Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0054136

Skønnet kontantsalg og udtagningsmoms hos grillbarer tilsidesat delvist

Skatteyder fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
23. juni 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen vedrørte Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for 2021 og 2022 i indehaverens to grillvirksomheder, hvor styrelsen skønsmæssigt havde forhøjet salgsmoms af kontantsalg til 9 % af omsætningen ud fra en Nationalbank-analyse, forhøjet udtagningsmoms af eget vareforbrug efter standardsatser og nægtet fradrag for købsmoms af forpagtningsafgift på grund af manglende fakturaer. Indehaveren gjorde gældende, at momsen var angivet korrekt, at alle elektroniske betalinger var bogført, og at afgørelsen var mangelfuldt begrundet. Landsskatteretten fandt, at regnskabsgrundlaget ikke kunne tilsidesættes, da der ikke var konstateret differencer eller udeholdt omsætning, og nedsatte forhøjelsen af salgsmoms vedrørende kontantsalg til 0 kr. for begge år og begge virksomheder. Retten godkendte endvidere købsmomsfradrag for forpagtning på grundlag af de fremlagte forpagtningsaftaler, men stadfæstede udtagningsmomsen for den ene virksomhed og nedsatte den for interessentskabet til indehaverens andel. Begrundelsesindsigelsen blev afvist, og afgørelsen ansås for gyldig.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2003.255.VLR
  • SKM2004.39.ØLR
  • SKM2005.368.HR
  • SKM2020.485.SKTST
  • SKM2021.643.SKTST

Fuldtekst

Journalnr. 24-0054136 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2021 [virksomhed1] Forhøjelse af salgsmoms vedrørende kontantsalg 26.780 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af salgsmoms vedrørende forbrug af egne varer 4.500 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende forpagtning 1.500 kr. 0 kr. Nedsættelse til 0 kr. [virksomhed2] I/S Forhøjelse af salgsmoms vedrørende kontantsalg 30.057 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af salgsmoms vedrørende forbrug af egne varer 10.497 kr. 0 kr. Nedsættes til 6.797 kr. 2022 [virksomhed1] Forhøjelse af salgsmoms vedrørende kontantsalg 42.963 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af salgsmoms vedrørende forbrug af egne varer 5.266 kr. 0 kr. Stadfæstelse Ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende forpagtning 8.400 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. [virksomhed2] I/S Forhøjelse af salgsmoms vedrørende kontantsalg 36.082 kr. 0 kr. Nedsættes til 0 kr. Forhøjelse af salgsmoms vedrørende forbrug af egne varer 13.083 kr. 0 kr. Nedsættes til 7.318 kr. Faktiske oplysninger Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at [klager], herefter indehaveren, har været registeret med CVR-nr. [...1], [virksomhed1] i perioden fra den 1. september 2019 til den 16. juli 2021 og igen fra den 26. april 2022. Det fremgår ligeledes af CVR, at indehaveren har været registreret med CVR-nr. [...2], [virksomhed2] I/S, i perioden fra den 12. juli 2021 til den 30. juni 2022. [virksomhed1] Skattestyrelsen var på uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden den 22. februar 2023. Under kontrolbesøget konstaterede Skattestyrelsen at alt salg i virksomheden blev tastet ind i kasseapparatet som kontantsalg uanset betalingsformen. Skattestyrelsen har kontrolleret virksomhedens regnskabsmateriale for 2021 og 2022. Der er ikke fremsendt regnskab for 2021. Der er fremsendt årsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2022. Af årsrapporten for 2022 fremgår sammenligningstal for 2021. Derudover er fremsendt skattemæssigt opgørelse over indehaverens skattemæssige erhvervsindkomst i 2022, med sammenligningstal for 2021. For 2021 er årets varesalg opgjort til 1.147.224 kr. og årets vareforbrug til 545.491 kr., svarende til en bruttofortjeneste på 601.733 kr. og en bruttoavance på 52,45 %. Årets resultat efter lønomkostninger og øvrige omkostninger men før afskrivninger er opgjort til 234.149 kr., og årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster er opgjort til 217.214 kr. Årets skattemæssige resultat er opgjort til 215.131 kr. For 2022 er årets varesalg opgjort til 1.985.506 kr. og årets vareforbrug til 880.816 kr., svarende til en bruttofortjeneste på 1.104.690 kr. og en bruttoavance på 55,64 %. Årets resultat efter lønomkostninger og øvrige omkostninger men før afskrivninger er opgjort til 433.280 kr., og årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster er opgjort til 412.209 kr. Årets skattemæssige resultat er opgjort til 411.612 kr. Virksomhedens omsætning er opgjort ved: Note 1 2021 2022 Varesalg 857.688 kr. 1.000.883 kr. Varesalg mobilepay 289.730 kr. 984.625 kr. Kassedifferencer -194 kr. -2 kr. = 1.147.224 kr. = 1.985.506 kr. Skattestyrelsen har sammenholdt omsætningen i regnskabsmateriale for [virksomhed1] med indsætninger på virksomhedens bankkonti i 2021 og 2022, og fundet, at alle elektroniske betalingsmidler er indtægtsført og fremgår af regnskaberne for 2021 og 2022. Skattestyrelsen har anset bruttoavancen i virksomheden for lav i både 2021 og 2022. Skattestyrelsen har henvist til Danmarks statistik og at bruttoavancen for restauranter var på 68,9 % i indkomståret 2021 Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale opgjort bogført kontantsalg på regnskabskonto 10010 Kassebeholdning, til 7.914 kr. inkl. moms i 2021 og 30.645 kr. inkl. moms i 2022. Opgørelsen fremgår af bilag 3 til Skattestyrelsens afgørelse. Et uddrag af Skattestyrelsens opgørelse over bogført kontantomsætning i [virksomhed1] i 2022 er indsat nedenfor: Dato Debet Kredit Kontantsalg 02.04.22 4945 4945 0 03.04.22 4383 4283 100 04.04.22 4067 4067 0 05.04.22 2721 2663 58 06.04.22 2152 2152 0 07.04.22 2580 2580 0 08.04.22 6568 6568 0 Skattestyrelsen har anset den oplyste kontante omsætning i [virksomhed1] for usandsynlig, og har på den baggrund fortaget en skønsmæssig forhøjelse af kontantomsætningen. Til grund for den skønsmæssige vurdering af omsætningen har Skattestyrelsen anvendt en analyse fra Danmarks Nationalbank. Af analysen fremgår, at 9 % af den samlede værdi af betalinger i fysiske handler i 2021 skete ved kontantbetalinger. Skattestyrelsen har herefter skønsmæssige forhøjet den kontante omsætning i klagerens virksomhed, så den kontante omsætning svarer til cirka 9% af virksomhedens samlede omsætning i 2021 og 2022. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens kontante omsætning ekskl. moms og forhøjelsen af virksomhedens kontantsalg til i 2021 og 2022 til: 2021 2022 Beregnet kontant omsætning på 9 % 113.451 kr. 196.369 kr. Bogført kontantsalg jf. regnskabsmateriale - 6.331 kr. - 24.516 kr. Skønsmæssigt forhøjelse af kontantsalg = 107.120 kr. = 171.853 kr. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens bruttoavance efter den skønsmæssige forhøjelse af kontantsalget til 56 % i 2021 og 59 % i 2022. Virksomheden er momspligtig og Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms svarende til 25 % af den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens kontantsalg. Skattestyrelsen har opgjort den skønsmæssige forhøjelse af kontantsalg og opgjort forhøjelsen af salgsmoms til: Indkomstår Beregningsgrundlag Salgsmoms Salgsmoms af skønsmæssigt kontantsalg i 2021 107.120 kr. 26.780 kr. Salgsmoms af skønsmæssigt kontantsalg i 2022 171.853 kr. 42.963 kr. Forbrug af egne varer i [virksomhed1] Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1], at der er forbrug af egne varer med 6.000 kr. inkl. moms i 2021, og 10.261 kr. inkl. moms i 2022 Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om at fremsende opgørelse af eget vareforbrug, men har ikke modtaget en opgørelse eller andet materiale om forbrug af egne varer fra indehaveren. Det er Skattestyrelsens vurdering, der ikke er sket løbende registrering af eget forbrug og at det er et urealistisk lavt forbrug for indehaveren og dennes husstand. Skattestyrelsen har derfor opgjort forbrug af egne varer skønsmæssigt og forhøjet forbrug af egne varer i [virksomhed1] med 18.002 kr. ekskl. moms i 2021 og 21.063 kr. ekskl. moms i 2022. Skattestyrelsen har baseret skønnet over klagerens forbrug af egne varer i [virksomhed1] på oplysninger fra folkeregistret om antal personer registreret på indehaverens bopæl, og Skattestyrelsens offentliggjorte værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for 2021 og 2022. For 2021 har Skattestyrelsen opgjort bopælssammensætningen til 2,6 forbrugsenheder, og for 2022 har Skattestyrelsen opgjort bopælssammensætningen til 3,3 forbrugsenheder. Skattestyrelsen har opgjort udtagningsmoms af den skønsmæssige forhøjelse af forbrug af egne varer til: Indkomstår Beregningsgrundlag Salgsmoms Udtagningsmoms af forbrug af egne varer i 2021 18.002 kr. 4.500 kr. Udtagningsmoms af forbrug af egne varer i 2022 21.063 kr. 5.266 kr. Fradrag for købsmoms vedrørende forpagtning Indehaveren har fradraget købsmoms til udgifter til lokaleleje og forpagtningsudgift i [virksomhed1], med 1.500 kr. i 2021 og 8.400 kr. i 2022. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende forpagtning med den begrundelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at indehaveren er berettiget til fradrag for købsmoms vedrørende forpagtning. Indehaveren har til Skattestyrelsen forklaret, at han betaler forpagtningsafgift til de personer han forpagter virksomheden af, og husleje til en tredje person som ejer bygningen hvorfra virksomheden drives. Indehaveren har fremlagt to forpagtningsaftaler til Skattestyrelsen. Den ene forpagtningsaftale vedrører en periode fra den 1. september 2019 og det forpagtede er [virksomhed1] beliggende [adresse1], [by1]. Som bortforpagter er anført CVR-nr. [...3]. Ifølge Det centrale virksomhedsregistrer er virksomheden ejet af [person1]. Virksomheden var indtil virksomhedens ophør den 28. februar 2021 registreret med branchekoden 561020 Pizzariaer, grillbarer, isbarer mv. Forpagtningsaftalen er underskrevet den 1. september 2019 af indehaveren og [person1]. Det fremgår af forpagtningsaftalen at driftsmateriel til driften af virksomheden er omfatter aftalen, og at forpagter er forpligtet til at bevare åbningstiderne i virksomheden. Den månedlige forpagtningsudgift er 2.000,00 kr. med tillæg af gældende momssats. Den anden forpagtningsaftale vedrører også [virksomhed1] beliggende [adresse1], [by1]. Denne aftale vedrører en periode fra den 1. juli 2022. Som bortforpagter er anført CVR-nr. [...4]. Ifølge Det centrale virksomhedsregister er virksomheden ejet af [person2]. Virksomheden har siden den 1. juli 2021 registreret med branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. Aftalen er underskrevet af indehaveren og [person2], og er dateret den 1. juli 2022. Ifølge forpagtningsaftalen omfatter aftalen driftsmateriel til driften af virksomheden, lige som indehaveren er forpligtet til at tegne en forsikring på inventar samt til at bevare åbningstiderne i virksomheden. Den månedlige forpagtningsudgift er 5.600,00 med tillæg af gældende momssats.Aftalen er underskrevet og dateret den 1. juli 2022. Skattestyrelsen har forespurgt indehaveren om hvad stigningen i forpagtningsafgiften, fra forpagtningskontrakt underskrevet den 1. september 2021 til forpagtningskontrakten underskrevet den 1. juli 2022, skyldes. Indehaverens revisor har oplyst, at det udelukkende skyldes, at den nye bortforpagter kræver 5.600 kr. ekskl. moms i forpagtningsafgift. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende forpagtningsudgifter med 1.500 kr. i 2021 og 8.400 kr. i 2022. [virksomhed2] I/S Skattestyrelsen har kontrolleret virksomhedens regnskabsmateriale for 2021 og 2022, og der er fremlagt årsrapport for 2021 og 2022, samt opgørelse over indehaverens skattemæssige erhvervsindkomst for 2022 med sammenligningstal for 2021. For 2021 er årets varesalg opgjort til 1.666.218 kr. og årets vareforbrug til 520.567 kr., svarende til en bruttofortjeneste på 1.145.651 kr. og en bruttoavance på 66,76 %. Årets resultat efter lønomkostninger og øvrige omkostninger men før afskrivninger er opgjort til 596.677 kr., og årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster er opgjort til 474.881kr. Årets skattemæssige resultat er opgjort til 198.613 kr. For 2022 er årets varesalg opgjort til 1.464.495 kr. og årets vareforbrug til 495.921 kr., svarende til en bruttofortjeneste på 968.574 kr. og en bruttoavance på 66,14 %. Årets resultat efter lønomkostninger og øvrige omkostninger men før afskrivninger er opgjort til 422.268 kr., og årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster er opgjort til 377.241 kr. samt at klagerens andel heraf udgør 188.621 kr.Årets skattemæssige resultat er opgjort til 187.040 kr. Virksomhedens omsætning er i regnskaberne for 2021 og 2022 opgjort til: Note 1 2021 2022 Salg grill produkter m.v. 643.049 kr. 1.250.515 kr. [virksomhed3] 506.600 kr. - [virksomhed4] 391.276 kr. - Hjemmeside 125.293 kr. - = 1.666.218 kr. =1.250.515 kr. Skattestyrelsen har sammenholdt regnskabsmaterialet for [virksomhed2] I/S med indsætningerne på virksomhedens bankkonti i 2021 og 2022 og fundet, at alle elektroniske betalingsmidler er indtægtsført og fremgår af regnskaberne for 2021 og 2022. Skattestyrelsen har anset bruttoavancen i virksomheden for lav i både 2021 og 2022. Skattestyrelsen har henvist til Danmarks statistik og at bruttoavancen for restauranter var på 68,9 % i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale opgjort bogført kontantsalg på regnskabskonto 10010 Kassebeholdning til 4.291,00 kr. inkl. moms i 2021 og 630,00 kr. inkl. moms i 2022. Opgørelsen fremgår af bilag 2 og bilag 3 til Skattestyrelsens afgørelse. Et uddrag af Skattestyrelsens opgørelse over bogført kontantomsætning i [virksomhed2] I/S er indsat nedenfor. Dato Debet Kredit Kontantsalg 12.11.21 4.691,00 4.641,00 50,00 13.11.21 3.458,00 3.458,00 0,00 14.11.21 5.556,00 5.556,00 0,00 15.11.21 2.483,00 2.483,00 0,00 16.11.21 2.353,00 2.353,00 0,00 17.11.21 3.351,00 3.351,00 0,00 18.11.21 3.743,00 3.191,00 552,00 Skattestyrelsen har anset den oplyste kontantomsætning for [virksomhed2] I/S for usandsynlig og har på den baggrund foretaget en skønsmæssig forhøjelse af kontantomsætningen. Skattestyrelsen har på baggrund af en analyse fra Danmarks Nationalbank skønsmæssigt forhøjet den kontante omsætning i indehaverens virksomhed, så den kontante omsætning svarer til 9 % af virksomhedens samlede omsætning. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens kontante omsætning og forhøjelsen af virksomhedens kontantsalg til i 2021 og 2022 til: 2021 2022 Beregnet kontant omsætning på 9 % 123.670 kr. 144.480 kr. Bogført kontantsalg jf. regnskabsmateriale 3.433 kr. 504 kr. Skønsmæssigt forhøjelse af kontantsalg = 120.230 kr. = 144.330 kr. Heraf udgør klagerens andel 50 % = 60.115 kr. = 72.165 kr. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens bruttoavancen efter den skønsmæssige forhøjelse af kontantsalget til 71,50 % i 2021 og 69,21 % i 2022. Virksomheden er momspligtig og Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms svarende til 25 % af den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens kontantsalg. Skattestyrelsen har opgjort den skønsmæssige forhøjelse af kontantsalg og opgjort forhøjelsen af salgsmoms til: Indkomstår Beregningsgrundlag Salgsmoms Salgsmoms af skønsmæssigt kontantsalg i 2021 120.230 kr. 30.057 kr. Salgsmoms af skønsmæssigt kontantsalg i 2022 144.330 kr. 36.082 kr. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens bruttoavance efter den skønsmæssige forhøjelse af kontantsalget til 71,50 % i 2021 og 69,21 % i 2022. Forbrug af egne varer i [virksomhed2] Af årsrapporten for 2022 fremgår det, at der er forbrug af egne varer er 8.000 kr. ekskl. moms i 2021 og 0 kr. ekskl. moms i 2022. Indehaverens revisor har oplyst til Skattestyrelsen, at beløbet skal fordeles ligeligt mellem interessenterne, og at det er en fejl, at der ikke er angivet et forbrug af egne varer for 2022. Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om at fremsende opgørelse af eget vareforbrug, men har ikke modtaget en opgørelse eller andet materiale om forbrug af egne varer fra indehaveren. Skattestyrelsen har anset det oplyste forbrug af egne varer i 2021 og 2022 for et urealistisk lavt forbrug for indehaveren og dennes husstand. Skattestyrelsen har herefter opgjort forbrug af egne varer skønsmæssigt. Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet indehaverens eget vareforbrug i [virksomhed2] I/S med 23.187 kr. i 2021 og 29.271 kr. i 2022. Skattestyrelsen har beregnet salgsmoms for forbrug af egne varer på baggrund af det samlede vareforbrug for begge interessenter i [virksomhed2] I/S. Skattestyrelsen har opgjort udtagningsmoms af interessenterne skønsmæssige forbrug af egne varer for til: Indkomstår Beregningsgrundlag Salgsmoms Udtagningsmoms af forbrug af egne varer i 2021 41.989 kr. 10.497 kr. Udtagningsmoms af forbrug af egne varer i 2022 52.333 kr. 13.083 kr. = 23.580 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset den bogførte kontante omsætning og den oplyste udtagning af private varer i indehaverens virksomheder for usandsynlig og har skønsmæssigt forhøjet den afgiftspligtige omsætning i hans virksomheder, samt nægtet fradrag for købsmoms på udgifter til forpagtning i den ene virksomhed. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” Moms (…) 9.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det er Skattestyrelsens vurdering, at I har drevet økonomisk virksomhed med afgiftspligtige leverancer ifølge momslovens § 4, stk.1. Idet I har drevet økonomisk virksomhed, finder Skattestyrelsen, at I er momspligtig af alt jeres salg igennem [virksomhed2] I/S i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Skattestyrelsen kan fastsætte momsen, såfremt der ikke er afgivet en korrekt eller rettidig angivelse/indberetning, ifølge opkrævningslovens § 5, stk. 2. Yderligere salgsmoms vedrørende denne sagsfremstillings punkt 1 Det fremgår af denne sagsfremstillings punkt 1, at Skattestyrelsen har skønnet et kontantsalg på 9 % af virksomhedens samlede omsætning for de enkelte indkomstår. Skattestyrelsen har skønnet et kontantsalg for indkomståret 2021 på 120.230 kr. ekskl. moms. Det skønnede kontantsalg er for indkomståret 2022 på 144.330 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen finder, at I er momspligtig af dette yderligere salg efter momslovens § 4, stk. 1. Den manglende opgørelse af salgsmoms udgør 25 % af henholdsvis 120.230 kr. for indkomståret 2021 og 144.330 kr. for indkomståret 2022, i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Momssatsen er 25 %, det fremgår af momslovens § 33. Dette betyder, at jeres yderligere salgsmoms udgør 30.057 kr. for indkomståret 2021 og 36.082 kr. for indkomståret 2022. Opgørelsen af momsen sker med udgangspunkt i opkrævningslovens § 5, stk. 2. Yderligere salgsmoms for indkomståret 2021 30.057 kr. Yderligere salgsmoms for indkomståret 2022 36.082 kr. Yderligere salgsmoms vedrørende denne sagsfremstillings punkt 2 Ved gennemgang af regnskabsmaterialet for indkomstårene 2021 og 2022, er der angivet et beløb i 2021 til forbrug af egne varer på 8.000 kr. ekskl. moms i forbindelse med opgørelsen af indkomsten. Skattestyrelsen finder det usandsynligt lavt i forhold til størrelsen af jeres husstande. Derudover er det ikke dokumenteret, at der er sket en løbende bogføring af forbrug af egne varer. Skattestyrelsen har således skønsmæssigt fastsat jeres eget vareforbrug, se denne sagsfremstillings punkt 2. Ifølge momslovens § 5, stk. 1 er udtagning af varer til eget forbrug momspligtige. På baggrund af dette skal der beregnes salgsmoms af de udtagne varer. Det samlede eget vareforbrug for interessenterne i [virksomhed2] I/S opgøres til 41.989 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og 52.333 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Salgsmomsen udgør således 10.497 kr. for indkomståret 2021 (41.989 kr. x 25 %) og 13.083 kr. for indkomståret 2022 (52.333 kr. x 25 %). Salgsmomsen udgør 25 % ifølge momslovens § 33. Der henvises yderligere til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Yderligere salgsmoms for indkomståret 2021 10.497 kr. Yderligere salgsmoms for indkomståret 2022 13.083 kr. (…) Den yderligere salgsmoms vil blive fordelt ligeligt mellem perioderne, da det ikke har været muligt at henføre beløbet til én præcis periode. (…) Den samlede ændring af salgsmoms for indkomståret 2021 udgør 40.554 kr. Den yderligere salgsmoms for indkomståret 2022 Den yderligere salgsmoms vil blive fordelt ligeligt mellem perioderne, da det ikke har været muligt at henføre beløbet til én præcis periode. (…) Den samlede ændring af salgsmoms for indkomståret 2022 udgør 49.165 kr. Ændring af salgsmomsen for [virksomhed2] I/S vil blive opkrævet via virksomhedens CVR. nr. 10. Købsmoms for [virksomhed2] I/S (…) 11. Salgsmoms for [virksomhed1] (…) 11.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det er Skattestyrelsens vurdering, at du driver økonomisk virksomhed med afgiftspligtige leverancer ifølge momslovens § 4. Idet du driver økonomisk virksomhed, finder Skattestyrelsen, at du er momspligtig af alt dit salg igennem [virksomhed1] i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Skattestyrelsen kan fastsætte momsen, såfremt der ikke er afgivet en korrekt eller rettidig angivelse/indberetning, ifølge opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2. Yderligere salgsmoms vedrørende denne sagsfremstillings punkt 5: Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig vurdering af dit kontantsalg for [virksomhed1]. Dette opgøres til 107.120 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og 171.853 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Skattestyrelsen finder, at du er momspligtige af dette salg efter momslovens § 4, stk. 1. Den manglende opgørelse af salgsmoms udgør 25 % af henholdsvis 107.120 kr. for indkomståret 2021 og 171.853 kr. for indkomståret 2022. Dette følger af momslovens § 33. Dette betyder, at du skal betale 26.780 kr. for indkomståret 2021 og 42.963 kr. for indkomståret 2022 mere i moms. Opgørelsen af momsen sker med udgangspunkt i opkrævningslovens § 5, stk. 2. Yderligere salgsmoms for indkomståret 2021 26.780 kr. Yderligere salgsmoms for indkomståret 2022 42.963 kr. Yderligere salgsmoms vedrørende denne sagsfremstillings punkt 6: Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig vurderingen af dit forbrug af egne varer for [virksomhed1]. Dette opgøres til 18.002 kr. for indkomståret 2021 ekskl. moms og 21.063 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Ved gennemgang af regnskabsmaterialet for indkomstårene 2021 og 2022, er der angivet et beløb til forbrug af egne varer på henholdsvis 4.800 kr. og 8.208,80 kr. ekskl. moms. Ifølge momslovens § 5, stk. 1, er udtagning af varer til eget forbrug momspligtige. På baggrund af dette skal der beregnes salgsmoms af det yderligere udtagende eget vareforbrug. Efter denne sagsfremstillingens punkt 6 er de yderligere udtagne varer opgjort til 18.002 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og 21.063 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Salgsmoms udgør således 4.500 kr. for indkomståret 2021 (18.002 kr. x 25 %) og 5.266 kr. for indkomståret 2022 (21.063 kr. x 25 %). Salgsmomsen udgør 25 %, ifølge momslovens § 33. Der henvises yderligere til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Yderligere salgsmoms for indkomståret 2021 4.500 kr. Yderligere salgsmoms for indkomståret 2022 5.266 kr. Yderligere salgsmoms for indkomstårene 2021 og 2022: Den yderligere salgsmoms for indkomståret 2021 Den yderligere salgsmoms vil blive fordelt ligeligt mellem perioderne, da det ikke har været muligt at henføre beløbet til én præcis periode. Den samlede ændring af salgsmoms for indkomståret 2021 udgør 31.280 kr. Den yderligere salgsmoms for indkomståret 2022 Den yderligere salgsmoms vil blive fordelt ligeligt mellem perioderne, da det ikke har været muligt at henføre beløbet til én præcis periode. Den samlede ændring af salgsmoms for indkomståret 2022 udgør 48.229 kr. 12. Købsmoms for [virksomhed1] 12.1 De faktiske forhold Skattestyrelsen har ved gennemgang af [virksomhed1]s kontospecifikationer for indkomstårene 2021 og 2022 konstateret, at du har fratrukket udgifter på konto 4011 ”Forpagtningsudgifter”(…) 12.2 Dine bemærkninger Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger til ændring af momsen. Ændringen gennemføres i sin helhed som tidligere foreslået. (…) 12.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse I forbindelse med gennemgang af [virksomhed1]s kontospecifikationerne for konto 4011 ”Forpagtningsudgift”, har Skattestyrelsen den 12. september 2023 spurgt ind til [virksomhed1]s forpagtningsafgift og hertil bedt om samtlige bilag for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen har ikke modtaget de efterspurgte bilag. For konto 4011 ”Forpagtningsudgift”, er det konstateret, at der er fratrukket udgifter i indkomstårene 2021 og 2022, hvor der ikke er den tilstrækkelige dokumentation for at kunne få fradrag. Ifølge bogføringslovens § 9, skal enhver registrering kunne dokumenteres med bilag. Skattestyrelsen har ikke modtaget bilag fra konto 4011 for indkomstårene 2021 og 2022. Du har fratrukket moms for henholdsvis 1.500 kr. i 2021 og 8.400 kr. i 2022 for meget. Der er tale om følgende posteringer. Indkomståret 2021 Dato Kontonr. Bilagsnr. Tekst Beløb ekskl. moms Moms 05.01.2021 4011 6001 Forpagtningsafgift 2.000 kr. 500 kr. 08.02.2021 4011 6002 Forpagtningsafgift 2.000 kr. 500 kr. 02.03.2021 4011 6003 Forpagtningsafgift 2.000 kr. 500 kr. I alt 6.000 kr. 1.500 kr. Indkomståret 2022 Dato Kontonr. Bilagsnr. Tekst Beløb ekskl. moms Moms 25.07.2022 4011 6007 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 08.08.2022 4011 6008 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 08.09.2022 4011 6009 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 06.10.2022 4011 6010 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 07.11.2022 4011 6011 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 06.12.2022 4011 6012 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. I alt 33.600 kr. 8.400 kr. Derved kan der ikke godkendes momsfradrag for disse udgifter. Der henvises til momslovens § 37 samt momsbekendtgørelsens § 82 (nu momsbekendtgørelsens § 81). (…) Skattestyrelsen godkender momsfradrag ud fra dokumenterede udgifter, som fremgår af kontospecifikationerne. De dokumenterede udgifter, som har privat karakter, gives der ikke momsfradrag for. Ændring af købsmoms for 2021 (…) Den samlede ændring af købsmoms for 2021 udgør 1.680 kr. Ændring af købsmoms for 2022 (…) Den samlede ændring af købsmoms for 2022 udgør 9.792 kr. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 16. juni 2024 udtalt følgende: ” (…) 1. Skønnet kontantsalg [virksomhed1]: Skattestyrelsen fastholder beskatningen af kontantsalget for begge indkomstår. I bogføringsmaterialet fremgår et kontantsalg på 6.331 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og på 24.516 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Det mener Skattestyrelsen er usandsynligt. Der kommenteres, at kassen bliver opgjort hver dag. Vi finder ikke at den bogførte kassebeholdning svare til den fysiske kassebeholdning. Der er her henset til, at det af bogføringen fremgår at kassebeholdningen er ualmindelig høj (typisk mellem 25.000 kr. og 30.000 kr.) På baggrund heraf må vi konstatere, at der ikke dagligt bliver fortaget en kasseafstemning, herunder afstemning af kontantsalg. [virksomhed2] I/S: Skattestyrelsen fastholder beskatningen af kontantsalget for begge indkomstår. Af bogføringsmaterialet fremgår, at der alene har været kontantsalg 14 dage i 2. halvår 2021 med samlet 3.433 kr. ekskl. moms, og 8 dage med samlet 504 kr. ekskl. moms i 1. halvår 2022. Det mener Skattestyrelsen er usandsynligt. Der kommenters, at kassen bliver opgjort hver dag. Vi finder ikke, at den bogførte kassebeholdning svarer til den fysiske kassebeholdning. Der er her henset til, at det af bogføringen fremgår, at kassebeholdningen er ualmindelig høj (typisk mellem 1.000 kr. og 5.500 kr.) På baggrund heraf må vi konstatere, at der ikke dagligt bliver fortaget en kasseafstemning, herunder afstemning af kontantsalg. 2. Forbrug af egne vare Skattestyrelsen fastholder beskatningen af forbrug af egne vare for begge indkomstår. Der er ikke tvivl om, at skatteyder skal beskattes af forbrug af egne vare, idet skatteyder i regnskabet har medtaget beløb til forbrug af egne vare. Da der ikke er bogført et løbende forbrug af egne vare, er Skattestyrelsens standardsatser anvendt. Der menes, at Skattestyrelsens skønnet beløb ikke er rimeligt. Det fremgår ikke af klagen, hvad der ikke findes rimeligt. Hvorefter Skattestyrelsens ansættelse fastholdes. (…) 6. Forpagtningsafgift Skattestyrelsen fastholder at nægte fradraget for forpagtningsudgifter for begge indkomstår. Det er ikke lykkes Skattestyrelsen, at få oplyst hvad forpagtningsafgiften faktisk omhandler. Der forligger ikke købsfakturaer for de betalte udgifter. Uanset om der foreligger banktransaktioner hver måned, skal der foreligge en købsfaktura, såfremt der ønskes fradrag. Skattestyrelsen finder ikke, at bogføringslovens § 9 er overholdt, idet bankkontoudskrifter, herunder posteringstekster, betalingsmodtager og betalingernes interval ikke er dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. (…) ” Virksomhedens opfattelse Indehaverens repræsentant har fremsat påstand om, at afgiftstilsvaret i indehaverens virksomheder er indberettet korrekt, og at de af Skattestyrelsen fastsatte ændringer af afgiftstilsvaret vedrørende kontantsalg skal afvises, salgsmoms vedrørende forbrug af egne varer skal godkendes som oplyst samt at fradrag for købsmoms til forpagtningsafgift i indehaverens virksomheder skal godkendes. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” (…) Med hensyn til forhøjelse af momsen, er dette afledt af ovenstående skattemæssige forhold Når vi er enige om de skattemæssige forhold, vil de momsmæssige afledte forhold blive behandlet” Virksomhedens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten, indehaverens revisor og indehaveren har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gentaget anbringenderne fra klageskrivelsen, og gjorde derudover gældende, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de skønsmæssige forhøjelser af indkomsten ikke anses for at opfylde begrundelseskravet. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har skønnet moms af skønnet kontantsalg i indehaverens økonomiske virksomheder i 2021 og 2022, skønnet moms af skønnet forbrug af egne varer og ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til forpagtning. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022 med efterfølgende ændringer) fremgår: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.” Af momslovens § 3, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 med efterfølgende ændringer), fremgår: ”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.” Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår: ”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.” Af momslovens § 5, stk. 1, og stk. 3, fremgår: ”Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering. (…) Stk. 3. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål.” Af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, 2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land, 3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og 4) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.” Af momsbekendtgørelsen § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 med efterfølgende ændringer) fremgår: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” Den nugældende opkrævningslov (lov nr. 832 af 14. juni 2022) med efterfølgende ændringer, er gældende fra 15. juni 2022, og ophæver og viderefører den tidligere opkrævningslov (lov nr. 169 af 15. marts 2000 med efterfølgende ændringer). Af momslovens § 55, stk. 1 fremgår: Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Af nugældende opkrævningslovs § 5, stk.1, og stk. 2, fremgår: ”Har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. For betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse. Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret efter 1. pkt. og beløbet efter 2. pkt.” Økonomisk virksomhed er omfattet af reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Den nugældende bogføringslov (lov nr. 700 af 24. maj 2022), med efterfølgende ændringer, er gældende fra 1. juli 2022, og ophæver og viderefører den tidligere bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, med efterfølgende ændringer) Af nugældende bogføringslovs §§ 7, 8, 9, stk. 1-2, og 11, stk. 1, fremgår: ”§ 7 Virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger. Stk. 2. Virksomheder, der på grund af deres kompleksitet, antallet af transaktioner eller transaktionernes økonomiske omfang ikke er i tand til at registrere alle individuelle køb eller salg, kan i stedet registrere aggregerede køb eller salg på grundlag af daglige kasseopgørelser. § 8 Virksomheder har pligt til at sikre transaktionsspor, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan følges til de omhandlede regnskaber, opgørelser eller opstillinger, jf. § 4, nr. 6, og at tallene heri kan opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. § 9 Virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Hver registrering skal indeholde oplysning om sin tidsmæssige placering i bogføringen. Stk. 2. Bilag skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Danner eksterne bilag grundlag for en registrering, skal der henvises hertil. (...) §11 Virksomheder skal foretage de afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter og års- og delårsrapporter.” ” I Højesterets dom af 16. august 2005, offentliggjort som SKM2005.368.HR, fandt Højesteret, med henvisning til de af Østre Landsret anførte grunde, at ToldSkat i det indkomstår hvor der forelå diverse regnskabsmateriale havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat om moms. Østre Landsret havde blandt andet lagt vægt på, at der ikke blev ført et kasseregnskab, at der var foretaget et stort antal ”nulopslag” som der ikke kunne gives nogen troværdig forklaring på, lige som Østre Landsret ikke havde fundet det troværdigt, at der aldrig forekom kassedifferencer. Udtager en selvstændig erhvervsdrivende varer til eget forbrug, skal værdien heraf medregnes i dennes skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 4, og der skal beregnes udtagningsmoms efter momslovens § 5, stk. 1. Opgørelsen af de udtagne varer og den private andel af virksomhedens øvrige forbrugsomkostninger foretages ud fra virksomhedens løbende bogføring. Hvis den erhvervsdrivende har undladt at registrere sit private udtag fra virksomhedens drift, har Skatteforvaltningen ret til at opgøre forbruget efter et konkret skøn, hvor der tages hensyn til størrelsen af den selvstændiges hus- stand og virksomhedens varesortiment. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. april 2003 offentliggjort i SKM2003.255.VLR. Ifølge praksis stilles der strenge krav til beviset, hvis der ikke er bogført et privat forbrug eller skatteyderen gør gældende, at der ikke er udtaget varer til privat forbrug, jf. Østre Landsret dom af 16. januar 2004 offentliggjort i SKM2004.39.ØLR. Skattestyrelsen offentliggør årligt vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper til brug for værdiansættelse af skønsposter for udtagning af varer til eget forbrug til den erhvervsdrivende og dennes husstand. For indkomståret 2021 er det offentliggjort i SKM2020.485.SKTST og for indkomståret 2022 er det offentliggjort i SKM2021.643.SKTST. Landsskatterettens begrundelse og resultat Realitet Skattestyrelsen har gennemgået regnskabsmaterialet for indehaverens virksomheder i 2021 og 2022. Skattestyrelsen har fundet at alle elektroniske betalinger er bogført i opgørelsen af indkomsten og momstilsvaret i indehaverens virksomheder. Kontantsalg Landsskatteretten har i afgørelse med sagsnummer [sag1] vedrørende indehaverens skatteansættelse fundet, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje den kontante omsætning i indehaverens virksomheder. Der er blandt andet henset til, at det ud fra en samlet og konkret vurdering ikke er godtgjort, at regnskabsgrundlaget helt eller delvist kan tilsidesættes på baggrund af væsentlige mangler. Virksomhedens regnskabsmateriale i forhold til afstemning mellem bilag, regnskabsmateriale og afstemning til bankkonti er retvisende. Virksomheden har bogført kontante salg og salgsmoms heraf. Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen konstateret, at der er differencer mellem bilag/kassekladder, det bogførte kontantsalg og tilhørende salgsmoms og indestående i kassen jf. balancen. Det kan heller ikke ved Skattestyrelsens gennemgang umiddelbart på anden vis konstateres, at der er udeholdt omsætning/salgsmoms. Landsskatteretten nedsætter som en konsekvens heraf Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmoms vedrørende kontantsalg i indehaverens virksomheder til 0 kr. i 2021 og til 0 kr. i 2022. Forbrug af egne varer i [virksomhed1] Landsskatteretten lægger til grund, at klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] i 1. halvår 2021 og igen i 2. halvår 2022. Indehaveren har opgjort forbrug af egne varer i [virksomhed1]med 4.800 kr. ekskl. moms i 2021 og 8.208 kr. ekskl. moms i 2022, som svarer til udtagningsmoms på 1.200 kr. for indkomståret 2021 og 2.052 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om at sende dokumentation som f.eks. bogføring eller opgørelse af moms af forbrug af egne varer i 2021 og 2022, men har ikke modtaget nogen dokumentation. Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for udtaget forbrug af egne varer, herunder om eget vareforbrug er bogført løbende med faktiske udgifter til eget vareforbrug, eller om der er tale om et skøn fra klageren, har Skattestyrelsen været berettiget til at efterprøve klagerens oplyste eget vareforbrug og foretage et skøn herover. Landsskatteretten har truffet afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af indehaverens forbrug af egne varer med 18.002 kr. ekskl. moms i 2021 og 21.063 kr. ekskl. moms i 2022, jf. sagsnr. [sag1]. Skønnet er beregnet på baggrund af en periode på 6 måneder i indkomståret 2021 og 6 måneder i indkomståret 2022. Landsskatteretten har på den baggrund skønnet udtagningsmoms af forbrug af egne varer med 4.500 kr. i 2021 og 5.266 kr. i 2022. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Forbrug af egne varer i [virksomhed2] I/S Landsskatteretten lægger til grund, at klageren har drevet virksomheden [virksomhed2] I/S i 2. halvår 2021 og 1. halvår 2022. Indehaveren har opgjort forbrug af egne varer i [virksomhed2] I/S til 8.000 kr. ekskl. moms i 2021 og 0 kr. ekskl. moms i 2022. Revisor har oplyst, at de 8.000 kr. ekskl. moms skal deles ligeligt mellem interessenterne. Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om at sende dokumentation som f.eks. bogføring eller opgørelse af moms af forbrug af egne varer i 2021 og 2022, men har ikke modtaget nogen dokumentation. Indehaverens revisor har oplyst, at forbruget er indehaverens skøn. Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for udtaget forbrug af egne varer, herunder om eget vareforbrug er bogført løbende med faktiske udgifter til eget vareforbrug, eller om der er tale om et skøn fra klageren, har Skattestyrelsen været berettiget til at efterprøve klagerens oplyste eget vareforbrug, og foretage et skøn herover. Skattestyrelsen har skønnet moms af forbrug af egne varer for begge interessenter i [virksomhed2] I/S til 10.497. kr. i 2021 og 13.083 kr. Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til afgørelsens punkt 2, hvori Skattestyrelsen har opgjort skønsmæssige forbrug af egne varer for indehaveren. Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] truffet afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af indehaverens forbrug af egne varer med 27.187 kr. ekskl. moms i 2021 og 29.271 kr. ekskl. moms i 2022. Skønnet er beregnet på baggrund af en periode på 6 måneder i indkomståret 2021 og 6 måneder i indkomståret 2022. Landsskatteretten lægger de skønsmæssigt opgjorte forbrug af egne varer i sagsnr. [sag1] med 27.187 kr. ekskl. moms i 2021 og 29.271 kr. ekskl. moms i 2022, til grund, og opgør herefter forhøjelsen af den skønsmæssige udtagningsmoms til 6.797 kr. i 2021 og 7.318 kr. i 2022. Landsskatteretten nedsætter på den baggrund Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret med 3.700 kr. i 2021 og 5.765 kr. i 2022. Forpagtningsafgift Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms med 1.500 kr. i 2021 og 8.400 kr. i 2022 vedrørende udgifter til forpagtningsafgift. Skattestyrelsen han anmodet indehaveren om at fremsende samtlige bilag vedrørende forpagtningsafgift for 2021 og 2022, men har ikke modtaget de efterspurgte bilag. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til forpagtning med den begrundelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at betingelserne for fradrag er opfyldt, da indehaveren ikke har fremlagt dokumentation for de enkelte registreringer. Landsskatteretten finder, at forpagtningsaftalerne vedrører udgifter, der er indehaverens økonomiske virksomhed vedkommende. Landsskatteretten finder, at de af indehaveren fremlagte to underskrevne forpagtningsaftaler dokumenterer, at indehaveren er forpligtet til at betale flere på hinanden følgende afregninger eller betalinger vedrørende forpagtningsafgift vedrørende indehaverens økonomiske virksomhed, og at udgifterne dermed er fradragsberettet efter momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten godkender derfor fradrag for købsmoms vedrørende forpagtningsudgifter med 1.500 kr. i 2021 og 8.400 kr. i 2022. Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsen afgørelse på dette punkt og godkender fradrag for købsmoms med 1.500 kr. i 2021 og 8.400 kr. i 2022. Formalitet For så vidt angår ugyldighedsindsigelsen vedrørende mangelfuld begrundelse vedrørende de skønsmæssige forhøjelser, kan det konstateres, at både Skattestyrelsens forslag til afgørelse såvel som selve afgørelsen bl.a. indeholder gengivelse af en række faktiske oplysninger, bedømmelse af regnskab mv. og henvisning til f.eks. opkrævningsloven og momslovens § 4. På den baggrund finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen på tilstrækkelig vis har anført, hvilke forhold og retsregler, der er blevet lagt vægt på i relation til spørgsmålene om skønsmæssige forhøjelser, jf. skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20 og forvaltningslovens §§ 22 og 24. Det forhold, at der er uenighed om spørgsmålene, og bedømmelsen eventuelt viser sig ikke at være korrekt, indebærer således ikke i sig selv, at der foreligger en begrundelsesmangel. Retten finder dermed, at Skattestyrelsens afgørelse ikke kan anses for behæftet med en sagsbehandlingsfejl i form af manglende begrundelse i denne sammenhæng. Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024 er gyldigt foretaget også på disse punkter.

Skønnet kontantsalg og udtagningsmoms hos grillbarer tilsidesat delvist (jnr. 24-0054136) · skattewiki.dk