Afslag på ekstraordinær genoptagelse af øl- og vinafgift efter fristoverskridelse

Journalnr. 24-0051537 Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse af SKATs afgørelse af 4. januar 2017. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Sagen vedrører genoptagelse af afgiftstilsvaret for klagerens tidligere interessentskab [virksomhed1] I/S. Interessentskabet (herefter virksomheden) blev etableret den 17. juni 2010 og ophørte den 30. juni 2021. Det fremgår af oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Den anden interessent var klagerens ægtefælle [person1]. Virksomheden var registreret under branchekode 461790 Anden agenturhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer. Virksomheden var registreret for moms og som varemodtager for øl- og vinafgift og emballageafgift fra 17. juni 2010. Virksomheden har den 17. januar 2011 kontaktet det daværende SKAT og forespurgt, om SKAT skal være til stede i forbindelse med, at virksomheden destruerer cider, der har overskredet sidste salgsdato. SKAT besvarede henvendelsen den 9. maj 2011. Der fremgår følgende af svaret: ”… Jeg vil gerne beklage det meget sene svar. Vi har haft nogle problemer med at fordele henvendelserne. Jeg går ud fra at borthældningen er sket og at I har fraskrevet det i regnskabet. En anden gang hvis I har borthældninger er du velkommen til at sende oplysningerne direkte til mig på [mailadresse udeladt] …” Virksomheden har den 14. januar 2015 kontaktet det daværende SKAT. Det fremgår af henvendelsen, at virksomheden igen skal destruere cider, der har overskredet salgsdatoen. Virksomheden informerer SKAT herom og spørger, om den skal gøre andet i den forbindelse. SKAT besvarede henvendelsen den 16. januar 2015: ”… Virksomheden er ikke forpligtiget til at oplyse SKAT om destruktion af varer udover I skal anføre det i Jeres regnskab. Da I er registreret som varemodtager af vin, har I ikke adgang til at få afgiften refunderet ved destruktion. …” SKAT har den 17. oktober 2016 indkaldt materiale fra virksomheden med henblik på kontrol af virksomhedens vinafgifts- og emballageafgiftsangivelser for perioden 1. november 2013 til 30. september 2016. SKAT har udsendt forslag til afgørelse i denne sag den 15. december 2016 og endelig afgørelse den 4. januar 2017. Det fremgår af SKATs afgørelse af 4. januar 2017, at virksomheden ifølge oplysninger fra EMCS (Excise Movement and Control System) har modtaget og kvitteret for i alt 82.479 liter vin/cider svarende til en afgift på 521.808,13 kr. i den omhandlede periode. Virksomheden har i samme periode indberettet 67.908 liter vin/cider svarende til en afgift på 421.848.,11 kr. til SKAT. Differencen er dermed 99.938,42 kr. Det fremgår af SKATs telefonnotat af 20. juni 2017, at klageren er blevet opmærksom på, at SKAT via Skattekontoen har fremsendt krav vedrørende punktafgifter. Klageren oplyste, at hun ikke har modtaget forslag til afgørelse af 15. december 2016 og afgørelse af 4. januar 2017 i virksomhedens e-Boks og anmodede om at få sendt en kopi af forslaget og afgørelsen. SKATs sagsbehandler oplyste, at klagefristen er overskredet, men at klageren kan undersøge muligheden for at få sagen genoptaget. Klageren har til Skatteankestyrelsen den 8. februar 2026 indsendt udvalgte sagsakter vedrørende klagerens aktindsigt i SKATs oprindelige sag, sagsnummer [sag1]. Det fremgår af akt 19, at SKAT den 20. juni 2017 genfremsendte forslaget af 15. december 2016 og afgørelsen af 4. januar 2017. Det fremgår af akt 22, at klageren den 26. juni 2017 har downloadet beskeden i Bluewhale. Det daværende SKAT skiftede den 1. juli 2018 navn til Skattestyrelsen. Den 21. december 2023 har virksomheden anmodet om genoptagelse af afgørelsen af 4. januar 2017. Skattestyrelsen har i afgørelse af 21. marts 2024 givet afslag på genoptagelse af afgørelsen af 4. januar 2017. Klageren har den 22. april 2024 indsendt bemærkninger til afgørelsen af 21. marts 2024. Af bemærkningerne fremgår følgende: ”… som vi snakkede om så har jeg fået aktindsigt, dog kun til dokumententation fra 2016. Heriblandt ligger Akt.nr. 13 sagsnr. [sag1] (se vedhæftet billeder taget fra e-boks og akter i henhold til) hvoraf det fra SKAT's side er dokumenteret at:" virksomheden flere gange har haft kontakt med SKAT for at få tilladelse til destruktion, og at fratrække mængderne i vores afgiftsregnskab- flere gange har de fået tilladelse til dette" det fremgår også heraf at vi i 2015 får besked om at vi ikke må fratrække mængder i vores afgiftsregnskab grundet fejl registrering, dette stemmer overens med det du angav i telefonen. Som jeg husker det er det først i 2016 vi får besked - hvilket også fremgår af den dialog der ligger i de akter jeg fik tilgang til. Umiddelbart fremgår det også af akter at sagen bliver afsluttet 13/1 /17 hvilket så bekræfter at excel ark fremsendt i Januar 2017 ikke er blevet taget med i sagen. SKAT ved der er blevet givet lov til destruering af mængder forud for 2016 - så bør disse mængder tages højde for og nedsjusteres i henhold til. Jeg håber at du stadig kan tage dette med og "genbehandle / eller gen-åbne" sagen uden at skulle gå klagevejen. Jeg beder dig venligst lige om din feedback i henhold til. …” Skattestyrelsen har i brev af 2. maj 2024 forholdt sig til klagerens bemærkninger af 22. april 2024 og fastholdt afgørelsen af 21. marts 2024. Klageren har den 12. juni 2024 klaget over afgørelsen af 21. marts 2024. Klageren har som bilag til klagen indsendt en opgørelse over ændringen af øl- og vinafgift for perioden 1. november 2013 til 30. september 2016. Opgørelsen er gengivet i SKATs afgørelse af 4. januar 2017. Opgørelsen er genindsendt til Skattestyrelsen den 13. februar 2024. I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. august 2024 indsendt en udtalelse. Klageren har den 22. august 2024 indsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Af bemærkningerne fremgår blandt andet: ”… Vi modtager i Januar 2017 en angivelse om at SKAT havde ændret virksomhedens afgifter og en dertilhørende oversigt over afgifter dateret tilbage til 2013 som var berettiget til betaling. Vi fremsendte vores kommentarer med et tilhørende excel ark der angav mængder af destruerede og fordærvede varer i perioden, og derved forslag om beløb til betaling. Dette blev udført af vores daværende revisor og fremsendt til SKAT. Vi fik ikke noget svar, til trods for systems bekræftet modtagelse af fremsendt mail. Jeg rykkede telefonisk efterfølgende i April 2017 og fik telefonisk besked om at sagen var blevet lukket fra SKAT side. …” Klageren har den 3. februar 2026 for Skatteankestyrelsen fremlagt en opgørelse fra Gældsstyrelsen sendt den 5. december 2023 til [person1] vedrørende gælden efter manglende indbetaling af øl- og vinafgift for perioden 1. november 2013 til 30. september 2016 samt en række øvrige gældsposter. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af SKATs afgørelse af 4. januar 2017. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Da sagen angående afgifterne for perioden 2013-2016 har været realitetsbehandlet af Skattestyrelsen, og der ikke ses at være nye retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en revurdering af sagen, kan vi ikke genoptage sagen. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at vi ved den nævnte afgørelse fastslog, at I ikke var berettiget til at få tilbagebetalt afgiften af destruerede varer. En opgørelse af den afgift, som I dermed ikke kunne få tilbagebetalt, og som I oplyser at have sendt os i 2017, havde og har derfor ikke betydning for sagens afgørelse. Vi finder det derfor ikke relevant om den nævnte opgørelse nåede frem til os eller ej i 2017, idet opgørelsen ikke er et forhold, der kan begrunde en ændring af jeres afgifter.” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. august 2024 udtalt følgende: ”…. I sin klage af 12. juni 2024 har virksomheden anført, at den, trods sin registrering som varemodtager, er berettiget til fradrag af afgiften på destruerede varer, hvilket vi den 4. januar 2017 traf afgørelse om, at de ikke var. Afgørelsen blev ikke påklaget. Der er således, med anmodningen indsendt i december 2023 reelt tale om en, for sent indsendt, klage over afgørelsen af 4. januar 2017. Derudover henviser klager til tidligere godkendte destruktioner. Til belysning heraf gør vi opmærksom på, at klager ved besked af 17. januar 2011, har anmodet om destruktion, dog uden at oplyse, at de var varemodtagerregistreret. I svaret fik de at vide, de fremover skulle informere om borthældninger. Næste besked vi kan finde, hvor klager informerer om destruktion er den 14. januar 2015. I svaret af 16. januar 2015, informerer vi klager om, at de er registreret som varemodtagere, hvorfor de ikke har mulighed for at få afgiften refunderet ved destruktion.” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse af 4. januar 2017 skal genoptages. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ” Ændring i punktafgifter mellem 2013-2016 og efterberegning: vi har i 2017 fremsendt dokumentation for vores egen spild der skulle tages i betragtning. Vi har i 2010 oprettet vores firma efter anbefaling og i samtale med SKAT og har ageret som oplagshaver og dertil fremsendt informationer om destruering af varer og spild i henhold til i perioden. Vi angiver i 2017 på et excel ark hvilke mængder der derfor skal tages i betragtning/til efterberegning men hører ikke mere til det fremsendte. Jeg ringer til SKAT og efterfølgende gældsstyrelse for at få feedback og får at vide at der i sagen at der er angivet ændringer og at sagen er lukket. Det viser sig efterfølgende at vi har været "forkert registreret" (som varemodtager) og at mængder destrueret i perioden derfor ikke kan tages i betragtning - MEN vi har i perioden 2013-2016 oplyst og søgt om Destruering via SKAT og også fået dette bevilget / lov til uden yderligere kommentarer hvorfor vi mener at de på vores Excel ark angivet mængder som minimum skal tages i betragtning i sagen og efterregulering heraf. Vi ønsker et personligt møde med en sagsbehandler i skattestyrelsen for at gennemgå sagen. Vedhæftet er excel ark og sagens afgørelse.” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klageren har den 22. august 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: ”Vi modtager i Januar 2017 en angivelse om at SKAT havde ændret virksomhedens afgifter og en dertilhørende oversigt over afgifter dateret tilbage til 2013 som var berettiget til betaling. Vi fremsendte vores kommentarer med et tilhørende excel ark der angav mængder af destruerede og fordærvede varer i perioden, og derved forslag om beløb til betaling. Dette blev udført af vores daværende revisor og fremsendt til SKAT. Vi fik ikke noget svar, til trods for systems bekræftet modtagelse af fremsendt mail. Jeg rykkede telefonisk efterfølgende i April 2017 og fik telefonisk besked om at sagen var blevet lukket fra SKAT side. Ligeledes var jeg også i kontakt med Gældsstyrelsen som fortalte at sagen var blevet trukket tilbage og derved lukket – hvorfor vi ikke tænkte yderligere over det. Firmaregistreringen blev gjort i samarbejde med SKAT netop for at forsikre at vi som nyopstartede virksomhed havde alt på plads. Registreringen var på baggrund af dennes information hvorfor vi ikke havde grund til at tro og eller ej vidste at det var den ”forkerte ” registrering indtil meget senere i forløbet. Vi var af den forståelse at vores registrering var med berettigelse af destruering af varer, hvorfor vi også i perioden fremsendte skema oplysninger om varer til destruering – hvilket også blev godkendt af SKAT. Det er først i udgangen af 2016 at vi får en uddybet forklaring og derefter forståelse af en fejl i registrering hvorfor firmaet også efterfølgende bliver om registreret og i 2018 nedlukket. Vi har ageret i god tro overfor den forståelse og forklaring vi modtog oprindeligt ved registrering af virksomheden og i samarbejde med SKAT. Vi mener (og det blev også angivet i 2017) ikke at de i perioden 2013-2016 destruerede varer er afgifts berettiget idet at fejlen også ligger hos SKAT i henhold til fejl information fra dennes side. At vi i 2017 ikke fik yderligere besked end den modtaget telefonisk så vi (måske lidt naivt) ikke som noget problem, og nu sidder vi så næsten 10 år senere med selv samme sag. Jeg kontaktede Skatteankestyrelse med denne sag i håb om at vi kan få den afklaret og få en løsning på hvordan vi bedst afvikler – vi mener som sagt ikke at vi har handlet forkert. Vi fremsendte oprindeligt informationer og har været åben for en afklaring i sagen. Samt at noget af ” fejlen” også ligger i fejl information fra SKATs side – vi havde ingen grund til at tro at den angivet ikke var det rigtige. Jeg håber at vi sammen kan finde en ordentlig løsning og ser frem til at høre fra dig.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af SKATs afgørelse af 4. januar 2017, idet Skattestyrelsen har fundet, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Retsgrundlaget Når der henvises til skatteforvaltningsloven, er det som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 835 af 3.juni 2022 med senere ændringer, der var gældende på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse den 21. december 2023. Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31: ”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af af-giftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.” Af skatteforvaltningslovens § 32 fremgår: ”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: 1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis. 2) Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode. 3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 3. Et forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af told- og skatteforvaltningen, selv om skatteankeforvaltningen, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.” Når der henvises til øl- og vinafgiftsloven, er det som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1062 af 26. august 2013 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. med de senere ændringer, der var gældende i perioden 1. november 2013 til 30. september 2016. Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 1: ”Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. her i landet efter reglerne i denne lov.” Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 6, stk. 2: ”Stk. 2. En registreret varemodtager er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til at modtage varer fra andre EU-lande under afgiftssuspensionsordningen. For at få tilladelse til at udøve aktivitet som registreret varemodtager her i landet uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporter skal virksomheden eller personen forinden hos told- og skatteforvaltningen registreres som registreret varemodtager.” Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 8: ”Afgiftsperioden er måneden” Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 9, stk. 2: ”Stk. 2. Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perioden.” Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 16: ”Autoriserede oplagshavere og registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. For autoriserede oplagshavere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., og for registrerede varemodtagere efter reglerne i § 2, § 3, og §§ 4-8, nr. 2 og 3, i samme lov.” Når der henvises til opkrævningsloven, er det som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23. september 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med senere ændringer, der var gældende i perioden 1. november 2013 til 30. september 2016. Af opkrævningslovens § 2, stk. 2, fremgår: ”Sk. 2. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Angivelser vedrørende den lov, som er nævnt i bilag 1, liste B, skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Virksomheden var i den omhandlede periode registreret som varemodtager efter øl- og vinafgiftsloven. Virksomheden skulle således opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde afgiftspligtige varer, der blev tilført virksomheden i afgiftsperioden. Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 9, stk. 2. Det følger endvidere af øl- og vinafgiftslovens § 8 og opkrævningslovens § 2, stk. 2, at afgiftsperioden er måneden, samt at angivelsesfristen er den 15. i måneden efter afregningsperioden, i januar dog den 17. Virksomheden har angivet og afregnet 421.848,11 kr. i øl- og vinafgift for perioden 1. november 2013 til 30. september 2016. Virksomheden har i samme periode via EMCS-systemet kvitteret for modtagelse af afgiftspligtige varer i en mængde, der svarer til afgift på 521.808,13 kr. SKAT har på den baggrund forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar efter øl- og vinafgiftsloven med 99.938,42 kr. En afgiftspligtig, der ønsker ændring af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Angivelsesfristen vedrørende perioden 1. november 2013 til 30. november 2013 var den 15. december 2013. Den ordinære frist vedrørende denne periode udløb således den 15. december 2016. Angivelsesfristen for perioden 1. september 2016 til 30. september 2016 var den 15. oktober 2016. Den ordinære frist vedrørende denne periode udløb således den 15. oktober 2019. Anmodningen om genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. november 2013 til 30. september 2016 blev indgivet den 21. december 2023. Derfor opfylder klageren ikke betingelserne for ordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret, og hele perioden er således omfattet af reglerne om ekstraordinær fastsættelse efter skatteforvaltningslovens § 32. Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at genoptagelsesanmodningen skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige kom til kundskab om det forhold, der begrunder afvigelsen af fristen i § 31. Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt., at Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor. Virksomheden blev i telefonsamtale med SKAT den 20. juni 2017 oplyst om, at SKAT den 4. januar 2017 havde sendt afgørelse i sagen. Virksomheden blev ligeledes oplyst om, at fristen for at klage over afgørelsen var udløbet, men at den kunne undersøge muligheden for at få SKAT til at genoptage afgørelsen. Landsskatteretten finder, at virksomheden senest den 20. juni 2017 kom til kundskab om, at der var truffet afgørelse i afgiftssagen, og at den skulle betale afgift. Anmodningen om genoptagelse skulle derfor være fremsat senest den 20. december 2017. Anmodningen blev først fremsat den 21. december 2023 – 6 år efter udløbet af 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af fristen på 6 måneder. Retten har lagt vægt på, at virksomheden i 2017 blev direkte vejledt om at undersøge muligheden for genoptagelse hos SKAT, men først reagerede i december 2023 efter Gældsstyrelsens brev med opgørelse af klagerens ægtefælles gæld. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.