Fri bil for hovedanpartshaver med sammenfaldende adresse og efterfølgende kørebog

Journalnr. 24-0056748 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Indberetning af værdi af fri bil til eIndkomst 6.785 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2021 Indberetning af værdi af fri bil til eIndkomst Aktionærlån anset for udbytte, som beskattes hos hovedanpartshaver 82.848 kr. 111.430 kr. 0 kr. 0 kr. Stadfæstelse Afvisning Indkomståret 2022 Indberetning af værdi af fri bil til eIndkomst 87.636 kr. 0 kr. Stadfæstelse Indkomståret 2023 Indberetning af værdi af fri bil til eIndkomst 15.106 kr. 0 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger [person1] (herefter hovedanpartshaveren) ejer 100 % af anparterne i selskabet [klager] ApS, CVR-nr. [...1], (herefter selskabet) gennem sit 100 % ejerskab af [virksomhed1] ApS Holding, CVR-nr. [...2]. Selskabet blev stiftet i januar 2013, og selskabets formål er at yde konsulentbistand samt projektering af transport af vindmøller i forbindelse med opførelsesprojekter for forskellige kunder. Selskabet har haft to ansatte i perioden november 2020 til februar 2023. Hovedanpartshaveren har været ansat som direktør i selskabet siden stiftelsen. Værdi af fri bil Selskabet har siden den 17. november 2014 haft adresse beliggende [adresse1], [by1]. Selskabet har delt adresse med hovedanpartshaverens private bopælsadresse. Selskabet har den 1. december 2020 købt en bil af mærket Nissan Navara 2,3 dCi 190 Euro 6 Double Cab 4WD AT med registreringsnummer [reg.nr.1] af hovedanpartshaveren. Det fremgår af slutsedlen, at købsprisen udgjorde 299.500,00 kr. Bilen er indregistreret til blandet benyttelse, og selskabet har efter det oplyste betalt privatbenyttelsesafgift i hele ejerperioden. Selskabet solgte bilen den 20. februar 2023 til en ekstern køber. Det fremgår af slutsedlen, at bilen blev solgt for 125.000 kr. Selskabet har afholdt møde med Skattestyrelsen den 14. juli 2023. I forbindelse hermed har selskabet oplyst, at hovedanpartshaveren ikke har anvendt bilen privat. Det blev endvidere oplyst, at der ikke har været ført kørebog over bilens kørte kilometer, og at bilen har været parkeret på selskabets adresse, som er sammenfaldende med hovedanpartshaverens private bopælsadresse. Selskabet har derudover oplyst, at bilen har et åbent ladrum, som er dækket af et låg/hard-top, og at bilen ikke er specialindrettet. Skattestyrelsen har den 12. oktober 2023 oplyst selskabet om, hvilke krav der er til et kørselsregnskab. Selskabet har den 15. januar 2024 oplyst til Skattestyrelsen, at selskabet var startet på at udarbejde en kørebog til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsen flere gange har imødekommet selskabets anmodninger om fristudsættelser for fremsendelse af kørebog, og at den seneste frist udløb den 19. februar 2024. Efter det oplyste har Skattestyrelsen ikke modtaget kørebogen. Selskabet har i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling fremsendt en kørebog. Kørebogen indeholder oplysninger om daglige kørte kilometer og en samlet sum heraf for indkomstårene 2020-2023. Kørebogen indeholder ikke følgende oplysninger: Navn, adresse og CPR-nr. Kørslens erhvervsmæssige formål Kørslens mål med eventuelle delmål Selskabet har fremsendt billeder og beskrivelser af genstande, som har ligget i bilen, herunder: ”Computer taske, med sagsmapper, computer, lader osv. Navigation med 3 forskellige koordinatsystemer, dash cam til at filme site vejene, beacon/rotor blink til at montere på taget. Alt dette var placeret i kabinen og på passagersædet.” Vist på billedet oven for, er det udstyr som var placeret i kabinen, bag forsæderne, på og under en ekstra monteret hylde: Kuffert med mit tøj og toilet artikler, sikkerheds fodtøj, hjelm, high viz vest og jakke, i det sorte futteral er der et måle apparat til at måle fri højde under broer og lignende, 2 blitz skildpader til at placere som advarsel ved opmåling af vej, moment nøgle til hjul spænding, første hjælp udstyr, 2 af de grå kasser indeholdt regntøj og ekstra arbejdstøj, den sidste grå kasse indeholder mobil printer, scanner og andre kontor fornødenheder. På billedet ovenfor ser man det udstyr som jeg kørte rund med på ladet af bilen: Ekstra reservehjul, 2 sække olie sug / kattegrus, 4 X 20 liters plastic spande til opsamling af brugt kattegrus, 4 X sammenklappelige advarsels kegler, slæbetov, 2 poser sne kæde strips, i den gule kasse indeholdende det udstyr som i ser placeret til højre for kassen: værktøjs sæt, start booster, start kabler og motorsav. Nedenfor (også placeret på ladet): Skovl og kost, 30 tons donkraft, brandslukker, sprinkler væske, kædesavs olie, kædesavs bensin og 20 liter ekstra diesel olie. Ved længere rejser (mere end en uge) havde jeg også kufferten nedenfor med i bilen, så var pladsen meget trang.” Aktionærlån Af selskabets årsrapport pr. 30. juni 2021 fremgår af selskabets balance følgende post: Aktiver pr. 30.6.2021: Tilgodehavender hos selskabsdeltagere og ledelse kr. 80.176 Følgende bevægelser fremgår af selskabets kontospecifikationer for konto 6640 benævnt “Mellemregning indehaver” for perioden 16. april 2021 indtil 1. oktober 2021: Bogføringsdato Bilagsnr. Beskrivelse Debet Kredit Saldo 16-04-21 5023 Udbytte 100.000,00 82.823,19 14-05-21 176 Batteri monitor NOK 2.001,58 80.821,61 15-05-21 175 [virksomhed2] vask 139,00 80.682,61 01-06-21 174 [virksomhed3] – citron syre 175,00 80.507,61 11-06-21 187 [virksomhed4] 957,00 79.550,61 16-06-21 173 [virksomhed2] vask 139,00 79.411,61 30-06-21 151 [...] 326,25 79.737,86 30-06-21 5014 Rente mellemregning indehaver 438,00 80.175,86 01-07-21 423 [virksomhed2] brændstof 307,04 79.868,82 12-07-21 303 [person2]. 957,00 80.825,82 06-08-21 427 [virksomhed2] Benzin 201,60 80.624,22 19-08-21 73 Ompos pension [virksomhed6] 13.997,60 94.621,82 22-08-21 424 [virksomhed7] 1.005,00 93.616,82 12-09-21 425 [virksomhed5] 300,00 93.316,82 12-09-21 426 [virksomhed8] 2.102,00 91.316,82 30-09-21 130 [...] 326,25 91.541,07 01-10-21 5008 Ompos. frivillig restskat 13.000,00 104.541,07 Det fremgår endvidere af kontospecifikationerne, at der i perioden fra 1. oktober 2021 til 30. juni 2022 er foretaget en række posteringer således, at saldoen på mellemregningskontoen er kommet i hovedanpartshaverens favør den 30. juni 2022. I forbindelse med sagsbehandlingen af klagesagen har selskabet oplyst, at hovedanpartshaveren har betalt udbytteskat af beløb på 100.000 kr. Selskabet har henvist til en mail fra selskabets revisor, hvoraf følgende fremgår: “Hej [person1] I forbindelse med udlodning af udbytte fremsendes girokort på kr. 53.108 på udbytteskat, som du skal betale den 11/10 2021. For at undgå en personlig restskat for 2021 fremsendes også girokort til brug for frivillig indbetaling af restskat på kr. 13.000, som du kan betale nu. Til begge beløb kan du bruge [klager]’s konto i [finans1]. (…)” Beløbet på 53.108 kr. er ikke bogført på konto 6640 benævnt Mellemregning indehaver. Skattestyrelsen har oplyst, at der er foretaget en indbetaling på 53.108 kr. på [virksomhed1] ApS’ skattekonto. I forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling af sagen er der fremlagt en kvittering for indberetning af udbytteoplysninger af den 27. september 2021, hvoraf det fremgår, at hovedanpartshaveren har modtaget udbytte på i alt 197.215 kr. fra [virksomhed1] ApS for regnskabsperioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021. Selskabet har endvidere oplyst, at beløbet på 13.997,60 kr. har været en indbetaling af pension på en medarbejder, og at det fremgår af kontonummeret, at det er [finans2], samt at det er efterfulgt af et personnummer på en medarbejder og ikke klagerens konto. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetninger til eIndkomst med i alt 192.375 kr. i indkomstårene 2020-2023 vedrørende værdi af fri bil for hovedanpartshaveren og anset hævninger i selskabet bogført på mellemregningskontoen med selskabets hovedanpartshaver på i alt 111.430,29 kr. som aktionærlån i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 1. Beskatning af værdi af fri bil (…) 1.3 .Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Selskabet har oplyst, at bilen har et åbent ladrum som er dækket af et låg/hardtop og at bilen ikke er specialindrettet. Definitionen på, hvornår der er tale om specialindrettet bil, fremgår af SKM2008.354.SKAT, samt Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.13, Særlige køretøjer. Skattestyrelsen er enig i, at bilen ikke er specialindrettet. Der er lagt vægt på, at bilen har et åbent rum med låg, hvor eventuel værktøj kan tages ud af, hvis der er behov for at transportere private ting og bilen er derfor egnet til at træde i stedet for en privat bil. Det er konstateret, at selskabets bil har været parkeret på [person1]s private adresse efter arbejdstidens ophør. Hvis selskabets og hovedanpartshaverens adresse er den samme, er der en formodning om, at bilen er til rådighed for privat kørsel. For en hovedanpartshaver er det ikke den faktiske anvendelse af bilen der beskattes, men til gengæld om hovedanpartshaveren har haft rådighed over bilen, hvilket er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11, Vurdering om, hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel. Det skattepligtige beløb skal derfor fastsættes uafhængig af privatkørslens omfang. Det påhviler selskabet, at sandsynliggøre, at bilen ikke har været stillet til rådighed for privat benyttelse. Når der er tale om en bil, som står på selskabets adresse efter arbejdstidens ophør og hvor adressen er sammenfaldende med hovedanpartshaverens adresse, er der skærpede dokumentationskrav for at sandsynliggøre, at hovedanpartshaveren ikke har haft mulighed for at bruge bilen til privat kørsel. Dette kan gøres ved, at føre en kørebog som dokumenterer, at bilen kun er anvendt erhvervsmæssigt og som opfylder de lovmæssige krav som indeholder følgende betingelser: Kilometertællers angivelse af den daglige kørsels begyndelse og afslutning Dato for kørsel Kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel Bestemmelsessted for erhvervsmæssig kørsel. Der er ikke ført kørebog over bilens anvendelse. På baggrund af ovennævnte, er det Skattestyrelsens konklusion, at [person1] har haft bilen til rådighed og dermed skal beskattes af værdien af fri bil, som I kan læse mere om i ligningslovens § 16, stk. 4 med i alt kr. 192.375,00 i perioden 1. december 2020 – 19. februar 2023. Værdien af fri bil skal medregnes til [person1]’s A-indkomst, som I kan læse mere om i kildeskattelovens § 43, stk. 1 og kildeskattebekendtgørelsen § 18, stk. 26, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2. Indberetningspligten til eIndkomst fremgår af indkomstregisterlovens § 2 og § 3 stk. 1 og § 4 stk. 1. Skattestyrelsen foretager nedenstående indberetninger til eIndkomst, som I kan læse mere om i skatteindberetningsloven § 1, stk. 2 nr. 3, samt indkomstregisterlovens § 4, stk. 5. 2020 2021 2022 2023 A-indkomst (felt 13) 6.785 82.848 87.636 15.106 Værdi af fri bil (felt 19) 6.785 82.848 87.636 15.106 Se bilag – beregning af fri bil. (…) Mellemregning med indehaveren, [person1] (…) 2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 om ændring af blandt andet ligningsloven vedtaget, at lån som et selskab direkte eller indirekte yder til en anpartshaver med bestemmende indflydelse skattemæssigt behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E. Følgende betingelser skal være opfyldt, førend reglen gør sig gældende: Lånet skal ydes af et selskab mv., der er omfattet af selskabsloven § 1, stk. 1 nr. 1 eller 2. Personen der modtager lånet, at det lånegivende selskab skal have en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. Det er konstateret, at selskabet har haft et tilgodehavende hos indehaver og direktør, [person1] på i alt kr. 111.430,29. [person1] anses for at have bestemmende indflydelse over selskabet, hvilket I kan læse mere om i ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50% af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50% af stemmerne. Hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvilket I kan læse mere om i ligningsloven § 16 E, stk. 1. At et lån (aktionærlån) skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligninglovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Beløb der er omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed er skattepligtigt, beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen. Selskabet har pligt til at foretage indberetning af aktionærlån som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte på hævetidspunktet samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt. Selskabsretligt er der tale om et lån, der skal betales tilbage til selskabet. Den selskabsretlige tilbagebetaling af aktionærlånet ophæver ikke beskatning af hovedanpartshaveren. Dette fremgår af ligningslovens § 16 E, hvor følgende er beskrevet; ”Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatning af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte. ” Vi har modtaget en kontospecifikation for konto ”6640, Mellemregning indehaver” hvoraf det fremgår, at der er foretaget private hævninger i perioden 16. april 2021 – 1. oktober 2021, som anses for værende omfattet af ligningslovens § 16 E. Vi har opgjort de skattepligtige hævninger til i alt kr. 111.430,29. Der henvises til skema nedenfor. Bilag Dato Bilag Tekst Beløb (DKK) Saldo Beløb til beskatning 16-04-2021 5023 Udbytte 100.000,00 82.823,19 82.823,19 14-05-2021 176 Batteri monitor - 2.001,58 80.821,61 15-05-2021 175 [virksomhed2] - 139,00 80.682,61 01-06-2021 174 [virksomhed3] – citron syre - 175,00 80.507,61 11-06-2021 187 [virksomhed4] - 957,00 79.550,61 16-06-2021 173 [virksomhed2] vask - 139,00 79.411,61 30-06-2021 151 [...] 326,25 79.737,86 326,25 30-06-2021 5014 Rente mellemregning indeh 438,00 80.175,86 01-07-2021 423 [virksomhed2] Brændstof - 307,04 79.868,82 12-07-2021 303 [person2] 957,00 80.825,82 957,00 06-08-2021 427 [virksomhed2] Benzin - 201,60 80.624,22 19-08-2021 73 Ompos pension [virksomhed6] 13.997,60 94.621,82 13.997,60 22-08-2021 424 [virksomhed7] - 1.005,00 93.616,82 12-09-2021 425 [virksomhed5] - 300,00 93.316,82 12-09-2021 426 [virksomhed8] - 2.102,00 91.214,82 30-09-2021 130 [...] 326,25 91.541,07 326,25 01-10-2021 5008 Ompo. Frivillig restskat 13.000,00 104.541,07 13.000,00 2021 111.430,29 Beløbet på kr. 111.430,29 anses for at for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og der med skattepligtigt som enten løn eller udbytte. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at indbetalinger, herunder nettoløn og nettoudbytte, skal anses som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger. Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt, hvilket I kan læse mere om i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3., Aktionærlån. Vi anser hævningerne på i alt kr. 111.430,29 i 2021 på mellemregningskontoen for at være udbytte der skal beskattes hos [person1] efter reglerne i ligningslovens § 16 A, som aktieindkomst, hvilket I kan læse mere om i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Da Skattestyrelsen anser hævningerne for et skattepligtigt udbytte, har selskabet ikke fradrag for hævningerne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hævningerne anses ikke som fradragsberettiget udbytte til [person1], hvorfor selskabets skattepligtige indkomst i 2021 forbliver uændret i 2021 vedrørende dette forhold. Selskabet skal fremover være opmærksom på de gældende regler i ligningslovens § 16 E, såfremt der igen foretages hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E. Skattestyrelsen ser udlodningsbeskatning som den rigtige skattemæssige behandling af hævningerne. Udlodningsbeskatning kan komme på tale, hvis hovedanpartshaveren har en privat interesse i at selskabets midler er overført som det er sket i dette tilfælde. Selskabet har pligt til at indeholde udbytteskat af hævningerne efter kildeskattelovens § 65. Selskabet har ligeledes pligt til at indberette beløbende til Skattestyrelsen efter gældende regler i skatteindberetninglovens § 16, samt § 29. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 3. juli 2024 udtalt følgende: ”(…) Skattestyrelsens kommentarer til de nye oplysninger vedrørende beskatning af værdi af fri bil, samt om bilen vurderes at være specialindrettet: Vi har følgende kommentarer til bilens indretning: Specialindrettet køretøjer er biler, der på grund af indretning mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil. Ved vurdering af, om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal følgende krav være opfyldt: *Køretøjet må ikke egne sig som alternativ til en privat bil *Der skal være et erhvervsmæssigt behov for at køretøjet er indrettet på den specielle måde. *Specialindretningen er nødvendigt for at brugeren kan udføre sit arbejde. Nærmere beskrivelse af kriterierne ved vurdering om der er tale om et specialindrettet køretøj, fremgår af den juridiske vejledning C.A.5.14.I .13, Særlige køretøjer. Selskabet har både i forbindelse med sagsbehandling, samt på mødet hos Skattestyrelsen d. 14. juli 2023, oplyst at bilen ikke er specialindrettet. Det er oplyst, at bilen er en "pick up"-model med et åbent ladrum, som er dækket af et låg/hardtop. Skattestyrelsen vil endvidere gerne fremhæve, at bilen har været ejet af hovedanpartshaveren in­den bilen blev solgt til selskabet pr. 1. dec 2020, hvilket bestyrker vurderingen om, at bilen er eg­net til privat brug både før og efter ejerskiftet. Der er i forbindelse med klagen, ikke fremsendte nye oplysninger vedrørende bilens indretning, hvorfor Skattestyrelsen ikke har yderligere bemærkninger til vurdering af bilens indretning, og Skattestyrelsen fastholder derfor, at bilen ikke er specialindrettet. Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger: Selskabet har fremsendt "kørebog", som opsummer de kørte km i den beskattede periode, hvilket ikke har været fremlagt som en del af selskabets indsigelser til forslag og efterfølgende afgørelse. Den fremsendte kørebog opfylder ikke kravene til et kørselsregnskab. Selskabet er pr. mail den. 12. oktober 2023 blevet vejledt i, hvilke krav der stilles til et kørsels­regnskab. Selskabet har derefter bedt om yderligere tid til udarbejdelse af kørselsregnskab og dette er imø­dekommet over flere omgange, således at seneste frist for aflevering af kørselsregnskab udløb 19. februar 2024, hvorefter Skattestyrelsen ikke modtog noget. Skattestyrelsen vil gerne fremhæve det forhold at der er sammenfald mellem selskabets og hoved­anpartshaverens adresse, og at det fremsendte kørselsregnskab ikke opfylder de gældende krav. Idet der er sammenfald i adresserne, er der en formodning om at bilen har været til rådighed for privat brug. Det påhviler selskabet, at afkræfte denne formodning, hvilket ikke er sket med det fremsendte kørselsregnskab. På baggrund af ovennævnte fastholder Skattestyrelsen fortsat, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil hos hovedanpartshaveren for perioden 1. december 2020 19. februar 2023. Der er ikke fremkommet nye oplysninger vedrørende udlodningsbeskatning af hævninger på "konto 6640, Mellemregning indehaver" Skattestyrelsen vil gerne fremhæve at hovedanpartshaver har foretaget flere hævninger på konto for mellemregning og at det er Skattestyrelsens opfattelse, at hævningerne er sket i hovedanparts­haverens privat interesse. Skattestyrelsen fastholder fortsat, at der skal ske udlodningsbeskatning af hævningerne” Skattestyrelsen har den 14. oktober 2024 udtalt følgende: ”(…) Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke indgår i sagsfremstillingen: Skattestyrelsens kommentarer til de nye oplysninger vedrørende beskatning af værdi af fri bil, herunder bemærkninger om udstyr placeret i bilen: Selskabet har i forbindelse med klagen fremsendt billeder og beskrivelser af udstyr som anvendes i bilen. Selskabet har ikke fremlagt yderligere billeder eller beskrivelse af bilens indretning. Det er oplyst, at køretøjet er en "pick-up" model med et åbent ladrum, som er dækket af et låg/hardtop. Specialindrettet køretøjer er biler, der på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil. Ved vurdering af, om der konkret er tale om en specialindrettet køretøj, skal følgende krav tages i betragtning: *Køretøjet må ikke egne sig som alternativ til en privat bil. *Der skal være et erhvervsmæssigt behov for at køretøjet er indrettet på den specielle måde. *Specialindretningen er nødvendigt for at brugeren kan udføre sit arbejde. Nærmere beskrivelse af kriterierne ved vurdering om der er tale om et specialindrettet køretøj, fremgår af den juridiske vejledning afsnit, C.A.5.14.1.13, Særlige køretøjer; Forhold der taler FOR specialindretning Skattestyrelsens vurdering i forhold til NISSAN Navara 2,3 dCi 190 Euro 6 Double Cab 4WD AT Der er tale om et større køretøj Ja Der er tale om en kassevogn Ja Der er ikke sideruder i køretøjets varerum Nej, der er et åbent varerum Der er som følger af et erhvervsmæssigt behov indrettet mange fastspændte reoler, der fylder det meste af køretøjets lastrum Nej Køretøjet er, udover de fastspændte reoler, også fyldt med nødvendigt værktøj og materialer Ja Køretøjet er beskidt indvendigt som følge af den erhvervsmæssige brug Nej Køretøjet lugter ubehageligt som følge af den erhvervsmæssige brug Nej Der er indrettet erhvervsbetingede installationer på sædet ved siden af føreren Nej Køretøjet bærer generelt præg af erhvervsmæssig brug Nej Forhold der taler IMOD specialindretning Skattestyrelsens vurdering i forhold til NISSAN Navara 2,3 dCi 190 Euro 6 Double Cab 4WD AT Køretøjet er smart og minder om biler, der normalt bruges privat Nej, Køretøjet har været privat eje inden selskabet købte den. Køretøjet er rent og pænt indvendigt, så man behøver ikke arbejdstøj for at køre i den Ja Køretøjet er en ladvogn uden nogen eller kun begrænset specialindrettet Ja Der er ikke et erhvervsmæssigt behov for køretøjets indretning Selskabet har ikke behov for indretningen Der er ikke et erhvervsmæssigt behov for at medbringe det pågældende værktøj mv. Selskabet har behov for værktøj/udstyret Køretøjet har firehjulstræk, uden at den erhvervsmæssige brug nødvendiggør dette Selskabet har ikke behov for firehjulstræk Skattestyrelsen vil gerne fremhæve, at bilen har været ejet af hovedanpartshaveren inden bilen blev købt af selskabet pr. 1. december 2020, hvilket bestyrker vurderingen af, at bilen er egnet til privat brug både før og efter ejerskiftet. Selskabet har, både i forbindelse med sagsbehandlingen, samt på mødet hos Skattestyrelsen oplyst, at bilen ikke er specialindrettet. Det er oplyst, at bilen er en "Pick-up"-model med et åbent ladrum, som er dækket af et låg/hardtop. På de fremsendte fotos ses værktøj /udstyr som er taget ud af bilen. Det er Skattestyrelsens vurdering, at det er muligt at tømme bilen uden større besvær. Det faktum, at værktøjet er placeret i bilen; både i kabinen, bag forsæderne, samt på ladet af bil ændre ikke på Skattestyrelsen's vurdering om bilen er specialindrettet. Selskabet anfører i klagen, at selskabet har betalt momsen, og at bilen derfor er fri for moms. Det er ikke afgørende for vurderingen af om bilen er specialindrettet, om der betalt moms for køretøjet. Skattestyrelsen fastholder derfor vurderingen af, at bilen ikke er specialindrettet. Selskabet anfører, at det ikke var hensigten, at bruge bilen privat, da han har andre private bil. Det forhold, at hovedanpartshaveren har andre biler til rådighed, afkræfter i sig selv ikke formodningen om at bilen er til rådighed for privat brug. Det påhviler selskabet, at afkræfte den formodning, hvilket kan ske med en kørebog som opfylder de gældende krav. Selskabet har fremsendt "kørebog", som opsummer de kørte km i den beskattede periode, hvilket ikke har været fremlagt som en d4 af selskabets indsigelser til forslag og efterfølgende afgørelse. Den fremsendte kørebog opfylder ikke kravene til et kørselsregnskab. Selskabet er pr. mail den. 12. oktober 2023 blevet vejledt i hvilke krav der stilles til et kørselsregnskab. Selskabet har derefter bedt om yderligere tid til udarbejdelse af kørselsregnskab og dette er imødekommet over flere omgange, således at seneste frist for aflevering af kørselsregnskab udløb pr. 19. februar 2024, hvorefter Skattestyrelsen ikke modtog noget. Skattestyrelsen vil gerne fremhæve det forhold, at der er sammenfald mellem selskabets og hovedanpartshaverens adresse, og at det fremsendte kørselsregnskab ikke opfylder de gældende krav. Idet der er sammenfald i adresserne, er der en formodning om at bilen har været til rådighed for privat brug. Det påhviler selskabet, at afkræfte denne formodning, hvilket ikke er sket med det fremsendte kørselsregnskab. På baggrund af ovennævnte, fastholder Skattestyrelsen fortsat, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil hos hovedanpartshaveren for perioden 1. december 2020 19. februar 2023. Skattestyrelsens kommentarer til de nye oplysninger vedrørende udlodningåbeskatning af hævninger (Ulovligt aktionærlån) på konto "konto 6640, Mellemregning indehaver": Selskabet fremsender kopi af mail korrespondance fra selskabets revisor omhandlende betaling af kr. 53.108 i "udbytte-skat". Beløbet er ikke bogført på konto 6640, Mellemregning indehaver. Ved gennemgang af [virksomhed1] ApS' skattekonto fremgår indbetalingen, på kr. 53.108, hvorfor det vurderes, at have sammenhæng med udbytte på kr. 197.215 som er Udloddet fra [virksomhed1] ApS til hovedanpartshaveren. Af samme mail fremgår det, at hovedanpartshaveren skal betale personlig restskat på kr. 13.000. Det er konstateret, at den personlige restskat på kr. 13.000 er blandt hævningerne på konto "6640, Mellemregning indehaver", og beløbet indgår i Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ulovligt aktionærlån/ udlodningsbeskatning af private hævninger. I mailen anfører selskabet, at beløbet på kr. 13.997,60 som er hævet på konto "6640, Mellemregning indehaver" var en fejl som vedrører en ansat og ikke hovedanpartshaveren. Da beløbet ikke er omposteret/korrigeret efterfølgende, fastholder Skattestyrelsen at der er tale om ulovligt aktionærlån, der skal beskattes som udlodningsbeskatning. På baggrund af ovennævnte bemærkninger, fastholder Skattestyrelsen at der skal ske udlodningsbeskatning af det samlede beløb på kr. 111.430,29 som fremgår af afgørelse sendt pr. 2. april 2024. Skattestyrelsens kommentarer til selskabets opfattelse af sagens forløb, herunder opfattelsen af personforfølgelse af hovedanpartshaveren: Skattestyrelsen har efter modtagelse af selskabets bemærkninger til skattestyrelsens udtalelser, vurderet at der er tale om en klage over sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlerens adfærd. Skattestyrelsen vil derfor undlade at komme med kommentarer til de fremsendte bemærkninger, da indsigelsen er sendt til visitering for en eventuel opstart af en klagebehandling. (…)” Klagerens opfattelse Selskabet har fremsat påstand om, at hovedanpartshaveren ikke har haft fri bil til privat rådighed i indkomstårene 2020-2023, samt at hovedanpartshaveren ikke har haft et aktionærlån i selskabet på i alt 111.430,29 kr. i indkomståret 2021. Til støtte for påstanden har selskabet bl.a. anført: ”(…) Jeg ønsker at klage over beskatning af fri bil, da jeg ikke har brugt bilen privat men skal beskattes bare fordi firma og privat har samme adresse. jeg har misforstået spørgsmålet om bilen var special indrettet. Der er også et pa andre punkter i min sag som jeg er uenig i det er vedrørende kont 6640 mellemregning indehaver. (…)” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Selskabet har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: “(…) Bemærkninger til skattestyrelsen udtalelse Jeg har en del bemærkninger til jeres udtalelse, jeg har udarbejdet 2 dokumenter som bliver uploaded sammen med dette dokument. Til start blev [klager] ApS. udtaget til kontrol på eIndkomst da man fra skats side mente der var for mange skattefrie udbetalinger eller et stort totalbeløb for året. Det gennemgik jeg sammen med skats medarbejder [navn udeladt], der var ikke nogen unormale forhold, der blev så udbedt indsigt i andre konti fra firmaregnskabet, nogle blev fremlagt ved et fysisk møde hos skat i [by2]. Der fik jeg fornemmelsen af at skats medarbejder ville fortsætte med at stille spørgsmål ind til at hun fandt et eller andet som hun ikke mente var efter reglerne, blandt andet beskatning af firmabil og privat hævninger. I næsten et år er vi jævnligt i telefonisk kontakt, i vores sidste telefonmøde, bryder der pludselig en anden medarbejder ind i samtalen, jeg blev meget chokeret og spurgte om det var normal praksis, svaret var ja det var normal praksis. Efter samtalen var jeg stadig chokeret over fremgangsmåden, hvorpå jeg sendte en mail med svar på medarbejderens spørgsmål, samt udtrykte forundring over samtalen. Se venligst mailen nedenfor. Hej [navn udeladt] Se venligst vedhæftede konto specifikation for konto 6640, min revisor skulle have rettet tallene i eindkomst. Angående kørebog er jeg ikke kommet længere. Nu skriver du: *Fri bil november 2020, samt rettelse i allerede indberet beløb, december 2020, jeg går ud fra at der menes 2022. Slutseddel/faktura på privat køb af Nissan Navara, august 2020 er en privat sag og har ikke noget med [klager] ApS. at gøre, bilen blev siden solgt til [klager] for daværende markedspris. Lige en sidste ting, da du ringede til mig sidste gang, præsenterede du dig selv, og forklarede grunden til dit opkald, da vi når ca. 10-15 min ind i samtalen viser det sig at din kollega sidder med på medhør og pludselig blander sig i samtalen. Det finder jeg helt og aldeles utilstedeligt, og total mangel på både professionalisme og almindelig pli. Der hvor jeg kommer fra gør man den anden part opmærksom på at der er flere med på linjen. Mit spørgsmål er så, bånder i også samtalerne? Efter den mail, var det som om sagen tog en drejning, en drejning som jeg helt oprigtigt føler tangerer personforfølgelse fra skats medarbejders side. Skat sender et forslag: Skattestyrelsen vil indberette til eIndkomst d. 7. Marts 2024. Jeg kontakter min revisor og beder dem om et møde først med mig, derefter et møde med skat. Den 2. April 2024 sender skat så deres afgørelse, først der vågner min revisor op og tager kontakt til skat og tager kontakt til skats medarbejder [navn udeladt], meddeler min revisor at der var truffet afgørelse i sagen. Derfor har jeg selv taget sagen op, og vil gennemføre denne klagesag, enten på egen hånd eller ved hjælp af en skatteadvokat. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Selskabet har den 12. november 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 14. oktober 2024: ”(…) Nej men der er fastspændte værktøjskasser, som fylder det meste af lastrummet. Enhver vare/last bil hvor chaufføren tilbringer det meste af dagen bag rattet eller i kabinen, er normalt pæn, ren og velholdt indeni, samt uden på, det er vel ikke til beskatning at man passer på signe ting. Jeg ejede faktisk en "smart bil" inden købet af omtalte Nissan men den egnede sig ikke til formålet, det var en Mercedes E klasse stationcar på hvide plader. Den blev solgt og Nissan ‘en blev anskaffet i stedet og kun med det formål at den skulle bruges i arbejdsmæssig henseende. Enhver vare/last bil hvor chaufføren tilbringer det meste af dagen bag rattet eller i kabinen, er normalt pæn, ren og velholdt indeni. Bilen er ikke konstrueret sådan at man kan montere reoler eller anden special indretning. i højeste grad. Absolut ikke enig. Det er netop et krav at køretøjet er firehjuls trukket. Ellers er der ikke adgang til de arbejdes/bygge/mølle pladser som der skulle føres tilsyn med. Er uenig i den påstand. Kørebog er fremsendt i form af Excel ark med alle de oplysninger der kræves til en korrekt udfyldt kørebog, ved at bruge Excel er det tydelig gjort hvor meget bilen har været på udstationering/projekt og hvor lidt den faktisk har været parkeret i firmaet. Ydermere er ferieperioder lagt ind hvor vi er afsted i vores båd, da bilen ikke er et amfibie køretøj kan vi af gode grunde ikke have benyttet den i vores ferier, Excel viser også perioder hvor jeg er i udlandet og kører i en lejet firehjuls trækker. Det viser også en periode hvor skat vil have dobbelt beskatning, da en hvid pladebil også var anskaffet i firmaet og rets mæsigt betalt skat af, også en firehjuls trækker vel at mærke. Det må jeg så beklage, og tage op med min revisor, man må jo gå ud fra at når man bruger et stort anerkendt revisionsfirma, som også står for min bogføring, ved hvad de har med at gøre. Det er så åbenbart ikke tilfældet. Den restskat var i forbindelse med aktionær udbytte. Det har aldrig været på tale at beløbet kunne omposteres, hvis det var tilfældet, er det jo bare et opkald til min revisor. Så skulle den sag være løst. Som nævnt tidligere er det mit revisionsfirma som laver min bogføring, føler næsten at man skal have revision på sit revisionsfirma. (…)” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” Følgende er indstillet: Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagers opfattelse Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsens udtalelse Indkomståret 2020 Værdi af fri bil indberettet til eIndkomst 6.785 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2021 Værdi af fri bil indberettet til eIndkomst 82.848 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2022 Værdi af fri bil indberettet til eIndkomst 87.636 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Indkomståret 2023 Værdi af fri bil indberettet til eIndkomst 15.106 kr. 0 kr. Stadfæstelse Stadfæstelse Skattestyrelsens vurdering Sagen handler om, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetning til eIndkomst med i alt 192.375 for indkomstårene 2020-2023 vedrørende værdi af fri bil for selskabets direktør og hovedanpartshaver. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 2. april 2024. Faktiske forhold Selskabet har den 1. december 2020 købt en Nissan Navara med registreringsnummer [reg.nr.1] af hovedanpartshaveren. Bilen er indregistreret til blandet benyttelse, og har betalt privatbenyttelsesafgift i hele ejerperioden. Bilen er solgt pr. 19. februar 2023 til tredjepart. Bilen har været parkeret på selskabets adresse efter arbejdstids ophør. Selskabets adresse er sammenfaldende med hovedanpartshaverens private bopæl. Ifølge selskabet er der ikke ført kørebog over bilens anvendelse. Materielt Det er ubestridt at den omhandlede Nissan Navara har været parkeret på hovedanpartshaverens adresse, og at det således påhviler hovedanpartshaveren at godtgøre, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedanpartshaveren, når bilen har været parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR, og Vestre Landsrets dom af 20. februar 2002, offentliggjort som SKM2002.203.VLR. Formodningen for, at en bil har været stillet til hovedanpartshaverens private rådighed, er skærpet, når hovedanpartshaveren har haft rådighed over bilen, bilen er på hvide plader, bilen henstår på hovedanpartshaverens privatadresse, og den er sammenfaldende med selskabets adresse. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR. Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning. Der kan således statueres rådighed, uagtet at skatteyderen ikke er observeret i bilen med private formål, og uagtet at der er private biler i husstanden, jf. Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed for privat anvendelse. Der henvises til SKM2005.138.HR, SKM2003.53.VLR, og SKM2005.503.ØLR. Det fremgår af Højesterets dom af 1. marts 2005, offentliggjort som SKM2005.138.HR, at Højesteret ikke fandt at kunne tillægge et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab bevismæssig betydning. Det følger af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, at såfremt der er tale om særlige køretøjer, såsom kraner, lastbiler eller andre specialkøretøjer, der ikke egnes som alternativ til en privat bil, udløses der ikke beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er bilens indretning der afgør, om bilen er uegnet som alternativ til en privat bil, jf. TfS 1994.556.LR. Fra praksis er det fundet at pick-up trucks som udgangspunkt ikke er specialindrettede i tilstrækkelig grad til at undgå beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. SKM2017.504.ØLR, hvor Østre Landsret tog stilling til en Toyota Hilux, der må forstås som værende en sammenlignelig bil for så vidt angår egnetheden til personbefordring og specialindretning. Det er ubestridt, at den omhandlede Nissan Navara er en almindelig personbil indregistreret til blandet benyttelse. Selskabet har under klagebehandlingen fremlagt en kørebog, som alene opsummerer de kørte kilometer. Selskabet har dermed ikke løbende ført et kørselsregnskab, hvorfor der er tale om et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab, som ikke kan tillægges bevismæssig betydning, jf. SKM205.138.HR. Den fremlagte kørebog opfylder desuden ikke kravene som fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 1, stk. 2. Selskabet har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, og at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel. Hovedanpartshaveren er herefter skattepligtig af værdi af fri rådighed over bilen efter ligningslovens § 16, stk. 4, for indkomstårene 2020-2023. Ad aktionærlån Skattestyrelsens afgørelse af 2. april 2024 har under punkt 2 for indkomståret 2021 anset en række hævninger, bogført på selskabets mellemregningskonto med hovedanpartshaveren, som værende aktionærlån og dermed udbytte for selskabets hovedanpartshaver. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 2. april 2024, at selskabets skattepligtige indkomst i 2021 ikke ændres som følge af afgørelsens punkt 2, samt at selskabet ikke er pålagt at indberette udbyttet. Da punktet ikke har nogen virkning for selskabet, er selskabet ikke klageberettiget, hvorfor punktet afvises. (…)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Selskabet har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”Jeg er dybt uenig i skatteankestyrelsens, forslag til opgørelse, der er ikke tale om privat brug af bilen, og der er ikke tale om ulovligt aktionær lån. (…)” Indlæg under retsmødet Selskabet fastholdt påstanden om, at indberetning til eIndkomst ikke skal ændres vedrørende værdi af fri bil, da hovedanpartshaveren ikke har anvendt bilen privat. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes vedrørende punktet om værdi af fri bil, idet der bl.a. ikke løbende er ført en kørebog, samt at punktet vedrørende aktionærlån skal afvises, da det ikke har nogen skatteretlig virkning for selskabet. Landsskatterettens afgørelse Værdi af fri bil Sagen handler om, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetning til eIndkomst med i alt 192.375 for indkomstårene 2020-2023 vedrørende værdi af fri bil for hovedanpartshaveren. Retsgrundlag Følgende fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1: ” Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst.” Af kildeskattebekendtgørelsens § 18, stk. 26, fremgår: ”Udover indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes følgende indkomstarter til A-indkomst: (…) 26) Værdien af hel eller delvis vederlags fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, herunder dagsafgift for privat benyttelse betalt af arbejdsgiveren m.v. i tilfælde, hvor en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat.” Følgende fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2: ”Stk. 2. Vederlag i form af naturalier som nævnt i stk. 1 indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige værdi. Ved naturalier forstås i denne lov: (…) Bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige.” Af skatteindberetningslovens § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, fremgår: ”Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Stk. 2. Ved indberetning skal der oplyses om følgende indkomsttyper: Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.” Følgende fremgår af indkomstregisterlovens § 2: ”Indberetningspligten efter denne lov påhviler fysiske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i § 3, stk. 1, nævnte bestemmelser.” Af indkomstregisterlovens § 2 (lov nr. 403 af 8. maj 2006) fremgik: ”Indberetningspligten efter denne lov påhviler fysiske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i § 3, stk. 1, nr. 1-10, nævnte bestemmelser.” Følgende fremgik af ligningslovens § 16 A, stk. 5, 1. og 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021 og lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023): ”En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9.” Ved lov nr. 2193 af 30. november 2021 blev der i bestemmelsen indsat ”en ladestander” efter ”bil”. Ændringen af bestemmelsen havde virkning fra og med den 1. juli 2021, jf. ændringslovens § 8, stk. 3, jf. § 3, nr. 1. Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i bestemmelsen. Følgende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. og 2. pkt., fremgik: ” Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Endvidere fremgik følgende af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. og 6. pkt.: ”For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.” Der er ved lov nr. 93 af 31. januar 2020 med virkning for biler, der stilles til privat rådighed for arbejdstageren første gang fra og med den 1. februar 2020, jf. ændringslovens § 2, stk. 2, indsat følgende i bestemmelsen efter ”nyvognsprisen”. ”(…)dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi af genberegningstidspunktet.” Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev der i ligningslovens § 16, stk. 4, indsat nye punktummer. 2. pkt. blev herefter overført med samme ordlyd til 7. pkt., og 5. og 6. pkt. blev overført med samme ordlyd til 15. og 16. pkt. Ændringerne af bestemmelsen havde virkning fra og med den 1. juli 2021, jf. ændringslovens § 9, stk. 6, jf. § 4, nr. 7 og 8. Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedanpartshaveren, når bilen har været parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR, og Vestre Landsrets dom af 20. februar 2002, offentliggjort som SKM2002.203.VLR. Formodningen for, at en bil har været stillet til hovedanpartshaverens private rådighed, er skærpet, når hovedanpartshaveren har haft rådighed over bilen, bilen er på hvide plader, bilen henstår på hovedanpartshaverens privatadresse, og den er sammenfaldende med selskabets adresse. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR. Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed for privat anvendelse. Der henvises til Højesterets dom af 1. marts 2005, offentliggjort som SKM2005.138.HR, Vestre Landsrets dom af 24. januar 2003, offentliggjort som SKM2003.53.VLR, og Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort som SKM2005.503.ØLR. Det fremgår af Højesterets dom af 1. marts 2005, offentliggjort som SKM2005.138.HR, at Højesteret ikke fandt at kunne tillægge et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab bevismæssig betydning. Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning. Der kan således statueres rådighed, uagtet at skatteyderen ikke er observeret i bilen med private formål, og uagtet at der er private biler i husstanden, jf. Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR. For visse køretøjer gælder der imidlertid en særlig praksis, hvorefter privat kørsel ikke udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3. Undtagelsen omfatter efter forarbejderne til § 16 særlige køretøjer såsom kraner, lastbiler og andre specialkøretøjer, der ikke kan anses for egnede som alternativ til en privat bil. Det er bilens indretning, der afgør, om bilen er uegnet som alternativ til en privat bil. Der henvises til Ligningsrådets afgørelse af 6. september 1994, offentliggjort i TfS 1994, 667 LR. Det afgørende for, om en bil er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, er, om bilen er egnet til privat benyttelse, jf. Højesterets dom af 30. juni 2006, offentliggjort som SKM2006.481.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Den omhandlende Nissan Navara er en almindelig personbil indregistreret til blandet benyttelse. Herefter og på baggrund af en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder Landsskatteretten, at bilen efter sin art og fremtræden ikke kan sidestilles med værkstedsvogne eller lignende biler, selvom hovedanpartshaveren har oplyst, at han har haft værktøj med i bilen og har haft fastspændte værktøjskasser i lastrummet på bilen. Bilen har været ejet privat af hovedanpartshaveren, inden bilen blev solgt til selskabet den 1. december 2020. Bilen må derfor anses som værende egnet til privat kørsel og dermed omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Spørgsmålet er herefter, om bilen har været stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private benyttelse i de påklagede indkomstår. Selskabet har siden den 17. november 2014 delt adresse med hovedanpartshaverens private bopælsadresse. Hovedanpartshaveren har ejet bilen privat, inden selskabet købte bilen af hovedanpartshaveren. Bilen har været indregistreret til blandet benyttelse, hvorfor der er en formodning for, at bilen har stået til rådighed for hovedanpartshaverens private kørsel i selskabets ejerperiode. Det påhviler herefter hovedanpartshaveren at afkræfte denne formodning. Der henvises til Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR, Vestre Landsrets dom af 20. februar 2002, offentliggjort som SKM2002.203.VLR, og Vestre Landsrets dom af 26. oktober 2023, offentliggjort som SKM2024.71.VLR. Afkræftelse heraf kan som udgangspunkt kun ske ved fremlæggelse af et kørselsregnskab, jf. Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort som SKM2009.239.HR. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har afkræftet formodningen. Der er henset til, at selskabet har fremsendt en kørebog, som er blevet udarbejdet i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling af sagen, og som alene opsummerer de kørte kilometer. Landsskatteretten lægger på den baggrund til grund, at selskabet ikke løbende har ført et kørselsregnskab, og at den efterfølgende udarbejdede kørebog ikke kan tillægges betydning i sagen, jf. SKM2005.138.HR. Kørebogen opfylder desuden ikke kravene, som fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten finder herved, at selskabet ikke har sandsynliggjort, at bilen ikke har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, og at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel. Da hovedanpartshaveren herefter for indkomstårene 2020-2023 er skattepligtig af værdi af fri rådighed over bilen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse. Aktionærlån Sagen handler om, hvorvidt punkt 2 om mellemregning med indehaveren, [person1], i Skattestyrelsens afgørelse kan anses for at være en afgørelse, som kan påklages og behandles af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Hvis klagepunktet ikke afvises, skal Landsskatteretten tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at hævninger på selskabets mellemregningskonto med hovedanpartshaveren på i alt 111.430 kr. i indkomståret 2021 udgør aktionærlån, jf. ligningslovens § 16 E, og skal beskattes som udbytte for hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A. Retsgrundlag Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1: ”Klage over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk. 2. (…)” Af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår: ”Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over: 1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. (…)” Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit A.A.2.2: ”(…) Den forvaltningsretlige definition på en afgørelse er, at en myndighed i et konkret foreliggende tilfælde fastslår i forhold til en borger, hvad der er eller skal være gældende ret. Når der træffes en afgørelse, skal de processuelle regler i henholdsvis forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven iagttages. Som eksempler på afgørelser kan nævnes ansættelser om skat eller afgifter, herunder årsopgørelser, tilladelser, påbud, straffesanktioner, afgørelser om aktindsigt, afgørelser efter databeskyttelsesloven og gennemførelse af modregning. (…)” Folketingets Ombudsmand har i FOB 2012-12 udtalt følgende om afgørelsesprincippet: ”(…) Efter forvaltningsloven er det således kendetegnende for en afgørelse, at den fastlægger, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Det indebærer bl.a., at meddelelser, som ikke endeligt fastlægger retsstillingen, men som f.eks. udelukkende er vejledende eller foreløbige, i almindelighed ikke kan anses for afgørelser i lovens forstand. (…)” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger en afgørelse vedrørende punktet omkring hævninger i selskabet bogført på mellemregningskontoen med hovedanpartshaveren, som kan påklages til eller behandles af Landsskatteretten. Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsens afgørelse af 2. april 2024 vedrørende punktet om aktionærlån og beskatning af udbytte for hovedanpartshaveren ikke har en skattemæssig konsekvens for selskabet i indkomståret 2021. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at selskabets skattepligtige indkomst forbliver uændret i indkomståret 2021 vedrørende punktet om aktionærlån, og det fremgår ikke, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at indberette udbyttet. Landsskatteretten afviser derfor dette punkt i klagen.