse, om fastholdelse af sagen som den er indledt. Vores argumenter fremgår af ovenstående såvel som vi mener, at henvisningerne til EF- domstolen er korrekte og relevante for sagen. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms med i alt indsæt beløb kr. for perioden 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2022. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradraget, dels fordi Skattestyrelsen har anset virksomhedens fakturaer fra underleverandører for at være fiktive, dels fordi virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for andre udgifter. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af § 83 i momsbekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023 fremgår følgende: "Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer." Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. I medfør af momssystemdirektivets artikel 63 er dette tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1 og momslovens § 4, stk. 1, 2.pkt. Højesteret har i SKM2019.231.HR udtalt, at en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, af afgift af varer, der er solgt til en virksomhed, er, at varerne faktisk er blevet leveret. I de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) har EU-domstolen udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, jf. dommens præmis 35 og 36. EU-domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167), skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47. Landsskatterettens begrundelse og resultat Underleverandørudgifter Virksomheden har i afgiftsperioderne 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2022 angivet fradrag for købsmoms, herunder i forbindelse med fremmed arbejde på 1.955.619 kr. vedrørende underleverandører. Virksomheden har som dokumentation for underleverandørudgifterne fremlagt fakturaer. Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder ikke konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne, med undtagelse af [virksomhed7]. Vognmandskontrakten mellem virksomheden og [virksomhed7] indeholder ikke tilstrækkelige beskrivelser af kørselsopgaverne og kan dermed ikke tjene som dokumentation for, at [virksomhed7] har leveret afgiftspligtige ydelser til virksomheden. Det faktum, at virksomheden har fremlagt identifikationsoplysninger i form af kopi af kørekort vedrørende [virksomhed7]’s administrerende direktør, kan ikke føre til et andet resultat. Virksomheden har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet, med undtagelse af lønsedler og identifikationsoplysninger fra [virksomhed7]. Landsskatteretten finder, at de fremlagte lønsedler vedrørende 35 personer og tilhørende identifikationsoplysninger på 17 af de 35 heller ikke kan tjene som dokumentation for, at [virksomhed7] har leveret afgiftspligtige ydelser til virksomheden. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at der er udstedt lønsedler i perioden marts 2021 til december 2021, hvor [virksomhed7] ikke var registreret med ansatte, og at Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har afregnet A-skat eller AM-bidrag. Der er desuden ikke fremlagt identifikationsoplysninger på samtlige ansatte. Underleverandørerne var i den påklagede periode registreret med få eller ingen ansatte, og det forekommer derfor ikke muligt, at underleverandørerne med det oplyste antal ansatte har været i stand til at levere det antal timer, der er anført på fakturaerne. Flere af underleverandørerne har heller ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR, og [virksomhed10] har kun indberettet løn til direktøren. [virksomhed3], [virksomhed7] og [virksomhed8] har heller ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR. [virksomhed2] og [virksomhed6] har indberettet nul-angivelser, og [virksomhed4] har ikke været registreret for moms. Desuden er samtlige underleverandører enten er ophørt, gået konkurs eller tvangsopløst med undtagelse af [virksomhed10]. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] og [virksomhed5] hverken har afholdt udgifter til løn eller til andre underleverandører, ligesom [virksomhed10], [virksomhed11] og [virksomhed7] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, og at [virksomhed11] og [virksomhed8] ikke har haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Yderligere fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed10], [virksomhed9], [virksomhed8], [virksomhed7] og [virksomhed5] alene har været anvendt til at udstede fiktive faktura mhp. uberettigede momsfradrag. [virksomhed3] har udstedt fakturaer med 23 forskellige kontonumre, og [virksomhed11], [virksomhed6] og [virksomhed3] har anvendt andre selskabers bankkonti, ligesom [virksomhed1], [virksomhed6], [virksomhed5], [virksomhed2] og [virksomhed3] systematisk har tømt bankkonti og efterfølgende videreført størstedelen af deres indbetalingerne til selskaber i udlandet. [virksomhed4]’s konto tilhørte desuden ikke underleverandøren, men dennes ejer, [person7]. Flere underleverandører har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Det fremgår desuden af Skattestyrelsens oplysninger, at flere personer i tilknytning til henholdsvis [virksomhed10], [virksomhed9], [virksomhed1] og [virksomhed4] ([person7]) alle er dømt for overtrædelse af straffelovens § 290 a stk. 2, jf. stk. 1 (hvidvask), at politiet har foretaget ransagning af [virksomhed6], og at SØIK har undersøgt [virksomhed1]. Især i en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, er fraværet af skriftligt materiale således med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt de hævdede underleverandører faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Samlet set finder Landsskatteretten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Landsskatteretten finder derudover, at det ikke er dokumenteret, at fakturanr. 30139 fra underleverandøren [virksomhed1] vedrørende ”3 klimakasser inkl. montering og backup montering” vedrører varer, der er indkøbt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Der er ved vurderingen blandt andet henset til, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig og identificerbar dokumentation for, hvilke varer der faktisk skulle være leveret til virksomheden. Landsskatteretten kan desuden tiltræde Skattestyrelsens afgørelse om ikke at godkende fradrag for købsmoms vedrørende de betalte udgifter ifølge de angivne fakturanr. 300 fra [virksomhed5] og fakturanr. 1010, 1001, 1007 og 1008 fra [virksomhed7]. Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer herfor eller andet materiale. Det er ifølge dagældende momsbekendtgørelsens § 81 en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at udgifterne er dokumenteret med forskriftsmæssige fakturaer eller lignende materiale. For så vidt angår de fremlagte ruteplaner, finder Landsskatteretten at de ikke i sig selv kan tjene som dokumentation for, at underleverandørerne har leveret afgiftspligtige ydelser til virksomheden. Der er herved lagt vægt på, at hverken virksomhedens eller nogen af de pågældende underleverandørers navne fremgår af ruteplanerne, hvorfor det ikkefremgår, om ruteplanerne vedrører kørsel udført for virksomheden af nogen af underleverandørerne. De fremlagte identifikationsoplysninger vedrørende [virksomhed11]’s ejer i form af kopi af køre-og sygesikringskort samt mail af 20. marts 2021 fra virksomheden til [virksomhed11] kan ikke føre til et andet resultat. Herved er henset til, at [virksomhed11] ikke er vendt retur på mailen og har dermed ikke bekræftet samhandlen. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR.Hertil kommer, at virksomhedens tidligere repræsentant har fremlagt fakturanr. 111 fra [virksomhed3] samt fakturanr. 1011 fra [virksomhed11], som dog ikke ses betalt via virksomhedens bankkonto. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Øvrige driftsfradrag Virksomheden har samlet angivet købsmoms på 1.922.619 kr. for perioden 4. kvartal 2020 til og med 4. kvartal 2022. Virksomheden har ikke – trods anmodning fra Skattestyrelsen – dokumenteret udgifterne i form af købsfakturaer og udgiftsbilag. Det en betingelse efter momsbekendtgørelsens § 82, at der foreligger dokumentation i form af eksterne bilag, for at der kan godkendes fradrag for virksomhedens indgående moms. Virksomheden har ikke under sagens behandling fremlagt dokumentation for udgifterne, og Landsskatteretten kan på baggrund heraf tiltræde Skattestyrelsens afgørelse om ikke at godkende fradrag for købsmoms afgiftsperioden af øvrige driftsudgifter. Landsskatteretten stadfæster således også Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Landsskatteretten stadfæster dermed i det hele Skattestyrelsens afgørelse.