Skattemæssigt hjemsted i Schweiz trods bevaret dansk helårsbolig

Journalnr. 24-0060441 Skattestyrelsen har for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 anset klageren for fuldt skattepligtig til og for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og har for hvert af indkomstårene skønsmæssigt ansat klagerens lønindkomst ved arbejde i udlandet til 500.000 kr. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 er fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, og således at hun i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 er begrænset skattepligtig til Danmark, herunder af resultatet af udlejningen af ejerlejlighederne beliggende [adresse1], [by1], og [adresse2], [by1]. Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse af klagerens skatteansættelser som begrænset skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2020-2022. Faktiske oplysninger Det fremgår af oplysningerne i Det Centrale Personregister, at klageren var tilmeldt folkeregisteret på adressen [adresse1], [by1], i perioden fra den 11. april 2016 til den 1. januar 2022, at hun var tilmeldt folkeregisteret på adressen [adresse3], [by2], i perioden fra den 1. januar 2022 til den 20. november 2023, og at hun den 20. november 2023 igen tilmeldte sig folkeregisteret på adressen [adresse1], [by1]. Af Skattestyrelsens kontrol- og udsøgningsblanketter for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 fremgår, at klageren ved slutseddel af 12. januar 2016 købte ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], at hun ved slutseddel af 1. januar 2018 købte ejerlejligheden beliggende [adresse2], [by1], at hun i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 betalte ejendomsværdiskat vedrørende ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], og at hun i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 fortsat var ejer af ejerlejlighederne. Det fremgår af lejekontrakt, underskrevet af udlejeren og lejeren den 15. august 2020, at klageren udlejede ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], til [person1] med virkning fra den 1. januar 2022. Lejemålet var ifølge lejekontraktens § 11 ufravigeligt i 2 (to) år efter aftaleindgåelsen pr. 15. august 2020. Af lejekontrakt, underskrevet af udlejeren og lejeren den 30. december 2021, fremgår, at klageren udlejede ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], til [person1] med virkning fra den 1. januar 2022. Lejemålet var ifølge lejekontraktens § 11 ufravigeligt i 2 (to) år efter aftaleindgåelsen pr. 1. januar 2022. Ifølge lejekontrakt, underskrevet af udlejeren og lejerne den 30. december 2017, udlejede klageren ejerlejligheden beliggende [adresse2], [by1], til [person2] og [person3] med virkning fra den 1. august 2018. Lejeaftalen var ifølge lejekontraktens § 11 uopsigelig i minimum fire år. Af oplysningerne i Det Centrale Personregister fremgår, at følgende personer har var tilmeldt folkeregisteret på adressen [adresse1], [by1], i 2020, 2021, 2022 og 2023: [person4] 06.04.2016 – 07.09.2020 [klager] 11.04.2016 – 01.01.2022 [person5] 26.07.2016 – 05.07-2021 [person6] 01.09.2020 – 01.01.2022 [person7] 02.01.2022 – 04.12.2023 [person8] 05.09.2022 – 04.12.2023 [klager] 20.11.2023 Ifølge oplysningerne i Det Centrale Personregister har følgende personer været tilmeldt folkeregisteret på adressen [adresse2], [by1], i 2020, 2021 og 2022: [person3] 01.07.1996 [person2] 01.07.1996 I henhold til lejekontrakt, underskrevet den 29. januar 2018, lejede klageren en lejlighed på adressen [adresse4], [Schweiz], i perioden fra den 15. februar 2018 til den 1. april 2019. Det fremgår af bopæls- og skatteattest, der er underskrevet og attesteret af de schweiziske skattemyndigheder den 30. juni 2023, at klageren har bopæl i og er fuldt skattepligtig til Schweiz i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Det fremgår ikke af attesten, fra hvilket tidspunkt klageren har været fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz. Af Attestation, underskrevet af [Schweiz] – Administration cantonale des impôts den 28. juni 2024, fremgår, at klageren har været registreret i [Schweiz] fra den 19. juli 2017 til den 1. august 2023, at hun i denne periode har været fuldt skattepligtig til [Schweiz], og at denne attest er gyldig over for de danske myndigheder. Der er fremlagt oversigter over betalt skat i Schweiz i indkomstårene 2017 - 2021 samt årsopgørelser fra de schweiziske skattemyndigheder for indkomstårene 2021, 2022 og 2023. Oversigterne blev sendt til klageren på adressen [adresse4], [Schweiz]. Årsopgørelsen for indkomståret 2021 blev sendt til klageren på adressen [adresse4], [Schweiz]. Årsopgørelserne for indkomstårene 2022 og 2023 blev sendt til klageren på adressen [adresse3], [by2]. Skattestyrelsens årsopgørelser nr. 2 for henholdsvis indkomstårene 2020, 2021 og 2022 er udskrevet og lagt i klagerens skattemappe den 9. april 2024. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 anset klageren for fuldt skattepligtig til og for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og har for hvert af indkomstårene skønsmæssigt ansat klagerens lønindkomst ved arbejde i udlandet til 500.000 kr. Skattestyrelsen har i forslag til afgørelse af 12. marts 2024 bl.a. anført følgende: ”(…) Skattestyrelsen foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2020-2022 sådan: Indkomståret 2020 Lønindkomst arbejde i udlandet, dansk beskatning 500.000 kr. Indkomståret 2021 Lønindkomst arbejde i udlandet, dansk beskatning 500.000 kr. Indkomståret 2022 Lønindkomst arbejde i udlandet, dansk beskatning 500.000 kr. Begrundelse Du har bedt om genoptagelse af din skat for 2020, 2021 og 2022 da du ifølge det oplyste, er i en særlig situation, da du har boet i Schweiz og arbejdet i Schweiz siden udflytning i 2018. Da vi ikke har oplysninger om din særlige situation, har vi bedt dig sende oplysninger til vurdering af din skattepligt til Danmark, din skattepligt i udlandet og dine udenlandske indkomster og betalte skat i udlandet. Vi har modtaget bopæls- og skatteattest, der er underskrevet og attesteret af skattekontor i Schweiz og som dokumenterer, at du har bopæl og er skattepligtig 30. juni 2023 efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Denne dokumentation er ikke fyldestgørende til at kunne behandle din anmodning for 2020-2022. Vi skrev derfor til dig 15. februar 2024 og bad om flere oplysninger herunder også en attestation af, fra hvilken dato du er blevet fuldt skattepligtig til Schweiz. Vi har ikke fået svar fra dig. Dermed har vi ikke fået den dokumentation for 2020-2022, der er nødvendig til vurdering af din skattepligtsstatus. Vi har heller ikke fået dokumentation for dine udenlandske indkomster og betalte skat i udlandet. Vi fastholder derfor fuld skattepligt til Danmark og samtidig fastholder vi, at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Vi fastsætter dine indkomster for 2020, 2021 og 2022 efter et skøn. Ved skønnet har vi lagt dine personlige skatteoplysninger til grund. Herunder at du har bopæl efter CPR oplysninger (Det Centrale Personregister) og at du er fuldt skattepligtig til Danmark og skal medregne alle dine indkomster efter globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Det gælder alle indkomster, hvad enten det er dansk eller udenlandsk indkomst. Vi har lagt til grund, at du har udenlandsk arbejdsgiver i 2020-2022. Da vi ikke har oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere, har vi fastsat lønindkomsten ud fra et passende privatforbrug at leve for. Vi tager udgangspunkt i Danmarks Statistik hvor et passende privatforbrug skal kunne dække leveomkostninger til fx husleje, el, vand, varme, kørsel, mad, telefon, afdrag på gæld, øget opsparing m.m. Reglerne om fuld skattepligt står i kildeskattelovens § 1. (…)”. Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. juli 2024 bl.a. udtalt følgende: ”(…) Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsnotatet og der er heller ikke sendt dokumentation for fuld skattepligt til Schweiz for de påklagede indkomstår efter artikel 4, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverens-komsten mellem Danmark og Schweiz. (…)”. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, principalt at klageren i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, og subsidiært at klageren i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 havde skattemæssigt hjemsted i Schweiz. Til støtte for påstandene har repræsentanten i klagen af 9. juli 2024 bl.a. anført: ”(…) Klages genstand Der indgives hermed klage over Skattestyrelsens opgørelse af lønindkomst ved arbejde i udlandet til dansk beskatning årsopgørelserne for 2020, 2021 og 2022. Skattestyrelsen har for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 indberettet lønindkomst ved arbejde i udlandet til dansk beskatning på 500.000 kr. Klager er af den opfattelse, at klager siden sin flytning til Schweiz i 2017 alene har været fuldt skattepligtig til Schweiz. Klager er derfor ikke omfattet af Statsskattelovens § 4 hvorefter den globale indkomst skal beskattes til Danmark. Danmark har herefter alene beskatningsretten til indkomst efter Kildeskattelovens § 2, hvor lønindkomst fra Schweiz optjent ved arbejde i Schweiz af person bosiddende i Schweiz ikke er omfattet. Subsidiært gøres gældende, at klager, i fald at klager anses som fuldt skattepligtig til Danmark, i de omhandlede indkomstår har været skattemæssigt hjemmehørende dér efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Skattestyrelsens begrundelse Skattestyrelsen har i brev dateret d. 12. marts 2024 sendt forslag til at ændre klagers grundlag for skat for 2020-2022. Skattestyrelsen begrunder dette med, at Skattestyrelsen bad klager om at fremsende oplysninger til vurdering af klagers skattepligt til Danmark og til udlandet, samt oplysninger om udenlandske indkomster og betalte skatter til udlandet. Skattestyrelsen har modtaget bopæls- og skatteattest, der er underskrevet og attesteret af et skattekontor i Schweiz og som dokumenterer, at klager har haft bopæl og været skattepligtigt til Schweiz d. 30. juni 2023 efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Skattestyrelsen mener ikke, at denne dokumentation har været fyldestgørende til at kunne behandle klagers anmodning om genoptagelse for 2020, 2021 og 2022. Skattestyrelsen har derfor fastholdt, at klager har været fuldt skattepligtig til Danmark. Skattestyrelsen har dermed fastsat indkomster for 2020, 2021 og 2022 efter et skøn. Beskrivelse af faktiske forhold D. 17. juli 2017 flyttede klager til Schweiz for at begynde på sit nye arbejde ved [virksomhed1] pr. 1. august 2017. Klager har ved [virksomhed1] været ansat som Tender Solutions mgr., og arbejdet fuld tid. Klager oplyser, at hun har arbejdet på kontoret hver dag, undtagen under Covid-19, hvor medarbejdere blev bedt om at arbejde hjemmefra. I denne periode, har klager derfor arbejdet fra sin lejlighed i [Schweiz]. Klager har haft et godt forhold til sine kollegaer, hvilket har bidraget til, at klager har arbejdet for [virksomhed1] i flere år. Jobbet ved [virksomhed1] har været klagers eneste arbejde, og har udbetalt løn til klager. Klagers økonomiske interesser har derved primært været med kilde i Schweiz. Klager har haft adresse i Schweiz siden sin tilflytning. Først på [adresse5], [Schweiz] og siden på [adresse4], [Schweiz]. Spørger mødte sin kæreste i Schweiz, hvor han flyttede ind sammen med klager på adressen [adresse4], [Schweiz]. Klagers svigerfamilie boede også i Schweiz i perioden, og klager fik dermed også et nært forhold til dem. I klagers fritid har klager oplyst, at hun udover at bruge tid med sin kæreste og svigerfamilie, har brugt en del tid i fitness. Klager har været tilknyttet to forskellige fitnesscentre som hun brugte flittigt i perioden. Klager har flere tætte venner, som hun har mødt i Schweiz, med hvilke hun blandt andet har deltaget i festivaler med. Samtlige forhold kan dokumenteres og relevante udtalelser kan indhentes. Klagers begrundelse Det er klagers opfattelse, at hun har været fuldt skattepligtig til Schweiz og ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark siden hendes fraflytning i 2017. Subsidiært har hendes skattemæssige hjemsted været i Schweiz i de pågældende indkomstår i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz artikel 4. I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, er man fuldt skattepligtig til Danmark når man har bopæl her i landet. Skattestyrelsen gør gældende, at oplysninger på Det Centrale Personregister viser, at klager har haft bopæl i Danmark. Det bemærkes i den henseende, at der har været tale om en forglemmelse fra klagers side, idet klager ikke fik meldt sin flytning til Schweiz. Klager har IKKE haft bolig til rådighed i Danmark, og allerede af den grund er den fulde skattepligt ikke til stede jf. Kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1. Uanset formelle krav om registrering af flytning på denne eller en blanket, kan manglende korrekt registrering ikke føre til andet resultat. Såfremt Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten måtte nå frem til, at klagers fulde skattepligt til Danmark er bevaret, henvises til, at klager ved at tage bopæl i Schweiz og arbejde dér, også har været fuldt skattepligtig til Schweiz. I artikel 4, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz fremgår det, at en person er hjemmehørende i en stat, hvor man er skattepligtig i henhold til lovgivningen på grund af hjemsted eller bopæl. Klager har i perioden haft fast bopæl i Schweiz, og blevet beskattet af sin lønindkomst i Schweiz. Skattemæssigt hjemsted Såfremt klager i 2020, 2021 og 2022 må anses som fuldt skattepligtig til Danmark, og eftersom klager påviseligt også har været fuldt skattepligtig til Schweiz, har klager dobbeltdomicil, og dermed skal retten til beskatning af klagers indkomst afgøres ud fra den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst imellem de kontraherende stater. Dobbeltdomicil opstår i de situationer, hvor skatteyder anses som fuldt skattepligtig til begge de kontraherende stater, efter de interne regler i hver af disse stater, og hvor det derfor må fastslås, hvor skatteyder har skattemæssigt hjemsted (og dermed skal beskattes af sin globale indkomst), og hvor skatteyder ikke har skattemæssigt hjemsted (og dermed kun efter regulering i overenskomsten kan beskattes af indtægter med kilde i den kontraherende stat, hvor det skattemæssige hjemsted ikke er). Skattemæssigt hjemsted kan kun være i ét af domicillandende. Her henvises til dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og Schweiz artikel 4, stk. 2. Efter artikel 4, stk. 2, litra a skal en fysisk person anses som værende hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til rådighed. Hvis man har fast bolig til rådighed skal man anses som værende hjemmehørende i den stat, hvor man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, altså sit midtpunkt for livsinteresser. Det er vores opfattelse, at klager har haft sit midtpunkt for livsinteresser i Schweiz i de pågældende indkomstår, idet klager har boet i Schweiz, arbejdet i Schweiz samt haft sin kæreste og venner i Schweiz. I øvrigt henvises til Den Juridiske Vejledning, C.F.8.2.2.4.1.2, hvoraf fremgår, at de faktiske forhold der anses som nødvendigt at se på i forbindelse med at fastlægge hvor en person har sit centrum for livsinteresser er: Hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning), hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter og hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrerer sine aktiviteter osv. Ud fra disse kriterier, set i lyset af ovenstående oplysninger om spørgers liv i Schweiz, er det vores opfattelse, at klagers centrum for livsinteresser har været i Schweiz i perioden. Hvor skattemæssigt hjemsted ikke kan fastslås med tilstrækkelig sikkerhed ved anvendelse af regel 1 i litra a, sker afgørelsen på baggrund af regel 2 i litra b. Artikel 4, stk. 2, litra b, forskriver, at hvis det ikke kan afgøres i hvilken af staterne man har midtpunkt for livsinteresser, skal man anses som hjemmehørende i den stat, hvori man har sit sædvanlige ophold. Det specificeres ikke i reglen over hvor lang en tidsperiode sammenligningen skal foretages. Sammenligningen skal dække en tilstrækkelig lang periode til, at det er muligt at bedømme opholdendes frekvens, varighed og regelmæssighed som del af personens fastlagte livsvaner, jf. Den Juridiske Vejledning, C.F.8.2.2.4.1.2. Klager har oplyst, at hun alene har været i Danmark på kortere familiebesøg, og estimerer at hun cirka har været i Danmark 40 dage om året i 2020, 2021 og 2022. Det er således klagers opfattelse, at de markant flere dage i Schweiz end i Danmark i årene taler for, at hendes skattemæssige hjemsted har været i Schweiz. Praksis SKM2023.107.SR Skatterådet fandt, at spørger fortsat var fuldt skattepligtig i Danmark. Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Schweiz, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted. Skatterådet fandt, at spørger havde stærke økonomiske interesser i Schweiz, hvor han havde sine primære erhvervsinteresser. Spørger havde samtidig stærke personlige interesser i Danmark, idet hans ægtefælle og deres børn boede her i landet. Spørger havde primært sit familieliv i Danmark, hvor han var sammen med familien om fredagen samt i de fleste weekender. På baggrund af en helhedsvurdering af spørgers ovennævnte livsinteresser i de to stater fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, jf. OECD’s kommentar 10 til artikel 4, med hvilken af de to stater spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser og dermed spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a). Spørger havde oplyst, at han fra den 10. oktober 2022, hvor der var bolig til rådighed i Schweiz og indtil familiens flytning til Schweiz i sommeren 2023, ville opholde sig 60-70 % af tiden i Schweiz og 40-30 % af tiden i Danmark. Skatterådet lagde - udover at opholdene var væsentligt hyppigere i Schweiz end i Danmark - også vægt på, at spørgers familie ville flytte over til spørger i Schweiz ca. 9 måneder efter, at han selv flyttede til landet. Det var således spørgers beslutning, at han skulle have både sit arbejdsliv og sit familieliv i Schweiz. Dette underbyggede, at hans ophold i Schweiz var af blivende karakter og dermed ikke "blot er forbigående". Skatterådet fandt derfor, at spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da det var i denne stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold. I nærværende klage, har klager haft sit sædvanlige ophold i Schweiz. UfR 1982, 708 ØLD Der henvises videre til UfR 1982, 708 ØLD, ”Brasilien-dommen”, hvor skatteyder blev anset som udtrådt af fuld skattepligt til Danmark til trods for at boligen i Danmark ikke blev opgivet. De samlede omstændigheder og skatteyders adfærd underbyggede, at han havde til hensigt at fraflytte. Der henvises endelig til Vestre Landsrets dom af 17. august 2009, hvor skatteyder skulle anses som fraflyttet til USA på det faktiske tidspunkt for sin fraflytning i juli 2000, uanset at skatteyder frem til marts 2001 havde bolig til rådighed i Danmark. Skatteyders handlinger, intentioner og etablering af virksomhed i USA talte væsentligt for statuering af fraflytning uanset at boligen i Danmark først 9 mdr. senere ikke længere var til rådighed. SKM2023.106.SR Der henvises til Skatterådets bindende svar af 21. februar 2023, SKM2023.106.SR, hvor spørger ønskede at flytte til Kroatien for at bo i 8-12 mdr. med henblik på at vurdere, om han varigt ville bosætte sig der. Spørger opgav ikke sin andelsbolig i Danmark i det omfang, der er påkrævet for at statuere fraflytning, og spørger var dermed fortsat fuldt skattepligtig til Danmark. Spørger skulle anses som skattemæssigt hjemmehørende i Kroatien efter den gældende DBO artikel 4. SKM2023.576.SR Se Skatterådets bindende svar af 21. november 2023, SKM2023.576.SR, hvor det ikke var muligt at vurdere hvor en spørger havde sit skattemæssige hjemsted ud fra hvor spørger havde sit midtpunkt for livsinteresser. Det skattemæssige hjemsted blev derfor afgjort efter, hvor spørger havde og forventede at have sit sædvanlige ophold. Spørger ville i sagen fremadrettet opholde sig 125 dage mere i Storbritannien end i Danmark om året, og blev derfor anset som værende skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Klager har i nærværende klage, alene været i Danmark i cirka 40 dage om året, og har dermed opholdt cirka 325 dage mere i Schweiz end i Danmark om året. SKM2010.486.LSR Efter fraflytning til Sverige var en person fortsat skattepligtig til Danmark, da denne fortsat havde bopælsmulighed i et stort sommerhus i Jylland, som var godkendt til helårsbeboelse. Efter fraflytningen havde den pågældende derfor dobbeltdomicil i Danmark og Sverige. Da personen havde fast og vedvarende bolig i Sverige, mens denne alene havde en bopælsmulighed i Danmark, og da personen faktisk boede og arbejdede i Sverige blev denne anset for hjemmehørende i Sverige. Det blev således tillagt vægt, at spørgeren faktisk boede og arbejde i Sverige. I nærværende klage, har klager ligeledes faktisk boet og arbejdet i Schweiz. SKM2023.277.SR Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at Spørger ville blive betragtet som dobbeltdomicileret med skatte-mæssigt hjemsted i USA. På baggrund af en helhedsvurdering af Spørgers personlige og økonomiske interesser fandt Skatterådet, at det ikke var muligt at fastslå med fornøden sikkerhed, med hvilken af de to stater Spørger havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser. Det var således ikke muligt at finde spørgers midtpunkt for livsinteresser, jf. den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a. Efter det oplyste ville Spørger opholde sig hyppigere i USA end i Danmark. Skatterådet fandt på den baggrund, at Spørger efter reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra b, måtte anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i USA, da det var i den stat, hvor han sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, havde ophold. I nærværende klage, har klager haft sit sædvanlige ophold i Schweiz, hvor hun har opholdt sig hyppigere end i Danmark. Ikke offentliggjort bindende svar Der henvises til ikke offentliggjort bindende svar, sagsnr. 23-0010262 hvor spørger havde været fuldt skattepligtig til Danmark og bevarede rådighed over boligen i Danmark, hvor spørgers ægtefælle fortsat boede. Spørger tiltrådte stilling i Belgien, hvor spørger også fik rådighed over bolig og opholdt sig mindst 220 dage på en hvilken som helst løbende 12 mdr. periode under ansættelsen der. Spørger skulle anses som skattemæssigt hjemmehørende i Belgien jf. regulering i DBOéns artikel 4. Konklusion På baggrund af det ovenfor anførte, er det vores opfattelse, at [klager] har været skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz i indkomstårene 2020, 2021 og 2023. Vi mener således ikke, at [klager] skal beskattes i Danmark af en skønsmæssigt fastsat lønindkomst. (…)”. Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 10. juli 2024. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 7. november 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: ”Skatteankestyrelsen har d. 10. oktober 2025 fremsendt sagsfremstilling med Skatteankestyrelsens forslag til hvordan sagen bør afgøres af Landsskatteretten. Det fremgår af sagsfremstillingen, at klager ikke har fremlagt dokumentation for, at hun i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 har været fuldt skattepligtig til Schweiz efter reglerne for der bosiddende personer, og der derfor ikke foreligger en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4 i den dansk-schweiziske dobbelt- beskatningsoverenskomst. Klagers bemærkninger Medsendt findes blanket 02.036A samt en attestation. Medsendte dokumenterer klagers fulde skattepligt til Schweiz i indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Blanket 02.036A er underskrevet af de Schweiziske skattemyndigheder d. 30. juni 2023. Blanket 02.036A bruges til at bekræfte en persons bopæls- og skatteforhold enten i Danmark eller i udlandet, når Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land. Blanket 02.036A tjener derfor som dokumentation for klagers fulde skattepligt til Schweiz efter reglerne for der bosiddende personer. Det bemærkes, at der ikke er påskrevet datoer fra hvornår klager har været bosiddende i Schweiz. Det fremgår dog af attest dateret d. 28. juni 2024, at klager har været korrekt registreret i [Schweiz] fra d. 19. juli 2027 til d. 1. august 2023, hvorved klager har været fuldt skattepligtig. Det fremgår ligeledes at denne attest er gyldig over for de danske myndigheder. Klagers fulde skattepligt til Schweiz i perioden er således dokumenteret. Klager har dermed været dobbelt-domicileret i perioden, hvorfor klagers skattemæssige hjemsted skal afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4. Klager har haft sit skattemæssige hjemsted i Schweiz i indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Medsendt findes i øvrigt Schweizisk lejekontrakt, oversigt over betalt skat til Schweiz fra 2017 til 2022 samt årsopgørelser fra Schweiz. Det bemærkes i øvrigt, at [klager] lejekontrakter eftersendes. ” Klageren har den 19. november 2025 fremsendt 2 lejekontrakter vedrørende udlejning af ejerlejligheden [adresse1], [by1], og 1 lejekontrakt vedrørende udlejning af ejerlejligheden [adresse2], [by1]. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 var fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Retsgrundlaget Kildeskatteloven Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven. Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både objektive og subjektive kriterier indgår. Ved vurderingen af, om skattepligten ophører i forbindelse med fraflytning til udlandet, er det afgørende, om personen har bevaret eller opgivet sin bopæl her i landet. Det følger endvidere af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.3., at det ved vurderingen af, om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, i praksis bl.a. tillægges vægt, om personen under en eller anden form – helt eller delvist – har rådighed over en helårsbolig her i landet. I de tilfælde, hvor personen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt. Opretholdelsen af bopæl ved fraflytning støttes i altovervejende grad på objektive kriterier, herunder bl.a. om boligen i stedet for at være afhændet er udlejet eller fremlejet uopsigeligt fra udlejerens side i mindst 3 år. Subjektive hensyn kan endvidere tillægges vægt, herunder om der er meget klare indikationer på, at personen og dennes eventuelle familie har haft til hensigt varigt at bosætte sig i udlandet. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR. Følgende fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, vedrørende begrænset skattepligt til Danmark: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer: … 5) Ejer fast ejendom her i landet eller har indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis, jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1, herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21.” Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 fremgår bl.a. følgende: ”Skattemæssigt hjemsted 1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en af de kontraherende stater" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium; det omfatter endvidere personlige selskaber (Personengesellschaften) oprettet eller organiseret i henhold til lovgivningen i de kontraherende stater. 2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde: a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig; c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han er statsborger; d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.” Følgende fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 6: ”Indkomst af fast ejendom 1. Indkomst af fast ejendom kan beskattes i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. 2.Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal under alle omstændigheder omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom. 3. Bestemmelsen i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller bortforpagtning såvel som fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom. 4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Ved udrejsen til Schweiz i 2017 ejede klageren bl.a. ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], som hun i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 fortsat var ejer af, og hvor hun ifølge oplysningerne i Det Centrale Personregister var tilmeldt folkeregisteret i perioden fra den 11. april 2016 til den 1. januar 2022 og igen fra den 20. november 2023. I perioden fra den 1. januar 2022 til den 20. november 2023 var klageren tilmeldt folkeregisteret på adressen [adresse3], [by2]. Ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], blev udlejet ved lejekontrakt af 15. august 2020 og igen ved lejekontrakt af 30. december 2021 til samme lejer. I begge lejekontrakter er begyndelsestidspunktet angivet som 1. januar 2022. Lejemålet var ifølge § 11 i begge lejekontrakter ufravigeligt i 2 år fra kontraktdatoen. Under hensyntagen til, at ejerlejligheden ikke har været udlejet uopsigeligt af klageren som udlejer i mindst 3 år, at hun i perioden fra den 11. april 2016 til den 1. januar 2022 var tilmeldt folkeregisteret på adressen, og at hun i perioden fra den 1. januar 2022 til den 20. november 2023 var tilmeldt folkeregisteret på adressen [adresse3], [by2], finder Landsskatteretten i overensstemmelse med retspraksis, at klageren efter udrejsen til Schweiz i 2017 fortsat har haft rådighed over en helårsbolig her i landet, og at hun derfor fortsat har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Klageren har tillige i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 været skattepligtig til Schweiz efter reglerne for der bosiddende personer. Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz. Under hensyntagen til, at klageren i de omhandlede indkomstår har boet i Schweiz, har arbejdet i Schweiz og har haft en kæreste i Schweiz, finder Landsskatteretten, at hun i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, har haft de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Schweiz, og at hun derfor i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 har været skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz. Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, men som anses for skattemæssigt hjemmehørende i et andet land, og som ejer fast ejendom her i landet eller har indtægter af fast ejendom her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5. Danmark har i henhold til artikel 6, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz beskatningsretten til indkomst af fast ejendom, der er beliggende i Danmark. Klageren er derfor i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 begrænset skattepligtig til Danmark af resultatet af udlejningen af ejerlejlighederne beliggende [adresse1], [by1], og [adresse2], [by1]. Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 er fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, og således at hun i indkomstårene 2020, 2021 og 2022 er begrænset skattepligtig til Danmark, herunder af resultatet af udlejningen af ejerlejlighederne beliggende [adresse1], [by1], og [adresse2], [by1]. Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse af klagerens skatteansættelser som begrænset skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2020-2022.