Fordeling af successionsfordel anerkendt ved gaveafgift på aktieoverdragelse

Journalnr. 24-0053260 Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften ved overdragelse med skattemæssig succession af nominelt 747.752 kr. aktier i [virksomhed1] A/S til klagerens søn, [person1], med 624.936 kr. som konsekvens af, at Skattestyrelsen har nedsat passivposten til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar fra 12.261.631 kr. til 8.095.390 kr. efter kildeskattelovens § 33 D. Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til fornyet ansættelse af gaveafgiften. Faktiske oplysninger Ved en overdragelsesaftale, der er underskrevet af klageren og klagerens søn den 28. maj 2021 og den 4. juni 2021, overdrog klageren nominelt 747.752 kr. kapitalandele i [virksomhed1] A/S (selskabet), CVR-nr. [...1], til sin søn [person1]. Aktierne blev overdraget med skattemæssig succession i henhold til kildeskattelovens § 33 C. Den samlede kapital i selskabet udgør 2.741.657 kr. Forud for overdragelsen havde klagerens søn ved en skattefri aktieombytning efterfulgt af en kapitalforhøjelse erhvervet 23,73 % af kapitalandelene i selskabet. Selskabet er moderselskab for en række selskaber inden for landsbrugssektoren. Efter overdragelsen ejede klagerens søn 51 % af selskabet. Den 30. september 2023 er der foretaget en skattefri omstrukturering, hvorefter koncernstrukturen er: [Grafik udeladt, Schultz redak.] Af bilag 4.2.A til overdragelsesaftalen fremgår, at handelsværdien af selskabet efter omstrukturering er opgjort til 139.690.340 kr. Handelsværdien af nominelt 747.752 kr. kapitalandele er opgjort til 38.098.853 kr. Købesummen er aftalt til 25.837.122 kr. efter fradrag af latent skat på 12.261.631 kr. Af overdragelsesaftalen fremgår: ”2 BAGGRUND 2.1 Baggrunden for Aftalen er, at Selskabet delvist skal generationsskiftes fra Sælger til Køber, således Køber kommer til at eje 51 % hver af den samlede selskabskapital i Selskabet. Forud for denne aftale har Køber erhvervet 23,73 % kapitalandele i Selskabet ved en skattefri aktieombytning ved kapitalforhøjelse i Selskabet. 2.2 Køber og Sælger er interesseforbundne parter, da Sælger er far til Køber. 2.3 Køber ejer inden overdragelsen allerede DKK 650.495 kapitalandele i Selskabet, svarende til 23,73 % af den samlede selskabskapital i Selskabet herudover så har Køber arbejdet for Selskabet samt koncernforbudne selskaber hertil i 2020, hvorfor Køber har indgående kendskab til Selskabets økonomiske, juridiske og forretningsmæssige forhold. 3 OVERDRAGELSE AF KAPITALANDELENE 3.1 Sælger forpligter sig til på Overtagelsesdagen at overdrage Kapitalandelene til Køber, og Køber forpligter sig til på Overtagelsesdagen at købe Kapitalandelene på de vilkår og betingelser, som fremgår af Aftalen. 3.2 Enhver af Parterne er forpligtet til at underskrive dokumenter og andre aftaler m.v. og til at træffe enhver nødvendig eller hensigtsmæssig foranstaltning for at opfylde Aftalens bestemmelser og gennemføre de af Aftalen omfattede transaktioner. 4 KØBESUMMEN 4.1 Købesummen for Kapitalandelene udgør DKK 25.837.122. 4.2 Købesummen er opgjort til handelsværdien i overensstemmelse med Selskabets indre værdi, jf. bilag 4.2.A, hvor kursen i forbindelse med koncern interne ombytninger af d.d. er opgjort og reduceret med et beregnet værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C, jf. bilag 4.2.B. 4.3 Der er i forbindelse med værdiansættelsen af Kapitalandelene ikke taget højde for goodwill, da der historisk set ikke er anerkendt goodwill i landbrugsvirksomheder. Det eneste datterselskab ejet af Selskabet der ikke beskæftiges med landbrug, er [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] som er et selskab der alene forestår koncern interne byggeprojekter. [virksomhed2] ApS har en beskeden kundekreds og resultat, hvorfor det mellem Parterne er vurderingen, at [virksomhed2] ApS ikke har oparbejdet goodwill. 5 BERIGTIGELSE 5.1 Købesummen berigtiges som følger: Gaveafgiftsfri gave DKK 68.700 Gaveafgiftspligtig gave DKK 100 Udstedelse af gældsbrev, jf. bilag 5.1 DKK 25.768.322 Købesum i alt DKK 25.837.122 6 GAVE 6.1 En del af købesummen berigtiges ved en afgiftspligtig gave. Der skal betales en gaveafgift på 15 % af den afgiftspligtige gave, i alt DKK 15. 6.2 Parterne er enige om, at Sælger betaler gaveafgiften på i alt DKK 15. 6.3 Der skal – sammen med indbetalingen af gaveafgiften - indsendes en gaveanmeldelse til Skattestyrelsen senest den 1. maj 2022. 6.4 [advokatfirma1] sørger for indsendelse af gaveanmeldelsen til Skattestyrelsen og sørger for at overføre gaveafgiften. 7 SKATTEMÆSSIG SUCCESSION 7.1 Det er mellem parterne aftalt, at Køber skal succedere i Sælgers, skattemæssige stilling ved erhvervelsen af Kapitalandelene, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, idet betingelserne herfor er opfyldt. 7.2 Køber indtræder således i Sælgers skattemæssige anskaffelsessum vedrørende Kapitalandelene. Kapitalandelenes skattemæssige anskaffelsessum er fastsat til DKK 1.301.525. 7.3 [advokatfirma1] sørger for at give meddelelse til Skattestyrelsen om, at Køber succederer i Sælgers skattemæssig stilling ved erhvervelsen af Kapitalandelene i overensstemmelse med kildeskattelovens § 33 C, stk. 7. […] 9.2 Selskabet forestår i umiddelbar forlængelse heraf registrering af de ændrede ejerforhold i Ejerregisteret. [advokatfirma1] bistår Selskabet med at foretage følgende anmeldelser til Ejerregisteret: Sælgers ejerprocent og stemmer i Selskabet som legal og reel ejer ændres til 48,99 % stemmer og kapitalandele. Købers ejerprocent og stemmer i Selskabet som legal ejer ændres til 51 %, og Køber tilføjes som reel ejer med 51 % stemmer og kapitalandele. Køber skal tilføjes som reel ejer med 51 % stemmer og kapitalandele i Selskabets underliggende selskaber, som udgør [virksomhed3] Aps CVR-nr. [...3], [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], [virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...6], [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], og [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7], [virksomhed8] A/S, CVR-nr. [...8], [virksomhed9] A/S, CVR-nr. [...9], [virksomhed10] A/S, CVR-nr. [...10] og [virksomhed11] A/S, CVR-nr. [...11] samtidig med at Sælgers ejerprocent af kapitalandele og stemmer i de nævnte selskaber ændres til 48,99 %. […] 11 SÆREJE 11.1 Sælger bestemmer, at Kapitalandelene skal være fuldstændigt særeje for Køber, således at Kapitalandelene ikke skal deles med Købers ægtefælle i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Indtægterne af Kapitalandelene samt hvad der træder i stedet herfor skal tillige være fuldstændigt særeje for Køber. 12 SKATTEFORBEHOLD 12.1 Parterne har i forbindelse med overdragelsen forudsat følgende to forhold af skattemæssig karakter. 12.2 Hvis skatteforvaltningen måtte korrigere købesummen for Kapitalandelene, skal Parterne i enighed være berettiget til at foretage udligning af skatteforvaltningens korrektion ved at korrigere overdragelsessummen, indtil den korrigerede overdragelsessum svarer til skatteforvaltningens vurdering af Kapitalandelenes værdi. Alternativt kan hver af Parterne forlange overdragelsen annulleret med virkning fra overtagelsesdagen. 12.3 Hvis skatteforvaltningen måtte anfægte, at Sælgers tilgodehavende, jf. bilag 5.1, kan ansættes til kurs 100, skal parterne i enighed være berettiget til at korrigere vilkårene herunder forrentningen, indtil kursværdien af tilgodehavendet udgør pari. Alternativt kan hver af parterne forlange overdragelsen annulleret med virkning fra overtagelsesdagen. 12.4 Annulleres overdragelsen i henhold til de forrige punkter, medfører dette, at kapitalandelene, eller hvad der måtte være trådt i stedet herfor, herunder som følge af aktieombytning, fusion, spaltning eller lignende, tilbagebetales til Sælger, og eventuelt modtaget udbytte, likvidationsprovenu m.v. relateret til kapitalandelene tilbagebetales til Sælger. Sælger er samtidig forpligtet til at tilbagebetale Køber samt et beløb, som Sælger, måtte have modtaget fra Køber som led i opfyldelse af denne aftale. Ethvert kontantbeløb, som en Part måtte have modtaget, og som skulle refunderes til den anden Part som led i en annullering af aftalen, skal forrentes med 3 % p.a. for modtagelse af beløbet, indtil refundering af beløbet måtte ske. 12.5 Hver af Parterne har ret til at påklage skatteforvaltningens eventuelle korrektion af købesummen eller vilkår i gældsbrevet herunder kursregulering af gældsbrevet, mens Sælger alene er berettiget til at påklage de forhold, der udelukkende vedrører Sælgers skattemæssige forhold ud over førnævnte. 12.6 Parterne er berettiget til at afvente en endelig afgørelse af en iværksat skattesag omfattende ovenstående forhold, inden der tages endelig stilling til, om Parterne – helt eller delvist – ønsker at gøre brug af skatteforbeholdet. En afgørelse anses først for endelig, når fristen for påklage/anke af sagen er udløbet uden påklage/anke er sket. 12.7 Såfremt skattemyndighederne måtte anfægte den foretagne kursfastsættelse af den latente skatteforpligtelse efter KSL § 33C, er Parterne enige om enten at acceptere skattemyndighedernes kursfastsættelse eller i stedet at beregne en passivpost efter reglerne herom, såfremt dette måtte føre til en lavere gaveafgift. Dette gælder dog ikke, hvis Parterne i enighed beslutter at annullere Aftalen med samme virkning som anført i punkt 12.4. 12.8 Såfremt skattemyndighederne måtte anfægte, at Kapitalandelene overdrages med skattemæssig succession, kan Sælger annullere nærværende aftale i sin helhed med samme virkning, som anført i punkt 12.4. […]” Købesummen er aftalt berigtiget ved henholdsvis et rente- og afdragsfrit anfordringsgældsbrev på 25.768.322 kr., en afgiftsfri gave på 68.700 kr. og en afgiftspligtig gave på 100 kr. Det er bestemt, at klageren skal betale gaveafgiften på 15 kr. Af anfordringsgældsbrevet på 25.768.322 kr. fremgår: ” BAGGRUND 1.1 Lånet er opstået i forbindelse med et generationsskifte fra Kreditor til Debitor af kapitalandelene i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. Dette gældsbrev udgør en del af berigtigelsen af købesummen ved overdragelsesaftale af d.d. som vedlægges som bilag 1. 2 INDFRIELSE 2.1 Lånet er ydet på anfordringsvilkår, og kan på et hvilket som helst tidspunkt opsiges af Kreditor til fuld indfrielse. Såfremt Lånet ikke er krævet indfriet senest 31. december 2040, forfalder Lånet fuldt ud til betaling. 2.2 Lånet kan til enhver tid af Debitor indfries helt eller delvist med 10 dages varsel. 3 FORRENTNING 3.1 Lånet forrentes ikke. 4 TVANGSFULDBYRDELSE 4.1 Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse i medfør af Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5. 5 PANTSÆTNINGSERKLÆRING 5.1 Til sikkerhed for Kreditors’ forpligtelser i henhold til ovenstående anfordringsgældsbrev pantsætter Debitor som (Pantsætter) nominelt 1.370.829 kr. kapitalandele i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1] til Kreditor (Panthaver) med førsteprioritets panteret. 5.2 Panthaver og Pantsætter giver herved meddelelse til [virksomhed1] A/S om pantsætningen, og bestyrelsen for [virksomhed1] A/S kvitterer nedenfor for modtagelsen af meddelelsen samt som bekræftelse på, at pantsætningen noteres i selskabets ejerbog. 5.3. Pantsætningen består så længe, at Låntagers forpligtelser består i henhold til ovenstående anfordringsgældsbrev. Når Låntagers forpligtelser i henhold til anfordringsgældsbrevet er ophørt, ophører pantsætningen samtidig. 6 PANTERETTENS INDHOLD 6.1 Panteretten omfatter kapitalandelene og enhver rettighed knyttet hertil, herunder retten til at modtage udbytte fra Selskabet samt afståelsessum ved realisation og retten til fondskapitalandele. 6.2 Pantsætter bevarer dog stemmeretten, indtil Panthaver måtte træde til pantet i kapitalandelene som følge af aktuel eller anticiperet misligholdelse af ovenstående anfordringsgældsbrev eller nærværende pantsætningsaftale. 6.3 For pantsætningen gælder almindelig dansk ret. 7 ØVRIGE VILKÅR 7.1 Omkostningerne ved oprettelsen af dette gældsbrev betales af Kreditor. 7.2 Kreditor opbevarer det originale gældsbrev. Debitor har modtaget en kopi af det underskrevne gældsbrev. 7.3 De øvrige vilkår om værneting og skatteforbehold i bilag 1 finder i øvrigt anvendelse for nærværende gældsbrev. Dato: 4/6/2021 28/5/2021 Som Debitor/Pantsætter: Som Kreditor /Panthaver: [Grafik udeladt, Schultz redak.] [person1] [klager] På vegne af bestyrelsen i [virksomhed1] A/S bekræftes at have modtaget meddelelse om ovenstående pantsætning, samt at pantsætningen er noteret i selskabets ejerbog. [klager]” Ifølge bilag 4.2.B til overdragelsesaftalen er nedslaget for latent skat opgjort således: ” ”Uden succession Med succession Sælger Køber Sælger Køber Overdragelsessum 38.098.753 38.098.753 25.837.122 25.837.122 Skattemæssig anskaffelsessum 1.301.525 Avance 36.797.228 Skatteprocent avance 42 42 Skat (42 %) 15.454.836 Sælgers provenu efter skat 22.643.917 25.837.122 Skatteværdien af købesum 16.001.476 Ejertid, antal år (ved salg ved 60 år) 23 Rentesats - Hvad er sælgers finansieringsrente? 3,50 Skattesats til korrigering af rente 33 Korrigeret rente (efter skat) 2,35 Tilbagediskonteringsrente 0,58676946 Nutidsværdien af skatteværdien af købesum 9.389.178 Korrektion til nutidsværdien af skatteværdien af 320.752 overtagen anskaffelsessum Nutidsværdi af den tabte skattefordel er da 9.068.426 Købers pris med tabt skattefordel 29.030.327 Forskelsbeløb mellem Sælgers og Købers skat 6.386.410 Andel som tilfalder Sælger og Køber i % 50 Fordel ved succession 3.193.205 3.193.205 Kursværdien af den latente skattebyrde 79 Nedslag som følge af latent skattebyrde 12.261.631 Købesum efter nedslag af latent skattebyrde 25.837.122 Fratrukket gaver givet (68.800 kr.) 25.768.322” Gaveanmeldelsen er modtaget i Skattestyrelsen den 29. juni 2021. Gaveanmeldelsen var vedlagt gaveanmeldelsesskema og en overdragelsesaftale med bilag. Under sagens behandling i Skattestyrelsen fremsendte klagerens repræsentant en beregning af latent skat ved en ejertid på 30 år i stedet for 23 år. Af beregningen fremgår: ”Uden succession Med succession Sælger Køber Sælger Køber Overdragelsessum 38.098.753 38.098.753 26.516.237 26.516.237 Skattemæssig anskaffelsessum 1.301.525 Avance 36.797.228 Skatteprocent avance 42 42 Skat (42 %) 15.454.836 Sælgers provenu efter skat 22.643.917 26.516.237 Skatteværdien af købesum 16.001.476 Ejertid, antal år (ved salg ved 67 år) 30 Rentesats - Hvad er sælgers finansieringsrente? 3,50 Skattesats til korrigering af rente 33 Korrigeret rente (efter skat) 2,35 Tilbagediskonteringsrente 0,49888574 Nutidsværdien af skatteværdien af købesum 7.982.908 Korrektion til nutidsværdien af skatteværdien af 272.711 overtagen anskaffelsessum Nutidsværdi af den tabte skattefordel er da 7.710.197 Købers pris med tabt skattefordel 30.388.556 Forskelsbeløb mellem Sælgers og Købers skat 7.744.639 Andel som tilfalder Sælger og Køber i % 50 Fordel ved succession 3.872.319 3.872.319 Kursværdien af den latente skattebyrde 75 Nedslag som følge af latent skattebyrde 11.582.516 Købesum efter nedslag af latent skattebyrde 26.516.237 Fratrukket gaver givet (68.800 kr.) 26.447.437” Til beskrivelse af den anvendte tilbagediskonteringsrente på 3,5 % før skat fremlagde repræsentanten en mailkorrespondance mellem repræsentanten og en ansat i [finans1]. Følgende fremgår af mail af 21. april 2021 fra repræsentanten til [person2], landbrugsspecialist hos [finans1]: ”Vi skriver efter aftale med [klager] og [person1]. Som du er informeret om, så skal [person1] erhverve kapitalandelene i [virksomhed1] A/S i forbindelse med et generationsskifte i april 2021. [person1] ejer allerede 23,73 % af kapitalandelene pr. 1. april 2021. [person1] skal i forbindelse med generationsskiftet erhverve yderligere 26,28 % af kapitalandelene i [virksomhed1] A/S. I den forbindelse skal vi have beregnet en kompensation som [person1] skal have for at indtræde i en latent skatteforpligtelse i forbindelse med generationsskiftet. Til denne beregning skal vi have fastsat en rente, som [person1] vil skulle betale hvis han f.eks. skulle have lån pengene hos [finans1] til at betale købesummen på 24,3 mio. kr. Renten skal alene bruges til den tekniske beregning ved værdiansættelsen. Overdragelsen sker ved sælgerfinansiering og [person1] har derfor ikke brug for et lån, men vi hører gerne, hvad [finans1] vurderer de vil skulle have haft i rente p.a. (AOP) for at låne 24,3 mio. kr. mod sikkerhed i samtlige kapitalandele [person1] ejer i [virksomhed1] A/S, der har en handelsværdi på ca. 69,8 mio. kr. svarende til 50,01 % af egenkapitalen i [virksomhed1] A/S.” Følgende fremgår af svarmail af 22. april 2021 fra [person2] til repræsentanten: ”Som svar på din forespørgsel jf. nedenstående mail, kan jeg oplyse, at [finans1] ved en sådan belåning vil fastsætte en rente på 3,5% p.a. Rentesatsen er dels fastsat ud fra lignende virksomhedsoverdragelser og dels ud fra boniteten i koncernen og med sikkerhed i samtlige kapitalandele, som [person1] kommer til at eje i [virksomhed1] A/S.” Skattestyrelsen har fremlagt oversigten ”Folkepensionsalderen nu og fremover”, som er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvoraf fremgår: ”Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra 1. januar til: Folkepensionsalder: Folkepensionsalder gældende for personer med følgende fødselsår: 2020 66 1. juli 1954- 2021 66,5 1. januar 1955- 2022 67 1. juli 1955- 2030 68 1. januar 1963- 2035 69 1. januar 1967- 2040* 70 1. januar 1971- 2045* 71 1. januar 1975- 2050* 72 1. januar 1979- 2055* 72,5 1. januar 1983- 2060* 73 1. juli 1987- 2065* 73,5 1. januar 1992- 2070* 74 1. juli 1996 *Folkepensionsalderen fra 2040 er et skøn og skal først vedtages af Folketinget i 2025.” Sagens behandling i Skatteankestyrelsen På et møde i Skatteankestyrelsen blev skønnet over ejertiden, diskonteringsrenten og fordelingen af successionsfordelen drøftet på baggrund af syn og skønsrapporten i SKM2024.344.HR, SKM2024.345.DEP, SKM2025.279.LSR og SKM2024.278.LSR. På mødet tilkendegav repræsentanten, at han ikke ville begære syn og skøn afholdt. Efter mødet anmodede klagerens repræsentant om forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til afholdelse af syn og skøn over ejertid, tilbagediskonteringsrente og fordeling af successionsfordelen. Den 27. juni 2025 traf Skatteankestyrelsen afgørelse om ikke på forhånd at give tilsagn om, at alle udgifter til syn og skøn bliver dækket fuldt ud. Skatteankestyrelsen begrundende afslaget med, at et syn og skøn ikke ville tilføre sagen nye væsentlige oplysninger, der ikke kan fremskaffes på anden måde. Af PWC´s rapport fra 2020 ”Værdiansættelse af virksomheder – sådan fastlægges afkastkravet i praksis” fremgår: ”[…] Afkastkravet 2013-2020 Som det fremgår, er der divergerende holdninger til, hvordan afkastkravet (WACC) skal beregnes i det aktuelle marked. For at kunne sammen­ligne afkastkravet for respondenterne – uagtet hvordan de korrigerer – har vi de sidste otte år spurgt til størrelsen af WACC for en børsnoteret virksomhed med en gennemsnitlig risikoprofil. Respondenterne har angivet et interval for stør­relsen af WACC. Medianen af hhv. den øvre og nedre del af intervallet er vist i nedenstående graf (illustreret ved søjlerne). Desuden er højeste og laveste kvartil vist (illustreret ved prikkerne). I næsten alle årene har median-WACC’en dæk­ket intervallet 7,0 % til 10,0 %, og WACC’en har således været forholdsvis stabil på trods af, at intervallet i de seneste år har udvidet sig. Dette skal ses i lyset af, at den risikofri rente er faldet med over 2 %-point fra 2013 til 2020, hvilket ikke ses direkte afspejlet i det anvendte afkast-krav og alt andet lige indikerer justeringer af afkastkravet (ved normalisering af den risikofri rente eller andre tillæg). Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften med 624.936 kr. Ændringen er begrundet med, at Skattestyrelsen har ændret skønnet over ejertiden fra 23 år til 30 år, og at Skattestyrelsen ikke har anerkendt, at der kan ske en fordeling af successionsfordelen. Forhøjelsen er fremkommet således: ” Overdragelsessum 38.098.753 anskaffelsessum 1.301.525 Avance 36.797.228 Skat 42% 15.454.836 Rente 2,35% levetid 30 skat 15.454.836 Kurs til nutidsværdi 0,498155111 Nutidsværdi i kr. 7.698.905 KSL § 33C jf. KSL §33D Ændringer jf. Skattestyrelsens forslag Overdragelsessum/gaven Overdragelsessum/gaven Bereging.af avance 36.797.228 38.098.753 38.098.753 Skat 42% 15.454.836 22% af 36.797.228: Kurs 0,498155111 -7.698.905 -7.698.905 passivpost -8.095.390 Opgjorte værdi 30.399.848 30.003.363 Afgiftsfri gave -68.700 68.700 Gavepligtig beløb 30.331.148 29.934.663 Gældsbrev 25.768.322 25.768.322 Gaveafgiftsgrundlag 4.562.826 4.166.341 Gaveafgift 15% 684.424 624.951 Beregnet jf. anmeldelsen 15 15 Yderligere gaveafgift 684.409 624.936 Da anvendelse af kildeskattelovens § 33D er til gavemodtagerens fordel anvendes kildeskattelovens § 33D og den yderligere gaveafgift beregnes til 624.936 kr. Der bliver opkrævet rente af 624.936 kr. fra den 28. juni 2021 til gaveafgiften er indbetalt, jf. boafgiftslovens § 38, stk. 1, jf. § 30, stk. 1, 1 pkt. og stk. 2. Rentesatsen udgør 0,4 pct. pr. påbegyndt måned i 2021. Yderligere vedrørende forudsætninger og beregninger: Forudsætninger vedrørende rente Før skat efter skat 3,50 2,35 Gavemodtagernes alder Årgang Pensionsalder Forpligtelse forfalder om (antal år) 38 1.983 72,5 34,5 OBS! forslag 30 år ” Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Skattestyrelsen har vurderet: - om overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel, og det vil sige, at der skal foretages en konkret vurdering af kursværdien. - udsigten til hvorvidt og hvornår den latente skat aktualiseres, da ”lang ejertid medfører som udgangspunkt en lavere kursværdi af den latente skat, da skatten først skal betales mange år efter erhvervelsen, hvis overhovedet” (De juridiske vejledning, Afsnit C.C.6.7.2.) Landskatteretten udtalte i SKM2008.876.LSR at den latente skat er en eventuel forpligtigelse der skal fastsættes til handelsværdien på overdragelsestidspunktet. Det ligger således heri, at det er nutidsværdien af en fremtidig skatteforpligtigelse der skal findes. Nutidsværdien kan findes ud fra den fremtidige skat der skal betales ved efterfølgende afståelse af modtageren (avancen), en rente og en levetid. Med disse forudsætninger kan nutidsværdien findes ganske simpelt som: Hvor: Af SKATs styresignal SKM2011.406.SKAT, fremgår at parterne i overdragelsesaftalen skal kursfastsætte skatteforpligtigelsen, som efterfølgende er undergivet SKATs prøvelse. Vi har vurderet ud fra gavemodtagernes alder på 38 år og (34,5 op til folkepension), hvor vi i beregninger anvender 30 år, og med en gennemsnitlige rente på 2,35% efter skat, at nutidens værdi af skatteforpligtelsen kan beregnes til 7.698.905 kr. Beregninger tager udgangspunkt i de fremsendte værdier jf. modtagne gaveanmeldelse og overdragelsesaftalen. Fradrag for andel af fordel ved succession Gaveoverdragelsen sker med skattemæssig succession. Ved succession indtræder erhververen i gavegivers skattemæssige stilling i forhold til bl.a. anskaffelsessummen. Erhververen overtager således en latent skattebyrde hvilket medfører, at erhververen er berettiget til en kompensation i form af værdien af denne skatteforpligtelse. Der er krav på det største nedslag der kan beregnes efter hhv. den skabelonbaserede regel i kildeskattelovens § 33 D (herefter ”passivpost”) og den mere subjektive regel i kildeskattelovens § 33 C (herefter ”latent skat”). Passivposten udgør 22 % af avancen jf. kildeskattelovens § 33 D. I SKM2008.876.LSR, som omhandler overdragelse af en vognmandsforretning, er den oprindelige afgørelse, der danner udgangspunkt for fradrag for en beregnet nutidsværdi af en latent skat. Her fandt Landsskatteretten, at kursen på en udskudt skat skal sættes til markedsværdien. Den latente skat udgør nutidsværdien af den fremtidige skatteforpligtelse jf. kildeskattelovens § 33 C. Nutidsværdien af den fremtidige skatteforpligtelse estimeres ud fra en skønnet aktualiseringshorisont og en finansieringsrente. Værdien af den latente skatteforpligtigelse er beregnet efter den metode, som blev anvendt i et regneeksempel i et ministersvar da successionsadgangen ved virksomhedsoverdragelse blev udvidet til også at omfatte nære medarbejdere. Regneeksemplet har til formål at forklare, hvordan successionsadgangen både ville være en fordel for den hidtidige ejer og den nye ejer af selskabet. [Fodnote: Beregningseksemplet findes i bilag 25 til LLF 194 af 5 april 2002 ”Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove”.] Det fremgår af eksemplet, at man beregner en individuel værdi af den udskudte skat for hver af de to parter i overdragelsen. Værdien er udtryk for deres økonomiske fordel ved succession i forhold til en situation, hvor virksomheden overdrages uden succession. Landsskatteretten har i SKM2020.421.LSR fastslået, at der ved beregningen af nedslaget efter kildeskattelovens § 33 C, alene kan tages hensyn til den overtagne latente skattebyrde. Landsskatteretten fastslog endvidere, at der ikke kan indgå en aftalt fordeling af denne successionsfordel i nedslaget: ”Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved beregningen af nedslaget efter kildeskattelovens § 33 C alene kan tages hensyn til den overtagne latente skattebyrde. Formålet med anvendelsen af skattenedslaget er at udligne erhververens overtagne skattebyrde ved en overdragelse med succession. Nedslaget skal således afspejle nutidsværdien af de opgjorte skattepligtige avancer, hvorfor der ved opgørelsen af kursværdien til brug for nedslaget ikke kan indgå den aftalte fordeling af Bs rentefordel til nevøen. Retten bemærker, at det fremhævede bilag 25 til L194, 2001-02, 2. samling, vedrører overdragelser mellem uafhængige parter, samt at det ikke kan udledes af bilaget, at en aftalt fordeling af rentefordelen kan indgå ved beregningen af kursværdien.” Det følger således af praksis, at der alene skal tages hensyn til nutidsværdien af de opgjorte skattepligtige avancer, ved beregningen af den latente skat. Skattestyrelsen foreslår følgelig at den latente skat opgøres uden hensyntagen til den såkaldte successionsfordel. Vedrørende aktualiseringshorisonten: Jf. fremsendte dokumentation er den pensionsalder fastsat til 60 år, dvs. at overtaget forpligtelse vil forfalde om 22 år. Skattestyrelsen har i konkret sag vurderet at gavemodtagerens forpligtelse ud fra nuværende lovgivende pensionsalder vil forfalde om 34,5 år og konservativ har Skattestyrelsen beregnet forfaldende forpligtelse om 30 år. Skattestyrelsen gøre opmærksom på at gavegiverens alder på overdragelsestidspunktet er 63 år og pensionsalder er 67 år, samt at gavegiveren beholder andel i selskabet på 48,99%. Finansieringsrenten er en efter-skat rente. Skattestyrelsen har endvidere ikke bemærkninger til den estimerede fradragsværdi. Rentesats Fradrag for den latente skatteforpligtelse forudsætter, at man kan beregne nutidsværdien af den fremtidige skattebetaling, hvis den skulle finansieres ved ekstern låntagning. Når det kommer til en gavesituation, bygger modellen på en fiktion, da en gaveoverdragelse netop frigør gavemodtager for nødvendigheden af at skulle lånefinansiere købet. Der er derfor ingen objektiv mulighed for at fastsætte en rente, og den valgte rente kommer dermed til at basere sig på et stærkt element af skøn. Skattestyrelsen har haft vurderet diskonteringsrenten før skat og ud fra fremsendte oplysninger fra banken vedrørende finansiering er rentesatsen på 3,5% før skat accepteret og anvendt i Skattestyrelsens beregninger. Nutidsværdi af den latente skatteforpligtelse beregnes herefter som følgende: 42 pct. af 36.797.228 kr. udgør 15.454.836 kr., og beløbet skal tilbagediskonteres med rente på 2,35 pct. efter skat i 30 år. 15.454.836 / (1 + 2,35%)30 = 7.698.905 kr. svarende til kurs 49.8155111. Da den beregnede passivposten jf. KSL § 33D er højere end den beregnede nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse jf. KSL § 33C, vil det være en fordel for parterne at beregnede passiv post jf. KSL § 33D anvendes ved beregning af gaveafgiften, henvises til SKM 2011.406. Skattestyrelsen henviser til Talmæssig opgørelse. […] Skattestyrelsen fastholder ændringer jf. Skattestyrelsens forslag af den 11. november 2021, da de fremsendte bemærkninger bekræfter ikke ændring af praksis, da sagen er under behandling og Skattestyrelsen har ikke oplysninger vedrørende sagsbehandling hos domstolene, og Skattestyrelsen bemærker samtidig, at de anvendte pensionsalder anvendt i forslag er konservative i forhold til de lovbestemte jf. fremsendte bilag. I den forbindelse henvises også til Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2018 (SKM2018.552.LSR) Landsskatteretten fandt, at der kunne opereres med en aktualiseringshorisont på 30 år henset til klagerens alder på 29 år på købstidspunktet. […]” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. februar 2022 til klagen udtalt: ”Skattestyrelsen har sendt forslag den 11. november 2021 og modtaget bemærkninger den 14. december 2021 henvises til afgørelsen, side 11 mv., hvor repræsentanten mener at Landsskatterettens afgørelse ”SKM2020.421.LSR ikke er en korrekt afgørelse. Skattestyrelsen har taget stilling til bemærkninger og fastholdt indstillingen jf. forslaget, henvises til afgørelsen af den 16. december 2021, side 12: ”de fremsendte bemærkninger bekræfter ikke ændring af praksis, da sagen er under behandling…” Skattestyrelsen har ikke modtaget yderligere bemærkninger til forslaget af den 11. november 2021. Kommentar til klagen af den 31. januar 2022 fremsendt til SANST: Repræsentanten har påklaget Skattestyrelsen afgørelsen af den 16. november 2021 vedrørende følgende punkter: Skattestyrelsens vurdering, at forpligtelsen til afholdelse af en udskudt skat forfalder om 30 år og ikke 23 år og At Skattestyrelsen accepterer ikke en fordeling af skatteforpligtelse mellem gavegiver og gavemodtager. Skattestyrelsen er enig i det anførte, at gennemførte ændringer jf. pkt. 1 og 2 medfølger ændring af handelsværdi vedrørende overdragne kapitalandelene, men det gøres opmærksom på at Skattestyrelsens har anvendt samme rentesats jf. af repræsentanten fremsendt opgørelsen og oplyste efterskat rente på 2,35%. Skattestyrelsen har konstateret at punkt vedrørende Skattestyrelsens indstilling til anvendelse af skatteforbehold er ikke påklaget. Ad. 1. Repræsentanten skriver at ” Skattestyrelsen tager udgangspunkt i pensionsalderen i Danmark. Der er imidlertid tale om en landbrugsvirksomhed med hårdt fysisk arbejde. Herudover kan Skattestyrelsen ikke forvente, at [person1] kan drive en virksomhed af den størrelse indtil 63,5 år eller 67 år for den skyld. Det at være medarbejder på arbejdsmarkedet kan ikke sammenlignes med at drive en stor virksomhed og virksomhedsejere vil ofte trappe ned i aktiviteten fra 60 årsalderen og evt. bistå den næste generation eller nye ejere med driften af virksomheden. Det gøres derfor gældende, at ejertiden skal fastsættes til 23 år.” Skattestyrelsen har bemærket i afgørelsen, at de anvendte pensionsalder anvendt i forslag er konservative (38 år på gavetidspunktet plus 30 år, dvs. pensionsalder er beregnet til 68 år) i forhold til de lovbestemte jf. fremsendte bilag på 72,5. I den forbindelse henvises også til Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2018 (SKM2018.552.LSR) Landsskatteretten fandt, at der kunne opereres med en aktualiseringshorisont på 30 år henset til klagerens alder på 29 år på købstidspunktet. Det gøres opmærksom på: at gavegiveren (63 år i gaveåret 2021) har stadigvæk kapitalandelene i koncernen og deltager i koncernens drift samt at pensionsalder er forhøjet i forhold til befolkningens velbefindende, og derfor gavemodtagerens pensions- alder er 72,5 jf. vedlagte bilag. Vedrørende argumentation om ”hårdt arbejde” mv.: Vedrørende argumentation om ”hårdt arbejde” mv.: Skattestyrelsen ifølge skattelovgivning på området tager ikke stilling og laver differentiering vedrørende arbejdsbelastning til hårdt eller ikke hårdt arbejde, og vi gør opmærksom på at nogle overdragelser sker også efter personlig afmatning i de forskellige brancher, hvor efter f.eks. kun 20 år i branchen sker generationsskifte, og i nogle landbrugsvirksomheder sker overdragelser eller salg først når gavegiveren eller sælger er 67 år. Ad. 2. Vi mener heller ikke, at fradrag for nutidsværdi af den latente skatteforpligtelse skal tillægges en andel af en beregnet successionsfordel. Værdien af den latente skatteforpligtigelse er beregnet efter den metode, som blev anvendt i et regneeksempel i et ministersvar, da successionsadgangen ved virksomhedsoverdragelse blev udvidet til også at omfatte nære medarbejdere. Regneeksemplet har til formål at forklare, hvordan successionsadgangen både ville være en fordel for den hidtidige ejer og den nye ejer af selskabet. [Fodnote: Beregningseksemplet findes i bilag 25 til LLF 194 af 5 april 2002 ”Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove”.] Det fremgår af eksemplet, at man beregner en individuel værdi af den udskudte skat for hver af de to parter i overdragelsen. Værdien er udtryk for deres økonomiske fordel ved succession i forhold til en situation, hvor virksomheden overdrages uden succession. Da regneeksemplerne vedrører en medarbejders optagelse som medejer i en virksomhed, må de anses for at vedrøre overdragelse mellem uafhængige parter. Der er ikke i svaret antydet, at dette skulle være en generel anvisning på, hvordan værdien af udskudt skat ved overdragelse af gave, arv eller tilsvarende, hvor overdragelsen finder sted mellem interesseforbundne parter, skal beregnes. I tilfælde af, at en virksomhed sættes til salg, vil salget ske til markedsværdi til en uafhængig køber, dvs. ved et salg uden successionsadgang, da successionsadgangen forudsætter, at køber findes inden for en meget begrænset kreds. Sælgers forventninger til det økonomiske udbytte af et salg, må antages at være det nettoprovenu efter skat, som han kan forvente at modtage, hvis salget sker på almindelige markedsvilkår. For at sælger har en økonomisk fordel af successionsadgangen skal køber indvilge i, at betale en højere overdragelsespris end sælgers nettoprovenu efter skat. Modellen antager, at der vil være tale om to separate, men forskellige, overdragelsespriser, én med og én uden succession. Når overdragelsen sker i et gavemiljø, accepterer giver at give afkald på enhver fortjeneste, da anparterne netop er overdraget uden modydelse. Omvendt påtager køber sig ikke andre økonomiske forpligtigelser end betaling af den fremtidige skat. Der menes derfor ikke at være holdepunkter for, at den latente skatteforpligtelse kan sættes højere end nutidsværdien af den skat, som køberen til sin tid kan forventes faktisk at skulle betale. Overdragelser mellem interesseforbundne parter er heller ikke ensartede. I de situationer, hvor virksomhed overdrages til en medarbejder eller søskendebørn betales der normalt vederlaget til sælger. Vi fastholder derfor, at der ikke skal ske fordeling af successionsfordel ved beregning af nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse, da fradraget for latent skat alene kan foretages med udgangspunkt i den skat, der påhviler modtageren, da modtageren i modsat fald vil blive overkompenseret for den latente skat og få fradrag i det afgiftspligtige beløb, som ikke er begrundet i den faktiske størrelse af den modydelse, som modtager påtager sig i forbindelse med overdragelsen. Dette menes at være i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, hvor man fandt, at der var valgfrihed mellem at bruge passivpost eller latent skat (SKM2012.477.LSR). Landsskatteretten skriver i sin begrundelse: ”Handelsværdien for den i sagen omhandlede landbrugsvirksomhed skal således fastsættes under de skatteforpligtigelser, som køberen – her klagers søn – overtager fra klageren.” I SKM2008.876.LSR, som omhandler overdragelse af en vognmandsforretning, er den oprindelige afgørelse, der danner udgangspunkt for fradrag for en beregnet nutidsværdi af en latent skat. Her fandt Landsskatteretten, at kursen på en udskudt skat skal sættes til markedsværdien. I en ny afgørelse fra Landsskatteretten med journalnr.15-0468899 har skatteyder ligeledes værdiansat den latente skatteforpligtelse ud fra et synspunkt om, at ”successionsfordelen” skal deles mellem parterne. Denne retsopfattelse delte Landsskatteretten ikke. Beregningsmodellen fremgår heller ikke af Den juridiske vejledning og der findes en enkelt afgørelse fra Landskatteretten, hvor den var anvendt, se SKM2015.131 LSR (Skattestyrelsens fremhævning). Landsskatteretten kom i afgørelsen frem til kurs 79 af de overtagne skatteforpligtelser og har bl.a. taget udgangspunkt i, at fordelen ved succession deles ligeligt mellem overdrager og modtager, som betyder, at nedslaget for den latente skatteforpligtelse udgør gennemsnittet af den nominelle værdi og den tilbagediskonterede værdi. Det fremgår af afgørelsen, at det alene var spørgsmålet om brug af en specifik rente efter skat som gjort til genstand for klage, (Skattestyrelsens fremhævning). Landsskatteretten har således ikke forholdt sig til fordeling af successionsfordelen i denne afgørelse. Da Landsskatteretten ikke har forholdt sig til eller begrundet valget af fordelingen af fordelen ved succession i afgørelsen, finder vi ikke, at den kan udstrækkes til at være generelt gældende for fastsættelse af værdien af den latente skatteforpligtelse ved gaveoverdragelse i familieforhold, (Skattestyrelsens fremhævning). 7 Sammendraget jf. ovenstående: Vi bemærker at i flere afgørelser afviser Landsskatteretten at beregningen kan ske efter bilag 25 L194, 2001-02, 2 del. Jf. nedenfor gengivet igen her: ”Retten bemærker, at det fremhævede bilag 25 til L194, 2001-02, 2. samling, vedrører overdragelser mellem uafhængige parter, samt at det ikke kan udledes af bilaget, at en aftalt fordeling af rentefordelen kan indgå ved beregningen af kursværdien Skattestyrelsens afgørelsen af den 16. december 2021 er efter lighedsprincippet i overensstemmelsen med SKM2020.421.LSR og SKM2021.114.LSR, således: Beregningsmodellen kan udledes af SKM2020.421.LSR og SKM2021.114.LSR. Som det fremgår af Landsskatterettens praksis, så skal der ikke medregnes en successionsfordel, ved beregning af den latente skat. Gengivet fra SKM.2021.114.LSR: ”Landsskatteretten lægger herefter ubestridt til grund, at aktieavancen udgør 33.734.008 kr., samt at skatten heraf udgør kr. 14.168.283 kr. Landsskatteretten tiltræder efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, at der som anført af boets repræsentant kan anvendes en efter-skat-rente på 2,6 pct. og en tidshorisont på 20 år. Det betyder, at kursværdien af udskudt skat kan fastsættes til kurs 60, svarende til 8.479.495 kr.” I SKM2021.114 blev den latente skat beregnet som den rene nutidsværdi af den fremtidige skat, dvs. skat * (1+efter-skat-rente)^-aktualiseringshorisont, eller med tal, 14.168.283 * (1+2,6%)^-20 = 8.479.495 kr. Principperne om at der ikke kan ske deling af successionsfordel (det du benævner som deling mellem køber og sælger) fremgår mere eksplicit af SKM2020.421.LSR: ”Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved beregningen af nedslaget efter kildeskattelovens § 33 C alene kan tages hensyn til den overtagne latente skattebyrde. Formålet med anvendelsen af skattenedslaget er at udligne erhververens overtagne skattebyrde ved en overdragelse med succession. Nedslaget skal således afspejle nutidsværdien af de opgjorte skattepligtige avancer, hvorfor der ved opgørelsen af kursværdien til brug for nedslaget ikke kan indgå den aftalte fordeling af Bs rentefordel til nevøen. Retten bemærker, at det fremhævede bilag 25 til L194, 2001-02, 2. samling, vedrører overdragelser mellem uafhængige parter, samt at det ikke kan udledes af bilaget, at en aftalt fordeling af rentefordelen kan indgå ved beregningen af kursværdien.” [Egen fremhævning]. Skattestyrelsen afgørelsen af den 16. december 2021 følger praksis vedrørende problemstillingen. Det gøres også opmærksom på at i afgørelsen af den 16. december 2021 ved beregning og regulering af den opkrævende gaveafgift har Skattestyrelsen anvendt objektiv beregning efter passivpostberegning efter KSL § 33D, da den beregning var til skatteyderens fordel.” Skattestyrelsen har den 9. oktober 2024 udtalt: ” Vi sender: en ny udtalelse til sagen, med Skattestyrelsens kommentarer vedrørende Højesterets dom af 27. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.344.HR, samt Skatteministeriets domskommentar, offentliggjort som SKM2024.345.DEP. Det er sammenfattende vores opfattelse, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling. Vi har følgende kommentarer: Den Højesteretsdom, hvortil der henvises (offentliggjort i SKM2024.344.HR samt Skatteministeriets SKM-meddelelse SKM2024.345.DEP), er primært baseret på en syns- og skønserklæring, der blev fremlagt i den konkrete sag, idet Skatteministeriet som begrundelse for at tage til positivt genmæle er at: ”I den konkrete sag er det som nævnt Skatteministeriets vurdering, at syns- og skønsmandens erklæring fører til, at der ikke er begrundet formodning for, at Højesteret ville stadfæste landsrettens dom.” Man nåede her frem til, at en kursværdi på den latente skatteforpligtigelse ligger inden for et markedsmæssigt spænd, som en aftale mellem uafhængige parter må forventes at holde sig indenfor i en tilsvarende situation. Det fremgår af SKM-meddelelsens punkt 5: ”Skatteministeriets vurdering af sagen og syns- og skønsrapportens betydning”: Det er Skatteministeriets opfattelse, at det afgørende for, om der foreligger en gave - som anført af landsretten - må være, om den aftalte nedsættelse af købesummen med det beløb, der overstiger nutidsværdien af den udskudte skat, kan anses for at være indgået på markedsvilkår. Hvis det kan dokumenteres, at uafhængige parter ville agere på samme måde, vil nedsættelsen ikke kunne anses for en gave. Dette skal bedømmes på baggrund af den konkrete sags omstændigheder. Det er Skatteministeriets opfattelse, at Højesteret ville nå frem til, at appellanterne med den fremlagte syns- og skønsrapport har godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skat til kurs 80 i den konkrete sag ikke afviger fra, hvad uafhængige parter ville aftale, og at køberen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession har opnået en formuefordel i kraft af skattenedslaget, som udløser gavebeskatning. Om kursfastsættelsen af den overtagne skat svarer til, hvad uafhængige parter ville aftale, afhænger efter Skatteministeriets opfattelse af, om nutidsværdien af købers skatteforpligtelse opgøres med en realistisk udskydelseshorisont. Det indebærer, at der ved opgørelse af nutidsværdien af købers skatteforpligtelse skal inddrages de overdragne aktivers afskrivningsprofil og -horisont, herunder om de pågældende aktiver er afskrivningsberettigede eller ej. Købers forventede ejertid indgår ligeledes som en parameter ved opgørelse af skatteforpligtelsens nutidsværdi. Denne skal opgøres individuelt for hver enkelt virksomhedsoverdragelse og have afsæt i en realistisk tidshorisont for en køber med den givne alder og forventede tilbagetrækningstidspunkt, herunder købers mulighed for at videreoverdrage med succession eller på anden måde udskyde beskatningen. Overdrages der aktier, er det den forventede ejertid af disse, der skal inddrages. Der vil således ikke skulle inddrages afskrivningsprofil og -horisont på de underliggende aktiver “nede” i selskabet, hvis aktier overdrages. Om det udover den “rene” nutidsværdi af skatteforpligtigelsen vil være markedsmæssigt at foretage nedslag i købesummen som følge af en fordeling af successionsfordelen, som opnås ved, at beskatningen udskydes, vil efter Skatteministeriets opfattelse bero på parternes konkrete forhandlingsstyrke. Forhandlingsstyrken vil bl.a. afhænge af efterspørgslen efter den konkrete virksomhed eller de konkrete aktiver, herunder sælgerens mulighed for selv at videreføre driften af virksomheden. En uafhængig køber vil givet i visse situationer kunne kræve en del af successionsfordelen, som sælger opnår ved at kunne overdrage med succession. Skatteministeriet anerkender i den konkrete sag på baggrund af den fremlagte syns- og skønsrapport, at køber og sælgers kan have en forhandlingsstyrke, der tilsiger, at en ligedeling af successionsfordelen kan være markedsmæssig. Det er Skatteministeriets opfattelse, at denne fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. Som det fremgår af ovenstående citat, så er det således op til parterne at dokumentere, at værdien udover nutidsværdien (her ”successionsfordel”) vil være aftalt mellem uafhængige parter. Der skal således foretages en prøvelse af ”forhandlingsstyrken” hvilket skal bedømmes på baggrund af den konkrete sags omstændigheder. Skattestyrelsen finder derfor, at der i den konkrete situation ikke er dokumenteret, at aftaleparter hver især har en forhandlingsposition af en sådan styrke, at det kan begrunde en fordeling af successionsfordelen, og det er ikke dokumenteret, i hvilket forhold, der måtte blive indregnet en successionsfordel af økonomiske værdi i en handel mellem uafhængige parter i den sag, som Skatteankenævnet her skal tage stilling til. Da parterne ikke har dokumenteret dette, er det Skattestyrelens opfattelse at sagen bør hjemvises til fornyet behandling, med henblik på foretagelsen af denne bedømmelse.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at gaveafgiften skal nedsættes til det angivne beløb på 15 kr. Til støtte for påstanden er anført: ”[…] 1. PÅSTAND Skattestyrelsen tilpligtes at nedsætte gaveafgiften med 624.936 kr., som opstår ved gaveoverdragelsen fra [klager] til [person1] i forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene i [virksomhed1] A/S den 4. juni 2021. 2. SAGSFREMSTILLING Sagen vedrører spørgsmålet om værdien herunder den fastsatte kompensation for den latente skatteforpligtelse ved overdragelse af kapitalandelene i [virksomhed1] A/S fra [klager] til [person1]. 2.1. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 16. december 2021, der er fremlagt som bilag 1, truffet afgørelse om, at gaveafgiften for den gave, som [klager] har givet til sin søn, [person1], skal forhøjes med 624.936 kr. Skattestyrelsen har overordnet begrundet sin afgørelse med følgende forhold: Skattestyrelsen vurderer, at forpligtelsen til afholdelse af en udskudt skat forfalder om 30 år og ikke 23 år Skattestyrelsen accepterer ikke en fordeling af skatteforpligtelse mellem gavegiver og gavemodtager Skattestyrelsen anfægter i øvrigt ikke kapitalandelenes handelsværdi eller den fastsatte rentesats i forbindelse med beregning af værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C. 2.2. Faktiske omstændigheder I forbindelse med et generationsskifte fra [klager] (far) til [person1] (søn) af [virksomhed1] A/S. [klager] har den 4. juni 2021 overdraget nom. 747.752 kr. kapitalandelene i [virksomhed1] A/S som tilsammen udgør 35,76 % af den samlede kapital i [virksomhed1] A/S med skattemæssig succession. [person1] ejer herefter 51 % af den samlede kapital i [virksomhed1] A/S. Overdragelsesaftalen inkl. bilag fremlægges som bilag 2. CVR-udskrift for [virksomhed1] A/S fremlægges som bilag 3. [virksomhed1] A/S ejer en række datterselskaber, som beskæftiger sig med avl, opformering og salg af svinebesætninger, markdrift og der er også et selskab som forestår det håndværksmæssige reparationer, bebyggelse mv. på diverse gårde i koncernen ([virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]). Koncernen ser på nuværende tidspunkt ud som følgende: […] De kapitalandele [person1] erhverver i forbindelse med overdragelsen betaler han en købesum for på 38.098.753 kr. (uden nedslag for en latent skatteforpligtelse). [person1] indtræder alene i en skattemæssig anskaffelsessum på 1.301.525 kr., da kapitalandelene overdrages med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningsloven (ABL) § 34. [person1] indtræder derfor i en væsentlig skattemæssig forpligtelse på det tidspunkt han en dag måtte sælge kapitalandelene i [virksomhed1] A/S. Det er derfor muligt at kompensere for den latente skatteforpligtelse enten efter kildeskattelovens § 33 C (værdinedslag) eller kildeskattelovens § 33 D (passivpost) alt efter hvilken kompensation der er mest fordelagtig. [person1] og [klager] besluttede at kompensere via et værdinedslag efter kildeskatteloven (KSL) § 33 C. Kompensationen efter et værdinedslag er modsat kompensation for en passivpost ikke objektiv at fastsætte. Der indgår en række skønselementer i forbindelse med fastsættelsen af et værdinedslag og det er omdrejningspunktet for denne klagesag. Beregningen af værdinedslaget fremgår i bilag 2 på s. 9 som et bilag 4.2.B til overdragelsesaftalen. 2.3. Værdiansættelse af kapitalandelene Handelsværdien af kapitalandelene i [virksomhed1] A/S blev på overdragelsestidspunktet beregnet efter de vejledende regler i TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter. Der foreligger ingen prisindikator eller anden værdiansættelse af selskabet på gaveoverdragelsestidspunktet. Selskabet herunder de underliggende datterselskaber er landbrugsvirksomheder, hvorfor der historisk set ikke er beregnet goodwill. Der er ikke fastsat goodwill i forbindelse med overdragelsen. Den samlede værdi af [virksomhed1] A/S er opgjort i bilag 4.2.A, hvor der er konsolideret for egenkapitalen i de underliggende datterselskaber. Værdien er samlet set opgjort til kurs 5.095,11 i forbindelse med tidligere kapitalforhøjelser i selskabet fastsat på baggrund af indre værdi. Erhvervelsen af nom. 747.752 kr. til kurs 5.095,11 medfører en samlet købesum på kr. 38.098.753 uden at der er taget højde for en latent skatteforpligtelse. Dette er ikke anfægtet af Skattestyrelsen. Overdragelsen fra [klager] til [person1] er gennemført som en overdragelse med skattemæssig succession i medfør af reglen i ABL § 34. Ved værdiansættelsen af de overdragne kapitalandelene, blev [person1] kompenseret for den latente skat, som han overtog med anparterne som følge af, at overdragelsen skete med succession. Kompensationen skete i form af beregningen af et værdinedslag i forbindelse med værdiansættelsen af de overdragne kapitalandele. Beregningen af et værdinedslag har hjemmel i KSL § 33 C. Ved beregningen af værdinedslaget er der flere variabler, som påvirker størrelsen af værdinedslaget. Disse variabler er dels en efter-skat-rente, dels en ejertid og dels fordelingen af en successionsfordel. Beregningen af værdinedslaget fremgår i bilag 2, s. 9. Værdinedslaget er beregnet ud fra følgende forudsætninger for hver overdragelse: Nominelt 747.752 kr. kapitalandele i [virksomhed1] A/S overdrages for 38.098.753 kr. (handelsværdien uden succession) [klager] skattemæssige anskaffelsessum for aktierne i [virksomhed1] A/S er 1.301.525 kr. Skatteprocenten er 42 %, da der er tale om aktieindkomst [person1]s forventede ejertid er 23 år – svarende til et salg ved 60 år [person1]s eksterne finansieringsrente er 3,5 % For at finde frem til hvilken kurs eventualforpligtelsen skulle fastsættes til, fastlagde parterne i nærværende sag en tilbagediskonteringsfaktor. I forbindelse med fastlæggelsen af tilbagediskonteringsfaktoren, blev der fastsat en rentesats og en ejertid. I denne sag blev renten for overdragelsen fastlagt til 3,5 % p.a., da parterne havde indhentet et uvildigt tilbud fra deres bank på en tilsvarende finansiering. Dette tiltrædes af Skattestyrelsen. Ejertiden blev fastsat til 23 år, da det skønnes, at [person1] vil eje kapitalandelene i [virksomhed1] A/S i de næste 23 år. Ejertiden blev særligt fastsat med hensyn til [person1]s alder og fremtidige planer med selskabet. Det vurderes, at skatteforpligtelsen vil aktualiseres omkring [person1]s fyldte 60 år. På baggrund af rentesatsen og ejertiden blev tilbagediskonteringsfaktoren fastsat til 0,58676946, jf. bilag 2, s. 9. 3. ANBRINGENDER Det gøres overordnet gældende, at handelsværdien for overdragelsen af kapitalandele i [virksomhed1] A/S udgør kr. 25.837.122 efter beregning af værdinedslag, jf. KSL § 33 C. Det gøres for det første gældende, at ejertiden kan skønnes til at være 23 år for beregningen af kursnedslaget i relation til overdragelsen til [person1]. Ejertiden fastsættes til 23 år under hensyn til gavemodtagernes alder og fremtidsplaner samt under hensyn til den fremtidige drift af selskabet. Skattestyrelsen tager udgangspunkt i pensionsalderen i Danmark. Der er imidlertid tale om en landbrugsvirksomhed med hårdt fysisk arbejde. Herudover kan Skattestyrelsen ikke forvente, at [person1] kan drive en virksomhed af den størrelse indtil 63,5 år eller 67 år for den skyld. Det at være medarbejder på arbejdsmarkedet kan ikke sammenlignes med at drive en stor virksomhed og virksomhedsejere vil ofte trappe ned i aktiviteten fra 60 årsalderen og evt. bistå den næste generation eller nye ejere med driften af virksomheden. Det gøres derfor gældende, at ejertiden skal fastsættes til 23 år. Det gøres for det andet gældende, at successionsfordelen kan deles ligeligt mellem gavegiver og gavemodtager. At successionsfordelen skal deles ligeligt mellem gavegiver og gavemodtager har direkte støtte i lovforarbejderne. Det følger netop af forarbejderne til L 194 (2001/2002): ”Som udgangspunkt vil der være tale om overdragelse mellem uafhængige parter. Der er tale om en konkret ligningsmæssig afgørelse i hvert enkelt tilfælde. I denne forbindelse bør der tages hensyn til, at overdragelsesprisen normalt vil være påvirket af, at overdragelsen sker med succession. Typisk er den pris, som en køber med succession vil betale, lavere end den pris, som en køber uden succession vil betale, idet køberen med succession overtager sælgers skatteforpligtelser. Men det er ikke et lovgivningsanliggende at fastsætte regler for, i hvilke tilfælde parternes aftale skal betragtes som en aftale mellem uafhængige parter, og i hvilke tilfælde parternes aftale må tilsidesættes.” Videre følger det af bilag 25 (spørgsmål 4) til lovforslaget L 194 (2001/2002): ”Størrelsen af den udskudte skat afhænger af en række faktorer. Det kan f.eks. være aktivernes art, den faktiske værdiforringelse i forhold til de skattemæssige afskrivninger og sælgers ejertid. Effekten vil derfor variere meget fra virksomhed til virksomhed. Det er ikke muligt, jfr. besvarelsen af spørgsmål 9, at afgøre med sikkerhed, hvem fordelen ved den skattefri succession tilfalder. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Da successionskredsen er forholdsvist begrænset, jf. at lovforslaget skønnes at omfatte 200 virksomhedsoverdragelser årligt, vil fastsættelsen af prisen for virksomheden være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber og parternes forhandlingsstyrke.” Det følger også af forarbejderne til L 194 (2001/2002) i bilag 26, hvor Skatteministeren bl.a. udtaler: ”Ved overdragelsen af aktiverne er der ikke behov for, at erhververen skal have fuldt nedslag for den latente skat, som overdrageren overtager. For det første er skatten kun en eventualforpligtelse, idet skatten muligvis aldrig udløses, fordi aktiverne igen overdrages med succession. For det andet udløses skatten i givet fald hos erhververen ikke straks ved erhvervelsen, med først på det senere tidspunkt, hvor erhververen afstår. For det tredje er den skat, som erhververens salg til sin tid måtte udløse, ukendt, idet de fremtidige salgspriser og dermed fortjeneste eller tab på aktiverne ikke kendes. Derfor må det antages, at køberen vil være villig til at betale en højere pris end den pris, der ville fremkomme ved at reducere handelsprisen med den fulde skat, som overdrageren ved salg til en erhverver uden succession ellers skal betale.” Gavemodtager og gavegivers retsopfattelse har derfor klare holdepunkter i forarbejderne til værdinedslagsreglen i KSL § 33 C. Fordelingen af successionsfordelen har ligeledes støtte i SKM 2008.876 LSR, som Skattestyrelsen selv henviser til i afgørelsen: ”I forbindelse med tilblivelsen af kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 har Skatteministeren endvidere udtalt, at det ikke er muligt at udtale sig med sikkerhed om, hvem fordelen ved skattefri succession tilfalder. Det vil afhænge af efterspørgelsesforholdene for den konkrete virksomhed, som ejeren ønsker at afhænde. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Dette fremgår således af Skatteministeren beregningseksempler ved besvarelsen af spørgsmål 4 vedrørende lovforslaget, at overdragelsesprisen forudsættes lavere ved succession for en medarbejder. Der tages ikke hensyn til nogen "gave", der i givet fald ville være indkomstskattepligtig for køberen. Der forudsættes således en reduktion af overdragelsesprisen uanset om der sker familieoverdragelse, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1 eller en overdragelse til en medarbejder i virksomheden, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 12. Dette fremgår også af Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999, hvor udvalget udtaler, at "successionsadgangen er ikke kun til fordel for sælger, men også for køber, da det vil afspejle sig i prisen for virksomheden, at der overtages en latent skat.” […] De overdragne aktiver, der omfattes af successionen, skal værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse. Der er ikke i kildeskattelovens § 33 C fastsat nærmere regler for værdiansættelsen. Hvorvidt og hvornår forpligtigelsen bliver aktuel afhænger af en række fremtidige dispositioner vedrørende virksomheden såsom eventuelt salg, virksomhedsomdannelse mv. Da der ikke er tale om en faktisk betalingsforpligtelse men en eventualforpligtigelse, skal skatteforpligtelsen kursfastsættes således, at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel. En kursfastsættelse til pari vil ikke afspejle eventualforpligtigelsens handelsværdi, der må antages at ligge under kurs 100. Der skal derfor i forbindelse med en overdragelse foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtigelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne. Svaret på spørgsmål 2 stadfæstes derfor.” I SKM 2015.131 LSR blev Skattestyrelsen og klager enige om, at successionsfordelen skulle deles 50/50, hvorfor der i den pågældende sag ikke blev stillet spørgsmål ved fordelingen af successionsfordelen. [advokatfirma1] repræsenterede klager i den pågældende sag. I nærværende sag er den anvendte fordeling af successionsfordelen foretaget med udgangspunkt i eksemplet i ministersvaret i bilag 25 til LLF 194 af 5. april 2002, der fremlægges som bilag 4. Skatteministeren har i dette ministersvar foretaget en beregning, som viser, at den opnåede successionsfordel kan deles mellem køber og sælger med halvdelen til hver. Der er i samme bilag 25 vist to beregningseksempler, hvor fordelen ved successionen i begge tilfælde fordeles ligeligt mellem overdrager og modtager. Eksemplet i ministersvaret tager udgangspunkt i en overdragelse til nære medarbejdere. Det skal hertil bemærkes, at der i ministersvaret ikke er nogen konkrete holdepunkter for, at der ikke kan støttes ret på beregningseksemplet, når der er tale om en gaveoverdragelse inden for personkredsen i BAL § 22, stk. 1. Det bemærkes i denne forbindelse også, at successionsoverdragelser til en medarbejder foretages efter de samme regler som overdragelser med succession ved gave til familiemedlemmer, da aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 35, stk. 1 – om overdragelse til nære medarbejdere - henviser til ABL § 34, stk. 1 – overdragelse til personer omfattet af BAL § 22, stk. 1. Det gøres derfor gældende, at fordelingen af successionsfordelen også kan deles mellem parterne, når der er tale om overdragelse med succession ved gave mellem familiemedlemmer som nævnt i BAL § 22, stk. 1, og at successionsfordelen kan fordeles ligeligt. I sammenhæng med det ovenstående, gøres det gældende, at der både ved overdragelse til personkredsen omfattet af BAL § 22, stk. 1, samt overdragelse til nære medarbejdere, anses for at ske overdragelse til interesseforbundne parter, jf. Højesterets præmisser i SKM 2018.319 H, idet det fremgår af præmisserne, at parterne er interesseforbundne, hvis KSL § 33 C kan anvendes. Børn er omfattet i medfør af KSL § 33 C, stk. 1 og medarbejdere af KSL § 33 C, stk. 12. Der er på denne baggrund tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter uagtet, om overdragelsen sker til en nær medarbejder eller til en person omfattet af BAL § 22, stk. 1. Eftersom at overdragelsen reguleres af de samme regler, bør der ikke være forskel på resultatet i praksis. I SKM2020.421.LSR tilsidesætter Landsskatteretten det fremlagte bilag 4 ved overdragelse mellem interesseforbundne parter med følgende bemærkning: ”Retten bemærker, at det fremhævede bilag 25 til L194, 2001-02, 2. samling, vedrører overdragelser mellem uafhængige parter, samt at det ikke kan udledes af bilaget, at en aftalt fordeling af rentefordelen kan indgå ved beregningen af kursværdien. På baggrund af sagens oplysninger finder retten endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte repræsentantens anvendte ejertid på 20 år og en finansieringsrente på 2,69 %, hvorfor nutidsværdien af den opgjorte skat rettelig kan anses for at udgøre 554.482 kr. svarende til kurs 59.” Det kan ikke tiltrædes, at det forhold at en fordeling kun kan anvendes, når det er mellem uafhængige parter. Værdiansættelsen af aktierne i [virksomhed1] A/S er sket på baggrund af handelsværdien, som en uafhængig tredjemand ville give. Allerede af den grund burde det ikke være muligt at kompensere en uafhængig part mere end et familiemedlem, da værdiansættelsen i øvrigt af virksomheden sker på samme grundlag. Det gøres gældende, at gaver mellem interesseforbundne parter som udgangspunkt er fastsat til markedsvilkår, når værdiansættelsen foretages efter TSS-cirkulære 2000-09. Der er således i gaveoverdragelsestilfælde ikke tale om, at der ved fastsættelsen af gavens værdi tages højde for successionsfordelen, fordi gaven gives til en interesseforbunden part. Handelsværdien er ved gaveoverdragelsen fastsat på baggrund af skattecirkulære TSS 2000-09 og derfor på et objektivt grundlag og uden hensyntagen til fordelingen af den skattefordel, der indtræder ved overdragelse med succession. Der er ved den ligelige fordeling af skattefordelen derfor ikke tale om, at gavemodtager i forbindelse med modtagelsen af gaven i denne sag dobbeltkompenseres for den overdragne latente skat. Det gøres på denne baggrund gældende, at gaven er fastsat til handelsværdien uden hensyntagen til fordelingen af successionsfordelen. Endelig bør der ikke være nogen forskel i forhold til fordelingen af successionsfordelen, alt efter om berigtigelsen sker som gave, kontant eller ved udstedelse af et gældsbrev. Overdragelsen skal i alle tilfælde ske på markedsvilkår. Fordelingen af successionsfordelen er den samme uanset berigtigelsen. Det fastholdes derfor, at fordelen ved successionen skal fordeles ligeligt mellem [klager] og [person1], da dette er udgangspunktet, når parterne ikke har forhandlet sig frem til andet. Ved at fordele successionsfordelen ligeligt opnås den rimelige situation, at ingen af parterne opnår en større økonomisk fordel end den anden. Det gøres derfor sammenfattende gældende, at værdien af de overdragne kapitalandele i [virksomhed1] A/S skal fastsættes til kr. 25.837.122 efter beregning af værdinedslag, jf. KSL § 33 C.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har den 28. februar 2022 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”[…] Skattestyrelsen kommenterer følgende to punkter som er påklaget: Vurdering af tidspunktet forpligtelsen til afholdelse af udskudt skat forfalder Fordelingen af skatteforpligtelsen mellem gavegiver og gavemodtager Vores kommentarer til Skattestyrelsens udtalelser er fordelt i overensstemmelse med de to punkter. Aa 1) Skattestyrelsen angiver følgende vedr. argumentation om hårdt arbejde: ”Skattestyrelsen ifølge skattelovgivning på området tager ikke stilling og laver ikke differentiering vedrørende arbejdsbelastning til hårdt eller ikke hårdt arbejde, […]” Ovenstående udtalelse er en helt grundlæggende misforståelse fra Skattestyrelsen. Kildeskattelovens § 33 C som hjemler adgang til at give kompensation for overtagelse af en latent skatteforpligtelse, hjemler netop et skøn. Det er en subjektiv vurdering der skal foretages modsat kompensation for passivpost efter kildeskattelovens § 33 D. Da opgørelsen af kompensationen for den latente skatteforpligtelse efter kildeskattelovens § 33 C er en subjektiv vurdering herunder et skøn på baggrund af en række faktorer, så er der af samme grund ikke skattelovgivning der hjemler et facit på skønnet. Skattestyrelsen ville sætte skøn under regel ved ikke at tage stilling til, om arbejdet der udføres i forbindelse med den overdragne virksomhed, udgør hårdt fysisk arbejde. Lovgivningsmagtens overladelse af skøn til forvaltningen, herunder Skattestyrelsen, medfører en forpligtelse til at inddrage relevante saglige hensyn i den skønsmæssige afvejning. Det er af samme grund en forvaltningsretlig grundsætning, at forvaltningen ikke må ”sætte skøn under regel”, da der gælder en formodning imod, at skønnet helt kan afskæres. Det bestrides derfor, at Skattestyrelsen fordi der ikke er skattelovgivning der angiver hvordan skønnet efter KSL § 33 C skal foretages, helt kan afskære at forholde sig til saglige forhold herunder at hårdt fysisk arbejde selvfølgelig kan medføre, at [person1]s skatteforpligtelse må anses for aktualiseret før f.eks. aktualiseringen ved en virksomhed med ikke hårdt fysisk arbejde. Ad 2) Skattestyrelsen angiver følgende vedr. argumentationen for, at fastlæggelsen af en latent skatteforpligtelse er den samme ved overdragelse til nære medarbejdere som ved børn efter KSL § 33 C: ”Når overdragelsen sker i et gavemiljø, accepterer giver at give afkald på enhver fortjeneste, da anparterne netop er overdraget uden modydelse” Dette er en misforståelse. [person1] erhverver kapitalandelene for en købesum på 38.098.753 kr. før kompensation for en latent skatteforpligtelse, der er altså dels en fortjeneste hos [klager]. Hertil kommer, at [person1] udsteder et gældsbrev som led i berigtigelsen på 25.768.322 kr. altså der er tilsvarende en modydelse. Der er altså ikke tale om hverken afkald på fortjeneste eller afkald på en modydelse i denne sag. Hertil kommer, at handelsværdien for [virksomhed1] A/S er anvendt. Det kan derfor ikke tiltrædes, at der skal anvendes et andet grundlag for kompensation for overtagelse af en latent skatteforpligtelse ved overdragelse til en nær medarbejder (hvor værdiansættelsen fastsættes på samme grundlag) end til en søn, da værdiansættelsen og den latente skatteforpligtelse er ens i begge overdragelser. Skattestyrelsen angiver endvidere: ”Overdragelser mellem interesseforbundne parter er heller ikke ensartede. I de situationer, hvor virksomhed overdrages til en medarbejder eller søskendebørn betales der normalt vederlaget til sælger.” Der er igen tale om en faktuel misforståelse. Der betales et vederlag til sælger i nærværende sag. Der henvises i øvrigt i det hele til klageskrivelsen af 31. januar 2022 som fastholdes i det hele.” Klagerens repræsentant har den 10. oktober 2024 udtalt: ”På vegne af [klager], CPR-nr. [cpr1] (herefter ”klageren”), fremsendes hermed supplerende indlæg til brug for behandling af Skatteankestyrelsens sagsnr. 24-0053260 angående [skatteankenævn1]s genoptagelse af sin afgørelse i sagen med sagsnr. [sag1], der er vedlagt som bilag 1. 1 BAGGRUNDEN FOR GENOPTAGELSEN [skatteankenævn1] har den 6. oktober 2022 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om opkrævning af yderligere 624.936 kr. i gaveafgift som følge af klagerens overdragelse af aktier til [person1] (herefter ”[person1]”) med skattemæssig succession. Det er skatteankenævnets vurdering, at kompensationen for overdragelsen af skattebyrden fra klageren til [person1] skal beregnes som en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D, idet denne er højere end et beregnet værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C. Omdrejningspunktet for sagen - spørgsmålet om hvorvidt værdinedslaget medfører et mere gunstigt resultat end passivposten – er som følge af Højesterets dom af 27. februar 2024, SKM2024.344.HR blevet aktuelt på ny. Dette er netop også årsagen til, at skatteankenævnet har valgt at genoptage sagen. Højesteretsdommen vedrører en situation, hvor en onkel (sælger) overdrog en landbrugsvirksomhed inkl. løsøre til sin nevø (køber) med skattemæssig succession efter KSL § 33 C. Der var i sagen enighed mellem parterne om, at nutidsværdien af den skat på 942.023 kr., som køber overtog ved salget af virksomheden, kunne opgøres til 554.482 kr. svarende til kurs 59 og at sælger overdrog virksomheden til køber med et nedslag i den latente skatteforpligtelse på 753.619 kr. svarende til kurs 80. Skattestyrelsen fandt derved, at kursnedslaget ud over kurs 59 udgjorde en gave. Skatteministeriet fik medhold i byretten og landsretten. I Højesteret tog Skatteministeriet imidlertid bekræftende til genmæle: ”Det kan meddeles, at Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle over for appellanternes påstand, hvorefter ”Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den latente skattebyrde knyttet til overdragelse af ejendommen, […] skal fastsættes til kurs 80 ved opgørelsen af nedslag efter kildeskattelovens § 33 C.”” Skatteministeriet havde for domstolene indtaget det synspunkt, at en kursfastsættelse højere end den skematisk beregnede kurs 59 skulle anses som en gave, medmindre parterne kunne godtgøre, at deres aftale om kurs 80 svarede til, hvad uafhængige parter ville have aftalt. Der blev for Højesteret gennemført syn og skøn, og det fremgår af den skønsrapport, at kurs 80 ligger indenfor for et markedsmæssigt spænd ved aftale mellem uafhængige parter. Af skønsrapporten fremgår skønsmandens besvarelse af en række spørgsmål omkring fordelen ved skattemæssige successionsoverdragelser, fastsættelsen af kursnedslaget mv. Udtalelserne vedrører successionsoverdragelser og værdinedslagsberegninger generelt og ikke alene den konkrete sag, jf. bilag 2. Skønsmanden konkluderede bl.a.: ”Kurs 80 må således anses at ligge inden for et markedsmæssigt spænd for kursansættelse af en udskudt skatteforpligtelse ved overdragelse mellem uafhængige parter ” Denne vurdering blev efterfølgende anerkendt af såvel Skatteministeriet som Højesteret, og dette må derfor nødvendigvis inddrages i enhver sag angående beregning af værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C. 2 PÅSTAND Skattestyrelsen tilpligtes at nedsætte gaveafgiften med 624.936 kr. til 0 kr. i forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene i [virksomhed1] A/S fra [klager] til [person1] den 4. juni 2021. 3 SAGSFREMSTILLING For en fuldstændig fremstilling af sagens faktiske oplysninger henvises der i det hele til den oprindelige klage med bilag, som blev indsendt til Skatteankestyrelsen den 31. januar 2022, jf. bilag 3, samt det supplerende indlæg i sagen af 28. februar 2022, jf. bilag 4. I relation til dommen fra Højesteret, jf. ovenfor, skal følgende dog fremhæves. Indledningsvist bemærkes det, at det er uomtvistet i denne sag, at overdragelsen er sket med skattemæssig succession. Det er samtidig uomtvistet, at klageren og [person1] – som kompensationen for, at [person1] har overtaget klagerens skatteforpligtelse - frit kan vælge mellem passivposten efter kildeskattelovens § 33 D og værdinedslaget efter kildeskattelovens § 33 C. Derfor er der også adgang til at vælge den af de to kompensationsmuligheder, som giver den største fordel for [person1]. Det reelle spørgsmål i sagen er derfor, om det er værdinedslaget eller passivposten, der giver det gunstigste resultat for [person1], herunder hvordan værdinedslaget skal opgøres. 4 ANBRINGENDER Det gøres gældende, at en korrekt beregning af værdinedslaget medfører et gunstigere resultat for [person1] end anvendelsen af passivposten i forbindelse med nærværende overdragelse. Værdinedslaget beregnes ved at finde en nutidsværdi af skatteforpligtelsen ud fra følgende parametre: Købers finansieringsrente En forventet ejertid En fordeling af successionsfordelen mellem sælger og køber. Ad 1) I denne sag er der enighed om, at købers finansieringsrente ville have været 3,5 %, såfremt køber skulle have lånt beløbet til betaling af skatten, jf. skatteankenævnets afgørelse og mailen fra banken af 22. april 2021, der er fremlagt som bilag 2 til klageskrivelsen. Ad 2) Der er mellem klageren og skatteankenævnet ikke enighed om den forventede ejertid. Ved overdragelsen har klageren og køber beregnet en forventet ejertid på 23 år, svarende til et forventet videresalg, når køberen er 60 år. Skatteankenævnet er af den opfattelse, at den forventede ejertid må være 30 år, idet køberen på dette tidspunkt fortsat er under den forventede pensionsalder. Hertil bemærkes det, at klageren(sælger) netop var 60 år, da han igangsatte processen med generationsskifte af den omhandlede virksomhed, ligesom det bemærkes, at skattemyndighederne i SKM2024.344.HR var enige i, at en forventet ejertid på 20 år var realistisk i den konkrete situation, hvor der i øvrigt også var tale om en landbrugsvirksomhed, og hvor køberen var 31 år. Derfor må en ejertid på 23 år i nærværende sag også kunne anses som realistisk. Der henvises i øvrigt til de bemærkninger, der tidligere er indsendt til Skatteankestyrelsen i forbindelse med første behandling af klagesagen. Ad 3) Der er ligeledes uenighed om, at successionsfordelen skal fordeles med 50 % til begge parter, idet skattemyndighederne mener, at der ikke kan ske en sådan fordeling, når der er tale om en overdragelse mellem personer med familiemæssig tilknytning. Det må forventes, at skatteankenævnet vil indtage et fornyet standpunkt i lyset af Højesterets dom i SKM2024.344.HR. Her har Skatteministeriet anerkendt, at ligedeling af et værdinedslag til en beregnet nutidsværdi kan være markedsmæssigt, og derfor som udgangspunkt ikke rummer nogen formuefordel, der kan gavebeskattes. Det må således være den gældende opfattelse, at det afgørende for, om der foreligger en gave, er, om den aftalte nedsættelse af købesummen med det beløb, der overstiger nutidsværdien af den udskudte skat, kan anses for at være indgået på markedsvilkår. Når det kan sandsynliggøres, at uafhængige parter ville agere på samme måde som de i sagen omhandlede parter, vil nedsættelsen således ikke kunne anses for en gave. Af syn- og skønsrapporten, der blev udarbejdet i højesteretsdommen, fremgår det, at der ikke gælder en almindelig regel (kutyme) for kursfastsættelsen af en skatteforpligtelse. Denne kursfastsættelse vil være genstand for parternes forhandling og vil afgøres af parternes forhandlingsstyrke mv. Herefter konstaterede skønsmanden, at den overtagne skat til kurs 80 ikke afveg fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, og at køberen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession opnåede en formuefordel i kraft af skattenedslaget. Derfor var der heller ingen gave, som udløste gavebeskatning. I sin domskommentar, SKM2024.345.DEP, har Skatteministeriet udtalt følgende: ”Overdrages der aktier, er det den forventede ejertid af disse, der skal inddrages. Der vil således ikke skulle inddrages afskrivningsprofil og -horisont på de underliggende aktiver "nede" i selskabet, hvis aktier overdrages. Om det udover den "rene" nutidsværdi af skatteforpligtigelsen vil være markedsmæssigt at foretage nedslag i købesummen som følge af en fordeling af successionsfordelen, som opnås ved, at beskatningen udskydes, vil efter Skatteministeriets opfattelse bero på parternes konkrete forhandlingsstyrke. Forhandlingsstyrken vil bl.a. afhænge af efterspørgslen efter den konkrete virksomhed eller de konkrete aktiver, herunder sælgerens mulighed for selv at videreføre driften af virksomheden. En uafhængig køber vil givet i visse situationer kunne kræve en del af successionsfordelen, som sælger opnår ved at kunne overdrage med succession. Skatteministeriet anerkender i den konkrete sag på baggrund af den fremlagte syns- og skønsrapport, at køber og sælgers kan have en forhandlingsstyrke, der tilsiger, at en ligedeling af successionsfordelen kan være markedsmæssig. Det er Skatteministeriets opfattelse, at denne fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes.” [vores fremhævninger] Det er dermed klart, at det er Skatteministeriets opfattelse, at den konkrete fordeling og dermed kursværdi i sagen ikke blot kan lægges til grund i alle tilfælde, hvor der sker virksomhedsoverdragelse med succession. Der vil være tale om en konkret vurdering – hvilket netop er det, som parterne i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse foretager i forbindelse med forhandlingen af aftalens vilkår. Som Skatteministeriet nævner, vil en tilsidesættelse heraf kræve, at der skal være holdepunkter for et andet resultat. Herved også sagt, at det må være skattemyndighederne, der bærer en sådan bevisbyrde. En aftalt kursværdi af den latente skattebyrde på 79 i nærværende sag må således også anses for at være på markedsmæssige vilkår, henset til forhandlingsstyrken mellem klageren og køber. Til støtte for ovenstående henvises der i øvrigt også til Michael Serups artikel i SR.2024.100, jf. bilag 5, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”I relation til kursfastsættelse af skatteforpligtelser ved succession må gavebeskatning forudsætte, at parterne har aftalt en kursfastsættelse, der afviger væsentligt og åbenbart fra, hvad uafhængige parter må antages at have villet aftale under tilsvarende omstændigheder; dvs. en kursfastsættelse, der ligger helt udenfor det kommercielle rum. Og bevisbyrden for, at en kursfastsættelse rummer en gave, må, som ved anden gavebeskatning, hvile på Skat. Lovgrundlaget giver parterne en kommerciel forhandlings- og aftalefrihed. Der kan derfor ikke blot som følge af parternes familiemæssige tilknytning etableres en formodning for gave. En sådan familietilknytning vil som hovedregel altid være til stede, og aftaleparterne vil derfor per definition være i bevisunderskud. En omvendt bevisbyrde vil indebære en implicit overbeskatning, som vil være i strid med successionsreglens formål. Samtidig må beviskravet for gave være strengt. Formålet med successionsadgangen er at fritage generationsskifte for beskatning; ikke at konvertere avancebeskatningen af sælger til i stedet en gavebeskatning af køber. Formålet sikres derfor bedst, hvis aftalefriheden respekteres, så køber om muligt kan forhandle sig til en høj kurs på skatteforpligtelsen, mens formålet modvirkes, hvis køber påtvinges en lav kursfastsættelse og dermed skal finansiere en tillægsbetaling til sælger, der blot vil blive beriget uden at påtage sig nogen modsvarende risiko.” [vores fremhævninger] 5 PROCESSUELT 5.1 Der anmodes om møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, jf. skatteforvaltningslovens § 35 e, stk. 1, ligesom der anmodes om fremmøde for [skatteankenævn1], jf. forretningsorden for skatteankenævn § 13.” Klagerens repræsentant har den 8. november 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”På vegne af [klager], CPR-nr. [cpr1] (herefter ”klageren”), fremsendes hermed vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til sagen af 9. oktober 2024, der er fremsendt den 16. oktober 2024 (herefter ”udtalelsen”). Indledningsvist bemærkes det, at der i det hele henvises til det af klageren fremsendte supplerende indlæg af 10. oktober 2024, der dog skal suppleres med nedenstående bemærkninger. 1 SKATTESTYRELSENS SYNSPUNKT Skattestyrelsen henviser i sin udtalelse alene til uddrag af Skatteministeriets domskommentar, der er offentliggjort som SKM2024.345.DEP. På baggrund heraf konkluderer Skattestyrelsen følgende: ”Som det fremgår af ovenstående citat, så er det således op til parterne at dokumentere, at værdien udover nutidsværdien (her ”successionsfordel”) vil være aftalt mellem uafhængige parter. Der skal således foretages en prøvelse af ”forhandlingsstyrken” hvilket skal bedømmes på baggrund af den konkrete sags omstændigheder. Skattestyrelsen finder derfor, at der i den konkrete situation ikke er dokumenteret, at aftaleparter hver især har en forhandlingsposition af en sådan styrke, at det kan begrunde en fordeling af successionsfordelen, og det er ikke dokumenteret, i hvilket forhold, der måtte blive indregnet en successionsfordel af økonomiske værdi i en handel mellem uafhængige parter i den sag, som Skatteankenævnet her skal tage stilling til.” 2 SKATTESTYRELSENS FORNYEDE PÅSTAND I forlængelse af ovenstående konklusion fremsætter Skattestyrelsen nu tillige en fornyet påstand i nærværende sag, idet Skattestyrelsen påstår sagen hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen: ”Da parterne ikke har dokumenteret dette, er det Skattestyrelens opfattelse at sagen bør hjemvises til fornyet behandling, med henblik på foretagelsen af denne bedømmelse.” 3 VORES BEMÆRKNINGER Skattestyrelsens synspunkt Det er klagerens opfattelse, at Skattestyrelsen ved sin udtalelse giver udtryk for en fejlagtig fortolkning af Skatteministeriets domskommentar. Følgende fremgår af domskommentaren: ”Det er Skatteministeriets opfattelse, at denne fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes.” [vores fremhævninger] Det fremgår således klart heraf, at der ikke kan fastsættes ”én på forhånd fastlagt” fordeling af successionsfordelen i alle sager om overdragelser med succession mellem interesseforbundne parter. Dette er klageren enig i. Fordelingen af successionsfordelen beror derimod netop på den konkrete, individuelle aftale, som er indgået mellem henholdsvis en køber og en sælger i forbindelse med en overdragelse af en virksomhed eller kapitalandele heri. En køber og en sælger vil som udgangspunkt altid have modstående interesser i forbindelse med en overdragelse. Dette gør sig også gældende i sager vedrørende overdragelser af virksomheder eller kapitalandele i virksomheder, hvor overdragelsen sker med succession mellem interesseforbundne parter. Dette er netop fastslået ved Højesterets dom og i den skønserklæring, der ligger til grund herfor, der også udtaler sig i generelle vendinger herom. Som fastslået i skønserklæringen gælder der ikke en almindelig regel for kursfastsættelsen af en skatteforpligtelse. Denne kursfastsættelse vil være genstand for parternes forhandling og vil afgøres af parternes forhandlingsstyrke mv. Hvilket igen også gør sig gældende i tilfælde, hvor der er tale om interesseforbundne parter, som illustreret ved Højesterets dom. Det må i den forbindelse også nødvendigvis haves i erindring, at hensigten med reglerne om overdragelser med succession jo netop er, at de skal finde anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om overdragelser mellem interesseforbundne parter. Se f.eks. bare overskriften til aktieavancebeskatningslovens § 34 , der lyder ”Familieoverdragelse med succession”. Der må med andre ord som udgangspunkt altid kunne lægges vægt på den aftale, som en køber og en sælger har indgået, idet disse i relation til den latente skattebyrde har modstående interesser – også i tilfælde hvor parterne er nærtstående. Såfremt dette udgangspunkt skal fraviges, og aftalen mellem aftaleparterne således ikke skal lægges til grund, må det være fordi, der i den konkrete sag er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. Det er med andre ord skattemyndighederne, der har bevisbyrden, hvis ikke parternes aftale skal lægges til grund. Det er dermed ikke korrekt – og heller ikke i overensstemmelse med Skatteministeriets synspunkt - når Skattestyrelsen i sin udtalelse fastslår, at det er ”op til parterne at dokumentere, at værdien udover nutidsværdien (her ”successionsfordel”) vil være aftalt mellem uafhængige parter”. Det gentages, at en overvæltning af bevisbyrden på aftaleparterne vil være udtryk for en omvendt bevisbyrde, der vil være i strid med successionsreglernes formål. Bevisbyrden må derimod påhvile skattemyndighederne, og beviskravet for at der foreligger en gave må være strengt. Formålet med successionsadgangen i lovgivningen er at fritage et generationsskifte for beskatning, og dette formål sikres bedst, hvis aftalefriheden mellem parterne respekteres – ikke ved at omkategorisere beskatningen til gavebeskatning. Skattestyrelsens fornyede påstand Skattestyrelsen har i sin udtalelse nu nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling. Med andre ord ønsker Skattestyrelsen, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling, så Skattestyrelsen derved får mulighed for at løfte sin bevisbyrde for, at parternes aftale ikke ligger inden for et markedsmæssigt spænd. Det gøres gældende, at der hverken i skatteforvaltningsloven eller i medfør af generelle forvaltningsretlige regler er hjemmel til at hjemvise en sag til fornyet behandling for at give skattemyndighederne ”en ekstra chance” for at løfte sin bevisbyrde. Hjemvisning er en reaktionsmulighed, der anvendes i tilfælde, hvor førsteinstansen har begået sagsbehandlingsfejl, eller hvor der er indtrådt nova, og hvor den fornyede behandling – af hensyn til skatteyderen - skal sikre en behørig forvaltningsmæssig behandling. Hjemvisning anvendes ikke for at tilgodese myndighedernes interesser og slet ikke i tilfælde, hvor en afgørelse i realiteten er ugyldig, som følge af at skattemyndighederne ikke har løftet sin bevisbyrde. Såfremt dette accepteres, vil det få den væsentlige, retssikkerhedsmæssige konsekvens, at skatteydere pludseligt stilles væsentligt ringere end oprindeligt, idet sagsforløbet udstrækkes over en længere årrække, og et eventuelt modbevis vil være vanskeligere at fremskaffe – naturligvis fordi skatteyderen ikke var klar over, at dette skulle skaffes – idet problematikken først aktualiseres mange år efter den første, egentlige behandling af sagen. Dette synspunkt fremgår også direkte af gældende, administrativ praksis, hvor der i den henseende kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 5. december 2022 i sagsnr. 21-0091943, der er offentliggjort som SKM2023.97.LSR. Her fastslog Landsskatteretten netop, at i et tilfælde, hvor Skattestyrelsen ikke havde løftet sin bevisbyrde, da blev afgørelsen erklæret ugyldig og ikke hjemvist til fornyet behandling for at give Skattestyrelsen ”en chance til”, selvom Skattestyrelsen havde nedlagt subsidiær påstand herom. 4 PROCESSUELT Med henvisning til sagens karakter, herunder sagens potentielle konsekvenser for et større antal skattepligtige samt de væsentlige lovfortolkningsspørgsmål, anmodes Skatteankestyrelsen om – i lyset af Skattestyrelsens udtalelse – at visitere sagen til behandling hos Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1. Til yderligere støtte for en visitering til Landsskatteretten henvises der til skatteforvaltningslovens §§ 5 og 11, hvoraf det fremgår af sagstyper som nærværende rettelig bør behandles af Landsskatteretten, idet skatteankenævnene alene bør behandle spørgsmål om beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D, jf. skatteforvaltningslovens § 5 , stk. 1, nr. 7. Vi er i øvrigt vidende om, at der pt. verserer flere klagesager med et tilsvarende omdrejningspunkt som nærværende sag. Vi formoder, at det også vil være i Skatteankestyrelsens interesse, at der foretages en intern koordinering i forhold til behandlingen af disse sager, således disse klagesager behandles af samme afgørelsesmyndighed, Landsskatteretten, og således disse klagesager behandles ensartet. Hertil kommer det, at Skattestyrelsen den 22. oktober 2024 har udsendt et udkast til et styresignal som følge af Højesterets dom i SKM2024.344.HR med tidsfrist for angivelse af høringssvar den 23. november 2024. En afgørelse i nærværende sag bør derfor som minimum afvente offentliggørelsen af et endeligt styresignal i den henseende. Med dette skal vi derfor venligst anmode om, at Skatteankestyrelsen tager ovenstående processuelle meddelelser til efterretning, ligesom vi anmoder Skatteankestyrelsen at orientere os om det fremadrettede sagsforløb, så snart en afklaring herom foreligger. Afslutningsvist skal vi også venligst anmode om, at der bliver udmeldt syn og skøn i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 47, såfremt Skatteankestyrelsen i sin indstilling til afgørelsesmyndigheden måtte indstille til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse eller hjemvisning til fornyet behandling. For det tilfælde anmoder vi derfor om, at Skatteankestyrelsen orienterer os, idet vi da vil fremsætte en egentlig begæring om syn og skøn i medfør af skatteforvaltningslovens § 47, ligesom vi vil anmode om 100 % omkostningsgodtgørelse for udgifterne forbundet hermed, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 17. juni 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens mødereferat: ” Bemærkninger Henset til at disse temaer også var omdrejningspunkterne for mødet mellem undertegnede og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, vil nærværende bemærkninger primært angå følgende forhold: Værdinedslaget, herunder Diskonteringsrenten Ejertiden Fordelingen af successionsfordelen Bevisbyrden Diskonteringsrenten I denne sag er der enighed mellem klagerne, Skattestyrelsen og skatteankenævnet om, at købers finansieringsrente ville have været 3,5 %, såfremt køber skulle have lånt beløbet til betaling af skatten. Det medfører en efter-skat rente på 2,35 % til brug for beregningen af nutidsværdien for den latente skatteforpligtelse. Skatteankestyrelsens sagsbehandler tilkendegav på mødet, at det må forventes, at diskonteringsrenten – på trods af enigheden mellem parterne – vil blive undergivet prøvelse hos Landsskatteretten. Det gøres gældende, at der ikke er noget grundlag for Landsskatteretten til at ændre den fastsatte diskonteringsrente, idet Skattestyrelsens skøn herover svarer til det af klagerne bestemte i forbindelse med overdragelsen. Udgangspunktet for bedømmelsesgrundlaget ved administrativ rekurs er simpelt: Der kan fortages en fuldstændig efterprøvelse. I praksis modificeres dette udgangspunkt imidlertid en kende, idet prøvelse over skøn, der bygger på tekniske eller sagkyndige vurderinger, kan føre til begrænsninger i rekursinstansens prøvelsesgrundlag. Det vil særligt være i de tilfælde, hvor der forefindes en særlig sag- og/eller fagkundskab hos førsteinstansen og mangel på samme hos rekursinstansen. Med andre ord kan Landsskatterettens bedømmelsesgrundlag indskrænkes, hvis det forhold, der ligger til bedømmelse, er et forhold, om hvilket førsteinstansen har en særlig viden eller indsigt. Skattestyrelsen er i besiddelse af en bred vifte af faglige kompetencer, herunder særligt juridiske og økonomiske. Landsskatteretten er imidlertid karakteriseret ved primært at være i besiddelse af høje, juridiske kompetencer. Fastsættelsen af en diskonteringsrente er et spørgsmål, der kræver økonomisk indsigt og ikke juridisk indsigt. Skattestyrelsen – og ikke Landsskatteretten - vil således være nærmest og bedst kvalificeret til at foretage et skøn over en diskonteringsrente, såfremt den rente parterne i forbindelse med en overdragelse har anvendt, nødvendigvis må tilsidesættes. Skattestyrelsen (og efterfølgende skatteankenævnet) har skønnet, at en diskonteringsrente på 3,5 % før skat er realistisk. En ændring af dette skøn vil forudsætte særlig økonomisk indsigt og kompetence hos rekursinstansen. Landsskatteretten, som juridisk, administrativt nævn, har ikke selvstændigt mulighed for at inddrage sådanne kompetencer under sin sagsbehandling. Derfor bør Landsskatteretten også afstå fra at foretage en prøvelse af den fastsatte diskonteringsrente, der ligger ud over det, som Skattestyrelsen har taget stilling til. Diskonteringsrenten bør således ikke undergå nogen prøvelse i nærværende sager. Såfremt Landsskatteretten alligevel måtte finde, at der er betydelig – retlig – usikkerhed omkring det udøvede skøn over renten, da må Landsskatteretten være begrænset til at indhente/skaffe sig den nødvendige fagkyndige bistand fra anden side og inddrage denne i sin sagsbehandling. Det vil i nærværende situation betyde, at der vil være behov for indhentelse af en udtalelse eller lignende fra en særligt, økonomisk fagkyndig. En sådan udtalelse vil – henset til bevisværdien – i praksis bedst søges indhentet igennem en isoleret bevisoptagelse ved domstolene. Med andre ord et syn og skøn i medfør af reglerne i skatteforvaltningslovens § 47. Ejertiden Det er fortsat klagernes opfattelse, at en ejertid på 23 år er et udtryk for en realistisk tidshorisont for forventet realisation. Skattestyrelsen (og skatteankenævnet) har fundet, at ejertiden i stedet skal fastsættes til 30 år svarende til tiden frem til den nuværende pensionsalder. Det gøres gældende, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem ejertid af en virksomhed og folkepensionsalderen. Statistisk vil der formentlig tværtimod være grundlag for at konstatere, at virksomheder gennemsnitligt afstås langt tidligere, end det tidspunkt der udgør folkepensionsalderen. Hertil kommer det, at det moderne samfund generelt bærer præg af omskiftelighed, og at der, særligt ikke erhvervsmæssigt, er den samme ”loyalitet”, som der måske historisk har været. Mange virksomheder sælges således lang tid før, en ejer har i sinde at pensionere sig selv. I praksis er der også adskillige eksempler på, at en ejertid forventes at ville være væsentligt kortere, end det der er anført af Skattestyrelsen og skatteankenævnet i nærværende sager. I den forbindelse kan der henvises til SKM2024.344.HR (20 år), LSR 22.05.2023 (25 år), SKM2021.114.LSR (20 år), LSR 20.06.2019 (20 år) og SKM2015.131.LSR (20 år). Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte i den forbindelse, at der må formodes at være forskel på ejertiden, alt afhængig af om der er tale om ejerskab af en erhvervsvirksomhed eller et kapitalselskab. Af referatet fremgår også følgende: ”Referenten henviste til, at klagerne efter overdragelsen af aktierne havde foretaget en skattefri aktieombytning, således at aktierne i det overdragne selskab nu er ejet indirekte gennem et 100 % ejet holdingselskab. De to holdingselskabers salg af aktierne udløser ikke beskatning af køber og dermed ikke den aktieavance, som gavemodtageren succederede i.” Det gøres i den forbindelse gældende, at det ikke i denne henseende gør nogen forskel, om en virksomhed ejes som f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller et anpartsselskab. Ejerskab er ejerskab. Således vil en ejer af en erhvervsvirksomhed have samme mulighed for at indrette sit arbejde som en ejer af et kapitalselskab. Der er f.eks. ikke noget krav om, at en erhvervsvirksomhedsejer skal indgå i driften eller ledelsen af virksomheden. Det kan der ansættes medarbejdere til på samme vilkår som i et kapitalselskab, ligesom ejeren af f.eks. et landbrug også kan have mulighed for at bortforpagte det hele og ikke foretage sig andet end at sikre sig, at betalingerne indgår på dennes bankkonto. Sagsbehandleren synes at lægge vægt på, at situationerne adskiller sig væsentligt, idet et kapitalselskab kan ejes igennem et holdingselskab, hvorved der ikke sker beskatning af avancen ved selve salget af kapitalandelene. Hertil bemærkes det, at der ikke er noget til hinden for, at en erhvervsvirksomhedsejer foretager en skattefri virksomhedsomdannelse af sin enkeltmandsvirksomhed til et anpartsselskab, og derefter gennemfører en skattefri anpartsombytning med etablering af et holdingselskab til følge. Således vil der ved en realisation af virksomheden her heller ikke udløses beskatning af avancen, og situationen vil svare fuldstændig til den, som angives af referenten. Det gøres således fortsat gældende, at for en landbrugsvirksomhed som den i sagen omhandlede, da vil en ejertid på 23 år skulle anses som en realistisk skønnet udskydelseshorisont for den latente skat. Fordelingen af successionsfordelen Der er siden seneste indlæg i nærværende sager blevet offentliggjort ny praksis fra Landsskatteretten vedrørende spørgsmålet om fordeling af successionsfordelen i forbindelse med et generationsskifte. Referenten har i den henseende henvist til bl.a. SKM2025.317.LSR, SKM2025.278.LSR og SKM2025.279.LSR. Nærværende sager adskiller sig imidlertid markant fra disse sager, idet overdragelsen i nærværende sager er blevet berigtiget udelukkende ved udstedelse af et gældsbrev (bortset fra værdinedslaget og en mindre gave på i alt 68.800 kr.). Dette medfører utvivlsomt, at relationen mellem overdrageren og erhververen er en markant anden end de tilfælde, hvor overdragelsen primært bliver berigtiget med en gave fra overdrageren til erhververen. I denne sag har erhververen således påtaget sig en reel gældsforpligtigelse på ca. 26 mio. kr., som erhververen har forpligtet sig til at betale til overdrageren. Henset hertil samt karakteren af virksomheden er det rimeligt at antage, at erhververen har haft en reel forhandlingsstyrke og derfor har kunnet kræve en del af successionsfordelen. Der fremgår i øvrigt ikke af sagen holdepunkter for et andet resultat. Hertil henvises der også igen til Skatteministeriets domskommentar, hvoraf det fremgår, at såfremt det ikke er er muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling. Syn og skøn Det bemærkes, at det ikke i mødereferatet er korrekt refereret, at undertegnede tilkendegav, at der ikke vil blive anmodet om forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til dækning af omkostningerne ved syn og skøn. Undertegnede oplyste blot, at der allerede tidligere i sagerne var fremført ønske om at gennemføre syn og skøn, samt at undertegnede var vidende om, at der var blevet givet afslag i en anden verserende sag ved Landsskatteretten. Henset til det ovenfor gennemgåede under afsnit 1.1-1.3 skal der derfor nu egentligt anmodes om, at Landsskatteretten udsætter behandlingen af sagerne, indtil der har været gennemført et nødvendigt syn og skøn til afklaring af sagens faktuelle og økonomiske forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 47. Dette skyldes for det første, at såfremt Skatteankestyrelsen fortsat er af den opfattelse, at der skal foretages en prøvelse af diskonteringsrenten, skal der nødvendigvis indhentes en sagkyndig erklæring, idet Skattestyrelsens skøn er i overensstemmelse med det af parterne fastsatte. For det andet skyldes det, at det nødvendigvis ved et syn og skøn bør afklares, om der statistisk set er holdepunkter for en konklusion om, at en erhvervsvirksomhed i form af f.eks. en enkeltmandsvirksomhed ejes i kortere tid end en virksomhed der drives igennem et kapitalselskab. Og for det tredje skyldes anmodningen det forhold, at der i nærværende situation er sket et generationsskifte af en virksomhed, hvor berigtigelsen af købesummen i langt overvejende grad er sket ved udstedelse af et gældsbrev, hvilket har medført en reel gældsforpligtelse på ca. 26 mio. kr. for erhververen. Henset hertil samt karakteren af virksomheden, må forhandlingsstyrken mellem parterne føre til, at der kan ske en ligedeling af successionsfordelen mellem køber og sælger. Der anmodes naturligvis i samme ombæring om forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til dækning af alle udgifter i forbindelse med syn og skønssagen, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. Bevisbyrden Sagen omhandler i sin enkelthed en overdragelse af en virksomhed i forbindelse med et generationsskifte. Sælgeren og køberen har i fællesskab forhandlet sig frem til de vilkår, der skal gælde for denne overdragelse. Begge parter er bundet af de vilkår, som de har forhandlet sig frem til. Parterne er i nærværende sag interesseforbundne, hvilket betyder, at skattemyndighederne har mulighed for at korrigere de fastlagte økonomiske vilkår, såfremt de aftalte vilkår ikke er markedskonforme, og ved dette har ført til, at der er svaret en lavere skat/afgift. Bevisbyrden for, at overdragelsen ikke er indgået på markedsvilkår, påhviler imidlertid indledningsvist skattemyndighederne. Det er således skattemyndighederne, der skal angive forhold, som dokumenterer eller sandsynliggør, at to uafhængige parter ikke ville have aftalt sig frem til (nogenlunde) tilsvarende vilkår. Interesseforbundne parter kan med andre ord sagtens indgå aftaler på markedsvilkår. Det er Skatteministeriet jo også enig i, jf. SKM2024.345.DEP. Dermed kan den blotte henvisning til, at der er tale om interesseforbundne parter hverken føre til, 1) at successionsfordelen alene kan tilfalde sælger, eller 2) at bevisbyrden overvæltes på aftaleparterne. Idet der ikke er henvist til andre forhold end parternes relation, har Skattestyrelsen (og skatteankenævnet) ikke løftet sin bevisbyrde, hvorfor der ikke kan ses bort fra de af parterne aftalte vilkår.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse dateret 15. juli 2025 og har ingen bemærkninger til forslaget. Skattestyrelsen anser sagen for tilstrækkeligt oplyst og opfordre Landsskatteretten til, at afholdelse af retsmøde afskæres i nærværende klagesag.” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse ”På vegne af [klager] og [person1] fremsendes hermed vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 26. august 2025 i ovenstående to sager. 1 SAGSFREMSTILLINGEN Indledningsvist skal vi venligst anmode om, at sagsfremstillingerne i de to sager opbygges ensartet med ensartet indhold. Til eksempel fremgår vores bemærkninger af 17. juni 2025 ikke af indstillingen i sagen med sagsnr. [sag2]. Herudover skal vi venligst anmode om, at samtlige materielle bemærkninger til sagerne, som er indsendt til Skatteankestyrelsen, siden sagerne blev genoptaget, indarbejdes i sagerne. Der kan i den forbindelse henvises til vores indlæg af 10. oktober 2024 og 8. november 2024 samt Skattestyrelsens indlæg af 9. oktober 2024, som alle er udeholdt i det fremsendte. 2 BEMÆRKNINGER TIL INDSTILLINGEN Vi er uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Dette skyldes særligt, at nærværende sager adskiller sig faktuelt fra de offentliggjorte sager fra Landsskatteretten, som Skatteankestyrelsen henviser til. Der vil blive redegjort yderligere herfor på et retsmøde med Landsskatteretten. Herudover henvises der i det hele til det i sagen tidligere anførte. 3 PROCESSUELT Der anmodes fortsat om afholdelse af retsmøde i sagerne. Skattestyrelsens anmodning om afskæring af retsmøde bør ikke imødekommes, idet der ikke er noget grundlag for at anse afholdelse af retsmøde i sagerne for overflødig.” Indlæg under retsmødet Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelsen af gaveafgiften skal nedsættes til 0 kr. Repræsentanten og klageren forklarede nærmere om virksomhedens historie og generationsskiftet. De oplyste bl.a., at faderen, som trak sig tilbage som 61-årig, startede virksomheden med sin hustru tilbage i 1980, og at virksomheden siden da er vokset gennem årene. [person1], som er uddannet dyrlæge, drev sammen med sin søster en landbrugsvirksomhed med ca. 20 ansatte. Oprindeligt var det tanken, at de i fællesskab skulle succedere i faderens virksomhed. Datteren valgte imidlertid at prioritere familielivet og skiftede mening, hvorfor der alene blev tale om et generationsskifte mellem far og søn. De havde hver deres repræsentant, idet sønnen var repræsenteret af [person3] og klageren af [person4], hvortil kommer revisorer mv. Sønnen krævede retten til at bestemme, hvis det blev nødvendigt ved uenighed, hvilket er baggrunden for, at han fik majoriteten på 51 pct. understregede, at det var vigtigt, at virksomheden blev overdraget til markedsværdi, og at der ikke var nogen gave forbundet med overdragelsen. Det skyldtes hensynet til de øvrige børn og ønsket om at stille børnene lige. Heroverfor stod, at klagerens søn gerne ville betale så lidt som muligt. I forhold til Højesterets dom i SKM 2024.344.HR og kommentaren i SKM 2024.345.DEP anførte repræsentanten, at denne sag ikke er sammenlignelig med sagerne offentliggjort i SKM 2025.278.LSR, SKM 2025.279.LSR og SKM 2025.317.LSR. Han fremhævede herved bl.a., at SKM 2024.344.HR også vedrører interesseforbundne parter, og at der i denne sag ikke er tale om gaveoverdragelser, hvilket står i modsætning til SKM 2025.278.LSR, SKM 2025.279.LSR og SKM 2025.317.LSR, der alle i det væsentligste vedrører rene gaveoverdragelser, som ikke kræver en forhandling. I denne sag er der sket betaling, jf. SKM 2024.561.HR, hvilket netop giver en forhandlingssituation, og forhandlingen har kørt i nogle år, hvor parterne har haft hver deres rådgiver. På baggrund af domskommentaren er der således i denne sag ikke holdepunkter for at fravige udgangspunktet med fordeling af successionsfordelen med 50 % til hver. Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen fastholdt det samlede skøn, som fører til en nutidsværdi af skatteforpligtelsen på ca. 7,6 mio. kr. Efter en konkret vurdering er det ikke godtgjort, at der er grundlag for fordeling af successionsfordelen, jf. også en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten, sagsnr. 23-0059871. Skattestyrelsen henviste til Skattestyrelsens afgørelse, udtalelse og bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår ansættelsen af gaveafgift i forbindelse med overdragelse med skattemæssig succession af nominelt 747.752 kr. kapitalandele i [virksomhed1] A/S fra far til søn, herunder om Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre de beregningsmæssige forudsætninger for latent skat og foretage det udøvede skøn. Retsgrundlaget Reglerne om skattemæssig succession blev indsat i kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 763 af 14. december 1988. Af boafgiftslovens § 27 fremgår: ”En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager. Af boafgiftslovens § 30, stk. 1, fremgår: ”Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen.” Gaveafgift, som gavegiver betaler for gavemodtager, er afgiftsfri for gavemodtager. Det fremgår af boafgiftslovens § 24, stk. 5. Af kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, fremgår: ”Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.” Overdragelse af en virksomhed, der drives i et selskab kan overdrages med skattemæssig succession i medfør af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. Følgende fremgår af kildeskattelovens § 33 D, stk. 1 og stk. 3: ”Hvis en person efter § 33 C, stk. 1, 12 og 13, eller aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der er overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver. […] Stk. 3. Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 22 pct.” Under behandling af lovforslag nr. 183 af 29. marts 2017 (vedtaget som lov nr. 683 af 8. juni 2017) stillede Landbrug & Fødevarer og SEGES, jf. bilag 4, følgende spørgsmål 11 til Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg: ”[…] Afgiftsgrundlag L&F og SEGES anmoder om, at følgende bekræftes: Når det i lovforslaget anføres, at afgiftsgrundlaget opgøres som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, og der samtidig nævnes passivposter, er der tale om passivposter i henhold til f.eks. KSL § 33 D og boafgiftslovens § 13 a. Såfremt der sker overdragelse af aktiver under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtigelse, som erhververen overtager, er der tale om en fastsættelse af aktivets værdi, og dermed ikke en passivpost, som får en anden betydning for afgiftsgrundlaget. Såfremt grundbeløbet helt eller delvist er anvendt ved en gave tidligere på året, skal det ikke fordeles forholdsmæssigt mellem den del af gaverne, hvor der skal betales nedsat af gift og den del, hvoraf der skal betales fuld afgift, som det anføres i forslaget til§ 23 a, stk. 3. Det er alene passivposter vedrørende succession i aktiver, der indgår i virksomheden, der skal reducere afgiftsgrundlaget i forhold til den lave afgift. En evt. passivpost vedrørende succession i konto for opsparet overskud skal ikke reducere afgiftsgrundlaget for den nedsatte afgift, men det øvrige afgiftsgrundlag, da dette ikke vedrører aktiverne. At et nedslag i handelsværdien grundet succession i konto for opsparet overskud ikke skal påvirke afgiftsgrundlaget for den nedsatte afgift. Kommentar Ad 1), 2) og 3): Det kan bekræftes, at afgiftsgrundlaget reduceres enten med passivposter eller under hensyntagen til overtagelse af den udskudte skatteforpligtelse, jf. også kommentaren til 4). Det er endvidere kun grundbeløb, der ikke er anvendt ved gave tidligere på året, der skal fordeles ved en gave, hvoraf der skal beregnes afgift efter begge afgiftsgrundlag. Dette vil blive præciseret ved et ændringsforslag. Ad 4): Den nedsatte afgift omfatter de aktiver, der indgår i virksomheden med fradrag af gæld og andre forpligtelser, der vedrører virksomheden. Dvs. også passivposter vedrørende de overdragne aktiver samt passivposter vedrørende konto for opsparet overskud, jf. lovforslagets § l, nr. 5. Ad 5 og 6): Det kan ikke bekræftes, jf. kommentaren til 4 [...]” I forbindelse med behandling af lovforslag nr. 194, fremsat den 5. april 2002, (vedtaget som lov nr. 394 af 6. juni 2002) blev der under udvalgsbehandlingen stillet spørgsmål til skatteministeren om forhøjelse af passivposten efter kildeskattelovens § 33 D under hensyntagen til, at renteniveauet gennem de senere år var reduceret (bilag 3) og under hensyntagen til ændringerne i beskatningsprocenterne for aktieavancer (bilag 22). Af Skatteministerens svar i bilag 3 vedrørende den faldende markedsrente fremgår bl.a.: ”[...] Hertil bemærkes, at modregning af passivposter sker i forbindelse med bo- og gaveafgiftsbehandlingen i de tilfælde, hvor der indgår et arve- eller gaveelement, og overdragelsen sker med succession. Formålet er at kompensere erhverver for denne latente skattebyrde på de overdragne aktiver eller aktier/anparter. Det er uden betydning, om der er tale om en afgiftspligtig eller en indkomstskattepligtig overdragelse. [...] Grunden til de skematiske passivposter er, at man på overdragelsestidspunktet ikke kan vide, hvor længe erhververen har tænkt sig at drive virksomheden. Man kender derfor ikke den nøjagtige periode for skatteudskydelsen, og det er fundet hensigtsmæssigt at foretage en skematisk beregning, der kan komme erhververen til gode på overtagelsestidspunktet. I de tilfælde, hvor den latente skat udløses efter en meget lang årrække – eventuelt fordi der sker succession flere gange efter hinanden – kan der argumenteres for, at der slet ikke skal være nogen passivpost. Med en rente på årligt 7 pct. og en diskonteringsperiode på 10 år svarer nutidsværdien til ca. 50 pct. En efter-skat rente på 7 pct. svarer til en før skat på ca. 10 pct. Dette må anses for en rimelig forudsætning i det omfang køber er låntager. Når passivposten efter gældende regler svarer til ca. 50 pct. af den latente skat, svarer det således i dag til en investeringshorisont – og dermed en skatteudskydelse på ca. 10 år. Om de eksisterende passivposter er tilstrækkelige, afhænger således af, om virksomheden afhændes før eller efter en periode på 10 år. Hvis virksomheden afhændes inden ca. 10 år, er reglerne til ugunst for den, der overtager virksomheden. Omvendt er det en fordel for erhververen, hvis ejertiden strækker sig ud over ca. 10 år, eller hvis virksomheden igen overdrages med skattemæssig succession. Regulering af passivposterne er sædvanligvis motiveret med ændring af skattesatser, men ikke ændring af renteniveauet. Hvis passivposterne skulle reguleres efter udviklingen i renteniveauet, ville man efter min opfattelse skulle forhøje og nedsætte passivposterne helt afhængig af udviklingen af renteudviklingen. Jeg mener under alle omstændigheder ikke, at passivposterne skal reguleres ud fra den betragtning, at investeringshorisonten er 5 – 8 år. En sådan tidshorisont er efter min opfattelse for kort, når virksomheden er overdraget som led i et generationsskifte. Jeg kan derfor ikke tilslutte mig forslaget om væsentlige forhøjelse af passivposterne.” Af bilag 22 fremgår, at Skatteministeren besvarede spørgsmålet om ændringerne i skatteprocenten således: ”[...] Hertil bemærkes, at forslaget om forhøjelse af passivposten ikke vedrører lovforslaget, idet aktieindkomstskattesatserne blev forhøjet fra 2001. Passivposterne er en afgiftsmæssig kompensation for den latente skattebyrde, der overtages, når der overtages aktiver med succession. Der er imidlertid ikke en klar og præcis sammenhæng mellem skattesatserne og passivposternes størrelse, og man kan derfor ikke opgøre den ”rigtige” passivpost. Det er rigtigt, at passivposterne er fastsat til ca. halvdelen af den skattebyrde, der overtages ved successionen. Der gælder kun én passivpost for hver enkelt art af fortjeneste. Beskatningen er progressiv, og passivposten er derfor fastsat tilnærmet på baggrund af nogle firkantede antagelser. [...] Passivposten er dog den samme, uanset om aktieindkomsten faktisk overstiger progressionsgrænsen eller ej, og uanset om fortjenesten rent faktisk bliver beskattet eller ej. Passivposten bliver derfor ikke mere rigtig ved at forhøje de 12,5 pct. til 21,5 pct. Passivposten skal derfor ikke ændres sammen med skattesatserne. [...]” I SKM2025.198.HR fandt Højesteret, at en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D ikke er en værdiansættelse af gaven efter boafgiftslovens § 27. Af Højesterets dom af 27. februar 2024, offentliggjort som SKM2024.344.HR, fremgår blandt andet: ”[…] Påstande Appellanterne, A og B, har for Højesteret gentaget deres påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at den latente skattebyrde knyttet til overdragelse af ejendommen Y1-adresse, inklusive løsøre, fra A til B skal fastsættes til kurs 80 ved opgørelsen af nedslag efter kildeskattelovens § 33 C. Indstævnte, Skatteministeriet, har taget bekræftende til genmæle. […] Højesterets begrundelse og resultat Da Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle, afsiges der dom i overensstemmelse med A og B’s påstand. […] THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet skal anerkende, at den latente skattebyrde knyttet til overdragelse af ejendommen Y1-adresse, inklusive løsøre, fra A til B skal fastsættes til kurs 80 ved opgørelsen af nedslag efter kildeskattelovens § 33 C. […]” Af Østre Landsrets dom i sagen, offentliggjort som SKM2022.623.ØLR, fremgår, at der var tale om overdragelse af en landbrugsejendom mellem en onkel og nevø, og at købesummen var aftalt til 8.368.000 kr., som var aftalt berigtiget ved overtagelse af gæld og udstedelse af et anfordringsgældsbrev. Restbeløbet på 753.000 kr. var et nedslag i købesummen som kompensation for den latente skat på bygninger, maskiner og betalingsrettigheder. Nutidsværdien af den latente skat udgjorde 554.482 kr. Under sagens førelse i Højesteret blev der afholdt syn og skøn. Skønsmanden blev bedt om at redegøre for de økonomiske effekter af succession sammenlignet med overdragelse uden succession set fra såvel sælgers som købers side (sp. 1). Af skønsmandens besvarelse fremgår: ”[…] Da sælger ikke skal betale skat ved overdragelsen sparer denne likviditet, og da køber først får den overtagne skatteforpligtelse udløst over en årrække via reducerede af- skrivninger eller ved videresalg, vil nutidsværdien af købers skatteforpligtelse være mindre end den skattebesparelse, der konstateres hos sælger. Forskellen mellem sæl- gers skattebesparelse og nutidsværdien af købers overtagne skatteforpligtelse beteg- nes i det følgende ”successionsfordelen”. Ved opgørelsen af nutidsværdien af købers skatteforpligtelse skal anvendes en diskon- teringsrente, der svarer til købers efter-skat rente. Denne rente er afhængig af arten og sammensætningen af købers finansieringskilder samt købers krav til hans egenkapital- forrentning. Ikke-afskrivningsberettiget aktiv Er der i stedet tale om et ikke-afskrivningsberettiget aktiv, f.eks. jord eller en ikke-af- skrivningsberettiget bygning udløses den overtagne skatteforpligtelse ikke via mistede afskrivninger, men i stedet ved at sælgers ikke beskattede avance kommer til udløs- ning, når køber videresælger aktivet. Her vil successionsfordelens størrelse udover dis- konteringsrentens størrelse afhænge af længden af købers ejertid og dermed skatteud- skydelsesperiodens længde. I nedenstående tabel er vist nutidsværdien (kursen) af skatteforpligtelsen for ikke-af- skrivningsberettigede aktiver ved købers alternative ejerperioder og ved alternative dis- konteringsrenter: Nutidsværdi af skatteudskydelse (kurs)** Diskonteringsrente Ejerperiode 10 år Ejerperiode 20 år Ejerperiode 30 år 2 % 82,0 67,3 55,2 3 % 74,4 55,4 41,2 4 % 67,6 45,6 30,8 ** tabellen viser kursværdien såfremt hele successionsfordelen tildeles sælger. I modsat fald skal kursen forøges. Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes redegøre for, om der ved overdragelser mellem uafhængige parter gælder en almindelig regel (kutyme) for, hvad nutidsværdien af en udskudt skatteforpligtelse skal opgøres til, herunder hvilken skatteudskydelseshorisont og diskonteringsrente der skal anvendes? I givet fald bedes denne regel beskrevet. Svar på spørgsmål 2: Succession kan i henhold til kildeskatteloven § 33C alene ske ved overdragelse til føl- gende erhververe: Børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børn, søskendes bør- nebørn samt en samlever (under bestemte forudsætninger). Tilsvarende kan der ske overdragelse med succession til en nær medarbejder i en virksomhed. Hvis virksomheden skal overdrages til en nær medarbejder, er det et krav, at medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i er- hvervsvirksomheden. Bortset fra overdragelse til ovenstående personkreds kan der ikke ske overdragelse med succession. Sælger og køber vil dermed i en række tilfælde være nærtstående. Dog kan der også være tilfælde, hvor der inden for personkredsen vil foreligge uaf- hængighed mellem parterne. Det er under sidstnævnte forudsætning jeg vil besvare det stillede spørgsmål. Når der sker overdragelse mellem uafhængige parter kender sælger ikke købers hen- sigt med hensyn til hvor længe køber påregner at besidde de erhvervede aktiver. Sæl- ger kender heller ikke købers diskonteringsrente. Dermed er sælger ikke i stand til at opgøre nutidsværdien af den skatteforpligtelse der overføres til køber. […] Som det fremgår af overstående foreligger der ikke nogen almindelig regel (kutyme) for fastsættelse af kursen på en udskudt skatteforpligtelse. […] Spørgsmål 4: Skønsmanden bedes vurdere, om kurs 80 vil ligge indenfor eller udenfor, hvad der må anses som et markedsmæssigt spænd for kursansættelse af en udskudt skatteforpligtelse ved overdragelse mel- lem uafhængige parter? […] Afhængig af ovennævnte forhold kan nutidsværdien af skatteforpligtelsen på et aktiv udgøre kurs 80 eller mere. Antages det at køber i den konkrete situation kan forhandle sig til en andel af successionsfordelen, vil dette også medvirke til en højere aftalt kurs på skatteforpligtelsen. Som det fremgår af tabellen om afskrivningsberettigede aktiver i spørgsmål 1 vil nutids- værdien af skatteforpligtelsen på disse aktiver ofte ligge over kurs 80. Som det ligeledes fremgår af tabellen om ikke-afskrivningsberettigede aktiver vil nutids- værdien af skatteforpligtelsen som hovedregel ligge under kurs 80. Hvis køber opnår andel i successionsfordelen kan kursen overstige kurs 80. Af Skatteministeriets kommentar af 18. juni 2024 til Højesterets dom, offentliggjort som SKM2024.345.DEP, fremgår blandt andet: ”[…] 5. Skatteministeriets vurdering af sagen og syns- og skønsrapportens betydning Retssagsvejledningen (SKM2018.517.DEP) afsnit 1.1., fastlægger de hovedprincipper, der gælder for Skatteministeriets førelse af retssager. Det fremgår heraf, at sagen skal afsluttes med det rigtige resultat på det tidligst mulige tidspunkt. Det er Skatteministeriets opfattelse, at det afgørende for, om der foreligger en gave - som anført af landsretten - må være, om den aftalte nedsættelse af købesummen med det beløb, der overstiger nutidsværdien af den udskudte skat, kan anses for at være indgået på markedsvilkår. Hvis det kan dokumenteres, at uafhængige parter ville agere på samme måde, vil nedsættelsen ikke kunne anses for en gave. Dette skal bedømmes på baggrund af den konkrete sags omstændigheder. Det er Skatteministeriets opfattelse, at Højesteret ville nå frem til, at appellanterne med den fremlagte syns- og skønsrapport har godtgjort, at kursfastsættelsen af den overtagne skat til kurs 80 i den konkrete sag ikke afviger fra, hvad uafhængige parter ville aftale, og at køberen således ikke ved overdragelsen af virksomheden med succession har opnået en formuefordel i kraft af skattenedslaget, som udløser gavebeskatning. Om kursfastsættelsen af den overtagne skat svarer til, hvad uafhængige parter ville aftale, afhænger efter Skatteministeriets opfattelse af, om nutidsværdien af købers skatteforpligtelse opgøres med en realistisk udskydelseshorisont. Det indebærer, at der ved opgørelse af nutidsværdien af købers skatteforpligtelse skal inddrages de overdragne aktivers afskrivningsprofil og -horisont, herunder om de pågældende aktiver er afskrivningsberettigede eller ej. Købers forventede ejertid indgår ligeledes som en parameter ved opgørelse af skatteforpligtelsens nutidsværdi. Denne skal opgøres individuelt for hver enkelt virksomhedsoverdragelse og have afsæt i en realistisk tidshorisont for en køber med den givne alder og forventede tilbagetrækningstidspunkt, herunder købers mulighed for at videreoverdrage med succession eller på anden måde udskyde beskatningen. Overdrages der aktier, er det den forventede ejertid af disse, der skal inddrages. Der vil således ikke skulle inddrages afskrivningsprofil og -horisont på de underliggende aktiver "nede" i selskabet, hvis aktier overdrages. Om det udover den "rene" nutidsværdi af skatteforpligtigelsen vil være markedsmæssigt at foretage nedslag i købesummen som følge af en fordeling af successionsfordelen, som opnås ved, at beskatningen udskydes, vil efter Skatteministeriets opfattelse bero på parternes konkrete forhandlingsstyrke. Forhandlingsstyrken vil bl.a. afhænge af efterspørgslen efter den konkrete virksomhed eller de konkrete aktiver, herunder sælgerens mulighed for selv at videreføre driften af virksomheden. En uafhængig køber vil givet i visse situationer kunne kræve en del af successionsfordelen, som sælger opnår ved at kunne overdrage med succession. Skatteministeriet anerkender i den konkrete sag på baggrund af den fremlagte syns- og skønsrapport, at køber og sælgers kan have en forhandlingsstyrke, der tilsiger, at en ligedeling af successionsfordelen kan være markedsmæssig. Det er Skatteministeriets opfattelse, at denne fordeling af successionsfordelen ikke kan udstrækkes til alle overdragelser mellem interesseforbundne parter, der sker med succession, hvis der er holdepunkter for, at forhandlingsstyrken mellem parterne forholder sig anderledes. Er det - som i den konkrete sag - ikke muligt for parterne at fastsætte en anden værdi i intervallet mellem nutidsværdien af skatteforpligtelsen og kurs 100 ved hjælp af en analyse af forhandlingsstyrken, vil intervallets midtpunkt kunne anses for at være resultatet af parternes forhandling. I den konkrete sag er det som nævnt Skatteministeriets vurdering, at syns- og skønsmandens erklæring fører til, at der ikke er begrundet formodning for, at Højesteret ville stadfæste landsrettens dom. Da Skatteministeriet således ikke forventede at få medhold i en eventuel dom fra Højesteret, har ministeriet i overensstemmelse med Retssagsvejledningen besluttet at opgive sagen. […]”. Ifølge Højesterets dom af 21. juni 1989, offentliggjort som TfS1989, 438.HR, er ansættelse af en passivpost for beregnet skat ikke en værdiansættelse af et aktiv eller passiv i boet. Samme resultat kom Landsskatteretten til i SKM2016.627.LSR. Landsskatteretten bemærkede i SKM2025.317.LSR, at selve nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Under de konkrete omstændigheder fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse, herunder da generationsskiftet var iværksat og kontrolleret af klageren. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende spørgsmålet om fordelingen af succesionsfordelen. Landsskatterettens afgørelse blev indbragt for [by1] Byret. Den 7. juli 2025 blev sagen hævet. I SKM2025.278.LSR stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens opgørelse af afgiftsgrundlaget i en gaveoverdragelse med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C. I Skattestyrelsens afgørelse tilfaldt succesionsfordelen fuldt ud faderen, mens klager havde gjort gældende, at succesionsfordelen skulle fordeles med 50 % til faderen 50 % til sønnen. Det var faderen, der havde fastsat vilkårene for gaven, ligesom det var faderen, der havde bestemt, at der skulle ske overdragelse med succession og havde fastsat kursen på den latente skat. Vilkårene og fordelingen af succesionsfordelen havde således ikke været genstand for en forhandling. Under disse omstændigheder tiltrådte Landsskatteretten, at der ikke var grundlagt for en fordeling af succesionsfordelen. Landsskatteretten fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over diskonteringsrenten. Landsskatteretten stadfæstede i SKM2025.279.LSR Skattestyrelsens skøn over kursen på en latent skatteforpligtelse ved gaveoverdragelse af anparter med skattemæssig succession og dermed Skattestyrelsens afgørelse om at godkende nedslag efter kildeskattelovens § 33 D. Landsskatteretten lagde til grund, at spørgsmålet om kursfastsættelse af den latente skatteforpligtelse var delt i to, og at det både indeholdt et element i form af selve nutidsværdien af forpligtigelsen og et element i form af en eventuel fordeling af succesionsfordelen mellem parterne. Landsskatteretten bemærkede, at selve nutidsværdien af forpligtigelsen blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens skøn over en ejertid på mindst 50 år under de forliggende omstændigheder måtte anses for et realistisk skøn. For så vidt angik tilbagediskonteringsrenten ansås Skattestyrelsens skøn på en efter-skat rente på 4,32 % for at være et forsigtigt skøn, som Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte. Landsskatteretten bemærkede, at Skattestyrelsens skøn ikke hjemlede plads til en egenkapitalforrentning. Under de konkrete omstændigheder fandtes det endvidere ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse. Skattestyrelsen ansås ikke for at havde ændret selve værdiansættelsen af gaven, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ikke fandt anvendelse. Et nedslag i værdiansættelsen af det gaveoverdragne aktiv under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse skulle derfor fragå i afgiftsgrundlaget på samme måde som et nedslag efter kildeskattelovens § 33 D. Følgende fremgår af SKM.2011.406.SKAT: ”Ved værdiansættelsen af aktiver, der overdrages med skattemæssig succession i levende live, tages der i overensstemmelse med landsskatteretskendelsen udgangspunkt i handelsværdien, som kan nedsættes med udskudt skat efter kildeskattelovens § 33 C. Parterne i en successionsoverdragelse kan således i overensstemmelse med landsskatteretskendelsen aftale et prisnedslag til kompensation for udskudt skat. Hvis overdragelsen gennemføres som gave, skal det gaveafgifts- eller indkomstskattepligtige beløb opgøres således, at der i overensstemmelse med landsskatteretskendelsen tages hensyn til en eventuel udskudt skat efter kildeskattelovens § 33 C. Samtidig skal det lovfæstede krav om nedslag for den beregnede passivpost efter kildeskattelovens § 33 D være opfyldt. Efter Skatteministeriets opfattelse opfyldes værdiansættelseskravet efter kildeskattelovens § 33 D mest hensigtsmæssigt ved, at det præciseres, at parterne har krav på det største af de nedslag, der kan beregnes med udgangspunkt i henholdsvis kildeskattelovens § 33 C og kildeskattelovens § 33 D. Der henvises til beregningseksemplerne i bilaget.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Ved overdragelse af aktier med skattemæssig succession skal handelsværdien fastsættes uden hensyntagen til, om aktierne overdrages med eller uden succession. Skattestyrelsen har ikke ændret handelsværdien af aktierne og dermed ikke værdien af gaven. Handelsværdien af aktierne udgjorde derfor 38.098.853 kr. Afgiftsgrundlaget kan, jf. kildeskattelovens § 33 D, og Skatteministerens svar til Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg på spørgsmål 11 under behandlingen af lovforslag nr. 183 af 29. marts 2017, reduceres med passivposter eller under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse. Kursværdien af den latente skatteforpligtelse er derfor, ligesom fastsættelsen af en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D, ikke en værdiansættelse af gaven efter boafgiftslovens § 27, stk. 1. Der henvises til Højesterets domme i SKM2025.198.HR og TfS1989,438. HR. Sagen angår, om der skal gives nedslag ved gaveafgiftsberegningen efter kildeskattelovens § 33 D eller efter et skøn over kursværdien af den latente skatteforpligtelse. Der er enighed om, at klageren har krav på det største af disse nedslag. Kursansættelse af den latente skatteforpligtelse indeholder et element i form af selve nutidsværdien af forpligtigelsen og et element i form af en eventuel fordeling af succesionsfordelen mellem parterne. Ved udøvelsen af skønnet over nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse skal der foretages en skøn over ejertiden og diskonteringsrenten. Hvorvidt der herefter er grundlag for at foretage en fordeling af successionsfordelen, afhænger af en retlig vurdering af parternes forhandlingsstyrke. To retsmedlemmer bemærker: Skønnet over tilbagediskonteringsrenten og ejertiden Ved beregningen af nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse har parterne anvendt en rentesats på 3,50 % (svarende til 2,35 % efter skat). Efter en samlet, konkret vurdering finder disse retsmedlemmer, at der ikke er grundlag for at anfægte denne rentesats, som bygger på oplysninger, der er indhentet fra pengeinstitut. Ligeledes efter en samlet konkret vurdering finder disse retsmedlemmer, at der i beregningen af nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse – i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse – skal indgå en ejertid på 30 år. Fordeling af successionsfordelen Under retsmødet blev det oplyst, at der blev forhandlet over nogle år om overdragelsen af aktierne. Af hensyn til de andre børn var det vigtigt for klageren, at aktierne blev overdraget til klagerens søn til handelsværdien. Klageren og sønnen havde egne rådgivere i forbindelse med overdragelsen af aktierne. Købesummen for aktierne ifølge overdragelsesaftalen blev i alt væsentligt berigtiget ved et gældsbrev på 25.768.322 kr. I forhold hertil er gaveelementet helt ubetydeligt. Under disse omstændigheder findes der ikke at være grundlag for at tilsidesætte den fordeling af successionsfordelen med 50 % til hver af parterne, der er aftalt i overdragelsesaftalen. Sammenfattende stemmer disse retsmedlemmer på dette grundlag for, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet ansættelse af gaveafgiften. Ved denne ansættelse skal der ved opgørelsen af nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse, som klagerens søn overtog ved erhvervelsen af aktierne, indgå dels en rente på 3,50 % (svarende til 2,35 % efter skat), dels en ejertid på 30 år. Den fremkomne successionsfordel fordeles med 50 % til klageren og 50 % til klagerens søn. Hvis dette fører til et større nedslag i beregningsgrundlaget for gaveafgift end det nedslag på 8.095.390 kr., som Skattestyrelsen har beregnet i medfør af kildeskattelovens § 33 D, skal dette nedslag anvendes ved beregningen af gaveafgiften. Et retsmedlem, retsformanden, bemærker: Skønnet over tilbagediskonteringsrenten og ejertiden Hverken Skattestyrelsen eller repræsentanten har ved udøvelsen af skønnet over nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse taget hensyn til en uafhængig købers krav til egenkapitalforrentning, ligesom der ikke er taget hensyn til erhververens mulighed for at videreoverdrage de gaveoverdragne aktier med skattemæssig succession, herunder foretage en skattefri aktieombytning. Klagerens søn ejer nu anparterne i selskabet gennem sit helejede selskab [virksomhed12] ApS. Af syns- og skønsrapporten i SKM2024.344.HR fremgår, at der ved opgørelsen af nutidsværdien af købers skatteforpligtelse skal anvendes en diskonteringsrente, der svarer til købers efter skat-rente. Denne rente er afhængig af arten og sammensætningen af købers finansieringskilder samt købers krav til egenkapitalforrentning. En uafhængig køber findes at ville stille krav om en egenkapitalforrentning, der overstiger 2,35 % efter skat. Tilbagediskonteringsrenten er derfor af såvel Skattestyrelsen som af klagerens repræsentant fastsat lavt. Skattestyrelsen har skønnet, at klagerens søn vil beholde aktierne i 30 år, idet han tidligst vil sælge aktierne, når han fylder 67 år. Heroverfor står, at repræsentanten har forudsat, at sønnen vil sælge aktierne, når han fylder 60 år. Klageren, der stadig er indirekte ejer i selskabet, er født i 1958. I bilag 3 til L194 2002 bemærkede skatteministeren, at der kan argumenteres for, at der slet ikke skal være en passivpost, hvis virksomheden igen overdrages med skattemæssig succession. Tilsvarende synspunkt gav Skatteministeriet udtryk for i SKM2024.345.DEP. Ved udøvelsen af skønnet over ejertiden findes der at skulle tages hensyn til købers mulighed for at udskyde beskatningen ved omstrukturering og ved videreoverdragelse med skattemæssig succession. Klagerens søn ejer nu aktierne i selskabet gennem sit helejede holdingselskab. Klagerens søn har derfor elimineret beskatningen ved et salg af aktierne i selskabet, idet holdingselskabet kan afstå aktierne uden beskatning. Der findes ikke at være grundlag for at tilsidesætte den af Skattestyrelsen skønnede ejertid på 30 år. Fordeling af successionsfordelen I henhold til overdragelsesaftalen blev de omhandlede aktier i [virksomhed1] A/S overdraget fra klageren til sønnen som led i et generationsskifte med skattemæssig succession i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 34. Når aktier overdrages med skattemæssige succession, indebærer det, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, herunder i overdragerens forpligtelse til at svare skat af den avance på aktierne, som overdrageren skulle have svaret, hvis overdragelsen var sket uden skattemæssig succession. Herved opnås en såkaldt successionsfordel, der udgør forskellen mellem den nominelle avanceskat, som overdrageren skulle have betalt ved overdragelsen uden skattemæssig succession, og kursværdien heraf fastsat ud fra, at avanceskatten først forfalder til betaling på et senere tidspunkt. Ved overdragelse af aktier mellem uafhængige parter må det almindeligvis formodes, at erhververen ved fastsættelsen af købesummen vil forsøge at forhandle sig til en andel af en sådan successionsfordel. Den omhandlede overdragelse af aktierne skete imidlertid ikke mellem uafhængige parter, men som led i et generationsskifte af aktierne mellem far og søn med skattemæssig succession. I en sådan situation gælder der ikke en formodning for, at der mellem overdrageren og erhververen finder en almindelig forhandling sted. Handelsværdien af de overdragne aktier udgjorde på overdragelsestidspunktet 38.098.753 kr., der er beregnet som selskabets indre værdi uden tillæg af goodwill. I overdragelsesaftalen er købesummen fastsat til 25.837.122 kr., der fremkommer som den anførte indre værdi på 38.098.753 kr. med fradrag af beregnet værdi af latent skat og 50 % af successionsfordelen, i alt 12.261.631 kr. Ifølge overdragelsesaftalen har klagerens søn berigtiget den anførte købesum på 25.837.122 kr. ved en afgiftsfri gave på 68.700 kr., en afgiftspligtig gave på 100 kr. og udstedelse af et gældsbrev på 25.768.322 kr. Gældsbrevet er på anfordringsvilkår, det vil sige, at klagerens søn ikke skal afdrage på gælden, men at klageren på et hvilket som helst tidspunkt kan opsige gælden til fuld indfrielse. Der foreligger ingen oplysninger om, at det ved udstedelsen af gældsbrevet har været tanken, at klagerens søn på noget tidspunkt inden den 31. december 2040, hvor gælden forfalder til fuld indfrielse, helt eller delvist skal indfri gælden. Klagerens søn skal ifølge gældsbrevet ikke forrente gælden på 25.837.122 kr. Denne betydelige fordel har ifølge praksis – som følge af gældsbrevets anfordringsvilkår – ikke afgiftsmæssige konsekvenser for klagerens søn, jf. f.eks. Den juridiske vejledning 2026-1, afsnit C.A.6.1.7. Uafhængige parter ville ikke have indgået aftale om overdragelse af aktierne på sådanne for køberen lempelige vilkår, der følger af overdragelsesaftalen. Situationen er således ikke afgørende anderledes end i Landsskatterettens afgørelser i SKM2025.278.LSR, SKM2025.279.LSR og SKM2025.317.LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt det godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for forhandling. Klageren har derfor ikke godtgjort, at den skete fordeling af fordelen ved klagerens søns succession i klagerens skattemæssige stilling ved overdragelsen af aktierne, er udtryk for, at der har fundet en almindelig forhandling sted om fordeling af successionsfordelen mellem klageren og sønnen. Sammenfattende stemmer retsformanden med disse bemærkninger for at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter nedslaget i beregningsgrundlaget for gaveafgiften udgør 8.095.390 kr., jf. kildeskattelovens § 33 D. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet ansættelse af gaveafgiften. Ved denne ansættelse skal der ved opgørelsen af nutidsværdien af den latente skatteforpligtelse, som klageren søn overtog ved erhvervelsen af aktierne, indgå dels en skønsmæssig fastsat rente på 3,50 % (svarende til 2,35 % efter skat), dels en ejertid på 30 år. Den fremkomne successionsfordel fordeles med 50 % til klageren og 50 % til klagerens søn. Hvis dette fører til et større nedslag i beregningsgrundlaget for gaveafgift end det nedslag på 8.095.390 kr., som Skattestyrelsen har beregnet i medfør af kildeskattelovens § 33 D, skal dette nedslag anvendes ved beregningen af gaveafgiften.