Journalnr. 24-0043080
Salgsmoms af fakturaindsætninger anset som uregistreret virksomhed
- Instans
- Landsskatteretten
- Dokumenttype
- Landsskatterettens afgørelse
- Offentliggjort
- 19. december 2025
- Kilde
- Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗
Resumé
Sagen angik, om indsætninger på i alt ca. 332.000 kr. på klagerens bankkonto i 4. kvartal 2020 og 1. kvartal 2021 med posteringsteksten 'Del betaling af faktura' udgjorde momspligtig omsætning fra uregistreret virksomhed. Skattestyrelsen havde forhøjet salgsmomsen med 10.052 kr. og 56.383 kr., i alt 66.435 kr., og nægtet fradrag for købsmoms, da ingen driftsudgifter var dokumenteret. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at beløbene var løn fra arbejdsgiveren [virksomhed1] IVS, som en kunde havde udbetalt på arbejdsgiverens vegne til indfrielse af dennes fakturaer, og at klageren ikke selv havde udstedt fakturaer. Landsskatteretten fandt med henvisning til den sideløbende skattesag, at indsætningerne udgjorde momspligtig omsætning, og at momstilsvaret kunne fastsættes skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, da der ikke forelå momsregnskab. Afgørelsen blev stadfæstet i sin helhed, herunder nægtelsen af købsmomsfradrag, da der ikke var fremlagt fakturaer eller anden dokumentation.
Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.
Lovhenvisninger
Henviser til
- SKM2017.233.BR
- SKM2017.257.BR
- SKM2018.94.BR
Fuldtekst
Journalnr. 24-0043080 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Afgiftsperioden for 4. kvartal 2020 Forhøjelse af salgsmoms 10.052 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for købsmoms 0 kr. - Stadfæstelse Afgiftsperioden for 1. kvartal 2021 Forhøjelse af salgsmoms 56.383 kr. 0 kr. Stadfæstelse Fradrag for købsmoms 0 kr. - Stadfæstelse Faktiske oplysninger Klageren har ikke angivet momstilsvar i 2020 og 2021. Skattestyrelsen har opgjort overskud af uregistreret selvstændig virksomhed på baggrund af følgende indsætninger, som er tilgået klagerens konto [kontonr.1]: Dato Tekst Beløb Meddelelse 29. december 2020 Løn 50.262,33 kr. Del betaling af faktura 15 Overføres på vejne af [virksomhed1] [virksomhed2] IVS (…) Samlet 2020, 4. kvartal 50.262,33 kr. Dato Tekst Beløb Meddelelse 14. januar 2021 Løn 50.262,33 kr. Del betaling af faktura 26 Overføres på vejne af [virksomhed1] [virksomhed2] IVS (…) 29. januar 2021 Løn 50.262,33 kr. Del betaling af faktura 32 Overføres på vejne af [virksomhed1] [virksomhed2] IVS (…) 17. februar 2021 Løn 51.262,33 kr. Del betaling af faktura 37 Overføres på vejne af [virksomhed1] [virksomhed2] IVS (…) 2. marts 2021 Løn 65.057,00 kr. Del betaling af faktura 40 Overføres på vejne af [virksomhed1] [virksomhed2] IVS (…) 26. marts 2021 Løn 65.057,00 kr. Del betaling af 44 Overføres på vejne af [virksomhed1] [virksomhed2] IVS (…) Samlet 2021, 1. kvartal 281.915,99 kr. Samlet 2020 og 2021 332.178,32 kr. Skattestyrelsen har på baggrund af indsætningerne foretaget følgende opgørelse af omsætning/salgsmoms i forbindelse med den uregistrerede virksomhed: Omsætning inkl. Moms Salgsmoms 25 % Omsætning eksl. Moms 4. kvartal 2020 50.262 kr. 10.052 kr. 40.210 kr. 1. kvartal 2021 281.915 kr. 56.383 kr. 225.532 kr. Samlet 332.177 kr. 66.435 kr. 265.742 kr. Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at [virksomhed2] IVS synes at have haft udestående fakturaer til [virksomhed1] IVS, og at [virksomhed2] IVS er blevet bedt om at betale pågældende fakturaer ved at betale [virksomhed1] IVS’ løn til klageren. Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at klageren ikke har udstedt fakturaer, men at indsætningerne udgør betaling af fakturaer, som er udstedt af [virksomhed1] IVS. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet momstilsvaret i klagerens uregistrerede virksomhed med i alt 10.052 kr. for afgiftsperioden 4. kvartal 2020 og i alt 56.383 kr. for afgiftsperioden 1. kvartal 2021. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: ” Skattestyrelsen anser, at hvor der er anført teksten ”Del betaling af faktura” på dit bankkontoudtog vedrører indbetalingen momspligtig omsætning, jf. momslovens § 4, og at du derfor har drevet uregistreret virksomhed. Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for driftsudgifter af din uregistrerede virksomhed, på det foreliggende grundlag, da du ikke har dokumenteret eventuelle momspligtige driftsudgifter, jf. momslovens § 37. Med udgangspunkt i ovenstående er omsætning / salgsmoms af din uregistrerede virksomhed opgjort således (bilag 8): Omsætning inkl. Moms Salgsmoms 25 % Omsætning eksl. Moms 4. kvartal 2020 50.262 kr. 10.052 kr. 40.210 kr. 1. kvartal 2021 281.915 kr. 56.383 kr. 225.532 kr. Samlet 332.177 kr. 66.435 kr. 265.742 kr. ” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 23. maj 2024 udtalt følgende: ”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmoms skal nedsættes til 0 kr. for 4. kvartal 2020 og 0 kr. for 1. kvartal 2021. Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmoms for 4. kvartal 2020 og for 1. kvartal 2021 skal nedsættes til et mindre beløb. Til støtte for påstandene har repræsentanten bl.a. anført: ” (…) [virksomhed2] IVS C/O [person1] synes at have udestående fakturaer til [virksomhed1] IVS faktura 26, faktura 31, faktura 37 og faktura 40 og faktura 44. I forbindelse med betaling af disse fakturaer er [virksomhed2] IVS blev bedt om at betales faktura til [virksomhed1] IVS ved at betale [virksomhed1] IVS løn til vores klient. Det fremgår klart og utvetydigt, at der er tale om løn og at betalingen sker på vegne af [virksomhed1] IVS i relation til ovennævnte fakturaer udstedt af [virksomhed1] IVS. Der er således ikke tale om fakturaer udstedt af vores klient. ANBRINGENDER Moms Det er åbenbart, at vores klient ikke har udstedt fakturaerne, der omtales i bilag 8. Som det klart og tydeligt fremgår af bilaget sker der reelt betaling af fakturaer udstedt af [virksomhed1] IVS, der har bedt sin kunde om delvis at betale sine udestående ved at betale [virksomhed1] IVS løn til vores klient. Der har således ikke været nogen momspligtig omsætning og salgsmoms bør fastsættes til kr. 0 i overensstemmelse med det selvangivne. Skønsmæssigt overskud af selvstændig virksomhed Det er åbenbart, at vores klient ikke har drevet uregistreret virksomhed. De fakturaerne, der omtales i bilag 8. Som det klart og tydeligt fremgår af bilaget sker der reelt betaling af fakturaer udstedt af [virksomhed1] IVS, der har bedt sin kunde om delvis at betale sine udestående ved at betale [virksomhed1] IVS løn til vores klient. Der har således ikke været nogen momspligtig omsætning og salgsmoms bør fastsættes til kr. 0 i overensstemmelse med det selvangivne. (…) ” Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsen: ”Repræsentanten oplyste, at en del af klagerens lønninger ikke er blevet udbetalt af arbejdsgiveren, men af andre, som har skyldt arbejdsgiveren penge. Arbejdsgiveren har således anmodet disse om at betale de skyldige beløb til klageren, som indfrielse af lån. Indsætninger med teksten ”faktura” udgør således ikke betaling af fakturaer, som er udstedt af klageren, men fakturaer, som er udstedt af klagerens arbejdsgiver.” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ” I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 15. juli 2025 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagerne, der skal afgøres af Landsskatteretten. Følgende er indstillet: Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagers opfattelse Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse Skattestyrelsens udtalelse Indkomståret 2020 Løn fra [virksomhed1] IVS 0 kr. 337.047 kr. 0 kr. 0 kr. Skattepligtige indsætninger 776.274 kr. 0 kr. 786.274 kr. 786.274 kr. Overskud af uregistreret virksomhed 40.210 kr. 0 kr. 40.210 kr. 40.210 kr. Indkomståret 2020 – 4. kvartal Forhøjelse af salgsmoms 10.052 kr. 0 kr. 10.052 kr. 10.052 kr. Fradrag for købsmoms 0 kr. - 0 kr. 0 kr. Indkomståret 2021 Løn fra [virksomhed1] IVS 0 kr. 541.968 kr. 0 kr. 0 kr. Skattepligtige indsætninger 24.000 kr. 0 kr. 14.000 kr. 14.000 kr. Overskud af uregistreret virksomhed 225.532 kr. 0 kr. 225.532 kr. 225.532 kr. Indkomståret 2021 – 1. kvartal Forhøjelse af salgsmoms 56.383 kr. 0 kr. 56.383 kr. 56.383 kr. Fradrag for købsmoms 0 kr. - 0 kr. 0 kr. Indkomståret 2022 Løn fra [virksomhed3] ApS 0 kr. 4.909.295 kr. 0 kr. 0 kr. Skattepligtige indsætninger 1.778.260 kr. 0 kr. 1.778.260 kr. 1.778.260 kr. Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har nedsat klagers lønindkomst og fjernet den tilhørende godskrevne af A-skat, AM-bidrag og ATP for indkomstårene 2020-2022, da det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er realitet bag indberetningerne. Sagen omhandler endvidere, om Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagers skattepligtige indkomst på baggrund af indsætninger på klagers bankkonti. Endelig omhandler sagen, om klager har drevet uregistreret virksomhed, og om Skattestyrelsen i den forbindelse har været berettiget til at fastsætte overskud af virksomhed samt forhøje virksomhedens momstilsvar. Løn Retsgrundlag Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., fremgår: ”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.” Af kildeskattelovens § 69, stk. 2, fremgår: ”Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.” Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen. I SKM2017.257.BR havde SKAT nedsat skatteyders lønindkomst, A-skat og AM-bidrag, da det ikke kunne dokumenteres, at hun havde været ansat i og modtaget den selvangivne løn fra en nu konkursramt virksomhed. SKAT havde erfaret, at virksomheden i et stort omfang havde indberettet fiktive lønudbetalinger og inde-holdte A-skatter og AM-bidrag, som aldrig var hverken indeholdt eller afregnet til SKAT. Tilsvarende i SKM2018.94.BR havde SKAT på baggrund af en kontrol af skatteyderens påståede arbejdsgivervirksomhed fundet, at virksomheden var uden realitet, og nedsat skatteyderens indkomst til 0 kr. i det pågældende indkomstår. SKAT nægtede også at godskrive skatteyderens A-skat og AM-bidrag. [virksomhed1] IVS Faktiske forhold Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed1] IVS, der i indkomstårene 2020 og 2021 har indberettet følgende oplysninger i e-indkomstsystemet på klagers personnummer: - 1. september 2020 til 30. november 2020: 337.047,24 kr. i løn, 151.062 kr. i A-skat, 26.963 kr. i AM-bidrag og 852,03 kr. i ATP. - 1. februar 2021 til 31. marts 2021: 541.968,75 kr. i løn, 205.858 kr. i A-skat og 43.358 kr. i AM-bidrag. [virksomhed1] IVS har ikke indbetalt A-skat og AM-bidrag, som selskabet har lønoplyst til Skattestyrelsen i perioden 1. september 2020 til 30. maj 2021. Ifølge oplysninger fra politiet, har ejeren af selskabet oplyst, at han ikke kendte til selskabet, herunder hvad det laver eller hvor det er beliggende. Politiet har også oplyst, at personerne på adresse, hvor selskabet er registreret, ikke kendte til [virksomhed1] IVS. Selskabet har ikke haft nogen omsætning efter august 2020, og selskabet havde ikke nogen bankkonto efter den 28. oktober 2020. Selskabet blev den 13. april 2021 frataget muligheden for selv at indberette løn via e-indkomst, idet det blev konstateret, at selskabet havde angivet fiktive lønninger. Klager har oplyst at have arbejdet for selskabet og modtaget vederlag herfor i indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen fastholder på baggrund af ovenstående, at der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, hvorfor vi med rette har slettet klagers lønindkomst samt nægtet godskrivning af A-skat, AM-bidrag og ATP. Klager har ikke fremlagt lønsedler, ansættelseskontrakter eller lignende, og klager har herudover ikke dokumenteret, at [virksomhed1] IVS har udbetalt løn til klager svarende til det indberettede. [virksomhed3] ApS Faktiske forhold Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed3] ApS, der i indkomståret 2022 har indberettet følgende lønoplysninger i e-indkomstsystemet på klagers personnummer: - 1. februar 2022 til 1. december 2022: 4.909.295,94 i løn, 2.002.099 kr. i A-skat, 392.736 kr. i AM-bidrag, 900.568 kr. i lønindeholdelse og 5.112,15 kr. i ATP. [virksomhed3] ApS har ikke indbetalt A-skat og AM-bidrag, som selskabet har løn-oplyst til Skattestyrelsen i perioden 1. februar 2022 til 31. december 2022. I forbindelse med konkurssagen mod selskabet har ejeren af selskabet oplyst, at han ikke kender til klager, og at han aldrig har hørt eller set de beløb, der fremgår af lønsedlen. Klagers løn fra selskabet for perioden 25. februar 2022 til 28. februar 2022 på 110.00 kr. ifølge lønsedlen, er udbetalt af et andet selskab, [virksomhed4] ApS. Skattestyrelsen har efter en kontrol af [virksomhed4] ApS konkluderet, at selskabet er oprettet med henblik på aflejring af skyldig A-skat og AM-bidrag, samt at selskabet har været brugt som fakturafabrik. [virksomhed3] ApS’ lønindberetninger for klager udgør 37% af den løn, som selskabet har oplyst. Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol af [virksomhed3] ApS konstateret, at der ikke er afholdt driftsomkostninger, og der er ikke angivet moms i perioden fra selskabet blev stiftet og momsregistreret, til der blev afsagt konkursdekret. Klager har oplyst at have arbejdet for selskabet og modtaget vederlag herfor. Klager har modtaget lønudbetalingen på 729.500 kr. fra [virksomhed5] ApS (”[virksomhed5]”). Selskabet [virksomhed6] A/S, hvor klager var hovedanpartshaver, har foretaget beløbsmæssigt tilsvarende overførsler til [virksomhed5] dagen før, at [virksomhed5] foretog udbetalinger til klagers konto. Skattestyrelsens vurdering Skattestyrelsen fastholder på baggrund af ovenstående, at der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, hvorfor vi med rette har slettet klagers lønindkomst og nægtet godskrivning af A-skat, AM-bidrag, ATP og rejsegodtgørelse, samt foretaget tilbageførsel af lønindeholdelse. Indsætninger Skattestyrelsen har gennemgået klager bankkonti og konstateret, at der er foretaget indbetalinger på i alt 2.578.534 kr., som ikke fremgår af klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020, 2021 og 2022. Udgangspunktet efter statsskattelovens § 4 er, at al indkomst er skattepligtig. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra allerede beskattede midler, eller midler som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af SKM2011.208.H, samt SKM2017.233.BR. Klager har forklaret, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af lån, salg af inventar eller løn, hvor der er sket indberetning, men hvor en anden part har udbetalt løn på vegne af arbejdsgiver. Klager har ikke fremlagt dokumentation, der underbygger klagers forklaringer, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at indsætningerne er skattepligtige for klager. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling med hensyn til indsætningen på 10.000 kr. den 2. december 2020, hvorefter indsætningen skal fragå forhøjelsen for indkomståret 2021, og i stedet indgå i forhøjelsen for indkomståret 2020, jf. retserhvervelsesprincippet. Uregistreret virksomhed Faktiske forhold Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagers bankkonti konstateret, at der er indsat 332.178 kr. i perioden 29. december 2020 til 26. marts 2021. Af bemærkningerne på bankkontoen ses, at indbetalingerne vedrører fakturaer. Klager har ikke i den påklagede periode været registreret med nogen virksomhed. Klager har forklaret, at indsætningerne udgør løn fra [virksomhed1] IVS, der er udbetalt af en af selskabets kunder for at betale sine udeståender hos selskabet. Skattestyrelsens vurdering - overskud af virksomhed Udgangspunktet efter statsskattelovens § 4 er, at al indkomst er skattepligtig. Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, er overskud af virksomhed skattepligtig og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1. Af skattekontrollovens § 74, stk. 1, fremgår, at hvis den skattepligtige omfattet af § 5 ikke rettidigt giver told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage skatteansættelse skønsmæssigt. Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har godtgjort, at indsætningerne ikke er skattepligtige som omsætning i en erhvervsmæssig virksomhed, hvorefter omsætningen kan opgøres med udgangspunkt i de konstaterede indsætninger. Der lægges vægt på bemærkningerne på bankkontoen, hvoraf fremgår, at der er tale om delbetalinger af fakturaer, samt at klager ikke har fremlagt dokumentation, der underbygger klagers forklaringer. Skattestyrelsens vurdering – moms Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af den påklagede afgørelse vedrørende moms. Med de grunde, som er anført i afgørelsen og Skatteankestyrelsens indstilling, fastholder vi således, at indsætningerne vedrører momspligtig omsætning, jf. momslovens § 4, samt at klager ikke kan opnå fradrag for momspligtige driftsudgifter, jf. momslovens § 37. (…) ” Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil Repræsentanten har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil. Indlæg under retsmødet Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Sagen angår, om der er grundlag for at forhøje momstilsvaret i klagerens uregistrerede virksomhed med i alt 66.435 kr. i afgiftsperioderne 4. kvartal 2020 og 1. kvartal 2021, eller om der ikke er tale om momspligtig omsætning, men om løn, som er udbetalt af andre end arbejdsgiveren. Retsgrundlaget Af dagældende momslovs § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019), fremgik: ”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.” Det fremgik af dagældende momslovs § 4, stk. 1: ”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.” Af dagældende momslovs § 33 fremgik: ” Afgiften udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget.” Det fremgik af dagældende momslovs § 37, stk. 1: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.” Af dagældende momslovs § 46, stk. 1, 1. pkt., fremgik: ” Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. (…)” Det fremgik af dagældende momslovs § 47, stk. 1: ” Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder ikke 1) virksomhed med levering af varer og ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8, og 2) afgiftspligtige personer, der foretager levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden afgift. Af dagældende momslovs § 52 A, stk. 6 og 7, fremgik: ”stk. 6 Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb. Stk. 7 Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.” Det fremgik af dagældende momslovs § 56, stk. 1: ” Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Af dagældende momslovs § 57, stk. 1, fremgik: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.” I dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgik: ”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ” Af dagældende opkrævningslovs § 5, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019), fremgik: ”stk. 1. Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020-2022 fundet, at indsætninger på i alt 50.262 kr. for indkomståret 2020 og i alt 281.915 kr. for indkomståret 2021 udgør indbetaling af momspligtig omsætning i forbindelse med klagerens uregistrerede erhvervsmæssige virksomhed. Salgsmoms Der er ikke fremlagt momsregnskab med tilhørende bogføring og grundbilag for perioderne 4. kvartal 2020 og 1. kvartal 2021. Henset hertil er der grundlag for at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt i de påklagede afgiftsperioder, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Skattestyrelsen har anset indsætningerne på i alt 50.263 kr. for indkomståret 2020 og i alt 281.915 kr. for indkomståret 2021 for at udgøre omsætning inklusive moms, hvoraf salgsmomsen er beregnet som 25 pct. Skattestyrelsen har herefter foretaget en forhøjelse af momstilsvaret med 10.052 kr. for 4. kvartal 2020 og med 56.383 kr. for 1. kvartal 2021. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte den af Skattestyrelsen opgjorte salgsmoms i de påklagede afgiftsperioder. Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår dette punkt. Købsmoms Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ikke godkendt fradrag for købsmoms af driftsudgifter, jf. momslovens § 37. Der er ikke fremlagt dokumentation i form af fakturaer, afregningsbilag eller andet materiale, der godtgør, at klageren er berettiget til fradrag for købsmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 82. Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår dette punkt.