Skønsmæssig forhøjelse ved uregistreret pizzeria- og bageridrift stadfæstet

Journalnr. 24-0059989 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2019 Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed 1.006.108 kr. Hjemvisning Stadfæstelse Indkomståret 2020 Skønsmæssigt ansat resultat af uregistreret virksomhed 147.811 kr. Hjemvisning Stadfæstelse Indkomståret 2021 Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed 265.634 kr. Hjemvisning Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af Det Centrale virksomhedsregister, CVR, at klageren siden den 1. september 2021 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret under branchekoden ”561110 Servering af mad i restauranter og caféer” og bibranchen ”107120 Fremstilling af friske bageriprodukter”. Det fremgår endvidere af CVR, at klageren tidligere i perioderne 1. september 2005 til 30. september 2014 og 1. februar 2015 til 30. juni 2019 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden med CVR-nr. [...1] under navne som bl.a. [virksomhed2] og [virksomhed3]. Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at klageren den 26. december 2019 har anmodet om registrering af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed4] C/o [person1] med virkning fra den 1. april 2020. Det fremgår af brev dateret den 5. februar 2020 fra Skattestyrelsen, at styrelsen ikke kan registrere klagerens virksomhed, da der ikke er stillet økonomisk sikkerhed på 66.000 kr. Brevet er stilet til [virksomhed4], C/O [person1]. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at klageren den 8. januar 2021 har anmodet om genregistrering af virksomheden, og at denne blev godkendt den 22. juli 2021 med virkning fra den 1. september 2021. Det fremgår af klagerens årsopgørelser af 13. april 2020 og 2. april 2022 vedrørende henholdsvis indkomstårene 2019 og 2021, at klageren for indkomstårene 2019 og 2021 har oplyst overskud af virksomhed på henholdsvis 171.294 kr. og 6.368 kr. Klageren har ikke oplyst overskud af virksomhed for indkomståret 2020. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, R75, at klageren i indkomstårene 2019, 2020 og 2021 har modtaget dagpenge, sygedagpenge og feriedagpenge svarende til i alt henholdsvis 78.157 kr., 181.003 kr. og 147.144 kr. Det fremgår af CPR-registret, at følgende personer var registreret med den samme adresse som klageren: Navn Tilflyttet Fraflyttet [person1] 13.07.20 01.12.24 [person2] 15.10.19 01.10.20 [person3] 07.07.12 [person4] 01.10.06 15.08.23 [person5] 01.10.06 Af CPR-registret fremgår endvidere, at [person1], [person6] og [person4] er klagerens børn, og at klageren i perioden 30. september 1992 – 6. maj 2004 var gift med [person5]. Det fremgår af CVR, at [person1] i perioden 1. september 2017 til 22. september 2021 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed4] med CVR-nr. [...2]. Virksomheden var registreret under branchekoden ”107120 Fremstilling af friske bageriprodukter”. Skattestyrelsen har opstartet sagen på baggrund af en kontrolsag vedrørende [person5]. Skattestyrelsen har den 23. august 2023, i forbindelse med kontrolsagen for [person5], modtaget kontoudtog for bankkonto nr. [kontonr.1] og [kontonr.2], som er en fælles konto mellem klageren og [person5], og klagerens konto, hvor [person5] har fuldmagt til. Skattestyrelsen har den 20. oktober 2023 anmodet klageren om følgende oplysninger: Redegørelse for hvorvidt indsætninger på bilag 1-3, som forekommer på konto [kontonr.1], vedrører klageren eller [person5], samt herunder om de er private eller erhvervsmæssige, Redegørelse og dokumentation for indsætninger af bilag 4 for konto [kontonr.2], Teksterede kontospecifikationer for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 for bankkonto nr. [kontonr.3] og Eventuelt årsregnskab, regnskabets kontokort, momsafstemning og skattemæssige specifikationer for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021. Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen den 20. november 2023 har anmodet [finans1] om kontoudskrift for konto nr. [kontonr.1], da kontoudtogene var fejlbehæftet. Det fremgår endvidere, at Skattestyrelsen modtog dem samme dag. Skattestyrelsen har den 20. november 2023 sendt et opfølgende brev til klageren med en uddybning af materialeindkaldelse af 20. oktober 2023. Klageren indsendte den 3. januar 2024 forklaringer til bilag 1-4, kontokort for indkomstårene 2019 og 2021 og saldobalancer for indkomstårene 2019 og 2021. Af bemærkningerne til indsætningerne i Skattestyrelsens bilag 1-4 fremgår blandt andet forklaringer som privat, overførsler fra klagerens søn, indsatte mønter, private indbetalinger, lån og udlæg. Af saldobalancen for indkomstårene 2019 og 2021 fremgår følgende nøgletal: 2019 2021 Omsætning 688.210,85 kr. 327.202,89 kr. Vareforbrug -465.331,35 kr. -177.283,56 kr. Yderligere omkostninger -157.898,00 kr. -113.404,15 kr. Afskrivninger -106.312,19 kr. -30.079,00 kr. Finansielle poster -5,63 kr. -68,72 kr. Ordinært resultat 171.288,06 kr. 6.367,46 kr. Det fremgår af kontokortet for indkomståret 2019, at omsætningen er genereret igennem konto ”1010: omsætning”, ”1020: [virksomhed5]” og ”1030: [virksomhed6]” svarende til henholdsvis 281.467,24 kr., 141.313,17 kr. og 265.430,44 kr. Klagerens omsætning for indkomståret 2021 er ikke opdelt på flere bogføringskonti, men bogført på konto ”1010 Salg af varer/ydelser m/moms”. Af kontokortene for indkomstårene 2019 og 2021 fremgår det, at der på konto ”3010: lønninger” og konto ”2210: Lønninger” er bogført henholdsvis 34.267,52 kr. og 4.905 kr. Skattestyrelsen anmodede den 8. januar 2024 bl.a. om kontoudskrift for konto [kontonr.3] ([finans1]), kontokort for indkomståret 2020, årsregnskaber, momsafstemning og skattemæssige specifikationer for indkomstårene 2019 – 2021. Skattestyrelsen anmodede endvidere om underliggende dokumentation for klagerens tidligere redegørelser, oplysninger om hvilken konto der er benyttet i indkomståret 2019 som erhvervskonto, og hertil underliggende bilag, samt anlægskartotek for en række udvalgte stikprøver på kontokortene for indkomstårene 2019 og 2021. Stikprøverne omfattede bl.a. følgende posteringer fra de indsendte kontokort: 2019 Bogføringskonto Dato Bilag Beløb 1010 – Omsætning 22. februar 2019 136 3.376,00 kr. 1010 – Omsætning 9. februar 2019 183 2.057,00 kr. 1010 – Omsætning 22. april 2019 376 4.059,20 kr. 1010 – Omsætning 17. maj 2019 467 3.149,60 kr. 1010 – Omsætning 23. juni 2019 549 1.247,20 kr. 1020 – [virksomhed5] 5. april 2019 338 6.507,30 kr. 2010 – Køb af råvarer 21. januar 2019 36 1.798,00 kr. 2010 – køb af råvarer 27. juni 2019 515 8.784,02 kr. 3010 – Lønninger 30. april 2019 594 7.621,88 kr. 4210 – Husleje 6. maj 2019 593 12.215,10 kr. 5020 – Brændstof 1. marts 2019 333 353,80 kr. 6106 – Avance/tab af aktiver 30. juni 2019 606 69.532,19 kr. 6106 – Avance/tab af aktiver 31. december 2019 341 36.780,00 kr. 2021 Bogføringskonto Dato Bilag Beløb 1010 – Omsætning 21. oktober 2021 184 4.508,00 kr. 1010 – Omsætning 3. november 2021 278 5.596,52 kr. 1010 – Omsætning 15. november 2021 297 2.500,00 kr. 1010 – Omsætning 29. november 2021 322 3.800,00 kr. 1010 – Omsætning 30. december 2021 426 55.119,60 kr. 1310 – Varekøb 18. oktober 2021 102 1.200,00 kr. 1310 – Varekøb 21. oktober 2021 115 4.024,03 kr. 1310 – Varekøb 14. december 2021 369 185,60 kr. 2210 – Lønninger 31. december 2021 413 3.105,00 kr. 3110 – Brændstof 2. december 2021 329 561,63 kr. 3140 – reparation/vedligeholdelse 3. december 2021 396 1.092,00 kr. 3610 – reparation/vedligeholdelse 3. december 2021 331 886,40 kr. 3617 – mindre anskaffelser 13. december 2021 401 5.537,00 kr. 3617 – mindre anskaffelser 22. december 2021 404 13.605,60 kr. Klageren har den 23. januar 2024 fremsendt følgende materiale: Bemærkninger til materialeindkaldelsen af 8. januar 2024. Udarbejdet opgørelse over aktiver og afskrivninger heraf. 10 bilag for indkomståret 2021, bestående af 3 fakturaer, 3 z-bonner, 3 kvitteringer og 1 bogføringsliste fra Danløn. Af bemærkningerne fremgår bl.a., at der ikke foreligger underliggende dokumentation for de af klageren anførte redegørelser vedrørende indsætninger på Skattestyrelsens bilag 1-3, samt at lån og udlæg mv. er indgået ved mundtlige aftaler. Yderligere fremgår det, at der ikke foreligger bilag for posteringerne i kontokortene for indkomståret 2019. Af opgørelsen over aktiver og afskrivninger fremgår, at der er anskaffet driftsmidler for samlet 59.094 kr. i indkomståret 2021, som er afskrevet med samlet 14.774 kr. og med en ultimo bogført værdi på 44.320 kr. Det fremgår endvidere af opgørelsen over aktiver og afskrivninger, at der er anskaffet møbler i forbindelse med indretning af lejede lokaler for i alt 76.525 kr. i indkomståret 2021, som er afskrevet med 15.305 kr. og med en ultimo bogført værdi på 61.220 kr. Følgende fremgår af de fremlagte fakturaer: Klagerens bilagsnr. Udsteder Bilag nr. Dato Beløb ekskl. moms Moms 102 [virksomhed7] S16326 21. oktober 2021 1.200,00 kr. 300,00 kr. 115 [virksomhed8] ApS 123843 21. oktober 2021 4.023,03 kr. 1.000,06 kr. 401 [virksomhed9] ApS 559361 10. december 2021 5.537,00 kr. 1.384,25 kr. Følgende fremgår af de fremlagte z-bonner: Klagerens bilagsnr. Dato Beløb eks. moms Moms 278 3. november 2021 5.596,52 kr. 1.399,13 kr. 297 15. november 2021 2.500,00 kr. 625,00 kr. 322 29. november 2021 3.800,00 kr. 950,00 kr. Følgende fremgår af de fremlagte kvitteringer: Klagerens bilagsnr. Udsteder Dato Beløb inkl. moms Moms 329 [virksomhed10] 2. december 2021 702,04 kr. 140,41 kr. 331 [virksomhed11] 3. december 2021 1.108 kr. 221,60 kr. 369 [virksomhed12] 14. december 2021 232,00 kr. 46,40 kr. Af bogføringslisten fra Danløn fremgår, at klageren i perioden 1. december 2021 til 31. december 2021 har afregnet AM-indkomst, skyldig AM-bidrag, skyldig A-skat, nettoløn og hensatte/skyldige feriepenge – netto svarende til henholdsvis 3.105 kr., 249 kr., 1.167 kr., 1.502 kr. og 187 kr. Skattestyrelsen har den 29. januar 2024 anmodet [finans1] om kontoudskrift for konto nr. [kontonr.3] for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021. Skattestyrelsen modtog materialet fra [finans1] samme dato. Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonti med kontonr. [kontonr.1], [kontonr.2] og [kontonr.3] konstateret sammenlagt 632, 1588 og 179 indsætninger, som Skattestyrelsen har anset for omsætning. Indsætningerne er fordelt på følgende måde: Konto 2019 2020 2021 [kontonr.1] 793.306,29 kr. 527.897,97 kr. 430.799,50 kr. [kontonr.2] 0 kr. 0 kr. 267.595,50 kr. [kontonr.3] 1.705.850,88 kr. 0 kr. 0 kr. I alt 2.499.157,17 kr. 527.897,97 kr. 698.395,00 kr. Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at udgøre momspligtig omsætning henset til posteringstekster som ”[virksomhed5] ApS”, ”[virksomhed6]” og ”Fra stenovns pizza” samt indsætningernes størrelse og hyppighed. Skattestyrelsen har endvidere anset klagerens andel af omsætning på konto [kontonr.1] for værende 50 % henset til, at det er en fælles konto med [person5]. For perioden 1. august 2019 til 30. august 2021 udgør de konstaterede indsætninger samlet for alle tre konti henholdsvis 32, 1588 og 90 indsætninger svarende til 280.098 kr., 527.898 kr. og 301.974 kr. Skattestyrelsen har indrømmet et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger på 30 procent af den konstaterede omsætning ekskl. moms. Skattestyrelsen har derfor ved forslag af 22. marts 2024 skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2019 – 2021 på følgende måde: 2019 2020 2021 Konto [kontonr.3] 1.705.850,88 kr. 0 kr. 0 kr. Konto [kontonr.1] (50 %) 396.653,15 kr. 263.948,99 kr. 215.399,75 kr. Konto [kontonr.2] 0 kr. 0 kr. 267.595,50 kr. Omsætning inkl. moms 2.102.504,03 kr. 263.948,99 kr. 482.995,25 kr. - Heraf salgsmoms 420.500,81 kr. 52.789,80 kr. 96.599,05 kr. Omsætning ekskl. moms 1.682.003,22 kr. 211.159,19 kr. 386.396,20 kr. - Fradrag driftsomkostninger (30 %) 504.600,97 kr. 63.347,76 kr. 115.918,86 kr. Overskud af virksomhed (afrundet) 1.177.402 kr. 147.811 kr. 270.477 kr. Tidligere oplyst overskud 171.294 kr. 0 kr. 6.368 kr. Skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed 1.006.108 kr. 147.811 kr. 265.634 kr. Klageren fremkom ikke med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 22. marts 2024, hvorfor Skattestyrelsen den 1. maj 2024 traf den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed. Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt en købskontrakt mellem klageren og [virksomhed13] ApS, et gældsbrev mellem klageren og [person7] og udskrifter med bemærkninger til indbetalinger medregnet i klagerens omsætning. Af købskontrakten mellem klageren og [virksomhed13] ApS fremgår, at klageren med virkning fra den 1. juni 2019 sælger den af [virksomhed2] med CVR-nr. [...1] hidtil drevne forretning. Det fremgår endvidere, at prisen for overtagelse af forretningen udgør 300.000 kr., som betales i to rater den 20. maj 2019 og 29. maj 2019 på henholdsvis 20.000 kr. og 280.000 kr. Prisfastsættelsen er foretaget på baggrund af deposita og værdi af driftsmidler svarende til henholdsvis 73.349 kr. og 226.651 kr. Kontrakten er den 1. juni 2019 underskrevet af både klageren og [person8]. Følgende indsætninger fremgår bl.a. af klagerens bankkonti: Dato Kontonr. Beløb Posteringstekst Posteringsbesked 20. maj 2019 [kontonr.3] 20.000 kr. Betaling vedr. aftale med [virksomhed14] ApS 29. maj 2019 [kontonr.3] 280.000 kr. 2. part betaling for overt [virksomhed14] ApS Det fremgår af CVR, at selskabet [virksomhed13] ApS (Nu [virksomhed15] ApS) med CVR-nr. [...3] er registreret under branchekoden 821000 Administrations- og kontorserviceaktiviteter med det formål at drive restauration, take away og beslægtet virksomhed. Det fremgår yderligere af CVR, at selskabets legale ejer er [virksomhed14] ApS med CVR-nr. [...4], og at selskabets legale ejer er [person8]. Af gældsbrevet fremgår, at klageren har indgået et anfordringslån med [person7] pålydende 350.000 kr. Det fremgår endvidere, at lånet er rente- og afdragsfrit og udbetales den 29. maj 2019. Gældsbrevet indeholder ikke oplysninger om tilbagebetaling. Gældsbrevet er underskrevet den 20. maj 2019 af både långiver og låntager. Følgende indsætning fremgår bl.a. af klagerens bankkonti: Dato Kontonr. Beløb Posteringstekst Posteringsbesked 29. maj 2019 [kontonr.3] 350.000 kr. Familielån Hr. [person7] I forbindelse med bemærkningerne af 2. januar 2026 har klagerens repræsentant fremlagt bankkontoudskrifter for konto [kontonr.4] tilhørende [person7] for perioden 1. april 2019-30. december 2020. Klagerens repræsentant her endvidere genfremsendt kontokort for indkomståret 2019 og udskrift med bemærkninger til indbetaling. Af bankkontoen med kontonr. [kontonr.4] fremgår bl.a. følgende indsætninger: Dato Posteringstekst Beløb 11. september 2019 [virksomhed4] 37.500 kr. 15. oktober 2019 Fra [person5] og [klager] 15.000 kr. 20. november 2019 Til [kontonr.4] 37.800 kr. 17. februar 2020 Fra [person5] og [klager] 18.000 kr. 16. april 2020 Fra [person5] og [klager] 20.000 kr. 14. maj 2020 Mors Lån 29.000 kr. 18. juni 2020 [klager] 30.000 kr. 2. juli 2020 Afdrag Mors Gæld 40.000 kr. 2. september 2020 Overførsel 50.000 kr. I alt 277.300 kr. Af [person7] bankkonto med kontonr. [kontonr.4] fremgår endvidere følgende udbetalinger: Dato Posteringtekst Beløb 12. september 2019 [kontonr.5] -37.500 kr. 15. oktober 2019 Fra [klager] -15.000 kr. 21. november 2019 Fra [klager] -37.800 kr. 16. april 2020 Fra [klager] og [person5] -20.000 kr. 18. maj 2020 [klager] -29.000 kr. 19. juni 2020 [kontonr.5] -30.000 kr. 2. juli 2020 Fra [klager] og [person5] -40.000 kr. 3. september 2020 [kontonr.5] -50.000 kr. 19. november 2020 [klager] -30.440 kr. I alt -307.740 kr. Klagerens repræsentant har forklaret, at ovenstående udbetalinger fra [person7]´s bankkonto er videreført til [person7]´s opsparing. Af klagerens bankkonto med kontonr. [kontonr.1] fremgår følgende udbetalinger: Dato Posteringstekst Beløb 15. oktober 2019 Til [person7] -15.000 kr. 17. februar 2020 Til [person7] -18.000 kr. 16. april 2020 Til [person7] -20.000 kr. 18. juni 2020 Til [person7] -30.000 kr. Af oversigten over indbetalinger på klagerens konti har klagerens repræsentant markeret henholdsvis 105, 29 og 1 indsætninger i indkomstårene 2019-2021 svarende til henholdsvis 1.250.250,72 kr., 365.880 kr. og 61.000 kr. Der fremgår ikke særskilte forklaringer, men indsætningerne består bl.a. af automatindbetalinger, indbetalinger fra henholdsvis [virksomhed6] og [virksomhed5] ApS, indbetalinger fra [person1] og [virksomhed4]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet klagerens resultat af virksomhed for indkomståret 2019 og 2021 med henholdsvis 1.006.108 kr. og 265.634 kr. Skattestyrelsen har endvidere ansat klagerens resultat af uregistreret virksomhed for indkomståret 2020 til 147.811 kr Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”1.3. Vores begrundelse og bemærkninger På baggrund af kontrollen er det Skattestyrelsens konklusion, at du har drevet uregistreret virksomhed i perioden 1. juli 2019 til 31. august 2021, og har haft udeholdt omsætning i din virksomhed [virksomhed1], cvr nr. [...1], i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 og igen fra 1. september 2021 til 31. december 2021. Den uregistrerede drift, og den udeholdte omsætning, har resulteret i, at vi vil at forhøje din indkomst med samlet 1.419.553 kr. i form af overskud af virksomhed. Vi har taget udgangspunkt i de kontoudskrifter, som vi har modtaget fra dine banker, [finans1], for indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Vi har i den forbindelse observeret indbetalinger, på dine konti, som bærer præg af skatte- og momspligtig omsætning, eller hvor vi ikke kan udelukke, at der er tale om skatte- og momspligtig omsætning. Eksempler på indbetalinger der bærer præg af skatte- og momspligtig omsætning:” På konto [kontonr.3] Dato: 3. januar 2019 På 9.107,67 kr. Tekst: ”[virksomhed6]” Dato: 12. juli 2019 På 4.809,61 kr. Tekst: ”[virksomhed5] ApS” De resterende indbetalinger, der ikke er markeret med en tekst, der henviser til salg via [virksomhed6] eller [virksomhed5], er, som skrevet oven for, markeret med en tekst, der gør, at vi ikke kan udelukke, at der er tale om indbetalinger af omsætningsmæssig karakter. Der er i overvejende grad tale om almindelige overførsler, mobilepayindbetalinger og indsættelser af kontantbeløb i automater. Eksempler på indbetalinger hvor vi ikke kan udelukke, at der er tale om skatte- og momspligtig omsætning: På konto [kontonr.1] Dato: 29. juni 2020 På 20.000 kr. Tekst: ”Fra Stensovns pizza” Dato: 22. december 2021 På 9.248,50 kr. Tekst: ”Mønter” Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 baseret på indsættelsernes optræden, herunder antallet af indsættelser, indsættelsernes mønster, beløbenes størrelse og indsættelsernes teksteringer. Vi anser din virksomhed for værende omfattet af bogføringslovens regler med henvisning til bogføringsloven § 1, hvoraf det fremgår, at bogføringsloven gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af en hver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvilket fremgår af statsskatteloven § 4. Du skal hertil selvangive din indkomst. Det følger af skattekontrolloven § 2, stk. 1. Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for oplysningsskemaet jf. skattekontrolloven § 6, stk. 1. Du har pligt til at indsende dit regnskabsmateriale og bilag, hvis det har betydning for skatteligningen, jf. skattekontrolloven § 53, stk. 1. Vi har ikke modtaget fyldestgørende regnskabsmateriale for indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Vi har alene modtaget saldobalancer og kontokort for 2019 og 2021, samt enkelte bilag for 2021. År 2019 Vi har for 2019 modtaget saldobalance og kontokort. Skattestyrelses anmodede om underliggende bilag på en udvalgt stikprøve, i brev af den 8. januar 2024. I jeres henvendelse af den 23. januar 2024 oplyste I, at I ikke længere har regnskabsmaterialet. I har derfor ikke overholdt opbevaringspligten jf. bogføringsloven § 12 og § 13. År 2020 I har I jeres henvendelse af den 23. januar 2024 oplyst, at den reelle drift først startede pr. 1. oktober 2021. Vi har derfor ikke modtaget det anmodet regnskabsmateriale for indkomståret 2020. [virksomhed1], cvr nr. [...2], har været aktiv i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019, og igen fra den 1. september 2021. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der har været erhvervsmæssig drift, både i perioden hvor virksomheden ikke har været aktiv, i perioden fra den 1. juli 2019 til 31. august 2021, og i september måned af 2021 på baggrund af den aktivitet der ses på dine bankkonti, også i indkomståret 2020. År 2021 Vi har for 2021 modtaget saldobalance og kontokort for perioden 1. oktober 2021 til 31. december 2021. Vi har i brev af den 8. januar 2024 anmodet om en række underliggende bilag for 2021, og har modtaget en række af bilagene i jeres henvendelse af den 23. januar 2024. I oplyste, at der var problemer med kasseapparat, hvorfor omsætningsbilag ikke forelå i oktober og december måned. Vi har endvidere ikke modtaget alle udgiftsbilag, som vi anmodede om. I har desuden oplyst, at driften først startede pr. 1. oktober 2021, hvilket hænger sammen med jeres bogføring. Det er dog Skattestyrelsens vurdering, at der har været erhvervsmæssig drift i hele 2021, og dermed også i perioden fra 1. januar 2021 til 30. september 2021, på baggrund af den aktivitet der ses på din bankkonto [kontonr.1]. Vi har endvidere anmodet om årsregnskab, momsregnskab og skattemæssige specifikationer, men har udelukkende modtaget kontokort og saldobalance. På baggrund af ovenstående, mener vi, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse jf. skattekontrolloven § 74, stk. 2. Når der ikke foreligger et skattemæssigt, årsregnskab mv., kan vi foretage skatteansættelsen skønsmæssigt jf. skattekontrolloven § 53 stk. 3 og § 74, stk. 2. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der er grundlag for en skønsmæssig ansættelse for 2019, 2020 og 2021. Omsætning Alle indtægter der stammer fra at have drevet virksomhed anses for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Vi har gennemgået de modtagne kontospecifikationer, og har i den forbindelse observeret, at der er registreret indbetalinger, der sandsynliggør, at der er tale om skatte- og momspligtig omsætning, eller hvor vi ikke kan udelukke, at der er tale om skatte- og momspligtig omsætning. Skattestyrelsen har af flere omgange anmodet dig om at sende redegørelse for, hvem af dig og [person5], som er rette indkomstmodtager af indsættelser på jeres fælleskonto [kontonr.1]. Da vi ikke har modtaget redegørelse fra jer, er det vores vurdering, at indsættelserne på konto [kontonr.1] vedrører jeg begge. Skattestyrelsen vurderer således, at halvdelen af indsættelserne må vedrøre dig, mens den anden halvdel må vedrøre [person5]. Da du står som ejer af [virksomhed1], cvr nr. [...1], og som ejer af konto [kontonr.2] og konto [kontonr.3] i [finans1], er det udelukkende dig der beskattes af indsættelser på disse konti. Vi har anmodet om redegørelse og dokumentation for opgjorte indsættelser på konto [kontonr.1] og konto [kontonr.2]. Vi har i jeres henvendelse af den 3. januar 2024 modtaget bemærkninger fra jer, hvor I bl.a. har anført at indsættelserne vedrører følgende: Privat Erhverv Overført fra søns virksomhed Overførsel fra virksomhed Mønter fra familiens sparegris indbetalt Indbetaling privat Lån og overførsler fra familie/venner Privat/udlæg for familie bekendte I har i jeres henvendelse af den 23. januar 2024 oplyst, at der ikke foreligger underliggende dokumentation for ovenstående bemærkninger. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre for, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller midler som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Retspraksis er, at pengestrømmen skal understøttes af objektiv dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR. De almindelige skatteretlige beviskrav gælder uanset kulturel baggrund, det fremgår af SKM2009.37.HR. Der skal altså foreligge lånedokumenter også selvom, at der er tale om lån mellem nærtstående familiemedlemmer. Det betyder, at de indbetalinger du har modtaget på dine bankkonti, som udgangspunkt er skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Dette gælder uanset, om der er tale om indsættelser af privat karakter, lån eller overførsler fra nære familiemedlemmer og venner. I oplyste endvidere, i jeres henvendelse den 18. november 2023, at nogle af indsættelserne i de opgjorte indsættelser, sendt i brev af den 20. oktober 2023 figurerede dobbelt. Skattestyrelsen har modtaget nye kontoudskrifter på konto [kontonr.1] fra [finans1], da de oprindelige kontoudskrifter var behæftet med fejl. Alle indsættelser der figurerede dobbelt, i brev af den 20. oktober 2023, er således fjernet. I oplyste i jeres henvendelse, af den 3. januar 2024, at nogle af de opgjorte indsættelser, var overførsel fra virksomhed. Efter Skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifterne fra konto [kontonr.3], er interne overførsler fjernet fra opgørelsen af de opgjorte indsættelser. I har oplyst i jeres henvendelse, af den 23. januar 2024, at I ikke kunne løfte bevisbyrden for at de opgjorte indsættelser var undtaget for beskatning, eller vedrørte allerede beskattede midler, hvorfor indsættelserne, som tidligere blev fremsendt, i brev af den 20. oktober 2023, beskattes. I det modtagne materiale af den 3. januar 2024 oplyste I, at en række af de opgjorte indsættelser skulle vedrøre erhverv. Skattestyrelsen har i henvendelse af den 8. januar 2024 anmodet jer om at redegøre for, hvorfor de indsættelser I har markeret som værende erhverv, ikke fremgår af de modtagne kontokort. I har den 23. januar 2024 oplyst, at I har overladt bogføring og regnskab til jeres bogholder og er uforstående overfor, at det ikke fremgår. I har desuden oplyst, i jeres henvendelse af den 23. januar 2024, at den reelle drift først startede op den 1. oktober 2021, hvilket hænger sammen med det modtagne regnskabsmateriale for 2021, hvor bogføring først opstarter den 1. oktober 2021. I jeres bemærkninger af den 3. januar 2024, har I dog anført, at en række indsættelser i både 2019, efter afmeldelsen den 30. juni 2019 og i 2020, som skulle vedrøre erhverv, ligesom I ved en række posteringer i juli og august af 2021 har markeret indsættelserne som værende erhverv. Der ses aktivitet på dine bankkonti for både 2019, 2020 og 2021, som bærer præg af erhvervsmæssig aktivitet i alle indkomstårene, hvorfor det er Skattestyrelsens vurdering, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2019, 2020 og 2021. I har i jeres bemærkninger af den 3. januar 2024 anført en række posteringer som værende overførsler fra jeres søns virksomhed, eller overførsler fra søn. Da vi ikke kan se, at der er oplyst løn fra hans virksomhed, til dig, og I ikke har redegjort nærmere for, hvorfor der overføres penge fra jeres søns virksomhed til jeres fælles konto, vurderes det, at indsættelserne er en del af den erhvervsmæssige aktivitet. Jeres søn, [person1], har drevet virksomheden [virksomhed4], cvr nr. [...2], i perioden 1. september 2019 til 22. september 2021. Da vi ikke har modtaget det adspurgte regnskabsmateriale fra dig, samt redegørelser for indbetalinger, har vi ikke kunnet afstemme indbetalingerne på dine konti. Vi har derfor skønsmæssigt opgjort din virksomheds omsætning. Der er ved den skønsmæssige ansættelse taget udgangspunkt i kontoudtogene fra din bank efter skattekontrollovens § 74, stk. 3. Vi har vurderet, at de oplistede indbetalinger i bilag 1-3 alle må anses for at udgøre virksomhedsomsætning til beskatning. Vi baserer denne vurdering på vores gennemgang af det materiale, som vi har modtaget fra din bank, [finans1]. Vi har, som tidligere oplyst, henset til beløbenes typer, teksteringer, antallet af indbetalinger, hyppigheden og beløbenes størrelse og heraf mønsteret for indbetalingerne. Vi har vurderet, at de fremlagte indbetalinger på dine bankkonti, hvilke vi tilsendte dig i brev af den 20. oktober 2023, alle må anses for at udgøre indtægter til virksomhedsbeskatning, med undtagelse af de posteringer der figurerede dobbelt, og interne overførsler fra konto [kontonr.3]. Vi har opgjort følgende omsætning, specificeret i bilag 1-3. (tabel udeladt) Momsen er specificeret under punkt 2. Udgifter/Omkostninger Det følger af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, det vil sige, de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Vi kan foretage en skønsmæssig ansættelse af udgiften, hvis vi finder det konkret sandsynliggjort, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis. Vi kan alene give dig fradrag for udgifter, som vi vurderer, må have haft en direkte og umiddelbar forbindelse til erhvervelse af indkomsten. År 2019 og 2020 For indkomståret 2019 har vi modtaget saldobalance og kontokort, men I har ikke kunnet fremlægge dokumentation for bogførte eller afholdte udgifter. Ved gennemgang af dine bankkonti, har vi ikke kunnet identificere udgifter, som vi vurderer, alene har haft en direkte og umiddelbar forbindelse til erhvervelse af indkomsten. Vi kan af vores systemer desuden se, at der er afholdt lønudgifter for 2019 på i alt 33.660,02 kr. Vi har forsøgt at afstemme de indberettede lønudgifter med dine kontoudskrifter, men kan ikke se, at du har afholdt lønudgifter på dine bankkonti. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at give dig fradrag for de oplyste lønudgifter, idet lønningerne kan være af- holdt kontant. Der fremgår af ligningsloven § 8 Y, stk. 1, at betalinger over 8.000 kr. skal betales digitalt, for at være fradragsberettiget. Det kan endvidere ikke udelukkes, at lønudgifterne er afholdt fra bankkonti, som vi ikke har kendskab til. Vi har ikke modtaget nogen former for dokumentation for udgifter for 2020 og kan ikke på baggrund af dine kontoudskrifter identificere fradragsberettiget udgifter. Da du ikke har fremlagt dokumentation, der kan påvise, eller sandsynliggøre, at du har afholdt udgifter, der ville være fradragsberettede i henhold til statsskatteloven § 6 stk. 1, litra a, og vi ikke har kunnet finde udgifter, som vi vurderer, alene har haft en direkte og umiddelbar forbindelse til erhvervelse af indkomsten for indkomstårene 2019 og 2020, tildeler vi dig ikke fradrag for udgifter ud fra dine kontospecifikationer. Vi har i stedet tildelt dig et procentvist fradrag, baseret på vores opgørelse af din skattepligtige omsætning. Vi har vurderet, at du må have haft skattemæssigt fradragsberettigede udgifter til råvarer, varekøb mv. på trods af, at det ikke tydeligt fremgår af dine kontospecifikationer. Vi har derfor tildelt dig et skattemæssigt fradrag på 30 % af din skattepligtige omsætning. År 2021 Vi har i brev af den 8. januar 2024, anmodet om en stikprøve vedrørende udgifterne på 8 bilag. Vi har modtaget dokumentation fra jer på 6 af stikprøverne den 23. januar 2024. Af de modtage udgiftsbilag på de 6 stikprøver, er det dog Skattestyrelsens vurdering, at der ikke tildeles fradrag ud fra dokumenterede udgifter, idet at udgifterne enten ses at være afholdt for kontante midler eller ikke kan ses være afholdt fra dine bankkonti. Af de modtagne udgiftsbilag, er der to af bilagene, som Skattestyrelsen vurderer er fradragsberettiget, og som står i relation til den erhvervsmæssige drift, der henvises til bilag 4. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at det vil være mere retvisende at foretage et skøn af udgifterne for 2021, da vi som beskrevet tidligere, vurderer, at regnskabet tilsidesættes for 2021 af følgende årsager: Vi har kun modtaget kontokort og saldobalance, og således ikke årsregnskab, skattemæssige specifikationer eller momsregnskab. Der ses aktivitet på bankkonti for hele 2021, som bærer præg af erhvervsmæssig aktivitet, og bogføring starter først den 1. oktober 2021. Udgifter ses ikke afholdt fra midler på bankkonti, eller ses afholdt med kontanter. Når udgifterne er afholdt med kontanter, og der ikke foreligger et fyldestgørende regnskab, kan Skattestyrelsen ikke vurdere, hvorvidt kontanterne stammer fra udeholdt omsætning. Desuden kan der maksimalt gives fradrag på 8.000 kr. pr. leverance, med udgifter der betales kontant jf. ligningsloven 8 Y, stk. 1. Da vi ikke er i besiddelse af alt dit regnskabsmateriale, kan vi ikke vurdere, hvorvidt de enkelte transaktioner overstiger beløbsgrænsen, og vi vurderer på denne baggrund at et skøn af dine udgifter er mere retvisende. Vi kan desuden se, at der er indberettet lønudgifter på i alt 1.800 kr. for november og december måned. Da vi ikke kan se, at udgifterne er afholdt på dine bankkonti, gives der ligesom i år 2019 ikke fradrag for udgifterne. Vi har i stedet tildelt dig et procentvist fradrag, baseret på vores opgørelse af din skattepligtige omsætning. Vi har vurderet, at du må have haft skattemæssigt fradragsberettigede udgifter til råvarer, varekøb mv. på trods af, at det ikke tydeligt fremgår af dine kontospecifikationer. Vi har derfor tildelt dig et skattemæssigt fradrag på 30 % af din skattepligtige omsætning. Vi skal gøre opmærksom på, at det er dig, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der har været fradragsberettigede udgifter. De erhvervsmæssige udgifter ansættes herefter som følgende: (tabel udeladt) Resultat og ændring af dit overskud af virksomhed Den samlede forhøjelse af virksomheden for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 er følgende: (tabel udeladt) Resultatet er skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskatteloven § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af personlig indkomst ved selvstændig virksomhed, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 4, stk. 1. Frister for ændring af din skat i henhold til skatteforvaltningsloven Da vi på baggrund af den aktivitet, vi kan se på dine konti, vurderer, at du har været selvstændig erhvervsdrivende i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021, har skatteforvaltningslovens regelsæt været gældende for dig. I henhold til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 er fristen for at varsle en ændring af din skat ikke senere end den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Fristerne for afsendelse af varsling er herefter: For indkomståret 2019, den 1. maj 2023 For indkomståret 2020, den 1. maj 2024 For indkomståret 2021, den 1. maj 2025 Skatteansættelsen for indkomståret 2019 er, jf. den ordinære frist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, overskreden. Vi ændrer din skat for dette indkomstår efter de ekstraordinære frister i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, hvoraf det fremgår, at vi kan se bort fra den ordinære frist, såfremt ansættelsen er ukorrekt, og at den skattepligtige forsætligt eller mindst groft uagtsomt har bevirket dette. Det er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at drive virksomhed uden at oplyse Skattestyrelsen om det korrekte resultatet heraf. I forlængelse af ovenstående, skal vi efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, have afsendt varsling om ændring af skatten ikke senere end 6 måneder efter det forhold, der begrunder ændringen, er kommet os til kundskab. Kundskabstidspunktet, vedrørende 2019, er i nærværende sag den 23. januar 2024, idet vi denne dato modtog materiale for indkomståret. Vi skal derfor have afsendt varsling om ændring af skatten for 2019, senest den 23. juli 2024. Vi overholdte fristen for varsling om ændring af din skat for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 med brev af den 22. marts 2024. Når varsling er sket i henhold til ovenstående, under den ekstraordinære frist, pålægger skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, Skattestyrelsen, at træffe afgørelse i sagen ikke senere end 3 måneder efter, at der er afsendt varsling. Varsling i nærværende sag blev afsendt den 22. marts 2024, og vi skal derfor ikke senere end den 22. juni 2024 have truffet afgørelse i sagen. Vi overholder hermed fristen for at træffe afgørelse for indkomståret 2019 med dette brev. Vedrørende indkomstårene 2020 og 2021, blev varslingen den 22. marts 2024 foretaget inden for den ordinære frist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. I henhold til denne regel, skal Skattestyrelsen ikke senere end den 1. august i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb, have truffet afgørelse om skatteansættelsen. For indkomståret 2020, den 1. august 2024. For indkomståret 2021, den 1. august 2025. Vi overholder hermed ligeledes fristerne for at træffe afgørelse om skatteansættelsen for indkomstårene 2020 og 2021 med dette brev.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. september 2024 udtalt følgende: ”På nuværende tidspunkt mener vi ikke, at vi har modtaget nogen begrundelse i klagen, som vi kan udtale os om, og fastholder på denne baggrund vores afgørelse af den 1. maj 2024.” I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen den 21. november 2024 udtalt følgende til klagerens indlæg af 31. oktober 2024: ”Skattestyrelsens bemærkninger til klagepunkterne Punkt 1 – Nyt materiale i supplerende klage Punkt 1.1 Købskontrakt (modtaget som bilag 1 i supplerende klage) I den supplerende klage, har klagers repræsentant fremsendt købskontrakt vedrørende salg af pizzeriaet [virksomhed2], forlydende på 300.000 kr. Det fremgår af købskontrakten, at betaling er sket i to rater, første rate på 20.000 kr. er indbetalt den 20. maj 2019, og anden rate på 280.000 kr. er indbetalt den 29. maj 2019. Beløbene kan afstemmes til indbetalinger på konto [kontonr.3] i [finans1], hvor der af teksteringen fremgår ”Betaling vedr aftale med -Se medd.” og ” 2.part betaling for overt -Se medd.”. Af meddelelserne til indbetalingerne fremgår ”[virksomhed14] ApS C/O [virksomhed16] [adresse1] [by1]”. Skattestyrelsen har i forbindelse med forslag hos klager fremlagt, at de omhandlende indsættelser er opgjort som en del af virksomhedsomsætningen. Klager har i forbindelse med kontrolsagen hverken redegjort eller dokumenteret indsættelserne på de 20.000 kr. og 280.000 kr. Der er i kontrolsagen ikke indsendt købskontrakt, og den er heller ikke fremsendt i forbindelse med indgivelse af klage af den 8. juli 2024. En købskontrakt kan alene anses som objektiv dokumentation, hvis den ud fra en samlet vurdering kan underbygges af andre objektive kendsgerninger. Af købskontrakten fremgår, at salget sker til [virksomhed13] ApS, cvr nr. [...3], mens betalingen ifølge kontoudtog sker til holdigselskabet [virksomhed14] ApS, cvr nr. [...4]. Der er altså ikke sammenhæng mellem faktiske og dokumenterede kendsgerninger. Ifølge cvr ses, at [virksomhed2] pr. 14. juni 2019 overtages af [virksomhed13] ApS. Af bankkonto [kontonr.3] i [finans1], hvor pengene for salget indgår, ses ikke ændret mønster i indsættelsernes karakter, efter salget har fundet sted, og frem til 24. september 2019. Der ses efter overdragelse af pizzeriaet [virksomhed2] indsættelser der henviser til salg af pizzaer, f.eks. den 18. juli 2019 med teksteringen ”[virksomhed6]”. Købskontrakten er hverken i kontrolsagen eller i forbindelse med 1. klageskrivelse fremlagt som dokumentation på overførslerne, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan undgå at mistænke købskontrakten for at være konstrueret alene til det supplerende klageformål. Vi baserer denne mistanke på de samlede omstændigheder vedrørende købskontrakten. Dels er der ikke sammenhæng mellem indbetaling i banken og købskontrakten. Dels finder vi det påfaldende, at vi tidligere har anmodet om at se dokumentation for indsættelserne, uden at de kunne skaffes/blev sendt, men at det først er nu, under den supplerende klage, at købskontrakten kan fremfindes. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at der må flere objektive kendsgerninger til førend, beløbene på 20.000 kr. og 280.00 kr. anerkendes som værende salg af virksomhed. Det er desuden ikke dokumenteret, hvordan man har værdisat pizzeriaet til 300.000 kr., idet der ikke ses sammenhæng mellem værdiansættelsen på 300.000 kr., og de bogførte posteringer i kontokort for 2019, som samtidig ikke er underbygget af underliggende dokumentation, som f.eks. anlægskartotek (anlægskartotek kun modtaget for 2021). Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke har foreligget en skriftlig aftale på tidspunktet for aftalens indgåelse vedrørende salg af pizzeriaet. Skattestyrelsen fastholder herefter, at beløbene på samlet 300.000 kr. fra [virksomhed14] ApS skal beskattes hos klager som en indtægt i 2019, da det ud fra en samlet vurdering ikke vurderes at være underbygget i tilstrækkelig grad af objektive kendsgerninger, herunder at købskontrakt først er sendt til Skattestyrelsen efter kontrolsagen, og efter første klage. Købskontrakten kan således på nuværende tidspunkt ikke tillægges betydning. Punkt 1.2 Lånedokument mellem klager og [person7] (modtaget som bilag 2 i supplerende klage) I den supplerende klage, har klagers repræsentant fremsendt lånekontrakt mellem klager og klagers fætter [person7], forlydende på 350.000 kr. Det fremgår af købskontrakten, at indbetaling er sket den 29. maj 2019. Beløbene kan afstemmes til indbetalinger på konto [kontonr.3] i [finans1], hvor der af teksteringen fremgår ”Familielån -Se medd.” Af meddelelserne til indbetalingerne fremgår ”Hr. [person7] [adresse2] [by1]”. Skattestyrelsen har i forbindelse med forslag hos klager fremlagt, at den omhandlende indsættelse er opgjort som en del af virksomhedsomsætningen. Klager har i forbindelse med kontrolsagen hverken redegjort eller dokumenteret indsættelsen på de 350.000 kr. Der er i kontrolsagen ikke indsendt lånedokument på de 350.000 kr., og den er heller ikke fremsendt i forbindelse med indgivelse af 1. klage af den 8. juli 2024. Der er i forbindelse med kontrolsagen, i brev af den 8. januar 2024 anmodet om yderligere materiale, herunder underliggende dokumentation for opgjorte indsættelser på bankkonti. Det skal bemærkes, at vi i forbindelse med materialeindkaldelse af 8. januar 2024, ikke havde modtaget kontoudskrifter for konto [kontonr.3] i [finans1], hvorfor der ikke var opgjort indsættelser på denne konto. Som svar på underliggende dokumentation på øvrige konti, sendte klager den 23. januar 2024 følgende svar: ”der foreligger ikke dokumentation (udover mobilepay kvitteringer) på de angivne transaktioner for disse har slet ikke været udarbejdet. Der har været indgået mundtlige aftaler mellem undertegnede og de parter der er angivet i tidligere fremsendte materiale. De mundtlige aftaler skal ses i lyset af flere års venskab, hvor man låner penge til hinanden når ens ven eller familiemedlem går svære tider i møder for så vidt angår økonomi. Såfremt i ønsker mobilepay kvitteringer kan disse fremsendes. Vi har som familie haft økonomisk besvær og tilbage i 2019 blev der indgivet en konkursbegæring fra Skattestyrelsens side. Dette har medført at vi måtte sælge vores forretning ([virksomhed2]) så vi kunne indfri vores gældsforpligtelser, som er i vores allerstørste interesse. Vi ønsker ikke at have udestående hos det offentlige.” Selvom ovenstående beskrivelse, som Skattestyrelsen modtog den 23. januar 2024, er svar til transaktioner på andre konti, hvor de 350.000 kr. ikke fremgår, kan det virke mistænkeligt, at klager har skrevet, at der aldrig har været udarbejdet skriftlig dokumentation for lån mellem venner og familie, idet det skal ses i lyset af mange års venskaber, og at man hjælper hinanden i svære tider. I den fremsendte supplerende klage, skriver klagers repræsentant, at lånet på de 350.000 kr. skyldes, at der var indgået konkursbegæring på klager, som også er det ovenstående beskrivelse af den 23. januar 2024 taler ind i. Hvis en sådanne lånedokument havde været udarbejdet allerede tilbage i 2019, kan det virke undrende, at man ikke, i forbindelse med ovenstående beskrivelse, hvor der netop også henvises til, at man lånte penge af familie og venner og at familien havde det svært økonomisk, fremsendte det. Kravet om, at et gældsbrev skal foreligge allerede på tidspunktet for indgåelse af låneaftalen, og senest ved udlånsoverførslen, skal ses i lyset af, at det skal kunne dokumenteres med objektive kendsgerninger, bl.a. over for Skattestyrelsen, at låntager har påtaget sig en reel tilbagebetalingsforpligtigelse på tidspunktet for modtagelse af lånet. Foreligger der ikke en sådan låneaftale-dokumentation, må diverse overførsler mellem de to implicerede anses at være indtægter. Medmindre andre objektive kendsgerninger, efter en samlet vurdering, vurderes at give tilstrækkelig sandsynlighed for, at der reelt er tale om en låneaftale med tilbagebetalingspligt ved lånets indgåelse. Se evt. SKM.2021.433.ØLR hvor retten fandt, efter en samlet vurdering, at en indsætning på 200.000 kr. var skattepligtig indkomst, da det i sagen påståede lån ikke var understøttet af låneaftale eller andre objektive kendsgerninger. Skattestyrelsen kan ikke undgå at mistænke lånedokumentet for at være konstrueret alene til det supplerende klageformål. Vi baserer denne mistanke på de samlede omstændigheder vedrørende lånedokumentet, som ikke er underbygget af øvrige objektive kendsgerninger, herunder tilbagebetaling eller delvis tilbagebeting. Vi finder det endvidere påfaldende, at vi ikke tidligere i sagen har modtaget lånedokumentet. Der henvises til SKM2017.625.BR, hvor retten fandt, at sagsøger ikke havde godtgjort, at et beløb, som klagers onkel havde overført til sagsøgers konto, var et lån fra onklen, men at beløbet skulle anses for at være en skattepligtig gave fra onklen. Retten fandt, på trods af fremlæggelse af gældsbreve, efter en samlet vurdering, at der ved tidspunktet for overførslerne ikke havde foreligget en retlig tilbagebetalingsforpligtigelse. Retten havde hertil påpeget, dels at det ene gældsbrev først var modtaget under selve behandling i retten, dels at der ikke var oplyst tilbagebetalingsaftaler i gældsbrevene, dels at der ikke var påbegyndt hel- eller delvis tilbagebetaling. Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens vurdering, at der må flere objektive kendsgerninger til førend, beløbet på 350.000 kr. anerkendes som værende lån med en tilbagebetalingsforpligtelse, idet lånedokumentet er modtaget så sent i sagen. Låneaftalen er desuden indgået i maj 2019, og vi har endnu ikke modtaget underliggende dokumentation for, at lånet er tilbagebetalt eller at der er påbegyndt tilbagebetaling, som kunne bakke de objektive kendsgerninger op. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er dokumenteret tilbagebetaling, og at der heller ikke har foreligget en skriftlig aftale om en reel tilbagebetalingsforpligtigelse på tidspunktet for aftalens indgåelse med [person7]. Skattestyrelsen fastholder herefter, at beløbet på 350.000 kr. fra [person7] skal beskattes hos klager som en indtægt i 2019. Beløbet kan eventuelt anses for skattepligtig gave i henhold til statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, grundet slægtsrelationen. Punkt 1.3 Indbetalinger på bankkonti, med markering af allerede bogførte og beskattet transaktioner (modtaget som bilag 3-6 i supplerende klage) 1.3.1 Markeringer i medsendte bilag 3-6, sendt i supplerende klage Da der ikke er fremlagt underliggende dokumentation for de gule markeringer i bilag 3-6, der underbygger, at Skattestyrelsen har opgjort overskud af virksomhed på et forkert grundlag, tages der ikke stilling til de enkelte markeringer, som er markeret i den supplerende klages bilag 3-6. Skattestyrelsen tager helt overordnet stilling til de af klagers repræsentant anførte bemærkninger, som kan knyttes op til bilag 3-6. Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at det af fast retspraksis følger, at fremlæggelse af redegørelser eller forklaringer ikke kan tillægges nogen vægt foruden opbakning af objektive kendsgerninger. Vi henviser til SKM2008.905.HR, hvor Højesteret stadfæstede Østre Landsrets afgørelse, hvori det fremgik, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at indsætningerne vedrørte allerede beskattede midler. Det er Skattestyrelsens overbevisning, at drift af selvstændig erhvervsvirksomhed medfører skærpede dokumentationskrav angående indsættelser på den selvstændiges konti, uanset om den selvstændige betegner en konto som værende ’privatkonto’ eller ’erhvervskonto’. Det er herefter fortsat Skattestyrelsens overbevisning, at klager ikke har dokumenteret i tilstrækkelig grad, at de kontante indsætninger vedrører privatsfæren og ikke er udeholdt omsætning modtaget kontant og indsat på klagers konto. 1.3.2 Allerede bogførte og beskattede midler Til de fremsendte bilag 3-6 har klagers repræsentant skrevet følgende: ”I de fremlagte bilag er der markeret posteringer, som allerede er medtaget i virksomhedens bogføring på kontokortene af virksomhedens tidligere revisor. Der er tale om beløb, som således er medtaget i virksomhedens bogføring, og dermed allerede beskattet. Siden der allerede er betalt skat og moms af disse beløb, skal [klager] ikke genbeskattes heraf.” Skattestyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at klagers selvangivne overskud på henholdsvis 171.294 kr. i 2019 og 6.368 kr. i 2021 er indarbejdet i afgørelsen af den 1. maj 2024. Skattestyrelsen har, på baggrund af det modtagne materiale, som vi modtog i kontrolsagen, ud fra en samlet vurdering, tilsidesat regnskabsmaterialet, som vi modtog i 2019 og 2021. Vi har dog, i vores skønnet overskud af virksomhed (jf. side 13 i afgørelse af den 1. maj 2024), nedreguleret med det allerede selvangivne resultat. Der er således ikke sket dobbeltbeskatning, og indsættelser der indgår på bankkonti bliver kun beskattet én gang. Klagers repræsentant mener, at beløbene vedrører allerede bogførte og beskattede midler, men eftersom Skattestyrelsen i afgørelse af den 1. maj 2024 ikke har godkendt det modtagne regnskabsmateriale, og dermed har tilsidesat det, har vi også i denne forbindelse taget højde for tidligere selvangivne overskud. Skattestyrelsen mener derfor, at det er sagen uvedkommende, hvorvidt beløb er bogført eller ej, idet Skattestyrelsen ikke har taget højde for bogføring og tidligere selvangivne overskud, men udelukkende forholdt sig til indsættelser på bankkonti. 1.3.3 Overførsler fra sønnen, [person1] Klagers repræsentant har endvidere anført følgende i klagen: ” I perioden 2018-2020 drev [klager] og [person5]s søn [person1] enkeltmandsvirksomheden [virksomhed4] CVR-nr. [...2], hvor han løbende overførte penge til [klager] og [person5]s konti. Der er her tale om et afdragsfrit lån, som løbende er blevet nedskrevet med det beløbsmæssige maksimum inden for gavegrænsen i boafgiftslovens § 22. Der er således alene tale om et afdragsfrit lån der løbende afskrives med gavebeløbet efter boafgiftslovens § 22, og dermed ikke skattepligtig indkomst, og da slet ikke erhvervsmæssig indkomst for [klager] og [person5].” Det er uklart, hvilke posteringer, som klagers repræsentant mener, er afdragsfrie lån fra sønnen, [person1], da dette ikke står klart i den supplerende klage af den 31. oktober 2024. I kontrolsagen har klager og [person5] den 3. januar 2024 anført, at overførslerne fra sønnen [person1], er overførsler fra [person1]s virksomhed. Der er således ikke sammenhæng mellem klagers tidligere anførte påstand, og klagers repræsentant påstand. Vi har ikke modtaget nogle former for dokumentation, hverken i form at gældsbrev, eller andet, der underbygger overførslerne fra [person1]. Det er Skattestyrelsens overbevisning, at drift af selvstændig erhvervsvirksomhed medfører skærpede dokumentationskrav angående indsættelser på den selvstændiges konti, uanset om den selvstændige betegner en konto som værende ’privatkonto’ eller ’erhvervskonto’. Kravet om, at et gældsbrev skal foreligge allerede på tidspunktet for indgåelse af låneaftalen, og senest ved udlånsoverførslen, skal ses i lyset af, at det skal kunne dokumenteres med objektive kendsgerninger, bl.a. over for Skattestyrelsen, at låntager har påtaget sig en reel tilbagebetalingsforpligtigelse på tidspunktet for modtagelse af lånet. Foreligger der ikke en sådan låneaftale-dokumentation, må diverse overførsler mellem de to implicerede anses at være indtægter. Medmindre andre objektive kendsgerninger, efter en samlet vurdering, vurderes at give tilstrækkelig sandsynlighed for, at der reelt er tale om en låneaftale med tilbagebetalingspligt ved lånets indgåelse. Se evt. SKM.2021.433.ØLR hvor retten fandt, efter en samlet vurdering, at en indsætning på 200.000 kr. var skattepligtig indkomst, da det i sagen påståede lån ikke var understøttet af låneaftale eller andre objektive kendsgerninger. Vi har ikke modtaget hverken gældsbrev eller andre former for objektiv dokumentation, og anerkender derfor ikke de overførsler, som klagers repræsentant mener, vedrører afdragsfrit lån. Hvis der var udarbejdet gældsbrev er det endvidere Skattestyrelsen vurdering, at dette var forelagt for Skattestyrelsen på et tidligere tidspunkt, idet vi i kontrolsagen allerede spurgte ind til dokumentation på overførslerne. I klagers redegørelse i forbindelse med kontrolsagen, har klager redegjort for, at indsættelserne er ”overf. fra søns virksomed”. Der er ikke sammenhæng mellem objektive kendsgerninger, klagers forklaring i kontrolsagen og klagers repræsentants beskrivelse i klagen. Det er ud fra ovenstående derfor Skattestyrelsens vurdering, at alle indsættelser, som klager og klagers repræsentant mener, vedrører afdragsfrie lån fra sønnen, [person1], fortsat skal indgå som erhvervsmæssig omsætning. De enkelte konti, som klagers repræsentant har markeret som værende ”erhverv”, ”privat” mv., gennemgås helt overordnet nedenfor. 1.3.4 Bilag 3 – konto [kontonr.2] i [finans1] Ifølge Klagers repræsentant skulle konto [kontonr.2] i [finans1] vedrøre ”erhverv bageri”. Klagers repræsentant har markereret en indsættelse på konto [kontonr.2] i [finans1], den 1. november 2021 på 61.000 kr. Det er uklart, hvorvidt klagers repræsentant påklager, at indsættelsen på de 61.000 kr. allerede er bogført i klagers virksomhed eller om der påklages, at indsættelsen vedrører bageri, som sønnen [person1] ejer eller om det vedrører et lån fra sønnen. Hvis det påklages, at indsættelsen på 61.000 kr. vedrører allerede bogført og beskattet midler eller lån fra sønnen, [person1], henvises der til bemærkning ovenfor. At konto er markeret som værende ”erhverv bageri”, tyder på, at det skulle vedrøre sønnens virksomhed. [person1] har været ejer af et bageri, [virksomhed4], cvr nr. [...2], som var aktiv i perioden 1. september 2017 til 22. september 2021. Hvis klagers repræsentant påklager, at de 61.000 kr. vedrører sønnen [person1] virksomhed, kræver det mere dokumentation, som burde have foreligget på nuværende tidspunkt. Skattestyrelsen vil gerne bemærke, at indsættelsen på de 61.000 kr. ikke er at se på det modtagne kontokort for 2021 vedrørende [virksomhed1], cvr er. [...1], og at den i klagers henvendelse af den 3. januar 2024 ikke er markeret som en overførsel fra sønnens virksomhed. I henvendelsen fra klager af den 3. januar 2024 er indsættelsen på de 61.000 kr. markeret med ”bilag 270”. Ser man på de modtagne kontokort fra [virksomhed1], vedrører bilag 270 en postering på 67.229,43 kr., som indsættes på bankkonto, og overføres fra mellemregningskonto. Der er ikke modtaget yderligere dokumentation for bilag 270, og posteringen svarer ikke til overførslen på 61.000 kr., som ses på bankkontoen. Yderligere dokumentation burde havde foreligget på nuværende tidspunkt, og idet der er tale om overførsel mellem familiemedlemmer, mener Skattestyrelsen der er skærpet beviskravkrav. Skattestyrelsen fastholder indsættelsen på de 61.000 kr. som skattepligtig omsætning, idet der ikke er forelagt objektiv dokumentation, som taler for, at indsættelsen skulle vedrører allerede beskattede midler, eller midler undtaget for beskatning. 1.3.5 Bilag 4 og 5 – konto [kontonr.1] i [finans1] Ifølge klagers repræsentant er konto [kontonr.1] i [finans1] markeret som værende ”privat”. Klagers repræsentant har markereret en række indsættelser på konto [kontonr.1] i [finans1]. Indsættelserne har forskellige teksteringer, herunder ”Fra [person1]”, ” Fra [virksomhed4]”, kontante indbetalinger, og en række MobilePay-indbetalinger fra forskellige personer. Det er uklart, hvad klagers repræsentant helt præcist påklager i de gule markeringer, men da der, som beskrevet ovenfor, ikke foreligger objektiv dokumentation for indsættelserne, fastholder Skattestyrelsen indsættelserne som værende omsætning i virksomhedsregi. Uanset om der er tale om en ”privat” eller ”erhvervsmæssig” bankkonto, er det Skattestyrelsen vurdering, at der er skærpede beviskrav, når man er selvstændig erhvervsdrivende. Det er således ikke tilstrækkeligt, at anføre, at indsættelserne vedrører en privat konto. Vedrørende indsættelserne fra sønnen [person1], og sønnens virksomhed [virksomhed4], henvises til beskrivelsen ovenfor. Bilag 1.3.6 Bilag 6 – konto [kontonr.3] i [finans1] Ifølge klagers repræsentant er konto [kontonr.3] i [finans1] markeret som værende ”erhverv [virksomhed2]”. Klagers repræsentant har markeret en række indsættelser på konto [kontonr.3] i [finans1]. Indsættelserne har forskellige karakter, herunder blandt andet ”[virksomhed6]”, [virksomhed5] ApS”, ”DK[kontonr.6] 26.01”. Det er uklart, hvad klagers repræsentant helt præcis påklager i de gule markeringer, men Skattestyrelsen vurderer, at det vedrører allerede bogførte posteringer. Som beskrevet i punkt 1.3.2 og i afgørelse af den 1. maj 2024, er bogføringsmateriale tilsidesat, og der er derfor ikke taget udgangspunkt i bogføringen, men i kontoudskrifterne. At markeringerne derfor skulle vedrøre pizzeriaet [virksomhed2], taler blot for, at Skattestyrelsen har opgjort indsættelserne korrekt, som værende overskud i virksomhed. Skattestyrelsen undrer sig over, at kun få indsættelser på konto [kontonr.3] i [finans1] er markeret som værende allerede bogførte, hvis kontoen er en erhvervskonto tilknyttet pizzeriaet [virksomhed2], herunder a f.eks. indsættelser med teksteringen ”MobilePay [...]” ikke er markeret i tilsendte bilag 6 fra klagers repræsentant som værende bogført. Skattestyrelsen gør endvidere opmærksom på, at konto [kontonr.3] pr. 31. december 2021 ifølge bank, skulle stå med saldo på -1.296 kr., mens den ifølge bogføringen står med en ultimosaldo pr. 31. december 2019 på 34.410,81 kr. Der er således ikke sammenhæng mellem bogføring af faktuelle oplysninger, hvilket i sig selv tager for, hvorfor Skattestyrelsen har tilsidesat det begrænsede regnskabsmateriale, vi modtog under kontrolsagen. 1.3.7 Opsummering på modtagne bilag 3-6 Som beskrevet ovenfor, er der ikke nogle af de påklagede påstande, som ændrer Skattestyrelsens holdning til indsættelserne. Der er hverken modtaget objektiv dokumentation, og påstanden om, at indsættelser skulle være beskattet dobbelt, hænger ikke sammen med virkeligheden. Skattestyrelsen fastholder indsættelserne som værende omsætning i virksomhedsregi. Punkt 2 – Skønsmæssige ansættelser Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1, at klager har pligt til at udlevere regnskabsmæssige oplysninger, når Skattestyrelsen anmoder herom. Skattestyrelsen har ikke modtaget regnskabsmateriale, ud over saldobalance og kontokort for 2019 og 2021. På baggrund af det modtagne materiale, og som beskrevet under punkt 1.3.2, har Skattestyrelsen tilsidesat regnskabsmaterialet. Da det modtagne regnskabsmateriale, som beskrevet i punkt 1.3.2 og i afgørelse af den 1. Maj 2024, ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen, er Skattestyrelsen berettiget til at ansætte klagers indkomst skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74 stk. 2 og efter samme love § 53 stk. 3. Det er Skattestyrelsen, der skal påvise, at klager har modtaget en skattepligtig indtægt. I det omfang Skattestyrelsen kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende klager, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter. Efter fast praksis er det klager, der skal dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede eller er undtaget fra beskatning f.eks. hvis beløbene stammer fra udlån af penge eller lånoptagelse. Dette kan udledes af Højesteretsdom gengivet i SKM2008.905.HR, der omhandler praksis om dokumentationskrav. Det er herefter klager, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende og dermed give et sikkert bevis for, at beløbene ikke er skattepligtige eller allerede er beskattede. Det er endvidere klager der skal dokumentere, at skattepligtige indsættelser på klager konti ikke relaterer sig til den erhvervsmæssige drift. Skattestyrelsen henviser til SKM.2018.291.BR, hvor sagsøgeren gjorde gældende, at han ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at indsættelserne på sagsøgerens konti var skattefrie. Retten fandt ikke, at sagsøger havde løftet bevisbyrden for at indsættelserne var skattefrie, og ud fra størrelsen af indsættelserne på bankkonti fandt retten, at sagsøger havde været erhvervsdrivende. Der henvises endvidere til SKM.2021.433, hvor sagsøger gjorde gældende, at han ikke var skatte- og momspligtig at indsættelserne på sagsøgerens bankkonti. Retten fandt, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst. I nærværende sag er der fundet indsættelser på klagers konti på 2.102.504,03 kr. i 2019, 263.948,99 kr. i 2020 og 482.995,25 kr. i 2021. Omfanget af indsættelser taler i sig selv for, at der er drevet uregistreret virksomhed, og har været udeholdt omsætning. Desuden understeger Skattestyrelsen, at der ikke er modtaget dokumentation, som skulle godtgøre, at indsættelserne er skattefrie, allerede beskattede midler, eller skal kvalificeres som andet end overskud af virksomhed. Klagers repræsentant mener ikke, at det er korrekt, at Skattestyrelsen kan medtage kontantindsættelser og indsættelser uden tekst, i opgørelsen over erhvervsmæssig omsætning. Da der ikke er forelagt objektiv dokumentation på, at indsættelserne ikke vedrører den erhvervsmæssige aktivitet, er skattefrie midler, eller midler undtaget til beskatning, er det fortsat Skattestyrelsen vurdering, at indsættelserne er en del af den erhvervsmæssige aktivitet. Det kan endvidere udledes, på baggrund af ovenstående, at det er klager der skal godtgøre og dokumentere, at indsættelser på klagers konti er skattefrie, eller vedrører allerede beskattede midler. Det er Skattestyrelsens overbevisning, at klager eller klagers repræsentant ikke har løftet denne bevisbyrde. Skattestyrelsen fastholder derfor, at vores skøn er foretaget på et korrekt grundlag, og vi på baggrund af modtaget materiale, både i kontrolsagen og i klagesagen, ikke har modtaget materiale, som kunne gøre skønnet mere retvisende. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at klagers repræsentant påpeger, at klager ikke har drevet virksomhed i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2021. Klager har fra den 1. september 2021 været genregistreret med virksomheden, cvr nr. [...1]. Punkt 3: Omsætning Godtgørelse for indsættelser Skattestyrelsen gør opmærksom på, at det er klager der skal dokumentere, at indsættelser ikke er skatte- og momspligtig omsætning. Da det modtagne regnskabsmateriale, som beskrevet i punkt 1.3.2 og i afgørelse af den 1. Maj 2024, ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen, er Skattestyrelsen berettiget til at ansætte klagers indkomst skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74 stk. 2 og efter samme love § 53 stk. 3. Det er Skattestyrelsen, der skal påvise, at klager har modtaget en skattepligtig indtægt. I det omfang Skattestyrelsen kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende klager, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter. Efter fast praksis er det klager, der skal dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede eller er undtaget fra beskatning f.eks. hvis beløbene stammer fra udlån af penge eller lånoptagelse. Dette kan udledes af Højesteretsdom gengivet i SKM2008.905.HR, der omhandler praksis om dokumentationskrav. Det er herefter klager, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende og dermed give et sikkert bevis for, at beløbene ikke er skattepligtige eller allerede er beskattede. Det er endvidere klager der skal dokumentere, at skattepligtige indsættelser på klager konti ikke relaterer sig til den erhvervsmæssige drift. Skattestyrelsen har således påvist, at der på klagers konti er skattepligtige indsættelser, men klager har ikke dokumenteret, at indsættelserne ikke vedrører skatte- og momspligtig omsætning. Det er således fortsat Skattestyrelsen overbevisning, af indsættelserne på klagers konti er skatte- og momspligtig omsætning, idet vi ikke har modtaget nogle former for dokumentation for indsættelserne. Dobbeltposteringer på konto [kontonr.1] [person5] oplyste den 18. november 2023, at der på deres fælleskonto [kontonr.1] i bilag til den yderligere materialeindkaldelse af 20. oktober 2023, var en række indsættelser der figurerede dobbelt for indkomståret 2020. Skattestyrelsen blev herefter bekendt med, at de modtagne kontoudskrifter fra [finans1], vedrørende konto [kontonr.1], var behæftet med fejl, hvorfor vi indkaldte nye kontoudskrifter i [finans1]. Skattestyrelsen har herefter fjernet alle indsættelser, der figurerede dobbelt, og klager bliver derfor ikke beskattet af samme postering flere gange. Skattestyrelsen har i forbindelse med den supplerende udtalelse afstemt alle opgjorte indsættelser for 2020, som blev sendt til klager som bilag 2 til afgørelse af den 1. maj 2024 med de kontoudskrifter vi modtog fra [finans1] den 20. november 2023, og som er de kontoudskrifter [finans1] tilsendte Skattestyrelsen, efter [person5] havde gjort gældende, at de oprindeligt tilsendte var behæftet med fejl. Skattestyrelsen understreger derfor, at ingen indsættelser er beskattet dobbelt. Gave fra forældre på 100.000 kr. Skattestyrelsen har ikke modtaget objektiv dokumentation for, at indsættelser på klagers konti skulle stamme fra gaver fra forældre. Vi har endvidere ikke på noget tidspunkt, hverken i kontrolsagen eller i forbindelse med klagen fået oplyst, hvilke beløb der skulle vedrøre gaver fra forældre. Vi fastholder derfor, at indsættelserne fortsat vurderes at vedrører skatte- og momspligtig omsætning, idet vi ikke har modtaget nogen former for dokumentation for, at andet skulle gøre sig gældende. Guld modtaget fra svigerfar Vi har ikke modtaget nogle former for dokumentation for, at klager skulle have solgt guld. Vi har hverken i kontrolsagen eller i klagesagen fået oplyst værdien af guldet, hvem der er solgt til, eller objektiv dokumentation for, at klager har ejet guld, der efterfølgende er solgt, og indsat kontant på klagers bankkonto. Skattestyrelsen fastholder på den baggrund, at indsættelser af kontantbeløb i automater, fortsat skal anses som skatte- og momspligtig omsætning. Afdragsfrit lån Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrolsagen fået oplyst, at beløbene stammer fra sønnens virksomhed. Vi har fortsat ikke modtaget lånedokument, eller anden objektiv dokumentation for, at der er tale om et lån. Ved låneforhold mellem familiemedlemmer er der en skærpet bevisbyrde for, at der faktisk består en egentlig långivning og en retlig bindende forpligtelse om tilbagebetaling. Vi henviser til f.eks. SKM2022.566.BR. Det skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset kulturel baggrund. Vi må i den forbindelse oplyse, at på nuværende tidspunkt i sagen vil et gældsbrev i sig selv ikke være tilstrækkelig som dokumentation på realiteten af et låneforhold fra klagers søn [person1]. Skattestyrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at det er mistænksomt, at sønnens virksomhed [virksomhed4], cvr nr. [...2], og virksomheden opstartede pr. 1. september 2017, og ophørte pr. 22. september 2021. Klagers virksomhed hedder [virksomhed1], cvr nr. [...1], og opstartede pr. 1. september 2021. Klager og [person5] har forinden registreringen af [virksomhed1], cvr nr. [...1], blevet nægtet registrering. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om det reelt set er [person1] der har drevet [virksomhed4], eller om han blot har været stråmand. Ifølge en artikel, vedlagt som bilag 1, oplyser klager og [person5] i 2023, at de driver bageri, og der ses joboplag, vedlagt som bilag 2 fra [virksomhed4] i 2024, hvor de søger arbejdskraft. Artiklen og jobopslaget kan vedrøre [virksomhed1], cvr nr. [...1], som klager ejer, men det er mistænksomt, at der i jobopslag henvises til det navn, som sønnens virksomhed tidligere har heddet. Sønnen [person1] er desuden revisor jf. Linkedin, vedlagt som bilag 3, og det i sig selv taler ikke for, at sønnen skulle have ejet og drevet et bageri. Der stilles derfor spørgsmål ved, om det reelt er klager eller [person5], der har drevet den virksomhed, som sønnen [person1] har været registreret med. Lån fra fætteren, [person7] Der henvises til punkt 1.2. Indsættelser dobbeltbeskattes Der henvises til punkt 1.3.2. Skattestyrelsen vil gerne understrege, at ingen indsættelser bliver beskattet to gange. Punkt 4: Udgifter/omkostninger Det er klager, som bærer bevisbyrden for, at en udgift de facto er afholdt og opfylder fradragsbetingelserne jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Skattestyrelsen kan på baggrund af kontoudskrifterne fra klager ikke se, hvor udgifterne til løn er afholdt, og klager eller klagers repræsentant har ikke på noget tidspunkt løftet bevisbyrden. Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag der- for ikke vurdere, hvorvidt der reelt har været ansatte, om der er afholdt udgifter, og i så fald hvordan udgifterne er afholdt. Skattestyrelsen finder det ikke tilstrækkeligt sandsynligt, at der har været afholdt lønudgifter på det foreliggende grundlag. Punkt 5: Frister for skatte- og momsansættelse På baggrund af det ovenfor anførte, mener Skattestyrelsen fortsat, at der er udeholdt omsætning i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019, og igen fra 1. september 2021 til 31. december 2021, og at der er drevet uregistreret virksomhed i perioden 1. juli 2019 til 31. august 2021. Der er fundet en større mængde indsættelser i kontrolperioden, som klager ikke har oplyst til Skattestyrelsen. I indkomståret 2019 er der fundet indsættelser på konti på i alt 1.682.003,2 kr. ekskl. moms, mens klager har oplyst overskud til 171.294 kr. Det vurderes ikke sandsynligt, at klager har afholdt erhvervsmæssige udgifter på 1.510.709 kr. (1.682.003-1.510.709), eller har haft indsættelser i den størrelsesorden, som er undtaget for beskatning eller vedrører allerede beskattede midler. I indkomståret 2020 har klager ikke været registreret med virksomhed, men der ses indsættelser på konto på 211.159,19 kr., som klager ikke har løftet bevisbyrden for, skulle være indsættelser undtaget for beskatning eller allerede beskattede midler. Det er derfor Skattestyrelsen vurdering, at der for hele kontrolperioden er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og vi på den baggrund har haft grundlag for at ændre skatte- og momstilsvar efter de ekstraordinære regler i skatteforvaltningsloven både skatte- og momsmæssigt. (…) Punkt 7: Generelle bemærkninger På baggrund af det ovenfor anførte, og sagsfremstillingen i afgørelsen af 1. maj 2024, er det ikke Skattestyrelsens vurdering, at afgørelsen hviler på et forkert grundlag. Klager eller klagers repræsentant har ikke i forbindelse med klagen fremlagt dokumentation eller andet, som skulle ændre resultatet i vores afgørelse af 1. maj 2024. Begrundelsesmangler Det er Skattestyrelsens vurdering, at afgørelsen af 1. maj 2024 er fuldt ud begrundet, herunder også grundlaget for fradrag. Det skattemæssige fradrag er begrundet under punkt 1.3 i afgørelse af den 1. maj 2024, hvor vi har beskrevet, hvorfor vi tilsidesætter regnskabet. Vi har, som skrevet i afgørelsen, i stedet tildelt et skattemæssigt fradrag, svarende til 30 % af omsætningen ekskl. moms, som kommer klager til gunst, i forhold til hvis Skattestyrelsen kun skulle have givet fradrag for de 2, eller som klagers repræsentant ønsker, 7, godkendte stikprøver. Det momsmæssige fradrag kan kun gives ved dokumentation af bilag, eller hvis størrelsen af fradraget på anden vis kan sandsynliggøres i tilstrækkelig grad. Klager eller klagers repræsentant har ikke løftet bevisbyrden, herunder har vi ikke i kontrolsagen modtaget momsafstemning, som anmodet om. Skattestyrelsen har derfor i afgørelsen af 1. maj 2024 kun givet ret til købsmoms på de to fremlagte bilag, som står i relation til erhvervelsen af indkomsten, og som i øvrigt kan ses afholdt på klagers konti. Skattestyrelsen mener, at fradraget er fuldt ud begrundet i punkt 2.3 i afgørelsen er den 1. maj 2024. Øvrige punkter Skattestyrelsen vil bemærke Bogføring og regnskab for 2021 Klagers repræsentant påpeger, at fordi bogføring først starter op pr. 1. oktober 2021, er der ikke drevet virksomhed før denne dato. At bogføring først starter op pr. 1. oktober 2021, anser Skattestyrelsen ikke som værende dokumentation for, at driften også først startede op pr. 1. Oktober 2021. Der ses en stor mængde indsættelser på bankkonti i både 2019, 2020 og 2021, som ikke er dokumenteret eller underbygget yderligere, skulle vedrøre allerede beskattede midler, eller indsættelser der er undtaget for beskatning. Det skal bemærkes, at al indkomst er skattepligtigt, og det er klager der skal godtgøre, hvis indsættelserne ikke bør beskattes. Det er Skattestyrelsens vurdering, at eftersom klager har været registreret med enkeltmandsvirksomhed, må der være skærpet beviskrav, samtidig med at omfanget af indsættelserne taler for, at der i alle indkomstårene har været drevet virksomhed. Skattestyrelsen fastholder afgørelse af 1. maj 2024, som ovenfor anført. Subsidiær påstand om hjemvisning af sagen til fornyet gennemgang Det er Skattestyrelsen vurdering, at sagen ikke skal hjemvises til fornyet gennemgang.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling. Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at forhøjelsen af overskud af virksomhed for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 skal nedsættes til 0 kr. Klagerens repræsentant har den 8. juli 2024 sendt en klage til Skatteankestyrelsen. Repræsentanten har den 31. oktober 2024 indsendt et supplerende indlæg indeholdende det anførte i klagen af 8. juli 2024. Klagerens repræsentant har i indlægget af 31. oktober 2024 anført: ”ANBRINGENDER Ad skønsmæssige ansættelser Skattestyrelsen mener, at [klager] har drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed i perioden 1. januar 2019, til 31. december 2021, og baserer denne konklusion på indbetalinger på [klager]s konti, henset til antallet af indsættelser, mønstret, beløbenes størrelse og teksteringer på indsættelserne. Dette bestrides. Skattestyrelsen findes ikke at have godtgjort eller dokumenteret, at indsætningerne på [klager]s konti angår erhvervsmæssig virksomhed i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021. Skattestyrelsen har inkluderet eksempler på indsætninger der bærer præg af skatte- og momspligtig omsætning, og henviser til indsætninger med tekst som ”[virksomhed6]” og ”[virksomhed5] ApS”. Skattestyrelsen har også inkluderet indsætninger med tekst som ”Fra Stenovns pizza” og ”Mønter”. Skattestyrelsen har anført:” (citering udeladt) Det kan ikke uden videre antages, at indsætninger af f.eks. kontantbeløb i automater udgør skatte- og momspligtige indsætninger, ligesom at indsætninger uden markeret tekst ikke uden videre kan antages at relaterer sig hertil. Skattestyrelsen har således ikke tilstrækkeligt godtgjort eller dokumenteret, at alle de indsætninger Skattestyrelsen har skønnet sig frem, til vedrører skatte- og momspligtige indsætninger. Det bestrides derudover at [klager] skulle have drevet uregistreret virksomhed fra perioden 1. juli 2019 til 31. august 2021, og der fremlægges i den forbindelse som bilag 1 en købskontrakt indgået mellem [klager] og [virksomhed13] ApS, angående overdragelse af virksomheden [virksomhed2]. Dette dokumenterer at [klager] ikke har ejet, og dermed drevet, virksomhed efter overdragelse af virksomheden med virkning per. 1. juni 2019. Gældsstyrelsen indgav konkursbegæring mod [klager] i 2019, og som følge heraf var hun nødsaget til at sælge forretning til [virksomhed13] Aps CVR-nr. [...3], som er ejet af [person9], for 300.000 kr., som også fremgår af bilag 1, § 4. Som følge heraf, lånte [klager] 350.000 kr. af hendes fætter [person7]. Gældsbrevet mellem [klager] og [person7] fremlægges som bilag 2. Det skønsmæssige grundlag for ansættelserne hviler således på et forkert grundlag, og er dermed ikke virkelighedsnært, som er en betingelse ved foretagelse af skønsmæssig ansættelse. Ad omsætning Skattestyrelsen anfører: (citering udeladt) Skattestyrelsen har ikke dokumenteret dette yderligere. Som allerede anført overfor Skattestyrelsen, er nogle af indsætningerne på konto [kontonr.1] anført dobbelt, og [klager] bør som følge heraf ikke beskattes dobbelt af den samme indsætning. I 2018 modtog [klager] og [person5] en gave fra deres forældre bosiddende i Tyskland på i alt 100.000 kr., som løbende er blevet indsat i banken, herunder gennem indkomståret 2019. I forbindelse med at [klager] og [person5] blev gift i 1992, modtog [klager] et guldsæt af sin nu afdøde svigerfar, som senere i 2020 blev vekslet til kontanter og indsat i banken. Skattestyrelsen har anført: (citering udeladt) I perioden 2018-2020 drev [klager] og [person5]s søn [person1] enkeltmandsvirksomheden [virksomhed4] CVR-nr. [...2], hvor han løbende overførte penge til [klager] og [person5]s konti. Der er her tale om et afdragsfrit lån, som løbende er blevet nedskrevet med det beløbsmæssige maksimum inden for gavegrænsen i boafgiftslovens § 22. Der er således alene tale om et afdragsfrit lån der løbende afskrives med gavebeløbet efter boafgiftslovens § 22, og dermed ikke skattepligtig indkomst, og da slet ikke erhvervsmæssig indkomst for [klager] og [person5]. Som anført ovenstående, var [klager] som følge af konkursbegæring nødsaget til at sælge virksomheden for 300.000 kr. til [virksomhed13] ApS jf. bilag 1, og i samme ombæring lånte [klager] 350.000 kr. af hendes fætter [person7]. Det betyder således, at indsætninger for i alt 650.000 kr. ikke kan relateres til erhvervsmæssig omsætning fra virksomheden. Derudover fremlægges som bilag 3, bilag 4, bilag 5 og bilag 6, indbetalinger på bankkonti, hvor de transaktioner der allerede er bogført i virksomheden, er markeret. I de fremlagte bilag er der markeret posteringer, som allerede er medtaget i virksomhedens bogføring på kontokortene af virksomhedens tidligere revisor. Der er tale om beløb, som således er medtaget i virksomhedens bogføring, og dermed allerede beskattet. Siden der allerede er betalt skat og moms af disse beløb, skal [klager] ikke genbeskattes heraf. Ad udgifter/omkostninger Skattestyrelsen har anført at der er afholdt lønudgifter for i alt 33.660,02 kr. i indkomståret 2019, men Skattestyrelsen kan ikke se, at lønudgifterne er afholdt på [klager]s konti, og derfor ikke giver fradrag herfor. Det bemærkes, at det er uden relevans for hvorvidt udgiften er fradragsberettiget, hvilken konto udgiften er afholdt fra. Udgifter til løn er klart omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. [klager] er derfor berettiget til fradrag for lønudgifter. Det samme gør sig gældende for lønudgifter for indkomståret 2021, angående lønudgifter for i alt 1.800 kr. Ad frister for skatte- og momsansættelse I henhold til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 er fristen for at varsle en ændring af den skattepligtige indkomst ikke senere end den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 for indkomståret 2019, udløb den 1. maj 2023, og er som udgangspunkt overskredet. Den ordinære frist for fastansættelse eller ændring af momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2019, og i 2020 er udløbet efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Ifølge skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, kan Skattestyrelsen dog alligevel foretage en ændring af afgiftstilsvaret uanset fristerne i § 31, såfremt afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og der er uvist mindst grov uagtsomhed. I henhold til skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 har Skattestyrelsen 6 måneder til at afsende varsling om en konkret afgørelse, løbende fra det tidspunkt hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det materiale, der kan danne grundlag for ændringen. Skattestyrelsen mener således, at [klager] har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor en ændring af skatteansættelsen kan ske efter udløb af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ligesom at Skattestyrelsen anser det for mindst groft uagtsomt, at [klager] har drevet virksomheden, i afgiftsperioderne i 2019, og i 2020, uden at angive de korrekte momstilsvar til Skattestyrelsen. Dette bestrides, da Skattestyrelsen ikke tilstrækkeligt har godtgjort, at [klager] har handlet groft uagtsomt. Det anføres at [klager] netop ikke har drevet uregistreret virksomhed, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage ændringer af [klager]s skatteansættelse efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ligeledes bestrides det, at der ikke er afgivet korrekt momstilsvar, netop da [klager] ikke har drevet virksomhed i den anførte periode, og der dermed ikke er grundlag for at foretage ændringer i afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. (…) Generelle bemærkninger Det ses således ved Skattestyrelsens afgørelse, henset til de fremlagte bilag (gældsbrevet i bilag 2), at afgørelsen og de skønsmæssige ansættelser hviler på et åbenbart forkert grundlag. Af denne årsag bør Skattestyrelsens afgørelsen hjemvises til fornyet behandling. Derudover ses det gentagne gange, at Skattestyrelsens afgørelse indeholder begrundelsesmangler. Skattestyrelsen har ikke redegjort for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning i afgørelsen. Dette ses eksemplificeret ved, at Skattestyrelsen alene har anført om retten til fradrag for købsmoms, at der er ret til fradrag på 2 ud af de 6 fremsendte bilag, men ikke uddyber nærmere hvorfor der ikke skulle være ret til fradrag for de resterende 4 bilag.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 28. oktober 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Med henvisning til de begrundelser, som er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024, samt Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, finder Skattestyrelsen fortsat, at klager har drevet uregistreret virksomhed og at klagers regnskabsmateriale for indkomstårene 2019-2021 skal tilsidesættes samt at klagers overskud af virksomhed herefter fastsættes skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Klagerens repræsentant har den 2. januar 2026 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”Det gøres gældende, at [klager] pga. økonomiske udfordringer i 2019, den 29.5.2019 lånte 350.000 kr. af sin fætter, [person7], der også kaldes [person7] i familien. Af bilag 1 fremgår det, at [person7] fra sin bankkonto i [finans2] den 29.5.2019 overfører 350.000 kr. til [klager]. Dette indebærer for [person7] er betydeligt likviditetstræk, men rettes op ved, at [person7] har betydelig friværdi i sin faste ejendom. Af Bilag 2 fremgår det, at [klager] via sin virksomhed ”[virksomhed4]” tilbagebetaler 37.500 kr. på lånet til [person7]. Dette sker den 11.9.2019. Den 12.9.2019 overfører [person7] de 37.500 kr. fra sin lønkonto til sin opsparingskonto. Af Bilag 3 fremgår det, at [klager] den 15.10.2019 tilbagebetaler 15.000 kr. på lånet til [person7]. Samme dag overfører [person7] de 15.000 kr. til sin opsparingskonto. Af posteringsteksten fremgår det tydeligt, at betalingerne angår [klager]. Ligeledes fremgår det af samme bilag, at [klager] den 20.11.2019 tilbagebetaler 37.800 kr. på lånet til [person7]. Dagen efter, den 21.11.2019, overfører [person7] de 37.800 kr. til sin opsparingskonto. Af posteringsteksten fremgår det tydeligt, at betalingerne angår [klager]. Af Bilag 4 fremgår det, at [klager] den 17.2.2020 tilbagebetaler 18.000 kr. på lånet til [person7]. Af posteringsteksten fremgår det tydeligt, at betalingen angår [klager]. Af Bilag 5 fremgår det, at [klager] den 16.4.2020 tilbagebetaler 20.000 kr. på lånet til [person7]. Samme dag overfører [person7] de 20.000 kr. til sin opsparingskonto. Af posteringsteksten fremgår det tydeligt, at betalingen angår [klager]. Ligeledes fremgår det af samme bilag, at der den 14.5.2020 tilbagebetales 29.000 kr. på lånet til [person7]. Samme dag overfører [person7] de 29.000 kr. til sin opsparingskonto med posteringstekst om, at betalingen angår ”[klager]”, dvs. en klar dokumentation for, at de modtaget 29.000 kr. angår tilbagebetaling på lånet mellem [klager] og [person7]. Af bilag 6 fremgår det, at [klager] den 18.6.2020 tilbagebetaler 30.000 kr. på lånet til [person7]. Dagen efter, dvs. den 19.6.2020 overfører [person7] de 30.000 kr. til sin opsparingskonto. Af posteringsteksten fremgår det tydeligt, at betalingen angår [klager]. Ligeledes fremgår det af samme bilag, at der den 2.7.2020 tilbagebetales 40.000 kr. på lånet til [person7]. Samme dag overfører [person7] de 40.000 kr. til sin opsparingskonto med posteringstekst om, at betalingen angår ”[klager] og [person5]”, dvs. en klar dokumentation for, at de modtaget 40.000 kr. angår tilbagebetaling på lånet mellem [klager] og [person7]. Af Bilag 7 fremgår det, at der den 2.9.2020 indbetales 50.000 kr. på [person7]. Den 3.9.2020 overføres de 50.000 kr. til [person7] opsparingskonto. Det fremgår ikke direkte, at overførelsen angår [klager], men dette vil kunne dokumenteres ved underbilag. Skatteankestyrelsen opfordres til at oplyse, såfremt denne dokumentation ønskes. Det kan dog anføres, at proceduren, som [person7] foretager den 2.-3.9.2020, er identisk med den procedure, der forløber ved de tidligere indbetalinger fra [klager] på lånet. Af Bilag 8 fremgår det, at [person7] den 19.11.2020 har foretaget en overførelse fra sin lønkonto til sin opsparingskonto på 30.440 kr. med posteringsteksten ”[klager]”. Det er åbenlyst, at overførelsen angår [klager] og lånet mellem [klager] og [person7] baseret med de tidligere forløb. Den resterende gæld på 42.260 kr. er endnu ikke tilbagebetalt til [person7]. Derudover vedlægges [klager]s bankkontoudtog fra [finans1] for perioden 2.1.2019 til 24.9.2019 samt kontokort for virksomheden for 2019. Der er foretaget markeringer med gult for at illustrerer, at der forefindes adskillige transaktioner, hvor disse både er blevet indtægtsført og beskattet i virksomheden, men også beskattes hos [klager] som privat person. Der er dermed tale om en uberettiget dobbeltbeskatning, som Skatteankestyrelsen anmodes om at forholde sig til og nedsætte.” Indlæg under retsmøde Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Subsidiært nedlagde repræsentanten påstand om, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser nedsættes. Repræsentanten anførte, at det fremlagte materiale af 2. januar 2026 var nyt materiale i sagen, som Skattestyrelsen ikke havde haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse til. Repræsentanten anførte således, at såfremt Landsskatteretten traf afgørelse i sagen, ville prøvelsen have karakter af første instans behandling, hvorfor sagen skulle hjemvises til Skattestyrelsen. Yderligere anførte repræsentanten i relation til den subsidiære påstand, at der nu var fremlagt materiale, der dokumenterede låneforholdet, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse skulle nedsættes. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at det fremlagte materiale af 2. januar 2026 ikke kunne danne grundlag for hjemvisning til fornyet behandling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Sagen angår endvidere, om det fremsendte regnskab kan tilsidesættes. Såfremt klageren har drevet uregistreret virksomhed, og regnskabet kan tilsidesættes, angår sagen, om Skattestyrelsen med rette har medtaget indsætninger på klagerens bankkonti som omsætning i den af klageren uregistrerede virksomhed. Endelig angår sagen, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af klagerens fradrag for driftsomkostninger. Retsgrundlaget – materielt Af statsskattelovens § 4, litra a, fremgår: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;” Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i den forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR. Det følger af statsskattelovens § 5, litra a, 1. pkt.: ”Til indkomsten henregnes ikke: Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.” Låneforhold skal kunne dokumenteres f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forretning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. Ved vurderingen af om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår i øvrigt kan dokumenteres, samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres. Dette kan udledes af SKM2010.509.BR. Derudover følger det af fast praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, hvilket kan udledes af SKM2011.493.ØLR. Klageren skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtigelse til tilbagebetaling. Dette kan udledes af SKM2019.352.BR. Efter praksis skærpes bevisbyrden, når der er tale om låneforhold i familiekredse. Det følger bl.a. af Højesterets dom af 1. februar 2011, offentliggjort i SKM2011.97.HR Vestre Landsret har i dom af 27. november 2024, offentliggjort som SKM2025.52.VLR, fundet, at en skatteyder ikke havde godtgjort, at der eksisterede eller havde eksisteret reelle gældsforhold. Landsretten udtalte, at de fremlagt gældsbreve først var fremlagt under sagens behandling for skatteankenævnet, og efter at Skattestyrelsen havde opfordret til at fremlægge gældsbreve. Landsretten henviste endvidere til, at der ikke forelå skriftlig korrespondance eller andet skriftligt materiale, som underbyggede gældsforholdene. Af statsskattelovens § 5, litra b, fremgår: ”Til indkomsten henregnes ikke: (…) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;” Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Således kræves det normalt, at gaver, der påstås modtaget og medgået til dækning af privatforbrug, er dokumenteret ved kontoudtog fra pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der kan henvises til Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR, Retten i [by2]s dom af 16. december 2015, offentliggjort som SKM2016.70.BR, og Retten i [by3]s dom af 18. marts 2013, offentliggjort som SKM2013.363.BR. Ved overførsel af gaver mellem interesseforbundne parter påhviler der klageren en skærpet bevisbyrde Det følger af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a: ”En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,” Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a: ”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger” Bevisbyrden for et skattemæssigt fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det fremgår af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR og SKM2013.230.BR, hvor der ud fra en konkret vurdering blev godkendt skønsmæssigt fradrag på 25 % af omsætningen. I SKM2013.493.VLR blev der ikke godkendt et skønsmæssigt fradrag. Af skattekontrollovens § 2, stk. 1, fremgår: ”Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.” Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 2: ”Indsender den skattepligtige ikke et skattemæssigt årsregnskab, eller opbevarer den skattepligtige ikke det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmateriale i overensstemmelse med de regler, som er udstedt i medfør af stk. 1, kan told og skatteforvaltningen foretaget en skønsmæssig ansættelse jf. § 74.” Af skattekontrollovens § 53, stk. 1 og stk. 3, fremgår: ”Erhvervsdrivende, der fører regnskab, har pligt til efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. (…) Stk. 3. Efterkommer den erhvervsdrivende ikke en anmodning efter stk. 1 inden den frist, der er fastsat i anmodningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse efter § 74.” Det fremgår af skattekontrollovens § 74, stk. 1, 2 og 3: ”Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt. Stk.2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. Told- og skatteforvaltningen skal forinden have anmodet den skattepligtige om oplysningerne inden for en rimelig frist. Kravet om forudgående anmodning efter 2. pkt. gælder dog ikke, hvis told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af oplysninger, som begrunder en gennemførelse af en uvarslet kontrol på den erhvervsdrivendes arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Stk.3. Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.” Af dagældende bogføringslovs § 10, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006), fremgår: ”Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.” Det fremgår af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 1-3, 8 og 9, stk. 1: ”§ 7. Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser. Stk. 2. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. (…) § 8 Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. § 9 Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.” Landsskatterettens begrundelse og resultat – materielt Landsskatteretten finder, at klageren i perioden 1. august 2019 til 30. august 2021 har drevet uregistreret virksomhed. Retten har lagt vægt på, at der i perioden 1. august 2019 til 30. august 2021 er konstateret 32, 1588 og 90 indsætninger på klagerens bankkonti af en ikke uvæsentlig størrelse og hyppighed med posteringstekster som ”[virksomhed5] ApS”, ”[virksomhed6]” og ”Fra stenovns pizza”, svarende til henholdsvis 280.098 kr., 527.898 kr. og 301.974 kr. Retten har yderligere henset til, at klageren både før den 1. august 2019 og efter den 30. august 2021 har været registreret med virksomhed, samt at klageren allerede forud for den 30. august 2021 havde anmodet om en genregistrering af virksomheden. Den fremlagte købskontrakt af 1. juni 2019 kan ikke føre til et andet resultat, henset til posteringsteksterne, hyppigheden og størrelsen af indsætningerne på klagerens bankkonti. Landsskatteretten finder endvidere, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte det fremlagte regnskabsmateriale for indkomstårene 2019 – 2021 og fastsætte klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74, jf. skattekontrollovens §§ 6, stk. 3, og 53, stk. 3, samt dagældende bogføringslovs § 10, stk. 1. Retten har lagt vægt på, at klagerens regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2019 – 31. juli 2019 er bortkommet, at klageren ikke har ført regnskab for perioden 1. august 2019 – 30. august 2021, og at klagerens regnskabsmateriale for perioden 1. september 2021 – 31. december 2021 er ufuldstændigt. Landsskatteretten tiltræder, at klagerens andel af indsætningerne på bankkonto [kontonr.1] udgør 50 %. Retten har lagt vægt på, at der er tale om en fælleskonti med klagerens tidligere ægtefælle. Halvdelen af indsætningerne på konto [kontonr.1] og indsætningerne på bankkonto [kontonr.2] og [kontonr.3]for indkomstårene 2019, 2020, 2021 udgør således henholdsvis 2.102.504 kr., 263.948 kr. og 482.995 kr., og klageren har ikke godtgjort, at disse bankindsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattede eller er skattefrie. Den fremlagte købskontrakt mellem klageren og [virksomhed13] ApS dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at indsætningerne af 20. maj 2019 og 29. maj 2019 på henholdsvis 20.000 kr. og 280.000 kr. er skattefrie midler. Retten har lagt vægt på, at købskontrakten ikke er understøttet af yderligere objektive kendsgerninger. Der er herved henset til, at der ikke er sammenhæng mellem købskontraktens virkningsdato og overtagelsen af CVR-nummeret. Der er yderligere henset til, at der ikke er fremlagt anlægskartotek for indkomståret 2019, der understøtter værdiansættelsen. Endelig er der lagt vægt på, at købskontrakten først er indsendt i forbindelse med klagesagen. Det fremlagte gældsbrev mellem klageren og [person7] dokumenterer ikke, at indsætningen af 29. maj 2019 på 350.000 kr. er skattefrie midler. Retten har lagt vægt på, at det fremlagte gældsbrev ikke er understøttet af objektive kendsgerninger, og at lånedokumentet først er fremlagt under klagesagsbehandlingen, på trods af Skattestyrelsens indkaldelse af materiale herom. Retten har yderligere lagt vægt på, at klageren til Skattestyrelsen har forklaret, at lån er indgået ved mundtlige aftaler. Retten finder på den baggrund, at der ikke foreligger en reel tilbagebetalingsforpligtigelse. Der henvises til SKM2025.52.VLR. Det forhold, at det fremgår af både klagerens og [person7]´s bankkonti, at klageren den 15. oktober 2019, 17. februar 2020, 16. april 2020 og 18. juni 2020 har overført henholdsvis 15.000 kr., 18.000 kr., 20.000 kr. og 30.000 kr. kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at posteringsteksterne på klagerens og [person7]´s konti ikke specificerer, at der er tale om tilbagebetaling af lån. Retten har yderligere lagt vægt på, at den samlede pengestrøm i klagerens opgørelse ikke kan følges, da indsætninger på [person7]´s bankkonto svarende til 194.300 kr. ikke ses overført fra klagerens bankkonti. Det forhold, at [person7] skulle have videreført et beløb svarende til 307.740 kr. til sin opsparing, ændrer ikke herved. Klagerens påstand om, at der er indgået et afdragsfrit lån mellem klageren og hendes søn, er ikke underbygget af objektive forhold. Der er henset til, at der ikke er fremlagt et gældsbrev på den samlede gældsstørrelse eller en oversigt over eventuelle nedskrivninger af gælden. Det er yderligere ikke specificeret, hvilke indsætninger, der udgør lån eller tilbagebetaling. Det forhold, at klageren har anført, at en del af omsætningen dobbeltbeskattes, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen ved forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed har modregnet det af klageren allerede oplyste overskud af virksomhed for indkomstårene 2019 og 2021. Det forhold, at klageren og dennes tidligere ægtefælle skulle have fået en gave på i alt 100.000 kr., som løbende er sat i banken, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger. Det kan således ikke føre til et andet resultat. Retten har yderligere lagt vægt på, at klagerens anbringende om, at der er modtaget et guld sæt, som i indkomståret 2020 er blevet vekslet og indsat i banken, ikke er underbygget af objektive kendsgerninger. Der er således ikke modtaget dokumentation for vekslingen eller anført, hvilke indsætninger det vedrører. Skattestyrelsen har givet et skønsmæssigt fradrag svarende til 30% af den konstaterede omsætning ekskl. moms for indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens skøn over fradragsberettigede driftsomkostninger. Retten har lagt vægt på, at der for indkomstårene 2019 og 2020 ikke foreligger bilagsmateriale, der kan give et mere retvisende skøn. Der er yderligere lagt vægt på, at de fratrukne lønudgifter i regnskabet for 2019 kan indeholdes i Skattestyrelsens skøn over driftsomkostninger. Retten har yderligere lagt vægt på, at regnskabet for indkomståret 2021 er mangelfuldt, da det ikke er underbygget af underliggende bilag, hvorfor det tilsidesættes. Der er endvidere ikke fremlagt materiale, der kan føre til et andet resultat, eller som godtgør, at der er afholdt yderligere udgifter i virksomheden. På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at der endvidere ikke er grundlag for at hjemvises sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Retsgrundlaget – formalitet Af forvaltningslovens § 22 fremgår: ”En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.” Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2: ”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.” Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.” Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og 27, stk. 2: ”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (…) 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag” (…) Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.” Kundskabstidspunktet regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for en ekstraordinær ansættelse, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR. Efter sin ordlyd og kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og § 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer før, at skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der – med fristafbrydende virkning – kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt – med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse – at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort som SKM2024.140.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat – formalitet Begrundelsesmangel Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024 ikke lider af en begrundelsesmangel efter forvaltningslovens §§ 22 og 24. Landsskatteretten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen tilstrækkeligt har redegjort og begrundet de faktiske omstændigheder, som styrelsen har tillagt væsentlig betydning i afgørelsen. Ekstraordinær genoptagelse Fristen for at afsende varsel om foretagelse eller ændringer af ansættelsen for indkomståret 2019 var den 1. maj 2023. Skattestyrelsen har først den 22. marts 2024 udsendt forslag til afgørelse, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er overskredet. Genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2019 på Skattestyrelsens initiativ vil derfor kun kunne ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, er opfyldt. Landsskatteretten finder, at klageren har udvist mindst grov uagtsomhed, og at der derfor er grundlag for Skattestyrelsen for at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har oplyst et korrekt overskud af virksomheden for indkomstårene 2019 og 2021, samt at klageren ikke har oplyst den skattepligtige indkomst for indkomståret 2020. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen den 29. januar 2024 er kommet til kundskab om de forhold for indkomståret 2019, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen den 29. januar 2024 modtog det sidste materiale vedrørende indkomståret 2019. Skattestyrelsen har varslet ændringen den 22. marts 2024 og har dermed overholdt fristen på seks måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Skattestyrelsen har truffet den påklagede afgørelse den 1. maj 2024, hvorfor fristen på tre måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., endvidere er overholdt. Landsskatteretten finder således, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2019 efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.