Afslag på ekstraordinær genoptagelse af skønsmæssig momsansættelse for brugtbilforhandler

Journalnr. 24-0060159 Klagepunkt Skattestyrelsen s afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Genoptagelse af skønsmæssig ansættelse af moms Nægtet genoptagelse Genoptagelse Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren har været registreret med [virksomhed1], CVR-nr. [...1], i det følgende kaldet virksomheden, i perioden fra den 1. december 2018 til den 17. oktober 2021, hvor virksomheden ophørte. Virksomheden har været registreret med branchekode 451120 Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser samt branchekode 771100 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer. Virksomheden har været registreret med pligt til kvartalsvis momsafregning. Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2019. Klageren har for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 angivet moms for virksomheden således: Periode Salgsmoms Købsmoms 1. kvartal 2019 29.780 kr. 26.106 kr. 2. kvartal 2019 52.156 kr. 42.265 kr. 3. kvartal 2019 40.880 kr. 31.979 kr. 4. kvartal 2019 22.542 kr. 30.520 kr. I alt 145.358 kr. 130.870 kr. Skattestyrelsen har udtaget klageren til kontrol, fordi klageren ikke selvangav overskud af virksomhed for indkomståret 2019. Skattestyrelsen har herefter anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale for virksomheden samt kontoudtog for indkomståret 2019. Da klageren ikke fremsendte det anmodede materiale, har Skattestyrelsen indhentet kontoudtog fra klagerens bankforbindelser, [finans1] og [finans2]. Indsætninger på klagerens virksomhedskonto i [finans2] Skattestyrelsen har konstateret, at der på klagerens virksomhedskonto nr. [kontonr.1] i [finans2] har været følgende bankindsætninger på i alt 7.351.588 kr., der er anset for omsætning på i virksomheden i indkomståret 2019. Indsætningerne svarer til omsætning på 5.881.270 kr. ekskl. moms og salgsmoms på 1.470.318 kr. Af posteringsteksterne fremgår blandt andet bilmodeller samt navne på personer. Den 6. februar 2019 er indsat 1.795 kr. med posteringsteksten ”DK [virksomhed2]”. Den 21. marts 2019 er der indsat 50.000 kr. med posteringsteksten” [finans1] [klager]”. Den 27. marts 2019 er der indsat 650.000 kr. med posteringsteksten ”[person1] – Se medd.”. Det har den 2. januar 2019 er der indsat 85.000 kr. Denne indsætning indgår ikke i opgørelsen af bankindsætningerne på virksomhedskontoen på i alt 7.351.588 kr., der er anset for omsætning i virksomheden i indkomståret 2019. Indsætninger på klagerens private konto i [finans1] Skattestyrelsen har konstateret, at der på klagerens private konto nr. [kontonr.2] i [finans1]i perioden fra den 2. januar 2019 til den 18. december 2019 har været bankindsætninger på i alt 317.193 kr., der er anset som omsætning på i virksomheden i indkomståret 2019. Indsætningerne svarer til omsætning på 253.754 kr. ekskl. moms og salgsmoms på 63.439 kr. Indsætningerne består af 53 MobilePay-indbetalinger på mellem 117 kr. og 1.800 kr. med posteringsteksten ”MobilePay” efterfulgt af et navn. Fem af indbetalingerne har posteringsteksterne ”MobilePay” efterfulgt af navnet [person2]. Fem indbetalinger har posteringsteksterne ” MobilePay” efterfulgt af navnet [person3]. Herudover omfatter de opgjorte bankindsætninger på privatkontoen af følgende fire indsætninger, der ikke er MobilePay-indbetalinger: Dato Tekst Beløb 02-01-2019 Bs betaling [...] 2.124,58 kr. 18-03-2019 Bgs [person4] 71.580,24 kr. 28-10-2019 Fra [person2]... 25.000,00 kr. 05-12-2019 [finans3]-[...] 110.000,00 kr. På baggrund af bankindsætningerne på virksomhedskontoen og klagerens private konto på i alt 7.668.781 kr. har Skattestyrelsen opgjort omsætningen i klagerens virksomhed til 6.135.024 kr. ekskl. moms for indkomståret 2019 samt salgsmomsen til 1.533.757 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Det fremgår af afgørelsen, at Skattestyrelsen ikke har kunnet opgøre de erhvervsmæssige udgifter ud fra betalingerne på kontoudtogene. Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat virksomhedens driftsomkostninger til 4.908.019 kr., svarende til 80% af den opgjorte omsætning ekskl. moms. Skattestyrelsen har i overensstemmelse med klagerens momsangivelser ansat virksomhedens købsmoms til 130.870 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at der på klagerens private konto nr. [kontonr.2] i [finans1] har været følgende bankindsætninger, der er anset som momsfrie huslejeindtægter i virksomheden på 55.500 kr. i indkomståret 2019: Dato Tekst Beløb 02.01.2019 Bgs Husleje fra, [person3] 4.000 kr. 04.02.2019 Bgs Husleje fra, [person3] 4.000 kr. 01.03.2019 Bgs Husleje fra, [person3] 4.000 kr. 02.04.2019 Bgs Husleje fra, [person3] 4.000 kr. 10.05.2019 Bgs Husleje fra, [person3] 4.000 kr. 03.06.2019 Bgs Husleje fra, [person3] 4.000 kr. 02.07.2019 Bgs Husleje fra, [person3] 4.000 kr. 02.08.2019 Bgs Husleje fra, [person3] 4.000 kr. 02.09.2019 Bgs Husleje fra, [person3] 4.000 kr. 01.11.2019 Indskud + husleje 15.000 kr. 02.12.2019 Husleje dec. 4.500 kr. Huslejeindtægter i alt 55.500 kr. Skattestyrelsen har ikke beregnet salgsmoms af huslejeindtægterne. Skattestyrelsen har den 20. maj 2021 sendt klageren et forslag til afgørelse om at ansætte klagerens overskud af virksomhed til 1.282.505 kr. for indkomståret 2019, opgjort således: Indsætninger, konto [kontonr.2] 317.193 kr. Indsætninger, konto [kontonr.1] 7.351.588 kr. Indsætninger i alt 7.668.781 kr. Skattepligtig omsætning (80% af 7.668.781 kr.) 6.135.024 kr. Erhvervsmæssige udgifter, skønnet til 80% 4.908.019 kr. Huslejeindtægt, ikke momspligtige 55.500 kr. Resultat af virksomhed 1.282.505 kr. Skattestyrelsen har endvidere den 20. maj 2021 foreslået at forhøje virksomhedens salgsmoms med 1.388.399 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, således: 1. kvartal 2019 2. kvartal 2019 3. kvartal 2019 4. kvartal 2019 I alt Salgsmoms opgjort på baggrund af bankindsætninger 497.326 kr. 456.604 kr. 350.995 kr. 228.832 kr. 1.533.757 kr. Salgsmoms angivet 467.546 kr. 404.448 kr. 310.115 kr. 206.290 kr. 1.388.399 kr. Forhøjelse af salgsmoms 467.546 kr. 404.448 kr. 310.115 kr. 206.290 kr. 1.388.399 kr. Klageren har ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 20. maj 2021. Skattestyrelsen har herefter den 8. juni 2021 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse. Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at afgørelsen og bilagene til afgørelsen den 8. juni 2021 blev sendt til klageren med fysisk post. Skattestyrelsens afgørelse af 8. juni 2021 blev ikke påklaget. Klageren har ved e-mail af 1. december 2021 skrevet følgende til Skattestyrelsen: ”… Beklager jeg først reagere nu, men har fået konstateret stress af lægen, startet ved psykoterapi, min mor kæmper med kræft, mit privatliv er en daglig kamp, og jeg har kastet håndklædet i ringet, hvilket du er medskyldig i, en ting er man skal kæmpe med at tjene penge, men at man ifølge jer, skal koste 1 million kroner at holde sig selv i arbejde, ja så vil jeg hellere sidde på min falde og få det samme i fagforening. Nå men hvad er det du ønsker fra mig? Kan jeg sende et kontoudtog med hvad jeg har solgt og hvad jeg har købt det for? Sælger brugte biler med fuld afgift, typisk 20 til 100.000 kr har solgt dyre men typisk kun en enkelt eller to pr mdr. så det er brugtvognsmoms vi snakker om, altså er det der en fortjeneste på 10.000 kr så afregnes der 2.000 kr i moms. Ud fra jeres måde at regne på, så virker det som om i tror man tjene hele det beløb man får ind, sender ikke faktura som en håndværker på min timer, det gad jeg godt men sådan er det ikke, vi arbejder ofte mange timer og dage uden at tjene en krone. Men fortæl hvad du ønsker af mig? ….” Skattestyrelsen har ved e-mail af 2. december 2021 skrevet følgende til klageren: ”… Jeg har sendt dig en afgørelse den 8. juni 2021, hvorfor klagefristen på 3 måneder er udløbet. (Se vedhæftede) Du har dog mulighed for at ansøge om genoptagelse indenfor 12 måneder efter afgørelse. Vedhæftet din mail om genoptagelse skal der være et skriftligt grundlag, der kan sandsynliggøre, at vores ansættelse af moms og skat er forkert. Såfremt vi vurderer, at de fremsendte oplysninger sandsynliggør, at vores ansættelse er forkert, imødekommes anmodning om genoptagelse. At vi genoptager ansættelsen medfører ikke nødvendigvis, at ansættelsen ændres. Såfremt du anvender brugtmomsordningen skal du være opmærksom på følgende ifølge §´er i Momsbekendtgørelsen: §116 Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2 Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes. Stk. 3 Fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for afgiften, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes »fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen«, »fortjenstmargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen«, eller »fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen«. Stk. 4 Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter momslovens §§ 70 og 71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i § 58, stk. 1 og 4, i denne bekendtgørelse anførte oplysninger. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen. Stk. 5 For varer, der sælges på auktion efter momslovens §§ 70 og 71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med stk. 1-3, og et afregningsbilag til såvel registrerede som ikke registrerede i 1overensstemmelse med stk. 4, 1. pkt. Afregningsbeløbet udgør sælgerens salgspris, inkl. afgift, jf. § 117 i denne bekendtgørelse. Stk. 6 Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af en faktura udstedt i overensstemmelse med stk. 1-3. Auktionsholdere skal tilsvarende kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter momslovens §§ 70 og 71. §117 stk. 1 En virksomhed, der leverer brugte varer efter momslovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal for hver afgiftsperiode og inden udløbet af lovens frist for at indgive afgiftsangivelsen have bogført og afsluttet afgiftsregnskabet og herunder dokumentere købsprisen af de indkøbte brugte varer. Virksomheden skal endvidere, afhængig af arten og karakteren af virksomhedens leverancer af brugte varer, føre regnskab over leverancer efter reglerne i stk. 2-5 eller 6. Du bedes således sammen med anmodning om genoptagelse indsende kopi af dine fakturaer samt brugtmomsopgørelse for hver enkelt afgiftsperiode. …” Ved e-mail af 18. oktober 2022 har klagerens tidligere repræsentant anmodet om aktindsigt i verserende og afgjorte skatte- og momssager vedrørende for indkomstårene 2018 til 2022. Ved brev af 1. maj 2023 har klagerens repræsentant anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 samt af momsansættelsen for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Af genoptagelsesanmodningen fremgår følgende: ”… 1. Faktiske omstændigheder [klager] har i 2019 drevet virksomhed med køb og salg af brugte biler. [klager] har i den forbindelse anvendt den særlige brugtmomsordning, hvorved der kun er beregnet moms af fortjenesten af virksomheden. Virksomheden blev startet den 01.12.2018 og var således i 2019 i sin opstartsfase. [klager] har i forbindelse hermed oplyst, at økonomien i virksomheden var trængt. Det betød blandt andet, at [klager] ikke havde råd til at ansætte en revisor til at udarbejde virksomhedens regnskab. [klager] har desuden forklaret, at han ikke kunne finde et revisionsprogram/software, som kunne håndtere brugtmomsordningen. [klager] håndterede derfor virksomhedens regnskab i henhold til opgørelsen i Bilag 2. Overskud i virksomheden kan i henhold [klager]s’ regnskab opgøres således: 2019 Udgift Indtægt Overskud 1. kvartal 130.533,00 kr. 148.900,00 kr. 18.367,00 kr. 2. kvartal 211.324,00 kr. 260.455,00 kr. 49.131,00 kr. 3. kvartal 181.295,00 kr. 259.400,00 kr. 78.105,00 kr. 4. kvartal 159.895,00 kr. 204.400,00 kr. 44.505,00 kr. I alt: 683.047,00 kr. 873.155,00 kr. 190.108,00 kr. Virksomhedens indtægts- og udgiftsbilag er vedhæftet som Bilag 3, Bilag 4, Bilag 5 og Bilag 6. I 2021 foretog Skattestyrelsen en kontrol af virksomheden. Kontrollen medførte, at [klager] skulle betale 1.388.399 kr. mere i moms, og at hans indkomst blev ændret med i alt 1.282.505 kr. I forbindelse med kontrollen har Skattestyrelsen foretaget en gennemgang indsætningerne på [klager]s’ bankkonti. Skattestyrelsen antog i den forbindelse, at indsætninger på i alt 7.668,781 kr. vedrører en momspligtig virksomhed. [klager] har i forbindelse med nærværende anmodning gennemgået de ansættelser, som Skattestyrelsen har anset for at vedrøre momspligtig virksomhed. Han har i den forbindelse identificeret en række indsættelser, som ikke vedrører hans virksomhed. Disse indsættelser vedrører eksempelvis salg af en privat bil, salg af privat indbo, penge som er betalt retur, betalinger fra hans kæreste og hans ekskone og andet. Fælles for disse indsættelser er, at de ikke vedrører [klager]s’ indkomstopgørelse. [klager]s’ kommentarer er vedhæftet som Bilag 7. Jeg skal desuden bemærke, at det ikke er med rette, at småoverførsler under 1.000 kr. er anset for skattepligtig indkomst. Disse overførsler ses ikke at have nogen systematisk sammenhæng med hinanden. Der er heller ikke tale om store pengebeløb. Disse overførsler er derfor efter min opfattelse ikke omfattet af den skærpede bevisbyrde, der følger af SKM2008.905.HR. Jeg skal desuden henvise til Skatteankenævnets afgørelse: 21-0056347, hvor nævnet med den samme begrundelse har set bort fra beløb i samme størrelsesorden. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at det alene er indtægter, og ikke blot indsættelser, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. For indsættelser af ubetydelig beløbsstørrelse findes der ikke en generel formodning for, at indsættelserne har karakter af indtægter. For sådanne indsættelser, må det altså påhvile skatteforvaltningen at påvise, at indsættelserne overhovedet har karakter af indtægter, i overensstemmelse med almindelige bevisregler. Skattestyrelsen ses ikke at have løftet denne bevisbyrde. Det skal endvidere bemærkes, at [klager] har forklaret, at han aldrig har modtaget Skattestyrelsen forslag og afgørelse vedrørende ændring af skat og moms i 2019. [klager] har desuden forklaret, at han i tiden efter Skattestyrelsens ændringer har kontaktet Skattestyrelsen flere gange med henblik på at få ændret Skattestyrelsens ansættelse af indkomst og moms i 2019. (…) 3. Særligt vedrørende genoptagelse af moms Hvis man ønsker at ændre sin moms, så skal det ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 gøres senest tre år efter det tidspunkt, hvor momsen skulle indberettes. Hvis man ønsker at ændre et momstilsvar i tidligere år, så kræver det ifølge skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, at der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 4, at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35 C. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 35 C (indsat ved lov nr. 410 af 2. juni 2003) jf. lovforslagets § 1, nr. 3 fremgår blandt andet: “Det foreslås, jf. forslagets § 35 C, stk. 1, nr. 4 , at skatteministeren, som på skatteområdet, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, bemyndiges til efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede at give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen uden for den almindelige 3-års frist, jf. forslaget til § 35 B, som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8”. Af bemærkningerne til Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 fremgår blandt andet: “Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder”. Det følgende fremgår endvidere af bemærkningerne: “Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen”. Det er min opfattelse, at Skattestyrelsen efter en samlet vurdering har begået så grove fejl, at genoptagelse kan ske efter Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. nr. 4. Jeg mener i den forbindelse, at der skal lægges vægt på: at: Skattestyrelsens afgørelse er åbenbart urimelig. Det bemærkes i den forbindelse, at det i Skattestyrelsens sagsnotat fremgår at sagsbehandleren, [person5], selv er opmærksom på, at den angivne købsmoms ikke umiddelbart er proportional med størrelsen af de skønnede erhvervsmæssige udgifter. I henhold til Skattestyrelsens notat var argumentet herfor, at man på det foreliggende grundlag ikke har kunnet vurdere, hvorvidt bilkøbene er foretaget med eller uden moms. Hertil skal vi bemærke, hvis [klager] solgte biler med almindelig moms, som antaget af Skattestyrelsen, uden samtidig at kunne fradrage købsmoms, så kunne han umuligt have drevet en overskudsgivende forretning. Dette er netop årsagen til, at der foreligger særlige momsregler for køb og salg af brugte ting. Det er herefter min opfattelse at det er åbenbart urimeligt, at Skattestyrelsen har lagt til grund, at [klager] har solgt biler med moms, uden samtidig at lægge til grund, at han også har betalt moms i forbindelse med sine køb. at: [klager] tidligere har kontaktet Skattestyrelsen med oplysninger om at den pågældende skatte- og momsansættelse i 2019 var forkert. Ifølge Skattestyrelsens notat har [klager] givet oplysninger om, at han anvendte brugtmomsordningen i sin virksomhed. Det er hermed min opfattelse, at [klager] med oplysningen herom sandsynliggjorde, at ansættelsen ville have været anderledes, hvis oplysningen herom havde foreligget da ansættelsen oprindeligt blev foretaget. Skattestyrelsen burde have behandlet oplysningen som en anmodning om genoptagelse og foretaget korrekt behandling heraf. Dette blev ikke gjort, og det er som følge heraf min opfattelse at der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. at: Skattestyrelsen via [klager]s’ skatteoplysninger har adgang til oplysninger om biler, som har været ejet af [klager] privat. Alligevel har Skattestyrelsen pålignet moms og skat ved salg af hans private Audi den 27.03.2022. Bilen havde en salgspris på 650.000 kr. og udgøre således en betydelig andel af Skattestyrelsens samlede ændring. …” Bilag 2til genoptagelsesbegæringen er en udskrift af klagerens virksomhedskonto nr. [kontonr.1] i [finans2] for indkomståret 2019. På kontoudskriften har klageren med håndskrift ud for nogle af indsætningerne anført et navn, oplysning om modtagelse af en byttebil, mærke på byttebilen samt beløb. Nogle af indsætningerne på kontoudskriften markeret med enten grå farve, mens nogle af betalingerne fra kontoen er markeret med grøn eller gul farve. Ud for indsætningen den 2. januar 2019 på 85.000 kr. har klageren anført navnet [person6]. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen efter at have gennemgået genoptagelsesanmodningen og bilag 2 har lagt til grund, at indsætningen den 2. januar 2019 på 85.000 kr. er omsætning i klagerens virksomhed i indkomståret 2019. Bilag 3består af kopier af købsfakturaer til virksomheden fra blandt andet [virksomhed3], [virksomhed4] A/S, [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [forening1] [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [advokatfirma1] samt [virksomhed14]. Fakturaerne vedrører betaling af gebyrer, abonnementer, annoncering, syn af biler, køb af nummerplader, husleje, kontingenter, salær ved køb af biler på auktion, juridisk bistand i forbindelse med køb og salg af biler, transport af biler, køb af reservedele samt reparationer af biler. Som en del af bilag 3 er der endvidere fremlagt en slutseddel af 7. maj 2019 mellem klageren som sælger og en privatperson som køber vedrørende en Skoda Octavia. Det fremgår, at købesummen udgør 76.380 kr., og at 59.600 kr. heraf skal indbetales til klagerens virksomhedskonto i [finans2]. På slutsedlen er med håndskrift anført ordet ”Brugtvognsmoms”. Bilag 4, 5og 6er kopier af dele af slutsedler i forbindelse med salg af biler til privatpersoner samt enkelte fakturaer vedrørende køb og salg af biler fra og til andre bilforhandlere. Bilag 7indeholder klagerens bemærkninger til hver af de opgjorte bankindsætninger på i alt 7.668.781 kr., som Skattestyrelsen har anset for omsætning i virksomheden. Klageren har ud for hver af de opgjorte indsætninger anført, hvad indsætningerne ifølge klageren vedrører, jf. nærmere nedenfor. Der er ikke sammen med genoptagelsesanmodningen fremlagt årsregnskab eller kontospecifikationer for virksomheden for indkomståret 2019. Der er heller ikke fremlagt et brugtmomsregnskab for indkomståret 2019. Klageren har vedrørende indsætningen den 21. marts 2019 af 50.000 kr. på virksomhedskontoen i [finans2] anført, at der er tale om en intern overførsel fra klagerens konto i [finans1].Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen har vurderet, at indsætningen ikke er skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2019. Klageren har vedrørende indsætningen den 6. februar 2019 af 1.795 kr. på virksomhedskontoen anført, at der er tale om en tilbagebetaling fra [virksomhed2] vedrørende reparation af en vaskemaskine. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen har vurderet, at indsætningen ikke er skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2019. Klageren har vedrørende indsætning den 27. marts 2029 af 650.000 kr. på virksomhedskontoen anført, at indsætningen vedrører salg af klagerens private bil. Klageren har ikke fremlagt dokumentation vedrørende indsætningen. Klageren har vedrørende fem MobilePay-indbetalinger til den private konto i [finans1] med posteringsteksten ”MobilePay” efterfulgt af navnet [person2]” anført, at [person2] er klagerens ex-kone, og at MobilePay-indbetalingerne fra [person2] er til klagerens og hendes fælles børn. Klageren har ud for de fem MobilePay-indbetalinger med posteringsteksten ”MobilePay” efterfulgt af navnet [person3] anført, at [person3] er klagerens samlever, og at indbetalingerne udgør bidrag til deres fælles husholdning. Skattestyrelsen har ved afgørelse af 9. april 2024 afvist at genoptage og ændre momsansættelsen for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen s afgørelse Skattestyrelsen har nægtet at genoptage og ændre momsansættelsen for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Sagsfremstilling og begrundelse … Ekstraordinær genoptagelse … Vores begrundelse for ikke at ændre momsen Vi kan ikke ændre momsen, fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år ef­ter det tidspunkt, hvor I skulle angive den, og fordi betingelserne for at fravige 3-årsfristen ikke er opfyldt. Der er hverken tale om underkendelse af praksis eller om konsekvensændringer, og I har ikke oplyst os om særlige omstændigheder, der op­fylder kravene for, at vi kan ændre momsen, selv om fristen er udløbet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens moms for perioderne, 1. – 4. kvartal 2019, ikke kan imødekommes efter skatteforvaltningslovens §32, stk. 1, nr. 4, idet det er vores vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder. Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af momsen for perioderne, 1. – 4. kvartal 2019, vurderes ikke til at være åbenbart uri­melig på det tidspunkt, hvor disse blev foretaget. Skattestyrelsen har foretaget skøn­net på baggrund af det foreliggende materiale, herunder kontoudtog fra virksomhed­sejerens bankkonti, hvoraf de forskellige indbetalinger er sket. Vi bemærker hertil, at virksomhedsejeren ikke har indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 20. maj 2021. Ligeledes har virksomhedsejeren heller ikke påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 8. juni 2021, som indholdsmæssigt svarer til det forudgående forslag. Hertil vil vi endeligt bemærke, at Skattestyrelsen hverken har modtaget vores forslag til afgørelse eller den endelige afgørelse retur med posten. Brevene blev sendt til virksomhedsejerens private adresse med fysisk post. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at en forkert skønsmæssig ansættelse ikke i sig selv udgør særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Se hertil SKM2012.80.BR, hvor byretten gav afslag på anmodning om ekstra­ordinær genoptagelse og lagde vægt på, at borgeren ikke havde sandsynliggjort, at afgørelsen var materielt forkert, ligesom borgeren heller ikke havde påvist, at SKAT havde begået fejl eller oplyst undskyldende omstændigheder, som kunne be­grunde, hvorfor sagen ikke var påklaget. I har heller ikke bedt om ændringen inden seks måneder efter det tidspunkt, hvor I blev klar over, at momsansættelsen efter jeres vurdering er forkert. Vi vurderer, at der ikke er særlige omstændigheder, der begrunder, at vi alligevel skal genoptage sagen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 ikke er overholdt. Vi har vurderet, at virksomhedsejeren er blevet bekendt med de forhold, som begrunder genoptagelse ved modtagelsen af Skattestyrelsens afgørelse af den 8. juni 2021. Det fremgår af vores systemer, at virksomhedsejeren den 11. oktober 2021 telefo­nisk har givet udtryk for, at han ikke forstod størrelsen på momsbeløbene. Desuden har virksomhedsejeren bedt om aktindsigt den 27. marts 2022. Virksomhedens ejer havde muligheden for at sende sine bemærkninger og doku­mentation for sine transaktioner, da vi havde bedt om det, da kontrolsagen var påbe­gyndt eller til vores forslag til afgørelse i sagen, såfremt han var uenig i Skattesty­relsens skøn af momsen for 1. – 4. kvartal 2019. Desuden har virksomhedsejeren ikke klaget over Skattestyrelsens efterfølgende afgørelse, men har udelukkende bedt om aktindsigt i sagen. Skattestyrelsens afgørelse af den 8. juni 2021 indeholdt en klagevejledning. Virksomheden opfylder ikke betingelserne for at få ændret momsen …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. juli 2024 udtalt, at styrelsen ikke har yderligere bemærkninger. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om genoptagelse af momsansættelsen for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. …” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen med rette har afvist at imødekomme anmodningen om genoptagelse af momsansættelsen for afgiftsperioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Retsgrundlaget Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan en afgiftspligtig få genoptaget og ændret sit afgiftstilsvar, hvis der senest, der ønsker 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, hvis en af de objektive betingelser i nr. 1-3 er opfyldt, eller hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. nr. 4. Genoptagelse efter § 32 forudsætter, at anmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 31, jf. § 32, stk. 2. Bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 4, om særlige omstændigheder er en undtagelsesbestemmelse. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvis der foreligger forhold, som efter en konkret vurdering gør det urimeligt at opretholde ansættelsen, eksempelvis ved myndighedsfejl, der har medført en materielt urigtig opgørelse, eller hvor en urigtig ansættelse skyldes tredjemand eller andre særlige forhold, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige. Landsskatterettens begrundelse og resultat Fristen for angivelse af momstilsvar for 4. kvartal 2019 udløb den 1. marts 2020. Den ordinære 3-årige genoptagelsesfrist udløb dermed den 1. marts 2023 for 4. kvartal 2019 og tilsvarende tidligere for 1., 2. og 3. kvartal 2019. Klageren indgav ansøgningen om genoptagelse den 1. maj 2023. Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31 er overskredet. Genoptagelse kan herefter alene ske, hvis klageren opfylder en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2. Landsskatteretten finder, at de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 er ikke opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar, idet klageren ikke havde indleveret rmomsregnskab med tilhørende bilagsmateriale. Ansættelsen er foretaget på baggrund af bankindsætninger, da der ikke forelå andre oplysninger, som kunne danne grundlag for ansættelsen. Det forhold, at klageren efterfølgende har oplyst, at virksomheden anvendte brugtmomsordningen, kan ikke i sig selv føre til, at der foreligger særlige omstændigheder. Det samme gælder, at klageren har fremlagt enkelte købs- og salgsbilag. Det fremlagte materiale er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere virksomhedens momstilsvar eller til at godtgøre, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et klart urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Landsskatteretten finder endvidere ikke, at der er begået myndighedsfejl, der har medført en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret. Klageren havde ikke forud for Skattestyrelsens afgørelse oplyst, at brugtmomsordningen blev anvendt. Der foreligger herefter ikke sådanne særlige omstændigheder, at ekstraordinær genoptagelse kan ske efter § 32, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at ansættelsen eventuelt måtte være materielt forkert, kan ikke i sig selv føre til genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 4. Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32 forudsætter endvidere, at anmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 31, jf. § 32, stk. 2. Klageren må senest ases for at være kommet til kundskab om den skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret i forbindelse med modtagelsen af Skattestyrelsens afgørelse af 8. juni 2021. Anmodningen om genoptagelse er fremsat den 1. maj 2023, og dermed efter udløbet af 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation fra fristen. På baggrund af ovenstående anses klageren ikke at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret.