Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0047220

Momsfradrag for tab på debitor nægtet i konkursbo uden dividendeskøn

Myndigheden fik medholdLille sag (< 100.000 kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
28. oktober 2025
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om en fotografvirksomhed kunne fradrage 96.000 kr. i salgsmomsen for 2022 som tab på en debitor, der var taget under konkursbehandling den 28. juni 2022. Skattestyrelsen nægtede fradraget med henvisning til momslovens § 27, stk. 6, da tabet ikke var endeligt konstateret pr. 31. december 2022, idet kurator ikke havde udmeldt noget dividendeskøn. Klageren gjorde gældende, at kreditorinformationerne klart viste, at fuld dækning ikke var mulig, og at der burde anvendes et kvalificeret skøn eller afventes afslutning af konkursboet. Landsskatteretten fandt, at boets aktiver og passiver beroede på foreløbige skøn, at dividenden ikke kunne fastslås, og at indehaverens egen vurdering ikke var tilstrækkelig til at anse tabet for konstateret i 2022. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2012.31.ØLR

Fuldtekst

Journalnr. 24-0047220 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Fradrag i salgsmomsen - tab på debitorer 0 kr. 96.000 kr. Stadfæstelse Faktiske oplysninger Virksomheden [virksomhed1] (efterfølgende omtalt virksomheden), cvr. nr. [...1] er drevet af [klager] (efterfølgende omtalt indehaveren). Virksomheden er ifølge CVR.dk påbegyndt den 1. maj 2014, og branchekoden er 742000 Fotografiske aktiviteter. Virksomheden afregner moms pr. halvår. Ved opgørelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i indkomståret 2022 har indehaveren fratrukket tab på debitorer med 96.000 kr. i salgsmomsen. Beløbet kan specificeres således til debitor [virksomhed2] ApS (efterfølgende omtalt debitor): Dato Faktura Salgsmoms 31. december 2021 192 24.000 kr. 11. juli 2022 208 24.000 kr. 11. juli 2022 209 24.000 kr. 11. juli 2022 210 24.000 kr. Total 96.000 kr. Indehaveren har fremlagt kreditorinformationer nr. 2, 4 og 6, som indehaveren har modtaget vedrørende konkursboet. I kreditorinformationen nr. 2 dateret 15. juli 2022 fremgår det, at debitor er taget under konkursbehandling ved konkursdato 28. juni 2022. Det fremgår desuden, at kreditorer skal anmelde deres tilgodehavende inden fire uger fra offentliggørelsen fra den 1. juli 2022, og kravene opgøres inkl. moms pr. konkursdagen 28. juni 2022. Der fremgår ligeledes af statusoversigten, at boets aktiver er opgjort til 5 kr. og passiverne til 17.322.880 kr. Det fremgår, at opgørelsen er foreløbig, da der fortsat foretages anmeldelser i boet, samt fordi aktivernes værdiansættelse og provenu fra realisering af salget af aktiverne pt. er usikkert. Det kan endnu ikke vurderes i hvilket omfang, der vil tilgå boets kreditorer dividende. Der er endvidere iværksat inddrivelse af debitorer, men det er ikke muligt at fastsætte den endelige værdi af debitorerne. Debitorbeholdningen og øvrige driftsmidler er medtaget til erindringsværdi. Depositum er medtaget til 0 kr., da det er usikkert, hvorvidt der vil være restdepositum til udbetaling efter afvikling af lejemålet. Indehaveren anmeldte et krav på 480.000 kr. inkl. moms med krav om udlevering af ophavsret overfor debitor den 11. juli 2022. Kurator har kvitteret retur med, at kravet er registreret som separatist krav i henhold til konkursloven § 82. I kreditorinformationen nr. 4 dateret den 28. april 2023 fremgår det af statusoversigten, at boets aktiver er opgjort til 9.389.644 kr. Heraf udgør salg af virksomheden 7.500.000 kr., og passiverne er opgjort til 38.171.744 kr. Heraf udgør simple krav 33.171.744 kr. Det fremgår af skrivelsen, at oversigten er foreløbig. Under opgørelsen fremgår det, at virksomhedspanthaverne er blevet fuldt indfriet ved inddrivelsen af pantsatte tilgodehavender med i alt 12.836.000 kr. Der er endnu ikke foretaget fordringsprøvelse i boet. Under punktet for udsigten til dividende fremgår det, at boet på nuværende tidspunkt har foreløbige oplysninger på aktiver og passiver, og at det ikke er muligt at anslå dividenden på simple kreditorer på nuværende tidspunkt. Konkursboet har sendt bindende svar til Skattestyrelsen på, at salget af virksomheden er en momsfri virksomhedsoverdragelse, hvorfor købesummen på 33.000.000 kr. er fritaget for moms. Betydningen af det bindende svar er 6.600.000 kr. for konkursboet. I kreditorinformationen nr. 6 dateret den 25. april 2024 fremgår det, at aktiverne er 13.317.822 kr., og at passiverne er 46.047.584 kr. Heraf er simple krav 37.636.641 kr. I forhold til det bindende svar forventer kurator på dette tidspunkt, at der skal afregnes moms af 33-50% af købesummen på ca. 33.000.000 kr. Debitor har foretaget en ekstraordinær udbytteudlodning på 13 mio. kr. i 2021. Udbytteudlodningen fremstår ulovlig, idet udbyttet oversteg selskabets frie reserver, som var 12,9 mio. kr. Kurator har stævnet ledelsen i debitor for 13 mio. kr. med tillæg af renter, da modtageren af udbyttet debitors holdingselskab selv er under konkurs og uden midler. Under skønnet for dividende fremgår det, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at anslå dividenden præcist. Det noteres, at det er uklart, hvornår boet er endelig opgjort og afsluttet. Konkursbehandlingen er endnu ikke afsluttet. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for moms for tab på debitorer med 96.000 kr. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt momsfradrag for tab på debitorer med 96.000 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ”Der henvises til punkt 1.3 - vores begrundelse og bemærkninger, hvor vi har redegjort for, at der ikke godkendes fradrag for tab på debitorer. Det fremgår af momslovens § 27 stk. 6, at der kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerhol­delige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget kan foretages, når tabet er kon­stateret. Der kan derfor ikke foretages momsmæssigt fradrag for tab på debitor med 96.000 kr. for perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022, da tabet ikke er endeligt konstateret den 31. december 2022. Med udgangspunkt i ovenstående og henvisning til momslovens § 57, stk. 1 vil vi foretage efter­følgende ændringer til de indsendte momsangivelser fordelt på halvår.” Perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022 Art Hele Året halvår halvår Oplyst salgsmoms 196.619 kr. 56.571 kr. 140.048 kr. Ændret salgsmoms ifølge ovenstående 96.000 kr. 24.000 kr. 72.000 kr. Opgjort salgsmoms efter ændring 292.619 kr. 80.571 kr. 212.048 kr. Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 6. juni 2024 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen” Klagerens opfattelse Klageren har fremsat påstand om, at han mener, der er grundlag for momsmæssigt fradrag for tab på debitor. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”Jeg sender min klage vedrørende min sag, da jeg mener afgørelsen ikke er retvi­sende anlagt og ikke har taget hensyn til den konkrete sag samt for virksomhedens vi­dere drift eller forsøgt at imødekomme virksomheden med en konkret og gangbar løs­ning. Fra afgørelsen. Under telefonsamtale med [person1] d. 18 april 2024 - kom [person1] med et for­sigtigt skøn på at dividende ville ligge mellem 12.5-30% ud fra de indsendte oplysninger fra kurator på sagen. Grundet beløbbets størrelse af min samlede opsætning ønskes det derfor at det­te skøn bruges som grundlag for afgørelsen, da den foreslåede løsning på grundlag af 100% dividende, i min optik ikke er retvisende i sagen. Ydermere vil bringe virksomhe­dens fremtidige drift i fare. Dette vil således kunne give et mere retmæssigt revidering af regnskabet fra 2022, da den fulde dividende ikke forekommer som en mulighed, påtrods af skat anviser dette i alle sine udlægning. Og som der skrives i afgørelsen Det følger af praksis, at når kurator udmelder et dividendeskøn over for kreditorer i et konkursbo, anses denne kuratorudmeldelse som datoen for at et endeligt tab er konstateret. (...) Det er ikke tillagt Skattestyrelsen at fore- tage skøn over hvad kurator kunne udmelde, og hvornår han kunne gøre det. Vi kan ud fra de foreliggende oplysninger godt forstå synspunktet om, at tabet må være i en stør­relsesorden på minimum 65% af det rejste krav. Jeg mener at når sagen bliver udtrukket til gennemgang at det netop er her mu­ligheden for at anvende et kvalificeret skøn burde anvendes, således at virksomheden videre drift ikke bringes i fare grundet en anden virksomhedskonkurs grundet yderligere skatteinddrivelse - det må i sidste ende være bedre at virksomheden kan overleve og betal skat og moms end at en forkert inddrivelse koster virksomhedens overlevelse samt yderligere gene som den i forvejen uønsket situation har påført virksomheden. Det kan ret tydelig ses i alle papirerne (vedhæftet sagen) fra kurator at indfrielsen af det fulde bo ikke virker muligt, hverken i dokumenter fra 2022 eller 2024 hvilket også har være grundlaget for at tabet i regnskabet blev indberettet i første omgang. Ydermere mener jeg at korrektionen på 2022 regnskabet og skattesagen først skal forekomme når konkursen er afgjort, da dette vil give mig som virksomhed en reel mulighed afvikling af skat og moms i forbindelse med sagen og ikke skal lægge store beløb ud som senere skal revideres pga. en mindre dividende end den skat antager vil forekomme. Der ønskes således fra min side en mere “fair” afgørelse da jeg mener at skats inddrivelse på 100% dividende krav er mindst ligeså forkert som 0% og derved virker afgørelsen magtfuldkommen over for mig som borger, da hensynet til min virksomhed tilsidesættes. Når den endelig dividende er opgjort kan der afgøres hvor meget skat + moms der skal betales.” Landsskatterettens afgørelse Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag i salgsmomsen på 96.000 kr. for tab på debitorer for indkomståret 2022. Retsgrundlaget Af momslovens § 27, stk. 6 fremgår følgende: ”I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet konstateres. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Beløbet medregnes i den afgiftsperiode, hvor betalingen finder sted.” Af momsloven § 57, stk. 1 fremgår følgende: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.” Østre Landsret kom i dom omtalt i SKM2012.31.ØLR frem til, at tab på en fordring først ansås for konstateret i skatte- og momsmæssig henseende i 2009, da skyldneren afgav insolvenserklæring i fogedretten. Tabet var således ikke konstateret allerede i 2004 eller 2005, da kravet havde været bestridt for domstolene og under en voldgiftssag afsluttet i 2008, og således havde været genstand for en reel tvist. Landsskatterettens begrundelse og resultat Indehaveren har i afgiftsperioderne 1. januar 2022 – 31. december 2022 fratrukket 96.000 kr. i salgsmomsen vedrørende tab på debitorer. Debitorselskabet er taget under konkursbehandling den 28. juni 2022. Indehaveren har anmeldt sit krav på 480.000 kr. inkl. moms den 11. juli 2022 vedrørende faktureret udført arbejde. Det fremgår af statusoversigten i kreditorinformation nr. 2, dateret den 15. juli 2022, at den er foreløbig, da der fortsat foretages anmeldelser i boet, samt at aktivernes værdiansættelse beror på usikre skøn. Det fremgår også, at det endnu ikke kan vurderes i hvilket omfang, der vil tilgå boets kreditorer dividende. Under punktet udsigten til dividende i kreditorinformationen nr. 4, dateret 28. april 2023 fremgår det, at dividenden ikke kan anslås på det pågældende tidspunkt, da boet har foreløbige oplysninger på aktiver og passiver. Kreditorinformationen nr. 6 fra boet dateret 25. april 2024 noterer, at boet endnu ikke er endelig opgjort og afsluttet. Det fremgår, at kuratellet forventer, at alle simple krav opfyldes, men tidshorisonten er uklar. På baggrund af ovenstående finder retten, at der ikke er konstateret et tab på debitorer, der kan gøres endeligt op i afgiftsperioden i indkomståret 2022. Betingelserne for tab på debitorer er derfor ikke opfyldt i den påklagede afgiftsperiode. Der er henset til vurderingerne i kreditorinformationerne, og at det heraf fremgår, at boets aktiver og passiver beror på skøn, og at dividenden ikke kan fastslås. Retten konstaterer, at aktiverne og passivernes værdiansættelse har ændret sig væsentligt fra udsendelse af kreditorinformation nr. 2 dateret 15. juli 2022 til kreditorinformation nr. 4 dateret 28. april 2023. En vurdering foretaget af indehaveren og dennes revisor er efter rettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til at godkende tabet fratrukket i indkomståret 2022, uanset tabet er beregnet på grundlag af en foreløbig opgørelse af aktiver og passiver udarbejdet af kurator. Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelsen.

Momsfradrag for tab på debitor nægtet i konkursbo uden dividendeskøn (jnr. 24-0047220) · skattewiki.dk