Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0045413

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved fiktive underleverandørfakturaer skærpet

Myndigheden fik medholdMellem sag (0,1-1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
4. februar 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen angik, om en enkeltmandsvirksomhed inden for event catering/kørsel hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag for 2020 og 2021, idet Skattestyrelsen anså fakturaer fra otte underleverandører for fiktive og for at dække over sort aflønning af en ukendt personkreds. Skattestyrelsen havde opgjort hæftelsen på grundlag af fakturaernes nettobeløb ekskl. moms til 56.256 kr. for 2020 og 343.473 kr. for 2021, mens klageren gjorde gældende, at arbejdet reelt var udført af underleverandørerne, at Skattestyrelsens oplysninger var udokumenterede, og at hæftelse forudsatte identifikation af lønmodtagerne. Landsskatteretten fandt med henvisning til fakturaernes mangler, manglende støttebilag, underleverandørernes forhold (ingen ansatte, konkurser, hvidvaskdomme og videreførsel af betalinger til udlandet) samt virksomhedens omsætning, at udgifterne dækkede over løn til uregistrerede ansatte, og at virksomheden havde udvist forsømmelighed efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Retten tiltrådte dog ikke beregningsgrundlaget, da fiktive fakturaer falder uden for momslovens anvendelsesområde, og lagde i stedet bruttobeløbene inkl. moms til grund, hvorved A-skat og AM-bidrag blev forhøjet til 70.320 kr. for 2020 og 429.341 kr. for 2021.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2023.213.ØLR

Fuldtekst

Journalnr. 24-0045413 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor 48.576 kr. 0 kr. Forhøjes til 60.720 kr. Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor 7.680 kr. 0 kr. Forhøjes til 9.600 kr. Indkomståret 2021 Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor 296.583 kr. 0 kr. Forhøjes til 370.728 kr. Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor 46.890 kr. 0 kr. Forhøjes til 58.613 kr. Faktiske oplysninger [klager], herefter klageren, drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 24. november 2011 og ophørte den 18. juli 2023. Virksomheden var registreret under branchekoden 562100 ”Event catering”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har virksomheden været registreret med 1-4 ansatte, fordelt på 0,37-3 årsværk fra april 2021 til december 2021. Virksomheden blev registreret for selskabsskat fra den 6. marts 2020 og ATP, AM-bidrag og A-skat fra den 1.maj 2020. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har virksomheden oplyst et overskud af virksomhed på 75.997 kr. i 2020 og på 47.372 kr. i 2021. Endvidere fremgår det, at virksomheden ikke har indberettet noget beløb vedrørende bidragspligtig A-indkomst for indkomståret 2020. For indkomståret 2021 har virksomheden angivet 358.996,66 kr. som bidragspligtig A-indkomst. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har virksomheden selvangivet følgende regnskabsoplysninger for 2020 og 2021: Rubrik på årsopgørelsen Tekst Beløb 2020 320 Nettoomsætning 395.011 kr. 325 Ordinært resultat før afskrivninger og renter 93.501 kr. 326 Regnskabsmæssige afskrivninger 17.500 kr. 327 Regnskabsmæssigt resultat efter renter 75.997 kr. 2021 320 Nettoomsætning 1.733.624 kr. 325 Ordinært resultat før afskrivninger og renter 47.372 kr. 327 Regnskabsmæssigt resultat efter renter 47.256 kr. Sagen er startet på baggrund af, at Skattestyrelsen har indledt en kontrol af virksomheden for at undersøge dens anvendelse af underleverandører. Ved afgørelse af 22. februar 2023 har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at virksomheden skulle efterbetale A-skat og AM-bidrag med 56.256 kr. for indkomståret 2020 og 326.667 kr. for indkomståret 2021. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen anså virksomhedens udgifter til underleverandører for at være fiktive og for at dække over uregistreret arbejdskraft. Virksomhedens tidligere revisor, [person1] fra [revisionsfirma], sendte den 17. maj 2023 en anmodning om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 22. februar 2023. På baggrund af anmodningen genoptog Skattestyrelsen afgørelsen af 22. februar 2023. I forbindelse med sagsbehandlingen anmodede Skattestyrelsen den 6. september 2023 virksomhedens rådgiver, [person2], om virksomhedens bogholderi. Skattestyrelsen modtog ikke materialet. Skattestyrelsen traf herefter den 15. februar 2024 en ny afgørelse, hvori styrelsen forhøjede virksomhedens A-skat og AM-bidrag med yderligere 16.806 kr. for indkomståret 2021. Skattestyrelsen har endvidere i afgørelsen af 15. februar 2024 opgjort virksomhedens nettoomsætning til 395.008 kr. for 2020 og til 1.733.616 kr. for 2021. Opgørelsen er foretaget på baggrund af virksomhedens salgsmoms. Ved afgørelsen forhøjede Skattestyrelsen ikke virksomhedens A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2020 yderligere. Skattestyrelsens forhøjelser af virksomhedens A-skat og AM-bidrag kan på baggrund af Skattestyrelsens afgørelser af 22. februar 2023 og 15. februar 2024 opgøres som følger: Afgørelse af 22. februar 2023 Afgørelse af 15. februar 2024 Forhøjelse i alt 2020 A-Skat 48.576 kr. - 48.576 kr. AM-bidrag 7.680 kr. - 7.680 kr. 2021 A-Skat 282.071 kr. 14.512 kr. 296.583 kr. AM-bidrag 44.596 kr. 2.294 kr. 46.890 kr. Virksomhedens nuværende repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren er gået personligt konkurs, hvorfor klageren ikke længere er i besiddelse af materiale vedrørende sagen, herunder bogholderi, regnskaber eller evt. støttebilag vedrørende underleverandørerne. Skattestyrelsen har som følge af kontrollen ikke godkendt fradrag for købsmoms for i alt 170.533 kr. for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed9]. Skattestyrelsen har anset virksomhedens overførsler til underleverandørerne foretaget via dens bankkonto hos [finans1], konto nr. [kontonr.1], for at dække over udbetaling af løn til en række ukendte ansatte og har på baggrund heraf forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Følgende forhold gør sig gældende vedrørende virksomhedens underleverandører: [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 30. april 2012 og blev taget under tvangsopløsning ved konkursdekret afsagt den 8. april 2021. [virksomhed2] blev stiftet af [virksomhed10] A/S, og [person3] var direktør i kontrolperioden. [virksomhed2] er registreret med binavnet [virksomhed11] A/S og er registreret under branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibrancherne 431100 ”Nedrivning”, 439910 ”Murere” og 782000 ”Vikarbureauers aktiviteter og anden personaleformidling”. [virksomhed2]’s formål er produktion. Ifølge CVR har [virksomhed2] været registreret med 9-12 ansatte, fordelt på 5-11 årsværk i de påklagede indkomstår. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 01-08-2020 10374 36.000,00 9.000,00 45.000,00 Chauffør på stand-by, 06.00-22.00 Total 36.000,00 9.000,00 45.000,00 Det fremgår af fakturaen, at den er udstedt af [virksomhed12] ApS med CVR-nr. [...3]. Det fremgår ikke nærmere om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed2] og har på baggrund heraf konstateret, at transaktionsmønsteret ændrer sig fra den 30. juni 2020. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] har indgået i moms- og skattesvig. Videre ifølge Skattestyrelsens oplysninger blev beløb overført til [virksomhed2] videreført til udenlandske virksomheder. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed2] været momsregistreret og har angivet moms for 1. og 2. kvartal 2020, men har ikke angivet moms for de efterfølgende perioder, der derfor er blevet foreløbigt fastsat. De skyldige beløb er ikke blevet afregnet til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har derudover konstateret, at [virksomhed2] har udstedt fakturaer, der væsentligt overstiger, hvad der er angivet i salgsmoms. Fem personer er i 2021 dømt i Retten i [by1] for overtrædelse af straffelovens § 290 a (hvidvask af særligt grov beskaffenhed). De fem personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der indbetalt beløb via fiktive fakturaer på [virksomhed2]'s konti i [finans2]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 13. maj 2020 og blev opløst efter konkurs den 12. juni 2025. Konkursdekretet blev afsagt den 12. januar 2022. [virksomhed3] blev stiftet af [virksomhed13] ApS, og [person4] var direktør i samhandelsperioden. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” og bibranchen 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed3]’s formål var at drive virksomhed med udvikling og produktion af andre færdige metalprodukter - branchekode 259900 - samt andre dermed efter direktionens skøn beslægtede formål. Ifølge CVR har [virksomhed3] ikke været registreret med ansatte. Som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] er der fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 25-09-2020 30170 36.000,00 9.000,00 45.000,00 Chauffør på stand-by hel dag (06-22) 30 dage 1200kr/dag Total 36.000,00 9.000,00 45.000,00 Det fremgår af fakturaen, at der er faktureret for 30 stk. til en enhedspris på 1.200 kr. Arbejdsopgaverne er ikke nærmere beskrevet, herunder hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed3]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed3] ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, men at [virksomhed3] har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] videre ikke har afholdt udgifter til underleverandører. Fem personer er i 2021 dømt i Retten i [by1] for overtrædelse af straffelovens § 290 a (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). De fem personer er kendt skyldige i at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte har været udbytte fra en strafbar lovovertrædelse. For at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse blev der via fiktive fakturaer indbetalt beløb på [virksomhed3]'s konti i [finans3]. Beløbene blev, efter et fratrukket gebyr, videreoverført til udenlandske konti med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 29. oktober 2020 og blev opløst efter konkurs den 30. maj 2023. Konkursdekretet blev afsagt den 5. juli 2022. [virksomhed4] blev stiftet af [person5], som også var direktør frem til konkursdekretets afsigelse. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, og dets formål var at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte i de påklagede indkomstår. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 16-11-2020 2 24.000,00 6.000,00 30.000,00 Mandskabsleje Total 24.000,00 6.000,00 30.000,00 Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført, eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling skal ske til ”Bank” med reg.nr. [...] og konto nr. [kontonr.2]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at [virksomhed4] ikke har nogen bankkonto, og at den på fakturaen angivne betalingsoplysning tilhører en betalingsformidler, der ikke viser, hvor beløbet efterfølgende er overført til, udover at indsættelser på [virksomhed4]’s konto blev videreført til udenlandske konti. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed4]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed4] har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Videre fremgår, at [virksomhed4] har været momsregistret for perioden 29. oktober 2020 – 5. juli 2022, men ikke har angivet moms, at [virksomhed4]’s adresse er på et kontorhotel, og at [virksomhed4] ikke har indgivet regnskab til Erhvervsstyrelsen. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4]. [person5] var også direktør i virksomheden [virksomhed6], jf. nedenfor. [virksomhed6], CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], blev startet den 18. januar 2021 og ophørte den 5. juni 2023. [person5] var fuldt ansvarlig deltager i [virksomhed6]. [virksomhed6] var registreret under branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”, og dets formål var at udføre byggearbejder. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed6] ikke været registreret med ansatte i samhandelsperioden. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 01-02-2021 1106 52.147,00 13.036,75 65.183,75 Efter Aftale 01-03-2021 1137 59.450,00 14.862,50 74.312,50 Efter Aftale Total 111.597,00 27.899,25 139.496,25 Det fremgår ikke nærmere om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed6] har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed6] ikke været arbejdsgiverregistreret, [virksomhed6] har ikke oplyst overskud af virksomhed for 2021, og [virksomhed6] har ikke afholdt udgifter til underleverandører. Videre fremgår det af oplysningerne, at indsætninger på [virksomhed6]’s bankkonto er overført til udlandet, også uden at [virksomhed6] har købt varer eller ydelser i udlandet, at [virksomhed6] har en hjemmeside, men at det oplyste telefonnummer ikke er i brug, og at [virksomhed6] på hjemmesiden skriver, at de udfører ”Business Administration” uden nærmere uddybelse heraf. [virksomhed6] er ikke vendt tilbage på Skattestyrelsens henvendelser. [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 16. juli 2019 og blev tangsopløst den 13. september 2021. [virksomhed5] var registreret med binavnet [virksomhed14] ApS. [virksomhed5] blev stiftet af [person6] og [person7], som også var direktører til den 10. november 2020, hvorefter [person8] var administrerende direktør frem til [virksomhed5]’s opløsning. [virksomhed5] var registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, og dets formål var at udføre byggearbejder. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed5] ikke været registreret med ansatte i de påklagede indkomstår. Som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] er der fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 08-01-2021 176 61.600,00 15.400,00 77.000,00 Kørsel efter aftale Total 61.600,00 15.400,00 77.000,00 Det fremgår ikke nærmere om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling skal ske til ”Bank” med reg.nr. [...] og konto nr. [kontonr.3]. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed5]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed5] i perioden fra og med december 2020 til og med februar 2021 har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Videre fremgår det af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed5] har foretaget 0-angivelser for 4. kvartal 2020 og 1. kvartal 2021, at [virksomhed5] har haft en omsætning på 14.077.850 kr. i perioden fra december 2020 til og med februar 2021 med kun to ansatte, at indsætninger på [virksomhed5]’s konto i [finans4] er overført til [finans5] i Belgien via [finans5]s opsamlingskonto [kontonr.4] hos [finans6], at [virksomhed5] ikke har afholdt udgifter til underleverandører, at indtægter er videreført til udlandet, selvom [virksomhed5] ikke har købt varer eller ydelser i udlandet, og at [virksomhed5] er opløst som følge af ikke at have indsendt regnskab. [virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 12. oktober 2017 og blev opløst efter konkurs den 11. maj 2023. [virksomhed7] blev stiftet af [person9] og [person10], som også var direktører frem til den 1. april 2019, og [person11] var direktør i [virksomhed7] i samhandelsperioden fra den 7. december 2020 til den 30. august 2021. [virksomhed7] var registreret under branchekoden 463420 ”Engroshandel med vin og spiritus” og bibranchen 463410 “Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft”, og dets formål var reparation og salg af kommunikationsudstyr og anden hermed beslægtede virksomhed. Ifølge CVR har [virksomhed7] været registreret med 1 ansat i perioden for samhandel, fordelt på 1 årsværk. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-04-2021 256 63.456,80 15.864,20 79.321,00 Kørsel efter aftale Total 63.456,80 15.864,20 79.321,00 Det fremgår af fakturaen, at den er udstedt af [virksomhed15] ApS med CVR-nr. tilhørende [virksomhed7]. Der fremgår ikke nærmere oplysninger om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling skal ske til ”[finans2]” med reg.nr. [...] og konto nr. [kontonr.5]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at de på fakturaen angivne betalingsoplysninger tilhører [virksomhed7]. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed7]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed7] i perioden 14. januar 2021 til den 28. april 2021 har udstedt fiktive fakturaer, og at fakturaerne alene er udstedt med henblik på at give uberettiget momsfradrag og mulighed for at dække over uregistreret arbejdskraft. Videre fremgår det af Skattestyrelsens oplysninger, at indsætninger på [virksomhed7]’s konto i [finans2] blev overført til udenlandske konti, og at der ikke var nogen reel drift i perioden fra 14. april 2021 – 28. april 2021. En ledende person i [virksomhed7] er i efteråret 2021 dømt i Retten i [by2] for overtrædelse af straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) ved at have konverteret eller overført midler, idet [virksomhed7]’s konto blev stillet til rådighed for andre personer og virksomheder, hvorefter der blev indsat penge fra flere forskellige danske virksomheder og videreført til udenlandske konti. De overførte midler var direkte eller indirekte udbytte af strafbare lovovertrædelse for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 23. oktober 2003 og er taget under konkursbehandling ved konkursdekret afsagt den 5. januar 2023. [virksomhed8] blev stiftet af ApS [virksomhed16], CVR-nr. [...10], og [person12] var direktør i de påklagede indkomstår. [virksomhed8] er registreret med binavnene [virksomhed17] ApS, [virksomhed18] ApS, [virksomhed19] ApS, [virksomhed20] ApS og [virksomhed21] ApS. [virksomhed8] er registreret med branchekode 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber”, og dets formål er at fungere som holdingselskab og foretage investeringer, salg og produktion samt ligeartet virksomhed. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed8] været registreret med 1-2 ansatte i de påklagede indkomstår, fordelt på 0,07-0,41 årsværk. Skattestyrelsen har efterspurgt, men ikke modtaget, fakturaer vedrørende følgende overførelser til [virksomhed8]’s kontonummer, som virksomheden har foretaget via dets bankkonto [kontonr.1] i [finans1]: Betalingsdato Bankkonto nr. Beløb inkl. moms (kr.) Beløb moms (kr.) Beløb ekskl. moms (kr.) 07-05-2021 [kontonr.6] -94.750,00 -18.950,00 -75.800,00 01-06-2021 [kontonr.6] -104.750,00 -20.950,00 -83.800,00 09-07-2021 [kontonr.6] -102.747,25 -20.549,45 -82.197,80 03-08-2021 [kontonr.6] -98.750,00 -19.750,00 -79.000,00 Total -400.997,25 -80.199,45 -320.797,80 Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt følgende fakturaer: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 06-05-2021 398 75.800,00 18.950,00 94.750,00 Iflg aftale 01-06-2021 1544 83.800,00 20.950,00 104.750,00 Service udført ifølge aftale iht aftale Total 159.600,00 39.900,00 199.500,00 Det fremgår af fakturanr. 398, at fakturaen er udstedt af selskabet [virksomhed22] ApS, og der er anført CVR-nr. [...11] på fakturaen. Der er endvidere anført ”[e-mail1]@[virksomhed23].dk” som mailadresse, og adressen er anført som ”[adresse1], [by3]”. Der fremgår ikke nærmere oplysninger om arbejdsopgaverne, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge oplysninger fra CVR tilhører det på fakturaen anførte CVR-nr. ikke [virksomhed22] ApS, men et selskab ved navn [virksomhed23] ApS. Yderligere fremgår, at [virksomhed23] ApS har beliggenhed på den på fakturaen anførte adresse. Det fremgår af fakturanr. 1544, at fakturaen er udstedt af selskabet [virksomhed23] ApS, og der er anført CVR-nr. [...11]. Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Ifølge fakturaen skal betaling skal ske til ”Bank” med reg.nr. [...] og konto nr. [kontonr.7]. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at de på fakturaen anførte betalingsoplysninger tilhører [virksomhed8]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed8]’s konto har været anvendt til en lang række andre selskabers fakturaindbetalinger, og at [virksomhed8] ikke har været den rette indkomstmodtager af de overførte beløb og derfor ikke var fakturaudsteder. Videre fremgår, at [virksomhed8] ikke har afholdt almindelige udgifter i forbindelse med virksomhedsdrift således, at der ikke har været nogen reel drift i [virksomhed8]. Det fremgår ydermere af oplysningerne, at [virksomhed8]’s bankkonto er blevet anvendt af andre selskabers fakturaindbetalinger, hvorefter betalingerne er blevet overført til udenlandske bankkonti. [virksomhed9], CVR-nr. [...12], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 10. juli 2020 og ophørte den 7. juni 2023. [person13] var fuldt ansvarlig deltager i [virksomhed9]. [virksomhed9] var registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchen 467200 “Engroshandel med metaller og metalmalme”. Ifølge oplysninger fra CVR har [virksomhed5] ikke været registreret med ansatte i de påklagede indkomstår. Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt følgende faktura: Fakturadato Fakturanr. Beløb ekskl. moms (kr.) Moms (kr.) Beløb inkl. moms (kr.) Fakturabeskrivelse 19-10-2021 2070 28.680,00 7.170,00 35.850,00 Mandskabsleje, se bilag Total 28.680,00 7.170,00 35.850,00 Det fremgår ikke nærmere, hvor arbejdet er udført eller hvilke personer, der har udført arbejdet. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed9] og har konstateret, at [virksomhed9] ikke har kunnet levere ydelserne. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed9] har udstedt fiktive fakturaer med henblik på at give andre virksomheder et uretmæssigt momsfradrag samt at sløre betalingsforløbet. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at fakturaer udstedt af [virksomhed9] er mangelfulde i forhold til fakturakravene, hvor de anførte betalingsbetingelser tilhører flere forskellige kontohavere, og at [virksomhed9] ikke har angivet salgsmoms for 4. kvartal 2021, selvom [virksomhed9] har udstedt fakturaer, og der er indgået indbetalinger på indehaverens konto, som indikerer, at der har været indsættelser indeholdende betalingspligtig moms. Det har ikke været muligt at afstemme fakturaerne med virksomhedens bogføring, idet virksomheden ikke har fremlagt regnskabsmateriale. Betaling af samtlige fakturaer udstedt af underleverandørerne ses via virksomhedens bankkontoudtog [kontonr.1] i [finans1]. Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, mailkorrespondance eller anden dokumentation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Samlet kan Skattestyrelsens ikke godkendte fradrag for udgifter til underleverandører for de påklagede indkomstår opgøres til: Underleverandør Beløb ekskl. moms i kr. Moms i kr. Beløb inkl. moms i kr. 2020 [virksomhed2] 36.000,00 9.000,00 45.000,00 [virksomhed3] 36.000,00 9.000,00 45.000,00 [virksomhed4] 24.000,00 6.000,00 30.000,00 I alt 2021 96.000,00 24.000,00 120.000,00 2021 [virksomhed5] 61.600,00 15.400,00 77.000,00 [virksomhed6] 52.147,00 13.036,75 65.183,75 [virksomhed6] 59.450,00 14.862,50 74.312,50 [virksomhed7] 63.456,80 15.864,20 79.321,00 [virksomhed8] 75.800,00 18.950,00 94.750,00 [virksomhed8] 83.800,00 20.950,00 104.750,00 [virksomhed8] 82.197,80 20.549,45 102.747,25 [virksomhed8] 79.000,00 19.750,00 98.750,00 [virksomhed9] 28.680,00 7.170,00 35.850,00 I alt 2021 586.131,60 146.532,90 732.664,50 Opsamling I afgørelsen af 22. februar 2023 har Skattestyrelsen anset fakturaerne fra [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7] og [virksomhed8] på i alt 653.451,60 kr. ekskl. moms for at være fiktive og har anset fakturaernes nettobeløb for at dække over aflønning af personale uden indberetning og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har i afgørelsen af 22. februar 2023 beregnet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag til følgende: 2020: Am-bidrag (96.000 kr. * 8 %) = 7.680 kr. A-skat (96.000 kr. – 7.680 kr. * 55 %) = 48.576 kr. I alt 56.256 kr. 2021: Am-bidrag (557.451,60 kr. * 8 %) = 44.596,13 kr. A-skat (557.451,60 kr.- 44.596,13 kr. * 55 %) = 282.070,51 kr. I alt 326.666,64 kr. Skattestyrelsen har i afgørelsen af 15. februar 2024 yderligere truffet afgørelse vedrørende fakturaen fra [virksomhed9] på 28.680 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har ligeledes anset fakturaen for at være fiktiv og har anset fakturaens nettobeløb for at dække over aflønning af personale uden indberetning og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har beregnet indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag til følgende: Am-bidrag (28.680kr. * 8 %) = 2.294 kr. A-skat (28.680 kr. – 2.294 kr. * 55 %) = 14.512 kr. I alt 16.806 kr. Skattestyrelsen har således opgjort de indeholdelsespligtige beløb for A-skat og AM-bidrag til 56.256 kr. i 2020 og 343.472,64 kr. (326.666,64 kr.+16.806 kr.) i 2021. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har for indkomstårene 2020 og 2021 foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedens manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat til henholdsvis 56.256 kr. i 2020 og med 343.473 kr. i 2021. Skattestyrelsen har i afgørelse af 22. februar 2023 som begrundelse bl.a. anført: ”… 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse [virksomhed1] har gjort brug af fremmed assistance. Blandt de betalte underleverandører, har Skattestyrelsen konstateret, at der er gjort brug af fiktive underleverandører, som ikke kan have leveret en ydelse til [virksomhed1], uagtet at der er udstedt fakturaer. For at [virksomhed1] kan have genereret den indberettede omsætning, forudsætter Skattestyrelsen, at der er udført arbejde af en for Skattestyrelsen ukendt personkreds. Skattestyrelsen lægger betalingerne til de i afsnit 1 beskrevne fiktive underleverandører til grund for beregningen af A-skat og am-bidrag. Som beskrevet ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne fra: [...2] [virksomhed2] ApS [...4] [...5] [virksomhed3] ApS [virksomhed4] ApS [...7] [...6] [...8] [...9] [virksomhed5] ApS [virksomhed6] [virksomhed7] [virksomhed8] er uden realitet, og at fakturaerne alene er udstedt for, at [virksomhed1] kan opnå et moms- og skattemæssigt fradrag for udgifter til sorte lønudbetalinger. Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene er kommet retur til [virksomhed1] til brug for udbetaling af sorte lønninger. Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med udbetalingen. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] har udvist forsømmelighed, idet [virksomhed1] har udbetalt lønninger uden at indberette disse som arbejdsgiver (indeholdelsespligtig). Samtidig er dette efter Skattestyrelsens opfattelse forsøgt sløret ved at foretage betalinger af fiktive fakturaer til danske selskaber, hvorfra betalingerne er overført til udlandet, eller hvor betalingerne direkte er sket til udlandet, så det ikke kan konstateres, hvorledes betaling af lønningerne efterfølgende er foretaget. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at fastslå hvilke personer, der har arbejdet i virksomheden, ud over de personer, hvor der er foretaget lønindberetninger. Det antages derfor ikke, at der har været skattekort som grundlag for udbetaling af lønningerne, til den ukendte kreds af personer, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1. Er arbejdsgiveren ikke i besiddelse af et skattekort, skal der indeholdes 55 % i A-skat, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8. Der skal endvidere indeholdes et am-bidrag på 8 %, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 7. Skattestyrelsen har ikke opkrævet A-skat og am-bidrag i ovenstående selskaber, da fakturaerne udstedt af og/eller betalingerne til disse selskaber er anset for at være fiktive og uden realitet. [virksomhed1] har udbetalt følgende beløb til ovenstående underleverandører: Faktura dato Faktura nr. Fakturaudsteder Beløb ekskl. moms Beløb inkl. moms 01-08-2020 10374 CVR [...2] [virksomhed2] 36.000,00 45.000,00 25-09-2020 30170 CVR [...4] [virksomhed3] ApS 36.000,00 45.000,00 16-11-2020 2 CVR [...5] [virksomhed4] ApS 24.000,00 30.000,00 08-01-2021* CVR [...7] [virksomhed5] ApS 61.600,00 77.000,00 09-02-2021* CVR [...6] [virksomhed6] 52.147,00 65.183,75 01-03-2021* CVR [...6] [virksomhed6] 59.450,00 74.312,50 06-04-2021* CVR [...8] [virksomhed7] 63.456,80 79.321,00 07-05-2021* CVR [...9] [virksomhed8] 75.800,00 94.750,00 01-06-2021* CVR [...9] [virksomhed8] 83.800,00 104.750,00 09-07-2021* CVR [...9] [virksomhed8] 82.197,80 102.747,25 03-08-2021* CVR [...9] [virksomhed8] 79.000,00 98.750,00 I alt 653.451,60 816.814,50 *Betalingsdato idet faktura ikke haves Da der er opkrævet moms af beløbene hos modtagerne, idet disse har udskrevet fakturaer med moms, samt da det ikke antages, at [virksomhed1] i fuldt omfang har fået beløbene retur, finder Skattestyrelsen, at de udbetalte beløb ekskl. moms passende kan anses anvendt til yderligere lønudbetalinger i virksomheden. Ikke angivet a-skat og am-bidrag beregnes herefter således: Beregningsgrundlag A-skat og am-bidrag 2020 2021 I alt (afrundet) Udgifter til fiktive underleverandører ekskl. moms, som anses at være anvendt til lønudbetalinger i [virksomhed1] 96.000,00 557.451,60 Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag 96.000,00 557.451,60 653.452 Beregnet AM-bidrag 8 % 7.680,00 44.596,13 52.276 Rest 88.320,00 512.855,47 Beregnet A-skat 55 % 48.576,00 282.070,51 330.647 I alt for lidt angivet A-skat og am-bidrag 56.256,00 326.666,64 382.923 Løn mv. fordeles på perioder ud fra betalingstidspunktet, fordelingen fremgår af bilag 14. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at [virksomhed1] har handlet ansvarspådragende, hvorfor Skattestyrelsen efteropkrævet ovenstående A-skat og am-bidrag hos [virksomhed1] jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8, skal A-skatten beregnes med 55 %. AM-bidrag opkræves jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Beløbet er opgjort skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2 og opkræves jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1. …" Skattestyrelsen har endvidere som begrundelse i afgørelsen af 15. februar 2024 bl.a. anført: ”… 3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Du har indsendt faktura fra [virksomhed9], CVR [...12]. Som beskrevet ovenfor i afsnit 2, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaen fra [virksomhed9] er uden realitet og at fakturaen alene er udstedt for, at [virksomhed1] kan opnå et moms- og skattemæssigt fradrag for udbetaling til sorte lønudbetalinger. Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med udbetalingen. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] har udvist forsømmelighed, idet [virksomhed1] har udbetalt lønninger uden at indberette disse som arbejdsgiver (indeholdelsespligtig). Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at fastslå hvilke personer, der har arbejdet i virksomheden, ud over de personer, hvor der er foretaget lønindberetninger. Det antages derfor ikke, at der har været skattekort som grundlag for udbetaling af lønningerne, til den ukendte kreds af personer, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8. Der skal endvidere indeholdes et am-bidrag på 8 %, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 7. Skattestyrelsen har ikke opkrævet A-skat og am-bidrag i [virksomhed9], da fakturaen udstedt af [virksomhed9] anset for at være fiktiv og uden realitet. [virksomhed1] har betalt 35.850 kr. inkl. moms til [virksomhed9], momsen af dette udgør 7.170 kr. Beløb udgør 28.680 kr. ekskl. moms. Da der er opkrævet moms ved [virksomhed9], idet disse har udskrevet fakturaer med moms, samt da det ikke antages, at [virksomhed1] i fuldt omfang har fået beløbene retur, finder Skattestyrelsen, at de udbetalte beløb ekskl. moms passende kan anses anvendt til yderligere lønudbetalinger i virksomheden. Ikke angivet a-skat og am-bidrag beregnes herefter således i 2021: Udgifter til [virksomhed9] ekskl. moms, som anses at være anvendt til lønudbetalinger i [virksomhed1] (beregningsgrundlag) 28.680 Beregnet AM-bidrag 8 % (28.680*8%) 2.294 Beregningsgrundlag A-skat (28.680-2.294) 26.386 Beregnet A-skat 55 % (26.386*55%) 14.512 I alt for lidt angivet A-skat og am-bidrag 16.806 …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 31. maj 2024 udtalt følgende: ”… Ad Sagens faktiske omstændigheder Det anføres, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om ændring af klagers skattepligtige indkomst vedrørende A-skat og AM-bidrag. Dette er ikke korrekt, idet der ikke er tale om ændring af klagers skattepligtige indkomst, men derimod hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Ad Den retlige vurdering og anbringender …. Bevisbyrden Klagers rådgiver anfører: ”Indklagede har i det væsentligste vedrørende fakturaerne enten gjort gældende, at underleverandørerne på en række områder ikke har efterlevet gældende ret vedrørende lønindberetninger samt indeholdelse og betaling af A-skat og AM-bidrag, jf. Bilag 1. Samtlige af disse forhold er ikke dokumenteret af indklagede ved sagens bilag. Indklagede opfordres (1) til at fremlægge dokumentation for de konkrete ovennævnte forhold. Endvidere er der intet til hinder for, at indklagede forelægger dokumentation herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 17, smh. forvaltningslovens § 24. Allerede fordi indklagede således ikke har dokumenteret, at der foreligger unormale forhold, som begrunder et skærpet beviskrav for klager, foreligger der intet skærpet beviskrav.” Det er Skattestyrelsens opfattelse, at man ved beskrivelsen af de konkrete forhold vedrørende de virksomheder, som klager har modtaget fakturaer fra vedrørende ydelser, tilstrækkeligt har begrundet, at fakturaerne fra de pågældende virksomheder er fiktive. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Skattestyrelsen er forpligtet til at foretage en afvejning af begrundelsespligten efter forvaltningsloven § 24, jf. skatteforvaltningslovens § 19 contra tavshedspligtsbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 17. Objektive momenter i form af fakturaer Klagers rådgiver anfører: ”For at klager i sagen har løftet sin bevisbyrde, skal klager jf. ovenfor under afsnittet vedrørende bevisbyrden kunne sandsynliggøre, at arbejdet er udført af underleverandører. Den mest nærliggende måde at sandsynliggøre dette på er ved at fremlægge fakturaer fra sine underleverandører. Klager har fremlagt flere fakturaer vedrørende betaling for det udført arbejde og services af forskellige art, og det er ligeledes uomtvistet, at disse fakturaer er betalt: Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det forhold, at fakturaerne er betalt ved bankoverførsler ikke er tillagt vægt, idet det afgørende er, hvad der sker med betalingerne efter disse er foretaget. Endelig skriver rådgiveren, at det gøres gældende, at de pågældende fakturaer anses for at opfylde de centrale dokumentationskrav. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at fradrag for moms af fakturaerne vedrørende levering af ydelser er nægtet, fordi fakturaerne anses at være fiktive, hvorfor dokumentationskravene slet ikke er tillagt vægt vedrørende disse fakturaer. Ændring af A-skat og AM-bidrag Klagers rådgiver skriver, at ”Indklagede anfører i skattestyrelsens afgørelse i bilag 1 og 2 (Afgørelse af 22. februar 2023 og afgørelse af 15. februar 2024), at da underleverandørerne ikke har kunne levere ydelserne, må det være klager der selv har leveret ydelserne, som fremgår af fakturaerne fra underleverandørerne. Dette henstår fuldstændig udokumenteret, hvilket understøttes af, at det efterfølgende bemærkes af indklagede i afgørelse, at Skattestyrelsen ikke er vidende om, hvem de ansatte er, eller hvor mange der har udført arbejdet”. Skattestyrelsen er uforstående over for ovenstående samt rådgivers øvrige bemærkninger under dette punkt, idet der ikke er tale om, at klagers skattepligtige indkomst er blevet forhøjet med A-skat og AM-bidrag, men derimod at klager er opkrævet beløbene, da det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager har udvist forsømmelighed og dermed hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 m.v. i forbindelse med udbetaling af løn til en ukendt personkreds. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen. …” Klagerens opfattelse Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens A-skat og AM-bidrag skal nedsættes med 56.256 kr. for indkomståret 2020 og med 343.473 kr. for indkomståret 2021. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført: ”… PÅSTAND … Herudover skal der ske nedsættelse af klagers skattepligtige indkomst vedrørende A-skat samt AM-bidrag med kr. 56.256 og for indkomstårene 2020 og kr. 343.473 for indkomståret 2021. SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER Skattestyrelsen har først truffet afgørelse den 22. februar 2023 (Bilag 1) men efter anmodning om genoptagelse foretaget genoptagelse og truffet en ny afgørelsen den 15. februar 2024 (Bilag 2), hvoraf fremgår, […] og klagers skattepligtige indkomst vedrørende A-skat og AM-bidrag ændres for indkomstårene 2020 og 2021, ligesom […]. Klager er ikke enig i afgørelsen, hvorved nærværende klage er nødvendiggjort. I øvrigt finder klager, at sagsfremstillingen ifølge Bilag 1 og Bilag 2, hvorved der henvises til Bilag 1 og 2, s. 2 ff. for en nærmere sagsfremstilling i øvrigt. DEN RETLIGE VURDERING OG ANBRINGENDER Anbringenderne følger samme systematik som Bilag 1 og 2. … Ad Ændring af A-skat og AM-bidrag Der henvises til bemærkningerne vedrørende momstilsvaret. Ansatte i selskabet Indklagede anfører i skattestyrelsens afgørelse i bilag 1 og 2, at da underleverandørerne ikke har kunne levere ydelserne, må det være klager der selv har leveret ydelserne, som fremgår af fakturaerne fra underleverandørerne. Dette henstår fuldstændig udokumenteret, hvilket understøttes af, at det efterfølgende bemærkes af indklagede i afgørelse, at Skattestyrelsen ikke er vidende om, hvem de ansatte er, eller hvor mange der har udført arbejdet. Det fremgår dog af kildeskattelovens § 68, at er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige. Personen som er skattepligtig skal således nødvendigvis identificeres, førend kildeskattelovens § 68 kan finde anvendelse. Når retssubjektet ikke kan identificeres, er der selv sagt ingen at træffe afgørelse vedrørende, hvorved en afgørelse ikke kan træffes. På baggrund af ovenstående skal det af Landsskatteretten lægges til grund, at Skattestyrelsens afgørelse er ukorrekt, hvorfor der skal ske nedsættelse af klagers skattepligtige indkomst vedrørende A-skat og AM-bidrag med kr. 56.256 og for indkomstårene 2020 og kr. 343.473 for indkomståret 2021. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Virksomhedens repræsentant har den 29. august 2024 fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: Møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler Indledningsvist oplyste repræsentanten, at de fastholder klagen, men ikke har yderligere at tilføje til sagen. Repræsentanten oplyste, at klageren er erklæret personligt konkurs, hvorfor al materiale vedrørende sagen er givet til kurator. Klageren har ikke længere adgang hertil, og det er derfor ikke muligt at fremlægge eventuelle støttebilag mellem klageren og underleverandørerne i form af samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondancer eller andet. Adspurgt om det var muligt at fremsende virksomhedens bogføring, herunder årsregnskaber, kontoplan, kontospecifikationer mm., svarede repræsentanten, at det ikke var muligt. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at personer med tilknytning til 3 af underleverandørerne er dømt efter straffelovens § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed). Adspurgt om repræsentanten havde nogle bemærkninger hertil, svarede repræsentanten, at dommene omhandlede underleverandørernes forhold, og de burde derfor ikke komme klageren til last. Klageren har fået leveret arbejde, som han efterfølgende har afregnet med sin kunde og med underleverandørerne. Adspurgt til hvordan kontakten til underleverandørerne opstod, svarede repræsentanten, at klageren blev introduceret ude ved sin kunde, [virksomhed24]. Det er normalt i branchen, at vognmænd taler sammen ude på lokaliteterne og aftaler at køre for hinanden. Kontakten foregik primært telefonisk, og klageren har ikke længere adgang til de mails, som blev sendt mellem parterne. Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 5. januar 2026 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Materielt Det vores opfattelse, at der har været afholdt udgifter til sorte lønninger for arbejde, der er udført. Den manglende afregning af A-skatter mv. bestyrker vores opfattelse. Beløbene der er angivet som udgift til underleverandører, men skattemæssigt anses forholdet som løn til en ukendt kreds af lønmodtagere. Udgangspunktet for uregistreret arbejdskraft / løn er, at dette ikke er fradragsberettiget. Men vi anerkender og godkender, at der har været afholdt lønudgifter i selskabet for udført arbejde. Posten fratrukket som udgift til underleverandører er således sidestillet med udgift til lønninger. Hertil skal vi bemærke, at der ikke oprindeligt i Klagers regnskaber er fratrukket udgifter til løn, som kan dække det arbejde der er udført. Dette til trods for, at der har været fratrukket lønudgifter, hvor der har været afregnet skatter. Reglerne i Kildeskatteloven, Arbejdsmarkedsbidragsloven og Opkrævningsloven er således ikke ubekendte regler for Klager. Fradraget for lønudgifter dog er betinget af, at indeholdelse af A-skat og AM-bidrag effektueres, hvilket leder mig til spørgsmålet om Klagers manglende afregning af de relaterede skatter. A-skatter og AM-Bidrag Det bemærkes i sagen, at arbejdet personerne udførte for Klager, er omfattet af kildeskatteloven (§ 43). Der blev foretaget lønudbetalinger til en ubestemt kreds af personer uden, at udbetaler havde modtaget skattekort, bikort eller frikort. I disse tilfælde skal udbetaler indeholde og afregne 55 pct. af A-indkomsten og 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag jf. bestemmelserne i kildeskatteloven. Ved ikke at have opfyldt denne indeholdelses- og afregningspligt, anses Klager for at have udvist forsømmelig adfærd. Vi henviser til den relevante bestemmelse herom i kildeskattelovens § 69, stk. 1. Selve efteropkrævningen af de ikke afregnede A-skatter og AM-bidrag vurderes derfor, at kunne foretages retteligt hos Klager. Vi støtter her ret på, at Klager hæfter for de ikke afregnede skatter og AM-bidrag. Vi mener, at der i sagen skal foretages følgende beregning af skyldige beløb vedrørende A-skatter og AM-bidrag: Indkomståret 2020 AM-bidrag (8 % af 120.000 kr.) = 9.600 kr. A-skat (55% af 110.400 kr.) = 60.720 kr. I alt krav vedrørende ikke indeholdte skatter = 70.320 kr. Indkomståret 2021 AM-bidrag (8 % af 732.664,50 kr.) = 58.613 kr. A-skat (55% af 674.051 kr.) = 370.728 kr. I alt krav vedrørende ikke indeholdte skatter = 429.341 kr. Konklusion Vi tiltræder beregningen af AM-bidrag og A-skat pr. indkomstår som foretaget af Skatteankestyrelsen. Der skal derfor opkræves følgende beløb i alt (9.600 kr. + 67.720 kr. + 58.613 kr. + 370.728 kr. = i alt 499.661 kr.) Jævnfør ovenstående beregninger af skyldige beløb indleder vi sagen til Landsskatterettens afgørelse. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 7.680 kr. og 48.576 kr., i alt 56.256 kr., for 2020 og 46.890 kr. og 296.583 kr., i alt 343.473 kr., for 2021 på baggrund af virksomhedens overførsler til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7] og [virksomhed8] og [virksomhed9]. Retsgrundlaget Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7. Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre virksomheden godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger til grund, at forhøjelsen af virksomhedens A-skat og AM-bidrag på samlet 56.256 kr. for 2020 og 326.667 kr. for 2021, som Skattestyrelsen traf afgørelse om den 22. februar 2023, ikke er bortfaldet ved Skattestyrelsens afgørelse af 15. februar 2024. Ved afgørelsen af 15. februar 2024 har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens A-skat og AM-bidrag med yderligere 16.806 kr. Landsskatteretten finder herefter, at den påklagede forhøjelse udgør 56.256 kr. for indkomståret 2020 og 343.473 kr. (326.667 kr. + 16.806 kr.) for indkomståret 2021. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar 2020 – 31. december 2021 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår ikke godkendt fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed9]. Retten har anset fakturaerne fra disse underleverandører til virksomheden for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter hertil. Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet, som understøtter fakturaerne, at underleverandørerne er registreret med få eller ingen ansatte, at de fleste underleverandører er enten gået konkurs, ophørt eller er tvangsopløst, og at [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed9] har været registreret med branchekoder og formål, som ikke stemmer overens med de fakturerede ydelser, finder retten, at virksomhedens udgifter ikke dækker over reelle leverancer. Retten har herudover lagt vægt på, at betalingerne foretaget til de fleste underleverandører er videreført til bankkonti i udlandet, at betalingsoplysningerne vedrørende [virksomhed9] tilhører et andet selskab, at [virksomhed8]’s bankkonto blev anvendt af en række andre selskaber, og at [virksomhed4] har ingen bankkonto har, men betalingerne hertil er sket til en betalingsformidler. Virksomheden har selvangivet en nettoomsætning på 395.011 kr. for indkomståret 2020 og 1.733.624 kr. for indkomståret 2021. Retten finder, at virksomhedens egne ansatte ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor virksomhedens udgifter til underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7] og [virksomhed8] og [virksomhed9] dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR. Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at virksomheden kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra de angivne underleverandører i den påklagede periode. Da der ikke er oplysninger om, at virksomheden har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Beregningsgrundlaget Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes nettobeløb, dvs. ekskl. moms, til grund for beregningsgrundlaget. Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar 2020 til 31. december 2021 anset fakturaerne for at være fiktive, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Retten finder derfor, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb, dvs. inkl. moms. Retten fastsætter herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag således: Beregningsgrundlag 2020 120.000 kr. AM-bidrag (8 % af 120.000 kr.) 9.600 kr. A-skat (55% af 120.000 kr. – 9.600 kr.) 60.720 kr. Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt 70.320 kr. Beregningsgrundlag 2021 732.664,50 kr.  732.665 kr. AM-bidrag (8 % af 732.664,50 kr.) 58.613,16 kr.  58.613 kr. A-skat (55% af 732.664,50 kr. – 58.613,16 kr.) 370.728,23 kr.  370.728 kr. Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt 674.051,34 kr.  674.051 kr. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved fiktive underleverandørfakturaer skærpet (jnr. 24-0045413) · skattewiki.dk