Skattemæssigt hjemsted afgjort efter statsborgerskab ved ligeligt ophold

Journalnr. 24-0047939 Skattestyrelsen har anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og dermed ikke godkendt fradrag for ægtefællens uudnyttede personfradrag under grænsegængerordningen. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse. Faktiske oplysninger Landsskatteretten har den 6. november 2023 truffet afgørelse vedrørende indkomstår 2020, hvor klageren blev anset for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Klagerens adresseoplysninger Det fremgår af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), at klageren i perioden fra 11. oktober 1989 til 10. april 2007 har været udrejst til Thailand. Klageren har haft følgende adresseregistreringer: Adresse Periode [adresse1], [by1] 19 april 2010 – 26. september 2020 [adresse2], [ø] 26. september 2020 – 1. marts 2021 [adresse3], [by2] 1. marts 2021 - 31. marts 2022 Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at lejemålene på ovenstående adresser er værelser på 10-15 m². Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om det lejede. Skatteforhold til Thailand Klageren har fremlagt ”Certificate of Residence: R.O. 22” dateret den 24. januar 2022, hvoraf følgende fremgår: ”… Name of Taxpayer : Mr. [klager] Address : [Thailand1], Thailand … In compliance with the Convention between the Government of the Kingdom of Thailand and the Government of the Kingdom of Denmark for the Avoidance of Double Taxation and the Prevention of Fiscal Evasion with respect to Taxes on Income, we hereby certify that the above person is a resident of Thailand for tax purpose in taxable year 2021. This certificate is issued upon the request of the above taxpayer for whichever legal purpose it may serve.” Klageren har fremlagt “Certificate of Residence” for årene 2007-2020. Klageren har fremlagt ”Income Tax Payment Certificate: R.O.21” for skatteåret 2021, hvoraf fremgår at klagerens ”amount of gross income” er på 26,251.30 thailandske baht. Ved Nationalbankens gennemsnitskurs for 2021 på 19,67 kr. svarer dette til 5.162,71 kr. Klageren har ikke fremlagt dokumentation i form af pas, flybilletter eller lignende dokumentation for rejser til og fra Thailand. Det fremgår ikke af de fremlagte kontoudtog fra henholdsvis [finans1] eller [finans2], at der har været afholdt udgifter til flyrejser til Thailand. Klageren har fremlagt skærmprint fra ”The revenue Department”, hvoraf fremgår: ”… 1. Taxable Person Taxpayers are classified into ”resident” and ”non-resident”. “Resident” means any person residing in Thailand for a period or periods aggregating more than 180 days in any tax (calendar) year. A resident of Thailand is liable to pay tax om income from sources in Thailand as well as on the portion of income from foreign sources that is brought into Thailand. A non-resident is, however, subject to tax only in income from sources in Thailand.” Bankkontoudtog Det fremgår af oplysninger fra klagerens skattemappe for 2021, at klageren har følgende bankkonti og indestående: Bankkonti: Beløb [kontonr.1] 43.860 kr. [kontonr.2] 139 kr. [kontonr.3] 4.683 kr. Samlet indestående 98.274 kr. Klageren har oplyst, at han har bankkonti i [finans1], [finans2] og [finans3]. Klageren har fremlagt kontoudtog for perioden 26. maj 2021 til den 26. maj 2023 fra [finans1] og [finans2] samt oplyst, at det ikke er muligt at indhente kontoudtog længere end to år tilbage. Klageren har desuden oplyst til Skattestyrelsen, at bankkonto hos [finans3] ikke længere anvendes. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge/pension Det fremgår af oplysninger fra klagerens skattemappen for indkomståret 2021, at klageren for perioden 1. januar 2021 til 31. juli 2021 har fået arbejdsløshedsdagpenge med i alt 112.883 kr. Det fremgår af de specificerede oplysninger om udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, at klageren ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge for marts måned 2021. Af klagerens skattemappe for 2021 fremgår, at klageren i perioden fra 1. august 2021 til 31. december 2021 fra Udbetaling Danmark Pension har fået 69.265 kr. i folke-, førtids- og seniorpension. Oplyste forhold vedr. behandling af klagesagen for indkomståret 2020 Klageren har livsvarig brugsret til en boligejendom i Thailand ifølge aftale af 15. juni 2005. Af aftalen fremgår at klagerens ægtefælle er juridisk ejer af ejendommen. Klageren har oplyst, at han bor på denne ejendom, når han opholder sig til Thailand. Klageren har oplyst, at hans ægtefælle er pensionist, og at han forsøger hende fuldt ud. Desuden har klageren oplyst, at han er medlem af en golfklub i Thailand. Medlemskort er fremlagt og er gældende frem til 2023. Yderligere fremlagte materiale Det af klageren fremlagte materiale for indkomstårene 2022 og 2023 er ikke relevant for behandling af nærværende klage. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og dermed ikke godkendt fradrag for ægtefællens uudnyttede personfradrag under grænsegængerordningen.. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”… Skattestyrelsen har afgjort, at grundlaget for beregning af din skat for 2021 er fuld skattepligt og med Danmark som domicilland fordi du er dansk statsborger jf. nedenstående. Det betyder, at vi ikke kan godkende fradrag for ægtefællens uudnyttede personfradrag under grænsegængerordningen. På skat.dk/tastselv kan du se, hvilke oplysninger vi har modtaget, som har betydning for din skat. Hvorfor kan vi ikke godkende fradragene? For at få overført ægtefællens uudnyttede personfradrag skal du opfylde betingelserne for at bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens § 5 A. Grænsegængerreglen kan du bruge, hvis du er fuldt skattepligtig i både Danmark og Thailand men med domicil i Thailand. Vi mener, at du er fuldt skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland. Indtil 01.03.2021 var du tilmeldt [adresse2] i [by3]. Efterfølgende flyttede du til [adresse3] i [by4], hvor du var tilmeldt frem til 31.03.2022. Idet du har bolig til rådighed i Danmark og dine ophold ikke er ferie og lignende, er du fuldt skattepligtig jf. § 1 stk.1 nr.1 i kildeskatte­lovens (lovbekendtgørelse nr. 1330 af 20. november 2023). Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand, der regulerer, hvilket land der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler. Vi vurderer, at: Du har bolig og er hjemmehørende i begge lande. Se reglen i artikel 4, stk. 1. Du har de stærkeste personlige forbindelser i Thailand på grund af ægtefælle, bolig, biler og golfklub medlemskab. De stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af at din altovervejende indkomst kommer fra Danmark i form af pension, dagpenge og ar­bejdsindtægt. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a. På det foreliggende grundlag opholder du dig cirka lige meget i Danmark og Thailand. Ifølge din opgørelse opholdt du dig i Thailand 184 dage og 181 dage i Danmark. Forskellen mellem opholdsdage i de to lande er ikke stor nok til at man kan afgøre hvor du har sædvanligt ophold, og dermed hvor du skal anses for at være skattemæssigt hjemmehø­rende i relation til artikel 4 i den dansk-thailandske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der skal være væsentlig ("signifikant") forskel i antallet af opholdsdage. I skatterådets bindende svar SKM 2020.246 SR var en forskel på 30 dage ikke signifikant, hvorfor det skattemæssige hjemsted i den sag ikke kunne afgøres ud fra reglen om sædvan­ligt ophold. Fordi forskellen i din sag er på 3 dage finder vi ligeledes at forskellen er for lille til at kunne afgøre det skattemæssige hjemsted ud fra reglen om sædvanligt ophold, hvorfor det skattemæssige hjemsted må afgøres ud fra næste kriterie i artikel 4 som er statsborgerskab. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b. Du er statsborger i Danmark, og derfor er du skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra c. Der tale om en prioriteret rækkefølge. I denne konkrete situation er dit skattemæssige hjemsted ef­ter artikel 4 Danmark. Du er fuldt skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark. Du kan der­for ikke bruge grænsegængerreglen, i afsnit I A i kildeskatteloven (§ 5 A stk.1) og vi kan ikke god­kende fradrag for ægtefællens uudnyttede personfradrag kildeskattelovens § 5 C stk.2. Ved vurderingen af din sag er der henset til følgende: INDKOMSTFORHOLD 2019: Dansk løn 213.783 kr., dagpenge 72.015 kr. og pension 84.784 kr. 2020: Danske dagpenge 153.273 kr. og pension 104.806 kr. 2021: Danske dagpenge 112.883 kr. (6 måneder) og pension 152.137 kr. 2022: Dansk løn 131.095 kr. og pension 233.131 kr. For 2020 og 2021 er den thailandske indkomst ifølge indsendt thailandsk attest 6.684,62 Baht (ca. 1.396 kr.) og 26.251,30 Baht (ca. 5.163 kr.). OPHOLD Skattestyrelsen har 11. maj 2023 bl.a. bedt om en detaljeret opgørelse over dine ophold i Dan­mark, Thailand og øvrigt udland suppleret af dokumentation for ind-/udrejsetidspunkterne. Vi har ikke modtaget dokumentation, men du har i mail af 18.03.2024 oplyst antal dage pr. må­ned. Vi har lagt din opgørelse til grund samt henset til foreliggende indkomstoplysninger/perioder. Det er Skattestyrelsens opfattelse at de indsendte attester fra de thailandske skattemyndigheder do­kumenterer skattepligt til Thailand, men ikke de specifikke opholdsperioder i hverken Thailand el­ler udlandet. Det vil sige at attesterne ikke kan bruges som dokumentation for opholdsperioderne i Thailand. 2020 I 2020-skattesagen blev det afgjort at du var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark ud fra opholdsreglen i artikel 4 i den danske-thailandske dobbeltbeskatningsoverenskomst. 2021 For 2021 har [a-kasse] indberettet dagpenge for følgende perioder: Januar 160,33t 19.108 kr. Februar 160,33t 19.108 kr. Marts April/maj 305,86t 36.451 kr. (periode 1.apr til 31.maj uanset at timer er lidt lavere) Juni 160,33t 19.108 kr. Juli 160,33t 19.108 kr. Ud fra at rådighedsforpligtelsen for at kunne modtage dagpenge må det antages at du har opholdt dig i størstedelen af de 6 måneder for at kunne modtage dagpengene. I din mail af 18.03.2024 opgør du fordelingen afholdsdage således: Opgørelse ophold 2021 Danmark dage Januar 31 Februar 28 April 30 Maj 31 Juni 30 July 31 I alt 181 Ophold 2021 Thailand dage Marts 31 August 31 September 30 Oktober 31 November 30 December 31 lalt 184 …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. juni 2024 udtalt: ”… Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke indgår i Skattestyrelsens forslag og afgørelse. Til klagen bemærker vi: I 2. afsnit anfører borgeren at baggrunden for Skattestyrelsens brev af 25.03.2024 (afgørelse) var hans brev af 18.03.2024 08.42 hvor han anmoder Skattestyrelsen genoptage årsopgørelsen 2021. Skattestyrelsen har behandlet 18.03.2024-henvendelsen som en indsigelse over det tidligere fremsendte forslag. Efter Skattestyrelsens opfattelse var der ikke nye oplysninger der begrundende et nyt forslag. Resume af sagen Sagen er startet ved borgers mail af 25.04.2022 hvor han for 2021 søger om beskatning efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A, herunder overførsel af ægtefællens uudnyttede personfradrag. Borgeren har i mange år været bosiddende i Thailand samtidigt med at han også havde en bolig til rådighed i Danmark. Han er siden 2020 blevet anset for at være fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 stk.1 nr.1 idet han anses for at have taget ophold her jf. kildeskattelovens § 7. Formålet med opholdende i Danmark har været arbejde som ferieafløser som taxichauffør. I 2021 har borger ikke arbejde. Hans indkomst består af arbejdsløshedsdagpenge fra [a-kasse] samt folkepension, [pensionsselskab] og anden privat pension. I forhold til tidligere år, herunder 2020-sagen der blev afgjort af Landsskatteretten, finder Skattestyrelsen at der ikke er væsentlige ændringer i de faktiske forhold. For denne sag (2021) er Skattestyrelsen kommet frem til at borgeren i forholdet mellem Danmark og Thailand er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark ud fra at han er statsborger i Danmark jf. artikel 4 stk.2 litra c i den dansk-thailandske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ved vurderingen af sagen er det lagt til grund at borgeren er i Thailand 3 dage mere end han er i Danmark jf. hans redegørelse for ophold. Skattestyrelsen finder ikke at det skattemæssige hjemsted kunne placeres ud fra reglen om sædvanligt ophold når forskellen i ophold var så lille. Af praksis fremgår det at der skal være en signifikant forskel. Hvor meget forskellen skal være er lidt usikker, men af nedenstående afgørelser (se også det vedlagte sagsnotat) er 30 dages forskel ikke nok. SKM 2019.454 SR (20-30 dages forskel mellem ophold i Nederlandene og Danmark var for lidt). SKM 2020.246 SR (30 dage er ikke nok til ”signifikant mere i udlandet”. Statsborgerskab, Norge). SKM 2018.564 (40 dages forskel var nok til at en engelsk direktør blev hjemmehørende i UK) Derfor blev denne sag afgjort ud fra det næste kriterie, borgers statsborgerskab, i den dansk-thailandske dobbeltbeskatningsoverenskomstens. Skattestyrelsen finder ikke, at der i borgers klage til Skatteankestyrelsen, er oplysninger der kan begrunde et ændret resultat for sagen. …” Skattestyrelsen har fremsendt en supplerende udtalelse den 5. november 2025: ”… ATTEST Det er oplyst at det er en betingelse for at få en thailandsk skattepligtsattest (R.O.22), at man har haft ophold i minimum 180 dage. Ud fra ordlyden af de indsendte thailandske skattepligtsattester fremgår det alene, at Thailand attesterer for at skatteyder er skattepligtig i Thailand efter dér gældende regler om skattepligt for bosiddende personer. Vi mener at det er væsentligt at undersøge det nøjagtige antal dage for at afgøre det skattemæssige hjemsted. I henhold til skattestyrelsens afgørelse for 2020 har skatteyder via telefon oplyst, at han opholder sig i Danmark ca. halvdelen af året og bor hvor han er tilmeldt. Resten af året bor han i Thailand, sammen med ægtefællen, som er pensionist og som han forsørger 100 %. I henhold til Skattestyrelsen afgørelse for 2021, har skatteyder i mail opgjort antal dage han har opholdt sig i Danmark og Thailand, til henholdsvis 181 og 184 dage. OPHOLD Når det skattemæssige hjemsted skal afgøres sker det efter de rangordnede kriterier der er anført i den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel om skattemæssigt hjemsted. Man leder efter en tydelig tendens, så man kan placere det skattemæssige hjemsted ud fra at personen alene eller i hovedsagelig grad, kun opfylder det kriterie for det ene land. Hvis det skattemæssige hjemsted ikke klart kan placeres ud fra det undersøgte kriterie, går man videre til næste kriterie. I kommentarerne til artikel 4 stk. 2 i OECDs modeloverenskomst 2017 fremgår følgende: 9. Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater. 10. For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. Hvis det skattemæssige hjemsted skal afgøres ud fra reglen om sædvanligt ophold, skal der således være en signifikant forskel i antallet af opholdsdage i mellem de to lande. I henhold til Skattestyrelsen afgørelse af 25. marts 2024, kom vi frem til at der skal være mere end 30 dages forskel for at kalde det signifikant, ellers må man gå til det næste kriterie i artikel 4. PRAKSIS Siden afgørelsen 25.03.2024 er der, vedrørende dobbeltdomicil og ophold, kommet bindende svar SKM 2025.173 SR. Her fandt skatterådet at det skattemæssige hjemsted skulle afgøres ud fra skatteyders statsborgerskab i det 17-23 dages forskel i opholdsdagene for Danmark og skatteyders hjemland Nederlandene ikke var nok til at afgøre hjemstedet ud fra. …” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at ægtefællens uudnyttede personfradrag skal indregnes i hans skatteopgørelse for 2021 efter reglerne for grænsegængere, idet han er skattemæssigt hjemmehørende i Thailand. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Afgørelse bør ændres til dobbeltdomicileret Danmark/Thailand med skattemæssigt domicil/hjemsted Thailand Baggrunden for Skattestyrelsens brev af 25.03.2024 er mit brev af 18.03.2024 08.42 hvor jeg anmodede Skattestyrelsen om at genoptage min årsopgørelse 2021 under grænsegængerregler saaledes at min ægtefælles uunyttede personfradrag indregnes i min skatteopgørelse 2021 Der omtales et forslag af 20.02.24 fra Skattestyrelsen vedr 2021 som også vedlægges Den i brevet 18.03.2024 08.42 omtalte dokumentation vedlægges hvilket er 1) Certificate og Residence R.O.22 Thailand Renenue Departnebt 2020, 2021, 2022 og 2023 2) Tax Certificate R.O.21 Thailand Revenue Department 2020, 2021, 2022 og 2023 dokumentation fir at 75% af indkomsten er optjent i Danmark jf Kildeskattelovens paragraf 5A 3) Statement from [finans4] 2020, 2021, 2022 og 2023 dokumentation for at ægtefællerne har samme adresse ved året udgang jf Kildeskattelovens paragraf 5C stk 2 Anmodningen om genoptagelse for skatteåret 2021 afvises af Skattestyrelsen med henvisning til Skatterådets bindende svar SKM2020.246.SR Skattestyrelsen accepterer at genoptagelse aarsopgoerelsene 2022 og 2023 med min ægtefælles udnytteede persondrag plus rejseudgifter indregnes i skatte opgørelserne Skattestyrelsens begrundelse: Der er et ”signifikant” forskel mellem opholdsdage i Danmark og Thailand. (Skattestyrelsens forslag 25.03.2024 vedr. 2022 og 2023 vedlagt) Grunden til afvisningen er at det dokumenterede ophold i 2021 - 184 dage i Thailand og 181 dage i Danmark ikke er tilstrækkeligt "signifikant"' og henviser til Skatterådets bindende svar jf SKM 2020.246SR hvor en forskel paa ophold mellem to lande på 30 dage ikke var "signifikant" hvorfor sagen ikke kunne afgøres ud fra reglen om sædvanligt ophold Skatterådets opgaver er bl.a at afgive bindende svar til for eksempel til en borger som er i tvivl om, hvad borgerens fremtidige handling vil betyde for ham eller hans virksomheds betaling af skat, moms eller afgifter Et bindende svar fra Skatterådet er derfor kendetegnet med forbehold og usikkerhed da svaret i sagens natur er fremtidsrettet og ikke kan dokumenteres da den adspurgte handling er påtænkt og ikke er foretaget endnu Dette forhold gør Skatterådet ogsaa opmaerksom paa i det bindende svar jf SKM 2020.246SR SKM2020.246.SR drejer sig om en norsk statsborger med primært ophold i Norge og som har fået beskæftigelse i Danmark hos en dansk virksomhed. Spørgeren ønsker et bindende svar fra Skatterådet hvilke skattemæssige konsekvenser beskæftigelsen i Danmark vil medføre mht spørgerens skattemæssige hjemsted Spørgerens beskæftigelse begyndte 06.01.2019 og Skatterådet afgav svar 26 Maj 2020 Svaret kunne ikke afgøres efter hvor spørgeren sædvanligvis opholder sig jf dobbeltbeskatningsaftalen (DBO) mellem Danmark og Norge men efter spørgerens statsborgerskab som er norsk Skatterådet tager forbehold som følger ""Indledningsvist bemærker vi, at spørgsmål 1 vedrører et endnu ikke gennemført arbejdsmønster"" I et forsoeg paa at tælle estimatiske opholdsdage maa Skatteåret opgive dette Citat "Ud fra vores estimat giver dette rejse- og arbejdsmønster overordnet set følgende fordeling set over et år: Dage i Danmark, inkl. arbejdsdage, weekender: ca. 245 Dage i Norge, inkl. arbejdsdage, weekender, ferie, sygedage mv.: ca. 215 Vi bemærker, at rejsedage er brudte døgn og medregnes både i Danmark og Norge, hvorfor den totale optælling af dage ender med mere end 365 dage på et år. Det angivne er et estimat, men det er ikke på nuværende tidspunkt muligt endeligt at fastlægge opholdsmønstret mere præcist. Opholdsmønstret giver en marginal overvægt til Danmark. Dog er det vores opfattelse, baseret på praksis, at Skatterådet ikke vil afgøre det skattemæssige hjemsted på baggrund af kriteriet "sædvanligt ophold", når der er tale om så snæver en forskel på overvægten af dage i de to lande. Det er derfor vores vurdering, at skattemæssigt hjemsted skal afgøres på baggrund af statsborgerskab" Citat slut Der anvendes begreber som "vores estimat" "optælling af dage ender med mere en 365 dage paa et aar" "ikke muligt endegyldigt at fastlægge opholdsmønstret mere præcis I den thailandske sag jf Skattestyrelsens brev af 25.03.2024 omhandler en afsluttet historisk hændelse fra 2021 med forbindelse til 2020, 2022 og 2023 Alle hændelserne i 2020 2021 2022 og 2023 er tilmed dokumenteret helt præcist og sikkert jf klageres brev af 18.03.24 08.42 og det er muligt at fastlægge opholds mønstret helt præcist Certificate of Residence R.O. 22 Thailand Tax Revenue DepartmentI foelge dette link https://www.rd.go.th/english/21978.html skal der afleveres kopi af ansøgerens pas og the revenue department kan helt præcist og sikkert tælle dage for ophold i Thailand og hvis opholdet er over 180 dage blive personen fuld skattepligtigt i Thailand og der udstedes en RO22 certifikat. De omtalte P.N.D. 90, P.N.D. 91.copies som ogsaa skal vedlægges ansøgning er aarsopgorelser fra der relveante skatteaar Landsskatteretten er opmaerksom paa ovennævnte forhold og udtaler i sag nr [sag1] '''Klageren har fremlagt en R.O.22-attest for indkomståret 2020, hvorved det anses for godtgjort, at klageren i det konkrete indkomstår har opholdt sig mere end 180 dage i Thailand, da en R.O.22-attest kræver, at ansøgeren vedlægger kopi af pas til dokumentation ophold af mere end 180 dages varighed." Der er grund til at antage at Landsskatteretten vil udtale det samme om R.O 22 attester for 2021, 2022 og 2023 Antallet af opholdsdage (mere end 180 dage) kan dermed fastslås helt præcist og sikkert modsat den optalte norske sag jf SKM 2020.246SR Det kan også fastslås "sejourne de facon habituelle" sædvanligt ophold i en periode der viser et fast opholdsmønster jf kommentarer til artikel 4 i OECD model konvention Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Thailand følger OECDs modelkonvention Hvor lang en sådan periode skal vaere er ikke præcist fastlagt i konventionen I landsskatterettens sag nr [sag1] efterlyses en periode paa 4 aar dokumentation paa sædvanligt ophold så opholdsmønstret kunne fastlægges Det er hermed dokumenteret at der er tale om et dobbeltdomicil med skattemæssigt hjemsted i Thailand og medfører at min årsopgørelse ogsaa for 2021 kan genoptages under grænsegængerreglerne og fradrage min ægtefælles uudnyttede personfradrag i min skatteberegning Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten boer derfor aendre skattestyrelsen afgoerelse jf brev af 25.03.2024 …” Klageren har fremsat yderligere bemærkninger den 22. maj 2025. ”Skattestyrelsens afgørelse jf. brev af 25.03.2024 Skattemæssigt domicil/hjemsted Danmark. Skattemæssigt domicil /hjemsted Thailand afslået for skatteåret 2021 Klage indgivet til Skatteankestyrelsen 01.06.2024 over Skattestyrelsens afgørelse Som udgangspunkt går jeg udfra at Skatteankestyrelsen er enig i at Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Thailand indgået i 1998 i stærkt overvejende grad følger OECD's modeloverenskomst og f.s.v.a. Artikel 4 Skattemæssigt hjemsted følger dobbeltbeskatningsaftalen af 1998 100 procent dobbeltbeskatningsoverenskomsten f.s.v.a. fysiske personer Vedhæftet fremsendes OECD's kommentarer til modeloverenskomsten OECD MODEl TAX CONVENTION 2017 Ved klagens (nr 24-0047939) indgivelse den 01.06.2024 blev der fremsendt 1) Dokumentation over sædvanligt ophold i Thailand over en flerårig periode jf dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand artikel 4, stk 2, litra b, Certifikat of residence R.O. 22 udstedt af Thailands Revenue Department for 2020, 2021, 2022 og 2023 baade for min ægtefælle [person1] og undertegnede [klager] R.O. 22 certifikater der attester vi er resident of Thailand for tax purpose in the taxable year skattemæssigt hjemmehørende i Thailand i de omtalte skatteaar 2) Dokumentation for fuldt skattepligt til Thailand i perioden, Income Tax Payment Certificate R.O 21 for 2020, 2021, 2022 og 2023 Dermed opfyldes grænsegængerreglen om at 75pct af indkomsten skal være fra Danmark 3) Som dokumentation for grænsegængerreglen om ægtefællers samme bopæl ved udgangen af skatteåret vedlægges Statement [finans4] for skatteårene 2020, 2021, 2022 og 2023 Hermed fremsendes vedhæftet R.O. 22 certifikater for 2007 – 2019 Thailandsk bopæls- og skatteforhold Certificate of Residence RO22 2007 – 2019 Der fremsendes også vedhæftet Thailandsk bopæls- og skatteforhold Certificate of Residence R.O.22 for 2024 Hermed er der i alt fremlagt dokumentation for i alt 18 års ubrudt skattemæssigt hjemsted/resident of Thailand for tax purpose 2007 - 2019, 2020/21/22/23 samt for skatteåret 2024 Ifølge vedlagte kommentarer til OECD's modeloverenskomst punkt 10 side 109 "10. For example, in one calendar year an individual is a resident of State A under that State’s tax laws from 1 January to 31 March, then moves to State B. Because the individual resides in State B for more than 183 days, the individual is treated by the tax laws of State B as a State B resident for the entire year" Punkt 19.1 side 111 og side 112 "19.1 Subparagraph b) does not specify over what length of time the determination of whether an individual has an habitual abode in one or both States must be made. The determination must cover a sufficient length of time for it to be possible to ascertain the frequency, duration and regularity of stays that are part of the settled routine of the individual’s life" "The relevant period for purposes of the determination of whether an individual has an habitual abode in one or both States will not always correspond to the period of dual-residence, especially where the period of dual-residence is very short. This is illustrated by the following example. Assume that an individual resident of State C moves to State D to work at different locations for a period of 190 days. During that 190-day period, he is considered a resident of both States C and D under their respective domestic tax laws. The individual lived in State C for many years before moving to State D, remains in State D for the entire period of his employment there and returns to State C to live there permanently at the end of the 190-day period. During the period of his employment in State D, the individual does not have a permanent home available to him in either State C or State D. In this example, the determination of whether the individual has an habitual abode in one or both States would appropriately consider a period of time longer than the 190-day period of dual-residence in order to ascertain the frequency, duration and regularity of stays that were part of the settled routine of the individual’s life" "The tipping point" er 183 dage, jf punkt 10 side 109, og 18 års dokumentation (RO22) fra 2007 til 2024) over sædvanligt ophold (habitual abode) maa vel anses for " sufficient length of time for it to be possible to ascertain the frequency, duration and regularity of stays that are part of the settled routine of the individual’s life" ogsaa vedr skatteåret 2021 hvor hvor perioden med dobbeltdomicil er meget kort jf side 112 190 days Der er også muligt at fremsende RO22 attester for min hustru [person1] for skatteaarene før 2020 og i 2024 men jeg anser ikke disse RO22 attester for relevant i denne sammenhæng, da denne sag drejer sig om mit skattemæssige hjemsted/Resident for taxpurpose, og dels fordi hun er thailandsk statsborger og aldrig har haft en indtægt i Danmark, og derfor kan der ikke være nogen diskussion om at [person1]er er skattemaessigt hjemmehoerende/Resident for taxpurpose i Thailand F.s.v.a ovennævnte punkt 2) Tax certificate RO21 og punkt 3) Statement [finans4] kan der ligeledes fremsendes attester fra foer 2020 og 2024 Jeg anser imidlertid denne dokumentation for relevant i forbindelse med Skattestyrelsens danske beskatning behandling efter grænsegængerregler efter det skattemæssige hjemsted/resident for tax purpose i Thailand er fastlagt for mit vedkommende Hvis Skatteankestyrelsen, mod forventning, forlanger at de ovenfor omtalte RO21 og RO22 attester og Krungsri Statements fremsendt bedes Skatteankestyrelsen give besked herom. Skattestyrelsen begrunder bl.a.afgørelsen vedr 2021 dateret 25.03.2024 'Vi beregner din skat med fuld skattepligt og Danmark som domicilland' "Det er Skattestyrelsens opfattelse at de indsendte attester fra de thailandske skattemyndigheder dokumenterer skattepligt til Thailand, men ikke de specifikke opholdsperioder i hverken Thailand eller udlandet. Det vil sige at attesterne ikke kan bruges som dokumentation for opholdsperioderne i Thailand" Som tidligere anført i min klage af 01.06.2024 er det muligt ved opslag paa The Revenue Department of Thailands hjemmeside, https://www.rd.go.th/english/21978.html, fremgaar, at en ansoeger for at få udstedt et Certificate of Residence (RO22) skal fremlægge kopi af sit pas og at et RO22 certifikat udelukkende kan udstedes til en person som har opholdt sig i Thailand i mere end 180 dage i det pågældende skatteår Det er derfor ikke korrekt at Skattestyrelsen har opfattelsen af at "attesterne ikke kan bruges som dokumentation for opholdsperioderne i Thailand" idet The Revenue Department bekraeftter at jeg i en 12 måneders periode fra 01.01.2021 til 31.12.2021 har opholdt mig mest i Thailand og at jeg derfor i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen bliver skattemæssigt hjemmehørende i Thailand, "resident of Thailand in the taxable year 2021 for tax purpose" Skattestyrelsen begrunder i sit brev af 23.03.2024 og gentager sin begrundelse i brev af 13.06.2024 til Skatteankestyrelsen (vedlagt screenshot (98) at ophold i Thailand 184 dage og 181 dage i Danmark i 2021 at der skal være væsentlig (”signifikant”) forskel i antallet af opholdsdage.og ser bort fra "the tipping point" 183 dage jf punkt 10. side 109. Skattestyrelsen ser også bort fra RO22 attest 2021 hvor Department of Revenue (Thailand) har konstateret og bekræfter at jeg er skattemæssigt hjemmehørende i Thailand, "resident of Thailand in the taxable year 2021 for tax purpose" Skattestyrelsen baserer sin afgørelse på en række bindende svar fra Skatterådet hvor Skattestyrelsen er "usikker" om hvor meget forskellen i opholdende skal vaere for at være "signifikant" (screenshot (98) og om 20, 30 eller 40 dages forskel er nok til at være "signifikant" Kommentarerne til konventionen er præcist på det punkt (10 side 109) at "the tipping point" er 183 dage så der er ikke nogen grund til at være usikker Fælles for de bindende svar fra Skatterådet SKM2019.454SR (Nederlandene), SKM2020.246SR (Norge) og SKM2018.564 (UK) og som Skattestyrelsens lægger til grund for at mit skattemæssige hjemsted i 2021 skal vaere Danmark, er at nogle borgere påtænker eller er lige begyndt handlinger i deres liv af beskaeftigelsmaessig og bopaelsmaesssig karakter i mere end et land og er derfor kendetegnet med forbehold og usikkerhed da svaret i sagens natur er fremtidsrettet og ikke kan dokumenteres da de adspurgte handlinger er påtænkt og ikke er foretaget endnu. I SKM2020.246SR begynder Skatterådet sit bindende svar med at gøre opmærksom paa at "Det angivne er et estimat, men det er ikke på nuværende tidspunkt muligt endeligt at fastlægge opholdsmønstret mere præcist:'. "vores estimat" "optælling af dage ender med mere en 365 dage paa et aar" "ikke muligt endegyldigt at fastlægge opholdsmønstret mere præcist" hvilket jeg har påpeget i klagen af 01.06.2024 Min situation vedr skatteåret 2021 er at handlingen er afsluttet og dokumenteret med RO22 attest så det kan med SIKKERHED konstateres at mit skattemæssige hjemsted er Thailand ikke alene i 2021 men i en 18 års periode fra 2007 til 2024. Skatteåret 2021 er derfor ikke et enkeltstående aar men er led i en laengere ubrudt årrække og det kan konstateres at "The determination must cover a sufficient length of time for it to be possible to ascertain the frequency, duration and regularity of stays that are part of the settled routine of the individual’s life"" jf OECD kommentarerne punkt 19.1 Det er derfor forkert at Skattestyrelsen anvender de ovennævnte SKM fra Skatterådet til at begrunde, at mit skattemæssige hjemsted i 2021 skal være Danmark. Det skal være Thailand Mine årsopgørelser fra 2007 til 2019 er afsluttet med skattemæssigt hjemsted Thailand. Fra 2014 til 2019 afsluttes med beskatning efter grænsegængerreglerne og det ville 2012 og 2013 ogsaa vaere blevet hvis ikke den skatterådgiver jeg dengang benyttede ([virksomhed1]) ikke havde givet modstridende rådgivning der bevirkede at 2012 og 2013 skatteaarene ramte forældelsesfristen Kildeskattelovens paragraf 5D jf brev fra SKAT dateret 28.09.2016 som Skattestyrelsen har fremsendt som bilag 5f i brev dateret 13.06.2024 til Skatteankestyrelsen F.s.v.a. skatteåret 2020 som Skattestyrelsens delvis bruger til begrundelse for afgørelsen vedr skatteåret 2021 saa er denne afgørelse indbragt til retten i [by5].(sags nr [sag2]) Hvornår retten træffer en afgørelse vides i skrivende stund ikke Skatteåret 2021 Skattemæssigt hjemsted Thailand afslås dels fordi RO22 attester ikke kan anvendes Skattestyrelsen skriver "Det vil sige at attesterne ikke kan bruges som dokumentation for opholdsperioderne i Thailand" Hvilket bestrides jf ovennævnte redegørelser hvad der kræves for at faa en RO22 udstedt i Thailand Dels fordi der ikke er en "signifikant" forskel mellem ophold i Thailand 184 dage og Danmark 181 dage hvilket bestrides med henvisning til OECD kommentarer ovenfor 'tipping point 183 dage" og "short stay" 190 dage, RO22 attester er udstedt i med reference til dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 1998 og i overensstemmelse med OECD model konventionen og dens kommentar Sidst men ikke mindst, bestrides Skattestyrelsen afslag fordi Skattestyrelsen anvender bindende svar fra Skatterådet som f.eks SKM2020.246.SR hvor forskel paa ophold ikke er signifikant nok til at dokumentere ophold i Thailand. Fælles for Skatterådets bindende svar er de ikke baseret på dokumenterede hændelser men paa formodning af fremtidige handlinger og adfærdsmønstre Vedr skatteaarene 2022 og 2023. Skattestyrelsen har indrømmet skattemæssigt hjemsted Thailand men paa et forkert grundlag jf nedenstående Sagsnotat F.s.v.a skatteåret 2024, saa har Skattestyrelsen i skrivende stund ikke gjort det muligt at tilgaa aaropgoerelsen 2024 paa skat.dk selvom der er fremsendt domumentation for skattemaessigt hjemsted i Thailand (RO21, RO22 attester og kontoudtog fra [finans4]) den 30.03.2025. Saa resultatet af årsopgørelsen 2024 er for nærværende ukendt Sagsnotat (fremsendt af Skattestyrelsen til Skatteankestyrelsen i brev af 18.06.2024) "DOBBELTDOMICIL 2020 blev afvist af LSR (sky var mere i DK end Thailand). 2021 er afvist fordi sky kun er 3 dage mere i Thailand end i DK (SKM 2020.246 SR – 30 dage er ikke nok til ”signifikant mere i udlandet”). 2022+2023 er accepteret fordi sky er i Thailand ca. 45 dg. mere end i DK (SKM 2018.564 om den engelske direktør hvor 40 dg. var nok til atsky blev hjemmehørende i UK). Skys (skatteyders) opgørelse af dage af dage er ikke dokumenteret med rejsebilag m.m., men den kan ikke bestrides ud fra indberettede COR-oplysninger eller kontooplysninger for det han har indsendt (kun danske konti for 2023)" Der bemaerkes foelgende til Sagsnotatet Det er ikke korrekt at "2020 blev afvist af LSR (sky var mere i DK end Thailand)" Landsskatteretten anerkendte, på baggrund af fremlagt RO22 attest 2020, at klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Thailand, men da 2020 pga covid 19 pandemien ikke var en repræsentativ periode til at fastlægge klagerens sædvanlige opholdssted, efterlyste Landsskatteretten RO22 attester for årene 2017- 2019.. Disse RO22 attester er indeholdt i tidligere fremsendt sendt fil Thailandsk bopæls- og skatteforhold Certificate of Residence RO22 2007 - 2019 som også er vedlagt denne skrivelse. Sagen [sag2] drejer sig netop om at der ikke er blevet henset til ovennævnte fil RO22 2007-2019 i sagsforløbet F.s.v.a sagsnotatet omtale af 2021, 2022+2023 bemaerkes at Skattestyrelsen ikke tager (hvilket Landsskatteretten lægger til grund for ophold i Thailand f.s.v.a 2020) de fremsendte RO22 attester i betragtning som dokumentation men udelukkende anvender de omtalte "teoretiske" bindende svar fra Skatterådet og de af klagerens/skatteyderens egne opgørelser som baade er i overensstemmelse med COR oplysninger og de tilsendte RO22 attester. Det er uhørt i international sammenhæng at Skattestyrelsen ikke anerkender attester udstedt af den kompetente myndighed, The Revenue Department, som den thailandske regering har bemyndiget til at administrere dobbeltbeskatningsaftalen. Skattestyrelsen underkender, ved at negligere RO22 attesterne dermed de facto den bilaterale regerings aftale indgået om dobbeltbeskatning mellem Danmark og Thailand i 1998. Ifølge OECD's model konvention, som dobbeltbeskatningsaftalen følger, er modeloverenskomsten opbygget sådan, i tilfælde af dobbeltdomicil, at kun én af de kontraherende stater kan være domicilland i overenskomstens forstand. Som følge af Skattestyrelsens 2021 afgørelse er situationen nu den, at jeg i 2021 har skattemæssigt hjemsted i 2 lande, Danmark og Thailand. Dobbeltbeskatningsaftalen blev bl.a indgået for at undgå en sådan situation Derfor bør Skatteankestyrelsen ændre Skattestyrelsens afgørelse vedr skatteåret 2021 fra Danmark som domicilland til Thailand som domicilland …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 5. december 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling: ”Jeg kan ikke acceptere Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse til Landsskatteretten. Det er ganske enkelt ikke korrekt, at min klient ikke har dokumenteret, at han i 2021 har opholdt sig i mere end 180 dage i Thailand og derfor er skattemæssigt hjemmehørende i Thailand jf gældende regler herom Skatteankestyrelsen skriver den 20 november 2025 i forslaget til afgørelsen: "Klageren har fra de thailandske myndigheder modtaget et ”Certificate of Residence”, som alene udstedes til personer, som har opholdt sig i Thailand i mere end 180 dage. Certifikatet udstedes på baggrund af stempler i pas. Klagerenhar ikke fremlagt en kopi af sit pas" Min klient er ikke på noget tidspunkt blevet anmodet om at fremlægge kopi af sit pas. Min klient kunne ikke have modtaget ”Certificate of Residence” (RO22), som er fremlagt, uden at vise passet til de Thailandske myndigheder. Skal brevet forstås således, at man nu anmoder om at modtage kopi af min klients pas, idet man åbenbart ikke har tillid til de thailandske myndigheder ? Skatteankestyrelsen skriver videre: "Desuden har klageren fremlagt bankkontoudskrifter fra henholdsvis [finans2] og [finans1] for perioden 26. juni 2021 til 31. december 2021. Det har efter klagerens opfattelse ikke været muligt at fremskaffe kontooplysninger fra før 26. juni 2021. Det fremgår ikke af de fremlagte bankkontoudtog, at min klageren har haft udgifter til forbrug i Danmark i den nævnte periode. Det fremgår ej heller af bankkontoudtogene, at klageren har afholdt udgifter til flybilletter til Thailand eller udgifter til forbrug i Thailand" De omtalte bankkontoudskrifter blev af min klient fremsendt til Skattestyrelsen, fordi Skattestyrelsen forlangte disse bankkontoudskrifter jf Skattestyrelsens brev af 11 maj 2023 - angiveligt for at konstatere, om der var udgifter til forbrug i Danmark, der kunne vise, at min klient ikke havde opholdt sig mest i Thailand i 2021 jr det fremsendte Certificate of Residence (RO22) for 2021 Skattestyrelsen skriver til Skatteankestyrelsen 18.06.2024 "Skys (skatteyders) opgørelse af dage er ikke dokumenteret med rejsebilag m.m., men den kan ikke bestrides ud fra indberettede COR- oplysninger eller kontooplysninger for det han har indsendt" Udgifter til forbrug i Thailand - herunder flybilleter - afholder min klient i thailandske baht fra sin bankkonto i Thailand, hvor han har sine personlige livsinteresser, hvor han har sin bolig, og hvor han siden 1989 har opholdt sig mere, end han har opholdt sig i Danmark. Det er baggrunden for, at udgifter til forbrug og flybilletter i Thailand ikke fremgår af min klients danske bankkonti. Flyrejser begynder og slutter i Thailand, hvor min klient sædvanligvis opholder sig Skattestyrelsen har ikke på noget tidspunkt anmodet min klient om fremlæggelse af udskrifter fra min klients thailandske bankkonto til trods for at Skattestyrelsen har været vidende om at min klient har bankkonti i Thailand, idet han indsendt årsopgørelser fra [finans4], del af den thailandske bank [finans5], som dokumentation i forbindelse med anmodning om genoptagelser af årsopgørelser til beskatning under grænsegængerreglerne jf side 7 punk 3) i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 20. november 2025 De omtalte bankkontoudskrifter er efter min opfattelse uden betydning i denne sag for at fastslå, at min klient har opholdt sig mere end 180 dage i Thailand og dermed overvejende grad har opholdt sig i Thailand i 2021. Den afgørende dokumentation er det fremlagte Certificate of Residence (RO22) for skatteåret 2021 Landsskatterettens afgørelse vedr 2020: I sagen vedr min klients skattemæssige hjemsted for 2020 - og hvor han skulle dokumentere, hvor han opholdt sig mest - udtaler Landsskatteretten i afgørelse af 7 november 2023 side 23: Sædvanligt ophold: ”Klageren har fremlagt en R.O.22 - attest for indkomståret 2020, hvorved det anses for godtgjort, at klageren i det konkrete indkomstår har opholdt sig mere end 180 dage i Thailand da en R.O.22 - attest kræver at ansøgeren vedlægger en kopi af pas til dokumentation ophold af mere end 180 dages varighed" Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedr 2021: Skatteankestyrelsen skriver i forslaget "Retten finder ud fra de fremlagte oplysninger, at klageren ikke har dokumenteret, at han i overvejende grad har opholdt sig i Thailand i 2021. Idet klageren anses for at have opholdt sig lige meget i Danmark og Thailand, er det ikke muligt at afgøre, hvor klageren sædvanligvis har opholdt sig" Ændres til Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse vedr 2021: På baggrund af disse fremlagte oplysninger må Skatteankestyrelsen foreslå Landsskatteretten at klageren har dokumenteret, at han i overvejende grad har opholdt sig i Thailand i 2021. og klagerens egen opgørelse 184 dage er dokumenteret på baggrund af oplysninger i klagerens skattemappe, at han har opholdt sig i Danmark i 181 dage, foreslår Landsskatteretten, at afgøre denne sag vedr 2021 til at klageren har skattemæssigt hjemsted i Thailand, hvilket han har dokumenteret med 2021 thailandsk Certificate of Residence RO22 Skatteankestyrelsens forslag af 20. november 2025, ses som en videreførelse af Skattestyrelsens sagsbehandling med krav om fremlæggelse af dokumentation, som Skattestyrelsens ikke har spurgt om tidligere i sagsbehandlingen - kopi af pas, kopi af thailandske bankkontoudskrifter- og ikke som en stillingtagen til uenigheden mellem Skattestyrelsens synspunkt og min klients synspunkt i sagen Skattestyrelsens synspunkt er, at der skal være "signifikant forskel" mellem ophold i de to lande - Danmark og Thailand - og begrunder dette synspunkt med bindende svar fra Skatterådet. Der henvises til SKM 2020.246SR SKM2019.454SR, SKM2020.246SR og SKM2018.564. Skattestyrelsen er dog usikker på, hvor mange dage der skal til, før der er tale om en "signifikant forskel" idet dagene i Skatterådets bindende svar svinger fra 20 til 30 og 40 dages forskel for at være ”signifikant” De bindende svar fra Skatterådet, som Skattestyrelsen henviser til, vedrører personer, som påtænker - eller lige har begyndt - handlinger i deres liv af beskæftigelsmæssig og bopælsmæsssig karakter i mere end et land, og er derfor præget af forbehold og usikkerhed, da de adspurgte handlinger er påtænkte og ikke er foretaget endnu. Disse afgørelser er irrelevante for min klients situation. Min klient kan – og har – dokumenteret, at han opholder sig mere i Thailand end i Danmark, og derfor har han ikke skattemæssigt hjemsted i Danmark. Min klient har vedvarende dokumenteret dette ved fremlæggelse af RO22 skatteattester siden 2007. De thailandske skatteattester - RO22 - er udstedt med henvisning til den indgåede dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Thailand, og de definitioner og kommentarer OECD beskriver, og som er grundlaget for dobbeltbeskatningsaftalens Artikel 4 stk 2 litra b: sædvanligt ophold. Hvis Skattestyrelse/Skatteankestyrelsen fastholder, at min klient skal have opholdt sig ”signifikant” mere i Thailand end i Danmark, for at dobbeltbeskatningsaftalen skal være gældende, vil jeg kontakte de Thailandske myndigheder og oplyse, at Danmark efter min opfattelse ikke respekterer dobbeltbeskatningsaftalen. Landsskatteretten skal omgøre Skattestyrelsens afgørelse, således at min klient er skattemæssigt hjemmehørende i Thailand, og derfor har ret til at få sin danske årsopgørelse for 2021 opgjort efter reglerne for grænsegængere Skatteankestyrelse fremsender Skattestyrelsens supplerende udtalelse til min klient den 15 november 2025 og giver en frist på 14 dage til at fremkomme med bemærkninger til sagens oplysninger. Skatteankestyrelsen vælger at medtage Skattestyrelsens supplerende udtalelse i forslag til afgørelse af 20 november 2025 uden at afvente min klients bemærkninger til sagens oplysninger. Det forekommer at være udtryk for manglende god forvaltningsskik. Hvis Skatteankestyrelsen - mod forventning - skulle fastholde sit forslag til afgørelse af 20. november 2025 til Landskatteretten, tillader jeg mig at gå ud fra, at Skatteankestyrelsen vedlægger dette brev, således, at Landskatteretten kan træffe afgørelse på et så bredt og oplyst grundlag, som muligt.” Landsskatterettens afgørelse Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Thailand, hvilket har betydning for om klageren er berettiget til at benytte grænsegængerreglerne til overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefællerne. Retsgrundlaget Af dobbeltbeskatningsaftalen af 23. februar 1998 mellem Danmark og Thailand fremgår: ”Artikel 4 Stk. 1. Medmindre andet fremgår af dette stykke, betyder i denne overenskomst udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium. Stk. 2: I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes den pågældendes status således: a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold; c) såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger; d) såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.” Af kildeskatteloven fremgår: ”§ 1 Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: personer, der har bopæl her i landet, ... § 4 … Stk. 2 For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III, personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag. § 5 A Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. … § 5 C Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Er den skattepligtiges ægtefælle afgået ved døden i løbet af indkomståret, og havde ægtefællerne samme bopæl på dødsdagen, anses ægtefællen ved skatteberegningen for at have været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 fra indkomstårets begyndelse til og med dødsdagen. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-4. pkt. ikke anvendelse. Landsskatterettens begrundelse og resultat Klageren har for indkomståret 2021 haft bolig til rådighed i Danmark og i samme periode haft bolig til rådighed i Thailand, hvorfor der jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand foreligger en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Eftersom klageren i 2021 har haft bolig til rådighed både i Danmark og Thailand, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a. Klageren har for indkomståret 2021 modtaget arbejdsløshedsdagpenge for perioden januar-februar og igen for perioden april - juli måned. Klageren har herefter modtaget pension. Det fremgår af ”Income Tax Payment Certificate”, at klageren i Thailand har haft en indkomst på 26,251.30 thailandske baht. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Da klageren samtidig har sin ægtefælle boede i Thailand og har bolig til rådighed i Thailand samt medlemskab af en thailandsk golfklub, og at klageren i øvrigt ikke efter egne oplysninger har familie i Danmark tale klagerens personlige interesser for, at klagerens midtpunkt for sine livsinteresser er i Thailand. Idet klageren har haft stærke økonomiske interesser i Danmark og stærke personlige interesser i Thailand, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er hjemmehørende. Klageren skal i stedet anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har opholdt sig i 2021, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Klageren har i en periode på 6 måneder modtaget arbejdsløshedsdagpenge, hvorfor klageren må anses for at have været til rådighed for det danske arbejdsmarked. Klageren har fra de thailandske myndigheder modtaget et ”Certificate of Residence”, som alene udstedes til personer, som har opholdt sig i Thailand i mere end 180 dage. Certifikatet udstedes på baggrund af stempler i pas. Klageren har ikke fremlagt en kopi af sit pas. Det fremgår af oplysninger fra klagerens skattemappe, at klageren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge for perioden januar-februar og igen for perioden april til august 2021 svarende til 181 dage. Endvidere har klageren fremlagt et ”Certificate of Residence” som udstedes ved et ophold på mere end 180 dage i Thailand. Desuden har klageren fremlagt bankkontoudskrifter fra henholdsvis [finans2] og [finans1] for perioden 26. juni 2021 til 31. december 2021. Det har efter klagerens opfattelse ikke været muligt at fremskaffe kontooplysninger fra før 26. juni 2021. Det fremgår ikke af de fremlagte bankkontoudtog, at klageren har haft udgifter til forbrug i Danmark i den nævnte periode. Det fremgår ej heller af bankkontoudtogene, at klageren har afholdt udgifter til flybilletter til Thailand eller udgifter til forbrug i Thailand. Retten finder ud fra de fremlagte oplysninger, at klageren ikke har dokumenteret, at han i overvejende grad har opholdt sig i Thailand i 2021. Idet klageren anses for at have opholdt sig lige meget i Danmark og Thailand er det ikke muligt at afgøre, hvor klageren sædvanligvis har opholdt sig. Idet klagerens skattemæssige hjemsted ikke kan fastlægges ud fra, hvor klageren har centrum for sine livsinteresser eller, hvor klageren sædvanligvis opholder sig, må klagerens skattemæssige hjemsted vurderes ud fra reglen i dobbeltbeskatningsoverenskomstens mellem Danmark og Thailand, artikel 4, stk. 2, litra c om statsborgerskab. Det er oplyst, at klageren er statsborger i Danmark. Landsskatteretten finder på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra c, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på baggrund af sit danske statsborgerskab. Overførsel af uudnyttet personfradrag Hvis betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne er opfyldt, kan der ske overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 5 C. De særlige grænsegængerregler i kildeskattelovens afsnit I A finder anvendelse på personer, som er begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 2, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt. Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, og anses for at være hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2021, jf. ovenfor. Klageren opfylder således ikke betingelsen om at være hjemmehørende i en anden stat. Klageren betragtes derfor ikke som grænsegænger i indkomståret 2021 og kan derved ikke anvende grænsegængerreglerne til at opnå overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle. De almindelige betingelser om sambeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, er heller ikke opfyldt, idet klagerens ægtefælle ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.