Islandsk pension og creditlempelse hjemvist efter forkerte indkomstår

Journalnr. 24-0061755 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomstårene 2018 og 2019 Genoptagelse af skatteansættelsen Afslag på ordinær genoptagelse Der er ikke taget stilling til ekstraordinær genoptagelse Ekstraordinær genoptagelse Afvisning Skattestyrelsen skal tage stilling til anmodningen om ekstraordinær genoptagelse Indkomståret 2020 Islandsk pension Betalt islandsk skat vedr. pension 182.821 kr. 34.896 kr. 167.885 kr. 38.762 kr. Hjemvisning Indkomståret 2021 Islandsk pension Betalt islandsk skat vedr. pension 192.943 kr. 35.312 kr. 185.611 kr. 72.829 kr. Hjemvisning Indkomståret 2022 Islandsk pension Betalt islandsk skat vedr. pension 212.197 kr. 31.242 kr. 195.767 kr. 70.520 kr. Hjemvisning Indkomståret 2023 Betalt islandsk skat vedr. pension 45.112 kr. 78.986 kr. Hjemvisning Faktiske oplysninger Af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) fremgår, at klageren har været bosiddende i Danmark siden den 2. september 2013. Indkomstårene 2018 og 2019 Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har foretaget indberetning til årsopgørelserne for indkomstårene 2018 og 2019, hvor klageren har indberettet pension fra Island samt betalt skat til Island. Den 18. april 2024 anmodede klageren Skattestyrelsen om at genoptage og korrigere selvangivet pension og skat fra Island for indkomstårene 2018 og 2019. Klageren oplyste i mailen til Skattestyrelsen de korrigerede beløb. Indkomstårene 2020-2023 For indkomstårene 2021, 2022 og 2023 har klageren via TastSelv foretaget ændringer til årsopgørelserne, hvor klageren har indberettet pension fra Island samt betalt skat til Island. Klageren har, vedrørende hans islandske pension og skat heraf, foretaget følgende indberetninger: 2020 2021 2022 2023 Udenlandsk pension 167.885 kr. 185.611 kr. 195.767 kr. 198.560 kr. Udenlandsk skat 38.762 kr. 72.829 kr. 70.520 kr. 78.986 kr. Den 18. april 2024 anmodede klageren Skattestyrelsen om at genoptage og korrigere selvangivet pension og skat fra Island for indkomståret 2020. Klageren oplyste i mailen til Skattestyrelsen de korrigerede beløb. Under sagens behandling ved Skattestyrelsen har klageren fremsendt sine islandske årsopgørelser Afrit af skattframtali 2020, Afrit af skattframtali 2021 og Afrit af skattframtali 2022. Afrit af skattframtali 2024 har ikke været fremsendt til Skattestyrelsen. Af Afrit af skattframtali for 2020 vedrørende årets indkomst 2019 (tekjur ársins 2019) fremgår følgende: Udbetalinger på i alt 3.861.157 ISK, fordelt på 1.873.870 ISK fra den islandske sociale sikringsforvaltning (Greiðslur frá Tryggingastofnun ríkisins), 46.825 ISK fra den almindelige pensionskasse (Almenni lífeyrissjóðurinn) og 1.940.462 ISK fra pensionskassens betalingskontor (Greiðslustofa lífeyrissjóða). Af Afrit af skattframtali for 2021 vedrørende årets indkomst 2020 (tekjur ársins 2020) fremgår følgende: Udbetalinger på i alt 3.897.834 ISK, fordelt på 1.858.003 ISK fra den islandske sociale sikringsforvaltning (Greiðslur frá Tryggingastofnun ríkisins), 48.064 ISK fra den almindelige pensionskasse (Almenni lífeyrissjóðurinn) og 1.991.767 ISK fra pensionskassens betalingskontor (Greiðslustofa lífeyrissjóða). Af Afrit af skattframtali for 2022 vedrørende årets indkomst 2021 (tekjur ársins 2021) fremgår følgende: Udbetalinger på i alt 4.116.449 ISK, fordelt på 1.990.168 ISK fra den islandske sociale sikringsforvaltning (Greiðslur frá Tryggingastofnun ríkisins), 50.086 ISK fra den almindelige pensionskasse (Almenni lífeyrissjóðurinn) og 2.076.195 ISK fra pensionskassens betalingskontor (Greiðslustofa lífeyrissjóða). Skattestyrelsen har lagt følgende indkomster og skatter til grund: “ 2020 2021 2022 Indkomst 3.777.289 ISK 3.897.834 ISK 4.057.311 ISK Rikisskat 172.532 ISK 147.415 ISK 8.233 ISK Kommuneskat 548.462 ISK 565.965 ISK 589.122 ISK Samtale skat 720.994 ISK 713.380 ISK 597.355 ISK “ Skatteankestyrelsen har den 24. februar 2025 kontaktet den internationale afdeling hos skattemyndigheden, Skatturinn, i Island, som har oplyst, at fx Afrit af skattframtali 2022 vedrører indkomstoplysningerne for 2021. Det ses bl.a. ved, at der under punkt 2 står Tekjur ársins 2021. Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt sine islandske årsopgørelser; Afrit af skattframtali, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst vedrørende udenlandsk pension, credit for indkomstårene 2020-2022 og nedsat udenlandsk betalt skat for indkomstårene 2020-2023, som vist nedenfor: ” Godkendt beløb Ændringsbeløb Indkomstår 2020 Udenlandsk pension, credit 182.821 kr. 14.936 kr. Udenlandsk betalt skat 34.896 kr. -3.866 kr. Indkomstår 2021 Udenlandsk pension, credit 192.943 kr. 7.332 kr. Udenlandsk betalt skat 35.312 kr. -37.517 kr. Indkomstår 2022 Udenlandsk pension, credit 212.197 kr. 16.430 kr. Udenlandsk betalt skat 31.242 kr. -39.278 kr. Indkomstår 2023 Udenlandsk betalt skat 45.112 kr. -33.874 kr.” Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Du har via TastSelv foretaget ændring til din årsopgørelse 2021 og 2022, hvori du har foretaget ændring i din udenlandske pension, samt betalt skat til Island. Vi har efterfølgende bedt dig om at dokumentere dine pension samt betalt skat. Den 15. april 2024 modtager vi en årsopgørelse for dine udenlandske indkomster og skat for 2021 og 2022. Du beder os samtidige om at genoptage indkomstår 2020, 2019 og 2018. Den 19. april 2024 indsender du din årsopgørelse for dine udenlandske indkomster og skat for 2020. Ude fra de indsendte opgørelser kan vi se, at din indkomst er og skatter har været følgende: 2020 2021 2022 Indkomst 3.777.289 ISK 3.897.834 ISK 4.057.311 ISK Rikisskat 172.532 ISK 147.415 ISK 8.233 ISK Kommuneskat 548.462 ISK 565.965 ISK 589.122 ISK Samtale skat 720.994 ISK 713.380 ISK 597.355 ISK Ved omregning af valuta anvender vi den gennemsnitlig kurs for de enkelte år. Kursen kan findes på Danmarks Nationalbanks hjemside. https://www.nationalbanken.dk/da/vores-arbejde/stabile-priser-pengepolitik-og-dansk-oekonomi/valutakurser Gennemsnitskursen for årerne 2020, 2021, 2022 og 2023 er fundet til nedenstående År Gennemsnit af Islandske kroner 2020 0,0484 2021 0,0495 2022 0,0523 2023 0,0500 Vi har herefter omregne din pension og skat til: 2020 2021 2022 Omregnet indkomst 182.821 kr. 192.943 kr. 212.197 kr. Betalt skat i Island 34.896 kr. 35.312 kr. 31.242 kr. Du har på årsopgørelsen indberettet følgende indkomster og skatter: 2020 2021 2022 2023 Udenlandsk pension 167.885 kr. 185.611 kr. 195.767 kr. 198.560 kr. Udenlandsk skat 38.762 kr. 72.829 kr. 70.520 kr. 78.986 kr. Ude fra det overstående har vi fortaget en beregning, som viser at vi har fået følgende afvigelser: 2020 2021 2022 Udenlandsk pension 14.936 kr. 7.332 kr. 16.430 kr. Udenlandsk skat -3.866 kr. -37.517 kr. -39.278 kr. Vi har ikke modtaget nogle opgørelse for din indkomst eller skat for 2023, men kan se ude fra dine opgørelse fra tidligere år, at der på dine indberettet islandsk skat ikke er fratrukket den islandske personfradrag. I kan se at personfradraget udgør ca. 677.538 ISK. Vi har derfor skønnet din betalt skat til Island i 2023 til følgende: 2023 Udenlandsk skat 78.986 kr. Islandsk personfradrag 677.538 ISK Valutakurs 0,0500 Omregnet til danske kroner 33.876,90 kr. Skønnet betalt skat i 2023 45.109 kr. … Dine bemærkninger Den 18. april 2024 beder du os om at genoptage dine årsopgørelse 2018-2020, hvori du angiver din udenlandske pension samt udenlandske skat. Den 23. april 2024 indsender du nedstående mail: Hi. Hvis jegforstår dette rigtigt tager du den personlige rabat fra mig. Jeg er fuldt ud berettiget til personlig rabat ì det land, hvor jeg betaler fuld skat. Gør du det beskatter du du mit personfradrag i Danmark og det er dobbeltskatning. Jeg kunne have beholdt min personlige rabat ì Ísland og fået den udbetalt ì ágúst hvert år, som mange gør. Så ville han ikke have stået selvangivelserne, sådan gør mange. MVH [klager]. Den 25. april 2024 indsender du nedstående mail Hi. Í henhold til artikel 18. har Danmark ikke ret til at beskatte mín pension! Jeg ønsker at få dóm frá højesteret í denna sag! Hvis jeg skal betale 1100 dkr. fyrir réttlæti þá eru það smáaura. Hvad med 2019 skat og andre år der skal rettes? Kan du henvise mig en advokat, jeg kan tala med, formi detta kan påvirke tusindvis af mannesker. Vil du henvise mig til love, hvor Íslenske persónrabat kan ignoreres? MVH. [klager] [cpr1]. Den 26. april 2024 indsender du nedstående mail Hi. Hvis mín indkomst ikke hører under 18 gr. så sigur artikel 25 hvordan man beregner afgiften. Hvis mín indkomst hører under artikel 18 gr. derefter 25 gr. ligegyldig for mig. Men det er alligevel ikke muligt að beskatte mín personlige rabat som du har tænkt dig at gøre, det kaldes dobbeltbeskatning. MVH. [klager] [cpr1]. Skattestyrelsens afgørelse og bemærkning Nå du anmoder om genoptagelse af tidligere indkomstår skal dette ske seneste den 1. maj i det fjerde indkomstår år, reglerne står skrevet i Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2. Eftersom du har anmodet om at genoptage årsopgørelserne for 2018 og 2019 den 18. april 2024, kan vi ikke imødekomme din anmodning om genoptagelse dine årsopgørelser for 2018 og 2019. Vi imødekommer din anmodning om genoptagelse af din årsopgørelse 2020, da dette er sket før den 1. maj i det fjerde indkomstår. Efter modtagelse af dine opgørelse for den islandske pension, samt betalt skat for årerne 2020-2022, har vi beregnet den islandske skat til 34.896 kr. for indkomstår 2020, samt 35.312 kr. for indkomstår 2021 og 31.242 kr. for indkomstår 2022. Den islandske pension er desuden beregnet til 182.821 kr. i 2020, samt til 192.943 kr. i 2021 og 212.197 kr. i 2022. Vi hæver din årsopgørelse 2020 med en udenlandsk pension på 4.936 kr. til en samlet udenlandsk pension på 182.821 kr. samt at den betalte islandsk skat nedsættes med 3.866 kr. vi lemper din islandsk skat med et samlet beløb på 34.896 kr. For indkomstår 2021 hæves den udenlandske pension med 7.322 kr. til en samlet udenlandsk pension på 192.943 kr. mens den betalt skat nedsættes med 37.517 kr. Vi giver dig credit for den samlet islandsk skat på 35.312 kr. For indkomstår 2022 hæves den udenlandske pension med 16.430 kr. til en samlet udenlandsk pension på 212.197 kr. mens den betalt skat nedsættes med 39.278 kr. Vi giver dig credit for den samlet islandsk skat på 31.242 kr. For indkomståret 2023 nedsætter vi den betalte islandske skat med 33.876 kr. således at vi giver dig credit for 45.109 kr. Da vi ikke har modtaget dokumentationer for din udenlandske skat i 2023, har vi har skønnet, at din islandsk skat i 2023 udgøre 45.109 kr. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 25, skal Danmark lempe dig for den skat du har betalt til Island. Ude fra de indsendte dokumenter ses, det at du har indberettet den udenlandske skat før det islandske personfradrag. Vi har derfor skønnet din islandske personfradrag til 677.538 ISK, hvorefter vi har nedsat den udenlandske skat til 45.109 kr. Af dine bemærkninger fra den 23. april 2024 er det Skattestyrelsens opfattelse at ophævelsen af dobbeltbeskatning sker efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25. Heri står der at Danmark give credit for den skat, som du har betalt til Island, vi kan derfor kun give dig credit for den endelig skat. Vi fastholder derfor vores afgørelse om, at nedslaget for den betalt udenlandske skat sker efter, at personfradraget i Island er fratrukket. Af dine bemærkning fra den 25. april 2024 er det Skattestyrelsen opfattelse at din udenlandske indkomst skal medtages til beskatning i Danmark. Da du er fuld skattepligtige til Danmark, skal du afgive alle oplysninger om dine indkomster, dette står i Statsskattelovens § 4, dette omfatter også udenlandske indkomster. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Island artikel 18 har Island beskatningsretten til din pension. Dette betyder at Island har første retten til din indkomst. For at ophæve din dobbeltbeskatning skal Danmark efter sammen overenskomst artikel 25, lempe den skat du har betalt til Island. Det er foresat vores opfattelse, at din udenlandsk pension fra Island, skal medtages på din årsopgørelse og at skatten fra Island skal lempes med den endelig skat, som du har betalt til Island. Se klagevejledning i det nedenstående afsnit. Af dine bemærkning fra den 26. april 2024, så er der korrekt din islandsk pension er omfattet af artikel 18, som giver Island ret til at beskatte din pension på Island. For at ophæve din dobbeltbeskatning, skal Danmark give credit for skatten til Island, dette sker efter artikel 25. Der kan kun gives lempelse for den endelig skat som er betalt til Island.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 5. august 2024 udtalt: ”… Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse, at der her er tale om urimelige forhold eller svigt fra 3. mand, ej heller at der er tale om fejlfortolkning af lovgivning fra Skattestyrelsens side, således at disse falder under særlige omstændigheder i bestemmelser Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8. Klageren har bedt om genoptagelse af årsopgørelse 2018 og 2019, med ændring af den betalte udenlandske skat efter den ordinær frist, efter bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 26. Med henvisning til tidligere indsendt klage fra den 24. april 2024, Skatteankestyrelsens sags-nr: [sag1], hvor klageren har klaget over Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af credit for den betalte skat til Island. Som nævnt i den tidligere sag, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kan gives credit for den betalte skat i den fremmede stat efter overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Dammark og Island artikel 25. Her er det Skattestyrelsens klart overbevisning, at skattelempelser i det fremmende stat ikke kan tilgodeses med lempelse af den danske skat. Det vil alene være den endelig skat, som er betalt til den fremmende stat, som kan nedskrives i den danske skatteberegning. Klageren har efter anmodning fra Skattestyrelsen indsendt dokumentationer for den islandske skatteberegning for indkomstårene 2021 og 2022. Klageren har dertil medsendt samme skatteberegning for 2018, 2019 og 2020. Skattestyrelsen er deraf enig med rådgiver, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til beregning af en ny årsopgørelse 2018 og 2019. Indsendelse af ønske om gentoptagelse af 2018 og 2019 er sket den 15. april 2024, hvilket er efter fristen for ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 26 bestemmelser. Eftersom klageren anmoder om genoptagelse af 2018 og 2019 med samme begrundelse for de øvrige år, er det Skattestyrelsens opfattelse, at sådan genoptagelse vil være til ugunst for klageren, idet at klageren ikke vil kunne opnå en højere lempelse i skatten, men derimod potentielt en forhøjelse af skatten. Klager har selv foretaget indberetning til årsopgørelse 2018 og 2019 med angivelse af den udenlandske indkomst, samt betalt skat hertil. Der er derfor ikke Skattestyrelsens opfattelse, at der er er tale om en forglemmelse fra klagerens side. Skattestyrelsen er enig med rådgiver om, at der kan fortage genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8, hvis der fra Skattestyrelsens side er sket fejlfortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, men da der allerede er indgivet klage over Skattestyrelsens afgørelse fra den 10. maj 2024, om fortolkning af artikel 25, er det ikke Skattestyrelsens holdning, at der på nuværende tidspunkt kan være tale om en fejlfortolkning fra Skattestyrelsens side. Skattestyrelsen fastholder foresat sin afgørelse, om at lempelse for udenlandsk skat, skal ske med den endelige betalte skat til den fremmede stat. Skattestyrelsen deler ikke samme opfattelse som rådgiver, at der på nuværende tidspunkt, kan være tale om særlige omstændigheder, særligt fordi Skattestyrelsens afgørelse fra den 10. maj 2024 giver en lavere skattelempelse end der tidligere er angivet på klagerens årsopgørelser. Det er derfor foresat Skattestyrelsens opfattelse, at en genoptagelse af 2018 og 2019 er til ugunst for klageren. Skattestyrelsen mener derfor, at indeværende klage bør afvises, idet der på nuværende tidspunkt ikke er afgjort, om udfaldet af den igangværende klage er til gunst for klageren. Såfremt at klageren fra den 29. april 2024 falder til fordel til klageren, er Skattestyrelsen enig i at der kan foretages ekstra ordinær genoptagelse efter Skattekontrollovens § 27 stk. 1 nr. 8 for indkomstår 2018 og 2019. Skattestyrelsen fastholder deres afgørelse om at genoptagelse af årsopgørelse 2018 og 2019 ikke kan genoptages efter bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 27, da der ikke kan være tale om særlige omstændigheder, samtidige fastholder Skattestyrelsen deres afgørelse om credit lempelse. …” Den 11. april 2025 udtalte Skattestyrelsen supplerende følgende: ”… Vi sender dette materiale for indkomståret 2020-2023: … Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Vi har på baggrund af det fremsendte vurderet at de oplysninger vi har på årsopgørelsen ikke stemmer med de oplysninger der nu er modtaget fra skatteyder. Bemærk at vi ikke tidligere har modtaget opgørelse for 2022 og 2023. På baggrund af det modtagne mener vi at skatteyders årsopgørelser rettelig burde være: Indkomståret 2022 Udenlandsk pension forhøjes med 16.045 kr. fra 212.197 kr. til 228.242 kr. Udenlandsk betalt skat nedsættes med 32.415 kr. fra 70.520 kr. til 38.104 kr. Indkomståret 2023 Udenlandsk pension forhøjes med 43.907 kr. fra 198.560 kr. til 242.468 kr. Udenlandsk betalt skat nedsættes med 38.357 kr. fra 78.986 kr. til 40.629 kr. Derudover fastholder vi vores tidligere fremsendte forslag i forhold til selve beskatningen. …” Den 8. august 2025 sendte Skattestyrelsen følgende supplerende udtalelse: ”Vi sender dette materiale for indkomståret 2020-2023 Udtalelse – Se nedenfor Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: Vi har modtaget opgørelser for indkomstårene 2018 (fremtal 2019) samt 2023 (fremtal 2024) På baggrund af de modtage opgørelser kan vi se at såfremt vi havde modtaget materialet i forbindelse med behandling af indkomstårene 2018 og 2023 vi ville have fastsat skatteyder med følgende indkomster og skatter: 2018 2023 TastSelv – Pension 154.568 198.560 Årsopgørelse - Island 199.244 244.034 Ændring - 4.676 -45.474 TastSelv - Skat 36.762 78.986 Årsopgørelse - Island 37.420 38.351 Ændring -658 40.635 For indkomståret 2018 ville vi således have forhøjet hans udenlandske pension med 44.676 kr., samt forhøjet hans betalte udenlandske skat med 658 kr. For indkomståret 2023 ville vi således have forhøjet hans udenlandske pension med 45.474 kr., samt nedsat hans betalte udenlandske skat med 40.635 kr. Vi fastholder derudover vores tidligere udtalelse omkring ekstraordinær genoptagelse. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har den 9. juli 2025 indsendt endelig klage og har i klagen fremsat følgende påstande: Indkomstårene 2018 og 2019 Principalt: Indkomstansættelsen skal ekstraordinært genoptages. SUBSIDIÆRT: Skattestyrelsens afgørelse annulleres eller i anden række hjemvises til fornyet behandling. Indkomstårene 2020-2023 PRINCIPALT: Indkomstansættelsen skal under ordinær genoptagelse foretages til det selvangivne. SUBSIDIÆRT: Skattestyrelsens afgørelse annulleres eller i anden række hjemvises til fornyet behandling. MERE SUBSIDIÆRT: Indkomståret 2020: Indkomstansættelsen skal under ordinær genoptagelse foretages til beløb henholdsvis mindre end 14.936 kr. over 0 og større end -3.866 kr. over 0 efter Landsskatterettens skøn. Indkomståret 2021: Indkomstansættelsen skal under ordinær genoptagelse foretages til beløb henholdsvis mindre end 7.332 kr. over 0 og større end -37.517 kr. over 0 efter Landsskatterettens skøn. Indkomståret 2022: Indkomstansættelsen skal under ordinær genoptagelse foretages til beløb henholdsvis mindre end 16.430 kr. over 0 og større end -39.278 kr. over 0 efter Landsskatterettens skøn. Indkomståret 2023: Indkomstansættelsen skal under ordinær genoptagelse foretages til beløb henholdsvis større end -33.876 kr. over 0 efter Landsskatterettens skøn.” Til støtte for påstandene er bl.a. anført: ”2. SAGSFREMSTILLING … 2.2. ÅRSOPGØRELSERNE PÅ ISLAND FRA INDKOMSTÅRENE 2018 OG 2023 Årsopgørelse 2018 (Skattframtali 2019) og årsopgørelse 2023 (Skattframtali 2024) fremlægges som henholdsvis bilag nr. 2 og bilag nr. 3. 3. ANBRINGENDER 3.1. DER ER ENIGHED OM, AT [klager] HAR RET TIL FRADRAG FOR SIN BETALTE SKAT PÅ ISLAND I MEDFØR AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTEN Der er enighed mellem Skattestyrelsen og [klager] om, at [klager] har ret til fradrag for sin betalte skat på Island i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens mellem bl.a. Island og Danmark (Den Nordiske), art. 18 og 25 (bilag nr. 1). 3.2. [klager] HAR RET TIL ORDINÆR GENOPTAGELSE MED NYE FAKTISKE OG/EL- LER RETLIGE OPLYSNINGER, SOM KAN BEGRUNDE EN ÆNDRING AF INDKOMSTANSÆTTELSEN FOR INDKOMSTÅRENE 2020 - 2023 (PRINCIPALE PÅSTANDE) [klager] anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2020 - 2023 er ordinær i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det fremgår af de specielle bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 26 i lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005, at (mine understregninger): ”… Til § 26 Bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 34. For så vidt angår fristreglen i stk. 1, 5. pkt., henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.11. Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgiftsområdet, for hvilket der gælder særlige frister i boafgiftslov.” Det fremgår af lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 vedr. skattestyrelseslovens § 34, at: ”Til § 2 … Forslaget til § 34, stk. 2, er en videreførelse af den nugældende § 34, stk. 2, i skattestyrelsesloven, idet det dog er præciseret, at genoptagelse kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter. Det er endvidere med forslaget tydeliggjort, at en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen. …” Det fremgår bl.a. af Den Juridiske Vejledning 2020-1 – 2023-2, afsnit A.A.8.2.1.2.2, hvoraf fremgår, at det er [klager], som skal sandsynliggøre de omhandlede faktiske og/eller retlige oplysninger, hvilket ikke klart fremgår af hverken ordlyden og/eller forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvorfor Skattestyrelsen under det almindelige udgangspunkt har bevisbyrden herfor. Denne bevisbyrde er i givet fald imidlertid alene sandsynliggørelse eller tilstrækkelig sandsynliggørelse, hvilket er det mest lempelige bevisbyrdekrav under den nedadgående rækkefølge 1) tilstrækkeligt dokumenteret, 2) tilstrækkeligt godtgjort og 3) tilstrækkeligt sandsynliggjort. Prøvelsen af de faktiske og/eller retlige oplysninger skal til gunst for [klager] alene foretages ikke-intensivt og formelt samt reelt ikke-materielt bindende, jf. TfS 2000.108.VLD og i sig selv Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit A.A.8.2.1.2.2, jf. Den Juridiske Vejledning 2024-1, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning, jf. SKM2015.479 og SpO2015.487. Følgende er citeret i Vestre Landsrets præmisser i TfS 2000.108.VLD vedrørende retstilstanden med ikke- intensiv og ikke-materielt bindende prøvelse ved ordinær genoptagelse: ”... I cirkulære til skattestyrelsesloven nr. 113 af 18/6 1990 anføres under afsnit C 7, 4. afsnit, 2. punktum, at "... Der behøver ikke foretages nogen tilbundsgående vurdering af det sandsynlige resultat, før genoptagelse tillades, og en genoptagelsessag behøver ikke at resultere i en ændret ansættelse. Helt ubegrundede anmodninger om genoptagelse kan afvises.” ...” De nye faktiske og/eller retlige oplysninger fremgår af Skattestyrelsens afgørelse med underliggende materiale (bilag nr. 1). Derfor kan [klager] få ordinært genoptaget sin skatteansættelse for indkomstårene 2020 - 2023 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 (nye faktiske og/eller retlige oplysninger). Derfor skal og kan de principale påstande tages til følge. 3.3. ADGANG/RET TIL GENOPTAGELSE UNDER SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27, STK. 1, NR. 8, JF. § 27, STK. 2, 5. PKT., UNDER ORDLYDEN OG FORARBEJDERNE SOM FORTOLKET I RETSPRAKSIS, HERUNDER SAMMENHÆNG I ORDLYD OG FORARBEJDERNE SOM FORTOLKET I RETSPRAKSIS MELLEM SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27, STK. 1, NR. 8, OG § 27, STK. 2, 5. PKT. (SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER) Der er ingen begrænsning i bl.a. ordlyden og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ud over skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (relativ forældelsesfrist), og § 34 a, stk. 4 (absolut forældelsesfrist), på antallet af genoptagelsesanmodninger. Det fremgår af ordlyden og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som gengivet i resumé af præmisserne til SKM2021.161.HR, at (mine understregninger): ”… Det fremgår af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, der blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003, og som skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, viderefører, at bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter (nr. 1 til nr. 7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, f.eks. hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. …” Det fremgår af forarbejderne (specielle bemærkninger til lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003) til skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 8, der er videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005, hvilke yderligere kriterier/hensyn der med medhold til følge for [person1]under faktum skal tillægges vægt ved det konkrete individuelle skøn, således at (mine understregninger): ”… Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor. Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen. Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes. Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale. …” Det fremgår af forarbejderne (specielle bemærkninger til lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003) til skattestyrelsesloven § 35, stk. 2, der er videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005, hvilke kriterier/hensyn, der skal tillægges betydning som særlige omstændigheder (mine understregninger): ”g. Reaktionsfristen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. … Det kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset om denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.” Lovgivningsmagten har ikke med sine forarbejder til lovforslag nr. 43 af 30. oktober 2008 via de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.1, og de specielle bemærkninger i afsnit 15, fraveget eller indskrænket allerede eksisterende forarbejder. Det fremgår således af de specielle bemærkninger om særlige omstændigheder (afsnit 15 i lovforslag nr. 43 af 30. oktober 2008) vedr. beskrivelse af, hvad der kan være personlige forhold (hovedhensyn) som fx sygdom, at (mine understregninger): ”... Endelig foreslås det, at SKAT skal kunne dispensere fra fristen for at indsende anmodning om ekstraordinær genoptagelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Hvilket efter praksis f.eks. er sygdom. Det svarer til, hvad der gælder i dag efter henholdsvis § 27, stk. 2, 2. pkt., og § 32, stk. 2, 2. pkt.” Ordlyden til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2, 5. pkt., er enslydende med angivelse af særlige omstændigheder. Formålet med begge ekstraordinære genoptagelsesregler er, at skattesubjekter som [klager] skal opnå en materiel rigtig skatteansættelse inden for den absolutte forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, hvis kriterierne/hensynene i forarbejderne er opfyldt. De anførte kriterier/hensyn under forarbejderne (de specielle bemærkninger) til henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt., er tillige i hvert fald delvist sammenfaldende, hvor ”herunder” og ”sagens karakter” særligt skal betones i forhold til [person1]. Forarbejderne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, (hovedkriterier/hensyn deri) skal således anvendes kongruent og i anden række i videst muligt omfang kongruent i forhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt. Dette er tillige i overensstemmelse med litteraturen, jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, bl.a. side 590 og 594. En sådan kongruent fortolkning af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2, 5. pkt., er i overensstemmelse med retspraksis under Københavns Byrets dom af 22. november 2022 under BS-674/2021-KBH (samme bestemmelser blot vedr. momstilsvar), hvoraf bl.a. fremgår (sagen er ikke afsluttet, og den indbringes for EU-Kommissionen henblik på en åbningsskrivelse for krænkelser af EU-Charteret, efter medhold til Skatteministeriet ved Østre Landsret og Procesbevillingsnævnet): ”… På baggrund af Landsskatterettens afgørelse om særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, og under henvisning til, at det kan lægges til grund, at [xx] aldrig modtog de foreløbige momsansættelser for de 3 kvartaler, der ikke mere findes i skattemyndighedernes arkiver eller systemer, finder retten, at der tillige foreligger sådanne særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt., at der skal bortses fra fristen på 6 måneder i § 32, stk. 2, 1. pkt. …” 3.4. DET RETLIGE SAMVIRKE MELLEM BEVISBYRDEREGLERNE OG OFFICIALMAKSIMEN Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne, jf. bl.a. FOU.2014.0006. Medmindre der er anført en klar fravigelse heraf af i lovreglerne. Der er i den forbindelse således udtalt af Ombudsmanden vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen i FOB.2018-31: ”… Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen. …” Det er således i alle tilfælde Skattestyrelsens byrde, hvis Skattestyrelsen ikke tilstrækkeligt kan bevise sine anvendte kriterier/hensyn og sin subsumption under forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, herunder når [klager] har bevisbyrden vedr. ekstraordinær genoptagelse. 4. RETSGRUNDSÆTNING OM GENEREL VÆSENTLIG AF TILSIDESÆTTELSE ELLER KRÆNKELSE AF GARANTI- FORSKRIFTER, DER ER UDGANGSPUNKTET Det er et helt grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er ubetinget hævdelse af respekt for sagsbehandlings- og procesforskrifter, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation eller hjemvisning af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelser, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes. Et andet grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er håndhævelseshensynet eller den præventive effekt, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må tillige være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation eller hjemvisning af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelser, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes. Et tredje grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed vil være muligheden for, at der kan træffes en sikker eller mere sikker retlig afgørelse, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Disse hensyn ovenfor i forhold til retsreglernes erosion og retlig vilkårlighed under bl.a. Skatteministeriets afgørelsesvirksomhed er tillige beskrevet i Advokatrådets Retssikkerhedsprogram under formand advokat Jan Erlund fra 1994, side 27-28, at (mine understregninger): ”… Man skal være opmærksom på, at befordringen af en pragmatisk retstradition ved domstolene og i forvaltningen ikke opdrager individer, der begår fejl, til at undgå nye fejl. Hertil kommer, at formelle regler i praksis bliver meningsløse, hvis de ikke håndhæves. Domstolene og andre dele af det danske retsvæsen har næppe levet fuldt op til deres ansvar i den henseende. …” Desuden har Skattestyrelsen ret vidtgående muligheder for genoptagelse af en annulleret afgørelse, jf. bl.a. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bl.a. af Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner, 6. udgave, DJØFs Forlag, s. 439. Også dette hensyn/kriterium skal inddrages i en vurdering af den samlede balance eller afvejning af hensyn/kriterier under en almindelig retsgrundsætning (domstolenes selvstændigt retsskabende virksomhed) på området. Derfor skal Skattestyrelsens tilsidesættelser af garantiforskrifter bedømmes under en generel væsentlighedsvurdering og ikke under en konkret væsentlighedsvurdering. 5. SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE ER UGYLDIG MED ANNULLATION ELLER I ANDEN RÆKKE HJEMVISNING TIL RETSFØLGE Skattestyrelsen har tilsidesat officialmaksimen og/eller begrundelsespligten (en sag skal oplyses tilstrækkeligt faktisk og/eller retligt, inden en afgørelse træffes) med afgørelsens ugyldighed og hjemvisning til retsfølge. Begrundelsen er et retligt spejl af officialmaksimen. Der er følgende mangler ved afgørelsen (bilag nr. 1): Ingen angivelse af retsregler og/eller hovedhensyn ved den konkrete afgørelse vedr. nægtelse af ekstraordinær genoptagelse, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, samt ingen angivelse af relevant faktum og jus, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2, i forhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (særlige omstændigheder), jf. stk. 2, 5. pkt. (særlige omstændigheder). Skattestyrelsen har ikke foretaget nogen selvstændig sagsoplysning af faktum vedr. indkomstårene 2018 og 2019, herunder via de islandske skattemyndigheder, jf. Konventionen om Administrativ Bistand i Skattesager der er tiltrådt af både Danmark og Island, jf. Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit C.F.8.1.2.3. Årsopgørelse 2018 er nu indhentet i samarbejde med Skatteankestyrelsen (bilag nr. 2). Ingen angivelse af relevant retspraksis vedr. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2. Der er ikke angivet lovhjemmel til skønsmæssig beskatning eller skønsmæssigt reguleret beskatning i 2023, herunder via fx skattekontrollovens § 74 (rækker ikke konkret til beskatning via skønsmæssig regulering). Skattestyrelsen kunne have indhentet de præcise oplysninger vedr. indkomståret fra 2023 fra de islandske skattemyndigheder via OECD's og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager med virkning fra den 1. november 1996 og den tilhørende ændringsprotokol med virkning fra den 1. februar 2012, jf. Den Juridiske Vejledning 2024-2, afsnit C.F.9.2.9.5. Årsopgørelse 2023 er nu indhentet i samarbejde med Skatteankestyrelsen (bilag nr. 3) Disse mangler/fejl er i anden række helt eller delvist en tilsidesættelse af begrundelsespligten i forvaltningslovens § 24. Disse mangler/fejl er under en garantiforskrift og er derfor i sig selv eller i anden række samlet generelt væsentlige, jf. U.2015.3233H. I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagens faktum var blevet tilstrækkeligt undersøgt og/eller sagens afgørelse korrekt begrundet, jf. bl.a. U.1996.1462H og U.2005.1780H (konkret væsentlighedsvurdering). Skattestyrelsens afgørelse er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2538H, e.c. Afgørelsen skal derfor annulleres og/eller i anden række hjemvises til fornyet behandling. …” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen har behandlet spørgsmålet om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2018 og 2019, og om det er med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget og ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2020-2023 samt om ændringerne for indkomstårene er korrekte. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1 fremgår: ”§ 11 Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over: Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. …” Landsskatterettens begrundelse og resultat Indkomstårene 2018 og 2019 Skattestyrelsen har taget stilling til, at klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2018 og 2019 ikke kan behandles efter skatteforvaltningslovens § 26 om ordinær ansættelse. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har behandlet og truffet afgørelse om indkomstårene 2018 og 2019 kan genoptages efter reglerne om ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27. Retten pålægger Skattestyrelsen at tage stilling til klagerens anmodning om genoptagelse efter reglerne om ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, og retten afviser at behandle spørgsmålet om genoptagelse af indkomstårene 2018 og 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Indkomstårene 2020-2023 Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det følger af den fulde skattepligt, at klageren er skattepligtig til Danmark af al indkomst, uanset om indkomsten stammer her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen og klageren er enige om, at klageren er skattepligtig i Danmark af hans islandske pension, og at der skal gives creditlempelse. Skattestyrelsen har behandlet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2020-2023 efter skatteforvaltningslovens regler om ordinær ansættelse og har behandlet klagerens udenlandske pension og betalt skat heraf for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 på grundlag af klagerens islandske årsopgørelser 2020, 2021 og 2022. Det fremgår af sagens oplysninger, at Skattframtali 2022 vedrører indkomstoplysningerne for 2021, og Skattestyrelsen har derfor ved ansættelsen af indkomsten for indkomståret 2021, benyttet oplysninger, der vedrører indkomståret 2020. Tilsvarende gør sig gældende for de øvrige indkomstår. Landsskatteretten finder herefter, at der, på grundlag af de nye væsentlige oplysninger fra Skatturinn i Island, og ny dokumentation fremlagt under klagesagens behandling, skal ske fornyet materiel behandling af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2020-2023 hos Skattestyrelsen fsva. klagerens islandske pension og betalt skat til Island vedrørende pension. Da retten beder Skattestyrelsen om at behandle indkomstårene 2020-2023 på ny, tager retten ikke stilling klagerens repræsentants påstand om, at indkomstansættelsen skal ansættes til det selvangivne. Det af klagerens repræsentant øvrige fremførte kan ikke føre til andet resultat. Landsskatteretten hjemviser skatteansættelserne for indkomstårene 2020-2023 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.