Spring til indhold
skattewiki.dk

← Alle afgørelser

Journalnr. 24-0042904

Fradrag nægtet for vedligeholdelse, donationer og småanskaffelser

Myndigheden fik medholdStor sag (> 1 mio. kr.)
Instans
Landsskatteretten
Dokumenttype
Landsskatterettens afgørelse
Offentliggjort
1. juli 2026
Kilde
Åbn original i afgørelsesdatabasen ↗

Resumé

Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til vedligeholdelse, småanskaffelser, ferie- og behandlingsture samt donationer i indkomstårene 2020 og 2021. Skattestyrelsen nægtede fradragene med henvisning til manglende dokumentation, manglende erhvervsmæssig relevans og at udgifterne til ejendomme var forbedringer frem for vedligeholdelse, samt at moderselskabet var rette omkostningsbærer. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for udgifternes erhvervsmæssige karakter og dokumentation, og fandt, at udgifterne til ejendomme var forbedringer, der tilfaldt moderselskabet som ejer.

Titel, resumé og vurderinger er AI-genererede og kan indeholde fejl.

Lovhenvisninger

Henviser til

  • SKM2004.162.HR
  • SKM2019.534.VLR
  • SKM2022.18.ØLR
  • TfS 2016.589
  • UfR 1958.1173 H

Fuldtekst

Journalnr. 24-0042904 Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2020 Forhøjelse af skattepligtig indkomst 2.023.360 kr. Nedsættelse/ Hjemvisning Stadfæstelse Indkomståret 2021 Forhøjelse af skattepligtig indkomst 1.305.156 kr. Nedsættelse/ Hjemvisning Stadfæstelse Faktiske oplysninger [klager] ApS, CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev den 7. april 2017 stiftet under navnet [virksomhed1] ApS af [person1], [person2] og [person3]. Samme tre personer stiftede den 26. juni 2018 [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] (senere [virksomhed3] ApS). Ved stiftelsen af [virksomhed2] ApS blev indskudskapitalen ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) indbetalt ved indskud af en bestemmende kapitalpost 51.000 kr., som ifølge årsrapporten 2018 for [virksomhed2] ApS var kapitalen i selskabet (daværende [virksomhed1] ApS). Den legale ejer af selskabet var i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021 [virksomhed3] ApS og de reelle ejere af selskabet var [person3], [person2] og [person1]. [person4] indtrådte som yderligere ejer i [virksomhed3] ApS 1. januar 2021. Selskabet var datterselskab og [virksomhed3] ApS var moderselskab og administrationsselskab i sambeskatningen. Pr. 1. januar 2022 fusionerede de to selskaber med selskabet som det fortsættende selskab. Selskabet er registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” og bibranchen 889990 ”Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n. Formålet med selskabet er at drive virksomhed med tilbud til børn og unge med sociale udfordringer. Selskabet blev registreret med selskabsskat, A-skat og AM-bidrag den 1. januar 2017. Selskabet er ikke registreret for moms. I indkomståret 2020 og 2021 har selskabet været registreret med mellem 6-37 ansatte og 6-37 årsværk. Selskabet har haft en omsætning på 13.621.456 kr. i 2020 og 16.878.197 kr. i 2021. I regnskabsårene har selskabet afholdt lønudgifter for henholdsvis 9.070.791 kr. og 12.393.874 kr. Skattestyrelsen har forhøjet selskabet skattepligtige indkomst med 2.023.360 kr. i indkomståret 2020 og 1.305.156 kr. i 2021, vedrørende de påklagede forhold I indkomståret 2020 har Skattestyrelsen nedsat selskabets fradrag for udgifter til vedligeholdelse og småanskaffelse med 242.424 kr. grundet manglende dokumentation, nedsat fradrag for donationer med 300.000 kr. med begrundelsen, at udgiften ikke har været anset for at have været med til at erhverve, sikre, vedligeholde indkomsten, nedsat fradrag for udgifter til vedligeholdelse med 1.480.936 kr. med begrundelsen, at moderselskabet har haft vedligeholdelsespligten. I indkomståret 2021 har Skattestyrelsen nedsat selskabets fradrag for udgifter til ferie og behandlingsture, vedligeholdelse og småanskaffelser med 140.083 kr. grundet manglende dokumentation og nedsat fradrag for udgifter til vedligeholdelse med 1.165.073 kr. med begrundelsen. Vedligeholdelse, småanskaffelser, ferie- og behandlingsture Selskabet har bogført nedenstående udgifter under posterne vedligeholdelse, småanskaffelser, ferie og behandlingsture: Konto Kontotekst Dato Bilag Bogføringstekst Beløb 5501 Vedligeholdelse, ude 05-10-2020 203770 [virksomhed4] [by1] )))) 07768 53.563 kr. Vedligeholdelse, ude i alt 53.563 kr. 7400 Småanskaffelser 04-08-2020 203280 [virksomhed5] [...] 12.298 kr. 7400 Småanskaffelser 13-10-2020 203880 DBT.Udlæg [virksomhed6] [kontonr.1] Vi har overført beløbet til: [kontonr.1] 11.622 kr. 7400 Småanskaffelser 03-11-2020 204057 [virksomhed6] 3064 43761 22.596 kr. 7400 Småanskaffelser 07-12-2020 204357 [virksomhed5] [by2] 094 85156 25.124 kr. 7400 Småanskaffelser 23-11-2020 204215 DBT.[virksomhed7] [kontonr.2] Vi?har?overf?rt?bel?bet?til:??????? [kontonr.2] 68.940 kr. 7400 Småanskaffelser 31-12-2020 9999 [...] [virksomhed12] 203505 møbler + [virksomhed12] 202793 21.699 kr. 7400 Småanskaffelser 31-12-2020 9999 [...] [virksomhed12] 203505 møbler + [virksomhed12]. 202793 16.092 kr. 7400 Småanskaffelser 31-12-2020 9999 [...] [virksomhed12] 203505 møbler + [virksomhed12]. 202793 10.490 kr. Småanskaffelser i alt 188.861 kr. I alt 2020 242.424 kr. 2204 Ferie og behanlingsture 30-07-2021 3637 Valuta anvendt på ferie 25.294 kr. Ferie og behandlingsture i alt 25.294 kr. 5500 Vedligeholdelse, inde 12-03-2021 2882 [virksomhed8] 11.432 kr. 5500 Vedligeholdelse, inde 19-03-2021 2888 [virksomhed8] 11.446 kr. 5500 Vedligeholdelse, inde 24-03-2021 2589 [virksomhed4] Web Shop [person1] 13.830 kr. Vedligeholdelse, inde i alt 36.708 kr. 9001 Småanskaffelser 20-02-2021 4926 [virksomhed9] udstyr 12.043 kr. 9001 Småanskaffelser 19-03-2021 2815 [virksomhed5] [person2] 11.270 kr. 9001 Småanskaffelser 26-03-2021 2836 [virksomhed10] 15.000 kr. 9001 Småanskaffelser 06-04-2021 2854 DBT.[...] [kontonr.3][kontonr.3] 20.500 kr. 9001 Småanskaffelser 12-08-2021 4025 [virksomhed5] [...] 19.268 kr. Småanskaffelser i alt 78.082 kr. I alt 2021 140.083 kr. I alt 2020-2021 382.507 kr. Bilag 203770, Selskabet har fremlagt kvittering fra [virksomhed4]. Af kvitteringen fremgår køb af trægulv og udstyr til lægning af gulvet. Køberoplysninger fremgår ikke af kvitteringen. Varerne er købt med dankort under kundenummer tilhørende [person1]. Bilag 203280, Selskabet har fremlagt kvittering fra [virksomhed5]. Af kvitteringen fremgår køb af sofa. Køberoplysninger fremgår ikke af kvitteringen. Købet er foretaget med dankort. Bilag 203880, Selskabet har fremlagt ordrebekræftelse fra [virksomhed6]. Af ordren fremgår bestilling af mikrobølgeovn, støvsuger, tv, komfur samt forsikring til komfur. Købet er foretaget med dankort og købet er udstedt til [person5]. Bilag 204057, Selskabet har fremlagt kvittering fra [virksomhed6]. Af kvitteringen fremgår køb af opvaskemaskine, vaskemaskine, tv, playstation, controller, spil, bærbar computer og printer. Købet er foretaget med dankort og købet er udstedt til [person3]. Bilag 204357, Selskabet har fremlagt ordrebekræftelse fra [virksomhed5]. Ordren viser delvist de bestilte vare. Af ordren fremgår bestilling af køkkeninventar for 1.056 kr. af den samlede bestilling for 24.465,00 kr. Selskabet har ikke fremlagt fakturaen for købet og køberoplysninger fremgår ikke af ordren. Bilag 204215, Selskabet har fremlagt ordrebekræftelse fra [virksomhed7]. Af ordren fremgår bestilling af iPhones, Applewatch og skærmbeskyttelse. Selskabet har ikke fremlagt fakturaen for købet. Ordrebekræftelsen er vandmærket med teksten ”[...]”. Efterfølgende har selskabet fremlagt 4 fakturaer for køb af 5 Apple iPhones, 17 stk. Panzerglass, 8 stk. Apple Watch. Bilag 9999, Selskabet har fremlagt kvittering fra [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed13]. Varekøbet og køberoplysninger for købet fra [virksomhed11] fremgår ikke af kvitteringen. Af kvitteringerne fra [virksomhed12] og [virksomhed13] fremgår køb af cykler og lås til cykel. Køberoplysninger fremgår ikke af kvitteringerne. Bilag 3637, Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for udgifterne. Bilag 2882 og 2888, Selskabet har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed8] for køb af byggematerialer. Bilag 2589, Selskabet har fremlagt et tilbud fra [virksomhed4] på gulvspånplader. Selskabet har ikke fremlagt faktura eller bekræftelse af tilbuddet. Tilbuddet er udstedt til [person1]. Bilag 4926, Selskabet har fremlagt en ordreoversigt. Af ordren fremgår 2 håndboldmål, handsker og boksehjelme. Leverandøren og køberoplysninger fremgår ikke af den fremlagte dokumentation. Bilag 2815, Selskabet har fremlagt ordreoversigt fra [virksomhed5]. Af ordren fremgår køb af skriveborde, vasketøjspose, dynebetræk, skrivebordsstol og tørrestativ. Bilag 2836, Selskabet har fremlagt faktura fra [virksomhed10], adresseret til [person3], for køb af køleskab, fryser og tørretumbler. Bilag 2854, Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for udgifterne. Bilag 4025, Selskabet har fremlagt kvittering fra [virksomhed5]. Af kvitteringen fremgår køb af stole, skuffer, hynder mv. Køberoplysningerne fremgår ikke af kvitteringen. Selskabet har oplyst, at købene delvist er foretaget af selskabets personale og er købt og anvendt af selskabet. Selskabet har ikke fremlagt yderligere bilag for udgifterne. Donationer Selskabet har bogført udgifter til donation af 300.000 kr. til organisationen [organisation1] for indkomståret 2020. [organisation1], CVR-nr. [...3], er en hjælpeorganisation, som har til formål at levere nødhjælp til udsatte områder. [organisation1] har ikke været registeret som godkendt almennyttig forening efter ligningslovens § 8 A. Selskabet har fremlagt to fakturaer og et gavebevis fra [organisation1]. Af fakturaerne fremgår donation til mad og medicin i Yemen samt donation til opførsel af skole i Uganda. Af gavebeviset fremgår donation til internt fordrevne flygtninge i [Syrien]. Selskabet har oplyst, at selskabet har fokus på at støtte FN’s verdensmål med formålet om at sikre mersalg og fastholde kunder. Udover selskabets drift af institution for udsatte unge har selskabet oplyst, at selskabet har haft aktiviteter med øvrige skoleophold. Selskabet har ikke fremsendt nærmere oplysninger om aktiviteterne eller dokumentation for fordelingen mellem aktiviteterne. Vedligeholdelse-/forbedringsudgifter Selskabet har bogført vedligeholdelsesudgifter for i alt 1.561.675 kr. i indkomståret 2020 og 1.201.781 kr. i indkomståret 2021 vedrørende ejendommene: [adresse1], [by3], [adresse2], [by4] og [adresse3], [by3]. I indkomståret 2020 er udgifterne specificeret med 417.515 kr. på konto 5204 Renovation, 967.997 kr. på konto 5500 Vedligeholdelse inde og 86.262 kr. på konto 5501 Vedligeholdelse ude. Selskabet har bogført bilag 204128 med 89.900 kr. på konto 8008, Vedligeholdelse, Bil. Udgiften vedrører ikke bil, men ejendomme, jf. faktura 1541, som er beskrevet nedenfor. I indkomståret 2021 er udgifterne specificeret med 1.167.699 kr. på konto 5500 Vedligeholdelse inde og 34.082 kr. på konto 5501 Vedligeholdelse ude. Ejendommene er ejet af [virksomhed3] ApS. Moderselskabet erhvervede ejendommen [adresse1], den 1. september 2020, ejendommen [adresse2], den 1. oktober 2020 og ejendommen [adresse3], den 16. februar 2022. Moderselskabet udlejede ifølge lejekontrakterne ejendommene til selskabet henholdsvis pr. den 1. september 2020, den 10. oktober 2020 og den 1. september 2021. Ifølge lejekontrakterne har selskabet haft den indvendige vedligeholdelsespligt. Lejekontrakterne er baseret på standard lejekontrakter om udlejning af beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme. Kontrakterne indeholder ikke aftale om afholdelse af udgifter til ombygning, forbedring og indretning af ejendommene, aftale om fordeling af udgifterne, kompensation ved lejemålet ophør eller længden af lejemålet. Skattestyrelsen har nedsat selskabets vedligeholdelsesudgifter med 1.480.936 i 2020 og 1.165.073 kr. i 2021. I tillæg hertil har Skattestyrelsen nægtet fradrag for bogførte vedligeholdelsesudgifter på 53.562 kr. i 2020, bilag 203770, og 36.708 kr. i 2021, bilag 2882, 2888 og 2589, disse er beskrevet i tidligere afsnit om vedligeholdelse, småanskaffelser, ferie og behandlingsture. Skattestyrelsen har i 2020 godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter for 27.177 kr. vedrørende perioden før leje af ejendommene fra moderselskabet. Selskabet har ikke fremsendt opgørelse af fordelingen af udgifterne mellem ejendommene eller redegjort nærmere for arbejdets art og omfang. Selskabet har til Skattestyrelsen oplyst, at ejendommen [adresse1], [by3], har gennemgået en større renovering, hvor laden er omdannet til undervisningslokaler. Som dokumentation har selskabet fremlagt billeder og videoer af bygningerne før og efter det udførte arbejde. Herudover foreligger der bilagsmateriale for faktureret arbejde fra underleverandører. Underleverandører Selskabet har bogført udgifter til 6 underleverandører. Udgifterne er bogført delvist som vedligeholdelsesudgifter og som afskrivninger for indretning af lejede lokaler. Udgifterne til underleverandørerne udgør i indkomståret 2020 889.387.50 kr. og 283.100 kr. i indkomståret 2021. Udgifterne er fordelt som følgende: Underleverandører Indkomstår Beløb inkl. moms [virksomhed14] ApS 2020 175.087 kr. [virksomhed15] ApS 2020 273.600 kr. [virksomhed16] ApS 2020 353.000 kr. [virksomhed17] ApS 2020 87.700 kr. I alt 2020 889.387 kr. [virksomhed18] ApS 2021 43.500 kr. [virksomhed19] ApS 2021 239.600 kr. I alt 2021 283.100 kr. I alt 2020/2021 1.172.487 kr. Skattestyrelsen har anset fakturaerne fra underleverandørerne for at være fiktive og har anset selskabets betalinger til underleverandørerne for at være afholdt for at dække over løn til uregistrerede ansatte vedrørende arbejde på ejendommene. For underleverandørerne gør sig gældende: [virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed14]. [virksomhed14] blev stiftet den 4. juli 2006 og havde branchekoden 711210 ”Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlæg”. [virksomhed14] er ophørt efter konkurs. [virksomhed14] har ikke været registreret med ansatte efter indkomståret 2017. Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed14], som selskabet har bogført afskrivningsberettigede udgifter til indretning af lejede lokaler og som vedligeholdelsesudgifter: Fakturadato Fakturanr. Bilagsnr. Beløb inkl. moms 26.10.2020 2572 203989 91.900,00 kr. 26.10.2020 2573 203990 83.187,50 kr. I alt 175.087,50 kr. Af faktura 2572 fremgår, at faktureringen vedrører ”Udført arbejder jf. aftale”, herunder ”Ydervægge, lle ydre vægge opsættes indervæg for isolering 100 mm træ skelet opbygges og fyldes med 100 mm isolering udvendigt beklædes væggene med dampspærre, 1 stk finerplade samt gips plade finerplade er for at kunne opsætte noget på vægen installations væg bør aftale”. Selskabet har bogført udgiften som afskrivningsberettigede udgifter til indretning af lejede lokaler. Af faktura 2573 fremgår, at faktureringen vedrører ”Udført arbejder jf. aftale”, herunder ”[adresse2], [by4], Alle vægge, lofte, døre og lister males. 2 af væreslet spartles.” Selskabet har bogført udgiften som vedligeholdelsesudgifter. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for udgifterne. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed14] ikke har været registreret for A-skat og AM-bidrag, at [virksomhed14] har udstedt fakturaer for 12.100.957 kr. for perioden maj til december 2020, at [virksomhed14] ikke har afregnet korrekt moms, at [virksomhed14] har videreoverført indbetalte beløb til udlandet, at [virksomhed14] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, at [virksomhed14] ikke har bogført korrekt og at [virksomhed14] ikke har besvaret Skattestyrelsens henvendelser. [virksomhed15] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed15]. [virksomhed15] blev stiftet den 13. maj 2020 og har branchekoden 259900 ”Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n.” samt bibranchen 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Formålet er at drive virksomhed med udvikling og produktion af andre færdige metalprodukter samt andre beslægtede formål. [virksomhed15] under konkurs. [virksomhed15] har ikke været registreret med ansatte. Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed15], som selskabet delvist har bogført som afskrivningsberettigede udgifter til indretning af lejede lokaler og som vedligeholdelsesudgifter: Fakturadato Fakturanr. Bilagsnr. Beløb inkl. moms 25.09.2020 30177 203717 86.000,00 kr. 14.10.2020 30184 203886 93.900,00 kr. 13.11.2020 30245 204153 93.700,00 kr. I alt 273.600,00 kr. Af faktura 30177 fremgår, at faktureringen vedrører nedbrydninger, herunder ”Nedbrydning af væg imellem de 2 rum Udlægning af armeringsnet. Støbning af 100 mm betongulv i vibb fri beton styrke 25 MPA efter afhærdning slibes /spartles gulvet”. Selskabet har bogført udgiften med 50 pct. vedligeholdelsesudgifter og 50 pct. afskrivningsberettigede udgifter til indretning af lejede lokaler. Af faktura 30184 fremgår, at faktureringen vedrører lofter, herunder ”Alle lofter forskalles op så der er plads til 250 mm isolering der påsættes dampspærre og teknik lægte på 45x45 mm med ilagt isolering, der monteres hvid fin træbeton med faset kanter luft spalte over isolering graves efter gældende regler”. Selskabet har bogført udgiften med 50 pct. vedligeholdelsesudgifter og 50 pct. afskrivningsberettigede udgifter til indretning af lejede lokaler. Af faktura 30245 fremgår, at faktureringen vedrører [adresse1], [by3], herunder ”Opdeling af rum i flere rum, og maler arbejde, Spartel af alle væge 3 gange med slibning i mellem, priming af væge og opsætning af filt, som grundes og males 2 gange”. Selskabet har bogført udgiften som afskrivningsberettigede udgifter til indretning af lejede lokaler. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for udgifterne. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed15] ikke har været registreret for A-skat og AM-bidrag, at [virksomhed15] har udstedt fakturaer for 19.022.609 kr. i perioden juli 2020 til december 2020, at [virksomhed15] har angivet 0 kr. i moms i 3. og 4. kvartal 2020, at [virksomhed15] har videreoverført betalinger til udlandet, at [virksomhed15] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, at [virksomhed15] ikke har bogført korrekt og at [virksomhed15] ikke har besvaret Skattestyrelsens henvendelser. [virksomhed16] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed16], blev stiftet den 5. juni 2013 og har branchekoden 431200 Vikarbureauer samt bibranchen 494100 Vejgodstransport. Formålet er at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. [virksomhed16] er under konkurs. [virksomhed16] har ikke været registreret med ansatte. Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed16], som selskabet har bogført som afskrivningsberettigede udgifter til indretning af lejede lokaler og som vedligeholdelsesudgifter: Fakturadato Fakturanr. Bilagsnr. Beløb inkl. moms 23.09.2020 831 203621 89.000,00 kr. 11.11.2020 1226 204213 89.900,00 kr. 23.11.2020 1540 204212 84.200,00 kr. 23.11.2020 1541 204128 89.900,00 kr. I alt 353.000,00 kr. Af faktura 831 fremgår, at faktureringen vedrører ”Fjerning af gulv og isolering af gulv. [adresse1], [by3] *Se vedhæftede bilag 71.200 + moms 89.000 INKL MOMS”. Selskabet har bogført udgiften som vedligeholdelsesudgifter. Af faktura 1226 fremgår, at faktureringen vedrører ”Elarbejde bygherre levere strøm og vand til byggeriet, udskiftning af el tavle samt føre el kabler til begge lader”. Selskabet har bogført udgiften som vedligeholdelsesudgifter. Af faktura 1540 fremgår, at faktureringen vedrører ”Renoveringsprojekt gulv belægning i kraftig linoleum spartling for gulv belægning levering og montering af gulv belægning inkl. finpudsning 67.360 + moms 84.200 inkl. moms”. Selskabet har bogført som afskrivningsberettigede udgifter til indretning af lejede lokaler. Af faktura 1541 fremgår, at faktureringen vedrører ”Nye vinduer stald vinduer udskiftes i laderne. Vinduer bliver dreje kip vinduer i hvid plast med indlagte sprosser samt flytning af olietanken 71.920 + moms 89.900 inkl. moms”. Selskabet har bogført udgiften som vedligeholdelsesudgifter. Selskabet har overfor Skattestyrelsen fremlagt samarbejdsaftale med [virksomhed16] af 1. august 2020 med underskrift af begge parter den 4. august 2020. Aftalen indeholder et tilbud på ombygning af staldbygning til anvendelse af skole på ejendommen [adresse1], [by3]. Aftalen omfatter er samlet tilbud på kr. 649.960 kr. inkl. moms., som er opdelt mellem kategorierne gulv, vægge, loft, indervægge, vinduer og etablering af nye elinstallationer. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for udgifterne. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed16] har udstedt fakturaer beløbende til 118.473.601 kr. for perioden april til december 2020, at [virksomhed16] ikke har indberettet moms for perioden januar til december 2020, at [virksomhed16] har videreoverført størstedelen af indbetalingerne til udlandet, at [virksomhed16] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter i den omhandlende periode. [virksomhed17] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed17], blev stiftet den 19. marts 2020 og har branchekoden 282200 ”fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” samt bibranchen 494100 ”Vejgodstransport”. Formålet er at drive virksomhed ved formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft samt beslægtet virksomhed. [virksomhed17] er under konkurs. [virksomhed17] har ikke været registreret med ansatte. Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed17], som selskabet har bogført som vedligeholdelsesudgifter: Fakturadato Fakturanr. Bilagsnr. Beløb inkl. moms 09.10.2020 10985 203925 87.700,00 kr. Af fakturaen fremgår, at faktureringen ydervægge, herunder ”Alle ydre vægge opsættes, indervæg for isolering 100 mm træ skelet opbygges og fyldes med 100 mm isolering udvendigt beklædes væggene med dampspærre, 1 stk finerplade samt 1 gips plade finerplade er for at kunne opsætte noget på vægen installations væg bør aftales.” Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for udgifterne. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed17] ikke har været registreret for A-skat og AM-bidrag, at [virksomhed17] har udstedt fakturaer for 117.029.458 kr. for perioden januar til december 2020, at [virksomhed17] ikke har angivet moms for perioden januar til december 2020, at [virksomhed17] har overført størstedelen af indbetalingerne til udlandet, at [virksomhed17]ikke har afholdt almindelige driftsudgifter, at [virksomhed17] ikke har bogført korrekt og at [virksomhed17] ikke har besvaret Skattestyrelsens henvendelser. [virksomhed18] ApS, CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed18], blev stiftet den 12. oktober 2017 og har branchekoden 463420 ”Engroshandel med vin og spiritus” samt bibranchen 463410 ”Engroshandel med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft”. Formålet er reparation og salg af kommunikationsudstyr og anden hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed18] er opløst efter konkurs. [virksomhed18] har været registreret med 1 ansat og 1 årsværk i december 2020, marts 2021 og april 2021. Selskabet har fremlagt følgende faktura fra [virksomhed18], som selskabet har bogført som vedligeholdelsesudgifter: Fakturadato Fakturanr. Bilagsnr. Beløb inkl. moms 30.03.2021 246 2610 43.500,00 kr. Af fakturaen fremgår, at faktureringen vedrører ”Maling af værelse ink.Stue nedenunder”. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for det udførte arbejde. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed18] ikke har været registeret for A-skat og AM-bidrag, at [virksomhed18] har udstedt fakturaer for 28.834.877 kr. for perioden januar til april 2021, at [virksomhed18] for samme periode har nul-angivet moms, at [virksomhed18] har videreoverført indbetalingerne til udlandet, at [virksomhed18] ikke har afholdt almindelige driftsudgifter og at [virksomhed18] ikke har bogført korrekt. [virksomhed19] ApS, CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed19], blev stiftet den 23. august 2021 og har branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Formålet er facaderenovering samt dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed19] er under konkurs. [virksomhed19] har ikke været registreret med ansatte. Selskabet har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed19], som selskabet har bogført som vedligeholdelsesudgifter: Fakturadato Fakturanr. Bilagsnr. Beløb inkl. moms 01.09.2021 768 4332 37.500,00 kr. 01.09.2021 769 4333 59.900,00 kr. 03.09.2021 777 4351 79.900,00 kr. 06.09.2021 779 4362 62.300,00 kr. I alt 239.600,00 kr. Af faktura 768 fremgår, at faktureringen vedrører ”opsætning af nyt klik gulv på afdeling [...]”. Af faktura 769 fremgår, at faktureringen vedrører ”Maling af værelser samt opsætning af nyt væg på afdeling [...]”. Af faktura 777 fremgår, at faktureringen vedrører ”Nedgravning af nye kloak rør på afdeling [...]”. Af faktura 779 fremgår, at faktureringen vedrører ”Jord er banket op på afdeling [...]”. Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for udgifterne. Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed19] ikke har været registreret for moms, A-skat og AM-bidrag, at bankkontoen oplyst på fakturaerne tilhører tredjemand, at der på [virksomhed19]s bankkonto er indsat midler fra flere fakturafabrikker, at [virksomhed19] i seneste årsrapport har oplyst, at [virksomhed19] ikke har haft en omsætning i perioden 23. august 2021 til den 31. december 2022. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 2.023.360 kr. i indkomståret 2020 og 1.305.156 kr. i indkomståret 2021. Styrelsen har nedsat fradrag for vedligeholdelse og småanskaffelser, ferie og behandlingsture nedsat fradrag for donationer og nedsat fradrag for vedligeholdelsesudgifter til ejendomme. Skattestyrelsen har som begrundelse anført: ”… 2. Utilstrækkelig bilagsdokumentation … 2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Det udelukker ikke i sig selv fradragsret for udgifter efter f.eks. statsskattelovens § 6, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, f.eks. hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse. Se Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.B.3.1.4 Bogføringslov i forhold til regnskab efter skattelovgivning Det er vores vurdering, at selskabet ved afholdelsen af de oplistede udgifter i ovenstående afsnit 2.1. ikke burde have haft vanskeligheder med at få udleveret købsfakturaer udstedt til selskabet, til brug for bogføringen i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføring, særligt om kontrolsporet. For at kunne opnå fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, litra a, må det kræves at dokumentationen for udgifterne opfylder kravene til sikring af kontrolsporet efter bogføringsloven. Det må efter Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføring forventes, at alle registreringer i bogføringen kan dokumenteres ved bl.a. eksterne bilag i form af købsfakturaer udstedt til selskabet, og det har selskabets ledelse ikke sikret for de oplistede udgifter, der fremgår i afsnit 2.1. ovenfor. Det forhold, at selskabets ledelse ikke efterfølgende har været i stand til at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation ved henvendelse til de enkelte leverandører, med den begrundelse at der er gået op til tre år fra købstidspunktet, ændrer ikke på, at ledelsen ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til selskabslovens § 118, stk. 1 og bogføringsloven med tilhørende vejledning. Selskabets ledelse har desuden haft tilknyttet bogføringsselskabet [virksomhed20] ApS, der burde have sikret, at dokumentationen opfyldte bogføringslovens bestemmelser allerede på bogføringstidspunktet. Nedenfor fremgår de enkelte bilag med tilhørende begrundelser for fradragsnægtelse som følge af, at bilagsdokumentationen ikke opfylder krav til eksterne bilag i henhold til skattelovgivningen og bogføringsloven med tilhørende vejledning: Bilag Tekst Beløb Begrundelse for fradragsnægelse 203770 [virksomhed4] [by1] )))) 07768 53.562,91 Købsfaktura udstedt til [person1]. 203280 [virksomhed5] [...] 12.298,00 Forudbetaling. Det er ikke en købsfaktura. 203880 DBT.Udlæg [virksomhed6] [kontonr.1] Vi har overført beløbet til: [kontonr.1] 11.622,00 Ordrebekræftelse udstedt til [person3]. Det er ikke en købsfaktura. 204057 [virksomhed6] 3064 43761 22.596,00 Ordrebekræftelse udstedt til [person3]. Det er ikke en købsfaktura. 204357 [virksomhed5] [by2] 094 85156 25.124,00 Købsfaktura (spansk) udstedt til [person2]. 204215 DBT.[virksomhed7] [kontonr.2] Vi?har?overf?rt?bel?bet?til:??????? [kontonr.2] 68.939,94 Kvittering for bestilling. Det er ikke en købsfaktura. 9999 [...] [virksomhed12] 203505 møbler + [virksomhed12]. 202793 21.699,00 Foto af indbetaling uden detaljer. Det er ikke en købsfaktura. 9999 [...] [virksomhed12] 203505 møbler + [virksomhed12]. 202793 16.092,00 Bestilling på [virksomhed12]. Det er ikke en købsfaktura 9999 [...] [virksomhed12] 203505 møbler + [virksomhed12]. 202793 10.490,00 Købsfaktura uden køberoplysninger 2020 i alt 242.423,85 3637 Valuta anvendt på ferie 25.293,62 Bilag ikke modtaget trods anmodning 2882 [virksomhed8] 11.432,28 Bilag ikke modtaget trods anmodning 2888 [virksomhed8] 11.446,23 Bilag ikke modtaget trods anmodning 2589 [virksomhed4] Web Shop [person1] 13.829,50 Tilbud udstedt til [person1]. Det er ikke en købsfaktura. 4926 [virksomhed9] udstyr 12.043,00 Ordrebekræftelse. Det er ikke en købsfaktura. 2815 [virksomhed5] [person2] 11.270,00 Købsdetaljer. Det er ikke en købsfaktura. 2836 [virksomhed10] 15.000,00 Bilag ikke modtaget trods anmodning 2854 DBT.[...] [kontonr.3][kontonr.3] 20.500,00 Bilag ikke modtaget trods anmodning 4025 [virksomhed5] [...] 19.268,50 Kassebon uden angivelse af køber. Det er ikke en købsfaktura. 2021 i alt 140.083,13 2020 og 2021 i alt 382.506,98 Det er vores vurdering, at ingen af de ovenstående transaktioner er tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor der nægtes fradrag for 242.423 kr. for indkomståret 2020 og 140.083 kr. for indkomståret 2021. 4. Donationer … 4.1 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Socialtilsynet skal efter bekendtgørelse om socialtilsyn § 19, stk. 2 godkende budgettet, der lægges til grund for takstberegninger og i bestemmelsens nr. 2 fremgår det, at budgettet ikke må indeholde poster, der er uvedkommende for tilbuddets virksomhed. [person6], [...], udtrykker kritik af, at der afholdes udgifter til velgørende formål og hun bakkes op af adjunkt [...] [person7] fra [institution1], der udtaler, at det er i strid med sociallovgivningen at donere til [organisation1]. Kritikken sker med udgangspunkt i servicelovens § 174 og tilhørende bekendtgørelse nr. 1017 af 19/8-2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner § 2, der fastlægger hvilke udgifter der kan indgå i takstberegningen. Donationer ses ikke at være omfattet. Ledelsens argument om, at donationerne er givet for at tiltrække og fastholde kunder, vurderes ikke at være gyldigt. Dels er det ikke muligt at se, hvor selskabet har oplyst om sit fokus på FN’s 17 verdensmål, og at donationerne skulle opfylde nogle af disse, dels har ledelsen undladt at dokumentere, hvor og hvordan selskabet skulle have oplyst sine eksisterende og potentielle kunder om forholdet. Selskabet har på sin hjemmeside oplyst, at [klager] ApS (tidligere [virksomhed1] ApS m.fl.) hvert år donerer ca. 1,5 % af opholdsprisen til velgørenhed. For 2020, hvor jeres samlede indtægter er 19.499.768 kr. udgør 1,5 % heraf 292.497 kr., hvilket er i niveau med det donerede beløb på 300.000 kr. Det betyder alt andet lige, at de eksisterende og potentielle kunder oplyses om, at de kun får modydelser svarende til 98,5 % for deres betalinger for ophold. Det vurderer vi ikke kan være et salgsargument. Da selskabets indtægter hidrører fra aktiviteter omfattet af lov om social service § 66, stk. 1, nr. 6 og § 107, vil udgifter til donationerne helt eller delvist være betalt med midler fra disse indtægter, i strid med lov om social service. At donationer til velgørenhed er i strid med lov om social service, kan heller ikke være et salgsargument. Samlet set er det vores vurdering at udgifter til donationer til [organisation1] ikke er afholdt i salgsøjemed for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst efter statsskattelovens § 6, litra a, hvorfor selskabet nægtes fradrag for donationerne til [organisation1] på i alt 300.000 kr. for indkomståret 2020. Vi vurderer derimod, at udgiften er afholdt i selskabets reelle ejeres interesse. 5. Vedligeholdelsesudgifter … 5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse Selskabet indgår i en struktur, hvor moderselskabet har erhvervet de tre ejendomme, som udlejes til selskabet, hvorover moderselskabet har bestemmende indflydelse. Ledelsen i moderselskabet kan derfor suverænt beslutte, at vedligeholdelsespligten pålægges lejer, hvilket moderselskabets ledelse har besluttet at gøre i de indgåede lejekontrakter mellem moder- og datterselskab. Lejekontrakterne er baseret på lejeloven (til beboelse) og ikke erhvervslejeloven. Fradrag for vedligeholdelsesudgifter på ejendomme omfatter kun fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendomme på grund af ejendommenes forringelse ved slid og ælde i den nuværende ejers ejertid. Vedligeholdelsen bedømmes derfor i forhold til ejendommes tilstand på den nuværende ejers erhvervelsestidspunkt. Udgifter, der bringer ejendomme i bedre stand end ved erhvervelsen, anses skattemæssigt for forbedringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens regler. Det forhold, at vedligeholdelsesudgifter i perioden 1. januar 2020 – 16. september 2020 udgør 46.349 kr. mod 1.515.326 kr. for perioden 17. september 2020 – 31. december 2020, viser efter vores opfattelse, at udgifterne afholdt umiddelbart efter moderselskabets erhvervelse af de to ejendomme i 2020 er forbedringsudgifter, fordi det vurderes at være usandsynligt at afholdte udgifter efter erhvervelsestidspunktet som følge af ejendommenes forringelse ved slid og ælde kan have haft et omfang, der står i åbenbart misforhold til udgifterne afholdt før moderselskabets erhvervelse af de to ejendomme. For 2021 vurderer vi, at de afholdte udgifter i de tre første måneder skal ses i sammenhæng med de afholdte udgifter i perioden 17. september 2020 – 31. december 2020 omtalt ovenfor. Omfanget af afholdte udgifter reduceres i perioden 1. april 2021 – 9. august 2021, hvor det månedlige gennemsnit udgør 57.037 kr., hvorefter afholdte udgifter igen stiger i perioden 10. august 2021 – 31. december 2021, efter at ejendommen [adresse3], [by3] erhverves den 10. august 2021. Forløbet i de afholdte udgifter viser efter vores opfattelse, at det er sandsynligt at de afholdte udgifter i 2021 også i overvejende grad er forbedringsudgifter og ikke vedligeholdelsesudgifter. I oplyser selv i jeres bemærkninger i afsnit 1.2.: ”Du kan se hvordan det starter som en gammel uanvendelig lade, og som så bliver til nogle gode lokaler til undervisning af børnene på tilbuddet.” Og I oplyser i jeres bemærkninger i afsnit 5.2.: ”Der er tale om et opholdssted, hvor ejendommene ikke var helt klar til at blive brugt til dette formål.” Jeres bemærkninger understøtter vores vurdering af, at de afholdte udgifter i overvejende grad er forbedringsudgifter og ikke vedligeholdelsesudgifter, da der er tale om bygninger, som ændrer anvendelse. Det er vores opfattelse, at lejemålene fuldt ud er omfattet af erhvervslejelovens § 1 og at de indgåede lejekontrakter ikke regulerer den erhvervsmæssige udlejning af ejendommene. Det medfører efter vores opfattelse, at der skal tages udgangspunkt i erhvervslejelovens bestemmelser, og at moderselskabet som udlejer har vedligeholdelsespligten efter erhvervslejelovens § 16, da vedligeholdelsespligten ikke er reguleret i aftaler underlagt erhvervslejeloven. Allerede fordi moderselskabet således har vedligeholdelsespligten i de tre lejemål, er det vores opfattelse, at selskabet ikke har fradragsret for vedligeholdelsesudgifter på de pågældende ejendomme efter statsskattelovens § 6, litra e i den periode, hvor moderselskabet har udlejet ejendommene til selskabet. Der godkendes derfor kun et fradrag på 27.177 kr. for 2020, som omfatter de udgifter, der med sikkerhed er afholdt i perioden før indgåelse af lejekontrakterne mellem selskabet og moderselskabet (1. januar 2020 – 30. april 2020): 2020 2021 Vedligeholdelsesudgifter på ejendomme, bogført 1.471.775 kr. 1.201.781 kr. Nægtet fradrag, afsnit 2. -53.562 kr. -36.708 kr. Bogføringsfejl, bilag 204128 89.900 kr. 0 kr. I alt 1.508.113 kr. 1.165.073 kr. Godkendt fradrag -27.177 kr. 0 kr. Ej fradragsberettiget vedligeholdelse på ejendomme 1.480.936 kr. 1.165.073 kr. De afholdte ikke fradragsberettigede udgifter anses for at være afholdt på vegne af moderselskabet, der har vedligeholdelsespligten efter erhvervslejelovens § 16. Betingelserne for at statuere maskeret udbytte fra datterselskabet til moderselskabet er derfor til stede. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 24. juni udtalt: ”… Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen: … Klagers repræsentant har fremført en principal påstand om hjemvisning til fornyet behandling: … Det er vores opfattelse, at klagers principale påstand ikke bør følges, allerede af den grund, at klagers repræsentant tillægger Skattestyrelsen en argumentation, som ikke er anvendt i sagsfremstillingen. Vi påstår ikke, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder oplysninger om hvilket arbejde, der er leveret/udført eller hvorhenne det er leveret. Hertil skal vi bemærke, at klagers aktiviteter ikke er momspligtige, hvorfor der naturligvis ikke er tale om nægtet momsfradrag. Endelig skal vi bemærke, at der er givet skattemæssigt fradrag for løn svarende til det beløb, som de omtalte fakturaer sammenlagt beløber sig til. Vi vurderer derfor samlet set, at påstanden om hjemvisning er udokumenteret og ubegrundet. Klagers repræsentant har fremført en subsidiær påstand om nedsættelse af de forhøjelser, der fremgår af vores afgørelse dateret den 16. februar 2024: Nedsættelse af klagers skattepligtige indkomst vedrørende A-skat og AM-bidrag med i alt kr. 1.077.260 for indkomstårene 2020 og 2021. Nedsættelse af klagers skattepligtig indkomst med kr. 2.113.558 for indkomståret 2020 og kr. 1.744.433 for indkomståret 2021. Klagers repræsentant omtaler kun forholdene i vores afgørelses afsnit 1, 2, 3 og 4 i klagen og dermed ikke forholdene i vores afgørelses afsnit 5 og 6. Den subsidiære påstand om nedsættelse vedrørende vores afgørelses afsnit 5 og 6 er derfor udokumenteret og ubegrundet. Klagens omtale af forholdene i afgørelsens afsnit 1, 2, 3 og 4 indeholder efter vores opfattelse ikke nye oplysninger, der kan ændre på konklusionerne i vores afgørelse dateret den 16. februar 2024. Vi skal her, for en god ordens skyld bemærke, at vi ikke har modtaget bilag 3, som klagers repræsentant har nævnt i sin klage. Klagens indhold efterlader os med den generelle opfattelse, at klagers repræsentant er i den vildfarelse, at vi har nægtet fradrag for moms, hvilket naturligvis ikke er tilfældet, eftersom klager ikke har haft momspligtige aktiviteter og derfor ikke er momsregistreret. Store dele af klagens indehold, herunder henvisninger til en række afgørelser vedrørende momsforhold, er derfor irrelevant. Særligt vedrørende [virksomhed21] ApS, cvr-nr. [...10] Den nu fremlagte samarbejdsaftale er gennemgået særskilt ovenfor, hvorfor vi ikke kommenterer den yderligere her. Det er korrekt, som klagers repræsentant anfører, at [virksomhed21] ApS har været momsregistreret og registreret for arbejdsgiverpligter. Men det har været muligt for klager, at kontrollere antallet af lønnede ansatte hos [virksomhed21] ApS på cvr.dk, hvor der offentliggøres antal ansatte pr. måned baseret på indberetninger til eIndkomst med ca. 1,5 måneders forsinkelse. Da de omtalte fakturaer i kontrolsagen er dateret i april, maj og juli 2020 ville det ved modtagelsen af de to sidste fakturaer stå klart, at [virksomhed21] ApS ikke har haft lønnede ansatte efter januar måned 2020. Det er ikke korrekt, når klagers repræsentant øverst på klagens side 3 anfører: …. ligesom underleverandørerne er direkte identificerbare på baggrund af deres fakturaer til klager samt korrespondance med klager. Klager har netop ikke, på trods af vores anmodning herom, fremlagt korrespondance med underleverandørerne, der kan tjene som dokumentation for, at der faktisk er leveret ydelser i overensstemmelse med fakturaernes indhold. Det samme gælder for time-/arbejdssedler. Dokumenter som vi vurderer, der sædvanligvis foreligger ved et samarbejde af denne karakter. Det er herefter vores vurdering, at klagers repræsentants anbringende vedrørende [virksomhed21] ApS er udokumenteret og ubegrundet, hvorfor vi fastholder vores oprindelige afgørelse vedrørende [virksomhed21] ApS. Særligt vedrørende [virksomhed16] ApS cvr-nr. [...6] og de andre underleverandører Vi er ikke uenig i, at der er udført arbejder på klagers ejendomme. Det er dog vores vurdering, at det ikke er de pågældende underleverandører, der har leveret ydelserne. Det er vores vurdering, at klagers betalinger til de pågældende underleverandører helt eller delvist er ført tilbage til klager, til betaling af sorte ansatte, der har udført arbejderne på klagers ejendomme. I forhold til samarbejdsaftalen med [virksomhed16] ApS, så fremgår det, at klager har pligt til at tegne en entrepriseforsikring. Som anført i vores oprindelige afgørelse ses klager ikke at have tegnet en sådan entrepriseforsikring. Omkring udformningen af samarbejdsaftalen bemærker vi, at det ikke fremgår, hvornår arbejderne skal være færdige, og hvad der sker hvis der afleveres for sent. Det fremgår heller ikke hvornår betalingerne fra klager skal falde eller om klager skal stille sikkerhed for betalingerne. Forhold som vi vurderer sædvanligvis vil være aftalt i en aftale af denne karakter. Generelt gælder det for de øvrige underleverandører, at der ikke er fremlagt samarbejdsaftaler. Og for samtlige underleverandører omfattet af kontrolsagen gælder det, at der ikke, som ellers fremført af klagers repræsentant, er fremlagt dokumentation for korrespondance og der er heller ikke fremlagt dokumentation i form af time-/arbejdssedler. Det er herefter vores vurdering, at klagers repræsentants anbringende vedrørende [virksomhed16] ApS og de andre underleverandører er udokumenteret og ubegrundet, hvorfor vi fastholder vores oprindelige afgørelse vedrørende [virksomhed16] ApS og de andre underleverandører. Utilstrækkelig bilagsdokumentation Klagers repræsentants forklaring om, hvad der er årsagen til, at personnavne fremgår af de fremlagte bilag og ikke klagers navn, er efter vores opfattelse uden betydning for vurderingen af fradragsretten for de pågældende bilag. Det er derimod afgørende for fradragsretten, hvem en faktura er stilet til. Allerede fordi klagers repræsentant ikke har vedlagt sit bilag 3 til klagen, er det vores vurdering, at klagers repræsentants anbringende vedrørende utilstrækkelig bilagsdokumentation er udokumenteret og ubegrundet, hvorfor vi fastholder vores oprindelige afgørelse vedrørende utilstrækkelig bilagsdokumentation. Donationer Vi er ikke enig i, at vi ikke har inddraget det forhold, at klager skulle have indtægter, der ikke er omfattet af lov om social service. I vores oprindelige afgørelse anfører vi netop, at midler til betaling af donationerne, helt eller delvist hidrører fra indtægter omfattet af lov om social service. Uanset ovenstående forhold, har det fremgået af klagers hjemmeside, at ca. 1,5 % af opholdsprisen doneres til velgørenhed. For 2020 svarer det til, at der er doneret 1,5 % af omsætningen på 19.499.768 kr. (samtlige indtægter), hvilket svarer til donationen på 300.000 kr. i 2020. Klagers kunder må derfor have haft en forventning om, at en del af deres betalinger til klager ville gå til donationer uanset om betalingen er omfattet af lov om social service eller ej. Det er herefter vores vurdering, at klagers repræsentants anbringende vedrørende donationer er udokumenteret og ubegrundet, hvorfor vi fastholder vores oprindelige afgørelse vedrørende donationer. Samlet set er det vores vurdering, at klagens indhold i store dele er irrelevant, da den beskæftiger sig med nægtet momsfradrag, herunder med en lang række henvisninger til afgørelser vedrørende momsforhold. Desuden vurderer vi, at de anbringender, der vedrører vores afgørelses afsnit 1, 2, 3 og 4, indeholder indsigelser mod en argumentation, som vi ikke har anvendt i vores afgørelse samt indeholder en række ukorrekte påstande. Disse anbringender kan derfor ikke tillægges værdi. Endelig er det vores opfattelse, at de resterende anbringender, der vedrører afgørelsens afsnit 1, 2, 3 og 4 er udokumenterede og ubegrundede. For så vidt angår vores afgørelses afsnit 5 og 6, har klagers repræsentant helt undladt at berøre disse i klagen, hvorfor vores afgørelse vedrørende disse afsnit naturligvis består. Samlet set fastholdes konklusionerne i vores afgørelse i sin helhed. …” Selskabets opfattelse Selskabets repræsentant har endeligt nedlagt principal påstand om hjemvisning af Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling, og subsidiær påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes med 2.023.360 kr. for indkomståret 2020 og 1.305.156 kr. for indkomståret 2021. Til støtte for påstandene har repræsentanten anført: ”… DEN RETLIGE VURDERING OG ANBRINGENDER … Særligt vedrørende [virksomhed16] ApS cvr. [...6] og de andre underleverandører Som klager har besvaret den 19. februar 2023 og den 16. august 2023, jf. bilag 1, side 13 og 14, indgik klager en samlet entrepriseaftale med virksomheden [virksomhed16] ApS cvr. [...6], hvor klagers kontaktperson var [person8] og klager havde således al kontakt med [person8] om de arbejder som klager havde behov for at få udført. [person8] har via [virksomhed16] ApS cvr. [...6] så hyret en del andre firmaer som er opregnet på side 5 til at udføre og levere arbejdet til klager. Dette er ikke noget klager på nogen måde har haft indflydelse, idet klager indgik som anført en samlet entrepriseaftale med firmaet [virksomhed16] ApS cvr. [...6]. Det kan lægges til grund, at arbejdet i form af entreprise er udført, idet klager har til Skattestyrelsen fremsendt sin dokumentation i form af videoer hvor det udførte arbejde løbende er udført i takt med tiden. Der skal henvises til bilag 1, side 12 nederst samt side 13, hvor klager fremsendte videoer og Skattestyrelsen har således tydeligt konstateret at arbejdet er udført. Dermed kan det lægges til grund, at klager har fået leveret og fået udført arbejde og der er ikke grundlag for nægtelse af fradrag. Der skal som ovenfor henvises til TfS 2016.589 og modsætningsvist SKM2022.18.ØLR. Herudover skal der henvises til SKM2019.534.VLR, hvor landsretten netop når frem til at det findes bevist, at der er sket levering af entreprisearbejde som blev dokumenteret ved fotos fra før arbejdet og efter renoveringen af lokalerne, hvilket kan direkte sammenlignes med klagers forhold i form af videoer samt kontrakten med [virksomhed16] ApS cvr. [...6] og kontaktperson [person8]. De øvrige forhold som Skattestyrelsen opregner i forhold til [virksomhed16] ApS cvr. [...6] og de underleverandører som [virksomhed16] ApS cvr. [...6] som har anvendt skal ikke laste klager, idet klager på ingen måde har mulighed for at kontrollere disse. Forholdende som at de pågældende personer har fået konkurskarantæne eller andre domme er irrelevant for klager. Klager har ingen mulighed for at vide at kontonummeret tilhører det selskab som har udstedt fakturaen. Underleverandørens undladelser og forpligtelser overfor det offentlige skal ikke laste klager. Utilstrækkelig bilagsdokumentation I bilag 1, side 20 og frem til side 24, har Skattestyrelsen udtaget posterne fra klagers bogholderi og nægtet fradrag med begrundelsen om at disse transaktioner ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. I forhold til dokumentation af disse udgifter fremlægges bilag 3 kvitteringer, fakturaer mv. som klager har kunne fremskaffe i forbindelse med nærværende klage. Det skal i den særligt henseende bemærkes, at det er meget normalt at der hos de fleste byggemarkeder opnås rabat i privat navn som f.eks. [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] mv. og det er dette klager har gjort brug af. Dermed er det ikke ens betydende med at det indkøbte ikke er anvendt i klagers virksomhed. Som bekendt og flere gange opregnet af Skattestyrelsen i bilag 1, har klager haft lejet lokaler/fast ejendom, hvor opholdsstederne er drevet fra og det er til disse formål klager har indkøbt varerne hos disse virksomheder som f.eks. [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6]. Yderligere skal det påpeges, at det er normalt at ekspedienten ved bestillingen/indkøb af varerne i butikken direkte spørg om et navn og det er naturligt at man så oplyser sit navn og ikke sit selskabs, hvorfor de fremlagte kvitteringer/fakturaer indeholder personnavne og ikke klager direkte. Dermed er det klagers samlet opfattelse, at der er dokumentation for disse udgifter og der skal således ske fradrag med kr. 382.506,98 for 2020 og 2021. ... Donationer Klager er ikke enig i denne begrundelse som Skattestyrelsen har anvendt i bilag 1, side 26-29. For det første skal det præciseres, at [organisation1] er en stor organisation som udfører nødhjælp i hele verden og har dermed et lovligt anerkendt og velgørende formål. For det andet har Skattestyrelsen alene taget udgangspunkt i Lov om Social Service, men ikke taget højde for at klager tillige har indtægt/omsætning udover i Lov om Social Service, hvorfor klager naturligvis på baggrund heraf kan donere til velgørende formål via [organisation1] jf. de almindelige fradragsregler. Klager har også haft opgaver for skoler som ikke har været indenfor opholdssted, hvorfor klager tillige af denne grund har ret til at fradrage for donationer. Det ser ud til at Skattestyrelsen har foretaget en meget ensidig og meget vidtrækkende skønspræget vurdering i forbindelse med donation og denne vurdering er åbenbart urimelig og i modstrid med de faktiske forhold om at klager har anden form for indtægt. På denne baggrund er det klagers opfattelse, at der ikke er grundlag for nægtelse af fradrag for denne donation. Selve baggrunden for donationen er saglig og i tråd med klagers virksomhedsformål og i tråd med det værdigrundlag klager opererer med. Også af denne grund, er der ikke grundlag for nægtelse af fradrag. Hjemvisning til fornyet behandling Som nøje redegjort for de enkelte underleverandører, har Skattestyrelsen foretaget en meget overfladisk undersøgelse og foretaget en vurdering og skøn på et meget løst grundlag og uden reel dokumentation, idet det er anført ved alle underleverandører, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder oplysninger om hvilket arbejder der er leveret/udført eller hvor henne det er leveret. Ovenstående gennemgang viser tydeligt at disse oplysninger er indeholdt ved de fremlagte fakturaer fra klager. Allerede af denne grund er det klagers opfattelse, at der er sket en fejl i sagsbehandling og dermed skal der ske en hjemvisning til fornyet behandling. Herudover henvises til nogen undersøgelser og nogle udtalelser uden at de reelt er fremlagt som der er opfordret til at fremlægge i forbindelse med nærværende klage. …” Retsmøde Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: ”… Materielt Ad mangelfuldt bilagsmateriale Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR. Selskabet har i indkomståret 2020 bogført udgifter på i alt 242.424 kr. og 140.083 kr. i indkomståret 2021 under posterne vedligeholdelse, småanskaffelser, ferie og behandlingsture. Selskabet har fremsendt kvitteringer, ordrebekræftelser, tilbud og ordre oversigter som dokumentation for udgifterne. For flere er af udgifterne er der ikke fremsendt bilag. Skattestyrelsen fastholder, at selskabet ikke i fornødent omfang har dokumenteret udgifterne. Henset til beløbenes størrelse og de manglende fakturaer, samt at bilagene i flere tilfælde er mangelfulde, finder Skattestyrelsen, at selskabet ikke kan indrømmes fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ad donationer Selskabet har i indkomståret 2020 fratrukket udgifter på i alt 300.000 kr. til den velgørende organisation [organisation1]. Da selskabets indtægter stammer fra aktiviteter omfattet af lov om social service § 66, stk. 1, nr. 6, og § 107, vil udgifter til donationerne helt eller delvist være betalt med midler fra disse indtægter i strid med lov om social service. Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem udgifterne til velgørenhedsorganisationen og den erhvervsmæssige indtægt fra institutionen. Der foreligger derudover ikke oplysninger om andre indtægter, som kan begrunde fradraget. Ad vedligeholdelsesudgifter Selskabet har i indkomståret 2020 bogført udgifter på 1.561.675 kr. til vedligeholdelse af tre ejendomme, hvor selskabet har drevet institution. Ligeledes der er i indkomståret 2021 bogført udgifter på 1.201.781 kr. til vedligeholdelse af samme tre ejendomme. Selskabet har for en del af perioden lejet ejendommene af tredjemand, og for den resterende periode lejet ejendommene af moderselskabet [virksomhed3] ApS. Som dokumentation for en del af udgifterne er der fremlagt fakturaer for underleverandørerne [virksomhed14] ApS, [virksomhed15] ApS, [virksomhed16] ApS, [virksomhed17] ApS, [virksomhed18] ApS og [virksomhed19] ApS. I Skattestyrelsens udtalelse i den sammenholdte sag [sag1], har Skattestyrelsen fastholdt, at selskabets overførsler til de angivne underleverandører anses for løn til uregistrerede ansatte. Lønudgifterne udgør som udgangspunkt almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Fradragsretten afhænger derfor af det arbejde, som arbejdskraften vedrører. Selskabet har fratrukket udgifterne direkte i indkomsten, som vedligeholdelsesudgifter. Udgifter anvendt til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var ved erhvervelsen, anses for forbedringsudgifter, og er ikke fradragsberettigede. Udgifter der genopretter den forringelse af ejendommen der er sket i ejerperioden, anses for vedligeholdelsesudgifter, og er fradragsberettigede. En del af de samlede udgifter er anvend til en større renovering af ejendommen [adresse1], [by3], hvor blandt andet ejendommens lade er omdannet til lokaler til brug for undervisning. Af selskabets lejekontrakter fremgår, at kontrakterne er indgået i umiddelbar sammenhæng med moderselskabets erhvervelse af ejendommene. Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne ikke kan karakteriseres som vedligeholdelsesudgifter Der er herved lagt vægt på tidspunktet for moderselskabets erhvervelse af ejendommene, tidspunktet for indgåelse af lejekontrakterne, tidspunktet for afholdelse af udgifterne og karakteren af udgifterne, samt at moderselskabet har vedligeholdelsespligten i de tre lejemål. Da der ikke er tale om vedligeholdelsesudgifter, er selskabet ikke berettiget til fradrag for udgifterne som vedligehold. Ad hjemvisning Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse på et fyldestgørende grundlag, og at de fremlagte fakturaer dokumenterer, at underleverandørerne har leveret ydelser til selskabet. Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 16. februar 2024 fortaget en gennemgang af hver underleverandør og beskrevet de forhold der er lagt vægt på, ved en vurdering af, om underleverandørerne har leveret de fakturerede ydelser. Skattestyrelsen fastholder, at det i afgørelsen er dokumenteret, at der foreligger en række usædvanlige omstændigheder for underleverandørerne, som har skabt usikkerhed om, hvorvidt der er sket reel leverance. Skattestyrelsen fastholder derudover, at det er selskabet, der har bevisbyrden for, at der er sket levering. Da der ikke er fremlagt oplysninger, som ændrer grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse, er der ikke tale om omstændigheder, som kræver hjemvisning til fornyet behandling. …” Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse: ”For god orden fremsendes saldobalance for året 2020, hvor man kan se at selskabet har haft andre indtægter/omsætning udover i Lov om Social Service. Det kan man se på side 1, under konto 1880 [...] med kr. 3.950.046,00 og dermed besvarer det side 4 i forhodl til begrundelse fra Landsskatterettens udkast ... I forhold til punktet om nægtelse af fradrag for utilstrækkelig bilagsdokumentation fremsendes for god orden igen en del bilag som Skattestyrelsen på side 20, 21 og 23 samt 24 har anført at der mangler bilag. Disse var også tidligere fremsendt med bilag 3 sammen med klagen. ...” Indlæg under retsmødet Selskabets repræsentant indledte med at frafalde klagen vedrørende punkterne om tab på debitorer og afskrivning for indretning af lejede lokaler og fastholde de nedlagte principale påstande om hjemvisning. Repræsentanten nedlagde herefter samlet set endelige subsidiære påstande om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 2.023.360 kr. (mod tidligere 2.113.558 kr.) for indkomståret 2020 og 1.305.156 kr. (mod tidligere 1.744.433 kr.) for indkomståret 2021. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten fremhævede vedrørende spørgsmålet om ydelserne fra underleverandørerne bl.a., at det ikke er selskabets forhold, men derimod underleverandørernes forhold, som kritiseres. Det kan imidlertid ikke være selskabets problem. Skattestyrelsen har set videomateriale af det udførte byggearbejde. Arbejdet er udført, og det er ikke bestridt. For [virksomhed21] ApS er der ikke tale om byggearbejde, men derimod om vikartimer inden for selskabets virksomhed. Videre bemærkede repræsentanten, at der på dagen for retsmødet er indsendt yderligere materiale til sagen, og de manglende bilag dermed nu er fremlagt, og der dermed nu er dokumentation for selskabets fradrag. Vedrørende bilagene anførte repræsentanten bl.a., at det forhold, at en medarbejders navn fremgår af en faktura/kvittering, ikke i sig selv er nok til at nægte fradrag. Indkøbene er alle foretaget på Lolland og i [by4], og dette understreger, at der ikke er tale om køb til privat brug. Vedrørende donationer henviste repræsentanten særligt til saldobalancen og indtægten fra skoletilbud, der blev bogført på kontoen ”[...]” (1880), og fremhævede, at donationen således stammer fra anden indtægt end indtægter fra aktiviteter omfattet af serviceloven. Skattestyrelsens har selv anvendt netop saldobalancen i forhold til f.eks. omsætning, men Skattestyrelsen har på trods heraf ikke vurderet oplysningerne om anden indkomst i forhold til spørgsmålet om fradrag for donationer, og det er netop derfor, at der bør ske hjemvisning. I forhold til udgifter til vedligeholdelse af bygningerne fremhævede repræsentanten bl.a., at udlejer ikke bare kunne genudleje bygningerne, fordi de var særligt indrettet til botilbud, og dermed er der tale om vedligeholdelse konkretiseret til selskabet og selskabets virksomhed. Herudover anførte repræsentanten, at det er særligt de yderligere bilag og samarbejdsaftalerne, som taler for hjemvisning. Skattestyrelsen har blot noteret sig oplysningerne om byggearbejdet, men Skattestyrelsen har ikke gjort noget. Direktøren for selskabet, forklarede, at selskabet havde drevet botilbud til unge mellem 12-18 år. Typisk unge, der var ude i misbrug eller kriminalitet. Selskabet var godkendt af socialtilsynet til det. Herudover havde selskabet indtægter fra et internt skoletilbud. Driften heraf krævede ikke en særlig tilladelse. Næsten alle de unge kunne ikke følge en almindelig skolegang, og derfor var det aktuelt med skoletilbuddet. Selskabet havde også støtteopgaver uden for botilbud. F.eks. til unge over 18 år i hjemmet. Direktøren understregede, at selskabet har modtaget professionel rådgivning fra anerkendt revisionsselskab, herunder i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber. Selskabet holdt sig til den rådgivning. Der var ikke anmærkninger i forhold til donationer fra revisor. Direktøren oplyste også, at han aldrig selv havde oplevet, at samarbejdspartnerne efterspurgte branchekode mv. for selskabet, og han ikke havde hørt om, at det skulle være selskabets opgave at kontrollere samarbejdspartnernes branchekode og skatteforhold. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til afgørelse af sagerne i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstillinger. Skattestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke havde haft mulighed for at gennemgå det nye bilagsmateriale, der var fremsendt i dag. Skattestyrelsen fastholdt, at der ikke var tale om reelle leverancer fra underleverandørerne, og fremhævede, at selskabet ikke har løftet sin bevisbyrde for fradrag under de foreliggende omstændigheder. Skattestyrelsen anførte videre, at indtægter fra aktiviteter omfattet af serviceloven ikke er holdt adskilt fra øvrige indtægter, og der er derfor ikke sikkerhed for, at donationer ikke er betalt med midler fra aktiviteter omfattet af serviceloven, ligesom der ikke er en tilstrækkelig sammenhæng mellem selskabets indtægter og udgiften til donationer. Selskabet har lejet ejendomme, og der er anvendt midler på at sætte dem i bedre stand, og det er ikke vedligeholdelse. Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 2.113.558 kr. i indkomståret 2020 og 1.744.433 kr. i indkomståret 2021, herunder fradrag for udgifter til vedligeholdelse, småanskaffelser, ferie- og behandlingsture, donationer og vedligeholdelsesudgifter. Retsgrundlaget Fradrag for driftsomkostninger Udgifter som er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden. Vedligeholdelsesudgifter vedrørende erhvervsmæssig leje kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Det er fortsat en betingelse, at de almindelige krav til fradrag er opfyldt. Den skatteretlige sondring mellem udgifter afholdt til vedligeholdelse og forbedring af den skattepligtiges ejendele som nævnt i statsskattelovens § 6, litra e, skal efter Højesterets dom UfR 1958.1173 H tage udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for den skattepligtiges erhvervelse af ejendommen. Herefter anses udgifter, der er medgået til at genoprette den forringelse af ejendommen, der er sket i klagerens ejertid, for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, hvorimod udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var ved den skattepligtiges erhvervelse, anses for ikke fradragsberettiget forbedringsudgifter. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Landsskatterettens begrundelse og resultat Vedligeholdelse, småanskaffelser, ferie- og behandlingsture Selskabet har bogført udgifter på i alt 242.424 kr. i indkomståret 2020 og 140.083 kr. i indkomståret 2021 under posterne vedligeholdelse, småanskaffelser og ferie og behandlingsture. Selskabet har delvist fremsendt bilag for udgifterne i form af kvitteringer, ordrebekræftelse, tilbud, og oversigter over ordrer. For flere af udgifterne har selskabet ikke fremsendt bilag. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke i fornødent omfang har dokumenteret udgifterne. Retten har henset til beløbenes størrelse og lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt grundbilag i form af f.eks. fakturaer for en række af udgifterne, og at bilagene i flere tilfælde er mangelfulde, ligesom selskabet for flere af udgifterne ikke har fremlagt nogen dokumentation overhovedet. Selskabets kan derfor ikke indrømmes fradrag for disse udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder endvidere, at der for en række udgifter heller ikke er godtgjort en sammenhæng mellem udgiften og selskabets erhvervsmæssige virksomhed. Der er således tale om en række udgifter, der umiddelbart fremtræder som af privat karakter og/eller uden klar sammenhæng med selskabets drift. Det drejer sig f.eks. om udgifter til almindeligt IT-udstyr, iPhones og iWatches og cykler. Der er eksempelvis ikke fremlagt noget materiale af objektiv karakter, der kan understøtte en egentlig sammenhæng mellem selskabets virksomhed og disse udgifter, herunder også set i forhold til mængden af indkøbt udstyr. Selskabet har således heller ikke godtgjort, at der er tale om udgifter, der er medgået til at erhverve, vedligeholde eller sikre selskabets indkomst, og udgifterne er derfor ikke fradragsberettigede som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Endelig er der for visse af udgifterne også tale om, at disse efter deres karakter umiddelbart fremtræder som værende knyttet til renovering og/eller indretning af fast ejendom, jf. også herom nedenfor. Der er ikke fremlagt materiale af objektiv karakter, der kan understøtte en sammenhæng mellem disse udgifter og selskabets virksomhed. Der er samtidig tale om f.eks. udgifter til byggematerialer af en type og karakter, som må anses for medgået til forbedring af fast ejendom, og som derfor heller ikke at denne grund hverken kan anses for at være medgået til at erhverve, vedligeholde eller sikre selskabets indkomst som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller som udgifter til den blotte vedligeholdelse af selskabets ejendele efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Donationer Selskabet har fratrukket udgifter på i alt 300.000 kr. til donationer i indkomståret 2020 til velgørenhedsorganisationen [organisation1] som en driftsudgift med begrundelsen at sikre mersalg og fastholde kunder. [organisation1] har til formål at levere nødhjælp til udsatte områder. Organisationen er ikke omfattet af listen over godkendte foreninger efter ligningslovens § 8 A. Selskabet har drevet institution for udsatte unge, som bliver visiteret til institutionen af kommunen. Herudover har selskabet haft indtægter fra øvrige skoleophold. Selskabet har ikke fremlagt noget om den eventuelle konkrete sammenhæng mellem donationen og selskabets virksomhed. Der foreligger således ikke nærmere om, hvordan eller på hvilken måde donationen skulle være anvendt i reklameøjemed i forhold til selskabets virksomhed. Den omstændighed, at donationer til velgørenhedsorganisationer kan have en generel goodwillskabende virkning, kan ikke i sig selv at berettige til fradrag i medfør af ligningslovens § 8, stk. 1, og der foreligger ingen oplysninger om, at selskabet til gengæld for donationerne opnår ret til egentlige, konkrete reklameydelser i form af omtale mv. over for kunder eller potentielle kunder. Landsskatteretten finder på den baggrund, at selskabet ikke har godtgjort en tilstrækkelig direkte sammenhæng mellem udgifterne til velgørenhedsorganisationen og selskabets erhvervsmæssige virksomhed, herunder indtægter fra institutionen, hvorfor udgifterne til donationerne ikke udgør en fradragsberettiget reklameudgift efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Vedligeholdelse-/forbedringsudgifter Selskabet har bogført udgifter for 1.561.675 kr. i indkomståret 2020 og 1.201.781 kr. i indkomståret 2021 til vedligeholdelse af tre ejendomme, hvorfra selskabet har drevet institution. Selskabet har for en mindre del af perioden lejet ejendommene af tredjemand og for den resterende periode lejet ejendommene af moderselskabet [virksomhed3] ApS. Selskabet har ifølge lejekontrakterne været forpligtet til at vedligeholde ejendommene indvendigt. Ejendommene er ejet af moderselskabet. Selskabet har for en del af udgifterne fremlagt fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed14] ApS, [virksomhed15] ApS, [virksomhed16] ApS, [virksomhed17] ApS, [virksomhed18] ApS og [virksomhed19] ApS. Fakturaerne omfatter større renoveringsarbejde på de tre ejendomme. Landsskatteretten har i sammenholdt sag [sag2] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet er ansvarlig for betaling af A-skat og AM-bidrag, hvor selskabets samlede overførsler til de angivne underleverandører anses for løn til uregistrerede ansatte. Efter indeholdelsen udgør lønudgifterne som udgangspunkt almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Fradragsretten for udgifterne afhænger dog af fradragsretten for det arbejde, som arbejdskraften er medgået til udførelsen af. Udgifterne er anvendt til løn til uregistrerede ansatte, hvis arbejdskraft er anvendt til arbejde på ejendommene. Retten til fradrag er således knyttet til, om selskabet har ret til fradrag for udgifterne som vedligeholdelse eller forbedring af ejendommene, og om selskabet har været rette omkostningsbære af udgifterne vedrørende ejendommene. Selskabet har fratrukket udgifterne direkte i indkomsten som vedligeholdelsesudgifter. Sondringen mellem udgifter til vedligeholdelse og forbedring tager udgangspunkt i ejendommens stand på erhvervelsestidspunktet. Udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var ved erhvervelsen, anses for forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der genopretter den forringelse af ejendommen, som er sket i ejerperioden, anses for vedligeholdelsesudgifter. Selskabet har oplyst, at en del af de samlede udgifter er anvendt til en større renovering af ejendommen [adresse1], hvor blandt andet ejendommens lade er omdannet til lokaler til brug for undervisning. Selskabet har i relation hertil fremlagt billeder og videoer af lokalerne. Af selskabets lejekontrakter fremgår, at kontrakterne er indgået i umiddelbar sammenhæng med moderselskabets erhvervelse af ejendommene, og udgifterne til ejendommene ses at være afholdt i samme eller i det efterfølgende indkomstår for moderselskabets erhvervelser. Retten finder på det foreliggende grundlag, at udgifterne ikke kan karakteriseres som vedligeholdelsesudgifter, men derimod som forbedring af ejendommene. Retten har henset til tidspunktet for moderselskabets erhvervelse af ejendommene, tidspunktet selskabet har indgået lejekontrakterne og tidspunktet for afholdelse af udgifterne samt karakteren af udgifterne. Endvidere finder retten, at selskabet heller ikke har været rette omkostningsbærer af forbedringsudgifterne vedrørende ejendommene, da disse forbedringsudgifter ikke angår selskabet, men derimod angår moderselskabet som ejer af ejendommene. Selskabet har derfor ikke fradragsret for de bogførte udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og e. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af fradrag for vedligeholdelsesudgifterne. Formalitet Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en klageinstans kan hjemvise en sag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes kan en sag hjemvises, hvis sagen bygger på et forkert grundlag, eller grundlaget har ændret væsentlig karakter. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har udfoldet almindelige, relevante og saglige bestræbelser på at oplyse sagen i forbindelse med den påklagede afgørelse, herunder også i forhold til spørgsmålet om underleverandører. Skattestyrelsen har således foretaget en gennemgang af hver underleverandør med en beskrivelse af de forhold, som styrelsen har lagt vægt på i vurderingen af, om underleverandørerne har leveret de fakturerede ydelser. Retten har herved også lagt vægt på, at det under de her foreliggende omstændigheder er selskabet, der skal godtgøre leverancer fra underleverandører, og det samtidig er selskabet, der er nærmest til at dokumentere og belyse samarbejdet med selskabets underleverandører. Der er heller ikke under klagesagen fremkommet hverken faktiske eller retlige oplysninger, herunder i forhold til underleverandører, som har ændret sagens grundlag og indhold på en sådan måde, at sagen har skiftet karakter. Den påklagede afgørelse kan derfor ikke i denne sammenhæng anses for behæftet med en formel mangel i form af manglende opfyldelse af officialmaksimen, og der er heller ikke i øvrigt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling.