Byggeselskab indeholdelsespligtigt for polske håndværkere anset som lønmodtagere

Journalnr. 24-0051529 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse 2019 Indeholdelsespligtig og ansvarlig for betaling af A-skat og AM-bidrag Ja Nej Stadfæstelse 2020 Indeholdelsespligtig og ansvarlig for betaling af A-skat og AM-bidrag Ja Nej Stadfæstelse 2021 Indeholdelsespligtig og ansvarlig for betaling af A-skat og AM-bidrag Ja Nej Stadfæstelse 2022 Indeholdelsespligtig og ansvarlig for betaling af A-skat og AM-bidrag Ja Nej Stadfæstelse 2023 Indeholdelsespligtig og ansvarlig for betaling af A-skat og AM-bidrag Ja Nej Stadfæstelse Faktiske oplysninger Det fremgår af oplysningerne fra Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [klager] ApS, herefter benævnt selskabet, med CVR nr. [...1] blev stiftet den 9. november 2016 af [virksomhed1] ApS. Selskabets reelle ejer er [person1], herefter benævnt eneanpartshaveren. Selskabets formål er gennemførelse af byggeprojekter. Ifølge Skattestyrelsen er selskabet registreret som arbejdsgiver fra den 1. januar 2017 samt for moms fra den 22. december 2016 og registeret for selskabsskat fra den 9. november 2016. Selskabet har anvendt udenlandske håndværkere i indkomstårene 2019-2023. Selskabet har ikke indgået skriftlige aftaler med håndværkerne. På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste eneanpartshaveren, at processen omkring aftaleindgåelse foregik således, at når selskabet fik henvendelser om opgaver, henvendte han sig til de relevante håndværkere for at indgå aftaler med disse. Det blev oplyst, at eneanpartshaveren har samarbejdet med mange af dem igennem flere år, hvorfor han ved, hvem han kan kontakte. Såfremt håndværkerne ikke ønskede at påtage sig opgaven, kontaktede han en anden. Eneanpartshaveren oplyste, at han indgik aftalen med kunden, men at kunden var klar over, at selskabet anvendte udenlandske håndværkere. Endvidere oplyste eneanpartshaveren, at der som regel ikke blev givet et samlet tilbud til kunden/bygherren, fordi det ville blive dyrere for kunden, da selskabet så ville blive nødt til at tage en række forbehold i tilbuddet. Derfor foregik arbejdet ved timeafregning månedligt og løbende fakturering. Eneanpartshaveren oplyste tillige, at håndværkerne selv havde alle de fornødne forsikringer, og at det var dem, som var ansvarlige for fejl og mangler ved udførelsen af arbejdet. De stillede selv med værktøj og arbejdstøj. Eneanpartshaveren kontrollerede, at håndværkerne havde de fornødne forsikringer og certificeringer, inden de indgik samarbejdet. Om samarbejdet med håndværkerne oplyste eneanpartshaveren endvidere, at én gang om måneden gennemgik selskabet sammen med bygherren og en repræsentant for håndværkerne det arbejde, som var blevet udført. Såfremt der blev konstateret fejl eller mangler, blev den ansvarlige håndværker kontaktet af eneanpartshaveren og bedt om at udbedre dette. Denne fik ikke betaling for det udførte arbejde for den pågældende måned, før manglen blev udbedret. Hvad angår køb af materialer, oplyste eneanpartshaveren, at håndværkerne henvendte sig til ham pr. sms med en liste over det nødvendige materiale, hvorefter eneanpartshaveren bestilte det for dem. Selskabet fakturerede det herefter videre til bygherren. Selskabets repræsentant har oplyst, at der ikke var noget fast aftalt mellem selskabet og håndværkerne, hvad angår mødetider, foruden den overordnede tidshorisont for opgavens udførelse. Repræsentanten har endvidere oplyst, at der ikke var noget opsigelsesvarsel. Ifølge Skattestyrelsen fremgår det af registreringer i registeret for udenlandske tjenesteydere, RUT, at følgende håndværkere har udført arbejde for selskabet i perioden januar 2019 til oktober 2023: Navn Arbejdsperiode Rut. Nr. Antal perioder [person2] Jan. 19 – Okt. 23 [...] 56 [person3] Jan. 19 – Okt. 23 [...] 89 [person4] Jan. 19 – Okt. 23 [...] 138 [person5] Jan. 19 – Okt. 23 [...] 77 [person6] Sep. 20 – Okt. 23 [...] 84 [person7] Okt. 21 – Okt. 23 [...] 19 [person8] Jan. 19 – Okt. 23 [...] [...] [...] 45 [person9] Jan. 19 – Okt. 23 [...] 80 [person10] Jan. 19 – Okt. 23 [...] 96 [person11] Jan. 19 – Okt. 23 [...] 108 [person12] Jan. 19 – Aug. 21 [...] [...] 61 [person13] Jan. 19 – Okt. 21 [...] 48 Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at selskabet har foretaget nedenstående pengeoverførsler: Navn Periode Antal overførelser Beløb [person2] Jan. 19 – Okt. 23 54 1.063.199,50 [person3] Jan. 19 – Okt. 23 54 1.124.086,00 [person4] Jan. 19 – Okt. 23 54 1.336.507,00 [person5] Jan. 19 – Okt. 23 55 1.048.949,50 [person6] Sep. 20 – Okt. 23 35 783.984,50 [person7] Okt. 21 – Okt. 23 23 474.825,50 [person8] Jan. 19 – Okt. 23 56 1.193.297,00 [person9] Jan. 19 – Okt. 23 54 1.220.019,50 [person10] Jan. 19 – Okt. 23 53 1.315.329,50 [person11] Jan. 19 – Okt. 23 55 1.263.229,50 [person12] Jan. 19 – Aug. 21 25 507.567,50 [person13] Jan. 19 – Okt. 21 30 618.037,50 Skattestyrelsen har anset ovenstående vederlag for udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold og dermed som A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Repræsentanten har fremsendt registreringsbeviser for de polske virksomheders registreringer i Polen, eksempler på fakturaer udstedt til selskabet og polske dokumenter, som ifølge repræsentanten er forsikringspolicer for nogle af håndværkerne. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset selskabet for indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag vedrørende de anvendte håndværkere i perioden januar 2019 til oktober 2023 med i alt 6.046.039 kr. i A-skat og 955.781 kr. i AM-bidrag. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”(…) 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Vi har anmodet selskabet om, at indsende jeres bogføring- og regnskabsmateriale fra og med 2019 og frem. Dette fordi Arbejdstilsynet har gjort os opmærksomme på, at selskabet har anvendt udenlandsk arbejdskraft ved byggeriet på adressen [adresse1], [by1]. Da vi ikke modtog dette materiale, har vi indhentet bankkontospecifikationer på selskabets bankkonto [kontonr.1]7 for perioden 1. januar 2019 til 3. november 2023 hos [finans1]. Ved gennemgang af selskabets bankkontoudtog fra [finans1] har vi konstateret følgende udbetalinger til de i RUT-registret angivne udenlandske arbejdstagere i perioden januar 2019 til oktober 2023: (Oversigt over udbetalinger udeladt. Fremgår under afsnittet faktiske oplysninger) De anførte beløb ovenfor er totalbeløb overført til de enkelte i perioden januar 2019 til oktober 2023. (se specificerede opgørelse i vedhæftede bilag 1-12). I forbindelse med vores undersøgelse og vurdering af selskabets pligt til at indeholde A-skat og am-bidrag for de udenlandske arbejdstagere, vurderes det om de skal anses som lønmodtager, eller om der er tale om ydelser leveret af selvstændige udenlandske virksomheder. Vi har på det foreliggende grundlag anset ovennævnte betalinger for vederlag for udført arbejde for selskabet og vi har anset vederlagene for udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, og dermed som A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Selskabet skulle derfor allerede på udbetalingstidspunktet have indeholdt am-bidrag og A-skat i vederlagene. Vores vurdering af om der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold eller selvstændig virksomhed er foretaget på baggrund af de kriterier, der er angivet i Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.2.1. Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Ved vores vurdering er der lagt vægt på følgende forhold nævnt i Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.2.1, kriterier, der taler for tjenesteforhold: Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren, e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.), g) vederlaget udbetales periodisk, h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren, j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø. Opgørelse over de udenlandske virksomheder i RUT-registeret: (Oversigten udeladt. Den fremgår under afsnittet faktiske oplysninger). Ovenstående opgørelse af antal arbejdsperioder fra RUT-registeret viser, at de polske arbejdstagere har arbejdet fast for selskabet over flere år, og i de fleste tilfælde har selskabet været deres eneste hvervsgiver. Dette indikerer, at de polske arbejdstagere i overvejende grad har haft den samme hvervgiver (selskabet) i hele perioden og der derfor er tale om et tjenestelignede forhold mellem de enkelte og selskabet. Det fremgår af selskabets bankkontospecifikationer, at bankoverførelser til de polske arbejdstagere er foretaget på månedlig basis i kontrolperioden, og at de oftest er foretaget midt på måneden. Det ses også at de månedlige udbetalinger til de enkelte ligger i et spænd på mellem 20.000 kr. – 25.000 kr. Den månedlige udbetaling og vederlaget størrelse indikere en form for fast månedlig løn, der beregnes som ud fra en fast timeløn pris. Denne form for betaling af vederlag indikerer også at der er tale om tjenesteforhold imellem to parter. Igennem hele perioden fra januar 2019 til oktober 2023 ses [klager] ApS at have løbende og mange udgifter til [virksomhed2], [virksomhed3] og andre byggemarkedsbutikker. Dette kunne indikere, at selskabet har afholdt alle materialeudgifterne på de byggeopgaver, som de polske arbejdstagere har udført for [klager] ApS. Dette indikerer også at der er tale om tjenesteforhold, da en af betingelserne for at godkende et entrepriseforhold skattemæssigt er, at den udenlandske virksomhed har væsentlige udgifter til materiel, værktøj og redskaber forbundet med projektet. De månedlige udbetaling på 20-25.000 kr. lever heller ikke plads til materialekøb. Vi har ikke modtaget kontrakter for selskabets aftaler med de polske arbejdstagere. Vi har derfor ingen grundlag for at kunne vurdere, om de udenlandske arbejdstagere har påtaget sig nogen form for ansvar og risiko forbundet med udførelsen af arbejdet for [klager] ApS, og om de polske arbejdstagere har et erstatningsansvar ved fejl og mangler. Risikoen må dog have været begrænset, da det anses at være [klager] ApS som har køb materialerne og dermed har haft den største risiko forbundet med det udførte arbejde. Selskabet anses herefter for at være indeholdelsespligtigt for så vidt angår A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, samt for 8 % arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 7 samt kildeskattelovens § 49 A og § 49 B. Endvidere er selskabet pligtigt at indberette lønoplysningerne samt indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til elndkomstregisteret, jf. indkomstregisterlovens § 2 og § 3, stk. 1. Når der ikke forefindes et skattekort, bikort eller frikort, skal der tilbageholdes 55 % i A-skat af de foretagne udbetalinger, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8. Dog efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Skattestyrelsen anser selskabet for ansvarligt for den manglende indeholdelse og betaling af am-bidrag og A-skat for ovennævnte udenlandske arbejdstagere og selskabet anses derfor at hæfte til det offentlige for betaling af beløbene efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Dette fordi selskabet efter Skattestyrelsens vurdering har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat m.v. i udbetalingerne. Selskabet anses for at have udvist forsømmelig adfærd, da selskabet har undladt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i udbetalinger til en eller flere personer, der har udført arbejde af en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under definitionerne om A-indkomst for lønmodtagere i kildeskattelovens § 43, stk. 1. Opgørelse af A-skat og am-bidrag Vi har opgjort de manglende A-skatter og am-bidrag skønsmæssigt på grundlag af de udbetalinger selskabet har foretaget til de udenlandske arbejdstagere fra selskabet bankkonto i perioden januar 2019 til oktober 2023. Som det fremgår ovenfor, er det samlede beløb på i alt 11.949.032,50 kr. (se bilag 1-13). De manglende A-skatter og am-bidrag opgøres skønsmæssigt efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2 og det årlige grundlag (A-indkomster) for opgørelse af am-bidrag og A-skatter er i vedlagte bilag 1-12 opgjort til: 2019: 1.874.596 kr. 2020: 2.415.650 kr. 2021: 2.797.295 kr. 2022: 2.655.830 kr. 2023: 2.205.661 kr. I alt 11.949.032 kr. Opgørelse for indkomståret 2019: Manglende indeholdelse og angivelse af am-bidrag: 8 % af 1.874.596 kr. 149.946 kr. Manglende indeholdelse og angivelse af A-skat: 55 % af 1.724.650 kr. (1.874.596 kr.- 149.946 kr.) 948.517 kr. Opgørelse for indkomståret 2020: Manglende indeholdelse og angivelse af am-bidrag: 8 % af 2.415.650 kr. 193.222 kr. Manglende indeholdelse og angivelse af A-skat: 55 % af 2.222.428 kr. (2.415.650 kr.- 193.222 kr.) 1.222.286 kr. Opgørelse for indkomståret 2021: Manglende indeholdelse og angivelse af am-bidrag: 8 % af 2.797.295 kr. 223.758 kr. Manglende indeholdelse og angivelse af A-skat: 55 % af 2.573.537 kr. (2.797.295 kr.- 223.758 kr.) 1.415.390 kr. Opgørelse for indkomståret 2022: Manglende indeholdelse og angivelse af am-bidrag: 8 % af 2.655.830 kr. 212.429 kr. Manglende indeholdelse og angivelse af A-skat: 55 % af 2.443.401 kr. (2.655.830 kr.- 212.429 kr.) 1.343.814 kr. Opgørelse for indkomståret 2023: Manglende indeholdelse og angivelse af am-bidrag: 8 % af 2.205.661 kr. 176.426 kr. Manglende indeholdelse og angivelse af A-skat: 55 % 2.029.235 kr. (2.205.661 kr.- 176.426 kr.) 1.116.032 kr. Beløbene er afrundet til nærmeste hele kr. og er beregnet måned for måned i 2019-2023. (se bilag 1 – 13) Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger, til det forslag til afgørelse vi sendte til selskabet den 14. februar 2024. Vi fastholder derfor vores forslag til opkrævning af am-bidrag og A-skat. (…)” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 14. juni 2024 udtalt følgende: ”(…) Selvom Skattestyrelsen har modtaget nye oplysninger i sagen, som ikke har været i behandling i skattestyrelsens afgørelse af 13. marts 2024, så fastholder Skattestyrelsen afgørelsen, da de nye oplysninger ikke ville havde medført, at vi var kommet til et andet resultat. Klagernes punkt A-skat og am-bidrag Selskabet er uenig i Skattestyrelsens forslåede opkrævninger af am-bidrag og A-skat og mener ikke, at selskabet hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag. Følgende punkter fremlægger selskabet for dette: Selskabet har ikke indgået ansættelsesforhold med de polske underleverandører og har ingen udgifter relateret til dette. Selskabet mener, at de polske underleverandører har haft det væsentlige ansvar og båret en økonomisk risiko i forbindelse af det udførte arbejde, da de polske underleverandører selv har købt værktøj og har haft ansvaret ved bestilling af materialer. Ad 1. Selskabet anfører i klagen, at de polske underleverandører ikke anses at være i et ansættelsesforhold med selskabet, da der ikke forligger en fast aftale, eller at selskabet har nogle udgifter relateret hertil i form af forsikring, forplejning, arbejdstøj, telefon mm. Skattestyrelsens bemærkninger hertil: Vi er ikke enig i, at manglende formel indgåelse af ansættelsesaftale med de polske arbejdere taler for at der skulle være tale om entreprise i stedet for lønmodtagerforhold. På fakturaerne står kun byggeydelser og de polske arbejdere har ifølge oplysninger i RUT-registret gået på sammen på samme opgaver. De polske arbejdere har arbejdet for selskabet i gennem flere år og betalinger til dem er sket månedsvis ved bankoverførsel. Der er modsat ansættelsesaftaler heller ikke indgået entrepriseaftaler med de polske arbejdere. Der foreligger således ingen specificerede beskrivelse af, hvad de polske arbejdere skulle udføre, hvilket har krævet instruktion fra den selskabets side og de polske arbejdere har ikke skriftligt påtaget sig nogen form for ansvar og risiko forbundet med udførelsen af arbejdet for selskabet. Disse forhold taler også for, at de polske arbejder har arbejdet under lønmodtagerlignede forhold. Ad 2. Det anføres i klagen, at de polske underleverandører selv køber værktøj til arbejdets udførelse. I klagen er vedlagt kvitteringer til at påvise dette. Kvitteringer indeholder køb af arbejdstøj til udførelsen af håndværkmæssig arbejde. Skattestyrelsens bemærkninger hertil: Vi vurderer ikke, at disse udgifter har et omfang som er ualmindeligt for lønmodtagere og det ses derfor ikke at tale for entrepriseforhold. Det skal hertil tilføjes, at det er selskabet, som har afholdt stor set alle udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne. I klagen anføres det, at de polske underleverandører bærer risikoen, da det er dem der foretager bestilling af materialer. Skattestyrelsens bemærkninger hertil: De polske arbejdere bestiller varer i selskabet navn og det er derfor selskabet som har påtaget sig risikoen for varerne. Som nævnt ovenfor har de polske arbejder ikke skriftligt påtaget sig noget ansvar eller nogen risiko forbundet med de arbejdsopgaver de udførte for selskabet i kontrolperioden - heller ikke vedrørende bestilling af varer. Det at de polske arbejdere bestiller varer på selskabets konto taler vel også for lønmodtagerforhold. For yderligere begrundelse til fastholdelse af vores afgørelse, henvises der til afgørelsen, og til den dokumentation som er bilaget til afgørelsen. (…)” Klagerens opfattelse Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet ikke skal anses for arbejdsgiver i forhold til de anvendte håndværkere i 2019-2023, og at selskabet derfor ikke er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag vedrørende disse. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”(…) Begrundelse for klagen: Vi mener ikke at [klager] ApS har pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag af betalte fakturaer til polske virksomheder, idet vi ikke anser forholdet som et ansættelsesforhold. De polske underleverandører anses ikke for et ansættelsesforhold, idet der ingen faste aftaler foreligger, som der ville gøre ved et hvert andet ansættelsesforhold. [klager] ApS har ingen instruktionsbeføjelser for de polske virksomheder, som udfører arbejder for [klager] ApS. De polske virksomheder indkøber selv værktøj til arbejdets udførsel, og planlægger selv hvornår og hvordan arbejdet bliver udført. De polske virksomheder har selv tegnet forsikringer som dækker dem ved arbejde i Danmark. De polske virksomheder fakturerer løbende for det arbejde som de har udført for [klager] ApS. [klager] ApS afholder ingen personaleomkostninger til de polske virksomheder, som man må formode at selskabet ville have gjort, såfremt det var et ansættelsesforhold. De polske virksomheder køber ikke selv materialer til arbejdets udførsel i Danmark, idet de ikke kan dansk og det er derfor svært for dem at bestille de korrekte materialer i Danmark. [klager] ApS bestiller på foranledning af de polske virksomheder de materialer der skal bruges til arbejdets udførsel. De polske virksomheder bærer selv risikoen for, at det er det korrekte materiale i den korrekte mængde der bestilles. Disse bestillinger foregår på skrift mellem de polske virksomheder og [klager] ApS, således at man kan dokumentere hvor fejlen ligger ved forkert bestilling af materialer. Herved kan det dokumenteres hvem der hæfter for denne fejlagtige bestilling. Ydermere måler de polske virksomheder selv op til materialeforbrug. Såfremt arbejdet ikke er udført tilfredsstillende, laver de polske virksomheder arbejdet om for egen regning. De polske virksomheder har derfor en betydelig risiko ved udførsel af deres arbejde for [klager] ApS. Der bliver ikke afholdt udgifter til julefrokost, sommerfest, arbejdstøj, telefon, forsikringer, forplejning og sygeløn til de polske virksomheder, hvorfor det må have formodning imod sig at forholdet imellem [klager] ApS og de polske virksomheder har karakter af et ansættelsesforhold. Af fakturaer mellem selskabet og de polske virksomheder fremgår ingen kontinuitet i omfanget af arbejderne, hvilket yderligere taler imod at der er tale om et ansættelsesforhold. Der er ingen praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø i forholdet mellem [klager] ApS og de polske virksomheder. Opsummering: Der er ikke indgået en aftale mellem selskabet og de polske virksomheder om en løbende arbejdsydelse. [klager] ApS fastsætter ikke arbejdstid, ligesom den polske virksomhed ikke har et opsigelsesvarsel. Yderligere har selskabet ikke adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførsel. Det må således konkluderes, at der mellem [klager] ApS og de polske virksomheder ikke er et ansættelsesforhold, som gør at [klager] ApS bliver forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag, som var det et ansættelsesforhold. (…)” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen På mødet med Skatteankestyrelsen fastholdt repræsentanten den nedlagte påstand. Hertil blev der redegjort for aftaleforholdet mellem selskabet og håndværkerne, og repræsentanten henviste til følgende domme og afgørelser: SKM2011.655.BR SKM2021.706.BR SKM2018.385.SR Landsskatterettens afgørelse af 01.11.2022 journalnr. 17-0656284. Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”(…) Skattestyrelsens vurdering Sagen vedrører, hvorvidt selskabet er indeholdelsespligtigt af A-skat og AM-bidrag vedrørende de anvendte håndværkere i 2019-2023, samt hvorvidt selskabet har udvist forsømmelighed og dermed skal anses for at hæfte for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 12. marts 2024. (…) Materielt Ved gennemgang af selskabets bankkontoudtog har Skattestyrelsen konstateret en række udbetalinger til udenlandske arbejdstagere, som stod registreret i RUT som værende ansatte hos selskabet. Skattestyrelsen har ved sin afgørelse af 12. marts 2024 fundet, at betalingerne udgør vederlag for udført personligt arbejde i tjenesteforhold, hvorfor betalingerne udgør A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. Vurderingen af forholdet mellem selskabet og de udenlandske arbejdstagere tager udgangspunkt i kriterierne i punkt B.3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Skattestyrelsen fastholder, at de udenlandske arbejdstagere har været lønmodtagere i deres forhold med selskabet, hvorfor selskabet skal anses for indeholdelsespligtige af A-skat og AM-bidrag i indkomstårene 2019-2023. Skattestyrelen fastholder, at de udenlandske håndværkere ikke har påtaget sig en økonomisk risiko af betydning, idet selskabet har indkøbt materialer til brug for arbejdet og håndværkerne alene har stillet med arbejdskraft, værktøj og arbejdstøj. Eneanpartshaveren oplyser at der ved konstatering af mangler ved arbejdet er sket tilbageholdelse af betaling, men da der ikke er indgået skriftlige aftaler med håndværkerne, kan det ikke føre til en ændret vurdering, da eneanpartshaverens forklaring ikke ses underbygget. Skattestyrelsen fastholder desuden at ansvaret for fejl og mangler må være hos selskabet, da det er selskabet der har indgået aftalerne med kunderne. Henset til eneanpartshaverens forklaring vedrørende den månedlige gennemgang af håndværkernes arbejde, anses selskabet for at have haft adgang til at føre tilsyn og kontrol med arbejdet. Henset til omfanget af arbejde, samt at selskabet har ladet sig registrere som arbejdsgiver, samt at selskabet har været bekendt med arbejdsformen, er det Skatte-styrelsen opfattelse at selskabet ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side i forhold til at undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag af de udbetalte vederlag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. (…)” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil: ”(…) Bemærkninger til sagsfremstilling af 23. maj 2025: På mødet i Skatteankestyrelsen den 24. marts 2025 har undertegnede tillagt sagen 4 afgørelser, henholdsvis: - SKM2011.655.BR - SKM2021.706.BR - SKM2018.385.SR - Landsskatterettens afgørelse af 01.11.2022. journalnr. 17-0656284. Henvisning til ovenstående 4 afgørelser er udeladt i sagsfremstillingen, og jeg henstiller til, at de tilføjes i sagsfremstillingen. (…)” Indlæg under retsmødet Repræsentanterne fastholdt den nedlagte påstand om, at selskabet ikke er pligtig at indeholde og ikke hæfter for A-skat og AM-bidrag af de betalte fakturaer. Herefter gennemgik repræsentanterne kort de faktiske omstændigheder i overensstemmelse med det i de skriftlige indlæg anførte og fremhævede, at selskabet beskæftiger sig inden for byggebranchen, og selskabet anvender både danske og udenlandske underleverandører, mens selskabet ingen ansatte har, udover eneanpartshaveren selv, og selskabet derfor heller ikke har en ansvarsforsikring. Repræsentanten anførte videre, at når eneanpartshaveren får en opgave fra en bygherre, henvender han sig til de forskellige underleverandører, hvorefter de selv planlægger, hvordan og hvornår arbejdet skal udføres, ligesom de selv stiller med arbejdstøj og værktøj. Selskabet har ingen instruktionsbeføjelser, ligesom der ikke er aftaler om arbejdstid eller opsigelsesvarsel. De polske underleverandører udfører arbejdet for egen regning og risiko, hvilket blandt andet også viser sig ved, at selskabet tilbageholder betalingen, hvis mangler skal udbedres. Endvidere henviste repræsentanterne til følgende afgørelser og domme, som også blev udleveret på retsmødet: SKM2011.655.BR, SKM2025.311.LSR, U.1977.844H og SKM2002.470.ØLR. Repræsentanterne gjorde overordnet gældende, at der her ikke er tale om lønmodtagere, og det ikke er et krav, at der foreligger skriftlige aftaler om underentrepriserne, jf. f.eks. SKM2011.655.LSR, og der under alle omstændigheder ikke har været en sådan klarhed, at selskabet kan anses for at have handlet forsømmeligt, jf. f.eks. SKM2002.470.ØLR. Selskabets eneanpartshaver og direktør forklarede herefter, at sagen startede i 2023, hvor han modtog et brev fra Gældsstyrelsen om, at han skyldte 400.000 kr. Han kontaktede derefter sin revisor, der fortalte, at det måtte være en fejl. Efter at revisoren havde undersøgt det nærmere, fandt han ud af, at de 400.000 kr. er renter, og beløbet således er omkring 7 mio. kr. Eftersom Skattestyrelsen kontaktede klageren på virk.dk, kom han ikke i kontakt med dem, før det var for sent. Han forklarede videre, at underleverandørerne er tilmeldt i Polen og betaler deres skat i Polen, ligesom deres familier befinder sig i Polen. Eneanpartshaveren anførte videre, at han modtager sms’er fra håndværkerne flere gange om ugen, hvori de blandt andet skriver, hvad de skal bruge for at udføre det pågældende arbejde, og så købes det, og han bestemmer derfor ikke, hvilke materialer mv. der skal købes. Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at de udenlandske håndværkere ikke ses at have handlet for egen regning og risiko, idet de har benyttet selskabet til at stå for indkøb af materialer. Samtidig synes beløbene angivet på fakturaerne på mellem 20.000 og 25.000 kr. heller ikke at levne meget plads til indkøb af materialer. Der foreligger ikke skriftlige aftaler, og det kan ikke lægges til grund, at de udenlandske håndværkere haft ansvaret for fejl og mangler ved arbejdet. Det er der ikke fremlagt dokumentation for. Selskabet må anses for at have haft en eller anden kontrol med det udførte arbejde ved den månedlige gennemgang. Særligt for så vidt SKM2025.311.LSR, anførte Skattestyrelsen, at der var tale om en særlig sag, hvor der var indgået meget udførlige kontrakter, som var underbygget af en teamleders forklaring. Den situation er ikke sammenlignelig med sagen her, hvor der intet skriftligt foreligger. Samtidig er selskabet registreret som arbejdsgiver, og selskabet har kendt til forholdene i årevis, hvorfor der hæftes for A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen bemærkede, at mange af de polske underleverandører har haft den samme hvervgiver i en længere periode, ligesom betalingerne nok varierer, men ikke i en sådan grad, at de på denne baggrund skal anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Repræsentanterne bemærkede hertil bl.a., at selskabet kun er registreret som arbejdsgiver, fordi eneanpartshaveren er ansat, og at det ikke kan være udslagsgivende, at det er selskabet, der har indkøbt materialer mv., da selskabet og eneanpartshaveren alene har handlet som formidler. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt selskabet er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag vedrørende de anvendte håndværkere i 2019-2023, samt hvorvidt selskabet har udvist forsømmelighed og herved skal anses for ansvarlig for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Retsgrundlaget Følgende fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a: ”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;” Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, fremgår af kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 1: ”Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer: 1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Som personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet betragtes også personligt arbejde udført i Danmarks eksklusive økonomiske zone, når det personlige arbejde vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. 2. pkt. finder dog kun anvendelse på personligt arbejde udført i Danmarks eksklusive økonomiske zone vedrørende kabler og rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land- eller søterritorium eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den danske kontinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installationer og anlæg på den danske kontinentalsokkel. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Skattepligten omfatter endvidere fra- trædelsesgodtgørelser, løn i en opsigelsesperiode og lignende ydelser, når sådan indkomst erhverves i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, der har omfattet arbejde udført her i landet, og lønindkomsten har været undergivet dansk beskatning. Vedrører en indkomst som nævnt i 6. pkt. arbejde udført såvel i som uden for Danmark, omfatter skattepligten kun den del, der forholdsmæssigt kan henføres til arbejde udført i Danmark. Skattepligten omfatter endvidere vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.” Følgende fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.: ”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.” I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1: ”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen fore- tages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatnings- lovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangs- sum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst ef- ter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.” Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7: ”Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, kan told- og skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i stedet skat- tekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelses- procenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteministeren kan fast- sætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort efter 4. pkt. Skattemini- steren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A- indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved beregningen af fradrags- beløb efter stk. 3 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.” Personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, hvilket følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1: ”Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til sta- ten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.” Af kildeskattelovens § 69 stk. 1, fremgår følgende: ”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med- mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af be- stemmelserne i denne lov.” Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7: ”Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæf- telse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.” Det følger af Højesterets dom af 9. maj 1996, offentliggjort i U.1996.1027H, at kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven (personskattecirkulæret) pkt. B.3.1.1. Af personskattecirkulærets pkt. B.3.1.1 fremgår følgende: ”(…) Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. (…) Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. (…) I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres. (…)” Det fremgår af personskattecirkulærets pkt. B.3.1.1.1. Tjenesteforhold – kriterier: ”Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren, e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.), g) vederlaget udbetales periodisk, h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren, j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.” Af personskattecirkulærets pkt. B.3.1.1.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed – kriterier fremgår følgende: ”Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre, b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre, d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp, f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet, g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud, i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign., j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse, k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra, l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse, m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art, n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms, o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.” Det fremgår af personskattecirkulærets pkt. B.3.1.1.3 Afgrænsning: ”(…) Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan indkomstmodtageren således godt oppebære indkomst som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv.” I Højesterets dom af 8. december 2022, offentliggjort som SKM2023.13.HR, havde et hollandsk selskab antaget ca. 100 dykkere i forbindelse med udførelsen af et offshore-projekt i Nordsøen. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at dykkerne ikke kunne anses for at have udført arbejdet som selvstændige erhvervsdrivende for egen regning og risiko, men måtte anses for lønmodtagere. Det hollandske selskab var derfor forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Højesteret lagde vægt på, at selskabet var bekendt med grundlaget for, at dykkerne, der udførte arbejdet, måtte anses for lønmodtagere, og at selskabet ikke havde haft føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde A-skat og AM-bidrag og derfor hæftede for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. I øvrigt kan henvises til Højesterets domme af 21. april 2022 samt af 29. november 2021, offentliggjort som henholdsvis SKM2022.228.HR og SKM2021.639.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten på baggrund af kriterierne, der er angivet i punkt B 3. 1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, sammenholdt med de oplyste forhold, at de omhandlede polske håndværkere har været ansat under vilkår, der har haft karakter af lønmodtagerlignende forhold. Retten har herved lagt vægt på, de polske håndværkere ikke ses at have påtaget sig en reel økonomisk risiko af betydning i forbindelse med opgaverne og arbejdet. Selskabet har således efter det foreliggende indkøbt materialerne til brug for arbejdet, og de polske håndværkere har alene stillet med deres arbejdskraft, almindeligt håndværktøj og arbejdstøj. Samtidig foreligger der ikke nogen skriftlige aftaler med de polske håndværkere, hvorfor det i praksis ikke ville være muligt at afgrænse eller placere ansvaret for eventuelle fejl og mangler hos disse, da der reelt ikke findes et grundlag at forfølge et sådant mangelsansvar på. Endvidere er det efter det oplyste selskabet, som har indgået aftalerne med kunderne om arbejdet, og selskabet som dermed umiddelbart fremstår som ansvarlig herfor. De fremlagte forsikringspolicer kan ikke i sig selv føre til en anden bedømmelse på dette punkt. Retten har også lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation angående proceduren for aftaleindgåelse og tilbudsgivning, og at de oplyste forhold om de polske håndværkeres ansvar for udbedring af mangler ved arbejdet ikke kan anses for at være dokumenteret eller i øvrigt understøttet af objektive kendsgerninger. Der er således ikke fremlagt dokumentation eller materiale, der kan understøtte, at de polske håndværkere skulle have haft en reel økonomisk risiko ved udførelsen af arbejdet for selskabet. Det oplyste om tilbageholdelse af betaling ved konstatering af mangler ved arbejdet kan således ikke føre til en anden bedømmelse på dette punkt. Det forhold, at selskabet måtte have indgået aftalerne mundtligt med de polske håndværkere, og selskabet dermed savner skriftligt aftalegrundlag og skriftligt materiale til at belyse de nærmere forhold om karakteren af samarbejdet, kan heller ikke føre til et andet resultat. Det er således under de her foreliggende omstændigheder selskabet, der er og har været nærmest til at sikre sig dokumentation for indholdet af de indgående aftaler og samarbejdsforholdet, og det er selskabet, som er nærmest til at fremlægge oplysninger og dokumentation for samarbejdet med de polske håndværkere. Det er i denne sammenhæng også tillagt vægt, at der ikke er fremlagt andre tidsnære objektive kendsgerninger som f.eks. korrespondance, noter vedrørende mangler eller andet vedrørende samarbejdet. Henset til bl.a. redegørelsen for den månedlige gennemgang af de polske håndværkeres arbejde, må selskabet også anses for at have haft adgang til at føre tilsyn og kontrol med det udførte arbejde, men selskabet synes også under de her konkret foreliggende omstændigheder at have haft en videre adgang i retning af instruktionsbeføjelser over for de polske håndværkere. Der er herved også lagt vægt på bl.a. den tidsmæssige sammenhæng til udbetaling af vederlag for arbejdet, der som udgangspunkt er sket månedligt. For så vidt angår den påberåbte praksis i form af byrettens dom af 23. september 2011, offentliggjort som SKM2011.655.BR, byrettens dom af 17. november 2021, offentliggjort som SKM2021.706.BR, Landsskatterettens afgørelse af 1. november 2022, og Skatterådets bindende svar af 16. juli 2018, offentliggjort som SKM2018.385.SR, bemærkes, at der i nærværende sammenhæng er tale om en samlet konkret bedømmelse af de foreliggende forhold og omstændigheder, jf. også ovenfor. Situationen i nærværende sag er således ikke identisk eller sammenlignelig med situationen og forholdene i den anførte praksis. Situationen i nærværende sag adskiller sig således særligt i forhold til dokumentation for arbejdets tilrettelæggelse, tilsyn og økonomisk risiko. Den påberåbte praksis kan derfor ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten finder derfor, at selskabet er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag for årene 2019-2023 vedrørende arbejdet udført af de omhandlede polske håndværkere, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 7. Landsskatteretten finder endvidere, at selskabet ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side i forhold til at undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag af de udbetalte vederlag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Selskabet er derfor ansvarlig for betaling af den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Retten har lagt vægt på, at selskabet har været bekendt med de faktiske forhold vedrørende det af de polske håndværkere udførte arbejde. Selskabet var således bekendt med, at de polske håndværkere reelt alene leverede arbejdskraft, og selskabet selv bar ansvaret og den økonomiske risiko i forhold til arbejdet. Der har derfor ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for ansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Selskabet har således ikke under de her foreliggende omstændigheder haft føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde A-skat og AM-bidrag. Der kan herved også henvises til Højesterets domme af 8. december 2022, 21. april 2022 samt af 29. november 2021, offentliggjort som SKM2023.13.HR, SKM2022.228.HR og SKM2021.639.HR. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.