Skønnet kontantsalg i pizzeriaer tilsidesat, eget vareforbrug stadfæstet

Journalnr. 24-0053054 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2021: [virksomhed1] I/S Skønnet kontantsalg 60.115 kr. 0 kr. Nedsættelse til 0 kr. Forbrug af egne varer 27.187 kr. 4.000 kr. Stadfæstelse [virksomhed2] Skønnet kontantsalg 107.120 kr. 0 kr. Nedsættelse til 0 kr. Forbrug af egne varer 22.802 kr. 4.800 kr. Stadfæstelse Fradrag for forpagtningsudgifter 0 kr. 6.000 kr. Forhøjes til 6.000 kr. 2022: [virksomhed1] I/S Skønnet kontantsalg 72.165 kr. 0 kr. Nedsættelse til 0 kr. Forbrug af egne varer 29.271 kr. 0 kr. Stadfæstelse [virksomhed2] Skønnet kontantsalg 171.853 kr. 0 kr. Nedsættelse til 0 kr. Forbrug af egne varer 29.271 kr. 8.209 kr. Stadfæstelse Fradrag for forpagtningsudgifter 0 kr. 33.600 kr. Forhøjes til 33.600 kr. Faktiske oplysninger Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren har været registreret med CVR-nr. [...1], [virksomhed2] i perioden fra den 1. september 2019 til den 16. juli 2021 og igen fra den 26. april 2022. Det fremgår ligeledes af det CVR, at klageren har været registreret med CVR-nr. [...2], [virksomhed1] I/S, i perioden fra den 12. juli 2021 til den 30. juni 2022. [virksomhed2] Skattestyrelsen var på uanmeldt kontrolbesøg i klagerens virksomhed [virksomhed2] den 22. februar 2023. Under kontrolbesøget konstaterede Skattestyrelsens at alt salg i virksomheden blev tastet ind i kasseapparatet som kontantsalg uanset betalingsformen. Skattestyrelsen har kontrolleret virksomhedens regnskabsmateriale for 2021 og 2022. Der er ikke fremsendt regnskab for 2021. Der er fremsendt årsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2022. Af årsrapporten for 2022 fremgår sammenligningstal for 2021. Derudover er fremsendt skattemæssigt opgørelse over klagerens skattemæssige erhvervsindkomst i 2022, med sammenligningstal for 2021. For 2021 er årets varesalg opgjort til 1.147.224 kr. og årets vareforbrug til 545.491 kr., svarende til en bruttofortjeneste på 601.733 kr. og en bruttoavance på 52,45 %. Årets resultat efter lønomkostninger og øvrige omkostninger men før afskrivninger er opgjort til 234.149 kr., og årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster er opgjort til 217.214 kr. Ifølge skattebilaget til årsrapporten 2022 udgør ikke skattemæssige fradragsberettiget udgifter 2.083 kr. og årets skattemæssige resultat efter ikke fradragsberettiget omkostninger 215.131 kr. For 2022 er årets varesalg opgjort til 1.985.506 kr. og årets vareforbrug til 880.816 kr., svarende til en bruttofortjeneste på 1.104.690 kr. og en bruttoavance på 55,64 %. Årets resultat efter lønomkostninger og øvrige omkostninger men før afskrivninger er opgjort til 433.280 kr., og årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster er opgjort til 412.209 kr. Ifølge skattebilaget til årsrapporten 2022 udgør ikke skattemæssige fradragsberettiget udgifter 597 kr. og årets skattemæssige resultat efter ikke fradragsberettiget omkostninger er 411.612 kr. Virksomhedens omsætning er i regnskabet opgjort til: Note 1 2021 2022 Varesalg 857.688 kr. 1.000.883 kr. Varesalg mobilepay 289.730 kr. 984.625 kr. Kassedifferencer -194 kr. -2 kr. I alt 1.147.224 kr. 1.985.506 kr. Skattestyrelsen har sammenholdt omsætningen i regnskabsmateriale for [virksomhed2] med indsætninger på virksomhedens bankkonti i 2021 og 2022, og fundet, at alle elektroniske betalingsmidler er indtægtsført og fremgår af regnskaberne for 2021 og 2022. Skattestyrelsen har anset bruttoavancen i virksomheden for lav i både 2021 og 2022. Skattestyrelsen har henvist til Danmarks statistik og at bruttoavancen for restauranter var på 68,9 % i indkomståret 2021. Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale opgjort bogført kontantsalg på regnskabskonto 10010 Kassebeholdning, til 7.914 kr. inkl. moms i 2021 og 30.645 kr. inkl. moms i 2022. Opgørelsen fremgår af bilag 3 til Skattestyrelsens afgørelse. Et uddrag af Skattestyrelsens opgørelse over bogført kontantomsætning i [virksomhed2] i 2022 er indsat nedenfor: Dato Debet Kredit Kontantsalg 02.04.22 4.945 4.945 0 03.04.22 4.383 4.283 100 04.04.22 4.067 4.067 0 05.04.22 2.721 2.663 58 06.04.22 2.152 2.152 0 07.04.22 2.580 2.580 0 08.04.22 6.568 6.568 0 Skattestyrelsen har anset den oplyste kontante omsætning i [virksomhed2] for usandsynlig, og har på den baggrund fortaget en skønsmæssig forhøjelse af kontantomsætningen. Til grund for den skønsmæssige vurdering af omsætningen har Skattestyrelsen anvendt en analyse fra Danmarks Nationalbank. Af analysen fremgår, at 9 % af den samlede værdi af betalinger i fysiske handler i 2021 skete ved kontantbetalinger. Skattestyrelsen har herefter skønsmæssige forhøjet den kontante omsætning i klagerens virksomhed, så den kontante omsætning svarer til cirka 9% af virksomhedens samlede omsætning i 2021 og 2022. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens kontante omsætning og forhøjelsen af virksomhedens kontantsalg i 2021 og 2022 til: 2021 2022 Beregnet kontant omsætning på 9 % 113.451 kr. 196.369 kr. Bogført kontantsalg jf. regnskabsmateriale - 6.331 kr. - 24.516 kr. Skønsmæssigt forhøjelse af kontantsalg 107.120 kr. 171.853 kr. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens bruttoavance efter den skønsmæssige forhøjelse af kontantsalget til 56 % i 2021 og 59 % i 2022. Klageren har fremlagt kapitalforklaringer for 2021 og 2022. Privatforbruget er beregnet til i alt 648.385 kr. i 2021 og 810.581,00 kr. i 2022 for klageren og dennes ægtefælle. [virksomhed1] I/S Ifølge Skattestyrelsen udgør resultat af virksomhed før renter 400.914 kr. for indkomståret 2021 og 377.871 kr. for indkomståret 2022. Heraf udgør klagerens andel 50 %. Skattestyrelsen har også kontrolleret regnskabsmaterialet for 2021 og 2022 for virksomheden [virksomhed1] I/S. Der er fremlagt årsrapport for 2022, hvor der er sammenligningstal vedrørende indkomståret 2021, samt opgørelse over klagerens skattemæssige erhvervsindkomst for 2022 med sammenligningstal for 2021. For 2021 er årets varesalg i henhold til I/S sammenligningstal opgjort til 1.250.515 kr. og årets vareforbrug til 390.449 kr., svarende til en bruttofortjeneste på 860.066 kr. og en bruttoavance på 68,78 %. Årets resultat efter lønomkostninger og øvrige omkostninger men før afskrivninger er opgjort til 477.272 kr., og årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster er opgjort til 399.836 kr. Klagerens andel heraf udgør 199.918 kr. Ifølge skattebilaget til årsrapporten 2022 udgør ikke skattemæssige fradragsberettiget udgifter for 2021 1.305 kr. og årets skattemæssige resultat efter ikke fradragsberettiget omkostninger er 201.233 kr. For 2022 er årets varesalg opgjort til 1.464.495 kr. og årets vareforbrug til 495.921 kr., svarende til en bruttofortjeneste på 968.574 kr. og en bruttoavance på 66,14 %. Årets resultat efter lønomkostninger og øvrige omkostninger men før afskrivninger er opgjort til 422.268 kr., og årets resultat efter afskrivninger og finansielle poster er opgjort til 377.241 kr. samt at klagerens andel heraf udgør 188.621 kr. Ifølge skattebilaget til årsrapporten 2022 udgør ikke skattemæssige fradragsberettiget udgifter 1.581 kr. og årets skattemæssige resultat efter ikke fradragsberettiget omkostninger er 190.202 kr. Virksomhedens omsætning er i regnskaberne for 2021 og 2022 opgjort til: Note 1 2021 2022 Salg grill produkter m.v. 643.049 kr. 1.250.515 kr. [virksomhed3] 506.600 kr. - [virksomhed4] 391.276 kr. - Hjemmeside 125.293 kr. - I alt 1.666.218 kr. 1.250.515 kr. Skattestyrelsen har sammenholdt regnskabsmaterialet for [virksomhed1] I/S med indsætningerne på virksomhedens bankkonti i 2021 og 2022 og fundet, at alle elektroniske betalingsmidler er indtægtsført og fremgår af regnskaberne for 2021 og 2022. Skattestyrelsen har ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale opgjort bogført kontantsalg på regnskabskonto 10010 Kassebeholdning til 4.291,00 kr. inkl. moms i 2021 og 630,00 kr. inkl. moms i 2022. Opgørelsen fremgår af bilag 2 og bilag 3 til Skattestyrelsens afgørelse. Et uddrag af Skattestyrelsens opgørelse over bogført kontantomsætning i [virksomhed1] I/S er indsat nedenfor. Dato Debet Kredit Kontantsalg 12.11.21 4.691,00 4.641,00 50,00 13.11.21 3.458,00 3.458,00 0,00 14.11.21 5.556,00 5.556,00 0,00 15.11.21 2.483,00 2.483,00 0,00 16.11.21 2.353,00 2.353,00 0,00 17.11.21 3.351,00 3.351,00 0,00 18.11.21 3.743,00 3.191,00 552,00 Skattestyrelsen har anset den oplyste kontantomsætning for [virksomhed1] I/S for usandsynlig og har på den baggrund foretaget en skønsmæssig forhøjelse af kontantomsætningen. Skattestyrelsen har på baggrund af en analyse fra Danmarks Nationalbank skønsmæssigt forhøjet den kontante omsætning i klagerens virksomhed, så den kontante omsætning svarer til 9 % af virksomhedens samlede omsætning. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens kontante omsætning og forhøjelsen af virksomhedens kontantsalg til i 2021 og 2022 til: 2021 2022 Beregnet kontant omsætning på 9 % 123.670 kr. 144.480 kr. Bogført kontantsalg jf. regnskabsmateriale 3.433 kr. 504 kr. Skønsmæssigt forhøjelse af kontantsalg 120.230 kr. 144.330 kr. Heraf udgør klagerens andel 50 % 60.115 kr. 72.165 kr. Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens bruttoavancen efter den skønsmæssige forhøjelse af kontantsalget til 71,50 % i 2021 og 69,21 % i 2022. Forbrug af egne varer i [virksomhed2] Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed2], at der er forbrug af egne varer med 4.800 kr. ekskl. moms i 2021, og 8.209 kr. ekskl. moms i 2022 Skattestyrelsen har anmodet klageren om at fremsende opgørelse af eget vareforbrug, men har ikke modtaget en opgørelse eller andet materiale om forbrug af egne varer fra klageren. Det er Skattestyrelsens vurdering, der ikke er sket løbende registrering af eget forbrug og at det er et urealistisk lavt forbrug for klageren og dennes husstand. Skattestyrelsen har derfor opgjort forbrug af egne varer skønsmæssigt. Skattestyrelsen har herefter skønsmæssig forhøjet eget vareforbrug i [virksomhed2] med 18.002 kr. ekskl. moms i 2021 og 21.063 kr. ekskl. moms i 2022. Skattestyrelsen har skønnet forbrug af egne varer pr. forbrugsenhed for seks måneder med 8.770 kr. ekskl. moms i 2021 og 8.870 kr. ekskl. moms i 2022. Skattestyrelsen har baseret skønnet over klagerens forbrug af egne varer i [virksomhed2] på oplysninger fra folkeregistret om antal personer registreret på klagerens bopæl, og Skattestyrelsens offentliggjorte værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for 2021 og 2022. For 2021 har Skattestyrelsen opgjort bopælssammensætningen til 2,6 forbrugsenheder * 8.770 kr. = 22.802 kr., og for 2022 har Skattestyrelsen opgjort bopælssammensætningen til 3,3 forbrugsenheder * 8.870 kr. = 29.271 kr. Det samlede skøn har Skattestyrelsen beregnet til 22.802 kr. ekskl. moms for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021, og 29.271 kr. ekskl. moms for perioden 1. juli 2022 til 31. december 2022. Forbrug af egne varer i [virksomhed1] I/S Det fremgår af årsrapporten 2022 og sammenligninstal for 2021 for [virksomhed1] I/S, at der er forbrug af egne varer med 8.000 kr. kr. ekskl. moms i 2021 og 0 kr. i 2022.. Skattestyrelsen har i afgørelsen anført, at der af regnskabet for perioden fra 1. juli 2021 til 31. december 2021, er angivet forbrug af egne varer med 8.000 kr., samt at klagerens revisor har oplyst, at beløbet skal fordeles ligeligt mellem interessenterne, svarende til 50 % til klageren, og at det er en fejl, at der ikke er angivet et forbrug af egne varer for 2022. Skattestyrelsen har anmodet klageren om at fremsende opgørelse af eget vareforbrug, men har ikke modtaget en opgørelse eller andet materiale om forbrug af egne varer fra klageren. Skattestyrelsen har anset det oplyste forbrug af egne varer i 2021 og 2022 for et urealistisk lavt forbrug for klageren og dennes husstand. Skattestyrelsen har herefter skønsmæssigt opgjort forbrug af egne varer skønsmæssigt. Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet eget vareforbrug fra [virksomhed1] I/S med 23.187 kr. i 2021 og 29.271 kr. i 2022 for klagerens andel. Skattestyrelsen har skønnet forbrug af egne varer pr. forbrugsenhed med seks måneder med 8.770 kr. ekskl. moms i 2021 og 8.870 kr. ekskl. moms i 2022. Skattestyrelsen har baseret skønnet over klagerens forbrug af egne varer i [virksomhed1] I/S på oplysninger fra folkeregistret om antal personer registreret på klagerens bopæl, og Skattestyrelsens offentliggjort værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændig erhvervsdrivende for 2021 og 2022. For 2021 har Skattestyrelsen opgjort bopælssammensætningen til 3,1 forbrugsenheder * 8.770 kr. = 27.187 kr., og for 2022 har Skattestyrelsen opgjort bopælssammensætningen til 3,3 forbrugsenheder * 8.870 kr. = 29.271 kr. Det samlede skøn har Skattestyrelsen beregnet til 27.187 kr. ekskl. moms for perioden 1. juli 2021 til 31. december 2021 og 29.271 kr. ekskl. moms for perioden 1. januar til 30. juni 2022. Fradrag for udgifter til forpagtningsudgift Klageren har fradraget udgifter til lokaleleje og forpagtningsudgift i [virksomhed2], med 6.000 kr. ekskl. moms i 2021 og 33.600 kr. ekskl. moms i 2022. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til forpagtning med den begrundelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren er berettiget til fradrag for udgifter til forpagtning. Klageren har til Skattestyrelsen forklaret, at klageren betaler forpagtningsafgift til de personer han forpagter virksomheden af, og husleje til en tredje person som ejer bygningen hvorfra virksomheden drives. Klageren har fremlagt to forpagtningsaftaler til Skattestyrelsen. Den ene forpagtningsaftale vedrører en periode fra den 1. september 2019 og det forpagtede er [virksomhed2] beliggende [adresse1], [by1]. Som bortforpagter er anført CVR-nr. [...3]. Ifølge Det centrale virksomhedsregistrer er virksomheden ejet af [person1]. Virksomheden var indtil virksomhedens ophør den 28. februar 2021 registreret med branchekoden 561020 Pizzariaer, grillbarer, isbarer mv. Forpagtningsaftalen er underskrevet den 1. september 2019 af klageren og [person1]. Det fremgår af forpagtningsaftalen at driftsmateriel til driften af virksomheden er omfatter aftalen, og at forpagter er forpligtet til at bevare åbningstiderne i virksomheden. Den månedlige forpagtningsudgift er 2.000,00 kr. med tillæg af gældende momssats. Den anden forpagtningsaftale vedrører også [virksomhed2] beliggende [adresse1], [by1]. Denne aftale vedrører en periode fra den 1. juli 2022. Som bortforpagter er anført CVR-nr. [...4]. Ifølge Det centrale virksomhedsregister er virksomheden ejet af [person2]. Virksomheden har siden den 1. juli 2021 registreret med branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. Aftalen er underskrevet af klageren og [person2], og er dateret den 1. juli 2022. Ifølge forpagtningsaftalen omfatter aftalen driftsmateriel til driften af virksomheden, lige som klageren er forpligtet til at tegne en forsikring på inventar samt til at bevare åbningstiderne i virksomheden. Den månedlige forpagtningsudgift er 5.600,00 med tillæg af gældende momssats.Aftalen er underskrevet og dateret den 1. juli 2022. Skattestyrelsen har forespurgt klageren om hvad stigningen i forpagtningsafgiften, fra forpagtningskontrakt underskrevet den 1. september 2021 til forpagtningskontrakten underskrevet den 1. juli 2022, skyldes. Klagerens revisor har oplyst, at det udelukkende skyldes, at den nye bortforpagter kræver 5.600 kr. ekskl. moms i forpagtningsafgift. Skattestyrelsens afgørelse Indkomståret 2021 [virksomhed1] I/S (Din andel) Punkt 1: Skønnet kontantsalg 60.115 kr. Punkt 2: Forbrug af egne varer 23.187 kr. (…) [virksomhed2] Punkt 5: Skønnet kontantsalg 107.120 kr. Punkt 6: Forbrug af egne varer 18.002 kr. (…) Punkt 8: Forpagtningsudgifter 6.000 kr. Indkomståret 2022 [virksomhed1] I/S (Din andel) Punkt 1: Skønnet kontantsalg 72.165 kr. Punkt 2: Forbrug af egne varer 29.271 kr. (…) [virksomhed2] Punkt 5: Skønnet kontantsalg 171.853 kr. Punkt 6: Forbrug af egne varer 21.063 kr. (…) Punkt 8: Forpagtningsudgifter 33.600 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: Skønnet kontantsalg i [virksomhed1] I/S (…) 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse (…) I har for indkomståret 2021 oplyst en omsætning på 1.250.515 kr. ekskl. moms. I har for indkomståret 2022 oplyst en omsætning på 1.464.495 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har opgjort jeres omsætning for indkomstårene 2021 og 2022, ved at sammentælle indsætninger på jeres bankkonti, se bilag 1. Vi har sammenlignet den oplyste omsætning og den omsætning, vi har fundet. Skattestyrelsen finder, at alle elektroniske betalingsmidler er indtægtsført og fremgår af regnskabet. Skattestyrelsen har ved gennemgang af regnskabet, kontospecifikationerne og kontoudtogene fra [finans1] og [finans2], konstateret mangler. Det er Skattestyrelsens vurdering, at ikke alt kontantsalg er blevet bogført som salg. Skattestyrelsen kan konstatere, at der er kontantsalg i jeres virksomhed. Kontantomsætning er opgjort til 3.432,80 kr. ekskl. moms (4.291 kr. inkl. moms) for indkomståret 2021 og 504 kr. ekskl. moms (630 kr. inkl. moms) for indkomståret 2022. Se bilag 1. Skattestyrelsen har fundet jeres kontantomsætning, ved gennemgang af konto 10010 ”Kassebeholdning” for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen finder ikke den fundne kontantomsætning sandsynligt for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen finder det ikke sandsynligt med et kontantsalg for indkomstårene 2021 og 2022 på henholdsvis 3.432,80 kr. og 504 kr. ekskl. moms. Der henvises til statistik fra Danmarks Nationalbank samt den opgjorte kontantomsætning alene ud fra beløbsstørrelse er usandsynligt. Det følger af statistik fra Danmarks Nationalbank, at 9 % af virksomheders samlet omsætning betales med kontanter for indkomståret 2021. For indkomståret 2022 tages der ligeledes udgangspunkt i statistikken fra indkomståret 2021 på de 9 %, idet der ikke foreligger en lignende statistik for indkomståret 2022. Skattestyrelsen finder det sandsynligt med et kontantsalg i [virksomhed1] I/S på 9 %. Der henvises til: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/arkiv-publikatio- ner/2022/danmark-er-blandt-de-mest-digitaliserede-lande-paa-betalingsomraadet Skattestyrelsen finder således grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens kontantsalg, ud fra en beregning af jeres samlede omsætning for indkomstårene 2021 og 2022. Der tages udgangspunkt i et kontantslag på 9 % af den oplyste omsætning. Den oplyste omsætning udgør: For indkomståret 2021 1.250.515 kr. ekskl. moms. For indkomståret 2022 1.464.495 kr. ekskl. moms. Vi finder derfor, at et beløb på skønsmæssigt 123.670 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og 144.840 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022, må anses at være betalt kontant i forbindelse med salg i [virksomhed1] I/S. Der henvises til bilag 1. Der er henset til, at der kan betales kontant i virksomheden samt, at et kontantsalg på 9 % af den samlede omsætning ikke er usandsynlig for virksomheden ud fra størrelsen, sortimentet og beliggenheden. Kontantomsætningen i [virksomhed1] I/S er opgjort til 3.433 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021. Således udgør den yderligere kontantomsætning 120.230 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021. Kontantomsætningen i [virksomhed1] I/S er opgjort til 504 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Således udgør den yderligere kontantomsætning 144.330 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Med ovennævnte ændringer af omsætningen, udgør jeres bruttoavancen for indkomstårene 2021 og 2022 henholdsvis 71,50 % og 69,21 %. Det følger af Danmarks Statistik, at bruttoavancen for restauranter er på 68,9 % for indkomståret 2021. For indkomståret 2022 tages der ligeledes udgangspunkt i statistikken fra 2021, idet der ikke foreligger en lignende statistik fra 2022. Skattestyrelsen konstaterer, at den beregnede bruttoavance er over gennemsnittet, men idet der er tale om et gennemsnit, vil der altid være virksomheder over gennemsnittet. Det skønsmæssige opgjorte kontantsalg er skattepligtig for jer ifølge statsskattelovens § 4. Jeres indkomst for 2021 ændres med 120.230 kr. Din andel (50 %) udgør 60.115 kr. Jeres indkomst for 2022 ændres med 144.330 kr. Din andel (50 %) udgør 72.165 kr. (…) 1.5. Skattestyrelsens endelig afgørelse Skattestyrelsen fastholder ændring af jeres indkomst for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen bemærker, at det indtægtsførte kontantsalg alene er registreret henholdsvis 9 og 8 gange for indkomstårene 2021 og 2022. Yderligere skal det bemærkes, at der for perioden 1. oktober 2021 – 31. december 2021 og 1. februar 2022– 31. marts 2022 ikke er foretaget kontantsalg. Dette finder Skattestyrelsen usandsynligt. Anvendelsen af oplysningerne fra Danmarks statistik bygger på et repræsentativt gennemsnit af kontantsalg for branchen. Skattestyrelsen finder, at det skønnet kontantsalg på 9 % er mere sand- synligt end det indtægtsført kontantsalg for indkomstårene 2021 og 2022. Der bemærkes, at der ved ændringen af jeres indkomst, er taget hensyn til, at størstedelen af om- sætningen fortages digitalt (91 %). Jeres indkomst for 2021 ændres med 120.230 kr. Din andel (50 %) udgør 60.115 kr. Jeres indkomst for 2022 ændres med 144.330 kr. Din andel (50 %) udgør 72.165 kr. (…) 2. Forbrug af egne varer for indkomstårene 2021 og 2022 i [virksomhed1] I/S (…) 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse (…) Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at få tilsendt opgørelse af eget vareforbrug, trods der er bedt om dette. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er blevet bogført løbende registrering af eget vareforbrug for indkomstårene 2021 og 2022. Der er angivet et forbrug af egne varer for indkomståret 2021 på 8.000 kr. ekskl. moms. Der er ikke angivet et forbrug af egne vare for indkomståret 2022. Skattestyrelsen vurderer, at det er et urealistiske lavt beløb for en husstand af din størrelser. På baggrund heraf, er der grundlag for at foretage en skønsmæssig ændring af eget vareforbrug for indkomstårene 2021 og 2022. Der tages udgangspunkt i et halvår i hver af indkomstårene, idet du kun har drevet [virksomhed1] I/S fra den 1. juli 2021 til den 30. juni 2022. Til brug ved udøvelsen af dette skøn har vi fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, se den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.C.2.1.4.2 og den juridiske vejledning 2022-2 afsnit C.C.2.1.4.2. For den enkelte handlende skal værdien fastlægges ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. Ifølge den juridiske vejledning er de skønnede satser for eget vareforbrug pr. enhed: Indkomstår 2021 2022 Fødevarer 14.340 kr. 14.540 kr. Drikkevarer, ingen alkohol 1.370 kr. 1.390 kr. Andet 1.830 kr. 1.810 kr. Satser for én forbrugsenhed 17.540 kr. 17.740 kr. Moms 4.835 kr. 4.435 kr. Eget vareforbrug med moms 21.925 kr. 22.175 kr. Eget vareforbrug uden moms for seks måneder 8.770 kr. 8.870 kr. Dit skønnede eget vareforbrug for indkomståret 2021 kan opgøres således: For indkomståret 2021 har der været registreret seks personer på din bopælsadresse. Den første person i husstanden over 14 år medregnes med én forbrugsenhed og efterfølgende personer over 14 år medregnes med en ½ forbrugsenhed. Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. Det er barnets alder ved indkomstårets start, der bestemmer, hvilken sats, der anvendes for det enkelt indkomstår. Der er fire personer over 14 år og to personer under 14 år registreret på adressen. En person over 14 år flyttede ind på adressen i marts 2021. Personen medregnes, idet vedkommen har boet på adressen de sidste seks måneder af 2021, hvor du har været medejer af [virksomhed1] I/S. Der er således 3,1 forbrugsenheder på din adresse. Vi har opgjort dit eget vareforbrug til 8.770 kr. ekskl. moms pr. forbrugsenhed halvårligt. Beregning af eget vareforbrug er uden alkohol, og under andet er alene medregnet toilet- og rengøringsartikler. Husstandens samlede eget vareforbrug kan opgøres til 27.187 kr. ekskl. moms (8.770 kr. x 3,1 forbrugsenheder). Idet der er sket beskatning af 4.000 kr. ekskl. moms for eget vareforbrug, ændres indkomsten med 23.187 kr. ekskl. moms (27.187 kr. – 4.000 kr.). Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Din indkomst for 2021 ændres med 23.187 kr. Dit skønnede eget vareforbrug for indkomståret 2022 kan opgøres således: For indkomståret 2022 har der været registreret seks personer på din bopælsadresse. Den første person i husstanden over 14 år medregnes med én forbrugsenhed og efterfølgende personer over 14 år medregnes med en ½ forbrugsenhed. Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. Det er barnets alder ved indkomstårets start, der bestemmer, hvilken sats, der anvendes. Der er fem personer over 14 år og en person under 14 år registreret på adressen. Hvilket svarer til 3,3 forbrugsenheder. Vi har opgjort dit eget vareforbrug til 8.870 kr. ekskl. moms pr. forbrugsenhed halvårligt. Beregning af eget vareforbrug er uden alkohol, og under andet er alene medregnet toilet- og rengøringsartikler. Husstandens samlede eget vareforbrug kan opgøres til 29.271 kr. ekskl. moms (8.870 kr. x 3,3 for- brugsenheder). Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Din indkomst for 2022 ændres med 29.271 kr. (…) 5. Skønnet kontantsalg for indkomstårene 2021 og 2022 for [virksomhed2] (…) 5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse (…) Skattestyrelsen har ved gennemgang af de indsendte regnskaber, kontospecifikationerne og kontoudtog fra [finans1] konstateret mangler. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er sket løbende afstemning af kassen for indkomstårene 2021 og 2022. I forbindelse med gennemgangen af det indsendte materiale har Skattestyrelsen indkaldt kontoudtog for følgende konti fra [finans1]: (…) Skattestyrelsen har opgjort din omsætning for indkomstårene 2021 og 2022, ved at sammentælle indsætninger på dine bankkonti, se bilag 2. Det fremgår af Skattestyrelsens gennemgang, at dine erhvervsmæssige indtægter indsættes på konto [kontonr.1], [kontonr.2] og [kontonr.3]. Vi har sammenlignet den oplyste omsætning i regnskabet og den omsætning, vi har fundet på ovenævnte bankkonti. Skattestyrelsen finder, at alle elektroniske betalinger er indtægtsført og fremgår af regnskabet. Ved gennemgang af dit regnskabsmateriale af [virksomhed2] for indkomstårene 2021 og 2022 har Skattestyrelsen konstateret, at du har haft lavt kontantsalg på 7.914 kr. inkl. moms for indkomståret 2021 og 30.645 kr. inkl. moms for indkomståret 2022. Se bilag 2. Skattestyrelsen spurgte ind til dit lave kontantsalg for indkomståret 2021 den 4. maj 2023. Skattestyrelsen modtog dit svar den 9. maj 2023. Svaret var, at du har mange forskellige betalingsmuligheder, og at kontant betaling ikke er kundernes første valg. Skattestyrelsen finder det dog usandsynligt, at du har så lavt et kontantsalg i forhold til virksomhedens størrelse, sortiment og beliggenhed. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at alt kontantsalg ikke fremgår af den registrerede omsætning. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at du også har en lav bruttoavance for indkomståret 2021 på 52,2 % og for indkomståret 2022 på 55,6 %. Det følger af Danmarks Statistik, at bruttoavancen for restauranter er på 68,9 % for indkomståret 2021. For indkomståret 2022 tages der ligeledes udgangspunkt i statistikken fra indkomståret 2021, idet der ikke foreligger en lignende statistik fra indkomståret 2022. Skattestyrelsen finder således grundlag for at foretage en skønsmæssig vurdering. Det følger af statistik fra Danmarks Nationalbank, at 9 % af virksomheders samlet omsætning betales med kontanter for indkomståret 2021. For indkomståret 2022 tages der ligeledes udgangspunktet i statistikken fra 2021 på de 9 %, idet der ikke foreligger en lignende statistik fra 2022. Der henvises til: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/arkiv-publika- tioner/2022/danmark-er-blandt-de-mest-digitaliserede-lande-paa-betalingsomraadet Skattestyrelsen finder således grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse ud fra en beregning af din samlede omsætning for indkomstårene 2021 og 2022. Der tages udgangspunkt i de 9 % for begge indkomstår. Det skønnede kontantsalg tager udgangspunkt i den omsætning, som fremgår af dine regnskaber for indkomstårene 2021 og 2022. For indkomståret 2021 1.147.224 kr. ekskl. moms. For indkomståret 2022 1.985.506 kr. ekskl. moms. Vi finder derfor, at et beløb på skønsmæssigt cirka 113.460 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og 196.369 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022, må anses at være betalt kontant i forbindelse med salg fra virksomheden. Der er henset til, at der kan betales kontant i virksomheden, samt at et kontantsalg på 9 % af den samlede omsætning ikke er usandsynlig for din virksomhed når der henses til beliggehed, størrelse og sortiment. Idet dit kontantsalg er opgjort til 6.331 kr. ekskl. moms (7.914 kr. inkl. moms) for indkomståret 2021 og 24.516 kr. ekskl. moms (30.645 kr. inkl. moms) for indkomståret 2022, skal du beskattes af cirka 107.120 kr. (113.460 kr. – 6.331 kr.) for indkomståret 2021, og cirka 171.853 kr. (196.369 kr. – 24.516 kr.) for indkomståret 2022. Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Det skønnet kontantsalg gør, at din bruttoavance for indkomstårene 2021 og 2022 bliver henholdsvis 56 % og 59 %. Skattestyrelsen kan således konstatere, at den beregnede bruttoavance efter det skønnet kontantslag ligger under den gennemsnitlige bruttoavance for branchen som helhed. Det skønsmæssige opgjorte kontantsalg er skattepligtig for dig ifølge statsskattelovens § 4. Din indkomst for 2021 ændres med 107.120 kr. Din indkomst for 2022 ændres med 171.853 kr. 5.5. Skattestyrelsens endelig afgørelse Skattestyrelsen fastholder ændring af din indkomst for indkomstårene 2021 og 2022. Der bemærkes, at ved ændring af din indkomst, er der taget hensyn til, at størstedelen af din omsætning fortages via online betalingsplatforme (91 %). Skattestyrelsen finder, at efter det skønnet kontantsalg på 9 %, udgør din bruttoavancen henholdsvis 56 % og 59 % for indkomstårene 2021 og 2022. Denne avanceprocent er væsentligt under den gennemsnitlige bruttoavance efter Danmarks statstik for branchen. Anvendelsen af oplysningerne fra Danmarks statstik bygger på et repræsentativt gennemsnit af kontantsalg for branchen. Skattestyrelsen finder, at det skønnet kontantsalg på 9 % er mere sandsynligt end det indtægtsført kontantsalg for indkomstårene 2021 og 2022 I de fremsendte bemærkninger, er der henvis til privatforbruget opgjort pr. region fra Danmarks Statstik. Skattestyrelsen finder ikke, at privatforbrugsstatistikken kan anvendes, da det anførte privatforbrug alene bygger på et gennemsnit af alle husstande i regionen. Der tages ikke hensyn til størrelsen af de enkelte husstande. Din indkomst for 2021 ændres med 107.120 kr. Din indkomst for 2022 ændres med 171.853 kr. (…) 6. Forbrug af egne varer i indkomstårene 2021 og 2022 for [virksomhed2] (…) 6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse (…) Det er Skattestyrelsens vurderingen, at der ikke er blevet bogført løbende registrering af eget vareforbrug for indkomståerne 2021 og 2022. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at få tilsendt opgørelse af eget vareforbrug, trods der er bedt om det. Der er angivet et forbrug af egne varer for indkomståret 2021 på 4.800 kr. ekskl. moms for [virksomhed2]. Der er angivet et forbrug af egne vare for indkomståret 2022 på 8.208 kr. ekskl. moms for [virksomhed2]. Skattestyrelsen vurderer, at det er et urealistisk lavt beløb for en husstand af din størrelse. På baggrund af dette, finder Skattestyrelsen grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af eget vareforbrug for indkomstårene 2021 og 2022. Der tages udgangspunkt i egne forbrug af varer for et halvår i hvert indkomstår, idet du har drevet [virksomhed2] i seks måneder for henholdsvis 2021 og 2022. Til brug ved udøvelsen af dette skøn har vi fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, se den juridiske vejledning 2021-2 afsnit C.C.2.1.4.2 og den juridiske vejledning 2022-2 afsnit C.C.2.1.4.2. For den enkelte handlende skal værdien fastlægges ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den enkelte handlende har i sin forretning. Ifølge den juridiske vejledning er de skønnede satser for eget vareforbrug pr. enhed: Indkomstår 2021 2022 Fødevarer 14.340 kr. 14.540 kr. Drikkevarer, ingen alkohol 1.370 kr. 1.390 kr. Andet 1.830 kr. 1.810 kr. Satser for én forbrugsenhed 17.540 kr. 17.740 kr. Moms 4.835 kr. 4.435 kr. Eget vareforbrug med moms 21.925 kr. 22.175 kr. Eget vareforbrug uden moms for seks måneder 8.770 kr. 8.870 kr. Værdien af husstandens skønnede eget vareforbrug for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021 kan opgøres således: For indkomståret 2021 har der været registreret seks personer på din bopælsadresse. Den første person i husstanden over 14 år medregnes med én forbrugsenhed og efterfølgende personer over 14 år medregnes med en ½ forbrugsenhed. Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. Det er barnets alder ved indkomstårets start, der bestemmer, hvilken sats, der anvendes. Der er således fire personer over 14 år og to personer under 14 år registreret på adressen. En person over 14 år flyttede ind på adressen i marts 2021. Personen medregnes ikke for indkomståret 2021. Der medregnes således kun tre personer over 14 år. Der er således 2,6 forbrugsenheder på adressen. Eget vareforbrug opgøres til 8.770 kr. ekskl. moms pr. forbrugsenhed halvårligt. Beregning af eget vareforbrug er uden alkohol, og under andet er alene medregnet toilet- og rengøringsartikler. Husstandens samlede eget vareforbrug kan opgøres til 22.802 kr. ekskl. moms (8.770 kr. x 2,6 for- brugsenheder). Idet der allerede er sket beskatning af 4.800 kr. for eget vareforbrug, ændres din indkomst med 18.002 kr. (22.802 kr. - 4.800 kr.). Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Din indkomst for 2021 ændres med 18.002 kr. For indkomståret 2022 har der været registreret seks personer på din bopælsadresse. Den første person i husstanden over 14 år medregnes med én forbrugsenhed og efterfølgende personer over 14 år medregnes med en ½ forbrugsenhed. Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed. Det er barnet alder ved indkomstårets start, der bestemmer, hvilken sats, der anvendes. Der er således fem personer over 14 og en person under 14 år registreret på adressen. Således er der på adressen 3,3 forbrugsenheder. Eget vareforbrug opgøres til 8.870 kr. ekskl. moms pr. forbrugsenhed halvårligt. Beregning af eget vareforbrug er uden alkohol, og under andet er alene medregnet toilet- og rengøringsartikler. Husstandens samlede eget vareforbrug kan opgøres til 29.271 kr. (8.870 kr. x 3,3 forbrugsenheder). Idet der er sket beskatning af 8.208 kr. for eget vareforbrug, ændres din indkomst med 21.063 kr. ekskl. moms (29.271 kr. - 8.208 kr.). Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Din indkomst for 2022 ændres med 21.063 kr. (…) 8. Ikke godkendt fradrag for forpagtningsudgift for indkomstårene 2021 og 2022 i [virksomhed2] (…) 8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det følger af dine kontospecifikationerne for konto 4011 ” Forpagtningsudgift” for indkomstårene 2021 og 2022, at du har fratrukket forpagtningsudgifter på henholdsvis 6.000 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og 33.600 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Der er tale om følgende posteringer: Indkomståret 2021 Dato Kontonr. Bilagsnr. Tekst Beløb ekskl. moms Moms 05.01.2021 4011 6001 Forpagtningsafgift 2.000 kr. 500 kr. 08.02.2021 4011 6002 Forpagtningsafgift 2.000 kr. 500 kr. 02.03.2021 4011 6003 Forpagtningsafgift 2.000 kr. 500 kr. I alt 6.000 kr. 1.500 kr. Indkomståret 2022 Dato Kontonr. Bilagsnr. Tekst Beløb ekskl. moms Moms 25.07.2022 4011 6007 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 08.08.2022 4011 6008 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 08.09.2022 4011 6009 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 06.10.2022 4011 6010 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 07.11.2022 4011 6011 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. 06.12.2022 4011 6012 Forpagtningsafgift 5.600 kr. 1.400 kr. I alt 33.600 kr. 8.400 kr. I forbindelse med gennemgang af [virksomhed2]s kontospecifikationerne for konto 4011 ”Forpagtningsudgift”, har Skattestyrelsen den 12. september 2023 spurgt ind til [virksomhed2]s forpagtningsafgift og hertil bedt om samtlige bilag for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen har ikke modtaget de efterspurgte bilag. Du har den 16. oktober 2023 forklaret, at du betaler for både leje af lokaler og forpagtningsudgift, idet du forpagter driften af [virksomhed2]. Skattestyrelsen har efterspurgt, hvorfor der skal betales både husleje og forpagtningsudgift. Ligeledes har Skattestyrelsen bemærket, at forpagtningsudgiften stiger fra 2.000 kr. til 5.600 kr. Derudover er modtageren af forpagtningsudgiften ikke samme person i indkomståret 2021 og 2022. Du har ikke kunne give en forklaring på ovenstående. I forbindelse med gennemgang af kontospecifikationerne for konto 4011 ”Forpagtningsudgift”, er det konstateret, at der er fratrukket udgifter for indkomstårene 2021 og 2022, hvor der ikke er den tilstrækkelige dokumentation for at kunne få fradrag. Skattestyrelsen finder ikke, at forpagtning af [virksomhed2] er fradragsberettiget som en driftsudgift ifølge statsskattelovens § 6. Din indkomst for 2021 ændres med 6.000 kr. Din indkomst for 2022 ændres med 33.600 kr. 8.5. Skattestyrelsens endelig afgørelse Skattestyrelsen fastholder ændringen af indkomsten for indkomstårene 2021 og 2022. Skattestyrelsen bemærker, at der i forbindelse med jeres bemærkninger ikke er fremsendt bilag, som dokumentation for de påståede driftsudgifter. Skattestyrelsen henviser til bogføringslovens § 9, hvor det fremgår, at udgifter skal dokumenteres med bilag, herunder kravene for indholdet af bilaget. Hertil bemærker Skattestyrelsen, at fradraget ikke er opgjort tidsmæssigt korrekt for indkomståret 2021, idet der kun betales forpagtningsudgift for tre måneder. På baggrund af ovenstående ændres din indkomst for indkomstårene 2021 og 2022. Din indkomst for 2021 ændres med 6.000 kr. Din indkomst for 2022 ændres med 33.600 kr. (…) ” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 25. juni 2024 udtalt følgende: ” (…) 1. Skønnet kontantsalg [virksomhed2]: Skattestyrelsen fastholder beskatningen af kontantsalget for begge indkomstår. I bogføringsmaterialet fremgår et kontantsalg på 6.331 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og på 24.516 kr. ekskl. moms for indkomståret 2022. Det mener Skattestyrelsen er usandsynligt. Der kommenteres, at kassen bliver opgjort hver dag. Vi finder ikke at den bogførte kassebeholdning svare til den fysiske kassebeholdning. Der er her henset til, at det af bogføringen fremgår at kassebeholdningen er ualmindelig høj (typisk mellem 25.000 kr. og 30.000 kr.) På baggrund heraf må vi konstatere, at der ikke dagligt bliver fortaget en kasseafstemning, herun- der afstemning af kontantsalg. [virksomhed1] I/S: Skattestyrelsen fastholder beskatningen af kontantsalget for begge indkomstår. Af bogføringsmaterialet fremgår, at der alene har været kontantsalg 14 dage i 2. halvår 2021 med samlet 3.433 kr. ekskl. moms, og 8 dage med samlet 504 kr. ekskl. moms i 1. halvår 2022. Det mener Skattestyrelsen er usandsynligt. Der kommenters, at kassen bliver opgjort hver dag. Vi finder ikke, at den bogførte kassebeholdning svarer til den fysiske kassebeholdning. Der er her henset til, at det af bogføringen fremgår, at kassebeholdningen er ualmindelig høj (typisk mellem 1.000 kr. og 5.500 kr.) På baggrund heraf må vi konstatere, at der ikke dagligt bliver fortaget en kasseafstemning, herunder afstemning af kontantsalg. 2. Forbrug af egne vare Skattestyrelsen fastholder beskatningen af forbrug af egne vare for begge indkomstår. Der er ikke tvivl om, at skatteyder skal beskattes af forbrug af egne vare, idet skatteyder i regnskabet har medtaget beløb til forbrug af egne vare. Da der ikke er bogført et løbende forbrug af egne vare, er Skattestyrelsens standardsatser anvendt. Der menes, at Skattestyrelsens skønnet beløb ikke er rimeligt. Det fremgår ikke af klagen, hvad der ikke findes rimeligt. Hvorefter Skattestyrelsens ansættelse fastholdes. (…) 6. Forpagtningsafgift Skattestyrelsen fastholder at nægte fradraget for forpagtningsudgifter for begge indkomstår. Det er ikke lykkes Skattestyrelsen, at få oplyst hvad forpagtningsafgiften faktisk omhandler. Der forligger ikke købsfakturaer for de betalte udgifter. Uanset om der foreligger banktransaktioner hver måned, skal der foreligge en købsfaktura, såfremt der ønskes fradrag. Skattestyrelsen finder ikke, at bogføringslovens § 9 er overholdt, idet bankkontoudskrifter, herunder posteringstekster, betalingsmodtager og betalingernes interval ikke er dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. (…) ” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at omsætning og kontantsalg i klagerens virksomhed er registreret korrekt, at det af Skattestyrelsen fastsatte forbrug af var i egen virksomhed ikke er opgjort korrekt, da klagerens virksomged ikke anvender alle de varetyper, der indgår i Skattestyrelsens opgørelse, samt at den bogførte forpagtningsudgift skal anerkendes som udgifter i virksomheden. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Skattestyrelsen har haft virksomhedens regnskab til gennemsyn. På side 6 – 3. afsnit anfører Skattestyrelsen ”Vi har sammenlignet den oplyste omsætning og den omsætning, vi har fundet. Skattestyrelsen finder, at alle elektroniske betalingsmidler er indtægtsført og fremgår af regnskabet.” Jeg har fået oplyst, at virksomheden registrerer dagligt og dagligt udfylder en kassekladde. Skattestyrelsen har heller ingen kommentarer til dette 1. Skønnet kontantsalg Skattestyrelsen ”finder det ikke sandsynligt”, at den kontante omsætning er korrekt. Skattestyrelsen har på ingen måde dokumenteret, at der skulle være ukorrekt bogføring jf. ovenstående. Skattestyrelsen henviser til en generel artikel fra Nationalbanken. Hvis man læser nationalbankens analyse, vil man konstatere, at den gælder kontantsalg i alle brancher. Analysen omfatter også personer i aldersgruppen 15 – 79 år. Hvis man læser artiklen, konstaterer man også, at de unge mennesker anvender bl.a. Mobilepay i meget større omfang end ældre. Hvilken aldersgruppe handler mest i pizzeriaer – de unge. Derfor er analysen ikke anvendelig til vurdering af kontantsalg i pizzeriaer og andre, der handler med fødevarer. Hvis man har lidt kendskab til de unges vaner, vil man konstatere, at de handler på nettet med Mobilepay. (Jeg har selv 3 børnebørn i alderen 20 – 28 år.) Hvis man læser en anden artikel fra Nationalbanken, kan man læse følgende: ”Rekordhøj omsætning i 1. kvartal 2022 På trods af at Danmark var delvist nedlukket i januar 2022, nåede den samlede kortomsætning i 1. kvartal op på 176,4 mia. kr. Det er ny rekord når man sammenligner med samme kvartal i tidligere år. Omsætningen i 1. kvt. 2022 er 10,8 pct. Højere end den hidtidige rekord i 1. kvt. 2019, som ikke var påvirket af corona-restriktioner.” Som det ses, anfører Nationalbanken selv, at der sker mere og mere elektronisk salg. Et andet væsentligt argument er bruttoavancen. Som Skattestyrelsen selv anfører, så ligger bruttoavancen hos min kunde på 71,50% og 69,21%. Skattestyrelsen anfører at bruttoavancen for restauranter ligger på 68,9%. Her kan man pludselig ikke bruge statistikken. Hvis man ”googler” bruttoavancen for pizzeriaer, må den ikke ligge under 55 – 60 %. Forretningerne har også kørt med lave priser, hvilket fremgår af menukort fra 2021 og 2022. Revisor har udarbejdet en sammenligning med priserne i andre pizzeriaer. De lave priser påvirker bruttoavancen – men alligevel er bruttoavancen ganske pæn i forretningerne. Alt i alt mener jeg, at min kunde på bedste måde kan dokumentere, at alt er registreret på bedste måde. Skattestyrelsen har INGEN dokumentation for deres påstand. Skattestyrelsen kræver altid, at Skatteyderne skal dokumentere alt. Hvis dette ikke gøres, vil man ikke acceptere et fradrag eller lignende. Som yderligere dokumentation fremsendes kapitalforklaring for 2021 og 2022. Privatforbruget udviser et ganske pænt forbrug, som absolut ikke er i underkanten. 2. Forbrug af egne varer Kunden har angivet 8.000 i forbrug af egne varer. Skattestyrelsen mener, at kunden skal beskattes af den sats, der gælder fødevarer med alle kategorier – som f.eks. en købmand. Dette er på ingen måde rimelig. Forretningen køber slet ikke disse varer, så det vil være helt urimeligt, at kunden skal beskattes af dette beløb. Der købes på ingen måde varer, som i en købmandsbutik! (…) 6. Forpagtningsafgift. Min kunde forpagter [virksomhed2] i 2019 og fortsætter til han i 2021 starter I/S i [by2]. 30. juni stopper virksomheden i [by2] og min kunde forpagter igen [virksomhed2] fra 1. juli 2022. Der er for begge perioder udarbejdet forpagtningskontrakter, som jeg vedhæfter. Skattestyrelsen mener ikke, at bogføringslovens § 9 er overholdt. Jeg er ikke enig i, der foreligger en forpagtningskontrakt og der forefindes banktransaktioner hver måned, som indikerer betalingen af forpagtningsafgift. Jf. kontrakten. I loven er formen af bilag ikke dokumenteret, hvorfor det er min opfattelse, at loven er overholdt. (…) Jeg anmoder Skatteankestyrelsen om at godkende det selvangivne. (…) ” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten, klagerens revisor og klageren har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gentaget anbringenderne fra klageskrivelsen, og gjorde derudover gældende, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de skønsmæssige forhøjelser af indkomsten ikke anses for at opfylde begrundelseskravet. Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”(…) Vi er ikke enige i, at klager skal beskattes af eget vareforbrug i begge pizzariaer, da eget vareforbrug fastsættes for 1 år for 1 person. Det forhold, at man ejer mere end et pizzaria, medfører ikke at man af den grund har et vareforbrug, som er dobbelt så stort. Vi beder derfor Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten, at fastsætte eget vareforbrug udfra antallet af personer i husstanden og ikke ud fra hvor mange pizzariaer, som skatteyderen er indehaver af. Fordelingen mellem det enkelte pizzaria er for vores del uden betydning. Talmæssigt betyder det, at det samlede vareforbrug i pizzariaerne for de 6 måneder i 2021 er 2021 27.187 kr., en nedsættelse i forhold til forslaget på 22.802 kr. og i 2022 en nedsættelse i forhold til forslaget på 29.271 kr. (…)” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har skønnet kontantsalg i klagerens virksomheder for indkomstårene 2021 og 2022, skønnet forbrug af egne varer i klagerens virksomheder for indkomstårene 2021 og 2022 samt nægtet fradrag for forpagtningsudgifter i klagerens ene virksomhed for indkomstårene 2021 og 2022. Retsgrundlaget Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Af skattekontrollovens § 6, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, fremgår: ”Efter indstilling fra Skatterådet fastsætter skatteministeren regler om 1) pligten for erhvervsdrivende til inden oplysningsfristens udløb, jf. §§ 11-13, at udarbejde og indgive til told- og skatteforvaltningen et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen, herunder om det regnskabsmæssige grundlag for det skattemæssige årsregnskab, 2) hvilke erhvervsdrivende der efter nr. 1 skal give supplerende oplysninger i oplysningsskemaet, jf. § 5, til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for de erhvervsdrivendes indkomstopgørelser, og” Af skattekontrollovens § 6, stk. 2, fremgår: ”Stk. 2. Indsender den skattepligtige ikke et skattemæssigt årsregnskab, eller opbevarer den skattepligtige ikke det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmaterialet i overensstemmelse med de regler, som er udstedt i medfør af stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. § 74.” Af skattekontrollovens § 74, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, fremgår: ”Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt. Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. Told- og skatteforvaltningen skal forinden have anmodet den skattepligtige om oplysningerne inden for en rimelig frist. Kravet om forudgående anmodning efter 2. pkt. gælder dog ikke, hvis told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af oplysninger, som begrunder en gennemførelse af en uvarslet kontrol på den erhvervsdrivendes arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.” Den erhvervsdrivende er omfattet af reglerne i bogføringsloven, og mindstekravsbekendtgørelsen. Den nugældende bogføringslov (lov nr. 700 af 24. maj 2022), med efterfølgende ændringer, er gældende fra 1. juli 2022, og ophæver og viderefører den tidligere bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, med efterfølgende ændringer). Af nugældende bogføringslovs §§ 7, 8, 9, stk. 1-2, og 11, stk. 1, fremgår: ”§ 7 Virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger. Stk. 2. Virksomheder, der på grund af deres kompleksitet, antallet af transaktioner eller transaktionernes økonomiske omfang ikke er i tand til at registrere alle individuelle køb eller salg, kan i stedet registrere aggregerede køb eller salg på grundlag af daglige kasseopgørelser. § 8 Virksomheder har pligt til at sikre transaktionsspor, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan følges til de omhandlede regnskaber, opgørelser eller opstillinger, jf. § 4, nr. 6, og at tallene heri kan opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. § 9 Virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Hver registrering skal indeholde oplysning om sin tidsmæssige placering i bogføringen. Stk. 2. Bilag skal indeholde oplysninger, der er nødvendige for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Danner eksterne bilag grundlag for en registrering, skal der henvises hertil. (…) §11 Virksomheder skal foretage de afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter og års- og delårsrapporter.” Af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder §§ 4, 6, 7 og 8 (nr. 1296 af 14. november 2018 med senere ændringer) fremgår følgende: ”Til brug for Skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for oplysningsskemaet skal der gives supplerende oplysninger i oplysningsskemaet, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1, nr. 2, jf. dog bekendtgørelsens § 5.” (…) § 6 På anfordring skal virksomhederne inden 1 måned indgive det skattemæssige årsregnskab, jf. kapitel 4, eller dele heraf til Skatteforvaltningen. § 7 Det skattemæssige årsregnskab, som skal indgives på anfordring efter § 6, skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller skal indeholde skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet, jf. kapitel 5-9. Stk. 2. Det skattemæssige årsregnskab består i det mindste af hovedposterne i resultatopgørelse, balance og bevægelserne i virksomhedens egenkapital samt konvertering i det mindste i hovedposter. Endvidere består det af de oplysninger, som virksomhederne skal oplyse særskilt. Ved indsendelse af det skattemæssige årsregnskab indgår de oplysninger, som efter bestemmelserne kun skal afgives på anfordring, ikke i det skattemæssige årsregnskab, medmindre Skatteforvaltningen anmoder herom. Stk. 3.Regnskabet med tilhørende oplysninger, jf. § 8, skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for Skatteforvaltningens kontrol. Stk. 4. Oplysninger om hovedposter, som allerede er afgivet som supplerende oplysninger, jf. § 4, kan udelades af det skattemæssige årsregnskab. Stk. 5. Den skattemæssige konvertering til årsregnskabet skal udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt at konstatere sammenhængen til det foregående års skattemæssige opgørelser. § 8 Det skattemæssige årsregnskab og de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Stk. 2. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. ” I Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort som U.1967.635.H, afgjorde Højesteret, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte regnskabet, men da regnskabet ikke levnede plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug, var det med rette at skatteansættelsen blev foretaget skønsmæssigt. I Højesterets dom af 6. december 2001, offentliggjort som SKM2002.70.HR, fandt Højesteret at skattemyndighederne var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse da regnskabsmaterialet og de selvangivne beløb medførte at privatforbruget var negativt. I Højesterets dom af 16. august 2005, offentliggjort som SKM2005.368.HR, fandt Højesteret, med henvisning til de af Østre Landsret anførte grunde, at ToldSkat i det indkomstår hvor der forelå diverse regnskabsmateriale havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat. Østre Landsret havde blandt andet lagt vægt på, at der ikke blev ført et kasseregnskab, at der var foretaget et stort antal ”nulopslag” som der ikke kunne gives nogen troværdig forklaring på, lige som Østre Landsret ikke havde fundet det troværdigt, at der aldrig forekom kassedifferencer. Udtager en selvstændig erhvervsdrivende varer til eget forbrug, skal værdien heraf medregnes i dennes skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens § 4. Opgørelsen af de udtagne varer og den private andel af virksomhedens øvrige forbrugsomkostninger foretages ud fra virksomhedens løbende bogføring. Hvis den erhvervsdrivende har undladt at registrere sit private udtag fra virksomhedens drift, har Skatteforvaltningen ret til at opgøre forbruget efter et konkret skøn, hvor der tages hensyn til størrelsen af den selvstændiges husstand og virksomhedens varesortiment. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. april 2003 offentliggjort i SKM2003.255.VLR. Ifølge praksis stilles der strenge krav til beviset, hvis der ikke er bogført et privat forbrug eller skatteyderen gør gældende, at der ikke er udtaget varer til privat forbrug, jf. Østre Landsret dom af 16. januar 2004 offentliggjort i SKM2004.39.ØLR. Skattestyrelsen offentliggør årligt vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper til brug for værdiansættelse af skønsposter for udtagning af varer til eget forbrug til den erhvervsdrivende og dennes husstand. For indkomståret 2021 er det offentliggjort i SKM2020.485.SKTST og for indkomståret 2022 er det offentliggjort i SKM2021.643.SKTST. Landsskatterettens begrundelse og resultat Realitet Skattestyrelsen har gennemgået regnskabet, kontospecifikationer og bankkontoudtog for virksomheden [virksomhed1] I/S. Det er konstateret, at alle indsætningerne i banken kan afstemmes til den bogførte omsætning. Skattestyrelsen har anført, at der er konstateret mangler, uden at Skattestyrelsen har uddybet manglerne nærmere. Skattestyrelsen har gennemgået regnskaberne, kontospecifikationer og bankkontoudtog for virksomheden [virksomhed2]. Det er konstateret, at alle indsætningerne i banken kan afstemmes til den bogførte omsætning. Skattestyrelsen anfører, at der er konstateret mangler, og at det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er sket løbende afstemning af kassen i 2021 og 2022. Der er ikke uddybet eller beskrevet yderligere om manglerne. Kontantsalg Skattestyrelsen har, ligeledes ved gennemgang af regnskabsmaterialet, konstateret, at klageren har indtægtsført kontantsalg med 12.205,00 kr. (7.914,00 kr. + 4.291,00 kr.) inkl. moms i 2021 og 31.275,00 kr. (30.645,00 + 630,00 kr.) inkl. moms i 2022. Det oplyste kontantsalg i klagerens virksomheder er bogført på regnskabskonto 10010 Kassebeholdning, og Skattestyrelsen har gengivet bogføringen i bilag 2 og bilag 3 til Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrolbesøg i klagerens virksomhed [virksomhed2] konstateret, at alt salg bliver tastet ind på kasseapparatet som kontantsalg. Skattestyrelsen har fundet, at det oplyste kontantsalg med 12.205,00 kr., inkl. moms i 2021 og 31.275,00 kr. inkl. moms i 2022 er usandsynligt. Skattestyrelsen har herefter forhøjet den kontante omsætning i klagerens virksomheder skønsmæssigt i 2021 og 2022. Det er en betingelse for at kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomst i klagerens virksomheder, at klagerens regnskabsmaterialet kan tilsidesættes, hvilket kræver, at det fremlagte regnskabsmateriale er så mangelfuldt, at det ikke kan lægges til grund for årets resultat og selvangivelse. Dette skal vurderes i forhold til bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen og i forhold til virksomhedens art og omfang. Hvis Skattestyrelsen ikke kan tilsidesætte regnskabsmaterialet, kan der foretages et skøn, hvis den skattepligtige har et privatforbrug der er større end det privatforbrug som de afgivne oplysninger om indkomst og formue giver plads til. Landsskatteretten finder, at det ud fra en samlet og konkret vurdering ikke er godtgjort, at regnskabsgrundlaget helt eller delvist kan tilsidesættes på baggrund af væsentlige mangler. Virksomhedens regnskabsmateriale i forhold til afstemning mellem bilag, regnskabsmateriale og afstemning til bankkonti er retvisende. Virksomheden har bogført kontante salg. Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen anført eller beskrevet, om der er differencer mellem bilag/kassekladder, den bogførte kontantsalg og indestående i kassen jf. balancen. Skattestyrelsens grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget er efter det foreliggende begrundet i en antagelse om, at det er usandsynligt, at der ikke har været mere kontant salg, end det der er bogført. Den skønsmæssige ansættelse er ikke begrundet med henvisning til et negativt eller lavt privatforbrug og revisor har fremsendt opgørelse over privatforbrug på 648.385 kr. i 2021 og 810.581,00 kr. i 2022 for klageren og dennes ægtefælle. Der er derfor ikke grundlag for et skøn på baggrund af negativt eller lavt privatforbrug. Der kan heller ikke på baggrund af Skattestyrelsens gennemgang umiddelbart på anden vis konstateres, at der er udeholdt omsætning. På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse af kontantsalg i klagerens virksomheder for indkomstårene 2021 og 2022 ikke er opfyldt. Landsskatteretten nedsætter derfor Skattestyrelsens forhøjelse af kontantsalg i klagerens virksomheder til 0 kr. for indkomståret 2021 og til 0 kr. for indkomståret 2022. Eget vareforbrug Landsskatteretten lægger til grund, at klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] I/S i 2. halvår 2021 og 1. halvår 2022. Landsskatteretten lægger samtidig til grund, at klageren har drevet virksomheden [virksomhed2] i 1. halvår 2021 og igen i 2. halvår 2022. Af årsrapporten for 2022 for [virksomhed1] I/S fremgår det, at forbrug af egne varer var 0 kr. i indkomståret 2022. Af regnskabets sammenligningstal fremgår det, at eget vareforbrug i I/S i indkomståret 2021 var 8.000 kr. ekskl. moms. Revisor har oplyst, at dette forbrug skal deles ligeligt mellem interessenterne. Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed2], at forbrug af egne varer var 4.800 kr. ekskl. moms i 2021 og 8.208 kr. ekskl. moms i 2022. På det foreliggende grundlag lægger retten herefter til grund, at klageren har oplyst et eget vareforbrug på 8.800 kr. ekskl. moms for indkomståret 2021 og 8.209 kr. for indkomståret 2022. Der er ikke over for hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten fremlagt opgørelser, bilag eller bogføring over udtagning af varer til privat forbrug. Da klageren ikke har fremlagt dokumentation for forbrug af egne varer, herunder om eget vareforbrug er bogført løbende med faktiske udgifter til eget vareforbrug, eller om der er tale om et skøn fra klagerens side, har Skattestyrelsen været berettiget til at efterprøve klagerens oplyste eget vareforbrug og foretage et skøn herover. Landsskatteretten finder det således ikke dokumenteret, at klageren ikke har udtaget varer til privat forbrug. Ved opgørelse af eget vareforbrug på baggrund af standartsatserne i SKM2020.485.SKTST og SKM2021.643.SKTST og under hensyntagen til størrelsen af klagerens husstand er der tale om et væsentligt højere eget vareforbrug end det af klageren i regnskabet medtagne vareforbrug. Landsskatteretten finder herefter og på baggrund af det foreliggende, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af udtagning af varer til privat brug kan opgøres på et andet og mere sikkert grundlag. Repræsentantens oplysninger om, at klagerens virksomheder ikke anvender varer fra alle de kategorier som Skattestyrelsen har medregnet i den skønsmæssige opgørelse, at afstanden mellem klagerens virksomhed i [by2] og klagerens bopæl betyder, at maden ville nå at blive kold under transporten, samt at klageren og samarbejdspartneren i [virksomhed1] I/S ikke havde indgået en aftale om, at de måtte tage varer til privat forbrug, kan ikke føre til et andet resultat. Repræsentanten har fremlagt kapitalopgørelser og gjort gældende, at klagerens privatforbrug er som forventet for en husstand som klagerens, og at klageren derfor ikke har haft behov for at udtage varer til privatforbrug. Det kan heller ikke i sig selv føre til et andet resultat. Den skønsmæssige ansatte værdi af varer til privat brug er opgjort ud fra standartsatserne for klageren og dennes husstand størrelse, svarende til i alt 12 måneder pr. år, fordelt med 6 måneder fra [virksomhed1] I/S og 6 måneder fra [virksomhed2], og Landsskatteretten kan tiltræde dette skøn som passende, jf. også ovenfor. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens skøn over privatforbrug af varer i klagerens virksomheder for indkomstårene 2021 og 2022. Fradrag for udgifter til forpagtning Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til forpagtningsafgift, da Skattestyrelsen ikke har fundet det tilstrækkelig dokumenteret, at klageren er berettiget til fradrag for udgifter til forpagtning som en driftsudgift i sin virksomhed [virksomhed2]. Yderligere har Skattestyrelsen anført, at fradrag i 2021 ikke er opgjort tidsmæssigt korrekt, da klageren kun har betalt forpagtningsafgift i 3 måneder. Klageren har over for Landsskatteretten fremlagt forpagtningsaftaler af henholdsvis den 1. september 2019 og den 1. juli 2022. Landsskatteretten finder, at klageren med det fremlagte har dokumenteret, at udgifter til forpagtning er en driftsomkostning der har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i klagerens virksomhed i 2021 og 2022. Landsskatteretten finder herefter, at klageren er berettiget til fradrag med i alt 6.000 kr. ekskl. moms i 2021 og med i alt 33.600 kr. ekskl. moms i 2022, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse om fradrag for udgifter til forpagtning i klagerens virksomhed [virksomhed2] og godkender fradrag med 6.000 kr. og 33.600 kr. for indkomstårene 2021 og 2022. Formalitet For så vidt angår ugyldighedsindsigelsen vedrørende mangelfuld begrundelse vedrørende de skønsmæssige forhøjelser, kan det konstateres, at både Skattestyrelsens forslag til afgørelse såvel som selve afgørelsen bl.a. indeholder gengivelse af en række faktiske oplysninger, bedømmelse af regnskab mv. og henvisning til f.eks. skattekontrolloven og statsskattelovens § 4. På den baggrund finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen på tilstrækkelig vis har anført, hvilke forhold og retsregler, der er blevet lagt vægt på i relation til spørgsmålene om skønsmæssige forhøjelser, jf. skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20 og forvaltningslovens §§ 22 og 24. Det forhold, at der er uenighed om spørgsmålene, og bedømmelsen eventuelt viser sig ikke at være korrekt, indebærer således ikke i sig selv, at der foreligger en begrundelsesmangel. Retten finder dermed, at Skattestyrelsens afgørelse ikke kan anses for behæftet med en sagsbehandlingsfejl i form af manglende begrundelse i denne sammenhæng. Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsens afgørelse af 1. maj 2024 er gyldigt foretaget også på disse punkter.