Nægtet fradrag for kontante betalinger og udokumenterede udgifter i værtshus

Journalnr. 24-0061433 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Forhøjelse af resultat af virksomhed 507.311 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af resultat af virksomhed 350.998 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren, stiftede den 1. marts 2016 [virksomhed1], CVR-nr. [...1] , herefter virksomheden. Virksomheden er registreret under branchekoden 563000 ”Cafeér, værtshuse, diskoteker mv.”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har virksomheden i den påklagede afgiftsperiode været registreret med følgende antal ansatte: Periode Antal ansatte 2020 Årsværk 2020 Antal ansatte 2021 Årsværk 2021 Januar 10 5 3 0,44 Februar 11 2 3 0,22 Marts 10 3 3 0,18 April 3 0,37 3 0,24 Maj 11 1,3 6 1,24 Juni 11 2 9 3 Juli 10 2 8 1,6 August 10 5 8 3 September 9 1,54 9 3 Oktober 9 5 8 2 November - - 8 3 December 9 3 8 2 Klageren har oplyst resultat af virksomhed med henholdsvis -260.465 kr. og 396.429 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. Af virksomhedens resultatopgørelse fremgår virksomhedens resultat før renter med henholdsvis 78.947,71 kr. og 398.762,98 kr. i indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af posteringer på klagerens søsters bankkonti, indledt en kontrol af klagerens skatteansættelse og momstilsvar, idet søsteren har oplyst, at der er posteringer på hendes bankkonti, som vedrører klagerens virksomhed. Styrelsen har den 21. januar 2022 anmodet klageren om virksomhedens skatteregnskab for 2020 og momsopgørelse samt bogføringsmaterialer og bankkontoudskrifter for nærmere angivne bankkonti for perioderne 1. januar 2020 – 30. september 2021. Den 9. september 2022 modtager Skattestyrelsen en fuldmagt af klagerens søster og styrelsen anmoder herefter klagerens søster om materiale, som søsteren fremsender den 31. oktober 2022 og fysisk regnskabsbilag i december 2022. Skattestyrelsen har desuden rekvireret bankkontoudtog fra [finans1] og i juni 2023 anmoder styrelsen om yderligere oplysninger vedrørende mellemregningskontoen mellem virksomheden og klagerens søster, huslejekontrakter og fakturaer for betaling af husleje, som styrelsen ikke modtager. Som følge af Skattestyrelsens kontrol og modtaget materiale, har styrelsen forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 507.311 kr. for indkomståret 2020 og 350.998 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsens forhøjelse skyldes, at styrelsen har korrigeret overskud i virksomheden som følge nægtet fradrag for kontante betalinger, manglende dokumentation og dobbelt bogførte udgifter samt reguleringer som følge af differencer mellem de oplyste resultater og resultat i henhold til resultatopgørelserne. Følgende har Skattestyrelsen nægtet klageren fradrag for: Indkomståret 2020 Indkomståret 2021 I alt for 2020 og 2021 Kontant betaling 209.288 kr. 187.028 kr. 396.316 kr. Dokumentation for udgifter mangler 82.596 kr. 114.196 kr. 196.792 kr. Dublet af bilag 33.910 kr. 47.440 kr. 81.350 kr. I alt 325.794 kr. 348.664 kr. 674.458 kr. Skattestyrelsen har som følge af ovenstående udgifter nægtet klagerens virksomhed fradrag, og korrigeret overskud i virksomhed som følgende: Indkomståret 2020 Indkomståret 2021 I alt for 2020 og 2021 Resultat ifølge kontokort/resultatopgørelse - 78.948 kr. 398.763 kr. 319.815 kr. + Reguleringer 325.794 kr. 348.664 kr. 674.458 kr. Korrigeret overskud 246.846 kr. 747.427 kr. 994.273 kr. - Oplyst resultat -260.465 kr. 396.429 kr. 135.964 kr. Ændring til oplyst resultat af virksomhed 507.311 kr. 350.998 kr. 858.309 kr. Følgende forhold gør sig gældende for udgifterne: Kontant betaling Klagerens virksomhed har haft en række udgifter, som fremgår betalt kontant på beløb der overstiger 8.000 kr., heraf fremgår det, at virksomheden samlet har haft kontante betalinger for henholdsvis 209.288,46 kr. og 187.028,30 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. Følgende nitten bogføringer fremgår betalt kontant i indkomståret 2020: Dato Bilagnr. Bogføringstekst Konto Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 18.01.2020 197 [virksomhed2] 1310 9.161,60 kr. 2.290,40 kr. 11.452,00 kr. 03.02.2020 1481 Varme [adresse1] 2019 3422 9.728,22 kr. 2.432,06 kr. 12.160,28 kr. 06.02.2020 1483 Strøm 01.04.2019 - 30.05.2019 3422 8.417,94 kr. 2.104,48 kr. 10.522,42 kr. 06.02.2020 1484 Strøm 01.10.2019 - 31.12.2019 3422 11.912,30 kr. 2.978,07 kr. 14.890,37 kr. 06.02.2020 1485 Strøm 01.07.2019 - 30.09.2019 3422 9.588,87 kr. 2.397,22 kr. 11.986,09 kr. 06.02.2020 1486 Strøm 01.01.2019 - 31.03.2019 3422 9.740,58 kr. 2.435,14 kr. 12.175,72 kr. 21.02.2020 1507 [virksomhed2] 1310 6.841,20 kr. 1.710,30 kr. 8.551,50 kr. 20.03.2020 268 [virksomhed3] 3430 10.672,80 kr. 2.668,20 kr. 13.341,00 kr. 01.04.2020 1478 Husleje Vognen 3409 11.200,00 kr. 2.800,00 kr. 14.000,00 kr. 01.04.2020 1479 Husleje [adresse1] 3410 10.000,00 kr. 2.500,00 kr. 12.500,00 kr. 01.05.2020 1480 Husleje [adresse1] 3410 10.000,00 kr. 2.500,00 kr. 12.500,00 kr. 28.05.2020 321 [virksomhed2] 1310 9.092,74 kr. 2.273,19 kr. 11.365,93 kr. 02.07.2020 391 [virksomhed2] 1310 11.813,60 kr. 2.953,40 kr. 14.767,00 kr. 23.07.2020 397 [virksomhed2] 1310 12.978,80 kr. 3.244,70 kr. 16.223,50 kr. 26.10.2020 1477 [virksomhed4] 1310 14.622,41 kr. 3.655,60 kr. 18.278,01 kr. 26.11.2020 1410 [virksomhed2] 1310 9.138,40 kr. 2.284,60 kr. 11.423,00 kr. 31.12.2020 1498 ”Døde duer” 3609 8.320,00 kr. 2.080,00 kr. 10.400,00 kr. 31.12.2020 1499 Husleje [adresse1] 3410 24.000,00 kr. 6.000,00 kr. 30.000,00 kr. 31.12.2020 1500 Km-Penge 2230 12.059,00 kr. - 12.059,00 kr. I alt 209.288,46 kr. 49.307,36 kr. 258.595,82 kr. Bogføringen af bilagsnr. 1486 på i alt 11.912,30 kr. ekskl. moms, fremgår heraf 824,71 kr. af beløbet for betalt over mellemregningskontoen på konto 6135 ”Mellemregning”. Ovenstående udgifter ses ikke betalt via klagerens og virksomhedens kontoudskrifter fra [finans1] og [finans2]. Klageren har til bilag 41 fremlagt en mailkorrespondance mellem [person1] og Spillemyndigheden. Af mailkorrespondancen fremgår det, at [person1] stiller spørgsmål om, hvornår reglerne omkring afholdelse af spillet ”døde duer” på værtshuse er lovlige. Spillemyndigheden besvarer [person1] med, at betingelserne for afholdelse af lotteri er, at det skal afholdes som en lukket forening og at tre betingelser skal være opfyldt. De tre betingelser er, at deltagerne betaler et indskud, at gevinstchancen beror på et element af tilfældighed, og at deltagerne gennem betalingen har mulighed for at vinde en gevinst. Spillemyndigheden oplyser desuden, betingelserne for afholdelse af lukkede foreninger og foreninger med almennyttigt formål. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at spillet ”Døde Duer” er afholdt i et almennyttigt lotteri og at det er afholdt i en lukket forening. Følgende tyve bogføringer fremgår betalt kontant i indkomståret 2021: Dato Bilagnr. Bogføringstekst Konto Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 01.01.2021 463 Strøm 01.01.20 - 31.03.20 3420 4.982,40 kr. 1.245,60 kr. 6.228,00 kr. 01.01.2021 464 Strøm 01.04.21 - 30.06.21 3420 3.093,92 kr. 773,48 kr. 3.867,40 kr. 01.01.2021 465 Strøm 01.07.20 - 30.09.20 3420 5.455,52 kr. 1.363,88 kr. 6.819,40 kr. 01.01.2021 466 Strøm 01.10.20 - 31.12.20 3420 3.561,15 kr. 890,29 kr. 4.451,44 kr. 01.01.2021 467 Varme 2020 3420 7.135,60 kr. 1.783,90 kr. 8.919,50 kr. 01.02.2021 776 Husleje Vognen 3409 11.200,00 kr. 2.800,00 kr. 14.000,00 kr. 19.04.2021 531 [virksomhed2] 1310 6.741,56 kr. 1.685,39 kr. 8.426,95 kr. 07.05.2021 61 Husleje Vognen 3410 8.720,00 kr. 2.800,00 kr. 11.520,00 kr. 28.05.2021 534 [virksomhed2] 1310 9.453,65 kr. 2.363,41 kr. 11.817,06 kr. 02.07.2021 536 [virksomhed2] 1310 10.044,23 kr. 2.511,06 kr. 12.555,29 kr. 26.08.2021 541 [virksomhed2] 1310 17.491,77 kr. 4.372,94 kr. 21.864,71 kr. 02.09.2021 543 [virksomhed2] 1310 7.927,61 kr. 1.981,90 kr. 9.909,51 kr. 02.09.2021 1166 KM-penge 2230 13.869,00 kr. - 13.869,00 kr. 08.09.2021 429 [virksomhed5] – KT 1310 8.232,00 kr. 2.058,00 kr. 10.290,00 kr. 09.09.2021 544 [virksomhed2] 1310 16.561,89 kr. 4.140,47 kr. 20.702,36 kr. 01.10.2021 767 [virksomhed2] - [person2] 1310 8.400,00 kr. 2.100,00 kr. 10.500,00 kr. 14.10.2021 768 [virksomhed2] – [person2] 1310 15.036,80 kr. 3.759,20 kr. 18.796,00 kr. 29.10.2021 769 [virksomhed2] KT 1310 13.987,20 kr. 3.496,80 kr. 17.484,00 kr. 13.11.2021 773 [virksomhed2] KT 1310 6.814,00 kr. 1.703,50 kr. 8.517,50 kr. 31.12.2021 1162 ”Døde duer” 2805 8.320,00 kr. 2.080,00 kr. 10.400,00 kr. I alt 2021 187.028,30 kr. 43.909,82 kr. 230.938,12 kr. I alt 2020 og 2021 396.316,76 kr. 93.217,18 kr. 489.533,94 kr. Ovenstående udgifter ses ikke betalt via klagerens og virksomhedens kontoudskrifter. Klageren har til ovenstående udgifter for bogføringer med [virksomhed2] fremlagt kontoudtog fra [virksomhed2]. Af den fremlagte lejekontrakt for erhvervslokale, beliggende [adresse1], [by1] ([adresse1]) fremgår det, at udlejer ([person3]) ikke levere varme og el, og at lejeren selv sørger for opvarmning af lejemålet og at der er fjernvarme/naturgas. Det fremgår, at lejer afregner med [virksomhed6] eller anden udbyder og at lejer afregner direkte med [virksomhed7] eller anden udbyder. Som dokumentation for bilagsnr. 467 med teksten ”Varme 2020” og udgifterne til strøm, har klageren fremlagt fakturaer fra [virksomhed6] a.m.b.a og [region] El-forsyning udstedt til [person3], som af lejekontrakten for lejemålet er udlejer. Klageren har oplyst, at udgifterne for levering af strøm og varme er betalt kontant til [person3]. Klageren har desuden oplyst, at der ikke foreligger en egentlig viderefakturering fra udlejer, da parterne har aftalt, at lejer selv står for levering af strøm og varme. Endelig har klageren oplyst, at det ikke har afgørende betydning, idet virksomheden de facto har afholdt disse udgifter, og derfor er berettiget til fradrag. Klageren har desuden anført, at mange af virksomhedens kunder betaler kontant og oplyser yderligere, at virksomhedens indtægter på henholdsvis 707.885 kr. og 760.730 kr. for indkomstårene 2020 og 2021 stammer fra kontante betalinger. Klageren har som dokumentation for virksomhedens kontante betalinger fremlagt klagerens bilag 2, hvoraf det ses, at en ikke ubetydelig del af klagerens omsætning hidrører for kontante betalinger i forbindelse med brug af opsatte spillemaskiner. Af klagerens bilag 2, fremgår virksomhedens omsætning i virksomhedens spillemaskiner for perioden fra 14. januar 2020 til 31. december 2021. Af bilaget ses virksomhedens omsætning i spillemaskinerne, heraf fremgår det, at spillemaskinerne har haft en omsætning på ca. 19.000 kr. til 97.000 kr. pr. måned i perioden. Dokumentation for udgifter mangler Virksomheden har bogført en række udgifter, som enten ikke er dokumenteret ved underliggende bilag eller hvor Skattestyrelsen har fundet, at det fremlagte materiale ikke dokumenterer, at der er tale om udgifter, som vedrører virksomheden. Skattestyrelsen har i bilag 2 til sin afgørelse opgjort de bogførte udgifter og købsmoms. Skattestyrelsen har i bilag 2 opgjort udgifterne for 2020 til i alt 82.595,93 kr. ekskl. moms og for indkomståret 2021 til i alt 114.195,95 kr. ekskl. moms. Udgifterne er anført med bogføringstekster i form af ”[virksomhed8] – [person2]”, ”Indkøb – [person4]”, ”Træsast – [person2]”, ”[virksomhed9] – [person2]”, ”[virksomhed10]”, ”[virksomhed11] – [person2]”, ”pizza”, ”Grill”, Gave – [person2]”, ”Husleje [adresse1]”, ”[...]”, ”Mad”, ”Fest – [person2]”, ”[virksomhed12] – [person2]”, ”[person5]”, KM-penge”, ”[virksomhed13] – [person2]”, ”[virksomhed14] – [person2]”, ”Udflugt” og ”Døde duer” mm. Klageren har vedrørende husleje for [adresse1], [by1], herefter [adresse1], fremlagt en lejekontrakt for lejemålet. Af lejekontrakten fremgår det, at huslejen er 12.500 kr., heraf udgør moms 2.500 kr. I 2021 ses, at virksomheden har bogført huslejen til værende 15.000 kr., heraf udgør moms 3.000 kr. Klageren har oplyst, at det ikke er muligt at fremsende dokumentation for huslejestigningen, idet denne blev aftalt mundtligt. Klageren har for udgift til udflugt fremlagt en mailbekræftelse for booking på [virksomhed15] for to nætter på to værelser til fire personer, uden oplysning om formål for opholdet og deltagende. Klageren har desuden fremlagt dokumentation for udgifterne til [virksomhed16], [virksomhed17], [virksomhed18] og [virksomhed19] mm., som er faktureret til [person2] private adresse. For udgifterne til [virksomhed13] har klageren fremlagt kvittering fra [virksomhed13], hvoraf det fremgår, at der er købt tremmeseng, sengetøj til børn, og andet af privat karakter. Klageren har fremlagt ringbind med originale regnskabsbilag for 2020 og 2021, men at der ikke er dokumentation for alle virksomhedens bogførte udgifter og der er fremlagt håndskrevne sedler. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for husleje på 10.000 kr. om måneden for indkomståret 2020. I indkomståret 2021 ses der en stigning i huslejen og styrelsen har ikke godkendt prisstigningen på 2.000 kr. ekskl. moms., heraf 500. kr. i moms. Dobbelte bogføringer Virksomheden har bogført udgifter på konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” som af virksomhedens bogføring fremgår dobbelt for i alt 33.910,18 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020 og for indkomståret 2021 fremgår udgifter dobbelt bogført for i alt 47.440 kr. ekskl. moms. Følgende ti bilag er i indkomståret 2020 bogført dobbelt på regnskabets konto 1310 og i et enkelt tilfælde er den dobbelte postering af et bilag sket på regnskabets konto 3430: Dato Konto Bilag Bogføringstekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Dobbelt med bilag: 06.03.2020 1310 1335 Indkøb 1.614,60 kr. 403,65 kr. 2.018,25 kr. Bilag 251 fra 05.03.2020 på konto 1310. 10.07.2020 1310 1522 Indkøb 4.829,47 kr. 1.207,37 kr. 6.036,84 kr. Bilag 616 fra 08.07.2020 på konto 1310. 10.07.2020 1310 1523 Indkøb 1.338,32 kr. 334,58 kr. 1.672,90 kr. Bilag 614 fra 02.07.2020 på konto 1310. 28.07.2020 1310 1524 Indkøb - [person2] 1.677,00 kr. 419,25 kr. 2.096,25 kr. Bilag 620 fra 27.07.2020 på konto 3430. 28.07.2020 1310 1525 Indkøb - [person2] 1.059,16 kr. 264,79 kr. 1.323,95 kr. Bilag 619 fra 23.07.2020 på konto 1310. 18.09.2020 1310 648 Indkøb - [person2] 3.423,58 kr. 855,90 kr. 4.279,48 kr. Bilag 421 fra 17.09.2020 på konto 1310. 09.10.2020 1310 1330 Indkøb - [person2] 7.782,54 kr. 1.945,64 kr. 9.728,18 kr. Bilag 659, 660, 661 og 662 fra 09.10.2020 og 12.10.2020 på konto 1310. 20.10.2020 1310 1527 Indkøb - [person2] 6.078,85 kr. 1.519,71 kr. 7.598,56 kr. Bilag 663 fra 19.10.2020 på konto 1310. 04.11.2020 1310 674 Indkøb - [person2] 895,74 kr. 223,94 kr. 1.119,68 kr. Bilag 502 fra 04.11.2020 på konto 1310. 27.11.2020 1310 1526 Indkøb - [person2] 5.210,92 kr. 1.302,73 kr. 6.513,65 kr. Bilag 689 fra 20.11.2020 på konto 1310. I alt for 2020: 33.910,18 kr. 8.477,56 kr. 42.387,74 kr. Virksomheden har bogført ovenstående udgifter på virksomhedens udgiftskonto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” eller 3430 ”Vedligeholdelse og rengøring”. Bilagene er enten modposteret på konto 5810 ”Kassebeholdning”, 5820 ”Bankkonto” eller konto 6135 ”Mellemregning”. Skattestyrelsen har oplyst, at bilag 663 og 689 er medtaget i ovenstående punkt for ”Dokumentation for udgifter mangler”, da virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for de bogførte udgifter. Følgende femten bilag er i indkomståret 2021 bogført dobbelt på regnskabs konto 1310 og i enkelte tilfælde er den dobbelt postering sket på regnskabets konto 2820: Dato Konto Bilag Bogføringstekst Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms Dobbelt med bilag: 07.01.2021 1310 5* [...] 5.353,87 kr. 1.746,38 kr. 7.100,25 kr. 07.06.2021 1310 92 Indkøb 1.670,40 kr. 417,60 kr. 2.088,00 kr. Bilag 311 og 312 fra 04.06.2021 på konto 1310. 08.07.2021 1310 351 [virksomhed20] 2.099,60 kr. 524,90 kr. 2.624,50 kr. Bilag 358 fra 08.07.2021 på konto 1310. 27.08.2021 1310 168 Indkøb 1.020,80 kr. 255,20 kr. 1.276,00 kr. Bilag 415 fra 25.08.2021 på konto 1310. 27.08.2021 1310 170 Indkøb - [person2] 2.144,20 kr. 536,05 kr. 2.680,25 kr. Bilag 407 fra 19.08.2021 på konto 1310. 14.09.2021 1310 182 Indkøb 464,00 kr. 116,00 kr. 580,00 kr. Bilag 438 fra 14.09.2021 på konto 1310. 26.10.2021 1310 564 Indkøb 2.385,92 kr. 596,48 kr. 2.982,40 kr. Bilag 613 fra 23.10.2021 på konto 1310. 15.11.2021 1310 571 Indkøb 4.268,32 kr. 1.067,08 kr. 5.335,40 kr. Bilag 636 fra 12.11.2021 på konto 1310. 15.11.2021 1310 735 [virksomhed21] - [person2] 765,60 kr. 191,40 kr. 957,00 kr. Bilag 1157 fra 11.11.-2021 på konto 1310. 26.11.2021 1310 578 Indkøb 4.873,92 kr. 1.218,48 kr. 6.092,40 kr. Bilag 763 og 766 fra 26.-11.2021 på konto 1310. 29.11.2021 2820 579 Udflugt 5.012,80 kr. 1.253,20 kr. 6.266,00 kr. Indgår sammen med bilag 583 i bilag 740, 741 og 742 fra 22.11.2021 på konto 2820. 30.11.2021 2820 583 Udflugt 3.800,00 kr. 950,00 kr. 4.750,00 kr. Indgår sammen med bilag 578 i bilag 740, 741 og 742 fra 22.11.2021 på konto 2820. 10.12.2021 1310 774 [virksomhed2] KT 1.687,60 kr. 421,90 kr. 2.109,50 kr. Sammen med 775 dublet af bilag 601 på konto 1310. 10.12.2021 1310 775 [virksomhed2] KT 9.875,57 kr. 2.468,89 kr. 12.344,46 kr. Sammen med 774 dublet af bilag 601 på konto 1310. 13.12.2021 1310 750 [virksomhed20] - [person2] 2.017,70 kr. 504,42 kr. 2.522,12 kr. Dublet af bilag 691 fra 09.12.2021 på konto 1310. I alt for 2021: 47.440,30 kr. 12.267,98 kr. 59.708,28 kr. I alt for 2020 og 2021: 81.350,48 kr. 20.745,54 kr. 102.096,02 kr. *Bilag 5 indgår som primo saldo for Skyldig ATP på konto 6921. Skattestyrelsen har grundet delvis godkendelse af indsendt dokumentation af bilag 5, ikke kunne afstemme udgift og moms. Virksomheden har bogført ovenstående udgifter på virksomhedens udgiftskonto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms” eller 2820 ”Udflugt”. Bilagene er enten modposteret på konto 5810 ”Kassebeholdning”, 5820 ”Bankkonto” eller konto 6135 ”Mellemregning”. Skattestyrelsen har oplyst, at bilag 774 og 775, fremgår bogført dobbelt sammen med bilag 601 på konto 1310. Styrelsen har desuden fundet, at bilag 774 og 775 er betalt kontant og dobbelt bogført, som det fremgår af ovenstående. Bilag 774 og 775 fremgår ikke betalt via virksomhedens kontoudskrifter. Skattestyrelsen har konstateret, at ovenstående udgifter er bogført to gange i regnskabet, uden at udgifterne er afholdt af flere gange. Klageren har til Skattestyrelsen anerkendt, at flere bogføringer er sket dobbelt. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 507.311 kr. for indkomståret 2020 og 350.998 kr. for indkomståret 2021 vedrørende nægtede fradrag og reguleringer, som følge af differencer mellem de oplyste resultater og resultat i henhold til resultatopgørelserne. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Ændring i virksomhedens skattepligtige indkomst … 1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse som anført i forslag den 26. februar 2024 Vi har efter skattekontrollovens § 53 bedt om regnskab og bilag for din virksomhed [virksomhed1]. Vi har modtaget materiale fra din søster [person2]. Du kan efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradrage udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst. Ifølge Ligningslovens § 8 Y, stk. 1, kan der ikke opnås fradrag for driftsudgifter, når betalingen ikke er sket via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. Udgifter skal efter bogføringslovens § 9 kunne dokumenteres med bilag. Her kan vi også henvise til SKM2003.441.LSR. Vi vil i nedenstående gennemgå de ændringer vi vil foreslå. Som resultat af gennemgangen foreslår vi at ændre din oplyste indkomst således: 2020 2021 Begge år Ændring i overskud af virksomhed 735.031 kr. 598.005 kr. 1.333.036 kr. Omkostninger over 8.000 kr. betalt kontant – Bilag 1 Ifølge Ligningslovens § 8 Y, stk. 1, kan der ikke opnås fradrag for driftsudgifter, når betalingen ikke er sket via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. Vi har konstateret, at der er flere udgifter i [virksomhed1], der er betalt kontant, uagtet at udgiften er over 8.000 kr. Udgifter til strøm betalt på bilag 463 – 466 i januar 2021 overstiger ikke hver for sig 8.000 kr., men da der er tale om betaling af samme ydelse inden for samme år, anses de fire betalinger som én betaling efter Ligningslovens § 8 Y, stk. 1, 2. pkt. I bilag 1 er medtaget de berørte udgiftsbilag, hvor vi nægter fradrag for driftsudgiften med henvisning til Ligningslovens § 8 Y, stk. 1. Allerede fordi udgifterne i bilag 1 er betalt kontant nægter vi fradrag for udgiften med henvisning til Ligningslovens § 8 Y, men enkelte udgifter ville også blive nægtet på andre grundlag. I den sidste kolonne i bilag 1 vises, hvilke bilag den enkelte postering også er omfattet af. Ud over at være kontant betalt, vedrører de bogførte udgifter med bilagsnummer 1498 fra 2020 og 1162 fra 2021 ”Døde duer”. ”Døde duer” betragtes som lotteri, der er omfattet af monopol efter spillovens § 6. Se også SKM2022.194.BR. Et værtshus kan således ikke opnå tilladelse som krævet efter spillelovens § 3. Da spillet ikke er lovligt, kan der ikke opnås fradrag efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Som følge af kontant betaling, nægter vi fradrag for: Bilag 1 2020 2021 Begge år Udgifter over 8.000 kr. betalt kontant 209.288 kr. 196.904 kr. 406.192 kr. Dokumentation for udgifter mangler – Bilag 2 Udgifter skal efter bogføringslovens § 9 kunne dokumenteres med bilag, så kontrolsporet i regnskabet er sikret, vi kan her også henvise til SKM2003.441.LSR. Vi har modtaget de originale bilag til regnskabet for 2020 og 2021. Ved gennemgang af bilagene har vi konstateret, at bilagene ikke er nummererede. Vi har til brug for vores kontrol nummereret bilagene og har derved konstateret, at flere bogførte udgifter ikke er dokumenteret. Enkelte udgifter er alene dokumenteret med et håndskrevet bilag, der ikke opfylder krav omkring kontrolsporet i regnskabet, herunder mangler der på nogle oplysninger om sælger og specifikation af købet. Uden dokumentation for udgifterne, kan vi ikke godkende dem som fradragsberettiget driftsudgift. Som følge af manglede dokumentation for udgifter, nægter vi fradrag for: Bilag 2 2020 2021 Begge år Dokumentation mangler 316.250 kr. 396.749 kr. 712.999 kr. I sidste kolonne i bilag 2 er angivet, hvis en udgift allerede er medregnet i bilag 1. Udgiften reguleres kun i bilag 1, men er vist i bilag 2 i kolonnen ”Medregnet i andet bilag”. Dublet af bilag – Bilag 3 Vi har konstateret, at flere udgifter er bogført to gange i regnskabet, uden at udgiften er afholdt flere gange. Først er udgiften modposteret på mellemregningskontoen og ved næste bogføring er samme udgift modposteret på bankkontoen. Det har medført for højt fradrag for driftsudgifter. I bilag 3 er medtaget de udgifter vi har konstateret, der er bogført dobbelt som driftsudgift. Som følge af dobbelt bogføring af udgifter nægter vi fradrag for: Bilag 3 2020 2021 Begge år Udgift bogført dobbelt 27.976 kr. 2.018 kr. 29.994 kr. Enkelte af udgifterne på bilag 3 er også med på bilag 2, da selve dokumentationen for udgiften mangler. Da der er tale om to bogføringer, vil der ske regulering både som følge af manglende dokumentation og som følge af dobbelt bogføring, se bilag 2 og 3. Ikke rette omkostningsbærer – Bilag 4 For at kunne opnå fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det en forudsætning, at virksomheden er rette omkostningsbærer, se også den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.11. I bilag 4 er medtaget udgifter til strøm, hvor [person3] er anført som modtager af fakturaen og ikke [virksomhed1], hvorfor der ikke kan opnås fradrag. Alle udgifterne i bilag 4 er allerede medtaget i bilag 1, da de er betalt kontant. Der sker derfor ikke yderligere ændring. Sammentælling af reguleringer Samlet udgør ovenstående reguleringer: 2020 2021 Begge år Bilag 1 – Betalt kontant 209.288 kr. 196.904 kr. 406.192 kr. Bilag 2 – Dokumentation mangler 316.250 kr. 396.749 kr. 712.999 kr. Bilag 3 – Dobbelt bogføring 27.976 kr. 2.018 kr. 29.994 kr. Bilag 4 – Ikke rette omkostningsbærer 0 kr. 0 kr. 0 kr. Bilag 1 - 4 i alt 553.514 kr. 595.671 kr. 1.149.185 kr. Der er anvendt almindelige afrundingsregler Beregnet resultat af [virksomhed1] – Bilag 5 Ud fra det regnskabsmateriale vi har modtaget, har vi i bilag 5 dannet saldobalance for 2020 og 2021. Ved at sammenholde denne saldobalance med det resultat du har oplyst for din virksomhed, har vi konstateret difference begge år. Bilag 5 2020 2021 Begge år Oplyst resultat - 260.465 kr. 396.429 kr. 135.964 kr. Resultat før renter ifølge kontokort - 78.948 kr. 398.763 kr. 319.815 kr. Difference 181.517 kr. 2.334 kr. 183.851 kr. Som følge af vores reguleringer og differencen i det oplyste resultat i forhold til kontokort, kan vi opstille nedenstående opgørelse over korrigeret overskud og ændring af resultat. 2020 2021 Begge år Resultat ifølge kontokort -78.948 kr. 398.763 kr. 319.815 kr. + Reguleringer 553.514 kr. 595.671 kr. 1.149.185 kr. Korrigeret overskud 474.566 kr. 994.434 kr. 1.469.000 kr. - Oplyst resultat -260.465 kr. 396.429 kr. 135.964 kr. Ændring til oplyst resultat af virksomhed 735.031 kr. 598.005 kr. 1.333.036 kr. 1.4. Skattestyrelsens endelige bemærkninger og begrundelse Efter at have gennemgået din rådgivers bemærkninger til vores forslag af den 26. februar 2024, og gennemgået de indsendte bilag, ændrer vi din indkomst således: 2020 2021 Begge år Ændring i overskud af virksomhed 507.311 kr. 350.998 kr. 858.309 kr. Det udsendte forslag og denne afgørelse er udarbejdet med udgangspunkt i det resultat for [virksomhed1] du har oplyst. Vi har ikke tilsidesat regnskabet for [virksomhed1], men har alene på baggrund af en konkret vurdering af retten til skatte- og momsmæssige fradrag, nægtet fradrag for udvalgte udgifter, samt korrigeret virksomhedens resultat i forhold til de bogførte bilag. Afgørelsen er således ikke en taksation og heller ikke dannet på baggrund af skøn efter skattekontrollovens § 74. Der vil derfor ikke blive skønnet yderligere fradrag. I har indsendt bilag for udgifter, som har været en del af de indsendte regnskabsbilag, men som ikke er bogført. Bilagene har I samlet i bilag 128. Vi har i tredje fane i vores bilag 7 medtaget denne oversigt med bemærkninger til de enkelte bilag. Oversigten indeholder både bilag, der var i de indsendte mapper med bilag til regnskabet, og bilag der ikke tidligere har været fremlagt. Bilag, der ikke tidligere har været fremlagt er skrevet med rødt. Nogle af de bilag I har indsendt er allerede bogført og vi har under bemærkninger til bilag noteret det bilagsnummer, udgiften er bogført under i det oprindelig indsendte materiale. Vi kan ikke godkende disse udgifter, da vi ikke kan se, med hvilke midler fra [virksomhed1] de kan være afholdt af. Vi undlod at medregne disse bilag i vores forslag, da det ville medføre et til- svarende skøn af yderligere kontant omsætning til at dække udgifterne. Vi fastholder denne praksis og medtager derfor ikke disse udgifter. I bilag 7 har vi sammenstillet bilag 1 og bilag 2 fra forslaget med de bilag I har indsendt. Nye op- lysninger siden det udsendte forslag er gengivet med rød skift. Vi har tilføjet en kolonne ”Fra advokat”, der indeholder henvisning til jeres bilagsnumre. Kolonnen ”Bemærkninger til bilag” indeholder oplysninger om bilaget og vores bemærkninger. Kolonnen ”Afgørelse” indeholder oplysninger om, hvorvidt et bilag er godkendt eller ej. Nogle af bilagene bliver flyttet fra ét bilag i forslaget til et andet i denne afgørelse. Dette kan ses i kolonnen med vores afgørelse. De bilag vi har markeret som godkendt, er slettet i de bilag, der er danner grundlag for beregninger i denne afgørelse. Omkostninger over 8.000 kr. betalt kontant – Bilag 1 Din rådgiver har oplyst, at du ikke var klar over reglen om kontant betaling i Ligningslovens § 8 Y, dette friholder dig ikke for at overholde reglen. Med henvisning til Skattestyrelsens vejledningspligt har din rådgiver spurgt til, hvornår vi blev vidende om, at nogle betalinger over 8.000 kr. fra din virksomhed var betalt kontant. Vi modtog kontospecifikationer den 31. oktober 2022 og selve bilagene den 13. december 2022. Vi var således ikke vidende om de kontante betalinger før din oplysningsfrist for 2021 var udløbet. På grund af oplysninger om dobbelte bogføringer i 2021 af bilag 774 og 775, der også er bogført samlet som bilag 601, har vi flyttet bilag 775 fra bilag 1 vedrørende udgifter over 8.000 kr., der er betalt kontant til bilag 3 for udgifter, der er bogført dobbelt. Bilag 774 fremgår ligeledes af bilag 3. Din rådgiver har i jeres bilag 41 fremlagt mailkorrespondance mellem [person1] og Spille- myndigheden. I og med, at jeres spil ”Døde Duer”, ikke er dokumenteret til at være et almennyttigt lotteri, der er afholdt i en lukket forening, har det ingen betydning i denne afgørelse. Som følge af kontant betaling, nægter vi fradrag for: Bilag 1 2020 2021 Begge år Udgifter over 8.000 kr. betalt kontant 209.288 kr. 187.028 kr. 396.316 kr. Dokumentation for udgifter mangler – Bilag 2 På fane 2 i bilag 7 er indsat oplysninger om de bilag din rådgiver har indsendt som dokumentation. Samme sted har vi tilkendegivet, hvilke bilag, vi har godkendt, og disse udgifter er således ikke medtaget i denne afgørelses bilag 2. I har til flere udgifter indsendt oplysninger om, at udgiften er dobbelt bogført og har henvist til den anden bogføring. Disse bilag har vi markeret med Dublet under afgørelse og har i denne afgørelse flyttet dem til bilag 3, for udgifter, der er bogført dobbelt. Vedrørende husleje for [adresse1] ([adresse1]), der er dokumenteret med lejekontrakt i det indsendte bilag 2, har vi godkendt dokumentationen for husleje på 10.000 kr. og moms på 2.500 kr. (moms behandles i afsnit 2). Vedrørende 2021 ser vi en stigning i huslejen, der ikke er dokumenteret på 2.500 kr. svarende til 2.000 kr. uden moms. Samtidig bliver betalingen delt, således at 2.500 kr. svarende til stigningen betales kontant. Vi godkender ikke denne prisstigning, der ligeledes er omfattet af Ligningslovens § 8 Y. I afgørelsens bilag 2 er husleje udgifterne for 2021 derfor alene medtaget med 2.000 kr. Dette gælder også den dobbelte betaling den 31. december 2020. I jeres bilag 42 har vi modtaget varmeregnskab for 2020 og budget for 2021. Opgørelsen er ud- stedt til [person3], der ifølge den indsendte lejekontrakt i bilag 2 er udlejer af [adresse1] ([adresse1]). Selve udgiften er allerede medtaget i bilag 1 for kontant betalte udgifter og momsen overføres til bilag 4, da [virksomhed1] ikke er anført som køber. Efter Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, kan du opnå fradrag for udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst. Med henvisning til, at udgifterne ikke er dokumenteret erhvervsmæssige, har vi nægtet fradrag for nogle udgifter, selvom I har indsendt dokbilag, der vedrører selve udgiften. Det gælder blandt andet nedenstående udgifter som vi vurderer, kan være af privat karakter: • Udgifterne på jeres bilag 11 og 12, der vedrører billetter fra DSB og overnatninger på [virksomhed15]. Jeres bilag 11 kan yderligere ikke godkendes som dokumentation for udgiften. For begge bilag gælder, at der ikke er angivet den erhvervsmæssige begrundelse for afholdelse af udgiften. • Udgifterne i juni 2021 på jeres bilag 6, 32 og 17, som vi ser i sammenhæng. Vi lægger her vægt på, at leveringen af buffet fra [virksomhed16] (bilag 32) er sket til din søster [person2]s private adresse. • Udgifter til [virksomhed13] på jeres bilag 52 og 53 for blandt andet køb af tremmeseng og andet ud- styr til baby samt møbler. For gennemgang af jeres indsendte bilag, hvor vi ikke godkender den indsendte dokumentation, henvises til vores bemærkninger i bilag 7. Som følge af manglede dokumentation for udgifter, nægter vi fradrag for: Bilag 2 2020 2021 Begge år Dokumentation mangler 82.596 kr. 114.196 kr. 196.792 kr. Dublet af bilag – Bilag 3 Som nævnt ovenfor, har I oplyst, at flere bogføringer er dobbelte. Vi har derfor i bilag 3 tilføjet yderligere udgifter i forhold til, hvad samme bilag indeholdt i det udsendte forslag. Som følge af dobbelt bogføring af udgifter nægter vi fradrag for: Bilag 3 2020 2021 Begge år Udgift bogført dobbelt 33.910 kr. 47.440 kr. 81.350 kr. Ikke rette omkostningsbærer – Bilag 4 Som nævnt ovenfor har I indsendt opgørelse for varme på [adresse1], [adresse1], der er udstedt til [person3]. Dette bilag er tilføjet bilag 4. Da udgiften er betalt kontant og således omfattet af bilag 1, sker der ingen yderligere ændring. Sammentælling af reguleringer Samlet udgør ovenstående reguleringer: 2020 2021 Begge år Bilag 1 – Betalt kontant 209.288 kr. 187.028 kr. 396.316 kr. Bilag 2 – Dokumentation mangler 82.596 kr. 114.196 kr. 196.792 kr. Bilag 3 – Dobbelt bogføring 33.910 kr. 47.440 kr. 81.350 kr. Bilag 4 – Ikke rette omkostningsbærer 0 kr. 0 kr. 0 kr. Bilag 1 - 4 i alt 325.794 kr. 348.664 kr. 674.458 kr. Der er anvendt almindelige afrundingsregler Som følge af vores reguleringer og differencen i det oplyste resultat i forhold til kontokort, kan vi opstille nedenstående opgørelse over korrigeret overskud og ændring af resultat. 2020 2021 Begge år Resultat ifølge kontokort -78.948 kr. 398.763 kr. 319.815 kr. + Reguleringer 325.794 kr. 348.664 kr. 674.458 kr. Korrigeret overskud 246.846 kr. 747.427 kr. 994.273 kr. - Oplyst resultat -260.465 kr. 396.429 kr. 135.964 kr. Ændring til oplyst resultat af virksomhed 507.311 kr. 350.998 kr. 858.309 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 29. juli 2024 udtalt følgende: ”... Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. I klagen nedlægges principielt påstand om at skatte- og momsansættelser for 2020 og 2021 skal nedsættes til det selvangivne, men der gives ikke nye oplysninger, der kan begrunde dette. I klagen nævnes specifikt, at vi har nægtet fradrag efter ligningslovens § 8 Y. Vi vil her fremhæve, at det alene er sket på den skattemæssige del af sagen og ikke på den momsmæssige. Klagen lægger op til, at vi skal skønne fradrag for udgifter, når vi har nægtet fradrag efter ligningslovens § 8 Y. Dette er ikke hensigten med lovbestemmelsen, hvilket underbygges af SKM2023.100.LSR, hvor sagen blev hjemvist til skønsmæssig ansættelse af fradrag for driftsomkostninger. Landsskatteretten fremhævede, at det er en betingelse for skøn af udgifter over beløbsgrænsen i Ligningslovens § 8 Y, at udgifterne er betalt elektronisk. ...” Skattestyrelsen har den 12. november 2024 sendt en supplerende udtalelse til klagerens supplerende indlæg af den 9. oktober 2024: ”... Indledningsvis vil vi henvise til vores første udtalelse af 29. juli 2024. [advokatfirma1] (fremover alene nævnt som [advokatfirma1]) gør i deres supplerende indlæg af den 9. oktober 2024 opmærksom på, at Skattestyrelsen fra forslag til afgørelse har nedbragt skatteyders indkomst og moms uden, at der har været indsendt ny dokumentation. Vi vil henlede opmærksomheden på, at efter udsendelse af forslag til [klager] den 26. februar 2024 modtog vi 11 siders udtalelse fra [advokatfirma1] den 17. april 2024 med mere end 120 bilag til dokumentation. Vi har derfor i vores afgørelse til [klager] den 24. maj 2024 taget højde for den yderligere dokumentation, der var indsendt, hvilket har bevirket, at forhøjelse af både indkomst og moms er nedsat i forhold til det udsendte forslag. Ved at sammenholde det supplerende indlæg fra [advokatfirma1] af den 9. oktober 2024 og det vi modtog fra [advokatfirma1] den 17. april 2024, kan vi konstatere, at mere end 7 ud af de 17 sider er identiske. Det drejer sig om teksten fra henvisning til Ligningslovens § 8Y på side fire og frem til øverst på side seks, med undtagelse af et enkelt afsnit midt på side fem. Igen er hele afsnit 6 om skønsmæssig fastsættelse af fradrag for afholdte udgifter fra nederst på side 10 og frem til midt på side 17 en gentagelse af tidligere modtaget indsigelse. Vi har således allerede taget disse bemærkninger i betragtning ved udarbejdelse af afgørelsen af 24. maj 2024, og vil ikke kommentere yderligere på disse afsnit. Ikke rette omkostningsbærer Afgørelsens bilag 4 indeholder udgifter til strøm og varme. Fælles for alle udgifterne er, at der i forvejen er nægtet skattemæssigt fradrag efter ligningslovens § 8 Y, da udgifterne er betalt kontant. Med hensyn til moms, er den indsendte dokumentation ikke udstedt til [virksomhed1] men til udlejer [person3]. Ved at der ikke foreligger en viderefakturering fra [person3] til [virksomhed1], har Skattestyrelsen ingen sikkerhed for, at der ikke opnås dobbelt momsfradrag, hvis vi indrømmer fradrag for disse bilag. Vi fastholder derfor, at betingelserne for at opnå fradrag ikke er opfyldt, med henvisning til dagældende momsbekendtgørelse § 82. Kontante betalinger – ligningslovens § 8 Y Vi henviser til vores udtalelse af den 29. juli 2024 samt det faktum, at [advokatfirma1]’s supplerende indlæg på dette område i stort omfang allerede er modtaget af Skattestyrelsen, som svar på det udsendte forslag, og derfor allerede er taget i betragtning ved udarbejdelse af afgørelsen. Vedrørende manglende dokumentation for afholdte udgifter Det udsendte forslag af den 26. februar 2024 indeholdt i bilag 2 en opgørelse over bogføringer, hvor der manglede dokumentation for udgiften på henholdsvis 316.250,31 kr. i 2020 og 396.749,33 kr. i 2021. Dette var alle udgifter, der var bogført i regnskabet i [virksomhed1]. Efter modtagelse af svar på forslaget fra [advokatfirma1] med tilhørende bilag, har vi reguleret dette til henholdsvis 82.595,53 kr. for 2020 og 114.195,95 kr. for 2021, hvilket sammenlagt er 196.791,48 kr. Reguleringen skete fordi vi fik dokumentation for udgifter, eller fordi det viste sig at udgiften var bogført dobbelt og således blev flyttet til afsnittet om dubletter, behandlet i afgørelsens bilag 3. Vi anerkender, at udgifterne er bogført, men der mangler dokumentation for udgifterne, hvorfor det ikke er muligt at sikre, at de er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og momslovens § 37. Vi fastholder derfor, at udgifterne ikke er dokumenterede og dermed ikke kan give skattemæssigt fradrag eller momsmæssig fradrag for købsmoms. [advokatfirma1] stiller sig undrende over for det faktum, at Skattestyrelsen ikke finder, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, hvor kontantbeholdningen stammer fra, og henviser til bogføring af kontant omsætning og kontant omsætning fra spillemaskiner. Vi anerkender, at der er bogført kontant omsætning, svarende til de beløb som [advokatfirma1] har oplyst, ligesom vi anerkender, at der er bogført betalinger af kontante udgifter. Det vi ikke anerkender er, at de bilag vi har modtaget som ikke er bogført i [virksomhed1], kan være betalt af denne bogførte omsætning, da regnskabet således ikke ville kunne stemme. Vi har derfor fremført, at hvis disse ikke bogførte udgifter er betalt af [virksomhed1], ser vi det sandsynligt, at de er betalt af en tilsvarende ikke bogført omsætning – altså en yderligere kontant omsætning. Moms Det er korrekt, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for kontante betalinger over 8.000 kr. efter ligningslovens § 8 Y, men ikke nægtet fradrag for købsmoms på samme bilag. Ligningslovens § 8 Y vedrører alene den skattemæssige del, hvorfor vi ikke har hjemmel til at nægte fradrag for købsmoms, hvis ellers udgiften opfylder kravene i momslovens § 37 og i øvrigt er dokumenteret efter dagældende momsbekendtgørelse § 82. Difference mellem moms ifølge kontokort samt indberettet moms Skattestyrelsen har korrigeret momsen for 1. og 2. kvartal 2020 efter ordinær frist. [advokatfirma1] oplyser, at da [klager] blev opmærksom på fejl, opsagde han sin revisor og antog en ny. Ligesom [klager] bekræfter, at det er momsen ifølge kontokortene, der er den korrekte, men at den nye revisor ikke fik korrigeret momsen inden Skattestyrelsen låste momsindberetningen. Uanset om regnskabet varetages af en revisor på vegne af indehaveren, er det stadig indehaveren selv, der står til ansvar for, at den indberettede moms er korrekt. Vi kan bekræfte, at [klager]s søster [person2], der kommunikerede med os på vegne af [virksomhed1], oplyste i januar 2022, at hun havde sendt regnskabet for 2020 til en ny revisor. Skattestyrelsen har ikke efterfølgende modtaget oplysninger fra [virksomhed1], [person2] eller revisor om, at [virksomhed1] ønskede at rette i den allerede indberettede moms for 2020 eller 2021. Endelig vil vi gøre opmærksom på, at vores ændring af momsen for 1. og 2. kvartal 2020 både består af en ændring som følge af manglende dokumentation (afgørelsens bilag 2), ikke rette omkostningsmodtager (afgørelsens bilag 4) og af korrektioner imellem moms opgjort ifølge kontokort og indberettet moms. Lejeforhøjelse Vi fastholder, at vi ikke kan godkende fradrag for ikke dokumenterede udgifter. Husleje stigningen for [adresse1] ([adresse1]) for 2021 er ikke dokumenteret. Vi finder det desuden påfaldende, at den ordinære husleje er betalt ved kontooverførsel de fleste måneder, men at et beløb svarende til huslejestigningen på 2.500 kr. er betalt kontant. Den kontante del af betalingen fastholder vi er omfattet af ligningslovens § 8 Y. Skønsmæssig fastsættelse af fradrag for afholdte udgifter og Skøn over udgifter Afsnittet om skønsmæssig fastsættelse af fradrag for afholdte udgifter og underafsnittet om skøn over udgifter fra nederst på side 10 og frem til midt på side 17, er samme tekst som vi modtog i [advokatfirma1]’s udtalelse til vores udsendte forslag. Vi har således allerede taget højde for indsigelserne i vores afgørelse. Samme emne har vi desuden allerede kommenteret på i vores første udtalelse af den 29. juli 2024. Vi har ikke yderligere kommentarer til dette afsnit. ...” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at overskud af virksomhed skal nedsættes med 507.311 kr. for indkomståret 2020 og 350.998 kr. for indkomståret 2021. Subsidiært påstand om hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at klager har oppebåret fradragsberettigede driftsudgifter, og at disse rettelig bør anerkendes. Det gøres endvidere gældende, at klager har dokumenteret de afholdte udgifter, og at disse efter klagers opfattelse er anerkendt af Skattestyrelsen. I forhold til ligningslovens § 8 Y gøres det gældende, at det ikke er hensigten med bestemmelsen af afskære klager fra at opnå fradrag for dokumenterede udgifter som er betalt kontant fra klagers kassebeholdning. Endelig gøres det gældende, at klager under alle omstændigheder har krav på et skønsmæssigt fradrag for afholdte driftsudgifter, og at Skattestyrelsens manglende imødekommelse heraf vil bevirke, at der træffes en urigtig afgørelse. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 9. oktober 2024 fremsat følgende supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen: ”... Ved klage af 12. juli 2024 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af 24. maj 2024 vedrørende [klager] skatteansættelse for indkomstårene 2020 og 2021. Vi fremsender hermed et supplerende indlæg i sagen. Af hensyn til overskuelighed har vi nedenfor inkorporeret det i klagen anførte. Omdrejningspunktet for nærværende sag er, hvorvidt der er grundlag for at forhøje klagers skattepligtige indkomst samt opkræve dertilhørende moms i perioden 2020 og 2021. Sagen omhandler nærmere, hvorvidt Skattestyrelsen, med rette, kan nægte klager fradrag for afholdte samt dokumenterede driftsudgifter alene med henvisning til, at disse er betalt kontant og overskrider beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, herunder hvorvidt klager findes at være ”rette omkostningsbærer”. Forinden nedenstående gennemgang ønsker klager at bemærke, at Skattestyrelses afgørelse af den 24. maj 2024, ifølge klager, er udformet på en sådan måde, at den giver anledning til tvivl og uklarhed, og som gør afgørelsen svær at læse. Der henvises særligt til, at afgørelsen både berører de skatte- samt momstal, som Skattestyrelsen angav i sit foreslag til afgørelse af den 26. februar 2024 samt de tal, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af den 24. maj 2024. I øvrigt finder klager det ikke hensigtsmæssigt at inddrage de i afgørelsen indsatte tabeller, når det ikke er åbenbart, hvad der ønskes udledt i forbindelse hermed, eller i øvrigt er nærmere beskrevet. Selvom det er klager, der har bevisbyrden, finder klager endvidere, at der bør knyttes en kommentar til det faktum, at der ikke er blevet forelagt nyt dokumentation, herunder bilag, mellem Skattestyrelsens forslag til afgørelse samt endelige afgørelse, og at klagers rådgiver ved øjekast, fik nedbragt klagers skattepligtige indkomst med 474.727 kroner og moms med 132.473 kroner. 1 Påstande Principielt Der nedlægges principielt påstand om, [klager] skatte og moms ansættelse for indkomstårene 2020-2021 nedsættes til det selvangivne. Subsidiært Den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 24. maj 2024 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. 2 Ikke rette omkostningsbærer Skattestyrelsen afviser i deres afgørelse af den 24. maj 2024 at godkende visse af klagers omkostninger til driften af de to beværtninger, som klager havde i de omtvistede indkomstår. Det drejer sig særligt om omkostninger, der er direkte forbundet med de lejede lokaler, herunder el-forsyningsomkostninger. Skattestyrelsen anfører i den forbindelse, at klager ikke er rette omkostningsbærer, da det ikke er klager eller klagers virksomhed, der står anført som debitor på opkrævningen af el, men i stedet udlejer. Der er efter klagers opfattelse enighed om, at udgiften kan henføres til forbrug på klagers lejemål, ligesom der er enighed om, at debitor på opkrævningen er klagers udlejer. Der henvises i den forbindelse til bilag 2 fra sagens behandling ved Skattestyrelsen, som udgør lejekontrakten på lejemålet [adresse1]. Som det fremgår af lejekontrakten, er [person3] udlejer, og de udstedte regninger på el er således udstedt til ejeren af ejendommen, som i henhold til lejeaftalen videresender faktura med henblik på, at klager foretager betalingen heraf. Det er således aftalt mellem klager og den pågældende udlejer, at klager er retligt forpligtet. I SKM2021.596.LSR var det SKATs opfattelse, at man ved vurderingen af, hvem der er rette omkostningsbærer skal forholde sig til de konkrete aftaler. Udgiften påhviler således klager som udslag af en reel samt sædvanlig retlig forpligtelse i henhold til lejekontrakten - udgiften afholdes således af rette omkostningsbærer, i hvert fald i det indbyrdes forhold mellem lejer og udlejer. Se hertil TfS 2004.787 L, hvor skatteyderen ansås for den reelle ejer af en fabrik til trods for, at det af forretningsmæssige årsager var et selskab, der udadtil optrådte som ejer. Skatteyderen fik derfor fradrag for udgifter til at dække underskuddet i fabrikken. I nærværende sag er der tale om en reel forpligtigelse hos klager. For at en omkostning kan anses som fradragsberettiget, skal den være afholdt i virksomhedens interesse og være erhvervsmæssigt begrundet. De beløb, der henføres til lejemålet, er tæt forbundet med driften af beværtningen. Udgifterne relaterer sig dermed til erhvervelse af skattepligtig indkomst og er derfor fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det skattemæssige udgangspunkt må derfor være, at omkostninger henføres til det skattesubjekt, som har en retlig og faktisk forpligtelse til at afholde omkostninger – i nærværende sag er klager den, som har den retlige forpligtelse til at afholde udgifterne. Efter klagers opfattelse kan det lægges til grund, at Skattestyrelsen anerkender, at udgiften til elforbrug eksisterer, ligesom Skattestyrelsen anerkender, at det er klager, som har afholdt udgiften, der relaterer sig til klagers lejemål og virksomhedsdrift. Det er skatteyderen, som bærer bevisbyrden for, at udgiften de facto er afholdt. I den forbindelse gøres det gældende, at Skattestyresen er i besiddelse af dokumentationen for udgiftens berettigelse og for klagers afholdelse af disse, hvorfor klager finder, at Skattestyrelsen bør anerkende udgiften som en fradragsberettiget driftsomkostning. Det bemærkes desuden, at afgørelsen af, hvem der er rette omkostningsbærer i høj grad er fastlagt af konkrete afgørelser. I praksis opstår problemstillingen om rette omkostningsbærer, som regel mellem to parter, hvor der kan opstå en naturlig tvivl, herunder i koncernforhold eller interesseforbundne parter. Se hertil SKM 2012.70.HR, hvor Højesteret tog stilling til, om holdingselskabet eller moderselskabet var rette omkostningsbærer. Se desuden SKM 2022.326.ØLR, hvor Landsretten tog stilling til, om det var datterselskabet eller moderselskabet, der måtte anses som rette omkostningsbærer. I nærværende sag er der ikke en sådan naturlig tvivl i afgørelsen af, om det er klager eller udlejer er rette omkostningsbærer. Det gøres derfor gældende, at klager må anses som rette omkostningsbærer og at klager deraf har fuldt fradragsret for de betalte forbrugsudgifter. 3 Kontante betalinger - ligningslovens § 8 Y For så vidt angår ligningslovens § 8 Y gør Skattestyrelsen i deres udtalelse af den 6. august 2024 gældende, at det ikke er hensigten med ligningslovens § 8 Y, at Skattestyrelsen skal skønne et fradrag for afholdte udgifter, når de har nægtet fradrag efter bestemmelsen. I den forbindelse henvises til SKM 2023.100 LSR, hvor sagen blev hjemvist til skønsmæssig ansættelse af fradrag for driftsomkostninger, og hvor Landsskatteretten fremhævede, at det er en betingelse for skøn af udgifter over beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, at udgifterne er betalt elektronisk. Hertil ønsker klager at fremhæve følgende: Det bemærkes indledningsvist, at LL § 8 Y har til formål at bekæmpe skatteunddragelse ved på særlige områder at etablere formkrav for fradraget. Bestemmelsen indebærer, at fradrag alene kan foretages, såfremt betaling sker via pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikationen af betalingsmodtager og be- taler. Bestemmelsen er således indsat i forsøg på at begrænse omfanget af sort arbejde. Ligningslovens § 8Y, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 590 af 18. juni 2012 og har i sin nugældende form følgende ordlyd: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.” Ifølge bestemmelsen er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, der sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Denne begrænsning gælder for betalinger over kr. 8.000. Beløbsgrænsen blev reguleret fra kr. 10.000 til kr. 8.000 ved lov nr. 1430 af 5. december 2018 med virkning fra 1. januar 2019. Der er hverken i bestemmelsens ordlyd eller i forarbejderne til bestemmelsen taget højde for den situation, hvor skattemyndighederne foretager en skønsmæssig skatteansættelse. Det kan således ikke udledes klart, hvorvidt det fra lovgivers side har været tiltænkt, at der skal tages højde for udgifter, der ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 Y, i skønsmæssige ansættelser. Ved udøvelsen af det administrative skøn skal der søges at nå et materielt korrekt resultat. Til sikring heraf gælder de forvaltningsretlige sagsbehandlingsprincipper, herunder officialprincippet, der sikrer, at en afgørelse træffes på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Med andre ord skal den skønsmæssige ansættelse være så virkelighedsnær som muligt, jf. FOB1990.197. Ved at indfortolke i ligningslovens § 8 Y’s anvendelsesområde, at bestemmelsen også indskrænker skønsgrundlaget, anlægges der en udvidende fortolkning, idet det ikke fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hertil, at dette har været lovgivers intention. En sådan fortolkning er både vidtrækkende og særdeles indgribende for skatteyderne. Indskrænkning af den skønsmæssige skatteansættelse i overensstemmelse hermed medfører, at grundlaget, hvorpå ansættelsen foretages, bliver åbenbart urigtigt, idet der alene tages højde for indtægter, uanset hvor indlysende det er, at der tillige er afholdt driftsudgifter til at opnå den pågældende indkomst. I nærværende sag nægtes således fradrag for indkøb foretaget hos f.eks. [virksomhed2], som helt åbenlyst tjener som grundlag for indtægten i klagers beværtninger. Hertil bør erindres, at der alt andet lige må foreligge udgifter, når Skattestyrelsen finder, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 858.309 kroner. Resultatet heraf er økonomisk byrdefuldt og indgribende for skatteyderen, hvorfor der efter de almindelige forvaltningsretlige regler gælder et skærpet hjemmelskrav. Der må således kræves klar hjemmel for at nægte at tage højde for sandsynlige driftsudgifter med henvisning til ligningslovens § 8 Y. Der skal i den forbindelse henvises til Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 6. udgave, 2016, side 188, hvor følgende fremgår: ”Som tilfælde, hvor der må stilles krav om en klar lovhjemmel, fremhæves i øvrigt ofte bestemmelser om straf, bestemmelser, der tillægges tilbagevirkende kraft og afgørelser, hvorved der pålægges eller som indebærer økonomiske byrder for borgeren.” [Egen fremhævning]. Det er i øvrigt væsentligt at have for øje, at en skønsmæssig ansættelse ikke må indeholde en indirekte sanktionering, men derimod skal være saglig og foretages på grundlag af en individuel bedømmelse af den skattepligtiges indkomstforhold, jf. Jan Pedersen, Skatteforvaltning – Skatteproces – Skattekontrol, 1. udgave, 2020, side 328. Set i lyset af ovenstående, herunder, at Skattestyrelsen reelt anerkender, at min klient beviseligt har afholdt fradragsberettigede udgifter, som falder ind under ligningslovens § 8 Y, så vil fastholdelsen af afgørelsen medføre, at der træffes en materiel urigtig afgørelse, der ikke forekommer virkelighedsnær. Det er således klagers opfattelse, at skatteansættelsen skal ændre på en sådan måde, at det enten anerkendes, at klager er fradragsberettiget eller som det mindste, at Skattestyrelsen foretager en skønsmæssig ansættelse af min klients fradragsberettigede udgifter. 4 Vedrørende manglende dokumentation for afholdte udgifter Skattestyrelsen oplyser, at udgifter efter bogføringslovens § 9 skal dokumenteres med bilag, så kontrolsporet i regnskabet er sikret, og henviser i den forbindelse til SKM 2003.441.LSR. Det oplyses endvidere, at flere bogførte udgifter ikke er dokumenteret, herunder at enkelte udgifter ikke er dokumenteret tilstrækkeligt. I øvrigt gør Skattestyrelsen generelt gældende, at klager ikke tilstrækkeligt har redegjort for, hvor pengene til de udgifter, klager har afholdt, stammer fra. På denne baggrund nægter Skattestyrelsen fradrag for udgifter på i alt 196.762 kroner. Der henvises i den forbindelse til bilag 7. Klager stiller sig undrende over for det faktum, at Skattestyrelsen ikke finder, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, hvor kontantbeholdningen stammer fra, idet Skattestyrelsen har haft adgang til klagers regnskabsmateriale, hvori det er oplyst, hvad der er kontant- samt dankortbetaling. Klager oplyser, at de i 2020 og 2021 har haft indtægter på hhv. 707.885 og 760.730 kroner, der stammer fra kontante betalinger. I den forbindelse fremlægges klagers bilag 2, der viser, at en ikke ubetydelig del af klagers omsætning hidrører for kontante betalinger for eksempel i forbindelse med brug af opsatte spillemaskiner. I øvrigt ønsker klager at bemærke, at mange af deres kunder betaler kontant. Klager fastholder på denne baggrund fortsat, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, der bør indgå i opgørelsen for indkomstårene 2020 og 2021. Endeligt bemærkes det, at i det omfang der ikke forefindes bilag, så er det min klients opfattelse, at min klient på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort afholdelsen af den nævnte udgift. ... 5.2 Lejeforhøjelse Skattestyrelsen oplyser, at de har godkendt det fremsendte dokumentation for husleje vedrørende [adresse1] ([adresse1]) ud fra den indsendte lejekontrakt i bilag 2. Skattestyrelsen godkender imidlertid ikke prisstigningen i 2021 på kr. 500 yderligere i moms, da den ikke er dokumenteret. Klager oplyser, at det ikke er muligt at fremsende dokumentation for huslejestigningen, idet denne blev aftalt mundtligt. Klager kan dog oplyse, at prisstigningen stammer fra et ekstra rum, som klager lejede af udlejer i en nærmere afgrænset periode. På denne baggrund fastholder klager, at Skattestyrelsen bør godkende den midlertidige prisstigning. 6 Skønsmæssig fastsættelse af fradrag for afholdte udgifter Det følger helt overordnet af statsskattelovens § 4, at der, til den skattepligtige indkomst, som udgangspunkt henregnes – med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger – alt, hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ej, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det følger herudover helt overordnet af statsskattelovens § 6, litra a, at der, ved beregning af den skattepligtige indkomst, kan fradrages driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Fradragsretten er betinget af, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften samt erhvervelsen af indkomsten, idet der henvises til Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.2.1.2, Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a, hvoraf der fremgår følgende: ”Krav om driftsmæssig begrundelse Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR.” Der findes ikke særlige formkrav, hvorfor der principielt ikke kan stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelsen heraf i form af fakturaer eller lignende. Det er derimod tilstrækkeligt, at den skattepligtige sandsynliggør udgiftens afholdelse, hvortil der helt overordnet henvises til den omfattende praksis på retsområdet. Til støtte herfor skal der blandt andet henvises til Højesterets dom af den 15. april 2002 offentliggjort i UfR.2002.1484 H. Endvidere kan der henvises til en omfattende praksis fra Landsskatteretten, herunder blandt andet Landsskatterettens kendelser af henholdsvis den 9. september 2009 (LRS’s j.nr. 08-03789), den 30. november 2010 (LSR’s j.nr. 09-01782), og den 31. maj 2013 (LSR’s j.nr. 12-0189378). Endelig skal der henvises til det i litteraturen anførte, herunder Jan Pedersen m.fl., Skatteretten I, 8. udgave 2018, side 272-273, hvoraf der fremgår følgende: ”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.” [egne understregninger]. 6.1 Skøn over udgifter Det følger af fast praksis, at det er skattemyndighederne, der i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse skal påvise eller sandsynliggøre, at der er grundlag for skønnet. Der henvises i den forbindelse til Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.C.2.1.4.4.1, Reglen i SKL § 74 om skønsmæssig ansættelse, hvoraf følgende fremgår: ”Regel Har en skattepligtig omfattet af SKL § 5 ikke rettidigt givet Skatteforvaltningen oplysninger efter SKL § 2, kan Skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt. Se SKL § 74, stk. 1 Hvis den erhvervsdrivende har pligt til at indgive et skattemæssigt årsregnskab, og dette ikke indgives til Skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen, kan bestemmelsen også finde anvendelse i dette tilfælde, jf. SKL § 6, stk. 3. Skatteforvaltningen kan derudover foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. Se SKL § 74, stk. 2. Bestemmelserne i SKL § 74, stk. 1 og 2, er en omskrivning og videreførelse af den tidligere SKL § 5, stk. 3, om skønsmæssig ansættelse, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, idet de situationer, som efter praksis kan begrunde en skønsmæssig ansættelse, nu fremgår direkte af bestemmelsen. SKL § 74, stk. 3, indeholder en opregning af det grundlag, som den skønsmæssige ansættelse kan baseres på. Bestemmelsen er ny, men følger af gældende ret. SKL § 74, stk. 1-3, gælder ikke ved skønsmæssige ansættelser af kontrollerede transaktioner, der er omfattet af SKL § 46. Se SKL § 74, stk. 4. Bestemmelsen er ny.” Der henvises videre til Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2, Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse, hvoraf der fremgår følgende: ”Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal Skatteforvaltningen i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det udfra de afgivne oplysninger anførte, kan sandsynliggøres som mere retvisende. Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster mv., viser domstolspraksis, at Skatteforvaltningen skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges oplysninger om skattepligtige indkomst m.v. samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. [...] Skatteforvaltningen skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår.” [Egen understregning]. Videre er det væsentligt at have for øje, at Skattestyrelsen, ved udøvelsen af et skøn over indtægtssiden, også er pligtig til at skønne over udgiftssiden, hvilket dækker de udgifter, som er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Det følger af såvel forarbejderne til tidligere skattekontrollovs § 5, stk. 3, der i dag er videreført i ovennævnte bestemmelse i nugældende skattekontrollovs § 74, samt retspraksis, at Skattestyrelsen, ved udøvelsen af et skøn over et skattepligtigt overskud, er pligtig til at foretage skøn over eventuelle afholdte udgifter, der er anvendt til at erhverve og sikre det skattepligtige overskud. Det vil sige udgifter, som er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Således fremgår det af forarbejderne til tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. Lovforslag L 104 1995/1996, følgende: ”Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt. Dette gælder også tilfælde, hvor »en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab« er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3. Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at en skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser...” [Egen understregning]. I litteraturen er begrebet ”skønsmæssig ansættelse” (”taksering”) defineret således, at det ”indebærer, at indtægter og udgifter ansættes skønsmæssigt”, jf. Jan Pedersen, Skatteforvaltning – Skatteproces – Skattekontrol, 1. udgave, 2020, side 327. Videre følger det af bogens side 328, at: ”Ved taksering skal Skattestyrelsen på grundlag af samtlige foreliggende oplysninger foretage en saglig og individuel fastlæggelse af den skattepligtige indkomst. Taksering må ikke indeholde en indirekte sanktion for den undladte angivelse af oplysningsskema og må heller ikke anvendes som et tvangsmiddel. Derimod skal taksering foretages ud fra de foreliggende oplysninger og i mangel heraf på grundlag af en individuel skønsmæssig bedømmelse af den skattepligtiges indkomstforhold”. Af ombudsmandsudtalelse offentliggjort i FOB1990.197 kritiserede ombudsmanden skattemyndighedernes begrundelse for den skønsmæssige ansættelse samt udtalte, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt efter en konkret vurdering af skatteyder og dennes families forbrug. Det kan således konstateres, at ombudsmanden for længst har forudsat, at skattemyndighederne skal skønne over eventuelle udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, idet en ansættelse ellers ikke kan anses for at være virkelighedsnær. I Højesterets dom offentliggjort i SKM2009.333.H, fandt Højesteret, at to midlertidigt udsendte arbejdstagere var berettiget til fradrag for udokumenterede rejseudgifter, idet de, efter en konkret vurdering, ikke fandtes at have haft mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Endvidere skal der henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2013.493.VL, som tillige bekræfter, at skattemyndighederne er pligtige til at forholde sig til eventuelle udgifter ved udøvelsen af et skøn over et skattepligtigt overskud. Dommen fra Vestre Landsret illustrerer nærmere, at Skattestyrelsen i den forbindelse kan vælge at anlægge et lempeligt skøn på indtægtssiden, således, at indkomsten alene forhøjes med de indtægter, som skatteyder i hvert fald har oppebåret. I givet fald behøver Skattestyrelsen ikke give fradrag for skønsmæssige drifts- udgifter, medmindre skatteyder løfter bevisbyrden for, at der er afholdt konkrete udgifter, hvilket kræver, at det som minimum kan sandsynliggøres, hvilke konkrete udgifter, der er afholdt. Omvendt følger det således af Vestre Landsrets dom, at i det omfang Skattestyrelsen ikke anlægger et lempeligt skøn på indtægtssiden, da er Skattestyrelsen tillige pligtig til at skønne over de afholdte udgifter på udgiftssiden. Ved den konkrete sagsførelse i omtalte Vestre Landsretssag forsøgte skatteyderen overfor Vestre Landsret at godtgøre, at han havde afholdt fradragsberettigede omkostninger ved at afgive forklaring herom. Som begrundelse anførte Vestre Landsret følgende: ”Det er efter det oplyste helt utvivlsomt, at skattemyndighederne på baggrund af indbetalingerne på As bankkonto i [finans3] sammenholdt med oplysningerne fra de virksomheder, der har på køb af skrot hos ham i 2006, ved ansættelsen har skønnet over As indtægt ved salg af skrot. A, der ifølge sin forklaring har købt ”noget skrot sort”, har valgt at drive sin virksomhed med køb og salg af skrot uden at udarbejde regnskaber og indlevere selvangivelser, ligesom han ikke har kunnet fremvise nogen form for materiale vedrørende køb og salg af skrot eller de hermed forbundne udgifter. Han har ikke forud for sin forklaring for landsretten givet skattemyndighederne oplysninger om, hvordan virksomheden blev drevet, eller om karakteren og størrelsen af udgifterne til driften af virksomheden – herunder til indkøb og transport af skrot og eventuel løn til medhjælpere. De oplysninger, A under sin forklaring for landsretten er kommet frem med, har i øvrigt ikke bidraget væsentligt til at belyse de nævnte forhold nærmere. Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6 litra a. I mangel af en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne. Selv om A ikke har kunnet fremlægge regnskaber eller andet skriftligt materiale, finder landsretten det dog ubetænkeligt at lægge til grund, at han har haft mulighed for at bidrage med konkrete oplysninger om virksomhedens drift som grundlag for skattemyndighedernes udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt. Det har han undladt, og skattemyndighederne har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis. På den baggrund er der mindst lige så stor sandsynlighed for, at A ikke har haft fradragsberettigede udgifter til driften af virksomheden, som for at A har haft fradragsberettigede udgifter af en vis størrelse. Den omstændighed, at SKAT ikke foretog fradrag for driftsudgifter ved ansættelsen af As indkomst for 2006, kan derfor ikke medføre, at skattemyndighederne ikke kan anses for at have foretaget det samlede skøn, som skattemyndig- hederne er forpligtet til at udøve ved ansættelsen. Formuleringen af skattemyndighedernes brev af 2. november 2010 kan sammenholdt med sagens andre oplysninger ikke føre til en anden vurdering. Der er ikke for landsretten dokumenteret en fast administrativ praksis for, at der i en situation som den her foreliggende foretages standardmæssigt fradrag af driftsudgifter i forbindelse med skønsmæssig ansættelse af indkomsten. A har således ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes afgørelse om ansættelse af hans indkomst for 2006 er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.” [Egne understregninger]. Det kan således af SKM2013.493.VL konstateres, at Skattestyrelsen skal indrømme fradrag for skønsmæssigt fastsatte udgifter, medmindre, at det er lige så sandsynligt, at indtægterne er opnået uden at afholde sådanne udgifter. Dette uanset, at skatteyder ikke løfter bevisbyrden for, at der er afholdt givne konkrete udgifter – altså uanset, at det skønsmæssige fradrag således alene baserer sig på, at der ikke opnås de af skattemyndighederne fastsatte indtægter uden, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter. I forlængelse heraf skal der videre henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2013.572.VL, der vedrørte en skatteyder, som var direktør og hovedanpartshaver i et selskab, hvori regnskabsmaterialet var bortkommet. Dette bl.a. som følge af en brand I sagen havde skattemyndighederne fastsat selskabets indtægter til beløb svarende til de bankindsætninger, der havde været på selskabets konto. I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten fik selskabet et skønsmæssigt fradrag på 40 % af de beløb, der var indsat på selskabets konto, idet Landsskatteretten lagde til grund, at regnskaberne ikke var opbevaret på betryggende vis, men efter en konkret vurdering fandt, at der kunne godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a med henvisning til det faktum, at selskabet rent faktisk havde selvangivet udgifterne. Det kan af ovenfor omtalte praksis konstateres, at Skattestyrelsen er forpligtet til at foretage et samlet skøn over såvel indtægtssiden som udgiftssiden, samt at Skattestyrelsen – i det omfang der nægtes fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a – er forpligtet til at foretage et skøn over udgifterne. Med henvisning til ovennævnte pkt. 3 skal det hermed sammenfattende gøres gældende, at det er klagers opfattelse, at hensigten med ligningslovens 8 Y ikke har været at underkende skatteyderens mulighed for at opnå fradrag for ellers fradragsberettigede udgifter, særligt når Skattestyrelsen, som i nærværende sag an- erkender både klagers indtægtsgrundlag og eksistensen af de faktiske fradragsberettigede udgifter. En underkendelse heraf skaber et urigtigt resultat, og et resultat der kun er til gunst for staten, da staten hermed opnår en øget/ikke berettiget skattebetaling på bekostning af skatteyderen, som i sidste ende skal betale skat af penge, som skatteyderen, her klageren, har brugt på almindelige driftsudgifter. ...” Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger den 10. december 2024 til Skattestyrelsens udtalelse den 12. november 2024: ”... I ovennævnte sag skal klager hermed vende tilbage på Skattestyrelsens udtalelse af 11. november 2024. Skattestyrelsens udtalelse har givet anledning til enkelte bemærkninger, der gennemgås i det følgende. Skattestyrelsen bemærker, at flere sider i vores supplerende indlæg af 9. oktober 2024 er identiske med vores supplerende indlæg af 17. april 2024. I den forbindelse bemærkes, at klager har fundet det nødvendigt at tydeliggøre, herunder fastslå, at vi mener, at netop afsnittene om ligningslovens § 8 Y samt fradrag for afholdte udgifter er særligt vigtige for nærværende sag, og finder, at Skattestyrelsen blot har affærdiget afsnittene uden en nærmere stillingtagen til de faktiske omstændigheder, herunder klagers faktiske forhold. Det bemærkes, at klager ikke har fremlagt yderligere dokumentation i vores supplerende indlæg af 17. april 2024, og dermed alene har inddraget dokumentation, som klager allerede havde forelagt Skattestyrelsen inden, at vi indtrådte i sagen. Endeligt bemærkes, at klager fastholder den principielle påstand om, at hans skatte- samt momsansættelse for indkomstårene 2020 og 2021 nedsættes til det selvangivne, ligesom den subsidiære påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 24. maj 2024 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, også fasthol- des. 1 Ikke rette omkostningsbærer Skattestyrelsen nægter fradrag for alle udgifter til strøm og varme, idet udgifterne er betalt kontant, jf. ligningslovens § 8 Y. Hertil må formålet med ligningsloven igen erindres; navnlig at begrænse omfanget af sort arbejde. Det er derfor hverken i bestemmelsens ordlyd, eller i øvrigt i forarbejderne til bestemmelsen, hjemmel til at nægte en skønsmæssig fastsættelse af fradrag for driftsudgifter, der ikke opfylder betingelserne efter ligningslo- vens § 8 Y. Videre oplyser Skattestyrelsen, at de ikke finder, at den indsendte dokumentation for udgifter til strøm og varme er tilstrækkelig dokumentation, idet der ikke foreligger en viderefakturering fra [person3] (udlejer) til [virksomhed1], hvorfor de ikke kan sikre, at der ikke opnås dobbelt momsfradrag. Klager bemærker hertil, at selvom det som udgangspunkt er en betingelse, at man er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura, der er udstedt til den ”købende” virksomhed, for at varen eller ydelsen kan anset for at være ”leveret til virksomheden”, finder klager, at Skattestyrelsens beslutning om at fastholde at nægte fradrag for udgifter til strøm og varme er at gå i petitesser. Klager finder, at det afgørende må være, at der tages hensyn til den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed, herunder de faktiske omstændigheder. Faktum er, at klager har lejet et erhvervslejemål af udlejer [person3], jf. også bilag 2. Det er endvidere ubestrideligt, at parterne har aftalt, at lejer selv står for levering af strøm og varme, herunder afholder udgifterne hertil. At der ikke foreligger en egentlig viderefakturering fra [person3] til [virksomhed1], har således ikke afgørende betydning, idet klager de facto har afholdt disse udgifter, og derfor er berettiget til fradrag. I øvrigt forekommer det for klager åbenbart, at der naturligvis er udgifter i forbindelse med leje af et erhvervsmål. Der henvises i øvrigt til det anførte i vores supplerende indlæg af 9. oktober 2024. 2 Lejeforhøjelse Skattestyrelsen fastholder, at de ikke ønsker at godkende fradrag for ”ikke-dokumenterede” udgifter, og henviser i den forbindelse til den huslejestigning, der ske i 2021 på erhvervsmålet ”[adresse1]” ([adresse1]). I øvrigt finder Skattestyrelsen det påfaldende, at den ordinære husleje er betalt ved kontooverførsel de fleste måneder, men at et beløb svarende til huslejestigningen på 2.500 kroner er betalt kontant. Klager oplyser i den forbindelse, at der ikke er noget påfaldende eller i øvrigt bemærkelsesværdigt ved en sådan huslejestigning, der må anses for sædvanligt inden for lejebranchen. Som anført tidligere har klager ikke været klar over reglen i ligningsloven § 8 Y, og selvom at ukendskab til loven ikke diskulperer, bør det alligevel overvejes, om bestemmelsen overhovedet omfatter en skønsmæssig ansættelse af fradrag for driftsudgifter, og at der som følge heraf i hvert fald bør tildeles klager et vist råderum, herunder særligt i henseende til, at klager forsøgte at råde bod på fejlen, da han blev opmærksom herpå. Der henvises i øvrigt til klagers supplerende indlæg af 9. oktober 2024. 3 Generelt om klagers ansvar Gennem sagsforløbet finder klager, at der har været drøftelser, herunder hentydninger til, at han har handlet forsætligt, blandt andet med Skattestyrelsens henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Som tidligere anført i supplerende indlæg af 9. oktober 2024, fastholder klager, at Skattestyrelsens uagtsomheds- samt forsætsvurdering alene er et udtryk for en misforståelse af klagers skatteforhold, og ønsker at tilføje yderligere. Klager ønsker entydigt at fastslå, at han ikke har handlet med forsæt, og dermed aldrig har haft til hensigt at unddrage Skattemyndighederne gennem drift af [virksomhed1], men at denne ”kattepine” alene er et udslag af hans uvidenhed til lovgivningen, herunder en tidligere revisors fodfejl i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab. Skattestyrelsen anerkender da også, at de påståede udgifter faktisk er afholdt ligesom, at der er fremlagt dokumentation herfor. Den omstændighed bør derfor også inddrages i vurderingen, og taler i mod, at klager har forsøgt at unddrage skattemyndighederne. Skattestyrelsen anfører i deres udtalelse, at det er uden betydning, at virksomhedens regnskab varetages af revisoren på indehaverens vegne, idet det stadig er indehaveren, der står til endeligt ansvar herfor. Selvom klagers ansvar ikke bestrides, uagtet af fejlene er lavet af dennes daværende revisor samt medarbejdere, bemærkes det dog, at den omstændighed, at klager afskedigede sin daværende revisor, da han blev klar over dennes fejl, herunder at klager har gjort et stort arbejde i at fremskaffe dokumentation til brug for nærværende sag, bevidner om klagers ønske om at gøre tingene rigtige, herunder hans villighed til at afhjælpe de fejl, der er lavet undervejs, hvilket bør indgå i Skattemyndighedernes samlede vurdering. ...” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstillinger. Faktuelle forhold. Klager, stiftede den 1. marts 2016 virksomheden ’[virksomhed1]’, CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret under branchekoden ’563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker mv.’ Sagen er startet som følge af, at Skattestyrelsen ved kontrol af posteringer hos klagers søster har konstateret, at der er indgået indsætninger på søsterens konto, der vedrører klagers virksomhed. Skattestyrelsen har som resultat af kontrol af klagers virksomhed, forhøjet resultat af virksomheden med 507.311 kr. for indkomståret 2020 og 350.998 kr. for indkomståret 2021. Korrektionen er foretaget på baggrund af, at Skattestyrelsen ved kontrollen har nægtet fradrag for kontante betalinger, samt for udgifter, hvorved der mangler dokumentation og for dobbelte bogførte. Der er ligeledes reguleret for differencer mellem de oplyste resultater for virksomheden og resultat i henhold til resultatopgørelserne. Fradrag Kontante udgifter Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der kan indrømmes fradrag for udgifter, som er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Fradraget er betinget af, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Videre skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for privatudgifter eller udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det er klager, som den der ønsker fradraget, som skal dokumentere at betingelserne herfor er opfyldt jf. SKM.2004.162H Det følger endvidere af ligningslovens § 8Y, der begrænser retten til fradrag ved kontante udgiftsafholdelser, at der ikke kan indrømmes fradrag for udgifter, som er afholdt kontant, hvis ikke udgiften samlet udgør mindre 8.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende, anses for én betaling i henhold til beløbsgrænsen, når disse sker inden for samme indkomstår. Såfremt en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved at indberette oplysninger om købet på told- og skatteforvaltningens hjemmeside, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3. Klager har i den påklagede periode bogført kontante udgifter for henholdsvis 209.288 kr. og 187.028 kr. for indkomstårene 2020 og 2021, for udgifter til [virksomhed2], varme, strøm, husleje, lotteri mm. Der henvises til bilag 1 til den påklagede afgørelse. Klager har ikke indberettet oplysninger i relation til de oplyste udgifter til skatteforvaltningen i overensstemmelse med ligningslovens § 8 Y, stk. 3. Klager har gjort gældende, at klager skal indrømmes fradrag for de pågældende udgifter. Til støtte for sin fradragsret har klager fremlagt bogføring, kontoudskrifter, mailkorrespondance med Spillemyndigheden, kontoudskrift fra [virksomhed2], lejekontrakt og faktura fra [virksomhed6] a.m.b.a. Til støtte for sin fradragsret har klager ligeledes oplyst, at flere af virksomhedens udgifter er afholdt kontant, som følge af, at klager modtager mange kontanter fra sine egne kunder. Skattestyrelsen finder ikke, at det fremlagte materiale eller klagers redegørelser for udgiftsafholdelserne, kan danne grundlag for indrømmelse af fradrag for kontant afholdte udgifter. Der henses til, at beløbene overstiger grænsen i ligningslovens § 8 Y, hvorved der ikke kan indrømmes fradrag, hvis ikke der er indberettet oplysninger om udgiftsafholdelserne i medfør af ligningslovens 8 Y, stk. 3, hvilket ikke er tilfældet. Det forhold, at klager ikke har gjort sig bekendt med fradragsbegrænsningerne i ligningslovens § 8 Y, findes ikke at kunne medføre, at bestemmelsen ikke finder anvendelse. Videre finder Skattestyrelsen ikke, at der er grundlag for at indrømme klager et skønsmæssigt fradrag med udgangspunkt i bogføringen for de samme udgifter, der specifikt er fradragsbegrænset i henhold til ligningslovens § 8 Y, der henvises til SKM2023.100.LSR. Mangelfuld dokumentation Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse nægtet fradrag for udgifter, hvorved der ikke er fremlagt underliggende bilagsmateriale, der påviser at udgifterne er afholdt til brug for erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst. Videre har Skattestyrelsen nægtet fradrag for udgifter, hvortil klager fremlagt bilag, men hvor bilagsmaterialet ikke findes at danne et tilstrækkeligt grundlag for fradrag. Der er eksempelvis taget fradrag for udgifter til [virksomhed13], hvortil der er fremlagt en faktura, der viser, at der er afholdt udgifter til en tremmeseng og sengetøj til børn. Der er ligeledes fremlagt dokumentation for udgifterne til [virksomhed16], [virksomhed17], [virksomhed18] og [virksomhed19] mm., som er faktureret til [person2] private adresse. Videre er der afholdt udgifter for booking på [virksomhed15] for to nætter på to værelser til fire personer, uden oplysning om formål for opholdet og deltagende. Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved det fremlagte materiale har påvist, at de pågældende udgifter er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde klagers skattepligtige indkomst. Hertil kan bemærkes, at flere af udgifterne, som følge af deres art, har et privat islæt, ligesom der ikke ses at være en påvist sammenhæng mellem de afholdte udgifter og klagers virksomhedsdrift. Klager har således ikke løftet bevisbyrden for, at de konkrete udgifterne reelt er anvendt til brug for virksomhedens aktiviteter, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag herfor jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvis. Der henvises ud over ovenstående til den påklagede afgørelses side 9 – 10, samt side 2 i Skattestyrelsens supplerende udtalelse af den 11. november 2024. Skattestyrelsen fastholder herefter nægtelsen af fradrag for udgifter hvorved der mangler bilag eller hvor bilagsmaterialet er fundet mangelfuldt på henholdsvis 82.596 kr. og 114.196 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. Dobbelt bogførte fradrag Det er konstateret, at klager har bogført udgifter på samlet 33.910 kr. i 2020 og 47.440 kr. i 2021, dobbelt, hvilket har medført, at klager har taget fradrag for de samme udgifter to gange. Det findes således med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for dobbelt fratrukne udgifter. Reguleringer af resultatet i overensstemmelse med fremlagte resultatopgørelser Skattestyrelsen har med udgangspunkt i klagers regnskabsmateriale dannet en saldobalance for klagers virksomhed for de påklagede indkomstår. Skattestyrelsen har reguleret klagers oplyste resultat for virksomhed med differencen i henhold resultatet opgjort på baggrund af klagers regnskabsmateriale. Der henvises til den påklagede afgørelse side 7, og dertilhørende bilag 5. Reguleringen er foretaget på baggrund af klagers eget regnskab med hensyn til konkrete nægtelser af fradrag. Reguleringen ses således at være foretaget med rette. Hjemvisning Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling i, at den påklagede afgørelse ikke kan anses for at indeholde faktuelle mangler, hvorfor der ikke er grundlag for at hjemvise sagen med henvisning hertil. Der findes ligeledes ikke at foreligge nye oplysninger, der ændrer sagens karakter i en sådan grad, at der er behov for ny sagsbehandling. Der findes således ikke at være grundlag for at hjemvise sagen med henvisning hertil. …” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”… Omdrejningspunktet for nærværende sag er, hvorvidt der er grundlag for at forhøje klagers skattepligtige indkomst samt opkræve dertilhørende moms i perioden 2020 og 2021. Sagen omhandler nærmere, hvorvidt Skattestyrelsen, med rette, kan nægte klager fradrag for afholdte samt dokumenterede driftsudgifter alene med henvisning til, at disse er betalt kontant og overskrider beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, herunder hvorvidt klager findes at være ”rette omkostningsbærer”. Skattestyrelsen har senest afgivet en udtalelse af den 16. juni 2025 til Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse af 5. maj 2025. Vi fremsender hermed supplerende bemærkninger i sagen. PÅSTANDE Vi fastholder vores påstande som angivet i vores klage af 12. juli 2024, der lyder som følgende: Der nedlægges principielt påstand om, [klager] skatte og moms ansættelse for indkomstårene 2020-2021 nedsættes til det selvangivne. Der nedlægges subsidiært påstand om, at den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 24. maj 2024 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER Skattestyrelsens udtalelse af 16. juni 2025 har ikke givet klager anledning til at ændre det tidligere fremførte. Klager finder det imidlertid nødvendigt at uddybe samt supplere en række allerede anførte forhold, som vil gennemgås i det følgende. 1 ”Mangelfuld dokumentation” for specifikke udgifter Skattestyrelsen har i deres seneste udtalelse udtalt, at fradrag er betinget af, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at der ikke indrømmes fradrag for privatudgifter. I den for henvises til en række specifikke udgifter, herunder køb fra [virksomhed16], [virksomhed17], [virksomhed18] og lignende. Klager oplyser, at ovennævnte køb har tilknytning til driften af [virksomhed1], og at de fleste kvitteringer er udtryk for julegaver til ansatte, der som følge heraf ikke kunne leveres på virksomhedens adresse. Kvitteringen fra [virksomhed16] er fra et arrangement, hvor leverandøren krævede, at klager var hjemme til levering, hvorfor det gav mening at bruge klagers private adresse. Endvidere har Skattestyrelsen udtalt, at de fortsat nægter at anerkende den huslejestigning, som klager har haft på lejemålet [adresse1], idet de ikke finder, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation herfor. Klager er ikke på talefod med udlejeren, og det er derfor ikke muligt at indhente en erklæring, der kan dokumentere huslejestigningen. Klager har ikke mulighed for at fremlægge yderligere dokumentation for omtalte udgifter, men fastholder, at der foreligger den fornødne direkte og umiddelbare forbindelse mellem afholdelsen af udgiften samt erhvervelsen af indkomsten, og at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden. 2 Ligningslovens § 8 y Nærværende afsnit vedrører ligningslovens § 8 Y, og supplerer den indleverede klage samt dertilhørende indlæg vedrørende klagers kontante betalinger, som Skattestyrelsen finder omfattet af ligningslovens § 8 Y, og dermed nægter at anerkende som fradragsberettiget. Indledningsvist bemærkes, at klager henviser til det allerede fremførte vedrørende dennes kontante indbetalinger, og fastholder fortsat, at der er tale om betalinger, der har karakter af fradragsberettigede udgifter, som bør udgå af Skattestyrelsens opgørelse af klagers indkomst for årene 2020 og 2021, svarende til et beløb på i alt kr. 396.316,76. Til støtte for ovenstående henvises til Landsskatterettens afgørelse LSR 2024.20-0057456, hvor Skattestyrelsen nægtede fradrag for kontante varekøb på beløb under kr. 8.000 ekskl. moms, idet klager samlet set havde købt varer for mere end kr. 8.000 ekskl. moms ved samme sælger inden for samme kalenderår, jf. også ligningslovens § 8 Y, stk. 1, 2. pkt. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende: ”Det forhold, at virksomheden har købt genstande hos samme person flere gange i løbet af et indkomstår, kan ikke anses for samme leverance, ydelse eller kontrakt, ligesom der ikke fore- ligger dokumentation for dette. Landsskatteretten finder derfor, at de kontante varekøb skal ses som isolerede varekøb såle- des at varekøb under beløbsgrænsen skal godkendes.” (Egne fremhævninger) Afgørelsen er truffet forinden Skattestyrelsens afgørelse, men dog efter Skattestyrelsens udtalelser, hvorfor klager er forundret over, at Skattestyrelsen, med afsæt i ovenstående afgørelse fra Landsskatteretten, ikke har fundet anledning til at korrigere sin opgørelse i overensstemmelse med gældende praksis. Sammenholdende med Skattestyrelsens vurdering i ovennævnte afgørelse LSR 2024.20-0057456, har Skattestyrelsen i nærværende sag medtaget kontante beløb på under kr. 8.000 ekskl. moms under ligningslovens § 8 Y, stk. 1, 2. pkt. med begrundelsen om, at flere betalinger, der vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. I den forbindelse ønsker klager at henvise til lovbemærkningerne til Lov nr. 590 af 18. juni 2012 om ændring af ligningsloven, hvor bl.a. følgende fremgår: ”Det foreslås, at erhvervsdrivendes fradrag for udgifter vedrø- rende køb af varer og ydelser gøres betinget af, at udgiften er betalt digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut med min- dre betalingen samlet set udgør højst 10.000 kr. inkl. moms. Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lig- nende anses som én samlet betaling i forhold til beløbsgræn- sen. Løbende ydelser anses ligeledes som en samlet leve- rance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår.” (Egne fremhævninger) Med andre ord er det en betingelse, at der er tale om en løbende ydelse eller, at der er tale om flere betalinger for samme ydelser for, at man kan anse flere kontante betalinger for én samlet betaling, der ikke må overstige beløbsgrænsen på kr. 8.000 ekskl. moms. I overensstemmelse henvises til SKM 2023.437, hvor Landsskatteretten fandt, at ligningslovens § 8 Y finder anvendelse, når enten det enkelte bilag overstiger beløbsgrænsen, eller hvor flere betalinger, der anses som én samlet betaling, overstiger beløbsgrænsen. Klager finder baggrund af ovenstående, herunder særligt med afsæt i LSR 2024.20-0057456, at en række kontante beløb, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for i medfør af ligningslovens § 8 Y, hverken kan anses for flere betalinger for samme leverance eller som løbende ydelser, hvorfor disse bør fratrækkes skattepligtige opgørelse. Såfremt Skatteankestyrelsen – mod forventning – måtte finde, at beløbene i Skattestyrelsens bilag 7, fane 1, skal indgå i klagers skattepligtige opgørelse for indkomstårene 2020 og 2021, finder klager, at en række nærmere bestemte kontante betalinger, jf. bilag 129 i hvert fald bør udgå af opgørelsen, svarende til et samlet beløb på kr. 52.552,96. Dette synspunkt må begrundes i de enkelte beløbs karakter. For så vidt angår købene hos [virksomhed2], er der tale om isolerede vareindkøb, som ikke kan anses for samme leverance. På lige fod hermed finder klager, at dennes kvartalsvise udgifter til strøm ikke kan anses for én betaling i henhold til beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, da der ikke er tale om en løbende elaftale med en fast pris. Der er derimod tale om en afregning for hvert kvartal, hvorfor prisen er variabel, og dermed ikke kan anses for at vedrøre samme leverance. I den forbindelse må da også erindres, at det forhold, at man har købt en ydelse hos samme sælger flere gange i løbet af et indkomstår, ikke kan anses for samme leverance, ydelse eller kontrakt.” Indlæg under retsmødet Repræsentanten fastholdt den tidligere fremsatte principale påstand om, at skatte- og momsansættelserne skal nedsættes til det selvangivne, samt den subsidiære påstand om, at sagerne hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Repræsentanten uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelserne stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 507.311 kr. for indkomståret 2020 og 350.998 kr. for indkomståret 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter, der fremgår kontant betalt, dokumentation for udgifter mangler og dobbelte bogføringer samt reguleringer som følge af differencer mellem de oplyste resultater og resultat i henhold til resultatopgørelserne. Retsgrundlaget Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 8.000 kr. inklusive moms. Dette følger af ligningslovens § 8 Y, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019). Ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut menes enten betaling fra konto til konto eller betaling på anden måde til modtagerens konto, f.eks. ved anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaler og betalingsmodtager. Dette følger af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v. Såfremt en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved at indberette oplysninger om købet på told- og skatteforvaltningens hjemmeside, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Dette følger af ligningslovens § 8 Y, stk. 3. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Kontant betaling Der skal tages stilling til, om klageren har ret til fradrag for 209.288 kr. for indkomståret 2020 og 187.028 kr. for indkomståret 2021 for kontant køb af [virksomhed2], varme, strøm, husleje, lotteri mm. Klageren har bogført virksomhedens kontant betalte udgifter som varekøb på virksomhedens konto. Allerede af den grund, at fakturaerne vedrørende strøm er udstedt af [region] El-forsyning til udlejeren og ikke til klageren og klageren dermed på det foreliggende grundlag ikke var rette omkostningsbærer af udgifterne kan klageren ikke opnå fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår af ligningslovens § 8 Y, at varekøb foretaget kontant ikke kan fratrækkes, medmindre beløbsgrænsen på 8.000 kr. inklusive moms er overholdt. Det fremgår ligeledes af ligningslovens § 8 Y, at flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Retten bemærker, at klageren har fremlagt bogføring, kontoudskrifter fra bank, mailkorrespondance med Spillemyndigheden, kontoudskrift fra [virksomhed2], lejekontrakt og faktura fra [virksomhed6] a.m.b.a. Klageren har anerkendt, at udgifterne er betalt kontant som følge af, at virksomheden modtager mange kontante betalinger af virksomhedens kunder. Landsskatteretten finder som følge heraf, at klagerens kontante betalinger, der overstiger 8.000 kr., ikke kan godkendes fratrukket i medfør af ligningslovens § 8 Y. Af bogføringen fremgår det, at der er tale om køb af strøm, varme, dagligvare, husleje, lotteri mm. Det forhold, at klagerens virksomhed modtager mange kontanter, ændrer ikke herved, idet klageren ikke har indberettet oplysninger om købene på told- og skatteforvaltningens hjemmeside, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Spillet ”Døde Duer” er et lotteri, som dette er defineret i spillelovens § 5, nr. 2, reguleret i lovens § 10 og bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier. Retten finder ikke, at "Døde Duer" opfylder betingelserne for lovlig afholdelse af almennyttige lotterier uden tilladelse i bekendtgørelsens § 8, da klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at spillet er afholdt af en forening eller organisation, hvis formål ikke udelukkende eller fortrinsvis er afholdelse af lotteri. Det forhold, at klageren ikke var vidende om reglen i ligningslovens § 8 Y, ændrer ikke ved, at klagerens virksomhed ikke kan anerkendes fradrag for driftsomkostningsudgifter, der er betalt kontant. Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klagerens virksomhed fradrag, og at der ikke er grundlag for, at klagerens virksomhed kan fradrage udgifterne på i alt 396.316 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3, jf. stk. 1. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Dokumentation for udgifter mangler Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udokumenterede bogførte udgifter med 82.596 kr. for indkomståret 2020 og 114.196 kr. for indkomståret 2021. Virksomheden har bogført en række udgifter med tekster som dagligvarekøb, take-away, udflugt, teknologi, byggemarkeder, husleje m.m. Klageren har fremlagt lejekontrakt for lejemålet [adresse1], hvoraf det fremgår, at huslejen udgør 12.500 kr., heraf udgør momsen 2.500 kr. pr. måned. Klageren har oplyst, at huslejen stiger i 2021 til 15.000 kr., heraf udgør momsen 3.000 kr. pr. måned. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for lejemålets prisstigning, men har oplyst, at prisstigningen er aftalt mundtligt med udlejer. Retten finder som følge heraf, at klageren ikke har dokumenteret, at der er aftalt prisstigning af [adresse1] med udlejeren af lejemålet. Som dokumentation for udflugt, har klageren fremlagt en mailbekræftelse for booking på [virksomhed15] for to nætter på to værelser, uden oplysning om formål for opholdet og deltagende. Flere udgifter er af privat karakter og fakturering er til klagerens søsters private adresse. Klageren har på det foreliggende grundlag ikke dokumenteret, at udgifterne relaterer sig til virksomhedens indkomsterhvervelse. Klageren har endvidere ikke fremlagt dokumentation for de øvrige udgifter af dagligvarekøb, byggemarkeder mm. Under disse omstændigheder finder retten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag med i alt 196.792 kr. for indkomstårene 2020 og 2021, idet klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne er anvendt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Dobbelte bogføringer Klageren har bogført en række udgifter, i alt 33.910 kr. i 2020 og 47.440 kr. i 2021 dobbelt. Udgifterne vedrører ifølge virksomhedens bogføring udgifter i form af indkøb, udflugt, dagligvarekøb og skyldig ATP. Udgifterne for bilag 774 og 775 er ikke betalt ved elektronisk pengeoverførsel via virksomhedens bankkonti. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for en række af udgifterne. Retten bemærker, at klageren har bogført samme udgifter to gange på regnskabets udgiftskonti, hvilket har ført til dobbelt fradrag. Klageren har ikke fremlagt yderligere bemærkninger eller fremlagt yderligere dokumentation til bogføringerne. Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for dobbelt bogførte udgifter. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Reguleringer af resultatet i overensstemmelse med fremlagte resultatopgørelser Klageren har oplyst resultat af virksomhed på henholdsvis -260.465 kr. i indkomståret 2020 og 396.429 kr. i indkomståret 2021. Af resultatopgørelserne for virksomheden fremgår resultat af virksomhed med henholdsvis 78.947,71 kr. og 398.762,98 kr. i indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen har lagt resultaterne i henhold til klagerens resultatopgørelser til grund og forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2020 og 2021 med differencerne mellem det oplyste resultat og resultatet i henhold til resultatopgørelserne. Skattestyrelsen har desuden foretaget konkrete rettelser, i form af nægtede fradrag jf. ovenfor. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Formalitet Hjemvisning Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning, såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag, eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse har faktuelle forhold, der ikke er undersøgt til strækkeligt for som kan begrunde, at der er tale om en hjemvisningsgrund. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tilstrækkeligt har beskrevet udgifterne, og at yderligere faktuelle forhold ikke kan føre til, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen. Repræsentanten har ikke fremsendt yderligere materiale i forbindelse med klagesagsbehandlingen, hvorfor der ikke anses at være yderligere faktuelle forhold der mangler i Skattestyrelsens afgørelse af 24. maj 2024. Der foreligger i den konkrete sag ikke forhold, som taler for, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Repræsentantens mere subsidiære påstand om hjemvisning afvises, idet der ikke foreligger nye oplysninger, der ændrer sagens karakter i en sådan grad, at der er behov for en ny sagsbehandling i Skattestyrelsen. Landsskatteretten afviser at hjemvise sagen. Den påklagede afgørelse stadfæstes.