Yderligere tinglysningsafgift ved familieoverdragelse af ubebygget grund

Journalnr. 24-0039511 Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om, at der ved tinglysningen af skødet med dato/løbenummer 31.10.2023-[...50] skal betales yderligere 5.300 kr. i tinglysningsafgift, idet ejendommens forventelige kontantværdi findes at udgøre 2.100.000 kr., og afgiftsgrundlaget dermed udgør 1.680.000 kr. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Faktiske oplysninger Den 31. oktober 2023 blev der tinglyst et skøde med dato/løbenummer 31.10.2023-[...50] (herefter skødet) på ejendommen med matrikelnummer [matr.1], [by1], beliggende på adressen [adresse1], [by2]. Det fremgår af skødet, at ejendommen var en ubebygget grund, som blev handlet ved en familieoverdragelse. Købesummen udgjorde 800.000 kr. Ved anmeldelsen til tinglysning blev der betalt en tinglysningsafgift på 6.650 kr. Der blev desuden afgivet følgende oplysning: ”Beregningsgrundlaget er et andet: Parterne erklærer, at den forventede kontantværdi svarer til den fastsatte købesum på kr. 800.000,00, hvoraf tinglysningsafgiften skal beregnes med 0,6% + fast afgift , det vil sige i alt kr. 6.650,00. ” Tinglysningsretten har oversendt spørgsmålet om grundlaget for tinglysningsafgiftens beregning til Skattestyrelsen til afgørelse. Skattestyrelsen har under sagens behandling foranlediget ejendommens værdi vurderet. Der foreligger udtalelse af 4. januar 2024 fra Vurderingsstyrelsen til Skattestyrelsen, hvoraf følgende fremgår: ”Der er tale om et ubebygget areal på 700 m2, beliggende på matrikel nr. [matr.2], [by1], i byzone. Ejendommen ses omfattet af byplanvedtægt nr. 9 [by3], Område mellem [adresse2] og [adresse3], som blev bekendtgjort 24. november 1970. I henhold til byplanvedtægtens §3.1 må området kun anvendes til åben/lav boligbebyggelse. Der er kigget nærmere på sammenlignelige salg af ubebyggede grunde i [by3]­kommune, herunder især kigget nærmere på salg af ubebyggede grunde i [by2] og [by4], i almindeligt frit salg. Der er ligeledes henset til aktuelt udbud af sammenlignelige ubebyggede grunde i området. Vi har ved vurderingen af ejendommens værdi taget udgangspunkt i den forvente­lige kontantværdi i fri handel ud fra prisforholdene og oplysningerne om ejendom­men på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning. Vi har i den forbindelse lagt vægt på de udsøgte ejendomssalg og ejendommens gode beliggenhed tæt på [by2] Station og de grønne områder. Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at ejendommens værdi udgjorde 2.100.000 kr. på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning den 31. oktober 2023. Ovenstående skønnes at ligge inden for den skønsusikkerhed, som værdien af en ejendom af denne type kan bedømmes med. Vi har foretaget vurderingen efter principperne i §§ 15 og 16, i ejendomsvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023).” Skatteankestyrelsen har den 18. maj 2026 anmodet Skattestyrelsen om nærmere oplysninger om grundlaget for den vurdering af ejendommens værdi, som Vurderingsstyrelsen har foretaget. Skattestyrelsen har den 22. maj 2026 fremsendt en supplerende udtalelse af 18. maj 2026 fra Vurderingsstyrelsen. Følgende fremgår af Vurderingsstyrelsens supplerende udtalelse: ”Der er ved vurdering af grundens værdi set på flere både udbudte og handlede grunde for afklaring af handelsniveau. Vurderingen er sat ud fra en skønsmæssig vurdering med bag­grund i de indsamlede oplysninger. Nedenfor er de oplysninger der er lagt til grund for skønnet. [adresse4], [by2]. Grundstørrelse 800 m2. Udbudt til 3.495.000 kr. Grunden ses beliggende ud til vejen i byen [by5] med kig til sø. Kvm pris i udbud 4.368. [by5] skønnes at være mere attraktivt beliggende tæt på vand end vurderingsejendommen hvilket der korrigeres for ved skønnet. Grunden ses efterfølgende handlet i februar 2024 til 3.250.000 kr. [adresse5], [by4]. Grundstørrelse 709 m2. Udbudt til 1.895.000 kr. Grunden ses handlet i juli 2024 til 1.700.000 kr. [adresse6], [by4]. Grundstørrelse 699 m2. Udbudt til 1.995.000 kr. Fælles for disse to grunde er at de ligger meget tæt op ad banen, hvilket skønnes at påvirke den for området lave gennemsnitlige m2 udbudspris på 2.672-21854 kr. [adresse7], [by2]. Grundstørrelse 1094 m2. Solgt i fri handel i juni 2022 til 2.000.000 – svarende til en m2 pris på 1.828 kr. Det skønnes at denne grund har en mindre godt beliggenhed set i forhold til [adresse1], hvilket der korrigeres for ved skønnet. [adresse8], [by4]. Grundstørrelse 770 m2. Solgt i fri handel til 2.195.000 kr. i april 2021. (Udeladt skærmprint vedrørende resultat af udsøgning af ubebyggede grunde, herunder [adresse9] og [adresse7]). De 2 salg [adresse9] og [adresse7] ikke at have ligeså godt beliggenhed som vurde­ringsejendommen. Det skønnes ej hellere at være et tilstrækkeligt grundlag for prissætnin­gen ud fra disse 2 salg, hvorfor der er henset til at andre salg i [by4]. Det skønnes ikke at en GV på 1.260.000 med en kvm pris på 1.800 (ud fra de 2 salg) ville være retvisende. (Udeladt skærmprint vedrørende 15 salg på [adresse10], [by4] i 2021). [...]: [adresse8], udlagt til åben/lav, køber [virksomhed1], kvm pris 2.850,65 1-9,13 købt af udviklere. Gennemsnit af de ejendomme der er solgt til private:( 36.338/10)= 3.633. Det skønnes at [by4] og [by2] er sammenlignelige områder Der er tale om et ubebygget areal på 700 m2, beliggende på matrikel nr. [matr.2], [by1]­, i byzone. Grunden ses beliggende i et ældre parcelhusområde og grunden ses at være en kotelet­grund, dog skønnes grundformen ikke at have betydning for værdisætningen, da selve grunden, hvor der kan bygges har en fin og regulær form. Derudover ses det almindeligt for området med kotelet grunde. Ejendommen ses omfattet af byplanvedtægt nr. 9 [by3], Område mellem [adresse2] og [adresse3], som blev bekendtgjort 24. november 1970. I henhold til byplan­vedtægtens §3.1 må området kun anvendes til åben/lav boligbebyggelse. Der er kigget nærmere på sammenlignelige salg af ubebyggede grunde i [by3] kommune, herunder især henset til salg af ubebyggede grunde i [by2] og [by4], i al­mindeligt frit salg. Der er især taget afsæt i 10 salg i [by4] – [adresse10], hvor den gns. m2 pris ses at være på 3.600 kr. Grundene ses at have meget sammenlignelig størrelse og an­vendelsesmuligheder. Der er ligeledes henset til aktuelt udbud af sammenlignelige ube­byggede grunde i området. Her ses der 3 grunde til salg til en kvm pris mellem 2.600-4.300 kr. Boligmarkedsstatistikken: (Udeladt skærmprint vedrørende realiseret handelspris for parcel-/rækkehuse i [by2] og [by4] i perioden 1. kvartal 2021 - 3. kvartal 2023). Der er kigget på en generel prisudvikling for række/parcelhuse fra Q12021 til og med Q32023 for [by4] og [by2]. Her ses der, at [by4] har set en positiv prisudvikling i den periode med en +11,5%. Forskellen mellem [by4] og [by2] i Q32023 ses at være på 16,5%. Prisudviklingen skønnes ikke at kunne bruges til 1:1 men giver stadig en indikator på at [by4] ses at være lidt mere attraktiv sammenlignet med [by2]. Begge byer skønnes at være mindre attraktive og har dermed en lavere prisniveau i forhold til [by3] kom­mune. Fremskriver man priserne i [by4] fra 2021 til 2023 3.600+11,5%= 4.014 ca 4.000 pr. m2. Kvm prisen for [by2] nedskrives med 16,5% dvs. 4.000-16,5%=3.340, afrun­det 3.300 kr./m2. Ved værdisætningen er der lagt vægt på de udsøgte ejendomssalg og ejendommens gode beliggenhed tæt på [by2] Station og de grønne områder. Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at ejendommens værdi udgjorde 2.100.000 kr., svarende til 3.000 kr. /m2, på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning den 31. oktober 2023.” Skatteankestyrelsen har foretaget høring af klagerens repræsentant over Vurderingsstyrelsens supplerende udtalelse af 18. maj 2026. Repræsentanten har som bilag til klagen og til indlæg af 3. juni 2026 fremsendt meddelelse af 19. september 2023 fra [by3] Kommune om ”Kommunal ejendomsskat m.m. af fast ejendom 2023”, hvoraf følgende fremgår: Meddelelsen vedrører ejendommen beliggende [adresse1], matrikelnummer [matr.1], [by1]. Der er anført et anvendt skattegrundlag pr. 2022 (01/01-2022) på 389.818 kr., på baggrund af hvilken grundskylden for 2023 er beregnet. Der er også anført en grundværdi på 829.000 kr. Repræsentanten har som bilag til klagen også fremsendt brev af 26. april 2024 fra Vurderingsstyrelsen til repræsentanten, hvoraf følgende fremgår: ”… Tak for din henvendelse fra den 11. marts 2024 om ejendommen på [adresse1], [by2]. Beklager du først modtager svar nu. Nej, vurderingsstyrelsen har ikke andre grundværdier på ejendommen. Dette skyldes der er ikke udarbejdet en endelig vurdering for ejendommen endnu. …” Repræsentanten har som bilag til klagen desuden fremsendt følgende: Brev af 19. februar 2024 fra repræsentanten til [by3] Kommune. Mail af 19. februar 2024 fra [by3] Kommune til repræsentanten. Brev af 8. marts 2024 fra repræsentanten til Vurderingsstyrelsen. Der foreligger registreringsmeddelelse af 16. september 2020 fra Geodatastyrelsen vedrørende ejendommen. Det fremgår heraf, at ejendommen er udstykket fra matrikelnummer [matr.3], [by1] til nyt matrikelnummer [matr.1], [by1]. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ved tinglysningen af skødet skal betales yderligere 5.300 kr. i tinglysningsafgift, idet ejendommens forventelige kontantværdi findes at udgøre 2.100.000 kr., og afgiftsgrundlaget dermed udgør 1.680.000 kr. Skattestyrelsen har som bemærkninger og begrundelse bl.a. anført: ”… Vores bemærkninger [by3] Kommune er ikke en vurderingsmyndighed. Vurderingsstyrelsen er vurderingsmyndigheden på området. Det fremgår af Vurderingsportalen, at ejendommen ikke har en vurdering for 2020. Ejendommen er heller ikke vurderet i det tidligere vurderingssystem, det fremgår af OIS. … Begrundelse Der skal betales tinglysningsafgift af et ejerskifte af fast ejendom jævnført tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1. Afgiften beregnes som udgangspunkt som 1.850 kr. og 0,6 % af købesummen. Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1. En undtagelse til hovedreglen findes i § 4, stk. 2 og § 4 stk. 5 som omhandler de situationer, hvor en ejendom, ikke ejerskiftes i almindelig fri handel. Den 31. oktober 2023 er der tinglyst et skøde på ejendommen med matrikelnummer [matr.1], [by1]. Hele ejendommen, i form af en ubebygget grund, sælges for 800.000 kr. og der er betalt 6.650 kr. i tinglysningsafgift. Ejendommen har ikke været vurderet selvstændigt af Vurderingsstyrelsen efter udstykningen i september 2020, så der er ikke en offentliggjort ejendomsværdi for ejendommen på tinglysningstidspunktet. Vurderingsstyrelsen har udtalt, at ejendommens forventelige kontantværdi på tinglysningstidspunktet er 2.100.000 kr. 80% af den forventelige kontantværdi på 2.100.000 kr. er 1.680.000 kr. Beregnet tinglysningsafgift: Afgiftspligtigt beløb 1.680.000 kr. 0,6% variabel afgift 10.080,00 kr. Oprundet til 10.100 kr. Fast afgift 1.850 kr. Tinglysningsafgift i alt 11.950 kr. Betalt tinglysningsafgift 6.650 kr. Yderligere tinglysningsafgift 5.300 kr. Den samlede tinglysningsafgift er på 11.950 kr. Det er tidligere betalt 6.650 kr. i tinglysningsafgift. Som følge heraf, skal der betales 5.300 kr. ekstra i tinglysningsafgift. …” Udtalelse fra Skattestyrelsen I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 13. maj 2024 udtalt følgende: ”… Af klagen fremgår, de er af den opfattelse der skal beregnes tinglysningsafgift af 829.000 kr. idet [by3] Kommune har oplyst de har fået den værdi af Vurderingsstyrelsen. Der er vedlagt et brev til Vurderingsstyrelsen, hvor der spørges om følgende: ”Til brug for beregning af korrekt tinglysningsafgift i forbindelse med salg af ovennævnte grund, hører jeg gerne nærmere, om Vurderingsstyrelsen har yderligere, der dokumentere, at den offentlige ejendomsværdi skulle være på kr. 829.000,-.” Vurderingsstyrelsen orienteres ikke om, at ejendommen er udstykket i september 2020, og derfor ikke er vurderet selvstændigt tidligere, der oplyses en pris som værende den gamle vurdering. Da man på dette tidspunkt ikke foretog nye vurderinger i det gamle vurderingsstyrelsen og der endnu ikke er foretaget en selvstændig vurdering for ejendommen i Ejendom og Grund systemet, er ejendommen ikke vurderet selvstændigt tidligere på tinglysnignstidspunktet. Den afgivende ejendom [adresse1], [by2], har fået en ny vurdering for 2020 i Ejendom og Grund systemet den 14. februar 2014, og det fremgår deraf, at man har vurderet hele grunden som den så ud 1. januar 2020, dvs. inden udstykningen. Af [by3] Kommunes brev fremgår det, at de har fået værdien fra en bidragsliste fra 1. januar 2022, fra Vurderingsstyrelsen men det er ikke en ny nu vurdering. Der er ikke nogen endelige vurdering fra 1. januar 2022, der er kun foreløbige vurderinger, som bliver brugt til beregning af ejendomsværdiskat og grundskyld, men disse værdier kan ændres senere. Der er på nuværende tidspunkt kun lavet endelige vurderinger pr. 1. januar 2020 og det endnu ikke på alle ejendomme. Vi har fulgt tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 og § 4, stk. 5 i vurderingen af denne tinglysning, som er foretaget i en ikke fri handel mellem beslægtede parter. Da der på tinglysningstidspunktet ikke forelå en ny vurdering, og vi ikke var enige i den oplyste forventelige kontantværdi, har vi fulgt tinglysningsafgiftslovens regler og bedt Vurderingsstyrelsen om en udtalelse om en forventelig kontantværdi for ejendommen. Da den forventelige kontantværdi Vurderingsstyrelsen har udtalt ejendommen havde på tinglysningstidspunktet var den højeste, har vi brugt denne til beregning af tinglysningsafgiften. Vi er derfor af den opfattelse, at vi har truffet en korrekt afgørelse. …” Klagerens opfattelse Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens opkrævning af yderligere tingslysningsafgift skal nedsættes til 0 kr. Til støtte for påstanden er bl.a. anført: ”… Jeg kan til orientering oplyse, at vi her på kontoret har udarbejdet et endeligt skøde over grunden beliggende [adresse1], [by2], matr.nr. [matr.1] [by1]. Der er tale om en handel mellem [klager] og denne søn [person1], jfr. vedlagte kopi. Prisen blev fastsat til kr. 800.000,- på baggrund af en offentlig vurdering på kr. 829.000,-, der fremgår af ejendomsskattebilletten for 2023 udstedt af [by3] Kommune, jfr. vedlagte kopi. I forbindelse med, at vi blev opkrævet yderligere tinglysningsafgift, forespurgte jeg [by3] Kommune den 19. februar 2024, jfr. vedlagte skrivelse, hvorfra deres vurdering stammer, idet min klient har benyttet grundværdien i forbindelse med salg af grunden. [by3] Kommune meddelte samme dag, jfr. vedlagt mailkopi, at det anvendte skattegrundlag fremgår af bidragsbilletten 01.01.2022, og at denne vurdering kommer fra Vurderingsstyrelsen. Jeg har ved skrivelse den 8. marts 2024, jfr. vedlagte kopi, rettet henvendelse til Vurderingsstyrelsen og forespurgt om følgende: Til brug for beregning af korrekt tinglysningsafgift i forbindelse med salg af ovennævnte grund, hører jeg gerne nærmere, om Vurderingsstyrelsen har yderligere, der dokumentere, at den offentlige ejendomsværdi skulle være på kr. 829.000,-. Jeg fik svar den 26. april 2024, hvoraf det fremgår, at Vurderingsstyrelsen ikke har andre grundværdier på ejendommen. Det skyldes, at der ikke er udarbejdet en endelig vurdering for ejendommen endnu. Kopi af Vurderingsstyrelsens brev vedlægges. Jeg er af den opfattelse, at så længe der ikke er udarbejdet en endelig vurdering, så må det være den offentlig ejendomsvurdering, som fremgår blandt andet af Skattebilletten på kr. 829.000,- og ikke en fiktiv beregning, som stillet af Skattestyrelsen ved skrivelse af 8. februar 2024. …” Klagerens yderligere bemærkninger til sagen Klagerens repræsentant har den 3. juni 2026 fremsat følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens supplerende udtalelse af 22. maj 2026: ”… Jeg vedhæfter på ny kopi af den opkrævning af kommunal ejendomsskat, som min klient har modtaget af 19. september 2023, hvoraf det fremgår, at grundværdien er kr. 829.000,-. Når en kommune udsender disse til en borger, så mener jeg, at disse er bindende for kommu­nen. I tillid til den fremsendte vurdering har min klient handlet grunden til kr. 800.000,- til sin søn, idet handelsprisen ligger indenfor +/- 15% af offentlig ejendomsvurdering. Jeg mener derfor, at Skatteankestyrelsen skal se bort fra de indhentede vurderinger og lægge oplysningerne af skatteopkrævning af 19. september 2023 til grund. …” Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har fundet, at der ved tinglysningen af skødet skal betales yderligere 5.300 kr. i tinglysningsafgift, idet ejendommens forventelige kontantværdi findes at udgøre 2.100.000 kr., og afgiftsgrundlaget dermed udgør 1.680.000 kr. Retsgrundlaget Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. med senere lovændringer frem til den 31. oktober 2023, som er tinglysningstidspunktet for skødet. Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1: “For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.850 kr. og 0,6 pct. af ejerskifte-summen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.” Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, fremgår: ”Er ejerskifte af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri handel, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives erklæring herom. Hvis ejerskiftesummen i disse tilfælde udgør et beløb, der er mindre end 80 pct. af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi, jf. dog stk. 3. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, gælder procentdelen i 2. pkt. den forholdsmæssige andel af den på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi. Hvis der ikke foreligger en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi til brug for beregningen efter 2. og 3. pkt. eller der i tiden mellem den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysning er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Afgiften skal da beregnes på grundlag af 80 pct. af den angivne værdi, hvis ejerskiftesummen er mindre end 80 pct. af den angivne værdi, jf. dog stk. 3.” Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 5: “Angives værdien ikke, eller afgives de foreskrevne erklæringer efter stk. 2 eller 4 ikke, eller er registrerings-myndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien efter stk. 1-4, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om grundlaget for afgiftens beregning til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommens værdi vurderet ud fra oplysningerne om ejendommen ved anmeldelsen til tinglysning efter principperne i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften på grundlag af værdien, når denne foreligger.” Landsskatterettens begrundelse og resultat Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at der ved tinglysningen af skødet skete et ejerskifte vedrørende en ubebygget grund, hvilket forstås som en ejerbolig i ejendomsvurderingslovens § 4, samt at ejerskiftet ikke skete i almindelig fri handel. Tinglysningsafgiften skal derfor beregnes efter reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2. Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., vedrører beregningen af tinglysningsafgiften, når der foreligger en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi for ejendommen, som ejerskiftes. Klageren har henvist til, at der på skattebilletten for 2023 fra [by3] Kommune er anført en grundværdi på 829.000 kr. Landsskatteretten finder, at der på tinglysningstidspunktet for skødet ikke forelå en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi for ejendommen, som ejerskiftes, hvorfor tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse ved beregningen af tinglysningsafgiften. Landsskatteretten har henset til Geodatastyrelsens registreringsmeddelelse, Skattestyrelsens udtalelse til klagesagen samt Vurderingsstyrelsens brev af 26. april 2024 til klagerens repræsentant. Det fremgår heraf, at ejendommen pr. 16. september 2020 blev registreret efter udstykning, og at Vurderingsstyrelsen på tinglysningstidspunktet endnu ikke havde vurderet ejendommen. Den fremlagte skattebillet fra [by3] Kommune kan ikke føre til et andet resultat. Skattebilletten vedrører opkrævning af ejendomsskat (grundskyld) til kommunen. Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 4. pkt., at når der ikke foreligger en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi for ejendommen, som ejerskiftes, skal anmelderen angive den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Det fremgår af skødet, at anmelderen angav, at den forventede kontantværdi svarede til købesummen på 800.000 kr. Tinglysningsretten oversendte efterfølgende spørgsmålet om grundlaget for tinglysningsafgiftens beregning til Skattestyrelsen til afgørelse, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 5. Efter anmodning fra Skattestyrelsen, har Vurderingsstyrelsen vurderet ejendommen og udtalt, at ejendommens værdi udgjorde 2.100.000 kr. på tinglysningstidspunktet. Klageren har ikke fremsat bemærkninger til oplysningerne i Vurderingsstyrelsens supplerende udtalelse af 18. maj 2026 om grundlaget for vurdering af ejendommens værdi. Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den af Vurderingsstyrelsen fastsatte ejendomsværdi, der er fastsat efter principperne i ejendomsvurderingslovens §§ 15 og 16. Der er herved lagt vægt på Vurderingsstyrelsens oplysninger i den supplerende udtalelse af 18. maj 2026 om salg af ubebyggede grunde i [by3] Kommune, samt at Vurderingsstyrelsen har taget hensyn til ejendommens beliggenhed og prisudviklingen i området. På baggrundlag af materialet finder Landsskatteretten i øvrigt, at en ejendomsværdi på 2.100.000 kr. på tinglysningstidspunktet må anses for at være inden for den skønsmæssige usikkerhed for en sådan vurdering. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.