Skønsmæssig forhøjelse af slagtervirksomhed ved lavt privatforbrug og eget vareforbrug

Journalnr. 24-0054562 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af overskud af virksomhed på baggrund af lavt privatforbrug og yderligere eget vareforbrug ekskl. moms 174.470 kr. 0 kr. Nedsættes til 19.850 kr. Indkomståret 2022 Forhøjelse af overskud af virksomhed på baggrund af lavt privatforbrug og yderligere eget vareforbrug ekskl. moms 110.274 kr. O kr. Forhøjes til 243.939 kr. Faktiske oplysninger Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren siden den 18. februar 2010 har drevet enkeltmandvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr.: [...1]. Det fremgår endvidere, at virksomheden er registreret under branchekode 472200 Slagter- og viktualieforretninger. Klageren har for indkomstårene 2021 og 2022 oplyst et overskud af virksomhed på 325.113 kr. for indkomståret 2021 og 135.597 kr. for indkomståret 2022. På baggrund af et uanmeldt besøg af Skattestyrelsen den 26. april 2023 på virksomhedens adresse, [adresse1], [by1], hvor Skattestyrelsen fik udleveret regnskabsbilag for indkomståret 2021, har Skattestyrelsen ønsket at gennemgå klagerens opgørelser over overskud af virksomhed samt kontrollere virksomhedens momsindberetninger. Skattestyrelsen har derfor ved materialeindkaldelse af 27. april 2023 bedt klageren om at sende regnskabsmateriale for indkomstårene 2020 til 2022, herunder klagerens revisors kontospecifikationer og afslutningsark, konterede kasserapporter, privatforbrugsopgørelser, regnskabsbilag og kontoudtog for klagerens driftskonto [kontonummer1] og private konto [kontonummer2] i [finans1]. Klagerens revisor, [revisionsfirma1] ApS, har den 4. maj 2023 sendt årsrapporter og kontokort for indkomstårene 2020 til 2022 samt oplyst, at ”Virksomhedens ejer har ikke udarbejdet de daglige kasserapporter. Vi har debiteret dagens omsætning direkte på Mellemregningskonto, konto 62000. Mellemregningskonto svare til ejerens lomme. Kontoen bruges i stedet for kassen i regnskabet. Derfor svarer saldoen på Mellemregningskonto til Kassebeholdning per balancedagen”. Det fremgår af årsrapporterne, at omsætningen i klagerens virksomhed udgjorde 801.924 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og 970.390 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Klagerens revisor har endvidere den 15. maj 2023 fremsendt kontoudskrifter vedrørende klagerens driftskonto [kontonummer1] og private konto [kontonummer2] i [finans1] for indkomstårene 2020 til 2022. Det blev oplyst, at klageren selv ville fremsende regnskabsbilag. Ved et opfølgningsbesøg hos klageren den 3. november 2023 har Skattestyrelsen modtaget tre mapper med regnskabsbilag for indkomståret 2022. Den 4. december 2023 har Skattestyrelsen fremsendt bilag 2 med opgørelse over indsætninger på klagerens private konto [kontonummer2] til klageren. Den 7. december 2023 har klagerens repræsentant bl.a. oplyst følgende”[..] [klager] har ikke haft en MobilePay Erhverv konto og når hans kunder ikke har kunne betale med kontanter eller dankort har han givet dem lov til at sende pengene til hans private MobilePay. I et sådant tilfælde, har [klager] tastet betalingen ind som en kontant overførelse i kasseapparatet, da hans kasseapparat er så gammelt, at han kun har kunne vælge mellem dankort eller kontant. Herefter har han printet kvitteringen og påtegnet den med MP og gemt denne til sit regnskab. [..]”. Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens kontoudskrifter konstateret indsætninger på samlet 588.381 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og samlet 934.822 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022, som Skattestyrelsen har anset for at være erhvervsmæssige. Da disse beløb er lavere end den omsætning, som klageren har angivet i regnskaberne for indkomstårene 2021 og 2022, har Skattestyrelsen fundet, at dette skyldes kontantomsætning, som ikke kan følges i bogføringen. Skattestyrelsen har godkendt klagerens udgifter i henhold til de fremsendte årsrapporter og kontokort for indkomstårene 2021 og 2022 med undtagelse af 13.717 kr. for en elregning af 6. februar 2020, som er fratrukket i indkomståret 2022, og henholdsvis 29.275 kr. og 23.420 kr. for salg til ”[...]”, som er fratrukket som et varekøb i indkomståret 2022. Skattestyrelsen har derfor forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med samlet (13.717 kr. + 29.275 kr. + 23.420 kr.) 66.412 kr. for indkomståret 2022. Det fremgår af elregningen af 6. februar 2020, at regningen vedrørte el for perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2020, og at beløbet til betaling udgjorde 68.295,37 kr., hvoraf moms udgjorde 13.659,07 kr. Beløbet uden moms udgjorde således 54.636,30 kr. Det fremgår af klagerens kontokort, at beløbet er bogført på ”Konto: 5200 El, varme mv.” den 1. januar 2022. Det fremgår af aftalen med ”[...]”, at afsenderen er klagerens virksomhed, og at ”Kundes Oplysning” er ”[...] fra Oman”. Det fremgår endvidere, at aftalen vedrørte 225 kg. lam, som blev ”Afleveret til [...] Fra Oman ved [adresse2] [by1]”. Endelig fremgår det, at beløbet uden moms (momsfri) udgjorde 29.275 kr., og at det skulle betales til klagerens driftskonto [kontonummer1] senest den 2. august 2022. Det fremgår af klagerens kontokort, at beløbet er bogført på ”Konto: 2100 Varekøb Danmark” med henvisningen ”[...]” den 2. august 2022. Det fremgår desuden, at moms udgjorde 5.855 kr., og at beløbet uden moms udgjorde 23.420 kr. Derudover har Skattestyrelsen anset det bogførte eget vareforbrug på 12.500 kr. inkl. moms den 31. december 2021 for indkomståret 2021 og 12.500 kr. inkl. moms den 31. december 2022 for indkomståret 2022 for værende meget lavt. Skattestyrelsen har derfor – med udgangspunkt i Den juridiske vejlednings punkt C.C.2.1.4.2. om vejledende mindstepriser for forskellige varegrupper – fastsat klagerens hustands yderligere eget vareforbrug inkl. moms skønsmæssigt til: Indkomstår 2021 2022 Skønnet eget vareforbrug Fødevarer 14.340 kr. 14.540 kr. Drikkevarer, ingen alkohol 1.370 kr. 1.390 kr. Andet 4.190 kr. 4.240 kr. Satser for 1. forbrugsenhed 19.900 kr. 20.170 kr. Moms 4.975 kr. 5.043 kr. Eget vareforbrug i alt 24.875 kr. 25.213 kr. Faktor 1,5 1,5 Eget vareforbrug inkl. moms 37.313 kr. 37.820 kr. Fratrukket eget vareforbrug, jf. regnskaberne -12.500 kr. -12.500 kr. Yderligere vareforbrug 24.813 kr. 25.320 kr. Heraf moms 4.963 kr. 5.064 kr. I indkomstårene 2021 og 2022 bestod klagerens husstand af klageren og klagerens ægtefælle. Klageren har ikke sendt privatforbrugsopgørelser, men repræsentanten har oplyst, at klageren og klagerens ægtefælle har haft beskedne leveomkostninger, idet de har haft en husleje på kun ca. 3.000 kr. om måneden, ligesom de har begrænset deres madbudget ved at anvende gratis indmad i madlavningen fra nogle dyr, som klageren har slagtet for bl.a. [virksomhed2]. Dette er også årsagen til det lave eget vareforbrug i virksomhedens regnskaber. Klagerens repræsentant har endvidere sendt tre gældsbreve vedrørende långivere med bopæl i Danmark og to udenlandske gældsbreve, som klageren har fået oversat til engelsk. Af de danske gældsbreve fremgår bl.a., at klageren erkender at skylde [person1][..] henholdsvis 30.000 kr. og 130.000 kr. samt [person2][..] 65.000 kr. Gældsbrevene er ikke dateret eller underskrevet af parterne. Af de udenlandske gældsbreve fremgår bl.a., at klageren har lånt 60.000 dollars af [person3][..] ”from 22.15.2021 to 22.11.2051”, og at han har lånt 54.000 dollars af [person4][..] den 22. november 2021. Skattestyrelsen har godkendt lånene på henholdsvis 30.000 kr., 130.000 kr. og 65.000 kr., men har afvist lånene på 60.000 dollars og 54.000 dollars ud fra den begrundelse, at Skattestyrelsen ikke har fundet indsætninger, der viser disse beløb. Skattestyrelsen har beregnet klagerens husstands privatforbrug for indkomstårene 2021 og 2022 til at udgøre henholdsvis 31.912 kr. og 45.746 kr. Opgørelsen er foretaget på følgende måde: Indkomstår 2021 2022 Klagerens privatforbrug Formue primo 127.943 kr. 422.379 kr. Formue ultimo -422.379 kr. -37.214 kr. Gæld pengeinstitut, primo -1.150 kr. Gæld pengeinstitut, ultimo 1.150 kr. Skattepligtig indkomst 287.331 kr. 119.851 kr. Beskæftigelsesfradrag 34.462 kr. 14.442 kr. Betalte skatter Jobfradrag 2.600 kr. Ejendomskøb -720.000 kr. Lånt af [person2][..], jf. bilag 4 65.000 kr. Lånt af [person1][..], jf. bilag 4 130.000 kr. Lånt af [person1][..], jf. bilag 4 30.000 kr. Overs. el rest skat 805 kr. Beregnet privatforbrug 31.912 kr. 23.308 kr. Klagerens ægtefælles privatforbrug Formue primo Formue ultimo -24.490 kr. Gæld pengeinstitut, primo Gæld pengeinstitut, ultimo Skattepligtig indkomst, derunder SU 47.920 kr. Beskæftigelsesfradrag 1.938 kr. Betalte skatter -2.862 kr. Fradrag for pensionsordninger 32 kr. Beregnet privatforbrug 0 kr. 22.438 kr. Klagerens privatforbrug 31.912 kr. 23.308 kr. Klagerens ægtefælles privatforbrug 0 kr. 22.438 kr. Samlet privatforbrug 31.912 kr. 45.746 kr. Yderligere eget vareforbrug 24.813 kr. 25.320 kr. Samlet privatforbrug inkl. eget vareforbrug 56.725 kr. 71.066 kr. Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for to voksne uden børn for indkomstårene 2021 og 2022 udgjorde henholdsvis 347.219 kr. og 375.978 kr. Skattestyrelsen har vurderet, at et passende privatforbrug for klagerens husstand udgjorde 250.000 kr. for indkomståret 2021 og 250.000 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har på den baggrund beregnet klagerens yderligere resultat af virksomhed således: Indkomstår 2021 2022 Husstandens beregnede privatforbrug, jf. bilag 3 (ekskl. eget vareforbrug) 31.912 kr. 45.746 kr. Fratrukket elregning, jf. bilag 6 0 kr. 13.717 kr. Yderligere salg, jf. bilag 7 0 kr. 29.275 kr. Mindre varekøb, jf. bilag 7 (beløbet uden moms) 0 kr. 23.420 kr. Mellemsum 31.912 kr. 112.158 kr. Årligt skønnet forbrug 250.000 kr. 250.000 kr. Forskel/yderligere resultat inkl. moms og eget vareforbrug) 218.088 kr. 137.842 kr. Heraf yderligere moms til afregning 43.618 kr. 27.568 kr. Yderligere resultat til beskatning (inkl. eget vareforbrug) 174.470 kr. 110.274 kr. Indkomstår 2021 2022 Samlet privatforbrug 31.912 kr. 45.746 kr. Korrigeret for yderligere salg/mindre varekøb og elregning 0 kr. 66.412 kr. Skønnet yderligere omsætning inkl. eget vareforbrug 174.470 kr. 110.274 kr. Moms 43.618 kr. 27.568 kr. Nyt skønnet privatforbrug 250.000 kr. 250.000 kr. Skattestyrelsen har herefter anset klagerens husstands privatforbrug for indkomstårene 2021 og 2022 for værende antagelige. Ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse om gældssanering udgjorde et minimum rådighedsbeløb for to voksne uden børn i indkomståret 2021 136.800 kr. I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten bl.a. fremlagt underskrevet lejekontrakt af 29. april 2010, hvoraf fremgår, at klageren fra den 15. juli 2010 lejede [adresse3]., [by1], som familiebolig til en månedlig leje inkl. forbrug på 2.411 kr. Det fremgår af CPR-registret, at klageren i indkomstårene 2021 og 2022 havde bopæl på [adresse3]., [by1]. Repræsentanten har endvidere oplyst, at de tre lån på henholdsvis 30.000 kr., 130.000 kr. og 65.000 kr. alene er blevet brugt til at supplerede klagerens husstands beskedne leveomkostninger, mens de to udenlandske lån på 60.000 dollars og 54.000 dollars direkte har finansieret klagerens køb af [adresse1], [by1]. Det fremgår af klagerens private konto [kontonummer2], at klageren den 30. september 2021 har modtaget henholdsvis 30.000 kr. og 100.000 kr., hvor der er henvist til ”[person1][..] – Lån” og ”Lån fra [person5][..]”. Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt en betinget overdragelsesaftale af 19. maj 2022, hvoraf bl.a. fremgår, at [virksomhed3] ApS betinget overdrager ejendommen [adresse1], [by1], til klageren med overtagelsesdag den 1. juni 2022 og til en kontant købesum på 720.000 kr. Aftalen er ikke underskrevet af parterne. Der er desuden fremlagt tinglyst skøde af 12. januar 2023, hvoraf fremgår, at klageren har overtaget ejendommen [adresse1], [by1], den 1. oktober 2022 til en kontant købesum på 720.000 kr. Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at klageren den 20. maj 2022 har overført 330.000 kr. fra hans driftskonto [kontonummer1] til hans private konto [kontonummer2] med henvisningen ”Bgs [virksomhed1]”. Det fremgår endvidere, at der den 23. maj 2022 er overført 720.000 kr. fra klagerens private konto til [virksomhed3] ApS med henvisningen ”Bgs Køb [adresse1]”. Klagerens repræsentant har den 5. december 2025 endvidere fremlagt to yderligere gældsbreve, hvor klageren erkender at skylde [person2][..] 60.000 kr. og [person1][..] 17.000 kr. Gældsbrevet på 60.000 kr. er underskrevet og dateret den 6. marts 2022, og det fremgår af gældsbrevet, at lånet er modtaget den 7. marts 2022. Gældsbrevet på 17.000 kr. er underskrevet og dateret den 1. juni 2022, og det fremgår af gældsbrevet, at lånet er modtaget den 2. juni 2022. Det fremgår af klagerens private konto [kontonummer2], at der den 7. marts 2022 er modtaget 60.000 kr. med henvisningen ”Overførsel”. Det fremgår endvidere, at der den 2. juni 2022 er modtaget 17.000 kr. med henvisningen ”Lån fra [person5][..]”. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomstårene 2021 og 2022 skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 174.470 kr. og 110.274 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Sagsfremstilling og begrundelse Yderligere overskud … 1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Dit regnskab skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Du skal tilrettelægge bogføringen således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal også kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. De generelle krav til regnskabet og bogføringen fremgår af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. Se især bogføringslovens generelle regler i § 7-9 og mindstekravsbekendtgørelsens § 6-7 om de almindelige krav til et skattemæssige årsregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes efter et skøn. Se skattekontrollovens § 74, stk. 2. Vi mener ikke, at dit regnskab er egnet som grundlag for opgørelsen af din skattepligtige indkomst på grund af det manglende kontrolspor for kontanter, samt at din husstand har et meget lavt privatforbrug. Vi tilsidesætter derfor regnskabsgrundlaget, og fastsætter omsætningen efter et skøn. Opgørelsen af indkomsten sker med udgangspunkt i statsskattelovens § 4. Det fremgår af § 4 hvilke indtægter der er skattepligtige: Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indtægterne stammer fra en aktiv indsats, eller om de er en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Det er også uden betydning om indtægterne stammer fra landet eller fra udlandet. I forbindelse med gennemgangen af dine indkomstforhold har Skattestyrelsen anmodet dig om, at fremsende dit skattemæssige regnskab med hertil hørende regnskabsmateriale. Skattestyrelsen har gennemgået det modtagne materiale, og finder, at de modtagne regnskaber og bogføring ikke kan danne grundlag for en korrekt indkomstopgørelse. Skattestyrelsen har særligt henset til, at der er bogført et varekøb med teksten ”[...] ” se bilag 7, som rettelig er et salg, samt at der ved gennemgangen af din revisors bogføring ikke er sket løbende bogføring af kasse og bankindsætninger, og at der er beregnet et meget lavt eget vareforbrug for indkomstårene. Skattestyrelsen anser endvidere husstandens privatforbrug for indkomstårene 2021 til 2022 for ikke at værende tilstrækkelige for en familie på 2 voksne. Se vedlagte bilag 3. Dagens omsætning Dagens kontante salg kan ikke følge i bogføringen. Dette er et udtryk for, at kassen ikke stemmes af og ikke kan følges i din revisors bogføring. Med henblik på at foretage en skønsmæssig skatteansættelse har Skattestyrelsen anmodet dig om at sende udskrifter fra dine bankkonti for indkomstårene. Der er tale om følgende bankkonti i [finans1] for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2022: reg. [kontonummer1] reg. [kontonummer2] Det fremgår af de modtagne oplysninger fra [finans1] og dig, at indsætninger i forbindelse med drift af din selvstændige erhvervsmæssige virksomhed er sket på både din erhvervskonto reg. [kontonummer1] og din private konto reg[kontonummer2]. Gennemgangen af de enkelte konti viser, at indsætninger på kontiene udgør følgende: Reg. [kontonummer1] Indkomstår 2021 2022 1. halvår 300.448 kr. 497.826 kr. 2. halvår 302.514 kr. 532.264 kr. Indsætninger med moms 602.962 kr. 1.030.090 kr. Indsætninger uden moms 482.370 kr. 824.072 kr. Reg. [kontonummer2] Indkomstår 2021 2022 1. halvår 80.862 kr. 70.997 kr. 2. halvår 51.652 kr. 67.440 kr. Indsætninger med moms 132.514 kr. 138.437 kr. Indsætninger uden moms 106.011 kr. 110.750 kr. Samlede indsætninger med moms 735.476 kr. 1.168.527 kr. Samlede indsætninger uden moms 588.381 kr. 934.822 kr. Skattestyrelsen skønner/forudsætter, at indsætningerne vedrører omsætning i din erhvervsmæssige virksomhed. Denne samlede omsætning på 735.476 kr. for indkomståret 2021 anser vi som momsbelagt. Omsætningen medtages ekskl. moms, hvorefter beløbet udgør 588.381 kr. for indkomståret 2021. Se bilag 1. Denne samlede omsætning på 1.168.527 kr. for indkomståret 2022 anser vi som momsbelagt. Omsætningen medtages ekskl. moms, hvorefter beløbet udgør 934.822 kr. for indkomståret 2022. Se bilag 1. Skønnet for indkomståret 2021 og 22 er foretaget på baggrund af oplysninger fra dit pengeinstitut. Se skattekontrolloven § 74, stk. 2. Omsætningen Skattestyrelsen har opgjort din omsætning på baggrund af de indsætninger, som er på dine bankkonti reg. [kontonummer1] og reg. [kontonummer2] for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2022. De kontante beløb, du har modtaget for salg i virksomheden skønnes ikke at indgå i indsætningerne i [finans1]. Disse indsætninger vedrører alene de digitale overførsler. Det fremgår af ”konto 1000 varesalg”, at dagens salg er bogført som bruttobeløb, således at dagens kontant salg, som skulle fremgår af ”konto 58200 kasse” ikke kan følges. Det er oplyst af din advokat, at du ikke fører daglige kasserapporter. Dagens omsætning direkte på mellemregningskonto, ”konto nr.: 62000. mellemregningskonto” svarer til din egen lomme. Kontoen bruges i stedet for kassen i regnskabet. Derfor svarer saldoen på mellemregningskonto til kassebeholdning per balancedagen. Manglende bogføring på ”konto 58200 kasse” i årene 2021-2022 gør det ikke muligt at følge transaktionssporet for kontanter i virksomheden. Der ses ingen kassedifferencer. Reglerne i bogføringslovens § 8 er dermed ikke overholdt. Det er vores samlede vurdering, at bogføringslovens regler i §§ 7-9 om registrerings af transaktioner og løbende afstemning med beholdninger ikke er overholdt, og at det indsendte materiale er behæftet med usikkerheder, og det er mangelfuldt i forhold til virksomhedens omsætning. Dine omsætningstal i forhold til indsættelser: Indkomstår 2021 2022 Samlede indsætninger uden moms 588.381 kr. 934.822 kr. Din revisor har oplyst følgende omsætning i dit regnskab: Samlede indsætninger uden moms 801.924 kr. 970.390 kr. Du har således opgjort et større salg, end vi kan opgøre via dine bankudtog. Vi vurderer at forskellen skyldes kontanter i virksomheden, som din revisor har bogført via x-bonner. Se bilag 1 og 2. Udgifter Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger. Hovedreglen er dog, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Se bogføringslovens § 9, stk. 1. Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Vi har på baggrund af dine fremlagte regnskaber og kontokort samt vores stikprøvekontrol godkendt dine udgifter, bortset fra bilag 6 fradrag for el regning, som vedrører 2020, udgiften er fratrukket i 2022 regnskabet, og bilag 7, som rettelig er et salg i stedet for et varekøb. Handlendes forbrug af egne varer Handlende, der udtager varer fra lageret til eget forbrug, skal løbende bogføre det private forbrug af virksomhedens varer. Hvis der ikke findes en registrering af eget vareforbrug, må værdien af vareforbruget ansættes skønsmæssigt. Til brug ved udøvelsen af dette skøn har Skattestyrelsen fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, se den juridiske vejledning 2021-2 – 2022 -2 afsnit C.C.2.1.4.2. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug kan opgøres således: Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugsenhed. Alle efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med 0,5 forbrugsenhed. Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. Det er barnets alder ved indkomstårets start, der er bestemmende for hvilken sats, der skal anvendes. Din husstand består af 2 voksne. Den beregnede faktor vil derfor være 1,5 i 2021 og i 2022. Skønnet eget vareforbrug Indkomstår 2021 2022 Fødevarer 14.340 kr. 14.540 kr. Drikkevarer, ingen alkohol 1.370 kr. 1.390 kr. Andet 4.190 kr. 4.240 kr. Satser for 1. forbrugsenhed 19.900 kr. 20.170 kr. Moms 4.975 kr. 5.043 kr. Eget vareforbrug i alt 24.875 kr. 25.213 kr. Faktor 1,5 1,5 Eget vareforbrug inkl. Moms 37.313 kr. 37.820 kr. Der er beregnet et eget vareforbrug med -12.500 kr. -12.500 kr. Yderligere vareforbrug 24.813 kr. 25.320 kr. Heraf yderligere salgsmoms 4.963 kr. 5.064 kr. Privatforbrug Ud fra de oplysninger om indkomst og gæld, som er indberettet til os fra fx arbejdsgivere, banker, realkreditinstitutter, offentlige myndigheder, fagforbund, mv., samt det indsendte regnskab og modtaget lånedokumenter, har vi beregnet husstandens privatforbrug. Se bilag 3. Der er i beregning af dit privat forbrug korrigeret for private lån. Se bilag 4. Husstandens samlede privatforbrug udgør for indkomstårene 2021 til 2022. Indkomstår 2021 2022 Beregnet privatforbrug 31.912 kr. 45.746 kr. Med det skønnede vareforbrug vil hustandens privatforbrug være: Indkomstår 2021 2022 Husstandens beregnede forbrug. Se bilag 3. 31.912 kr. 45.746 kr. Beregnet yderligere eget vareforbrug, se ovenstående 24.813 kr. 25.320 kr. I alt 56.725 kr. 71.066 kr. Privatforbruget er det beløb, som husstanden har til at betale jeres udgifter i årets løb (fx husleje, mad, tøj, transport, forsikringer, gaver og ferie). Du bor sammen med din hustru i en lejet bolig. Vi anser jeres beregnet privatforbrug for værende uantageligt lavt, og mener det er åbenbart, at I ikke kan leve af et privatforbrug, der er så lavt som det er tilfældet. Der er således ikke levnet plads til eksempelvis husleje, personlige fornødenheder, mad, personlige forsikringer, licens, tandlæge, frisør, tøj, fodtøj, transport m.v. Skattestyrelsen kan derfor opgøre din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 74, stk. 2. Den privatforbrugsberegning, som Skattestyrelsen har udarbejdet, er sammenholdt med opgørelsen fra Danmarks Statistik om årlige forbrug for to voksne for perioden 2021 til 2022. Danmarks Statistik angiver det årlige forbrug for to voksne til: 2021 2022 Beregnet privatforbrug 347.219 kr. 347.219 kr. Skattestyrelsen finder, at det har formodningen imod sig, at husstanden har kunne levet for så relativt lille forbrug inkl. det beregnede eget vareforbrug. Det er ikke sandsynligt, derfor anser vi et passende forbrug på mindst 300.000 kr. at være passende for din husstand. Der er ved skønnet af husstandens privatforbrug henset til boligens beliggenhed, samt til at eventuelle modtagne ydelser fra det offentlige ikke er medtaget i det skønnede privatforbrug. Indkomstår 2021 2022 Husstandens beregnede privatforbrug. Se bilag 3. 31.912 kr. 45.746 kr. Fratrukket elregning fra 2021 i årsregnskab for 2022. Se bilag 6. 0 kr. 13.717 kr. Yderligere salg. Se bilag 7 momsfrit salg til [...] 0 kr. 29.275 kr. Mindre varekøb. Se bilag 7 beløbet uden moms 0 kr. 23.420 kr. Mellemsum 31.912 kr. 112.158 kr. Årligt skønnet forbrug 300.000 kr. 300.000 kr. Forskel/yderligere resultat inkl. moms og eget vareforbrug 268.088 kr. 187.842 kr. Heraf yderligere moms til afregning. Se punkt 2. 53.618 kr. 37.568 kr. Yderligere resultat til beskatning 214.470 kr. 150.274 kr. Indkomstår 2021 2022 Samlet privatforbrug 31.912 kr. 45.746 kr. Korrigeret for yderligere salg / mindre varekøb og elregning 0 kr. 66.412 kr. Skønnet yderligere omsætning 214.470 kr. 150.274 kr. Moms 53.618 kr. 37.568 kr. Nyt skønnet privatforbrug 300.000 kr. 300.000 kr. Husstandens privatforbrug anses herefter for værende antagelige. På grundlag af de foreliggende oplysninger vurderer Skattestyrelsen, at den yderligere omsætning skal beskattes som overskud af virksomhed, efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4 litra a. Beløbene indgår i den personlige indkomst efter reglen i personskattelovens § 3, stk. 1. Til beskatning Yderligere omsætning 2021 214.470 kr. Yderligere omsætning 2022 1 50.274 kr. I alt 364.744 kr. 1.4 Skattestyrelsens endelige afgørelse Skattestyrelsen har vurderet de bemærkninger, som din advokat er fremkommet med til det fremsendte forslag til afgørelse ved mail af 1. marts 2024 og 5. marts 2024. Disse fremgår af punkt 1.2. Vi har nu gennemgået din bemærkninger og på baggrund af oplysningerne om, at husstandens privatforbrug er markant lavere end andres, skønnes, at der kan gives et nedslag på 50.000 kr., for hvert af indkomstårene 2021 og 2022. Det bemærkes i øvrigt, at sagen alene bygger på et lavt privatforbrug og ikke lav bruttoavance m.m. Din advokat nævner i punkt 3.2 følgende: ”Ved ikke at tage forbehold for min klients konkrete forhold herunder hans mad- og forbrugskultur og etnicitet, men blot at sammenligne ham med en gennemsnitlig dansker, foretager skattestyrelsen altså en indirekte forskelsbehandling og dermed diskrimination af min klient”. Svar De almindelige skatteretlige beviskrav gælder uanset trosbekendelse. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 27. november 2008 offentliggjort i SKM2009.37.HR. Din advokat nævner i punkt. 3.3 følgende: ”Derudover har Skattestyrelsen ikke inddraget de udenlandske lån på henholdsvis USD 54.000 og 60.000 i privatforbrugsberegningen. Disse to lån har finansieret [klager]s køb af [adresse1] [by1], hvorfor opgørelsen jf. bilag 3 er åbenlyst forkert”. Svar Årsagen hertil er, at Skattestyrelsen ikke har fundet indsætninger, som viser disse beløb. Skattestyrelsen har alene fået oplyst købsprisen på 760.000 kr., ikke hvorledes den er berigtiget, herunder at købesummen er berigtiget ved disse beløb. Ved gennemgang af dine konti, er dette stadigvæk ikke dokumenteret, hvorfor dette ikke kan føre til andet resultat. Det følger af fast praksis, at et lånedokuments indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømme, hvilket kan udledes af SKM2011.493.ØLR. Det skal kunne godtgøres, at der er tale om et reelt gældsforhold med en reel forpligtigelse til tilbagebetaling, jævnfør SKM2019.352.BR. Din advokat nævner i punkt. 3.4 følgende: ”Beregningen i bilag 3 inddrager heller ikke [person6] indkomst fra august 2022 i form af SU. [person6] har fået udbetalt kr. 6.397 om måneden i august-december 2022, hvilket udgør en stor del af ægteparrets formue, idet denne indkomst faktisk er stor nok til at kunne dække alle deres månedlige faste udgifter. Det anmodes således om, at [person6] SU medtages i privatforbrugsberegningen. Støttemeddelelse for 2022 fremlægges som sagens bilag D”. Svar [person6] skattepligtige indkomst er indregnet i opgørelsen af husstandens samlede indkomst. Nedsættelsen på de 50.000 kr. pr. år giver således følgende resultat. Indkomstår 2021 2022 Husstandens beregnede privatforbrug. Se bilag 3. 31.912 kr. 45.746 kr. Fratrukket elregning fra 2021 i årsregnskab for 2022. Se bilag 6. 0 kr. 13.717 kr. Yderligere salg. Se bilag 7 momsfrit salg til [...] 0 kr. 29.275 kr. Mindre varekøb. Se bilag 7 beløbet uden moms 0 kr. 23.420 kr. Mellemsum 31.912 kr. 112.158 kr. Årligt skønnet forbrug 300.000 kr. 300.000 kr. Forskel/yderligere resultat inkl. moms og eget vareforbrug 268.088 kr. 187.842 kr. Nedslag for skønnet mindre privatforbrug -50.000 kr. -50.000 kr. 218.088 kr. 137.842 kr. Heraf yderligere moms til afregning (se punkt 2) 43.618 kr. 27.568 kr. Yderligere resultat til beskatning 174.470 kr. 110.274 kr. Indkomstår 2021 2022 Samlet privatforbrug 31.912 kr. 45.746 kr. Korrigeret for yderligere salg / mindre varekøb og elregning 0 kr. 66.412 kr. Skønnet yderligere omsætning 174.470 kr. 110.274 kr. Moms 43.618 kr. 27.568 kr. Nyt skønnet privatforbrug 250.000 kr. 250.000 kr. Husstandens privatforbrug anses herefter for værende antagelige. På grundlag af de foreliggende oplysninger vurderer Skattestyrelsen, at den yderligere omsætning skal beskattes som overskud af virksomhed, efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4 litra a. Beløbene indgår i den personlige indkomst efter reglen i personskattelovens § 3, stk. 1. Til beskatning Yderligere omsætning 2021 174.470 kr. Yderligere omsætning 2022 110.274 kr. I alt 284.744 kr. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. juni 2024 sendt det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen i klagesagen og oplyst, at der ikke er nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen har endvidere den 22. oktober 2025 oplyst, at der ikke er bemærkninger til de nye oplysninger. Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af overskud af virksomhed for indkomstårene 2021 og 2022 skal nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… 1. Kontrolsporet er sikret ved virksomhedens daglige opgørelser. 1.1 Dankortsalgene er opgjort dagligt jf. de allerede modtagne kontoudtog vedrørende kontonr. [kontonummer1]. Disse Dankortsalg er uddybet i [klager]s udskrifter af den daglige omsætning fra kasseapparatet of dankortautomaten, som det antages, at I har fået udleveret. Det følger desuden af Den juridiske vejledning A.B.3.1.2 og bogføringslovens § 7, stk. 2, at det kan tillades, at der sker en daglig kasseopgørelse. 1.2 Mobilepay overførslerne fremgår af de allerede modtagne kontoudskrifter af konto [kontonummer2] med kundens navn, datoen for købet og beløbet, hvorfor kontrolsporet jf. bogføringslovens § 7, stk. 1 her er sikret. 1.3 Opgørelsen over den kontante omsætning er også sket ud fra udskrifterne fra kasseapparatet og dankortautomaten. Den daglige kontante omsætning ses ved at fratrække det daglige dankortsalg fra den daglige totale omsætning 1.4 Det bestrides således, at der ikke er sket en daglig opgørelse af varesalget, hvorfor bogføringslovens §§ 7-9 er overholdt. 1.5 Det bemærkes, at [klager] først i maj/juni 2023 har anskattet sig et nyt digitalt kasseapparat, hvorfor det fremadrettet vil det være muligt for ham at fremlægge en meget mere detaljeret opgørelse over sin omsætning. 2. Skønsmæssig fastsættelse af virksomhedens resultat 2.1 Det protesteres hermed imod, at Skattestyrelsen ved et skøn kan fravige det af revisoren opgjorte resultat af virksomheden i 2021 og 2022. En så byrdefuld afgørelse må kræve at Skattestyrelsen kan dokumentere, at [klager] har indkøbt de varer, der kræves for at opnå det skønsmæssigt fastsatte resultat. 2.2 At det skønsmæssige fastsatte resultat af virksomheden skal fraviges understøttes yderligere af, at der her er tale om en slagterbutik, som hovedsageligt henvender sig til ikke etniske danske kunder, hvorfor priserne er lavere end ved en traditionel dansk slagter, og de udbudte varer er anderledes f.eks. sælges der 300 g halal slagtede kyllingehjerter til 17 kr. Dette skaber formodning imod, at [klager]s slagterbutik er sammenlignelig med andre traditionelt danske slagterbutikker, hvilket yderligere understøtter, at bruttoavanceprocenten ikke kan anvendes i denne sag. 2.3 Det tilføjes desuden, at der frem til og med 2022 har ligget fire konkurrerende slagtere, inklusiv [klager]s slagterbutik, inden for ca. 1 km af hinanden, hvilket naturligvis har resulteret i en begrænset omsætning. Den ene af disse slagterbutikker, er dog lukket i starten af 2022, hvilket også har resulteret i en efterfølgende øget omsætning for [klager]. Der fremlægges i forlængelse heraf som bilag A regnskabet for 2018-2020 fra [virksomhed4] A/S, der ligger kun 1,1 km fra [virksomhed1]. Sammenlignes [virksomhed4] A/S’ resultatopgørelser på s. 6 med de af [klager] opgjorte årlige omsætninger, ses der en stor lighed imellem disse, hvilket understøtter korrektheden af den af [klager] opgjorte omsætning. I det mindste talerdenne lighed i de to butikkers omsætning for, at det af [klager] oplyste resultat er mere retvisende end den skønsmæssige fastsatte resultat. 3. Privatforbrugsregningen og værdiansættelsen af det private vareforbrug er foretaget på et uoplyst grundlag og afspejler derfor ikke det reelle forbrug 3.1 Den af Skattestyrelsen anvendte privatforbrugsberegning tager ikke højde for [klager]s og hans kones beskedne leveomkostninger. De har i hele sagens periode boet i en ét-værelseslejlighed, hvor huslejen kun har været ca. kr. 3.000 om måneden. Lejekontrakten fremlægges som sagen bilag B. Skattestyrelsens formodning om, at husstanden ikke har kunne leve for et så relativt lille forbrug er fuldstændigt udokumenteret, og uden afsæt i min klients reelle situation, hvorfor Skattestyrelsens skøn bedes tilsidesættes. 3.2 Derudover får [klager] gratis indmad fra nogle af de dyr, han slagter for bl.a. [virksomhed2]. Denne indmad bruges i [klager]s private madlavning og begrænser derfor hans og konens madbudget. Der er derfor heller ikke tale om et så højt vareforbrug, som skattestyrelsen på uoplyst grundlag har fastsat, henset til den lave pris, der ville kunne kræves for indmaden. At bruge en landsdækkende statistik giver således ikke et retmæssigt billede i denne sag, da der er tale om et privatforbrug, hvis værdi er langt lavere end hos en gennemsnitlig etnisk dansk selvstændig erhvervsdrivende. Skattestyrelsen har ikke engang under deres kontrolbesøg spurgt [klager] indtil hans private vareforbrug. Ved ikke at tage forbehold for min klients konkrete forhold herunder hans mad- og forbrugskultur og etnicitet, men blot at sammenligne ham med en gennemsnitlig dansker, foretager skattestyrelsen altså en indirekte forskelsbehandling og dermed diskrimination af min klient. Skattestyrelsen anmodes derfor om at tilsidesætte deres skøn, og bruge den beregning af vareforbruget, som revisor har udarbejdet, selvom de synes, den er for lav efter deres standard. 3.3 Derudover har Skattestyrelsen ikke inddraget de udenlandske lån på henholdsvis USD 54.000 og 60.000 i privatforbrugsberegningen. Disse to lån har direkte finansieret [klager]s køb af [adresse1] [by1], hvorfor opgørelsen jf. bilag 3 er åbenlyst forkert. Dette er også grunden til at lånebeløbet ikke kan ses på [klager]s konti. Der er desuden ingen formkrav til et lån, men [klager] har ved at få lånedokumenterne oversat til engelsk af en professionel oversætter, gjort hvad han kunne, hvorfor der ikke er grundlag for at udelukke disse fra privatforbrugsberegningen i bilag 3. Det kan desuden oplyses, at lånene er givet som følge af, at långiver har fået stillet [klager]s kones fars hus som sikkerhed. De originale og oversatte lånedokumenter fremlægges som sagens bilag C og bedes hermed inddrages i privatforbrugsberegningen. Dokumentationen for lånene findes altså i de udarbejdede lånedokumenter samt det faktum, at [klager] har haft råd til at købe ejendommen, hvilket på grund af hans begrænsede økonomiske forhold åbenlyst kun har været muligt med finansiering fra tredjemand. I forlængelse heraf kan det oplyses, at lånene jf. bilag 4 altså alene er blevet brugt til at supplere [klager] og hans kones beskedne leveomkostninger, henset virksomhedens begrænsede resultat, og ikke til dækning af ejendomskøbet. 3.4 Beregningen i bilag 3 inddrager heller ikke [person6] indkomst fra august 2022 i form af SU. [person6] har fået udbetalt kr. 6.397 om måneden i august-december 2022, hvilket udgør en stor del af ægteparrets formue, idet denne indkomst faktisk er tor nok til at kunne dække alle deres månedlige faste udgifter. Det anmodes således om, at [person6] SU medtages i privatforbrugsberegningen. Støttemeddelelse for 2022 fremlægges som sagen bilag D. 4. Fakturaer fra [virksomhed2] jf. bilag 5 4.1 For hvad angår bilag 1, er der tale om de eneste købsbilag min klient har modtaget fra [virksomhed2]. Der er ingen krav til, hvordan en faktura skal se ud, så det står [virksomhed2] frit for at udarbejde fakturaen i hånden og udfylde den med de nødvendige oplysninger. Om det dokument, som fakturaen er udarbejdet på, er trykt med en anden titel end ”Faktura” er således uden betydning, da det tydeligt fremgår af bilag 5, at der er tale om fakturaer, hvem der køber og sælger, hvad produktet er, og hvad prisen herfor er. Såfremt Skattestyrelsen mener, at bilag 5 er mangelfuld må de således tydeliggøre hvori manglen ligger, og fremkomme med dokumentation for, at de derfor kan udelukke en så åbenlyst dokumenteret købsmoms. Købsmomsen skal således IKKE reduceres med kr. 61.241, idet bankkontoudtogene og bilag 5 må anses som tilstrækkelig dokumentation herfor.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 5. december 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse: ”For så vidt angår lånene i 2022 på kr. 65.000 og 30.000 er disse ydet delvist som kontante lån og delvist via bankoverførsel. Som dokumentation for den del af lånene, der er sket via bankoverførsel, fremsendes som yderligere bilag posteringsdetaljerne for overførslerne, hvoraf afsenderen fremgår samt underskrevne gældsbreve. Min klient har ikke mulighed for at fremlægge yderligere dokumentation for den kontante del af restlånebeløbene. Det anmodes således om, at der foretages en fornyet vurdering af min klients privatforbrug i 2022, således at der sker en nedsættelse af min klients overskud af virksomheden. Det anmodes i denne forbindelse også om, at der tages højde for den fremlagte dokumentation for de udenlandske lån i form af officielle lånebeviser, samt det forhold at lånene er ydet kontant for at spare gebyrer på bankoverførsler. Det anmodes således konkret om, at ejendomskøbet i hvert fald delvist holdes ude af hustandens beregnede privatforbrug i bilag 3.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt med 174.470 kr. for indkomståret 2021 og 110.274 kr. for indkomståret 2022 som følge af et lavt privatforbrug. I den forbindelse skal der også tages stilling til fradrag for en elregning og bogført fradrag for varekøb med henvisning til ”[...]” i indkomståret 2022 samt Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af klagerens eget vareforbrug. Sagen angår endvidere, om klageren har løftet bevisbyrden for at have optaget private lån til dækning af privatforbruget. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det fremgår af skattekontrollovens § 2, stk. 1. (Lov nr. 1535 af 19. december 2017 med senere ændringer) Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021) indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven. Af dagældende bogføringslovens §§ 7, stk. 1-3, 8, og 9, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) fremgår følgende: ”§ 7 Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herudover skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registreres køb og salg, kan i stedet registrere på grund af daglige kasseopgørelser. Stk. 2. Registreringer skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Stk. 3. Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. … § 8 Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1, omhandlende regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. § 9 Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.” Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovens § 6, stk. 2, jf. § 74. Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Udtager en selvstændig erhvervsdrivende varer til eget forbrug, skal værdien heraf medregnes i dennes skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Opgørelsen af de udtagne varer og den private andel af virksomhedens øvrige forbrugsomkostninger foretages ud fra virksomhedens løbende bogføring. Den erhvervsdrivende skal bogføre varer udtaget fra virksomheden til eget forbrug i overensstemmelse med reglerne herfor, jf. reglerne i bogføringslovens § 1, og mindstekravsbekendtgørelsens § 4. Hvis den erhvervsdrivende har undladt at registrere sit private udtag fra virksomhedens drift, har Skatteforvaltningen ret til at opgøre forbruget efter et konkret skøn, hvor der tages hensyn til størrelsen af den selvstændiges husstand og virksomhedens varesortiment. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. april 2003 offentliggjort i SKM2003.255.VLR. Ifølge praksis stilles der strenge krav til beviset, hvis der ikke er bogført et privat forbrug, eller skatteyderen gør gældende, at der ikke er udtaget varer til privat forbrug, jf. Østre Landsret dom af 16. januar 2004 offentliggjort i SKM2004.39.ØLR. Det fremgår videre af skattekontrollovens § 55, stk. 1: ”Skattepligtige fysiske personer skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen inden for en rimelig frist oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb og om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug.” Indkomsten kan forhøjes, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Ved vurdering af, om et oplyst privatforbrug er uantageligt lavt, kan der henses til Justitsministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 med rettelser den 7. december 2020 om gældssanering, jf. punkt A.C.2.1.4.4.2.2 ”Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for skønsmæssig ansættelse” i Den juridiske vejledning. Told- og skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Dette kan udledes af Højesterets dom af 6. december 2001 offentliggjort som SKM2002.70.HR. Er privatforbruget negativt eller usandsynligt lavt, kan der ud fra en privatforbrugsberegning foretages en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst. Af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort som SKM2019.473.LSR, kan det udledes, at der skal udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger. Statistiske data kan inddrages i skønnet, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 21. marts 2019 offentliggjort som SKM2019.225.ØLR. Af byrettens dom af 12. januar 2018 offentliggjort som SKM2018.59.BR fremgår om statistiske data, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer. Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år, hvis dette er muligt. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Således kræves det normalt, at lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, er dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves det normalt, at modtagelsen af beløbet er dokumenteret ved kontoudtog fra pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der kan henvises til Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR, Østre Landsrets dom af 15. januar 2024, offentliggjort som SKM2024.179.ØLR, Retten i [by2]s dom af 16. december 2015, offentliggjort som SKM2016.70.BR og Retten i [by3]s dom af 18. marts 2013, offentliggjort som SKM2013.363.BR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed Der er ved gennemgang af regnskabsmaterialet for klagerens virksomhed konstateret flere fejl og mangler. Der er bl.a. ikke foretaget en løbende bogføring af kasse og bankindsætninger, hvorfor det ikke er muligt at følge kontrolsporret for kontanter i virksomheden. Der er endvidere konstateret fejl i regnskabsmaterialet i forhold til en bogført eludgift den 1. januar 2022 og et bogført varekøb med henvisningen ”[...]” den 2. august 2022 samt et lavt eget vareforbrug i indkomstårene 2021 og 2022, som heller ikke er bogført løbende, jf. nærmere nedenfor. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at det af klageren fremlagte regnskabsmateriale ikke opfylder kravene i bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, hvorfor det ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74. Skattestyrelsens korrektioner på baggrund af fejl i regnskabsmaterialet Fradrag for elregning af 6. februar 2020 på 54.636 kr. ekskl. moms. samt salg til ”[...]” på 23.420 kr. ekskl. moms i indkomståret 2022 Landsskatteretten finder på baggrund af den fremlagte elregning af 6. februar 2020 sammenholdt med klagerens regnskabsoplysninger for indkomståret 2022, at det ikke er dokumenteret, at der er grundlag for at foretage fradrag for elregning på 54.636 kr. i indkomståret 2022, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er lagt vægt på, at det fremgår af elregningen af 6. februar 2020, at regningen vedrørte elforbrug i perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2020. Beløbet er derfor ikke fradragsberettiget i indkomståret 2022. Som følge heraf forhøjes klagerens skattepligtige indkomst med 54.636 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har fundet, at beløbet alene udgør 13.717 kr. Skattestyrelsens afgørelse ændres derfor i overensstemmelse hermed. Landsskatteretten finder endvidere på baggrund af den fremlagte salgsaftale med ”[...]” sammenholdt med klagerens regnskabsoplysninger for indkomståret 2022, at det ikke er dokumenteret, at der er grundlag for at foretage fradrag for varekøb på 23.420 kr. i indkomståret 2022, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er lagt vægt på, at det fremgår af salgsaftalen, at der er tale om et momsfrit salg på i alt 29.275 kr. og ikke et køb, som det er angivet i klagerens regnskab og kontokort for indkomståret 2022. Som følge heraf forhøjes klagerens skattepligtige indkomst med 23.420 kr. for mindre varekøb samt med 29.275 kr. for yderligere momsfrit salg for indkomståret 2022. Eget vareforbrug Erhvervsdrivende, der udtager varer fra virksomhedens lager til eget forbrug, skal løbende bogføre det private forbrug. Da klageren ikke har bogført det private forbrug løbende, men derimod alene har bogført et privat vareforbrug på 12.500 kr. inkl. moms den 31. december 2021 og et privat vareforbrug på 12.500 kr. inkl. moms den 31. december 2022, finder Landsskatteretten, at der grundlag for at fastsætte værdien af forbruget skønsmæssigt. Skattestyrelsen har opgjort det yderligere vareforbrug til 24.813 kr. inkl. moms, svarende til 19.850 kr. ekskl. moms, for indkomståret 2021 og 25.320 kr. inkl. moms, svarende til 20.256 kr. ekskl. moms, for indkomståret 2022 på baggrund af Skattestyrelsens vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, der fastsættes årligt. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. For indkomståret 2021 var de vejledende mindstesatser 14.340 kr. ekskl. moms for fødevarer, 1.370 kr. ekskl. moms for drikkevarer (uden alkohol) og 4.190 kr. ekskl. moms for andet. For indkomståret 2022 var de vejledende mindstesatser 14.540 kr. ekskl. moms for fødevarer, 1.390 kr. ekskl. moms for drikkevarer (uden alkohol) og 4.240 kr. ekskl. moms for andet. Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.2. Klageren har ikke påvist omstændigheder, der kan godtgøre, at Skattestyrelsens skøn ikke er retvisende eller er udøvet på et fejlagtigt grundlag. Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige opgørelse, hvorfor denne del af Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Forhøjelse som følge af lavt privatforbrug Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens husstands privatforbrug til 31.912 kr. for indkomståret 2021 og 45.746 kr. for indkomståret 2022. Landsskatteretten kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen opgjorte privatforbrug for de pågældende indkomstår. Retten har lagt vægt på, at der i privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2022 er fratrukket tre lånebeløb på henholdsvis 65.000 kr. fra [person2][..] samt 30.000 kr. og 130.000 kr. fra [person1][..], hvilke beløb ikke ses at være modtaget på klagerens konti i indkomståret 2022. For så vidt angår lånebeløbene på 65.000 kr. og 30.000 kr. er der desuden lagt vægt på, at de fremlagte gældsbreve ikke er dateret eller underskrevet, og at der ikke i øvrigt er fremlagt oplysninger, der godtgør, at klageren skulle have modtaget beløbene på anden vis. Det forhold, at klageren den 5. december 2025 har oplyst, at lånebeløbene på 65.000 kr. og 30.000 kr. er ydet delvist kontant og delvist via bankoverførsel samt har fremlagt to yderligere gældsbreve på henholdsvis 60.000 kr. fra [person2][..] og 17.000 kr. fra [person1][..], er ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden for, at klageren har modtaget ovennævnte lånebeløb på 65.000 kr. og 30.000 kr. i indkomståret 2022. Der er lagt vægt på, at de efterfølgende fremlagte gældsbreve ikke er enslydende med de tidligere fremlagte gældsbreve og først er fremlagt efter Skatteankestyrelsens udsendelse af sagsfremstilling og forslag til afgørelse. På trods af, at gældsbrevene anses for mangelfulde, finder retten dog, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har modtaget et lånebeløb på 17.000 kr. i indkomståret 2022. Retten har lagt vægt på, at det fremgår af klagerens private konto, at der den 2. juni 2022 er modtaget 17.000 kr. med henvisningen ”Lån fra [person5][..]”. For så vidt angår lånebeløbet på 130.000 kr. fremgår det endvidere af klagerens private konto, at klageren den 30. september 2021 har modtaget to beløb på 30.000 kr. og 100.000 kr., hvor der er henvist til henholdsvis ”[person1][..] – Lån” og ”Lån fra [person5][..]”. Retten finder på den baggrund, at der i Skattestyrelsens beregning af klagerens husstands privatforbrug for indkomståret 2022 er medtaget lånebeløb på samlet (65.000 kr. + 13.000 kr. + 130.000 kr.) 208.000 kr., som klageren ikke ses at have modtaget. Samtidig finder retten, at det på baggrund af klagerens kontoudskrifter er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren den 30. september 2021 har modtaget lånebeløb på samlet 130.000 kr., som skal medtages i beregningen af klagerens husstands privatforbrug for indkomståret 2021. Retten har herudover gennemgået de tal, der er indgået i Skattestyrelsens privatforbrugsopgørelse og har ikke fundet anledning til bemærkninger. Der er lagt vægt på, at opgørelserne er foretaget på baggrund af konkret foreliggende oplysninger, der har været tilgængelige for Skattestyrelsen, herunder oplysningerne om klagerens ægtefælles SU-udbetalinger fra august 2022 til december 2022. Klagerens husstands privatforbrug kan herefter opgøres til (31.912 kr. + 130.000 kr.) 161.912 kr. for indkomståret 2021 og (45.746 kr. – 208.000 kr.) – 162.254 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har ved vurderingen af, om klagerens husstand må anses for at have et passende privatforbrug og ved beregningen af skønnet, taget udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks statistik, hvorefter det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand af samme størrelse som klagerens udgjorde 347.219 kr. for indkomståret 2021 og 375.219 kr. for indkomståret 2022, sammenholdt med oplysningerne om, at klagerens husstands privatforbrug er markant lavere end andres. Skattestyrelsen har herefter fundet, at et passende privatforbrug for klagerens husstand udgjorde 250.000 kr. for indkomståret 2021 og 250.000 kr. for indkomståret 2022. Retten finder på baggrund af klagerens forklaringer og den fremlagte lejekontrakt, at det af Skattestyrelsen fastsatte privatforbrug for klagerens husstand på 250.000 kr. for indkomståret 2021 og 250.000 kr. for indkomståret 2022 må anses for rimeligt. Selvom det beregnede privatforbrug for klagerens husstand for indkomståret 2021 ligger under 250.000 kr., finder retten, at der ikke er grundlag for at fortage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2021. Der er lagt vægt på, at klagerens husstands beregnede privatforbrug – efter ovennævnte korrektion og med tillæg af eget vareforbrug – i ikke-uvæsentlig grad overstiger niveauet for privatforbrug fastsat af Justitsministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 med rettelser den 7. december 2020 om gældssanering. Der er endvidere lagt vægt på, at privatforbruget konkret for klageren ikke kan anses for at være uantageligt lavt. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2021 på baggrund af lavt privatforbrug, og den foretagne forhøjelse på 174.470 kr. (inkl. eget vareforbrug) nedsættes derfor til 19.850 kr. svarende til forhøjelsen for eget vareforbrug ekskl. moms for indkomståret 2021. Efter ovennævnte korrektion er klagerens husstands beregnede privatforbrug for indkomståret 2022 negativt. Der er derfor grundlag for at forhøje klagerens overskud af virksomhed (inkl. eget vareforbrug) for indkomståret 2022 fra 110.274 kr. til 243.939 kr. Det forhold, at klageren har fremlagt to gældsbreve fra 2021, hvoraf fremgår, at han har lånt henholdsvis 54.000 dollars og 60.000 dollars af to udenlandske långivere, kan ikke føre til et andet resultat. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at beløbene ikke ses at være modtaget på klagerens konti, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren skulle have modtaget beløbene på anden vis eller fået dem indført i Danmark. Der er desuden lagt vægt på, at beløbene ikke kan være blevet betalt direkte til sælger i forbindelse med klagerens køb af [adresse1], [by1], idet det fremgår af klagerens private konto, at der den 23. maj 2022 er overført 720.000 kr. til [virksomhed3] ApS med henvisningen ”Bgs Køb [adresse1]”, og at der tre dage forinden er overført 330.000 kr. fra klagerens driftskonto til klagerens private konti. Konklusion Sammenfattende nedsætter Landsskatteretten således forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2021 på baggrund af lavt privatforbrug med 154.620 kr. Forhøjelsen for indkomståret 2021 udgør herefter (174.470 kr. – 154.620 kr.) 19.850 kr. svarende til det yderligere eget vareforbrug ekskl. moms. For indkomståret 2022 forhøjer retten klagerens overskud af virksomhed på baggrund af lavt privatforbrug med 223.683 kr. samt stadfæster Skattestyrelsens opgørelse af yderligere eget vareforbrug på 20.256 kr. ekskl. moms. Forhøjelsen for indkomståret 2022 udgør herefter (223.683 kr. + 20.256 kr.) 243.939 kr.