Journalnr. 24-0061365
Fradrag nægtet for fakturafabrik-underleverandør og parkeringsafgifter samt maskeret udbytte
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 3. december 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om en personligt drevet servicevirksomhed havde fradragsret for udgifter til to underleverandører på ca. 1,27 mio. kr. i 2021-2022, for parkeringsafgifter og bøder bogført som gebyrer, samt om indehaveren skulle beskattes af maskeret udbytte på 59.325 kr. fra sit selskab vedrørende en fiktiv faktura. Skattestyrelsen anså fakturaerne for uden realitet, idet den ene underleverandørs ejer ved byretten havde tilstået at drive fakturafabrik, og den anden underleverandør hverken havde ansatte eller angav moms. Klageren gjorde gældende, at alle bilag var dokumenteret, at han ikke kendte til fakturafabrikken, og at parkeringsafgifter var fradragsberettigede driftsomkostninger. Landsskatteretten fandt, at fakturaerne fra fakturafabrikken ikke dokumenterede reelle leverancer, men nedsatte forhøjelsen for 2021 med 88.101 kr., da udgiften til den anden underleverandør slet ikke var fratrukket; samtidig forhøjede retten det nægtede fradrag for parkeringsafgifter m.v. i 2021 til 52.189 kr. på baggrund af de fremlagte kontospecifikationer. Beskatningen af maskeret udbytte og forhøjelserne for 2022 blev stadfæstet.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2004.162.HR
- SKM2008.211.HR
- SKM2009.325.ØLR
- SKM2015.32.VLR
- SKM2017.294.ØLR
- SKM2017.40.BR
- SKM2019.160.BR
- SKM2019.231.HR
- SKM2019.332.ØLR
- SKM2020.484.BR
- SKM2022.81.BR
- SKM2023.627.BR
Fuldtekst
Journalnr. 24-0061365 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Nægtet fradrag for underleverandører 901.877 kr. 0 kr. Nedsættes til 813.776 kr. Nægtet fradrag for udgifter på konto ”3628” og ”3630” 12.275 kr. 0 kr. Forhøjes til 52.189 kr. Maskeret udbytte efter ligningsloven § 16 A 59.325 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2022 Nægtet fradrag for underleverandører 367.527 kr. 0 kr. Stadfæstelse Nægtet fradrag for udgifter på konto ”3628” og ”3630” 15.796 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], herefter virksomheden. Virksomheden er startet den 1. juni 2018. Virksomheden er registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. Virksomheden er ophørt den 30. juli 2023. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte: Periode Antal ansatte Januar 2021 5 Februar 2021 7 Marts 2021 3 April 2021 7 Maj 2021 6 Juni 2021 6 Juli 2021 7 August 2021 12 September 2021 11 Oktober 2021 9 November 2021 10 December 2021 8 Januar 2022 4 Februar 2022 3 Marts 2022 3 April 3 Maj 2022 3 Juni 2022 3 Juli 2022 1 August 2022 1 Det fremgår af virksomhedens saldobalancer for perioden den 1. januar 2021 til den 31. december 2021, at virksomheden har omsat for 4.361.809,40 kr. inkl. moms. Yderligere har virksomheden bogført udgifter til fremmed arbejde for 1.362,394,77 kr. inkl. moms. Endvidere fremgår det af virksomhedens saldobalancer, at virksomheden i perioden den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 har omsat for 2.620.608,28 kr. inkl. moms. Yderligere har virksomheden bogført udgifter til fremmed arbejde for 1.077.767,04 kr. inkl. moms. Af saldobalancen fremgår et overskud før renter på 186.223 kr. for indkomståret 2021 og 101.061 kr. for indkomståret 2022. Klageren har oplyst skattemæssigt resultat af virksomhed på 172.467 kr. for indkomståret 2021 og 101.061 kr. for indkomståret 2022. Virksomheden har været momsregistreret fra den 1. maj 2018. I forbindelse med kontrol af virksomhedens købsmoms og underleverandører, har Skattestyrelsen fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens momstilsvar. Som følge heraf har Skattestyrelsen indkaldt regnskabsmateriale hos virksomheden, herunder oplysninger om aktiviteter, fakturaer, saldobalance, kontospecifikationer, samarbejdskontrakter, oplysninger på kontaktpersoner og time- eller arbejdssedler. Skattestyrelsen har ændret virksomhedens momstilsvar og klagerens skatteansættelse. Skattestyrelsen har vedrørende skatteansættelsen nægtet fradrag for udgifter til to underleverandører for 1.269.404 kr. ekskl. moms samt nægtet fradrag for parkeringsafgifter bogført på konto 3628 ”Porto gebyrer” og konto 3630 ”Gebyrer m/moms” for 28.071 kr. Yderligere har Skattestyrelsen ændret klagerens skatteansættelse som følge af, at Skattestyrelsen har nægtet det af klageren 100% ejede selskab [virksomhed1]. ApS fradrag for udgifter til en underleverandør for 59.325 kr. inkl. moms, og anset beløbet, som maskeret udbytte til klageren. Udgifter til underleverandører Udgifter til Beløb ekskl. moms Moms [virksomhed2] 1.181.302,26 kr. 295.325,57 kr. [virksomhed3] ApS 88.101,90 kr. 22.025,48 kr. Total 1.269.404,16 kr. 317.351,05 kr. For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: [virksomhed2] [virksomhed2], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], er startet den 1. juli 2014. [virksomhed2] er ejet og drevet af [person1], der er fuldt ansvarlig deltager. [virksomhed2] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedker virksomhed” samt bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, 782000 ”Vikarbureauer” og 561020 ”Pizzariaer, grillbarer, isbarer mv.”. [virksomhed2] er ophørt den 3. november 2022. [virksomhed2] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister i perioden april 2021 til april 2022 været registreret med 1-2 ansatte. Fra virksomhedens bankkonto [kontonr.1] er overført 11 betalinger til [virksomhed2] for samlet 1.476.627,83 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag for betalingerne med 295.325,57 kr. Der er fremlagt 10 fakturaer fra [virksomhed2] til virksomheden: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 05.05.2021 145 151.986,54 kr. 37.996,63 kr. 189.983,17 kr. 08.06.2021 197 147.950,00 kr. 36.987,50 kr. 184.937,50 kr. 06.07.2021 316 103.883,37 kr. 25.970,85 kr. 129.854,22 kr. 06.08.2021 229 127.958,26 kr. 31.989,57 kr. 159.947,83 kr. 06.09.2021 45 87.810,86 kr. 21.952,72 kr. 109.763,58 kr. 11.10.2021 64 79.880,33 kr. 19.970,08 kr. 99.850,41 kr. 14.10.2021 68 70.316,92 kr. 17.579,23 kr. 87.896,16 kr. 04.11.2021 105 43.989,22 kr. 10.996,83 kr. 54.986,53 kr. 08.01.2022 507 43.176,46 kr. 10.794,12 kr. 53.970,58 kr. 13.01.2022 1032 140.811,82 kr. 35.202,96 kr. 176.014,78 kr. Total 997.763,78 kr. 249.440,49 kr. 1.247.204,76 kr. Alle fakturaerne fremgår med antal (183,72 - 646,75), enhed (timer) og enhedspris (235). Fakturanr. 145 fremgår med beskrivelsen ”Specifikation for kørsel Jylland Periode -Marts/April Måned [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] Kørsel”. Forfaldsdatoen er anført til den 2. juni 2021, hvor der som meddelelse til modtager skal fremgå ”145”. Overskrides forfaldsdatoen fremgår det, at der tilskrives renter med 0,7% pr. påbegyndt måned samt et gebyr på 100 kr. Fakturanr. 145 er betalt den 14. juni 2021 og meddelelsen til modtager er anført som ”Maj måned kørsel”. Fakturanr. 197 fremgår med beskrivelsen ”Specifikation for kørsel Jylland Periode – April/Maj Måned [virksomhed4] Kørsel, [virksomhed6] Kørsel og [virksomhed7] Kørsel”. Virksomheden skal ved overførslen angive ”197” til modtager. Bankoverførslen den 5. juli 2021 fremgår med meddelelsen til modtager ”Juni måned kørsel”. Fakturanr. 316. 229, 45, 64, 68, 105 og 507 fremgår alle med beskrivelsen ”Specifikation for kørsel Jylland” samt oplysning om perioden (måned) fra juni til og med oktober samt december. Forfaldsdatoen er på fakturanr. 105 og 507 anført til henholdsvis den 2. december 2021 og 5. februar 2022, overskrides forfaldsdatoen fremgår det, at der tilskrives renter med 0,7% pr. påbegyndt måned samt et gebyr på 100 kr. Fakturanr. 105 og 507 er betalt henholdsvis den 7. december 2021 og den 7. februar 2022. Fakturanr. 1032 fremgår med beskrivelsen ”Specifikation for kørsel [virksomhed9] + [virksomhed10] Periode – Januar måned 410,25 rest Dec 188,94”. Forfaldsdatoen er anført til den 10. februar 2022. Overskrides forfaldsdatoen fremgår det, at der tilskrives renter med 0,7% pr. påbegyndt måned samt et gebyr på 100 kr. Fakturanr. 1032 er betalt den 11. februar 2022. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har haft de menneskelige, tekniske eller økonomiske ressourcer til at kunne udføre ydelserne, og at [virksomhed2] har modtaget store transaktioner, der er ført videre til udlandet. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [person1] ved Byretten i [by1] den 9. maj 2023 har tilstået, at [virksomhed2] har været en fakturafabrik, der har hvidvasket for ikke mindre end 200 millioner kr. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed3] [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], er stiftet den 16. august 2019. [virksomhed3] er ejet og drevet af [person2]. [virksomhed3] er registreret under branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” samt bibrancherne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed3]’s formål er at drive rådgivning indenfor byggeri samt anden økonomisk rådgivning indenfor bolig- og ejendomskøb. [virksomhed3] er under konkurs med konkursdekret afsagt den 29. juni 2021. [virksomhed3] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke haft registreret ansatte i kontrolperioden. [virksomhed3] er momsregistreret, men har ikke angivet moms. Fra virksomhedens bankkonto [kontonr.1] er overført en betaling til [virksomhed3] for samlet 110.127,38 kr. inkl. moms den 3. marts 2021. Beløbet er bogført på virksomhedens konto 5820 ”Bankkonto” den 3. marts 2021 med posteringsteksten ”kreditor 2020”. Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag for betalingen med 22.025,48 kr. Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed3] til virksomheden, hvoraf følgende fremgår: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 03.03.2021 148 88.101,90 kr. 22.025,48 kr. 110.127,38 kr. Fakturaen fremgår med beskrivelsen ”n/a” og antal (1 stk.). Klageren har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremlagt kontospecifikationer for indkomståret 2021, hvoraf fremgår, at fakturaen ikke er bogført på konto 1390 ”Fremmed arbejde m/moms” eller konto 6903 ”indgående (køb) moms” i 2021. Der er således ikke foretaget fradrag for beløbet i resultatet for indkomståret 2021, jf. saldobalancen. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] har modtaget store transaktioner, der er ført videre til udlandet. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura. Udgifter til parkeringsafgifter og øvrige På virksomhedens saldobalance for indkomståret 2021 er der på konto 3628 ”Porto og gebyrer” og konto 3630 ”Gebyrer m/moms” bogført henholdsvis 66.876,80 kr. og 5.868,00 kr. På virksomhedens saldobalance for indkomståret 2022 er der på konto 3628 ”Porto og gebyrer” og konto 3630 ”Gebyrer m/moms” bogført henholdsvis 20.477,50 kr. og 5.500,72 kr. Klageren havde på trods af Skattestyrelsens anmodning herom ikke fremsendt kontospecifikationer for indkomståret 2021, men alene for indkomståret 2022. For indkomståret 2021 henså Skattestyrelsen derfor til betalinger på klagerens bankkonto. På bankkonto [kontonr.2] er der blandt andet betalt følgende udgifter, som Skattestyrelsen har anset for at indgå i de bogførte udgifter på ovenstående regnskabskonti for 2021 og som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for: Dato Tekst Beløb 25.01.2021 Parkering [by2]. 510,00 kr. 28.04.2021 [virksomhed11] 895,00 kr. 31.05.2021 [by3] Kommune 510,00 kr. 16.06.2021 [virksomhed12] AFGIFT 995,00 kr. 22.06.2021 [virksomhed12] AFGIFT 795,00 kr. 22.06.2021 [by3] Kommune 510,00 kr. 02.07.2021 Parkering afgift 795,00 kr. 08.07.2021 Parkering afgift 510,00 kr. 22.07.2021 [by3] Kommune 760,00 kr. 26.07.2021 Parkering afgift 760,00 kr. 13.08.2021 Parkering afgift 760,00 kr. 24.08.2021 Parkering afgift 510,00 kr. 31.08.2021 Parkering afgift 1.205,00 kr. 31.08.2021 Parkering afgift 1.205,00 kr. 07.09.2021 Parkering afgift 760,00 kr. 20.09.2021 [virksomhed13] APS 795,00 kr. I alt 12.275,00 kr. Klageren har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremlagt kontospecifikationer for indkomståret 2021. På konto 3628 ”Porto og gebyrer” for indkomstårene 2021 og 2022 er der bogført følgende udgifter, hvor Skattestyrelsen skattemæssigt har nægtet fradrag for syv udgifter på i alt 10.295 kr. i indkomståret 2022: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms Skattestyrelsen nægtet 08.01.2021 19 Årsudskrift – Konto 25,00 kr. 01.02.2021 32 Parkering [by2]. 510,00 kr. 01.03.2021 70 Mastercard kortgebyr 1 225,00 kr. 06.04.2021 109 [styrelse1] 770,00 kr. 06.04.2021 111 Gebyr, eBanking 500,00 kr. 03.05.2021 164 [styrelse2] 557,00 kr. 03.05.2021 165 afdrag af bøde 5.850,00 kr. 01.06.2021 208 [by2]s politi 5.850,00 kr. 01.06.2021 212 [by3] Kommune 510,00 kr. 22.06.2021 239 [by3] Kommune 510,00 kr. 01.07.2021 244 Gebyr, eBanking 600,00 kr. 01.07.2021 250 afdrag af bøde 5.850,00 kr. 08.07.2021 277 parkering afgift 510,00 kr. 22.07.2021 287 [by3] Kommune 760,00 kr. 02.08.2021 289 parkering afgift 760,00 kr. 02.08.2021 305 afdrag af bøde 5.850,00 kr. 13.08.2021 331 parkering afgift 760,00 kr. 01.09.2021 339 parkering afgift 510,00 kr. 01.09.2021 350 afdrag af bøde 5.850,00 kr. 01.09.2021 351 politi bød 1.000,00 kr. 07.09.2021 379 parkering afgift 760,00 kr. 10.09.2021 384 MobilePay: [person3] 678,00 kr. 13.09.2021 386 MobilePay: [person4] 500,00 kr. 01.10.2021 398 MobilePay: [person4] 500,00 kr. 01.10.2021 400 Gebyr, eBanking 600,00 kr. 01.10.2021 423 afdrag af bøde 5.750,00 kr. 22.10.2021 458 MobilePay: [person4] 500,00 kr. 01.11.2021 462 [reg.nr.1] park afgift 1.917,33 kr. 01.11.2021 463 [reg.nr.2] park afgift 1.814,47 kr. 02.11.2021 497 [reg.nr.3] [styrelse3] 14.500,00 kr. 20.12.2021 577 politi bød 1.000,00 kr. 30.12.2021 591 Gebyr, eBanking 600,00 kr. I alt 2021 66.876,80 kr. 10.01.2022 635 Årsudskrift - Konto 45,00 kr. 04.02.2022 681 [reg.nr.4] park bød 895,00 kr. X 07.02.2022 688 [reg.nr.6] park bød 510,00 kr. X 07.02.2022 690 [virksomhed14] -SE MEDD. 25,00 kr. 21.02.2022 707 Politi bød - kamera 2.500,00 kr. X 21.02.2022 708 Parkering afgift – [reg.nr.5] 760,00 kr. X 01.03.2022 717 Mastercard kortgebyr 1 250,00 kr. 31.03.2022 760 Gebyr, eBanking 1.100,00 kr. 06.05.2022 833 Politi bød 3.000,00 kr. X 07.06.2022 868 [virksomhed15] J.nr [...] 2.000,00 kr. 08.06.2022 870 I/S [virksomhed16] [...] 387,50 kr. 30.06.2022 887 Gebyr, eBanking 600,00 kr. 07.07.2022 917 [by4] Kommune [reg.nr.7] 575,00 kr. 30.09.2022 993 Gebyr, eBanking 1.100,00 kr. 18.10.2022 1016 [...]*[virksomhed15] A/S 2.000,00 kr. 30.11.2022 1055 [reg.nr.8] p.bød 830,00 kr. X 30.11.2022 1056 [styrelse4] 2.000,00 kr. 01.10.2022 1068 [reg.nr.8] fart bød 1.800,00 kr. X 30.12.2022 1099 Gebyr, eBanking 600,00 kr. I alt 2022 20.977,50 kr. I alt På konto 3630 ”Gebyrer m moms” er der bogført følgende udgifter, hvor Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifterne i 2022: Dato Bilag Tekst Beløb ekskl. moms Moms 03.05.2021 153 [virksomhed11] 716,00 kr. 179,00 kr. 16.06.2021 234 [virksomhed12] AFGIFT 796,00 kr. 199,00 kr. 22.06.2021 236 [virksomhed12] AFGIFT 636,00 kr. 159,00 kr. 02.07.2021 268 parkering afgift 636,00 kr. 159,00 kr. 16.08.2021 332 [virksomhed17] A/S 520,00 kr. 130,00 kr. 01.09.2021 352 parkering afgift 964,00 kr. 241,00 kr. 01.09.2021 353 parkering afgift 964,00 kr. 241,00 kr. 20.09.2021 393 [virksomhed13] APS 636,00 kr. 159,00 kr. I alt 2021 5.868,00 kr. 1.467,00 kr. 03.01.2022 601 Parkering afgift [reg.nr.6] 796,00 kr. 199,00 kr. 21.02.2022 709 Parkering afgift – [reg.nr.6] 808,00 kr. 202,00 kr. 25.03.2022 755 Parkering afgift 2.840,00 kr. 710,00 kr. 03.08.2022 948 [virksomhed18] [reg.nr.9] 1.056,72 kr. 264,18 kr. I alt 2022 5.500,72 kr. 1.375,18 kr. I alt 11.368,72 kr. 2.842,18 kr. Der er fremlagt bogføringsbilag for bilagsnr. 601 og 948. Bogføringsbilagene er to rykkere for kontrolafgifter fra henholdsvis [virksomhed11] og [virksomhed18]. Yderligere er der for fremlagt bilag i form af tre rykkerskrivelser for posteringerne af den 31. august og 7. september 2021 på virksomhedens bankkonto. Bogføringsbilag 601 er en rykker nr. 2 fra [virksomhed11] fremsendt den 16. december 2021 for kontrolafgift af den 1. november 2021 for bilen med registreringsnummer [reg.nr.6]. Det samlede beløb er 995 kr. bestående af kontrolafgiften på 795 kr. og to påmindelsesgebyrer på hver 100 kr. Bogføringsbilag 948 er en rykker nr. 3 fra [virksomhed18] fremsendt 19. juli 2022. Rykkeren fremgår med regnr. [reg.nr.9]. Det samlede beløb er 1.320,90 kr. og består af kontrolafgift på 795 kr. to rykkergebyrer på hver 100 kr., et forsinkelsesgebyr på 310 kr. og renter på 15,90 kr. Bilagene for posteringerne af 31. august 2021 er begge udstedt til virksomheden af [virksomhed19] A/S. Bilagene er begge 1. rykkerskrivelse for henholdsvis kontrolafgift med løbenummer [...07] samt [...25] og angår begge køretøjet med reg.nr. [reg.nr.10]. Det samlede beløb 1.205 kr. består af en kontrolafgift, et kompensationsgebyr på 310 kr. og et rykkergebyr på 100 kr. Bilaget for posteringen af den 7. september 2021 er udstedt til virksomheden fra [by3] Kommune. Det samlede beløb 760 kr. består af parkeringsafgift 510 kr. og gebyr på 250 kr. Betalingsdatoen for rykkerskrivelsen er den 7. september 2021. Maskeret udbytte Skattestyrelsen har forhøjet klageres aktieindkomst med 59.325 kr. Forhøjelsen er sket som følge af, at [virksomhed1]. ApS’ udgifter til en underleverandør er anset som fiktiv og derfor afholdt i klagerens interesse. Klageren er eneanpartshaver og administrerende direktør af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...4], herefter selskabet. Selskabet, blev stiftet den 7. januar 2021. Selskabet er registreret under branchekoden 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser” og bibranchen ”Vejgodstransport”. Selskabets formål er servicevirksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet i perioden 1. oktober 2021 til den 31.november 2022 været registreret med 2-14 ansatte: Selskabet har ifølge de fremlagte saldobalancer og kontospecifikationer for 2021 og 2022 omsat for henholdsvis 1.134.031 kr. og 3.792.397 kr. ekskl. moms. Selskabet har i 2021 og 2022 bogført udgifter til fremmed arbejde for henholdsvis 111.963 kr. og 769.004 kr. inkl. moms. Selskabet er momsregistreret fra den 9. marts 2021. Skattestyrelsen har ved afgørelse af den 17. april 2024 for selskabet bl.a. nægtet fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed20] for i alt 59.325 kr. inkl. moms og beskattet klageren af maskeret udlodning fra selskabet heraf. [virksomhed20] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed20], er stiftet den 3. oktober 2021. [virksomhed20] er ejet og drevet af [person1]. [virksomhed20] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. [virksomhed20]’s formål er at drive tømrerforretning. [virksomhed20] er under konkurs med dekret afsagt den 10. november 2022. [virksomhed20] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte. Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed20] til selskabet, hvoraf følgende fremgår: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms Moms Beløb inkl. moms 08.08.2022 95 47.460 kr. 11.865 kr. 59.325 kr. Fakturaen fremgår med beskrivelserne ”Renovering af kontor”, ”Nye Skrivebord, skabe med montering” og ”Male behandling af hele rum 216 + opsætning af nye lyse + nye stikkontakte”. Fakturaen fremgår yderligere med antal (1). Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] har modtaget store indgående transaktioner, der er videreført til udlandet, at [virksomhed2]’s omsætning ikke hænger sammen med antallet af ansatte, og at [virksomhed2] ikke har haft de tekniske, menneskelige og økonomiske ressourcer til at udføre de fakturerede ydelser. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [person1] ved en tilståelsessag ved Byretten i [by1] den 9. maj 2023 har erkendt, at [virksomhed2] var en faktura fabrik. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til den fremlagte faktura. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2021 og 2022 som følge af nægtede fradrag for udgifter til underleverandører med i alt 1.269.404 kr., nægtede fradrag for udgifter til parkeringsafgifter med i alt 28.071 kr., og beskatning af maskeret udbytte fra klagerens selskab vedrørende en fiktiv faktura fra en underleverandør med i alt 59.325 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Vi ændrer din skattepligtige indkomst i 2021 med i alt 914.152 kr. og 2022 med i alt 383.323 kr. Vi har bedt dig om at indsende din virksomheds bogføring samt underliggende bilag for anvendte underleverandører for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2022, samt dine bankkontoudtog i henhold til momslovens § 74, stk. 4. Du har indsendt fakturaer og bankkontoudskrifter samt saldobalancer, men ikke alle de underliggende kontospecifikationer for 2021 til din saldobalance for 2021. Skattestyrelsen har konstateret, at du har foretaget specifikke hævninger på i alt 1.127.347 kr. i 2021 og 459.408 kr. i 2022, se bilag 1, til [virksomhed2] samt [virksomhed3] ApS. Du har fremsendt dokumentation i form af flere fakturaer vedrørende de, på bilag 1, konstaterede hævninger. Vi kan i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a samt afgørelserne SKM2009.325.ØLR, SKM2019.332.ØLR og SKM2019.231.HR, ikke godkende skattemæssigt fradrag for de opgjorte hævninger på i alt 901.877 kr. i 2021 (1.127.347 kr. x 0,80) og 367.526 kr. i 2022 (459.408 kr. x 0,80), i henhold til momslovens § 27, stk. 1. Begrundelse herfor er som anført under punkt 1.1, at vi har konstateret forhold vedrørende selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som stiller berettiget tvivl om realiteten bag de fakturerede ydelser. Ejeren af [virksomhed2] har i en tilståelsessag erkendt ved Byretten i [by1] den 9. maj 2023 og blevet dømt for at have ageret fakturafabrik og hvidvasket for ikke mindre end 200 millioner kroner. Yderligere er det Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed3] ApS ikke haft de tekniske, menneskelige og økonomiske ressourcer til, at kunne udføre ydelser svarende til de betalte beløb. Selskabet angiver ikke moms eller angiver 0 kr. i moms og selvom selskabet ingen ansatte har i perioden efter 31. december 2020, fakturer det forsat arbejdskraft. Det er vores opfattelse, at fakturaerne som er udstedt af [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS er foretaget for at nedbringe din skattebetaling. Vi rejser således berettiget tvivl om realiteten om de af os opgjorte hævninger/betalinger til underleverandører ifølge vedlagte bilag 1, herom hvorvidt der er sket levering af ydelser/varer fra de pågældende underleverandører. Vi kan af de fremsendte kontospecifikationer for 2022 se, at hævningerne er bogført på konto 1390 Fremmed arbejde m/moms. Vi kan ikke afstemme udgifterne til bogføringen for 2021 på grund af manglende kontospecifikationer, men vores opgjorte hævninger på bilag1 kan rummes i saldobalancens samlede bogførte udgift på konto 1390 Fremmed arbejde med moms. Vi antager derfor, at du ved opgørelse af dit resultat af virksomhed for 2021 har fratrukket omhandlede opgjorte hævninger/beløb opgjort på bilag 1 til 901.877 kr. (1.127.347 kr. x 0,80) i 2021 og 367.526 kr. (459.408 kr. x 0,80) i 2022. Vi kan ikke godkende disse skattemæssige udgifter, i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fordi vi ikke finder det dokumenteret, at udgifterne er anvendt til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Du oplyser i din indsigelse af den 5. februar 2024, at vi har modtaget en beskrivelse af hvem du har bestilt ovennævnte kørsel hos, samt fakturaer der viser, hvor meget dette har kostet. Dette er korrekt, men fakturaerne er ikke specificeret, og vi kan ikke se, at dine omsætningsbilag referer til dine omkostningsbilag. Yderligere oplyser du i din indsigelse, at [virksomhed2] har drevet legal virksomhed i henhold til en artikel fra [avis], se bilag 6. Det skal igen bemærkes at ejeren i en tilståelsessag har erkendt, at have ageret fakturafabrik og hvidvasket for ikke mindre end 200 millioner kroner, hvilket skærper bevisbyrden. Såfremt der kan rejses tvivl om en fakturas realitet, påhviler det køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne. Du har ikke godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet du ikke har dokumenteret, at fakturaerne dækker over reelle leverancer fra de selskaber, der er anført som fakturaudsteder og i givet fald hvilke leverancer der er tale om, og om de fakturerede ydelser er leveret til virksomheden. Vi henviser til SKM2009.325.ØLR. Vi fastholder således vores forslag af den 19. januar 2024. Yderligere kan vi af dine bankkontoudskrifter, kontospecifikationer for 2022 samt dine bilag se, at du har fratrukket udgifter til parkeringsbøder og lignende. Ved vurdering heraf har vi henset til posteringsteksterne i dit bogholderi, dine bankkontoudskrifter, modtagne bilag og beløbenes størrelse. Vi antager således, at du også har taget fradrag for parkeringsbøder og lignende i 2021 i henhold til hævningerne på dine bankkontoudskrifter, modtagne bilag (se bilag 2 og 3.1 – 3.5) samt at beløbene kan rummes i den samlede udgift som er bogført på saldobalancen i 2021. Du oplyser i din indsigelse af den 5. februar 2024, at parkeringsbøder er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6. Det er ikke korrekt, og vi fastholder vores forslag af den 19. januar 2024, vi henviser også til Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.17. Udgifter til parkeringsbøder anses ikke at være udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde efter gældende regler i statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a. Skattepligtigt resultat af virksomhed for 2021 og 2022 kan herefter opgøres således under hensyn til ovenstående: Beløb i kr. 2021 2022 = Resultat af virksomhed, oplyst 172.467 101.061 + Ikke godkendte hævninger/ ikke fradragsberettiget omkostninger, bilag 1 901.877 367.527 + Ikke godkendte hævninger/ikke fradragsberettiget omkostninger, bilag 3 12.275 15.796 = Resultat af virksomhed, ansat 1.086.619 484.384 = Resultat af virksomhed, ændret 914.152 383.323 Vi ændrer din skattepligtige indkomst med 914.152 kr. i 2021 og 383.323 kr. i 2022. Resultat af virksomhed beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. Der beregnes am-bidrag af resultaterne efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 4, stk. 1. … 3. Udbytte/udlodning fra [virksomhed1] ApS … Vi forhøjer din skattepligtige udbytte/udlodning fra selskabet med 59.325 kr. for 2022, på baggrund af selskabets opgjorte hævning. Beløbet beskattes som aktieindkomst uden tilbageholdt udbytteskat. Vi henviser til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Der kan opstå maskeret udbytte, såfremt et selskab afholder udgifter, som er selskabet uvedkommende. Udgiften anses derved at være afholdt i din interesse/ejernes interesse. Det står i Den juridiske vejlednings afsnit C.B.3.5.1. Vi har konstateret en overførsel fra dit selskabs bankkonto på 59.325 kr. til [virksomhed2], se bilag 5. Det er vores opfattelse, at den faktura som ligger til grund for hævningen er fiktiv, hvorfor hævningen ikke er foretaget i selskabets interesse, men derimod i din interesse. Hævningen skal derfor anses for udbytte efter reglerne i ligningslovens § 16A, samt SKM2015.32.VLR, SKM2019.160.BR og SKM2022.81.BR. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 28. august 2024 udtalt følgende: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skatteyder har fratrukket udgifter til [virksomhed2], som er en fakturafabrik. Ejeren af [virksomhed2] er dømt for hvidvask, ved at have drevet fakturafabrik. Det fremgår også af Skattestyrelsens afgørelse. Vedrørende [virksomhed3] ApS er der truffet afgørelse om, at selskabet ikke har nogen reel drift, og at betalinger er ført videre til udenlandske virksomheder. Der kan således for begge virksomheder stilles berettiget tvivl om, hvorvidt der er leveret en reel ydelse, og i givet fald hvem den er leveret af og til. Dette sammenholdt med, at de pågældende virksomheder ikke har haft de menneskelige, økonomiske og tekniske ressourcer kan derfor ikke føre til andet resultat end, at der ikke kan godkendes skatte- og momsmæssigt fradrag. Der kan i øvrigt henvises til gældende praksis. SKM2017.40.BR Sagen angik, om sagsøgeren havde godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms var opfyldt, jf. momslovens § 37, stk. 1. Retten fandt, at bevisbyrden påhvilede sagsøgeren, og retten skærpede sagsøgerens bevisbyrde henset til en række usædvanlige forhold knyttet til såvel de fremlagte fakturaer som de hævdede underleverandører. Retten fandt efter en konkret vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet denne skærpede. SKM2019.231.HR Højesteret lagde som landsretten til grund, at de fakturerede maskiner ikke havde eksisteret. Højesteret fandt på baggrund af praksis fra EU-Domstolen vedrørende momssystemdirektivet, at det er en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, for afgift af varer, der er solgt til virksomheden, at varerne faktisk er blevet leveret. SKM2023.627.BR Sagen angik, om sagsøgeren opfyldte betingelserne fra købsmomsfradrag og skattemæssigt fradrag for fakturaer udstedt af tre hævdede underleverandører. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført tilstrækkeligt bevis for, at der forelå realitet bag fakturaerne fra de hævdede underleverandører. Afslutningsvist kan det oplyses, at skatteyders regnskabsmateriale er fremsendt til Skattestyrelsens postcenter, og scannet ind til brug for sagsbehandlingen. Materialet er efterfølgende returneret til skatteyder, hvorfor det ikke er korrekt, at vi er i fysisk besiddelse af det. …” Klagerens opfattelse Klagerens tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til underleverandører og parkeringsafgifter på i alt 1.297.475 kr., samt at klageren ikke har modtaget maskeret udbytte på i alt 59.325 kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Til støtte for påstanden har klagerens tidligere repræsentant henvist til virksomhedens skatterådgivers brev af den 8. juli 2024, hvor der bl.a. er anført følgende begrundelse for klagen: "… At de skønnede skatteforpligtelsers størrelser og indhold er misvisende og til enefordel for skattestyrelsen og ikke er korrekt opgjort efter statsskattelovens hovedparagraffer §4-6 om skattepligtig indkomst og om fradragsberettigede udgifter. Der klages desuden over momskrav afledt af Skattestyrelsens afgørelse af 17. april 2024 på i alt 318.726 kr. Der klages dertil over krav afledt af Skattestyrelsens afgørelse af 17. april 2024, reciprok af skønnet skattepligtig indkomst på i alt 1.356.800 kr. mere i 2021-2022. Der klages over Skattestyrelsens påstand omkring fiktiv samhandel med [virksomhed2]. Reciprok heraf klages der over udregnet momstilsvar samt skattetilsvar indeholdt i det totale beløb. Der klages tillige over afgørelsen om maskeret udbytte/udlodning. Jeg henviser til de faktiske forhold som er blevet beskrevet og begrundet samt bevist igennem bilag som skattestyrelsen har modtaget i forlængelse af kontrollen foretaget i virksomheden ført af Skattesagsbehandler [person5]. Alle virksomhedens bogførte bilag er blevet overdraget til skattestyrelsen. Skattestyrelsen har gennemgået bilagene. Jeg er ikke enig i afgørelsen ligesom jeg finder, at sagens faktiske omstændigheder beskrevet af skattestyrelsen i øvrigt er underdokumenterede, hvorved tidligere skrivelser under kontrolsagen til skattestyrelsen burde tages i betragtning. I øvrigt finder jeg, at sagsfremstillingen fra min side er en udførlig redegørelse. Alle skrivelser som er sendt til skattestyrelsen vedr. Kontrollen er vedhæftet her og alle bilag som støtter op om sagen er sendt til skattestyrelsen under kontrolperioden. Der kan med fordel henvises til disse bilag. Skattestyrelsen har fået bogføringsmaterialet i 2 små papkasser som de ej heller har afleveret tilbage. Bogføringsloven har i øvrigt været overholdt til punkt og prikke. Hvis skatteankestyrelsen har indvendinger til de fremsendte bilag, må du meget gerne bede om dem fra skattestyrelsen, så vi også kan få vores bilagsmateriale retur; Og i det hele taget må du hellere end gerne bede om aktindsigt i sagen. Vedhæftet finder du en mappe med 2 skrivelser til skatteforvaltningen vedr. Kontrolsagen. Hhv. "0. 20230102 - Skrivelse" og "0. 20230116 - Skrivelse" som understøtter sagens faktiske forhold og er beskrivende dokumenter for fremsendte dokumenter samt driftsforhold. Tillige er regnskabsdata for 2021 og 2022 også vedhæftet for kontrolperioden.” Klageren er den 9. oktober 2025 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Jeg kan se i sagsfremstillingen at I stadfæster hovedparten af Skattestyrelsens afgørelse. Det er jeg ked af, da jeg på ingen måde har vidst eller burde vide at [virksomhed2] ved [person1] skulle drive fakturafabrik. Han nævner i sin tilståelse i retten at han blandt andet har drevet fakturafabrik ved siden af sin transportvirksomhed og at han kom til at skylde penge til de forkerte. Det burde ikke være mig der hæfter for at han formentlig har aflønnet sine medarbejdere på alternative veje, i stedet for at indberette sine lønninger. Jeg mener at jeg har dokumenteret alle bilag passende. Jeg kan læse i sagsfremstillingen fra dig at du ikke har modtaget "Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer" …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for driftsomkostninger på i alt 1.297.475 kr. for indkomstårene 2021 og 2022. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset virksomhedens fakturaer fra underleverandørerne for ikke at være reelle. Der har samtidig været afholdt udgifter til parkeringsafgifter, som Skattestyrelsen ikke har anset for fradragsberettigede efter statsskatteloven § 6. Yderligere angår sagen, om det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udbytte for i alt 59.325 kr. fra klagerens selskab. Retsgrundlaget Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Den, der anser sig for berettiget til fradrag for udgifter til underleverandører, skal således kunne dokumentere eller i hvert fald i fornødent omfang sandsynliggøre, at ydelserne ifølge de pågældende fakturaer er reelle. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller anpartshavere, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens eller eneanpartshaverens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren/anpartshaveren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs/anpartshavers nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Underleverandør udgifter Ifølge virksomhedens kontospecifikationer har klageren hverken bogført eller fratrukket udgiften til underleverandøren [virksomhed3] i indkomståret 2021. Landsskatteretten finder, at der ikke kan nægtes fradrag for udgifter, der ikke er foretaget fradrag for. Fakturaerne fra [virksomhed2] indeholder ikke mængden og arten af de leverede ydelser. Klagerens virksomhed har ikke bevaret et kontrolspor og en intern kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der er ikke fremlagt en samarbejdskontrakt eller andre støttebilag i tillæg til de fremlagte fakturaer. [virksomhed2] var i perioden april 2021 til april 2022 registreret med få eller ingen ansatte, og det forekommer derfor ikke muligt, at [virksomhed2] med det oplyste antal ansatte har været i stand til at levere det antal timer, der er anført på fakturaerne. [virksomhed2] er ophørt. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. [virksomhed2]’s direktør har ved byretten i [by1] den 9. maj 2023 tilstået, at [virksomhed2] var en fakturafabrik. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at der for indkomståret 2021 alene nægtes fradrag for udgifterne til [virksomhed2] med i alt 813.776 kr., og at Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2022 stadfæstes på dette punkt. Udgifter til parkeringsafgifter og øvrigt Skattestyrelsen har nægtet fradrag for parkeringsafgifter i 2021 og 2022 med henholdsvis 12.275 kr. og 15.796 kr. For indkomståret 2021 har Skattestyrelsen i mangel af kontospecifikationer opgjort det nægtede fradrag på baggrund af betalinger fra klagerens bankkonto. Kontospecifikationerne for 2021 er fremlagt af klageren under sagens behandling i Skatteankestyrelsen. Klageren har således som dokumentation for udgifterne fremlagt saldobalancer, kontospecifikationer og bankkontoudskrifter for 2021 og 2022. Af virksomhedens saldobalance for 2021 fremgår det, at virksomheden på kontiene 3628 ”Porto og gebyrer” og 3630 ”Gebyrer m/moms” har bogført udgifter for henholdsvis 66.876,80 kr. og 5.868 kr. Af virksomhedens saldobalance for 2022 fremgår det, at virksomheden på kontiene 3628 ”Porto og gebyrer” og 3630 ”Gebyrer m/moms” har bogført udgifter for henholdsvis 20.477,50 kr. og 5.500,72 kr. Af kontospecifikationerne for 2021 fremgår det, at der er bogført 27 parkeringskontrolafgifter med i alt 52.189 kr. ekskl. moms. Af kontospecifikationerne for 2022 fremgår det, at der er bogført 11 parkeringskontrolafgifter med i alt 15.796 kr. ekskl. moms. Bøder, parkeringskontrolafgifter og rykkergebyrer er ikke sædvanligt forekommende driftsomkostninger og klageren har ikke dokumenteret, at udgifterne dertil blev afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Parkeringskontrolafgifter og rykkergebyrer i relation dertil eller til bøder er i øvrigt af pønal karakter. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne hertil, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten forhøjer det nægtede fradrag for indkomståret 2021 til i alt 52.189 kr. med udgifterne til parkeringsafgifter bogført på konto 3628 ”Porto og gebyrer” og konto 3630 ”Gebyrer m/moms”. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2022 vedrørende dette punkt. Maskeret udbytte Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagerne med sagsnummer [sag1] og [sag2] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelser af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar på baggrund af, at der nægtes fradrag for udgiften til underleverandøren [virksomhed20], idet fakturaen ikke anses at dække over en reel leverance af varer og ydelser. Landsskatteretten har lagt vægt på, at [virksomhed20] er under konkursbehandling, at [virksomhed20] ikke har haft ansatte, og at selskabet ikke har fremlagt dokumentation i form af en samarbejdsaftale eller andet, som understøtter fakturaen. Derudover har Landsskatteretten lagt vægt på, at ejeren af [virksomhed20], [person1], er dømt for hvidvask, og har tilstået, at han igennem virksomheder og selskaber har ageret fakturafabrik, samt at de fiktive fakturaer er udstedt som led i organiseret økonomisk kriminalitet til brug for uberettiget moms- og skatteunddragelse, der kan dække over finansiering af uregistreret arbejdskraft eller ejer/eneanpartshaverens privatforbrug i de fakturamodtagne virksomheder. Landsskatteretten finder derfor, at udgiften til [virksomhed20] ikke er fradragsberettiget i selskabet. Da udgiften ikke er fradragsberettiget i selskabet, er udgangspunktet, at udgiften skal anses som maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at udgifterne angår selskabet. Retten henviser i den forbindelse til Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.294.ØLR, hvori Landsretten udtalte: ”... Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet. ...” Selskabet har fratrukket fakturabeløbet som en driftsudgift og en udgift til købsmoms. Beløbet er overført til den på fakturaen anviste konto til selskabets underleverandør. Klageren, som er eneanpartshaver i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaen var fiktiv, da underleverandøren ikke har leveret de fakturerede ydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at den afholdte udgift angår selskabet. Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke fremlagt dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser konkret dækker over, eller om omkostningen angår selskabet. Retten finder herefter, at klageren er skattepligtig af beløbet som maskeret udlodning, idet klageren ikke har dokumenteret, at betalingen angår selskabet. Beløbet må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.