Momsfradrag nægtet for fiktive underleverandørfakturaer og private udgifter

Journalnr. 24-0046942 Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens købsmoms med i alt 209.235 kr. for afgiftsperioderne 1. januar 2020 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes ikke godkendte fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandører samt øvrige udgifter. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger [klager], herefter indehaveren, drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 24. november 2011 og ophørte den 18. juli 2023. Virksomheden var registreret under branchekoden 562100 ”Event catering”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden været registreret med 1-4 ansatte, fordelt på 0,37-3 årsværk fra april 2021 til december 2021. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har virksomheden oplyst et overskud af virksomhed på 75.997 kr. i 2020 og på 47.372 kr. i 2021. Virksomheden blev registreret for moms fra den 6. marts 2020 og har angivet moms kvartalsmæssigt. Virksomheden har angivet følgende momstilsvar for de påklagede afgiftsperioder: Periode Salgsmoms (kr.) Købsmoms (kr.) Momstilsvar (kr.) 2020 1. kvartal 0 9.104 -9.104 2. kvartal 14.483 8.452 6.031 3. kvartal 42.862 22.901 19.961 4. kvartal 41.407 31.966 9.441 I alt 2020 98.752 72.423 26.329 2021 1. kvartal 103.102 99.697 3.405 2. kvartal 126.461 93.986 32.475 3. kvartal 107.519 71.462 36.057 4. kvartal 96.322 41.266 55.056 I alt 2021 433.404 306.411 126.993 Samlet 532.156 378.834 153.322 Sagen er startet på baggrund af, at Skattestyrelsen har indledt en kontrol af virksomheden for at undersøge dens anvendelse af underleverandører. Skattestyrelsen har den 22. september 2023 truffet afgørelse om, at virksomheden skulle betale 73.547 kr. mere i moms for afgiftsperioderne 1. januar 2020 til 31. december 2020 og 236.160 kr. mere i moms for afgiftsperioderne 2021, samlet 309.707 kr. Forhøjelsen vedrørte både ændring af virksomhedens købs- og salgsmoms. Forhøjelsen af salgsmomsen skyldtes indsætninger på indehaverens og virksomhedens konto, og forhøjelsen af købsmomsen skyldtes, at det var Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke var realitet bag fakturaerne fra virksomhedens underleverandører, samt at der ikke var fremlagt dokumentation for øvrige momsbelagte udgifter. Virksomhedens købsmoms blev nedsat med 45.907 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 og nedsat med 184.740 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Virksomhedens tidligere revisor [person1] fra [revisionsfirma] sendte den 17. maj 2023 en anmodning om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 22. februar 2023. Anmodningen vedrørte kontante indsætninger, som Skattestyrelsen i afgørelsen af 22. februar 2023 havde beskattet og behandlet som momspligtig omsætning i virksomheden. Virksomhedens daværende repræsentant, [person2], indsendte den 29. august 2023 følgende materiale: Bilag 2021 – del 1 MasterCard Guld, fakturanr. 32 – 50 Virksomhedens daværende repræsentant indsendte den 9. september 2023 følgende materiale: Bilag 2020 – del 1 + 2 Bilag 2021 – del 2 + 3 + 4 Virksomhedens daværende repræsentant indsendte den 19. oktober 2023 bilagsmateriale for 2020 – del 3. Virksomheden har ikke fremlagt bogføringsmateriale i forbindelse med klagesagen. På baggrund af genoptagelsesanmodningen traf Skattestyrelsen en ny afgørelse den 15. februar 2024, hvor virksomhedens momstilsvar blev nedsat med 43.920 kr. i 2020 og med 56.552 kr. i 2021. Ved afgørelsen forhøjede Skattestyrelsen virksomhedens købsmoms med 16.280 kr. for 2020 og forhøjede virksomhedens købsmoms med 5.132 kr. for 2021. Ved afgørelsen af 15. februar 2024 godkendte Skattestyrelsen fradrag for købsmoms på i alt 42.796 kr. for 2020 og på 126.802 kr. for 2021, idet Skattestyrelsen fandt, at virksomheden havde dokumenteret udgifter svarende hertil. Det ikke godkendte fradrag for købsmoms udgør herefter 29.627 kr. (45.907 kr. – 16.280 kr.) for 2020 og 179.608 kr. (184.740 kr. – 5.132 kr.) for 2021. Skattestyrelsen fastholdt, at der ikke kunne godkendes fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører på 24.000 kr. i 2020 og på 146.533 kr. (139.363 kr. + 7.170 kr.) i 2021 samt for øvrige udgifter på 5.627 kr. i 2020 og på 33.076 kr. i 2021. Skattestyrelsen har fastholdt forhøjelserne, idet styrelsen anser udgifterne til underleverandører for ikke at være reelle samt de øvrige udgifter for at være virksomheden uvedkommende. Udgifter til underleverandører Som følge af kontrollen har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for købsmoms for fakturaer udstedt af underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9] ApS og [virksomhed10]. Ændringen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaerne for ikke at være reelle. Følgende forhold gør sig gældende vedrørende virksomhedens underleverandører: [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 30. april 2012 og blev taget under tvangsopløsning ved konkursdekret afsagt den 8. april 2021. [virksomhed2] blev stiftet af [virksomhed11] A/S, og [person3] var direktør i kontrolperioden. [virksomhed2] er registreret med binavnet [virksomhed12] A/S og er registreret under branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibrancherne 431100 ”Nedrivning”, 439910 ”Murere” og 782000 ”Vikarbureauers aktiviteter og anden personaleformidling”. [virksomhed2]’s formål er produktion. Ifølge CVR har [virksomhed2] været registreret med 9-12 ansatte, fordelt på 5-11 årsværk i de påklagede afgiftsperioder. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 01-08-2020 10374 36.000,00 9.000,00 45.000,00 Chauffør på stand-by, 06.00-22.00 Total 36.000,00 9.000,00 45.000,00 Det fremgår af fakturaen, at den er udstedt af [virksomhed13] ApS med CVR-nr. [...3]. Det fremgår ikke nærmere om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed2] og har på baggrund heraf konstateret, at transaktionsmønsteret ændrer sig fra den 30. juni 2020. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] har indgået i moms- og skattesvig. Videre ifølge Skattestyrelsens oplysninger blev beløb overført til [virksomhed2] videreført til udenlandske virksomheder. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed2] været momsregistreret og har angivet moms for 1. og 2. kvartal 2020, men har ikke angivet moms for de efterfølgende afgiftsperioder, der derfor er blevet foreløbigt fastsat. De skyldige beløb er ikke blevet afregnet til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har derudover konstateret, at [virksomhed2] har udstedt fakturaer, der væsentligt overstiger, hvad der er angivet i salgsmoms. Fem personer er i 2021 dømt i Retten i [by1] for overtrædelse af straffelovens § 290 a (hvidvask af særligt grov beskaffenhed). De fem personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der indbetalt beløb via fiktive fakturaer på [virksomhed2]'s konti i [finans1]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 13. maj 2020 og blev opløst efter konkurs den 12. juni 2025. Konkursdekretet blev afsagt den 12. januar 2022. [virksomhed3] blev stiftet af [virksomhed14] ApS, og [person4] var direktør i samhandelsperioden. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibranchen 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed3]’s formål var at drive virksomhed med udvikling og produktion af andre færdige metalprodukter - branchekode 259900 - samt andre dermed efter direktionens skøn beslægtede formål. Ifølge CVR har [virksomhed3] ikke været registreret med ansatte. Som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] er der fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 25-09-2020 30170 36.000,00 9.000,00 45.000,00 Chauffør på stand-by hel dag (06-22) 30 dage 1200kr/dag Total 36.000,00 9.000,00 45.000,00 Det fremgår af fakturaen, at der er faktureret for 30 stk. til en enhedspris på 1.200 kr. Arbejdsopgaverne er ikke nærmere beskrevet, herunder hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed3]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, men at [virksomhed3] har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] videre ikke afholdt udgifter til underleverandører. Fem personer er i 2021 dømt i Retten i [by1] for overtrædelse af straffelovens § 290 a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). De fem personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der via fiktive fakturaer indbetalt beløb på [virksomhed3]'s konti i [finans2]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 29. oktober 2020 og blev opløst efter konkurs den 30. maj 2023. Konkursdekretet blev afsagt den 5. juli 2022. [virksomhed4] blev stiftet af [person5], som også var direktører frem til konkursdekretets afsigelse. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, og dets formål var at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte i de påklagede afgiftsperioder. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 16-11-2020 2 24.000,00 6.000,00 30.000,00 Mandskabsleje Total 24.000,00 6.000,00 30.000,00 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling skal ske til ”Bank” med reg.nr. [...] og konto nr. [kontonr.1]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at [virksomhed4] ikke har nogen bankkonto, og at den på fakturaen angivne betalingsoplysning tilhører en betalingsformidler, der ikke viser, hvor beløbet efterfølgende er overført til, udover at indsættelser på [virksomhed4]’s konto blev videreført til udenlandske konti. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed4]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed4] har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Videre fremgår, at [virksomhed4] har været momsregistreret for perioden 29. oktober 2020 – 5. juli 2022, men ikke har angivet moms, at [virksomhed4]’s adresse er på et kontorhotel, og at [virksomhed4] ikke har indgivet regnskab til Erhvervsstyrelsen. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4]. [person5] var også direktør i virksomheden [virksomhed6], jf. nedenfor. [virksomhed6], CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev startet den 18. januar 2021 og ophørte den 5. juni 2023. [person5] var fuldt ansvarlig deltager i [virksomhed6]. [virksomhed6] var registreret under branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”, og dets formål var at udføre byggearbejder. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed6] ikke været registreret med ansatte i samhandelsperioden. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 01-02-2021 1106 52.147,00 13.036,75 65.183,75 Efter Aftale 01-03-2021 1137 59.450,00 14.862,50 74.312,50 Efter Aftale Total 111.597,00 27.899,25 139.496,25 Det fremgår ikke nærmere om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed6] været momsregistreret, men har ikke angivet moms, [virksomhed6] har ikke oplyst overskud af virksomhed for 2021, og [virksomhed6] har ikke afholdt udgifter til underleverandører. Videre fremgår det af oplysningerne, at indsætninger på [virksomhed6]’s bankkonto er overført til udlandet, også uden at [virksomhed6] har købt varer eller ydelser i udlandet, at [virksomhed6] har en hjemmeside, men at det oplyste telefonnummer ikke er i brug, og at [virksomhed6] på hjemmesiden skriver, at de udfører ”Business Administration” uden nærmere uddybelse heraf. [virksomhed6] er ikke vendt tilbage på Skattestyrelsens henvendelser. [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 16. juli 2019 og blev tangsopløst den 13. september 2021. [virksomhed5] var registreret med binavnet [virksomhed15] ApS. [virksomhed5] blev stiftet af [person6] og [person7], som også var direktører til den 10. november 2020, hvorefter [person8] var administrerende direktør frem til [virksomhed5]’s opløsning. [virksomhed5] var registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, og dets formål var at udføre byggearbejder. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed5] ikke været registreret med ansatte i de påklagede afgiftsperioder. Som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] er der fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 08-01-2021 176 61.600,00 15.400,00 77.000,00 Kørsel efter aftale Total 61.600,00 15.400,00 77.000,00 Det fremgår ikke nærmere om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling skal ske til ”Bank” med reg.nr. [...] og konto nr. [kontonr.2]. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed5]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] i perioden fra og med december 2020 til og med februar 2021 har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Videre fremgår det af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed5] har foretaget 0-angivelser for 4. kvartal 2020 og 1. kvartal 2021, at [virksomhed5] har haft en omsætning på 14.077.850 kr. i perioden fra december 2020 til og med februar 2021 med kun to ansatte, at indsætninger på [virksomhed5]’s konto i [finans3] er overført til [finans4] i Belgien via [finans4]s opsamlingskonto [kontonr.3] hos [finans5], at [virksomhed5] ikke har afholdt udgifter til underleverandører, at indtægter er videreført til udlandet, selvom [virksomhed5] ikke har købt varer eller ydelser i udlandet, og at [virksomhed5] er opløst som følge af ikke at have indsendt regnskab. [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 12. oktober 2017 og blev opløst efter konkurs den 11. maj 2023. [virksomhed7] blev stiftet af [person9] og [person10], som også var direktører frem til den 1. april 2019, og [person11] var direktør i [virksomhed7] i samhandelsperioden fra den 7. december 2020 til den 30. august 2021. [virksomhed7] var registreret under branchekoden 463420 ”Engroshandel med vin og spiritus” og bibranchen 463410 “Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft”, og dets formål var reparation og salg af kommunikationsudstyr og anden hermed beslægtede virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed7] været registreret med 1 ansat i perioden for samhandlen, fordelt på 1 årsværk. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-04-2021 256 63.456,80 15.864,20 79.321,00 Kørsel efter aftale Total 63.456,80 15.864,20 79.321,00 Det fremgår af fakturaen, at den er udstedt af [virksomhed9] ApS med CVR-nr. tilhørende [virksomhed7]. Der fremgår ikke nærmere oplysninger om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling skal ske til ”[finans1]” med reg.nr. [...] og konto nr. [kontonr.4]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at de på fakturaen angivne betalingsoplysninger tilhører [virksomhed7]. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed7]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed7] i perioden 14. januar 2021 til den 28. april 2021 har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Videre fremgår det af Skattestyrelsens oplysninger, at indsætninger på [virksomhed7]’s konto i [finans1] blev overført til udenlandske konti, og at der ikke var nogen reel drift i perioden fra 14. april 2021 – 28. april 2021. En ledende person i [virksomhed7] er i efteråret 2021 dømt i Retten i [by2] for overtrædelse af straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) ved at have konverteret eller overført midler, idet [virksomhed7]’s konto blev stillet til rådighed for andre personer og virksomheder, hvorefter der blev indsat penge fra flere forskellige danske virksomheder og videreført til udenlandske konti. De overførte midler var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 23. oktober 2003 og er taget under konkursbehandling ved konkursdekret afsagt den 5. januar 2023. [virksomhed8] blev stiftet af ApS [virksomhed16], CVR-nr. [...10], og [person12] var direktør i de påklagede afgiftsperioder. [virksomhed8] er registreret med binavnene [virksomhed17] ApS, [virksomhed18] ApS, [virksomhed19] ApS, [virksomhed20] ApS og [virksomhed21] ApS. [virksomhed8] er registreret med branchekode 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber”, og dets formål er at fungere som holdingselskab og foretage investeringer, salg og produktion samt ligeartet virksomhed. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed8] været registreret med 1-2 ansatte i de påklagede afgiftsperioder, fordelt på 0,07-0,41 årsværk. Skattestyrelsen har efterspurgt, men ikke modtaget, fakturaer vedrørende følgende overførelser til [virksomhed8]’s kontonummer, som virksomheden har foretaget via dets bankkonto [kontonr.5] i [finans6]: Betalingsdato Bankkonto nr. Beløb inkl. moms (kr.) Beløb moms (kr.) Beløb ekskl. moms (kr.) 07-05-2021 [kontonr.6] -94.750,00 -18.950,00 -75.800,00 01-06-2021 [kontonr.6] -104.750,00 -20.950,00 -83.800,00 09-07-2021 [kontonr.6] -102.747,25 -20.549,45 -82.197,80 03-08-2021 [kontonr.6] -98.750,00 -19.750,00 -79.000,00 Total -400.997,25 -80.199,45 -320.797,80 Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-05-2021 398 75.800,00 18.950,00 94.750,00 Iflg aftale 01-06-2021 1544 83.800,00 20.950,00 104.750,00 Service udført ifølge aftale iht aftale Total 159.600,00 39.900,00 199.500,00 Det fremgår af fakturanr. 398, at fakturaen er udstedt af selskabet [virksomhed22] ApS, og der er anført CVR-nr. [...11] på fakturaen. Der er endvidere anført ”[e-mail1]@[virksomhed23].dk” som mailadresse, og adressen er anført som ”[adresse1], [by3]”. Der fremgår ikke nærmere oplysninger om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge oplysninger fra CVR tilhører det på fakturaen anførte CVR-nr. ikke [virksomhed22] ApS, men et selskab ved navn [virksomhed23] ApS. Yderligere fremgår, at [virksomhed23] ApS har beliggenhed på den på fakturaen anførte adresse. Det fremgår af fakturanr. 1544, at fakturaen er udstedt af selskabet [virksomhed23] ApS, og der er anført CVR-nr. [...11]. Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling ske til ”Bank” med reg.nr. [...] og konto nr. [kontonr.7]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at de på fakturaen anførte betalingsoplysninger tilhører [virksomhed8]. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at [virksomhed8]’s konto har været anvendt til en lang række andre selskabers fakturaindbetalinger, og at [virksomhed8] ikke har været den rette indkomstmodtager af de overførte beløb og derfor ikke var fakturaudsteder. Videre fremgår, at [virksomhed8] ikke har afholdt almindelige udgifter i forbindelse med virksomhedsdrift således, at der ikke har været nogen reel drift i [virksomhed8]. Det fremgår ydermere af oplysningerne, at [virksomhed8]’s bankkonto er blevet anvendt af andre selskabers fakturaindbetalinger, hvorefter betalingerne er blevet overført til udenlandske bankkonti. [virksomhed10], CVR-nr. [...12], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 10. juli 2020 og ophørte den 7. juni 2023. [person13] var fuldt ansvarlig deltager i [virksomhed10]. [virksomhed10] var registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchen 467200 “Engroshandel med metaller og metalmalme”. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed5] ikke været registreret med ansatte i de påklagede afgiftsperioder. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 19-10-2021 2070 28.680,00 7.170,00 35.850,00 Mandskabsleje, se bilag Total 28.680,00 7.170,00 35.850,00 Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed10] og har konstateret, at [virksomhed10] ikke har kunnet levere ydelserne. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed10] har udstedt fiktive fakturaer med henblik på at give andre virksomheder et uretmæssigt momsfradrag samt at sløre betalingsforløbet. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at fakturaer udstedt af [virksomhed10] er mangelfulde i forhold til fakturakravene, hvor de anførte betalingsbetingelser tilhører flere forskellige kontohavere, og at [virksomhed10] ikke har angivet salgsmoms for 4. kvartal 2021, selvom de har udstedt fakturaer, og der er indgået indbetalinger på indehaverens konto som indikerer, at der har været indsættelser indeholdende betalingspligtig moms. Det har ikke været muligt at afstemme fakturaerne med virksomhedens bogføring, idet virksomheden ikke har fremlagt regnskabsmateriale. Betaling af samtlige fakturaer udstedt af underleverandørerne ses betalt via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.5] i [finans6]. Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Samlet kan Skattestyrelsens ikke godkendte fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for de påklagede afgiftsperioder opgøres til: Underleverandør Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) 2020 [virksomhed2] 36.000,00 9.000,00 45.000,00 [virksomhed3] 36.000,00 9.000,00 45.000,00 [virksomhed4] 24.000,00 6.000,00 30.000,00 I alt 2020 96.000,00 24.000,00 120.000,00 2021 [virksomhed5] 61.600,00 15.400,00 77.000,00 [virksomhed6] 52.147,00 13.036,75 65.183,75 [virksomhed6] 59.450,00 14.862,50 74.312,50 [virksomhed7] 63.456,80 15.864,20 79.321,00 [virksomhed8] 75.800,00 18.950,00 94.750,00 [virksomhed8] 83.800,00 20.950,00 104.750,00 [virksomhed8] 82.197,80 20.549,45 102.747,25 [virksomhed8] 79.000,00 19.750,00 98.750,00 [virksomhed10] 28.680,00 7.170,00 35.850,00 I alt 2021 586.131,60 146.532,90 732.664,50 Øvrige momsbelagte udgifter Virksomheden har afholdt øvrige udgifter via virksomhedens erhvervskonto i [finans6] konto nr. [kontonr.5]. Skattestyrelsen har opgjort momspligtige udgifter på kontoen til i alt 132.583 kr. inkl. moms for 2020 og 608.352 kr. inkl. moms for 2021. På baggrund af de afholdte udgifter inkl. moms på virksomhedens bankkonto opgjorde Skattestyrelsen, i afgørelse af 22. februar 2022, skønsmæssigt virksomhedens købsmoms til 26.517 kr., svarende til 20 % af 132.583 for 2020, og 121.670 kr., svarende til 20 % af 608.352 kr. for 2021. I forbindelse med genoptagelsesanmodningen af Skattestyrelsens afgørelse af 22. februar 2023 har virksomheden den 9. september 2023 og den 19. oktober 2023 som dokumentation for købsmomsen fremlagt kvitteringer, som samlet kan opgøres til henholdsvis 383.349 kr. inkl. moms for 2020 og 1.230.893 kr. inkl. moms for 2021. Ved afgørelsen af 15. februar 2024 forhøjede Skattestyrelsen virksomhedens godkendte fradrag for købsmoms med 16.280 kr. for 2020 og med 5.132 kr. for 2021, da Skattestyrelsen fandt, at virksomheden nu havde fremlagt dokumentation for, at udgifterne vedrørte momspligtige leverancer til virksomheden. Virksomhedens godkendte fradrag for købsmoms udgør herefter 42.796 kr. for 2020 og 126.802 kr. for 2021. Virksomhedens ikke godkendte fradrag for købsmoms kan herefter opgøres som følger: Periode 2020 2021 Angivet købsmoms 72.423 kr. 306.411 kr. Godkendt fradrag for købsmoms 42.796 kr. 126.802 kr. Samlet ikke godkendt fradrag for købsmoms (angivet købsmoms – godkendt fradrag for købsmoms) 29.627 kr. 179.609 kr. Heraf ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører 24.000 kr. 146.533 kr. Heraf ikke godkendt fradrag for øvrige udgifter 5.627 kr. 33.076 kr. Som dokumentation for, at de øvrige udgifter vedrører levering af virksomhedens afgiftspligtige leverancer, har virksomheden fremlagt kvitteringer. Kvitteringerne vedrører køb af dagligvarer, drikkevarer, whisky, cigaretter, mad, tøj, Yezzy Boost, børnetøj, personlig pleje, rygsæk, elektronik herunder spil, Chromecast og Beats powerbeats høretelefoner, køb af interiør, herunder gardin, potteplanter, spejl, juniorstol, dyne, pude, cykelpumpe, børnecykel og lejetøj samt restaurantbesøg, herunder hos [virksomhed24], [virksomhed25], [virksomhed26] mf. Virksomheden har ikke redegjort nærmere for kvitteringernes tilknytning til virksomhedens momspligtige aktiviteter. Idet virksomheden ikke har fremlagt bogføringsmateriale, er det ikke muligt at afstemme, hvorvidt kvitteringerne er bogført på virksomhedens konto for indgående moms. Opsamling Skattestyrelsen har samlet ikke godkendt fradrag for købsmoms på i alt 29.627 kr. for 2020 og på i alt 179.741 kr. for 2021. Beløbene er opgjort på baggrund af følgende: 2020 Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører 24.000 kr. Ikke godkendt fradrag for øvrige udgifter 5.627 kr. Ikke godkendt fradrag i alt 2020 29.627 kr. 2021 Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører 146.533 kr. Ikke godkendt fradrag for øvrige udgifter 33.076 kr. Ikke godkendt fradrag i alt 2021 179.609 kr. I alt 209.236 kr. Der foreligger en difference på 1. kr. i forhold til Skattestyrelsens opgørelse. Differencen skyldes afrunding. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører samt øvrige udgifter på i alt 209.235 kr. for afgiftsperioderne 1. januar 2020 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset fakturaer fra virksomhedens underleverandører for ikke at være reelle, og at øvrige udgifter anses for at være virksomheden uvedkommende. I afgørelsen af 15. februar 2024 har Skattestyrelsen som begrundelse bl.a. anført: ”… 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Købsmoms 2020: Vi har gennemgået dine indsendte kvitteringer og indsat dem i bilag 8. Du har indsendt faktura fra [virksomhed13] ApS og [virksomhed4] ApS. Skattestyrelsen har i tidligere afgørelse nægtet [virksomhed1] fradrag for købsmoms for betaling af beløb til disse fakturaudstedere. Skattestyrelsen fastholder, at nægte købsmomsfradrag for betalinger til: [virksomhed13] ApS CVR [...3] 45.000,00 kr. inkl. moms [virksomhed4] ApS CVR [...5] 30.000,00 kr. inkl. moms Du kan se vores begrundelse i afgørelse af 22. februar 2023, afsnit 1. Af bilag 8 fremgår, at du har indsendt kvitteringer på 383.349 kr. inkl. moms. Vi har gennemgået de indsendte kvitteringer og vurderet, hvilke der er leveret til din virksomhed [virksomhed1]. Virksomheden kan få fradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Der kan godkendes fradrag for købsmoms, når udgifter kan dokumenteres ved faktura og eventuelt underliggende bilag, jf. momslovens § 36a, stk. 2, nr. 1 og § 81 i momsbekendtgørelsen. En del af de fremsendte kvitteringer anses som værende selskabet uvedkommende, og kan ikke anses som værende varer/ydelser, der anvendes til brug for virksomhedens leverancer jf. momslovens § 37, stk. 1. Beløb der anses som værende selskabet uvedkommende er placeret i kolonnen ”Privat”. VI har ikke modtaget din virksomheds bogføring, vi har derfor alene haft kvitteringerne til vurdering. Skattestyrelsen har opgjort dine indsendte kvitteringer på følgende måde: Private udgifter 43.653 Indsendte bilag vedr. [virksomhed13] ApS og [virksomhed4] ApS 75.000 Leverancer af varer og ydelser til virksomhed ekskl. moms 221.900 Moms af varer og ydelser leveret til virksomhed 42.796 I alt indsendt bilag 383.349 Skattestyrelsen godkender i alt købsmoms på 42.796 kr. I tidligere fremsendte afgørelse har vi opgjort virksomhedens købsmoms skønsmæssigt til 26.516 kr. Vi ændrer virksomhedens købsmoms med differencen mellem den skønsmæssig opgørelse på 26.516 kr. og den dokumenterede købsmoms på 42.796 kr., i alt 16.280 kr. Virksomhedens købsmoms opgøres herefter som følgende: Periode Tidligere skønnet købsmoms Dokumenterede købsmoms Ændring 2020-03-31 - 247 247 2020-06-30 1.292 5.654 4.362 2020-09-30 8.862 8.856 -6 2020-12-31 16.362 28.039 11.677 2020 26.516 42.796 16.280 Købsmoms 2021: Du har indsendt bilag til dokumentation for din købsmoms i 2021. Vi har gennemgået dine indsendte kvitteringer og indsat dem i bilag 15. Du har indsendt faktura fra [virksomhed5] ApS og [virksomhed6]. Skattestyrelsen har i tidligere afgørelse nægtet [virksomhed1] fradrag for købsmoms for betaling af beløb til disse fakturaudstedere. Skattestyrelsen fastholder, at nægte købsmomsfradrag of betalinger til: [virksomhed5] ApS CVR [...7] 77.000,00 kr. inkl. moms [virksomhed6] CVR [...6] 65.183,75 kr. inkl. moms [virksomhed6] CVR [...6] 74.312,25 kr. inkl. moms Du kan se vores begrundelse i afgørelse af 22. februar 2023, afsnit 1. I tidligere afgørelse har vi nægtet fradrag for købsmoms for betalinger til [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS. Vi har ikke i forbindelse med fremsendelse af tidligere afgørelse haft bilag. Efter modtagelse af materiale i forbindelse med anmodning om genoptagelse, har vi foretaget fornyet gennemgang af bilag. Betaling til [virksomhed7] ApS: I afgørelse af 22. februar 2023 har vi identificeret betalingen den 6. april 2021 på 79.321,00 kr. til kontonummer [kontonr.4]. Kontonummer er registreret som tilhørende [virksomhed7], CVR [...8]. Du har indsendt vedlagte bilag 19. Det er faktura nr. 256 udstedt af [virksomhed9] ApS, med betaling af i alt 79.321 kr. inkl. moms. Betalingsoplysninger af faktura er til konto nr. [kontonr.4]. CVR nr. [...8] er påført faktura, dette CVR nr. tilhører [virksomhed7] Aps. Konto nr. [kontonr.4] tilhører [virksomhed7] ApS. Vi har ikke kunnet identificere et selskab med navnet [virksomhed9] ApS. Det er vores vurdering, at betaling på 79.321 kr. til [kontonr.4] er betaling til [virksomhed7] ApS. I denne vurdering lægges særligt vægt på, at CVR påført faktura tilhører [virksomhed7] ApS og at det på faktura påførte kontonummer tilhører [virksomhed7] ApS. Skattestyrelsen fastholder derfor begrundelse i vores afgørelse af 22. februar 2023 og nægter [virksomhed1] fradrag for ovenstående faktura, idet [virksomhed7] ApS anses som værende fiktive. Betalinger til [virksomhed8] ApS: I afgørelse af 22. februar 2023 har vi identificeret følgende betalinger til kontonummer [kontonr.7]. Kontonummer er registreret som tilhørende [virksomhed8] ApS, CVR [...9]. 07-05-2021 [virksomhed8] ApS [...9] -94.750,00 -18.950,00 -75.800,00 01-06-2021 [virksomhed8] ApS [...9] -104.750,00 -20.950,00 -83.800,00 09-07-2021 [virksomhed8] ApS [...9] -102.747,25 -20.549,45 -82.197,80 03-08-2021 [virksomhed8] ApS [...9] -98.780,00 -19.750,00 -79.000,00 Du har indsendt vedlagte bilag 20. Det er faktura nr. 398 udstedt af [virksomhed22] ApS med betaling af i alt 94.750,00 kr. inkl. moms. Påført faktura er CVR nr. [...11] – dette CVR nr. tilhører ikke [virksomhed22] ApS men tilhører [virksomhed23] ApS. Skattestyrelsen anser det som atypisk, at CVR nr. ikke stemmer overens med den på faktura anførte udsteder. Nederst på faktura nr. 398 er påført adressen [adresse1], [by3] – på denne adresse er [virksomhed23] ApS beliggende. Som mail er påført [e-mail1]@[virksomhed23].dk. Det påførte kontonummer til betaling tilhører [virksomhed8] ApS. Beskrivelse til faktura er anført ”Kørsel efter aftale”. Vi behandler ovenstående faktura nr. 398 som udstedt af [virksomhed23] ApS, idet det er deres CVR nr. der er påført faktura. Endivdere fremgår [virksomhed23] ApS adresse samt mail som henførende til dem. Se beskrivelse af [virksomhed23] ApS nedenfor. Du har indsendt vedlagte bilag 21. Det er faktura nr. 1544 udstedt af [virksomhed23] ApS, med betaling af i alt 104.750,00 kr. inkl. moms. Det påførte kontonummer til betaling tilhører [virksomhed8] ApS. Beskrivelsen til faktura er anført ”Service udført ifølge aftale”. Skattestyrelsen har den 8. november 2022 spurgt dig om yderligere oplysninger vedrørende betalingerne til [virksomhed8] ApS’ kontonummer på henholdsvis 94.750,00 kr. og 104.750,00 kr. Vi har bedt dig dokumentere underleverandørforhold i form af faktura, underbilag, timesedler, kontrakter samt kontaktoplysninger på underleverandører. Vi har ikke modtaget det adspurgte materiale. Du har nu indsendt fakturaer udstedt af [virksomhed23] ApS. Der er en række atypiske forhold vedrørende faktura udstedt af [virksomhed23] ApS. Især forholdet, at [virksomhed22] ApS er anført som fakturaudsteder af faktura nr. 398. Det anses endvidere som atypisk, at der betales til anden konto end [virksomhed23] ApS konto. I vores afgørelse af 22. februar 2023, har vi anset [virksomhed8] ApS for at være fiktiv, idet det er Skattestyrelsens vurdering, at de ikke har kunne levere ydelser. Skattestyrelsen har tidligere foretaget kontrol af [virksomhed8] ApS, i denne kontrol er det konstateret, at beløb er indgået på [virksomhed8] ApS’ konto og herefter videreført til udlandet. Det anses som atypisk, at beløb føres til udlandet umiddelbart efter indbetaling. På baggrund af ovenstående beskrevne atypiske forhold nægter Skattestyrelsen fradrag for købsmoms for fakturaer udstedet at [virksomhed23] ApS. Vi har ikke modtaget yderligere dokumentation for betalingen den 9. juli 2021 på 102.747,25 kr. og betalingen den 3. august 2021 på 98.750,00 kr., hvorfor vi fastholder vores afgørelse af 22. februar 2023 og nægter din virksomhed momsfradrag. Faktura fra [virksomhed10]: Du har indsendt vedlagte bilag 22. Det er faktura 2070 fra [virksomhed10], CVR [...12], med betaling af i alt 35.850,00 kr. inkl. moms, momsen udgør 7.170,00 kr. Beskrivelsen til faktura er anført ”Mandskabsleje, se bilag”. Fakturadato er 19. oktober 2021. Skattestyrelsen nægter din virksomhed fradrag for købsmoms på 7.170 kr., jf. momslovens § 37, stk. 1, vedrørende faktura fra [virksomhed10], da det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er realitet bag fakturaen, se vores begrundelse under afsnit 2.1. Skattestyrelsen henviser yderligere til EU-dom Genius Holding, EU-dom Terra Baubedard-Handel GmbH, EU-dom Bonik samt EU-dom EN.SA.Srl, alle gengivet i afsnit 1.3, hvoraf det fremgår, at der ikke gives momsfradrag for falske og fiktive fakturaer. Virksomheden har endvidere ikke løftet den skærpet bevisbyrde for fakturaernes realitet, som bl.a. er beskrevet i SKM2009.325 ØLR og refereret under punkt 1.3. ovenfor. Af bilag 15 fremgår, at du har indsendt kvitteringer på 1.216.880 kr. inkl. moms, derudover har de medsendt dokumentation for momsbeløb fra dit forsikringsselskab på i alt 14.013 kr. I alt medsendt dokumentation på 1.230.893 kr. Vi har gennemgået de indsendte kvitteringer og vurderet, hvilke der er leveret til din virksomhed [virksomhed1]. Virksomheden kan få fradrag for indkøb af varer og ydelser, der anvendes til brug for virksomheden leverancer, jf. momslovens § 37. stk. 1. Der kan godkendes fradrag for købsmoms, når udgifter kan dokumenteres ved faktura og eventuelt underliggende bilag, jf. momslovens § 36a, stk. 2, nr. 1 og § 81 i momsbekendtgørelsen. En del af de fremsendte kvitteringer anses som værende selskabet uvedkommende, og kan ikke anses som værende varer/ydelser, der anvendes til brug for virksomhedens leverancer jf. momslovens § 37, stk. 1. Beløb der anses som værende selskabet uvedkommende er placeret i kolonnen ”Privat”: VI har ikke modtaget din virksomheds bogføring, vi har derfor alene haft kvitteringerne til vurdering. Skattestyrelsen har opgjort dine indsendte kvitteringer på følgende måde: Private udgifter 57.010 Indsendte bilag vedr. fiktive underleverandører 531.167 Leverancer af varer og ydelser til virksomhed ekskl. moms 515.914 Moms af varer og ydelser leveret til virksomhed 122.789 Moms opkrævet af forsikring 14.013 I alt indsendt bilag 1.230.893 Skattestyrelsen godkender i alt købsmoms på 126.802 kr. (122.789 + 14.013). I tidligere fremsendte afgørelse har vi opgjort virksomheden købsmoms skønsmæssigt til 121.670 kr. Vi ændrer virksomheden købsmoms med differencen mellem den skønsmæssige opgørelse på 121.670 kr. og den dokumenterede købsmoms på 126.802 kr., i alt 5.132 kr. Virksomheden købsmoms opgøres herefter som følgende: Periode Tidligere skønnet købsmoms Dokumenteret købsmoms Ændring 2021-03-31 27.248 31.498 4.250 2021-06-30 34.683 30.656 -4.027 2021-09-30 36.259 27.471 -8.788 2021-12-31 23.481 37.177 13.696 2021 121.670 126.802 5.132 …” Skattestyrelsen har endvidere i afgørelsen af 22. februar 2023 som begrundelse bl.a. anført: ”… 1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Indledning: Skattestyrelsen har ikke modtaget selskabets bogføringsmateriale. Skattestyrelsen er således ikke i besiddelse af et regnskab, som kan danne grundlag for Skattestyrelsens kontrol af virksomhedens moms jf. momslovens § 55 og momsbekendtgørelsens §§ 72, 73 og 78. Da Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af et regnskab, kan Skattestyrelsen jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2 opgøre selskabets moms skønsmæssigt. Skattestyrelsen lægger selskabets bankkontoudtog sammenholdt med angivet moms i indkomstårene 2020-2021 til grund for sit skøn. … Opgørelse af købsmoms: Købsmoms 2020: Underleverandører: Skattestyrelsen har gennemført kontrol af [virksomhed1]s anvendelse af underleverandører. De anvendte underleverandører er beskrevet i afsnit 1.1. Det drejer sig om følgende i 2020: CVR [...2] [virksomhed2] ApS CVR [...4] [virksomhed3] ApS CVR [...5] [virksomhed4] ApS Generelt for de i afsnit 1.1 beskrevne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: De svarer ikke på henvendelser fra Skattestyrelsen. Virksomhederne har en kort levetid. Virksomhederne har ikke angivet moms, A-skat, am-bidrag retvisende, hvilket medfører et betydeligt tab for Skattestyrelsen. Konti tømmes systematisk og overføres til udenlandske konti, til betalingsplatforme eller til konti tilhørende andre virksomheder, som Skattestyrelsen har konstateret, indgår i svig. Skattestyrelsen nægter jf. momslovens § 37 stk. 1 fradrag for købsmoms på de i afsnit 1.2. beskrevne underleverandører, anført i nedenstående tabel, med i alt 24.000 kr., da det er Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke er realitet bag fakturaerne fra ovenstående underleverandører. Skattestyrelsen henviser yderligere til SKM2009.325.ØLR, SKM2019.231.HR, SKM2019.332.ØLR, SKM2017.461.ØLR samt EU-dom Genius Holding, EU-dom Terra Baubedard-Handel GmbH, EU-dom Bonik samt EU-dom EN.SA.Srl, alle gengivet i afsnit 1.3, hvoraf det fremgår, at der ikke gives momsfradrag for falske og fiktive fakturaer. Virksomheden har endvidere ikke løftet den skærpet bevisbyrde for fakturaernes realitet, som bl.a. er beskrevet i SKM2009.325 ØLR og refereret under punkt 1.3. ovenfor. Udgifterne til ovenstående underleverandører udgør i alt: … Fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer for fiktive underleverandører nægtes herefter med 20 % af 120.000,00 kr. = 24.000 kr. Øvrige momsbelagte udgifter: Virksomheden kan få fradrag for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Et yderligere krav i forbindelse med fradrag er, at den fradragsberettigede afgift skal vedrøre den vare eller ydelse, der er leveret til virksomheden, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1. For at der kan godkendes fradrag for købsmoms, skal udgifterne kunne dokumenteres ved faktura og eventuelt underliggende bilag, jf. momslovens § 36a, stk. 2, nr. 1 og § 81 i momsbekendtgørelsen. Da Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af købsbilag, kan der som udgangspunkt ikke gives fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen henviser til SKM2021.456 LSR samt EU-retspraksis C-664/16 Vadan. Ud fra de udgifter som virksomheden ifølge bankkontospecifikationer har afholdt, finder Skattestyrelsen det dog sandsynliggjort, at der er afholdt momsbelagte udgifter, hvorfor der godkendes et skønsmæssigt momsfradrag. Det skønsmæssige fradrag er opgjort på baggrund af den i virksomheden registrerede konto i [finans6] konto nr. [kontonr.5]. Skattestyrelsen har i bilag 7 opgjort virksomhedens hævninger på erhvervskontoen i [finans6] i 2020. Kontoen kan opgøres i følgende kategorier: … Af hævningerne på i alt 487.478 kr. udgør underleverandører 120.000 kr., Skattestyrelsen nægter fradrag for moms vedrørende fiktive underleverandører jf. forrige afsnit ”Underleverandører”. Udgifter uden moms udgør 7.027 kr. og udgifter til ukendte modtagere udgør 227.869 kr. De resterende udgifter udgør herefter 132.583 kr., momsen heraf udgør 20 % eller 26.517 kr., som Skattestyrelsen godkender fradrag for. Skattestyrelsen bemærker, at der er tale om et skønsmæssigt fradrag efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af regnskabsmateriale. Købsmoms 2020 ændres herefter således: … Fordelingen af den opgjorte købsmoms fremgår af vedlagte bilag 12. Købsmoms 2021: Underleverandører: Skattestyrelsen har gennemført kontrol af [virksomhed1]s anvendelse af underleverandører. De anvendte underleverandører er beskrevet i afsnit 1.1. Det drejer sig om følgende: CVR Navn [...7] [virksomhed5] ApS [...6] [virksomhed6] [...8] [virksomhed7] [...9] [virksomhed8] Generelt for de i afsnit 1.1 beskrevne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende: De svarer ikke på henvendelser fra Skattestyrelsen. Virksomhederne har en kort levetid. Virksomhederne har ikke angivet moms, A-skat, am-bidrag retvisende, hvilket medfører et betydeligt tab for Skattestyrelsen. Konti tømmes systematisk og overføres til udenlandske konti, til betalingsplatforme eller til konti tilhørende andre virksomheder, som Skattestyrelsen har konstateret, indgår i svig. Skattestyrelsen nægter jf. momslovens § 37 stk. 1 fradrag for købsmoms på de i afsnit 1.1 beskrevne underleverandører, anført i nedenstående tabel, med i alt 139.363 kr., da det efter Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke er realitet bag fakturaerne fra ovenstående underleverandører. Skattestyrelsen henviser yderligere til SKM2009.325.ØLR, SKM2019.231.HR, SKM2019.332.ØLR, SKM2017.461.ØLR samt EU-dom Genius Holding, EU-dom Terra Baubedard-Handel GmbH, EU-dom Bonik samt EU-dom EN.SA.Srl, alle gengivet i afsnit 1.3, hvoraf det fremgår, at der ikke gives momsfradrag for falske og fiktive fakturaer. Virksomheden har endvidere ikke løftet den skærpet bevisbyrde for fakturaernes realitet, som bl.a. er beskrevet i SKM2009.325 ØLR og refereret under punkt 1.3. ovenfor. … Fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer for fiktive underleverandører nægtes herefter med 20 % af 696.814,50 kr. = 139.363 kr. Øvrige momsbelagte udgifter: Virksomheden kan få fradrag for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Et yderligere krav i forbindelse med fradrag er, at den fradragsberettigede afgift skal vedrøre den vare eller ydelse, der er leveret til virksomheden, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1. For at der kan godkendes fradrag for købsmoms, skal udgifterne kunne dokumenteres ved faktura og eventuelt underliggende bilag, jf. momslovens § 36a, stk. 2, nr. 1 og § 81 i momsbekendtgørelsen. Da Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af købsbilag, kan der som udgangspunkt ikke gives fradrag for købsmoms. Skattestyrelsen henviser til SKM2021.456 LSR samt EU-retspraksis C-664/16 Vadan. Ud fra de udgifter som virksomheden ifølge bankkontospecifikationer har afholdt, finder Skattestyrelsen det dog sandsynliggjort, at der er afholdt momsbelagte udgifter, hvorfor der godkendes et skønsmæssigt momsfradrag. Det skønsmæssige fradrag er opgjort på baggrund af den i virksomheden registrerede konto i [finans6] konto nr. [kontonr.5]. Skattestyrelsen har i bilag 8 opgjort virksomhedens hævninger på erhvervskontoen i [finans6] i 2021. Kontoen kan opgøres i følgende kategorier: … Af hævningerne på i alt 2.329.795 kr. udgør underleverandører 696.815 kr., Skattestyrelsen nægter fradrag for moms vedrørende fiktive underleverandører jf. forrige afsnit ”Underleverandører”. Udgifter uden moms udgør 75.598 kr. og ukendte udbetalinger udgør 600.346 kr. Udgifter med teksten ”Løn”, samt betaling til skattekontoen vedr. a-skat og am-bidrag udgør 348.685 kr. De resterende udgifter udgør herefter 608.352 kr., momsen heraf udgør 20 % eller 121.670 kr., som Skattestyrelsen godkender fradrag for. Skattestyrelsen bemærker, at der er tale om et skønsmæssigt fradrag efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af regnskabsmateriale. Købsmoms 2021 ændres herefter således: … Fordelingen af den opgjorte købsmoms fremgår af vedlagte bilag 13. *Moms af fiktive underleverandør udgør i alt -40.299 kr. i 3. kvartal 2020. Den samlede regulering vedrørende virksomhedens købsmoms i perioden er -35.203 kr. Differencen på -5.096 kr. videreføres til 4. kvartal 2021. Vi har ikke modtaget virksomhedens bogføring og det er derfor ukendt i hvilken periode faktura er bogført. Samlet ændring af virksomhedens momsangivelser: Yderligere momskrav opkræves med henvisning til opkrævningslovens § 5, stk. 1. Vi har ikke modtaget bemærkninger til vores forslag af 4. januar 2023. Skattestyrelsen fastholder derfor forslag og træffer afgørelse i overensstemmelse hermed. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. maj 2024 udtalt følgende: ”… Ad Den retlige vurdering og anbringender Skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret Det anføres, at ”I nærværende sag har indklagede ikke forelagt en konkret begrundelse for, at klager ikke helt overordnet har opfyldt regnskabskravene i momsbekendtgørelse, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Klagers regnskabsmateriale er gennemgået og der er ikke gjort nogen bemærkninger om fejl heri. Hertil skal det bemærkes, at mindre bogføringsfejl efter praksis ikke er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne er berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er derfor ikke er grundlag for at foretage et skøn over afgiftstilsvaret.” Det skal til ovenstående bemærkes, at klager ikke har indsendt virksomhedens bogføring, hvorfor Skattestyrelsen ikke har haft mulighed for at vurdere, om klager har opfyldt regnskabskravene. Det skal videre bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har foretaget reguleringer af momsen med henvisning til opkrævningslovens § 5, stk. 2, hvorfor det undrer Skattestyrelsen, at klagers rådgiver anfører dette. Bevisbyrden Klagers rådgiver anfører: ”Indklagede har i det væsentligste vedrørende fakturaerne enten gjort gældende, at underleverandørerne på en række områder ikke har efterlevet gældende ret vedrørende lønindberetninger samt indeholdelse og betaling af A-skat og AM-bidrag, jf. Bilag 1. Samtlige af disse forhold er ikke dokumenteret af indklagede ved sagens bilag. Indklagede opfordres (1) til at fremlægge dokumentation for de konkrete ovennævnte forhold. Endvidere er der intet til hinder for, at indklagede forelægger dokumentation herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 17, smh. forvaltningslovens § 24. Allerede fordi indklagede således ikke har dokumenteret, at der foreligger unormale forhold, som begrunder et skærpet beviskrav for klager, foreligger der intet skærpet beviskrav.” Det er Skattestyrelsens opfattelse, at man ved beskrivelsen af de konkrete forhold vedrørende de virksomheder, som klager har modtaget fakturaer fra vedrørende ydelser, tilstrækkeligt har begrundet, at fakturaerne fra de pågældende virksomheder er fiktive. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Skattestyrelsen er forpligtet til at foretage en afvejning af begrundelsespligten efter forvaltningslovens § 24, jf. skatteforvaltningslovens § 19 contra tavshedspligtsbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 17. Objektive momenter i form af fakturaer Klagers rådgiver anfører:” For at klager i sagen har løftet sin bevisbyrde, skal klager jf. ovenfor under afsnittet vedrørende bevisbyrden kunne sandsynliggøre, at arbejdet er udført af underleverandører. Den mest nærliggende måde at sandsynliggøre dette på er ved at fremlægge fakturaer fra sine underleverandører. Klager har fremlagt flere fakturaer vedrørende betaling for det udført arbejde og services af forskellig art, og det er ligeledes uomtvistet, at disse fakturaer er betalt. Endvidere kan pengestrømmen følges, idet disse fakturaer er betalt ved bankoverførsler.” Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det forhold, at fakturaerne er betalt ved bankoverførsler ikke er tillagt vægt, idet det afgørende er, hvad der sker med betalingerne efter disse er foretaget. Endelig skriver rådgiveren, at det gøres gældende, at de pågældende fakturaer anses for at opfylde de centrale dokumentationskrav. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at fradrag for moms af fakturaerne vedrørende levering af ydelser er nægtet, fordi fakturaerne anses at være fiktive, hvorfor dokumentationskravene slet ikke er tillagt vægt vedrørende disse fakturaer. …” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 62.187 kr. for afgiftsperioderne i 2020 og med 189.872 kr. for afgiftsperioderne i 2021. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”… PÅSTAND Nedsættelse af klagers momstilsvar med kr. 62.187 for indkomståret 2020 og kr. 189.872 for indkomståret 2021. … SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER Skattestyrelsen har først truffet afgørelse den 22. februar 2023 (Bilag 1) men efter anmodning om genoptagelse foretaget genoptagelse og truffet en ny afgørelsen den 15. februar 2024 (Bilag 2), hvoraf fremgår, at klagers momstilsvar ændres og forhøjes med for indkomstårene 2020 og 2021 og […], ligesom […]. Klager er ikke enig i afgørelsen, hvorved nærværende klage er nødvendiggjort. I øvrigt finder klager, at sagsfremstillingen ifølge Bilag 1 og Bilag 2, hvorved der henvises til Bilag 1 og 2, s. 2 ff. for en nærmere sagsfremstilling i øvrigt. DEN RETLIGE VURDERING OG ANBRINGENDER Anbringenderne følger samme systematik som Bilag 1 og 2. Ad Momstilsvaret Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar Opkrævningslovens § 5, stk. 2 hjemler adgang til en skønsmæssig forhøjelse af et afgiftstilsvar, hvilket dog forudsætter, at opgørelsen ikke kan ske på baggrund af de foreliggende regnskaber. I nærværende sag har indklagede ikke forelagt en konkret begrundelse for, at klager ikke helt overordnet har opfyldt regnskabskravene i momsbekendtgørelse, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Klagers regnskabsmateriale er gennemgået og der er ikke gjort nogen bemærkninger om fejl heri. Hertil skal det bemærkes, at mindre bogføringsfejl efter praksis ikke er tilstrækkelige til, at skattemyndighederne er berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er derfor ikke er grundlag for at foretage et skøn over afgiftstilsvaret. Bevisbyrden Der er i dansk retspraksis et fast antaget princip om, at den, der anser sig berettiget til noget, har bevisbyrden herfor. Ifølge momslovens § 37, stk. 1 kan en virksomhed ved opgørelse af afgiftstilsvaret fradrage moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Det fremgår i denne sammenhæng af SKM 2009.325 ØLR, at der i konkrete tilfælde, såfremt skattemyndighederne kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms. Der følger dermed af praksis, at det påhviler indklagede, at dokumentere, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret. Indklagede har i det væsentligste vedrørende fakturaerne enten gjort gældende, at underleverandørerne på en række områder ikke har efterlevet gældende ret vedrørende lønindberetninger samt indeholdelse og betaling af A-skat og AM-bidrag, jf. Bilag 1. Samtlige af disse forhold er ikke dokumenteret af indklagede ved sagens bilag. Indklagede opfordres (1) til at fremlægge dokumentation for de konkrete ovennævnte forhold. Endvidere er der intet til hinder for, at indklagede forelægger dokumentation herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 17, smh. forvaltningslovens § 24. Allerede fordi indklagede således ikke har dokumenteret, at der foreligger unormale forhold, som begrunder et skærpet beviskrav for klager, foreligger der intet skærpet beviskrav. Afgørende for, om klager i nærværende sag har godtgjort, at klager er berettiget til fradrag for købsmoms og følgelig nedsættelse af momstilsvar, er om klager kan sandsynliggøre selskabets berettigelse til fradrag for købsmoms. Sammenholdt med EU retspraksis på området ved sag C-268/83, Rompelmann og sag C-438/09, Boguslaw samt sag C-230/94, Renate Enkler, præmis 24, skal der foreligge objektive momenter til støtte for klagers påstand, ligesom man af eventuelle fakturaer skal kunne identificere underleverandører, førend påstanden kan anses sandsynliggjort. Det er klagers opfattelse, at der i nærværende sag utvivlsomt foreligger sådanne objektive momenter ved de konkrete fakturaer, ligesom underleverandørerne er direkte identificerbare på baggrund af deres fakturaer til klager samt korrespondance med klager. Dette uddybes nærmere i det efterfølgende afsnit. Dermed er klager berettiget til fradrag for købsmoms og herved nedsættelse af momstilsvaret, ligesom der ikke kan fremsættes krav om A-skat og AM-bidrag overfor klager eller forhøjelse heraf. Objektive momenter i form af fakturaer Det fremgår af sagen, at klagers virksomhed er en transportvirksomhed, der forestår transportopgaver mv. ude for sine kunder, jf. Bilag 1, s. 2 og frem. Der er imidlertid tale om klagers underleverandørers fakturaer – ikke klagers egne fakturaer og uanset, at klager ikke er uenig med Skattestyrelsen i, at nogle af underleverandørerne kunne have været mere udførlige i sine fakturaer, kan det umuligt være klagers ansvar, at klagers underleverandører ikke har udspecificeret sine fakturaer yderligere. Det er klagers klare overbevisning, at klager har gjort hvad klager kunne for at sikre sig i forhold til sine underleverandører. Ud over, at samtlige fakturaer fremstår med det pågældende selskabs navn og CVR-nr., som klager, naturligvis ved indgåelse af aftalen kontrollerede via CVR-registeret, er der på hver faktura anført fakturanr., samt angivet moms og afgiftsbeløb mv. Henset til, at klager sagtens kunne se af fakturaen, hvilken ydelse, det pågældende selskab opkrævede betaling for samt at denne svarede overens med, hvad klager mente at have modtaget og skulle betale for, er det klagers opfattelse at, man ikke med rimelighed kan forvente mere af ham. Herudover er derpå fakturaerne angivet underleverandørernes kontaktoplysninger, hvorfor det ikke er korrekt når Skattestyrelsen anfører, at der ikke er kontaktoplysninger på underleverandørerne. Hvis man som virksomhed skulle have en udvidet pligt til at sikre, at ens underleverandørers fakturering er udspecificeret og detaljeret nok i skattemæssig henseende, ville det pålægge virksomheder en uforholdsmæssig tidsmæssig byrde. En sådan kontrol kan således ikke kræves af klager og ej heller være klagers ansvar i tilfælde, hvor klager altså på baggrund af de faktiske omstændigheder ikke har haft grund til at betvivle de fremsendte fakturaer. Underleverandørers mangelfulde fakturaer skal derfor ikke komme klager til skade. Herudover det umuligt for klager at eftertjekke om de enkelte virksomheders bankoplysninger, idet en sådan oplysning er fortroligt og omfattet af GDPR-reglerne, ligesom klager ikke kan efterprøve om den enkelte virksomhed afregner sine forpligtelser overfor det offentlige. Det kan ikke udelukkes, at underleverandøren har f.eks. også indgået en aftale videre eller haft freelanceansatte eller tilsvarende, hvorfor dette forhold ikke kan gøres gældende eller tale imod klager. For at klager i sagen har løftet sin bevisbyrde, skal klager jf. ovenfor under afsnittet vedrørende bevisbyrden kunne sandsynliggøre, at arbejdet er udført af underleverandører. Den mest nærliggende måde at sandsynliggøre dette på er ved at fremlægge fakturaer fra sine underleverandører. Klager har fremlagt flere fakturaer vedrørende betaling for det udført arbejde og services af forskellig art, og det er ligeledes uomtvistet, at disse fakturaer er betalt. Endvidere kan pengestrømmen følges, idet disse fakturaer er betalt ved bankoverførsler. I det tilfælde, at arbejdet ikke var udført af klagers underleverandører, ville klagers kunder ikke have betalt til klager for den leverede ydelse, hvorfor det er utvivlsomt og ubestridt, at der er udført arbejde hos slutkunden. Endvidere henviser Skattestyrelsen til Østre Landsrets dom SKM2009.325 ØLR, ifølge hvilken, der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaerne kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der rejses tvivl om fakturaernes realitet. Eftersom Skattestyrelsen finder, at der er fundet betaling sted i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer, synes det umuligt at dokumentere yderligere for fakturaernes realitet. Det gøres gældende, at de pågældende fakturaer skal anses for at opfylde de centrale dokumentationskrav, idet fakturaerne indeholder sælgerens registreringsnummer, køberens navn, adresse og tidsspecifikationer, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 3 og nr. 4. At de fremlagte fakturaer ikke lever op til alle kravene i momsbekendtgørelsens § 58, er ikke forhold, der skal lægges klager til last, idet pligtsubjektet i § 58 er sælgeren og ikke køberen. Ligeledes skal det ej heller lægges klager til last, at underleverandørerne ikke angiver eller afregner korrekt moms, A-skat og am-bidrag. En sådan undersøgelsespligt kan ikke rimeligt pålægges klager, ligesom klager er fritaget for disse ekstra forpligtelser over for SKAT ved køb af fremmedarbejdskraft. Afslutningsvist bemærkes det, at det i transportbranchen er ganske almindeligt forekommende, at man anvender underleverandører til at udføre arbejde. Dette skyldes især, at det er en særdeles omskiftelig branche, der påvirkes straks og typisk hårdt af høj/lavkonjunktur i samfundet. Henset til den fremlagte dokumentation, har klager dermed løftet bevisbyrden og sandsynliggjort, at arbejdet er udført af underleverandører, hvorfor klager er berettiget til fradrag for købsmoms i forhold til de leverede ydelser. Særligt vedrørende de anvendte underleverandører Underleverandørernes undladelser og forpligtelser overfor det offentlige skal ikke laste klager. De opregnede forhold i forhold til de enkelte virksomheder i bilag 1 og 2, er interne forhold hos underleverandørerne som klager på ingen måde har mulighed for at undersøge eller efterprøve, hvorfor det ikke skal laste klager for disse undladelser. Endvidere er det alene skattestyrelsen som kan foretage disse undersøgelser. Klager skal ikke laste for at underleverandørerne ikke afregner korrekt moms eller andre pligter, ligesom klager ikke skal laste for hvor underleverandørerne overfører eller hvem der skal være i ledelsen i de respektive selskaber. En intern ompostering i bogholderiet skal ikke laste klager i form af nægtelse af momsfradrag. På baggrund af ovenstående, fastholdes det, at klager er berettiget til fradrag for købsmoms, og der følgelig skal ske nedsættelse af klagers momstilsvar for perioden 2020-2022 i overensstemmelse med klagers påstand. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Virksomhedens repræsentant har den 29. august 2024 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: Møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler Indledningsvist oplyste repræsentanten, at de fastholder klagen, men ikke har yderligere at tilføje til sagen. Repræsentanten oplyste, at indehaveren er erklæret personlig konkurs, hvorfor al materiale vedrørende sagen er givet til kurator. Indehaveren har ikke længere adgang hertil, og det er derfor ikke muligt at fremlægge eventuelle støttebilag mellem indehaveren og underleverandørerne i form af samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondancer eller andet. Adspurgt om det var muligt at fremsende virksomhedens bogføring, herunder årsregnskaber, kontoplan, kontospecifikationer mm., svarede repræsentanten, at det ikke var muligt. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at personer med tilknytning til 3 af underleverandørerne er dømt efter straffelovens § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). Adspurgt om repræsentanten havde nogle bemærkninger hertil, svarede repræsentanten, at dommene omhandlede underleverandørernes forhold, og de burde derfor ikke komme indehaveren til last. Indehaveren har fået leveret arbejde, som han efterfølgende har afregnet med sin kunde og med underleverandørerne. Adspurgt til hvordan kontakten til underleverandørerne opstod, svarede repræsentanten, at indehaveren blev introduceret ude ved sin kunde, [virksomhed27]. Det er normalt i branchen, at vognmænd taler sammen ude på lokaliteterne og aftaler at køre for hinanden. Kontakten foregik primært telefonisk, og indehaveren har ikke længere adgang til de mails, som blev sendt mellem parterne. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 16. december 2025 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Materielt Underleverandører: Skattestyrelsens konkrete vurdering af sag er, at Klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der via underleverandører er leveret fradragsberettigede ydelser til Klager. Vi fastholder derfor, at der ikke er ret til skattemæssigt fradrag for moms for disse angivne transaktioner. For skattemæssig afklaring af om, hvorvidt det kan anerkendes, at der benyttes en egentlig underleverandør, bør en skriftlig kontrakt eller anden sandsynliggørelse foreligge såvel som skattemæssig dokumentation i form af fyldestgørende underbilag. Vores vurdering er, at der ikke findes fyldestgørende dokumentation i sagen og således finder vi ikke, at Klager har løftet bevisbyrden for, at der rent faktisk har været benyttet underleverandør. Skattemæssigt er det ikke dokumenteret eller i overvejende grand sandsynliggjort ved fyldestgørende dokumentation, at der var sket benyttelse af underleverandør. Vi henviser til driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. såvel som vi finder, at den foreliggende dokumentation ikke er tilstrækkelig for at kunne opnå det ønskede momsfradrag. Samlet set lægger vi blandt andet især vægt på: at størstedelen af de anførte underleverandører ikke angiver moms at fakturaerne lider af diverse forskriftsmæssige mangler at de angivne underleverandører ikke var registreret med et antal ansatte, det sandsynliggør at disse kunne udføre det fakturerede arbejde Øvrige momsbelagte afholdte udgifter: Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale som bogføringsmateriale for de afholdte udgifter. Vi bemærker hertil, at de afholdte udgifter fremstår som privat afholdte udgifter, idet de afholdte og fratrukne udgifter ikke er dokumenteret, som at være afholdte til brug for virksomhedens leverancer. Vores opfattelse er, at der ikke på det foreliggende grundlag kan godkendes de ønskede momsfradrag. Vi tiltræder indstillingen og indleder således sagen til Landsskatteretten. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandører samt øvrige udgifter på i alt 209.235 kr. for afgiftsperioderne 1. januar 2020 til den 31. december 2021. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen har anset virksomhedens fakturaer fra underleverandørerne for ikke at være reelle, og at de øvrige udgifter anses for at være virksomheden uvedkommende. Retsgrundlaget Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag): ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, …” Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179. Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår følgende: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold: ”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde: 1) Udstedelsesdato (fakturadato). 2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. 4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. 5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8) Gældende afgiftssats. 9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.” EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument. Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Underleverandør udgifter Fakturaerne indeholder ikke de forskriftsmæssige oplysninger i den dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5, herunder konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser, ligesom fakturaerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om de udførte opgaver, og hvor og hvornår arbejdet er udført. Der påhviler derfor virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed10]. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler eller andet, som understøtter fakturaerne. Virksomheden har desuden ikke bevaret kopi af timesedlerne og har dermed ikke kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, jf. SKM2020.484.BR. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om, hvem der har udført arbejdet. Fakturaen vedrørende [virksomhed7] er ikke udstedt af underleverandøren, men det er [virksomhed7]’s CVR-nr., som fremgår. Fakturanr. 398 og 1544 vedrørende [virksomhed8] er ikke udstedt af den pågældende underleverandør, men af to andre selskaber. Fakturanr. 398 er udstedt af [virksomhed22] ApS, og fakturanr. 1244 er udstedt af [virksomhed23] ApS. Fakturanr. 398 er anført med [virksomhed23] ApS’s CVR-nr., mailadresse og adresse. Underleverandørerne var i den påklagede afgiftsperiode registreret med få eller ingen ansatte, og det forekommer derfor ikke muligt, at underleverandørerne, med det oplyste antal ansatte, har været i stand til at levere det antal timer, der er anført på fakturaerne. Underleverandørerne [virksomhed5] og [virksomhed10] har angivet 0-moms, og [virksomhed2] har ikke afregnet moms, jf. SKM2024.101.BR, og de fleste underleverandører er enten gået konkurs, ophørt eller er tvangsopløst. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har afholdt udgifter til andre underleverandører, og at [virksomhed5] og [virksomhed4] ikke har indsendt regnskaber, ligesom [virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed10] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter og ikke har haft de tekniske eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed10] har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser. Betalingerne foretaget til de fleste underleverandører er videreført til bankkonti i udlandet, ligesom betalingsoplysningerne vedrørende [virksomhed10] tilhører et andet selskab. [virksomhed8]’s bankkonto anvendes af en række andre selskaber, og [virksomhed4] har ingen bankkonto, men betalingerne hertil er sket til en betalingsformidler. Derudover er flere personer i relation til henholdsvis [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed7] dømt for overtrædelse af straffelovens § 290 a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). Især i en situation som den foreliggende, hvor der er en række usædvanlige forhold, er fraværet af skriftligt materiale med til at skabe betydelig tvivl om, hvorvidt de hævdede underleverandører faktisk har udført de omhandlede arbejdsydelser. Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat, jf. førnævnte SKM2023.213.ØLR. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Øvrige momsbelagte udgifter Virksomheden har fratrukket købsmoms for en række udgifter til køb af dagligvarer, herunder mad, drikkevarer, whisky, cigaretter og personlig pleje tøj, elektronik, børneartikler, interiør samt restaurantbesøg, herunder hos [virksomhed24], [virksomhed28], [virksomhed26] mf. for samlet 5.627 kr. for 2020 og 33.076 kr. for 2021. Virksomheden har fremlagt kvitteringer som dokumentation for udgifterne. Virksomheden har ikke fremlagt regnskabsmateriale som f.eks. bogføringsmateriale i forbindelse med behandling af sagen. Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for de øvrige udgifter. Retten har herved henset til, at virksomheden ikke har dokumenteret, at udgifterne udelukkende har været anvendt til brug for virksomhedens leverancer, og at der er tale om udgifter, som har karakter af at være private. Virksomheden har således ikke ret til fradrag for købsmoms for udgifterne efter momslovens §§ 37-38. Idet der ikke er fremlagt regnskabsmateriale, finder retten det endvidere ikke dokumenteret, at den angivne købsmoms reelt vedrører de fremlagte kvitteringer. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Den påklagede afgørelse stadfæstes i sin helhed.