Afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar efter interessentuenighed

Journalnr. 24-0060195 Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af [klager] I/S’ momstilsvar for 2. og 3. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020, idet Skattestyrelsen har vurderet, at der ikke foreligger særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager] I/S med CVR.nr. [...1] (herefter virksomheden) blev drevet som et interessentskab af [person1] og [person2]. Virksomheden blev opløst den 12. august 2021. De to interessenter kontaktede Skattestyrelsen den 21. november 2023 med henblik på at genoptage momsindberetninger for 2019 og 2020. Virksomheden skulle i 2019 og 2020 angive moms kvartalsvist. Interessenterne oplyste ved anmodningen, at de var ved at få styr på virksomhedens regnskaber, og at de i den forbindelse havde opdaget fejl i momsindberetningerne. For perioden 2. og 3. kvartal 2019 samt 2. kvartal 2020 har virksomheden anmodet om en nedsættelse af momstilsvaret. Anmodningen om genoptagelse vedrørte også 1. og 4. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020. For de tre perioder var der tale om en forhøjelse af momstilsvaret og Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget disse afgiftsperioder efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Repræsentanten har oplyst, at interessenterne i virksomheden blev uvenner i løbet af 2019 og derfor ikke kunne samarbejde. Grundet uenighederne blev der ikke fulgt ordentligt op på bogføringen og der blev ikke indberettet korrekt moms. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at virksomheden har angivet moms for 2. og 3. kvartal 2019 med følgende beløb: Periode 2. kvartal 2019 3. kvartal 2019 Salgsmoms 252.252 kr. 253.895 kr. Købsmoms 220.736 kr. 222.594 kr. Energiafgift 11.360 kr. 11.954 kr. Momstilsvar i alt 20.156 kr. 19.347 kr. Virksomheden har ikke indberettet moms 2. kvartal 2020 inden for fristen, hvorfor Skattestyrelsen har fastsat momsen foreløbigt til 13.000 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 2. og 3. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” (…) Skattestyrelsens afgørelse (…) Vedrørende perioderne, 2. og 3. kvartal 2019 samt 2. kvartal 2020 For disse perioder gælder, at I har anmodet om en nedsættelse af interessentskabets momstilsvar. Vi kan ikke ændre momsen for disse perioder, da I ikke har bedt om ændringen inden 3 år fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives, og fordi I ikke har oplyst om særlige omstændigheder, der kan begrunde en genoptagelse og ændring af momsen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. I kan læse mere om begrundelsen i afsnittet Sagsfremstilling og begrundelse. (…) Retsregler og praksis (…) Ekstraordinær genoptagelse Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 fremgår, at der kan ske genoptagelse af perioder, der ligger længere tilbage end 3 år, såfremt interessentskabet eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og dermed bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag. Bestemmelsen er nærmere gennemgået i Den juridiske vejledning i afsnit A.A.8.3.2.1.2.3, hvortil henvises. Virksomheden kan ikke anmode om genoptagelse og forhøjelse efter bestemmelsen. Reglen kan således kun anvendes på Skatteforvaltningens initiativ. Bestemmelsen kan ikke anvendes på perioder, hvor momsen skal nedsættes. Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 fremgår, at der efter anmodning kan ske genoptagelse af perioder, der ligger længere tilbage end 3 år, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen er nærmere gennemgået i Den juridiske vejledning i afsnit A.A.8.3.2.2.2.4, hvortil henvises. Bestemmelsen kan ikke anvendes på perioder, hvor momsen skal forhøjes. De særlige omstændigheder, som kan begrunde, at vi genoptager sagen, skal være begivenheder eller forhold, som I eller jeres rådgivere ikke har haft mulighed for at have indflydelse på, og som gør det urimeligt at fastholde momsen. Det kan fx være tilfældet, hvis den forkerte moms skyldes, at udenforstående har bedraget interessentskabet/virksomheden, eller hvis vi har begået grove fejl, da vi fastsatte momsen. Alvorlig sygdom kan også være en særlig omstændighed. Det er derimod normalt ikke en særlig omstændighed, hvis der er tale om sociale, personlige eller økonomiske forhold, ligesom det heller ikke er særlige omstændigheder, hvis fx I eller jeres rådgiver har misforstået reglerne eller har glemt et fradrag. I skal kunne dokumentere eller på anden måde vise, at der er særlige omstændigheder. Har I fx været syge, skal I kunne dokumentere sygdommen, og at den har betydet, at I ikke har haft mulighed for at angive momsen korrekt. (…) Vores begrundelse (…) Vedrørende perioden 2. og 3. kvartal 2019 samt 2. kvartal 2020 Vi kan ikke ændre interessentskabets momstilsvar for disse perioder, fordi I har bedt os om at ændre det mere end 3 år efter det tidspunkt, hvor interessentskabet skulle angive det, og fordi I ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi alligevel ændrer det. Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at den fejlbehæftede angivelse af momsen alene kan tilskrives interessentskabets egne forhold, hvilket ikke udgør sådanne særlige omstændigheder, at disse kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at interessenterne blev uvenner og derfor ikke indberette momsen korrekt, beror således alene på virksomhedens egne forhold. Skattestyrelsen skal ved afgørelsen henvise til SKM2008.48.BR. Retten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, da et glemt fradrag ikke kan betragtes som en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at I nu konstaterer, at den foreløbige fastsættelse for 2. kvartal 2020 ikke stemmer overens med jeres opdaterede bogføring, ændrer ikke herpå. Da virksomheden ikke har indberettet momsen til tiden, har Skattestyrelsen foretaget en foreløbig fastsættelse af momsen. Skattestyrelsens adgang til at foretage foreløbige fastsættelser fremgår af opkrævningslovens § 4, stk. 1. De foreløbige fastsættelser dannes automatisk, når en virksomhed ikke angiver moms til tiden. Det forhold, at Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens moms foreløbigt, vurderes derfor ikke at udgøre særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Interessentskabet opfylder derfor ikke betingelserne for at få genoptaget og ændret momsen for disse perioder. (…)” Virksomhedens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om at Skattestyrelsen skal genoptage virksomhedens momsansættelser for 2. og 3. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” (…) Af skatteforvaltningslovens § 31 fremgår følgende: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.” Det kan lægges til grund, at Klager er enig i, at der ikke er grundlag for ordinær genoptagelse af Klagers momsansættelser for 2. og 3. kvartal 2019 samt 2. kvartal 2020. Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 fremgår følgende: ”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis. Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode. Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.” Spørgsmålet er for det første, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af Klagers momsansættelser for 2. og 3. kvartal 2019 samt 2. kvartal 2020 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Der hersker enighed om, at afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Spørgsmålet er herefter, om ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 kan foretages på baggrund af Klagers henvendelse, eller om den alene kan foretages på Skattestyrelsens initiativ. Efter en naturlig sproglig forståelse af ordlyden bestemmelsen kan ekstraordinær genoptagelse ske på både Skattestyrelsens initiativ og efter anmodning fra den afgiftspligtige, jf. ordlyden ”efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse”. Det er imidlertid korrekt, at der af bemærkningerne til L175 FT 2002/2003 fremgår følgende: ”Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen.” Af Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.A.8.3.2.1.2 Betingelser fremgår følgende: ”Bemærk Ændringer på Skatteforvaltningens initiativ kan kun ske i henhold til SFL § 32, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3. SFL § 32, stk. 1, nr. 4, kan kun anvendes til ændringer på virksomhedens initiativ.” Dette kan godt læses som om, nr. 3 alene kan anvendes af Skatteforvaltningen, men hvis teksten nærlæses fremgår det alene, at nr. 4 kun kan anvendes på virksomheden initiativ – og ikke at nr. 3 kun kan anvendes af Skatteforvaltningen. Det må lægges til grund, at Klager selv har rettet henvendelse til Skattestyrelsen med henblik på at få korrigeret fejlagtige momsansættelser. Det må videre lægges til grund, at Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær genoptagelse af Klagers momsansættelser, hvor Klagers momstilsvar er forhøjet, og at denne genoptagelse er foretaget efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Når Skattestyrelsen således har valgt at foretage disse ændringer, må det således lægges til grund, at disse er foretaget på Skattestyrelsens initiativ, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen alene kan anvendes på Skattestyrelsens initiativ, og at Skattestyrelsen – trods det faktum, at det er Klager, der har anmodet om genoptagelse – er initiativtager til den ekstraordinære genoptagelse. Står dette til troende er Skattestyrelsen også berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af Klagers momsansættelser for 2. og 3. kvartal 2019 samt 2. kvartal 2020. Det har i den forbindelse ingen betydning, at Klagers momstilsvar for disse perioder har været for højt. At Skattestyrelsen vælger ikke at foretage ekstraordinær genoptagelse er en fejlfortolkning af bestemmelsen af Der er i øvrigt intet beskyttelseshensyn at tage overfor Klager, idet Klager har interesse i, at momsansættelserne nedsættes. Når Skattestyrelsen alene vælger at ”tage initiativ”, når momstilsvaret er i Skattestyrelsens favør, og undlader at ”tage initiativ”, når momstilsvaret er i Klagers favør, opstår der en uhensigtsmæssig og vilkårlig diskrepans. Dette kan ikke have være lovgivers intention med bestemmelsen, og det harmonerer dårligt med en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen, ligesom det er i dikrete strid med symmetri, der i vid udstrækning hersker i dansk skatteret. Der henvises i forlængelse heraf til Skatteministeriets mantra om, at vi betaler det i skat, som vi skal – hverken mere eller mindre. Det gøres derfor sammenfattende gældende, at Klager har krav på ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Hvis der ikke er grundlag for genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er spørgsmålet for det andet, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Alene det forhold, at Klager selv har rettet henvendelse, og at Skattestyrelsen har genoptaget omkringliggende perioder, bør i sig selv udgøre særlige omstændigheder. Som anført overfor Skattestyrelsen skyldes de manglende/forkerte angivelser uoverensstemmelser mellem interessenterne. Dette kan efter vores opfattelse sidestilles med andre tilfælde af særlige omstændigheder. Det er derfor vores klare opfattelse, at der under alle omstændigheder foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af 2. og 3. kvartal 2019 samt 2. kvartal 2020. Det gøres derfor sammenfattende gældende, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen fastholder således, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af klagers momstilsvar i 2. og 3. kvartal 2019 samt 2. kvartal 2020. Vi henviser til de grunde, som er anført i den påklagede afgørelse samt Skatteankestyrelsens indstilling. (…)” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at Skattestyrelsen skal genoptage afgiftsperioderne 2. og 3. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 eller § 32, stk. 1, nr. 4. Repræsentanten anførte også, at han ikke er enig i, at uoverensstemmelserne mellem de to interessenter er udtryk for interne forhold, der ikke kan udgøre særlige omstændigheder, da uoverensstemmelserne betød, at klageren ikke havde adgang til bogføringen og derfor ikke havde mulighed for at momsindberette korrekt. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af interessentskabets momstilsvar for 2. og 3. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, følger, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, fremgår, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller noget på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, fremgår, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er det desuden en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at der er anmodet om genoptagelse senest seks måneder efter, at man er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er overskredet. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4, er i det væsentlige udtryk for videreførelser af den tidligere skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, og § 35 C, stk. 1, nr. 4. I forarbejderne til disse bestemmelser hedder det bl.a., jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3: ”Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...) Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...)” Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder antages at have et snævert anvendelsesområde, jf. bl.a. SKM2017.224.HR, SKM2019.192.HR og SKM2021.161.HR, som angår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er ikke grundlag for at antage, at anvendelsesområdet for lovens § 32, stk. 1, nr. 4, skal afgrænses anderledes end for § 27, stk. 1, nr. 8. Det følger af Højesterets dom af 22. marts 2021, offentliggjort som SKM2021.161.HR, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre en ekstraordinær genoptagelse, når den fejlagtige ansættelse af momstilsvaret skyldes selskabets egne forhold. I Højesterets i dom af 3. november 2021, offentliggjort som SKM2021.576.HR, havde den skattepligtige undladt at selvangive gevinst og tab på investeringsbeviser, og dermed bevirket, at skatteansættelsen blev foretaget på et ufuldstændigt grundlag. Højesteret udtalte, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, alene giver adgang til skattemyndighedernes forhøjelse af en skatteansættelse, men ikke til nedsættelse af en ansættelse. Højesteret fandt videre, at den manglende selvangivelse i de tabsgivende år alene kunne bebrejdes den skattepligtige selv, og der var på den baggrund ikke grundlag for at foretage ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I byrettens dom af 22. januar 2008, offentliggjort som SKM2008.48.BR, fandt byretten, at det forhold, at et selskab havde glemt at angive en række momsfradrag, som havde medført, at selskabet havde afregnet ca. 5 mio. kr. for meget i moms, ikke udgjorde særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse af selskabets momstilsvar Landsskatterettens begrundelse og resultat Virksomhedens afregningsperiode for moms var i de omhandlede perioder kvartalsvis, og angivelsesfristen for den sidste af de omhandlede momsperioder, dvs. 2. kvartal 2020, var den 20. september 2020, jf. momslovens § 57, stk. 3. Den ordinære frist for genoptagelse af interessentskabets momstilsvar udløb den 20. september 2023, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. punktum. Virksomhedens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret af 21. november 2023 er for sen til at være omfattet af de ordinære fristregler i skatteforvaltningslovens § 31. Spørgsmålet om genoptagelse skal således behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2. Ingen af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-2, er opfyldt. Landsskatteretten finder, at betingelserne for at genoptage virksomhedens momstilsvar for 2. og 3. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt. Der er ikke fremlagt oplysninger om, at nogen på virksomhedens vegne har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag. Landsskatteretten lægger desuden vægt på, at det er virksomheden selv, der har anmodet om genoptagelse. Genoptagelse efter bestemmelsen kan ifølge forarbejderne alene ske på myndighedens initiativ. Dette er ligeledes fastslået i praksis fra domstolene. Der henvises til Højesterets dom af 3. november 2021, offentliggjort som SKM2021.576.HR. Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten lægger særlig vægt på, at de fejlbehæftede momsindberetninger i 2. og 3. kvartal 2019 og den manglende indberetning i 2. kvartal 2020 skyldes uoverensstemmelser mellem interessenterne i virksomheden. Uoverensstemmelser mellem interessenterne anses for virksomhedens egne forhold, og dermed ikke særlige omstændigheder. Landsskatteretten henviser også til Højesterets dom af 22. marts 2021, offentliggjort som SKM2021.161.HR. Det forhold, at Skattestyrelsen har genoptaget momstilsvaret for 1. og 4. kvartal i 2019 og 1. kvartal 2020 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan ikke føre til et andet resultat. For 2. og 3. kvartal 2019 skal kundskabstidspunktet vurderes ud fra, hvornår interessenterne fik kundskab om, at der ikke var indberettet korrekt moms. Landsskatteretten finder, at interessenterne i 2019, da deres samarbejdsproblemer opstod, fik kundskab om, at der ikke blev indberettet korrekt moms, da interessenterne ikke fulgte op på bogføringen i virksomheden på grund af interessenternes interne uenigheder. For 2. kvartal 2020, hvor Skattestyrelsen har foretaget en foreløbig fastsættelse af momstilsvaret, er kundskabstidspunktet, det tidspunkt, hvor virksomheden har fået kundskab om den foreløbige fastsættelse. Landsskatteretten finder, at kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor virksomheden har modtaget afgørelsen om foreløbig fastsættelse. Idet der er tale om forhold tilbage i indkomstårene 2019 og 2020, er interessenternes anmodning om ekstraordinær genoptagelse i november 2023, således modtaget mere end seks måneder efter, at interessenterne er kommet til kundskab om, at der var indberettet et for højt afgiftstilsvar. Da der således ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar, stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.